# Praksis efter emne: Lønbegrebet: hvad er løn Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md) Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/index.html#emne-loen · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-loen.md L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026. Alle links i filen er fulde adresser. Emnet: Tillæg, bonus, akkord, incitamentsprogrammer, godtgørelser, frynsegoder og andre ydelser, der er løn. Bestemmelser: [§ 1 a, stk. 3](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.md) · Praksis til bestemmelserne: [lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md) Emnerne er sitets egen inddeling ud fra kommentarens titler og resuméer og afgørelsernes koblinger til loven. De er ikke en del af afgørelserne, og en afgørelse kan stå under flere emner. Praksissamlingen er et udvalg: at en afgørelse ikke står her, betyder ikke, at der ikke findes praksis. 26 afgørelser, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/; præmisserne har ankre (#pN) på afgørelsens HTML-side. ## EU-Domstolen, Fjerde Afdeling, 4. okt. 2024, sag C-314/23: Faste rejseydelser som løn og kravet om samme arbejde eller værdi Fuld tekst: [praksis/celex-62023cj0314.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62023cj0314.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62023CJ0314 Koblet til: § 1, stk. 2 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 3 og 9 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)) Kommentarens begrundelse for koblingen: Faste diæter til dækning af tjenesterejseudgifter var løn efter direktiv 2006/54 (jf. § 1 a, stk. 3). Forskellige diæter til overvejende mandlige og overvejende kvindelige grupper var ikke forbudt, når grupperne ikke udførte samme arbejde eller arbejde af samme værdi (jf. § 1, stk. 2, og § 1 a, stk. 9). Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Faste diæter til dækning af tjenesterejseudgifter var løn efter direktiv 2006/54. Forskellige diæter til overvejende mandlige og overvejende kvindelige grupper var ikke forbudt efter de prøvede ligelønsbestemmelser, når grupperne ikke udførte samme arbejde eller arbejde af samme værdi. ## Østre Landsret, 16. sep. 2021, sag BS-44879/2019-OLR: Incitamentsprogram som løn og forskelsbehandling under barselsorlov Fuld tekst: [praksis/dk-o-2021-bs44879-2019.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2021-bs44879-2019.md) Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)) Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): A, der var ansat i B som Executive Advisor og indplaceret på L3-niveau, ankede Retten i Glostrups dom af 25. september 2019 og gentog sin påstand om, at B Holding A/S skulle betale 9.500.000 kr. med procesrente; B Holding A/S påstod stadfæstelse, subsidiært betaling af et mindre beløb. Hovedspørgsmålet var, om A, fordi hun ikke blev inviteret til at deltage i et incitamentsprogram (MIP-programmet) i første runde i februar 2015, hvor hun var på barselsorlov, var udsat for usaglig forskelsbehandling, der gav ret til lønregulering og godtgørelse efter ligelønslovens § 2, stk. 1 og 2, eller godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14, stk. 1, jf. § 4, og erstatning efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Landsretten tiltrådte, at programmet udgjorde et sådant led i de inviteredes ansættelsesforhold, at A kunne rette kravet mod B Holding A/S, og fandt, at programmet var en ydelse fra arbejdsgiveren omfattet af lønbegrebet i ligelønslovens § 1 a, stk. 3, da deltagerne investerede til den kurs, som ATP og kapitalfondene Bain og Advent havde betalt ved købet af B Holding A/S i 2014, med et tillæg på 9 % og dermed ikke til markedskursen på tidspunktet for investeringen. A havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode direkte eller indirekte forskelsbehandling, bl.a. fordi hun var i programmets målgruppe, og fordi den medarbejder, der under hendes barselsorlov havde overtaget hendes stillingsbetegnelse, blev inviteret; bevisbyrden påhvilede herefter B Holding A/S, jf. ligelønslovens § 6, stk. 2. Da der ikke var udarbejdet skriftlige retningslinjer for udvælgelsen, skærpedes kravene til B Holding A/S' bevis, og selskabet havde ikke godtgjort, at ligebehandlingsprincippet i ligelønslovens § 1 ikke var krænket; et betydeligt forretningsmæssigt skøn ved udvælgelsen kunne ikke føre til en anden vurdering. Landsretten tog A's påstand om betaling af 9 mio. kr. efter ligelønslovens § 2, stk. 1, til følge, tilkendte hende godtgørelse på 10.000 kr. efter § 2, stk. 2, og fandt herefter ikke grundlag for at træffe afgørelse om, hvorvidt ligebehandlingsloven tillige var krænket. ## Retten i Glostrup, 25. sep. 2019, sag BS-6605/2018-GLO: Manglende invitation til incitamentsprogram under barselsorlov Fuld tekst: [praksis/dk-glostrup-2019-bs6605-2018.