# Vestre Landsret, 2. marts 2005, sag B-2500-02 Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md) Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2005-b2500-02.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2005-b2500-02.md L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026. Alle links i filen er fulde adresser. Kommentarens titel: Ret til fuld løn ved reel hjemsendelse under graviditet Emner på siden: [Graviditet, barsel og orlov](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-graviditet.md) Koblet til: § 1 a, stk. 1 ([lov/1a.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.md)) – afgjort efter en anden regel Kommentarens begrundelse for koblingen: Fravær under graviditet på grund af arbejdsmiljømæssige belastninger, hvor arbejdsgiveren intet foretog sig for at imødekomme anmodningen om omplacering, var reelt en hjemsendelse, og den gravide havde krav på fuld løn. Landsretten byggede resultatet på præmis 59 i EF-Domstolens dom i sag C-66/96; begrundelsen nævner hverken ligebehandlingsloven eller ligelønsloven. Efter kommentarens resumé af C-66/96 bedømmes hjemsendelse uden fuld løn efter direktiv 76/207 og 92/85. Koblet til reglen om dårligere behandling i forbindelse med graviditet (§ 1 a, stk. 1). Praksisfiler: [lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md) Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Sagen angik, om grafisk trykker Pernille Bertelsen havde krav på fuld løn fra Bording A/S under fravær i forbindelse med graviditet fra den 17. januar 1995 til barselsorlovens start den 16. maj 1995, hvor hun fik dagpenge fra kommunen. Sagen blev anlagt ved byretten og henvist til landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1, nr. 1, 2 og 5, og ved kendelse af 5. februar 2004 tog landsretten ikke Bording A/S' påstand om afvisning fra de almindelige domstole til følge. Pernille Bertelsen påstod Bording A/S tilpligtet at betale 27.593,01 kr. med procesrente af 22.391,38 kr. fra den 30. maj 1995 og af 5.201,63 kr. fra den 1. maj 1996, mens Bording A/S påstod frifindelse. Landsretten fandt det godtgjort, at arbejdet under graviditeten var forbundet med arbejdsmiljømæssige belastninger af ergonomisk karakter, som krævede aflastning, mens Bording A/S ikke alene ved forklaringerne om aftaler med de øvrige ansatte om aflastning havde godtgjort, at der blev truffet tilstrækkelige foranstaltninger. Det var ubestridt, at Bording A/S intet foretog sig for at imødekomme hendes anmodning om at blive overført til andre arbejdsopgaver, og landsretten lagde til grund, at det ikke var udelukket at omplacere hende til mindre belastende arbejde. Fraværet, som parterne var enige om ikke skyldtes sygdom, måtte derfor reelt betragtes som en hjemsendelse, og efter præmis 59 i EF-domstolens dom af 19. november 1998 i sag C-66/96 havde hun krav på fuld løn under fraværet, hvorfor hendes påstand blev taget til følge. Kommentarens afgrænsning og forbehold: Afgørelsen angår graviditetsbetinget fravær, hvor arbejdet var forbundet med arbejdsmiljømæssige belastninger, arbejdsgiveren ikke havde godtgjort tilstrækkelige foranstaltninger og intet foretog sig for at imødekomme anmodningen om omplacering; den angår ikke enhver selvvalgt fraværssituation. Landsretten byggede resultatet på præmis 59 i EF-domstolens dom i sag C-66/96; begrundelsen nævner hverken ligebehandlingsloven eller ligelønsloven. Den anvendte tekst indeholder hverken domskonklusion eller afgørelse om sagsomkostninger. I kravopgørelsen er feriegodtgørelsen anført til 5.201,68 kr., mens påstanden angiver 5.201,63 kr. --- Afgørelsens tekst følger ordret. Kilde: Gengivet efter en kopi af afgørelsen; offentlig original ikke tilgængelig via link. Kopien kan være forkortet; --- markerer en udeladelse i kopien. Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, Pernille Bertelsen, har krav på fuld løn under fravær i forbindelse med graviditet fra sit arbejde hos sagsøgte, Bording A/S. Der er i den forbindelse uenighed mellem parterne om, hvorvidt fraværet var begrundet i arbejdsmiljømæssige forhold eller i Pernille Bertelsens ønske om at skåne fosteret. Sagen er anlagt den 19. december 2001 ved byretten og herefter henvist til landsretten i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, nr. 1, 2 og 5. Ved kendelse af 5. februar 2004 traf landsretten under en deldomsforhandling afgørelse om, at Bording A/S' påstand om, at sagen skulle afvises fra de almindelige domstole, da Pernille Bertelsens ansættelsesforhold er reguleret i Den Grafiske Overenskomst og derfor skulle behandles i det arbejdsretlige system, ikke toges til følge. Der er herefter nedlagt følgende ##### Påstande: Pernille Bertelsen har nedlagt påstand om, at Bording A/S tilpligtes at betale hende 27.593,01 kr. med tillæg af procesrente af 22.391,38 kr. fra den 30. maj 1995 og af 5.201,63 kr. fra den 1. maj 1996. Bording A/S har nedlagt påstand om frifindelse. ##### Sagens omstændigheder: Pernille Bertelsen har i flere perioder, sidste gang fra den 15. december 1993 til den 31. oktober 1999, været ansat hos Bording A/S som grafisk trykker. I efteråret 1994 meddelte hun Bording A/S, at hun var gravid. I den forbindelse kontaktede Bording A/S Østjysk BST for at få »vurderet de konkrete forhold i forbindelse med en medarbejders graviditet sammenholdt med arbejdet som trykker«. Lægekonsulent Erik Overgaard udarbejdede herefter redegørelse af 22. oktober 1994, hvoraf blandt andet fremgår følgende: ». . . *Vedr.: Vurdering af kemisk og ergonomisk belastning i Trykkeri 3 (Flybilletafdelingen) med hensyn til reproduktionsskadelige effekter.* Efter anmodning fra Østjysk BST (centerleder Ole Jakobsen) har undertegnede 20. oktober 1994 udført ovennævnte vurdering. Vurderingen er baseret på oplysninger indhentet fra den gravide ansatte, udviklingschef Peter Bang, produktdatablade og besøg i afdelingen. --- *Konklusion:* Benzin indeholder bl.a. benzen som i litteraturen anses for reproduktionsskadende ved lavt dosisniveau. Den ansattes kontakt med benzin er dog yderst minimal og kan formentlig overtages af kollegaen. Der foreligger ikke i litteraturen dokumentation for at de øvrige kemiske stoffer - akrylater, isopropanolol, vegetabilsk olie og de pigmentholdige briketter - skulle have reproduktionsskadelige bivirkninger. Udsættelsen for disse stoffer vurderes iøvrigt - på baggrund af de arbejdshygiejniske foranstaltninger - at være beskeden. Ergonomisk er funktionen omkring af- og påmontering af blanketruller belastende for gravide, men ligeledes her kan den ansatte aflastes af sin kollega. Længere tids stående og gående arbejde er i flere undersøgelser sat i forbindelse med en overhyppighed af aborter. Den ansatte har dog under sit arbejde mulighed for hyppige hvilepauser, hvor hun kan sidde ned. Alt i alt vurderes det at den ansatte - med ovennævnte aflastninger - problemfrit kan fortsætte med sit arbejde i trykkeriet. . . .