EU-fortolkning

COM(2021) 93

Kommissionens begrundelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

4. marts 2021 · EUR-Lex

Afsnittet »Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget« ordret, artikel for artikel. Forslagets artikelnumre svarer ikke til den vedtagne tekst; hver artikel viser, hvilken vedtagen artikel den svarer til.

Forarbejde til direktivet

Forslagets artikel 1Formål og genstandsvarer til art. 1

Forslagets artikel 1 – Formål og genstandCOM(2021) 93, s. 11

Denne bestemmelse præciserer direktivets formål og genstand. Direktivet har til formål at fastsætte minimumskrav, der styrker anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder og forbuddet mod forskelsbehandling på grund af køn gennem løngennemsigtighed og styrkede håndhævelsesmekanismer.

Hele begrundelsen · EUR-Lex, s. 11

Forslagets artikel 2Anvendelsesområdesvarer til art. 2

Forslagets artikel 2 – AnvendelsesområdeCOM(2021) 93, s. 11

Denne bestemmelse definerer direktivets personelle anvendelsesområde, dvs. personer, der er omfattet af de rettigheder, der er fastsat i dette direktiv.

Hele begrundelsen · EUR-Lex, s. 11

Forslagets artikel 3Definitionersvarer til art. 3

Forslagets artikel 3 – DefinitionerCOM(2021) 93, s. 11–12

Denne bestemmelse definerer udtryk og begreber og præciserer på forhånd, hvordan de skal forstås i forbindelse med direktivet.

Disse udtryk og begreber omfatter de relevante eksisterende definitioner i det omarbejdede direktiv (løn, direkte forskelsbehandling, indirekte forskelsbehandling), men også nye begreber, der specifikt vedrører retten til lige løn, såsom lønniveauer, lønforskelle, medianløn, medianlønforskelle, lønkvartil og kategorier af arbejdstagere.

Begrebet "løn" omfatter løn og alle andre ydelser, som arbejdstagere modtager direkte eller indirekte i penge eller naturalier ("supplerende eller variable tillæg") fra arbejdsgiveren som følge af deres ansættelse. Dette omfatter alle yderligere ydelser såsom bonusser, overtidsgodtgørelse, rejsefaciliteter (herunder biler, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren, og rejsekort), boligtilskud, uddannelsesgodtgørelse, ydelser i tilfælde af afskedigelse, lovbestemte sygedagpenge, lovbestemte godtgørelser og arbejdsmarkedspensioner. Det bør omfatte alle lønelementer, der skal betales i henhold til lov eller kollektiv overenskomst.

Lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn kan være skæringspunkt mellem forskellige former for forskelsbehandling: på grundlag af køn på den ene side og race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (som beskyttet i henhold til direktiv 2000/43/EF eller direktiv 2000/78/EF) på den anden side. Formålet med en ny definition er at præcisere, at der i forbindelse med lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn bør tages hensyn til en sådan kombination, således at enhver tvivl, der måtte herske i denne henseende inden for de eksisterende retlige rammer, fjernes. Dette vil sikre, at domstolene eller andre kompetente myndigheder tager behørigt hensyn til enhver ugunstig situation, der opstår som følge af tværgående forskelsbehandling, navnlig i materiel og proceduremæssig henseende, herunder ved at anerkende eksistensen af forskelsbehandling, træffe afgørelse om det relevante sammenligningsgrundlag, vurdere forholdsmæssigheden og, hvor det er relevant, fastsætte størrelsen af den tildelte erstatning eller de pålagte sanktioner. Et særligt tilfælde af en sådan intersektionalitet vedrører situationen for kvindelige migranter, som kan risikere at blive udsat for flere former for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse eller religion eller tro.

Hele begrundelsen · EUR-Lex, s. 11–12

Forslagets artikel 4Samme arbejde og arbejde af samme værdisvarer til art. 4, art. 19

Forslagets artikel 4 – Samme arbejde og arbejde af samme værdiCOM(2021) 93, s. 12–13

Respekt for retten til lige løn til kvinder og mænd, som er nedfældet i traktaten, kræver, at arbejdsgiverne har lønstrukturer, der sikrer, at kvinder og mænd får lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. For at gøre det muligt for arbejdstagere og arbejdsgivere at vurdere, hvad der udgør arbejde af samme værdi, kræver denne bestemmelse, at medlemsstaterne indfører værktøjer eller metoder til at vurdere og sammenligne arbejdets værdi i overensstemmelse med et sæt objektive kriterier, der omfatter faglige og uddannelsesmæssige krav, færdigheder, indsats og ansvar, udført arbejde og arten af de involverede opgaver. Dette danner grundlag for at vurdere, om arbejdstagere anses for at befinde sig i en sammenlignelig situation og udfører arbejde af samme værdi, og vil hjælpe arbejdsgiverne med bedre at kategorisere og fastsætte lønnen for stillinger på grundlag af objektive og kønsneutrale kriterier.

