# Ligelønsnævnet DI/CO-industri, 5. december 2022, sag 1/2021 Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md) Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-ln-1-2021.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-ln-1-2021.md L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026. Alle links i filen er fulde adresser. Kommentarens titel: Erfaring og konkret ansvar ved lønforskelle mellem indkøbere Emner på siden: [Samme arbejde eller arbejde af samme værdi](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-samme-vaerdi.md) · [Begrundelse af lønforskelle](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-begrundelse.md) Koblet til: § 1 ([lov/1.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.md)); § 1 a ([lov/1a.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.md)); § 2 ([lov/2.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2.md)); § 6 ([lov/6.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6.md)) Praksisfiler: [lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md), [lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md), [lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md), [lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md) Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): To tidligere juniorindkøbere krævede efterbetaling og godtgørelse, fordi en mandlig kollega havde højere løn. Opmanden vurderede både indplacering, efterfølgende regulering og det faktisk udførte arbejde. Den mandlige kollega havde betydeligt mere relevant erhvervserfaring og tekniske og IT-mæssige kompetencer, som viste sig i mere komplicerede opgaver, større selvstændigt ansvar og strategisk sparring. Efter en samlet vurdering var lønforskellen bevist ikke helt eller delvist begrundet i køn. Opmanden behøvede derfor ikke afgøre, om der forud var skabt en formodning, som flyttede bevisbyrden. Virksomheden blev frifundet for efterbetaling og godtgørelse; klageren skulle betale nævnsformandens honorar. Kommentarens afgrænsning og forbehold: Konkret afgørelse efter Industriens Funktionæroverenskomst og ligelønsprotokollatet; ingen generel godkendelse af target mid-point-systemer. Teksten fra den sidste side i den anvendte kopi er maskinelt aflæst og kan indeholde fejl; ved tvivl er den skannede side afgørende. Der er ikke fundet en offentlig udgave. Bruges i kommentaren: § 1, afsnit 66 (lov/1.md), § 1, afsnit 67 (lov/1.md), § 1, afsnit 68 (lov/1.md), § 1 a, afsnit 79 (lov/1a.md), § 1 a, afsnit 80 (lov/1a.md), § 1 a, afsnit 81 (lov/1a.md), § 2, afsnit 26 (lov/2.md), § 2, afsnit 27 (lov/2.md), § 2, afsnit 28 (lov/2.md), § 6, afsnit 29 (lov/6.md), § 6, afsnit 30 (lov/6.md), § 6, afsnit 31 (lov/6.md) --- Afgørelsens tekst følger ordret. Kilde: Gengivet efter en kopi af afgørelsen; offentlig original ikke tilgængelig via link. LIGELØNSNÆVNET **Kendelse ** **Dato ** Den 5. december 2022 Ligelønsnævnets sag 1/2021 CO-Industri for HK Privat for Person 1 og Person 2 (advokat Jesper Herrmann) mod DI Overenskomst I v/DI for Virksomhed 1 (advokat Morten Lind Eisensee) [s. 2] #### 1. Tvisten Denne sag er fremmet efter forretningsordenen for ”det mellem DI Organisation for erhvervslivet og CO-Industri ved overenskomstfornyelsen 2010 aftalte Ligelønsnævn”. Sagen angår, om to tidligere medarbejdere hos Virksomhed 1 er blevet forskelsbehandlet lønmæssigt på grund af køn i strid med bilag 27 til Industriens Funktionæroverenskomst. I bekræftende fald er spørgsmålet, hvad forskellen i den løn, der skal efterbetales, udgør. Det er endvidere et spørgsmål, om der skal betales en godtgørelse for krænkelsen og i givet fald med hvil-ket beløb. #### 2. Påstande *Klager, CO-industri for HK Privat for Person 1 og Person 2*, har nedlagt påstand om, at Virksomhed 1 skal efter-betale 415.462,77 kr., subsidiært et mindre beløb, til Person 1, og 421.842,84 kr., subsidiært et mindre beløb, til Person 2, i begge tilfælde med procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldstidstidspunkt som nærmere anført i klageskriftet. Klager har endvidere nedlagt påstand om, at Virksomhed 1 skal betale en godtgørelse på 20.000 kr., subsidiært et mindre beløb, til Person 1 og en godtgørelse på 20.000 kr., subsidiært et mindre beløb, til Person 2 i begge tilfælde med proces-rente fra sagens anlæg den 8. oktober 2021. *Indklagede, DI Overenskomst I v/DI for Virksomhed 1*, har påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb. [s. 3] #### 3. Sagens behandling Den mundtlige forhandling i sagen fandt sted den 28. og 29. november 2022 hos DI, H.C. Andersens Boulevard 18, 1553 København V. Som nævnsformand og opmand deltog højesteretsdommer Oliver Talevski. Som organisationsudpegede medlemmer deltog fra arbejdstagerside souschef Jan Kristensen Schmidt, CO-industri, og advokat Klara Elisabeth Hoffritz, HK Privat, og fra arbejdsgiverside underdirektør Ulla Løvschal Wernblad og advokat Thomas Nielsen, begge DI. Der blev under den mundtlige forhandling afgivet forklaring af Person 1, Person 2, Person 3 og Person 4. Der har ikke mellem de af organisationerne udpegede medlemmer af Ligelønsnævnet kunnet opnås flertal for en afgørelse af sagen, og afgørelsen træffes derfor af nævnets formand som opmand ved kendelse. #### 4. Industriens Funktionæroverenskomst og reglerne om ligeløn I henhold til § 3, stk. 1, i Industriens Funktionæroverenskomst (2020-2023) aftales lønnen for den enkelte medarbejder i hvert enkelt tilfælde mellem arbejdsgiveren og medarbejderen. Efter § 3, stk. 2, skal lønnen give udtryk for bl.a. den enkeltes indsats, kvali-fikationer, uddannelse og dygtighed samt stillingens indhold og ansvar. Ifølge § 3, stk. 3, skal vurdering og eventuel regulering af [s. 4] medarbejdernes lønforhold ske individuelt mindst en gang om året. Tilsvarende regler var fastsat i de tidligere overenskomster (2014-2017 og 2017-2020). Efter loven om lige løn til mænd og kvinder (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019) må der ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med loven. Dette gælder både direkte og indirekte forskelsbehandling. Ved ligelønsloven er de EU-retlige forpligtelser om lige løn til mænd og kvinder gennemført i dansk ret, jf. senest direktiv 2006/54/EF om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv. Efter ligelønslovens § 1, stk. 4, finder loven ikke anvendelse i det omfang, en tilsvarende pligt til at yde lige løn følger af en kollektiv overenskomst. Bilag 27 til Industriens Funktionæroverenskomst er et protokollat af 22. februar 2010 om implementering af ligelønsloven mv. Det hedder i protokollatet bl.a.: ”*§ 1. *Der må ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med reglerne i denne aftale. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling. *Stk. 2.* Enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Især når et fagligt kvalifikationssystem anvendes for lønfastsættelsen, bygges dette system på samme kriterier for mandlige og kvindelige lønmodtagere og indrettes således, at det udelukker forskelsbehandling med hensyn til køn. [s. 5] *Stk. 3.* Bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer. *§ 1 a.* Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet og under kvinders 14 ugers fravær efter fødslen betragtes som direkte forskelsbehandling. *Stk. 2.* Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. *Stk. 3.* Løn er den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som lønmodtageren som følge af arbejdsforholdet modtager direkte eller indirekte fra arbejdsgiveren i penge eller naturalier. *§ 2.* En lønmodtager, hvis løn i strid med § 1 er lavere end andres, har krav på forskellen. *Stk. 2.* En lønmodtager, hvis rettigheder er krænket som følge af lønmæssig forskelsbehandling på grundlag af køn, kan tilkendes en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. … *§ 5.* En lønmodtager, som ikke mener, at arbejdsgiveren overholder pligten til at yde lige løn, herunder lige lønvilkår, efter denne aftale, kan søge kravet fastslået ved fagretlig behandling. *Stk. 2.* Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. § 1, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. [s. 6] … Parterne er enige om, at ligelønsloven herefter ikke finder anvendelse på ansættelsesforhold omfattet af overenskomsterne imellem dem, og at tvister vedrørende ligeløn skal løses i det fagretlige system. Parterne er endvidere enige om i denne aftale at indarbejde ændringer i ligelønsloven som følge af eventuelle ændringer af EU-retlige forpligtelser.” #### 5. Sagsfremstilling ##### 5.1. Nærmere om uoverensstemmelsen Hovedspørgsmålet i sagen er, om to tidligere kvindelige medarbejdere hos Virksomhed 1, Person 1 og Person 2, var berettiget til samme løn som deres tidligere kollega Person 5. ##### 5.2. Virksomhed 1 Virksomheden blev efter det oplyste grundlagt i år XXXX. Den produ-cerer udstyr til logistikindustrien. Virksomheden har faciliteter i bl.a. Danmark, Land 2 og Land 1. I november 2022 havde virksomheden ca. 115 ansatte i Danmark. ##### 5.3. De involverede lønmodtageres ansættelse, uddannelse og er-hvervserfaring ###### 5.3.1. Person 5 *Ansættelse mv. * Person 5 blev ansat som indkøber i indkøbsafdelingen hos Virksomhed 1 fra den 1. april 2015. [s. 7] Ansættelsen skete på baggrund af et stillingsopslag, hvoraf det fremgår bl.a., at den nye medarbejder ville få ansvaret for bl.a. el-komponenter. Den pågældende skulle gerne komme med nogle års erfaring fra en lignende stilling. Han eller hun skulle endvidere gerne have en baggrund fra el-branchen, enten uddannelsesmæssigt eller som erhvervserfaring. Sammen med sine kolleger ville den pågældende være ansvarlig for det daglige indkøb til produktionen i Danmark. Han eller hun ville også være ansvarlig for samhandelsaftaler, rammeaftaler og overholdelse af leveringstider. Herudover skulle den pågældende løse opgaver som dagligt indkøb af dele som el-komponenter, motorer og hydraulik, oprettelse og vedligeholdelse af stamdata, gennemførelse af kontraktsforhandlinger med nye og eksisterende leverandører, koordination af indkøb med virksomhedens datterselskaber for at opnå bedst mulig synergi samt arbejde med løbende leverandørevalueringer. Virksomheden forventede, *at* den pågældende havde en relevant uddannelsesmæssig baggrund og et par års erfaring samt erfaring med Dynamics AX og Navision XAL eller lignende MRP-system, *at* den pågældende beherskede dansk og engelsk i skrift og tale, *at* den pågældende var god til at samarbejde på tværs af organisationen, og *at* den pågældende havde et højt energiniveau og kunne prioritere i en travl hverdag. Fra den 1. november 2019 blev Person 5 forfremmet til seniorindkøber. Person 5 fratrådte efter det oplyste sin stilling med udgangen af november 2020. [s. 8] *Uddannelse og erhvervserfaring * Person 5 blev i 2011 uddannet i Marketing Manage-ment/ markedsføringsøkonom. Han blev i 2018-19 efteruddannet i Strategic Procurement, og i 2019-20 tog han faget forhandlingsteknik (HD-enkeltfag) på Aarhus Universitet. Fra 2011 til 2013 arbejdede han med salg bl.a. hos Virksomhed 2. I 2013 blev han indkøber samme sted indtil 2015, hvorefter han som nævnt blev ansat hos Virksomhed 1. Virksomhed 2 er en af Virksomhed 1's leverandører. ###### 5.3.2. Person 6 I december 2016 blev ”Person 6” ansat som indkøber hos Virksomhed 1. Person 6 opsagde sin stilling i september 2017 og ophørte med at ar-bejde hos Virksomhed 1 ved udgangen af oktober 2017. ###### 5.3.3. Person 1 *Ansættelse mv. * Person 1 blev fra den 1. oktober 2017 ansat i et barselsvikariat som juniorindkøber i indkøbsafdelingen hos Virksomhed 1. Ansættelsen skete på baggrund af et stillingsopslag, hvoraf det fremgår bl.a., at den nye medarbejder som juniorindkøber ville blive ansvarlig for sine egne produktgrupper, hvilket betød, at han eller hun var ansvarlig for at opnå målsætningerne inden for sine produktgrupper. Dette skulle ske gennem daglige opgaver som af [s. 9] givelse af ordre, kontrol af ordrebekræftelser og fakturaer, sikring af overholdelse af leveringstid og opdatering af stamdata. Der ville også være opgaver med deltagelse i forhandlinger og vedligeholdelse af samarbejdet med egne leverandører. I peak perioder ville der være behov for at være backup for indkøberne. Stillingen krævede, at man var god til at holde overblikket og var struktureret. For at komme i betragtning til stillingen skulle den pågældende have relevant uddannelsesmæssig baggrund og erfaring inden for indkøb og logistik – gerne i kombination af indkøb og kendskab til stålbranchen. Den pågældende skulle envidere have erfaring med Dynamics AX eller lignende MRP-system, og den pågældende skulle beherske dansk og engelsk – både mundtligt og skriftligt. Barselsvikariatet udløb den 21. december 2018, men forinden blev Person 1 fra den 1. maj 2018 ansat i en stilling som indkøber. Hun fratrådte den 30. april 2021. *Uddannelse og erhvervserfaring * Person 1 blev i 2009 uddannet som designtekno-log med speciale i indkøb af møbler og boliginteriør. Hun var efter det oplyste på forhandlingskursus i 2011 og tog i 2016 et 6-ugers kursus om projektstyring i praksis. Person 1 blev efter sin uddannelse i 2009 ansat som indkøber hos Virksomhed 3 (i et barselsvikariat 2009-2010), hos Virksomhed 4 (2011-2013), hos Virksomhed 5 (2014-15) og hos Virksomhed 6 (kort vikariat i 2016). Hun var endvidere an [s. 10] sat som indkøbsassistent hos Virksomhed 7 (2017), hvorefter hun som nævnt blev ansat hos Virksomhed 1. ###### 5.3.4. Person 2 *Ansættelse mv. * Person 2 blev fra den 1. november 2017 ansat som junior-indkøber i indkøbsafdelingen hos Virksomhed 1. Hun søgte den samme stilling som juniorindkøber, som Person 1 fik, jf. afsnit 5.3.3 ovenfor. Efter ansættelsen af Person 1 blev der imidlertid behov for at ansætte en yderligere juniorindkøber i virksomheden. Person 2 fratrådte sin stilling hos Virksomhed 1 den 28. februar 2021. *Uddannelse og erhvervserfaring * Person 2 blev i juni 2017 uddannet som logistikøkonom. I juni 2019 tog hun efter det oplyste første modul i forhandlingsteknik hos Dansk Indkøbs- og Logistik Forum. Person 2 var i praktik hos IDdesign fra januar til maj 2017, da hun blev ansat som indkøbsassistent samme sted, hvorefter hun som nævnt blev ansat hos Virksomhed 1. ##### 5.4. Stillingsbeskrivelser Som det fremgår, blev der anvendt tre stillingsbetegnelser i indkøbsafdelingen hos Virksomhed 1, nemlig juniorindkøber, indkøber og [s. 11] seniorindkøber. Der er fremlagt beskrivelse af, hvad de pågældende stillingsbetegnelser betød. Heraf fremgår med hensyn til stillingen som *juniorindkøber* (stillingsbetegnelsen er dateret den 23. januar 2018) bl.a., at den pågældende havde ansvaret for • “Execution of orders from AX • Order confirmations • Reminder list for orders not confirmed • Reminder list for orders not delivered • Invoice workflow • Masterdata update • Responsibility for own suppliers (C level)” Med hensyn til uddannelse fremgår det af stillingsbetegnelsen, at den pågældende skulle være uddannet i ”Logistic/purchase”. Den pågældende skulle have erfaring i form af ”1-2 years as a junior purchaser or just after education”. Om kompetencer hedder det: “You have af high energy level and are able to prioritize in a busy work environment You have a structured mind set Good learning skills You drive is high and you get motivated of new challenges You understand the flow in an order/project orientated company You are willing to be in training to learn the game”” For så vidt angår stillingen som *indkøber* fremgår det af stillingsbetegnelsen (dateret 23. januar 2019) bl.a., at den pågældende havde an-svaret for [s. 12] • “Purchase on a daily basis in own category • Execution of orders from AX • Order confirmations • Reminder list for orders not confirmed • Reminder list for orders not delivered • Invoice workflow • Masterdata update for own category on all items • Negotiate vendor agreements with new and existing suppliers • Supplier audits in cooperation with Quality dept. • Support Group Procurement, specific on profiles and