
Ligelønsloven efter L 68
Ligelønsloven, som den ser ud, hvis lovforslag L 68 vedtages uændret. Alle arbejdsgiverens pligter, frister og krav – koblet direkte til lovteksten, kommentaren og praksis.
Lovforslagets behandling
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Status pr. .
Lovteksten på siden er forslaget som fremsat; eventuelle ændringsforslag er ikke indarbejdet. Ved 1. behandling støttede Socialdemokratiet, SF, Moderaterne, Enhedslisten og Radikale Venstre forslaget, og Liberal Alliance støttede det ikke. Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne kritiserede, at også visse arbejdsgivere med 50–99 lønmodtagere omfattes, Dansk Folkeparti kritiserede de administrative byrder, og Det Konservative Folkeparti varslede et ændringsforslag uden at angive indholdet. Arbejdsmarkedets parters implementeringsaftale står nu ordret på siden med kommentarens noter om, hvor L 68 afviger fra den.
1. behandling og tidsplanenImplementeringsaftalenStatus og forløb
- Fremsatsket
- 1. behandling: henvist til Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalgetsket
- Implementeringsaftalen sendt til udvalget (L 68 – bilag 2)sket
- Frist for udvalgets spørgsmåludkast til tidsplan
- Frist for ændringsforslagudkast til tidsplan
- Betænkningudkast til tidsplan
- –2. og 3. behandlingikke fastsat
- Foreslået ikrafttrædenforslag
Om siden
Siden samler ligelønsloven i den forventede affattelse efter lovforslag L 68 – ikke gældende lov – med 836 AI-genererede kommentarafsnit til lovens 27 paragraffer. Kommentaren er skrevet med AI efter egne systemprompts og juridisk metode og er ikke juridisk rådgivning. Ved hver bestemmelse står de kilder, der vedrører den: lovforslaget og bemærkningerne, høringsnotatet med henvisninger til høringssvarene, direktivet og betragtningerne, Kommissionens forslag, henstilling, rapporter og FAQ og praksis. Siden har direktiv (EU) 2023/970 med alle 66 betragtninger og 165 afgørelser gengivet ordret, heraf 119 fra EU-Domstolen. Alt kan søges, og hver ændring ved L 68 vises med links til retskilderne. Siden er bygget til AI-agenter: Giv din AI-assistent adressen, så finder den lovtekst, forarbejder, direktiv og praksis via llms.txt, Markdown-filer og kildekort og henviser til kilden. Nogle assistenter, fx ChatGPT, åbner kun adresser, der står i dine egne beskeder. Så skal de adresser, assistenten mangler, indsættes i chatten.
Skrevet og bygget med AI
Alle 836 kommentarafsnit til lovens 27 paragraffer er genereret med AI, og det samme gælder oversigterne, forklaringerne og selve siden. Lovteksten, forarbejderne, direktivet og afgørelserne er gengivet ordret fra de offentlige kilder. Siden er ikke juridisk rådgivning.
Sådan er kommentaren lavet
01 · Kilder
Lovforslaget og høringen først
Kommentaren læser bestemmelserne i lyset af lovforslag L 68: de almindelige og specielle bemærkninger og høringsnotatet med ministeriets bemærkninger og links til de enkelte høringssvar. Dertil kommer direktiv (EU) 2023/970, Kommissionens forslag, henstilling, rapporter og FAQ og 165 afgørelser. Ved hver bestemmelse står de kilder, der vedrører den, ordret.
- 17ændringsnumre med bemærkninger
- 24afsnit i høringsnotatet
- 29høringssvar med link
02 · Systemprompts
Egne systemprompts til juridisk analyse
Kommentaren er skrevet af AI efter systemprompts, som Anton Kraev Christensen har udviklet til ansættelsesret og EU-ret.
De fastlægger kildernes rækkefølge og vægt, dansk og EU-retlig fortolkningsmetode, herunder EU-konform fortolkning, og et katalog over kendte faldgruber. En dom, et præmisnummer eller en paragraf må kun bruges, hvis den kan genfindes i kilden.
03 · Kontrol
Maskinel kontrol mod kilderne
Ordrette tekster, lovhenvisninger og links kontrolleres maskinelt mod kilderne. Hvert kommentarafsnit angiver sine kilder, og de fleste også sit grundlag. Afsnit med grundlaget »egen vurdering« er fortolkning.
04 · Til AI
Bygget til AI-agenter
Giv din AI-assistent adressen. Den finder lovtekst, forarbejder, direktiv og praksis via llms.txt, Markdown-filer og kildekort og henviser til kilden. Nogle assistenter, fx ChatGPT, åbner kun adresser, der står i dine egne beskeder. Så indsæt de adresser, assistenten mangler, i chatten.
Bygget på
- Lovforslag: L 68 som fremsat
- Gældende lov: LBK nr. 156/2019
- Direktiv: (EU) 2023/970
- Forarbejder og høring: Ordret gengivet
- Praksis: 165 afgørelser

01Hvem gælder det
Hvad gælder for jer?
Vælg sektor og antal lønmodtagere. Pligterne og fristerne nedenfor tilpasser sig, så det, der ikke gælder for jer, træder i baggrunden. Alle størrelser står også samlet på Hvad gælder for jer?
Arbejdsgiver
Antal lønmodtagere
* 50–99 lønmodtagere er kun omfattet af lønredegørelsen, hvis der er mindst 8 af hvert køn i samme medarbejdergruppe, og ikke i landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri. Lovens øvrige pligter gælder alle arbejdsgivere. Oversigt for hver størrelse
Mindst 250 lønmodtagere: første gang 2028, derefter hvert år. 150–249: første gang 2028, derefter hvert tredje år. 100–149: første gang 2031, derefter hvert tredje år. 50–99: kun med mindst 8 af hvert køn i samme medarbejdergruppe, og så første gang 2031, derefter hvert tredje år. Under 50: ingen lønredegørelse. Se hvad der gælder for hver størrelse.
