DA kvitterer for, at det i lovudkastet foreslås at oprette et nyt institut for ligeløn på arbejdsmarkedet med henblik på de opgaver, der følger af direktivet om overvågning af ligeløn og rådgivning af lønmodtagere og arbejdsgivere.
Akademikerne bemærker, at det i lovforslaget alene fremgår, at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (AIFL) skal reguleres gennem en samarbejdsaftale mellem Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation. Akademikerne anbefaler, at de også indskrives som part i samarbejdsaftalen, således at alle hovedorganisationer på det private arbejdsmarked er repræsenteret. Akademikerne fremhæver i den forbindelse, at ca. 20 pct. af de privatansatte er akademikere. Akademikerne bemærker, at dette i givet fald også bør afspejles i lovforslagets økonomiske konsekvenser, herunder i forhold til finansiering af AIFL.
DM og IDA støtter, at Akademikerne indgår i partsamarbejdet om instituttet.
Danske Regioner går ud fra, at der også bliver sikret indflydelse og repræsentativitet for arbejdsgiverne på det offentlige arbejdsmarked.
Danske Advokater bemærker, at indholdet i samarbejdsaftalen bør offentliggøres og finder, at det bør fremgå, hvordan samarbejde skal foregå, og hvordan det sikres, at interesserne for ikke-organiserede arbejdsgivere og arbejdstagere varetages.
DM, IDA, Djøf, TL, IMR og Danske Advokater efterlyser en klarere afgrænsning af AIFLs mandat, herunder bl.a. om AIFL kan føre sager, gennemføre undersøgelser samt dets ressourcemæssige grundlag. DM og IDA fremhæver, at AIFL bør have reel handlekraft for at sikre effektiv håndhævelse af reglerne.
ATP, Finans Danmark og F&P finder, at fristen for at indsende lønredegørelsen til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, som er fastsat til en måned efter modtagelsen fra Danmarks Statistik, er for kort, når lønredegørelsen først skal sendes i høring hos lønmodtagerrepræsentanterne, og det indebærer en risiko for, at der videregives oplysninger, som ikke er fuldt kvalitetssikrede.
IMR og KVINFO fremhæver, at den foreslåede konstruktion rejser spørgsmål om uafhængighed og om opretholdelsen af det eksisterende beskyttelsesniveau mod forskelsbehandling. IMR og KVINFO anbefaler, at Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet sender samarbejdsaftalen om oprettelse af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn i høring.
Dansk Kvindesamfund, Kvindeøkonomien og KVINFO finder, at reguleringen af AIFL ikke bør baseres alene på en samarbejdsaftale, men at rammerne i stedet bør fastsættes i en bekendtgørelse. Organisationerne og videnscenteret fremhæver, at dette er vigtigt for at sikre AIFLs uafhængighed og anbefaler, at der fastsættes klare regler om AIFLs opgaver og beføjelser i overensstemmelse med direktivets krav og direktiv 2024/1500 om standarder for ligebehandlingsorganer.
Djøf, TL og IMR fremhæver, at det er afgørende, at AIFL får tilstrækkelige ressourcer og kompetencer til at kunne bistå personer i sager om forskelsbehandling, foretage undersøgelser og offentliggøre rapporter.
Djøf efterspørger desuden klarhed over, om AIFL skal have mulighed for at føre sager på vegne af ofre, eller om det alene skal have en rådgivende funktion.
Kvinderådet bemærker, at lovforslaget ikke indeholder krav om systematisk indsamling af data om andre diskriminationsfaktorer end køn, hvilket kan vanskeliggøre identifikation af intersektionelle lønforskelle. Organisationen fremhæver, at et bedre datagrundlag kan styrke mulighederne for at analysere og adressere lønforskelle, herunder for særlige grupper af kvinder.
ReFeministerne bemærker, at en uafhængig instans, fx AIFL, bør få til opgave at udvikle en fælles metodik for jobvurdering på tværs af fag og sektorer. Der kunne ligeledes tages udgangspunkt i allerede eksisterende modeller, fx EQUALIS diversitets barometer.
Nordic Reward Partners ApS finder det problematisk, at lønredegørelsernes offentliggøres uden med virksomhedernes kategorisering af medarbejdere, fordi det kan give et forkert billede af det faktiske løngab.
Ligebehandlingsnævnet henviser til IMRs kompetence til at indbringe principielle sager eller sager af almindelig offentlig interesse for nævnet og bemærker, at det bør overvejes, om AIFL skal have en tilsvarende hjemmel til at indbringe sager om lige løn af principiel karakter eller sager af almindelig offentlig interesse for Ligebehandlingsnævnet.