sections • Support group cost down • Challenges AX setup for masterdata/planning • Participate in customer projects and R/D projects • Understand and use the material price setting, proactive • Proactive in general” Den pågældende skulle være uddannet i ”Logistic/purchase” og skulle med hensyn til erfaring ”have documented experience as a Purchaser for min. 3 years in a order producing company”. Med hensyn til kompetencer hedder det: ”You have a great technical insight and work in a structured manner You can read and understand a drawing You have experience with working in AX or similar MRP- system You have a high energy level and are able to prioritize in a busy work environment Good analytical, problem solving skills You understand the flow in an order/project orientated company Experience in working in an international company [s. 13] Experience in negotiations You are able to take your own decisions” Med hensyn til stillingen som *seniorindkøber* fremgår det af stillingsbetegnelsen (dateret 1. november 2019) bl.a., at den pågældende havde følgende ansvar: ”*Group Responsibilites * Works with and supports purchasers in the Group with quality and delivery challenges Helps develop and implement global standards and tools used in Purchase Departements in LV and DK Proactivily initiates savings and discovers risks at Group Level Supervise, coach and train employees in operational procurement Gives input to A3 strategy and supports the Group Procurement Manager with specific tasks Monitor internal and external contracts to ensure that obligations are respected Is the backup for the Purchase Manager on day to day tasks” Med hensyn til indkøb (procurement) havde seniorindkøberen følgende ansvar: ”Accurate and timely processing of purchase orders in own category Develops a strong understanding and knowledge of local suppliers and capabilities Select and evaluate potential suppliers – and conduct contract negotiation with new and existing suppliers in the group Manage the day-to-day business relationship with the key suppliers through supporting activities including ordering, [s. 14] communication of demand/volume/delivery time changes, issue resolution and feedback Creates and maintains master data in AX for own category – enter order details into internal database Manage supplier relationships to ensure continuity of good and services that meet quality, service and price performance standards of the company Conduct quality audits in cooperation with quality Participate in customer projects and R/D projects and kickoff meetings with Project Managers Participates in cost down and make/buy projects” Med hensyn til uddannelse skulle seniorindkøberen ifølge stillingsbetegnelsen have ”BSc in Logistics, Business Administration or other related education”. Han eller hun skulle endvidere have ”solid technical knowledge”. Hvad angår erfaring, skulle seniorindkøberen have ”Documented experience as a Purchaser for min. 5 years in an order producing company preferably in an international company”. Den pågældende skulle endvidere have “a comprehensive knowledge of purchasing and a basic understanding of the materials and supply chain procedures”. Han eller hun skulle endvidere have erfaring i ”International negotiations, ”Ability to manage entire order process” og i ”working in Dynamics AX or similar MRP-system” Med hensyn til kompetencer hedder det i stillingsbetegnelsen: ”Solid technical insight International mind-set Competent in leading procurement programs in the group Able to prioritize in a busy work environment Analytical mind-set and solid problem solving skills Solid negotiation skills Excellent communication skills [s. 15] Result orientated Ability to make decisions even under pressure Solid IT skills” ##### 5.5. Arbejdsopgaverne i indkøbsafdelingen mv. Indkøbsafdelingen bestod i den relevante periode af fem medarbejdere. Person 7 var indkøbschef, mens Person 1, Person 2, Person 5 og Person 8 var indkøbere. Person 7 fratrådte sin stilling i april 2020. Efter det oplyste arbejdede Person 1 bl.a. med au-tomation. Person 2 arbejdede bl.a. med stål. Person 5 arbejdede bl.a. med transmission. Person 8 udførte ad-hoc opgaver i form af køb af beslag, skruer og plast. Hun var også AX (ERP) – specialist. De daglige opgaver inden for kategorierne bestod i ”Execution of orders from AX, Order confirmations, Reminder list for orders not confirmed, Reminder list for orders not delivered, Invoice workflow, Masterdata update for new items”. I et bilag er det nærmere beskrevet, hvilke opgaver inden for deres kategori Person 1, Person 2 og Person 5 skulle udføre. Det fremgår heraf bl.a., at alle tre indkø-bere inden for deres egen kategori forventedes *at* indgå rammeaf-taler, der fastsatte vilkår for kontrakter og leveranceaftaler, *at* fo-retage leverandørbesøg, *at* implementere nye leverandører og pro-dukter, *at* bidrage ved ISO procesbeskrivelsen, *at* bidrage til udar-bejdelse af en indkøbshåndbog, *at* lave opfølgning efter KPI’er (Key Performance Indicators), *at* yde support til indkøbschefen i 15 [s. 16] forbindelse med såkaldt A3, *at* yde support til service, *at* yde service til Land 1, Land 2 og Land 3, og *at* udføre cost-down-projek-ter. Alle tre indkøbere havde endvidere bl.a. en vis rejseaktivitet og deltog i forskellige møder, herunder med kolleger i Land 1, der udførte opgaver inden for samme kategori. Person 5 blev som nævnt den 1. maj 2019 forfremmet til senior indkøber. Det skete på baggrund af en indstilling om for-fremmelse fra indkøbschef Person 7, og det hedder i indstillingen bl.a.: ”Person 5 er ansvarlig for at oplære nye medarbejdere i AX og gene-relle procedurer. Efter oplæring støtter han dagligt, både teknisk og kommercielt. ⎯ Forhandler aftaler og tager ansvar for sin commodity/leverandører i både DK og LV, selvom Person 5 officielt kun er ansvarlig for DK. Person 5 håndterer altså både det kommercielle, leveringsproblemer og kvalitetssager for DK og LV. ⎯ Person 5 fungerer som sparringspartner for mig i forhold til nye strategiske tiltag, udarbejdelse af vores strategiske modeller A3, supplier demands, responsibility matrix, TCO ... osv. ⎯ Person 5 driver indkøbs primære evalueringsværktøj som Scorecardet, hvor der er kvartalsmøder og løbende optimering af værktøjet. ⎯ Person 5 er allerede ansvarlig for vores daglige operationelle opfølgningsværktøjer og sørger for, at der bliver arbejdet indenfor guidelines. ⎯ Person 5 støtter alle projekter med TA, selvom det ikke er Person 5's commodity. ⎯ Person 5 har opnået gode resultater og har gjort det stabilt de sidste 4 år+. [s. 17] ⎯ Person 5 har som den eneste i afdelingen siddet med stort alle opgaver fra Shipping, lntercompany og indkøb i diverse produktgrupper, hvilket gør, at Person 5 har en allround for-ståelse for hele afdelingen og Virksomhed 1. Der er aldrig et nej. Person 5 har opkvalificeret sig fagligt med et fag i strategisk Indkøb med succes (12), og har et ønske om at læse/dygtiggøre sig yder-ligere i fremtiden. Et af udbytterne af dette ser vi i dag, da vores nyeste opdeling af commoditys var Person 5's ide. Jeg kan kun anbefale Person 5 til denne promotion.” Der er fremlagt en udtalelse fra Person 7 om Person 1. Udtalelsen blev det efter oplyste udarbejdet ef-ter, at han var blevet fritstillet. Det hedder i udtalelsen bl.a.: ”Det bekræftes hermed at Person 1 er ansat som indkøber hos Virksomhed 1. Person 1 startede i et barselsvikariat hos Virksomhed 1 d. 1/10 2017 og blev 1/5 2018 fastansat som indkøber. Undertegnede har været Person 1's manager i hele perioden, hvor Person 1 i stor grad har været med til at påvirke hele indkøbsteamet med hendes kreative tankegang. Dette har hun gjort ved hjælp af hendes direkte, charmerende og autentiske væsen, som godt kan lide at lære fra sig. Af spændende tiltage kan følgende nævnes: • Indkøbshåndbog • TCO værktøj • Kraljic's segmenteringsmodel Hun har opnået gode resultater, og var den i gruppen som i 2019 lavede de største besparelser ved at