# Østre Landsret, 28. april 2006, sag B-650-05 og B-651-05 Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md) Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2006-h471.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2006-h471.md L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026. Alle links i filen er fulde adresser. Kommentarens titel: Formodning for forskelsbehandling, men bevisbyrden løftet Emner på siden: [Begrundelse af lønforskelle](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-begrundelse.md) · [Bevisbyrde, statistik og uigennemsigtige lønsystemer](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-bevis.md) Koblet til: § 1, stk. 2 ([lov/1.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.md)); § 6, stk. 2 ([lov/6.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6.md)) Kommentarens begrundelse for koblingen: Tilsvarende ansvarsområder og bemyndigelser i stillingsbeskrivelserne skabte en formodning efter § 6, stk. 2, men arbejdsgiverne løftede bevisbyrden med forklaringer om lønparametrene og oplysninger om lønninger og lønudvikling. Lønningerne i en anden afdeling indgik i sammenligningen (jf. § 1, stk. 2). Højesteret gav senere lønmodtageren medhold i sagen mod erhververen (471/2006). Praksisfiler: [lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md), [lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md) Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Teknisk Landsforbund ankede som mandatar for K Roskilde Rets dom af 18. februar 2005 i to ankesager, der blev behandlet samlet, mod U A/S, hvor K havde været ansat som kundekonsulent, og mod A/S F, der overtog afløbsaktiviteterne fra U A/S, og hvor K blev ansat under en distriktschef. Over for U A/S påstod K betaling af 201.500 kr., og over for A/S F påstod hun betaling af 328.500 kr., subsidiært 127.100 kr., samt en lønforhøjelse på 6.200 kr. pr. måned med virkning fra den 1. juni 2003; begge selskaber påstod stadfæstelse. Ifølge stillingsbeskrivelserne fra U A/S havde kundekonsulenterne V, B, L og A i det væsentlige tilsvarende ansvarsområder og bemyndigelser som K. Landsretten fandt, at K havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode lønmæssig forskelsbehandling, så det efter § 6, stk. 2, i lov om lige løn til mænd og kvinder påhvilede de indstævnte at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket. Landsretten tiltrådte af byrettens grunde, at der ved bedømmelsen ikke skulle ses bort fra lønningerne til de ansatte i belægningsafdelingen, og at bevisbyrden var løftet efter bevisførelsen, herunder særligt M's og P's forklaringer om de parametre, der indgik i lønfastsættelsen, samt oplysningerne om lønningerne og lønudviklingen for de enkelte lønmodtagere og om omstændighederne ved ansættelsen og aflønningen af A. Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom. Kommentarens afgrænsning og forbehold: Afgørelsen skal læses efter sit daværende retsgrundlag; den er ikke i sig selv en fortolkning af L68 eller direktiv 2023/970. I sagen mod A/S F, der i Højesterets dom er navngivet som A/S Ikast Betonvarefabrik, gav Højesteret ved dom af 24. september 2009 (471/2006) K medhold og tilkendte hende 674.637 kr. med procesrente; Højesterets dom har en selvstændig post. Byrettens grunde, som landsretten flere steder henviser til, er ikke gengivet i landsrettens tekst. --- Afgørelsens tekst følger ordret. Kilde: Underinstansens dom, gengivet i den senere afgørelse; særskilt offentlig original ikke tilgængelig via link. Kopien kan være forkortet. ### Østre Landsrets dom 28. april 2006 (1. afd.) (Jan Uffe Rasmussen, A.F. Wehner, Henrik