Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/970 af 10. maj 2023 om styrkelse af anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer
Artiklen
Betragtninger
Fortolkningskilder
Kommissionens FAQ om direktivet
Kommissionens tjenestegrenes foreløbige svar på spørgsmål om den vedtagne tekst. Engelsk original.
Who can assist workers in case of alleged pay discrimination?FAQ, s. 12
The Directive aims to strengthen the access to justice for potential victims of discrimination. All relevant associations, organizations, equality bodies and workers’ representatives or other legal entities with a legitimate interest in ensuring equality between women and men should be able to act both on behalf of and in support of a worker (with that person’s approval).
Artikel 15 kræver arbejdstagerens samtykke og henviser til kriterier i national ret for legitim interesse. Det er ikke en almindelig søgsmålsret for enhver organisation.
Kommissionens begrundelse i forslaget
COM(2021) 93 af 4. marts 2021: Kommissionens forklaring af den bestemmelse, den foreslog.
Forslagets artikel 13 – Procedurer på vegne af eller til støtte for arbejdstagereCOM(2021) 93, s. 16–17
I forslaget var det artikel 13 – Procedurer på vegne af eller til støtte for arbejdstagere. Den svarer til art. 15 i den vedtagne tekst. Teksten blev ændret under forhandlingerne.
Denne bestemmelse kræver, at foreninger, organisationer, ligebehandlingsorganer og arbejdstagerrepræsentanter eller andre juridiske enheder med interesse i at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder kan deltage i retslige eller administrative procedurer med henblik på håndhævelse af forpligtelserne i henhold til dette forslag. Sådanne enheder bør have ret til at handle på vegne af eller til støtte for en arbejdstager med arbejdstagerens samtykke i sådanne procedurer. Navnlig har ligebehandlingsorganer på nuværende tidspunkt ikke ret til at anlægge sag ved domstolene i alle medlemsstater.
Desuden indfører denne bestemmelse også retten for ligebehandlingsorganer og arbejdstagerrepræsentanter til at anlægge søgsmål på vegne af mere end én arbejdstager med arbejdstagernes samtykke. Dette har til formål at overvinde de proceduremæssige og omkostningsrelaterede hindringer, som ofre for lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn står over for, når de forsøger at håndhæve deres ret til lige løn og håndhæve gennemsigtighedsforanstaltningerne i dette forslag. Muligheden for at indlede kollektive søgsmål er begrænset til anerkendte organer, dvs. ligebehandlingsorganer og arbejdstagerrepræsentanter.
Henstilling 2014/124/EU
Kommissionens henstilling om løngennemsigtighed fra 2014, som direktivet bygger videre på.
Punkt 13 – LigestillingsorganerEUT L 69, s. 116
Medlemsstaterne bør sikre, at deres nationale ligestillingsorganer har beføjelser og mandater, der dækker aspekter med relation til kønsbestemt lønmæssig forskelsbehandling, herunder krav om gennemsigtighed. I givet fald bør medlemsstaterne give ligestillingsorganerne ret til at få adgang til de i punkt 4 og 5 i denne henstilling omhandlede oplysninger og revisioner.
Punkt 14EUT L 69, s. 116
Medlemsstaterne bør mindske de proceduremæssige hindringer for at kunne indbringe sager om ligeløn for domstolene, ved at gøre det muligt for ligestillingsorganer at repræsentere enkeltpersoner i sager om lønmæssig forskelsbehandling.
Punkt 15EUT L 69, s. 116
Medlemsstaterne bør sikre et tættere samarbejde og en bedre koordinering mellem nationale ligestillingsorganer og nationale organer, som har en tilsynsfunktion på arbejdsmarkedet.
Kommissionens rapporter
Kommissionens vurdering af reglerne og praksis i medlemsstaterne før direktivet.
COM(2013) 861, afsnit 4.3 – Proceduremæssige hindringer i ligelønssagers. 9–10
Ofre for løndiskriminering møder visse forhindringer for deres adgang til retsvæsenet, bl.a. langvarige og bekostelige retssager, tidsfrister, mangel på effektive sanktioner og tilstrækkelig erstatning og begrænset adgang til den information, der er nødvendig for at anlægge en ligelønssag.
Den enkelte medarbejder har normalt begrænset adgang til den information, der er nødvendig for at vinde en ligelønssag, f.eks. information om løn til ansatte, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Dette er en hindring for den effektive anvendelse af reglen om omvendt bevisbyrde i artikel 19 i direktivet, som kræver, at ofret først påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling. En arbejdsgiver forpligtes først da til at bevise, at der ikke foregik forskelsbehandling. Anvendelsen af reglen om omvendt bevisbyrde er fortsat problematisk i visse medlemsstater, hvor der synes at være en højere tærskel end den, der fastlægges i direktivet, for at flytte bevisbyrden88.
Omkostningerne til juridisk bistand og retssager er sædvanligvis større og en byrde for ofret. Den erstatning og godtgørelse, der kan opnås, er også ofte begrænset89. Derfor ville en aktiv indsats fra ligestillingsorganer og fagforeninger for at yde uvildig bistand til ofre for diskrimination hjælpe disse med at få adgang til retsvæsenet og sikre, at retsreglerne for ligeløn udmøntes i praksis. Det kunne også nedsætte risikoen for tvister for den enkelte medarbejder og kunne være en mulig afhjælpning af den betydelige mangel på ligelønssager. Derfor er inddragelse af ligestillingsorganer vejen til mere effektiv anvendelse af ligelønsprincippet. Men de nationale ligestillingsorganers opgaver og beføjelser er meget forskellige, og det er kun i visse medlemsstater, at ligestillingsorganernes opgaver omfatter repræsentation af enkeltpersoner i sådanne sager90. Enkeltpersoner kan også repræsenteres af fagforeninger91 og ngo'er.
Direktivet pålægger medlemsstaterne at træffe forebyggende foranstaltninger i forbindelse med overtrædelse af ligelønsprincippet92, men det er op til dem selv at vælge foranstaltningerne. Blandt de forebyggende foranstaltninger kan nævnes undersøgelser, der skal forebygge lønforskelle, afholdelse af undervisning af interessenter og oplysningsaktiviteter.
- 88F.eks. CY, MT og BG. RO ændrede for nylig lovgivningen for at fjerne det problem.
- 89I de fleste tilfælde er erstatningen lig med tabt fortjeneste baseret på lønforskellen mellem sagsøger og en sammenlignelig ansat. I visse medlemsstater er immateriel skade også omfattet. De nationale retsregler for sanktioner varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat.
- 90F.eks. BE, BG, EE, IE, HU, MT, AT, RO, SK, FI, SE og UK.
- 91F.eks. i BE, DK, FR, SE og UK.
- 92Direktivets artikel 26.
Om kildernes vægt: EU-fortolkningskilder.
I dansk ret
§ 7 ophæves og erstattes; ny § 7, stk. 1
Kommentaren bruger også artiklen ved § 3 (afsnit 32); § 4 a (afsnit 3, afsnit 4, afsnit 20).

