Ændringen

9. I § 2 a indsættes efter stk. 1 som nye stykker: »Stk. 2. En arbejdsgiver kan pålægge en lønmodtager, der modtager oplysninger efter § 1 e, stk. 1 og 3, at denne alene må anvende oplysningerne til at udøve sin egen ret til lige løn. Dette gælder dog ikke oplysninger om lønmodtagerens egen løn eller eget lønniveau, jf. stk. 1. Stk. 3. Hvis videregivelsen af oplysninger efter § 1 e, stk. 1 og 3, §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f medfører direkte eller indirekte videregivelse af oplysninger om en identificerbar lønmodtagers løn, må dette kun ske til en lønmodtagerrepræsentant eller til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn. Lønmodtagerrepræsentanten eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn rådgiver lønmodtageren om et eventuelt lønkrav uden at oplyse om de faktiske lønniveauer for de enkelte lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Oplysningerne efter §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f stilles til rådighed for Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn uden begrænsninger.« Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

§ 2 a, stk. 2ny tekst

Stk. 2. En arbejdsgiver kan pålægge en lønmodtager, der modtager oplysninger efter § 1 e, stk. 1 og 3, at denne alene må anvende oplysningerne til at udøve sin egen ret til lige løn. Dette gælder dog ikke oplysninger om lønmodtagerens egen løn eller eget lønniveau, jf. stk. 1.

§ 2 a, stk. 3ny tekst

Stk. 3. Hvis videregivelsen af oplysninger efter § 1 e, stk. 1 og 3, §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f medfører direkte eller indirekte videregivelse af oplysninger om en identificerbar lønmodtagers løn, må dette kun ske til en lønmodtagerrepræsentant eller til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn. Lønmodtagerrepræsentanten eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn rådgiver lønmodtageren om et eventuelt lønkrav uden at oplyse om de faktiske lønniveauer for de enkelte lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Oplysningerne efter §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f stilles til rådighed for Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn uden begrænsninger.

§ 2 a, stk. 4omnummereret, uændret tekst

Hidtil § 2 a, stk. 2Stk. 4. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, i det omfang en kollektiv overenskomst giver en lønmodtager rettigheder, der som minimum svarer til rettighederne i stk. 1.

Bemærkninger

Det fremgår af den gældende § 2 a, stk. 1, i lov om lige løn til mænd og kvinder, at en lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold, og at oplysningerne kan videregives til enhver. Det fremgår endvidere af stk. 2, at bestemmelsen ikke finder anvendelse, i det omfang en kollektiv overenskomst giver en lønmodtager rettigheder, der som minimum svarer til rettighederne i stk. 1.

Det følger af lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, L 215 som fremsat, s. 6801 og 6802, at det med bestemmelsen sikres, at en lønmodtager altid kan videregive oplysninger om egne lønforhold. Lønoplysningerne kan videregives til enhver. Hensigten er at fastslå, at såkaldte fortrolighedsklausuler, hvormed arbejdsgiveren pålægger lønmodtageren ikke at videregive eller i øvrigt gøre nogen bekendt med lønoplysninger, ikke er lovlige. Det er således den enkelte lønmodtager selv, der skal afgøre, om vedkommende vil oplyse om egne lønforhold.

Det følger endvidere, at adgangen til at afgive lønoplysninger primært har betydning for mulighederne for at sikre, at der ikke på grund af køn finder en lønmæssig forskelsbehandling sted. Bestemmelsen er dog udformet således, at videregivelse af egne lønoplysninger også kan ske i situationer, hvor der ikke – i hvert fald ikke som udgangspunkt – er mistanke eller viden om lønmæssig forskelsbehandling. Der ligger således ikke noget krav om et bestemt formål med videregivelsen af lønoplysningerne. Der er heller ikke krav om, at de videregivne lønoplysninger kun skal kunne benyttes i forbindelse med undersøgelse af eventuelle ligelønsproblemer. Lønoplysninger kan således benyttes af f.eks. fagforbund til almindelige lønstatistiske formål. En lønmodtager kan udlevere egne lønoplysninger til enhver. Det kan f.eks. være til en tillidsrepræsentant, et fagforbund eller en kollega, men det kan også være til andre.

Lovbemærkningerne angiver derudover, at bestemmelsen om adgang til videregivelse af egne lønoplysninger viger for en kollektiv overenskomst, der sikrer lønmodtageren mindst samme adgang til at videregive lønoplysninger.