Bitsch). Roskilde Rets dom af 18. februar 2005 - - - er anket af Teknisk Landsforbund som mandatar for K med følgende påstande *B-650-05:* U A/S dømmes til appellanten at betale 201.500 kr. med procesrente fra de enkelte beløbs forfaldstidspunkt, subsidiært et mindre beløb fastsat efter rettens skøn med procesrenter fra sagens anlæg. Indstævnte U A/S har påstået stadfæstelse. *B-651-05:* A/S F dømmes til appellanten at betale 328.500 kr., subsidiært 127.100 kr. og mere subsidiært et mindre beløb fastsat efter rettens skøn med procesrenter, principalt fra de enkelte beløbs forfaldstidspunkt, subsidiært fra sagens anlæg. Appellanten har endvidere nedlagt påstand om, at indstævnte tilpligtes med virkning fra den 1. juni 2003 at forhøje appellantens løn med kr. 6.200,00 pr. måned, subsidiært at indstævnte tilpligtes at forhøje appellantens løn med et mindre beløb efter rettens skøn. Indstævnte A/S F har påstået stadfæstelse, subsidiært stadfæstelse mod betaling af et mindre beløb end det påstævnte. Ankesagerne er behandlet samlet, jf. retsplejelovens § 254. Af en stillingsbeskrivelse for appellanten af 6. januar 2000, dvs. under hendes ansættelse i U A/S, fremgår bl.a.: »Stillingsbetegnelse: Kundekonsulent . . . Nærmeste foresatte: M 2. Ansvarsområde: Salgs- og budgetansvar: Fastlægge og opfylde budget i salgsområdet. Kundepleje: Vedligeholde eksisterende og opbygge nye kunderelationer. Projektsalg: Opfølge på eksisterende og bearbejde nye projekter. Tilbudsafgivelse/ordreafvikling: Udarbejde og opfølge på tilbud, udarbejde grundlag til produktionsigangsætning, holde produktion informeret om kommende ordrer og/eller ændring af eksisterende. Kontraktudarbejdelse: Udarbejde og indgå aftaler med kunder i salgsområdet f.eks. entreprenør og forhandlere. Kundeaktiviteter: Deltage i planlægning og implementering af kundeaktiviteter i området. Personlig salg: Telefonisk og / eller personlig kontakt til kunder (Ca. 50% af tiden). Reklamationer. Bearbejde og afslutte reklamationer, der stammer fra kunder i salgsområdet. Ad hoc opgaver: Deltage i øvrige aktiviteter relateret til afdelingen. . . .« Det fremgår af samme stillingsbeskrivelse, at appellanten er bemyndiget til at godkende reklamationer indtil et samlet beløb på 30.000 kr., at give tilbud på standardprodukter op til 500.000 kr., specialprojekter op til 200.000 kr. samt endvidere til at give rabatter på op til 50% af bruttopriserne. Kundekonsulenterne V, B, L og A havde i det væsentlige tilsvarende ansvarsområder og bemyndigelser i henhold til deres stillingsbeskrivelser, der alle er dateret samme dato som appellantens. De pågældende var i henhold til organisationsdiagram for U A/S placeret i samme afdeling og sidestillede. Det fremgår af samtidigt udarbejdet stillingsbeskrivelse for T, at denne var salgsassistenter med interne opgaver. Hun havde dog samme beføjelser til at give rabatter og acceptere reklamationer som kundekonsulenterne. Af en stillingsbeskrivelse af 17. august 2000 for X fremgår, at denne tillige var salgsassistent og havde bemyndigelse inden for en væsentlig lavere beløbsramme end kundekonsulenterne. Efter A/S F's overtagelse af afløbsaktiviteterne fra U A/S blev appellanten, V og L ansat under hver sin distriktschef, men i øvrigt på ligestillet niveau. Med udgangspunkt i oplysninger fra de indstævnte om lønningerne for ansatte i de relevante perioder er af appellanten udarbejdet følgende oversigter: »Lønforholdene hos U A/S med udgangspunkt i bilag C | 1997 | Belægning | Afløb | Afløb (kun | Alle | | --- | --- | --- | --- | --- | | | | | konsulenter) | | | Højeste løn | 25.726,00 | 32.130,00 (Kon- | | 32.130,00 (Kon- | | | | sulent L) | 32.130,00 (L) | sulent L) | | Laveste løn | 19.907,00 | 17.031,00 (Salgs- | | 17.031,00 (Salgs- | | | | ass. T) | 21.759,00 (K) | ass. T) | | Gennemsnit | 23.150,80 1) | 25.274,86 | 28.015,60 1) | 24.369,83 | | *) | 2) | 26.648,83 | 2) | 25.058,82 | | K's løn | 21.759,00 | 21.759,00 | 21.759,00 | 21.759,00 | | Afvigelse i kr. | 1.391,80 1) | 3.515,86 | 6.256,00 1) | 2.610,83 | | | 2) | 4.889,83 | 2) | 3.299,82 | | Afvigelse i % | 6,40 1) | 16,16 | 28,75 1) | 12,00 | | | 2) | 22,47 | 2) | 15,17 | Note *) 1) er gennemsnit og afvigelse beregnet *med* salgsass. T 2) er gennemsnit og afvigelse beregnet *uden* salgsass. T I 1997 var den gennemsnitlige løn for alle mænd kr. 26.008,11, mens den var kr. 19.535,00 for kvinder, svarende til en forskel på kr. 6.473,11 (eller 33,14%) i gennemsnit pr. måned.« »Lønforholdene hos U A/S med udgangspunkt i bilag C | 2001 | Belægning | Afløb (alle) | Afløb (kun | Alle | | --- | --- | --- | --- | --- | | | | | konsulenter) | | | Højeste løn | 28.000,00 | 34.500,00 (Kon- | | 34.500,00 (Kon- | | | | sulent L) | 34.500,00 (L) | sulent L) | | Laveste løn | 24.000,00 | 19.500,00 (Salgs- | | 19.500,00 (Salgs- | | | | ass. T) | 25.600,00 (K) | ass. T) | | Gennemsnit | 26.416,67 1) | 26.838,30 | 30.560,00 1) | 26.880,19 | | *) | 2) | 27.653,67 | 2) | 27.158,97 | | K's løn | 25.600,00 | 25.600,00 | 25.600,00 | 25.600,00 | | Afvigelse i kr. | 816,67 1) | 1.238,30 | 4.960,00 1) | 1.280,19 | | kr. | 2) | 2.053,67 | 2) | 1.558,87 | | Afvigelse i % | 3,19 1) | 4,84 | 19,38 1) | 5,00 | | | 2) | 8,02 | 2) | 6,09 | Note *) 1) er gennemsnit og afvigelse beregnet *med* salgsass. T 2) er gennemsnit og afvigelse beregnet *uden* salgsass. T I 2001 var den gennemsnitlige løn for alle mænd kr. 28.245,46, mens den var kr. 23.236,60 for kvinder, svarende til en forskel på kr. 5.008,85 (eller 21,56%) i gennemsnit pr. måned.« »Lønforholdene hos A/S F | (bilag A) | 01.10.01 | 01.01.03 | | --- | --- | --- | | Højeste løn | 34.500,00 (L) | 34.500,00 (L) | | Laveste løn | 21.000,00 (Ø) | 21.160,00 (X) | | Gennemsnit alle | 1) 25.288,30 | 1) 26.566,15 | | *) | 2) 25.633,33 | 2) 27.016,66 | | Gennemsnit mænd | 25.940,00 | 26.622,20 | | Gennemsnit kvinder | 24.636,60 | 26.440,00 | | K's løn | 25.600,00 | 26.100,00 | | Afvigelse i kr. | 1) - 311,70 | 1) 466,15 | | *) | 2) 36,60 | 2) 916,66 | | | 3) 340,00 | 3) 522,20 | | Afvigelse i % | 1) - 1,22 | 1) 1,79 | | | 2) 0,14 | 2) 3,51 | | | 3) 1,33 | 3) 2,04 | Note *) 1) er gennemsnit og afvigelse beregnet *med* X 2) er gennemsnit og afvigelse beregnet *uden* X 3) er afvigelse i forhold til gennemsnitslønnen for mænd . . .« Der er for landsretten afgivet supplerende forklaringer af appellanten samt af vidnerne D, J, N, O, Q, L, M, P og vidneforklaring af A. *Appellanten* har supplerende forklaret bl.a., at hun ikke har ansvaret for salg til byggemarkeder og andre kunder, der indgår årsaftaler om leverancer. Byggemarkeder køber generelt få afløbsprodukter. De kunder, som hun har ansvaret for, kan ikke forudse deres behov for et helt år ad gangen. Når hun i byretten forklarede, at det kræver større teknisk indsigt at sælge afløbsprodukter end belægning, skyldes det, at afløbsprodukterne oftest er mere individuelle, f.eks. således at en brønd skal tilpasses særlige behov. Hun har flest kunder i det område, der i oversigten er betegnet som III, dvs. omkring Århus, Herning og Vejle, samt endvidere i Randers. Hun har ikke budgetansvar i A/S F, som hun havde tidligere. Hun ved ikke, om de ansatte i belægningsafdelingen har særlige, individuelle kvalifikationer. Hun