PraksisDanske domstole

2002

Ikke tildelte feriefridage under graviditet og tilsagn om barselsløn

Retten i Horsens · 25. juli 2002

Titlen og resuméet er skrevet til kommentaren. Afgørelsens egen tekst står ordret på arket nedenfor.

Underinstansens dom, gengivet i den senere afgørelse; særskilt offentlig original ikke tilgængelig via link. Kopien kan være forkortet; --- markerer en udeladelse i kopien.

Horsens Rets 3. afdelings dom 25. juli 2002.

Denne sag drejer sig om, hvorvidt A A/S, har overtrådt ligebehandlingslovens § 4 og om, hvorvidt F har krav på en godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14. Sagen drejer sig endvidere om, hvorvidt F havde krav på fuld løn under barselsorlov og om, hvorvidt A A/S har krav på tilbagebetaling af allerede udbetalt løn.

Sagsøger, HK/DANMARK som mandatar for F, har efter sin endelige påstand påstået sagsøgte, A A/S, dømt til at betale 105.923,16 kr., subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn, med procesrente af 102.000 kr. fra sagens anlæg den 24. august 2001 og af 3.923,16 kr. fra den 31. august 2001.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagsøgte har endvidere nedlagt påstand om, at sagsøger dømmes til at betale 10.143,87 kr. med procesrente fra den 15. oktober 2001.

Sagsøger har påstået frifindelse heroverfor.

Den 1. marts 199 blev F ansat i praktik hos A A/S. Fra den 29. marts 1999 blev F ansat som receptionist/sekretær hos A A/S med en ugentlig arbejdstid på 37 timer og til en månedsløn på 16.000 kr.

4 måneder senere steg F's løn til 17.000 kr. om måneden.

I oktober 2000 meddelte F A A/S, at hun var gravid.

I november/december 2000 fik 2 sekretærer hos A A/S, X og Y, 5 feriefridage, der skulle afvikles inden den 1. maj 2001.

Den 28. februar 2001 sendte F en e-mail til sin nærmeste foresatte, økonomichef Ø. I e-mailen hedder det bl.a.:

». . .

1. De 5 ekstra feriedage istedet for lønforhøjelse skal jeg jo ha' udbetalt idet jeg ikke kan nå at holde dem inden 01.05.01. Bliver de udbetalt næste gang ??

2. Jeg er bekendt med at i kun skal betale mig ½ løn i april, men skal jeg selv rette henvendelse til kommunen for at få suppleret op med sygedagpenge ??

3. Hvornår træder de 14 ugers fuld løn i forbindelse med barsel i kraft ? . . .

. . .«

Ø besvarede henvendelsen ved en e-mail samme dag. I denne e-mail er bl.a. anført:

»ad 1. Du vil først [f]å tildelt 5 feriefridage efter 1. maj 2001. Disse feriefridage kan afholdes, når din forældreorlov er afsluttet eller udbetales 1. maj 2002.

ad 2. Du har termin den 26.4 og din graviditetsorlov starter derfor 4 uger før. . . . Fra og med 29. marts 2001 skal du derfor have dagpenge fra kommunen . . . Du skal derfor ikke suppleres fra kommunen, men have hele din graviditetsorlovsydelse fra kommunen.

ad 3. Når det gælder barselsorloven regnes den som 14 uger fra det faktiske fødselstidspunkt. I disse 14 uger kan du vælge at modtage normal løn fra A eller lade A supplere dig forskellen mellem dagpengesatsen og din normale løn . . .«

Den 1. marts 2001 sendte F følgende e-mail til Ø:

»Jeg forstår ikke hvorfor jeg ikke får tildelt 5 feriedage inden 1. maj 2001 som de andre i gruppen ????

Har du en forklaring på det ??? Jeg fik jo ingen lønregulering i oktober til medarbejdersamtalen.

Ifølge HK skal jeg ha' halv løn fra A i april, hvorved opstår denne misforståelse ???

ok mht. punkt 3.

. . .«

Ø besvarede samme dag henvendelsen ved følgende e-mail:

». . .