Klare kriterier på nationalt plan vil hjælpe arbejdstagerne med at finde et gyldigt sammenligningsgrundlag og vurdere, om de behandles mindre gunstigt end den, der udfører det samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

I denne bestemmelse indarbejdes der to yderligere præciseringer, der er fastlagt i Den Europæiske Unions Domstols retspraksis. For det første har Domstolen præciseret32, at for at fastlægge, om arbejdstagere befinder sig i en sammenlignelig situation, er sammenligningen ikke nødvendigvis begrænset til situationer, hvor mænd og kvinder arbejder for samme arbejdsgiver. Arbejdstagere kan befinde sig i en sammenlignelig situation, selv om de ikke arbejder for samme arbejdsgiver, når lønvilkårene kan tilskrives en og samme kilde, der fastsætter disse vilkår (f.eks. som følge af vedtægtsbestemmelser, kollektive overenskomster vedrørende løn, der gælder for flere virksomheder, eller når arbejds- og ansættelsesvilkår er fastsat centralt for mere end ét selskab i et holdingselskab eller konglomerat). Domstolen præciserede endvidere, at sammenligningen ikke er begrænset til arbejdstagere, der er ansat samtidig med sagsøgeren33. Indarbejdelsen af disse præciseringer vil forbedre anvendelsen i praksis af princippet om lige løn.

Hvis der ikke findes noget faktisk sammenligningsgrundlag, bør det desuden være tilladt at foretage en sammenligning med en hypotetisk sammenlignelig person eller ved hjælp af andre beviser (statistiske eller andre tilgængelige oplysninger), der giver anledning til at formode, at der angiveligt foreligger en forskelsbehandling. Muligheden for at anvende et hypotetisk sammenligningsgrundlag vil gøre det muligt for en arbejdstager at påvise, at de ikke er blevet behandlet på samme måde, som en hypotetisk sammenlignelig person af et andet køn ville være blevet behandlet.

Endelig minder denne bestemmelse om kravet i artikel 4, stk. 2, i det omarbejdede direktiv om, at når der anvendes faglige evaluerings- eller klassifikationssystemer for lønfastsættelsen, bygges disse på samme kønsneutrale kriterier for mandlige og kvindelige arbejdstagere og indrettes således, at det udelukker forskelsbehandling på grund af køn. Det betyder, at kriterierne for vurdering af værdien af et job eller en stilling skal beskrives og defineres på en måde, der på en objektiv og neutral måde finder anvendelse på både mænds og kvinders job.

  1. 32Sag C-320/00, Lawrence, ECLI:EU:C:2002:498.
  2. 33Sag 129/79, Macarthys, ECLI: ECLI:EU:C:1980:103.

Hele begrundelsen · EUR-Lex, s. 12–13

Forslagets artikel 5Løngennemsigtighed forud for ansættelsesvarer til art. 5

Forslagets artikel 5 – Løngennemsigtighed forud for ansættelseCOM(2021) 93, s. 13

Hidtil findes der ingen minimumsstandarder for løngennemsigtighed forud for ansættelse på EU-plan. Denne bestemmelse kræver, at arbejdsgiverne angiver det indledende lønniveau eller lønintervallet (baseret på objektive og kønsneutrale kriterier), der vil blive betalt til den kommende arbejdstager i forbindelse med en bestemt stilling eller et bestemt job. Sådanne oplysninger kan gives i en stillingsannonce eller på anden måde forud for jobsamtalen, uden at ansøgeren behøver at anmode herom (f.eks. i indkaldelsen til samtale eller direkte fra arbejdsmarkedets parter).

Desuden forbydes arbejdsgivere at spørge potentielle arbejdstagere om lønhistorikken i deres tidligere ansættelsesforhold.

Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at arbejdstagere har de nødvendige oplysninger til at deltage i afbalancerede og retfærdige forhandlinger om deres løn, når de indgår i et ansættelsesforhold. Det vil også sikre, at eksisterende lønmæssig forskelsbehandling og skævhed ikke opretholdes over tid, navnlig når arbejdstagere skifter job. Dette begrænser ikke arbejdsgiverens, arbejdstagerens eller arbejdsmarkedets parters mulighed for at forhandle sig til en løn uden for det angivne interval. Denne gennemsigtighedsforanstaltning vil også omfatte tværgående forskelsbehandling, hvor uigennemsigtig lønfastsættelse giver mulighed for forskelsbehandling af flere forskellige grunde.

Hele begrundelsen · EUR-Lex, s. 13

Forslagets artikel 6Gennemsigtighed i lønfastsættelsen og karriereudviklingspolitiksvarer til art. 6

Forslagets artikel 6 – Gennemsigtighed i lønfastsættelsen og karriereudviklingspolitikCOM(2021) 93, s. 13

For at sikre kønsneutralitet i forbindelse med lønfastsættelse og karriereudvikling kræver denne bestemmelse, at arbejdsgiverne giver arbejdstagerne adgang til en beskrivelse af de kønsneutrale kriterier, der anvendes til at definere deres løn og karriereudvikling. For at undgå urimelige byrder for mikrovirksomheder og små virksomheder kan en arbejdsgiver, hvor det er relevant, gives handlefrihed hvad angår den måde, hvorpå den opfylder denne forpligtelse, under hensyntagen til virksomhedens størrelse på basis af antallet af ansatte.

Hele begrundelsen · EUR-Lex, s. 13

Forslagets artikel 7Ret til oplysningersvarer til art. 7

Forslagets artikel 7 – Ret til oplysningerCOM(2021) 93, s. 13–14

Denne bestemmelse har til formål at give arbejdstagere de nødvendige oplysninger til at vurdere, om de aflønnes på en ikkediskriminerende måde i forhold til andre arbejdstagere i samme organisation, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og at håndhæve deres ret til lige løn, hvis det er nødvendigt.

