PraksisDanske domstole

1998

Lønforskel mellem ekspedienter begrundet i arbejde af forskellig værdi

Østre Landsret · 1. maj 1998 · Sag B-3605-95

Titlen og resuméet er skrevet til kommentaren. Afgørelsens egen tekst står ordret på arket nedenfor.

Gengivet efter en kopi af afgørelsen; offentlig original ikke tilgængelig via link. Kopien kan være forkortet.

[by1] rets dom af 15. december 1995 (BS 534/94) er anket af Føtex A/S med påstand om frifindelse.

Indstævnte, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark som mandatar for [person1], har påstået stadfæstelse.

Føtex-forretningskæden forhandler almindelige dagligvarer. Forretningskæden har forretninger i knap 50 større byer. Den enkelte forretning ledes af en forretningsfører. Forretningerne består af et antal afdelinger, der ledes af en afdelingsleder. I afdelingerne er sædvanligvis ansat en førstemand eller -dame samt et antal ekspedienter (salgsassistenter). Forretningskæden har i alt ca. 3.500 ansatte og en årlig omsætning på ca. 4,5 mia. kr.

[person1]s ansvarsområde omfattede ca. 1.000 varenumre fordelt på ca. 30 hyldemetre.

[person2]s ansvarsområde omfattede ca. 150 varenumre fordelt på ca. 12 hyldemetre. Hertil kom CD'ere og videobånd. Fra dette ansvarsområde blev i 1993 tillige solgt mobiltelefoner. Typisk i forbindelse med køb af varer i radio/TV området medvirkede ekspedienterne med oprettelse af forsikringer.

I forretningen kunne kunderne opnå 'Ekspres Lån'. Lånene kunne opnås uden samtidigt køb af varer. Ekspedienterne medvirkede ved oprettelse af låneaftale.

Ca. 80 % af omsætningen i [person1]s ansvarsområde vedrørte varegrupperne: Køkkenudstyr, glas, porcelæn, gaveartikler og plastvarer. Den øvrige omsætning inden for dette ansvarsområde bestod blandt andet af varegrupperne: Symaskiner, støvsugere, store og små køkkenmaskiner, kaffemaskiner m.m.

I [person2]s ansvarsområde indgik følgende varegrupper således: Film/videobånd/kassetter: ca. 28 %, CD: ca. 18 %, TV: ca. 15 %, film/kamera/telefon: ca. 11 %, video ca. 8 %, og musikanlæg ca. 8 %.

Omsætningen i årene 1991-1994 var i [person1]s ansvarsområde henholdsvis ca. 3,5 mio. kr., ca. 3,5 mio. kr., ca. 3,9 mio. kr. og ca. 4,0 mio. kr. De tilsvarende tal for [person2]s ansvarsområde var ca. 4,0 mio. kr., ca. 5,5 mio. kr., ca. 5,8 mio. kr. og ca. 5,3 mio. kr.

Oplistet efter største omsætning var [by1]forretningen som helhed i årene 1992 til 1994 placeret som forretning nr. 30, nr. 30 og nr. 29 af forretningskædens samtlige forretninger, hvilket i disse år var henholdsvis 46 forretninger, 44 forretninger og 46 forretninger (bilag O 8). I forhold til forretningskædens samtlige tilsvarende ansvarsområder var [person1]s ansvarsområde placeret som henholdsvis nr. 18, nr. 16 og nr. 16. I forhold til forretningskædens samtlige ansvarsområder med betegnelsen 'elektronikgruppe' var [by1]forretningens elektronikgruppe i de tilsvarende år placeret som henholdsvis nr. 9, nr. 5 og nr. 9.

Omsætningsudviklingen i [by1]forretningen som helhed var igennem årene 1991 til 1995 jævnt stigende. Omsætningsudviklingen på [person1]s ansvarsområde viser en tilsvarende jævn stigning. For [person2]s ansvarsområde skete en betydelig omsætningsstigning fra 1991 til 1992, en omsætningsstigning fra 1992 til 1993 svarende til hele forretningens, et fald i omsætningen fra 1993 til 1994 og en stigning i omsætningen fra 1994 til 1995 svarende til forretningen som helhed.