Det er korrekt, at du ikke har fået tilbudt 5 feriedage i 2000/01. Som bekendt forhandles lønnen individuelt.

Den halve løn i april er korrekt, jfr. funktionærloven. Med da dagpengesatsen overstiger den »halve løn« vil du få mere ud af selv at hæve hele dagpengebeløbet hos kommunen, da du ellers skal svare 8% ekstra skat (bruttoskat) af den »halve løn«, der udbetales af A . . .

. . . Venligst meddel mig, om du fastholder den halve løn eller om du selv henter hele dagpengebeløbet hos kommunen.

. . .«

I en e-mail af 20. marts 2001 fra F til A A/S hedder det bl.a.:

». . .

Fra fødslen finder sted og 14 uger frem vil jeg modtage 14 uger fuld løn fra A som vi tidligere har mailet om, er det ikke korrekt forstået ??

. . .«

I en e-mail af 21. marts 2001 fra Ø til F er anført:

». . .

Jeg er enig.

Første dag i 4 ugers-graviditetsorloven er 30. marts 2001.

. . .«

F henvendte sig herefter til HK, der i brev af 30. marts 2001 til A A/S bl.a. anførte:

». . .

Det er vor opfattelse, at grunden til at F ikke på lige fod med sine kollegaer, har fået 5 feriefridage til afvikling inden 01.05.01, er, at hun skal på barsel.

Dette er i strid med Ligebehandlingsloven § 4.

. . .«

---
Ø besvarede henvendelsen fra HK ved følgende brev af 1. maj 2001:

». . .

Det er ikke korrekt, at der blev afholdt lønforhandling i oktober måned. I oktober blev gennemført en medarbejdersamtale hvorunder evaluering af medarbejderens indsats i den forløbne periode blev givet.

Ved medarbejdersamtalen med F blev følgende forhold blandt andet omtalt:

• Telefonpasning er F's primære opgave.

• F løser denne opgave udmærket, idet (kunde)betjeningen virker upåklagelig.

• Dog betjener F al for lille en andel af de indgående opkald. Det blev besluttet, at indgående opkald kun skal betjenes i receptionen. Telefon backup'en skal først træde til, efter at indgående opkald er »gået på klokken«, da det øvrige personale ellers belastes unødigt i forbindelse med telefonpasningen.

• Det blev meddelt F, at A ønsker telefonpasningen ændret, således at receptionisten igen skal varetage telefonpasningen i tidsrummet 8:30 - 16.30, som det var aftalt ved F's tiltrædelse. F oplyste, at hun ville få problemer med afhentning af barn i institution.

• Udover telefonpasning varetager F administrative opgaver. Løsningen af disse opgaver sker alt for sjusket og bærer samtidigt præg af manglende interesse for de enkelte opgavers indhold. Der skal ske en klar forbedring af løsningen af disse opgaver.

• F oplyste, at hun i perioder følte sig demotiveret og at hun derfor påskønnede en kollega's opbakning i det daglige arbejde.

• F meddelte, at hun efter endt barselsorlov ville have 6 mdr. børnepasningsorlov, og at hun herefter ønskede at gå på deltid.

• F har i perioden efter den 1. november 2000 været sygemeldt af flere omgange. 2 medarbejdere i sekretariatsfunktionen har påtaget sig telefonpasningen mm. Det ekstra arbejde medførte, at de 2 sekretærer påtog sig overarbejde i fraværsperioderne.

• Ved en lønregulering i december måned fik de 2 sekretærer samt 10 (heraf 6 værkførere) ud af i alt ca. 30 funktionærer tildelt 5 feriefridage til forbrug inden 1. maj 2001. De 2 sekretærer fik den ekstra uges ferie blandt andet som påskønnelse for den ekstra indsats, der i november - december var ydet i forbindelse med F's periodiske fravær.

• At F skulle have været udsat for en
forskelsbehandling som følge af graviditet bestrides, idet det kun var 12 funktionærer, der fik tildelt en ekstra uges ferie ved december-lønreguleringen. F's indsats i den forløbne periode, berettiger ikke på nogen måde til en lønregulering.