Det foreslås, at der i § 2 a indsættes et nyt stk. 2, hvorefter en arbejdsgiver kan pålægge en lønmodtager, der modtager oplysninger efter § 1 e, stk. 1 og 3, at denne alene må anvende oplysningerne til at udøve sin egen ret til lige løn. Dette gælder dog ikke oplysninger om lønmodtagerens egen løn eller eget lønniveau, jf. stk. 1.

Den foreslåede ændring vil betyde, at en arbejdsgiver vil kunne pålægge lønmodtageren, at de modtagne oplysninger alene må anvendes i forhold til den pågældende lønmodtagers udøvelse af egen ret til ligeløn, dvs. til brug for lønmodtagerens vurdering af, om ligelønsprincippet er blevet krænket, som kan føre, at lønmodtageren vil rejse en ligelønssag.

Den foreslåede bestemmelse svarer til princippet i den gældende bestemmelse i lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 a, stk. 5, hvorefter en arbejdsgiver kan pålægge en lønmodtager, at oplysninger alene kan bruges til det formål, de er udleveret til brug for.

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 7, stk. 6, i dansk ret.

Det foreslås desuden, at der i § 2 a indsættes et nyt stk. 3.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at hvis videregivelsen af oplysninger efter § 1 e, stk. 1 og 3, og §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f medfører direkte eller indirekte videregivelse af oplysninger om en identificerbar lønmodtagers løn, må dette kun ske til en lønmodtagerrepræsentant eller til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn.

Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiveren vil kunne pålægge lønmodtageren (og dennes repræsentanter) at de modtagne oplysninger, henset til, at udleveringen af oplysningerne efter § 1 e, stk. 1 og 3, er begrundet i hensynet til gennemsigtighed om ligeløn, alene må anvendes i forhold til den enkelte lønmodtageres udøvelse af egen ret til ligeløn. Hensynet bag bestemmelsen er, at der kan være individuelle lønmodtagere, hvis løn kan identificeres, idet der i modsætning til den gældende lov ikke kan sikres anonymisering.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at lønmodtagerrepræsentanten eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn rådgiver lønmodtageren om et eventuelt lønkrav uden at oplyse om de faktiske lønniveauer for de enkelte lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

Den foreslåede ændring vil betyde, at lønmodtagerrepræsentanten eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil kunne rådgive en lønmodtager om denne eventuelle lønkrav uden at oplyse den pågældende om de faktiske lønniveauer for de lønmodtagere, som den pågældende kan sammenlignes sig med.

Det foreslåede vil indebære, at en lønmodtager vil kunne få vurderet om den pågældende vil have et eventuelt lønkrav mod arbejdsgiveren uden selv at få oplysninger om identificerbare personers konkrete lønforhold.

Det foreslås endelig i stk. 3, 3. pkt., at oplysningerne efter §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f stilles til rådighed for Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn uden begrænsninger.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil få stillet alle oplysningerne til rådighed efter §§ 5 a, 5 b, 5 d (om lønredegørelser) og 5 f (om fælles lønvurdering) uanset, om der er oplysninger identificerbare personers konkrete lønforhold.

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 12, stk. 3, i dansk ret.

L68 som fremsat, specielle bemærkninger, s. 35–36

Høring

Høringsnotatet, afsnit 2.5Videregivelse og anvendelse af oplysninger (§ 2 a)

Resumé af høringssvarene

F&P Arbejdsgiver og Finans Danmark foreslår, at det præciseres i lovteksten, at lønmodtageren kun må anvende oplysninger om andre medarbejderes løn til sin egen potentielle ligelønssag, og at dette er udgangspunktet, så det ikke afhænger af, at arbejdsgiver gør opmærksom på dette.

F&P efterlyser også klarhed om sanktioner ved overtrædelse, og om oplysninger altid kan sendes til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn.

Finans Danmark finder, at det bør tydeliggøres, at arbejdsgiver har mulighed for at vælge, om videregivelsen sker til lønmodtagerrepræsentanten eller til instituttet. Dette vil bl.a. tilgodese de situationer, hvor en medarbejder ikke er medlem af det overenskomstbærerende forbund.

Finans Danmark bemærker endvidere, at det bør overvejes at tilføje en nedre grænse på 3 medarbejdere i samme lønmodtagerkategori før der kan videregives lønoplysninger til andre end lønmodtagerrepræsentanten eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn for at sikre, at formålet om løngennemsigtighed ikke sker på bekostning af medarbejdernes databeskyttelse.

Danske Advokater bemærker, at det bør fremgå af lovteksten, hvordan en arbejdsgiver skal håndhæve reglerne om videregivelse af lønoplysninger, herunder hvilke sanktioner, der kan anvendes over for lønmodtagere, der overtræder reglerne.

