# Retten i Roskilde, 18. februar 2005 Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md) Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-roskilde-2005-h471.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-roskilde-2005-h471.md L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026. Alle links i filen er fulde adresser. Kommentarens titel: Lønforskel til mandlige kolleger fundet sagligt begrundet Emner på siden: [Begrundelse af lønforskelle](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-begrundelse.md) Koblet til: § 1, stk. 2 ([lov/1.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.md)); § 6, stk. 2 ([lov/6.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6.md)) Kommentarens begrundelse for koblingen: Lønforskellen til de mandlige konsulenter var sagligt begrundet i bl.a. alder, erfaring, kundenetværk og uddannelse, og sammenligningen omfattede også en anden afdeling med stort set identiske krav (jf. § 1, stk. 2, og § 6, stk. 2). I sagen mod erhververen gav Højesteret senere lønmodtageren medhold (471/2006). Praksisfiler: [lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md), [lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md) Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Sagerne, der blev forhandlet i forbindelse med hinanden, angik, om lønmodtageren K under sin ansættelse først hos den oprindelige arbejdsgiver og siden hos den virksomhed, der erhvervede afløbsafdelingen, hvor hun var ansat, var blevet diskrimineret i strid med ligelønsloven i forhold til mandlige kolleger og derfor havde krav på efterbetaling af lønforskel. Teknisk Landsforbund krævede som mandatar for K 201.500 kr. af den oprindelige arbejdsgiver, og over for erhververen krævede K principalt 328.000 kr. og en lønforhøjelse på op til 6.200 kr. pr. måned med virkning fra den 1. juni 2003; sagen mod erhververen angik endvidere, om denne efter virksomhedsoverdragelsesloven havde overtaget en eventuel forpligtelse til efterbetaling for perioden hos den oprindelige arbejdsgiver. Retten fandt, at også lønningerne i belægningsafdelingen skulle indgå i bedømmelsen, bl.a. fordi der efter vidneforklaringerne blev stillet stort set identiske krav til de ansatte i begge afdelinger. Retten lagde til grund, at konsulenternes løn bl.a. blev fastsat på baggrund af den enkeltes alder, erfaring og kundenetværk, og konstaterede ud fra oplysningerne om forholdene og kvalifikationerne for de øvrige konsulenter i afløbsafdelingen, at der ved lønfastsættelsen for hver enkelt af dem var taget hensyn til disse kriterier, herunder deres uddannelse og tidligere ansættelsesforhold; det var derfor godtgjort, at der var saglig grund til at give dem højere løn end K. Den oprindelige arbejdsgiver blev frifundet på denne baggrund, og fordi K's løn sammenholdt med lønniveauet i belægningsafdelingen heller ikke gav anledning til at fastslå en lønmæssig forskelsbehandling i strid med ligelønsloven. Erhververen blev frifundet, fordi forskellen til lønnen for de øvrige konsulenter, der blev ansat hos erhververen efter erhvervelsen af afdelingen, heller ikke kunne betegnes som usaglig eller i strid med ligelønsloven. Kommentarens afgrænsning og forbehold: Afgørelsen skal læses efter sit daværende retsgrundlag; den er ikke i sig selv en fortolkning af L68 eller direktiv 2023/970. Østre Landsret stadfæstede dommen i begge sager ved dom af 28. april 2006, men i sagen mod erhververen, der i Højesterets dom er navngivet som A/S Ikast Betonvarefabrik, gav Højesteret ved dom af 24. september 2009 (471/2006) K medhold og tilkendte hende 674.637 kr. med procesrente; begge domme har en selvstændig post. Dommen er affattet uden fuldstændig sagsfremstilling, og domskonklusionen, herunder sagsomkostningernes størrelse, er ikke med i den anvendte tekst. Retten tog ikke udtrykkeligt stilling til spørgsmålet om virksomhedsoverdragelse. --- Afgørelsens tekst følger ordret. Kilde: Underinstansens dom, gengivet i den senere afgørelse; særskilt offentlig original ikke tilgængelig via link. Kopien kan være forkortet. ### Retten i Roskildes dom 18. februar 2005. I disse sager, der er forhandlet i forbindelse med hinanden, affattes dommen i henhold til retsplejelovens § 218 a, stk. 2, uden fuldstændig sagsfremstilling. Sagerne vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren, K, under sin ansættelse først hos sagsøgte U A/S og efterfølgende hos sagsøgte A/S F er blevet diskrimineret i strid med ligelønsloven i forhold til nogle mandlige kollegaer og derfor har krav på efterbetaling af lønforskel. Sagen mod A/S F drejer sig endvidere om, hvorvidt denne sagsøgte i medfør af virksomhedsoverdragelsesloven har overtaget den eventuelle forpligtelse til efterbetaling af løndifferencen i den periode, hvor K var ansat hos U A/S. Under behandlingen af sagerne er sagsøgte A/S F indtrådt som biintervenient i sagen, der er anlagt mod U A/S. Teknisk Landsforbund har som mandatar for sagsøgeren over for sagsøgte U A/S nedlagt følgende påstande: *»Principalt:* Sagsøgte tilpligtes at betale til sagsøger kr. 201.500,00 med tillæg af procesrente fra de enkelte beløbs forfaldstidspunkt til betaling sker. *Subsidiært:* Sagsøgte tilpligtes at betale til sagsøger et mindre beløb fastsat efter rettens skøn med tillæg af procesrenter fra sagens anlæg til betaling sker.« Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. Sagsøgeren har over for sagsøgte A/S F nedlagt følgende endelige påstande: *»Principalt:* Sagsøgte tilpligtes at betale til sagsøger kr. 328.000,00 med tillæg af procesrenter fra de enkelte beløbs forfaldspunkt til betaling sker. Endvidere tilpligtes sagsøgte med virkning fra den 1. juni 2003 at forhøje sagsøgers løn med et beløb på op til kr. 6.200,00 pr. måned. *Subsidiært:* Sagsøgte tilpligtes til sagsøger at betale kr. 127.100,00 med tillæg af procesrenter fra de enkelte beløbs forfaldstidspunkt til betaling sker. Endvidere tilpligtes sagsøgte med virkning fra sagens anlæg at forhøje sagsøgers løn med et beløb på op til kr. 6.200,00 pr. måned. *Mere subsidiært:* Sagsøgte tilpligtes til sagsøger at betale et mindre beløb fastsat efter rettens skøn med tillæg af procesrenter fra sagens anlæg til betaling sker. Endvidere tilpligtes sagsøgte med virkning fra sagens anlæg at forhøje sagsøgers løn med et beløb på op til kr. 6.200,00 pr. måned.« Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb. Under domsforhandlingen er der afgivet forklaring af sagsøgeren og af vidnerne M, R, J, D, P, S, L, N, O og Q. I en oversigt over lønudviklingen fra 1997-2001 for de ansatte salgsmedarbejdere i afdelingerne for belægning og afløb hos U A/S er den gennemsnitlige månedsløn i selskabets belægningsafdeling anført med: 23.150,80 kr. i 1997 23.790,17 kr. i 1998 23.924,67 kr. i 1999 25.566,67 kr. i 2000 26.416,67 kr. i 2001. I afløbsafdelingen, hvor sagsøgeren var ansat, var gennemsnitslønnen pr. måned: 25.274,86 kr. i 1997 25.833,63 kr. i 1998 25.810,60 kr. i 1999 26.680,00 kr. i 2000 26.838,30 kr. i 2001 Den årlige gennemsnitsløn for salgsmedarbejderne i de 2 afdelinger var: 24.389,83 kr. i 1997 24.957,86 kr. i 1998 25.103,38 kr. i 1999 26.262,50 kr. i 2000 26.680,19 kr. i 2001 Det fremgår endvidere af oversigten, at der i belægningsafdelingen var ansat 7 konsulenter, og at der i afløbsafdelingen var ansat 5 konsulenter, 3 salgsingeniører, 1 salgsassistent og 1 ekspeditionsassistent i de fleste af de pågældende år. Det er angivet, at sagsøgerens månedsløn i 1997 udgjorde 21.759 kr., 23.704 kr. i 1998, 24.504 kr. i 1999 og 25.600 kr. i 2000 og i 2001. Det er oplyst, at lønstigningen for sagsøgeren udgjorde 9 % fra 1997 til 1998, 3,5 % fra 1998 til 1999 og 4,5 % fra 1999 til 2000. Lønnen for konsulenterne i afløbsafdelingen blev ikke reguleret i 2001, og det er angivet i oversigten, at dette skyldtes den økonomiske situation i