# Østre Landsret, 4. februar 2004, sag B-1493-02 Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md) Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2004-h64.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2004-h64.md L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026. Alle links i filen er fulde adresser. Kommentarens titel: Afvisning af fagforbunds søgsmål om kønsopdelt lønstatistik Emner på siden: [Domstolsprøvelse, kompetence og procesregler](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-retsbeskyttelse.md) · [Lønstatistik og statistisk sammenligning](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-statistik.md) Koblet til: § 4 a ([lov/4a.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a.md)); § 6, stk. 1 ([lov/6.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6.md)) Kommentarens begrundelse for koblingen: Et fagforbunds generelle anerkendelsespåstande om statens pligter efter direktiv 75/117 og om udskydelsen af den daværende § 5a blev afvist, fordi de ikke angik en konkret og aktuel retstvist (jf. § 4 a og § 6, stk. 1). Procesafgørelse uden stillingtagen til realiteten. Praksisfiler: [lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md), [lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md) Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): HK Danmark anlagde sag mod Beskæftigelsesministeriet med påstande om anerkendelse af, at danske lønmodtageres mulighed for at kontrollere ligelønsprincippets overholdelse ikke opfylder effektivitetsprincippet i Rådets direktiv 75/117 af 10. februar 1975, at virksomhederne skal pålægges at give lønmodtagere mulighed for en sådan kontrol, og at udskydelsen af ikrafttrædelsen af § 1, nr. 3-5, i lov nr. 445 af 7. juni 2001 er i strid med ministeriets forpligtelser. Sagen blev anlagt den 24. maj 2002, efter at Folketinget den 23. maj 2002 havde vedtaget lov nr. 358 af 6. juni 2002, hvorved ikrafttrædelsen af bl.a. ligelønslovens § 5a blev udsat indtil videre; efter § 5a skulle en arbejdsgiver med 10 ansatte eller mere udarbejde en lønstatistik opdelt på køn, hvis der blev rejst krav herom. Ministeriet påstod under særskilt forhandling efter retsplejelovens § 253 sagen afvist, mens HK påstod sagen fremmet i realiteten, subsidiært fremmet til forelæggelse for EF-Domstolen; landsrettens dom angår alene dette processuelle spørgsmål. Landsretten fandt, at anerkendelsespåstandene var af generel og ubestemt karakter og ikke vedrørte en konkret retstvist, og at Folketingets udskydelse af § 5a ikke kunne sidestilles med en konkret og aktuel retstvist vedrørende HK. Selv om spørgsmålet om lige løn til mænd og kvinder er af generel samfundsmæssig interesse og må antages at være af særlig betydning for HK som faglig organisation, var der ikke grundlag for undtagelsesvis at fravige kravet om en konkret og aktuel retstvist, og HK havde derfor ikke den fornødne retlige interesse i at få påstandene pådømt i realiteten. Sagen rejste heller ikke spørgsmål om fortolkning af EF-retlige regler og retsprincipper, der efter traktatens art. 234 nødvendiggjorde en præjudiciel forelæggelse for EF-Domstolen. Kommentarens afgrænsning og forbehold: Afgørelsen skal læses efter sit daværende retsgrundlag; den er ikke i sig selv en fortolkning af L68 eller direktiv 2023/970. Afgørelsen tager ikke stilling til sagens realitet. Højesteret stadfæstede dommen ved dom af 13. oktober 2006 (64/2004); Højesterets dom har en selvstændig post. --- Afgørelsens tekst følger ordret. Kilde: Underinstansens dom, gengivet i den senere afgørelse; særskilt offentlig original ikke tilgængelig via link. Kopien kan være forkortet; --- markerer en udeladelse i kopien. ### Østre Landsrets dom 4. februar 2004 (11. afd.) (Mogens Kroman, C. Levy, Henrik Gam (kst.)). Under denne sag, der er anlagt den 24. maj 2002, har sagsøgeren, HK Danmark, nedlagt følgende påstande: 1) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at danske lønmodtageres mulighed for at kontrollere ligelønsprincippets overholdelse ikke opfylder effektivitetsprincippet i Rådets direktiv af 10. februar 1975 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder. 2) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at opfyldelse af effektivitetsprincippet skal ske ved, at virksomhederne pålægges at give lønmodtagere mulighed for at kontrollere, at lønfastsættelsen, også ved tildelingen af individuelle tillæg, sker på en sådan måde, at den hverken direkte eller indirekte medfører kønsbestemte forskelle mellem lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. 3) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at udskydelsen af ikrafttrædelsen af § 1, nr. 3-5 i lov nr. 445 af 7. juni 2001 om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder er i strid med sagsøgtes forpligtelser. Sagsøgte, Beskæftigelsesministeriet, har påstået frifindelse. Under særskilt forhandling i medfør af retsplejelovens § 253 har sagsøgte nedlagt påstand om afvisning. Heroverfor har sagsøgeren påstået sagen fremmet i realiteten, subsidiært at sagen fremmes til forelæggelse for EF-Domstolen. Hertil har sagsøgte nedlagt påstand om, at sagsøgers begæring om forelæggelse for EF-Domstolen ikke tages til følge. Landsretten har domsforhandlet sagen samtidig med en af HK Danmark anlagt sag mod Dansk Arbejdsgiverforening (B-1802-02). ##### Sagens omstændigheder. Ved lov nr. 445 af 7. juni 2001 blev i lov om lige løn til mænd og kvinder som en ny bestemmelse indsat § 5a, hvis stk. 1 og 2 er sålydende: »Hvis der rejses krav herom, skal en arbejdsgiver med 10 ansatte eller mere udarbejde en lønstatistik for hele virksomheden opdelt på køn samt på andre kriterier, der er relevante for aflønning af medarbejdere. I lønstatistikken må der ikke vises lønoplysninger for grupper på mindre end 5 personer. *Stk. 2.* Krav om udarbejdelse af lønstatistik efter stk. 1 kan rejses af en medarbejder på virksomheden, en lønmodtagerrepræsentant, et fagforbund med et eller flere medlemmer på den pågældende virksomhed eller af Ligestillingsnævnet.« Bestemmelsen skulle efter lovens § 2, stk. 1, 2. punktum, træde i kraft den 1. juni 2002. I bemærkningerne til lovforslaget er bl.a. anført følgende (Folketingstidende 2000-01, tillæg A, s. 6799): ». . . Kravet om en gennemskuelig lønfastsættelse blev indarbejdet i loven i 1992 med lov nr. 374 af 20. maj 1992. Med lovændringen levede man op til de EU-retlige bevisbyrderegler, som bl.a. fremgår af Danfoss-sagen, domstolens dom af 17. oktober 1989, sag 109/88, Handels- og Kontorfunktionærernes forbund i Danmark mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danfoss A/S, (Saml. 1989 s. 3199). Det foreliggende lovforslag fortsætter og udvider denne linie om større åbenhed omkring lønfastsættelse. Det har gennem årene været kritiseret, at adgangen til lønoplysninger ikke har været tilstrækkelig til at vurdere, om en ligelønssag kunne rejses. Dette forhold har sat spørgsmålstegn ved ligelønslovens effektivitet. Da lønforskellene mellem kvinder og mænd stadig er store understreges det bl.a. fra en række lønmodtagerorganisationers side, at adgang til lønoplysninger på et tidligt tidspunkt i forløbet er afgørende for en effektiv anvendelse af ligelønsloven. . . .« Lovforslaget blev vedtaget den 1. juni 2001. I Folketingstidende for den pågældende dag anføres det om afstemningen: »Lovforslaget vedtoges med 56 stemmer (S, SF, RV og EL) mod 53 (V, KF, DF, CD, KRF, Mogens Andreasen (UP), Frank Dahlgaard (UP) og Thorkild B. Fransgaard (UP)).