# Østre Landsret, 13. marts 1992, sag 6-420/1990 Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md) Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-1992-6-420-1990.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-1992-6-420-1990.md L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026. Alle links i filen er fulde adresser. Kommentarens titel: Overenskomstløn til ledige i arbejdstilbud ved små teatre Emner på siden: [Kollektive overenskomster](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-overenskomst.md) Koblet til: § 1, stk. 1 ([lov/1.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.md)) – som afgrænsning Kommentarens begrundelse for koblingen: Sagen angår, hvilken overenskomst lønnen skulle følge ved et kommunalt jobtilbud, ikke lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn (§ 1, stk. 1). Praksisfiler: [lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md) Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Teaterteknikerforbundet ankede som mandatar for fem personer (A, B, C, D og E) Odense rets 5. afdelings dom af 31. oktober 1990 i en sag mod Odense Kommune med påstand som for byretten, og kommunen påstod stadfæstelse. De fem var ansat på offentligt støttede teatre i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige § 3, stk. 3, for 7 måneders perioder, og spørgsmålet om den overenskomstmæssige indplacering af langtidsledige, som kommunen havde anbragt i jobtilbud ved de små teatre, havde været genstand for korrespondance mellem forbundet og kommunen i 1983 og på ny siden 1987. Appellanterne gjorde gældende, at det reelt var teatrene, der havde fungeret som arbejdsgiver, mens kommunen anførte, at udstationeringsordningen havde hjemmel i lovens § 3, stk. 3, og at kommunen måtte betragtes som arbejdsgiver; kommunen bestred dog ikke, at appellanterne kunne støtte ret på bekendtgørelsens § 11, stk. 1. Landsretten lagde som byretten til grund, at appellanterne havde udført arbejde, der efter sin art var omfattet af overenskomsten mellem Teaterteknikerforbundet og Børneteatersammenslutningen samt Foreningen af Små Teatre i Danmark. Landsretten fandt herefter, at bekendtgørelse nr. 403 af 30. maj 1989 § 11, stk. 1, medførte, at appellanterne havde krav på løn i henhold til denne overenskomst, og tog appellanternes påstand til følge. Kommentarens afgrænsning og forbehold: Afgørelsen vedrører det historiske jobtilbudsgrundlag. Den er ikke en afgørelse om lønmæssig kønsdiskrimination. Påstanden var for byretten en anerkendelsespåstand om løn efter Teaterteknikerforbundets overenskomst. Den anvendte tekst indeholder ikke domskonklusionen eller afgørelsen om sagsomkostninger. --- Afgørelsens tekst følger ordret. Kilde: Gengivet efter en kopi af afgørelsen; offentlig original ikke tilgængelig via link. Kopien kan være forkortet. ### Østre landsret dom. Odense rets 5. afdelings dom af 31. oktober 1990 (BS 15 0009/90)er anket af Teaterteknikerforbundet som mandatar for A, B, C, D og E, med påstand som for byretten. Indstævnte Odense Kommune, Odense Magistrats 4. afdeling, Fællesadministrationen, har påstået stadfæstelse. Der er i landsretten afgivet forklaring af Claus Oppermann, der er formand for Foreningen af Små Teatre i Danmark. Han har bl.a. forklaret, at de små teatre som følge af deres begrænsede økonomiske midler i vidt omfang beskæftiger langtidsledige, som af kommunerne anbringes i arbejdstilbud ved teatrene, med egentlig teaterteknikerarbejde. Dette arbejde omfatter, udover de arbejdsområder, som henhører under overenskomsterne med SID og HK, arbejde, som indebærer ansvar for afviklingen af teaterforestillingerne. Det drejer sig f.eks. om opbygning af scenografi, kostumesyning, lyssætning og kontorarbejde med lønspørgsmål, kundekontakt og regnskabsføring. Det er af afgørende betydning for teatrene, at de selv har instruktionsbeføjelsen i arbejdet. Parterne har i det væsentlige procederet som for byretten. Appellanterne har navnlig anført, at selvom indstævnte formelt er ansættelsesmyndighed, er det reelt de enkelte teatre, der har fungeret som arbejdsgiver for appellanterne. Det bestrides derfor, at appellanterne kan betragtes som udstationerede eller udlånt af indstævnte til teatrene. Appellanterne har som et subsidiært anbringende gjort gældende, at den af indstævnte anvendte fremgangsmåde med udstationering af langtidsledige fra kommunen ikke har fornøden hjemmel i loven. Indstævnte har præciseret, at det ikke - som anført i dommen - bestrides, at appellanterne kan støtte ret på bekendtgørelsens § 11, stk. 1. Den af indstævnte praktiserede udstationeringsordning har hjemmel i lovens § 3, stk. 3. Der er i realiteten tale om en trepartsaftale mellem indstævnte, teatrene og appellanterne, som indebærer en deling af arbejdsgiverbeføjelserne mellem indstævnte og teatrene. Ud fra en samlet vurdering af ordningen må indstævnte betragtes som arbejdsgiver for appellanterne. #### Landsretten skal udtale: Appellanternes ansættelse på de omhandlede teatre som er offentlig støttede virksomheder, er sket i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige § 3, stk. 3, for 7 måneders perioder. Som i dommen anført har spørgsmålet vedrørende den overenskomstmæssige indplacering af langtidsledige, som af indstævnte var anbragt i jobtilbud ved de små teatre, været genstand for korrespondance mellem Teaterteknikerforbundet og indstævnte i 1983 og på ny siden 1987. Det lægges som ved dommen til grund, at appellanterne har udført arbejde, der efter sin art er omfattet af overenskomsten mellem Teaterteknikerforbundet og Børneteatersammenslutningen samt Foreningen af Små Teatre i Danmark. Herefter finder landsretten, at bestemmelsen i bekendtgørelse nr. 403 af 30. maj 1989 § 11, stk. 1, medfører, at appellanterne har krav på løn i henhold til ovennævnte overenskomst. Appellanternes påstand tages derfor til følge.