Høringsnotatet, afsnit 1Generelle bemærkninger
Resumé af høringssvarene
DA vil gerne anerkende, at lovforslaget følger den aftale om implementering af direktivet, der blev indgået af DA og FH i februar 2025. DA tillægger det stor betydning, at implementering af EU-direktiver på arbejdsmarkedet gennemføres på en måde, som er i overensstemmelse med den danske model.
DA bemærker, at lige løn mellem kvinder og mænd er en helt naturlig og nødvendig forudsætning for et velfungerende og moderne arbejdsmarked, men DA er kritisk overfor en række af direktivets nye krav. Derfor støtter DA bestræbelserne, som bl.a. BusinessEurope og en række medlemmer af Europa-Parlamentet har iværksat over for Ministerrådet og Kommissionen for at få en ”Stop the Clock-proces” i forhold til implementeringen af direktivet.
FH kvitterer for, at lovforslaget i vidt omfang afspejler indholdet i arbejdsmarkedets parters implementeringsaftale, og at der er lagt vægt på en implementering, der tager hensyn til den danske arbejdsmarkedsmodel og parternes forhandlingsautonomi. FH finder det samtidig beklageligt, at implementeringsfristen den 7. juni 2026 ikke overholdes, da det indebærer en unødig forsinkelse af arbejdet med at styrke løngennemsigtigheden og fremme ligeløn.
Teknisk Landsforbund (TL), Djøf og IDA bemærker, at lovforslaget i højere grad burde fremhæve forslagets store betydning for ligestillingsarbejdet, samt at regeringen anser forslagets mål som vigtigt, hvorfor forslagets gennemslag bør fremmes mest muligt.
Dansk Magisterforening (DM) anerkender det betydelige arbejde, som arbejdsmarkedets parter har lagt i arbejdet gennem Implementeringsudvalget under Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet. DM havde gerne set en mere konsekvent og ambitiøs implementering, der i højere grad realiserer direktivets fulde potentiale for sikre reel og brugbar transparens for lønmodtageren. På flere centrale områder er lovudkastet efter DM’s vurdering præget af minimumsimplementering, som står i vejen for, at direktivets intentioner udfoldes efter hensigten.
F&P Arbejdsgiver, KA og SMVdanmark anbefaler generelt, at implementeringen sker som minimumsimplementering, hvilket organisationerne ikke finder, er tilfældet. F&P Arbejdsgiver, KA og SMVdanmark bemærker, at lovforslaget indebærer betydelige administrative byrder for små og mellemstore virksomheder.
SMVdanmark fremhæver, at mindre virksomheder ofte har begrænsede administrative ressourcer og derfor rammes forholdsmæssigt hårdere af nye krav.
Lederne gør opmærksom på, at lovgivningen skal respektere ledelsesrummet og lederes muligheder for at belønne medarbejdere for en særlig god performance, og at der skal gives så stor metodefrihed for virksomheder og ledere som muligt.
Institut for Menneskerettigheder (IMR) bemærker, at der ikke er tale om nye materielle regler om løndannelse, men om regler, der skal gøre det muligt i praksis at håndhæve et forbud mod lønmæssig forskelsbehandling, som allerede gælder, men som ofte er vanskeligt for arbejdstagere at løfte bevis for.
Kvinderådet bemærker, at lønforskelle afspejler en kønsopdeling på arbejdsmarkedet, hvor sektorer med en høj andel af kvinder historisk er værdisat lavere end sektorer med en høj andel mænd. Organisationen fremhæver, at disse strukturelle forhold fortsat bør indgå i arbejdet med ligeløn. Kvinderådet fremhæver behovet for, at der sikres en mere effektiv håndhævelse af reglerne, så øget gennemsigtighed også fører til konkrete forbedringer i ligeløn.
Danske Regioner noterer sig, at lovforslaget i høj grad afspejler den dialog og det arbejde, der har været mellem arbejdsmarkedets parter, og at der på den måde er taget hensyn til den danske model i implementeringen.
ReFeministerne anbefaler at etablere en national database med lønopdelte data for at identificere og dokumentere lønforskelle mellem faggrupper på tværs af offentlige og private arbejdspladser, og at give mulighed for tværgående branchedata og sammenligninger mellem stillinger af samme værdi på tværs af fagområder.