« Efter regeringsskiftet i efteråret 2001 blev der fremsat lovforslag (L 106) om, at tidspunktet for ikrafttrædelsen af blandt andet den ovennævnte bestemmelse i § 5a skulle fastsættes af beskæftigelsesministeren. I bemærkningerne til lovforslaget anføres herom bl.a. (Folketingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg A, s. 2846): ». . . Formålet med lovændringen var at forøge ligelønslovens effektivitet. Men indsatsen for at begrænse lønforskelle mellem kvinder og mænd kan foretages på mange måder, og indførelsen af krav om kønsopdelt lønstatistik er efter Regeringens opfattelse måske ikke den mest hensigtsmæssige på nuværende tidspunkt. Regeringen vil derfor udskyde lovens ikrafttræden og i stedet opfordre arbejdsmarkedets parter til at finde alternative veje til sikring af lige løn og til at komme med forslag til, hvorledes de i fællesskab kunne arbejde videre med ligelønsproblemet, herunder udarbejdelse af ligelønsstatistikker på virksomhederne. Regeringen vil lade resultaterne af organisationernes overvejelser indgå i det videre arbejde for at skabe ligeløn. Det er desuden Regeringens opfattelse, at det vil belaste virksomhederne administrativt, hvis de skal til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik. . . .« Efter at lovforslaget havde været sendt i høring hos arbejdsmarkedets parter, kunne Beskæftigelsesministeriet i et notat af 7. marts 2002 sammenfatte opfattelsen hos blandt andre Landsorganisationen i Danmark (LO) og HK således, at lovgivning om udarbejdelse af kønsopdelte lønstatistikker på virksomhederne var nødvendig, fordi de forsøg, arbejdsmarkedets parter siden 1976 havde gjort på at komme overens på området, havde været resultatløse, ligesom LO og HK mente, at de konstaterede lønforskelle mellem mænd og kvinder ikke var i overensstemmelse med Danmarks EU-retlige forpligtelser. HK anførte særligt, at såvel EU-reglerne som den danske ligelønslovgivning nødvendiggjorde, at lønmodtagerne fik mulighed for at kontrollere, at lønfastsættelsen var sket i fuld overensstemmelse med ligelønsprincippet, og henviste til, at lovgivningens effektivitet ellers ville forringes. Lovforslaget, der efter vedtagelsen er optrykt i Lovtidende som lov nr. 358 af 6. juni 2002, blev vedtaget den 23. maj 2002. I Folketingstidende for den pågældende dag anføres om afstemningen: »Lovforslaget vedtoges med 60 stemmer (V, DF, KF og KRF) mod 46 (S, SF, RV og EL).« Sagsøgeren har i sin påstand henvist bl.a. til Rådets direktiv 75/117 af 10. februar 1975 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder. Af direktivet fremgår bl.a.: ». . . *Art. 1.* Det i artikel 119 i traktaten omhandlede princip om lige løn til mænd og kvinder, i det følgende benævnt »ligelønsprincippet«, indebærer, at for samme arbejde eller for arbejde, som tillægges samme værdi, afskaffes enhver forskelsbehandling med hensyn til køn for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår. . . . . *Art. 2. *Medlemsstaterne indfører i deres nationale retsorden de nødvendige bestemmelser til, at enhver arbejdstager, der føler sig krænket ved tilsidesættelse af ligelønsprincippet, kan gøre sine rettigheder gældende for retslige instanser efter eventuelt at have indbragt sagen for andre kompetente instanser. . . . *Art. 6. *Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med deres nationale forhold og deres retssystemer de nødvendige foranstaltninger for at sikre gennemførelsen af ligelønsprincippet. De drager omsorg for, at der findes effektive midler, der gør det muligt at påse, at dette princip overholdes. . . .« I en sag, der var anlagt af Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark mod Dansk Arbejdsgiverforening (for Danfoss), og som gav anledning til en præjudiciel afgørelse, anførte EF-Domstolen i dom af 17. oktober 1989 (sag 109/88) - i præmis 14 - i forbindelse med artikel 6: ». . . Det effektivitetshensyn, der således ligger til grund for direktivet, må føre til at fortolke det således, at der skal gennemføres ændringer i de nationale bevisbyrderegler i de særlige situationer, hvor sådanne ændringer er nødvendige for en effektiv gennemførelse af ligebehandlingsprincippet.