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-glostrup-2019-bs6605-2018.md) Koblet til: § 1 a, stk. 1 og 2 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 6, stk. 2 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)) Kommentarens begrundelse for koblingen: Byretten fandt ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode direkte eller indirekte forskelsbehandling ved invitationen til incitamentsprogrammet under barselsorloven eller ved bonusvurderingen, så bevisbyrdereglen i § 6, stk. 2, kom ikke i anvendelse (jf. § 1 a, stk. 1 og 2). Østre Landsret ændrede resultatet (BS-44879/2019-OLR). Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ledernes Hovedorganisation krævede som mandatar for lønmodtageren A, at arbejdsgiveren B blev dømt til at betale 9.500.000 kr. med procesrente fra den 26. februar 2018 i erstatning og godtgørelse for forskelsbehandling i strid med ligelønsloven og ligebehandlingsloven. Kravet angik dels, at A ikke blev inviteret til at deltage i et incitamentsprogram (MIP), dels en bonusvurdering for 2014; A var på barsel ved den første bølge af invitationer. Retten tog ikke arbejdsgiverens påstand om afvisning efter voldgiftsklausulen i § 27 i Subscription and Securityholders Agreement til følge, da spørgsmålet var, om A som led i sin ansættelse var blevet forskelsbehandlet ved ikke at blive inviteret. Om sagens realitet lagde retten til grund, at invitationen beroede på en konkret vurdering af den enkelte medarbejders rolle i og værdi for virksomheden, at virksomheden måtte indrømmes et betydeligt forretningsmæssigt skøn ved udvælgelsen, at kollegaen E's stilling, uanset at hun var ansat med samme titel, havde en ganske anden baggrund, karakter og indhold end den stilling, A havde haft under den tidligere administrerende direktør, og at der var flere bølger af invitationer efter A's tilbagevenden. Retten fandt herefter ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode direkte eller indirekte forskelsbehandling, og der var derfor ikke grundlag for at anvende bevisbyrdereglerne i ligelønslovens § 6, stk. 2, og ligebehandlingslovens § 16 a. Heller ikke for bonusvurderingen for 2014 var sådanne omstændigheder påvist, da der skete en konkret vurdering af hendes ret til bonus, og hun fik udbetalt en ikke ubetydelig bonus for 2014. ## Domstolen, Første Afdeling, 9. dec. 2004, sag C-19/02: Overgangsydelse og forskellige situationer før pension Fuld tekst: [praksis/celex-62002cj0019.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62002cj0019.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62002CJ0019 Koblet til: § 1 a, stk. 1 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)) Kommentarens begrundelse for koblingen: Overgangsydelsen efter en socialplan var løn (jf. § 1 a, stk. 3). De forskellige alderskrav for mænd og kvinder var under sagens omstændigheder ikke forbudt, fordi mænd og kvinder efter den lovbestemte førtidspensionsordning befandt sig i forskellige situationer (jf. »tilsvarende situation« i § 1 a, stk. 1). Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Overgangsydelsen var løn efter artikel 141 og direktiv 75/117. De forskellige alderskrav i socialplanen var under sagens omstændigheder ikke forbudt, fordi mænd og kvinder efter den lovbestemte førtidspensionsordning befandt sig i forskellige situationer i forhold til ydelsens tildelingskriterier. ## Domstolen, Store Afdeling, 8. jun. 2004, sag C-220/02: Militærtjeneste og forældreorlov ved fratrædelsesgodtgørelse Fuld tekst: [praksis/celex-62002cj0220.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62002cj0220.