Denne bestemmelse er baseret på Kommissionens henstilling fra 2014 om løngennemsigtighed. Den giver arbejdstagere ret til at anmode deres arbejdsgiver om oplysninger om deres individuelle lønniveau og om de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for kategorier af arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

Arbejdsgiveren er forpligtet til hvert år at informere alle arbejdstagere om deres ret til at modtage sådanne oplysninger og stille de ønskede oplysninger til rådighed inden for en rimelig frist og i tilgængelige formater for arbejdstagere med handicap, hvis de anmoder herom.

For at imødegå eventuelle repressalier fra arbejdsgiverens side eller arbejdstagernes frygt for repressalier giver denne bestemmelse arbejdstagerne mulighed for at anmode om oplysninger gennem deres repræsentanter eller gennem et ligebehandlingsorgan.

For yderligere at hjælpe eventuelle ofre for lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn forbyder bestemmelsen fortrolighedsklausuler, for så vidt som offentliggørelsen af lønoplysninger har til formål at håndhæve retten til lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. På den anden side kan arbejdsgiverne anmode om, at anvendelsen af alle indhentede oplysninger begrænses til håndhævelsen af retten til lige løn.

Hele begrundelsen · EUR-Lex, s. 13–14

Forslagets artikel 8Redegørelse for lønforskelle mellem kvindelige og mandlige arbejdstageresvarer til art. 9

Forslagets artikel 8 – Redegørelse for lønforskelle mellem kvindelige og mandlige arbejdstagereCOM(2021) 93, s. 14–15

I henhold til denne bestemmelse skal arbejdsgivere med mindst 250 arbejdstagere gøre visse oplysninger offentligt tilgængelige såsom lønforskellen mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere i deres organisation, herunder i supplerende eller variable tillæg (jf. forklaringen i artikel 3 ovenfor), ud over den almindelige grundløn.

De oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a)-f), er baseret på lettilgængelige oplysninger i en organisation og giver et samlet billede af lønforskelle mellem kønnene i organisationen, f.eks. ved at oplysninger om kønsfordelingen blandt arbejdstagerne i hver lønkvartil indeholder information om andelen af kvinder i de højest/lavest lønnede stillinger. Offentliggørelsen af disse oplysninger giver mulighed for en vis sammenligning mellem arbejdsgivere, hvilket skaber incitamenter for arbejdsgiverne til at forebygge potentielle lønforskelle, stimulerer debatten om lige løn og opfordrer til handling.

De oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra g), om lønforskellen mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere efter kategorier af arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, er arbejdsgiverspecifikke og mere følsomme end overordnede tal for lønforskelle. Kategoriseringen af arbejdstagere, der udfører arbejde af samme værdi, er baseret på en kombination og vægtning af kriterier, som er relevante for den pågældende arbejdsgiver. Lønforskellene i samme kategori kan derfor ikke sammenlignes på tværs af arbejdsgiverne, hvilket er grunden til, at disse oplysninger ikke bør offentliggøres. Arbejdsgivere bør stille sådanne oplysninger til rådighed for alle arbejdstagere og disses repræsentanter, og arbejdstilsyn og ligebehandlingsorganer bør kunne indhente oplysningerne efter anmodning. Oplysninger om lønforskellen mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere efter kategorier af arbejdstagere vil være afgørende for at styrke arbejdsgivernes selvregulering og sætte arbejdstagerne og deres repræsentanter i stand til at kræve, at princippet om lige løn overholdes. Disse oplysninger fungerer også som en udløsende faktor for iværksættelse af en fælles lønvurdering, jf. artikel 9.

Som en alternativ foranstaltning til arbejdsgiveres redegørelse om løn, navnlig for at begrænse den mulige byrde i forbindelse hermed, kan medlemsstaterne vælge at overlade det til et eksisterende organ at indsamle de krævede oplysninger på grundlag af administrative data, f.eks. data fra arbejdsgiverne til skatte- eller socialsikringsmyndighederne, og stille oplysningerne til rådighed i stedet for arbejdsgiverne. Bestemmelsen kræver endvidere, at det overvågningsorgan, der er udpeget i henhold til artikel 26, indsamler de data, der modtages fra arbejdsgivere, og sikrer bred adgang, der gør det muligt at sammenligne data for de enkelte arbejdsgivere, sektorer og regioner i den pågældende medlemsstat.

På grundlag af de fremlagte oplysninger har arbejdstagerne og deres repræsentanter, arbejdstilsyn og ligebehandlingsorganer ret til at anmode arbejdsgiveren om at uddybe sådanne oplysninger, herunder redegørelser for eventuelle lønforskelle mellem kønnene. Arbejdsgiveren er forpligtet til at besvare sådanne anmodninger inden for en rimelig frist ved at afgive et begrundet svar. Hvis lønforskelle mellem kønnene ikke er begrundet i objektive og kønsneutrale faktorer, er arbejdsgiveren forpligtet til at rette op på situationen i tæt samarbejde med arbejdstagerrepræsentanter, arbejdstilsynet og/eller ligebehandlingsorganet.

