Gengivet efter en kopi af afgørelsen; offentlig original ikke tilgængelig via link. Kopien kan være forkortet.
Østre Landsrets dom
Retten i Glostrup har den 25. september 2019 afsagt dom i 1. instans (…).
Landsdommerne Nina Fischer Rønde (kst.), Mohammad Ahsan og Tine Bransholm Ginnerup (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellanten, A, har gentaget sin påstand for byretten om, at B Holding A/S skal betale 9.500.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg.
Indstævnte, B Holding A/S, har påstået stadfæstelse, subsidiært betaling af et mindre beløb.
Supplerende sagsfremstilling
Der er enighed mellem parterne om, at det af sagen omhandlede »Management Incentive Program« benævnt MlP- programmet er et incitamentsprogram, der sammenfattende kan beskrives i overensstemmelse med sagsfremstillingen i Retten i Glostrups dom af 12. juli 2019 i en verserende ankesag, der ligeledes udspringer af MlP- programmet. Det fremgår heraf:
»… MlP-programmet blev første gang præsenteret i andet halvår af 2013 i forbindelse med salgsprocessen af B Holding A/S, hvilket var B’s moderselskab. MlP-programmet gik ud på, at ledende medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer og nøglemedarbejdere blev tilbudt en mulighed for at erhverve anparter i selskabet elnvestments af 23. marts 2014 ApS, i det følgende benævnt elnvestments, og aktier i selskabet Nasser Norway AS. De, der gav tilbud om køb af B Holding A/S, blev forud for afgivelse af bud introduceret til en rammeaftale, et såkaldt Term Sheet, med de vilkår, som MlP-programmet skulle indeholde. Term Sheetet var udarbejdet af advokatfirmaerne Travers Smith og Bruun & Hjejle for MIP-deltagerne, der var repræsenteret af C, CEO i B Holding A/S, og D, daværende CFO og senere CEO i B Holding A/S.
ATP og kapitalfondene Bain og Advent købte den 24. marts 2014 B Holding A/S, og samme dag blev MIP Term Sheet underskrevet. Efter et forhandlingsforløb omkring implementeringen af Term Sheetet over i et endeligt aftaledokument blev der den 15. april 2015 indgået Subscription and Securityholders Agreement, benævnt SSA- aftalen, der fastlagde rettigheder og forpligtelser for Nassa Norway AS, Nassa lnvestment AS, elnvestments og MIP- deltagerne eller deres holdingselskaber. SSA-aftalen fastlagde fundamentet for MIP-programmet, der bestod i, at hver MlP-deltager skulle købe anparter i elnvestments fra Nassa Investment AS, tegne nye anparter i elnvestments og tegne nye aktier i Nassa Norway AS…«
B Holding A/S har overfor landsretten oplyst, at de deltagere i MlPprogrammet, som blev inviteret til at deltage i februar 2015, investerede til samme kurs, som ATP og kapitalfondene Bain og Advent betalte i forbindelse med købet af B Holding A/S den 24. marts 2014, med et tillæg på 9 %.
Der er af B Holding A/S for landsretten fremlagt en liste over medarbejdere på L1-L3 niveau - pr. juli 2014. Af listen fremgår i alt 63 personer, hvoraf 50 er indplaceret på L3 niveau. Det fremgår også, at de 32 personer, som blev tilbudt deltagelse i MlP-programmet, tog imod tilbuddet, og at 27 af dem var medarbejdere på L3 niveau. Endelig fremgår det, at A refererede til selskabets CEO.
Ved Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 22. januar 2020 blev B pålagt at betale 820.000 kr. til A i godtgørelse for afskedigelse i strid med ligebehandlingsloven.
Forklaringer
[Udeladt]
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
A har supplerende anført navnlig, at et eventuelt forretningsmæssigt skøn ikke kan inddrages i vurderingen af, om A har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der blev udøvet forskelsbehandling, herunder fordi antallet af deltagere i MlP-programmet fra den relevante gruppe af ansatte var betydeligt og signifikant.