• . . .

. . .«

I et brev af 7. august 2001 fremsatte sagsøgers advokat over for A A/S krav om en godtgørelse efter ligebehandlingsloven på 102.000 kr.

F bad i en e-mail af 24. august 2001 til Ø om at måtte afholde 5 ugers ferie og 5 feriefridage for ferieåret 2001, når hendes barselsorlov sluttede den 23. oktober 2001, og inden hun startede børnepasningsorlov den 5. december 2001.

I en e-mail af 31. august 2001 fra Ø til F hedder det bl.a.:

». . .

I forbindelse med vor gennemgang af sagen er vi blevet opmærksom på, at jeg har begået en fejl:

Da A ikke har tiltrådt HK-industri-overenskomsten, er A ikke forpligtet til at betale løn under barselsorlov.

A har derfor fejlagtigt udbetalt dig løn frem til udgangen af juli måned.

Fejlen er nu rettet, og jeg skal bede dig returnere det for meget udbetalte beløb.

Jeg sender en opgørelse en af de nærmeste dage.

. . .«

Sagsøgers advokat afviste kravet i et brev af 4. september 2001 til A A/S.

Sagsøgtes advokat fastholdt kravet i et brev af 17. september 2001.

I en e-mail af 19. september 2001 meddelte Ø sagsøgers advokat, at A A/S s.d. havde overført 2.928,15 kr. til dækning af halv løn til F i henhold til funktionærloven for perioden 1. - 14. august 2001 til advokatens konto.

Den 24. september 2001 sendte sagsøgers advokat et ansøgningsskema til brug ved børnepasningsorlov for F til A A/S.

Den 25. september 2001 meddelte A A/S F, at hendes ønske om aftalebaseret orlov i perioden 5/5 - 13/9 2002 ikke kunne imødekommes.

I en e-mail af 28. september 2001 fra A A/S til sagsøgers advokat er bl.a. anført:

». . .

I F's tilfælde kan ferien herefter afholdes efter endt graviditets-, barsels-, og forældreorlov samt retmæssig børnepasningsorlov.

. . .«

Den 16. oktober 2001 anmodede sagsøgers advokat A A/S om, at F's tilgodehavende løn under ferie for hovedferie optjent i optjeningsåret 2000 måtte blive udbetalt i henhold til ferielovens § 38, stk. 1.

A A/S besvarede henvendelsen ved en e-mail af 29. oktober 2001, hvori bl.a. er anført:

». . .

Udbetaling af feriepenge vil tidligst kunne ske, når verserende retssag er afgjort, ferielovens § 39, stk. 2.

Da modkravet kr. 23.799,75 overstiger feriepengekravet, vil der heller ikke kunne ske forholdsmæssig udbetaling.

. . .«

Sagsøgers advokat fastholdt i en e-mail af 30. oktober 2001 til A A/S kravet om udbetaling af A's tilgodehavende feriepenge.

A A/S betalte herefter feriepengekravet.

Sagsøger har oplyst, at F som følge af sin graviditet var sygemeldt i perioderne 30. oktober - 3. november 2001, 8. november 2001 - 16. november 2001, 19. december 2001 og 8. januar 2001 til fødslen.

Sagsøger har fremlagt en lægeerklæring vedrørende F's sygemelding for perioden 8. november - 16. november 2000.

Sagsøgte har bestridt sagsøgers oplysninger om F's fravær og anført, at hun var fraværende i videre omfang, bl.a. den 20. december 2000, og at hun i perioden 8. november 2000 - 16. november 2000 i 2 dage holdt ferie, og ikke var fraværende på grund af sygdom.

F har udarbejdet en oversigt over sine arbejdsopgaver, der er fremlagt.

Efter F's sygemelding drøftede Ø og F muligheden for, at hun fratrådte sin stilling, og Ø foretog en beregning af de økonomiske konsekvenser heraf.