Offentlig arbejdsgiver: Tjek først overenskomsten. Ifølge forarbejderne er hele det offentlige område i dag omfattet af overenskomstbestemmelser om kønsopdelt lønstatistik. Om en overenskomst giver tilsvarende rettigheder og pligter efter de nye regler, må vurderes for den enkelte overenskomst (§ 1, stk. 5).
Privat arbejdsgiver: Indberetter I til en arbejdsgiverorganisation, fx DA, sender organisationen lønredegørelsen, når indberetningen gør det muligt (§ 5 b, stk. 1).
Samme pligter, forskellige veje. Direktivet og lovens arbejdsgiverpligter gælder både private og offentlige arbejdsgivere. Vælg sektor ovenfor for at se, hvad der er særligt for jer.
Offentlige og private arbejdsgivereOffentlig arbejdsgiver
Det særlige for staten, kommuner og regioner
Alle 8 punkter med kilderne ordretStaten, regionerne og kommunerne kan efter de offentlige arbejdsgiveres brev lade lønredegørelsen udarbejde via Danmarks Statistik samt på egne data fra SLS og KRL. Efter bemærkningerne udarbejder Danmarks Statistik ikke lønredegørelser på det offentlige område, i det omfang overenskomsterne fastsætter regler om dem.
L68, s. 39–40Høringssvar, Danske RegionerBilag 4, afsnit 802Implementeringsaftalen og forståelsespapirerneDe offentlige arbejdsgivere tilsluttede sig den 11. august 2025 implementeringsaftalen og sendte to forståelsespapirer med. Ministeren sendte dokumenterne til Folketingets udvalg den 26. oktober 2026 (L 68 – bilag 2); de står ordret på siden.
Bilag 4, afsnit 7Høringsnotatet, s. 27Høringssvar, Teknisk Landsforbund03Afhjælpning gennem overenskomstenKonstateres kønsbaserede lønuligheder i de offentlige overenskomster, er det efter forståelsespapirerne parternes fælles ansvar at tage initiativ til at rette op inden for rammerne af overenskomstforhandlingerne. Lovens krav om afhjælpning inden for en rimelig frist gælder stadig.
Bilag 5, afsnit 10L68, s. 45Høringssvar, Danske Regioner04Direktivet før 1. marts 2027Fristen for direktivet udløb 7. juni 2026. Over for en offentlig arbejdsgiver kan en klar, præcis og ubetinget bestemmelse efter fristen have direkte virkning.
L68, s. 24L68, s. 25Art. 9, stk. 2Indberetter I til en arbejdsgiverorganisation, sender organisationen lønredegørelsen, når indberetningen gør det muligt. Ellers sender Danmarks Statistik den, når indberetningen gør det muligt og viser mindst 100 lønmodtagere.
§ 5 b, stk. 1L68, s. 4002Overenskomsten kan gå forudI det omfang en kollektiv overenskomst giver tilsvarende rettigheder og pligter, gælder overenskomsten i stedet for en række af lovens bestemmelser.
§ 1, stk. 5L68, s. 30Aftalen, art. 3303Direktivet virker gennem lovenOver for en privat arbejdsgiver skaber direktivet ikke selv pligter. Det får betydning gennem loven og EU-konform fortolkning af den.
Analysemetoden, afsnit 4Defrenne II, 43/7502Pligterne
Det skal arbejdsgiveren gøre
Fra stillingsopslaget til den fælles lønvurdering. Vælg en fase, og åbn en pligt for at se lovteksten ordret, en forklaring og links til kommentar, direktiv og praksis.
Sådan hænger pligterne sammen
- 1KriterierFærdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår§ 1, stk. 3
- 2KategorierSamme arbejde eller arbejde af samme værdi§ 1 a, stk. 10
- 3OplysningerEget lønniveau og gennemsnittet i kategorien§ 1 e, stk. 1
- 4LønredegørelseLønforskellen mellem kønnene i hver kategori§ 5 b, stk. 2
- 5Fælles lønvurderingMindst 5 pct. ubegrundet forskel, som ikke er rettet op§ 5 f, stk. 2
01Før ansættelsenRekruttering og lønforhandling
Oplys startløn eller løninterval til ansøgere
Ansøgere skal have oplysninger om startlønnen eller intervallet for stillingen, baseret på objektive, kønsneutrale kriterier, og om de relevante bestemmelser i en kollektiv overenskomst, der gælder for stillingen.
Gælder, i det omfang en kollektiv overenskomst ikke giver tilsvarende rettigheder og pligter, § 1, stk. 5.
Lovteksten, ordret
§ 1 c, stk. 1§ 1 c. For at sikre en informeret og gennemsigtig lønforhandling skal ansøgere til en stilling have oplysninger fra den potentielle arbejdsgiver oma) startlønnen eller intervallet herfor, der er baseret på objektive, kønsneutrale kriterier for den pågældende stilling, som skal besættes, ogb) de relevante bestemmelser i den kollektive overenskomst, som finder anvendelse på den pågældende stilling, der påtænkes besat.
Spørg ikke om lønhistorik
Arbejdsgiveren må ikke spørge ansøgerne om lønnen i deres nuværende eller tidligere ansættelsesforhold.
Gælder, i det omfang en kollektiv overenskomst ikke giver tilsvarende rettigheder og pligter, § 1, stk. 5.
Lovteksten, ordret
§ 1 c, stk. 2Stk. 2. En arbejdsgiver må ikke spørge ansøgerne om lønhistorikken i deres nuværende eller tidligere ansættelsesforhold.
02I ansættelsenLønstrukturer, adgang til kriterier og lønoplysninger
Lønstrukturer, der sikrer lige løn
Lønnen skal bygge på objektive, kønsneutrale kriterier, der omfatter færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår. Kriterierne aftales med lønmodtagerrepræsentanterne, hvis der er nogen, og bløde færdigheder må ikke undervurderes.