B Holding A/S har supplerende anført navnlig, at ligelønsloven ikke finder anvendelse, da et tilbud om investering på markedsvilkår ikke kan sidestilles med et vederlag. Såfremt landsretten finder, at A på grund af sin barsel fik anden mindre gunstig behandling, kan påstanden om godtgørelse i henhold til ligebehandlingsloven under alle omstændigheder ikke tages til følge, idet der ved krænkelse af § 9 ved mindre gunstig behandling af en ansat ikke kan tilkendes godtgørelse.
B Holding A/S har ikke for landsretten påberåbt sig § 27 i Subscription and Securityholders Agreement om voldgift.
Landsrettens begrundelse og resultat
Sagens baggrund og hovedspørgsmål
A blev den 1. marts 2013 ansat i B med den endelige titel »Executive Advisor« og med reference til den daværende CEO i B, C.
A blev indplaceret som såkaldt L3 specialist, hvilket var en kategori for (ledende) medarbejdere, som var indplaceret på L3 niveau, men uden ledelsesansvar. Hun
var på barselsorlov i perioden fra den 14. juni 2014 til den 1. juni 2015.
I marts 2014 blev B-koncernen overtaget af ATP og kapitalfondene Bain og Advent, og forud herfor blev de da kommende ejere via et såkaldt Term Sheet præsenteret for et særligt anparts- og aktiekøbsprogram til navnlig ledende medarbejdere i B-koncernen (herefter MlP-programmet). Den 15. april 2015 blev der indgået en Subscribtion and Securityholders Agreement (herefter MlPaftalen), der fastlagde de rettigheder og forpligtelser, som knyttede sig til MlP-programmet.
Forud for indgåelsen af den nævnte aftale udsendte B i februar 2015 den første runde af invitationer til udvalgte (ledende) medarbejdere i B vedrørende deltagelse i MlP-programmet. Vurderingen af, hvilke medarbejdere der kunne komme i betragtning til denne deltagelse, blev foretaget hen over vinteren 2014/2015.
Således som sagen er forelagt for landsretten, er sagens hovedspørgsmål, om A, fordi hun ikke blev inviteret til at deltage i MlP-programmet i forbindelse med den første runde i februar 2015, hvor hun var på barselsorlov, af B Holding A/S blev udsat for en sådan usaglig forskelsbehandling, at hun er berettiget til lønregulering og godtgørelse efter ligelønslovens § 2, stk. 1 og 2, eller godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14, stk. 1, jf. § 4, og erstatning efter dansk rets almindelige erstatningsregler.
Om rette sagsøgte og lønbegrebet i ligelønsloven
Det fremgår af MlP-aftalen, at den blev indgået mellem Nassa Norway AS, Nassa Investment AS og eInvestments af 23. marts 2014 ApS samt de ledende medarbejdere i B-koncernen og eventuelle enkeltpersoner. MlP-programmet indebar således ikke en aftale mellem den enkelte deltager og B. Spørgsmålet er herefter, om A desuagtet kan rette sine eventuelle krav mod B Holding A/S.
Der må i den forbindelse lægges vægt på, at det følger af MlP-aftalens pkt. 11 om ret til at købe visse aktier og pkt. 14 om konkurrence- og kundeklausul, at det var en forudsætning for at deltage i og bibeholde investeringen i MIP- programmet, at deltageren var og forblev ansat i B-koncernen og endvidere under ansættelsesforholdet var underlagt en konkurrenceklausul i forhold til B-koncernen.
Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at B i tilknytning til invitationerne om deltagelse i MlP-programmet udbetalte en bonus til de inviterede medarbejdere, som alene kunne anvendes til investering i MIP-programmet, og som var tilpasset i forhold til det beløb, som den enkelte deltager skulle betale i skat.