« Efterfølgende blev Pernille Bertelsen af sin egen læge henvist til Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Kommunehospital, som i en journal dateret den 24. januar 1995 blandt andet anførte følgende: ». . . Siden 1992 ansat på Bording Formular, Odder. Passer en 5-farvet offset trykkemaskine med forskellige specialværktøjer. Arbejder i dag/aften skift, men ind imellem week-ends 12-timers skift. To personer passer hele processen, men Pernille Bertelsen har i perioder haft skiftende og uerfarne makkere, hvorfor arbejdsbyrden har været ekstra stor. Arbejdet indebærer træk og skub af 500 kg ruller på rullevogne, ca. 10 meter, løft af spindelvægt, ca. 20 kg, som skubbes ind i rullen, hvorefter denne hejses op. Tilsvarende arbejde ved aftagning af den færdigtrykte rulle. Desuden løft af spindler ved indstilling af maskinen. Disse 2 rulleskift sker for hver 1-2 gange i timen. Ved indstilling af numre, stregkoder m.v., arbejdes i et snævert rum mellem værkerne, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger med optrukne ben, ca. ½ time af gangen, i perioder arbejdes med indstilling i hele skift i træk. Arbejdet er i øvrigt stående/gående hele dagen uden muligheder for pauser eller at sidde ned i længere tid. Kemisk arbejdes med UV-farver, god udsugning over UV-lamperne. Afvaskningen sker med vegetabilske olier. Der er isopropanol i fugtevandet, men ventilation over trykværkerne. Til afrensning af fugtevalser anvendes benzin på klud, 4-5 gange dagligt × 2 minutter. Der anvendes handsker. *Aktuelle:* Ingen særlige gener i graviditeten frem til nuværende, men de sidste 14 dage udtalt træthed, smerter i maven efter kortere tids arbejde mellem trykværkerne samt plukkeveer. *Konklusion:* Løft og skub som angivet er mere end det anbefalede. Der er gener i forbindelse med længerevarende arbejde i sammenkrøbet stilling, gener som vil tiltage i løbet af graviditeten. Der bør være mulighed for at sidde ned under arbejdet, 20-25 % af arbejdstiden udover fastlagte pauser. Såfremt dette ikke kan opfyldes, er der indikation for fraværsmelding, jvf. dagpengelovens § 12 stk. 2. Patienten har tidligere i graviditeten søgt omplacering med hjælp af sikkerhedsfolk. Dette har ikke kunnet lade sig gøre. *Videre plan:* Forespørgsel med henblik på muligheder til arbejdsgiver via patienten. . . .« Fra den 17. januar 1995 og frem til barselsorlovens start den 16. maj 1995 var Pernille Bertelsen fraværende fra arbejdet. Den 1. februar 1995 udfyldte Bording A/S i den anledning en anmodning om dagpenge, hvori blev angivet, at graviditet var årsag til fraværet, og Pernille Bertelsen bekræftede den 3. februar 1995 ved sin underskrift på anmodningen, at hun på grund af graviditet var fuldt uarbejdsdygtig. Hun fik under fraværet udbetalt dagpenge fra kommunen i medfør af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. I en journaludskrift af 14. marts 1995 anførte Pernille Bertelsens egen læge følgende: ». . . Blev fraværsmeldt ultimo jan. Efter vurdering på arbejdsmedicinsk klinik jfr. kopi i jmll, herpå har hun været velbefindende og graviditeten forløbet ukompliceret. Er fortsat fraværsmeldt, da hun ikke kunne omplaceres indtil hun kunne gå over på barselsorlov. . . .« Parterne er enige om, at Pernille Bertelsen ikke var uarbejdsdygtig på grund af sygdom under sit fravær. Pernille Bertelsens krav er opgjort således: ». . . Lønkrav m.v. for perioden 23. marts 1995 til 6. maj 1995 7 uger og 4 dage á kr. 5.335,00 ugentligt, | 7 × 5.335,00 + 4.268,00 | kr. | 41.613,00 | | --- | --- | --- | | Arbejdsgivers pensionsbidrag heraf, 1,4 % | kr. | 582,58 | | - sygedagpengerefusion, | | | | 7 uger og 4 dage á kr. 2.539,00 ugentligt 7 × | | | | 2.539,00 + 2.031,20 | kr. | 19.804,20 | | | kr. | 22.391,38 | | Feriegodtgørelse af det fulde lønkrav 12,5 % | | | | af kr. 41.613,00 | kr. | 5.201,68 | | I alt | kr. | 27.593,01 | . . .