Gengivet efter en kopi af afgørelsen; offentlig original ikke tilgængelig via link. Kopien kan være forkortet.
Glostrup Rets dom af 28. maj 1998 (BS 821/96) er anket af F med påstand som for byretten om principalt, at indstævnte, P.E. Erhardt A/S, tilpligtes at betale appellanten 298.800 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg, til betaling sker, subsidiært at indstævnte tilpligtes at betale appellanten 66.400 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg, til betaling sker.
Indstævnte har påstået stadfæstelse.
Der er i landsretten afgivet forklaring af appellanten og vidneforklaring af direktør B, der begge har forklaret i det væsentlige som for byretten.
Appellanten har supplerende forklaret, at hun er handelsuddannet inden for pågældende branche - ikke EFG. Hun kan lidt engelsk og tysk fra skoleundervisningen, men havde i sit arbejde ikke brug for fremmede sprog. Hun har aldrig hørt C tale fremmede sprog, hun har heller aldrig hørt D tale italiensk, og ved ikke om han behersker dette sprog. Hun ved, at han har gået på nogle kurser i italiensk. Den udenlandske omsætning lå ikke i salgsafdelingen, men i industriafdelingen. E, som var engelsk/tysk korrespondent og sekretær for B, fortalte appellanten, at der var nogle store lønforskelle - hvor store, ville hun ikke oplyse - og sagde, at appellanten skulle kræve mere i løn. Salgsafdelingens personale sad i et kontorlandskab, så appellanten var helt klar over, hvad de forskellige havde af arbejdsopgaver, og disse var ens for alle, inklusive appellanten. Det nye arbejde, hun blev tilbudt, var ikke i Taastrup, men i Hedehusene og angik afhentning af varer til kunder. Der var intet kontorarbejde, det foregik alt sammen i Glostrup.
B har supplerende forklaret, at det må betegnes som en fejl, at derikke foreligger stillingsbeskrivelser, men de ansattes anciennitet var så høj, at de var klar over dereskompetenceområder. Vidnet tilbragte ca. 80 % af sin arbejdstid i salgsafdelingen. Han havde en"glasboks", hvor han sad med døren åben ud til kontorlandskabet. Han finder det forbløffende, hvisappellanten ikke har været klar over de forskelliges særlige kompetencer. Angående det nye arbejdeappellanten fik tilbudt, er det rigtigt, at det var i Hedehusene, men det var kontorarbejde og lige såstillesiddende, som hendes tidligere arbejde.
Parterne har i det væsentlige procederet som for byretten.
Efter en samlet vurdering af samtlige afgivne forklaringer og det i øvrigt oplyste findes det ikke tilstrækkelig sandsynliggjort, at der har været en lønmæssig forskelsbehandling af appellanten, begrundet i hendes køn. De omhandlede lønforskelle må anses for begrundet i, at medarbejderne har varetaget forskellige funktioner og opgaver.
Det tiltrædes endvidere af de af byretten anførte grunde, at appellanten ikke har krav på godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
Thi kendes for ret:
Den indankede dom stadfæstes.
Inden 14 dage skal appellanten F til indstævnte P.E. Erhardt A/S betale sagens omkostninger for landsretten med 20.000 kr.