« Domstolens præjudicielle afgørelse førte efter det oplyste til en ændring - ved lov nr. 374 af 20. maj 1992 - af lov om lige løn til mænd og kvinder bl.a. således, at hvis der skete lønmæssig forskelsbehandling af mænd og kvinder, skulle arbejdsgiveren have bevisbyrden for, at det pågældende arbejde ikke var af samme værdi, jf. lovens § 6, stk. 2. Ved lovændringen blev der endvidere indsat en bestemmelse om, at arbejdsgiveren skulle udlevere de nødvendige oplysninger, der gav mulighed for at vurdere, om loven var overholdt, jf. lovens § 5a, stk. 3. På spørgsmål i Europaparlamentet har Kommissionen den 14. maj 1997 svaret, jf. EFT 1997 C 319/245, at EF- lovgivningen om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde er gennemført fuldt ud af alle medlemsstaterne, herunder også Danmark. Der er under sagen afgivet forklaring af kommitteret i HK Jens Pors. *Jens Pors* har forklaret bl.a., at han er ansat som kommitteret i HK med EU og ligeløn som ansvarsområde. Ligeløn indgår i HK's formålsbestemmelse. Af HK's 370.000 medlemmer er de 277.000 kvinder, hvoraf ca. 60% antages at være ansat på organiserede virksomheder, dvs. medlemsvirksomheder under Dansk Arbejdsgiverforening. På DA- området har HK 21 særoverenskomster. HK er medlem af LO og som sådant forpligtet af LO's aftaler med DA, herunder også aftalen af 1. juli 1996 mellem LO og DA om en implementeringsprocedure. HK har senest i år 2000 stået over for DA i en forhandling om ligeløn. Ligelønsloven er ikke slået tilstrækkeligt igennem. Det har hele tiden været opfattelsen, bl.a. hos de forskellige arbejdsministre, at ligeløn er noget, arbejdsmarkedets parter selv må ordne. Efter 30 år havde HK opgivet at opnå ligeløn ad forhandlingens vej, og det var baggrunden for, at HK i februar 2000 skrev til den daværende arbejdsminister om spørgsmålet. HK fik ikke noget direkte svar på brevet. Lovforslaget fra 2001 fik HK til høring. I forbindelse med 2001-loven protesterede HK bl.a. over 10-personers-grænsen og opfordrede de enkelte medlemmer til eventuelt at rejse ligelønssager, når loven trådte i kraft. HK har rådgivet mange kvinder om ligeløn, men det er svært at få oplysninger frem med henblik på at rejse sager. HK har haft 15-20 faglige voldgifter på området og har haft forhandlinger i flere hundrede tilfælde. Hvis 2001-loven var trådt i kraft, ville det derved være blevet åbenlyst, hvor der er noget galt med ligelønnen. Det er væsentligt at kunne få adgang til lønstatistik for at kunne tage stilling til, om der sker brud på ligelønsprincippet og dermed er grundlag for at rejse en ligelønssag. Når 2001-lovens ikrafttræden er blevet udskudt med henvisning til administrativt besvær, er dette ikke velbegrundet. HK har ikke fået nogen henvendelse fra DA om ligelønsspørgsmålet efter vedtagelsen af 2002-loven. Ifølge HK's analyser er der inden for funktionærgruppen en forskel på ca. 15% mellem mænds og kvinders løn; ca. 8-10% er der ikke umiddelbart nogen forklaring på. Det er ikke muligt at udpege enkeltvirksomheder, hvor der sker brud på ligelønsprincippet. ##### Procedure. *Sagsøgte* har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagsøgeren ikke har retlig interesse i at få påkendt de tre nedlagte påstande i realiteten. Sagsøgerens påstande er ikke konkrete og vedrører ikke individuelle, aktuelle retslige forhold eller en konkret sag. Sagsøgeren søger ved påstandene at opnå et responsum om fortolkningen af art. 6 i EF's direktiv af 10. februar 1975 om ligeløn til mænd og kvinder sammenholdt med EF-Domstolens dom i den såkaldte Danfoss-sag (sag 109/88). Sagsøgeren skal have en konkret og aktuel interesse i søgsmålet, hvad sagsøgeren ikke har, og der foreligger ikke sådanne særlige forhold, der kan begrunde en fravigelse af disse krav. Sagsøgerens påstande er endvidere så ubestemte, at retsvirkningerne, såfremt de blev taget til følge, ville være helt uklare. Sagsøgte har endvidere anført, at sagsøgeren ikke kan påberåbe sig lovændringen af 7. juni 2001 om ændring af loven om ligeløn, da den ved loven indsatte § 5a som følge af den senere lovændring af 6. juni 2002 ikke kom til at træde i kraft. Dette var udtryk for et politisk skøn, der ikke kan efterprøves af domstolene. Sagsøgte har vedrørende sagsøgerens subsidiære påstand anført, at der ikke er grundlag for forelæggelse af sagen for EF-Domstolen efter traktatens artikel 234, da der ikke er fortolkningstvivl om de krav, der efter EF-Domstolens praksis gælder for spørgsmålet om, hvorvidt en part har den fornødne