Offentliggjort af Arbejdsretten. Offentlig original
Kendelse
afsagt den 9. februar 2024
i faglig voldgift 2022-829
HK Privat
som mandatar for
laborantklubben ved Novozymes
(advokat Jacob Goldschmidt
og advokat Peter Breum)
mod
Novozymes A/S
(advokat Morten Eisensee og
advokat Marta Valgreen Knudsen)
1. Parternes uoverensstemmelse
Sagens materielle spørgsmål er, om ikke-udnævnte laboranter ansat i Novozymes A/S i Danmark udfører arbejde af samme værdi som ikke-udnævnte teknikere ansat i Novozymes i Danmark. I bekræftende fald er spørgsmålet, om Novozymes skal bringe gennemsnitslønnen for denne gruppe af laboranter på niveau med gennemsnitslønnen for den nævnte gruppe af teknikere, og om lønreguleringen med tillæg af rente skal ske med virkning 5 år eller et kortere tidsrum tilbage i tiden regnet fra sagens anlæg den 28. februar 2022. Sagen rejser endvidere et formalitetsspørgsmål om, hvorvidt de påstande, som klager har nedlagt, overhovedet kan påkendes.
2. Påstande
Klager, HK Privat som mandatar for laborantklubben ved Novozymes, har nedlagt følgende påstande:
Påstand 1 – Arbejde af samme værdi
Indklagede, Novozymes A/S, skal anerkende, at ikke-udnævnte laboranter ansat i Novozymes i Danmark udfører arbejde af samme værdi som ikke-udnævnte teknikere ansat i Novozymes.
Påstand 2 – Fremtidig løn
Novozymes skal under inddragelse af alle lønelementer og lønvilkår bringe gennemsnitslønnen for ikke-udnævnte laboranter ansat i Novozymes i Danmark på niveau med gennemsnitslønnen for ikke-udnævnte teknikere ansat i Novozymes i Danmark.
Påstand 3 – Efterregulering
Novozymes skal til hver af de laboranter, der får reguleret lønnen ved opfyldelsen af påstand 2, med samme procentvise regulering, som laboranten får ved Novozymes´ opfyldelse af påstand 2, regulere lønnen fra 5 år før indlevering af klageskrift (stævning) den 28. februar 2022 og subsidiært fra et af retten fastsat senere tidspunkt. Reguleringen skal udbetales hver medarbejder med tillæg af rente efter renteloven fra tidspunktet, hvor den løn, der reguleres, var til disposition for medarbejderen, og indtil betaling sker.
Påstand 4 – Novozymes´ afvisningspåstand
Afvisningspåstanden tages ikke til følge.
Indklagede har påstået afvisning, subsidiært frifindelse.
3. Sagens behandling
Sagen blev hovedforhandlet den 10., 11., 12., 13., 16. og 17. januar 2024 hos DI, H.C. Andersens Boulevard 18, 1553 København V.
Som sidedommere udpeget af klager fungerede faglig chef Christoffer Marckmann og faglig sekretær Vibeke Ansbjerg, begge HK, og som sidedommere udpeget af indklagede fungerede underdirektør Ulla Løvschal Wernblad, DI, og Head of P&O Europe Global Support Pia Carlé Bayer, Novozymes.
Højesteretsdommer Oliver Talevski, tidligere højesteretspræsident Thomas Rørdam og højesteretsdommer Hanne Schmidt fungerede som opmænd, førstnævnte som voldgiftsrettens formand.
Der blev den 24. november 2023 gennemført en besigtigelse hos Novozymes omfattende afdelinger i Afdeling 1, Afdeling 2, Afdeling 3, Afdeling 4, Afdeling 5, Afdeling 6, alle i Bagsværd, samt afdelinger i Afdeling 7 og Afdeling 8, begge i Kalundborg. Til stede ved besigtigelsen var – udover de ansatte i Novozymes, der stod for præsentationerne under besigtigelsen – voldgiftsdommerne, sagens advokater samt en række repræsentanter for HK Privat, laborantklubben ved Novozymes og for Novozymes.
Der blev under hovedforhandlingen afgivet forklaring af A, B, C, D, E, F, G, H, J, K, L, M, N, O, P, Q, R, S, T, U, V, W, X, Y, Z, Æ, Ø og Å.
Efter bevisførelse og procedure voterede rettens medlemmer. Der kunne ikke blandt sidedommerne opnås flertal for noget resultat. Sagen blev herefter optaget til opmændenes kendelse.
4. Sagsfremstilling
4.1. Novozymes´ ansatte laboranter og teknikere
Novozymes beskæftiger på verdensplan ca. 6.500 medarbejdere, hvoraf ca. 3.000 er ansat i Danmark. I 2021 beskæftigede Novozymes 398 laboranter og 156 teknikere i Danmark.
Laboranter og teknikere er fordelt således på 13 af Novozymes’ 40 funktionsområder:

Novozymes har udarbejdet en oversigt over de ansatte laboranters og teknikeres uddannelses- og erhvervsbaggrund, hvoraf følgende fremgår, idet det bemærkes, at det ikke af oversigten vedrørende teknikere er angivet, hvor mange der har gennemført procesteknologuddannelsen:


Den besigtigelse af nogle af Novozymes´ afdelinger i Bagsværd og i Kalundborg, som voldgiftsrettens dommere og advokater foretog den 24. november 2023, blev gennemført efter følgende besigtigelsesplan:

4.2. Jobbeskrivelser, stillingsopslag, kriterier for udnævnelse og DISCO-fagklassifikation
Af Novozymes´ ”Job Description Process Technician, EMA Operations” (teknikerstilling) af 29. september 2020 fremgår bl.a.:

V

Af Novozymes´ ”Job Description for Research Associate in AR” (laborantstilling) af 21. januar 2021 fremgår bl.a.:


Af Novozymes´ ”Job Description; Pilot Technician in FDOps” (teknikerstilling) af 12. januar 2023 fremgår bl.a.:


Af Novozymes´ ”Job Description for Lab. Technicians in FDOps & FDCN” (laborantstilling) med seneste opdatering af 9. januar 2023 fremgår bl.a.:


Der er under sagen fremlagt en række eksempler på opslag til stillinger i Novozymes:
Opslag til en stilling som ”Tekniker Recovery Development, Bagsværd” med den 21. juni 2020 som ansøgningsfrist:

Opslag til en stilling som ”Laborant, Product and Process Development, Bagsværd” med den 21. juni 2020 som ansøgningsfrist:

Opslag til en stilling som ”Kvalitetskoordinator i Afdeling 5, Bagsværd” med den 16. juni 2021 som ansøgningsfrist:



Af Novozymes´ vejledning af 12. september 2018 om udnævnelse af laboranter og teknikere i Novozymes fremgår bl.a.:




Danmarks Statistik har udarbejdet publikationen ”DISCO-08 Danmarks Statistiks fagklassifikation”, hvoraf fremgår bl.a.:

…

… s. 243 Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau
31 Teknikerarbejde inden for videnskab, ingeniørvirksomhed og skibs- og luftfart
…

4.3. Uddannelsesforhold
Af bilag 1 til bekendtgørelse nr. 170 af 2. februar 2021 om ændring af bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fremgår bl.a.:
Uddannelsesoversigt
…..
C. Det bio- og laboratorietekniske område
…..



4.4. Lønforhold
Af ”Lønaftale for Laboranter og Teknikere i Novozymes” af 15. februar 2021 fremgår bl.a.:



Af referat af møde med Laborant- og Teknikergruppen hos Novozymes den 26. august 1997 fremgår bl.a.:

…


Af Novozymes´ ”Retningslinjer ved lønregulering og bonustildeling” (udateret) fremgår bl.a.:

…

Novozymes har udarbejdet en oversigt ”Data ligeløn Laboranter” for 2017, hvoraf fremgår bl.a.:




Af oversigten for 2018 fremgår bl.a.:



Af oversigten for 2019 fremgår bl.a.:



Af oversigten for 2020 fremgår bl.a.:



Af oversigten for 2021 fremgår bl.a.:



Novozymes har udarbejdet en oversigt ”Data opfølgning på april 2018 samt ligeløn Teknikere”, hvoraf fremgår bl.a.:


Af oversigten for 2019 fremgår bl.a.:


Af oversigten for 2020 fremgår bl.a.:


Af oversigten for 2021 fremgår bl.a.:


Novozymes har udarbejdet følgende grafiske opstillinger af sammenhængen mellem uddannelsesanciennitet, løn og indplacering i organisationen fordelt på henholdsvis laborantområder med mere end 10 laboranter og teknikerområder med mere end 10 teknikere:


Novozymes har udarbejdet følgende oversigt til illustration af andelen af udnævnte laboranter og teknikere og til illustration af lønforskellen:

Af HK’s beregning af forskellen mellem kvinders og mænds løn i gruppen af teknikere og laboranter samlet i 2017 fremgår:

Novozymes har beregnet lønforskellen således under den forudsætning, at udnævnelsespraksis for teknikere havde været den samme som udnævnelsespraksis for laboranter:

HK har på baggrund af materiale fra Novozymes beregnet lønforskellen således:



