DirektivetKapitel III, Retsmidler og håndhævelse

Art. 15

Procedurer på vegne af eller til støtte for arbejdstagere

Kapitel III, Retsmidler og håndhævelse · 1 stykke · 1 danske bestemmelser · 2 betragtninger

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/970 af 10. maj 2023 om styrkelse af anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer

Artiklen

Medlemsstaterne sikrer, at foreninger, organisationer, ligebehandlingsorganer og arbejdstagerrepræsentanter eller andre juridiske enheder, der efter kriterier i national ret har en legitim interesse i at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder, kan deltage i administrative eller retslige procedurer vedrørende en påstået overtrædelse af rettighederne eller forpligtelserne vedrørende princippet om lige løn. De kan handle på vegne af eller til støtte for en arbejdstager, der er formodet offer for overtrædelse af en rettighed eller forpligtelse vedrørende princippet om lige løn, med den pågældende persons samtykke.

Betragtninger

(47)
Inddragelse af ligebehandlingsorganer i tillæg til andre interessenter er vigtigt for at kunne sikre effektiv anvendelse af princippet om lige løn. De nationale ligebehandlingsorganers beføjelser og mandater bør derfor være tilstrækkelige til fuldt ud at dække lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn, herunder løngennemsigtighed og alle andre rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv. For at overvinde de proceduremæssige og omkostningsrelaterede hindringer, som arbejdstagere, der forsøger at udøve deres ret til lige løn, møder, bør ligebehandlingsorganer samt foreninger, organisationer og arbejdstagerrepræsentanter eller andre juridiske enheder med interesse i at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder kunne repræsentere enkeltpersoner. De bør kunne bistå arbejdstagere ved at agere på deres vegne eller til støtte for dem, hvilket vil gøre det muligt for arbejdstagere, der har været udsat for forskelsbehandling, effektivt at gøre krav vedrørende den påståede overtrædelse af deres rettigheder og princippet om lige løn gældende.
(48)
At gøre krav gældende på vegne af eller til støtte for flere arbejdstagere er en måde at lette gennemførelsen af retssager, der ellers ikke ville være blevet anlagt på grund af proceduremæssige og økonomiske hindringer eller frygt for viktimisering. Det gør det også lettere, når arbejdstagere udsættes for forskelsbehandling af flere forskellige grunde, som kan være svære at adskille. Kollektive søgsmål har potentiale til at afdække systemisk forskelsbehandling og skabe synlighed for retten til lige løn og for ligestilling mellem kønnene i samfundet som helhed. Muligheden for kollektive retsmidler kan tilskynde til proaktiv overholdelse af løngennemsigtighedsforanstaltninger, skabe gruppepres, øge arbejdsgivernes bevidsthed om og vilje til at træffe forebyggende foranstaltninger og imødegå den lønmæssige forskelsbehandlings systemiske karakter. Medlemsstaterne kan beslutte at fastsætte kvalifikationskriterier for arbejdstagerrepræsentanter i søgsmål vedrørende krav om lige løn for at sikre, at sådanne repræsentanter er tilstrækkeligt kvalificerede.

Fortolkningskilder

Foreløbige synspunkter, ikke bindende

Kommissionens FAQ om direktivet

Kommissionens tjenestegrenes foreløbige svar på spørgsmål om den vedtagne tekst. Engelsk original.

Who can assist workers in case of alleged pay discrimination?FAQ, s. 12

The Directive aims to strengthen the access to justice for potential victims of discrimination. All relevant associations, organizations, equality bodies and workers’ representatives or other legal entities with a legitimate interest in ensuring equality between women and men should be able to act both on behalf of and in support of a worker (with that person’s approval).

Projektets bemærkning

Artikel 15 kræver arbejdstagerens samtykke og henviser til kriterier i national ret for legitim interesse. Det er ikke en almindelig søgsmålsret for enhver organisation.

Hele svaret i FAQ’en · Original, s. 12

Forarbejde til direktivet

Kommissionens begrundelse i forslaget

COM(2021) 93 af 4. marts 2021: Kommissionens forklaring af den bestemmelse, den foreslog.

Forslagets artikel 13 – Procedurer på vegne af eller til støtte for arbejdstagereCOM(2021) 93, s. 16–17

I forslaget var det artikel 13 – Procedurer på vegne af eller til støtte for arbejdstagere. Den svarer til art. 15 i den vedtagne tekst. Teksten blev ændret under forhandlingerne.

Denne bestemmelse kræver, at foreninger, organisationer, ligebehandlingsorganer og arbejdstagerrepræsentanter eller andre juridiske enheder med interesse i at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder kan deltage i retslige eller administrative procedurer med henblik på håndhævelse af forpligtelserne i henhold til dette forslag. Sådanne enheder bør have ret til at handle på vegne af eller til støtte for en arbejdstager med arbejdstagerens samtykke i sådanne procedurer. Navnlig har ligebehandlingsorganer på nuværende tidspunkt ikke ret til at anlægge sag ved domstolene i alle medlemsstater.

Desuden indfører denne bestemmelse også retten for ligebehandlingsorganer og arbejdstagerrepræsentanter til at anlægge søgsmål på vegne af mere end én arbejdstager med arbejdstagernes samtykke. Dette har til formål at overvinde de proceduremæssige og omkostningsrelaterede hindringer, som ofre for lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn står over for, når de forsøger at håndhæve deres ret til lige løn og håndhæve gennemsigtighedsforanstaltningerne i dette forslag. Muligheden for at indlede kollektive søgsmål er begrænset til anerkendte organer, dvs. ligebehandlingsorganer og arbejdstagerrepræsentanter.

