DirektivetKapitel III, Retsmidler og håndhævelse

Art. 18

Overgang af bevisbyrde

Kapitel III, Retsmidler og håndhævelse · 5 stykker · 14 danske bestemmelser · 2 betragtninger

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/970 af 10. maj 2023 om styrkelse af anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer

Artiklen

1. Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med deres nationale retssystemer passende foranstaltninger til at sikre, at det, når arbejdstagere, der mener sig krænket, fordi princippet om lige løn ikke er anvendt over for dem, over for en kompetent myndighed eller national domstol påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der har været tale om direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler sagsøgte at bevise, at der ikke har fundet nogen direkte eller indirekte lønmæssig forskelsbehandling sted.
2. Medlemsstaterne sikrer, at det i forbindelse med administrative eller retslige procedurer vedrørende en påstået direkte eller indirekte lønmæssig forskelsbehandling, hvor en arbejdsgiver ikke har gennemført løngennemsigtighedsforpligtelserne i artikel 5, 6, 7, 9 og 10, påhviler arbejdsgiveren at bevise, at der ikke har fundet en sådan forskelsbehandling sted. Dette stykkes første afsnit finder ikke anvendelse, hvis arbejdsgiveren beviser, at overtrædelsen af forpligtelserne i artikel 5, 6, 7, 9 og 10, var åbenbart uforsætlig og af mindre betydning.
3. Dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne indfører bevisregler, som er gunstigere for en arbejdstager, der indleder en administrativ procedure eller retslige procedurer vedrørende en påstået overtrædelse af rettigheder eller forpligtelser vedrørende princippet om lige løn.
4. Medlemsstaterne kan undlade at anvende stk. 1 i procedurer og sager, hvor det påhviler den kompetente myndighed eller nationale domstol at undersøge sagens faktiske omstændigheder.
5. Denne artikel finder ikke anvendelse på straffesager, medmindre andet er fastsat i national ret.

Betragtninger

(52)
I overensstemmelse med Domstolens retspraksis (16) fastsætter Rådets direktiv 2006/54/EF bestemmelser, der skal sikre, at bevisbyrden overgår til sagsøgte, når der foreligger en tilsyneladende forskelsbehandling. Alligevel er det ikke altid let for ofre og domstole at vide, hvordan man kan fastslå selv denne formodning. I sag C-109/88 fandt Domstolen, at bevisbyrden, når et lønfastsættelsessystem mangler gennemsigtighed, bør overgå til sagsøgte, uanset om arbejdstageren påviser, at der foreligger en tilsyneladende lønmæssig forskelsbehandling. Bevisbyrden bør derfor overgå til sagsøgte, når en arbejdsgiver ikke overholder de løngennemsigtighedsforpligtelser, der er fastsat i nærværende direktiv, f.eks. ved at nægte at stille de oplysninger til rådighed, som arbejdstagerne har anmodet om, eller, hvor det er relevant, ved at undlade at redegøre for lønforskelle mellem kønnene, medmindre arbejdsgiveren beviser, at en sådan overtrædelse var åbenbart uforsætlig og af mindre betydning.
(59)
For at forbedre håndhævelsen af princippet om lige løn bør dette direktiv styrke de eksisterende håndhævelsesværktøjer og -procedurer med hensyn til de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv, og bestemmelserne om lige løn i direktiv 2006/54/EF.

Fortolkningskilder

Forarbejde til direktivet

Kommissionens begrundelse i forslaget

COM(2021) 93 af 4. marts 2021: Kommissionens forklaring af den bestemmelse, den foreslog.

Forslagets artikel 16 – Omvendt bevisbyrdeCOM(2021) 93, s. 17–18

I forslaget var det artikel 16 – Omvendt bevisbyrde. Den svarer til art. 18 i den vedtagne tekst. Teksten blev ændret under forhandlingerne.

Som allerede anført i artikel 19 i det omarbejdede direktiv kræver denne bestemmelse, at når der foreligger en tilsyneladende forskelsbehandling, er det sagsøgte, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Desuden udgør dette direktiv i retlige eller administrative procedurer vedrørende direkte eller indirekte forskelsbehandling og i overensstemmelse med gældende retspraksis35 en styrkelse af arbejdstagerens stilling: hvis arbejdsgiveren ikke overholder løngennemsigtighedsforpligtelserne i direktivet, bør bevisbyrden overgå til sagsøgte, uden at arbejdstageren behøver at fastslå, at der foreligger en tilsyneladende forskelsbehandling.

En styrkelse af bevisbyrdens overgang vil ikke blot lette arbejdstagernes håndhævelse af deres ret til lige løn, men også give arbejdsgiverne et yderligere incitament til at overholde deres gennemsigtighedsforpligtelser i henhold til dette direktiv.

  1. 35Sag C-109/88, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund I Danmark mod Dansk Arbejdsgiverforening (for Danfoss), ECLI:EU:C:1989:383.

Hele begrundelsen · EUR-Lex, s. 17–18

Rapport, baggrund

Kommissionens rapporter

Kommissionens vurdering af reglerne og praksis i medlemsstaterne før direktivet.

COM(2013) 861, afsnit 4.3 – Proceduremæssige hindringer i ligelønssagers. 9–10

Ofre for løndiskriminering møder visse forhindringer for deres adgang til retsvæsenet, bl.a. langvarige og bekostelige retssager, tidsfrister, mangel på effektive sanktioner og tilstrækkelig erstatning og begrænset adgang til den information, der er nødvendig for at anlægge en ligelønssag.