Hele begrundelsen · EUR-Lex, s. 14–15

Forslagets artikel 9Fælles lønvurderingsvarer til art. 10

Forslagets artikel 9 – Fælles lønvurderingCOM(2021) 93, s. 15

Hvis redegørelsen om løn i henhold til artikel 8 viser en forskel i gennemsnitslønnen mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere i organisationen på mindst 5 % i en hvilken som helst kategori af arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, som ikke er begrundet i objektive og kønsneutrale faktorer, er den pågældende arbejdsgiver forpligtet til at foretage en lønvurdering. Arbejdsgiveren skal begrunde enhver lønforskel for alle kategorier af arbejdstagere, herunder forskelle på under 5 %, i objektive og kønsneutrale faktorer og rette op på situationen i henhold til artikel 8, stk. 7.

Den fælles lønvurdering bør foretages af arbejdsgiverne i samarbejde med arbejdstagerrepræsentanter. Hvis der ikke er formelle arbejdstagerrepræsentanter i organisationen, bør arbejdsgiveren udpege en eller flere arbejdstagere til dette formål.

Kravet om en fælles lønvurdering har til formål at forpligte arbejdsgiverne til at se på deres lønfastsættelsespraksis og afhjælpe eventuelle kønsskævheder i lønstrukturerne, som krænker princippet om lige løn. Samarbejdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagerrepræsentanter sikrer en understøttet tilgang og fører til fælles handling.

Forskelle i det gennemsnitlige lønniveau mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere i hver kategori af arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, skal begrundes objektivt, således som det fastslås i fællesskab af arbejdstagerrepræsentanterne og arbejdsgiveren. Hvis forskellene ikke kan begrundes i objektive faktorer, skal arbejdsgiveren træffe afhjælpende foranstaltninger. Hvis der tidligere er foretaget vurderinger, skal arbejdsgiveren vedlægge en rapport om effektiviteten af de foranstaltninger, der blev truffet i forbindelse med sådanne vurderinger. Foranstaltningerne bør træffes i tæt samarbejde med arbejdstagerrepræsentanter, arbejdstilsynet og/eller ligebehandlingsorganet og bør omfatte indførelse af kønsneutral jobevaluering og -klassifikation for at sikre, at enhver direkte eller indirekte lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn udelukkes.

Hele begrundelsen · EUR-Lex, s. 15

Forslagets artikel 10Databeskyttelsesvarer til art. 12

Forslagets artikel 10 – DatabeskyttelseCOM(2021) 93, s. 15–16

Ifølge denne bestemmelse bør den potentielle behandling og/eller videregivelse af personoplysninger i forbindelse med foranstaltningerne om løngennemsigtighed i henhold til dette direktiv foretages i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 om databeskyttelse34.

Det præciseres, at personoplysninger, der indsamles af arbejdsgivere i henhold til artikel 7, 8 eller 9, ikke må anvendes til andre formål end til gennemførelse af princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

Der er fastsat en yderligere sikkerhedsforanstaltning, hvis videregivelse af oplysninger i henhold til artikel 7, 8 og 9 ville føre til offentliggørelse, enten direkte eller indirekte, af en identificerbar medarbejders løn. Medlemsstaterne kan beslutte, at adgangen til oplysningerne i sådanne tilfælde begrænses til arbejdstagerrepræsentanter eller til ligebehandlingsorganet. Disse vil rådgive arbejdstageren om et eventuelt krav uden at oplyse om de faktiske lønniveauer for de enkelte arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Da visse oplysninger om lønniveauer allerede kan være offentligt tilgængelige, f.eks. i den offentlige sektor, skal medlemsstaterne have mulighed for at gennemføre denne sikkerhedsforanstaltning i overensstemmelse med national praksis.

  1. 34Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

Hele begrundelsen · EUR-Lex, s. 15–16

Forslagets artikel 11Social dialogsvarer til art. 13

Forslagets artikel 11 – Social dialogCOM(2021) 93, s. 16

Det er vigtigt, at arbejdsmarkedets parter inddrages i indsatsen for at fremme ligestilling mellem kønnene i beskæftigelsesforhold. De er bedst i stand til at finde styrker og svagheder i indsatsen på nationalt, regionalt og lokalt plan for at forebygge og bekæmpe lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. De spiller f.eks. en central rolle med hensyn til at indføre kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationsmetoder. Derfor kræver denne artikel, at medlemsstaterne, uden at dette berører arbejdsmarkedets parters autonomi og i overensstemmelse med national lovgivning og praksis, sikrer, at rettigheder og forpligtelser i henhold til dette direktiv drøftes med arbejdsmarkedets parter. Dette kan opnås gennem forskellige politiske foranstaltninger, der har til formål at udvikle et aktivt socialt partnerskab.

Hele begrundelsen · EUR-Lex, s. 16

Forslagets artikel 12Klageadgangsvarer til art. 14

Forslagets artikel 12 – KlageadgangCOM(2021) 93, s. 16

På grundlag af artikel 17 i det omarbejdede direktiv kræver denne bestemmelse, at medlemsstaterne sikrer, at der kan indgives klage til retslige instanser med henblik på håndhævelse af rettigheder og forpligtelser i henhold til dette direktiv. Det styrker adgangen til klage og domstolsprøvelse ved at præcisere, at forudgående anvendelse af udenretslige procedurer kan bestå i forlig eller sager ved et ligebehandlingsorgan. Under alle omstændigheder bør adgangen til klage og domstolsprøvelse ikke hindres af obligatoriske mellemliggende administrative procedurer.