For offentlige arbejdsgivere
For offentlige arbejdsgivere: parterne vil drøfte direktivets bestemmelser om tillidsrepræsentanters rettigheder og opgaver med henblik på aftaleimplementering. Indtil da aftales kriterierne efter § 1, stk. 3, med repræsentanterne på virksomheden, hvis sådanne findes. Tillidsrepræsentanterne og aftaleimplementering
To spørgsmål, der holdes adskilt
- 1Er arbejdet af samme værdi?Det vurderes efter de objektive, kønsneutrale kriterier: færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår.§ 1 a, stk. 9 · § 1, stk. 3
- 2Er en lønforskel begrundet?Har kvinder og mænd med arbejde af samme værdi forskellig løn, skal forskellen kunne begrundes i objektive, kønsneutrale kriterier.§ 5 f, stk. 1 · § 1 a, stk. 2
Lovteksten, ordret
§ 1, stk. 2Stk. 2. Enhver arbejdsgiver skal anvende lønstrukturer, der sikrer lige løn, og skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi.
§ 1, stk. 3Stk. 3. Lønstrukturerne, jf. stk. 1, skal være af en sådan beskaffenhed, at det er muligt at vurdere, om lønmodtagere befinder sig i en sammenlignelig situation med hensyn til arbejdets værdi. Lønstrukturerne skal basere sig på objektive, kønsneutrale kriterier, som er aftalt med lønmodtagerrepræsentanten eller lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden, hvis sådanne findes. Disse kriterier må hverken direkte eller indirekte basere sig på lønmodtagernes køn, og de skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og, hvis det er relevant, eventuelle andre faktorer, der er relevante for det specifikke job eller den specifikke stilling. Kriterierne skal anvendes på en objektiv, kønsneutral måde, der udelukker enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn, og relevante bløde færdigheder må ikke undervurderes.
Let adgang til kriterierne for løn
Lønmodtagerne skal have let adgang til de kriterier, der bruges til at fastsætte deres løn, lønniveauer og lønudvikling.
Gælder, i det omfang en kollektiv overenskomst ikke giver tilsvarende rettigheder og pligter, § 1, stk. 5.
For offentlige arbejdsgivere
For offentlige arbejdsgivere: efter kommentarens vurdering omfatter adgangen efter § 1 d også de lokale kriterier for tillæg og lønudvikling. Efter forståelsespapirerne har de lokale parter ansvaret for gennemsigtighed i den lokale løndannelse. Lokal løndannelse og adgang til kriterierne
Lovteksten, ordret
§ 1 d§ 1 d. Enhver arbejdsgiver skal sikre, at lønmodtagerne har let adgang til de objektive, kønsneutrale kriterier, der anvendes til at fastsætte lønmodtagernes løn, lønniveauer og lønudvikling.
Informér én gang om året om retten til lønoplysninger
Lønmodtagerne skal hvert år have at vide, at de kan få oplysninger om deres eget lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer opdelt på køn for deres kategori, og hvordan de får adgang til oplysningerne.
Gælder, i det omfang en kollektiv overenskomst ikke giver tilsvarende rettigheder og pligter, § 1, stk. 5.
Lovteksten, ordret
§ 1 e, stk. 2Stk. 2. En arbejdsgiver oplyser en gang årligt sine lønmodtagere om, at de har ret til at modtage de oplysninger, der fremgår af stk. 1, samt om hvordan de ansatte kan få adgang til oplysningerne
Svar på anmodninger om lønoplysninger
En lønmodtager kan bede om sit eget lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer opdelt på køn for den kategori, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, også gennem en lønmodtagerrepræsentant eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn. Svaret gives skriftligt senest 2 måneder efter anmodningen. Er svaret upræcist, skal præciseringer besvares skriftligt og begrundet inden for rimelig tid.
Gælder, i det omfang en kollektiv overenskomst ikke giver tilsvarende rettigheder og pligter, § 1, stk. 5.
For offentlige arbejdsgivere
Offentligt ansattes løn er som udgangspunkt underlagt offentlighed. Efter ministeriet skal det indgå i vurderingen, når en lønmodtager beder om lønoplysninger. Offentlighed og aktindsigt
Sådan er et svar bygget op
- 1Eget lønniveauLønmodtagerens eget lønniveau: årlig bruttoløn og bruttotimeløn.§ 1 e, stk. 1 · § 1 a, stk. 4
- 2Gennemsnit for kvinder i kategorienFor den kategori, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi.§ 1 e, stk. 1
- 3Gennemsnit for mænd i kategorienSamme kategori, opdelt efter køn.§ 1 e, stk. 1
- !Kan en kollega genkendes?Hvis oplysningerne afslører en identificerbar lønmodtagers løn, må de kun gives til en lønmodtagerrepræsentant eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn.§ 2 a, stk. 3
Lovteksten, ordret
§ 1 e, stk. 1§ 1 e. En lønmodtager har ret til at anmode arbejdsgiveren om at modtage oplysninger om sit individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for den kategori af lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren. Lønmodtageren kan også anmode om oplysningerne gennem sin lønmodtagerrepræsentant eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn
§ 1 e, stk. 3Stk. 3. En arbejdsgiver udleverer de ønskede oplysninger i henhold til stk. 1 skriftligt til lønmodtageren senest 2 måneder efter, at lønmodtageren har anmodet om disse oplysninger. Hvis de oplysninger, en lønmodtager modtager i henhold til stk. 1, er upræcise eller ufuldstændige, kan lønmodtageren bede om yderligere og rimelige præciseringer af de modtagne oplysninger, og lønmodtageren skal have et skriftligt og begrundet svar fra arbejdsgiveren inden for rimelig tid.
Oplysninger i et tilgængeligt format
Oplysningerne efter §§ 1 c-1 e skal stilles til rådighed i et format, der er tilgængeligt for personer med handicap og tager hensyn til deres særlige behov.
