# Østre Landsret, 16. januar 2012, sag B-3829-10 Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md) Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2012-b3829-10.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2012-b3829-10.md L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026. Alle links i filen er fulde adresser. Kommentarens titel: Afskedigelse under barsel og udskudt lønforhøjelse Emner på siden: [Graviditet, barsel og orlov](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-graviditet.md) Koblet til: § 1 ([lov/1.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.md)); § 1 a ([lov/1a.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.md)); § 2 ([lov/2.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2.md)); § 6 ([lov/6.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6.md)) Praksisfiler: [lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md), [lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md), [lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md), [lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md) Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): HK Danmark ankede som mandatar for lønmodtageren A Lyngby Rets dom af 6. december 2010 i en sag mod arbejdsgiveren, Sirena A/S, og påstod betaling af 794.200 kr., subsidiært et mindre beløb, med procesrente fra den 16. januar 2009, mens Sirena A/S principalt påstod frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end tilkendt af byretten og mere subsidiært stadfæstelse. Landsretten fandt, at Sirena A/S ikke havde løftet bevisbyrden for, at der ved valget af, hvilke medarbejdere der skulle afskediges som følge af den økonomiske krise i virksomheden, ikke – hverken helt eller delvist – blev lagt vægt på, at A var på barsel. Landsretten lagde navnlig vægt på forklaringerne fra Steen Riber og Boe Spurré om, at også den nye medarbejder, der varetog A's opgaver under barslen, ville kræve omfattende oplæring for at blive overflyttet til rederafdelingen, på, at A ikke fik tilbud om overflyttelse til og oplæring i nye arbejdsopgaver, inden det blev besluttet at afskedige hende, på, at det ikke var godtgjort, at den nye medarbejder var bedre kvalificeret, og på, at Steen Riber havde forklaret, at han tvivlede på, om A faktisk ville ønske at vende tilbage til virksomheden efter sin barselsperiode. Afskedigelsen var herefter i strid med ligebehandlingsloven, og godtgørelsen blev efter omstændighederne, herunder A's ansættelsestid, fastsat til 9 måneders løn, svarende til 257.400 kr. Med byrettens begrundelse var landsretten enig i, at A havde ret til efterbetaling og godtgørelse efter ligelønslovens § 2, og i efterbetalingsbeløbet på 25.000 kr., men fandt alene grundlag for at tilkende en godtgørelse på 15.000 kr., hvorfra skulle fradrages 13.000 kr., som allerede var udbetalt; ved udmålingen efter § 2, stk. 2, lagde landsretten på den ene side vægt på, at der efter forarbejderne er behov for effektive sanktioner, der skal virke afskrækkende, og på den anden side på, at godtgørelsen tildeles ved siden af en fuld kompensation i form af efterbetaling, samt på ansættelsestiden og omstændighederne ved udskydelsen af lønforhøjelsen. Der var ikke grundlag for yderligere godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis end de 5.000 kr., som Sirena A/S allerede havde betalt. Kommentarens afgrænsning og forbehold: Godtgørelserne har forskellige lovgrundlag. Beløbene er konkrete og ikke en takst. Ligelønsgodtgørelsen blev vurderet med hensyn til både afskrækkelse og den særskilte fulde efterbetaling. Domskonklusionen er udeladt i den anvendte tekst; resultatet fremgår af landsrettens begrundelse. Bruges i kommentaren: § 1, afsnit 72 (lov/1.md), § 1, afsnit 73 (lov/1.md), § 1, afsnit 74 (lov/1.md), § 1 a, afsnit 85 (lov/1a.md), § 1 a, afsnit 86 (lov/1a.md), § 1 a, afsnit 87 (lov/1a.md), § 2, afsnit 32 (lov/2.md), § 2, afsnit 33 (lov/2.md), § 2, afsnit 34 (lov/2.md), § 6, afsnit 35 (lov/6.md), § 6, afsnit 36 (lov/6.md), § 6, afsnit 37 (lov/6.md) --- Afgørelsens tekst følger ordret. Kilde: Gengivet efter en kopi af afgørelsen; offentlig original ikke tilgængelig via link. Kopien kan være forkortet. ### Østre Landsrets dom. Lyngby Rets dom af 6. december 2010 (- - -) er anket af HK Danmark som mandatar for