involvere både eksterne og ikke mindst interne stakeholders. Derudover har hun overtaget kategorien Automation, som på tidspunktet var i kaos. Dette har hun formået at strukturere med succes. Person 1 har en stærk personlighed, drive, samt faglighed. Hun har ligeledes et strategisk mind-set, som gør at hun er i stand til at tænke langsigtet og ud af boksen. Hun ser hele supply chain og forstår vigtigheden i at involvere hendes stakeholders. Hun er ikke den typi [s. 18] ske indkøber som kun er fokuseret på egne mål, men mål som giver værdi for hele organisationen. Jeg vil gerne have lov til at fremhæve følgende personlige egenskaber hos Person 1: Vindermentalitet, ærlig, loyal, udfordrende, videbegærlig, passioneret omkring sit ar-bejde, fleksibel, ekstrovert, god til at skabe relationer, en dygtig indkøber, som helt klart vil fungere bedst på det strategiske niveau og "fast line". Hun er ligeledes, impulsiv og kreativ. Da Person 1 godt kan lide at have mange bolde i luften, er det vigtigt, at hun får strukture-ret hendes opgaver. Person 1 blive høj af succes og kan derved miste overblikket lidt. Person 1 vil udfordre sin chef, men samtidig også give meget. Person 1 trives også bedst når hendes chef stoler på hendes kvalifikationer. Selvom Person 1 er enlig mor, har dette på ingen måde haft indvirkning på hendes job. Jeg har ledet med filosofien "frihed under ansvar" hvilket Person 1 håndtere rigtig godt. I min tid som leder har jeg mødt mange indkøbere, og der er igen tvivl om at Person 1 er en af dem som har gjort størst indtryk på mig pga. hendes personlighed og kvalifikationer. Jeg kan derfor kun give Person 1 min bedste anbefaling. Jeg uddyber gerne ved evt. samtale.” Der er endvidere fremlagt en udtalelse af 15. maj 2020 fra Person 7 om Person 2. Det hedder i udtalelsen bl.a.: ”Person 2 har været ansat under mig hos Virskomhed 1 i perioden 01.11.2017 – 23.04.2020. Person 2 kom fra en helt anden branche end stål, men pga. af hendes talent valgte vi at ansætte Person 2. Person 2 trives af udfordringer og motivation og har lært meget hurtigt. Samtidig er Person 2 videbegærlig. Hun går et stik dybere end mange normalt ville gøre. Person 2 er en glad og imødekommende person som er en teamplayer, der altid er klar til at hjælpe sine kolleger. Jeg ser Person 2 som flexibel, god til at samarbejde, arbejder struktureret, målrettet, ærlig, stor indlæringsevne, forandringsparat, skaber relationer både internt og eksternt, god til at følge [s. 19] de processer og procedure der er aftalt. Yderligere er Person 2 vedholdende og beskytter sine leverandører og dette har medført at vi har undgået flere produktionsstop pga. manglende intern kapacitet. Person 2 har arbejdet som junior indkøber, hvor hun har haft sin egen commodity med bearbejdede dele af stål, efter tegning. Det er normalt indkøbere der har denne udfordring, men Person 2 har taget denne til sig pga. hendes talent og drive. *Operationelt arbejde: * Indebære at placere ordrer, vedligeholde stamdata, trække rykkerliste over leverandører, godkende fakturaer, trække lister over ikke bekræftede ordrer, sende ordrer til leverandø-rer, møde deadlines på mails dagligt, samt placere de korrek-te emner hos de rigtige leverandører. *Strategisk arbejde: * At have sin egen commodity, bearbejdede dele af stål, hvor hun har haft den daglige kontakt med hendes leverandører og besøgt dem jævnligt, samarbejdet med leverandørerne om at træffe større beslutninger som forecast, rammeaftaler, forhandle om priser, udarbejdelse af kontrakter, NDA, samt deltaget i audits hos leverandørerne i samarbejde med kvalitet. Dette med guidens fra mig, men med selvstændige oplæg som er blevet diskuteret. Efter den korte tid Person 2 har været ansat, har Person 2 udfordret vore konstruktører på deres design på nye emner for at kunne fastholde lave priser. Dette ser jeg ikke engang indkøbere gøre med mange års erfaring. *Internationalt Land 1: * Virksomhed 1 har en fabrik i Land 1, hvor Person 2 har arbej-det tæt sammen med kollegaerne i indkøbsafdelingen, og kvalitet. Hun har hjulpet med vedligeholdelse af stamdata, lavet fælles rammeaftaler, og været på audit for at lære og godkende leverandører. Kursus: - Forhandlingsteknik modul 1 ved Dilf - 5S - Lean Person 2 har vist at hun kan håndtere stålbranchen, de tekniske udfordringer og det arbejde det er at være indkøber. [s. 20] Som chef bliver man stolt, når man har spottet et talent. Jeg kan kun give mine bedste anbefalinger til vedkomne som ønsker en teknisk indkøber. Man skal lære hele livet, det glæder Person 2 sig til.” ##### 5.6. Lønfastsættelsen ###### 5.6.1. Generelt Det fremgår af et fremlagt bilag, at lønindplaceringen i virksomheden skete ved, at der blev fastsat et løn target mid-point for ”ideal” kandidaten i forhold til national og international statistik – f.eks. uddannelse, erfaring, specifikke færdigheder og kompeten-cer, IT, sprog, tyngden og (personale/fagligt) ansvar. Kandidaten kunne placeres fra 20 % under mid-point til 20 % over midpoint. Placeringen afhang af kandidaten i forhold til den ønskede profil, kandidatens egen forhandling af startløn samt udbud og efterspørgsel på markedet. I bilaget hedder det om lønreguleringen bl.a.: ”*Lønregulering:* • Baseret på årets målepunkter for medarbejderen (objectives i WAIHF’en), forhandles der én score for opnåelsen af hvert punkt mellem leder og medarbejdere – denne score er fra 1-5. Dette giver en gennemsnitlig score for medarbejderen. • Gennemsnitsscoren indgår i puljen med alle danske gennemsnitsscores – ca. 65 medarbejdere (2021). De 2-3 bedste gennemsnitsscores bliver justeret om til et 5-tal, de 6-8 næstbedste til et 4-tal og resten til et 3-tal. Afhængig af scores vil der også være nogen, der kan blive justeret til et 2 tal. • Af ledelsen bliver der hvert år fastsat en procentvis bruttostigning for året – fx 2,5 %. • Med udgangspunkt i den score medarbejderen er blevet justeret til, og hvor man er indplaceret i forhold til det fastsatte midpoint for stillingen (fra 20 % under til 20 % over) gives [s. 21] der en en lønregulering. En justeret score og placering på mid-point vil give den fastsatte procentstigning.” ###### 5.6.2. Person 5 Ved Person 5's ansættelse i 2015 som indkøber blev hans løn fastsat til 33.500 kr. (netto). Target mid-point for en ind-køber var dengang 37.119 kr. brutto svarende til 33.531 kr. netto. Bruttobeløbet svarede til den aftalte grundløn (nettoløn) med tillæg af arbejdsgivers pensionsbidrag, bidrag til fritvalgskontoen og ferietillæg. Person 5's løn blev efter det oplyste reguleret med 2,13 % i 2016, 3,45 % i 2017, 2,50 % i 2018 og 2,50 % i 2019. Som nævnt blev Person 5 forfremmet til seniorindkø-ber pr. 1. november 2019, og hans løn blev i den forbindelse fastsat til 39.000 kr. (netto). Target mid-point var 39.591 kr. brutto sva-rende til 35.036 kr. netto. Person 5's løn blev i 2020 reguleret med 1,40 %. Det fremgår af ”Performance Appraisal Review”, at Person 5 i 2018 scorede 3,5 points, og at han i 2019 scorede 3,313 points. ###### 5.6.3. Person 6 Ved Person 6's ansættelse i december 2016 som indkøber blev måneds-lønnen fastsat til 39.000 kr. (netto). På dette tidspunkt androg target mid-point for stillingen 37.417 brutto svarende til 33.709 kr. netto. [s. 22] ###### 5.6.4. Person 1 Ved Person 1's ansættelse som juniorindkøber i ok-tober 2017 blev månedslønnen fastsat til 29.000 kr. (netto). Target mid-point var dengang 34.299 kr. brutto svarende til 30.706 kr. netto. Da Person 1 i 2018 blev indkøber, blev hendes månedsløn fastsat til 31.000 kr. (netto). Target mid-point var den-gang 38.814 kr. brutto svarende til 34.532 kr. netto. Person 1 fik efter det oplyste i 2019 reguleret sin løn med 2,75 %. I 2020 blev lønnen reguleret med 1,90 %. Det fremgår af ”Performance Appraisal Review”, at Person 1 i 2018 scorede 3,0 points, og at hun i 2019 scorede 4,167 points. ###### 5.6.5. Person 2 Ved Person 2's ansættelse som juniorindkøber i november 2017 blev hendes løn fastsat til 28.000 kr. (netto). Som nævnt var taget mid-point dengang 34.299 kr. brutto svarende til 30.706 kr. netto. Person 2 fik efter det oplyste reguleret sin løn i 2018 med 2,75 %, i 2019 med 2,75 % og i 2020 med 1,90 %. Det fremgår af ”Performance Appraisal Review”, at Person 2 i 2018 scorede 3,8 points, og at hun i 2019 scorede 4,063 points. 