5. Forklaringer
5.1. A
A har forklaret bl.a., at hun er formand for laborantklubben i Novozymes og er partsrepræsentant i denne sag. Hun blev færdiguddannet som laborant i 1980. Hun har også taget teknikeruddannelsen, som hun blev færdig med i 1985. Hun blev i 2000 ansat i Novo Nordisk og herefter fra 2002 i Novozymes. Hun blev valgt som tillidsrepræsentant i 2012 og blev i 2015 formand for laborantklubben. Siden 2021 har hun desuden været medarbejderrepræsentant i bestyrelsen i Novozymes. Hendes titel er laborant og Laborant Technician.
Laborantklubben har eksisteret i ca. 50 år og blev først opsplittet mellem laboranter i Novo Nordisk og laboranter i Novozymes i 2011. 85 % af Novozymes laboranter er medlemmer af HK. Hun ved ikke s. 46om og hvor de øvrige 15 % er organiseret, men muligvis i gule fagforeninger. Der er tre tillidsrepræsentanter for laboranterne. Der er i Novozymes også bl.a. en håndværkerklub, en teknikerklub og en klub for de administrative medarbejdere. Der er ti tillidsrepræsentanter i hele Novozymes og en fælles formand for alle. Håndværkere, operatører og de administrative funktionærer har hver deres egen lønaftale, mens laborantklubben og teknikerklubben har en fælles lønaftale.
En lang række lokalaftaler er også fælles for laboranter og teknikere, fordi Novo i sin tid insisterede på, at disse aftaler skulle være fælles, og Novozymes har ikke siden villet opdele aftalerne i særskilte aftaler for laboranter og teknikere. Det indebærer også, at laborantklubben og teknikerklubben tidligere har forhandlet løn og ansættelsesvilkår i fællesskab. Efter at denne sag om ligeløn er rejst, har teknikergruppen afvist at forhandle løn sammen med laboranterne. Teknikerne er ikke glade for sagen om ligeløn. De er bekymrede for, hvilke konsekvenser sagen kan få for dem, og om det kan komme til at betyde, at de vil stå stille lønmæssigt. Og der er ikke teknikere, der vil stille op for laboranterne.
Med hensyn til laborantgruppen består den hovedsageligt af personer, der er uddannet som laboranter eller som bioteknikere. Teknikeruddannelsen som procesteknolog svarer på mange punkter til laboranternes uddannelse. Afgrænsningen af teknikerne over for håndværkergruppen sker groft sagt ud fra størrelsen af det anvendte værktøj – teknikere bruger normalt kun små værktøjer, mens arbejde med større værktøjer varetages af håndværkere.
Produktionen i Novozymes er tilrettelagt således, at processen starter i laboratorierne i Lyngby, hvor der er ansat laboranter, men ikke teknikere. Laboratorieprodukterne går videre til Afdeling 1 i Bagsværd. Her gror man produkterne, renser dem op og koncentrerer dem og arbejder med mængder i centiliter. Derefter går produkterne videre til Afdeling 5, hvor man opskalerer mængden af et produkt ved en gæring og en rensning med henblik på udvikling til fremstilling af et færdigt produkt. Teknikere tager sig af gæring og oprensning, men der er også laboranter og kemikere i arbejdsprocessen. Herefter fortsætter udviklingsprocessen i Afdeling 6 i Bagsværd. Produktionen ligger bl.a. i s. 47Kalundborg. I Kalundborg Afdeling 7 er der ikke ansat laboranter, men otte teknikere, der bl.a. gennemfører produktionsprocessen og kallibrerer udstyret, og 82 operatører. De beskrevne afdelinger laver samme enhedsoperationer, blot i forskellig skala med forskelligt udstyr.
Arbejdet med at fremstille enzymer indebærer en sundhedsmæssig risiko, bl.a. i form af, at de ansatte kan udvikle allergi, f.eks. over for enzymstøv. Man kender ikke i dag alle virkninger af de stoffer, der arbejdes med. De ansatte bliver forud for ansættelsen screenet for deres allerginiveau, og der er også årlige helbredskontroller. Helbredsmæssige gener løses i nogle tilfælde ved at flytte de ansatte til andet arbejde. Arbejdet foregår i vidt omfang under anvendelse af beskyttelsesudstyr, og laboranter arbejder med stoffer både i sikkerhedsklasse 1 og sikkerhedsklasse 2. Hun ved ikke, om laboranter undervises mere i sikkerhed end teknikere.
Lønfastsættelse for de ansatte i Novozymes sker en gang om året, hvor der forhandles en ramme, der skal udmøntes i en lønregulering for de enkelte ansatte. Når rammen er fastsat, udmønter ledelsen lokalt, hvilke individuelle lønstigninger der kan gives. Dette er laborantklubben ikke inde over. Hun får oplysninger om laboranternes lønninger, men hun får ikke oplysninger om lønnen for teknikerne.
Der er i Novozymes fastsat ”Retningslinjer ved lønregulering og bonustildeling”, hvorefter ledere, dvs. teamledere eller afdelingsledere, ved lønregulering bl.a. skal se på medarbejdernes performance, udvikling, kompetencer og lønniveau i forhold til markedsniveau. Der er ikke tale om en forhandling med de enkelte medarbejdere om lønreguleringen. Medarbejderne får en seddel i hånden om deres lønstigning.
Hun har rejst spørgsmålet om lønforskellen mellem laboranter og teknikere, efter at hun blev formand for laborantklubben. Hun forsøgte at få en dialog med ledelsen og bad om en forklaring på lønforskellen på ca. 5.000 kr. Hun blev afvist af en ledelsesrepræsentant i 2016 med et svar om, at der ikke var noget at komme efter. Herefter gik hun til en chef i direktionen i HR, som sagde, at laboranterne måtte gå et spadestik dybere. Hun har ikke fået nogen fornuftig forklaring på, at der s. 48en lønforskel på 12 % mellem teknikere og laboranter, selv om de er på samme lønaftale. En opregulering af laboranternes løn til teknikerniveauet vil koste mindre end 1 % af Novozymes´ lønsum.
I 2017 fik hun både tal vedrørende laboranter og teknikere, men senere har Novozymes på grund af denne sag ikke givet hende de tal om ligeløn, som udarbejdes for teknikere. Tal fra 2007 om ligeløn viser i øvrigt, at der dengang kun var en lønforskel mellem teknikere og laboranter på ca. 700 kr.
Novozymes har i 2021 udleveret et bilag med detaljerede oplysninger om alle individuelle lønninger for teknikere og laboranter. En nærmere gennemgang af oplysningerne fra oversigten viste, at teknikerne har det højeste lønniveau, at laboranter og teknikere generelt ikke har samme lønniveau, og at der ikke er teknikere med lønninger i det laveste niveau. Novozymes har oplyst, at det skyldes, at markedslønnen for teknikere er højere end markedslønnen for laboranter.
Oplysningerne om den store lønforskel mellem teknikere og laboranter kom bag på hende.
Stillingsopslag vedrørende henholdsvis teknikere og laboranter viser, at der anvendes samme stillingsbeskrivelse for de to grupper – blot med den forskel, at teknikere arbejder med store kolber, mens laboranter arbejder med små kolber. Eksemplerne på stillingsopslag for ”Tekniker Recovery Development, Bagsværd” og ”Laborant, Product and Process Development, Bagsværd” for henholdsvis en tekniker og en laborant viser stort set samme stillingsbeskrivelse for de to stillinger.
Novozymes´ udnævnelse af medarbejdere sker for at fastholde dem ved at ændre deres titel. Udnævnelse er en anerkendelse, men medarbejdernes arbejde ændres ikke. Typisk medfører udnævnelse en lønforhøjelse på 1.000 kr. om måneden. Novozymes´ vejledning af 12. september 2018 om udnævnelse af laboranter og teknikere indeholder retningslinjer for udnævnelser. Kriterierne er angivet i niveau A, B og C. Kriterierne er ikke konkrete og målbare, men snarere elastik i metermål. Det er ikke gennemskueligt, hvorledes udnævnelser har betydning for lønfastsættelsen.
Det er en beslutning, der er truffet af HK’s advokater, at denne sag skal afgøres alene på grundlag af en sammenligning af lønningerne for ikke-udnævnte laboranter med ikke-udnævnte teknikere, og at gruppen af udnævnte teknikere og laboranter således ikke skal indgå i sagen.
5.2. B
B har forklaret bl.a., at han er leder af en afdeling, der har med generel arbejdsret og relationer til arbejdsmarkedets parter at gøre, i Novozymes og er partsrepræsentant i denne sag. Han har været ansat i Novozymes i 6 år og har ansvaret for kollektive aftaler og relationer. Han har også ansvaret for forhandlinger og lønaftaler med klubberne i Novozymes og med teamledere og vice presidents. Han er uddannet jurist.
Novozymes har i alt 40 funktionsområder i Danmark, hvoraf 13 har ansat teknikere og/eller laboranter. Funktionsområderne dækker over mange forskellige opgaver og arbejdsprocesser. På forskningsområdet udvikles nye produkter, mens produktionen står for fremstillingen af produkter, som Novozymes har produceret ofte gennem mange år, og nyudviklede produkter. HK’s fremstilling af alle afdelinger som et led i en produktion, der opskaleres led for led, er en forsimpling.
Laboranterne i Novozymes er oftest laborantuddannede (285 af de 398 laboranter, svarende til 71 %), men de kan have en anden baggrund, f.eks. som bioanalytikere (7 %). Laboranterne udfører i de forskellige afdelinger forskellige elementer i arbejdet, men er oftest beskæftiget med kvalitetssikring.
Teknikergruppen har en større spredning i deres uddannelsesbaggrund, og der er ikke tale om en homogen gruppe. Mange har erfaring fra industri og produktion. Der er også tidligere håndværkere, mens andre har en helt anden baggrund. Det illustreres også af de fire teknikere, der er ansat i KA Afdeling 8, som beskæftiger sig med etablering af nye tekniske anlæg, og som efter Novozymes´ opfattelse burde udgå af sagen som helt atypiske i forhold til de øvrige teknikere. Teknikerne er formentlig oftest organiseret i Teknisk Landsforbund eller i 3F.
De udnævnte laboranter og udnævnte teknikere er udeladt af sagen. Det giver et skævt billede at sammenligne ikke-udnævnte laboranter og ikke-udnævnte teknikere, bl.a. fordi der for teknikerne er en tradition for færre udnævnte, mens der er langt flere udnævnte blandt laboranterne. Når man således udskiller de højstlønnede udnævnte laboranter, bliver lønniveauet for de ikke-udnævnte laboranter lavere, mens der udskilles færre af de højstlønnede teknikere af sagen.
Ved fastsættelse af lønniveauet i Novozymes anvender de data bl.a. vedrørende deres egne ansatte, fra Danmarks Statistik og fra forbundene mv., herunder de allerede ansatte næsten 400 laboranter. De stiller også ved ansættelser spørgsmål til ansøgerne om, hvad de forventer i løn, ligesom de spørger ansatte, der forlader Novozymes, om dette skyldes lønnen. Det giver et stærkt grundlag for at fastsætte det rette lønniveau, som er baseret på, at man skal følge med markedet, så niveauet stemmer med, hvad ansøgerne kan forvente. De skal finde det sweet spot, hvor lønniveauet kan tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere, og samtidig ikke fastsætte lønnen så højt, at Novozymes ikke er konkurrencedygtig.
Den løbende lønregulering sker ved en årlig forhandling af en lønpulje med tillidsrepræsentanterne. Lønpuljen beregnes for hele virksomheden globalt og for de enkelte lande og fastsættes bl.a. under hensyn til inflation og andre økonomiske faktorer. Normalt ender dette med en pulje, der er nogenlunde ens for alle grupper af ansatte, f.eks. 2 %.
Det er lederne i Novozymes, der fordeler puljen på de enkelte medarbejdere efter retningslinjerne for lønregulering og bonustildeling. Fordelingen sker normalt med en generel lønforhøjelse for de medarbejdere, der har gjort en god og stabil indsats, og med særlige lønstigninger til medarbejdere, der har gjort det særlig godt og eventuelt er i karriere. Lønnen til den enkelte medarbejder afspejler også, om medarbejderen har opfyldt de personlige mål, der opstilles for den enkelte, så det ikke kommer som en overraskelse, hvad medarbejderen får eller ikke får i den årlige lønregulering. Der kan f.eks. være tale om en fordeling af en pulje på 2 %, således at 1,7 % går til en generel lønregulering, og 0,3 % til særlige lønstigninger. De holder også ved fordelingen øje med, at der skal være ligeløn i virksomheden.
SMETA, som bl.a. undersøger virksomhedens arbejdsmiljø, tjekker også, om virksomheden overholder sin lønpolitik. Det sker ved en undersøgelse over 3-4 dage. Systemet for lønfastsættelse er meget transparant, næsten som standardløn, og det kan gennemskues, hvordan man som ansat kan påvirke sin løn.
Laboranter og teknikere har en fælles lønaftale fra 1998. Hensigten var at opnå en forenkling, idet det er nemmere at administrere en fælles aftale f.eks. sådan, at en aftale om tilkald kan anvendes for både laboranter og teknikere. Før den fælles lønaftale blev indgået i 1998, var der en lønforskel mellem de to grupper på 8,7 %. Det vidste parterne, da aftalen blev indgået. Tal fra 2001 viser en lønforskel på 8,1 %. I disse tal indgår også de udnævnte laboranter og teknikere.
Han har deltaget i samtalerne med laboranterne om ligeløn siden han blev ansat i 2018. Han holdt bl.a. møder med A. Han fornemmede, at en fælles årlig ligelønsstatistik for laboranter og teknikere ville blive brugt mod Novozymes. De gav derfor for 2018 og frem kun laboranternes tal vedrørende ligeløn til laboranterne og teknikernes tal vedrørende ligeløn til teknikerne. Kommentarerne til tallene om ligeløn i oversigten fra 2017, hvorefter Novozymes aflønner laboranter og teknikere i overensstemmelse med markedet, og hvorefter laboranter og teknikere i Novozymes har henholdsvis et løntal på 105-106 og på 104-105, blev givet som følge af spørgsmålene fra A. Disse løntal er angivet i forhold til en markedsløn på 100 og viser, at Novozymes lønner højere end markedet for at tiltrække og fastholde de bedste arbejdstagere.
Den besigtigelse, som er gennemført for voldgiftsretten, viser meget tydeligt, at laboranter og teknikere udfører forskelligt arbejde, og at de to grupper ikke er sammenlignelige i forhold til ligeløn til kvinder og mænd. Teknikere arbejder meget selvstændigt. De skal kunne forstå udstyret og skal kunne tilkaldes, hvis der opstår problemer. De har ofte meget speciel viden om de enkelte procesapparater som f.eks., hvordan man regulerer en ventil på en tank med kogende masse. Laboranternes arbejde er meget forskelligt fra teknikernes. En hane på en pipette er ikke det samme som en ventil på en tank.
5.3. C
C har forklaret bl.a., at han arbejder som manager i HR-afdelingen hos Novozymes. Han har at gøre med HR-data og med HR-it-systemet. Hans arbejde omfatter løn og bonus i Danmark og globalt. Han blev ansat i Novozymes i oktober 2005. Han er uddannet økonom.
Efter hans opfattelse vil det koste Novozymes 24 mio. kr. om året, hvis HK vinder denne sag.
Han har siden 2010 udarbejdet en kønsopdelt lønstatistik for hver enkelt medarbejdergruppe hos Novozymes, hvor der er mindst 10 personer, sådan som arbejdsgiverne skal efter loven om ligeløn til mænd og kvinder. Fra 2011 blev den kønsopdelte lønstatistik mere summarisk svarende til de oversigter, der er fremlagt i sagen.
I de første år blev den kønsopdelte lønstatistik gennemgået på et fælles møde, hvor både laborantgruppen og teknikergruppen var repræsenteret. Lønstatistikken omfattede en sammenligning af løn for mænd og kvinder i hver gruppe. Der blev således ikke udarbejdet en sammenligning af lønnen grupperne imellem. I 2017 begyndte laborantgruppen imidlertid at interessere sig for en sådan tværgående sammenligning. Novozymes ønskede ikke at udarbejde en tværgående lønstatistik, fordi det ikke er relevant at sammenligne laboranter med teknikere. Fra 2018 ophørte Novozymes med at afholde et fælles møde med laborantgruppen og teknikergruppen vedrørende den kønsopdelte lønstatistik. Baggrunden var dels et ønske fra grupperne, dels at Novozymes ikke længere mente, at der var behov for at holde et fællesmøde. Statistikken blev herefter gennemgået på et møde for hver gruppe, og det sker også i dag.
Som det fremgår af den fremlagte kønsopdelte lønstatistik for 2017, er laborantgruppen opdelt i tre klasser. Klasse 1 omfatter de ikke-udnævnte laboranter. Klasse 2 og 3 omfatter de udnævnte laboranter, idet klasse 3 vedrører de såkaldte associate scientists. I 2017 var lønforskellen mellem mandlige og kvindelige laboranter i Novozymes på 2,1 % i mændenes favør. På markedet generelt var lønforskellen 6,8 % i mændenes favør. Der har været fokus på at elimis. 53nere lønforskellen i Novozymes, og det er også lykkedes. Aktuelt er der nærmest ingen lønforskel mellem mandlige og kvindelige laboranter hos Novozymes, idet forskellen er 0,1 % i kvindernes favør.
I 2017 var lønforskellen mellem mænd og kvinder i teknikergruppen på 4,7 % i mændenes favør, og i 2021 var forskellen på 5,6 % i mændenes favør. Forskellen skyldes ikke forskelsbehandling af kvinder, men andre forhold. Der er relativt få kvindelige teknikere, og de har i gennemsnit 4 års kortere anciennitet end mændene.
Lønudviklingen for de to grupper var næsten ens i perioden fra 2010-2016. Teknikergruppen har fået en lønstigning på 10,3 %, mens laborantgruppen har fået en lønstigning på 10,2 %.
Han har ultimo 2021 trukket oplysninger om løn mv. fra personalesystemet vedrørende samtlige laboranter og teknikere i Novozymes. Alle medarbejdere er registreret i personalesystemet.
Laborantarbejdet på Novozymes omfattes af Disco-kode 3111 (teknikerarbejde inden for kemisk, fysisk biologisk og bioteknologisk videnskab). Specifikt laborantarbejde har underkode 311110. Teknikergruppen hos Novozymes omfattes af flere Disco-koder, nemlig kode 3116 (teknikerarbejde inden for det kemiske område), 3119 (andet teknikerarbejde inden for fysisk videnskab og ingeniørvirksomhed), 3139 (andet teknisk kontrolarbejde inden for processtyring) og 3141 (teknikerarbejde inden for biovidenskab - undtagen medicinsk område). Baggrunden er, at teknikergruppen er mere uhomogen end laborantgruppen, idet arbejdet er forskelligt afhængigt af, i hvilken afdeling det udføres. F.eks. arbejder nogle teknikere i produktionen, nogle i Pilot-afdelingen, mens andre teknikere er testbagere i forskningsenheden.
Han har udarbejdet en grafisk fremstilling af sammenhængen mellem uddannelsesanciennitet, løn og indplacering i virksomheden fordelt på laborantområder med mere end 10 laboranter og på teknikerområder med mere end 10 teknikere. Fremstillingen viser, at laborantgruppen er pænt varieret alt efter, hvor arbejdet udføres. Laborantgruppen er ikke homogen. Der s. 54er også en pæn lønspredning. Der er en stor forskel på udnævnelser i laborantgruppen afhængig af, hvilket område der arbejdes i. I kvalitetsafdelingen er mere end 70 % udnævnte. I forskningsenheden er 60-70 % udnævnte. På teknikerområdet er der to store hovedområder (EMA Operations med knap 90 teknikere og Product & Process Development med 50 teknikere). Figuren viser, at der er nogen lønspredning afhængig af, hvor teknikerne arbejder.
