Kort sagt
- Arbejdsgiverpligterne er de samme. Direktivet gælder arbejdsgivere i både den offentlige og den private sektor, og lovens arbejdsgiverpligter skelner ikke mellem dem. § 1 b retter sig dog kun mod offentlige myndigheder.
- Overenskomsten først. I det omfang en kollektiv overenskomst giver tilsvarende rettigheder og pligter, gælder den i stedet for en række af lovens bestemmelser (§ 1, stk. 5).
- Forskellene ligger i vejen og omgivelserne: lønsystemer og overenskomst ved lønredegørelsen, offentlighed og aktindsigt, afhjælpning gennem overenskomstforhandlinger, § 1 b og direktivets betydning før loven træder i kraft.
- Kilderne er offentlige: lovteksten, direktivet, L68 som fremsat, høringsnotatet og høringssvarene, implementeringsaftalen og de offentlige parters brev og forståelsespapirer (L 68 – bilag 2). Citaterne er ordrette. Høringssvar er partsindlæg, ikke regler. Siden bruger også sin egen kommentar og analysemetode; det er analyse, ikke retskilde.
For begge sektorer
Det, der gælder ens, og det, der afgør, om loven eller overenskomsten gælder.
01Samme pligter i begge sektorer
Direktivet gælder arbejdsgivere i både den offentlige og den private sektor, og lovens arbejdsgiverpligter skelner ikke mellem dem.
Direktivet gælder efter artikel 2, stk. 1, arbejdsgivere i den offentlige og den private sektor. Ingen af ligelønslovens arbejdsgiverpligter skelner mellem offentlige og private arbejdsgivere. § 1 b pålægger særskilt offentlige myndigheder en pligt til aktiv hensyntagen.
Lovforslagets skøn over de løbende udgifter for statslige, kommunale og regionale arbejdsgivere dækker over tidsforbrug til de samme opgaver, som loven pålægger private arbejdsgivere: oplysninger til ansøgere, adgang til kriterierne, den årlige information, svar på anmodninger, lønredegørelser og fælles lønvurdering. De to sidste gælder kun arbejdsgivere, der er omfattet af §§ 5 a-5 f.
Ordret
Direktivet, art. 2, stk. 1Dette direktiv finder anvendelse på arbejdsgivere i den offentlige og private sektor.
De løbende udgifter dækker over tidsforbrug hos arbejdsgiverne, der skal give potentielle ansøgere til en stilling oplysninger om startlønnen eller intervallet for stillingen, gøre det let for sine lønmodtagere at få adgang til de kriterier, der anvendes til at fastsætte løn, lønniveauer og lønudvikling, årligt oplyse lønmodtagerne om retten til at anmode om lønoplysninger, besvare anmodninger fra lønmodtagere om oplysninger om deres individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for de kategorier af lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren, udarbejde lønredegørelser og udarbejde en fælles lønvurdering.
Se ogsåDirektivet, artikel 2 · § 1 b med kommentar
02Overenskomsten kan gå forud
I det omfang en kollektiv overenskomst giver tilsvarende rettigheder og pligter, gælder overenskomsten i stedet for en række af lovens bestemmelser.
Efter § 1, stk. 5, finder §§ 1 c-1 e, 5 a, 5 b, 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f ikke anvendelse, i det omfang tilsvarende rettigheder og pligter følger af en kollektiv overenskomst.
Forarbejderne oplyser, at hele det offentlige område i dag er omfattet af overenskomstbestemmelser om kønsopdelt lønstatistik efter § 1, stk. 5, og at det samme gælder store dele af DA/FH-området og finanssektorens område. Bemærkningen angår den gældende ordning om kønsopdelt lønstatistik. Om en overenskomst giver tilsvarende rettigheder og pligter efter de nye bestemmelser, må vurderes for den enkelte overenskomst.
I det omfang der ikke følger tilsvarende rettigheder og pligter af en overenskomst, gælder lovens bestemmelser.
Arbejdsmarkedets parter foreslog i implementeringsaftalen én regel for alle lovens bestemmelser: de skulle ikke gælde, hvis en tilsvarende forpligtelse følger af en kollektiv overenskomst. L 68 følger ikke forslaget. § 1, stk. 4, bevares, og stk. 5 opregner de bestemmelser, der viger, og kræver tilsvarende rettigheder og pligter.