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62002CJ0220 Koblet til: § 1 a, stk. 2 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)) Kommentarens begrundelse for koblingen: Medregning af militær- eller tilsvarende civil tjeneste ved en senere fratrædelsesgodtgørelse var en del af lønnen (jf. § 1 a, stk. 3). At denne tjeneste, der hovedsagelig blev udført af mænd, blev medregnet, mens forældreorlov, som oftest blev taget af kvinder, ikke blev det, var ikke forbudt, fordi situationerne var forskellige (jf. § 1 a, stk. 2). Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Medregning af militær- eller tilsvarende civil tjeneste ved en senere fratrædelsesgodtgørelse var en del af lønnen efter artikel 141. Artikel 141 og direktiv 75/117 hindrede i den forelagte situation ikke, at denne tjeneste, som hovedsagelig blev udført af mænd, blev medregnet, mens forældreorlov, som oftest blev taget af kvinder, ikke blev det. Dommens vurdering byggede på de forskellige situationer, ikke en generel regel om al orlov. ## EU-Domstolen, 12. sep. 2002, sag C-351/00: Statspension som løn på grund af tilknytningen til ansættelsen Fuld tekst: [praksis/celex-62000cj0351.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62000cj0351.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62000CJ0351 Koblet til: § 1 a, stk. 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)) Kommentarens begrundelse for koblingen: Den beskrevne pension efter loven om finske statsansattes pension var omfattet af artikel 119’s lønbegreb (jf. § 1 a, stk. 3). Dommen gør ikke enhver lovbestemt pension til løn. Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Den beskrevne pension efter loven om finske statsansattes pension var omfattet af artikel 119s lønbegreb. ## EU-Domstolen, 26. jun. 2001, sag C-381/99, Brunnhofer: Løntillæg, jobværdi, bevis og begrundelse for startløn Fuld tekst: [praksis/celex-61999cj0381.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61999cj0381.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61999CJ0381 Koblet til: § 1, stk. 1, 2 og 3 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 3, 9 og 10 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 1 c, stk. 1 ([lov/1c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-praksis.md)); § 1 d ([lov/1d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 5 d ([lov/5d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 b ([lov/6b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b-praksis.md)) Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Et individuelt månedligt løntillæg var løn og skulle prøves særskilt. Samme overenskomstmæssige faggruppe var kun ét moment ved vurderingen af samme arbejde eller værdi. Arbejdstageren skulle som hovedregel bevise lavere løn og samme arbejde eller værdi; arbejdsgiveren kunne bestride disse betingelser eller påvise objektive grunde. Også forhold uden for overenskomsten kunne begrunde forskellen, hvis kønsuafhængige og proportionale. Ved tidsløn kunne en forskellig startløn for samme arbejde eller værdi ikke begrundes med præstationsforskelle, der først kunne konstateres efter tiltrædelsen. Domstolen afgjorde ikke selv den konkrete jobværdi eller et beløbskrav. ## EU-Domstolen, 30. mar. 2000, sag C-236/98: Særskilt lønsammenligning ved ubekvemme tider og kortere arbejdstid Fuld tekst: [praksis/celex-61998cj0236.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61998cj0236.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61998CJ0236 Koblet til: § 1, stk. 2 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 6, stk. 2 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)) Kommentarens begrundelse for koblingen: Tillæg for ubekvemme arbejdstider og værdien af en arbejdstidsnedsættelse skulle ikke medregnes i den løn, der dannede grundlag for sammenligningen (jf. § 1, stk. 2); nedsættelsen kunne dog være en objektiv begrundelse, hvis arbejdsgiveren beviste det. Ved en lønforskel med klart flere kvinder i den ringere stillede gruppe skulle arbejdsgiveren godtgøre en objektiv, kønsuafhængig begrundelse (jf. § 6, stk. 2). Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Tillæg for ubekvemme arbejdstider skulle ikke medregnes i den løn, der dannede grundlag for den forelagte sammenligning. Ved lønforskel og klart flere kvinder i den ringere stillede gruppe skulle arbejdsgiveren godtgøre en objektiv, kønsuafhængig begrundelse. En arbejdstidsnedsættelse ved kontinuerligt treholdsskift eller dens værdi skulle heller ikke indgå i selve lønberegningen; nedsættelsen kunne dog være en objektiv begrundelse, hvis arbejdsgiveren beviste det. Dette er en sammenligningsregel, ikke en generel udelukkelse af tillæg fra lønbegrebet. ## EU-Domstolen, Sjette Afdeling, 21. okt. 1999, sag C-333/97: Julegratiale under barsels- og forældreorlov Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0333.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0333.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61997CJ0333 Koblet til: § 1 a, stk. 1 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)) Kommentarens begrundelse for koblingen: Julegratialet var løn efter artikel 119, også når det var frivilligt og fremadrettet (jf. § 1 a, stk. 3). Honorerede det årets arbejde, måtte kvinder på børnepasningsorlov ikke udelukkes helt uden hensyn til udført arbejde og beskyttede barselsperioder. Forholdsmæssig reduktion for børnepasningsorlov var mulig, men beskyttede perioder med arbejdsforbud for mødre måtte ikke reducere gratialet (jf. § 1 a, stk. 1). Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Det beskrevne julegratiale var løn efter artikel 119, også når frivilligt og fremadrettet, men ikke løn efter direktiv 92/85 artikel 11, nr. 2, litra b. Hvis det honorerede årets arbejde, måtte kvinder på børnepasningsorlov ikke helt udelukkes uden hensyn til udført arbejde og beskyttede barselsperioder. Hvis udbetalingen alene krævede, at arbejdstageren var i arbejde på betalingstidspunktet, hindrede de nævnte traktat- og direktivregler ikke udelukkelse under børnepasningsorlov. Forholdsmæssig reduktion for børnepasningsorlov var mulig, mens beskyttede perioder med arbejdsforbud for mødre ikke måtte reducere gratialet. ## EU-Domstolen, 14. sep. 1999, sag C-249/97: Fratræden for børnepasning og forskellig godtgørelse Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0249.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0249.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61997CJ0249 Koblet til: § 1 a, stk. 2 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)) Kommentarens begrundelse for koblingen: Lavere fratrædelsesgodtgørelse ved tidlig fratræden for børnepasning på grund af manglende institutioner end ved fratræden af en væsentlig grund knyttet til arbejdsvilkårene eller arbejdsgiverens adfærd blev ikke anset for forbudt efter artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 2 og 3). Ingen generel adgang til ringere vilkår for forældre eller kvindedominerede grupper. Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 hindrede ikke lavere fratrædelsesgodtgørelse ved tidlig fratræden for børnepasning på grund af manglende institutioner end ved fratræden af en væsentlig grund knyttet til arbejdsvilkår eller arbejdsgiveradfærd. Det ændrede ikke svaret, om størstedelen af børnehaverne var offentligt drevet eller støttet. ## EU-Domstolen, 9. sep. 1999, sag C-281/97: Småjobs udelukket fra overenskomstbestemt årsbonus Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0281.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0281.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61997CJ0281 Koblet til: § 1 a, stk. 2 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)) Kommentarens begrundelse for koblingen: Udelukkelse fra en overenskomstbestemt årlig bonus af ansatte med under 15 timers normal arbejdsuge, lavt vederlag og fritagelse for socialforsikring udgjorde indirekte kønsdiskrimination efter artikel 119, når reglen ramte en betydeligt større andel kvinder end mænd (jf. § 1 a, stk. 2 og 3). Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Udelukkelse fra en overenskomstbestemt årlig bonus af ansatte med under 15 timers normal arbejdsuge, lavt vederlag og fritagelse for socialforsikring udgjorde indirekte kønsdiskrimination efter artikel 119, når reglen ramte en betydeligt større procentdel kvinder end mænd. ## EU-Domstolen, 9. feb. 1999, sag C-167/97: Afskedigelseserstatning, statistiske andele og anciennitetskrav Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0167.