Lovteksten, ordret
§ 2 b§ 2 b. En arbejdsgiver skal stille oplysningerne efter §§ 1 c-1 e til rådighed i et format, der er tilgængeligt for personer med handicap, og som tager hensyn til deres særlige behov.
Respektér retten til at fortælle om egen løn
En lønmodtager må videregive oplysninger om sin egen løn til hvem som helst. Arbejdsgiveren kan bestemme, at oplysninger modtaget efter § 1 e kun må bruges til at udøve egen ret til lige løn. Det gælder ikke oplysninger om lønmodtagerens egen løn.
§ 2 a gælder ikke, i det omfang en kollektiv overenskomst giver en lønmodtager rettigheder, der som minimum svarer til rettighederne i stk. 1, § 2 a, stk. 4.
For offentlige arbejdsgivere
Efter kommentaren til § 2 a (afsnit 16) vurderes aktindsigt efter offentlighedsloven og adgangen efter ligelønsloven hver for sig. Offentlighed og aktindsigt
Lovteksten, ordret
§ 2 a, stk. 1§ 2 a. En lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. Oplysningerne kan videregives til enhver.
§ 2 a, stk. 2Stk. 2. En arbejdsgiver kan pålægge en lønmodtager, der modtager oplysninger efter § 1 e, stk. 1 og 3, at denne alene må anvende oplysningerne til at udøve sin egen ret til lige løn. Dette gælder dog ikke oplysninger om lønmodtagerens egen løn eller eget lønniveau, jf. stk. 1.
Oplys DISCO-koden
En lønmodtager har ret til at få oplyst den DISCO-kode eller tilsvarende kode, arbejdsgiveren har registreret vedkommende under ved indberetning af lønoplysninger.
Ingen repressalier
Ingen afskedigelse eller anden ugunstig behandling som reaktion på en klage, et krav om lige løn eller fordi en lønmodtager har videregivet oplysninger om løn. Sker en afskedigelse inden for et år efter et krav om lige løn, skal arbejdsgiveren bevise, at den ikke er i strid med reglen.
Bevisbyrden ved afskedigelse
- ≤1Inden for et år efter kravetArbejdsgiveren skal bevise, at afskedigelsen ikke skyldes kravet om lige løn.§ 3, stk. 2
- >1Senere end et år efterLønmodtageren skal først påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at reglen er overtrådt.§ 3, stk. 2
Lovteksten, ordret
§ 3, stk. 1§ 3. En arbejdsgiver må ikke afskedige eller udsætte en lønmodtager, herunder en lønmodtagerrepræsentant, for anden ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side som reaktion på en klage, eller fordi lønmodtageren eller lønmodtagerrepræsentanten har fremsat krav om lige løn, herunder lige lønvilkår, eller fordi denne har videregivet oplysninger om løn. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager eller en lønmodtagerrepræsentant, fordi denne har fremsat krav efter §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f.
§ 3, stk. 2Stk. 2. Det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en afskedigelse ikke er foretaget i strid med reglerne i stk. 1. Hvis afskedigelsen finder sted mere end et år efter, at lønmodtageren har fremsat krav om lige løn, gælder 1. pkt. dog kun, hvis lønmodtageren påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at afskedigelsen er foretaget i strid med stk. 1.
03LønredegørelsenNøgletal, frister og aflevering
Lønredegørelse for hver kategori af lønmodtagere
Arbejdsgivere med mindst 100 lønmodtagere udarbejder en lønredegørelse for det foregående kalenderår for lønforskellen mellem kønnene i hver kategori af lønmodtagere, opdelt på grundløn og supplerende eller variable elementer. Den stilles til rådighed for lønmodtagerne og repræsentanterne, og anmodninger om præciseringer besvares inden for 2 måneder med et begrundet svar.
Gælder, i det omfang en kollektiv overenskomst ikke giver tilsvarende rettigheder og pligter, § 1, stk. 5.
Hvad tæller som løn?
- +Grund- eller minimumslønDen almindelige grund- eller minimumsløn.§ 1 a, stk. 3
- +Alle andre ydelserAlt andet, lønmodtageren får fra arbejdsgiveren på grund af arbejdsforholdet, i penge eller naturalier.§ 1 a, stk. 3
- =LønniveauDen årlige bruttoløn og den tilsvarende bruttotimeløn.§ 1 a, stk. 4
- %Lønforskel mellem kønneneForskellen mellem kvinders og mænds gennemsnitlige lønniveau i procent af mændenes.§ 1 a, stk. 5
Lovteksten, ordret
§ 5 a, stk. 1§ 5 a. En arbejdsgiver med mindst 100 lønmodtagere skal udarbejde en lønredegørelse for det foregående kalenderår for lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere på virksomheden opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer.
§ 5 a, stk. 2Stk. 2. Arbejdsgiveren stiller oplysningerne til rådighed for lønmodtagerne og lønmodtagerrepræsentanterne.
§ 5 a, stk. 3Stk. 3. Lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn har ret til at anmode en virksomhed om yderligere præciseringer af og oplysninger om hvilke som helst af de afgivne data efter stk. 1. Arbejdsgiveren skal inden for 2 måneder besvare sådanne anmodninger og afgive et begrundet svar.
§ 5 a, stk. 4Stk. 4. Arbejdsgiveren udarbejder lønredegørelsen efter fristerne fastsat i § 5 c.
Lønredegørelsen fra Danmarks Statistik
Danmarks Statistik sender lønredegørelsen uden beregning, når indberetningen gør det muligt. Indberetter arbejdsgiveren til en arbejdsgiverorganisation, sender organisationen den, når indberetningen gør det muligt. Redegørelsen har syv nøgletal (litra a-g). Arbejdsgiveren stiller den til rådighed og besvarer anmodninger om præciseringer inden for 2 måneder med et begrundet svar.