For Føtex-kæden som helhed viser et søjlediagram, at kædens ansvarsområder svarende til [person1]s ansvarsområde havde et fald i omsætningen fra 1991 til 1992 og derefter en jævn stigning hvert af de følgende år. For det til [person2]s ansvarsområde svarende område i hele Føtex-kæden var fra 1991 til 1992 en stigning i omsætningen, fra 1992 til 1993 et mindre fald, derefter en jævn stigning i 1994 og en større stigning i 1995.

I årene 1991 til 1994 var Føtex-kædens bruttoavancer på området svarende til [person1]s ansvarsområde fra ca. 21 % til ca. 24 %, og på området svarende til [person2]s ansvarsområde fra ca. 9 % til ca. 13 %. I [by1]afdelingen lå de respektive ansvarsområders bruttoavanceprocenter inden for landsniveauet, dog at [person2]s ansvarsområde i 1991 havde en bruttoavanceprocent på 8,19 og [person1]s ansvarsområde i 1994 en bruttoavanceprocent på 25,79. I de nævnte år steg bruttoavancen på [person1]s område fra ca. 830.000 kr. til ca. 1.053.000 kr. og på [person2]s område fra ca. 335.000 kr. til ca. 706.000 kr.

I landsoverenskomstens § 9 hedder det blandt andet om personlige tillæg:

'a. Det betragtes som en almindelig forudsætning, at der kan gives højere løn end den i overenskomsten fastsatte minimalløn, og organisationerne er enige om, at dette bør ske, hvor der gennem dygtighed ydes særligt værdifuldt arbejde, eller hvor der forudsættes mere selvstændighed i arbejdet eller større ansvar.

b. Aftaler i overensstemmelse med stk. a træffes direkte mellem arbejdsgiveren og den enkelte medarbejder.' Lønregulering i henhold til overenskomsten finder sted pr. 1. september. Af et søjlediagram (bilag T 1), der viser den gennemsnitlige timesats måned for måned i 1995 for forretningskædens ekspedienter, fremgår det, at de kvindelige ekspedienter i forhold til deres mandlige kolleger havde en lidt lavere timesats i årets første 6 måneder og en lidt højere timesats i årets sidste 4 måneder. Et tilsvarende søjlediagram for ekspedienter i [by1]forretningen viser et mere varieret billede, hvor kvinderne i 7 af årets måneder har en højere gennemsnitlig timesats end deres mandlige kolleger, mens det omvendte er tilfældet i årets øvrige 5 måneder.

Af et søjlediagram (bilag T 3), der viser gennemsnitlig timesats for forretningskædens 741 kvindelige og 177 mandlige ekspedienter i december 1995 fordelt på kædens 15 forskellige typer af afdelinger, fremgår det, at der i de 10 typer af afdelinger, hvor begge køn er beskæftiget, i 6 tilfælde (herunder isenkramafdelinger) i gennemsnit udbetales højere timesats til kvinder end til mænd. Det modsatte er tilfældet i 4 tilfælde.

Til belysning af timesatserne i Føtex-kæden er fremlagt yderligere beregninger (bilag T 4). I henhold hertil var den gennemsnitlige timesats for kvinder i december 1996 76,70 kr. og for mænd 77,74 kr. 895 kvindelige ekspedienter havde en gennemsnitlig anciennitet på ca. 77 måneder, mens de mandlige ekspedienter havde en gennemsnitlig anciennitet på ca. 31 måneder. Ekspedienterne er yderligere i bilaget fordelt i 4 grupper efter anciennitet. Fordelingen er med anciennitet henholdsvis højst 1 år, 1-2 år, 2-4 år og mere end 4 år. I disse grupper har kvinder en gennemsnitlig timesats på henholdsvis 72,62 kr., 75,09 kr., 76,37 kr. og 79,23 kr. I de tilsvarende grupper for mandlige ekspedienter er de gennemsnitlige timesatser 75,16 kr., 79,05 kr., 78,02 kr. og 82,60 kr. Knap halvdelen af de 895 kvinder er placeret i gruppen med højeste anciennitet. Godt 1/3 af mændene er placeret i gruppen med laveste anciennitet.