De offentlige parters forståelsespapirer er ikke selv overenskomstbestemmelser med rettigheder og pligter svarende til lovens. De siger, at gennemsigtighedskravene tilpasses overenskomstsystemet, og at parterne vil drøfte direktivets bestemmelser om tillidsrepræsentanters rettigheder og opgaver med henblik på aftaleimplementering. Papirerne kan derfor ikke i sig selv få § 1, stk. 5, til at gælde.
Ordret
§ 1, stk. 5Stk. 5. Bestemmelserne i §§ 1 c-1 e, 5 a, 5 b, 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f finder ikke anvendelse, i det omfang en tilsvarende rettigheder og pligter følger af en kollektiv overenskomst.
Hele det offentlige område er omfattet af overenskomstbestemmelser vedrørende kønsopdelt lønstatistik i medfør af § 1, stk. 5. Det betyder, at Danmarks Statistik ikke i dag udarbejder kønsopdelt lønstatistik på det offentlige område. Tilsvarende er store dele af DA/FH-området og finanssektorens område på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse omfattet af overenskomstbestemmelser om kønsopdelt lønstatistik.
Den foreslåede ændring vil betyde, at hvis lønmodtageren har rettigheder og pligter efter §§ 1 c-1 e, 5 a, 5 b, 5 d, 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f, og tilsvarende har rettigheder og pligter efter en kollektiv overenskomst, er det den kollektive overenskomsts bestemmelser, der finder anvendelse.
”Lovbestemmelserne finder ikke anvendelse såfremt en tilsvarende forpligtelse følger af en kollektiv overenskomst”.
Gennemsigtighedsforpligtelser, som måtte følge af implementeringen af direktivet, tilpasses de eksisterende lønsystemer og praksisser for løndannelse i parternes overenskomstsystem.
Se også§ 1, stk. 5, med kommentar · § 1, afsnit 105–106 · Implementeringsaftalen, art. 33 · L68, nr. 4
03Udbud: ordregiver og tilbudsgiver
Ved offentlige udbud kan en offentlig myndighed være ordregiver og en privat arbejdsgiver tilbudsgiver (økonomisk aktør, jf. direktivets artikel 24).
Direktivets artikel 24 handler om lige løn ved offentlige kontrakter og koncessioner. Arbejdsmarkedets parter skrev i implementeringsaftalen, at udbudsloven allerede tager højde for, at en ordregiver kan udelukke en virksomhed fra et udbud, hvis virksomheden har brudt arbejdsretlige regler, og henviste til udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 1. Ministeriet gengiver det i høringsnotatet.
Aftalen tilføjer, at Beskæftigelsesministeriet ved implementeringen sikrer, at offentlige myndigheder er bekendt med forpligtelserne til at overholde princippet om lige løn ved offentlige udbud. L 68 indeholder ingen regel om udbud.
Kommentaren til § 6 b: Bestemmelsen indeholder ikke selv en automatisk udelukkelse fra offentlige udbud. Spørgsmålet må vurderes efter det relevante udbudsretlige grundlag.
Ordret
Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af arbejdsmarkedets parters implementeringsaftale, at udbudsloven allerede i dag tager højde for, at en ordregiver kan udelukke en virksomhed fra et udbud, hvis virksomheden har brudt arbejdsretlige regler. Der henvises til udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 1.
Beskæftigelsesministeriet sikrer ved implementering af dette direktiv, at offentlige myndigheders er bekendt med forpligtelserne til at overholde princippet om lige løn ved offentlige udbud.
Direktivet, art. 24, stk. 1De passende foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med artikel 30, stk. 3, i direktiv 2014/23/EU, artikel 18, stk. 2, i direktiv 2014/24/EU og artikel 36, stk. 2, i direktiv 2014/25/EU, skal omfatte foranstaltninger til sikring af, at økonomiske aktører ved udførelsen af offentlige kontrakter eller koncessioner overholder deres forpligtelser vedrørende princippet om lige løn.
Se også§ 6 b, afsnit 15 · Implementeringsaftalen, art. 24 · Direktivet, artikel 24
Særligt for offentlige arbejdsgivere
Staten, kommuner og regioner som arbejdsgivere. Arbejdsgiverpligterne er de samme, men vejen til at opfylde dem og de omgivende regler er en anden.
