Ændringen

10. Efter § 2 a indsættes: »§ 2 b. En arbejdsgiver skal stille oplysningerne efter §§ 1 c-1 e til rådighed i et format, der er tilgængeligt for personer med handicap, og som tager hensyn til deres særlige behov.«

§ 2 bny tekst

§ 2 b. En arbejdsgiver skal stille oplysningerne efter §§ 1 c-1 e til rådighed i et format, der er tilgængeligt for personer med handicap, og som tager hensyn til deres særlige behov.

Bemærkninger

Der er ikke i dag efter lov om lige løn til mænd og kvinder krav om, hvorledes en arbejdsgiver stiller oplysninger til rådighed for personer med handicap.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 2 b, hvorefter en arbejdsgiver skal stille oplysningerne efter §§ 1 c-1 e til rådighed i et format, der er tilgængeligt for personer med handicap, og som tager hensyn til deres særlige behov.

Den foreslåede ændring vil betyde, at personer med handicap vil blive sikret adgang til de oplysninger, der gives til ansøgere til en stilling, og til lønmodtagere.

Med den foreslåede bestemmelse vil oplysningerne skulle stilles til rådighed af arbejdsgiver under hensyntagen til de pågældendes særlige handicap. Det vil f.eks. indebære, at oplysningerne vil skulle stilles til rådighed i en skrifttype af passende størrelse, med tilstrækkelig kontrast eller i et andet format, der er passende i forhold til typen af deres handicap. Arbejdsgivere har metodefrihed.

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 2 b vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 8 i dansk ret.

L68 som fremsat, specielle bemærkninger, s. 36

Høring

Høringsnotatet, afsnit 2.6Tilgængelighed for personer med handicap mv. (§ 2 b)

Resumé af høringssvarene

Danske Regioner bemærker, at det vil være yderst administrativt tungt og samtidig kunne modvirke øget gennemsigtighed for flertallet, hvis kriteriet om samtidighed skal efterleves i alle henseender og til hver en tid. Danske Regioner foreslår derfor, at lovforslaget justeres, så arbejdsgiver alene får en forpligtelse til at udlevere data på en tilgængelig måde på anmodning over for den enkelte, som har et behov, alternativt at metodefriheden kan fortolkes på denne måde.

Danske Advokater opfordrer endvidere til, at det præciseres, om det er ethvert tiltag, der skal foretages af arbejdsgiver, eller skal tiltagene tilpasses efter arbejdsgivervirksomhedens størrelse og økonomiske muligheder.

Ministeriets bemærkninger

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har noteret sig synspunkterne og bemærker, at ift. høringssvaret fra Danske Regioner, at direktivets artikel 8 ikke indeholder et samtidighedskrav ift. arbejdsgivers pligt til at stille de oplysninger, som udveksles med lønmodtagere og jobansøgere, til rådighed i et format, der tilgængeligt for personer med handicap. På den baggrund er lovforslagets bemærkninger justeret, så det påhviler arbejdsgivere at stille oplysningerne til rådighed under hensyntagen til de pågældendes særlige handicap. Det vil fx indebære, at oplysningerne vil skulle stilles til rådighed i en skrifttype af passende størrelse med tilstrækkelig kontrast eller i et andet format, der er passende i forhold til typen af deres handicap. Arbejdsgivere har metodefrihed i forhold til, hvordan oplysningerne stilles til rådighed, men Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet lægger vægt på, at oplysningerne skal stilles til rådighed inden for rimelig tid, så det sikres, at formålet med at få oplysningerne udleveret, ikke forspildes.

De enkelte høringssvar om emnet

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 13–14

Alm. bemærkninger

pkt. 3.2.3Oplysninger: overvejelser og foreslået ordnings. 11–12

3.2.3. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Arbejdsmarkedets parter anbefaler, at der med henblik på at gennemføre direktivets artikel 5, indsættes en ny bestemmelse herom i lov om lige løn til mænd og kvinder. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet deler parternes vurdering, og foreslår derfor, at der indsættes en ny § 1 c, som skal sikre en informeret og gennemsigtig lønforhandling for ansøgere til en stilling. Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at ansøgere til en stilling får et bedre fundament for at forhandle løn, da ansøgerne får oplysninger om startløn eller løninterval for den stilling, der skal besættes, fra den potentielle arbejdsgiver, således som det også er formålet med løngennemsigtighedsdirektivet.

Med den foreslåede bestemmelse vil arbejdsgivere få pligt til at oplyse jobansøgere om startlønnen eller startlønsintervallet for den pågældende stilling og de relevante bestemmelser om løn i den kollektive overenskomst. Det er forudsat, at der er tale om en stilling, der er ledig, eller som påtænkes besat. Stillingen kan være opslået på forskellig vis, og der er ikke krav om, at stillingen fremgår i et skriftligt jobopslag. Det er ikke afgørende, hvordan stillingen er opslået. En arbejdsgiver vil have metodefrihed i forhold til, hvordan oplysningerne gives.