« Den 27. marts 2000 indgik parterne en suspensionsaftale, hvorefter Bording A/S fraskrev sig retten til at påberåbe sig forældelse eller passivitet for perioden efter den 23. marts 2000. ##### Forklaringer: *Pernille Bertelsen* har forklaret, at Bording A/S er en stor trykkerivirksomhed. Hun arbejdede i den afdeling, der blandt andet fremstillede flybilletter. Hun var den eneste kvindelige trykker i afdelingen, som havde to trykkemaskiner. De arbejdede 2 ved hver maskine. Arbejdet indebar, at hun cirka 1 gang i timen skulle af- og påmontere ruller, der vejede henholdsvis 500 kg og 1.200 kg. Begge typer ruller var 80 cm brede og så høje, at de henholdsvis nåede hende til hoften og til armhulen. Rullerne skulle skubbes eller rulles nogle meter fra væggen til en fastmonteret kran. Når hun satte en rulle i maskinen, skulle den have et skub med hoften for at falde i hak. Der skulle desuden isættes 74 cm brede offsetplader. I den forbindelse måtte hun nogle gange skræve over papirbanen for at kunne nå ind og spænde dem fast. Cirka 1 gang i døgnet skulle 42 nummeratorer indstilles. For at kunne gøre dette måtte hun sidde sammenkrøbet med benene oppe inde i maskinen. Det tog 1½ time og var også hårdt, når man ikke var gravid. 500-600 marginalstål skulle udskiftes, når de var slidte. Der skulle isættes perforationshjul på cylindre, og i den forbindelse måtte hun læne sig ind over maskinen. Nogle meget tunge valser skulle også jævnligt skiftes. Det krævede egentligt to erfarne medarbejdere, men når hendes makker var fraværende, måtte hun gøre det hele selv. Hun stod og gik på betongulv hele dagen, og mens maskinen kørte, forberedte hun næste trykning. Det kunne tage både et daghold og et aftenhold at gøre maskinen klar til trykning. Hun gav sikkerhedschef Peter Bang og arbejdsleder Erik Stjernholm besked om graviditeten. Hun ved ikke, hvorfor virksomheden kontaktede BST, og husker ikke at have talt med ansatte i BST, ligesom hun ikke har set BST's rapport. Hun har heller ikke set ældre BST-rapporter eller tidligere undersøgelser af arbejdsmiljøet på virksomheden i forhold til gravide medarbejdere. Hun fik af Peter Bang og Erik Stjernholm at vide, at hun bare kunne sætte sig ned, hvis det blev for hårdt. Hun fortsatte med at arbejde, men det gik ikke så godt. Hun kunne ikke blot sætte sig ned, når det blev for hårdt, for hendes makker, som hed D, sagde, at han ikke ville lave det hele selv, idet de fik samme løn og derfor skulle lave samme arbejde. D var endvidere tillidsrepræsentant og var derfor en del væk. I hans fravær havde hun uerfarne makkere. Hun spurgte både Peter Bang og Erik Stjernholm, om hun kunne få andet arbejde, og hun kom med konkrete forslag. D og sikkerhedsrepræsentanten, Erling Hansen, talte også med ledelsen herom. Hendes mand, der tidligere havde været tillidsrepræsentant, spurgte også, om hun kunne overflyttes til andet arbejde, for han mente, det var muligt. Peter Bang sagde imidlertid, at det ikke var muligt at overflytte hende til andet arbejde. Den 17. januar 1995 fraværsmeldte hun sig. Hun spurgte efterfølgende Peter Bang, om det var en god ide at henvende sig på Arbejdsmedicinsk Klinik, og han sagde, at det kunne hun bare gøre. Hendes egen læge havde ingen kontakt med Bording A/S, og hun ved ikke, om Arbejdsmedicinsk Klinik havde det. Hun afleverede journalen fra Arbejdsmedicinsk Klinik til Peter Bang eller Erik Stjernholm. Hun mente ikke, det var realistisk, at hun kunne aflastes som angivet i journalen. Peter Bang eller måske Erik Stjernholm sagde til hende, at hun