Gælder, i det omfang en kollektiv overenskomst ikke giver tilsvarende rettigheder og pligter, § 1, stk. 5.
For offentlige arbejdsgivere
Efter bemærkningerne udarbejder Danmarks Statistik ikke lønredegørelser på det offentlige område, i det omfang overenskomsterne fastsætter regler om dem. Lønredegørelsen og overenskomsten
For private arbejdsgivere
Indberetter I til en arbejdsgiverorganisation, fx DA, sender organisationen lønredegørelsen, når indberetningen gør det muligt. Lønredegørelsen via arbejdsgiverorganisationen
De syv nøgletal
- aLønforskelmellem kønnene§ 5 b, stk. 2
- bLønforskeli supplerende eller variable elementer§ 5 b, stk. 2
- cMedianlønforskelmellem kønnene§ 5 b, stk. 2
- dMedianlønforskeli supplerende eller variable elementer§ 5 b, stk. 2
- eAndel med supplerende eller variable elementerkvinder og mænd§ 5 b, stk. 2
- fAndel i hver lønkvartilkvinder og mænd§ 5 b, stk. 2
- gLønforskel i hver kategoriopdelt på grundløn og supplerende eller variable elementer. Gælder ikke ved 50-99 lønmodtagere§ 5 b, stk. 2 · § 5 b, stk. 5
- ↗OffentliggørelseInstituttet offentliggør nøgletal a-f senest 1 måned efter modtagelsen.§ 7, stk. 4
Lovteksten, ordret
§ 5 b, stk. 1§ 5 b. Danmarks Statistik sender uden beregning for arbejdsgiveren en lønredegørelse for det foregående kalenderår, når arbejdsgiverens indberetning af lønoplysninger gør det muligt og viser, at arbejdsgiveren beskæftiger mindst 100 lønmodtagere. Indberetter en arbejdsgiver lønoplysninger til en arbejdsgiverorganisation, sender arbejdsgiverorganisationen en lønredegørelse til arbejdsgiveren, når indberetningen gør det muligt.
§ 5 b, stk. 2Stk. 2. Lønredegørelsen skal indeholde følgende oplysninger for det foregående kalenderår:a) Lønforskellen mellem kønnene.b) Lønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer.c) Medianlønforskellen mellem kønnene.d) Medianlønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer.e) Andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere, der modtager supplerende eller variable elementer.f) Andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere i hver lønkvartil.g) Lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer.
§ 5 b, stk. 4Stk. 4. Arbejdsgiver stiller lønredegørelsen til rådighed for lønmodtagerne og lønmodtagerrepræsentanter. Lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn har ret til at anmode arbejdsgiveren om yderligere præciseringer af og oplysninger om hvilke som helst af de afgivne data efter stk. 2, herunder redegørelser for eventuelle lønforskelle mellem kønnene. Arbejdsgiveren skal inden for 2 måneder besvare sådanne anmodninger og afgive et begrundet svar.
50-99 lønmodtagere: når der er mindst 8 af hvert køn
Reglerne gælder også arbejdsgivere med 50-99 lønmodtagere, hvis der er mindst 8 lønmodtagere af hvert køn i samme medarbejdergruppe efter den 6-cifrede DISCO-kode. De får nøgletallene a-f. Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri er undtaget.
Gælder, i det omfang en kollektiv overenskomst ikke giver tilsvarende rettigheder og pligter, § 1, stk. 5.
Lovteksten, ordret
§ 5 b, stk. 5Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1, stk. 2, litra a-f, stk. 3 og stk. 4, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse på arbejdsgivere, der beskæftiger mellem 50 og 99 lønmodtagere, hvor der er mindst 8 lønmodtagere af hvert køn i samme medarbejdergruppe opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, med undtagelse af arbejdsgivere i brancherne landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri.
Hvornår lønredegørelsen kommer
Mindst 250 lønmodtagere: første gang senest 1. september 2028 og derefter hvert år. 150-249: første gang senest 1. september 2028 og derefter hvert tredje år. 100-149 samt 50-99 med mindst 8 af hvert køn i samme medarbejdergruppe: første gang senest 1. september 2031 og derefter hvert tredje år.
For offentlige arbejdsgivere
Direktivets artikel 9 nævner 7. juni 2027 for arbejdsgivere med mindst 150 arbejdstagere og 7. juni 2031 for 100-149. For offentlige arbejdsgivere er det et særskilt spørgsmål, om en bestemt direktivbestemmelse kan påberåbes direkte før loven; det vurderes bestemmelse for bestemmelse. Direktivet før 1. marts 2027
Lovteksten, ordret
§ 5 c§ 5 c. Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation sender lønredegørelser efter § 5 b til:a) Arbejdsgivere med mindst 250 lønmodtagere første gang senest den 1. september 2028 og derefter senest den 1. september hvert år.b) Arbejdsgivere med mellem 150 og 249 lønmodtagere første gang senest den 1. september 2028 og derefter senest den 1. september hvert tredje år.c) Arbejdsgivere med mellem 100 og 149 lønmodtagere og arbejdsgivere med mellem 50 og 99 lønmodtagere, hvor der er mindst 8 lønmodtagere af hvert køn i samme medarbejdergruppe opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, jf. § 5 b, stk. 5, første gang senest den 1. september 2031 og derefter senest den 1. september hvert tredje år.
Når arbejdsgiveren selv skal udarbejde redegørelsen
Arbejdsgiveren udarbejder selv lønredegørelsen, hvis der ikke er pligt til at indberette til Danmarks Statistik, hvis pligten ikke er overholdt, hvis redegørelsen ikke er modtaget, eller hvis den ikke afspejler arbejdsgiverens egne kategorier. Det gælder også for lønmodtagere, der ikke aflønnes efter arbejdet tid. Er der ingen pligt til at indberette, eller er pligten ikke overholdt, gælder fristerne i § 5 c. Mangler redegørelsen trods indberetning, skal den være udarbejdet senest 31. december i rapporteringsåret.