22 [s. 23] #### 6. Forklaringer *Person 1* har forklaret bl.a., at hun overtog mange af Person 8's opgaver, da Person 8 skulle på barsel i begyndelsen af 2018. Hun fik bl.a. ansvaret for indkøb af et pro-dukt ved navn GWL (Global Wheel Lock). Hun overtog også opga-ver fra Person 5 i form af kabler og kabelkæder samt lejre. Da Person 6 ophørte som indkøber i virksomheden i december 2017, overtog hun også nogle af Person 6's opgaver, idet hun i den for-bindelse fik ansvaret for indkøb af kontorartikler, sikkerhedssko og arbejdstøj. Hun blev fastansat som indkøber fra den 1. maj 2018, og hun fortsatte med de opgaver, hun havde haft hidtil. Person 8 vendte tilbage fra barsel i januar 2019. I den forbindelse blev der lavet en opdeling af arbejdsopgaver, idet hun fik ansvaret for automation. Hun blev således ansvarlig for indkøb af alle elkomponenter, dvs. kabler, følere, kabelkæder mv., der indgik i maskinerne, og som trak strøm. Person 5 havde ansvaret for transmission, dvs. for indkøb af bånd, kæder, gear, motorer og cylindre. Hendes opgaver bestod bl.a. i at tage kontakt til leverandører og sikre bedste pris. Hun havde som led i sit arbejde kontakt til alle datterselskaber i Land 3, Land 2 og Land 1. Hun havde kompeten-ce til at forhandle med leverandører om indgåelse af aftaler. Person 5 fratrådte den 1. december 2020. Der blev ik-ke ansat en ny indkøber, men hun overtog nogle af hans leveran-dører fra 1. januar 2021. Det drejede sig om virksomheden Virksomhed 8. Hun overtog også Virksomhed 9, som producerede vakuum [s. 24] løftere. Hun var vist nok ikke syg i perioden op til sin fratræden med udgangen af marts 2021. Det var først i første kvartal 2018, at hun blev bekendt med stillingsbetegnelserne for juniorindkøber, indkøber og seniorindkø-ber. Stillingsbetegnelsen for seniorindkøber havde dengang en anden ordlyd. Hendes arbejdsopgaver lå ud over dem, der er beskrevet i stillingsbetegnelsen for juniorindkøber. Stillingsbetegnelsen for indkøber var dækkende for det arbejde, hun udførte fra begyndelsen af sin ansættelse hos Virksomhed 1. Under sin ansættelse udførte hun alle de opgaver, som er nævnt i stillingsbetegnelsen for en se-niorindkøber. ”What Am I Here For” (WAIHF) lå til grund for lønreguleringen hos Virksomhed 1. I samarbejde med indkøbschefen blev der opstillet nogle individuelle mål, som man skulle opnå i løbet af året. Der blev lavet en midtvejsevaluering, hvor målene kunne justeres, og ved årets udgang tog hun og ledelsen stilling til, i hvilket omfang målene var opnået, og man fik en score. Den højeste score var 5. Hun forhandlede ikke løn med sin ledelse, og hun ved ikke, hvor-dan lønreguleringen foregik. Det var nok den administrerende di-rektør, der besluttede, om lønnen skulle reguleres. Hendes chef, Person 7, blev opsagt og fritstillet i april 2020. En måned efter ringede hun til ham og bad ham om en udtalelse, som han så lavede. Hun sendte udtalelsen til Person 9, som var HR- medarbejder hos Virksomhed 1, for at sikre sig, at den var i orden. Efter hendes mening fungerede samarbejdet med Person 7 særdeles godt. Hun udarbejdede til brug for den nye chef efter Person 7 et papir med overskriften ”Introduktion til Automation”. Heri blev hendes forventninger beskrevet i en [s. 25] række bullets, og det blev anført bl.a., at hun hun havde brug for at have mere tillid til sin chef og for at stole på sin chef. Det blev endvidere anført, at hun havde brug for at blive behandlet som en ligeværdig del af holdet. Disse bullets havde imidlertid ikke noget at gøre med hendes forhold til Person 7, men med kulturen i virksomheden. *Person 2* har forklaret bl.a., at hun søgte den stilling som juniorindkøber i et barselsvikariat, som Person 1 fik. Efter en uge ringede Person 7 imidlertid til hende og sagde, at han gerne ville have hende til ansættelsessamtale igen. Hun blev herefter ansat som juniorindkøber i en fast stilling – ikke i et barselsvikariat. Baggrunden for ansættelsen var, at Person 6 var stoppet hos Virksomhed 1. Hun overtog nogle af Person 6's opgaver i form af stål og tegningsvarer, og i december 2017 overtog hun også nogle opgaver fra Person 8, der skulle på barsel. Det var hendes chef, der fordelte opgaverne til hende. Hun havde ansvaret for stål i form af profiler og sektioner. I begyndelsen af 2018 fik hun også overdraget opgaver vedrørende plastemner. Hun tog sig af den daglige drift inden for sin kategori. Hun købte ind, lavede ordrebekræftelser og håndterede fakturaer. Hun behandlede også kvalitetssager, afholdt morgenmøder med produktionen og deltog i mandagsmøder, hvor alle fra indkøbsafdelingen deltog. Hun stod endvidere for at lave rammeaftaler og forhandle kontrakter. Da Person 5 fratrådte, overtog hun nogle af hans serviceopgaver. Andre af hans opgaver gik til Person 8. Hun var med ind over, da der skulle startes en fabrik op i Land 3, fordi hun havde kategorien stål som sit ansvarsområde. Hun var [s. 26] også i dialog med kolleger i Land 1, og hun forhandlede på egen hånd rammeaftaler med dem. Efter sin ansættelse gik hun i dialog med sin chef, Person 7, for at få en beskrivelse af stillingen som juniorindkøber. Hun ville gerne vide, hvad en juniorindkøber skulle lave i forhold til en indkøber, og hvorfor hun ikke blev forfremmet til indkøber. Det var under dette forløb, at stillingsbeskrivelserne blev udarbej-det. Person 7 sagde til hende, at han ville se på hen-des forfremmelse til indkøber, men hun blev holdt hen. Hun ud-førte alle de opgaver, som fremgår af stillingsbeskrivelsen for en indkøber, og hun udførte også nogle af de opgaver, som fremgår af stillingsbeskrivelsen for en seniorindkøber. Hun havde bl.a. kon-takt til udlandet og og en del rejseaktiviteter. Hun var også back up ved sygdom og ferie. I samarbejde med chefen blev der for det pågældende år i WAIHF’en opstillet en række individuelle mål, som skulle opfyldes i løbet af året. Ved midtvejsevalueringen drøftede hun og chefen, om der skulle ske ændringer i målene, og ved årets udgang gennemgik hun og chefen, i hvilket omfang årets mål var nået, og hun fik en score. Den højeste score var 5. Hun forhandlede ikke lønforhøjelse. Hun kontaktede Person 7, da han var blevet opsagt og fritstillet, for at spørge om, han ville lave en anbefaling. Det ville han godt. Hun sendte ikke anbefalingen til gennemsyn hos HR. *Person 3* har forklaret bl.a., at han har været koncerndirektør i Virksomhed 1 i 21 år. 26 [s. 27] Virksomhed 1 har 670 ansatte på koncernniveau. Der er 115 ansatte i Danmark. Virksomhed 1 producerer udstyr til logistikindustrien. Der pro-duceres maskiner, der er ordrebestemt. Der er således ikke tale om standardprodukter til lager. Arbejdsopgaverne i indkøbsafdelingen er opdelt hierarkisk. Nederst i hierarkiet er stillingen som juniorindkøber; derefter kommer stillingen som indkøber, og øverst er stillingen som seniorindkøber. Det er uundgåeligt med et vist overlap mellem stillingerne. En juniorindkøber har ansvaret for de mest standardiserede opga-ver, som ikke er særligt komplekse. Han eller hun køber ind efter aftale med en levarandør og trækker på kendte varenumre. En juniorindkøber kan godt have et vist selvstændigt ansvar inden for sin kategori, og nogle juniorindkøbere får mere råderum som led i deres personlige udvikling og kan bl.a. deltage i prisforhandlinger. En indkøber har i modsætning til en juniorindkøber, der får hjælp af sin chef, mere selvstændigt ansvar. Han eller hun indgår i prisforhandlingerne og gør rammeraftaler klar. Opgaverne kan være teknisk mere komplekse. En seniorindkøber varetager mere strategiske og svære opgaver. Virksomhed 1 er en international virksomhed, og seniorindkøberen skal være i tæt dialog med