# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 18 – Overgang af bevisbyrde Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md) Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-18.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-18.md L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026. Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning). Kapitel III, Retsmidler og håndhævelse. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=19 ## Ordlyd 1. Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med deres nationale retssystemer passende foranstaltninger til at sikre, at det, når arbejdstagere, der mener sig krænket, fordi princippet om lige løn ikke er anvendt over for dem, over for en kompetent myndighed eller national domstol påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der har været tale om direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler sagsøgte at bevise, at der ikke har fundet nogen direkte eller indirekte lønmæssig forskelsbehandling sted. 2. Medlemsstaterne sikrer, at det i forbindelse med administrative eller retslige procedurer vedrørende en påstået direkte eller indirekte lønmæssig forskelsbehandling, hvor en arbejdsgiver ikke har gennemført løngennemsigtighedsforpligtelserne i artikel 5, 6, 7, 9 og 10, påhviler arbejdsgiveren at bevise, at der ikke har fundet en sådan forskelsbehandling sted. Dette stykkes første afsnit finder ikke anvendelse, hvis arbejdsgiveren beviser, at overtrædelsen af forpligtelserne i artikel 5, 6, 7, 9 og 10, var åbenbart uforsætlig og af mindre betydning. 3. Dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne indfører bevisregler, som er gunstigere for en arbejdstager, der indleder en administrativ procedure eller retslige procedurer vedrørende en påstået overtrædelse af rettigheder eller forpligtelser vedrørende princippet om lige løn. 4. Medlemsstaterne kan undlade at anvende stk. 1 i procedurer og sager, hvor det påhviler den kompetente myndighed eller nationale domstol at undersøge sagens faktiske omstændigheder. 5. Denne artikel finder ikke anvendelse på straffesager, medmindre andet er fastsat i national ret. ## Betragtninger (52) I overensstemmelse med Domstolens retspraksis (16) fastsætter Rådets direktiv 2006/54/EF bestemmelser, der skal sikre, at bevisbyrden overgår til sagsøgte, når der foreligger en tilsyneladende forskelsbehandling. Alligevel er det ikke altid let for ofre og domstole at vide, hvordan man kan fastslå selv denne formodning. I sag C-109/88 fandt Domstolen, at bevisbyrden, når et lønfastsættelsessystem mangler gennemsigtighed, bør overgå til sagsøgte, uanset om arbejdstageren påviser, at der foreligger en tilsyneladende lønmæssig forskelsbehandling. Bevisbyrden bør derfor overgå til sagsøgte, når en arbejdsgiver ikke overholder de løngennemsigtighedsforpligtelser, der er fastsat i nærværende direktiv, f.eks. ved at nægte at stille de oplysninger til rådighed, som arbejdstagerne har anmodet om, eller, hvor det er relevant, ved at undlade at redegøre for lønforskelle mellem kønnene, medmindre arbejdsgiveren beviser, at en sådan overtrædelse var åbenbart uforsætlig og af mindre betydning. (59) For at forbedre håndhævelsen af princippet om lige løn bør dette direktiv styrke de eksisterende håndhævelsesværktøjer og -procedurer med hensyn til de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv, og bestemmelserne om lige løn i direktiv 2006/54/EF. ## I dansk ret - § 1 – Ligelønspligt, arbejdets værdi og overenskomster (§ 1, stk. 5) – lov/1.md - § 1 c – Oplysninger før ansættelse og lønhistorik (Ny § 1 c) – lov/1c.md - § 1 d – Adgang til kriterier for løn og lønudvikling (Ny § 1 d) – lov/1d.md - § 1 e – Individuelle og sammenlignende lønoplysninger (Ny § 1 e) – lov/1e.md - § 2 – Efterbetaling og godtgørelse (§ 2, stk. 2, 2. pkt.) – lov/2.md - § 3 – Repressalier og godtgørelse for oplysningsbrud (Ny § 3, stk. 5) – lov/3.md - § 5 a – Redegørelsen for lønforskelle i sammenlignelige kategorier (Ny § 5 a) – lov/5a.md - § 5 b – Lønredegørelsens tal og den eksterne leveringsordning (Ny § 5 b) – lov/5b.md - § 5 d – Når arbejdsgiveren selv skal udarbejde eller supplere (Ny § 5 d) – lov/5d.md - § 5 e – Aflevering, kvalitetssikring og tidligere redegørelser (Ny § 5 e) – lov/5e.md - § 5 f – Afhjælpning og fælles lønvurdering (Ny § 5 f, stk. 1) – lov/5f.md - § 6 – Domstolsprøvelse og bevisbyrde (Nye § 6, stk. 3–4) – lov/6.md - § 6 b – Bøde for opregnede pligtbrud (§ 6 b, stk. 1) – lov/6b.md - § 4 a – Adgang til retslig håndhævelse (§ 4 a) – lov/4a.md Kommentarafsnit, der bruger artiklen: § 2 b, afsnit 15, § 6, afsnit 3, § 6, afsnit 4, § 6, afsnit 14, § 6, afsnit 69, § 6 b, afsnit 11, § 6 b, afsnit 18 ## Fortolket ved - EU-Domstolen, 17. okt. 1989, sag 109/88: Uigennemsigtige lønsystemer og tillægskriterier (praksis/celex-61988cj0109.md) - EU-Domstolen, 27. okt. 1993, sag C-127/92: Statistiske lønforskelle, separate forhandlinger og markedsbegrundelse (praksis/celex-61992cj0127.md) - EU-Domstolen, Anden Afdeling, 19. apr. 2012, sag C-415/10: Afvist ansøgers oplysninger og bevisbetydningen af tavshed (praksis/celex-62010cj0415.md) ## Fortolkningskilder Ordrette uddrag. Kildernes vægt: eu/index.md. ### Kommissionens begrundelse i forslaget COM(2021) 93, forslagets artikel 16 – Omvendt bevisbyrde (s. 17–18; svarer til art. 18 i den vedtagne tekst) Som allerede anført i artikel 19 i det omarbejdede direktiv kræver denne bestemmelse, at når der foreligger en tilsyneladende forskelsbehandling, er det sagsøgte, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Desuden udgør dette direktiv i retlige eller administrative procedurer vedrørende direkte eller indirekte forskelsbehandling og i overensstemmelse med gældende retspraksis[fodnote 35] en styrkelse af arbejdstagerens stilling: hvis arbejdsgiveren ikke overholder løngennemsigtighedsforpligtelserne i direktivet, bør bevisbyrden overgå til sagsøgte, uden at arbejdstageren behøver at fastslå, at der foreligger en tilsyneladende forskelsbehandling. En styrkelse af bevisbyrdens overgang vil ikke blot lette arbejdstagernes håndhævelse af deres ret til lige løn, men også give arbejdsgiverne et yderligere incitament til at overholde deres gennemsigtighedsforpligtelser i henhold til dette direktiv. ### COM(2013) 861, afsnit 4.3 – Proceduremæssige hindringer i ligelønssager (s. 9–10) Ofre for løndiskriminering møder visse forhindringer for deres adgang til retsvæsenet, bl.a. langvarige og bekostelige retssager, tidsfrister, mangel på effektive sanktioner og tilstrækkelig erstatning og begrænset adgang til den information, der er nødvendig for at anlægge en ligelønssag. Den enkelte medarbejder har normalt begrænset adgang til den information, der er nødvendig for at vinde en ligelønssag, f.eks. information om løn til ansatte, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Dette er en hindring for den effektive anvendelse af reglen om omvendt bevisbyrde i artikel 19 i direktivet, som kræver, at ofret først påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling. En arbejdsgiver forpligtes først da til at bevise, at der ikke foregik forskelsbehandling. Anvendelsen af reglen om omvendt bevisbyrde er fortsat problematisk i visse medlemsstater, hvor der synes at være en højere tærskel end den, der fastlægges i direktivet, for at flytte bevisbyrden[fodnote 88]. Omkostningerne til juridisk bistand og retssager er sædvanligvis større og en byrde for ofret. Den erstatning og godtgørelse, der kan opnås, er også ofte begrænset[fodnote 89]. Derfor ville en aktiv indsats fra ligestillingsorganer og fagforeninger for at yde uvildig bistand til ofre for diskrimination hjælpe disse med at få adgang til retsvæsenet og sikre, at retsreglerne for ligeløn udmøntes i praksis. Det kunne også nedsætte risikoen for tvister for den enkelte medarbejder og kunne være en mulig afhjælpning af den betydelige mangel på ligelønssager. Derfor er inddragelse af ligestillingsorganer vejen til mere effektiv anvendelse af ligelønsprincippet. Men de nationale ligestillingsorganers opgaver og beføjelser er meget forskellige, og det er kun i visse medlemsstater, at ligestillingsorganernes opgaver omfatter repræsentation af enkeltpersoner i sådanne sager[fodnote 90]. Enkeltpersoner kan også repræsenteres af fagforeninger[fodnote 91] og ngo'er. Direktivet pålægger medlemsstaterne at træffe forebyggende foranstaltninger i forbindelse med overtrædelse af ligelønsprincippet[fodnote 92], men det er op til dem selv at vælge foranstaltningerne. Blandt de forebyggende foranstaltninger kan nævnes undersøgelser, der skal forebygge lønforskelle, afholdelse af undervisning af interessenter og oplysningsaktiviteter.