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0167.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61997CJ0167 Koblet til: § 1 a, stk. 2 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)) Kommentarens begrundelse for koblingen: Retsligt tilkendt erstatning for uberettiget afskedigelse var omfattet af artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 3). Om et krav om to års ansættelse var indirekte forskelsbehandling, afhang af, om en betydeligt mindre andel af kvinder kunne opfylde det, og staten skulle i så fald godtgøre et legitimt, kønsuafhængigt socialpolitisk mål (jf. § 1 a, stk. 2). Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Retsligt tilkendt erstatning for uberettiget afskedigelse og betingelserne for den var omfattet af artikel 119; genindtræden og genansættelse henhørte under direktiv 76/207. Den nationale ret skulle afgøre det relevante vurderingstidspunkt for et krav om to års ansættelse. Statistik skulle vise, om en betydeligt mindre andel af kvinder kunne opfylde kravet. I så fald skulle staten godtgøre et legitimt kønsuafhængigt socialpolitisk mål og, at den med rimelighed kunne anse midlerne for egnede. ## EU-Domstolen, 17. feb. 1998, sag C-249/96: Rejsefordele til samlevere og det historiske ligelønsforbuds rækkevidde Fuld tekst: [praksis/celex-61996cj0249.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61996cj0249.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61996CJ0249 Koblet til: § 1, stk. 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)) – som afgrænsning Kommentarens begrundelse for koblingen: Historisk: afslag på rejsefordele til en fast samlever af samme køn, når fordelen blev givet til ægtefæller og samlevere af modsat køn, blev efter den daværende artikel 119 ikke anset for forskelsbehandling på grund af køn (jf. § 1, stk. 1). Dommen er ikke en fortolkning af reglen om intersektionel forskelsbehandling. Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En arbejdsgivers afslag på rejsefordele til en fast samlever af samme køn, når fordelen blev givet til ægtefæller og samlevere af modsat køn, blev efter den daværende artikel 119 og direktiv 75/117 ikke anset som forbudt forskelsbehandling på grund af køn. ## EU-Domstolen, 7. mar. 1996, sag C-278/93: Repræsentantgodtgørelse som løn og deltidsansattes kurser Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0278.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0278.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0278 Koblet til: § 1 a, stk. 2 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)) Kommentarens begrundelse for koblingen: Godtgørelse for deltagelse i en lovoprettet arbejdstagerrepræsentation var løn (jf. § 1 a, stk. 3). En begrænsning af deltidsansattes godtgørelse for nødvendige kurser til den individuelle arbejdstid var forbudt, hvis væsentligt flere kvinder end mænd var deltidsansatte, medmindre den var egnet og nødvendig til et legitimt socialpolitisk mål (jf. § 1 a, stk. 2). Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Godtgørelse for deltagelse i en lovoprettet arbejdstagerrepræsentation var løn efter artikel 119 og direktiv 75/117. Hvis væsentligt flere kvinder end mænd var deltidsansatte, var begrænsning af deres godtgørelse for nødvendige kurser til individuel arbejdstid forbudt, medmindre begrænsningen var egnet og nødvendig til et legitimt socialpolitisk mål. ## EU-Domstolen, 13. feb. 1996, sag C-342/93: Barselsydelsers niveau og senere lønforhøjelser Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0342.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0342.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0342 Koblet til: § 1, stk. 1 og 2 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 1 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 5 d ([lov/5d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md)); § 5 e ([lov/5e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md)) Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 og direktiv 75/117 krævede ikke fuld løn under barselsorlov og fastsatte ikke bestemte beregningskriterier, men ydelsen måtte ikke være så lav, at orlovens formål blev bragt i fare. Når ydelsen byggede på tidligere løn, skulle den omfatte lønforhøjelser mellem referenceperiodens begyndelse og orlovens slutning fra forhøjelsernes ikrafttræden. Svaret blev givet efter det historiske retsgrundlag i sagen. ## EU-Domstolen, 31. maj 1995, sag C-400/93, Royal Copenhagen: Akkordløn, gruppesammenligning og kollektive forhandlinger Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0400.