Den enkelte medarbejder har normalt begrænset adgang til den information, der er nødvendig for at vinde en ligelønssag, f.eks. information om løn til ansatte, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Dette er en hindring for den effektive anvendelse af reglen om omvendt bevisbyrde i artikel 19 i direktivet, som kræver, at ofret først påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling. En arbejdsgiver forpligtes først da til at bevise, at der ikke foregik forskelsbehandling. Anvendelsen af reglen om omvendt bevisbyrde er fortsat problematisk i visse medlemsstater, hvor der synes at være en højere tærskel end den, der fastlægges i direktivet, for at flytte bevisbyrden88.

Omkostningerne til juridisk bistand og retssager er sædvanligvis større og en byrde for ofret. Den erstatning og godtgørelse, der kan opnås, er også ofte begrænset89. Derfor ville en aktiv indsats fra ligestillingsorganer og fagforeninger for at yde uvildig bistand til ofre for diskrimination hjælpe disse med at få adgang til retsvæsenet og sikre, at retsreglerne for ligeløn udmøntes i praksis. Det kunne også nedsætte risikoen for tvister for den enkelte medarbejder og kunne være en mulig afhjælpning af den betydelige mangel på ligelønssager. Derfor er inddragelse af ligestillingsorganer vejen til mere effektiv anvendelse af ligelønsprincippet. Men de nationale ligestillingsorganers opgaver og beføjelser er meget forskellige, og det er kun i visse medlemsstater, at ligestillingsorganernes opgaver omfatter repræsentation af enkeltpersoner i sådanne sager90. Enkeltpersoner kan også repræsenteres af fagforeninger91 og ngo'er.

Direktivet pålægger medlemsstaterne at træffe forebyggende foranstaltninger i forbindelse med overtrædelse af ligelønsprincippet92, men det er op til dem selv at vælge foranstaltningerne. Blandt de forebyggende foranstaltninger kan nævnes undersøgelser, der skal forebygge lønforskelle, afholdelse af undervisning af interessenter og oplysningsaktiviteter.

  1. 88F.eks. CY, MT og BG. RO ændrede for nylig lovgivningen for at fjerne det problem.
  2. 89I de fleste tilfælde er erstatningen lig med tabt fortjeneste baseret på lønforskellen mellem sagsøger og en sammenlignelig ansat. I visse medlemsstater er immateriel skade også omfattet. De nationale retsregler for sanktioner varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat.
  3. 90F.eks. BE, BG, EE, IE, HU, MT, AT, RO, SK, FI, SE og UK.
  4. 91F.eks. i BE, DK, FR, SE og UK.
  5. 92Direktivets artikel 26.

Hele rapporten · EUR-Lex, s. 9–10

Om kildernes vægt: EU-fortolkningskilder.

I dansk ret

§ 1Ligelønspligt, arbejdets værdi og overenskomsterÆndret ved L68 § 1, nr. 2, 3, 4

§ 1, stk. 5

§ 1 cOplysninger før ansættelse og lønhistorikNy ved L68 § 1, nr. 7

Ny § 1 c

§ 1 dAdgang til kriterier for løn og lønudviklingNy ved L68 § 1, nr. 7

Ny § 1 d

§ 1 eIndividuelle og sammenlignende lønoplysningerNy ved L68 § 1, nr. 7

Ny § 1 e

§ 2Efterbetaling og godtgørelseÆndret ved L68 § 1, nr. 8

§ 2, stk. 2, 2. pkt.

§ 3Repressalier og godtgørelse for oplysningsbrudÆndret ved L68 § 1, nr. 11, 12

Ny § 3, stk. 5

§ 5 aRedegørelsen for lønforskelle i sammenlignelige kategorierNy ved L68 § 1, nr. 13

Ny § 5 a

§ 5 bLønredegørelsens tal og den eksterne leveringsordningNy ved L68 § 1, nr. 13

Ny § 5 b

§ 5 dNår arbejdsgiveren selv skal udarbejde eller supplereNy ved L68 § 1, nr. 13

Ny § 5 d

§ 5 eAflevering, kvalitetssikring og tidligere redegørelserNy ved L68 § 1, nr. 13

Ny § 5 e

§ 5 fAfhjælpning og fælles lønvurderingNy ved L68 § 1, nr. 13

Ny § 5 f, stk. 1

§ 6Domstolsprøvelse og bevisbyrdeÆndret ved L68 § 1, nr. 14

Nye § 6, stk. 3–4. Kommentaren bruger artiklen i afsnit 3, afsnit 4, afsnit 14, afsnit 69

§ 6 bBøde for opregnede pligtbrudÆndret ved L68 § 1, nr. 15

§ 6 b, stk. 1. Kommentaren bruger artiklen i afsnit 11, afsnit 18

§ 4 aAdgang til retslig håndhævelseUændret af L68

§ 4 a

Kommentaren bruger også artiklen ved § 2 b (afsnit 15).

Fortolket ved

EU-Domstolen, 17. okt. 1989, sag 109/88Uigennemsigtige lønsystemer og tillægskriterierEU-Domstolen, 27. okt. 1993, sag C-127/92Statistiske lønforskelle, separate forhandlinger og markedsbegrundelseEU-Domstolen, Anden Afdeling, 19. apr. 2012, sag C-415/10Afvist ansøgers oplysninger og bevisbetydningen af tavshed

L68

L68 § 1, nr. 4§ 1L68 § 1, nr. 7§ 1 c, § 1 d, § 1 eL68 § 1, nr. 8§ 2L68 § 1, nr. 12§ 3L68 § 1, nr. 13§ 5 a, § 5 b, § 5 c, § 5 d, § 5 e, § 5 f, § 5 gL68 § 1, nr. 14§ 6L68 § 1, nr. 15§ 6 b
↑↓ vælg↵ åbnesc luk