En tilsvarende beregning for [by1]forretningens ekspedienter (bilag T 5) viser, at 27 kvinder gennemsnitlig har en timesats på 73,43 kr. og 8 mænd en gennemsnitlig timesats på 73,73 kr. Fordelt på ovennævnte 4 anciennitetsgrupper er de gennemsnitlige timesatser for kvinder: 71,15 kr. (13 kvinder), 75,04 kr. (2 kvinder), 71,83 kr. (4 kvinder) og 77,53 kr. (8 kvinder). For mændene er de tilsvarende tal: 72,22 kr. (6 mænd), 73,60 kr. (1 mand), 0 kr. (der er ingen mænd i denne gruppe) og 82,95 kr. (1 mand.)

Der er i landsretten afgivet forklaring af [person3], [person1], [person2], [person4], [person5], [person6], [person7] og [person8].

[person3] har forklaret som for byretten, dog at det retteligt var i 1993, at [person5] var afdelingsleder. Som anført i overenskomsten og som forklaret for byretten indgår en række forhold ved afgørelsen af tildeling af løntillæg. De enkelte forhold indgår ikke med forud fastlagte vægte. En gunstig udvikling i omsætningen indgår nok som det væsentligste enkeltforhold. Dette har også i kolonialafdelingen givet sig udslag i store tillæg. Det almindeligste tillæg var på ca. 320 kr. mdl. Vidnet afgjorde tillæggenes størrelse efter indstilling fra afdelingslederne. Forudsat at udviklingen går tilfredsstillende kan de ansatte i kraft af øget anciennitet forvente tillægstigninger hvert år. Disse anciennitetsmæssige stigninger er ikke fastlagt med bestemte beløb. Når oversigten i bilag T 5 over de gennemsnitlige timesatser for ekspedienter med højst 1 års ansættelse viser en lidt højere løn for mænd end for kvinder, skyldes det, at mænd er bedst til at forhandle begyndelsesløn. Vidnet bliver ved ansættelser tit præsenteret for krav om en begyndelsesløn af en bestemt størrelse, og kravene imødekommes ofte. Vidnet har således til en kvindelig medarbejder accepteret et krav om 15.000 kr. om måneden i begyndelsesløn. Den mand, der indgår i bilag T 5 med mere end 4 års anciennitet, er [person4]. I den tilsvarende gruppe af kvinder er en ekspedient, der har samme løn som [person4].

I 1991 var omsætningen i radio/TV området ikke dårlig, men vidnet tillagde en omsætningsstigning på dette felt betydelig vægt, da dette generelt ville øge kundetilgangen til forretningen. Vidnet havde ansættelsessamtaler med 3 personer, da [person2] blev valgt. Valget af [person2] skete som følge af hans faglige viden og gode referencer. Teknisk indsigt har på radio/TV området særlig betydning. Firmaet værdsatte, at [person2] også uden for arbejdstiden ydede kunderne hjælp og vejledning. [person2] fratrådte i 1994, da han ikke bestod en prøve med henblik på at blive førstemand, og da der opstod uoverensstemmelser mellem [person2] og afdelingslederen. De yderligere arbejdsopgaver med udfærdigelse af forsikringer og ekspreslån var knyttet til radio/TV salget, dog at ekspreslånene kunne bevilges, uden at kunderne foretog køb. [person1] og [person2] afløste hinanden, men [person1] havde vanskeligheder med det teknisk betonede radio/TV område. [person1] havde i 1991 fået en særlig bonus på 5.000 kr. Hun fik forøget sit løntillæg, da hun passede sit ansvarsområde godt, og omsætningen var tilfredsstillende. Firmaet har ikke præmieret de ansattes udstillinger. [person1] ydede ikke kundevejledning uden for arbejdstiden. Når [person1] i 1993 fik en lønstigning på 400 kr. og [person2] en stigning på 800 kr., skyldtes det forskellen i omsætningsstigning på de respektive ansvarsområder.