A med påstand om, at indstævnte skal betale 794.200 kr. til appellanten, subsidiært et mindre beløb, med procesrente fra den 16. januar 2009. Indstævnte, Sirena A/S, har principalt påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end tilkendt af byretten, mere subsidiært stadfæstelse og mest subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end af appellanten påstået. For landsretten er som nyt bilag fremlagt en oversigt over CV for øvrige medarbejdere i økonomiafdelingen i Sirena A/S. ##### Forklaringer Der er for landsretten afgivet supplerende forklaringer af A, Steen Riber og Boe Spurré. *A* har supplerende forklaret blandt andet, at hendes arbejde i HHM Industri bestod i alt inden for kreditorbogholderi, herunder finansbogholderi, aflønning af timelønnede og bankforretninger mv. Der var ca. 150 medarbejdere i HHM Industri. Aflønning af timelønnede omfattede også håndværkere med forskellige overenskomster og tillæg, der varierede fra gang til gang. Før hun gik på sin anden barsel fra Sirena A/S, varetog Christina Bøje lønfunktionen, bortset fra en periode, hvor Steen Riber overtog på grund af sygdom. Tidligere var det kun Steen Riber, der varetog HR-arbejdet. Hun vil tro, det er Steen Riber, der har udformet hendes ansættelseskontrakt. I forbindelse med arbejdet som kreditorbogholder modtog hun fakturaer og sørgede for betaling og herunder afstemning af valutaafregninger. Hun lavede også bogholderi og regnskab for afdelingerne i Asien og bistod medarbejdere med rejseafregninger. Hun stod desuden for kontorartikler og andre administrative opgaver. I rederafdelingen tog de sig af kommissionsaftaler. Hun havde ikke nærmere kendskab til dette arbejde, men mener, at hun ville kunne udføre dette arbejde efter en kortere oplæring. Helle Thomsen havde været på barsel med sit tredje barn, inden hun blev ansat hos Sirena A/S. Mens hun lærte Helle Thomsen op, oplevede hun, at Helle ikke var særlig interesseret i kreditorbogholderi. Aftalen med Steen Riber var, at hun skulle have alle sine arbejdsopgaver tilbage efter endt barsel, og at Helle Thomsen herefter skulle overgå til andet arbejde, idet Sirena A/S dengang regnede med, at der nok skulle dukke andre opgaver op. Blandt andet var der tale om, at Vinnie Riber, som var i rederafdelingen, ville trappe ned. Tidligere år havde hun været til personalesamtale med den personaleansvarlige chef alene, men i 2008 deltog Steen Riber også i samtalen, fordi Boe Spurré var ny chef. Hun havde ikke før samtalen set et bilag svarende til det, der blev udfyldt ved samtalen. Det var Steen Riber, der førte ordet til samtalen. Hun var dengang meget glad for sine arbejdsopgaver og samarbejdet i økonomiafdelingen, så hun havde ikke ønsker om forandringer. De talte ikke om hendes løn ved denne samtale, men kun om hendes barselsvilkår. Bagefter hørte hun, at hendes kollega Helle Holte Rasmussen havde fået lønforhøjelse, og så ville hun også tage spørgsmålet om sin egen løn op med Steen Riber. Steen Riber gav udtryk for, at han var skuffet over, at hun ville drøfte sine lønforhold nu, men sagde så, at hun da godt kunne få lønforhøjelse efter endt barsel. Hun ved, at Steen Riber tidligere har givet gunstige lønvilkår til en medarbejder, der stod for at skulle på barsel, og som endte med at sige op under sin barselsorlov, og at han derfor var negativ over for dette. Mens hun var på barsel, kom hun jævnligt i virksomheden. Hun var heldig at få sit nuværende job, straks efter at hendes barselsorlov udløb. Her udfører hun også kreditorbogholderi og varetager desuden lønbogholderi. Hun fik jobbet, fordi en af hendes tidligere kollegaer fra Sirena A/S var blevet økonomichef i denne virksomhed og stod og manglede en regnskabsmedarbejder. *Vidnet Steen Riber* har supplerende forklaret blandt andet, at finanskrisen var startet meget tidligt for Sirena A/S, fordi de er en international virksomhed. I september 2008 stod det desuden klart, at krisen ville blive alvorlig og længerevarende, og de var derfor nødt til at skære yderligere ned, også i virksomhedens administrative funktioner. Der blev afskediget i alt 6 medarbejdere ved de to afskedigelsesrunder i henholdsvis foråret og efteråret 2008. Helle Thomsen blev ikke ansat som vikar eller erstatning for A, men derimod som en, der kunne