forretningsområdet og det efterfølgende frasalg af denne afdeling. Lønnen for de øvrige konsulenter i afløbsafdelingen var højere end sagsøgerens løn. Det fremgår i øvrigt, at sagsøgerens løn var højere end lønnen for nogle konsulenter i belægningsafdelingen i de pågældende år. Sagsøgerens advokat har i et påstandsdokument anført følgende synspunkter over for sagsøgte U A/S, der er gentaget og uddybet under domsforhandlingen: »Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende, *at* sagsøger oppebar en lavere løn end sine mandlige kollegaer hos sagsøgte, *at* sagsøger som kundekonsulent for sagsøgte udførte det samme arbejde eller arbejde af samme værdi som sine mandlige kollegaer, *at* sagsøger derved er blevet diskrimineret i strid med ligelønslovens § 1, *at* sagsøgte, idet sagsøger har påvist faktiske omstændigheder som giver anledning til at formode, at der er udøvet en forskelsbehandling over for sagsøger jf. ligelønslovens § 6, stk. 2, bærer bevisbyrden for at dokumentere at der ikke foreligger en diskrimination af sagsøger i strid med ligelønslovens § 1, *at* denne bevisbyrde ikke er løftet af sagsøgte, at sagsøger i medfør af ligelønslovens § 2, har krav på efterbetaling til et beløb svarende til differencen mellem sagsøgers løn og hendes mandlige kollegaers gennemsnitsløn, *at* sagsøgers efterbetalingskrav skal beregnes fra den 1. januar 1999, *at* sagsøgers efterbetalingskrav udgør kr. 6.200,00 pr. måned, *at* sagsøger ligeledes med virkning fra den 1. januar 1999 har krav på betaling af manglende pensionsbidrag af sit efterbetalingskrav, *at* der ved vurderingen af, om der har fundet en forskelsbehandling sted i strid med ligelønslovens § 1, alene skal foretages en sammenligning af sagsøgers løn med medarbejdere, der var ansat i en tilsvarende stilling som kundekonsulent, *at* sagsøger, uanset om det generelle og/eller gennemsnitlige lønniveau for kundekonsulenter måtte være anderledes hos A/S F, har været udsat for en diskrimination i strid med ligelønslovens § 1, under ansættelsen hos sagsøgte, og *at* sagsøgers efterbetalingskrav i medfør af ligelønslovens § 2, ikke er et krav (forpligtelse), der efter sin art er omfattet af det debitorskifte, som er en følge af virksomhedsoverdragelseslovens § 2. Til støtte for sagsøgers rentepåstand gøres det gældende; *at* der skal tilkendes procesrenter fra det tidspunkt, hvor diskriminationen af sagsøger foreligger, *at* forfaldstidspunktet for sagsøgers krav på løn er fastsat i forvejen, jf. pkt. 6.1, i sagsøgers ansættelsesaftale (bilag 1), og *at* forfaldstidspunktet for sagsøgers efterbetalingskrav i medfør af ligelønslovens § 2, derfor er fastsat i forvejen, jf. rentelovens § 3, stk. 1.« Sagsøgtes advokat har i et påstandsdokument anført følgende synspunkter, der ligeledes er gentaget og uddybet under domsforhandlingen: »Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at sagsøgte ikke er rette debitor for sagsøgers eventuelle krav, herunder *at* sagsøgte har overtaget sagsøgers ansættelsesforhold til A/S F i medfør af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, *at* det følger af § 2 i lov om lønmodtagers retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, at der gælder et princip om fuldstændig skyldnerskifte, uanset om kravet vedrører tiden før eller efter overdragelsen, uanset om kravet er forfaldent før eller efter overdragelsen, og uanset om kravet følger af lovgivningen eller i øvrigt er omfattet af de i bestemmelsen anførte tilfælde, *at* den undtagelse til det fuldstændige skyldnerskifte, der muligvis gælder for så vidt angår godtgørelser efter ansættelsesretlig lovgivning, ikke finder anvendelse i relation til ligelønslovens § 1, *idet* lønmodtageren alene har krav på lønforskellen, jf. ligelønslovens § 2, og *idet* arbejdsgiveren således ikke pålægges en godtgørelse eller en »bod«, *at* der ikke efter den danske virksomhedsoverdragelseslov er indfør solidarisk hæftelse mellem overdrager og erhverver, *at* sagsøger herefter alene kan rette sit krav mod erhverver, A/S F, *at* sagsøger synes at have anerkendt dette, jf. det anførte herom i bilag 7 og i bilag 8, *at* A/S F i øvrigt, som følge af en aftalt voldgiftsklausul er afskåret fra at få et eventuelt regreskrav over for sagsøgte behandlet ved domstolene, hvilket A/S F har anerkendt, idet A/S F har anlagt en voldgiftssag herom mod sagsøgte. Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det endvidere gældende, at der ikke har fundet nogen lønmæssig forskelsbehandling af sagsøger sted, herunder, *at* sagsøger ikke ud fra en helhedsvurdering af sagsøgers kvalifikationer, erfaring, m.v. er blevet ringere aflønnet end de af hendes mandlige kollegaer, der udførte arbejde af samme værdi, som det af sagsøger udførte, *at* den relevante kreds af sammenligningspersoner omfatter alle medarbejdere i sagsøgtes virksomhed, der udførte arbejde af samme værdi som det af sagsøger udførte, nemlig arbejde med salg af sagsøgtes produkter, *at* sagsøger dermed ikke har foretaget en korrekt udvælgelse af sammenligningspersoner, idet sagsøger alene har sammenlignet sine lønforhold med kollegaernes i én afdeling uden at tage højde for øvrige kollegaers lønforhold; kollegaer der udfører samme arbejde af samme værdi, som det af sagsøger udførte, *at* sagsøger ikke har påvist sådanne faktiske forhold, der giver anledning til at formode, at der overfor sagsøger er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, jf. Ligelønslovens § 6, stk. 2, *at* bevisbyrden for en eventuel forskelsbehandling således påhviler sagsøger, *at* sagsøger ikke har løftet bevisbyrden for, at der skulle have været udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling af sagsøger, jf. Ligelønslovens § 1.« Sagsøgerens advokat har i et påstandsdokument anført følgende synspunkter over for sagsøgte A/S F, der er gentaget og uddybet under domsforhandlingen: »Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende; *at* sagsøger både under ansættelsen hos U A/S og efter virksomhedsoverdragelsen til sagsøgte har oppebåret/oppebærer en lavere løn end sine mandlige kollegaer, *at* sagsøger som kundekonsulent for sagsøgte har udført/udfører det samme arbejde eller arbejde af samme værdi som sine mandlige kollegaer, *at* sagsøger derved diskrimineres/er blevet diskrimineret i strid med ligelønslovens § 1, *at* sagsøgte, idet sagsøger har påvist faktiske omstændigheder som giver anledning til at formode, at der er udøvet en forskelsbehandling over for sagsøger jf. ligelønslovens § 6, stk. 2, bærer bevisbyrden for at dokumentere at der ikke foreligger en diskrimination af sagsøger i strid med ligelønslovens § 1, *at* denne bevisbyrde ikke er løftet af sagsøgte, *at *sagsøger i medfør af ligelønslovens § 2 har krav på til efterbetaling af et beløb svarende til differencen mellem sagsøgers løn og hendes mandlige kollegaers gennemsnitsløn, *at* sagsøgers efterbetalingskrav skal beregnes fra den 1. januar 1999, *at* sagsøgers efterbetalingskrav udgør kr. 6.200,00 pr. måned, og *at* sagsøger ligeledes med virkning fra den 1. januar 1999 har krav på betaling af manglende pensionsbidrag af sit efterbetalingskrav. Til støttes for påstanden om regulering af sagsøgers løn med virkning fra den 1. juni 003 gøres det gældende; *at* sagsøger med virkning fra den 1. juni 2003 er berettiget til samme løn som sine mandlige kollegaer. I relation til virksomhedsoverdragelsen mellem sagsøgte og U A/S og den del af sagsøgers efterbetalingskrav, der vedrører tiden for sagsøgers ansættelse hos U A/S gøres det gældende; *at* der som følge af sagsøgtes overtagelse den 17. september 2001 af den del af U A/S' virksomhed, hvori sagsøger var ansat, er sket en virksomhedsoverdragelse omfattet af virksomhedsoverdragelseslovens § 1, og *at* sagsøgte i medfør af virksomhedsoverdragelseslovens § 2 er indtrådt i