Han har lavet en beregning af månedslønnen fordelt på teknikere og laboranter i afdelingen for Product & Process Development. Beregningen omfatter 84 medarbejdere og viser, at lønforskellen mellem laboranter og teknikere er på 6,3 % i teknikernes favør. Da arbejdsopgaverne i afdelingen er forskellige, er sammenligningen ikke retvisende. Hertil kommer, at der er stor spredning i anciennitet, og det påvirker statistikken. Hvis f.eks. der ansættes nye laboranter med kort anciennitet, vil det påvirke lønforskellen i kvindernes disfavør.
For at opnå en grad af sammenlignelighed er det nødvendigt at gå helt ned på underafdelingsniveau i Product & Process Development. Problemet er imidlertid, at grupperne er så små, at resultaterne ikke bliver pålidelige. Løngennemsnittet og dermed lønforskellen er meget påvirket af den enkelte laborant eller tekniker i gruppen. En ældre højt placeret tekniker påvirker løngennemsnittet markant. Tilsvarende gælder en ny laborant med kort anciennitet.
Der udnævnes mange flere laboranter end teknikere. I 2021 var 57 % af laboranterne ikke udnævnt, mens ikke-udnævnte teknikere udgjorde 77 %. Lønforskellen mellem ikke-udnævnte laboranter og ikke-udnævnte teknikere var 13 % i laboranternes disfavør ifølge hans beregninger. Når udnævnelsesgraden er så forskellig, giver det ikke mening at sammenligne ikke-udnævnte laboranter med ikke-udnævnte teknikere. Hvis man tager højde for, at flere laboranter end teknikere udnævnes, og for begge grupper antager, at procenten af ikke-udnævnte udgør 57, vil lønforskellen blive reduceret til 9,5 % i de ikke-udnævnte laboranters disfavør ifølge hans beregninger.
Hvis klager får medhold, vil det ifølge hans beregninger medføre, at hele laborantgruppen vil få en lønstigning på 2,7 %.
Lønforskellen mellem laborantgruppen og teknikergruppen hos Novozymes er 8,7 % i laborantgruppens disfavør. Denne lønforskel afspejler grundlæggende markedsforholdene her i landet, hvor lønforskellen (ud fra landsgennemsnittet) udgør 16 % i laborantgruppens disfavør. Forskellen tyder på, at teknikerne hos Novozymes bliver underbetalt. Hans beregninger viser da også, at der er flere teknikere end laboranter, som forlader Novozymes, således at det er vanskeligere at fastholde teknikerne end laboranterne. Der er med andre ord en skarpere konkurrence i at rekruttere og fastholde teknikere end laboranter.
Klagers beregninger over lønforskellen er baseret på en sammenligning mellem alle laboranter og alle teknikere. Denne sammenligning er ikke relevant. Grupperne er langt fra hinanden. I klagers beregninger er lønforskellen mellem alle laboranter og alle teknikere opgjort til 9,48 % i laboranternes disfavør. I hans beregninger er lønforskellen som nævnt opgjort til 8,7 % i laboranternes disfavør. Forskellen mellem klagers og hans beregninger er begrundet i, at datagrundlaget er lidt anderledes. Den ene beregning er baseret på lønnen i november 2021, mens den anden beregning er baseret på lønnen i december 2021.
5.4. D
D har forklaret bl.a., at han er studieleder på Sjællands Erhvervsakademi i Roskilde for laborantuddannelsen, der udbydes i Roskilde og Slagelse. Han har også erfaring med procesteknologuddannelsen, som han har været studieleder på siden 2013. Han har været med til at formulere kravene til procesteknologiuddannelsen. I april 2023 blev en anden person studieleder på procesteknologuddannelsen.
I bekendtgørelsen om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser anvendes udtrykket ECTS-points. Dette er en fælles europæisk betegnelse for et studies arbejdsmængde. 60 ECTS-points svarer til 1 års fuldtidsstudium. Procesteknologuddannelsen er normeret til 120 ECTS-points svarende til 2 års studier. Laborantuddannelsen er normeret til 150 ECTS-points svarende til 2,5 års studier.
Der er to eller tre måder at opfylde adgangskravet til laborantuddannelsen og procesteknologuddannelsen. Man kan blive optaget, hvis man har en studentereksamen med matematik og kemi på C-niveau. På procesteknologuddannelsen, men ikke laborantuddannelsen, kan man også blive optaget, hvis man har en relevant håndværksmæssig baggrund eller erhvervsuddannelse f.eks. som slagter, gastronom/kok, mejerist eller procesoperatør. Endelig kan man blive optaget på begge uddannelser, hvis man har en erhvervsuddannelse på mindst 3 år med matematik og kemi på C-niveau.
Både laborantuddannelsen og procesteknologuddannelsen er erhvervsakademiuddannelser på niveau 5, som er kvalifikationsrammen for videregående uddannelser. Bacheloruddannelsen er på niveau 6, mens kandidatuddannelsen er på niveau 7.
I bilag 1, afsnit C, til bekendtgørelsen om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er uddannelsen som laborant og procesteknolog nærmere beskrevet.
Laborantuddannelsen er meget praktisk. Alle udbydere har et laboratorium, hvor halvdelen af undervisningen foregår. Analysearbejdet er udgangspunktet for undervisningen. Teorien bruges til at sikre, at de studerende forstår analysearbejdet i laboratoriet. I praksis efter endt uddannelse arbejder laboranter og kemikere i par, men det er noget, som man må spørge de enkelte arbejdsgivere nærmere om. Det er lidt af et håndværk at være laborant.
På procesteknologuddannelsen er det første semester fælles. Først herefter vælger de studerende en af de retninger, som de ønsker at specialisere sig i (ernæringsteknologi, fødevareteknologi, mejeriteknologi og procesteknologi). På det fælles semester lærer de studerende om hygiejne og mikrobiologi. Under studiet stiftes der også bekendtskab med fermentering (gæring), men det er kun på få uddannelsessteder, at de studerende beskæftiger sig med proteinoprensning. Der arbejdes med procesudstyr. Udbyderne har pilotanlæg, som de studerende arbejder med.
Pilotanlæg er anlæg, som er mindre end produktionsanlæggene. Pilotanlæg bruges til produktudvikling eller til optimering. Inden for branchen arbejder man med forskellige skalaer. Produktionsanlæg er i den store skala, mens pilotanlæg er i en mindre skala. Niveauet under pilotskalaen er laboratorieskalaen, hvor arbejdet med at analysere og måle foregår på et bord. Fermentering (gæring) kan foregå i små skalaer og i store skalaer. Proteinoprensning kan laves i små skalaer og i kæmpestore skalaer. Det kræver forskellige uddannelser at arbejde med små skalaer og store skalaer.
På laborantuddannelsen er der meget fokus på arbejdsmiljø og håndtering af farlige stoffer. Man lærer, hvornår man skal bruge personlige værnemidler, og hvordan man skal håndtere giftige stoffer, f.eks. kræftfremkaldende stoffer.
På procesteknologuddannelsen er der ikke så meget fokus på farlige stoffer, idet man selvsagt skal passe på, når man anvender rengøringsmidler, der kan indeholde giftige stoffer. I undervisningen vælges bevidst ufarlige bakterier, så der ikke sker nogen skade, hvis noget går galt. På grund af de store mængder, der arbejdes med, vil skaden kunne blive meget stor, hvis der blev arbejdet med giftige bakterier.
På procesteknologuddannelsen er kønsfordelingen nogenlunde 50/50. På laborantuddannelsen er der en overvægt af kvinder.
Laborantuddannelsen og procesteknologuddannelsen er ikke den samme uddannelse; det er søsteruddannelser. Laboranter uddannes til at arbejde i laboratorier, mens procesteknologer uddannes til at arbejde med pilotanlæg eller i produktionen. I begge uddannelser har man fag som bioteknologi, kemi, mikrobiologi og hygiejne, men laboranter og procesteknologer kan ikke substituere hinanden umiddelbart efter endt uddannelse. Laboranter og procesteknologer konkurrerer endvidere ikke ret meget med hinanden om jobs. Laboranter hører til i laboratoriet, hvor de skal sikre valide resultater og foretage målinger. Procesteknologer har til opgave at få en proces til at køre eller at optimere en proces.
5.5. E
E har forklaret bl.a., at hun var færdiguddannet som laborant i 1999 og blev ansat i Novozymes i 2006. Her var hun ansat i forskellige afdelinger, indtil hun i 2017 kom til Afdeling 5, hvor hun var ansat til udgangen af 2022. Hun var fra 2016 tillidsrepræsentant for laboranterne i Novozymes. Hun har siden 1. januar 2023 været ansat som faglig konsulent i Dansk Laborant-Forening i HK Privat.
Under sin ansættelse i Novozymes har hun beskæftiget sig meget med uddannelse og har endvidere siddet i et uddannelsesudvalg, der var ansvarlig for laborantuddannelsen og tidligere tillige for uddannelsen i procesteknologi. De to uddannelser blev således behandlet i samme udvalg og er da også beskrevet i samme afsnit i bilag 1 til bekendtgørelsen om erhvervsakademiuddannelser, nemlig i afsnit C om det bio- og laboratorietekniske område.
Beskrivelserne af de to uddannelser i bilag 1 matcher det arbejde, som udføres af henholdsvis laboranter og procesteknologer i Novozymes. Der er tale om to forskellige uddannelser, men en række fagelementer er de samme. Det gælder f.eks. den del af uddannelsen, der omfatter bioteknologi og drift. For de teknikere, der er ansat i Novozymes, gælder, at det er arbejdet i Novozymes, der bestemmer, hvad de skal lave, således at de oplæres til dette arbejde. Hun har ikke deltaget i oplæring af teknikere.
Fra sit arbejde i HK Privat ved hun, at der for laboranter efter en opgørelse pr. 31. december 2023 er en ledighedsprocent på 1,6 % og i hovedstadsområdet en ledighedsprocent på 1,0 %, hvilket anses for at være fuld beskæftigelse. Der er stor efterspørgsel efter laboranter, og det er svært at få besat alle stillinger. HK’s opgørelser viser også, at der fra 2022 til 2023 er sket den ændring, at laboranter skifter job oftere end for et år siden. Der er en større medarbejderomsætning.
5.6. F
F har forklaret bl.a., at hun blev færdiguddannet som laborant i 2000. Hun blev i 2007 ansat i Novozymes, hvor hun nu har været ansat i 16 år. Hun arbejder i Afdeling 9 i Lyngby med grundforskning i et traditionelt laboratoriemiljø. Hendes arbejdstid, der ligger fra 8-16 mandag til fredag, deles ligeligt s. 59mellem laboratoriearbejde og dokumentationsarbejde. Hun er desuden arbejdsmiljørepræsentant og bruger ca. 20 % af sin arbejdstid herpå.
Hun er udnævnt, og da det skete, fik hun mere ansvar. Udnævnte laboranter forventes at arbejde mere selvstændigt end ikke-udnævnte og skal også være rollemodeller. Der er ikke teknikere involveret i hendes arbejde.
Afdeling 9 er den afdeling i Novozymes, hvor man starter alle nye produkter – altså det første led i udviklingsprocessen af et nyt enzym. De tager udgangspunkt i svampe og bakterier – f.eks. en svampeplet på en kartoffel – og finder ud af, om disse kan indgå i en produktion i Novozymes.
Arbejdet udføres eventuelt for en kunde, som ønsker at få løst et problem, f.eks. at få en mere miljørigtig eller effektiv version af et middel, der skal afrense fedtpletter. Sådanne henvendelser til kundeafdelingen kan give anledning til et projekt, der bliver til i projektgruppen, og som tildeles en kemiker i hendes afdeling. Kemikeren vælger, hvorfra man skal forsøge at klone nye produkter, og hun får herefter tildelt sit arbejde hermed af en kemiker. Det sker f.eks. ved et formøde, hvor de taler om målet med projektet, og hun får derefter frie tøjler til at løse sin opgave. Hun sparrer med kemikeren, hvis hun herunder løber ind i problemer. De opstiller benchmarks og bestemmer, hvad produktet skal kunne, eventuelt efter sammenligning med et eksisterende produkt. De vælger det materiale, hvorfra der skal klones, ud fra deres erfaring og ofte fra naturen. De har også skuffeprojekter, hvor de selv får en god ide, som de måske arbejder videre med.
De arbejder i en målestok fra få mikroliter og op til 5 liter. De laver ofte en række versioner af det samme produkt, f.eks. 200 prøver, hvor de vælger de bedste. Deres produkter sendes videre til oprensningsafdelingen, som oprenser deres produkter, hvorefter de får dem retur. De bruger robotter, der kan effektivisere arbejdet, der ellers må udføres manuelt. Robotter kan ikke erstatte laboranterne, men kan hjælpe dem i arbejdet ved at udføre det hurtigere. Der er ikke sket fyringer som følge af den øgede anvendelse af robotter.
Hun arbejder ikke meget efter SOP’er (Standard Operation Procedures), men anvender en protokol. Hun ved normalt selv, hvordan hun skal tilpasse en proces for at få resultater. Hun kan også få tildelt arbejde fra en kemiker f.eks. med at finde manglende led i en DNA-streng, hvor hun skal læse litteratur og artikler mv. Hun har i den forbindelse et tæt samarbejde med en kemiker. En kemiker kunne i princippet udføre hendes arbejde, men kemikere er ikke så trænede i at arbejde i laboratoriet og roder mere end laboranter. Når de har resultater, afrapporterer enten kemikeren eller hun til projektgruppen. Deres materialer sendes herefter videre til Afdeling 1 i Bagsværd, hvor de er bedre til at vækste produktet.
Arbejdsmiljø er højt prioriteret. Alle ansatte, der skifter fra en afdeling til en anden, skal ved skiftet havde et intro-kursus til, hvorledes man i arbejdet skal tage hensyn til arbejdsmiljøet. Alle laboranter skal endvidere læse information om de kemikalier, som de arbejder med, og hvordan man skal arbejde med dem med hensyn til beskyttelse, f.eks. anvendelse af stinkskabe mv.
5.7. G
G har forklaret bl.a., at hun er laborant i Novozymes’ forskningsafdeling 10 i Lyngby. Hun har en baggrund som butiksslagter og er uddannet procesteknolog. Hun har været ansat hos Novozymes i 12 år, de første 5 år som tekniker. Uddannelsen til procesteknolog tog 2 år, og hun var herefter et halvt år i praktik som tekniker hos Novozymes. Hun blev fulgt af en kollega i starten. På grund af kemikalieallergi måtte hun efter 5 år flytte til anden beskæftigelse og overgik til arbejde som laborant.
Som tekniker arbejdede hun i skiftehold i pilotafdelingerne 11 og 12, Afdeling 5. Når hun mødte ind om morgenen, lå der en seddel med den produktionsopgave, hun skulle udføre, og med angivelse af nummeret på den batch, som skulle køres (produceres). Hun havde selv ikke nærmere kendskab til produktet. En produktionsproces varede typisk 2-3 dage. Man sendte løbende prøver fra produktionen til en laborant. Det skete for at kontrollere at alt var, som det skulle være, så eventuelle fejl kunne blive korrigeret. Som tekniker havde hun ringe indflydelse på arbejdsopgavernes udførelse. Hun kunne godt afprøve forskellige metoder i produktionsprocessen, men hun kunne ikke ændre på opgaven.
Som laborant arbejder hun mandag-fredag, primært kl. 8-16 (med fleks). I hendes afdeling beskæftiger man sig med at berige fødevarer. Det er en ren forskningsafdeling, hvor man udfører forsøg og opbygger erfaring. Hun indgår i et samarbejde med kemikere, som fordeler arbejdsopgaverne til laboranterne. Hun planlægger selv sit arbejde og taler med en kemiker, hvis det ønskede resultat ikke opnås. Efterhånden får man som laborant mere erfaring og kan arbejde mere selvstændigt. Hun vil beskrive sit arbejde som laborant som ret selvstændigt. Hun er som laborant ikke udnævnt.
Det er hendes opfattelse, at arbejdet som laborant er farligere end arbejdet som tekniker. Man får som laborant, men ikke som tekniker, en god undervisning og instruktion i håndtering af farligt stof.
Da hun kom fra stillingen som slagter til stillingen som tekniker, gik hun ned i løn. Først efter ca. 7 år hos Novozymes kom hun op på den løn, hun fik som slagter på ca. 35.000 kr. pr. måned. Hun bevarede sin løn, da hun overgik fra at være tekniker til at være laborant.
5.8. H
H har forklaret bl.a., at han er leder (director) af Afdeling 13 under Research & Development hos Novozymes. Han kom til Novozymes i 2006. Han blev afdelingsleder i 2008 og har haft den nuværende lederstilling siden 2012. Han har ca. 60 medarbejdere under sig. De er fordelt på tre afdelinger, en computerafdeling og to laboratorieafdelinger. I de to laboratorieafdelinger er der beskæftiget i alt ca. 20 laboranter, ca. 10 i hver afdeling. Af de ca. 20 laboranter er to mænd. Den ene laboratorieafdeling udfører fortrinsvis molekylærbiologiopgaver, mens den anden fortrinsvis beskæftiger sig med screening og tests. Inden for hver af de to laboratorieafdelinger er arbejdet ret ensartet, og de to afdelingers opgaver er beslægtet.
Afdelingerne beskæftiger sig med af finde ud af, hvilke enzymer der kan anvendes til bestemte projekter, og hvordan man kan optimere og forbedre. Der er tale om den tidlige, undersøgende fase. Afdelingerne beskæftiger også akademikere (kemikere). Kemikerne har ansvaret for projekterne og tilrettelægger arbejdet for laboranterne, som står for udførelsen. Tilrettelæggelsen sker eventuelt i s. 62sparring med laboranterne. Som laborant arbejder man i et laboratorium med stoffer i små volumener. Man udfører både manuelt arbejde med pipetter mv. og anvender robotter.
Laborantarbejdet er i stigende omfang blevet automatiseret ved brug af robotter. Dette har medført, at man kan klare sig med færre laboranter, og der er derfor laborantstillinger, som ikke er blevet genbesat. Men automatiseringen giver også laboranterne mere tid til arbejdet med projekterne. Laborantarbejdet adskiller sig fra kemikerarbejdet bl.a. ved, at kemikerne designer eksperimenterne, hvorefter laboranterne udfører dem og får biologisk materiale ud som resultat af dem. Herefter vurderer kemikeren resultatet, og hvis resultatet er brugbart, bringer kemikeren det videre til en projektgruppe.
Hos ham tager man meget gerne laborantelever ind, så de kender virksomheden, når de skal fortsætte som laboranter. Ansætter man en laborant med laborantuddannelse, som ikke har været elev i virksomheden, kræves der en oplæring på 1/2 – 1 år. Laboranterne arbejder i almindelig dagtid med fleks.
Af de ca. 20 laboranter er seks ikke udnævnt. De laboranter, som bliver udnævnt, er typisk personer, som har ydet en god og selvstændig arbejdsindsats og som kan arbejde med større ansvar. Kernen i arbejdet er det samme efter udnævnelse, men med større selvstændighed.
Der er lønfastsættelse en gang om året. HR udmelder rammerne for de forskellige medarbejdergrupper. Hans tre afdelingsledere fremkommer herefter med oplæg til lønreguleringen for de enkelte medarbejdere til hans godkendelse. Lønreguleringen sker på baggrund af performance. Der gennemføres årlige og halvårlige evalueringssamtaler med medarbejderne. Ofte sker lønreguleringen på den måde, at en vis del af puljen fordeles generelt uden hensyn til performance, mens en anden del fordeles efter performance. Lønnen forhandles ikke med de enkelte medarbejdere. Man følger Novozymes´ ”Retningslinjer ved lønregulering og bonustildeling”.
5.9. J