varetage A's opgaver under hendes barsel og siden varetage andre opgaver i virksomheden. Navnlig skulle Helle Thomsen overtage opgaverne i rederafdelingen fra hans kone, Vinnie Riber, som på grund af alder ønskede at trappe ned. Rederafdelingen omfatter afregning til rederne ved salg af fiskerilaster fra store trawlere. Der er tale om store mængder fisk fra togter af op til 25-30 dages varighed. Det er et meget kompliceret arbejde med omfattende bilag, som endvidere administreres gennem et særligt it-program. Helle Thomsen var kvalificeret til dette arbejde, da hun havde en bredere regnskabsmæssig baggrund end A. Han havde tidligere spurgt A, om hun ville overtage lønbogholderiet for Christina Bøje, da hun var syg i en længere periode, men det ville A ikke. Allerede dengang gav A derimod udtryk for, at hun ikke ønskede mere ansvar. A var god til sine bogholderiopgaver, så det var helt o.k. for ham, men omvendt var det altså også tydeligt, at hun ikke ønskede nye opgaver. Ved den anden afskedigelsesrunde lagde de ikke vægt på, at A var på sin anden barselsorlov. Tværtimod havde de oprindelig den forventning, at A skulle vende tilbage til sine arbejdsopgaver, og det var også aftalt, at hun kunne få en lønforhøjelse senere. Spørgsmålet om, hvem der skulle afskediges, drøftede han med Boe Spurré og den anden medejer af virksomheden, Peter Buhl. Ved personalesamtalen i maj 2008 var der ikke lagt op til, at de skulle tale om A's lønniveau. Formålet var en almindelig personalesamtale og at tale om de nærmere detaljer om hendes barselsorlov. Han blev meget forbavset over den mail, A sendte ham efterfølgende. Der var ikke nogen generel lønforhøjelse i Sirena A/S i 2008. Helle Holte Rasmussen havde kun fået lønforhøjelse, fordi hun havde påtaget sig ekstra arbejde under Christina Bøjes sygdomsperiode. Desuden varetog Helle Holte Rasmussen en del mere ansvarsfulde opgaver end A. Han tog et møde med A, dagen efter at han havde fået hendes mail. Han fortalte hende, at han var blevet meget forbavset over indholdet af mailen, og at han ikke forstod, hvorfor hun kunne tro, at de ikke ville have hende tilbage efter endt barsel. De aftalte, at hendes løn under barsel skulle være som uændret, men at hun ville få en lønforhøjelse i 2009, når hun havde vist, at hun faktisk kom tilbage fra barsel. Det er rigtigt, at han tvivlede på, om A faktisk ville ønske at vende tilbage til virksomheden efter sin barselsorlov. Han kender ikke nærmere til Helle Thomsens uddannelsesmæssige baggrund, da han ikke selv varetog ansættelsen af hende. Men han var med til at definere kravene til den nye medarbejder, der skulle ansættes, herunder at den pågældende skulle have bredere kompetencer end A, og han ved, at Helle Thomsen også netop havde en bredere regnskabsmæssig baggrund end A. De forventede, at der skulle være 12-24 måneders oplæring af Helle Thomsen i rederafdelingen, og det passede med, at hans kone ville kunne gå på pension som 65- årig. *Vidnet Boe Spurré* har supplerende forklaret blandt andet, at de under personalesamtalen med A i maj 2008 kun talte om hendes barselsordning og ikke om hendes generelle løn. Han var ikke selv ansat endnu, da Helle Thomsen blev ansat i Sirena A/S, men han ved, at hun ikke var en erstatning for A, men derimod skulle overgå til oplæring i funktionerne i rederafdelingen, når A kom tilbage fra barsel. Han har fået at vide, at Helle Holte Rasmussen havde trukket det største læs under Christina Bøjes langvarige sygdom, og det var derfor, hun skulle have en særlig lønstigning. Der blev ikke givet generel lønstigning i virksomheden i 2008. Det er ham, der har udarbejdet oversigten over CV'er for medarbejderne i økonomiafdelingen, og han ved, at de alle har en bredere baggrund end A. Han vil tro, at det ville have taget omkring 8-12 måneder at lære Helle Thomsen op i funktionerne i rederafdelingen, men det er svært at sige, da der er tale om opgaver, som er meget mere komplicerede end funktionerne i regnskabsafdelingen. Han kan ikke huske, om A til afskedigelsessamtalen i november 2008 spurgte, om det havde noget med hendes barselsorlov at gøre. Han kan ikke svare på, hvad Helle Thomsen fik i løn, da hun blev ansat. Helle Thomsen varetager i dag både A's tidligere opgaver og en række andre regnskabsmæssige