Gælder, i det omfang en kollektiv overenskomst ikke giver tilsvarende rettigheder og pligter, § 1, stk. 5.
For offentlige arbejdsgivere
I det omfang en overenskomst giver tilsvarende rettigheder og pligter om lønredegørelser, gælder den i stedet for § 5 d (§ 1, stk. 5). Lønredegørelsen og overenskomsten
Hvem udarbejder lønredegørelsen?
- →IndberetningArbejdsgiveren indberetter lønoplysninger til Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation.§ 5 b, stk. 1
- ?Er redegørelsen modtaget?Nej, trods indberetning: arbejdsgiveren udarbejder den selv senest 31. december i rapporteringsåret.§ 5 d, stk. 1 · § 5 d, stk. 2
- ?Afspejler den jeres kategorier?Nej: arbejdsgiveren udarbejder selv redegørelsen for hele eller dele af virksomheden.§ 5 d, stk. 1
- ✓Kontrol og afleveringGrundlaget kontrolleres efter høring af lønmodtagerrepræsentanterne, og redegørelsen afleveres senest 1 måned efter.§ 5 e, stk. 2 · § 5 e, stk. 1
Lovteksten, ordret
§ 5 d, stk. 1§ 5 d. En arbejdsgiver skal selv udarbejde en lønredegørelse efter reglerne i § 5 b, stk. 2, 4 og 5, for hele eller dele af arbejdsgiverens virksomhed for det foregående kalenderår, når1) arbejdsgiveren ikke har pligt til at indberette lønoplysninger for det pågældende år til Danmarks Statistik, jf. lov om Danmarks Statistik,2) arbejdsgiveren ikke har overholdt pligten til at indberette lønoplysninger for det pågældende år til Danmarks Statistik, jf. lov om Danmarks Statistik,3) arbejdsgiveren har overholdt pligten til at indberette lønoplysninger for det pågældende år til Danmarks Statistik, jf. lov om Danmarks Statistik, eller til en arbejdsgiverorganisation, men ikke har modtaget en lønredegørelse for det pågældende år, eller4) den lønredegørelse, som arbejdsgiveren modtager fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, ikke afspejler de kategorier af lønmodtagere, som udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, som fastsat af arbejdsgiveren.
§ 5 d, stk. 2Stk. 2. Lønredegørelser efter stk. 1, nr. 1 og 2, udarbejdes efter fristerne i § 5 c. Lønredegørelser udarbejdet efter stk. 1, nr. 3, skal være udarbejdet senest den 31. december i det pågældende rapporteringsår.
§ 5 b, stk. 3Stk. 3. Lønredegørelsen efter stk. 2 omfatter lønmodtagere, der aflønnes efter arbejdet tid. For lønmodtagere, der ikke aflønnes efter arbejdet tid, skal arbejdsgiveren selv udarbejde en lønredegørelse, jf. § 5 d. Kategorierne i stk. 2, litra g, opdeles efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, og kategorierne underopdeles yderligere i medarbejdergrupper omfattende almindelige lønmodtagere, ledere og elever eller unge under 18 år.
Kontrol og aflevering til instituttet
Lønredegørelsen udleveres til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn senest 1 måned efter, at den er modtaget eller færdiggjort. Før redegørelsen for kategorierne afleveres, sikrer arbejdsgiveren efter høring af lønmodtagerrepræsentanterne, at grundlaget er korrekt og metoderne egnede. Har arbejdsgiveren redegørelser for kategorierne fra de fire foregående år, stilles de til rådighed efter anmodning.
§ 5 e, stk. 2 og 3, gælder, i det omfang en kollektiv overenskomst ikke giver tilsvarende rettigheder og pligter, § 1, stk. 5. § 1, stk. 5, omfatter ikke stk. 1 om udleveringen til instituttet.
Lovteksten, ordret
§ 5 e, stk. 1§ 5 e. Arbejdsgiveren udleverer virksomhedens lønredegørelse til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn senest 1 måned efter, at arbejdsgiveren har modtaget lønredegørelsen fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, jf. § 5 c, eller senest 1 måned efter, at arbejdsgiver har færdiggjort sin egen lønredegørelse efter § 5 a, stk. 1, § 5 b, stk. 5, eller § 5 d, stk. 1.
§ 5 e, stk. 2Stk. 2. Inden arbejdsgiveren udleverer lønredegørelsen efter § 5 a, stk. 1, eller § 5 b, stk. 2, litra g, til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, sikrer arbejdsgiveren, efter høring af lønmodtagerrepræsentanterne, at de oplysninger, der ligger til grund for lønredegørelsen, er korrekte, og at de anvendte metoder er egnede.
§ 5 e, stk. 3Stk. 3. Hvis en arbejdsgiver er i besiddelse af lønredegørelser efter § 5 a, stk. 1, eller § 5 b, stk. 2, litra g, fra de fire foregående kalenderår, stilles de til rådighed efter anmodning fra lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn.
04AfhjælpningUbegrundede forskelle og fælles lønvurdering
Ret op på ubegrundede forskelle
Har en arbejdsgiver med mindst 100 lønmodtagere fået anmodninger om præciseringer til lønredegørelsen, skal lønforskelle, der ikke er begrundet i objektive, kønsneutrale kriterier, rettes op inden for en rimelig frist i tæt samarbejde med lønmodtagerrepræsentanterne.
Gælder, i det omfang en kollektiv overenskomst ikke giver tilsvarende rettigheder og pligter, § 1, stk. 5.
Lovteksten, ordret
§ 5 f, stk. 1§ 5 f. En arbejdsgiver med mindst 100 lønmodtagere, der er blevet anmodet om yderligere præciseringer eller oplysninger til den udarbejdede lønredegørelse efter § 5 a, stk. 1, § 5 b, stk. 2, og § 5 d, stk. 1, skal, såfremt lønforskelle mellem kønnene ikke er begrundet i objektive, kønsneutrale kriterier, rette op på situationen inden for en rimelig frist i tæt samarbejde med lønmodtagerrepræsentanter.