04Lønredegørelsen og overenskomsten
Staten, regionerne og kommunerne kan efter de offentlige arbejdsgiveres brev lade lønredegørelsen udarbejde via Danmarks Statistik samt på egne data fra SLS og KRL. Efter bemærkningerne udarbejder Danmarks Statistik ikke lønredegørelser på det offentlige område, i det omfang overenskomsterne fastsætter regler om dem.
De offentlige arbejdsgivere tilsluttede sig den 11. august 2025 implementeringsaftalen og den metodefrihed for det statistiske grundlag, som FH, DA og Akademikerne anbefalede: staten, regionerne og kommunerne kan fortsat udarbejde lønredegørelser via Danmarks Statistik og egne data fra Statens lønsystem (SLS) og Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). Forståelsespapirerne for det statslige og for det kommunale og regionale område siger, at arbejdsgiveren vil udarbejde redegørelserne på det eksisterende datagrundlag, fx den nuværende ligestillingsstatistik.
Metodefriheden angår datakilden. Redegørelsen skal have det indhold, § 5 a og § 5 b, stk. 2, kræver, i det omfang en overenskomst ikke giver tilsvarende rettigheder og pligter (§ 1, stk. 5). Forståelsespapirerne er ikke selv sådanne overenskomstregler.
På det offentlige arbejdsmarked får Danmarks Statistik efter forarbejderne lønoplysningerne fra primært KMD, Silkeborg Data og Statens Lønsystemer (SLS).
I det omfang overenskomsterne på det offentlige område fastsætter regler om lønredegørelser, udarbejder Danmarks Statistik ikke lønredegørelser på det offentlige område. Hvem der udarbejder redegørelsen, og efter hvilke regler, afhænger derfor af, om og i hvilket omfang overenskomsten regulerer det.
I høringen pegede Danske Regioner på, at skønnet for regionernes omkostninger bygger på, at Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) stiller tilpassede løndata til rådighed. Det er et høringssvar, ikke en regel.
Ordret
På det offentlige arbejdsmarked vil Danmarks Statistik modtage oplysninger fra primært KMD, Silkeborg Data og Statens Lønsystemer (SLS). I det omfang overenskomsterne på det offentlige område fastsætter regler om lønredegørelser vil Danmarks Statistik ikke udarbejde lønredegørelser på det offentlige område, jf. lov om lige løn til mænd og kvinder § 1, stk. 5.
Danske Regioner bemærker, at skønnet for de administrative omkostninger for regionerne er baseret på, at Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) stiller tilpassede løndata til rådighed, herunder ikke mindst ift. etablering af lønredegørelserne.
Det betyder, at staten, regionerne og kommunerne m.fl. fortsat kan udarbejde lønredegørelser via Danmarks Statistik samt egne indsamlede data fra Statens lønsystem (SLS) og Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL).
Arbejdsgiver vil på baggrund af det eksisterende datagrundlag udarbejde redegørelser om lønforskellene, der bygger videre på allerede etablerede databaser og statistikker, f.eks. den nuværende ligestillingsstatistik.
Se også§ 5 b med kommentar · § 5 b, afsnit 28 · § 1, stk. 5 · De offentlige arbejdsgiveres brev
Pligter på forsidenLønredegørelsen fra Danmarks Statistik · Når arbejdsgiveren selv skal udarbejde redegørelsen
05Implementeringsaftalen og forståelsespapirerne
De offentlige arbejdsgivere tilsluttede sig den 11. august 2025 implementeringsaftalen og sendte to forståelsespapirer med. Ministeren sendte dokumenterne til Folketingets udvalg den 26. oktober 2026 (L 68 – bilag 2); de står ordret på siden.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, KL og Danske Regioner skrev den 11. august 2025, at arbejdsgiverne på det offentlige område tilslutter sig DA, FH og Akademikernes implementeringsaftale af 5. februar 2025, og at parterne på det offentlige område anbefaler, at forståelsespapirerne indgår i lovarbejdet. Papiret for det statslige område er dateret 28. maj 2025; papiret for det kommunale og regionale område er ikke dateret.
Papirerne siger blandt andet, at overenskomsterne allerede skaber gennemsigtighed gennem løngrupper, løntrin og centralt aftalte tillæg, at gennemsigtighedskravene tilpasses de eksisterende lønsystemer, at de lokale parter har ansvaret for gennemsigtighed og kønsneutralitet i den lokale løndannelse, at arbejdsgiveren udarbejder redegørelserne på det eksisterende datagrundlag, og at parterne vil drøfte direktivets bestemmelser om tillidsrepræsentanters rettigheder og opgaver med henblik på aftaleimplementering.