J har forklaret bl.a., at hun er laborant og blev færdiguddannet for 40 år siden. Hun har været ansat i Novo Nordisk og senere i Novozymes i ca. 38 år og arbejder i Afdeling 1, Research & Development, underafdeling 14. Hun er udnævnt.
Afdelingen er en udviklingsafdeling, som yder støtte til den afdeling, som beskæftiger sig med stammekonstruktion. De arbejder i agile teams bestående af laboranter og kemikere med forsøgsprojekter. Kemikerne opstiller projektmål og forsøgsplaner, og laboranterne planlægger og udfører den praktiske del af forsøgene og foretager dokumentation af data. Der er ikke ansat teknikere i afdelingen.
De får deres materiale fra forskningsafdelingen i Lyngby i form af DNA. Opgaven i hendes afdeling er sikre, at denne DNA kan producere enzymer i tilstrækkelige mængder til, at det eventuelt senere kan anvendes i en produktionsproces. De skal udvikle materialet og forbedre materialets produktion af enzymer. De kan herunder teste en lang række prøver af det samme materiale. Under deres forsøgsproces kan de sende de fremstillede enzymer til kvalitetskontrol i Q&C-afdelingen, som bl.a. tester, at enzymerne er sterile. Deres slutprodukt er en lille produktionsstamme, en lille ”fabrik”, der kan producere enzymer, i et lille rør. Disse rør sendes typisk videre til Afdeling 5 (Pilot), som skal teste, om produktionsstammen kan virke i en større størrelse og eventuelt senere i en egentlig produktion.
Hun arbejder bl.a. med en robot kaldet Pegasus, som anvendes til at lave en produktionsstamme. Robotten er udviklet af Novozymes i samarbejde med en anden virksomhed og bruges også andre steder i Novozymes. Pegasus-robotterne, som de har tre af, anvendes under gæringsprocessen og betjenes af laboranter, som er uddannet hertil af laboranter og teknikere fra Pilot. I stadiet forud for anvendelsen af Pegasus anvender de mikrotiter bakker, der er små gæringstanke i plastic med 96 rum. De anvender også en robot, Hamilton, som fylder materiale i mikrotiter bakkerne. Hun er superbruger for denne robot og står for den daglige pasning af robotten. Brugen af robotter indebærer også programmering, og dette varetages også i et vist omfang af laboranter. Hun har også kemikalieansvar og er ansvarlig for korrekt registrering, mærkning og brug af afdelingens kemikalier, således at sikkerhedskrav kan overholdes.
Der er som nævnt ikke ansat teknikere i afdelingen. Hun mener, at hun efter en oplæring godt kunne udføre arbejde i Afdeling 5, hvor det er teknikere, der står for at gennemføre gæring og rensning i den lidt større målestok. Bl.a. ville hun kunne betjene en Pegasus-robot, som også findes der.
Hun mener ikke, at lønfastsættelsen i Novozymes er klar og gennemskuelig, og hun ved ikke, hvad der skal til, før hun ville kunne stige i løn.
5.10. K
K har forklaret bl.a., at hun er chef for Afdeling 1, der består af fire underafdelinger med i alt godt 70 medarbejdere. Hun har en master i biokemi og PhD i molekylær biologi og genetik. Hun har været i Novozymes i 23 år.
I Afdeling 1 er der ansat lidt flere akademikere end laboranter.
Afdelingens hovedopgave er i overordnede træk at fremstille enzymer, som kan produceres i en så stor mængde, at det bliver kommercielt interessant for Novozymes. Processen består i at skabe enzymer i bakterier eller svampe. Mikroorganismerne gives næring, så de kan vokse. Samtidig hermed produceres enzymerne, som via molekylær biologi ”spyttes” ud (sekreteres) i gæringsvæsken, hvorefter de oprenses. Enzymerne analyseres og måles herefter i Pilot-afdelingen eller i Q&C-afdelingen.
Laboranterne står for den praktiske udførelse af laboratorieopgaver. Akademikernes opgave består i at udtænke det projekt, som skal udføres. Akademikerne kan også udføre de praktiske opgaver, som laboranterne laver, men akademikerne er ikke så erfarne i dette arbejde som laboranterne. Laboranternes opgave består endvidere i håndtering og opsamling af data.
Arbejdet i afdelingen er som nævnt fordelt på fire underafdelinger, men arbejdet foregår i teams på tværs af underafdelingerne, hvor de enkelte teams kan fungere som en helhed med forskellige kompetencer. Laborantarbejdet er forskelligt fra underafdeling til underafdeling. En s. 65af underafdelingerne fokuserer på automatisering. I denne afdeling arbejder J. Herudover arbejder laboranterne i molekylærafdelingen, i dataafdelingen og i fermentationsafdelingen (gæringsafdelingen). Også inden for den enkelte underafdeling er arbejdet forskelligt. Det skyldes, at nogle laboranter arbejder med svampe, mens andre arbejder med bakterier. Svampe og bakterier opfører sig ikke ens. Laboranterne er højt specialiserede.
Det er i princippet samme cyklus, som laboranterne gennemfører gang på gang. Men tingene opfører sig ikke altid, som man tror, og i den situation må laboranterne gøre noget andet. Laborantarbejdet i hendes afdeling er noget helt andet end det laborantarbejde, som udføres i Q&C-afdelingen. Molekylærbiologi er noget andet end analysearbejde.
I afdelingen vil de gerne indføre så megen automatisering som muligt. Det er en rejse, de er på. Automatisering har den virkning, at de kan køre med meget større mængder, at de kan standardisere processen, og at de kan undgå menneskelige fejl. På gæringssiden anvender de robotten Pegasus, som har medført kæmpe fremskridt. De bruger færre hænder, og antallet af laboranter er i dag mindre end tidligere. Reduktionen er ikke sket via afskedigelser, men ved, at ledige stillinger ikke er blevet genbesat. I afdelingen har de ikke så mange superbrugere, og der er kun to laboranter, som er superbrugere. Den ene er J, som er udnævnt laborant og særligt dygtig.
Det er ikke nogen udfordring at rekruttere laboranter. Det kræver en laborantuddannelse at få ansættelse som laborant i hendes afdeling. De har løbende elever i praktik, og det er navnlig fra eleverne, at de rekrutterer laboranterne. Det er en fordel, fordi eleverne kender til arbejdet, og fordi de kan se eleverne an. Når de rekrutterer laboranter ”fra gaden”, ser de på, om laboranterne har erfaring med molekylærbiologi eller gæring. De helt nyansatte laboranter skal også gennem en oplæringsproces, så de kan indgå i driften. Oplæringen tager 2-4 måneder, og der er tale om sidemandsoplæring.
Laboranterne arbejder efter protokoller og metoder. De arbejder ikke efter SOP’er, men i afdelingen forsøger de at standardisere arbejdet. Arbejdsprocessen er lidt mere ”loose”, fordi s. 66afdelingen er en del af forskningsenheden. Hvis noget går galt under arbejdet, laver de arbejdet om, og finder ud af, hvad grunden er til, at det gik galt.
I afdelingen er der 22 udnævnte laboranter, mens to laboranter ikke er udnævnt. Der er tale om en flok supererfarne laboranter, som er eksperter inden for deres kompetenceområde.
Det billede med en surdej, der vokser, som klager har tegnet, er meget forsimplet. Processen er meget mere kompleks. I hendes afdeling udfører de eksperimenter med henblik på at fremstille egnede enzymer, som kan blive til noget. Så laver de 100 ampuller, som sendes til Pilot med henblik på opskalering. Opskaleringen i Pilot og senere i produktionen i store mængder med noget helt andet udstyr kan ikke sammenlignes med en surdej, der vokser og bliver til rugbrød. Der bygges ikke blot videre.
Lønreguleringen foretages en gang om året på baggrund af performance. Lønreguleringen forhandles ikke. Performance vurderes med udgangspunkt i de mål, der er fastsat for det enkelte team og for den enkelte medarbejder. Performance vurderes midt på året og i slutningen af året. I den forbindelse har hendes afdelingsledere modtaget retningslinjer om lønreguleringen fra HR-afdelingen, således at vurderingen af performance kan blive så ensartet som muligt. Hendes afdelingsledere har i øvrigt 1:1 samtaler med deres medarbejdere en gang om måneden, hvor de bl.a. kan tale om, hvad der skal til for at stige i løn.
5.11. L
L har forklaret bl.a., at hun er ansat som laborant hos Novozymes i Afdeling 3 under Research & Development. Hun kom til Novozymes som praktikant i 2017 og blev udlært som laborant i 2018. Hun har været i sin nuværende afdeling i ca. 4 år. Hun er tillidsrepræsentant. Hun er som laborant ikke udnævnt.
Efter at hun blev udlært, arbejdede hun i en periode i Afdeling 3 med forskellige opgaver for en enkelt stor kunde, der bl.a. fremstiller og sælger vaskemidler. Det kunne f.eks. dreje sig om undersøgelser af, om vaskeenzymet kan fungere i de forskellige typer vand, som brugerne forsynes med i s. 67forskellige lande. De opgaver, hun udførte, var veldefinerede og beskrevet af kemikere. Hun var ny i denne periode og arbejdede derfor ikke så selvstændigt.
Efter arbejdet for den store kunde bestod hendes arbejde som laborant i at teste, om det resultat, en kunde ønskede med hensyn til et enzym, kunne opnås. Når man testede, havde man øje for, i hvilket eller hvilke lande produktet med enzymet skulle bruges. Skulle et vaskepulver f.eks. bruges i Vietnam, skulle man teste med vand, som havde den samme hårdhed mv., som blev leveret til brugerne i dette land, og man skulle teste med de vaskemaskiner, som blev anvendt der. Hvis ikke det ønskede resultat blev opnået med den sæbe, kunden fremstillede, kunne det komme på tale at drøfte med kunden, om sæbens ingredienser kunne ændres, så de sammen med enzymet blev til en sæbe med de ønskede egenskaber. Man testede i hendes afdeling også materiale, som ikke kom fra kunder, men f.eks. fra forskningsafdelingen i Lyngby. Hendes arbejde som laborant krævede kreativitet for at finde ud af, hvad der virkede.
Hun arbejder nu som laborant i Freshness under Afdeling 3. Man beskæftiger sig der med rensning af ikke synlige pletter og tilsmudsninger mv. på tøj mv., f.eks. pletter mv., der giver sig udslag i dårlig lugt (sure strømper og sved mv.). Det udviklede enzym virker sammen med sæben og fjerner pletten. Undertiden skal flere forskellige enzymer anvendes i en sæbe for at opnå det ønskede resultat, da en plet kan indeholde flere forskellige ingredienser. Man tester materiale fra forskningsafdelingen i Lyngby og afprøver det på tekstiler. Tests foregår i små skalaer og således ikke i en vaskemaskine. Man bruger robotter til arbejdet. Laboranten står for testen og programmerer robotten.
Arbejdet udføres i samarbejde med en kemiker, som beskriver arbejdsopgaven, hvorefter laboranten udfører den og udarbejder forsøgsplan. Kemikeren tager stilling til og udvælger, hvad der skal præsenteres for en eventuel kunde. Der er i et vist omfang udarbejdet SOP’er til brug for tilrettelæggelsen af arbejdet. Man arbejder i teams (laboranter og kemikere), som løbende holder møder. Det er et led i testen, at man også undersøger, hvordan enzymet opfører sig efter forløbet af nogen tid (hvad sker der f.eks. med enzymet i et vaskepulver, når det har stået på en butikshylde i 12 månes. 68der?). Efter et tilfredsstillende testresultat skal resultatet videre til Pilot, inden det sættes i produktion. Det kan tænkes, at man hos hende modtager materialet tilbage fra Pilot med henblik på udførelse af yderligere tests.
”Job Description for Research Associate in AR” passer på jobfunktionen for hende og de andre laboranter, hun arbejder med. Beskrivelsen passer også på en udnævnt laborant.
Det er hendes opfattelse, at hendes lønfastsættelse er uigennemskuelig.
5.12. M
M har forklaret bl.a., at han er uddannet som ingeniør i bioteknologi fra DTU og blev ansat i Novozymes som student i 2006. Han har senere arbejdet i Novozymes som kemiker og som afdelingsleder og er nu Senior Director i Afdeling 3 R&D.
Afdeling 3 R&D består af tre afdelinger. Alle tre afdelinger beskæftiger sig med enzymer i anvendt grundforskning, såkaldt baljekemi, hvor man bl.a. tester, om enzymer har den virkning, som man ønsker at opnå. De tre afdelinger arbejder med hver sin type af enzymer.
Laboranternes arbejde består bl.a. i at teste vaskemidler i forskellige skalaer herunder test af, hvordan et enzym virker i en vaskeproces, og af stabilitetsprøver. Der bruges forskellige enzymer til de forskellige typer af pletter. Laborantarbejdet kan være meget forskelligt og varieret. Der kan f.eks. være tale om at samarbejde specifikt med en kunde om at udvikle et enzym, der kan fjerne græspletter, hvor testen sker i et længere flow. Laboranterne arbejder i et vist omfang med SOP’er og med andre procedurer, som f.eks. at tests skal foregå med 4 kg tøj i en vaskemaskine, men der anvendes ikke SOP’er i udviklingsarbejde.
Laboranternes arbejde planlægges i et samarbejde mellem en kemiker og laboranten f.eks. for en kommende uge, men der laves ikke planer f.eks. et halvt år frem i tiden. Kemikere og laboranter sætter sammen et forsøg op, således at hypoteserne udarbejdes af kemikeren, mens de, hvis der er s. 69tale om en laborant med erfaring, i fællesskab kan planlægge forsøgets set up. Det er normalt kemikeren, der præsenterer resultaterne opad, f.eks. for ham, men det kan også være laboranten, eventuelt sammen med kemikeren.
Der er gennemført en automatisering af noget af laboranternes arbejde. Det har ikke ført til, at de har skåret ned på antallet af laboranter, men i stedet til, at de kan gennemføre mere arbejde end tidligere.
Når en laborantstilling slås op, er det et krav, at ansøgere er uddannede laboranter, og at de besidder de grundlæggende kompetencer for laboranter, men de oplæres efter ansættelsen i arbejdet i afdelingen. De tager mange elever ind, bl.a. med henblik på eventuelt at ansætte dem, når de er færdiguddannede.
Laboranterne arbejder mandag til fredag i dagtimerne med flekstid. Ca. 40 % af laboranterne er udnævnte, hvilket indebærer, at de kan varetage mere komplekse opgaver eller har en speciel kompetence, men jobbeskrivelserne er de samme for udnævnte og ikke-udnævnte laboranter. Lønfastsættelse foretages af de tre afdelingsledere efter en fast proces, hvor afdelingslederne bl.a. ser på, om de enkelte laboranter har opfyldt de mål, der er fastsat for dem. Han skal godkende udmøntningen af lønstigninger.
5.13. N
N har forklaret bl.a., at hun er laborant i Pilotafdeling 11 i Bagsværd. Hun blev uddannet i 1988 og blev ansat i Novozymes (dengang Novo Nordisk) i foråret 1989. Hun har arbejdet i Pilotafdeling 11 i mere end 25 år.
Afdelingen hører organisatorisk under afdeling 15. De produktionsstammer, de anvender i Novozymes, omtales som virksomhedens kronjuveler, fordi det er produktionsstammerne, som genererer virksomhedens indtjening.
I hendes afdeling er der en masse gæringstanke og rør, der fører ud til tankene. De anvender tanke med 500 liter og 2.500 liter. De anvender også mindre tanke (Chemap-tanke), hvor der kan være 20 liter. I den robot, de bruger, Pegasus, anvendes meget små tanke, hvor der kan være et indhold svarende til to kopper.
I Pilot foretages forsøg for at se, om tingene virker, som de skal, inden enzymerne skal produceres. Hvis fejlene først opdages under produktionen, hvor der arbejdes med meget store mængder, kan det blive for dyrt.
I overordnede træk begynder hendes arbejdsproces med at hente en lille ampul med en produktionsstamme, som kommer fra Afdeling 1 eller fra laboratoriet for produktionsstammer. Ampullerne opbevares i en fryser med en temperatur på minus 80 grader eller koldere. Produktionsstammen skal ”vågne”. Det sker ved at foretage podning i en kolbe med noget væske. Man tager en sprøjte og suger svampen eller bakterien i ampullen op, og sprøjter indholdet ind i kolben, hvorefter kolben placeres i et termostatrum med passende temperatur. I weekenden er det teknikerne, som står for podningen. Hun eller hendes kollega har gjort det hele parat i fryseren, så teknikerne ved, hvad der skal podes.
Herefter afventes, at svampen eller bakterien vokser i en periode (vækstperioden). Så hentes kolben fra termostatrummet, og svampen eller bakterien suges op i en sprøjte efter tilsætning af en buffer, hvorefter indholdet puttes ned i tanken, som herefter er blevet podet.
I tanken, hvor kolbens indhold efter vækstperioden bliver puttet ned, er der f.eks. kartoffelprotein, salt og sukker samt vand, som teknikerne har tilsat, typisk i henhold til en SOP. Mens gæringen i tanken er i gang, skal der tilsættes f.eks. vand eller sukker. Det står teknikerne for efter instruktion fra en kemiker.
Gæringsprocessen kan tage flere dage, f.eks. 10 dage. Teknikerne tager jævnligt prøver, der skal analyseres. Analysen foretages af en laborant i laboratoriet, eller prøven sendes til analyse i kvalitetsafdelingen (Q&C). Der er kemikerne, der har bestemt, hvor prøven skal hen, og det s. 71er kemikerne, der beslutter, hvilke prøver der skal tages. Teknikerne tager også prøver med henblik på at måle PH-værdi og sukkerindhold. Disse målinger foretager teknikerne selv. Der må ikke ske infektion af det, som er i tanken. Laboranterne laver hver morgen en test for at fastslå, at tanken ikke er blevet inficeret.
Under gæringsprocessen dukker der jævnligt uforudsete ting op, og så hjælper laboranterne med at løse problemerne. Det kræver erfaring at se på en prøve, om der er noget galt, eller om alt er, som det skal være.
Når gæringsprocessen er færdig, sendes massen med enzymer til rensning, så enzymet kan blive isoleret. Mikroorganismerne (svampene eller bakterierne) bliver slået ihjel og håndteret som affald.
I hendes afdeling anvender de robotter. De har ikke en Hamilton robot i afdelingen, men de har som nævnt bl.a. en Pegasus robot. Hun betjener selv en robot, og hvis der er noget galt, har hun indtil videre selv kunnet reparere fejlene. Ellers er der en hotline, som hun kan kontakte.
Det varierer, hvor meget tidspres der er i hendes arbejde. Det beror på, hvor meget manuelt arbejde hun skal udføre. Hun er involveret i indkøb af nyt udstyr.
Hun har et fast møde med kemikerne en gang om ugen. Derudover mødes de, når der er behov for det. Der er en glidende overgang med hensyn til de opgaver, som hun og kemikerne tager sig af. Hun er ikke udnævnt laborant. I Pilot-afdelingen er der ikke tradition for, at laboranter udnævnes.
Hun vil kunne lave det arbejde, som teknikerne udfører. Men det kræver en vis oplæring. Tankene styres af en computer, hvorfra man f.eks. kan åbne eller lukke en ventil. Hun vil også kunne lære at betjene computeren.
5.14. O
O har forklaret bl.a., at han er ansat i Novozymes som laborant og arbejder i Afdeling 5, Pilotafdeling 12 (rensningspilot). Han er uddannet laborant og kom til Novozymes som praktikant i 2017. Han har som laborant arbejdet i forskellige afdelinger hos Novozymes og har også været ude af virksomheden i en periode. Han har arbejdet i Pilotafdeling 12 siden 2021.