Hele begrundelsen · EUR-Lex, s. 16

Forslagets artikel 13Procedurer på vegne af eller til støtte for arbejdstageresvarer til art. 15

Forslagets artikel 13 – Procedurer på vegne af eller til støtte for arbejdstagereCOM(2021) 93, s. 16–17

Denne bestemmelse kræver, at foreninger, organisationer, ligebehandlingsorganer og arbejdstagerrepræsentanter eller andre juridiske enheder med interesse i at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder kan deltage i retslige eller administrative procedurer med henblik på håndhævelse af forpligtelserne i henhold til dette forslag. Sådanne enheder bør have ret til at handle på vegne af eller til støtte for en arbejdstager med arbejdstagerens samtykke i sådanne procedurer. Navnlig har ligebehandlingsorganer på nuværende tidspunkt ikke ret til at anlægge sag ved domstolene i alle medlemsstater.

Desuden indfører denne bestemmelse også retten for ligebehandlingsorganer og arbejdstagerrepræsentanter til at anlægge søgsmål på vegne af mere end én arbejdstager med arbejdstagernes samtykke. Dette har til formål at overvinde de proceduremæssige og omkostningsrelaterede hindringer, som ofre for lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn står over for, når de forsøger at håndhæve deres ret til lige løn og håndhæve gennemsigtighedsforanstaltningerne i dette forslag. Muligheden for at indlede kollektive søgsmål er begrænset til anerkendte organer, dvs. ligebehandlingsorganer og arbejdstagerrepræsentanter.

Hele begrundelsen · EUR-Lex, s. 16–17

Forslagets artikel 14Ret til erstatningsvarer til art. 16

Forslagets artikel 14 – Ret til erstatningCOM(2021) 93, s. 17

Et skærpet krav om erstatning vil give ofre for lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn incitamenter til at søge retfærdighed og håndhæve deres ret til lige løn. Ifølge denne bestemmelse skal medlemsstaterne sikre, at enhver arbejdstager, der har lidt skade som følge af en tilsidesættelse af enhver rettighed eller forpligtelse vedrørende princippet om lige løn, har ret til at kræve og opnå fuld erstatning for den forvoldte skade, således at det har en præventiv virkning og står i et rimeligt forhold til det tab, den pågældende har lidt.

På grundlag af artikel 18 i det omarbejdede direktiv kræver denne bestemmelse i overensstemmelse med Domstolens retspraksis, at den forskelsbehandlede arbejdstager stilles i samme situation, som vedkommende ville have befundet sig i, hvis der ikke havde fundet forskelsbehandling sted. Dette omfatter fuld betaling af forfalden løn og tilknyttede bonusser eller betalinger i naturalier, kompensation for tabte indtægter og immateriel skade. Endelig bestemmes det, at erstatningen eller godtgørelsen ikke kan begrænses ved et på forhånd fastsat loft.

Hele begrundelsen · EUR-Lex, s. 17

Forslagets artikel 15Andre retsmidlersvarer til art. 17

Forslagets artikel 15 – Andre retsmidlerCOM(2021) 93, s. 17

For at styrke håndhævelsen af retten til lige løn sikrer denne bestemmelse, at domstole eller kompetente myndigheder kan udstede påbud, der fastslår, at der er sket tilsidesættelse af en rettighed eller forpligtelse vedrørende princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og at en sådan tilsidesættelse skal bringes til ophør. Desuden skal domstolene eller de kompetente myndigheder kunne kræve, at sagsøgte træffer strukturelle eller organisatoriske foranstaltninger for at opfylde deres forpligtelser med hensyn til lige løn.

For at sikre hurtig overholdelse kan domstolene eller de kompetente myndigheder pålægge dagbøder.

Hele begrundelsen · EUR-Lex, s. 17

Forslagets artikel 16Omvendt bevisbyrdesvarer til art. 18

Forslagets artikel 16 – Omvendt bevisbyrdeCOM(2021) 93, s. 17–18

Som allerede anført i artikel 19 i det omarbejdede direktiv kræver denne bestemmelse, at når der foreligger en tilsyneladende forskelsbehandling, er det sagsøgte, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Desuden udgør dette direktiv i retlige eller administrative procedurer vedrørende direkte eller indirekte forskelsbehandling og i overensstemmelse med gældende retspraksis35 en styrkelse af arbejdstagerens stilling: hvis arbejdsgiveren ikke overholder løngennemsigtighedsforpligtelserne i direktivet, bør bevisbyrden overgå til sagsøgte, uden at arbejdstageren behøver at fastslå, at der foreligger en tilsyneladende forskelsbehandling.

En styrkelse af bevisbyrdens overgang vil ikke blot lette arbejdstagernes håndhævelse af deres ret til lige løn, men også give arbejdsgiverne et yderligere incitament til at overholde deres gennemsigtighedsforpligtelser i henhold til dette direktiv.

  1. 35Sag C-109/88, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund I Danmark mod Dansk Arbejdsgiverforening (for Danfoss), ECLI:EU:C:1989:383.

Hele begrundelsen · EUR-Lex, s. 17–18

Forslagets artikel 17Adgang til bevismaterialesvarer til art. 20

Forslagets artikel 17 – Adgang til bevismaterialeCOM(2021) 93, s. 18

Denne artikel fastsætter, at nationale domstole eller andre kompetente myndigheder kan pålægge sagsøgte at fremlægge relevante beviser, som vedkommende har i sin varetægt, i forbindelse med sager vedrørende lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. De nationale domstole har navnlig beføjelse til at kræve fremlæggelse af beviser, der indeholder fortrolige oplysninger, hvis de finder dem relevante for kravet, samtidig med at de har effektive foranstaltninger til at beskytte sådanne oplysninger. Fortrolige oplysninger kan tage form af juridisk rådgivning til ledelsen, et referat fra en generalforsamling, personoplysninger osv., der er nødvendige for at kunne gennemføre eller forsvare sager om lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn.

