Ændringen

16. Efter § 6 b indsættes: »§ 6 c. Forældelsen for påståede krav for manglende overholdelse af pligten til at yde lige løn, herunder lige lønvilkår, der rejses inden forældelsesfristens udløb, jf. forældelseslovens § 4, stk. 1, afbrydes midlertidigt i 6 måneder regnet fra det tidspunkt, hvor en lønmodtager har gjort arbejdsgiveren bekendt med kravet. Forældelsen indtræder tidligst 1 år efter tidspunktet som nævnt i 1. pkt. Stk. 2. Afbrydelse efter stk. 1, 1. pkt., kan kun ske én gang.«

§ 6 c, stk. 1ny tekst

§ 6 c. Forældelsen for påståede krav for manglende overholdelse af pligten til at yde lige løn, herunder lige lønvilkår, der rejses inden forældelsesfristens udløb, jf. forældelseslovens § 4, stk. 1, afbrydes midlertidigt i 6 måneder regnet fra det tidspunkt, hvor en lønmodtager har gjort arbejdsgiveren bekendt med kravet. Forældelsen indtræder tidligst 1 år efter tidspunktet som nævnt i 1. pkt.

§ 6 c, stk. 2ny tekst

Stk. 2. Afbrydelse efter stk. 1, 1. pkt., kan kun ske én gang.

Bemærkninger

Der er ikke i lov om lige løn til mænd og kvinder fastsat særlige regler om forældelse. Spørgsmålet om forældelse af krav efter ligelønsloven reguleres derfor som udgangspunkt af forældelseslovens almindelige regler, der finder anvendelse på fordringer på penge eller andre ydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov.

Det følger af forældelseslovens § 2, stk. 1, at forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Det afgørende er således ikke det tidspunkt, hvor fordringshaveren faktisk kræver opfyldelse, men det tidligste tidspunkt, til hvilket opfyldelse kunne være krævet.

Det følger af forældelseslovens § 3, stk. 1, at forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Det følger videre af § 3, stk. 2, at var fordringshaveren ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil. Det er i § 3, stk. 3, fastsat, hvornår forældelse senest indtræder, uanset om forældelsen har været suspenderet. Fristerne i stk. 3, sætter således rammerne for, hvor længe forældelsen kan være suspenderet.

Det følger af forældelseslovens § 4, stk. 1, at forældelsesfristen er 5 år ved fordringer, som støttes på aftale om udførelse af arbejde som led i et ansættelsesforhold. Den 5-årige forældelsesfrist er en særlig forældelsesfrist og er således en undtagelse fra hovedreglen om, at der i udgangspunktet gælder en 3-årige forældelsesfrist i medfør af forældelseslovens § 3, stk. 1. Ifølge pkt. 3.2.2.3 i de almindelige bemærkninger til forældelsesloven er undtagelsen blandt andet begrundet i, at lønmodtageren typisk ikke vil rejse krav mod arbejdsgiver, mens ansættelsesforholdet endnu består. Det følger endvidere af forældelseslovens § 4, stk. 2, at § 3, stk. 2, om suspension af forældelsesfristen og § 3, stk. 3, nr. 4, om den absolutte 10-årige forældelsesfrist finder anvendelse på fordringer omfattet af § 4, stk. 1. Både 5-årsfristen og den absolutte 10-årsfrist regnes fra begyndelsestidspunktet efter forældelseslovens § 2, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, L165 som fremsat, s. 5591.

Det følger af forældelseslovens § 15, at forældelsen afbrydes, når skyldneren over for fordringshaveren udtrykkeligt eller ved sin handlemåde erkender sin forpligtelse.

Det følger videre af forældelseslovens § 16, stk. 1, at forældelsen afbrydes, når fordringshaveren foretager retslige skridt mod skyldneren med henblik på at erhverve dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten, voldgiftskendelse eller anden bindende afgørelse, der fastslår fordringens eksistens og størrelse, og forfølger disse skridt inden for rimelig tid. Det følger af bestemmelsens stk. 2 og 3, hvordan afbrydelsen sker, når fordringen gøres gældende ved henholdsvis en domstol, ved voldgift eller hvis en anden særlig afgørelsesmåde er hjemlet.