Det Faglige Hus stiller spørgsmål ved den praktiske anvendelse af reglerne om, at oplysninger i visse tilfælde alene videregives til lønmodtagerrepræsentanter eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, og hvordan dette påvirker lønmodtagerens mulighed for at rejse og opgøre et krav. Det Faglige Hus rejser endvidere bekymring for, at manglende minimumsgrænser for antallet af lønmodtagere af hvert køn kan medføre identifikation af enkeltpersoners løn, særligt i små grupper, samt udfordringer i forhold til fortrolighed og databeskyttelse.

TL fremhæver, at hensynet til ligeløn som en grundlæggende rettighed bør vægte højt i forhold til hensynet til fortrolighed om lønoplysninger. TL anfører i den forbindelse, at persondatahensyn ikke bør begrænse muligheden for at få de nødvendige oplysninger til at kunne håndhæve retten til ligeløn.

TL bemærker endvidere, at der i offentlige ansættelsesforhold, hvor lønninger i højere grad er offentligt tilgængelige, kan være mindre behov for begrænsninger i videregivelse af oplysninger.

Mødrehjælpen bemærker, at anvendelsen af indsigtsretten i organisationer med kønsskæve medarbejdersammensætninger kan være udfordret af manglende statistisk grundlag og hensynet til anonymitet. Organisationen foreslår, at der i sådanne tilfælde gives mulighed for at anvende samlede gennemsnit uden kønsopdeling, ledsaget af en forklarende beskrivelse af datagrundlaget, som alternativ til kønsopdelte opgørelser.

Nordic Reward Partners ApS fremhæver endvidere, at der bør være større klarhed over samspillet mellem lovforslagets krav og gældende databeskyttelsesregler, og at virksomheder kan have udfordringer med at opfylde dokumentationskrav, hvis opbevaringsperioder ikke harmonerer med de foreslåede regler.

Ministeriets bemærkninger

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har noteret sig synspunkterne og bemærker, at bestemmelsen i § 2 a følger af arbejdsmarkedets parters implementeringsaftale.

Direktivet giver ikke mulighed for at fastsætte minimumsgrænser for antallet af lønmodtagere i en given kategori, som andre lønmodtagere har ret til at modtage oplysninger om ift. deres gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for den kategori af lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren.

I lovforslagets forslag til ny § 2 a, stk. 3, er der indsat en bestemmelse om, at hvis videregivelsen af oplysninger efter § 1 e, stk. 1 og 3, § 5 a, § 5 b, § 5 d og § 5 f medfører direkte eller indirekte videregivelse af oplysninger om en identificerbar lønmodtagers løn, må dette kun ske til en lønmodtagerrepræsentant eller til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn.

Som det fremgår af lovforslaget og bemærkningerne, vil det i en situation, hvor lønoplysningerne alene er videregivet til lønmodtagerrepræsentanten eller AIFL, være en opgave for lønmodtagerrepræsentanten eller AIFL at rådgive lønmodtageren om et eventuelt lønkrav uden at oplyse om de faktiske lønniveauer for de enkelte lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Denne mulighed fremgår direkte af løngennemsigtighedsdirektivets artikel 12, stk. 3, og af arbejdsmarkedets parters implementeringsaftale.

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker ift. spørgsmålet om arbejdsgivers håndhævelse af påbud omkring videregivelse, at det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at hvis en lønmodtager ikke overholder arbejdsgivers påbud om ikke at videregive lønoplysninger, vil det efter omstændighederne kunne udgøre misligholdelse af det konkrete ansættelsesforhold. Det er ministeriets vurdering, at en sådan situation vil skulle håndteres på samme måde, som hvis lønmodtageren havde tilsidesat en anden af arbejdsgivers forskrifter eller anvisninger.

Endelig bekræfter Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at der er en meget stor grad af gennemsigtighed på det offentlige område, da offentligt ansattes løn som udgangspunkt er underlagt offentlighed, hvilket betyder, at oplysninger om fx stilling og specifikt lønniveau kan udleveres via aktindsigt efter de almindelige regler herom i offentlighedsloven. Dette vil derfor skulle indgå i en offentlig arbejdsgivers vurdering ift. arbejdsgivers pligt til at dele lønredegørelsen med medarbejderne, eller hvis en lønmodtager anmoder om lønoplysninger.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

De enkelte høringssvar om emnet

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 11–13

↑↓ vælg↵ åbnesc luk