Sagsøgte har fremlagt en række e-mails, der er udvekslet mellem Ø og F i 2000, hvori Ø bl.a. har påtalt fejl, som F har begået i forbindelse med fakturering af leverancer.

Der er under sagen afgivet forklaring af F samt vidneforklaring af S, Ø, X og Y.

F forklarede - - -, at hun er handelsuddannet, men ikke kontoruddannet. - - - I starten arbejdede hun primært som receptionist, men hun hjalp også de to sekretærer. Hun bestilte bl.a. flybilletter. Indtil hun meddelte, at hun var gravid, forløb ansættelsesforholdet rimeligt, selvom hun ikke havde det bedste forhold til sin nærmeste foresatte, Ø. - - - Under en medarbejdersamtale i oktober 2000 roste Ø hende for hendes pasning af telefonen, men han nævnte også, at hun havde udført andre arbejdsopgaver for sjusket. Hun kunne til dels give Ø ret heri, men hun havde ikke modtaget en fyldestgørende oplæring, og hun følte, at hun skulle skynde sig. - - - Omkring december 1999/januar 2000 nævnte Ø overfor X og hende, at de ville få fem feriefridage, inden der blev lovgivet herom. Under medarbejdersamtalen i oktober 2000 blev feriefridagene ikke drøftet. Efterfølgende var hun ikke indkaldt til en lønforhandling. I december 2000 hørte hun, at de to
andre sekretærer i sekretærgruppen havde fået bevilget fem feriefridage. Hun fik ikke oplyst, om hun havde fået bevilget fem feriefridage eller ej. Hun regnede med, at hun også havde fået bevilget fem feriefridage, da hun havde fået lovning herpå i januar 2000. I oktober 2000 meddelte hun sagsøgte, at hun var gravid, og at hun havde forventet fødselstermin den 26. april 2001. Da hun blev sygemeldt første gang, ændrede Ø adfærd overfor hende, idet han dels kritiserede hende og dels talte »kort og kontant« med hende. På et tidspunkt foreslog Ø telefonisk, at hun stoppede hos sagsøgte, så hun »kunne gå hjemme og hygge sig med sine plukveer«. Hun deltog i et møde med Ø, og X var også til stede. X tilbød at være til stede, da hun ville være sikker på, at hun forstod, hvad sagsøgte ville. Under mødet nævnte Ø, at der kunne udarbejdes en tilbagedateret opsigelse eller en opsigelse pr. 30. november 2000. - - - Hun husker ikke, at Ø og hun drøftede hendes mødetid under medarbejdersamtalen i oktober 2000. - - -

S forklarede - - -, at han er direktør i det sagsøgte selskab, - - - Virksomheden har ca. 180 medarbejdere, heraf 40 funktionærer. - - - F indgik i et team sammen med de to sekretærer, som udførte rent administrative opgaver. - - -

Ø - - - forklarede, at han er ansat som økonomichef hos sagsøgte. F blev ansat som receptionist/sekretær og skulle indgå i et team sammen med to sekretærer, X og Y. De tre medarbejde[re] skulle kende hinandens arbejdsopgaver og kunne træde til i tilfælde af ferie eller sygdom. - - - Efterhånden viste det sig, at »teamånden« ikke blev indfriet på det faglige plan. F fik bl.a. til opgave at bestille billetter, men magtede ikke opgaven, og arbejdet blev derfor ført tilbage til de to sekretærer. Omkring sommerferien 2000 måtte han erkende, at teamløsningen ikke fungerede. - - - I 2000 holdt han en medarbejdersamtale med F. Under samtalen blev hendes arbejde evalueret, og han gav udtryk for, at hendes pasning af telefonen var tilfredsstillende, bortset fra, at hun ekspederede for få opkald. Han gav ikke F en advarsel, men meddelte, at hun skulle være i stand til at tage flere opkald på telefonen, ligesom der var for mange sjuskefejl i det arbejde, som hun udførte. Han har lavet et referat om de forhold, der blev drøftet, og referatet er sendt til HK. F's lønforhold blev ikke drøftet under medarbejdersamtalen. Under samtalen gav F udtryk for, at hun til tider følte sig demotiveret, men at hun var glad for samarbejdet med X. Det er hans indtryk, at F's indstilling til arbejdet var »lettere overbærende«. Han har ikke fortalt F og X, at de fik fem ekstra feriefridage. De to sekretærer og F spurgte på et tidspunkt, hvorfor de ansatte i administrationen ikke havde fem feriefridage, når de ansatte i produktionen havde dette. Han fortalte da, at spørgsmålet om feriefridage hørte til under lønforhandlingerne, og at spørgsmålet tidligst kunne drøftes i forbindelse med de kommende lønforhandlinger. Ved lønforhandlingerne i december 2000 fik 7 mandlige ansatte og 7 kvindelige ansatte, herunder de to sekretærer, ud af i alt 30 funktionærer tildelt fem feriefridage. Også andre kvindelige ansatte funktionærer end F fik ikke tildelt feriefridage. - - - X og Y havde endvidere ydet en ekstraordinær arbejdsindsats. Han drøftede ikke feriefridage med F. Han havde ikke en lønforhandling med F i december, da der på det tidspunkt var en »drøftelse« med F om hendes eventuelle fratræden - - -