Hele begrundelsen · EUR-Lex, s. 16–17

Henstilling, ikke bindende

Henstilling 2014/124/EU

Kommissionens henstilling om løngennemsigtighed fra 2014, som direktivet bygger videre på.

Punkt 13 – LigestillingsorganerEUT L 69, s. 116

Medlemsstaterne bør sikre, at deres nationale ligestillingsorganer har beføjelser og mandater, der dækker aspekter med relation til kønsbestemt lønmæssig forskelsbehandling, herunder krav om gennemsigtighed. I givet fald bør medlemsstaterne give ligestillingsorganerne ret til at få adgang til de i punkt 4 og 5 i denne henstilling omhandlede oplysninger og revisioner.

Hele henstillingen · EUR-Lex

Punkt 14EUT L 69, s. 116

Medlemsstaterne bør mindske de proceduremæssige hindringer for at kunne indbringe sager om ligeløn for domstolene, ved at gøre det muligt for ligestillingsorganer at repræsentere enkeltpersoner i sager om lønmæssig forskelsbehandling.

Hele henstillingen · EUR-Lex

Punkt 15EUT L 69, s. 116

Medlemsstaterne bør sikre et tættere samarbejde og en bedre koordinering mellem nationale ligestillingsorganer og nationale organer, som har en tilsynsfunktion på arbejdsmarkedet.

Hele henstillingen · EUR-Lex

Rapport, baggrund

Kommissionens rapporter

Kommissionens vurdering af reglerne og praksis i medlemsstaterne før direktivet.

COM(2013) 861, afsnit 4.3 – Proceduremæssige hindringer i ligelønssagers. 9–10

Ofre for løndiskriminering møder visse forhindringer for deres adgang til retsvæsenet, bl.a. langvarige og bekostelige retssager, tidsfrister, mangel på effektive sanktioner og tilstrækkelig erstatning og begrænset adgang til den information, der er nødvendig for at anlægge en ligelønssag.

Den enkelte medarbejder har normalt begrænset adgang til den information, der er nødvendig for at vinde en ligelønssag, f.eks. information om løn til ansatte, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Dette er en hindring for den effektive anvendelse af reglen om omvendt bevisbyrde i artikel 19 i direktivet, som kræver, at ofret først påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling. En arbejdsgiver forpligtes først da til at bevise, at der ikke foregik forskelsbehandling. Anvendelsen af reglen om omvendt bevisbyrde er fortsat problematisk i visse medlemsstater, hvor der synes at være en højere tærskel end den, der fastlægges i direktivet, for at flytte bevisbyrden88.

Omkostningerne til juridisk bistand og retssager er sædvanligvis større og en byrde for ofret. Den erstatning og godtgørelse, der kan opnås, er også ofte begrænset89. Derfor ville en aktiv indsats fra ligestillingsorganer og fagforeninger for at yde uvildig bistand til ofre for diskrimination hjælpe disse med at få adgang til retsvæsenet og sikre, at retsreglerne for ligeløn udmøntes i praksis. Det kunne også nedsætte risikoen for tvister for den enkelte medarbejder og kunne være en mulig afhjælpning af den betydelige mangel på ligelønssager. Derfor er inddragelse af ligestillingsorganer vejen til mere effektiv anvendelse af ligelønsprincippet. Men de nationale ligestillingsorganers opgaver og beføjelser er meget forskellige, og det er kun i visse medlemsstater, at ligestillingsorganernes opgaver omfatter repræsentation af enkeltpersoner i sådanne sager90. Enkeltpersoner kan også repræsenteres af fagforeninger91 og ngo'er.

Direktivet pålægger medlemsstaterne at træffe forebyggende foranstaltninger i forbindelse med overtrædelse af ligelønsprincippet92, men det er op til dem selv at vælge foranstaltningerne. Blandt de forebyggende foranstaltninger kan nævnes undersøgelser, der skal forebygge lønforskelle, afholdelse af undervisning af interessenter og oplysningsaktiviteter.

  1. 88F.eks. CY, MT og BG. RO ændrede for nylig lovgivningen for at fjerne det problem.
  2. 89I de fleste tilfælde er erstatningen lig med tabt fortjeneste baseret på lønforskellen mellem sagsøger og en sammenlignelig ansat. I visse medlemsstater er immateriel skade også omfattet. De nationale retsregler for sanktioner varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat.
  3. 90F.eks. BE, BG, EE, IE, HU, MT, AT, RO, SK, FI, SE og UK.
  4. 91F.eks. i BE, DK, FR, SE og UK.
  5. 92Direktivets artikel 26.

Hele rapporten · EUR-Lex, s. 9–10

Om kildernes vægt: EU-fortolkningskilder.

I dansk ret

§ 7Arbejdsmarkedets Institut for LigelønNy ved L68 § 1, nr. 17

§ 7 ophæves og erstattes; ny § 7, stk. 1

Kommentaren bruger også artiklen ved § 3 (afsnit 32); § 4 a (afsnit 3, afsnit 4, afsnit 20).

L68

L68 § 1, nr. 17§ 7
↑↓ vælg↵ åbnesc luk