interesse i at kunne få realitetspåkendt en sag ved domstolene. *Sagsøgeren* har til støtte for påstanden om, at sagen fremmes i realiteten, anført, at sagsøgeren har søgsmålskompetence. EF-retten indeholder et særligt effektivitetsprincip, som forpligter Danmark til at indføre kønsopdelt lønstatistik som foreskrevet ved § 5a i lov nr. 445 af 7. juni 2001. Det ligger inden for sagsøgerens vedtægtsmæssige formål og interessefelt at varetage spørgsmål om sagsøgtes overholdelse af ligelønsprincipper, herunder udarbejdelse af kønsopdelt lønstatistik som foreskrevet i § 5a i 2001-loven. HK Danmark må i denne forbindelse have søgsmålskompetence. Reglerne om ligeløn berører en stor del af befolkningen og vedrører retsforhold af indgribende betydning for et stort antal mennesker. Sagsøgeren har en aktuel interesse i sagen, idet ikrafttrædelsen af § 5a i 2001-loven blev udsat ved lov nr. 358 af 6. juni 2002. Der foreligger også en aktuel tvist, idet sagsøgte ikke har truffet foranstaltninger til at sikre en effektiv gennemførelse af ligelønnen. Retstvisten er af konkret karakter, og påstandene er ikke udtryk for abstrakte problemstillinger, ligesom en stillingtagen til påstandene ikke afhænger af konkrete forhold. Sagsøgeren har endelig anført, at det er nødvendigt for lønmodtagernes muligheder for at anlægge eventuelle retssager at få adgang til de under påstandene nævnte oplysninger. Vedrørende sin subsidiære påstand har sagsøgeren anført, at sagen rejser spørgsmål om fortolkningen af de efter EF-Domstolens praksis gældende principper om en effektiv implementering af EF-regler. Landsrettens prøvelse af, om sagsøgerens påstande skal nyde fremme, indeholder en prøvelse af, om det EU-retlige effektivitetsprincip er opfyldt, såfremt dansk rets krav om retlig interesse vil afskære muligheden for en prøvelse heraf. En stillingtagen hertil forudsætter derfor anvendelse af fællesskabsret, som det ligger uden for den nationale domstols saglige kompetence at fortolke uden forelæggelse for EF-Domstolen. #### Landsrettens bemærkninger: Sagen er anlagt den 24. maj 2002 efter Folketingets vedtagelse den 23. maj 2002 af lovforslag nr. L 106 til lov om ændring af lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder. Ved loven (lov nr. 358 af 6. juni 2002) blev ikrafttrædelsen af bl.a. ligelønslovens § 5a, hvorefter der i visse tilfælde kunne stilles krav om, at arbejdsgivere skulle udarbejde en kønsopdelt lønstatistik, udsat indtil videre. Sagsøgerens anerkendelsespåstande er efter deres formulering af generel og ubestemt karakter og vedrører ikke en konkret retstvist. Et anerkendelsessøgsmål skal i almindelighed, for at kunne tages under påkendelse af domstolene, angå en parts - her sagsøgerens - aktuelle retsstilling i en konkret situation. Det forhold, at Folketinget ved lov nr. 358 af 6. juni 2002 bl.a. udskød ikrafttrædelsen af ligelønslovens § 5a, kan ikke anses for eller sidestilles med en sådan konkret og aktuel retstvist vedrørende sagsøgeren. Selvom spørgsmålet om lige løn til mænd og kvinder er af generel samfundsmæssig interesse og må antages at være af særlig betydning for sagsøgeren som faglig organisation, findes det ikke at være af en sådan karakter, at der er grundlag for undtagelsesvist at fravige kravet om, at søgsmålskompetence forudsætter en konkret og aktuel retstvist. På denne baggrund findes sagsøgeren ikke at have den fornødne retlige interesse i at få de nedlagte påstande pådømt i realiteten. Vedrørende sagsøgerens subsidiære påstand bemærkes, at sagen ikke findes at rejse spørgsmål om fortolkning af EF-retlige regler og retsprincipper, herunder af processuel karakter, som efter traktatens art. 234 nødvendiggør en præjudiciel forelæggelse for EF-Domstolen. Sagsøgers subsidiære påstand tages derfor ikke til følge. Herefter tages sagsøgtes afvisningspåstand til følge. Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt. --- I sagsomkostninger for landsretten skal sagsøgeren, HK Danmark, inden 14 dage betale 60.000 kr. til sagsøgte, Beskæftigelsesministeriet.