Papirerne er en fælles forståelse mellem overenskomstparterne. De er ikke lovtekst og indeholder ikke bestemmelser, der giver rettigheder og pligter svarende til lovens, så de kan ikke i sig selv få § 1, stk. 5, til at gælde. Ministeriet beskriver implementeringsaftalerne som grundlag for lovgennemførelsen og som en indikation af parternes fortolkning. Efter sidens analysemetode (afsnit 2) er de baggrund, ikke retskilder, medmindre de er gennemført i lov eller overenskomst.
De offentlige arbejdsgiveres brev henviser til en anbefaling i et »oversendelsesbrev af den 25. februar 2025«; brevet fra FH, DA og Akademikerne i oversendelsen er dateret 5. februar 2025.
Teknisk Landsforbund fandt i høringen, at det er uklart, hvilken betydning forståelsespapirerne har for særligt det offentlige område. Det er et høringssvar.
Ordret
I forlængelse heraf er arbejdsgiverne på det offentlige område enige om at tilslutte sig Dansk Arbejdsgiverforenings (DA), Fagbevægelsens Hovedorganisations (FH) og Akademikernes (AC) implementeringsaftale af den 5. februar 2025.
Parterne på det offentlige område er enige om at anbefale, at forståelsespapirerne indgår i lovarbejdet ved implementeringen af løngennemsigtighedsdirektivet.
Implementeringsaftalerne fra arbejdsmarkedets parter danner således grundlag for løngennemsigtighedsdirektivets implementering i ligelønsloven, ligesom de giver en indikation på, hvordan overenskomstparterne fortolker direktivet i relation til deres egne kollektive overenskomster.
TL bemærker, at det er uklart, hvilken betydning forståelsespapirerne, som er udarbejdet af arbejdsmarkedets parter, har for særligt det offentlige område.
Se ogsåImplementeringsaftalen: det offentlige område · Forståelsespapiret, det statslige område · Forståelsespapiret, det kommunale og regionale område · Analysemetoden, afsnit 2
06Tillidsrepræsentanterne og aftaleimplementering
Loven kræver samarbejde med lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden. De offentlige parter vil drøfte direktivets bestemmelser om tillidsrepræsentanters rettigheder og opgaver med henblik på aftaleimplementering.
Flere pligter forudsætter lønmodtagerrepræsentanter: kriterierne efter § 1, stk. 3, aftales med repræsentanterne på virksomheden, hvis sådanne findes; arbejdsgiveren hører dem, før redegørelsen efter § 5 a, stk. 1, eller § 5 b, stk. 2, litra g, udleveres til instituttet (§ 5 e, stk. 2); og afhjælpning og fælles lønvurdering sker i samarbejde med dem (§ 5 f).
Implementeringsaftalen beskriver repræsentanterne som demokratisk valgte tillidsrepræsentanter på den konkrete arbejdsplads og siger, at direktivet ikke kræver, at der vælges en. Den siger også, at det ikke er i strid med direktivet, hvis repræsentantens beføjelser og opgaver overdrages til overenskomstparten på lønmodtagersiden. Det sidste står ikke i L 68.
Forståelsespapirerne for det statslige og for det kommunale og regionale område siger, at parterne sideløbende med lovgivningen vil drøfte direktivets bestemmelser om tillidsrepræsentanters rettigheder og opgaver med henblik på aftaleimplementering. Indtil da gælder lovens regler, og efter forarbejderne er repræsentanterne de demokratisk valgte tillidsrepræsentanter. En senere aftale kan kun træde i stedet for de bestemmelser, § 1, stk. 5, opregner, og kun hvis den er en kollektiv overenskomst med tilsvarende rettigheder og pligter.
Ordret
Arbejdstagerrepræsentanter er demokratisk valgte tillidsrepræsentanter på den konkrete arbejdsplads. Direktivet stiller ikke krav om, at der skal vælges en arbejdstagerrepræsentant.
Det er ikke i strid med direktivet, hvis arbejdstagerrepræsentantens beføjelser/opgaver efter direktivet overdrages til overenskomstparten på lønmodtagersiden.
Parterne er enige om, sideløbende med løngennemsigtighedsdirektivets implementering i dansk lovgivning, at drøfte direktivets bestemmelser om arbejdstagerrepræsentanters (TR) rettigheder og opgaver med henblik på aftaleimplementering.