Hele begrundelsen · EUR-Lex, s. 18

Forslagets artikel 18Forældelsesfristersvarer til art. 21

Forslagets artikel 18 – ForældelsesfristerCOM(2021) 93, s. 18

Korte forældelsesfrister og dermed forbundne proceduremæssige hindringer blev udpeget som en af de barrierer, der forhindrer ofre for lønmæssig forskelsbehandling i at håndhæve deres ret til lige løn. Dette er grunden til, at dette direktiv fastsætter fælles standarder for forældelsesfrister for anlæggelse af søgsmål om lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn.

Det fastsætter, at forældelsesfristen for anlæggelse af søgsmål i henhold til dette forslag skal være på mindst tre år og ikke bør begynde at løbe, før overtrædelsen af ligelønsprincippet eller tilsidesættelsen af rettigheder eller forpligtelser i henhold til dette direktiv er ophørt, og sagsøgeren er bekendt med overtrædelsen. Desuden bør en forældelsesfrist suspenderes eller afbrydes, så snart en sagsøger anlægger sag ved at indgive et krav eller gøre arbejdsgiveren, arbejdstagerrepræsentanterne, arbejdstilsynet eller ligebehandlingsorganet opmærksom på kravet.

Hele begrundelsen · EUR-Lex, s. 18

Forslagets artikel 19Sagsomkostningersvarer til art. 22

Forslagets artikel 19 – SagsomkostningerCOM(2021) 93, s. 18

Sagsomkostninger udgør en vigtig proceduremæssig hindring, der har en alvorlig afskrækkende virkning for, at ofre for lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn kan gøre deres ret til lige løn gældende, hvilket fører til utilstrækkelig beskyttelse og håndhævelse af retten til lige løn. For at sikre bedre adgang til klage og domstolsprøvelse og for at tilskynde arbejdstagerne til at håndhæve deres rettigheder sikrer denne bestemmelse, at sagsøgere, der får medhold i en sag om lønmæssig forskelsbehandling, har ret til at kræve advokat- og eksperthonorarer og omkostninger i forbindelse hermed godtgjort af sagsøgte. Det præciseres på den anden side, at sagsøgte, der får medhold i en sag om lønmæssig forskelsbehandling, ikke har tilsvarende ret til at få advokat- og eksperthonorarer og omkostninger i forbindelse hermed godtgjort af sagsøgeren, medmindre kravet er fremsat i ond tro, var ubegrundet, eller hvis den manglende godtgørelse anses for urimelig under de særlige omstændigheder i sagen (f.eks. i forbindelse med mikrovirksomheder i en skrøbelig finansiel situation).

Hele begrundelsen · EUR-Lex, s. 18

Forslagets artikel 20Sanktionersvarer til art. 23

Forslagets artikel 20 – SanktionerCOM(2021) 93, s. 19

Denne bestemmelse styrker de eksisterende minimumsstandarder for sanktioner for enhver overtrædelse af rettigheder og forpligtelser vedrørende lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved at øge den afskrækkende virkning for arbejdsgivere, der udøver ulovlig adfærd. Samtidig har meningsfulde sanktioner en forebyggende virkning, idet de tilskynder arbejdsgiverne til proaktivt at overholde deres forpligtelser.

Alle sanktioner, der fastsættes i medlemsstaterne, bør omfatte bøder, hvis størrelse skal tage højde for en række skærpende elementer såsom overtrædelsens grovhed og varighed samt arbejdsgiverens hensigt eller grove uagtsomhed.

I henhold til denne artikel skal medlemsstaterne også indføre specifikke sanktioner for gentagne overtrædelser af rettigheder og forpligtelser vedrørende princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Sådanne sanktioner kan f.eks. omfatte inddragelse af offentlige ydelser eller udelukkelse i en vis periode fra enhver yderligere tildeling af finansielle incitamenter eller kreditincitamenter.

Hele begrundelsen · EUR-Lex, s. 19

Forslagets artikel 21Ligelønsspørgsmål i forbindelse med offentlige kontrakter eller koncessionersvarer til art. 24

Forslagets artikel 21 – Ligelønsspørgsmål i forbindelse med offentlige kontrakter eller koncessionerCOM(2021) 93, s. 19–20

I overensstemmelse med direktiv 2014/23/EU36, direktiv 2014/24/EU37 og direktiv 2014/25/EU38 bør medlemsstaterne træffe passende foranstaltninger til at sikre, at økonomiske aktører (herunder den efterfølgende leverandørkæde) ved udførelsen af offentlige kontrakter eller koncessioner overholder forpligtelserne vedrørende lige løn til mænd og kvinder. Det betyder, at de navnlig bør sikre, at de økonomiske aktører har lønfastsættelsesmekanismer, der ikke fører til en lønforskel mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere, som ikke kan begrundes i kønsneutrale faktorer i nogen kategori af arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

Endvidere bør medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af disse forpligtelser overveje, om de ordregivende myndigheder, hvor det er relevant, skal indføre sanktioner og opsigelsesbetingelser, der sikrer overholdelse af princippet om lige løn ved udførelsen af offentlige kontrakter og koncessioner. Denne bestemmelse præciserer også, at de eksisterende frivillige udelukkelsesgrunde i direktiv 2014/23/EU, direktiv 2014/24/EU og direktiv 2014/25/EU kan anvendes til at udelukke en operatør, der overtræder princippet om lige løn.