datterselskaberne i de forskellige lande, bl.a. Land 3, Land 2 og Land 1. Seniorindkøberen er back up for chefen og højre hånd for denne. Seniorindkøberen deltager bl.a. i møder med topledelsen, hvor den overordnede strategiplan for afdelingen udarbejdes. [s. 28] Stillingsbeskrivelserne viser forskellen i arbejdsopgaver og funktioner mellem en juniorindkøber, en indkøber og en seniorindkøber. I stillingen som juniorindkøber er der mere tale om administrative indkøbsopgaver, dvs. opgaver, der ikke er så komplekse. Indkøberen håndterer mere komplekse opgaver, mens beskrivelsen af seniorindkøberen viser, at der er lagt et yderligere lag på, idet han eller hun skal udføre opgaver på et mere strategisk og overordnet niveau. Person 1 og Person 2 har ikke udført opga-ver over det niveau, de var ansat til. Der kan godt have været et vist overlap, men der har ikke haft et selvstændigt ansvar for op-gaver ud over ansættelsesniveauet. Der blev den 29. september 2018 udarbejdet en såkaldt A3 for indkøbsafdelingen vedrørende 2019. I denne A3 blev de overordnede strategiske mål for afdelingen opstillet. Det var Person 7, der havde ansvaret for opfyldelsen af disse overordne-de mål, men det skulle ske i samarbejde med primært Person 5. Person 1 havde dog det overordnede ansvar for kabler. De overordnede mål i A3 dannede grundlag for indkøbernes individuelle mål i WIAHF. Formålet med de individu-elle mål var at sikre, at den overordnede strategi blev ført ud i li-vet. Hver enkelt indkøber fik typisk 5 mål, som den pågældende i løbet af året skulle opfylde som led i den overordnede strategi. Person 5's mål var på et højere, strategisk niveau. Person 1's mål lå mere på komponentniveau, mens Person 2's mål var mere af administrativ karakter – mere over i værktøjskassen. Den enkelte indkøbers målopfyldelse ville afspejle sig i lønnen. [s. 29] Han var kun indirekte involveret i rekrutteringen af medarbejdere til indkøbsafdelingen. I sidste ende skulle han sige ja til lønfastsættelsen. Person 5 fik ved ansættelsen i 2015 en månedsløn på 33.500 kr. Det var der flere årsager til. Han havde i flere år arbej-det hos en af Virksomhed 1's underleverandører og var i denne egenskab kendt hos Virksomhed 1. Han så ud til at være en stabil arbejdskraft. Han havde oparbejdet stærke kompetencer på det tekniske område og i relation til IT, herunder Excel. Det var kompetencer, som var efterspurgt i indkøbsafdelingen. Person 5 havde kendskab til shipping-området, og det var også brugbart, idet han kunne være back up på dette område. Person 6 fik ved ansættelsen i 2016 en højere løn end Person 5. Person 7 havde arbejdet sammen med Person 6 før, og Person 6 var dygtig. Hun kom fra en produktionsvirksomhed og havde mange tunge kompetencer. Hun kunne gå ind i opgaverne med Person 8 samme uden optræning. Person 8 skulle på barsel, og der skulle derfor an-sættes en barselsvikar. Person 7 ønskede en junior-indkøber, idet det ville være nemmere at håndtere i barselsperio-den, og idet han selv ville tage sig af de opgaver fra Person 8, som var tunge. Person 1 blev ansat som juniorindkøber i et bar-selsvikariat. Hendes månedsløn blev fastsat til 29.000 kr. Person 1 havde ifølge sit CV meget korte ansættelser, og hendes kompeten-cer var ikke målrettet teknisk indkøb, som var det, Virksomhed 1 søgte. [s. 30] De var i tvivl om, hvorvidt hun burde ansættes, men Person 7 mente, at energiniveauet og drivet hos Person 1 kunne tale for, at hun fik chancen. Han kan ikke genkende, at Person 1 skulle have lavet samme opgaver som Person 5. Der kunne godt have været et begrænset overlap, hvor Person 1 så blev understøttet. Hun udførte ikke – som Person 5 – opgaver på et strategisk niveau. Hun havde ikke selvstændigt varetaget prisforhandlinger eller ind-gåelse af indkøbsaftaler. Da Person 6 sagde op, opstod en ny situation, hvor hendes opgaver blev delt ud til de andre indkøbere. I den forbindelse fik Person 1 tungere opgaver og større ansvar. Hun blev der-for forfremmet til indkøber i maj 2018 og fik en månedsløn på 31.000 kr. Person 5 havde fortsat en højere måneds-løn. Det skyldtes, at Person 5 havde meget længere erhvervserfaring inden for maskinproduktion. Han havde også bedre IT-kompe-tencer og tungere tekniske kompetencer. Person 7 var meget ambivalent i forhold til Person 1. I fjerde kvartal 2019 henvendte han sig til Rig-mor Bartels, fordi han ønskede at opsige Person 1 havde gode ideer. Men det kneb med at holde aftaler og føre planerne ud i li-vet. Dette er også kommet til udtryk i Person 7's udta-lelse om Person 1, idet det her er anført, at Person 1 skal have struktu-reret sine opgaver. Person 5 udførte sin opgaver til tiden. Han havde an-svaret for et område, der havde megen interaktion med teknisk af-deling. Han sad med tungere garantisager og generelt med teknisk [s. 31] og fagligt set tungere opgaver. Han var en stærk forhandler. F.eks. tog han sig af en større reklamationssag vedrørende en motorleverandør. Han processtyrede det hele i et Excel-ark og med stort overblik. Han kom med input til den overordnede strategiplan, som dannede grundlag for afdelingens A3. Han lavede en hovedopgave på sin HD-efteruddannelse og fik karakteren 12. Dele af opgaven blev implementeret i afdelingen og førte til kostprisoptimering. *Person 4* har forklaret bl.a., at hun blev ansat hos Virksomhed 1 i 2015 og var ansvarlig for HR. Hun ophørte i virksomheden i juli 2022. Hun var med til at udarbejde stillingsbeskrivelsen som seniorindkøber. Anledningen var, at Person 7 overvejede at forfremme Person 5 og henvendte sig til hende. Hun spurgte ind til, hvorfor Person 7 ønskede at forfremme Person 5, og i forlængelse heraf udarbejdede Person 7 en udtalelse herom. På dette grundlag udarbejdede hun et udkast til stillingsbeskrivelse som seniorindkøber, som efterfølgende blev færdiggjort. De øvrige stillingsbeskrivelser i sagen er retvisende, men virksomheden nåede ikke helt i mål, fordi Person 7 stoppede. Den oprindelige lønfastsættelse i Virksomhed 1 sker ved, at man begynder med at definere de kompetencer, der er brug for vedrørende den pågældende stilling. Dernæst ser man på nationale og internatio-nale lønstatistikker og opstiller et targit mid-point vedrørende lønnen til den ”ideale” kandidat. Den person, der bliver ansat, bli-ver så placeret inden for et interval 20 % under til 20 % over targit mid-point. [s. 32] Lønreguleringen sker på grundlag af målopfyldelsen i WIAHF. Medarbejderen kommer med sine egen score inden for intervallet 1-5, og lederen kommer med sin score for den pågældende medarbejder inden for samme interval. Og så forhandler man om den endelige score. Medarbejderne hos Virksomhed 1 ved, at den score, man får, er med til at bestemme lønreguleringen. Hun var ikke med til at ansætte Person 5. Hun har få-et at vide, at der ved ansættelsen af ham blev lagt vægt på, at han kom med væsentlig erhvervserfaring. Han havde stærke tekniske kompetencer og stærke IT-kompetencer. Han kom med et ønske om at få en bestemt løn. Der var ikke andre kandidater end ham til stillingen. Person 1 fik stillingen som juniorindkøber i et bar-selsvikariat. I telefonscreeningen ønskede hun 28.000 kr. i løn, men hun endte med at få 29.000 kr. Person 2 søgte også stillingen som juniorindkøber, men fik afslag i første omgang. Hun fik senere et tilbud, da Person 6 opsagde sin stilling. Person 2 ønskede 27.000 kr. i løn, men fik 28.000 kr. Hun var med til at fastsætte lønnen i forbindelse med forfremmelsen af Person 5 til seniorindkøber. Hun vurderede, hvad targit mid-point skulle være i den type stilling. Person 5 opfyld-te alle de krav, virksomheden havde til kandidaten. Han var dygtig teknisk og IT-mæssigt. Hans løn blev fastsat lige omkring target mid-point. Hun var med til at forfremme Person 1 til indkø-ber fra den 1. maj 2018. Det var Person 7 der havde 32 [s. 33] udvalgt Person 1 til forfremmelse. Person 1 havde ikke samme tekniske forståelse som Person 5, og hun håndterede ikke samme opgaver som Person 5. Hun krævede mere ledelse. Men