Rensningen er trinnet efter gæringen og går ud på at isolere det enzym, der skal sælges. Kemikeren beskriver for hvert enkelt produkt, hvad der må være i massen efter rensningen. Det varierer alt efter, hvad produktet skal anvendes til. Skal det anvendes til fødevareproduktion, kræves typisk et renere produkt med færre ”fremmedingredienser”, end hvis det skal anvendes til f.eks. vask.
Når massen modtages efter gæring, tager en tekniker en prøve, som analyseres af en laborant i laboratoriet. Derefter tilsættes massen kemikalier til brug for rensningsprocessen. Efter denne proces foretages filtrering og fornyet laboratorietest af en prøve. Der udarbejdes herefter i laboratoriet en opskrift på, hvordan rensningsprocessen skal gennemføres i en større skala, og på baggrund af denne opskrift udfører teknikerne rensningen. Hvis der opstår problemer med opskriften, kan det komme på tale, at teknikerne sender opskriften tilbage til laboratoriet med henblik på forbedring. Laboranter og teknikere anvender i et vist omfang det samme udstyr.
Som laborant møder man typisk kl. 7 og har typisk rensningsmateriale klar til teknikerne ved 9-tiden.
Det er hans opfattelse, at hans lønfastsættelse er uigennemskuelig.
5.15. P
P har forklaret bl.a., at hun er Director i Afdeling 5. Hun er kemiingeniør og har arbejdet i Novozymes i 31 år, herunder tidligere i produktionen i 13 år, som projektchef i 13 år, og som chef for Pilot Plant i 4 ½ år.
Afdeling 5 består af seks afdelinger med i alt 95 ansatte. De udvikler gærings- og rensningsprocesser med henblik på, at disse senere kan anvendes i produktionen. De skaber opskrifterne for gærings- s. 73og rensningsprocesser. Herudover laver de i et vist omfang enkelte produkter for kunder og prøvebatch til udlevering eller salg.
De arbejder i 11 teams. Kemikere har ansvaret for de forskrifter, der bliver resultatet af arbejdet, men de øvrige ansatte medvirker i processen med at skabe forskriften.
I Pilotafdeling 11, som er gæringshallen, arbejdes med gæringsprocesser, og arbejdet f.eks. med at pode kolber varetages af laboranter på hverdage og af teknikere i weekenden. I øvrigt står teknikere for gennemførelsen af gæringsprocessen og udtagelse af prøver undervejs, mens laboranter analyserer prøverne eller sender dem andre steder hen for at blive analyseret. Arbejdet i gæringshallen er i et vist omfang rutineopgaver, f.eks. arbejdet med podning, og der er mange standardopgaver og færre specialopgaver end i rensningen. De foretager 800 gæringer i hallen om året.
I Pilotafdeling 12, som er afdelingen for rensning, renses de resultater, der kommer fra gæringsafdelingen. Man undersøger, hvordan man kan bedst kan oprense de enzymer, der er blevet skabt i gæringen, og udarbejder en forskrift for rensningen. Kemikere starter med at opstille en plan for rensning af hvert enkelt produkt. Planen kan blive justeret af den laborant, der skal medvirke ved rensningen, og selve rensningen udføres herefter af teknikere. Rensningen indebærer flere forskellige processer end gæring, og arbejdet med rensning er mere varieret. Der er derfor også mere interaktion mellem kemikere og laboranter på daglig basis end i gæringsarbejdet.
Der er stor forskel på laboranternes opgaver i forbindelse med gæring og oprensning, og de har i dag kun en enkelt laborant, der kan varetage opgaverne i begge processer. På sigt er det deres ønske, at alle laboranter kan varetage laborantopgaverne i begge processer.
Ved ansættelsen af laboranter lægger de bl.a. vægt på, om de pågældende er dygtige og grundige og vil kunne udføre specialopgaver indimellem. De ansætter sjældent elever. Laboranterne arbejder i dagtimerne med flekstid.
Teknikere er ansat i seks af de 11 teams. Teknikerne er typisk personer, der kan bruge deres hænder og har et godt håndelag, og som kan følge forskrifter for processerne. Det er teknikere, der udfører selve gæringen og rensningen i gærings- og rensningsafdelingerne.
I gæringen skal teknikerne følge de forskrifter, der er fastsat af en kemiker, for en gæringsproces. De skal herunder forberede gæringen ved bl.a. at opmåle de råvarer, der skal anvendes i gæringen, og overføre podematerialet til de tanke, hvori gæringen gennemføres. De skal endvidere overvåge gæringsprocessen og selv gribe ind, hvis noget går galt, eller gribe ind efter drøftelse med en kemiker. Teknikerne betjener også den Pegasus-robot, der bruges i gæringen. I gæringen har teknikerne også ansvaret for de udenomsanlæg, der medvirker i gæringsprocessen. Det er f.eks. anlæg, der producerer ilt, isvand eller kølevand til brug for processen, og omrørere. Teknikerne overvåger dette udstyr. Hvis de ikke selv kan løse problemer, kan de hidkalde personale fra vedligehold eller tale med deres ledere om løsninger.
I rensningen arbejder teknikerne også efter konkrete anvisninger fra en kemiker om den rensningsproces, der skal foretages. Teknikerne har her også ansvaret for det udstyr, der anvendes, og de skal i forbindelse med oprensning sikre, at udstyret er rent, koble det op, sørge for, at det kører, og herunder justere flowet i rensningsprocessen.
Generelt har teknikerne herudover ansvaret for at vedligeholde udstyr og løse problemer med udstyr, herunder f.eks. skifte en pakning og kontrollere pumper og ventiler. De beskæftiger sig også meget med rengøring af udstyr og af omgivelserne, herunder ved manuel rengøring. Teknikere har ofte tungt arbejde.
Teknikerne arbejder i skiftehold fra kl. 6 morgen til kl. 22 om aftenen, også i weekenderne, men de arbejder ikke om natten. De kan blive tilkaldt ved alarmer om natten, og det sker omkring hver anden måned. De teknikere, som de ansætter, har ofte en uddannelse i procesteknologi, men de kan også være uddannet fødemiddeltekniker eller have erfaring fra andet lignende arbejde, f.eks. i Novo eller i Chr. Hansen. Efter ansættelse skal en tekniker oplæres, således at de starter med nemme opgaver og efter ca. 1 år er i stand til at varetage de basale funktioner i den daglige drift.
Når de opslår en laborantstilling, får de typisk ca. 40 ansøgninger, mens antallet af ansøgninger til teknikerstillinger er omkring det halve. Det er sværere at rekruttere teknikere end laboranter.
Teknikernes hovedopgave er at levere et produkt, mens laboranterne hjælper i processen med input til planlægningen og med at analysere udtagne prøver mv. Teknikernes arbejde er tungere og også mere uforudsigeligt end laboranternes. Der er færre problemer med laboranternes udstyr end med teknikernes udstyr, og anvendelse af laborantudstyret indebærer ikke tungt arbejde. Laboranter udfører også rengøring, bl.a. i laboratoriet, med henblik både på sikkerhed og for at undgå inficering.
Operatører udfører en del af deres arbejde i et overlap med teknikernes arbejde. Det kan ske, at en operatør med lang erfaring kan skifte til en stilling som tekniker.
Da hun startede i sin stilling, var der ikke tradition for at udnævne medarbejderne i Afdeling 5, men de påbegyndte et arbejde med at anvende udnævnelse som en motivation. Betingelserne for at udnævne er, at medarbejderen er dygtig og hjælpsom, hjælper med oplæring af de øvrige ansatte og typisk har en særlig kompetence og kan ses som rollemodel. Afdelingslederne skal nikke til en udnævnelse, og de har en boblerliste med kandidater til udnævnelse. Siden sommeren 2021 har de gjort mere ud af at udnævne medarbejdere, således at ca. 20 % af laboranter og teknikere nu er udnævnte. Der er nu i hvert fald fire udnævnte teknikere i de seks afdelinger. Udnævnelse medfører typisk en lønforhøjelse på 1.000 kr. månedligt og op til 2.000 kr.
5.16. Q
Q har forklaret bl.a., at hun har været ansat i Novozymes siden 2002. Hun arbejder i Kalundborg i en afdeling, der hører til Q&C. Hun er laborant. Hun er tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant.
Hun arbejder i den mikrobiologiske gruppe. Der er to andre grupper, nemlig en kemisk gruppe og en substratlaboratoriegruppe. Det er den kemiske gruppe og den mikrobiologiske gruppe, som får prøver til analyse. Der er ikke ansat teknikere på hendes område.
Hendes arbejde består i at lave kvalitetskontrol af prøver – både prøver, der er taget under gæringsprocessen, og prøver, der er taget under rensningsprocessen. Hun har SOP’er, der skal følges, således at analysen foretages på samme måde hver gang. Det er nok udarbejdet ca. 600 SOP’er til brug for analysearbejdet. Hendes arbejde kan betegnes som klassisk laborantarbejde. Hun arbejder selvstændigt.
Ud over analyse af prøver foretager de podninger i hendes afdeling. Podningen sker i samarbejde med kemikerne i henhold til en plan. Der podes i potter, hvor der kan være 1 liter.
I hendes afdeling laves der risikovurderinger af arbejdsprocesserne. Sikkerhedsmæssige og arbejdsmiljømæssige spørgsmål bliver også jævnligt drøftet på tavlemøder, hvor spørgsmålet er et fast punkt på dagsordenen.
5.17. R
R har forklaret bl.a., at hun i Novozymes arbejder som laborant i Quality Control, afdeling 16 (Q&C). Hun har været hos Novozymes i 23 år, heraf de sidste ca. 4 år i den nuværende arbejdsfunktion.
I kvalitetskontrollen deltager hun i arbejdet med at foretage laboratorieanalyser. Der er ofte deadlines, hvilket der er styr på. Hun arbejder i almindelig dagtid med fleks, men deltager også i arbejde i aftenhold fra kl. 14.30 til kl. 22.00, ligesom hun indgår i weekendvagter. Hun arbejder som laborant i samarbejde med kemikerne, som har ansvaret for, hvad der sendes videre efter kvalitetskontrollen. Laboranterne planlægger og udfører opgaverne, og de bestiller nye prøver, hvis noget går galt. Som laborant bliver man ved med at arbejde, til man opnår det ønskede resultat. Laboranten prøver selv at fejlfinde og søger ellers bistand fra en kemiker. En opgave kan f.eks. indeholde udfordringer, hvis der er givet et forkert estimat. Der er tale om et selvstændigt arbejde. Noget af arbejdet foregår ved brug af robotter, som laboranterne betjener. Kemikerne har kontakten til rekvirenten af opgaven.
5.18. S
S har forklaret bl.a., at hun er Senior Director og chef for Novozymes’ afdeling 17 vedrørende global Quality Control. Hun er uddannet kemiingeniør og kom til Novozymes i 2001. Hun startede som kemiker i produktionen. Hun er nu chef.
Laboranterne hos hende udfører klassisk laboratoriearbejde, herunder podning i kolber og analysearbejde. Nogle laboranter har udover kerneopgaverne ansvar for udstyr, sikkerhed eller compliance. Udvalget og diversiteten af udstyret i kvalitetskontrollen er mindre end i produktionen. Er der brug for support med hensyn til udstyret, og kan laboranterne ikke udføre opgaven, tilkaldes en intern eller ekstern tekniker. Laboranterne kan klare de mere almindeligt forekommende og forholdsvis simple udstyrsproblemer. Normalt er der ikke problemer med laboratorieudstyret. Laborantopgaverne kan være forskellige fra afdeling til afdeling, men er ret ensartede inden for de enkelte afdelinger.
Man bestræber sig på at minimere risikoen for fejl. Målet er at levere pålidelige testresultater i rette tid. I kvalitetskontrollen er man meget drevet af faste og standardiserede procedurer. Man tilrettelægger arbejdsdagen, når man møder ind.
Hos hende tager man gerne laborantelever ind. For at blive ansat som laborant, skal man have gennemført laborantuddannelsen. Ca. 10-20 % af hendes laboranter er udnævnt. Der kan være forskellige årsager til, at en laborant opnår udnævnelse. Typisk drejer det sig om, at man har et ansvarsområde, der består af andet end basislaboratorieopgaver.
5.19. T
T har forklaret bl.a., at han blev laborant i 1972 og har været ansat i Novozymes herunder tidligere i Novo Nordisk i 50 år. Han arbejder som laboratorietekniker i Afdeling 18, i Kalundborg. Afdelingen beskæftiger sig med optimering af gæringsprocesser og ligger ved siden af produktionen. Afdelingen er organisatorisk knyttet til Pilot, dvs. udvikling.
Afdelingens opgave er at forfine og forbedre gæringsprocesser, således at dette kan hjælpe i produktionen af de store mængder, så der fås et større udbytte. I hans afdeling får de samme produktionsstammer fra laboratoriet som produktionen. De arbejder dog med langt mindre mængder end i produktionen og anvender typisk Chemap tanke, der rummer ca. 20 liter, og som er udviklet under medvirken af laboranter. Arbejdet med disse tanke har han lært via sin erfaring.
De er i afdelingen tre laboranter og en tekniker, og deres arbejde foregår i samarbejde med en kemiker. De laver det samme alle fire og kan hjælpe hinanden på kryds og tværs. Der er således ikke forskel på det arbejde, der udføres af de tre laboranter, og arbejdet som udføres af teknikeren. Teknikeren, som har været i afdelingen i 5 år, og som kom fra Bagsværd, er i øvrigt oplært af laboranterne. De foretager alle fire fejlfinding. De arbejder kontinuerligt og er på skift på arbejde i weekenderne, således at de er på arbejde hver fjerde weekend.
Han arbejder 80 % og tjener ca. 40.000 kr., hvilket for 100 % indebærer en løn på 46.000 kr. Hans kolleger tjener noget mindre, formentlig 38-40.000 kr., idet de ikke har lige så lang anciennitet som ham. Han har tidligere været udnævnt, men ophørte med at være udnævnt, da han flyttede til Kalundborg, fordi udnævnelsen skulle bruges til en anden medarbejder. Han gik dog ikke ned i løn.
5.20. U
U har forklaret bl.a., at han er industrioperatør. Han er også uddannet som kontorassistent. Han blev ansat i Novozymes for mere end 22 år siden. De første 18 år arbejdede han på skiftehold. Han har i de sidste 4 år været tillidsrepræsentant for operatørerne, der er organiseret i 3F.
Der er en høj organisationsgrad blandt operatørerne. Ud af 350 operatører er der kun seks, der ikke er medlem af 3F. Operatørerne har deres egen klub i fællesklubben og deres egne lønaftaler mv. Novozymes har tiltrådt Industriens Overenskomst, og hans klub har indgået lokalaftaler med virksomheden.
Operatørerne tager sig af det meste i produktionen, som kører 24/7 året rundt. Operatørerne modtager en podekolbe fra laboratoriet, og så begynder produktionsprocessen i samarbejde med kemikerne. Teknikerne har til opgave at supportere operatørerne. Støtten kan f.eks. bestå i at implementere udstyr, når der er behov for det. Teknikerne kan også være tovholdere, hvis der er udfordringer. Det sker i samspil med håndværkere i vedligehold eller med kemikerne. Teknikernes support er primært relateret til udstyr.
Hvis der under produktionsprocessen er noget, der går galt, og det er ukompliceret, er det operatørerne selv, der ordner det, som f.eks. at skifte en ventil. Hvis der er en mere kompliceret opgave, tager teknikerne sig af det, og hvis det er en endnu mere kompliceret opgave, kaldes der på en intern eller ekstern håndværker eller en tekniker til at løse opgaven. Hvis fejlen er mere af procesmæssig karakter, kontaktes en kemiker. En programmør kan tilkaldes, hvis der er tale om fejl i styresystemerne. Teknikerne rådgiver om, hvem der i givet fald skal tages kontakt til. Ud over supportfunktionen til operatørerne har teknikerne andre projekter, f.eks. at opgradere forskellige ting.
Laboranter er ikke involveret i produktionsprocessen – ud over at laboranterne har lavet podekolben. Der bliver dog afleveret prøver fra produktionen til laboranterne efter faste intervaller, eller hvis der er noget, som er gået galt.
De fleste teknikere i produktionen har en baggrund som operatører. De bliver udvalgt på grund af flair for arbejdet, dygtighed og indsigt. De skal have en uddannelse som procesteknolog eller tage en sådan uddannelse eller nogle akademimoduler.
Han tror, at operatørernes løn nogenlunde svarer til teknikernes løn. Men operatørerne får også et tillæg for at arbejde på skiftehold. Teknikere arbejder ikke på skiftehold.
5.21. V
V har forklaret bl.a., at han er produktionschef i Afdeling 7 hos Novozymes i Kalundborg. Han kom til Novozymes i 2003. Han har ca. 350 medarbejdere under sig. Heraf er ca. 40 teknikere. Resten er operatører, kemikere og ledere. Der er ingen laboranter.
I produktionen i Kalundborg udføres produktion af enzymer i stor skala. Man modtager produktionsstammer fra Pilot og opskalerer til produktion i stor skala. Denne opgave er meget kompleks, og stoffet opfører sig ikke altid på samme måde som ved produktion i mindre skala. Produktionstrinnene er de samme som i Pilot. Der skal således gennemføres gæring og rensning.
Det er operatørerne, som styrer produktionen. Oplæringsperioden for en operatør er 3 år. Teknikerne supporterer operatørerne. Teknikerne følger med i, hvordan produktionen forløber og er – bl.a. på baggrund af beskeder fra operatørerne – opmærksomme på eventuelle fejl og afvigelser, som teknikerne har ansvaret for at følge op på og gå videre med til rette vedkommende for at få problemet løst, hvis teknikerne ikke selv kan løse problemet. Teknikerne samarbejder i tilfælde af problemer ofte med dygtige operatører og kemikere for at få problemet løst. Teknikerarbejdet varierer meget, og teknikerne kan ikke på forhånd forudse, hvordan en dag forløber. Det er også en teknikeropgave at kunne se frem og f.eks. ved deltagelse i messer at være opmærksom på, om nyt interessant produktionsudstyr er kommet på markedet. En tekniker skal (mod løntillæg) kunne tilkaldes uden for normal arbejdstid.
Teknikerne rekrutteres typisk fra kredsen af operatører. En talentfuld operatør kan blive opfordret til at tage uddannelsen som procestekniker for derefter at blive ansat som tekniker. Uddannelsen kan tages i kombination med fortsat deltidsarbejde som operatør. I så fald tager uddannelsen 4 år. Hvis en tekniker ansættes ”fra gaden” med procesteknikeruddannelse, kræves typisk en oplæringsperiode på 6-12 måneder. På grund af den interne rekruttering er der i praksis ikke problemer hos ham med at rekruttere teknikere.
Det har store konsekvenser, hvis en produktionsbatch ødelægges. Det kan for en enkelt batch koste 1/2 – 1 mio. kr. Sidste år, som var særlig slemt, måtte 1-2 batches kasseres hver måned. Han er ikke s. 81klar over, hvor stor en del der skyldes fejl fra teknikere. Han vil tro, at ca. 1/3 af tilfældene kan henføres til menneskelige fejl.
En operatørs grundløn udgør 39.253 kr. pr. måned, hvis der er tale om en senioroperatør på slutstadiet. En teknikers startløn udgør ca. 43.000 kr. pr. måned. De dygtigste teknikere får ca. 50.000 kr. pr. måned. Til de nævnte lønninger kommer skifteholdstillæg og tilkaldetillæg.
5.22. W