X - - - forklarede, at hun var ansat som sekretær hos sagsøgte fra 1998 - 2001. Hun har ikke kendskab til, efter hvilke regler sagsøgte udbetalte løn under barselsorlov. På et tidspunkt spurgte Y, F og hun Ø, om de kunne få feriefridage. Hun husker ikke, hvornår denne forespørgsel fandt sted, eller hvornår hun fik tildelt feriefridagene. Hun havde en personalesamtale med S, og på et tidspunkt efter denne samtale fik hun fem feriefridage. Hun husker ikke, om hun fik feriefridagene som en påskønnelse for ekstra arbejde, som hun havde udført. - - - Under den lønforhandling, som hun havde med S, fik hun ingen lønforhøjelse, men fem feriefridage. Lønnen blev forhandlet individuelt. Hun tror ikke, at hun talte med F om, at hun ikke fik bevilget fem feriefridage. - - -

Som vidne mødte Y, der - - - forklarede, at hun er ansat hos sagsøgte, hvor hun har været ansat siden 1987. Hun er kontoruddannet, og udfører også korrespondentopgaver. - - - Den 3. oktober 2000 var hun til en medarbejdersamtale hos N. Under samtalen blev hendes løn ikke drøftet. Den 17. november 2000 havde hun en lønforhandling med N, hvor hun ikke fik en lønforhøjelse, men fem feriefridage. Hun fik også at vide, at hun havde udført et godt stykke arbejde, idet hun i efteråret havde haft en del overarbejde, også p.g.a F's sygdom. - - -

Sagsøger har i sit påstandsdokument gjort følgende gældende.

Vedrørende kravet på godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14 gøres det gældende,

at sagsøgte ved ikke at tildele sagsøgeren ekstra feriefridage gav sagsøgeren en ulige behandling i forhold til de øvrige ansatte herunder specielt de øvrige ansatte i sagsøgerens gruppe for så vidt angår arbejdsvilkår, at tildeling af de 5 feriefridage til sagsøgers 2 sekretærkollegaer i gruppen som en ekstra påskønnelse af den ekstra indsats, der i november/december var ydet i forbindelse med sagsøgers sygefravær, er udtryk for forskelsbehandling af sagsøger,

at den ulige behandling er begrundet i sagsøgers graviditet,

at den ulige behandling dermed er i strid med ligebehandlingslovens § 4, og
at en godtgørelse i medfør af ligebehandlingslovens § 14 passende kan fastsættes til 6 måneders løn.