KVINFO bemærker, at lovforslaget er et væsentligt skridt i implementeringen af løngennemsigtighedsdirektivet og i at styrke håndhævelsen af ligelønsprincippet, men at det er udtryk for minimumsimplementering, hvilket kan begrænse dets gennemslagskraft.
Ministeriets bemærkninger
Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har noteret sig synspunkterne. Ift. spørgsmålet om minimumsimplementering bemærker Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at det er fast praksis i Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets Implementeringsudvalg, at arbejdsmarkedsrettede direktiver minimumsimplementeres i Danmark for at sikre størst mulig fleksibilitet inden for rammerne af den danske model.
De enkelte høringssvar om emnet
Høringsnotatet, afsnit 3.1Arbejdsmarkedets parters implementeringsaftaler
Resumé af høringssvarene
TL bemærker, at det er uklart, hvilken betydning forståelsespapirerne, som er udarbejdet af arbejdsmarkedets parter, har for særligt det offentlige område.
Ministeriets bemærkninger
Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker hertil, at implementeringsaftalerne er en sædvanlig del af arbejdet i og afrapporteringen fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets Implementeringsudvalg. De offentlige parter (Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner og deres overenskomstparter) har den 11. august 2025 med supplerende implementeringsaftaler tilsluttet sig de samlede anbefalinger til implementeringen af løngennemsigtighedsdirektivet fra den tekniske arbejdsgruppe under Implementeringsudvalget, som har været ledet af DA og FH.
Implementeringsaftalerne fra arbejdsmarkedets parter danner således grundlag for løngennemsigtighedsdirektivets implementering i ligelønsloven, ligesom de giver en indikation på, hvordan overenskomstparterne fortolker direktivet i relation til deres egne kollektive overenskomster.
Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
De enkelte høringssvar om emnet
Høringsnotatet, afsnit 3.3Offentlige udbud
Resumé af høringssvarene
DM bemærker, at det ikke fremgår tydeligt af lovudkastet, hvordan reglerne om lige løn tænkes anvendt i forbindelse med offentlige udbud. DM opfordrer til, at der stilles krav til virksomheder om efterlevelse af principperne om lige løn i sådanne sammenhænge.
Ministeriets bemærkninger
Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af arbejdsmarkedets parters implementeringsaftale, at udbudsloven allerede i dag tager højde for, at en ordregiver kan udelukke en virksomhed fra et udbud, hvis virksomheden har brudt arbejdsretlige regler. Der henvises til udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 1.
Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
De enkelte høringssvar om emnet
Høringsnotatet, afsnit 3.6Økonomiske bemærkninger
Resumé af høringssvarene
Danske Regioner bemærker, at skønnet for de administrative omkostninger for regionerne er baseret på, at Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) stiller tilpassede løndata til rådighed, herunder ikke mindst ift. etablering af lønredegørelserne. Det er derfor væsentligt, at KRL har de fornødne ressourcer til både etablering og den løbende drift af til dette arbejde.
Ankestyrelsen vurderer, at lovforslaget vil medføre løbende merudgifter for Ankestyrelsen på 0,2 mio. kr. som følge af øget sagsbehandling i Ligebehandlingsnævnet, bl.a. som følge af flere klagesager vedrørende både ansættelses- og lønforhold. Det forudsættes, at dataindsamling efter § 7 alene vedrører kvantitative sagsdata og ikke medfører merudgifter.
Ankestyrelsen og Ligebehandlingsnævnet bemærker, at den foreslåede bestemmelse om oplysningspligt over for ansøgere, jf. den foreslåede § 1 c, kan medføre et øget antal klagesager til Ligebehandlingsnævnet om forskelsbehandling i forbindelse med ansættelse. Det anføres endvidere, at bestemmelsen vil kunne udvide kredsen af personer, der indgiver klager, til også at omfatte ansøgere, hvilket vil indebære øget sagsbehandling.
Ministeriets bemærkninger
Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har noteret sig synspunkterne, og bemærker, at et eventuelt øget antal klagesager vil skulle håndteres inden for Ankestyrelsens og Ligebehandlingsnævnets eksisterende rammer.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
De enkelte høringssvar om emnet