så måtte lade være med at arbejde. Bording A/S kunne ikke undgå at vide, at hun var fraværende, fordi arbejdet var for tungt og hårdt, for det sagde hun udtrykkeligt til Peter Bang og Erik Stjernholm. Det var hendes tredje graviditet, og hun var ikke specielt bekymret. Bording A/S vidste, at hun ikke var syg, og under fraværet mødte hun op til de fleste fredagsmøder, hvor også Erik Stjernholm deltog. Ingen stillede på disse møder spørgsmål om fraværsgrunden. Bording A/S anerkendte ikke, at ansatte blev væk uden at være uarbejdsdygtige. Det er rigtigt, at hun den 3. februar 1995 underskrev en anmodning om dagpenge, hvori det var anført, at hun var sygemeldt. Det lagde hun ikke noget særligt i, for det var blot noget, man kaldte det. Reelt var hun fraværende som tidligere forklaret. *Erik Stjernholm* har forklaret, at han har været ansat ved Bording A/S i 22 år frem til 1996. Han var under Pernille Bertelsens graviditet produktionschef for flybilletafdelingen og havde ansvar for personale, produktion og økonomi. Generelt havde man i branchen, herunder også Bording A/S, i 1995 godt styr på de arbejdsmiljømæssige forhold, og man var tidligt med i BST. Pernille Bertelsen meddelte på et tidspunkt, at hun var gravid, men han kan ikke i dag huske, om det var ham, hun sagde det til. Hun udtrykte uro over de stoffer, der blev arbejdet med i afdelingen. Sagen blev kørt gennem sikkerhedsudvalget, og der var eksperter ude at vurdere forholdene. Vurderingen viste, at materialer og stoffer i afdelingen ikke gav anledning til problemer. Sagen blev taget op i afdelingen, og de andre ansatte, herunder Pernille Bertelsens makker, tilkendegav, at de var villige til at tage det tunge slæb med rullerne. Han husker ikke, at der senere blev problemer med at få de andre i afdelingen til at overholde denne aftale, og husker ikke eventuelle senere kontakter fra Pernille Bertelsen om forholdene. D's arbejde som tillidsmand medførte fravær, men så kunne personalet på den anden trykkemaskine eller en anden ansat hjælpe hende. Han husker ikke noget om journalen fra Arbejdsmedicinsk Klinik, men han er uenig i beskrivelsen af arbejdet i journalen. Beskrivelsen er korrekt for så vidt angår indstillinger af maskinerne, og at de kunne tage 3-4 timer eller mere, men under produktionen, der kunne vare flere dage, var der primært tale om overvågning af processen. De ansatte skulle da gå nogle ture langs maskinerne, men kunne ellers sætte sig og holde pauser og for eksempel læse avis. Under normale omstændigheder kunne Pernille Bertelsen derfor godt arbejde som beskrevet af Arbejdsmedicinsk Klinik. Han opfattede situationen således, at Pernille Bertelsen var urolig for sit foster, og derfor fraværende fra arbejdet. Hun var ikke syg, og de modtog heller ingen sygemelding fra hende. Han husker ikke, at der var tale om, hvorvidt hun kunne udføre andet arbejde. På Bording A/S anerkendte man ikke fravær uden sygemelding. *Peter Bang* har forklaret, at han arbejdede på Bording A/S fra 1982, til han gik på efterløn for 1 år siden. I 1994/1995 var han udviklingschef og formand for sikkerhedsudvalget. Han fik en henvendelse fra Erik Stjernholm, fordi Pernille Bertelsen i anledning af sin graviditet havde udtrykt tvivl om, hvorvidt arbejdet i flybilletafdelingen kunne være farligt for hende. Virksomheden havde tidligere fået lavet undersøgelser vedrørende kemikalierne med videre, men disse rapporter var lidt gamle. Han kontaktede derfor BST og anmode dem om at foretage en ny undersøgelse, herunder også af maskinerne. BST sendte en arbejdsmediciner, og han så på arbejdet