På denne baggrund og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at MlP-programmet - uanset at MlP-programmet ikke indebar en aftale mellem den enkelte deltager og B - udgjorde et sådan led i de inviteredes ansættelsesforhold i B, at A er berettiget til at rette eventuelle krav i anledning heraf mod B Holding A/S.
Herefter og henset til oplysningerne om, at deltagerne i MlP-programmet investerede til den kurs fra 2014, som ATP og kapitalfondene Bain og Advent i sin tid havde betalt i forbindelse med købet af B Holding A/S, med et tillæg på 9 %, og at deltagerne i MlP-programmet dermed ikke investerede til markedskursen på tidspunktet for deres investering, finder landsretten det godtgjort, at MlP-programmet indeholdt en sådan begunstigelse af de inviterede, at MlP-programmet udgjorde en ydelse fra arbejdsgiveren, som er omfattet af lønbegrebet i ligelønslovens § 1 a, stk. 3. Dette støttes endvidere af forklaringen fra D om, at ejerne af B betragtede MlP-programmet som »guld«, som de kun ville give til de personer, de virkelig troede, kunne hjælpe dem med at tjene endnu flere penge.
Om der er påvist faktiske omstændigheder
Det følger af ligelønslovens § 1, at der ikke på grund af køn må finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med denne lov. Efter lovens § 6, stk. 2, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, hvis en person, der mener sig krænket, jf. § 1, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling.
Spørgsmålet er herefter i første række, om A har påvist sådanne faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at B udøvede direkte eller indirekte forskelsbehandling af hende ved, at hun, mens hun var på barselsorlov, ikke blev inviteret til deltagelse i MlP-programmet ved den første runde i februar 2015.
I den forbindelse må der lægges vægt på, at A var med i målgruppen for MIP-programmet. Der kan herved henvises til, at det af indledningen til MlP-aftalen samt aftalens pkt. 1 fremgår, at MlP-programmet var rettet mod navnlig de ledende (executive) medarbejdere i B Holding A/S, hvilket efter bevisførelsen må lægges til grund var medarbejdere indplaceret på L1-L3 niveau, og at A som Executive Advisor var indplaceret på L3 niveau. Det er i øvrigt ubestridt, at A først blev omplaceret til en anden stilling på et lavere niveau, efter hun kom tilbage fra sin barselsorlov den 1. juni 2015.
Desuden må der lægges vægt på, at det af B Holding A/S’ opgørelse over medarbejdere indplaceret på L1-L3 niveau i februar 2015 fremgår, at i alt 61 medarbejdere var indplaceret på disse niveauer, hvoraf 42 blev inviteret til at deltage i MlP-programmet. Af det samlede antal var 35 indplaceret på L3 niveau, og af disse blev 22 inviteret.
Endvidere må det tages i betragtning, at E, der under A’s barselsorlov havde overtaget A’s stillingsbetegnelse som Executive Advisor, og som også refererede til B
Holding A/S’ CEO, blev inviteret til deltagelse i MIP-programmet. Dette gælder, uanset at E i kraft af sin deltagelse i processen vedrørende salget af B kom til at varetage andre arbejdsopgaver, end A havde gjort som Executive Advisor.
Herudover må der - under hensyn til, at det af bl.a. de fremlagte organisationsdiagrammer følger, at A før og under sin barselsorlov organisatorisk var placeret under B Holding A/S’ CEO - lægges vægt på, at det var D, som skulle have foretaget vurderingen af og eventuelt have indstillet A til i februar 2015 at blive inviteret til deltagelse i MlP- programmet, hvilken vurdering D efter sin forklaring ikke foretog. Det må herved også tages i betragtning, at det ifølge D’s forklaring for byretten var ham, der foretog indstillingen af E.
På den anførte baggrund - og når også henses til oplysningerne om, at A i første omgang ikke fik udbetalt bonus for året 2014 - finder landsretten, at A har påvist sådanne faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at B udøvede direkte eller indirekte forskelsbehandling af hende, ved at hun, mens hun var på barselsorlov, ikke blev inviteret til deltagelse i MIP-programmet ved den første runde i februar 2015. Det påhviler herefter B Holding A/S at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke blev krænket.