Ved lønmodtagerrepræsentanter i Danmark forstås demokratisk valgte tillidsrepræsentanter på den konkrete arbejdsplads.
Se også§ 1, afsnit 104 · § 1 e, afsnit 30 · § 5 f, afsnit 32
Pligter på forsidenLønstrukturer, der sikrer lige løn
07Lokal løndannelse og adgang til kriterierne
Forståelsespapirerne lægger ansvaret for gennemsigtighed og kønsneutralitet i den lokale løndannelse hos de lokale parter. Efter kommentarens vurdering omfatter lovens krav om adgang til kriterierne også de lokale kriterier, i det omfang en overenskomst ikke giver tilsvarende rettigheder og pligter (§ 1, stk. 5).
Papirerne skelner mellem den centrale løndannelse, hvor overenskomsterne fastlægger løngrupper, løntrin og centralt aftalte tillæg for stillingskategorierne, og den lokale løndannelse, hvor de lokale parter udmønter lønmidler. Efter papirerne har de lokale parter ansvaret for, at der er gennemsigtighed i den lokale løndannelse, og at lønmidlerne udmøntes på et kønsneutralt grundlag.
Efter § 1 d skal arbejdsgiveren sikre let adgang til de objektive, kønsneutrale kriterier, der anvendes til at fastsætte løn, lønniveauer og lønudvikling. Efter kommentarens vurdering omfatter det for en offentlig arbejdsgiver både overenskomstens centrale kriterier og de lokale kriterier for tillæg og lønudvikling, som arbejdsgiveren faktisk bruger (kommentaren til § 1 d, afsnit 6 og 25). Lønstrukturerne efter § 1, stk. 2 og 3, skal bygge på objektive, kønsneutrale kriterier.
Ordret
Parterne noterer, at de eksisterende overenskomster allerede skaber en høj grad af gennemsigtighed ved at dække kategorier af arbejdstagere, hvor lønstrukturer via løngrupper, løntrin og centralt aftalte tillæg er klart definerede for de enkelte stillingskategorier.
Det er de lokale parters ansvar, at der er gennemsigtighed i den lokale løndannelse, og at de lokale parter udmønter lønmidler på et kønsneutralt grundlag, der ikke medfører lønforskelle som direkte eller indirekte er begrundet i køn.
§ 1 d§ 1 d. Enhver arbejdsgiver skal sikre, at lønmodtagerne har let adgang til de objektive, kønsneutrale kriterier, der anvendes til at fastsætte lønmodtagernes løn, lønniveauer og lønudvikling.
Se også§ 1 d, afsnit 25 · Forståelsespapiret, det kommunale og regionale område
Pligter på forsidenLet adgang til kriterierne for løn
08Afhjælpning gennem overenskomsten
Konstateres kønsbaserede lønuligheder i de offentlige overenskomster, er det efter forståelsespapirerne parternes fælles ansvar at tage initiativ til at rette op inden for rammerne af overenskomstforhandlingerne. Lovens krav om afhjælpning inden for en rimelig frist gælder stadig.
Efter § 5 f, stk. 1, skal en arbejdsgiver med mindst 100 lønmodtagere, der er blevet anmodet om yderligere præciseringer eller oplysninger til lønredegørelsen, rette op på lønforskelle mellem kønnene, der ikke er begrundet i objektive, kønsneutrale kriterier, inden for en rimelig frist i tæt samarbejde med lønmodtagerrepræsentanter. Efter stk. 4 gennemføres foranstaltningerne fra en fælles lønvurdering i tæt samarbejde med lønmodtagerrepræsentanterne inden for en rimelig frist.
Forståelsespapirerne for det statslige og for det kommunale og regionale område siger, at det er parternes fælles ansvar at tage initiativ til at rette op på kønsbaserede lønuligheder, der konstateres i de kollektive overenskomster, inden for rammerne af overenskomstforhandlingerne.
Lovforslagets bemærkninger kalder papirerne et fælles tillæg til implementeringsaftalen og gengiver dem med den betingelse, at foranstaltningerne fx forudsætter ændringer i overenskomsterne. Den betingelse står ikke i papirerne, og de nævner ikke den fælles lønvurdering. Papirerne ændrer ikke kravet i § 5 f om at rette op og gennemføre foranstaltningerne inden for en rimelig frist.