Fælles lønvurdering ved forskel på mindst 5 pct.
Er en ubegrundet forskel på mindst 5 pct. i en kategori ikke rettet op senest 6 måneder efter udleveringen til instituttet, udarbejder arbejdsgiveren og lønmodtagerrepræsentanterne en fælles lønvurdering med indholdet i litra a-h; litra h er en evaluering af foranstaltninger fra tidligere fælles lønvurderinger. Foranstaltningerne gennemføres inden for en rimelig frist, og vurderingen stilles til rådighed for lønmodtagerne og repræsentanterne. Stk. 2 henviser til stk. 1 (»jf. stk. 1«), som gælder arbejdsgivere, der er blevet anmodet om præciseringer eller oplysninger til lønredegørelsen.
Gælder, i det omfang en kollektiv overenskomst ikke giver tilsvarende rettigheder og pligter, § 1, stk. 5.
For offentlige arbejdsgivere
Konstateres kønsbaserede lønuligheder i overenskomsterne, er det efter de offentlige parters forståelsespapirer deres fælles ansvar at tage initiativ til at rette op i overenskomstforhandlingerne. Kravet i § 5 f, stk. 4, om at gennemføre foranstaltningerne inden for en rimelig frist gælder stadig. Afhjælpning gennem overenskomsten
Hvornår skal der laves en fælles lønvurdering?
- 1Forskel på mindst 5 pct.Lønredegørelsen viser en forskel i det gennemsnitlige lønniveau på mindst 5 pct. i en kategori.§ 5 f, stk. 2
- 2Ikke begrundetForskellen er ikke begrundet i objektive, kønsneutrale kriterier.§ 5 f, stk. 2
- 3Ikke rettet opForskellen er ikke rettet op senest 6 måneder efter udleveringen til instituttet.§ 5 f, stk. 2
Lovteksten, ordret
§ 5 f, stk. 2Stk. 2. Hvis en arbejdsgiver ikke har rettet op på en ubegrundet forskel i det gennemsnitlige lønniveau, jf. stk. 1, senest 6 måneder efter datoen for udleveringen af lønredegørelsen til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, og hvis lønredegørelsen viser en ubegrundet forskel i det gennemsnitlige lønniveau mellem kvindelige og mandlige lønmodtagere på mindst 5 pct. i en given kategori af lønmodtagere, skal arbejdsgiveren i samarbejde med lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden udarbejde en fælles lønvurdering.
§ 5 f, stk. 3Stk. 3. Den fælles lønvurdering efter stk. 2 skal omfatte følgende:a) En analyse af andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere.b) Oplysninger om gennemsnitlige lønniveauer for kvindelige og mandlige lønmodtagere og supplerende eller variable elementer for hver kategori af lønmodtagere.c) Eventuelle forskelle i det gennemsnitlige lønniveau mellem kvindelige og mandlige lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere.d) Årsagerne til sådanne forskelle i det gennemsnitlige lønniveau på grundlag af eventuelle objektive, kønsneutrale kriterier som fastsat af lønmodtagerrepræsentanterne og arbejdsgiveren i fællesskab.e) Andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere, som har fået en lønstigning efter deres tilbagevenden til arbejdet efter afholdt orlov efter barselsloven eller har haft omsorgsorlov efter lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager.f) Foranstaltninger til afhjælpning af forskelle i lønnen, hvis de ikke er begrundet ud fra objektive, kønsneutrale kriterier.g) En analyse af de eksisterende kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer eller indførelse af sådanne systemer.h) En evaluering af effektiviteten af foranstaltninger fra tidligere fælles lønvurderinger.
§ 5 f, stk. 4Stk. 4. En arbejdsgiver skal gennemføre foranstaltningerne som følge af den fælles lønvurdering i tæt samarbejde med lønmodtagerrepræsentanterne inden for en rimelig frist. Arbejdsgiveren eller lønmodtagerrepræsentanterne kan anmode Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn om at deltage i processen for gennemførelsen af foranstaltningen fra lønvurderingen.
§ 5 f, stk. 5Stk. 5. Arbejdsgiveren stiller den fælles lønvurdering til rådighed for lønmodtagerne og lønmodtagerrepræsentanterne. Arbejdsgiveren stiller efter anmodning den fælles lønvurdering til rådighed for Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn.
03Frister
Hvornår skal hvad ske?
Datoerne følger af lovforslaget, lovens § 5 c og udvalgets udkast til tidsplan. Fristerne for de enkelte arbejdsgivere afhænger af størrelsen, som du har valgt ovenfor.
- 202622. oktober
1. behandling i Folketinget
Lovforslaget blev 1. behandlet og henvist til Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalget. Ministeren sendte implementeringsaftalen til udvalget den 26. oktober 2026.
- 202720. januar
Udvalgets betænkning efter udkastet til tidsplan
Udvalgets udkast til tidsplan har frist for ændringsforslag den 11. januar 2027 og afgivelse af betænkning den 20. januar 2027. Derefter følger 2. og 3. behandling. Datoerne kan ændres.
- 20271. marts
- 2027kalenderåret
Første år med indberetning efter de nye regler
De nye regler om lønredegørelser gælder for indberetning af lønoplysninger for kalenderåret 2027 og frem og for rapporteringsåret 2028 og frem. For 2026 og rapporteringsåret 2027 gælder de hidtidige regler om kønsopdelt lønstatistik.
- 20281. september
Første lønredegørelser
Senest denne dag sender Danmarks Statistik eller arbejdsgiverorganisationen den første lønredegørelse til arbejdsgivere med mindst 150 lønmodtagere.
- +1måned efter modtagelsen
Aflevering til instituttet
Lønredegørelsen udleveres til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn senest 1 måned efter modtagelsen.
