PraksisDanske domstole

1990

Nyansatte konsulenters andre opgaver: ikke arbejde af samme værdi

Højesteret · 2. oktober 1990 · Sag II 227/1987

Titlen og resuméet er skrevet til kommentaren. Afgørelsens egen tekst står ordret på arket nedenfor.

Gengivet efter en kopi af afgørelsen; offentlig original ikke tilgængelig via link. Kopien kan være forkortet.

Højesterets dom.

Den indankede dom er afsagt af Sø- og Handelsretten.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Funch Jensen, Kiil, Hornslet, Riis og Marie-Louise Andreasen.

Appellanten har gentaget sine påstande.

Indstævnte har påstået stadfæstelse.

Til brug for Højesteret er der afgivet nye forklaringer.

Lilly Margrethe Nielsen har bl.a. forklaret, at hendes arbejde bestod, udover besøg i almindelige forretninger og andre handelslokaler, i besøg i supermarkeder og butikscentre, hvor hun dels henvendte sig til centerledelsen og dels til de enkelte forretninger. Hun har ikke under ansættelsen besøgt messer og biblioteker. Hun har ikke drøftet disse områder med ledelsen, men er af den opfattelse, at dette arbejde ikke kræver særlige kvalifikationer. Fra den 1. januar 1984 indførte ledelsen for alle 3 konsulenter en pligt til at udfærdige daglige rapporter over det udførte arbejde.

Under mødet i januar 1984, hvor stillingsbeskrivelsen blev udleveret, blev de enkelte punkter i beskrivelsen gennemgået. Det blev oplyst, at den primære del skulle iværksættes straks, mens ledelsen ønskede at vente lidt med at iværksætte den sekundære del. Hun fik det indtryk, at den sekundære del skulle iværksættes samtidig for alle 3 konsulenter, når de 2 nyansatte var blevet oplært i den primære del af arbejdet. Det blev ikke drøftet om, hvorvidt der til udførelsen af den sekundære del krævedes særlige kvalifikationer, men hun var efter en gennemgang af arbejdsopgaverne af den opfattelse, at dette ikke var tilfældet.

Jens Carlsen har bl.a. forklaret, at Lilly Margrethe Nielsen fik udleveret stillingsbeskrivelsen under et møde med vidnet og Ib Bo Larsen. Vidnet erindrer ikke, at de enkelte punkter i stillingsbeskrivelsen blev gennemgået. Stillingsbeskrivelsen blev udarbejdet som led i en omlægning af KODA's struktur. Ledelsen følte, at KODA havde et kommunikationsproblem over for brugerne, og at der var behov for at udvide aktiviteterne gennem ansættelsen af de 2 nye konsulenter. Arbejdet var i stillingsbeskrivelsen delt op i et primært og et sekundært område. Formålet med det primære område var at udbrede kendskabet til KODA for derigennem at skabe en større markedsdækning. Det sekundære område var væsentligt forskelligt fra det primære, idet de enkelte opgaver krævede en individuel bearbejdning af kunderne, for eksempel ved musik til arbejdet, der omfattede virksomheder med mere end 50 ansatte. Det kunne være vanskeligt og krævede forhandlingstalent at forklare over for virksomhedens ledelse, at der var tale om offentlig fremførelse af musik, når der blev spillet musik for de ansatte. Biblioteker og medborgerhuse skulle virke som KODA's forlængede arm og havde derfor et stort informationsbehov. Det primære område var lettere at håndtere også for for eksempel større supermarkeder, idet der var udarbejdet en tarif, der var angivet i KODA's informationsmateriale, hvor ydelsen alene varierede efter butiksarealet. I stillingsbeskrivelsen var landet opdelt i 3 regioner, men det var ikke meningen, at Lilly Margrethe Nielsen skulle varetage arbejdsopgaverne for Sjællandsområdet alene. Hun skulle som hidtil alene varetage primærgrupperne, idet vidnet ikke følte, at hun havde de krævede kvalifikationer til de andre områder, som hun på intet tidspunkt havde bearbejdet. Sjællandsområdet betjenes i dag af 2 nyansatte konsulenter, der arbejder efter samme stillingsbeskrivelse som de 2 jyske konsulenter. De nye konsulenter anvender i dag mindre tid på de primære opgaver end i 1984 og 1985 og bruger i stedet mere tid til de nye områder. Konsulenterne har selvstændigt gennemført en række forhandlinger med større forretningskæder. Aftalen med Dansk Supermarked er fornyet. Der er blevet indgået en aftale med en kæde af byggemarkeder og en aftale med Bellacentret om præsentation af KODA's rettigheder i centrets informationsmateriale. Konsulenterne har endvidere præsenteret KODA i dagspressen. Debitorplejen er til en vis grad overført til konsulenterne, der har bemyndigelse til at indgå en afdragsordning med debitorerne.