deltager i sælgermøder to-tre gange årligt. Det er ikke hende, der tilrettelægger dagsordnen. *J* har supplerende forklaret bl.a., at O, der er distriktschef, er appellantens overordnede. Distriktscheferne har kontakt til kundekonsulenter som appellanten og drøfter priser og rabatter med dem. Lokal markedsføring er den enkelte konsulents eller distriktschefs ansvar. Eventuel landsdækkende markedsføring er vidnets ansvar. Vidnet mener, at appellanten tilbringer relativt meget af sin tid på kontoret, da meget af hendes arbejde består i at regne på tilbud. *D* har supplerende forklaret bl.a., at lønudviklingen i A/S F er individuel. Han kender ikke til tilfælde af egentlige lønnedsættelser, men nogle medarbejdere har haft stilstand. Det er R, der fastsætter appellantens løn, og vidnet er ikke involveret i denne proces. Vidnet har jævnlig kontakt med distriktscheferne, men ikke med appellanten. B fik en høj løn til at begynde med, men blev som forklaret i byretten afskediget. Nogle af de salgskonsulenter, der formelt blev ansat den 1. januar 2002, var allerede ansat andre steder i koncernen, og deres anciennitet er beregnet herefter. *N* har supplerende forklaret bl.a., at han oprindelig er uddannet inden for herreekvipering. Hans løn er nu 26.000 kr. om måneden. *O* har supplerende forklaret bl.a., at han lægger strategier sammen med J og Q. Ud over de nævnte er D af og til med til at planlægge sælgermøder, men appellanten deltager aldrig i dette arbejde. Appellanten deltager heller ikke i andre møder mellem ledende medarbejdere. På sælgermøderne er det normalt J, der fremlægger oplæg. Vidnet og J kan beslutte afvigelser fra de gældende priser ud over de allerede fastslagte rammer. Vidnet har højere handelseksamen, men hans kendskab til entreprenørbranchen har han udelukkende erhvervet ved sin ansættelse hos A/S F siden 1987. X regner på tilbud og indhenter materiale til brug for dette. Vidnet kender ikke V's arbejdsopgaver, men den fremlagte stillingsbeskrivelse, der ikke er fra A/S F, er nok også nogenlunde dækkende for vidnets egne salgskonsulenter. Vidnets salgskonsulenter har dog ikke budgetansvar. Vidnets egne funktioner er mere strategiske end en salgskonsulents. Hans løn er ca. 36.000 kr. om måneden. *Q* har supplerende forklaret bl.a., at det især er nyansatte, der udarbejder ugerapporter. Det er for at få dem ind i rytmen. Han er oprindelig uddannet som kontorassistent, men kom derfra til salgsafdelingen. Han er tillige merkonom. Han er på samme niveau som O. Hans løn er ca. 36.000 kr. om måneden. *L* har supplerende forklaret bl.a., at han ikke gik ned i løn, da han flyttede fra stillingen som projektchef til en konsulentstilling. Det gik godt nok for vidnet som sælger. Han kendte appellanten som kollega, men de havde hver deres arbejdsområde. Han ved ikke noget om omfanget af appellantens kundekontakter. I sin nuværende stilling får han 40.000 kr. om måneden. *M* har supplerende forklaret bl.a., at han af sine overordnede fik en ramme, som han selv kunne udfylde ved lønforhandlingerne. Han kunne således beslutte, at en medarbejder skulle have en lønstigning på 6 % og en anden slet ikke nogen. Det var medarbejderens indsats og de opnåede salgsresultater i det forløbne år, der afgjorde, hvor meget der blev tilbudt. Anciennitet er normalt væsentlig, fordi ældre medarbejdere oftest har flere kundekontakter og mere erfaring. Den relativt store stigning, som appellanten fik tilbudt i 2001, skyldtes, at hun lå for lavt og havde gjort en god indsats, men stillingen som salgskonsulent var ikke generelt på så højt et lønniveau, som appellanten