PraksisDanske domstole

1992

Overenskomstløn til ledige i arbejdstilbud ved små teatre

Østre Landsret · 13. marts 1992 · Sag 6-420/1990

Titlen og resuméet er skrevet til kommentaren. Afgørelsens egen tekst står ordret på arket nedenfor.

Gengivet efter en kopi af afgørelsen; offentlig original ikke tilgængelig via link. Kopien kan være forkortet.

Østre landsret dom.

Odense rets 5. afdelings dom af 31. oktober 1990 (BS 15 0009/90)er anket af Teaterteknikerforbundet som mandatar for A, B, C, D og E, med påstand som for byretten.

Indstævnte Odense Kommune, Odense Magistrats 4. afdeling, Fællesadministrationen, har påstået stadfæstelse.

Der er i landsretten afgivet forklaring af Claus Oppermann, der er formand for Foreningen af Små Teatre i Danmark. Han har bl.a. forklaret, at de små teatre som følge af deres begrænsede økonomiske midler i vidt omfang beskæftiger langtidsledige, som af kommunerne anbringes i
arbejdstilbud ved teatrene, med egentlig teaterteknikerarbejde. Dette arbejde omfatter, udover de arbejdsområder, som henhører under overenskomsterne med SID og HK, arbejde, som indebærer ansvar for afviklingen af teaterforestillingerne. Det drejer sig f.eks. om opbygning af scenografi, kostumesyning, lyssætning og kontorarbejde med lønspørgsmål, kundekontakt og regnskabsføring. Det er af afgørende betydning for teatrene, at de selv har instruktionsbeføjelsen i arbejdet.

Parterne har i det væsentlige procederet som for byretten.

Appellanterne har navnlig anført, at selvom indstævnte formelt er ansættelsesmyndighed, er det reelt de enkelte teatre, der har fungeret som arbejdsgiver for appellanterne. Det bestrides derfor, at appellanterne kan betragtes som udstationerede eller udlånt af indstævnte til teatrene.

Appellanterne har som et subsidiært anbringende gjort gældende, at den af indstævnte anvendte fremgangsmåde med udstationering af langtidsledige fra kommunen ikke har fornøden hjemmel i loven.

Indstævnte har præciseret, at det ikke - som anført i dommen - bestrides, at appellanterne kan støtte ret på bekendtgørelsens § 11, stk. 1. Den af indstævnte praktiserede udstationeringsordning har hjemmel i lovens § 3, stk. 3. Der er i realiteten tale om en trepartsaftale mellem indstævnte, teatrene og appellanterne, som indebærer en deling af arbejdsgiverbeføjelserne mellem indstævnte og teatrene. Ud fra en samlet vurdering af ordningen må indstævnte betragtes som arbejdsgiver for appellanterne.

Landsretten skal udtale:

Appellanternes ansættelse på de omhandlede teatre som er offentlig støttede virksomheder, er sket i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige § 3, stk. 3, for 7 måneders perioder.

Som i dommen anført har spørgsmålet vedrørende den overenskomstmæssige indplacering af langtidsledige, som af indstævnte var anbragt i jobtilbud ved de små teatre, været genstand for korrespondance mellem Teaterteknikerforbundet og indstævnte i 1983 og på ny siden 1987.

Det lægges som ved dommen til grund, at appellanterne har udført arbejde, der efter sin art er omfattet af overenskomsten mellem Teaterteknikerforbundet og Børneteatersammenslutningen samt Foreningen af Små Teatre i Danmark.

Herefter finder landsretten, at bestemmelsen i bekendtgørelse nr. 403 af 30. maj 1989 § 11, stk. 1, medfører, at appellanterne har krav på løn i henhold til ovennævnte overenskomst.

Appellanternes påstand tages derfor til følge.

↑↓ vælg↵ åbnesc luk