Forpligtelserne i denne bestemmelse falder ind under de gældende forpligtelser inden for social- og arbejdsmarkedslovgivningen, jf. artikel 18, stk. 2, og artikel 71, stk. 1, i direktiv 2014/24/EU om offentlige udbud, artikel 36, stk. 2, og artikel 88, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og artikel 30, stk. 3, og artikel 42, stk. 1, i direktiv 2014/23/EU om tildeling af koncessionskontrakter. Formålet med at præcisere og udtrykkeligt henvise til ovennævnte bestemmelser er at støtte og styrke deres gennemførelse for så vidt angår retten til lige løn.

  1. 36Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 1).
  2. 37Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
  3. 38Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).

Hele begrundelsen · EUR-Lex, s. 19–20

Forslagets artikel 22Viktimisering og beskyttelse mod dårligere behandlingsvarer til art. 25

Forslagets artikel 22 – Viktimisering og beskyttelse mod dårligere behandlingCOM(2021) 93, s. 20

Arbejdstagere og deres repræsentanter bør ikke behandles dårligere efter at have udøvet deres ret til lige løn eller enhver af de rettigheder, der er fastsat i dette direktiv. Medlemsstaterne bør på nationalt plan indføre foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagere, herunder arbejdstagerrepræsentanter, mod afskedigelse eller enhver anden ugunstig behandling fra arbejdsgivernes side som følge af en klage eller efter en retssag med henblik på at sikre overholdelse af enhver rettighed eller forpligtelse vedrørende lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

Hele begrundelsen · EUR-Lex, s. 20

Forslagets artikel 23Forhold til direktiv 2006/54/EFsvarer til art. 26

Forslagets artikel 23 – Forhold til direktiv 2006/54/EFCOM(2021) 93, s. 20

Denne bestemmelse præciserer forholdet til direktiv 2006/54/EF for så vidt angår håndhævelsesforanstaltninger. Håndhævelsesforanstaltningerne i dette direktiv finder anvendelse på sager vedrørende enhver rettighed eller forpligtelse vedrørende princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi som fastsat i artikel 4 i direktiv 2006/54/EF i stedet for artikel 17, 18, 19, 24 og 25 i dette direktiv.

Hele begrundelsen · EUR-Lex, s. 20

Forslagets artikel 24Beskyttelsesniveausvarer til art. 27

Forslagets artikel 24 – BeskyttelsesniveauCOM(2021) 93, s. 20

Dette er en standardbestemmelse, som giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte et højere beskyttelsesniveau end det, der sikres ved direktivet. Den forhindrer også medlemsstaterne i at sænke beskyttelsesniveauet i spørgsmål om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

Hele begrundelsen · EUR-Lex, s. 20

Forslagets artikel 25Ligebehandlingsorganersvarer til art. 28

Forslagets artikel 25 – LigebehandlingsorganerCOM(2021) 93, s. 20

De nationale ligebehandlingsorganer spiller en afgørende rolle i håndhævelsen af lovgivningen om ikkeforskelsbehandling og ligestilling i Den Europæiske Union. Ifølge det omarbejdede direktiv bør medlemsstaterne allerede udpege et eller flere organer til fremme, evaluering og overvågning af samt til støtte for ligebehandling af alle uden forskelsbehandling på grund af køn, herunder hvad angår løn. Denne bestemmelse fastsætter, at nationale ligebehandlingsorganer også bør have kompetence med hensyn til spørgsmål, der falder ind under dette direktivs anvendelsesområde. Det kræver endvidere, at medlemsstaterne træffer aktive foranstaltninger for at sikre tæt samarbejde og koordinering mellem de nationale ligebehandlingsorganer og arbejdstilsyn og sikre, at ligebehandlingsorganerne har de nødvendige ressourcer til at udføre deres opgaver med hensyn til overholdelse af retten til lige løn. Medlemsstaterne bør i den forbindelse overveje at omfordele beløb, der betales i bøde i henhold til artikel 20, til ligebehandlingsorganerne med henblik herpå.

Hele begrundelsen · EUR-Lex, s. 20

Forslagets artikel 26Overvågning og oplysningsvarer til art. 29

Forslagets artikel 26 – Overvågning og oplysningCOM(2021) 93, s. 21

For at sikre behørig overvågning af gennemførelsen af retten til lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi bør medlemsstaterne oprette et særligt overvågningsorgan. Dette organ, som kan være en del af et eksisterende organ, der forfølger lignende mål, bør have specifikke opgaver med tilknytning til gennemførelsen af de løngennemsigtighedsforanstaltninger, der er fastsat i dette direktiv, og indsamle visse data for at overvåge lønforskelle og virkningen af løngennemsigtighedsforanstaltningerne. Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at et sådant organ fungerer korrekt.