Danske Regioner forudsatte i høringen, at der kun skal udarbejdes lønvurdering for de kategorier, der opfylder de tre betingelser i § 5 f, stk. 2. Ministeriet vurderer, at der skal udarbejdes fælles lønvurdering for den eller de kategorier, der opfylder betingelserne, og har præciseret lovforslagets bemærkninger.
Ordret
Hvis der i de kollektive overenskomster konstateres kønsbaserede lønuligheder, er det parternes fælles ansvar at tage initiativ til at rette op på disse forskelle inden for rammerne af de kollektive overenskomstforhandlinger.
De offentlige overenskomstparter har i deres fælles tillæg til implementeringsaftalen anført, at det vil være deres fælles ansvar at tage initiativ til at rette op på disse forskelle inden for rammene af de kollektive overenskomstforhandlinger, hvis foranstaltningerne f.eks. forudsætter ændringer i relevante kollektive overenskomster.
Danske Regioner forudsætter, at der kun skal udarbejdes lønvurdering for de kategorier af lønmodtagere, der opfylder de tre betingelser, der er nævnt i § 5 f, stk. 2.
Det er på den baggrund Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der skal udarbejdes fælles lønvurdering for den eller de kategorier af lønmodtagere, som opfylder betingelserne herfor, jf. den forslåede § 5 f, stk. 2. Lovforslagets bemærkninger er præciseret på dette punkt.
Se også§ 5 f med kommentar · § 5 f, afsnit 31 · L68, nr. 13
Pligter på forsidenFælles lønvurdering ved forskel på mindst 5 pct.
09Offentlighed og aktindsigt
Offentligt ansattes løn er som udgangspunkt underlagt offentlighed. Ifølge ministeriet skal det indgå i den offentlige arbejdsgivers vurdering, når lønredegørelsen deles, og når en lønmodtager beder om lønoplysninger.
Ministeriet bekræfter i høringsnotatet, at offentligt ansattes løn som udgangspunkt er underlagt offentlighed, så oplysninger om fx stilling og specifikt lønniveau kan udleveres via aktindsigt efter offentlighedsloven. Det skal indgå i den offentlige arbejdsgivers vurdering, både når lønredegørelsen deles med medarbejderne, og når en lønmodtager anmoder om lønoplysninger.
Kommentaren til § 2 a: Aktindsigt kræver en konkret vurdering og betyder ikke, at alle lønoplysninger frit kan offentliggøres. Adgang efter offentlighedsloven og udlevering efter ligelønsloven holdes adskilt og vurderes hver for sig.
Teknisk Landsforbund bemærkede i høringen, at der i offentlige ansættelsesforhold kan være mindre behov for begrænsninger i videregivelsen af oplysninger. Det er et høringssvar, ikke en regel.
Ordret
Endelig bekræfter Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at der er en meget stor grad af gennemsigtighed på det offentlige område, da offentligt ansattes løn som udgangspunkt er underlagt offentlighed, hvilket betyder, at oplysninger om fx stilling og specifikt lønniveau kan udleveres via aktindsigt efter de almindelige regler herom i offentlighedsloven. Dette vil derfor skulle indgå i en offentlig arbejdsgivers vurdering ift. arbejdsgivers pligt til at dele lønredegørelsen med medarbejderne, eller hvis en lønmodtager anmoder om lønoplysninger.
TL bemærker endvidere, at der i offentlige ansættelsesforhold, hvor lønninger i højere grad er offentligt tilgængelige, kan være mindre behov for begrænsninger i videregivelse af oplysninger.
Se også§ 2 a, afsnit 16 · § 1 e med kommentar
Pligter på forsidenSvar på anmodninger om lønoplysninger · Respektér retten til at fortælle om egen løn
10Direktivet før 1. marts 2027
Fristen for direktivet udløb 7. juni 2026. Over for en offentlig arbejdsgiver kan en klar, præcis og ubetinget bestemmelse efter fristen have direkte virkning.
Direktivet skulle have været gennemført senest den 7. juni 2026. Efter lovforslagets § 4, stk. 1, træder loven i kraft den 1. marts 2027, og forarbejderne konstaterer selv, at direktivet ikke implementeres rettidigt.
