Kapitel III, Retsmidler og håndhævelse · 3 stykker · 3 danske bestemmelser · 1 betragtninger
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/970 af 10. maj 2023 om styrkelse af anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer
Artiklen
1. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale regler, der finder anvendelse på forældelsesfrister for gøre krav om lige løn gældende, fastsætter, hvornår sådanne frister begynder at løbe, deres længde, og under hvilke omstændigheder de kan suspenderes eller afbrydes. Forældelsesfristerne må ikke begynde at løbe, før sagsøger er bekendt med eller med rimelighed kan forventes at være bekendt med en overtrædelse.
Medlemsstaterne kan bestemme, at forældelsesfristerne ikke begynder at løbe, mens overtrædelsen er i gang, eller inden ansættelseskontrakten eller ansættelsesforholdet er ophørt. Sådanne forældelsesfrister må ikke være kortere end tre år.
2. Medlemsstaterne sikrer, at en forældelsesfrist suspenderes eller, afhængigt af national ret, afbrydes, så snart en sagsøger tager skridt ved at gøre arbejdsgiveren bekendt med et krav eller ved at anlægge sag ved en domstol direkte eller gennem arbejdstagerrepræsentanterne, arbejdstilsynet eller ligebehandlingsorganet.
3. Denne artikel finder ikke anvendelse på regler om ophør af krav.
Betragtninger
(53)
I overensstemmelse med Domstolens retspraksis bør nationale regler om forældelsesfrister for at gøre krav vedrørende påståede overtrædelser af de rettigheder, der er fastsat i dette direktiv, gældende være af en sådan art, at de ikke i praksis gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve disse rettigheder. Forældelsesfrister skaber særlige hindringer for ofre for lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. Med henblik herpå bør der fastsættes fælles minimumsstandarder.
Disse standarder bør bestemme, hvornår forældelsesfristen begynder at løbe, dens længde, og under hvilke omstændigheder den suspenderes eller afbrydes, samt bør fastsætte, at forældelsesfristen for indgivelse af krav er på mindst tre år. Forældelsesfrister bør ikke begynde at løbe, før sagsøger er bekendt med eller med rimelighed kan forventes at være bekendt med overtrædelsen.
Medlemsstaterne bør kunne bestemme, at forældelsesfristen ikke begynder at løbe, mens overtrædelsen er i gang, eller inden ansættelseskontrakten eller ansættelsesforholdet er ophørt.
Fortolkningskilder
Forarbejde til direktivet
Kommissionens begrundelse i forslaget
COM(2021) 93 af 4. marts 2021: Kommissionens forklaring af den bestemmelse, den foreslog.
Forslagets artikel 18 – ForældelsesfristerCOM(2021) 93, s. 18
I forslaget var det artikel 18 – Forældelsesfrister. Den svarer til art. 21 i den vedtagne tekst. Teksten blev ændret under forhandlingerne.
Korte forældelsesfrister og dermed forbundne proceduremæssige hindringer blev udpeget som en af de barrierer, der forhindrer ofre for lønmæssig forskelsbehandling i at håndhæve deres ret til lige løn. Dette er grunden til, at dette direktiv fastsætter fælles standarder for forældelsesfrister for anlæggelse af søgsmål om lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn.
Det fastsætter, at forældelsesfristen for anlæggelse af søgsmål i henhold til dette forslag skal være på mindst tre år og ikke bør begynde at løbe, før overtrædelsen af ligelønsprincippet eller tilsidesættelsen af rettigheder eller forpligtelser i henhold til dette direktiv er ophørt, og sagsøgeren er bekendt med overtrædelsen. Desuden bør en forældelsesfrist suspenderes eller afbrydes, så snart en sagsøger anlægger sag ved at indgive et krav eller gøre arbejdsgiveren, arbejdstagerrepræsentanterne, arbejdstilsynet eller ligebehandlingsorganet opmærksom på kravet.