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0400.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0400 Koblet til: § 1, stk. 2, 3 og 4 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2 a ([lov/2a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-praksis.md)); § 4 ([lov/4-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 5 ([lov/5-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 5 c ([lov/5c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c-praksis.md)); § 5 d ([lov/5d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md)); § 5 e ([lov/5e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e-praksis.md)); § 5 f ([lov/5f-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md)) Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ligelønsprincippet gjaldt også akkordløn. En forskel mellem kønsopdelte gruppers gennemsnit beviste ikke alene diskrimination ved arbejde af samme værdi; ved uigennemsigtige faste og variable dele kunne arbejdsgiveren dog pålægges modbeviset. Grupperne skulle omfatte alle sammenlignelige ansatte efter arbejdets art, uddannelse og forhold og være store nok til at undgå tilfældige udsving eller forskelle i arbejdsresultat. Den nationale instans skulle bedømme jobværdi og mulige objektive begrundelser, herunder styrke, fingerfærdighed, pauser, frihed og gener. Kollektiv eller lokal forhandling fritog ikke fra ligeløn, men kunne indgå i vurderingen af objektive faktorer. ## EU-Domstolen, 4. jun. 1992, sag C-360/90: Godtgørelse til deltidsansatte repræsentanter for kurser Fuld tekst: [praksis/eu-c-021.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-021.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:43ba8254-09a7-4ef7-af60-fdfe23e99ba7.0004.06/DOC_2&format=PDF Koblet til: § 1 a, stk. 2 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)) Kommentarens begrundelse for koblingen: Godtgørelse til deltidsansatte bedriftsrådsmedlemmer for nødvendige kurser var omfattet af artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 3). En begrænsning til den individuelle arbejdstid, mens fuldtidsansatte fik godtgørelse op til fuld arbejdstid, var forbudt, når den ramte væsentligt flere kvinder, medmindre den var objektivt begrundet (jf. § 1 a, stk. 2). Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 og direktiv 75/117 hindrede, at deltidsansatte bedriftsrådsmedlemmers godtgørelse for nødvendige kurser blev begrænset til deres individuelle arbejdstid, mens fuldtidsansatte fik godtgørelse op til fuld arbejdstid, når ordningen ramte væsentligt flere kvinder. Medlemsstaten kunne dog godtgøre en objektiv begrundelse uden forbindelse til køn. ## EU-Domstolen, 17. maj 1990, sag C-262/88: Afskedigelsesydelser, pension og særskilt ligelønskontrol Fuld tekst: [praksis/eu-c-018.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-018.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:32ab0ae3-b8cc-4104-8f5c-03d29be408e0.0004.02/DOC_1&format=PDF Koblet til: § 1, stk. 2 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 1 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)) Kommentarens begrundelse for koblingen: Arbejdsgiverens ydelser ved driftsmæssig afskedigelse og pension fra en privat erhvervsordning var løn (jf. § 1 a, stk. 3). Forskellige pensionsaldre måtte ikke stille en afskediget mand ringere end en kvinde (jf. § 1 a, stk. 1), og hvert lønelement skulle prøves særskilt (jf. § 1, stk. 2). Dommens direkte virkning blev tidsmæssigt begrænset for pensionskrav vedrørende tiden før 17. maj 1990. Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Arbejdsgiverens ydelser ved driftsmæssig afskedigelse og pension i den beskrevne private erhvervsordning var løn efter artikel 119. Forskellige pensionsaldre måtte ikke stille en afskediget mand ringere end en kvinde; hvert lønelement skulle prøves særskilt, og artikel 119 kunne påberåbes ved nationale domstole. Dommens direkte virkning blev tidsmæssigt begrænset for pensionskrav vedrørende tiden før 17. maj 1990, med undtagelse for allerede anlagte sager eller tilsvarende administrative klager. ## EU-Domstolen, 13. jul. 1989, sag 171/88: Undtagelse fra sygeløn for kort deltidsarbejde Fuld tekst: [praksis/eu-c-016.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-016.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:f7742e54-bb65-47fa-a0f6-af93b982de3f.0004.03/DOC_2&format=PDF Koblet til: § 1 a, stk. 2 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)) Kommentarens begrundelse for koblingen: En lovregel, der fritog arbejdsgivere for fortsat lønbetaling under sygdom til ansatte med få ugentlige timer, stred mod artikel 119, når den ramte langt flere kvinder end mænd, medmindre den var objektivt begrundet (jf. § 1 a, stk. 2 og 3). Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 hindrede en lovregel, der fritog arbejdsgivere for fortsat lønbetaling under sygdom til ansatte med højst 10 ugentlige eller 45 månedlige timer, når reglen ramte langt flere kvinder end mænd. Medlemsstaten kunne dog godtgøre, at reglen var begrundet i objektive forhold uden forbindelse til køn. ## EU-Domstolen, 18. sep. 1984, sag 23/83: Sociale bidrag med kønsbestemt virkning for andre lønydelser Fuld tekst: [praksis/celex-61983cj0023.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61983cj0023.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61983CJ0023 Koblet til: § 1 a, stk. 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)) Kommentarens begrundelse for koblingen: Den beskrevne bidragsordning var uforenelig med artikel 119 i det omfang, den skabte forskelle i bruttoløn, som direkte bestemte andre lønrelaterede fordele, herunder fratrædelsesgodtgørelse (jf. lønbegrebet i § 1 a, stk. 3). Dommen gør ikke alle sociale sikringsbidrag til løn. Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Den beskrevne ordning samlede ægtefællers bidrag under et maksimum og lod primært mandens offentlige arbejdsgiver betale. Den var uforenelig med artikel 119 i det omfang, den skabte forskelle i bruttoløn, som direkte bestemte andre lønrelaterede fordele, herunder fratrædelsesgodtgørelse, arbejdsløsheds- og familieydelser samt lånemuligheder. ## EU-Domstolen, 9. jun. 1982, sag 58/81: Mangelfuld afskaffelse af kønsbestemte forsørgertillæg Fuld tekst: [praksis/celex-61981cj0058.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61981cj0058.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61981CJ0058 Koblet til: § 1, stk. 2 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)) Kommentarens begrundelse for koblingen: Traktatbrud: Luxembourg havde ikke rettidigt gennemført direktiv 75/117 og afskaffet kønsdiskrimination ved forsørgertillæg til offentligt ansatte; tillæggene var omfattet af ligelønsreglerne (jf. § 1, stk. 2, og § 1 a, stk. 3). Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Luxembourg havde tilsidesat sine traktatforpligtelser ved ikke rettidigt at gennemføre de nødvendige foranstaltninger efter direktiv 75/117 til at afskaffe kønsdiskrimination ved forsørgertillæg til offentligt ansatte. Luxembourg blev pålagt sagens omkostninger. ## EU-Domstolen, 9. feb. 1982, sag 12/81: Befordringsgoder efter pensionering som løn Fuld tekst: [praksis/celex-61981cj0012.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61981cj0012.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61981CJ0012 Koblet til: § 1, stk. 1 og 2 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 5 d ([lov/5d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md)); § 5 e ([lov/5e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md)) Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Frivilligt ydede befordringsgoder til tidligere mandlige ansatte, som tidligere kvindelige ansatte ikke fik, udgjorde forskelsbehandling efter artikel 119. Bestemmelsen var umiddelbart anvendelig, når den nationale ret ved kriterierne samme arbejde og lige løn kunne fastslå forskelsbehandlingen uden supplerende regler. At goderne blev ydet efter pensionering og uden kontraktpligt udelukkede ikke lønbegrebet. ## EU-Domstolen, 11. mar. 1981, sag 69/80: Arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag som del af bruttolønnen Fuld tekst: [praksis/celex-61980cj0069.