hun havde et drive, og det var det, Person 7 så som Person 1's fordel. Person 2 stoppede i Virksomhed 1 med udgangen af februar 2021. Person 1 stoppede med udgangen af april 2021. Hun havde været sygemeldt i en periode, idet der blev holdt en 4- ugers sygefraværssamtale medio marts 2021. #### 7. Anbringender *Klager* har anført navnlig, at der hos den indklagede virksomhed bestod en ikke ubetydelig lønforskel i indkøbsafdelingen mellem Person 1 og Person 2 på den ene side og Person 5 på den anden side. Lønforskellen kan ikke forklares i objektive faktorer. Det arbejde, som Person 1 og Person 2 udførte i indkøbs-afdelingen, var i vidt omfang det samme arbejde, som Person 5 udførte. Person 1's og Person 2's arbejde kan i hvert fald tillægges samme værdi som det arbejde, der blev udført af Person 5. Der er således påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der for så vidt angår løn er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Det er herefter den indklagede virksomhed, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, jf. § 1 a i protokollatet om implementering af ligelønsloven mv. 33 [s. 34] Den indklagede virksomhed kan ikke løfte denne bevisbyrde, og det må derfor lægges til grund, at Person 1's og Person 2's løn er fastsat i strid med § 1 i det nævnte proto-kollat. Den indklagede virksomhed skal som følge heraf efterbetale forskellen mellem Person 1's og Person 2's løn og Person 5's løn, således som det fremgår af første led klagers påstand, der også indeholder en subsidiær påstand om be-taling af et mindre beløb. Da den indklagede virksomhed har krænket sin pligt til at yde kvinder og mænd lige løn, skal den indklagede virksomhed desuden betale en godtgørelse i henhold til protokollatets § 2, stk. 2, således som det fremgår af andet led i klagers påstand, der også indeholder en subsidiær påstand om betaling af et mindre beløb i godtgørelse. *Indklagede* har anført navnlig, at den indklagede virksomhed ikke har handlet i strid med protokollatet om implementering af ligelønsloven mv. Indklagede har bestridt, at Person 1 og Person 2 som juniorindkøbere udførte samme arbejde eller arbejde af samme værdi som Person 5. Krav og forventninger til de to stillinger var forskellige, og det afspejledes også naturligt i den lønramme, der fandt anvendelse. Indklagede har endvidere bestridt, at Person 1 og Person 2 som juni-orindkøbere reelt leverede arbejde svarende til det arbejde, som blev leveret af den indklagede virksomheds indkøbere. Der var na- 34 [s. 35] turligt nok et vist overlap i arbejdsopgaver, men det overordnede jobindhold svarede til deres stilling som juniorindkøbere. Indklagede har bestridt, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der sandsynliggør, at Person 1 eller Person 2 har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Klagers centrale argument er, at Person 5 er mand, og at han havde en højere løn. Men dette er ikke tilstrækkeligt til at vende bevisbyrden om. Indklagede har endvidere anført, at det må lægges til grund, at lønforskellen mellem Person 1 og Person 2 på den ene side og Person 5 på den anden side hver-ken helt eller delvist var begrundet i køn. Dette gælder også med hensyn til den periode, hvor Person 1 blev for-fremmet til indkøber. Person 5 blev indplaceret til en højere løn, fordi han havde bedre tekniske kompetencer, fordi han havde længere og mere konkret erfaring, og fordi han blev rekrutteret i et vanskeli-gere jobmarked. Han var endvidere klart bedre kvalificeret end Person 1 og Person 2, herunder i kraft af sin lange erfaring som indkøber både hos den indklagede virksomhed og i en anden produktionsvirksomhed, hans tunge tekniske og for-handlingsmæssige kompetencer og det ansvar, han var pålagt i re-lation til afdelingens ledelse. Lønforskellen blev større, da Person 5 blev forfrem-met til seniorindkøber i 2019. Indklagede har bestridt, at det efter hans forfremmelse er relevant at sammenligne lønningerne mel- 35 [s. 36] lem ham og Person 1, endsige mellem ham og Person 2. Indklagede har bestridt, at kravet om efterbetaling kan opgøres som sket i første led i klagers påstand. Det giver ikke mening at beregne et lønkrav på baggrund af differencen mellem Person 1's og Person 2's løn og Person 5's løn, i det omfang de var ansat i forskellige stillingskategorier, hvilket gjorde sig gældende for hele Person 2's ansættelsesperiode. Hvis et krav skal opgøres med udgangspunkt i differencen til den løn, som Person 5 modtog, kan der ikke yderligere gi-ves tillæg for Person 1's og Person 2's individuelle lønreguleringer. Der må desuden gøres fradrag for differencen mellem Person 2's løn og den løn, der var aftalt for Person 1, idet denne lønforskel notorisk ikke kan være begrundet i køn, men i kvalifikationsforskelle. #### 7. Begrundelse og resultat ##### 7.1. Hovedproblemstillingen Hovedspørgsmålet i denne sag er, om Person 1 og Person 2 under deres ansættelse hos Virksomhed 1 var beretti-get til samme løn som deres tidligere kollega Person 5. Spørgsmålet skal afgøres efter reglerne i bilag 27 til Industriens Funktionæroverenskomst – protokol af 22. februar 2010 om implementering af ligelønsloven mv. Reglerne i protokollatet skal fortolkes i overensstemmelse med ligelønsloven, som protokollatet træder i stedet for, og de EU-retlige forpligtelser, som ligelønsloven har gennemført i dansk ret. 36 [s. 37] ##### 7.2. Reglerne om lige løn til mænd og kvinder og bevisbyrden Efter protokollatets § 1, stk. 1, må der ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med reglerne i protokollatet. Dette gælder både direkte forskelsbehandling (som defineret i § 1 a, stk. 1), og indirekte forskelsbehandling (som defineret i § 1 a, stk. 2). Det fremgår af protokollatets § 1, stk. 2, enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, ”for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi”. Bedømmelsen af arbejdets værdi skal efter protokollatets § 1, stk. 3, ske ”ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer”. Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. § 1, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, jf. protokollatets § 5, stk. 2. ##### 7.3. Det faktiske forløb i hovedtræk ###### 7.3.1. Lønindplaceringen Person 5 blev fra den 1. april 2015 ansat som indkøber i indkøbsafdelingen hos Virksomhed 1. Det skete på baggrund af et stil-lingsopslag, hvor de nærmere krav til en indkøber var beskrevet nogenlunde svarende til den stillingsbeskrivelse, som er fremlagt i sagen. Det fremgår heraf bl.a., at ansøgeren gerne skulle have nog-le års erfaring fra en lignende stilling. [s. 38] Person 5 blev uddannet som markedsføringsøkonom i 2011, og efter sin uddannelse arbejdede han med salg bl.a. hos Virksomhed 2 fra 2011 til 2013. Han blev herefter indkøber hos Virksomhed 2 og havde denne stilling, indtil han tiltrådte hos Virksomhed 1 i 2015. Virksomhed 2 var en af Virksomhed 1's leverandører. Lønindplaceringen hos Virksomhed 1 skete generelt ved, at der blev fast-sat et løn targit mid-point for den ”ideale” kandidat, hvorefter den nye medarbejder kunne placeres fra 20 % under mid-point til 20 % over mid-point afhængig af medarbejderens forhold til den ønskede profil, medarbejderens forhandling af startløn samt udbud og efterspørgsel på markedet. I lyset af de nævnte parametre blev Person 5's løn ved ansættelsen i 2015 fastsat til 33.500 kr. (netto). Targit mid-point for en indkøber var dengang 37.119 kr. brutto svarende til 33.531 kr. netto. Ved lønindplaceringen blev der efter det oplyste navnlig lagt vægt på, at Person 5 havde flere års relevant er-hvervserfaring inden for produktionsvirksomhed, idet han både havde været sælger og indkøber hos en af Virksomhed 1's egne leverandø-rer. Herved havde han opnået en stærk teknisk kompetence og kunne udføre opgaver af mere teknisk og kompleks karakter. Der blev endvidere lagt vægt på, at han havde kendskab til shipping-området, og at han havde en stærk kompetence inden for IT. Der blev også henset til den daværende