- +6måneder efter afleveringen
Fælles lønvurdering, hvis forskellen består
Er en ubegrundet forskel på mindst 5 pct. i en kategori ikke rettet op, skal der udarbejdes en fælles lønvurdering.
- 31.1231. december i rapporteringsåret
Egen redegørelse, hvis den ikke er modtaget
Har arbejdsgiveren indberettet, men ikke modtaget en lønredegørelse, skal den selv være udarbejdet senest den 31. december.
- 20291. september
Ny lønredegørelse hvert år
Arbejdsgivere med mindst 250 lønmodtagere får lønredegørelsen hvert år.
- 20311. september
Første gang for 100-149 og 50-99
Første lønredegørelse til arbejdsgivere med 100-149 lønmodtagere og til arbejdsgivere med 50-99, hvis der er mindst 8 af hvert køn i samme medarbejdergruppe. Arbejdsgivere med 150-249 får deres anden.
Løbende frister
til skriftligt svar på en anmodning om lønoplysninger
§ 1 e, stk. 31gang årligtinformation om retten til lønoplysninger
§ 1 e, stk. 22månedertil begrundet svar på spørgsmål til lønredegørelsen
§ 5 b, stk. 41månedfra modtagelse til aflevering til instituttet
§ 5 e, stk. 16månederefter udleveringen til instituttet: er en ubegrundet forskel på mindst 5 pct. ikke rettet op inden da, skal der laves en fælles lønvurdering
§ 5 f, stk. 25pct.eller mere i ubegrundet forskel i en kategori er én af betingelserne for en fælles lønvurdering. Forskellen skal også stå urettet 6 måneder efter udleveringen til instituttet
§ 5 f, stk. 24årtidligere redegørelser for kategorierne stilles til rådighed efter anmodning, hvis arbejdsgiveren har dem
§ 5 e, stk. 31årefter et krav om lige løn: afskediges lønmodtageren inden da, skal arbejdsgiveren bevise, at afskedigelsen ikke strider mod forbuddet i § 3, stk. 1
§ 3, stk. 204Konsekvenser
Hvis pligterne ikke overholdes
Loven har både civilretlige og strafferetlige konsekvenser. Brud på pligterne om oplysninger og lønredegørelse kan også flytte bevisbyrden.
Efterbetaling
En lønmodtager, hvis løn i strid med § 1 er lavere end andres, har krav på forskellen.
§ 2, stk. 102Godtgørelse
Ved lønmæssig forskelsbehandling kan der tilkendes godtgørelse. Der lægges blandt andet vægt på, om arbejdsgiveren har overholdt pligterne til oplysninger, lønredegørelse og afhjælpning.
§ 2, stk. 203Godtgørelse for manglende oplysninger
En lønmodtager, der ikke har fået oplysningerne efter § 1 c, stk. 1, er blevet spurgt om lønhistorik i strid med § 1 c, stk. 2, eller ikke har modtaget de oplysninger, der er anmodet om efter § 1 e, stk. 1 og 3, kan tilkendes godtgørelse.
§ 3, stk. 504Delt bevisbyrde
Har arbejdsgiveren ikke opfyldt pligterne om oplysninger, lønredegørelse og afhjælpning, skal arbejdsgiveren bevise, at der ikke er sket forskelsbehandling. Det gælder ikke, hvis manglen var åbenbart uforsætlig og af mindre betydning.
§ 6, stk. 3 · § 6, stk. 405Bøde
Overtrædelse af blandt andet pligten til adgang til kriterierne, den årlige information, lønredegørelsen og den fælles lønvurdering straffes med bøde. Også selskaber kan straffes.
§ 6 b, stk. 1 · § 6 b, stk. 206Forældelse
Rejses et krav om lige løn, før det er forældet, afbrydes forældelsen midlertidigt i 6 måneder fra det tidspunkt, hvor lønmodtageren gør arbejdsgiveren bekendt med kravet. Forældelse indtræder tidligst 1 år efter samme tidspunkt. Afbrydelsen kan kun ske én gang.
§ 6 c, stk. 1 · § 6 c, stk. 207Afskedigelse underkendes
En afskedigelse i strid med forbuddet mod repressalier underkendes efter påstand, medmindre det i særlige tilfælde er åbenbart urimeligt. Lønmodtageren kan i stedet kræve godtgørelse.
§ 3, stk. 308Ingen afkald
En lønmodtager kan ikke give afkald på sine rettigheder efter loven.
§ 505Loven
27 paragraffer med kommentar
Hver paragraf har sin egen side med lovteksten og et panel med kommentar, forarbejder, direktiv og praksis. I alt 836 kommentarafsnit.
Princip og definitioner
Gennemsigtighed
Krav og beskyttelse
Lønredegørelse
06Til AI
Læsbar for jeres AI‑assistent
Peg en assistent på siden, så kan den finde reglerne, kommentaren og praksis og henvise præcist til paragraf, stykke og afsnit. Alle indholdssider, også forsiden, findes som ren Markdown på samme adresse med .md.
- 391sider som Markdown
- 836nummererede kommentarafsnit
- 0skjulte instrukser til AI
›Åbn https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt direkte […] Mit spørgsmål: Hvornår skal en arbejdsgiver udarbejde en fælles lønvurdering?GETllms.txt# Ligeløn – lovkommentar til ligelønsloven efter L68⋮- [§ 5 f – Afhjælpning og fælles lønvurdering](lov/5f.md): Ny ved L68 § 1, nr. 13; 32 kommentarafsnitGETlov/5f.md⋮*Stk. 2.* Hvis en arbejdsgiver ikke har rettet op på en ubegrundet forskel i det gennemsnitlige lønniveau, jf. stk. 1, senest 6 måneder efter […]Henvisligelønsloven § 5 f, stk. 2 (forventet affattelse efter L68) – lov/5f.html#stk-2