Forældelseslovens § 19 indeholder supplerende regler om afbrydelse af forældelse, mens forældelseslovens §§ 20 og 21 indeholder regler om foreløbig afbrydelse af forældelse. Der henvises til pkt. 3.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 6 c, stk. 1, hvorefter forældelsen for påståede krav for manglende overholdelse af pligten til at yde lige løn, herunder lige lønvilkår, afbrydes midlertidig i 6 måneder regnet fra det tidspunkt, hvor en lønmodtager har gjort arbejdsgiveren bekendt med kravet. Forældelsen indtræder tidligst 1 år efter det i 1. pkt. nævnte tidspunkt.

Den foreslåede bestemmelse i § 6 c, stk. 1, 1. pkt., vil betyde, at forældelsesfristen for et lønkrav efter lov om lige løn til mænd og kvinder vil blive afbrudt midlertidigt i 6 måneder, når fordringshaveren (dvs. lønmodtageren) gør skyldneren (dvs. arbejdsgiveren) bekendt med kravet.

Arbejdsgiveren skal være gjort bekendt med kravet, inden udløbet af den 5-årige forældelsesfrist, der gælder for fordringer, som støttes på aftale om udførelse af arbejde som led i et ansættelsesforhold.

Den midlertidige afbrydelse af forældelsen vil medføre, at lønmodtageren har en periode på 6 måneder til at opnå arbejdsgiverens imødekommelse af kravet. Lønmodtagerens krav vil anses som imødekommet, når arbejdsgiveren har anerkendt og udbetalt kravet. Lønmodtagerens krav vil derimod ikke anses for imødekommet i tilfælde af, at arbejdsgiveren anerkender kravet, men undlader at foretage udbetaling. Arbejdsgiveren vil kunne afvise lønmodtagerens påståede krav enten udtrykkeligt eller ved passivitet.

Såfremt arbejdsgiveren ikke inden for de 6 måneder imødekommer lønmodtagerens påståede krav, vil lønmodtageren have mulighed for at afbryde forældelsen efter de gældende regler i forældelsesloven.

Den foreslåede bestemmelse i § 6 c, stk. 1, 2. pkt., vil betyde, at forældelsen tidligst indtræder 1 år efter, at forældelsen er afbrudt midlertidigt, ved at lønmodtager gør arbejdsgiver bekendt med kravet. Det vil sige, at når den midlertidige afbrydelse på 6 måneder er udløbet, vil der mindst være en frist på 1 år inden for hvilken lønmodtageren vil kunne tage skridt til at få sin fordring på løn fastslået, f.eks. ved sagsanlæg, hvorved forældelsen vil blive afbrudt efter de almindelige regler om forældelse. Fristen på 1 år vil blive aktuel i tilfælde, hvor den midlertidige afbrydelse finder sted i nær tidsmæssig sammenhæng med den 5-årige forældelsesfrists udløb. Forældelse vil i sådanne tilfælde senest indtræde 6 ½ år efter, at det potentielle lønkrav opstod. Gøres kravet derimod gældende inden for de første fire år fra tidspunkt, til hvilket lønmodtageren kunne kræve at få kravet opfyldt, vil der mindst være 1 år eller mere tilbage af den gældende 5-årige forældelsesfrist.

Forældelse vil indtræde senest 10 år efter begyndelsestidspunktet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 4.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 6 c, stk. 2, hvorefter afbrydelse efter stk. 1, 1. pkt., kun kan ske én gang.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at lønmodtageren kun én gang vil kunne afbryde forældelsen midlertidigt ved at gøre arbejdsgiveren bekendt med sit påståede krav. Begrænsningen har til hensigt at forhindre, at en lønmodtager gentagne gange vil kunne anvende muligheden for at gøre midlertidig afbrydelse gældende for derved at opnå en længere forældelsesfrist.

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det foreslåede vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 21, stk. 2, i dansk ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

L68 som fremsat, specielle bemærkninger, s. 47–48

Høring

Høringsnotatet, afsnit 2.12Forældelse (§ 6 c)

Resumé af høringssvarene

F&P finder bestemmelsen unødvendig, da dansk ret allerede har en 5-årig forældelsesfrist, og Finans Danmark bemærker, at de forslåede 6 måneders afbrydelse i 1. punktum vurderes at være rigeligt til at finde ud af, om arbejdsgiveren erkender eller ej. Ellers kan stævning nå at udtages inden for de 6 måneder, hvor forældelsen er afbrudt. Afbrydelse ved indgivelse af stævning/retslige skridt følger allerede af Forældelsesloven.