markedssituation, hvorefter Person 5 var den eneste kandidat. Person 5 blev fra den 1. november 2019 forfremmet til seniorindkøber på baggrund af en indstilling om forfremmelse fra hans chef. Hans løn blev i den forbindelse fastsat til 39.000 kr. [s. 39] (netto). Target mid-point var 39.591 kr. brutto svarende til 35.036 kr. netto. I december 2016 blev ”Person 6” ansat som indkøber i indkøbsafdelingen hos Virksomhed 1. Hendes månedsløn blev fastsat til 39.000 kr. (net-to). På dette tidspunkt androg target mid-point for stillingen 37.417 brutto svarende til 33.709 kr. netto. Person 6 fik en højere løn end Person 5. Person 1 blev fra den 1. oktober 2017 ansat hos Virksomhed 1 i et barselsvikariat som juniorindkøber i indkøbsafdelingen. Ansættelsen skete på baggrund af et stillingsopslag, hvor de nær-mere krav til en juniorindkøber var beskrevet nogenlunde svaren-de til den stillingsbeskrivelse, som er fremlagt i sagen. Det fremgår heraf bl.a., at en juniorindkøber skulle have en relevant uddannel-sesmæssig baggrund og erfaring inden for indkøb og logistik. Person 1 blev i 2009 uddannet som designtekno-log med speciale i indkøb af møbler og boliginteriør. Efter sin ud-dannelse havde hun arbejdet som indkøber flere steder i en kortere periode, herunder hos offentlige myndigheder. Hun havde også i 2011-2013 været indkøber hos Virksomhed 4. Da hun søgte stillingen som juniorindkøber hos Virksomhed 1 i 2017, var hun ansat som indkøbsassistent hos Nordenta. Person 1's løn som juniorindkøber blev ved ansæt-telsen i oktober 2017 fastsat til 29.000 kr. (netto). Targit mid-point var dengang 34.299 kr. brutto svarende til 30.706 kr. netto. Det må efter det oplyste lægges til grund, at Virksomhed 1 ved lønindpla-ceringen lagde vægt på hendes erhvervserfaring som indkøber. Selv om hun var færdiguddannet i 2009, havde hun – modsat [s. 40] Person 5 – ikke været ansat som sælger eller indkøber i en relevant produktionsvirksomhed i en længere periode. Person 1 blev i maj 2018 – dvs. kort tid efter hen-des ansættelse som juniorindkøber – forfremmet til indkøber, og hendes månedsløn blev fastsat til 31.000 kr. (netto). Targit mid-point var dengang 38.814 kr. brutto svarende til 34.532 kr. netto. Der blev ved hendes lønindplacering navnlig lagt vægt på, at hun fortsat kun havde mindre relevant erhvervserfaring. Person 2 blev fra den 1. november 2017 ansat som junior-indkøber i indkøbsafdelingen hos Virksomhed 1. Hun havde søgt den stil-ling som juniorindkøber, som Person 1 fik, men der blev senere på året behov for at ansætte endnu en juniorind-køber. Person 2 blev i juni 2017 uddannet som logistikøkonom. Hendes erhvervserfaring var relativt begrænset. Hun havde såle-des været i praktik hos Virksomhed 10 fra januar til maj 2017, da hun blev ansat som indkøbsassistent samme sted. Person 2's løn blev ved ansættelsen i november 2017 fastsat til 28.000 kr. (netto). Som nævnt var target mid-point dengang 34.299 kr. brutto svarende til 30.706 kr. netto. Ved lønindplaceringen blev der navnlig lagt vægt på hendes relativt begrænsede er-hvervserfaring. ###### 7.3.2. Lønreguleringen Hos Virksomhed 1 var der fastsat generelle retningslinjer for lønregule-ringen. Ledelsen havde fastsat en ramme for lønreguleringen i det pågældende år. Når ledelsen skulle bedømme, om den enkelte [s. 41] medarbejder skulle lønreguleres inden for denne ramme, blev der i første række foretaget en vurdering af, i hvilket omfang medarbejderen havde opfyldt de mål, der årligt blev fastsat individuelt for hver enkelt medarbejder. Den endelige lønregulering afhang også af, hvor medarbejderen var indplaceret i forhold til sin stillings target mid-point. Uanset målopfyldelse og reguleringsramme kunne medarbejderen ikke komme mere end 20 % over sin stillings targit mid-point. Lønnen til Person 1, Person 2 og Person 5 blev reguleret ud fra de nævnte parametre. Efter det oplyste fik Person 1 og Person 2 en pro-centuelt større lønregulering end Person 5. ###### 7.3.3. Arbejdet i indkøbsafdelingen Opgaverne i indkøbsafdelingen blev overordnet set opdelt i kategorier, og hver indkøber havde faste daglige opgaver inden for sin egen kategori. Person 5 arbejdede hovedsagelig med transmission, og dette arbejde havde efter det oplyste en større teknisk kompleksitet end Person 1's arbejde med automation og Person 2's arbejde med stål. Alle tre medarbejdere udførte deres arbejde til ledelsens tilfredshed, hvilket ikke alene kom til udtryk ved, at de alle tre fik en lønregulering, men også ved de udtalelser eller anbefalinger, som de-res daværende chef, Person 7, udarbejdede om dem. Det fremgår af den udtalelse, som Person 7 udarbej-de om Person 5 til brug for hans forfremmelse til se-niorindkøber i november 2019, bl.a., at Person 5 for-handlede aftaler og tog ansvar for sine leverandører både i Dan [s. 42] mark og Land 1, selv om han officielt kun var ansvarlig for Danmark. Han fungerede som sparringspartner for Person 7 i forhold til nye strategiske tiltag og udarbejdelse af stra-tegiske modeller. Person 5 havde opnået gode resul-tater og havde gjort det stabilt over de sidste 4 år, og han havde som den eneste i afdelingen siddet med stor set alle opgaver, hvil-ket gjorde, at han havde en all round forståelse for hele afdelingen og for Virksomhed 1. Person 7's Person 5's beskrivelse af kvali-fikationer og arbejdsopgaver støttes af Person 3's og Person 4 forklaringer. Efter deres forklaringer må det videre lægges til grund, at Person 5 havde tekniske kompetencer og IT-kompetencer på et højere niveau end Person 10 og Person 2, og at dette afspejlede sig i de opgaver, som han blev sat til at udføre. ##### 7.4. Samlet vurdering Person 1 og Person 2 modtog under deres ansættelse i indkøbsafdelingen hos Virksomhed 1 en løn, der var lavere end den løn, som deres daværende kollega, Person 5, modtog. At de fik mindre i løn end Person 5 og arbejdede i samme afdeling som han, og at de er kvinder, mens Person 5 er mand, er efter min mening ikke i sig selv tilstræk-keligt til at vende bevisbyrden om i henhold til protokollatets § 5, stk. 2, med henvisning til, at der er påvist faktiske omstændighe-der, som giver anledning til at formode, at der er udøvet lønmæs-sig forskelsbehandling på grund af køn. Det må bero på en konkret 42 [s. 43] vurdering, hvad der *mere* skal til for at skabe en sådan formodning og dermed for at vende bevisbyrden om. Jeg behøver imidlertid ikke at tage stilling til, om klager har påvist faktiske omstændigheder, der har skabt en formodning om lønmæssig forskelsbehandling, således at bevisbyrden er vendt om. Efter en samlet vurdering af beviserne i sagen – især det anførte om lønfastsættelsen, lønreguleringen og arbejdet i indkøbsafdelingen som beskrevet i afsnit 7.3 – finder jeg det under alle omstændigheder bevist, at lønforskellen mellem Person 5 på den ene side og Person 1 og Person 2 på den anden side hverken helt eller delvist var begrundet i deres køn. Lønforskellen var derimod navnlig begrundet i, at Person 5 havde betydeligt mere relevant erhvervserfaring, lige-som han ifølge ledelsen havde tekniske kompetencer og IT-kompe-tencer på et højere niveau. Disse forhold gav sig udslag i, at han til ledelsens tilfredshed udførte *dels* mere komplicerede opgaver som indkøber og seniorindkøber med større selvstændigt ansvar *dels* andre opgaver, herunder som sparringspartner for indkøbschefen vedrørende strategiske tiltag for indkøbsafdelingen. Disse forhold afspejlede sig i lønfastsættelsen i overensstemmelse med § 3, stk. 2, i Industriens Funktionæroverenskomst. Efter denne bestemmel-se skal lønnen give udtryk for den enkeltes indsats, kvalifikationer og dygtighed samt stillingens indhold og ansvar. *Sammenfattende* er ligebehandlingsprincippet ikke blevet krænket, idet forskellen mellem Person 5's løn på den ene side og Person 1's og Person 2's løn på den anden side – forenklet sagt – var udtryk for, at han dengang blev anset for at være en bedre kvalificeret medarbejder. I lighed her- [s. 44] [Billede fra originalen, s. 44]