Efter sidens analysemetode (afsnit 4) kan et direktiv ikke i sig selv pålægge en privat arbejdsgiver pligter. Over for en offentlig arbejdsgiver kan en direktivbestemmelse, der er klar, præcis og ubetinget, efter fristen have direkte virkning. Det vurderes bestemmelse for bestemmelse, ikke for direktivet som helhed.
Kommentaren til § 1 e: For offentlige arbejdsgivere er der et særskilt spørgsmål om EU-rettigheder før den foreslåede danske ikrafttræden, og datoen 1. marts 2027 er ikke i sig selv svaret.
Også fristerne for lønredegørelsen er forskellige. Direktivets artikel 9 kræver de første oplysninger senest den 7. juni 2027 fra arbejdsgivere med 150 eller flere arbejdstagere; § 5 c bruger 1. september 2028. Hvilke bestemmelser der kan have direkte virkning, tager siden ikke stilling til.
Ordret
Direktivet skulle have været gennemført senest den 7. juni 2026.
Det bemærkes, at lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt er den 1. marts 2027. Det betyder, at løngennemsigtighedsdirektivet ikke implementeres rettidigt.
Direktivet, art. 9, stk. 2Arbejdsgivere med 250 eller flere arbejdstagere stiller oplysningerne omhandlet i stk. 1 vedrørende det foregående kalenderår til rådighed senest den 7. juni 2027 og derefter hvert år.
Direktivet, art. 9, stk. 3Arbejdsgivere med 150-249 arbejdstagere stiller oplysningerne omhandlet i stk. 1 vedrørende det foregående kalenderår til rådighed senest den 7. juni 2027 og derefter hvert tredje år.
Se ogsåAnalysemetoden, afsnit 4 · § 1 e, afsnit 21 · § 5 c, afsnit 3 · L68 § 4, afsnit 5
Pligter på forsidenHvornår lønredegørelsen kommer
11§ 1 b: aktiv hensyntagen
Offentlige myndigheder skal aktivt tage hensyn til ligestilling på lovens område. Efter ordlyden retter pligten sig mod offentlige myndigheder, ikke mod private arbejdsgivere.
§ 1 b pålægger offentlige myndigheder aktivt at tage hensyn til målsætningen om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udformningen og gennemførelsen af love og administrative bestemmelser, politikker og aktiviteter på lovens område. L68 ændrer ikke bestemmelsen.
Kommentaren til § 1 b: En offentlig myndighed kan både have opgaver med regulering og forvaltning og selv være arbejdsgiver. Om en særlig offentlig virksomhed eller organisationsform er en myndighed, må bedømmes særskilt.
Ordret
§ 1 b§ 1 b. Offentlige myndigheder har pligt til aktivt at tage hensyn til målsætningen om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udformningen og gennemførelsen af love og administrative bestemmelser, politikker og aktiviteter på de områder, denne lov omhandler.
Se også§ 1 b, afsnit 4
Særligt for private arbejdsgivere
Virksomheder og organisationer uden for den offentlige sektor.
12Lønredegørelsen via arbejdsgiverorganisationen
Indberetter I til en arbejdsgiverorganisation, sender organisationen lønredegørelsen, når indberetningen gør det muligt. Ellers sender Danmarks Statistik den, når indberetningen gør det muligt og viser mindst 100 lønmodtagere.
Efter § 5 b, stk. 1, sender Danmarks Statistik lønredegørelsen, når indberetningen gør det muligt og viser mindst 100 lønmodtagere. Indberetter arbejdsgiveren til en arbejdsgiverorganisation, sender organisationen lønredegørelsen, når indberetningen gør det muligt. For 50-99 lønmodtagere gælder § 5 b, stk. 5.
På det private arbejdsmarked indsamler Dansk Arbejdsgiverforening efter forarbejderne lønoplysninger for sine medlemsvirksomheder og videregiver dem til Danmarks Statistik. Virksomheder i DA’s medlemsorganisationer indberetter direkte til DA og får lønredegørelsen derfra, når indberetningen gør det muligt.
Arbejdsgiveren skal blandt andet selv udarbejde lønredegørelsen, hvis den ikke er modtaget trods indberetning, eller hvis den ikke afspejler arbejdsgiverens egne kategorier (§ 5 d).
Ordret
§ 5 b, stk. 1§ 5 b. Danmarks Statistik sender uden beregning for arbejdsgiveren en lønredegørelse for det foregående kalenderår, når arbejdsgiverens indberetning af lønoplysninger gør det muligt og viser, at arbejdsgiveren beskæftiger mindst 100 lønmodtagere. Indberetter en arbejdsgiver lønoplysninger til en arbejdsgiverorganisation, sender arbejdsgiverorganisationen en lønredegørelse til arbejdsgiveren, når indberetningen gør det muligt.