med trykkemaskinerne i næsten en hel arbejdsdag og havde lejlighed til at tale med personalet. Det blev konstateret, at nogle arbejdsopgaver, for eksempel skub til ruller og arbejde i sammenkrøben stilling, kunne være uhensigtsmæssige, og de øvrige ansatte lovede samme dag at overtage disse funktioner. Pernille Bertelsen var vist ikke til stede ved disse drøftelser. Senere talte han med Pernille Bertelsen om rapportens konklusion og fortalte, at de andre ansatte havde lovet at overtage det tunge arbejde. Han går ud fra, at aftalerne fungerede i praksis. Ved sygemeldinger kunne der komme en urutineret medarbejder ud i trykkeafdelingen, men normalt hjalp makkerne ved den anden maskine til. Det blev drøftet i sikkerhedsudvalget, om Pernille Bertelsen kunne overflyttes til mindre belastende arbejde, men da det under produktion var sædvanligt, at der i 47-50 minutter ud af en time alene skulle foretages en overvågning af maskinen, og da der var indgået aftaler med de øvrige ansatte om at overtage dele af arbejdet, vurderede samtlige medlemmer af sikkerhedsudvalget, at det ikke var muligt at overflytte hende. Han går ud fra, at der foreligger referater fra sikkerhedsudvalgsmøderne. I ventetiden under en produktion skulle de ansatte af og til holde øje med produktionen, herunder at der var farve på maskinen, men det var ikke et arbejde, de blev overbebyrdet af. Bording A/S havde ingen generelle retningslinjer for behandling af gravide trykkere og havde ikke tidligere haft nogen. Journalen fra Arbejdsmedicinsk Klinik kom i sikkerhedsudvalget, hvor ingen kunne genkende arbejdsbeskrivelsen. Vidnet ringede til lægen for at få oplysningerne korrigeret, men lægen ville ikke rette i de oplysninger, han havde fået af Pernille Bertelsen. Pernille Bertelsen holdt på et tidspunkt op med at arbejde. Det var ifølge Erik Stjernholm, fordi hun ikke var tryg ved arbejdsprocessen, når hun var gravid. Han har ikke selv talt med Pernille Bertelsen herom. Han gik ud fra, at Pernille Bertelsens makker og de øvrige ansatte aflastede hende som aftalt, og Pernille Bertelsen henvendte sig på intet tidspunkt til ham for at »klage sin nød«. Han ved ikke, hvorfor man ikke pålagde Pernille Bertelsen at møde på arbejde. *John Nohr* har forklaret, at han var fællestillidsmand på Bording A/S i 1995. Arbejdet ved trykkemaskinerne er korrekt beskrevet i Arbejdsmedicinsk Kliniks journal. Der var mulighed for at sidde ned under arbejdet, men det ville være svært at sidde ned i 20-25 % af arbejdstiden ud over de fastlagte pauser. Peter Bangs forklaring om, at de ansatte under produktionen kunne sidde ned i ca. 47 minutter pr. time, er ikke korrekt. Han kender ikke noget til aftaler om, at de andre ansatte skulle aflaste Pernille Bertelsen. Det er ikke realistisk, at makkeren i en længere periode skulle lave alt det tunge arbejde. Der var arbejde nok til to mand på en maskine. Bording A/S kunne have anvist Pernille Bertelsen lettere arbejde, hvis viljen havde været der. Hun stod ved de største trykkemaskiner og kunne i stedet være placeret ved en mindre eller ved pladekontrol, hvor man i dag placerer medarbejdere med helbredsproblemer. Han var ikke konkret involveret i Pernille Bertelsens fraværsmelding og husker ikke, om han vidste, hvorfor hun var fraværende. ##### Procedure: *Pernille Bertelsen* har til støtte for sin påstand principalt gjort gældende, at hun var berettiget fraværsmeldt under graviditeten på grund af arbejdsmiljømæssige forhold, og at hun derfor har krav på fuld løn under fraværet. Hun har herved anført, at det fremgår af rapporten af 22. oktober 