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61980cj0069.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61980CJ0069 Koblet til: § 1 a, stk. 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)) Kommentarens begrundelse for koblingen: Et pensionsbidrag, som arbejdsgiveren betalte som tillæg til bruttolønnen, og som var med til at bestemme dens størrelse, var løn (jf. § 1 a, stk. 3); en kønsbestemt bidragspligt, der gav forskellige bruttolønninger, kunne påberåbes ved de nationale domstole. Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Et pensionsbidrag, som arbejdsgiveren betalte på den ansattes vegne som et tillæg til bruttolønnen og dermed var med til at bestemme dens størrelse, var løn efter artikel 119. Bestemmelsen kunne påberåbes ved nationale domstole, også når den kønsbestemte bidragspligt førte til forskellige bruttolønninger gennem bidrag betalt og fratrukket på den ansattes vegne. ## EU-Domstolen, 15. jun. 1978, sag 149/77: Løn over for andre arbejdsvilkår i det historiske retsgrundlag Fuld tekst: [praksis/celex-61977cj0149.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61977cj0149.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61977CJ0149 Koblet til: § 1, stk. 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)) – som afgrænsning Kommentarens begrundelse for koblingen: Den daværende artikel 119 omfattede lighed med hensyn til løn, ikke i sig selv andre arbejdsvilkår (jf. lønbegrebet i § 1 a, stk. 3, og lønmæssig forskelsbehandling i § 1, stk. 1). Historisk svar, som ikke beskriver den senere ligebehandlingsregulering. Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Den daværende artikel 119 omfattede lighed med hensyn til løn, ikke i sig selv andre arbejdsvilkår. På tidspunktet for hovedsagens forhold fandtes der efter Domstolens svar heller ingen anden fællesskabsregel, som forbød kønsdiskrimination vedrørende de øvrige nationale arbejdsvilkår. Dette er et historisk svar og beskriver ikke den senere ligebehandlingsregulering. ## EU-Domstolen, 7. jun. 1972, sag 20/71: Udetillæg, ægteskab og en kønsskæv husstandsbetingelse Fuld tekst: [praksis/celex-61971cj0020.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61971cj0020.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:61971CJ0020 Koblet til: § 1, stk. 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)) – afgjort efter en anden regel Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter EU-personalevedtægten i et annullationssøgsmål, ikke ligelønsreglerne: betingelsen om at være husstandsoverhoved skabte i sammenhæng med vedtægten en vilkårlig kønsforskel ved udetillægget. Koblet til forbuddet mod lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn (§ 1, stk. 1). Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Domstolen annullerede Parlamentets to afgørelser om at fratage Sabbatini udetillæg efter hendes ægteskab og pålagde Parlamentet sagsomkostningerne. Betingelsen om husstandsoverhoved skabte i sammenhæng med vedtægten en vilkårlig kønsforskel. Det subsidiære anbringende krævede derfor ikke afgørelse. ## EU-Domstolen, 25. maj 1971, sag 80/70: Lovbestemt alderspension og grænsen for lønbegrebet Fuld tekst: [praksis/celex-61970cj0080.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61970cj0080.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61970CJ0080 Koblet til: § 1 a, stk. 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)) – som afgrænsning Kommentarens begrundelse for koblingen: Lønbegrebets grænse: en alderspension i en lovbestemt social sikringsordning var ikke en indirekte ydelse fra arbejdsgiveren efter den daværende artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 3). Gælder denne type lovbestemt ordning, ikke alle pensioner. Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En alderspension i den beskrevne lovmæssige sociale sikringsordning var ikke en indirekte arbejdsgiverydelse efter den daværende artikel 119. Domstolen fandt derfor ikke anledning til at besvare de øvrige spørgsmål om aldersgrænser og arbejdets karakter. Resultatet angår denne type lovbestemt ordning, ikke alle pensioner.