På det private arbejdsmarked vil Dansk Arbejdsgiverforening indsamle og videregive lønoplysninger for deres medlemsvirksomheder til Danmarks Statistik. Virksomheder, der er organiseret i Dansk Arbejdsgiverforenings medlemsorganisationer, vil indberette lønoplysninger direkte til Dansk Arbejdsgiverforening og vil modtage lønredegørelser herfra, når indberetningen gør det muligt.
Se også§ 5 b med kommentar · § 5 d med kommentar
Pligter på forsidenLønredegørelsen fra Danmarks Statistik
13Direktivet virker gennem loven
Over for en privat arbejdsgiver skaber direktivet ikke selv pligter. Det får betydning gennem loven og EU-konform fortolkning af den.
Et direktiv kan ikke i sig selv pålægge en privat arbejdsgiver pligter. Direktivet får betydning gennem ligelønsloven, som domstolene så vidt muligt skal fortolke i lyset af direktivet.
Princippet om lige løn i TEUF artikel 157 har derimod direkte virkning, også mellem private.
Offentlige arbejdsgivere i høringen
Af de offentlige arbejdsgiverparter er alene Danske Regioner opført blandt dem, der afgav høringssvar (høringsnotatet, s. 1). Høringsnotatet gengiver svaret sådan. Det er partsindlæg, ikke regler. Danske Regioners høringssvar, s. 11–13
- Afsnit 1s. 3
Danske Regioner noterer sig, at lovforslaget i høj grad afspejler den dialog og det arbejde, der har været mellem arbejdsmarkedets parter, og at der på den måde er taget hensyn til den danske model i implementeringen.
Generelle bemærkningerHøringsnotatet, s. 3
- Afsnit 2.6s. 13
Danske Regioner bemærker, at det vil være yderst administrativt tungt og samtidig kunne modvirke øget gennemsigtighed for flertallet, hvis kriteriet om samtidighed skal efterleves i alle henseender og til hver en tid.
Ministeriet: På den baggrund er lovforslagets bemærkninger justeret, så det påhviler arbejdsgivere at stille oplysningerne til rådighed under hensyntagen til de pågældendes særlige handicap. s. 14
Tilgængelighed for personer med handicap mv. (§ 2 b)Høringsnotatet, s. 13
- Afsnit 2.9s. 20
Danske Regioner forudsætter, at der kun skal udarbejdes lønvurdering for de kategorier af lønmodtagere, der opfylder de tre betingelser, der er nævnt i § 5 f, stk. 2.
Fælles lønvurdering (§ 5 f)Høringsnotatet, s. 20
- Afsnit 2.11s. 22
Danske Regioner forudsætter, at godtgørelser, hhv. bøder, vil være proportionale med overtrædelsens betydning, og at der her ses bort fra situationer, hvor den manglende overholdelse af forpligtelserne var åbenbart uforsætlig og af mindre betydning.
Godtgørelse og sanktioner (§ 3, stk. 4-5, og § 6 b)Høringsnotatet, s. 22
- Afsnit 2.13s. 24
Danske Regioner går ud fra, at der også bliver sikret indflydelse og repræsentativitet for arbejdsgiverne på det offentlige arbejdsmarked.
Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (AIFL) (§ 7)Høringsnotatet, s. 24
- Afsnit 3.6s. 30
Danske Regioner bemærker, at skønnet for de administrative omkostninger for regionerne er baseret på, at Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) stiller tilpassede løndata til rådighed, herunder ikke mindst ift. etablering af lønredegørelserne. Det er derfor væsentligt, at KRL har de fornødne ressourcer til både etablering og den løbende drift af til dette arbejde.
Økonomiske bemærkningerHøringsnotatet, s. 30
Kilder
- L68 som fremsat
- Høringsnotatet (L 68 – bilag 1)
- Høringssvarene (L 68 – bilag 1)
- Implementeringsaftalen og de øvrige dokumenter (L 68 – bilag 2)
- Direktiv (EU) 2023/970 på EUR-Lex
Kommentarens afsnit, der nævnes her, er projektets egen analyse. Siden er ikke juridisk rådgivning.