Vedrørende kravet på fuld løn i barselsorlovsperioden (de første 14 uger) gøres det gældende,

at der mellem parterne er indgået aftale om, at sagsøger er berettiget til fuld løn i 14 uger efter fødslen, jf. sagsøgtes bekræftelse heraf ved email af 28. februar 2001, . . .

at der i virksomheden er fast praksis for at udbetale fuld løn i 14 ugers perioden, . . .

at sagsøgte har været fuldt ud bekendt med, at der ikke var tegnet overenskomst med HK, . . .

at sagsøgte ikke har været i tvivl om, at man ikke var pligtig at tildele alle medarbejdere feriefridage, hvilket netop beror på, at der ikke er tegnet overenskomst,

at sagsøgtes påståede urigtige forudsætning om, at der var tegnet overenskomst med HK ikke har været kendelig for sagsøger, hvorfor sagsøgte er den nærmeste til at bære risikoen herfor,

at sagsøgte følgelig er forpligtet til at betale fuld løn for de resterende 2 uger af 14 ugers perioden,

at betingelserne for tilbagesøgning ikke er opfyldt, henset til

at sagsøger har modtaget den udbetalte løn i god tro og henset til

at det vil være urimelig byrdefuldt at kræve beløbet tilbagebetalt,

at betingelserne for tilbagebetaling af beløbet efter reglerne condictio indebiti ikke er opfyldt.

Over for den af sagsøgte nedlagte selvstændige påstand gøres det gældende,

at sagsøger ved en dom om tilbagebetaling vil blive urimelig dårligt stillet, idet sagsøger nu er afskåret fra at opnå supplerende barselsdagpenge fra kommunen i den relevante periode maj til juli 2001 på grund af dagpengelovgivningens snævre tidsmæssige grænser for ansøgning herfor,

at sagsøgte ved en dom om tilbagebetaling vil opnå en uberettiget berigelse, idet sagsøgte allerede har opnået fuld dagpengerefusion fra det offentlige svarende til et dagpengemaksimum på kr. 11.748,00 pr. måned, . . .

at sagsøgte følgelig har udvist passivitet overfor sagsøger i relation til et eventuelt tilbagebetalingskrav,

at sagsøgtes tilbagebetalingskrav overfor sagsøger er udtryk for ren chikane foranlediget af det, at sagsøger rejste krav om godtgørelse efter ligebehandlingsloven,
at sagsøgtes adfærd i øvrigt dokumenterer den chikanøse hensigt.«

Sagsøger har nærmere anført, at sagsøgte uden saglig grund har stillet F anderledes end de 2 andre sekretærer. Sagsøgte har efter princippet i ligestillingslovens § 16 a bevisbyrden for, at den ulige behandling af F ikke helt eller delvis skyldes hendes graviditet, og sagsøgte har ikke løftet denne bevisbyrde. Sagsøgte har ikke bevist, at F har begået flere fejl end andre ansatte. Sagsøgtes belønning af de 2 andre sekretærer for deres arbejde som følge af F's graviditetsbetingede sygdomsfravær er en kønsspecifik forskelsbehandling. Sagsøgte har derfor overtrådt ligebehandlingslovens § 4. F har efter ligebehandlingslovens § 14 krav på en godtgørelse, der passende kan fastsættes til 6 måneders løn, da sagsøgte har handlet chikanøst over for F, bl.a. i forbindelse med dennes anmodning om børnepasningsorlov og ferie. Sagsøgte og F har indgået aftale om, at hun ville få fuld løn i 14 uger. Sagsøgte har i hvert fald givet F tilsagn herom, og denne ordning er i overensstemmelse med fast praksis hos sagsøgte. Spørgsmålet om løn under barselsorlov er ikke omtalt i F's ansættelsesbevis, og sagsøgte må efter ansættelsesbevislovens § 2, stk. 2, nr. 8, bære risikoen herfor. Sagsøgte har ikke været uden kendskab til loven, og sagsøgtes påberåbte ukendskab til loven er hverken disculperende eller rettighedsskabende. Sagsøgte kan heller ikke påberåbe sig en bristende forudsætning, da sagsøgtes forudsætning ikke har været væsentlig, kendelig for F og relevant. Sagsøgte har efter parternes retsforhold haft en berettiget forventning om at modtage fuld løn fra sagsøgte i 14 uger, og sagsøgte har ikke taget forbehold overfor F i forbindelse med lønnens udbetaling. F har modtaget fuld løn i en periode i god tro, og betingelserne for tilbagesøgning er ikke opfyldt. Sagsøgte har i hvert fald fortabt sin eventuelle ret til tilbagesøgning på grund af passivitet.