opgaver, herunder lønbogholderiet. A fik fuld løn frem til sin fratræden den 31. marts 2009. ##### Procedure Parterne har for landsretten i alt væsentligt gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. #### Landsrettens begrundelse og resultat: *Godtgørelse efter ligebehandlingsloven* Efter de foreliggende oplysninger i sagen finder landsretten, at Sirena A/S ikke har løftet bevisbyrden for, at der ved valget af, hvilke medarbejdere der skulle afskediges som følge af den økonomiske krise i virksomheden, ikke - hverken helt eller delvist - blev lagt vægt på, at A var på barsel. Landsretten har herved navnlig lagt vægt på forklaringerne fra Steen Riber og Boe Spurré om, at det også ville kræve omfattende oplæring, når den nye medarbejder Helle Thomsen, der varetog A's opgaver under hendes barsel, senere skulle overflyttes til arbejdsfunktionerne i rederafdelingen, og at A ikke fik tilbud om overflyttelse til og oplæring i nye arbejdsopgaver, inden det blev besluttet at afskedige hende. Det er endvidere ikke godtgjort, at Helle Thomsen var bedre kvalificeret end A, hverken til varetagelsen af opgaver i rederafdelingen eller til varetagelse af de opgaver, som A tidligere varetog. Der er endelig lagt vægt på, at Steen Riber har forklaret, at han tvivlede på, om A faktisk ville ønske at vende tilbage til virksomheden efter sin barselsperiode. Afskedigelsen af A er herefter sket i strid med ligebehandlingsloven, og som følge heraf tilkommer der hende en godtgørelse herfor, der efter omstændighederne i sagen, herunder hendes ansættelsestid i virksomheden, passende kan fastsættes til 9 måneders løn, svarende til 257.400 kr. *Efterbetaling og godtgørelse efter ligelønsloven* Med den begrundelse, byretten har anført, er landsretten enig i, at A har ret til efterbetaling og godtgørelse i medfør af ligelønsloven § 2. Landsretten er enig i det opgjorte samlede efterbetalingsbeløb på 25.000 kr. Landsretten finder derimod, at der alene er grundlag for herudover at tilkende et godtgørelsesbeløb på 15.000 kr. Fra dette beløb skal fradrages 13.000 kr., som allerede er udbetalt i godtgørelse. Ved fastsættelsen af godtgørelsesbeløbet efter ligelønslovens § 2, stk. 2, har landsretten på den ene side lagt vægt på, at det af forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at der er behov for effektive sanktioner, der skal virke afskrækkende. Landsretten har på den anden side lagt vægt på, at der er tale om en godtgørelse, der tildeles ved siden af en fuld kompensation i form af efterbetaling for det økonomiske tab, som er lidt ved overtrædelsen af ligelønsoven. Ved fastsættelsen af det konkrete godtgørelsesbeløb er der endvidere lagt vægt på A's ansættelsestid og omstændighederne i forbindelse med udskydelsen af lønforhøjelsen. *Godtgørelse efter lov om ansættelsesbeviser* Sirena A/S har erkendt, at A's ansættelsesbevis ikke opfyldte kravene i loven om ansættelsesbeviser, og har betalt en godtgørelse herfor på 5.000 kr. Efter karakteren af manglerne ved ansættelsesbeviset, som ikke er undskyldelige, men heller ikke konkret har givet anledning til tvist, er der ikke grundlag for at tilkende A yderligere godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis end det, der allerede er betalt. Som følge af det anførte ændrer landsretten byrettens dom som nedenfor bestemt. Efter sagens udfald skal Sirena A/S betale delvise sagsomkostninger for begge retter til HK Danmark som mandatar for A. Beløbet fastsættes til i alt 84.280 kr. og omfatter 14.280 kr. til retsafgifter og 70.000 kr. til udgifter til advokatbistand inkl. moms, herunder materialesamlinger for landsretten. Ved fastsættelsen af de nævnte omkostningsbeløb er der lagt vægt på størrelsen af de tilkendte beløb samt sagens omfang og varighed, og at der ikke er givet medhold i kravet om yderligere godtgørelse efter ansættelsesbevisloven. ## Domskonklusion Thi kendes for ret: *Byrettens dom ændres, således at indstævnte, Sirena A/S, skal betale 284.400 kr. til appellanten, HK Danmark som mandatar for A, med tillæg af procesrente fra den 16. januar 2009.* *I sagsomkostninger for begge retter skal Sirena A/S betale 84.280 kr. til HK Danmark som mandatar for A.* *Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.* *Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.*