forpligtelsen til at opfylde sagsøgers krav på efterbetaling af løn sagsøger måtte have i medfør af ligelønslovens § 2 for perioden 1. januar 1999 ti 16. september 2001. Til støtte for sagsøgers mere subsidiære påstand gøres det gældende; *at* sagsøgers efterbetalingskrav i medfør af ligelønslovens § 2, efter rettens skøn bør fastsættes til et passende beløb. Til støtte for sagsøgers rentepåstand gøres det gældende; *at* der skal tilkendes procesrenter fra det tidspunkt, hvor diskriminationen af sagsøger foreligger, *at* forfaldstidspunktet for sagsøgers krav på løn er fastsat i forvejen jf. pkt. 6.1, i sagsøgers ansættelsesaftale (bilag 1), og *at* forfaldstidspunktet for sagsøgers efterbetalingskrav i medfør af ligelønslovens § 2, derfor er fastsat i forvejen, jf. rentelovens § 3, stk. 1.« Sagsøgtes advokat har i et påstandsdokument anført følgende synspunkter, der er gentaget og uddybet under domsforhandlingen: »*at* det bestrides, at sagsøger oppebærer en lavere løn end sine mandlige kollegaer med samme anciennitet, kvalifikationer og kompetance, *at* det bestrides, at sagsøger er blevet diskrimineret i strid med Ligelønslovens § 1, *at* det bestrides, at sagsøger har påvist nogen faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er tale om forskelsbehandling, hvorfor det gøres gældende, at bevisbyrden fortsat i enhver henseende påhviler sagsøger, *at* sagsøger ikke har løftet den sagsøger påhvilende bevisbyrde for, at der foreligger forskelsbehandling i strid med Ligelønslovens regler, *at* sagsøgers beregning af erstatningskravets størrelse størrelsesmæssigt bestrides, *at* det bestrides, at sagsøgers eventuelle krav mod den tidligere arbejdsgiver er overtaget af sagsøgte A/S F i medfør af virksomhedsoverdragelseslovens regler.« #### Rettens begrundelse og resultat: Efter det oplyste om arbejdet i belægnings- og afløbsafdelingen hos U A/S, herunder med henvisning til de vidneforklaringer, der er afgivet af M og P om, at der blev stillet stort set identiske krav til de ansatte i begge afdelinger, at der var samme uddannelse og træning for konsulenterne i begge afdelinger, og at der for salgsarbejdet i begge afdelinger var fastsat normkrav, ses der ikke at være anledning til at undlade også at tage hensyn til lønningerne i belægningsafdelingen ved bedømmelsen af, hvorvidt der ved fastsættelsen af sagsøgerens løn er handlet i strid med ligelønsloven. Efter de samme vidneforklaringer lægges det til grund, at konsulenternes løn bl.a. blev fastsat på baggrund af den enkeltes alder, erfaring og kundenetværk, og det kan efter det oplyste om forholdene og kvalifikationerne for de øvrige konsulenter i afløbsafdelingen, V, B, L og A, konstateres, at der ved lønfastsættelsen for hver enkelt af konsulenterne er taget hensyn til disse kriterier, herunder deres uddannelse og tidligere ansættelsesforhold. Herefter må det anses for at være godtgjort, at der var saglig grund til at give de øvrige konsulenter i afløbsafdelingen højere løn end den løn, der var fastsat for sagsøgeren. Allerede på denne baggrund, og da sagsøgerens løn sammenholdt med det oplyste om lønniveauet for konsulenterne i belægningsafdelingen i øvrigt ikke giver anledning til at fastslå en lønmæssig forskelsbehandling, der er i strid med ligelønsloven, tages sagsøgte U A/S' frifindelsespåstand til følge. Endvidere tages sagsøgte A/S F's påstand om frifindelse til følge, da forskellen mellem sagsøgerens løn og lønnen for de øvrige konsulenter, der blev ansat hos denne sagsøgte, efter erhvervelsen af U A/S' afløbsafdeling, heller ikke kan betegnes som usaglig eller i strid med ligelønsloven. Med sagsomkostningerne, der fastsættes på grundlag af sagernes værdi for hver af de sagsøgte, forholdes som nedenfor anført, idet der i øvrigt, med henvisning til at sagerne mod de to sagsøgte er behandlet i forening, ikke er anledning til at tillægge sagsøgte F sagsomkostninger som biintervenient.