[person4] havde ingen uddannelse indenfor radio/TV området, men han havde viden og var interesseret i at overtage området efter [person2]. [person4] havde god styring på sit ansvarsområde. Ved at skifte område gik [person4] ned i løn fra 13.600 kr. månedlig til 12.500 kr. månedlig. Dette skyldtes, at han fik mindre ansvar og mere normale arbejdstider. Det var vanskeligt at kræve, at han ved overgangen skulle gå endnu mere ned i løn. [person4] formåede at fastholde omsætningen, på trods af at Fona åbnede en forretning lige over for.

[person1] har forklaret som for byretten. Hun har været på kurser inden for sit ansvarsområde. Hun er ikke blevet tilbudt kurser vedrørende radio/TV området. Hun har også udført arbejde med udfærdigelse af forsikringer og ydelse af ekspreslån. De præmier, som hun har vundet vedrørende udstillinger, har været i eksterne konkurrencer arrangeret af leverandører. Hun har afslået et tilbud om at aflægge prøve med henblik på at blive førstedame. Den bonus, som hun fik i 1991, var usædvanlig. Hun fik den, fordi julesalget af legetøj, som hun stod for, oversteg 1 mio. kr. Normalt blev hendes løn taget op til eventuel ændring i september måned, men i maj 1992 fik hun lønforhøjelse, da man syntes, at hun var dygtig. Til gengæld blev der ingen ny drøftelse om lønnen i september. Hun har fået at vide, at spørgsmålet om lønforhøjelse blev afgjort efter en generel bedømmelse. Der var ikke tale om nogen egentlig forhandling. Afgørelsen blev truffet af ledelsen. Det konklusionsskema, som [person9] i 1989 har udfyldt, har hun aldrig set. Det tilsvarende skema fra september 1993 har hun set, og dette bærer også hendes underskrift. Under medarbejdersamtalerne, som skemaerne har relation til, blev der kun talt i generelle vendinger om, hvorvidt det på hendes ansvarsområde gik godt eller dårligt. Hvad andre fik i løn var hemmeligt. Først efter [person2]s fratræden fik hun oplysning om hans løn.

Hun blev stærkt utilfreds med lønforskellen, og da hun spurgte om grunden dertil, fik hun at vide, at det var et resultat af udbud og efterspørgsel.

[person2] har forklaret som for byretten, dog at tilbuddet på 12.000 kr. i månedlig løn fra anden side ikke var fra Holm, men fra Lindorf. Hvis Føtex ikke havde accepteret hans lønkrav, ville han være forblevet hos Lindorf. Efter ca. 1/2 år tilkendegav han, at han efter 1 års ansættelse ville have 800 kr. mere pr. måned, idet han mente, at hans uddannelse og hans arbejde med radio/TV området berettigede dertil. Han fik ingen begrundelse af firmaet for, at forretningens ledelse accepterede lønforhøjelsen. Hvis Føtex ikke havde accepteret, ville han havde søgt anden ansættelse. Da han i 1994 fik afslag på en yderligere lønforhøjelse på 200 kr., valgte han at fratræde. Han er nu beskæftiget med tilsvarende arbejde andetsteds og til højere løn. Da han blev ansat i Føtex, fik han af forretningsfører [person3] at vide, at han skulle rette radio/TV området op. Dette lykkedes for ham, idet han er god til at tale med kunderne. Han har uden for arbejdstiden hjulpet kunderne i deres hjem med installering af det købte. På grund af langbølgesenderen i [by1] er der i dette område særlige vanskeligheder. Han og [person1] har ofte ekspederet på den andens ansvarsområde. Der var ingen førstemand/-dame i isenkramafdelingen. Når afdelingslederen var fraværende, tog [person1] over.