Danske Advokater anbefaler, at det præciseres, hvornår en arbejdsgiver anses for at være “gjort bekendt” med et krav, herunder om det kræver en konkret opgørelse eller alene en generel meddelelse.

FH finder, at de foreslåede 6 måneders afbrydelse er unødigt kort og foreslår, at afbrydelsen bliver sat op til 1 år. FH bemærker også, at lovforslagets § 6 c, stk. 2, om, at afbrydelse kun kan ske én gang, bør udgå.

Ministeriets bemærkninger

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har noteret sig synspunkterne og bemærker, at lovforslaget følger den fælles anbefaling fra arbejdsmarkedets parter om, at der er behov for at supplere forældelseslovens almindelige forældelsesregler ved at tydeliggøre i ligelønsloven, at forældelsen af et lønkrav afbrydes, når fordringshaver gør skyldneren bekendt med kravet. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet henviser til lovforslagets bemærkninger, hvor det fremgår, at forældelsesfristen afbrydes midlertidigt i 6 måneder fra det tidspunkt, hvor lønmodtageren gør arbejdsgiveren bekendt med kravet. Arbejdsgiveren skal være gjort bekendt med kravet inden den 5-årige forældelsesfrist udløber. Såfremt arbejdsgiveren ikke inden for de 6 måneder imødekommer kravet, vil lønmodtagerens krav fortsat bestå, og forældelsen vil fortsat løbe.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at forslaget vil betyde, at forældelsen tidligst indtræder et år efter, at forældelsen er afbrudt midlertidigt, ved at lønmodtager gør arbejdsgiver bekendt med kravet. Det vil sige, at når den midlertidige afbrydelse på 6 måneder er udløbet, vil der mindst være en frist på 1 år inden for hvilken arbejdstageren vil kunne tage skridt til at få sin fordring på løn fastslået, fx. ved sagsanlæg, hvorved forældelsen vil blive afbrudt efter de a-mindelige regler i forældelsesloven. Fristen på 1 år vil blive aktuel i tilfælde, hvor den midlertidige afbrydelse finder sted i nær tidsmæssig sammenhæng med den 5-årige forældelsesfrists udløb. Forældelse vil i sådanne tilfælde senest indtræde 6 ½ år efter, at det potentielle lønkrav opstod.

Der er ikke nogen formkrav knyttet til, hvordan arbejdsgiver gøres bekendt med kravet.

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker yderligere, at formålet med den midlertidige afbrydelse i lovforslagets § 6 c, stk. 2, er at undgå, at fordringshaveren skal iværksætte retslige skridt for at forhindre forældelse af kravet, når der er mulighed for, at dialog med arbejdsgiveren kan føre til en løsning i stedet for. Begrænsningen har samtidig til hensigt at forhindre, at en lønmodtager gentagne gange vil kunne anvende muligheden for at gøre midlertidig afbrydelse gældende for derved at opnå en længere forældelsesfrist uden at tage retslige skridt til at forfølge kravet.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

De enkelte høringssvar om emnet

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 23–24

Alm. bemærkninger

pkt. 3.5.2Bevisbyrde og forældelse: direktivets artikel18 og21s. 20

3.5.2. Løngennemsigtighedsdirektivets artikel 18 og 21

Ifølge direktivets artikel 18, stk. 1, skal medlemsstaterne i overensstemmelse med deres nationale retssystemer træffe passende foranstaltninger til at sikre, at når arbejdstagere, der mener sig krænket, fordi princippet om lige løn ikke er anvendt over for dem, over for en kompetent myndighed eller national domstol påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der har været tale om direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det sagsøgte at bevise, at der ikke har fundet nogen direkte eller indirekte lønmæssig forskelsbehandling sted.