W har forklaret bl.a., at han er laboratorietekniker (Laboratory Technican) i Afdeling 6 i Bagsværd. Han blev færdiguddannet i 1995. Han blev ansat i Novozymes i 2003 og har arbejdet som laborant i en afdeling ved navn Pharma, der blev nedlagt i 2014. Herefter blev han ansat som tekniker, hvilket han var i 4 år, hvorefter han skiftede til sin nuværende arbejdsplads, hvor han arbejder som laborant. Han er organiseret som laborant.
Han arbejder med SPD (Solid Product Development), dvs. med udvikling af processer til produktion af faste produkter – og ikke med udvikling vedrørende flydende produkter. Afdelingen er en udviklingsafdeling, der arbejder på at forbedre Novozymes´ produkter eller på at udvikle et nyt produkt. De får deres materiale fra afdeling 5, når materialet har gennemgået en gæring og en oprensning. Materialet er altid flydende ved modtagelsen og kommer i dunke eller tanke. Deres opgave er at omskabe produktet til fast form, f.eks. til granulat. Det kan f.eks. ske i et spraytørringsanlæg.
Der er ansat både teknikere og laboranter i afdelingen, og de samarbejder med kemikere.
Afdelingens teknikere samarbejder med kemikere, således at kemikeren opsætter eller formulerer en arbejdsopgave, hvorefter teknikere udfører opgaven og eventuelt kommer med forslag til ændring af processen. Produktet herfra kommer derefter til laboratoriet, der analyserer det bl.a. med henblik på, om det overholder de krav, der er er opstillet for produktet. Der kan også undervejs i processen være et samarbejde mellem teknikere og laboranter, således at laboranter skal teste og analysere prøver af et produkt. Et par af deres teknikere er oplært i at bruge laboratorieudstyr, så de f.eks. kan måle partikelstørrelser eller indholdet af tørstof i et produkt. Dette arbejde kan således s. 82udføres både af laboranter og teknikere. I hovedtræk er forskellen på laboranter og teknikere, at teknikere laver et produkt, mens laboranterne analyserer det.
Han arbejder for tiden sammen med en tekniker med håndværkerbaggrund. Det er Novozymes, der sørger for, at de ansatte kan bestride deres stilling, og teknikere kan f.eks. af Novozymes få tilbudt en procesteknologuddannelse. I dag kan man dog næppe komme ind fra gaden og blive tekniker. De har i øvrigt både laborantelever og elever fra procesteknologuddannelsen med det formål eventuelt selv at ansætte de pågældende, når de er færdiguddannet.
I SPD er der i laboratoriet ansat 15-20 personer, hvoraf to er mænd, mens fordelingen blandt de syv teknikere er mere ligelig med tre kvinder og fire mænd.
Skiftet mellem en laborantstilling og en teknikerstilling har ikke givet problemer, og dette skifte kan også ske for andre laboranter og teknikere, hvis de har lyst. Det er er kun et spørgsmål om at blive oplært i de forskellige afdelinger til at anvende det udstyr, der findes i afdelingerne. Der er ikke den store forskel på oplæringen af en laborant og en tekniker i en ny afdeling. Udstyret, som anvendes af laboranterne, har de ofte selv deltaget i udviklingen af. Både laboranter, teknikere og kemikere følger løbende med i udvikling af nyt udstyr og kommer med forslag til optimering af udstyret eller indkøb af nyt.
Han skiftede fra teknikerstillingen tilbage til en laborantstilling, primært fordi han var mere interesseret i laborantarbejde, der er mere alsidigt, og fordi han i højere grad kan medvirke til at udvikle nye analysemetoder mv. Desuden fik han slidgigt. Han har tidligere været udnævnt, men ophørte med at være udnævnt, da han skiftede til SPD, fordi han ikke havde erfaring med arbejdet der.
5.23. X
X har forklaret bl.a., at han er chef for Afdeling 6, der består af tre underafdelinger i Danmark og en underafdeling i Kina. Han er uddannet kemiingeniør i Holland og har en PhD fra Danmark. Han har været ansat i Novozymes i 22 år.
Hans afdeling udfører en pilotfunktion, hvor formålet er at skabe viden, f.eks. om, hvordan produktet skal sammensættes, eller hvordan processen skal udvikles, så den kan overføres til produktionen. Der er ikke nogen produktion i afdelingen, men der laves prøver, som kunderne kan evaluere.
I hans afdeling arbejdes der i en større skala, men ikke i en så stor skala som i produktionen. Der er forskel på at arbejde i Pilot og i produktionen. Der er ikke en 100 % relation mellem Pilot og produktionen. At arbejde i stor skala som i produktionen giver andre udfordringer. Man skal have kendskab til, hvordan udstyret i produktionen virker. I Pilot kan de dog foretage et godt skøn over, hvad der vil virke i produktionen.
Processen med at udvikle faste produkter er kompliceret og kræver, at man har ingeniørmæssige kvalifikationer. Det samme er ikke tilfældet for så vidt angår processen med at udvikle flydende produkter, hvor i princippet et bægerglas med kemikalier skal omrøres.
P’s afdeling har med gæring og oprensning at gøre. Herfra sendes væsken til hans afdeling, hvor det udvikles til en flydende eller en fast form via en proces. Det er en anden arbejdsproces end den, der foregår i P’s afdeling. Det kan godt lade sig gøre at flytte medarbejdere fra hendes afdeling til hans afdeling. Men det kræver oplæring. Flytning er sket på kemikerniveau, men ikke mellem laboranter og teknikere.
Det tager tid at blive oplært som tekniker. En laborant kan derfor ikke uden videre blive tekniker. Det kræver oplæring i 6 måneder for, at en udlært tekniker kan udføre sit arbejde selvstændigt. For at en tekniker kan bidrage til udvikling af formuleringerne kræves der erfaring i flere år. Han har teknikere med 1 år og 6 måneders anciennitet, som stadig er ved at lære det. Teknikere, der kommer fra produktionen, kan hurtigere læres op, fordi de kender produktet. Det er nemmere at blive oplært, hvis man har en uddannelse som procesteknolog. Oplæringsperioden for en udlært laborant er kortere end oplæringsperioden for en udlært tekniker.
Han og afdelingslederne drøfter, om en laborant eller tekniker skal udnævnes. Afdelingen har et system for vurdering af den enkeltes faglige og personlige kvalifikationer.
5.24. Y
Y har forklaret bl.a., at hun hos Novozymes arbejder i Pilot som Head of Afdeling 6. Hun er uddannet som kemiingeniør.
Der er hos hende to produktionsgrupper, solid og fluid. Laboranterne foretager stabilitetsundersøgelser og laver analysearbejde. Teknikerne er beskæftiget med produktion af forsøgsmateriale og håndterer store mængder. Teknikeropgaven med at tørre og fremstille granulater er kompliceret. Der undervises i dette på procesteknologuddannelsen. En tekniker skal have godt kendskab til det udstyr, der anvendes, og teknikeren skal vide, hvad der skal gøres, hvis udstyret ikke virker eller skaber problemer. Teknikerne hos hende skal have truck kørekort. Laboranterne skal have indsigt i laboratorieudstyret. Hun har ikke operatører. Hun beskæftiger otte teknikere, hvoraf tre er kvinder. Hun beskæftiger ca. 15 laboranter. Fem laboranter og tre teknikere er udnævnt.
Det er sværere at rekruttere teknikere end laboranter. Både laboranter og teknikere skal oplæres. En laborant kan varetage en række opgaver på egen hånd efter nogle måneders oplæring og kan arbejde selvstændigt efter ca. 1/2 år. En tekniker skal oplæres i ca. 1/2 år og kan arbejde selvstændigt efter ca. 1 år.
For at blive ansat som laborant, skal man som det klare udgangspunkt have gennemført laborantuddannelsen. Det er ualmindeligt, at en medarbejder skifter fra tekniker til laborant, således som W har gjort.
5.25. Z
Z har forklaret bl.a., at hun er Associate Scientist i afdeling 19. Hun er uddannet bioanalytiker og tilhører laborantgruppen. Hun har været ansat i Novozymes i snart 35 år og er udnævnt i C-gruppen. I afdelingen er der ansat både bibliotekarer, laboranter, ingeniører og kemikere.
Hun arbejder hovedsagelig ved en pc med masterdata, som anvendes af produktionen, af laboratorierne og i marketingsafdelingen. Masterdata er bl.a. de kvalitetsstandarder, som skal godkendes, før et produkt kan leveres til en kunde. De indeholder anvisninger og en beskrivelse af de procedurer, prøver og tests, der skal gennemføres i forbindelse med fremstillingen af et produkt, når en kunde har afgivet en ordre. Der er ansat to personer til at varetage dette arbejde. Der anvendes laboranter hertil, fordi de skal kende produkterne og de analysekrav, der gælder for produkterne.
Herudover er hun tilkaldevagt uden for almindelig arbejdstid hver anden uge, idet hun er ansvarlig for arkivering af toxologiprøver og vævsprøver, som opbevares i frysere. Hun bliver tilkaldt, hvis der udløses en alarm. Det kan være, når en fryser svigter, eller der er strømsvigt, og hendes opgave er at flytte prøverne, hvis det er nødvendigt. Hun og den anden kollega, der har tilkaldevagt, tilkaldes omkring fem gange om året i alt, og de får et månedligt tillæg for tilkaldevagten.
5.26. Æ
Æ har forklaret bl.a., at hun hører til produktionen og er direktør for Afdeling 20, hvor man gennem en proces laver et koncentrat til en fast form. Hun er uddannet kemiker og har været i Novozymes i 32 år. Hun blev direktør for hele området i 2019. I hendes afdeling er der ansat ledere, driftsoperatører, teknikere, ingeniører og håndværkere. Ud af ni teknikere er fire udnævnt.
Granulering laves også i Pilot. Men udstyret i hendes afdeling er anderledes. Granulering foregår ved, at der i maskintårnet tilsættes råvarer og mellemvarer, hvorefter indholdet gennem en proces med bl.a. kogning og tørring bliver til granulat. Det er driftsoperatører, som arbejder i tårnet.
Teknikerne har til opgave at bistå driftsoperatørerne og optimere udstyret eller ændre det, hvis noget går galt. Teknikerne laver instruktion til driftsoperatørerne om anvendelsen af nyt eller ændret udstyr. Driftsoperatørerne anvender teknikernes instruktioner (opskrift) under deres arbejde. Teknikerne skal sikre, at udstyret kan anvendes til den formulering, der kommer fra Pilot.
Det er ikke særligt påregneligt, hvordan en teknikers arbejdsdag foregår. Det afhænger af, om udstyret bryder sammen. Sker det, bliver det en forfærdelig dag for teknikeren. Driftsoperatørerne kan tilkalde teknikerne også efter arbejdstid. Ofte kan problemet løses telefonisk. Men teknikerne må gennemsnitligt en gang om ugen møde ind for at løse problemer uden for arbejdstid.
En tekniker, der ansættes i hendes afdeling, skal gerne have et stort kendskab til almindeligt procesudstyr og indgående kendskab til udstyret i hendes område. Derfor finder hun sine teknikere blandt driftsoperatørerne, som skal tage en akademiuddannelse som procesteknolog for at blive teknikere. En tekniker, som ansættes ”fra gaden” med en uddannelse som procesteknolog, skal typisk gennem et oplæringsforløb på 6-12 måneder, før teknikeren er 80 % kørende. De kan godt rekruttere og fastholde teknikere, men der er konkurrence fra Novo Nordisk i Kalundborg.
5.27. Ø
Ø har forklaret bl.a., at hun er afdelingsleder i Novozymes´ afdeling 8, i Novozymes Kalundborg. Afdelingen beskæftiger sig med virksomhedens interne projektudviklingsopgaver.
Hun beskæftiger ikke laboranter i sin afdeling, men bl.a. teknikere, som falder i to grupper. Den ene gruppe af teknikere er en del af den medarbejdergruppe, som udarbejder projekter og skitser mv., bl.a. i dialog med kunderne og eksterne rådgivere. Disse teknikere tager sig af at beskrive projektet, for at det kan fungere korrekt. Det kan f.eks. omfatte en beskrivelse af, hvor en pumpe skal placeres. Den anden gruppe af teknikere tager sig af design og dokumentation, når man i slutfasen skal have tegnet projektet rigtigt op, efter at man har sikret sig, at alt er, som det skal være. Design og dokumentation bliver bl.a. anvendt i produktionen.
5.28. Å
Å har forklaret bl.a., at han er afdelingschef i Novozymes´ HR-afdeling 21, og at han bl.a. beskæftiger sig med politik og proces for aflønning af Novozymes medarbejdere i de ca. 30 lande, hvor Novozymes har ansatte. I hans afdeling ser man på, hvordan lønfastsættelsen skal ske, og hvor Novozymes lønmæssigt skal ligge i markedet for hver af de forskellige personalegrupper. Der er et marked for hver personalegruppe. Der er ingen sammenhæng mellem f.eks. lønnen til laboranter og lønnen til teknikere på grund af de forskelle, der eksisterer med hensyn til uddannelse, arbejdsopgaver og substituerbarhed mv. Det er vigtigt, at Novozymes for hver personalegruppe placerer sig rigtigt lønmæssigt, således at man på den ene side kan tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere og på den anden side ikke sætter virksomhedens konkurrenceevne over styr. Det indgår i vurderingen, om det er let eller svært at rekruttere medarbejdere inden for de forskellige medarbejdergrupper. Er det svært, kan det tale for, at man lægger sig lidt over markedslønnen, således at man undgår en for stor medarbejderudskiftning. I hans afdeling undersøger man markedet for hver personalegruppe så godt man kan ved hjælp af tilgængelige lønstatistikker og andre tilgængelige kilder.
Hos Novozymes aflønner man både laboranter og teknikere over markedet. Det er mest udtalt for laboranternes vedkommende. Efter hans opfattelse kan det overvejes, om teknikerne skal have mere i løn, da de er sværere at rekruttere end f.eks. laboranterne.
Hvis klager får medhold i sine påstande, vil Novozymes blive suverænt lønførende for laboranter, og Novozymes vil have et forklaringsproblem over for andre medarbejdergrupper, som givet vil presse på for også at opnå en lønforbedring. Novozymes vil også kunne få problemer med sin konkurrenceevne over for f.eks. virksomheder, som ikke beskæftiger teknikere, men kun laboranter, og som derfor ikke behøver at justere deres lønninger til laboranter.
Det ligger Novozymes meget på sinde at sikre, at man overholder reglerne om ligeløn. Der er ligeløn inden for alle medarbejdergrupper.
6. Overenskomstgrundlag mv.
Novozymes har tiltrådt Industriens Funktionæroverenskomst (med nogle fravigelser, der er uden betydning for denne sag).
I henhold til § 3, stk. 1, i funktionæroverenskomsten aftales lønnen for den enkelte medarbejder i hvert enkelt tilfælde mellem arbejdsgiveren og medarbejderen. Efter § 3, stk. 2, skal lønnen give udtryk for bl.a. den enkeltes indsats, kvalifikationer, uddannelse og dygtighed samt stillingens indhold og ansvar. Ifølge § 3, stk. 3, skal vurdering og eventuel regulering af medarbejdernes lønforhold ske individuelt mindst en gang om året.
Efter loven om lige løn til mænd og kvinder (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019) må der ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med loven. Dette gælder både direkte og indirekte forskelsbehandling.
Ved ligelønsloven er de EU-retlige forpligtelser om lige løn til mænd og kvinder gennemført i dansk ret, jf. senest direktiv 2006/54/EF om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.
Efter ligelønslovens § 1, stk. 4, finder loven ikke anvendelse i det omfang, en tilsvarende pligt til at yde lige løn følger af en kollektiv overenskomst.
Bilag 27 til Industriens Funktionæroverenskomst er et protokollat af 22. februar 2010 om implementering af ligelønsloven mv. Det hedder i protokollatet bl.a.:
”§ 1. Der må ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med reglerne i denne aftale. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling.
Stk. 2. Enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Især når et fagligt kvalifikationssystem anvendes for lønfastsættelsen, bygges dette system på samme kriterier for mandlige og kvindelige lønmodtagere og indrettes således, at det udelukker forskelsbehandling med hensyn til køn.
Stk. 3. Bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer.
§ 1 a. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet og under kvinders 14 ugers fravær efter fødslen betragtes som direkte forskelsbehandling.
Stk. 2. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Stk. 3. Løn er den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som lønmodtageren som følge af arbejdsforholdet modtager direkte eller indirekte fra arbejdsgiveren i penge eller naturalier.
§ 2. En lønmodtager, hvis løn i strid med § 1 er lavere end andres, har krav på forskellen.
Stk. 2. En lønmodtager, hvis rettigheder er krænket som følge af lønmæssig forskelsbehandling på grundlag af køn, kan tilkendes en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.
…
§ 4. En arbejdsgiver med mindst 35 ansatte skal hvert år udarbejde en kønsopdelt lønstatistik for grupper med mindst 10 personer af hvert køn opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode til brug for høring og information af de ansatte om lønforskelle mellem mænd og kvinder på virksomheden. … Hvis den kønsopdelte lønstatistik af hensyn til virksomhedens legitime interesser er modtaget som fortrolig, må oplysningerne ikke videregives.
Stk. 2. Den kønsopdelte lønstatistik efter stk. 1 skal opgøres for medarbejdergrupper med en detaljeringsgrad svarende til den 6-cifrede DISCO-kode. Arbejdsgiveren har i øvrigt pligt til at redegøre for statistikkens udformning og for det anvendte lønbegreb.
Stk. 3. Virksomheder, der indberetter til den til årlige lønstatistik hos Danmarks Statistik, kan uden beregning rekvirere en kønsopdelt lønstatistik efter stk. 1 fra Danmarks Statistik.
Stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik efter stk. 1 bortfalder, hvis arbejdsgiveren indgår aftale med de ansatte på virksomheden om at udarbejde en redegørelse. Redegørelsen skal både indeholde en beskrivelse af vilkår, der har betydning for aflønning af mænd og kvinder på virksomheden, og konkrete handlingsorienterede initiativer, der kan have et forløb på op til 3 års varighed og den nærmere opfølgning herpå i redegørelsens periode. Redegørelsen skal omfatte alle virksomhedens medarbejdere og behandles i overensstemmelse med reglerne i Samarbejdsaftalen. Redegørelsen skal senest være udarbejdet inden udgangen af det kalenderår, hvor pligten til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik opstod.
§ 5. En lønmodtager, som ikke mener, at arbejdsgiveren overholder pligten til at yde lige løn, herunder lige lønvilkår, efter denne aftale, kan søge kravet fastslået ved fagretlig behandling.
Stk. 2. Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. § 1, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Parterne er enige om, at ligelønsloven herefter ikke finder anvendelse på ansættelsesforhold omfattet af overenskomsterne imellem dem, og at tvister vedrørende ligeløn skal løses i det fagretlige system.
Parterne er endvidere enige om i denne aftale at indarbejde ændringer i ligelønsloven som følge af eventuelle ændringer af EU-retlige forpligtelser.”
Parterne har i maj 2022 indgået et protokollat vedrørende fagretlig behandling i denne sag. Det hedder i protokollatet:


7. Parternes anbringender
Klager har til støtte for sin påstand om, at indklagedes afvisningspåstand ikke skal tages til følge, anført navnlig, at der ikke er grundlag for at afvise klagers påstande.
Påstandene, der er udformet i overensstemmelse med de påstande, der var nedlagt i tidligere sager om ligeløn, er egnet til at blive påkendt. Påstandene er hverken for upræcise eller for abstrakte.
Nogle af indklagedes indvendinger mod klagers påstande angår sagens materielle spørgsmål, hvor den retlige virkning i givet fald er frifindelse – og ikke afvisning. Det gælder f.eks. anbringendet om, at klagers påstande er indsnævret til de ikke-udnævnte laboranter og de ikke-udnævnte teknikere. Klager er i den forbindelse uenig i, at begrænsningen af påstandene til de ikke-udnævnte laboranter og teknikere indebærer, at grupperne ikke kan sammenlignes.
Klager repræsenterer kun medlemmer af HK Privat og laborantklubben, men klager kan som overenskomstpart også påtale overtrædelse af ligelønsreglerne i forhold til personer, der ikke er medlemmer af HK Privat og laborantklubben.
Kravene til udformning af påstandene 2 og 3 er ikke, at kravene – hvis der gives medhold i påstandene – umiddelbart kan eksekveres i fogedretten. Sikringen af, at påstandene opfyldes, sker under ansvar for Arbejdsretten, der har mulighed for at pålægge indklagede en bod, hvis klagers påstande tages til følge, og indklagede ikke opfylder dem.
Lønfastsættelsen efter funktionæroverenskomsten og lønaftalerne er individuel. I respekt herfor kan klager ikke nedlægge mere individualiserede påstande om den fremtidige løn og om efterregulering 5 år tilbage. Det er ikke et retligt relevant synspunkt, at det kan være administrativt besværligt for indklagede at opfylde påstandene 2 og 3. Indklagede kan enten foretage individuelle tilpasninger med en vurdering af hver enkelt medarbejders løn, eller indklagede kan vælge at hæve lønnen for alle, der er forskelsbehandlet. Resultatet skal uanset metode eliminere den gennemsnitlige lønforskel.
Klager har med hensyn til sagens realitet til støtte for sine påstande anført navnlig, at indklagede ikke yder kvinder og mænd lige løn for arbejde, der har samme værdi.
Bedømmelsen af, om arbejde er af samme værdi, skal ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer. Helhedsvurderingen skal i denne sag ske ved at sammenligne gruppen af laboranter med gruppen af teknikere som et hele, idet gruppen af s. 94laboranter og gruppen af teknikere befinder sig i en sammenlignelig situation. Laboranternes uddannelse svarer mindst til teknikernes uddannelse, og begge grupper indgår i en højteknologisk fremstillingsproces af enzymer. Den væsentligste forskel i arbejdet består i, at laboranterne set som et hele deltager i fremstillings- og forskningsprocessen med mindre biomasse, mens teknikerne arbejder i produktionsprocessen med større portioner biomasse. Denne forskel er uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt laboranter og teknikere udfører arbejde af samme værdi. Indklagede har peget på en række forskelle mellem laboranter og teknikere med hensyn til arbejdets art, uddannelse, arbejdets ansvar og arbejdsvilkår. Forskellene er uden betydning for, om der er tale om arbejde af samme værdi.
Lønfastsættelsen for laboranter og teknikere sker på baggrund af samme overenskomst, samme lokalaftale, samme individuelle kriterier og samme kriterier for avancement (udnævnelse). Det statistiske materiale viser, at teknikerne i gennemsnit er ca. 12 % højere lønnet end laboranterne. Gruppen af laboranter består overvejende af kvinder. Gruppen af teknikere består overvejende af mænd. Lønforskellen kan ikke begrundes i de enkelte medarbejderes forskellige arbejdsresultater. Individuelle kvalifikationer, der kan begrunde en lønforskel, kan der ses bort fra, da sagen i den form, den er forelagt voldgiftsretten, alene angår de ikke-udnævnte laboranter og ikke-udnævnte teknikere, dvs. laboranter og teknikere, der ikke er forfremmet gennem en udnævnelse.
Det er uden betydning, hvordan forskellen i løn er opstået, og om indklagede har tilstræbt kønsdiskrimination. Det er også uden betydning, om indklagede har tilsigtet en lønfastsættelse, der har medført lønforskelle baseret på køn. Det afgørende er, at mænd og kvinder aflønnes forskelligt for arbejde, der tillægges samme værdi.
Indklagede har reelt ikke påvist noget objektivt kriterium, der begrunder lønforskellen. Lønfastsættelsen og reguleringen hos indklagede er uigennemskuelig. For spørgsmålet om ligeløn er det endvidere ikke retligt relevant, at der aflønnes efter udbud og efterspørgsel. Under alle omstændigheder har indklagede ikke dokumenteret, at lønforskellen er begrundet i udbud og efterspørgsel.
Klager har i hvert fald påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, og herefter påhviler det indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Denne bevisbyrde er ikke løftet.
Det må sammenfattende lægges til grund, at der foreligger direkte forskelsbehandling, fordi laboranter på grund af køn lønnes ringere end teknikere.
Efter ligelønsloven har en lønmodtager krav på forskellen, hvis lønnen er lavere end andres, og krav om efterbetaling forældes efter en 5-årig forældelsesfrist. Indklagede har haft anledning til at regulere lønnen i hvert fald siden 2017, og allerede af den grund er der ingen andre hensyn end forældelse, der kan begrunde efterregulering for en kortere periode.
Indklagede har til støtte for sin påstand om afvisning af klagers påstande anført navnlig, at påstandene ikke er egnet til påkendelse eller til at sikre en materiel korrekt afgørelse af sagen. Det er der flere årsager til.
Klagers mandatarforhold rækker alene til at omfatte medarbejdere, der er medlemmer af både HK Privat og laborantklubben. Laboranter, der ikke opfylder begge disse betingelser, kan ikke repræsenteres af klager igennem mandatarforholdet. Da ingen af påstandene tager hensyn til dette forhold, er de for abstrakte til at kunne påkendes.
Der er betydelige forskelle i aflønning og arbejdsopgaver inden for såvel laborantgruppen som teknikergruppen. Det vil derfor savne mening at foretage en sammenligning inden for hver af grupperne og så meget desto mere på tværs af dem.
Når klagers påstande indsnævres til de ikke-udnævnte laboranter og teknikere, får man ikke et komplet billede af den samlede lønforskel mellem laboranter og teknikere. Dette er egnet til at skævvride resultaterne. Hertil kommer, at teknikere historisk set ikke har haft en lige så fors. 96maliseret udnævnelsespraksis som laboranter. Når gruppen af udnævnte teknikere ikke medregnes, betyder det, at teknikernes gennemsnitsløn fremstår højere, end den burde være, fordi en betydelig del af de højest lønnede teknikere reelt set kunne have været udnævnt.
Klagers påstande sondrer ikke mellem kvindelige laboranter og mandlige laboranter. Som påstandene er formuleret, vil konsekvensen derfor være, at også de mandlige laboranter skal reguleres. En sådan regulering vil være helt uberettiget, da de mandlige laboranter i sagens natur ikke kan have et ligelønsproblem.
Det bestrides, at der skulle være en fast praksis for, at påstande svarende til dem, klager har nedlagt i denne sag som påstandene 2 og 3, kan påkendes i ligelønssager. Et betalingskrav må for at kunne påkendes opgøres for hver enkelt medarbejder, således at det for hver enkelt medarbejder specificeres, hvad der er det relevante sammenligningsgrundlag. Som påstandene 2 og 3 er formuleret, er det ikke muligt for indklagede at opfylde dem. Indklagede har ikke kendskab til, hvem der er medlem af laborantklubben, og påstandene giver ikke vejledning om, hvordan de kan opfyldes, uden at der skabes et nyt ligelønsproblem.
Indklagede har om sagens realitet til støtte for sin påstand om frifindelse anført navnlig, at en forudsætning for, at der overhovedet kan være en ligelønsproblemstilling, er, at der ikke ydes lige løn, og at der er tale om samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Klager bærer en almindelig, ligefrem bevisbyrde for, at disse betingelser er opfyldt. Denne bevisbyrde er ikke løftet.
Indklagede anerkender, at der en forskel i den gennemsnitlige løn for laborantgruppen som sådan set i forhold til teknikergruppen som sådan, men der er ikke herved påvist en relevant forskel i løn for kvinder og mænd i virksomheden. Indklagede bestrider således, at de to medarbejdergrupper har en sådan intern homogenitet, at det giver mening at sammenligne de to grupper som sådan på tværs af alle afdelinger i virksomheden. Der må nødvendigvis ske en opdeling i undergrupper, men en sådan opdeling giver det problem, at der som udgangspunkt s. 97ikke kan beregnes lønforskelle, der er statistisk signifikante. Essensen af klagers grundlæggende synspunkt er med andre ord, at man enten sammenligner grupper, der er så store, at de ikke meningsfyldt kan sammenlignes, eller er så små, at sammenligningen ikke er pålidelig.
Efter indklagedes opfattelse er der endvidere ikke tale om arbejde af samme værdi; laboranter og teknikere befinder sig ikke i en sammenlignelig situation. For det første er der ikke tale om arbejde af samme art. For det andet udføres arbejdet som laborant og tekniker på grundlag af forskellige uddannelsesmæssige kvalifikationer. Den uddannelsesmæssige baggrund for teknikerne er i alle tilfælde suppleret af et dybdegående kendskab til indklagedes produktionsapparat. For det tredje er det individuelle ansvar for teknikerne som klart udgangspunkt større end det ansvar, der hviler på laboranterne. For det fjerde er der meget store forskelle i de vilkår, som arbejdet i teknikergruppen og laborantgruppen udføres under.
Klager har ikke påvist faktiske omstændigheder, der sandsynliggør, at laboranter er blevet forskelsbehandlet på grund af køn. Den eneste faktiske omstændighed, som klager kan påberåbe sig, er den ovennævnte gennemsnitlige lønforskel mellem de to overordnede grupper. Det bestrides, at denne lønforskel i sig selv er en faktisk omstændighed, der sandsynliggør forskelsbehandling på grund af køn. Det bestrides endvidere, at lønfastsættelsen og lønreguleringen hos indklagede er uigennemskuelig.
Hvis klager anses for at have påvist sådanne faktiske omstændigheder som nævnt ovenfor, har indklagede bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket. Udbud og efterspørgsel indgår som et væsentligt element i lønfastsættelsen for de to grupper. Markedslønnen fremgår af eksterne statistikker og er transparent. Arbejdet som tekniker er endvidere som nævnt forbundet med et større individuelt ansvar end arbejdet som laborant. Arbejdet som tekniker er dernæst generelt mere belastende end arbejdet som laborant, og arbejdet som laborant er i højere grad end arbejdet som tekniker påvirket af automatisering. Teknikerne har større jobmobilitet end laboranterne, og der også en række individbaserede årsager til lønforskellene mellem grupperne.
For så vidt angår klagers påstand 3 bestrider indklagede, at der er grundlag for at betale rente, når kravet ikke er beløbsmæssigt opgjort. Indklagede bestrider endvidere, at henvisningen til laboranterne som kollektiv gruppe er egnet til at afbryde den individuelle forældelse for den enkelte medarbejder.
8. Opmændenes begrundelse og resultat
8.1. Baggrund og problemstilling
Novozymes A/S (indklagede) har tiltrådt Industriens Funktionæroverenskomst (med nogle fravigelser, som er uden betydning for denne sag). Indklagede er således også omfattet af bilag 27 til funktionæroverenskomsten – protokollat af 22. februar 2010 om implementering af ligelønsloven mv., som er citeret i afsnit 6 ovenfor. Reglerne i protokollatet skal fortolkes i overensstemmelse med ligelønsloven, som protokollatet træder i stedet for, og de EU-retlige forpligtelser, som ligelønsloven og protokollatet gennemfører i dansk ret.
I indklagedes virksomhed her i landet er der ansat både laboranter og teknikere. Den overvejende del af laboranterne (over 80 %) er kvinder, mens den overvejende del af teknikerne (over 80 %) er mænd, jf. nærmere afsnit 4.4 ovenfor om lønforhold.
HK Privat som mandatar for laborantklubben hos Novozymes (klager) har beregnet, at teknikerne hos indklagede har en højere gennemsnitlig grundløn end laboranterne. Forskellen udgør ifølge klager 12,61 % for de ikke-udnævnte laboranter sammenlignet med de ikke-udnævnte teknikere, mens forskellen ifølge klager udgør 9,48 % for alle laboranter (udnævnte som ikke-udnævnte) sammenlignet med alle teknikere (udnævnte som ikke-udnævnte), jf. afsnit 4.4 ovenfor om lønforhold. De ikke-udnævnte laboranter og de ikke-udnævnte teknikere omfatter laboranter og teknikere, der ikke er forfremmet gennem en udnævnelse, jf. afsnit 4.3 ovenfor om udnævnelseskriterierne.
Det fremgår af klagers påstande i afsnit 2, at sagen er afgrænset til gruppen af ikke-udnævnte laboranter og gruppen af ikke-udnævnte teknikere. Det er klagers opfattelse, at forskellen i grundløn s. 99mellem ikke-udnævnte laboranter og ikke-udnævnte teknikere udgør forskelsbehandling på grund af køn i strid med reglerne i protokollatet om ligeløn.
Indklagede har ikke bestridt, at der er en lønforskel mellem grupperne, jf. indklagedes beregninger heraf i afsnit 4.4 ovenfor om lønforhold, men har bestridt, at der er tale om forskelsbehandling på grund af køn i strid med ligelønsreglerne.
Klager har nedlagt tre påstande. Påstand 1 er en anerkendelsespåstand, der går ud på, at indklagede skal anerkende, at ikke-udnævnte laboranter ansat hos indklagede i Danmark udfører arbejde af samme værdi som ikke-udnævnte teknikere ansat hos indklagede i Danmark. Påstand 2 angår fremtidig løn og går ud på, at indklagede skal bringe gennemsnitslønnen for ikke-udnævnte laboranter på niveau med gennemsnitslønnen for ikke-udnævnte teknikere. Påstand 3 angår efterregulering og går ud på, at indklagede skal efterbetale lønforskellen i 5 år forud for indleveringen af klageskriftet (stævningen) den 28. februar 2022.
Indklagede har i første række påstået afvisning af alle klagers påstande under henvisning til det overordnede synspunkt, at påstandene er uegnet til at blive påkendt. Klager har heroverfor påstået sagen fremmet. Indklagede har i en anden række påstået frifindelse over for klagers påstande.
Stillingtagen til spørgsmålet om regulering af den fremtidige løn (klagers påstand 2) og om efterbetaling af lønforskellen (klagers påstand 3) forudsætter, at det forinden er fastslået, at klagers påstand 1 kan tages under påkendelse, og at klager skal have medhold i påstanden. I de følgende afsnit behandler vi derfor klagers påstand 1.
8.2. Klagers påstand 1 - afvisningsspørgsmålet
Det er bl.a. en betingelse for, at der kan foreligge lønmæssig forskelsbehandling i strid med ligelønsreglerne, at den medarbejder eller medarbejdergruppe, der sammenlignes med, udfører samme arbejde eller arbejde, der tillægges samme værdi, jf. § 1, stk. 2, i protokollatet om ligeløn.
Vi finder, at en påstand om, at en arbejdsgiver skal anerkende, at en medarbejdergruppe udfører arbejde af samme værdi som en anden medarbejdergruppe, som udgangspunkt ikke kan afvises med den begrundelse, at påstanden ikke er egnet til at blive taget under påkendelse. En sådan anerkendelsespåstand er da også påkendt i tidligere ligelønssager.1
Efter vores opfattelse foreligger der i denne sag ikke grunde, som indebærer, at det nævnte udgangspunkt skal fraviges. Klagers påstand 1 er hverken for upræcis eller abstrakt. Det bemærkes særligt herved, at klager – som overenskomstpart – har ret til at få prøvet, om indklagede overholder reglerne i protokollatet om ligeløn, uanset at alle laboranter hos indklagede efter det oplyste ikke er medlem af laborantklubben og HK Privat. Det bemærkes endvidere, at indklagedes synspunkt om, at det savner mening at sammenligne ikke-udnævnte laboranters løn med ikke-udnævnte teknikeres løn, angår sagens realitet og i givet fald må behandles i den forbindelse.
Efter det anførte kan vi ikke give indklagede medhold i afvisningspåstanden og vil derfor behandle klagers påstand 1 i realiteten.
8.3. Klagers påstand 1 – realitetsspørgsmålet: Er der tale om arbejde af samme værdi?
8.3.1. Generelt om retstilstanden
Efter § 1, stk. 1, i protokollatet om ligeløn må der ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med reglerne i protokollatet. Dette gælder både direkte forskelsbehandling (som defineret i § 1 a, stk. 1), og indirekte forskelsbehandling (som defineret i § 1 a, stk. 2).
Det fremgår som nævnt af protokollatets § 1, stk. 2, at enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, ”for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi”.
1Jf. f.eks. faglig voldgiftskendelse af 3. december 1996 (DANÆG) og faglig voldgiftskendelse af 19. marts 1996 (Royal Copenhagen).
Bedømmelsen af arbejdets værdi skal efter protokollatets § 1, stk. 3, ske ”ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer”. Dette er i overensstemmelse med praksis fra EU-Domstolen, hvorefter det må afgøres ud fra en flerhed af faktorer, om et arbejde skal tillægges samme værdi, og om medarbejderne dermed må anses for at befinde sig i en sammenlignelig situation. Nogle af de faktorer, der indgår i helhedsvurderingen, er arbejdets art, uddannelseskrav og arbejdsvilkår (arbejdsforhold).2
Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. protokollatets § 1, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, jf. protokollatets § 5, stk. 2.
For at skabe den nævnte formodning skal arbejdstageren eller arbejdstagergruppen normalt ikke alene bevise, at der er en lønforskel i forhold til den eller de arbejdstagere eller den arbejdstagergruppe, der sammenlignes med, men også bevise eller i hvert fald sandsynliggøre, at der udføres arbejde af samme værdi.3
I veloplyste sager, hvor det relevante faktum er fremlagt, behøver retten ikke nødvendigvis at tage stilling til, hvem der har bevisbyrden for, at der udføres arbejde af samme værdi, idet spørgsmålet kan afgøres uden brug af bevisbyrderegler.4
8.3.2. Den konkrete helhedsvurdering
8.3.2.1. Gruppesammenligning
Klagers påstand 1 indebærer, at vi skal sammenligne det arbejde, som laboranter udfører, med det arbejde, som teknikere udfører, for at afgøre, om gruppen af ikke-udnævnte laboranter udfører arbejde af samme værdi som gruppen af ikke-udnævnte teknikere.
2Jf. f.eks. præmis 27 i dom af 28. februar 2013 i sag nr. C-427/11 (Margaret Kenny m.fl.), og præmis 33 i dom af 31. maj 1995 i sag nr. C-400/93 (Royal Copenhagen).
3Se hertil bl.a. EU-Domstolens dom af 28. februar 2013 i sag nr. C-427/11. 4Jf. bl.a. Byrial R. Bjørst, Ligeløn for job af samme værdi (2006), s. 308.
Ved en sådan sammenligning må der efter vores opfattelse fokuseres på det arbejde, som er karakteristisk for laboranter og for teknikere.
Afgørelsen af, om et arbejde har samme værdi, skal som nævnt træffes efter en helhedsvurdering med inddragelse af en række relevante faktorer vedrørende arbejdet som laborant og som tekniker.
I de følgende afsnit beskriver vi arbejdet som laborant og som tekniker ud fra en række af de relevante faktorer baseret på sagens bevismateriale, dvs. vores besigtigelse den 24. november 2023 af afdelinger hos indklagede, det skriftlige materiale, jf. sagsfremstillingen i afsnit 4 ovenfor, og de afgivne forklaringer, jf. gengivelsen heraf i afsnit 5 ovenfor. Herefter foretager vi en samlet vurdering.
8.3.2.2. Arbejdets art
a. Laborantarbejdet
Indledende bemærkninger