Det foreslås samtidig, at en arbejdsgiver ikke i forbindelse med rekruttering må anmode om oplysninger om ansøgeres lønhistorik i deres nuværende eller tidligere ansættelsesforhold. Med det foreslåede vil en potentiel arbejdsgiver ikke i rekrutteringsprocessen kunne bruge en ansøgers lønniveau i tidligere ansættelsesforhold som et referencepunkt i lønforhandlingerne til den påtænkte stilling.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke være til hinder for, at arbejdsgiveren vil kunne spørge, hvad ansøgeren forventer at få i løn i stillingen, forudsat at arbejdsgiveren allerede har oplyst om startlønnen eller lønintervallet, samt hvis det er relevant, de relevante bestemmelser i den kollektive overenskomst, som arbejdsgiveren anvender i forhold til stillingen. Ansøgeren vil også have mulighed for på eget initiativ at oplyse om sine forventninger til lønnen i stillingen. Dette vil fortsat være tilladt, og det vil ikke have konsekvenser for den potentielle arbejdsgiver. Arbejdsmarkedets parter har i implementeringsaftale i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af præambelbetragtning 33, 2. pkt., at det ikke bør være arbejdsgiverne tilladt at spørge eller proaktivt forsøge at indhente oplysninger om den nuværende løn eller lønhistorikken for en ansøger til en stilling.

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at forslagene vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 5 i dansk ret.

Arbejdsmarkedets parter har i implementeringsaftalen anbefalet, at der, med henblik på at gennemføre direktivets artikel 6 og 7, indsættes nye bestemmelser i loven.

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet deler parternes vurdering, og foreslår, at der indsættes en bestemmelse i § 1 d om, at enhver arbejdsgiver skal sikre, at lønmodtagerne har let adgang til de objektive, kønsneutrale kriterier, der anvendes til at fastsætte lønmodtagernes løn, lønniveauer og lønudvikling.

Det bemærkes, at der vil være tale om en generel adgang, der vil indebære, at det er op til arbejdsgiveren selv at beslutte, hvordan oplysningerne vil skulle stilles til rådighed for lønmodtagerne, forudsat at oplysningerne er let tilgængelige. Dette kunne f.eks. være i en personalepolitik eller ved oplysning om kollektiv overenskomst og de kriterier for lønfastsættelse m.v., der indgår i overenskomsten. Oplysningerne vil skulle stilles til rådighed i et format, der er tilgængeligt for personer med handicap, og som tager hensyn til deres særlige behov, hvilket følger af den foreslåede § 2 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 10. Det vil f.eks. kunne være ved en bestemt størrelse skrifttype, ved oplæsning m.v. Det fremgår af direktivets præambelbetragtning 35, at der ved lønudvikling forstås den proces, hvorved en arbejdstager bevæger sig til et højere lønniveau.

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at de foreslåede bestemmelser i § 1 d vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 6, stk. 1, i dansk ret. Arbejdsmarkedets parter anbefaler samtidig i implementeringsaftalen, at der indsættes en ny bestemmelse om, at en lønmodtager vil have ret til at anmode arbejdsgiveren om at modtage oplysninger om sit individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for den kategori af lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren. Lønmodtageren vil også kunne anmode om oplysningerne gennem sin lønmodtagerrepræsentant eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn.

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet deler parternes vurdering, og foreslår derfor at indsætte en ny bestemmelse i § 1 e om lønmodtageres ret til at anmode arbejdsgiveren om at modtage oplysninger om sit individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer. Det foreslås samtidig, at arbejdsgiveren årligt skal oplyse sine ansatte om, at de har ret til at modtage disse oplysninger.

Hvis arbejdsgiveren ikke kan give lønmodtageren de ønskede oplysninger, vil arbejdsgiveren skulle begrunde dette. En arbejdsgiver vil f.eks. ikke kunne oplyse om gennemsnitlige lønniveauer opdelt efter køn i en bestemt kategori af ansatte, hvis der kun er kvinder ansat i den pågældende kategori. Arbejdsgiveren vil have metodefrihed og vil kunne beslutte, hvordan arbejdsgiveren vil informere sine ansatte om adgangen til at bede om oplysningerne, forudsat at arbejdsgiveren sørger for, at de ansatte oplyses årligt. Fremgår oplysningen f.eks. af arbejdsgiverens intranet, vil arbejdsgivere her kunne gøre de ansatte opmærksom på, at de kan orientere sig dér om adgangen til at modtage oplysningerne, samt på, hvordan de ansatte vil kunne få adgang til oplysninger om deres eget lønniveau m.v.

Det foreslås derudover, at hvis de oplysninger, som en lønmodtager modtager fra arbejdsgiveren, er upræcise eller ufuldstændige, vil lønmodtageren kunne bede om yderligere og rimelige præciseringer af de modtagne oplysninger, og lønmodtageren vil få ret til et begrundet svar fra arbejdsgiveren.

Arbejdsgiveren vil – efter anmodning fra lønmodtageren – skulle præcisere oplysninger om lønmodtagerens individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer for den lønmodtagerkategori, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren. Lønmodtageren vil kunne anmode sin tillidsrepræsentant eller fagforening om på sine vegne at anmode om yderligere præciseringer af de modtagne oplysninger. Der vil ikke være tale om en ny adgang til at anmode om flere oplysninger, men vil være en adgang til at få de allerede modtagne oplysninger om lønmodtagerens lønniveau m.v. præciseret.

Det foreslås endelig, at en arbejdsgiver vil skulle udlevere de ønskede oplysninger skriftligt til lønmodtageren senest to måneder efter, at lønmodtageren har anmodet herom. Anmoder lønmodtageren om yderligere præciseringer, vil arbejdsgiveren skriftligt skulle besvare anmodningen inden for rimelig tid. Arbejdsmarkedets parter har i deres implementeringsaftale vurderet, at rimelig tid anses at være 4 uger. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet deler parternes vurdering.

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 1 e vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 7 i dansk ret.

L68 som fremsat, s. 11–12

↑↓ vælg↵ åbnesc luk