Sagsøgte har i sit påstandsdokument gjort følgende gældende:

»Til støtte for frifrindelsespåstanden bestrides det,

at den manglende tildeling af ekstra ferie-/fridage skulle være i strid med Ligebehandlingslovens § 4, da forholdet alene er begrundet i sagsøgerens ringe arbejdsindsats sammenholdt med de omhandlede sekretærers ekstraordinære arbejdsindsats. Forholdet er derfor saglig begrundet og i øvrigt kønsneutralt.

Endelig bestrides påstanden beløbsmæssigt.

Til støtte for den selvstændige nedlagte påstand gøres det gældende,

at de almindelige betingelser for tilbagesøgning er tilstede«.

Sagsøgte har nærmere anført, at de ansatte havde mulighed for individuel forhandling af lønnen, og at ikke alle funktionærer fik tildelt 5 feriefridage. Sagsøgte har ikke handlet i strid med ligestillingsprincippet i forbindelse med lønforhandlingerne, der var kønsneutrale og sagligt begrundede i medarbejdernes arbejdsindsats. F's arbejdsindsats havde ikke været tilfredsstillende, og hendes arbejdsindsats og indstilling gav ikke grundlag for, at hun fik tildelt 5 feriefridage. Den omstændighed, at de 2 sekretærer i forbindelse med
lønforhandlingen i 2000 fik tildelt 5 feriefridage, havde ikke sammenhæng med F's graviditet, men med den ekstraordinære arbejdsindsats, som de 2 sekretærer havde ydet. Sagsøgers anbringende om bevisbyrden efter ligestillingslovens § 16 a er et nyt anbringende, der ikke bør tages under påkendelse. Sagsøgte har ikke handlet chikanøst over for F, heller ikke i forbindelse med tildelingen af feriefridage. F har ikke krav på en godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14, og hun har i hvert fald ikke krav på en godtgørelse af en sådan størrelse som påstået. Sagsøgte har i god tro fejlagtigt udbetalt fuld løn til F i 14 uger, og sagsøgte har derfor krav på tilbagebetaling af den med urette modtagne løn. Sagsøgers anbringende om bevisbyrden efter ansættelsesbevisloven er et nyt anbringende, der ikke bør tages under påkendelse.

Rettens begrundelse og resultat:

Det lægges til grund, at F i forbindelse med sit arbejde begik fejl, der gav anledning til kritik fra Ø.

Det må endvidere lægges til grund, at de 2 sekretærer, der fik tildelt 5 feriefridage, havde ydet en ekstra arbejdsindsats bl.a. på grund af F's sygdomsfravær.

Selvom kun nogle af sagsøgtes funktionærer fik tildelt 5 feriedage i forbindelse med lønforhandlingerne i 2000, finder retten ikke, at det er tilstrækkelig bevist, at sagsøgtes undladelse af at tildele F 5 feriefridage under de anførte omstændigheder hverken helt eller delvis skyldtes hendes graviditet og fravær i forbindelse hermed. Sagsøgte findes derfor at have overtrådt ligebehandlingslovens § 4.

Efter overtrædelsens karakter og grovhed finder retten ikke, at der er grundlag for at tilkende F en godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14.

Denne del af sagsøgers påstand tages derfor ikke til følge.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at sagsøgte udtrykkeligt og uden forbehold tilkendegav at ville udbetale fuld løn til F i 14 uger, og at sagsøgte udbetalte fuld løn til F i størstedelen af denne periode. Herefter, og da der ikke findes at være grundlag for efterfølgende at anse sagsøgte for frigjort herfor af de af sagsøgte påberåbte grunde, tages denne del af sagsøgers påstand og sagsøgers frifindelsespåstand overfor sagsøgtes selvstændige påstand til følge.

↑↓ vælg↵ åbnesc luk