ønskede. *P* har supplerende forklaret bl.a., at lønfastsættelsen for salgskonsulenter i U A/S tog udgangspunkt i deres resultater, erfaring og lignende. Det var ikke kun opnåede resultater, der sås på, da en konsulent kunne være beskæftiget i et område, hvor forholdene er vanskeligere end i et andet. Lønreguleringer på hhv. 6% og 0 % var mulige i U A/S. Den maksimale løn for salgskonsulenter er i øjeblikket 27.000-28.000 kr. om måneden. Det kræver lang erfaring og et betydeligt netværk. Vidnet mener ikke, at de ansatte i afløbsafdelingen havde det sværere eller kunne mere end ansatte i belægningsafdelingen. Nogle konsulenter solgte også produkter fra begge grupper. Det er heller ikke lettere at sælge til byggemarkeder end til individuelle entreprenører, men det er en anden type arbejde. A blev ansat til at sælge rensningsanlæg. Det var et nyt marked, U A/S ville ind på, men det gik ikke efter hensigten, og A blev overført til andre salgsopgaver. Han havde ikke erfaring med salg af beton, og det gik ikke godt. Vidnet er gået ud fra, at A var uddannet ingeniør, men han kan også have haft titel af kommuneingeniør. Vidnet bemærker, at ingeniør ikke er en beskyttet titel. *A* har som vidne forklaret bl.a., at han er uddannet tømrer og konstruktør. Han blev færdiguddannet i 1972. Han var tidligere ansat i en kommune, hvor han på grund af arbejdets art blev betegnet som ingeniør. Han var ansat i - - - i Struer, før han fik ansættelse i U A/S, hvilket var i april 1995. Han havde især beskæftiget sig med biologiske rensningsanlæg, og U A/S ønskede at komme ind på dette marked. Han forsøgte i U A/S at videreudvikle disse produkter, men han var også beskæftiget med salg af kloakrør og andre afløbsprodukter. Han blev senere fuldtidssælger. Han havde et vist netværk i entreprenørbranchen fra tidligere beskæftigelse. Han kender appellanten som kollega. Hun var en stor hjælp for ham, da han skulle sætte sig ind i afløbsafdelingens produkter. Hun havde stor ekspertise inden for bl.a. de relevante computersystemer. Han husker ikke at have talt med hende om løn, men det er meget sandsynligt, at de har talt sammen om det. Da vidnet blev hentet til U A/S, fordi man ønskede netop hans ekspertise, kunne han forlange en betydelig lønstigning. Han steg vistnok et par tusinde kr. om måneden og fik fri bil. Vidnet har samarbejdet med X. Hun havde en slags sekretærfunktion for ham. Hun havde ikke opsøgende salgsopgaver, som en kundekonsulent eller salgskonsulent har. T og X havde til dels de samme opgaver. Parterne har i det væsentlige gentaget deres procedurer for byretten. #### Landsrettens begrundelse og resultat: Landsretten finder, at appellanten har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet lønmæssig forskelsbehandling. Efter § 6, stk. 2, i lov om lige løn til mænd og kvinder påhviler det herefter de indstævnte at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, hvis efterbetaling efter lovens § 2 skal undgås. Det tiltrædes af de af byretten anførte grunde, at der ved bedømmelsen ikke skal ses bort fra lønningerne til de i belægningsafdelingen ansatte. Efter bevisførelsen, herunder særligt de af M og P afgivne forklaringer om, hvilke parametre der er indgået i lønfastsættelsen, det oplyste om lønningerne og lønudviklingen for de enkelte lønmodtagere, oplysningerne om omstændighederne ved ansættelsen og aflønningen af A og i øvrigt af de af byretten anførte grunde tiltrædes det, at bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet i lov om lige løn til mænd og kvinder ikke er blevet krænket, er blevet løftet. Landsretten stadfæster herefter dommen.