[person4] har forklaret som for byretten. Hans ansættelse hos Bosch varede kun 1 måned. Han blev ansat hos Føtex den 1. maj 1991. Hans løn i grønt- og frugtafdelingen endte med at være 13.600 kr. månedlig. Da han overtog Radio/TV området fra [person2], blev det aftalt, at hans løn skulle være 12.500 kr. månedlig, og at man 'senere kunne finde ud af det'. Han havde interesse for elektronik, og det gav ikke problemer, at han ikke var uddannet inden for dette område. Han har nogle gange hjulpet kunder med opstilling af det købte i deres hjem, men aldrig uden for arbejdstiden. De lønstigninger, han fik i Føtex, blev aldrig knyttet direkte til omsætningen. Man talte i generelle vendinger om, hvorvidt det gik godt eller mindre godt. Under disse medarbejdersamtaler berørte man også omsætningen. Han arbejdede i radio/TV området i ca. 1 1/2 år, indtil en konkurrerende virksomhed tilbød ham samme arbejde til højere løn. Selvom Fona åbnede en butik lige over for Føtex, lykkedes det at bevare omsætningen, og det gik også fremad. Man talte ikke indbyrdes om, hvad man fik i løn. Denne diskretion skyldtes ikke en henstilling fra ledelsen.

[person5] har forklaret som for byretten. [person1]s ansvarsområde var lettere at sætte sig ind i end radio/TV området. [person1] var god til at præsentere varerne og havde orden på sit område. [person2] var ikke tilsvarende god til at holde orden. Vidnet erindrer ikke, hvorvidt han har påtalt [person2]s styring af varelageret. Vidnet var generelt tilfreds med [person2]s arbejdsindsats. Når lønnen skulle forhandles, fik vidnet fra forretningsfører [person3] en ramme, inden for hvilken han kunne imødekomme lønforhøjelser. Rammens maksimum var i september 1994 12.400 kr. Dette fik [person1], da hun var det værd.

Koncernpersonalechef [person6] har forklaret blandt andet, at [person1] og [person2] blev aflønnet under samme løngruppe i henhold til landsoverenskomsten. Fra centralt hold sikres det, at landsoverenskomstens mindstebetalinger ydes, men det er overladt til de enkelte lokale chefer at forhandle tillæg til de ansatte. Tillæggene fastsættes efter en samlet vurdering af den ansattes udførelse af arbejdet. I den samlede vurdering indgår de kriterier, der er nævnt i landsoverenskomsten. De enkelte kriterier er ikke af forretningskæden tillagt bestemte vægte. Tillært faglig viden sidestilles med viden opnået i kraft af egentlige uddannelse. Vidnet har udfærdiget bilag T 3, der viser de ansatte ekspedienters gennemsnitlige timesats fordelt på faglige områder, som f.eks. isenkram, bager, kiosk, m.m. Der er ikke store udsving, og udsvingene må forklares som resultat af udbud og efterspørgsel på grundlag af en kvalitetsbedømmelse af de ansattes udførelse af deres arbejde. Forretningskæden har ikke en personalepolitik, der tilsigter en mere ligelig fordeling af mandlige og kvindelige ekspedienter. Føtex anbefaler ikke, at de ansatte omtaler deres løn over for andre ansatte, men har heller ikke henstillet til de ansatte at undlade dette.