I forbindelse med administrative eller retslige procedurer vedrørende en påstået direkte eller indirekte lønmæssig forskelsbehandling, hvor en arbejdsgiver ikke har gennemført løngennemsigtighedsforpligtelserne i artikel 5, 6, 7, 9 og 10, skal medlemsstaterne sikre, at det i det tilfælde påhviler arbejdsgiveren at bevise, at der ikke har fundet en sådan forskelsbehandling sted, jf. artikel 18, stk. 2, 1. pkt. Stk. 2, 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis arbejdsgiveren beviser, at overtrædelsen af forpligtelserne i artikel 5, 6, 7, 9 og 10 var åbenbart uforsætlig og af mindre betydning, jf. artikel 18, stk. 2, 2. pkt.

Direktivets artikel 21 fastsætter regler for forældelsesfrister i henhold til direktivet. Artikel 21, stk. 1, foreskriver, at der skal gælde visse forældelsesfrister for krav om lige løn. Ifølge artikel 21, stk. 2, skal medlemsstater sikre, at en forældelsesfrist suspenderes eller, afhængig af national ret, afbrydes, så snart en sagsøger tager skridt ved at gøre arbejdsgiveren bekendt med et krav eller ved at anlægge sag ved en domstol direkte eller gennem arbejdstagerrepræsentanterne, arbejdstilsynet eller ligebehandlingsorganet.

L68 som fremsat, s. 20

pkt. 3.5.3.2Forældelses. 21

3.5.3.2. Forældelse

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets og arbejdsmarkedets parters vurdering, at dansk ret i et vist omfang lever op til direktivets forældelsesregler, idet forældelseslovens § 3, stk. 2, fastslår, at forældelsesfristen først begynder at løbe, når fordringshaveren (i dette tilfælde lønmodtageren) fik eller burde have fået kendskab til kravet, og idet der er en 5-årig forældelse for lønkrav i dansk ret, jf. forældelseslovens § 4, stk. 1.

Det er imidlertid vurderingen, at der er behov for at lette adgangen til at afbryde forældelsen af et lønkrav efter lov om lige løn til mænd og kvinder.

Arbejdsmarkedets parter har vurderet, at der er behov for at tydeliggøre, at forældelsen af lønkrav efter ligelønsloven afbrydes, når fordringshaver gør skyldner bekendt med kravet, dvs. når lønmodtageren gør arbejdsgiveren bekendt med sit krav. Der er ingen formkrav til, hvordan lønmodtageren skal gøre arbejdsgiveren bekendt med sit krav.

På den baggrund foreslås en ny bestemmelse i § 6 c, hvorefter forældelse for påståede krav for manglende overholdelse af pligten til at yde lige løn, herunder lige lønvilkår, afbrydes midlertidigt i 6 måneder regnet fra det tidspunkt, hvor en lønmodtager har gjort arbejdsgiveren bekendt med kravet. Forældelsen indtræder tidligst 1 år efter, at arbejdsgiveren er gjort bekendt med kravet. Den midlertidige afbrydelse kan kun ske én gang.

Det foreslåede vil betyde, at forældelsesfristen afbrydes midlertidigt i 6 måneder fra det tidspunkt, hvor lønmodtageren gør arbejdsgiveren bekendt med kravet. Arbejdsgiveren skal være gjort bekendt med kravet, inden den 5-årige forældelsesfrist udløber. Såfremt arbejdsgiveren ikke inden for de 6 måneder imødekommer kravet, vil forældelsen løbe videre.

Det foreslåede vil endvidere betyde, at forældelsen tidligst indtræder et år efter, at forældelsen er afbrudt midlertidigt, ved at lønmodtager gør arbejdsgiver bekendt med kravet. Det vil sige, at når den midlertidige afbrydelse på 6 måneder er udløbet, vil der mindst være en frist på 1 år inden for hvilken arbejdstageren vil kunne tage skridt til at få sin fordring på løn fastslået, f.eks. ved sagsanlæg, hvorved forældelsen vil blive afbrudt efter de almindelige regler i forældelsesloven. Fristen på 1 år vil blive aktuel i tilfælde, hvor den midlertidige afbrydelse finder sted i nær tidsmæssig sammenhæng med den 5-årige forældelsesfrists udløb. Forældelse vil i sådanne tilfælde senest indtræde 6 ½ år efter, at det potentielle lønkrav opstod.

Forældelse vil indtræde senest 10 år efter begyndelsestidspunktet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 4. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse vil gennemføre direktivets artikel 21 i dansk ret.

L68 som fremsat, s. 21

↑↓ vælg↵ åbnesc luk