Om formodningen om forskelsbehandling er tilbagevist
D har forklaret, at det var et kriterium for at blive inviteret til at deltage i MIP-programmet, at man havde en vigtig rolle i organisationen og ville være med til at drive virksomheden frem, men at der ikke blev udarbejdet skriftlige retningslinjer eller lignende, som kan belyse kriterierne for udvælgelsen af de medarbejdere, som skulle inviteres til at deltage i MlP-programmet. Landsretten finder, at disse omstændigheder skærper de krav, der må stilles til B Holdings A/S’ bevis for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, jf. herved Højesterets dom af 24. september 2009, der er optrykt i U2009.2993.
Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at A i sin stilling som Executive Advisor for den daværende CEO, C, der ikke har afgivet forklaring herom under sagen, varetog opgaver af procesorienteret, strategisk og transformationel karakter. I forlængelse heraf må der lægges vægt på, at A i april 2014 forud for sin barselsorlov fik udbetalt en bonus på 123.000 kr. for året 2013, og at der for landsretten ikke er fremlagt oplysninger om, at der forud for hendes barselsorlov blev foretaget en evaluering af hende, herunder af C, der taler i negativ retning i forhold til A’s udførelse af sine arbejdsopgaver som Executive Advisor. Det bemærkes, at A’s ansættelsesforløb efter, at hun kom tilbage fra sin barselsorlov den 1. juni 2015, ikke kan tillægges den store betydning ved vurderingen af, om B Holding A/S har godtgjort, at ligebehandlingsprincippet ikke blev krænket ved, at A i februar 2015 ikke modtog en invitation til deltagelse i MlP-programmet.
På den anførte baggrund - og når også henses til det ovennævnte skærpede beviskrav - finder landsretten, at B Holding A/S ikke har godtgjort, at ligebehandlingsprincippet i ligelønslovens § 1 ikke er blevet krænket ved den manglende invitation af A i februar 2015 til at deltage i MlP-programmet. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at der må indrømmes B et betydeligt forretningsmæssigt skøn i forbindelse med udvælgelsen af MlP-programmets deltagere.
Opgørelse af kravene
Det følger af ligelønslovens § 2, stk. 1 og 2, at A herefter har krav på lønregulering og godtgørelse.
B Holding A/S har alene bestridt den opgjorte lønforskel for så vidt angår 100.000 kr., svarende til det beløb, som er lagt til grund som investeringsbeløb. Under hensyn hertil og sammenholdt med D's forklaring, hvorefter medarbejderne i B fik udbetalt en bonus i den relevante størrelsesorden efter fradrag af skat, som var øremærket til investering i MlP-programmet, finder landsretten, at der ikke er grundlag for at foretage en reduktion i det opgjorte krav.
På den baggrund tager landsretten A’s påstand om betaling af 9 mio. kr. efter ligelønslovens § 2, stk. 1, til følge. Under hensyn til krænkelsens karakter tager landsretten endvidere A’s påstand om godtgørelse til følge med et beløb på 10.000 kr., jf. ligelønslovens § 2, stk. 2.
Som sagen er forelagt for landsretten, er der herefter ikke grundlag for at træffe afgørelse om, hvorvidt der tillige er sket en krænkelse af ligebehandlingsloven.
Sagsomkostninger
Under hensyn til sagens udfald skal B Holding A/S i sagsomkostninger for begge retter betale 847.326,75 kr. til Ledernes Hovedorganisation som mandatar for A. Beløbet dækker 520.000 kr. inkl. moms til dækning af udgifter til advokatbistand, 300.000 kr. til retsafgift og 27.326,75 kr. til udlæg. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgiften til advokatbistand taget hensyn til sagens karakter og forløb.
Thi kendes for ret
Byrettens dom ændres, således at B Holding A/S inden 14 dage til A skal betale 9.010.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg.
…