[person7] har forklaret blandt andet, at han i ca. 13 år var indkøbschef for forretningskæden. Han holdt øje med forretningernes omsætning inden for de forskellige vareområder. Han besøgte hver forretning 4-5 gange pr. år. Radio/TV området har en bruttoavance, der kun er ca. halvdelen af de øvrige varegruppers gennemsnitlige bruttoavance. Dette skyldes dels en hård konkurrence og dels en hyppig udskiftning af modeller. Lokale forhold kan gøre dette forhold endnu mere udpræget. [person2]s omsætningstigning på ca. 35 % fra 1991 til 1992 må betegnes som en god udvikling. Radio/TV området kræver mere af ekspedienterne end sædvanligt. Dette skyldes, at udviklingen på området går hurtigt, og at der er et større antal reklamationer og reparationer. Vidnet erindrer ikke nærmere om konkurrenceforholdene i [by1], men forskellen i bruttoavancen i [by1] i 1991 på 8,19 % sammenholdt med det tilsvarende tal for hele landet på 10,11 % kan skyldes lokalt vanskelige konkurrenceforhold eller for store indkøb det pågældende år med deraf følgende mange returvarer.

[person8], der er intern revisor i forretningskæden, har forklaret blandt andet, at han har lavet de fleste af søjlediagrammerne over omsætning m.m. henholdsvis i den samlede forretningskæde og i [by1]forretningen. Sammenholdt med landsgennemsnittet viste radio/TV området i [by1] i årene 1992 og 1993 en markant god udvikling, mens det tilsvarende ikke var tilfældet med isenkramafdelingen i øvrigt. Hvis resten af isenkramafdelingen i [by1] skulle have haft samme placering blandt landets øvrige tilsvarende afdelinger som radio/TV området i [by1] havde, jf. bilag O 8, skulle isenkramafdelingen i 1991 have haft en omsætning på ca. 15,9 mio. kr. mod den faktiske på ca. 14 mio. kr. I 1993 skulle omsætningen have været på ca. 16 mio. kr. mod den faktiske på ca. 15 mio. kr. Vidnet har ikke lavet tilsvarende beregninger i forhold til bruttoavancerne i afdelingerne. Det er vidnets opfattelse, at anciennitet ikke har den største betydning ved lønfastsættelsen. Vedrørende bilag T 4 med forskellige anciennitetsgruppers gennemsnitlige timesats har vidnet ikke kunnet give nærmere oplysninger til forklaring af de konstaterede forskelle.

I relation til oversigten over den gennemsnitlige timesats for mænd og kvinder i forskellige afdelinger i forretningskæden (bilag T 3) har vidnet oplyst, at der i kolonialafdelingerne, hvor kvinder gennemsnitlig har en højere timeløn end mænd, er beskæftiget ca. 10 % af de kvinder og ca. 35 % af de mænd, der er ansat i forretningskæden. I isenkramafdelingerne, hvor kvinder på landsbasis gennemsnitligt også har højere løn end mænd, er beskæftiget ca. 5 % af de kvinder og ca. 18 % af de mænd, der er ansat i forretningskæden.

Parterne har i det væsentlige gentaget deres procedure for byretten.

Appellanten har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at appellanten ikke har foretaget lønmæssig diskrimination af [person1] i strid med lov om ligeløn til mænd og kvinder, idet Føtex A/S såvel generelt som konkret ved lønfastsættelsen ikke skelner til medarbejderens køn. Appellanten har mere generelt, jf. bilag T 1, dokumenteret at der ydes lige løn til mandlige og kvindelige salgsassistenter. Føtex A/S er i henhold til den med mandataren indgåede overenskomst forpligtet til at yde personlige løntillæg, der fastsættes ud fra en samlet afvejning af kønsneutrale kriterier som uddannelse, orden, ansvar, dygtighed, selvstændighed, omsætning, indtjening, kundebetjening, anciennitet og medarbejdernes forhandlingsposition ved ansættelsen. [person2]s begyndelsesløn fastsattes ud fra [person2]s gunstige forhandlingsposition, hvilket er et sagligt argument for lønmæssig forskelsbehandling, jf. EF-Domstolens dom af 27. oktober 1993 i sag C 127/92/Enderby. [person2] havde en decideret specialfaglig uddannelsesmæssig baggrund. Den valgte sammenligningsperson, [person2], udførte et andet arbejde end [person1] derved, at [person2]s arbejde med varige forbrugsgoder som radio og TV fordrede en mere intens kundebetjening, og en decideret faglig indsigt i opbygning, funktion og virkemåde af fjernsyn, videomaskiner, musikanlæg m.v.