Overvågningsorganets vigtigste opgaver bør være at samle de data og rapporter, der udarbejdes i henhold til løngennemsigtighedsforanstaltningerne i dette direktiv, og, hvor det er relevant, sikre, at de offentliggøres på en brugervenlig måde. Det bør også tackle årsagerne til lønforskellen mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere og tilvejebringe værktøjer til analyse og vurdering af lønforskelle. Det bør endvidere have ansvaret for at forsyne Kommissionen med årlige data om antallet og arten af sager om lønmæssig forskelsbehandling, der indbringes for domstolene, og klager, der indbringes for de kompetente offentlige myndigheder, herunder ligebehandlingsorganer. Endelig bør dets opgave være at øge bevidstheden blandt offentlige og private virksomheder og organisationer, arbejdsmarkedets parter og offentligheden for at fremme princippet om lige løn for samme arbejde eller for arbejde af samme værdi og løngennemsigtighed.

Hele begrundelsen · EUR-Lex, s. 21

Forslagets artikel 27Kollektive forhandlinger og kollektive skridtsvarer til art. 30

Forslagets artikel 27 – Kollektive forhandlinger og kollektive skridtCOM(2021) 93, s. 21

Direktivet anerkender de mange forskellige arbejdsmarkedsmodeller i EU, herunder arbejdsmarkedets parters rolle i de forskellige medlemsstater med hensyn til spørgsmål vedrørende genstanden for dette direktivet. Denne bestemmelse bekræfter derfor, at direktivet på ingen måde berører arbejdsmarkedets parters ret til at forhandle, indgå og håndhæve kollektive overenskomster samt til at tage kollektive skridt.

Hele begrundelsen · EUR-Lex, s. 21

Forslagets artikel 28Statistiksvarer til art. 31

Forslagets artikel 28 – StatistikCOM(2021) 93, s. 21

Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 530/199939 skal medlemsstaterne hvert fjerde år udarbejde statistikker over lønstrukturer på mikroniveau, der skal indeholde harmoniserede data til beregning af lønforskellen mellem kønnene. I det fireårige interval mellem to statistikker over lønstrukturer indberetter medlemsstaterne på frivillig basis årlige data om lønforskelle mellem kønnene, opdelt på køn, økonomisk sektor, arbejdstid (fuldtid/deltid), økonomisk kontrol (offentligt/privat ejerskab) og alder. Selv om lønmæssig forskelsbehandling kun er en del af lønforskellen mellem kønnene, er det nødvendigt at øge hyppigheden af de tilgængelige data for at muliggøre årlig overvågning. Denne bestemmelse gør det derfor obligatorisk at indsamle årlige data om lønforskelle mellem kønnene for at sikre et fuldstændigt datasæt hvert år.

  1. 39Rådets forordning (EF) nr. 530/1999 af 9. marts 1999 om statistikker over løn- og lønomkostningsstrukturer (EFT L 63 af 12.3.1999, s. 6).

Hele begrundelsen · EUR-Lex, s. 21

Forslagets artikel 29Udbredelse af informationsvarer til art. 32

Forslagets artikel 29 – Udbredelse af informationCOM(2021) 93, s. 22

Denne bestemmelse har til formål at sikre, at medlemsstaterne informerer om de rettigheder, som sikres ved dette direktiv, samt om andre allerede eksisterende rettigheder inden for samme område.

Hele begrundelsen · EUR-Lex, s. 22

Forslagets artikel 30Implementeringsvarer til art. 33

Forslagets artikel 30 – ImplementeringCOM(2021) 93, s. 22

Denne artikel fastsætter, at medlemsstaterne under hensyntagen til de forskelligartede arbejdsmarkedsmodeller i EU og graden af inddragelse af arbejdsmarkedets parter i visse medlemsstater med hensyn til fastsættelse af regler, der er relevante for spørgsmål, der er omfattet af dette direktiv, kan overlade implementeringen af de relevante bestemmelser i direktivet til arbejdsmarkedets parter, forudsat at de resultater, der tilstræbes med dette direktiv, til enhver tid sikres.

Hele begrundelsen · EUR-Lex, s. 22

Forslagets artikel 31Gennemførelse i national retsvarer til art. 34

Forslagets artikel 31 – Gennemførelse i national retCOM(2021) 93, s. 22

Denne bestemmelse fastsætter den maksimale periode, som medlemsstaterne har til at gennemføre direktivet i national ret og meddele Kommissionen teksten til de relevante nationale bestemmelser. Denne periode er fastsat til to år fra dette direktivs ikrafttræden.

Hele begrundelsen · EUR-Lex, s. 22

Forslagets artikel 32Rapport og revisionsvarer til art. 35

Forslagets artikel 32 – Rapport og revisionCOM(2021) 93, s. 22

Denne bestemmelse fastsætter en forpligtelse for medlemsstaterne til at meddele Kommissionen alle oplysninger om anvendelsen af direktivet senest otte år dets ikrafttræden, hvilket gør det muligt for Kommissionen at tage anvendelsen af direktivet op til fornyet overvejelse.

Hele begrundelsen · EUR-Lex, s. 22

Forslagets artikel 33Ikrafttrædensvarer til art. 36

Forslagets artikel 33 – IkrafttrædenCOM(2021) 93, s. 22

Dette er en standardbestemmelse, hvori det fastslås, at direktivet træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Hele begrundelsen · EUR-Lex, s. 22

Forslagets artikel 34Adressatersvarer til art. 37

Forslagets artikel 34 – AdressaterCOM(2021) 93, s. 22

Dette er en standardbestemmelse om adressater, der præciserer, at direktivet er rettet til medlemsstaterne.

Hele begrundelsen · EUR-Lex, s. 22

↑↓ vælg↵ åbnesc luk