Preben Klarskov har bl.a. forklaret, at han har været ansat hos KODA siden december 1978.

Han har ikke tilrettelagt de nye konsulenters besøgsture, men opdelte ved hjælp af indtegninger på et kort efter forudgående aftale med Lilly Margrethe Nielsen hendes område i mindre distrikter for at intensivere hendes indsats. I de
første måneder efter de 2 nye konsulenters ansættelse udførte alle konsulenterne de samme arbejdsopgaver. Vidnet betragtede det som en indlæringsperiode, og forholdene ændrede sig efter få måneder. De nye konsulenter udarbejdede forslag til brug inden for forskellige brugerområder, herunder messer. De anvendte mindre tid på det primære område og mere på det sekundære område. De har blandt andet indgået centrale aftaler med flere detailkæder.

Fire dommere - Funch Jensen, Kiil, Hornslet og Riis - tiltræder, at det må lægges til grund, at indstævnte ved ansættelsen af de 2 nye konsulenter havde til hensigt, at disse i ikke uvæsentligt omfang skulle udføre arbejdsopgaver, som Lilly Margrethe Nielsen ikke tidligere havde haft, og som hun heller ikke kom til at udføre. De nye konsulenter fik det tilsigtede arbejdsområde efter en begrænset indlæringsperiode, og Lilly Margrethe Nielsen kan under disse omstændigheder ikke siges at have haft samme arbejde eller arbejde af samme værdi som de nyansatte. Disse dommere stemmer herefter for at stadfæste dommen.

Dommer Marie-Louise Andreasen udtaler:

Lilly Margrethe Nielsen har haft samme stillingsbetegnelse som de 2 nyansatte, og denne dommer finder det ubetænkeligt at antage, at hun fik det indtryk, at den nye stillingsbeskrivelse også skulle gælde for hendes arbejde. Herefter og efter oplysningerne om det arbejde, der faktisk blev udført, lægger denne dommer til grund, at de forskelle, der er påpeget mellem Lilly Margrethe Nielsens og de to nye konsulenters arbejde, kun for en del er kvalitetsforskelle, og at de 3 personers arbejde i årene 1984 og 1985 efter en samlet vurdering må betegnes som arbejde af samme værdi.

Det må efter principperne i EF-domstolens dom af 17. oktober 1989 i sag 109/1988 (Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark mod Dansk Arbejdsgiverforening (for Danfoss)) antages at påhvile indstævnte at bevise, at forskellen mellem Lilly Margrethe Nielsens og de 2 andre konsulenters aflønning ikke er udtryk for en forskelsbehandling på grund af køn. Sådant bevis er ikke ført ved oplysningerne om, at indstævnte ved fastsættelsen af de 2 nyansatte konsulenters løn lagde vægt på uddannelse, tidligere beskæftigelse, erfaringsområde og almindelig fremtræden samt på, at de på et senere tidspunkt skulle udføre mere betroede arbejdsopgaver.

Denne dommer stemmer derfor for at give appellanten medhold i den principale påstand.

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

Domskonklusion

Thi kendes for ret:

Sø- og Handelsrettens dom bør ved magt at stande.

I sagsomkostninger for Højesteret betaler appellanten, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark som mandatar for Lilly Margrethe Nielsen, 12.000 kr. til indstævnte, KODA.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.

↑↓ vælg↵ åbnesc luk