Endvidere solgte [person2] tillægsydelser, såsom totalforsikringer og ekspreslån, og i et vist omfang foretog han montagearbejde hjemme hos køberne af paraboler, fjernsyn, videomaskiner m.v. Den valgte sammenligningspersons arbejde havde højere værdi for appellanten end [person1]s arbejde derved, at [person2] havde ansvar for et vareområde med en større omsætning og en større indtjening, ligesom [person2] ved sit salgsopsøgende arbejde præsterede væsentlige bedre resultater end [person1] for så vidt angår omsætningsfremgang og indtjeningsfremgang. De fremlagte bilag viser en markant udvikling for så vidt angår radio/TV området både i forhold til Føtex [by1] og i forhold til Føtex forretninger andre steder i landet.

Indstævnte har gentaget sine i byrettens dom nævnte anbringender.

Landsretten udtaler:

[person1] og [person2] var begge ansat som ekspedienter og aflønnet under samme løngruppe. I en del af den sammenfaldende ansættelsesperiode har de pågældende ikke haft samme løn.

Lønfastsættelsen hos appellanten skete i henhold til landsoverenskomstens kriterier og i øvrigt på grundlag af et samlet skøn udøvet af de enkelte lokale ledelser. De kriterier, der indgik i lønfastsættelsen var ikke forud tillagt bestemte vægte. De udarbejdede oversigter over gennemsnitlig timesats for mænd og kvinder i forhold til anciennitet giver grundlag for en antagelse om lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. På denne baggrund findes lønfastsættelsen at have været således uigennemskuelig, at appellanten har bevisbyrden for, at den i perioder forskellige aflønning af [person1] og [person2] ikke skyldes forskel i køn, men er begrundet i arbejde af forskellig værdi.

Ved ansættelsen krævede [person2] en løn på 12.000 kr. pr. måned, og appellanten imødekom kravet efter en vurdering af [person2]s og de øvrige ansøgeres kvalifikationer inden for det konkrete arbejdsområde. I løbet af få måneder fik [person1] samme løn, idet den årlige bedømmelse af hendes arbejde blev fremrykket. Herefter er der ikke grundlag for at antage, at den lønforskel, der opstod ved [person2]s ansættelse, var kønsbestemt.

Lønforhøjelsen pr. 1. januar 1993 på 800 kr. til [person2] skyldtes efter det under bevisførelsen fremkomne et ønske fra [person2], hvilket ønske blev imødekommet af appellanten navnlig som følge af, at der forelå oplysning om en markant omsætningsfremgang i 1992. I en virksomhed som appellantens kan det ikke kritiseres, at der ved den samlede bedømmelse af værdien af den ansattes arbejde lægges betydelig vægt på en omsætningsfremgang, som den, der var præsteret på [person2]s ansvarsområde. Anvendelse af væsentlig omsætningsfremgang som kriterium for ydelse af bonus havde tidligere været anvendt for [person1]s vedkommende. Der er herefter hverken efter dette kriteriums karakter eller dets konkrete anvendelse grundlag for at fastslå, at appellanten har anvendt kriteriet om væsentlig omsætningsfremgang på en kønsdiskriminerende måde.

Appellanten har herved bevist, at [person1]s og [person2]s arbejde i de perioder, hvor der var lønforskel, ikke for appellanten havde samme værdi, og at fastsættelsen af [person1]s løn derfor ikke er sket i strid med lov om ligeløn til mænd og kvinder.

Landsretten tager herefter appellantens påstand til følge.

Domskonklusion

Thi kendes for ret:

Føtex A/S frifindes.

I sagsomkostninger for begge retter betaler indstævnte, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark som mandatar for [person1], inden 14 dage fra dato til appellanten, Føtex A/S, 25.000 kr.

↑↓ vælg↵ åbnesc luk