Hos indklagede er der ansat ca. 400 laboranter. De fleste laboranter arbejder i Enzyme Research (98), i Applied R & D CB og Consumer Biosolution Europe (i alt 74), i Product & Process Development (35) og i Quality, Environment & Safety (137), jf. afsnit 4.1 ovenfor om indklagedes ansatte laboranter og teknikere.
Enzyme Research
Under dette område, hvor der som nævnt er ansat 98 laboranter, hører forskningsafdelingen i Lyngby. Afdelingen beskæftiger sig med at finde ud af, hvilke enzymer der kan anvendes til bestemte projekter, og hvordan man kan optimere og forbedre enzymerne. Laboranterne arbejder i et laboratorium med stoffer i små volumener og udfører både manuelt arbejde med pipetter mv. og anvender robotter. Kemikerne har ansvaret for projekterne og tilrettelægger s. 103arbejdet for laboranterne eventuelt efter sparring med laboranterne. Kemikerne designer eksperimenterne, hvorefter laboranterne udfører dem. Resultatet af arbejdet sendes til Afdeling 1 i Bagsværd, hvor der bliver arbejdet videre med materialet.
Afdeling 1 har som hovedopgave at fremstille enzymer, som kan produceres i en så stor mængde, at det bliver kommercielt interessant for indklagede. Laboranterne står for den praktiske udførelse af laboratorieopgaver (prøveudtagning og analyse) og i håndtering og opsamling af data. Kemikernes opgave er at udtænkte de projekter, som skal udføres. Laboranterne anvender robotter som led i deres arbejde, bl.a. robotten Pegasus under gæringsprocessen og robotten Hamilton til at fylde materiale i mikrotiter bakkerne. Resultatet af arbejdet i form af produktionsstammer (små ”fabrikker”, der kan producere enzymer) sendes typisk videre til Pilot, hvor det testes, om produktionsstammerne kan virke i en større skala og eventuelt senere kan indgå i en egentlig produktion.
Applied R & D CB og Consumer Biosolution Europe
I dette område er som nævnt ansat i alt 74 laboranter. Afdeling 3 R&D hører under dette område. Afdelingen beskæftiger sig med enzymer i anvendt grundforskning. Laboranternes arbejde består bl.a. i at teste vaskemidler i forskellige skalaer, herunder hvordan et enzym virker i en vaskeproces.
Laborantarbejdet kan være meget forskelligt og varieret. L har givet et illustrerende billede heraf, jf. afsnit 5.11 ovenfor. Hun har f.eks. været med til at teste, om det resultat, som en kunde ønskede med hensyn til et enzym til et vaskemiddel, kunne opnås. Her skulle man have for øje, i hvilket land produktet med enzymet skulle bruges, og bl.a. tage højde for, at vandet havde den samme hårdhed mv., som blev leveret til brugerne i det pågældende land. Testen skulle endvidere foretages med en vaskemaskine, som blev anvendt i det pågældende land. Hun arbejder nu med enzymer til rensning af ikke synlige pletter og tilsmudsninger på tekstiler. Det udviklede enzym skal virke sammen med sæben og fjerne pletten. Hun tester bl.a. materiale fra forskningsafdelingen i Lyngby. Tests foregår i små skalaer, og der arbejdes med robotter.
Laboranternes arbejde planlægges i samarbejde med en kemiker, som beskriver arbejdsopgaven, hvorefter laboranten udfører den og udarbejder en forsøgsplan. Hvis resultatet er tilfredsstillende, sendes resultatet videre til Pilot.
Product & Process Development (Pilot)
I dette område, der også benævnes Pilot, arbejder som nævnt 35 laboranter.
Afdeling 5
Laborantarbejdet i denne afdeling under Pilot består i gæring og oprensning af enzymer. Der anvendes både mindre gæringstanke og store gæringstanke med op til 2.500 liter. Arbejdet for laboranterne under gæringsprocessen er udførligt beskrevet af N, jf. afsnit 5.13 ovenfor. I overordnede træk består arbejdet i at hente en lille ampul med en produktionsstamme, som kommer fra bl.a. Afdeling 1, og som er lagt i en fryser. Produktionsstammen bliver podet og placeret i et termostatrum med passende temperatur. Herefter afventes, at svampen eller bakterien vokser i en periode, hvorefter en tekniker putter den i gæringstanken, som herefter er blevet podet. Under gæringsprocessen i tanken, som kan tage flere dage, tager teknikerne prøver, som laboranterne analyserer, og laboranterne tester, at tanken ikke er blevet inficeret. Laboranterne arbejder med robotter, bl.a. Pegasus-robotten.
Når gæringsprocessen er færdig, sendes massen med enzymer til rensning i rensningsafdelingen. Der tages her en prøve, som analyseres af en laborant i laboratoriet. Derefter tilsættes massen kemikalier til brug for rensningsprocessen. Efter denne proces foretages filtrering og fornyet laboratorietest af en prøve. Der udarbejdes herefter i laboratoriet en opskrift på, hvordan rensningsprocessen skal gennemføres i en større skala, og på baggrund af denne opskrift udfører teknikerne rensningen.
Afdeling 6
Afdelingen består af tre underafdelinger her i landet. Der udføres en pilotfunktion, hvor formålet er at skabe viden om, hvordan produktet skal sammensættes, eller hvordan processen s. 105skal udvikles, så den kan overføres til produktionen. Der arbejdes i en større skala, men ikke i så stor en skala som i produktionen. Der udvikles både flydende og faste produkter. Om laborantarbejdet har W, der arbejder med udvikling af processer til faste produkter, forklaret, jf. afsnit 5.22 ovenfor, at materialet modtages fra Afdeling 5, når materialet har gennemgået en gæring og oprensning. Materialet er altid flydende ved modtagelsen og kommer i dunke eller tanke. Kemikere i afdelingen formulerer herefter en arbejdsopgave, som teknikerne udfører. Produktet herfra kommer så til laboratoriet, hvor laboranterne analyserer produktet bl.a. med henblik på, om det overholder de krav, der er opstillet for produktet. Undervejs i produktionsprocessen kan laboranter også blive anmodet om at teste og analysere prøver af et produkt.
Quality, Environment & Safety
Dette område, hvor der er ansat 137 laboranter, er indklagedes kvalitetskontrol. Det er indklagedes absolut største laborantområde.
Laboranternes hovedopgave består i at lave kvalitetskontrol af prøver, der er taget under gæringsprocessen eller under rensningsprocessen. Herudover foretages der podning i kolber.
b. Teknikerarbejdet
Indledende bemærkninger
Hos indklagede er der ansat ca. 150 teknikere. De fleste teknikere arbejder i Pilot, dvs. Product & Process Development (49), og i EMA Operations (88).
Product & Process Development (Pilot)
Det er som nævnt ovenfor laboranterne, som varetager opgaven med at pode kolber i Afdeling 5 til brug for gæringsprocessen. I weekender varetages denne opgave dog af teknikere. I øvrigt er det teknikerne, som står for gæringsprocessen i gæringstankene, herunder for at tage prøver undervejs, som skal analyseres af laboranterne. Teknikerne skal følge de forskrifter, der er fastsat af en kemiker for gæringsprocessen. De skal herunder forberede gæringen ved bl.a. at opmåle de råvarer, der skal anvendes i gæringen, og overføre podematerialet til de tanke, hvori s. 106gæringen gennemføres. De skal endvidere overvåge gæringsprocessen og gribe ind, hvis noget går galt. De skal også anvende og overvåge de udenomsanlæg, der medvirker i gæringsprocessen, f.eks. anlæg, der producerer ilt, isvand eller kølevand.
I rensningen arbejder teknikerne også efter konkrete anvisninger fra en kemiker om den rensningsproces, der skal foretages. Teknikerne har ansvaret for det udstyr, der anvendes, og de skal i forbindelse med oprensningen sikre, at udstyret er rent. De skal endvidere koble udstyret op og sørge for, at det kører.
Generelt har teknikerne herudover ansvaret for at vedligeholde udstyr og løse problemer med udstyr, herunder f.eks. skifte en pakning og kontrollere pumper og ventiler. Der er færre problemer med laboranternes udstyr end med teknikernes udstyr. Teknikerne har ofte tungt arbejde. Teknikerne er typisk personer, der kan bruge deres hænder og har et godt håndelag.
Afdeling 6
Afdelingens teknikere samarbejder med kemikere, således at kemikeren opsætter eller formulerer en arbejdsopgave, hvorefter teknikeren udfører opgaven og i den forbindelse eventuelt kommer med forslag til ændringer af processen. For at en tekniker kan bidrage til udvikling af formuleringer, kræves der erfaring i flere år. Teknikerne er med andre ord beskæftiget med produktion af forsøgsmateriale og håndterer store mængder. Teknikeropgaven med at tørre og fremstille granulater er kompliceret. En tekniker skal have godt kendskab til det udstyr, der anvendes, og skal vide, hvad der skal gøres, hvis udstyret ikke virker eller skaber problemer. Teknikerne skal have truck kørekort.
EMA Operations
Dette område er indklagedes egentlige produktion, hvor enzymer produceres i stor skala.
Teknikerne i Afdeling 7 supporterer operatørerne, som står for selve produktionen. Teknikernes support er primært relateret til udstyr, herunder til at implementere udstyr, når der er behov for det. Teknikerne følger med i, hvordan produktionen forløber og er bl.a. på baggrund s. 107af beskeder fra operatørerne opmærksomme på eventuelle fejl og afvigelser. Teknikerne rådgiver operatørerne om, hvem der i givet fald skal tages kontakt til for at få problemet løst. Ud over supportfunktionen har teknikerne andre projekter, herunder opgradering af udstyr. Arbejdet som tekniker varierer meget, og teknikerne kan ikke forudse, hvordan en dag forløber.
Teknikerne i Afdeling 20 har til opgave af bistå driftsoperatørerne, der står for produktionen, og optimere udstyret eller ændre det, hvis noget går galt. Teknikerne laver instruktioner til driftsoperatørerne om anvendelsen af nyt eller ændret udstyr. Teknikerne skal sikre, at udstyret kan anvendes til den formulering, der kommer fra Pilot. Det er ikke særligt påregneligt, hvordan en teknikers arbejdsdag forløber. Det afhænger af, om udstyret bryder sammen.
c. Andet
Det er kun i Product & Process Development (Pilot), at der arbejder både mange laboranter (35) og mange teknikere (49). I de andre områder arbejder der stort set enten kun laboranter eller teknikere. Der henvises til afsnit 4.1 ovenfor.
Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at laboranter og teknikere hos indklagede normalt ikke substituerer hinanden, og at det er meget sjældent, at medarbejdere har skiftet fra den ene til den anden gruppe. Et skifte vil i øvrigt normalt forudsætte oplæring og eventuelt supplerende uddannelse.
Laboranterne hos indklagede omfattes af DISCO-koden 3111 i Danmark Statistiks fagklassifikation. Teknikere hos indklagede omfattes ikke af samme DISCO-kode, men af en række andre koder (3116, 3119, 3139 og 3141).
8.3.2.3. Uddannelsesmæssige kvalifikationer
Arbejdet som laborant varetages som altovervejende hovedregel på baggrund af en laborantuddannelse.
Arbejdet som tekniker varetages typisk på baggrund af en uddannelse som procesteknolog, som teknikeren enten har ved ansættelsen eller opnår under ansættelsen. I EMA Operations foretrækkes det, at teknikerne rekrutteres blandt de bedste driftsoperatører i afdelingen, dvs. de medarbejdere, der betjener produktionsanlæggene, således at teknikerne allerede ved ansættelsen har et indgående kendskab til indklagedes produktionsapparat.
Både uddannelsen som laborant og uddannelsen som procesteknolog er en erhvervsakademiuddannelse. Der er fælles træk ved uddannelserne, men uddannelserne er ikke ens. Som forklaret af D i afsnit 5.4 ovenfor uddannes laboranter til at arbejde i laboratoriet, hvor de skal foretage målinger og sikre valide resultater. Procesteknologer uddannes til at arbejde med pilotanlæg eller i produktionen; de har til opgave at få en proces til at køre eller at optimere en proces. Det kræver forskellige uddannelser at arbejde med små skalaer og store skalaer, og laboranter og teknikere konkurrerer normalt ikke med hinanden om jobs efter endt uddannelse.
8.3.2.4. Ansvar
Laboranterne i Afdeling 1 arbejder ofte i teams. I bl.a. Quality, Environment & Safety arbejder laboranterne i et betydeligt omfang efter såkaldte SPO’ere (Standard Operation Procedures). Det er desuden karakteristisk ved laborantarbejdet hos indklagede, at laboranten arbejder tæt sammen med en kemiker, og at laboranten kan konsultere og sparre med en kemiker, som kender til laborantens arbejde. Det er i øvrigt meget varierende, hvilket selvstændigt ansvar den enkelte laborant har.
I Pilot skal teknikerne følge de forskrifter for gæring, rensning eller granulering, som kemikeren har udarbejdet og kan i den forbindelse konsultere en kemiker, når de er i tvivl. I både Pilot og i produktionen har teknikerne imidlertid et selvstændigt ansvar for det produktionsudstyr, der anvendes. Teknikerne kan normalt ikke konsultere eller sparre med en kemiker herom, fordi kemikeren ikke har så meget kendskab til produktionsudstyret. I produktionen har teknikerne endvidere en rådgivende rolle i forhold til driftsoperatørerne.
Både laboranter og teknikere kan lave fejl, og begges fejl kan efter omstændighederne have betydelige økonomiske konsekvenser. Teknikere arbejder med store volumener, og som følge heraf kan de økonomiske konsekvenser af en teknikers fejl efter omstændighederne være langt større end en fejl begået af en laborant. Laver en laborant en fejl, og opdages fejlen i tide, vil konsekvensen normalt være begrænset til den konkrete prøve. Laver en tekniker en fejl, vil hele det verserende produktions ”batch” kunne være i fare.
8.3.2.5. Arbejdsvilkår
Den overvejende del af laborantarbejdet løses fra laboratorier, hvor den enkelte laborant har sin egen arbejdsstation. Arbejdet er hverken støjende eller beskidt. Laboranterne arbejder efter en fast vagtplan, typisk i dagtimerne.
Arbejdet som tekniker kan i mindre grad løses fra en fast arbejdsstation. Arbejdet kræver normalt, at den enkelte tekniker bevæger sig rundt på arbejdspladsen. Arbejdet er ofte støjende og beskidt. Teknikere arbejder endvidere ofte med tilkald.
8.3.2.6. Lokalaftaler
Laboranter og teknikere er omfattet af en række lokalaftaler, herunder en lønaftale, der er indgået for begge grupper samlet.
Det kan efter bevisførelsen ikke lægges til grund, at den omstændighed, at lokalaftalerne er fælles for begge grupper, er udtryk for, at indklagede anser laborantgruppen og teknikergruppen for at være sammenlignelige i arbejdsmæssig henseende. Det fremgår således af et mødereferat af 9. september 1997, jf. afsnit 4.4 ovenfor, at arbejdsgivers ønske om en fælles lønaftale ikke alene var begrundet i, at der var et vist overlap mellem laboranter og teknikere, men også i, at lønudviklingen så ud til at være ensartet for de to grupper ”og frem for alt, at én lønaftale vil være væsentlig enklere at administrere, hvilket også vil blive til medarbejdernes fordel”.
8.3.2.7. Samlet vurdering
Indledningsvis bemærkes, at arbejdet som laborant og arbejdet som tekniker efter vores opfattelse har en sådan homogenitet i hver gruppe, at det er muligt at foretage en sammenligning af, om ikke-udnævnte laboranter udfører arbejde af samme værdi som ikke-udnævnte teknikere.
Vi finder endvidere, at afgrænsningen af klagers påstande til ikke-udnævnte laboranter og ikke-udnævnte teknikere ikke udelukker, at der meningsfyldt kan foretages en sammenligning mellem arbejdet som laborant og som tekniker med henblik på at tage stilling til klagers påstand 1. Vi har hermed ikke afgjort, om der skal ses bort fra udnævnte laboranter og udnævnte teknikere, hvis der skal tages stilling til spørgsmålet om regulering af den fremtidige løn (klagers påstand 2) og om efterbetaling af lønforskellen (klagers påstand 3).
Det er et fælles træk for laboranter og teknikere, at begge grupper indgår i en teknologisk fremstillingsproces af enzymer; laboranterne arbejder med mindre biomasse, mens teknikerne arbejder i Pilot eller produktionen med større portioner biomasse. Laboranter og teknikere har endvidere begge typisk en erhvervsakademiuddannelse, og de lokalaftaler, der gælder hos indklagede, er indgået for begge grupper samlet. Stillingsopslag vedrørende ansættelse som laborant eller tekniker i samme område kan efter omstændighederne ligne hinanden.
Som gennemgangen ovenfor viser, er der imidlertid en række væsentlige forskelle mellem laborantgruppen og teknikergruppen vedrørende arbejdets art, uddannelsesmæssige kvalifikationer, ansvar og arbejdsvilkår. Laboranter udfører klassisk laborantarbejde i form af prøvetagning, måling og analyse mv. Teknikerne arbejder med pilotanlæg eller i produktionen og har – gennem et indgående kendskab til det anvendte udstyr – til opgave at få en proces til at køre eller at optimere en proces. Denne grundlæggende forskel i arbejdets art afspejler sig i deres uddannelsesmæssige kvalifikationer og indebærer, at laboranter og teknikere efter endt uddannelse som laborant og procesteknolog ikke konkurrerer om de samme jobs. Med hensyn til ansvar er det kendetegnende for nogle af de områder, som laboranter er ansat i, at der arbejdes i teams eller efter faste standard procedurer. Laboranter kan endvidere konsultere og s. 111sparre med kemikere, som kender til laboranternes arbejde. I modsætning hertil arbejder teknikerne selvstændigt for så vidt angår det produktionsudstyr, som teknikerne har ansvaret for. I produktionen har teknikerne endvidere en rådgivende rolle i forhold til driftsoperatørerne. Hvad angår arbejdsvilkår løses den overvejende del af laborantarbejdet fra laboratorier, hvor den enkelte laborant har sin egen arbejdsstation. Arbejdet er ikke støjende eller beskidt. Arbejdet som tekniker kræver normalt, at den enkelte tekniker bevæger sig rundt på arbejdspladsen, og arbejdet er ofte støjende og beskidt. Teknikerne arbejder ofte med tilkald, mens laboranter arbejder efter en fast vagtplan, typisk i dagtimerne.
Efter en samlet vurdering af alle relevante faktorer er det vores opfattelse, at laboranter og teknikere hos indklagede ikke befinder sig i en sammenlignelig situation i arbejdsmæssig henseende. Vi har derfor ikke grundlag for at fastslå, at de ikke-udnævnte laboranter udfører arbejde af ”samme værdi” som de ikke-udnævnte teknikere, således som det er fastsat i § 1, stk. 2, i protokollatet om ligeløn.
Allerede som følge heraf har indklagede ikke overtrådt reglerne i protokollatet om ligeløn ved, at den gennemsnitlige grundløn for ikke-udnævnte laboranter er mere end 12 % lavere end den gennemsnitlige grundløn for ikke-udnævnte teknikere. Det må i øvrigt efter vores opfattelse lægges til grund, at lønforskellen mellem laboranter og teknikere hos indklagede afspejler markedsforholdene, hvor lønforskellen mellem laboranter og teknikere udgør 16 % i laboranternes disfavør.
Sagen er efter vores opfattelse så veloplyst, at vi uden brug af bevisbyrderegler har kunnet afgøre spørgsmålet om, hvorvidt ikke-udnævnte laboranter udfører arbejde af samme værdi som ikke-udnævnte teknikere.
Indklagede skal sammenfattende frifindes for klagers påstand 1, og der er herefter ikke grundlag for at regulere den fremtidige løn som nævnt i klagers påstand 2 eller for at efterbetale lønforskellen som nævnt i klagers påstand 3. Indklagede skal derfor også frifindes for klagers s. 112påstande 2 og 3, og vi har således ikke anledning til at tage stilling til, om klagers påstande 2 og 3 efter deres formulering er egnet til at blive taget under påkendelse.
8.4. Konklusion
Indklagede frifindes.
Thi bestemmes:
Indklagede, Novozymes A/S, frifindes.
Hver part skal betale egne sagsomkostninger og halvdelen af opmændenes honorar.
København, den 9. februar 2024
Thomas Rørdam Oliver Talevski Hanne Schmidt