1994 fra Østjysk BST og af Arbejdsmedicinsk Kliniks journal af 24. januar 1995, at hendes arbejde var forbundet med ergonomiske belastninger, som nødvendiggjorde aflastning. Hun forsøgte at fortsætte arbejdet, men fik imidlertid ikke den nødvendige aflastning, og hendes ønske om omplacering blev heller ikke imødekommet. Derfor var hun fraværende fra arbejdet, og Bording A/S var bekendt med, at fraværet skyldtes arbejdsmiljømæssige forhold. En sådan fraværsmelding kan sidestilles med arbejdsgiverens hjemsendelse med den konsekvens, at manglende fuld aflønning under fraværet er i strid med ligebehandlingslovens § 1 og § 4 samt ligelønslovens § 1. Hjemsendelsen er sket med Bording A/S' fulde accept, og uden at der er foretaget egentlig afhjælpning af den bekendte risiko, jf. præmis 58 i EF-domstolens dom af 19. november 1998 i sag C-66/96. Bording A/S har ikke opfyldt betingelserne i graviditetsdirektivet, idet virksomheden ikke har truffet foranstaltninger for at imødegå risici eller har omplaceret hende, hvorfor spørgsmålet om betaling under fraværet ikke skal afgøres efter graviditetsdirektivets artikel 11, nr. 1. Da Bording A/S ikke har overholdt sine arbejdsmiljømæssige forpligtelser, bærer virksomheden risikoen for fraværet, uanset om hjemsendelsen var virksomhedens aktive afgørelse eller skete i kraft af virksomhedens accept af fraværet. Sagen skal derfor bedømmes på linje med præmis 59 i EF-domstolens dom af 19. november 1998 i sag C-66/96, og hun har derfor krav på fuld løn under fraværet. Subsidiært har Pernille Bertelsen gjort gældende, at den manglende udbetaling af fuld løn til hende udgør en overtrædelse af ligebehandlingslovens § 1, stk. 1 og 2, og § 4 samt ligelønslovens § 1 og de til grund herfor liggende EU-direktiver, idet det af de pågældende bestemmelser fremgår, at kvinder og mænd skal behandles lige for så vidt angår arbejdsvilkår, ligesom der skal ydes kvinder og mænd lige løn, herunder lige lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Det fremgår i den forbindelse af præmis 32 i EF-domstolens dom af 19. november 1998 i sag C-66/96, at dagpenge er omfattet af lønbegrebet. Såfremt retten finder, at Bording A/S har opfyldt betingelserne i graviditetsdirektivet, har Pernille Bertelsen gjort gældende, at førtidige barselsdagpenge til ikke-funktionærer i forbindelse med fraværsmelding eller hjemsendelse på grund af arbejdsmiljømæssige forhold ikke er en passende ydelse, jf. graviditetsdirektivets artikel 11, nr. 1. Til sammenligning er funktionærer i funktionærlovens § 7, stk. 3, tillagt ret til fuld løn under tilsvarende fravær. *Bording A/S* har til støtte for sin påstand gjort gældende, at virksomheden ved indhentelse af vurderingen fra BST og den efterfølgende instruktion af Pernille Bertelsen og hendes kollegaer har opfyldt bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 4. De arbejdsmiljømæssige risici var afklarede, og der var truffet foranstaltninger for at imødegå dem. Arbejdsmiljøet udgjorde følgelig ingen risiko for Pernille Bertelsens graviditet, og hendes fravær kan derfor ikke sidestilles med en hjemsendelse. Det forhold, at der ikke forelå skriftlige arbejdspladsvurderinger, da Pernille Bertelsen blev gravid, bør ikke tillægges betydning, da virksomheden på daværende tidspunkt ikke var omfattet af pligten til at udarbejde sådanne. Det må efter bevisførelsen antages, at Pernille Bertelsen afgav ukorrekte og ufuldstændige oplysninger til Arbejdsmedicinsk Klinik, og at rapporten er baseret på disse ukorrekte oplysninger. Hendes fravær kunne derfor ikke lovligt ske med henvisning til Arbejdsmedicinsk Kliniks rapport. Hun har derfor ikke krav på løn under fraværet. Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 8 er overholdt, idet Pernille Bertelsen selv tilkendegav en beslutning om ikke at ville arbejde under graviditeten. Bording A/S havde herefter ikke pligt til at foretage sig yderligere for at undersøge mulighederne for omplacering. Det fremgår desuden af de afgivne vidneforklaringer, at Pernille Bertelsen havde den mest skånsomme placering i virksomheden, hvorfor omplacering til mere skånsomt arbejde ikke var mulig. Pernille Bertelsen har derfor i henhold til graviditetsdirektivets artikel 11, nr. 1, ikke krav på fuld løn, men kun på en passende ydelse, og der foreligger ikke fordringshavermora. Over for Pernille Bertelsens subsidiære anbringender har Bording A/S gjort gældende, at dagpenge ikke er løn, idet de ikke modtages fra eller finansieres af arbejdsgiveren. Der kan derfor ikke foreligge en overtrædelse af ligelønslovens § 1. Såfremt dagpenge anses for omfattet af lønbegrebet, foreligger der dog heller ingen forskelsbehandling, fordi de arbejdsmiljøforhold, Pernille Bertelsen påberåber sig som begrundelse for fraværet, ikke giver hverken mandlige eller kvindelige arbejdstagere ret til fravær. Bording A/S har endelig gjort gældende, at dagpenge opfylder kravene til en passende ydelse i medfør af graviditetsdirektivets artikel 11, nr. 1. Bestemmelsen overlader medlemsstaterne et skøn, som EF-domstolen er meget tilbageholdende med at underkende. #### Landsrettens begrundelse og resultat: Der er efter Pernille Bertelsens og John Nohrs forklaringer ikke grundlag for at antage, at Arbejdsmedicinsk Kliniks beskrivelse af Pernille Bertelsens arbejdsfunktioner i journal af 24. januar 1995 er ukorrekt eller ufuldstændig. Det bemærkes i den forbindelse, at Bording A/S ikke effektivt har forsøgt at korrigere beskrivelsen, selv om ledelsen ifølge Peter Bangs forklaring var uenig heri. Efter lægekonsulent Erik Overgaards redegørelse af 22. oktober 1994 og Arbejdsmedicinsk Kliniks journal af 24. januar 1995 anses det herefter for godtgjort, at Pernille Bertelsens arbejde hos Bording A/S under graviditeten var forbundet med arbejdsmiljømæssige belastninger af ergonomisk karakter, som krævede, at hun blev aflastet, for at hun kunne fortsætte med at arbejde under sin graviditet. Bording A/S har ikke alene ved de forklaringer, der er afgivet af Erik Stjernholm og Peter Bang, om, at der var indgået aftaler med de øvrige ansatte i afdelingen om at aflaste Pernille Bertelsen, godtgjort, at der blev truffet tilstrækkelige foranstaltninger til at imødegå disse arbejdsmiljømæssige belastninger. Det er ubestridt, at Bording A/S intet foretog sig for at imødekomme Pernille Bertelsens anmodning om at blive overført til andre arbejdsopgaver, der ikke indebar fare for hendes graviditet. Landsretten lægger herved efter de forklaringer, der er afgivet af Pernille Bertelsen og John Nohr, sammenholdt med sagens oplysninger i øvrigt, til grund, at det ikke var udelukket at omplacere Pernille Bertelsen til en stilling med mindre belastende arbejde. Pernille Bertelsens fravær under graviditeten, som parterne er enige om ikke skyldtes sygdom, må under disse omstændigheder reelt betragtes som en hjemsendelse begrundet i, at Bording A/S har skønnet ikke at kunne anvende hendes arbejdskraft under graviditeten. Det følger herefter af præmis 59 i EF-domstolens dom af 19. november 1998 i sag C-66/96, at Pernille Bertelsen har krav på fuld løn under fraværet, og Pernille Bertelsens påstand tages derfor til følge.