# Højesteret, 13. oktober 2006, sag 64/2004 Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md) Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2006-64-2004.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2006-64-2004.md L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026. Alle links i filen er fulde adresser. Kommentarens titel: Intet grundlag for at tage stilling til krav om lønstatistik Emner på siden: [Domstolsprøvelse, kompetence og procesregler](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-retsbeskyttelse.md) · [Lønstatistik og statistisk sammenligning](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-statistik.md) Koblet til: § 4 a ([lov/4a.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a.md)); § 5 a, stk. 1 ([lov/5a.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a.md)); § 6, stk. 1 ([lov/6.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6.md)) Kommentarens begrundelse for koblingen: Det var ikke muligt under en retssag at skaffe grundlag for at tage stilling til HK’s generelt udformede påstande om statens pligt til at sikre kønsopdelte lønstatistikker (jf. § 4 a og § 6, stk. 1). Sagsfremstillingen gengiver den da vedtagne, men endnu ikke ikrafttrådte § 5 a om kønsopdelt lønstatistik (lov nr. 562 af 9. juni 2006). Dommen kan ikke bruges mod de senere lovbestemte statistik- og oplysningsrettigheder (jf. lønredegørelsen i § 5 a, stk. 1). Praksisfiler: [lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md), [lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md), [lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md) Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): HK Danmark ankede Østre Landsrets dom af 4. februar 2004 og påstod sagen hjemvist til landsretten til realitetsbehandling af de påstande, HK havde nedlagt for landsretten, mens Beskæftigelsesministeriet påstod stadfæstelse. Sagens realitet angik i det væsentlige, om medlemsstaterne, herunder den danske stat, efter artikel 6 i Rådets direktiv nr. 75/117 af 10. februar 1975 er forpligtet til at pålægge virksomhederne eller nærmere angivne virksomheder løbende at udarbejde kønsopdelte lønstatistikker. I sagsfremstillingen er gengivet, at § 5 a i lov om lige løn til mænd og kvinder ved lov nr. 562 af 9. juni 2006, som træder i kraft den 1. januar 2007, pålægger en arbejdsgiver med mindst 35 ansatte hvert år at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik, med visse undtagelser og med mulighed for i stedet at aftale en redegørelse med de ansatte. Højesteret bemærkede, at direktivet ikke omtaler kønsopdelte lønstatistikker, og at en eventuel pligt for virksomheder til at føre sådanne statistikker ikke kan være en pligt, som påhviler alle virksomheder uanset størrelse, overenskomstforhold mv. Det var derfor ikke muligt under en retssag at tilvejebringe et fyldestgørende grundlag for en stillingtagen til HK's generelt udformede påstande. Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom, og HK Danmark fik ikke medhold i påstanden om hjemvisning. Kommentarens afgrænsning og forbehold: Højesteret tog ikke stilling til, om direktivet indebærer en pligt for staten til at sikre kønsopdelte lønstatistikker. Dommen er fra før direktiv 2023/970 og dets udtrykkelige pligter og kan ikke bruges som hjemmel til at afvise de senere lovbestemte informations- og statistikrettigheder. Den anvendte tekst gengiver ikke landsrettens dom eller dens begrundelse, og afslutningen er udeladt. --- Afgørelsens tekst følger ordret. Kilde: Gengivet efter en kopi af afgørelsen; offentlig original ikke tilgængelig via link. Kopien kan være forkortet. ### Højesterets dom. I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 11. afdeling den 4. februar 2004. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Torben Melchior, Peter Blok, Asbjørn Jensen, Lene Pagter Kristensen og Thomas Rørdam. Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387. ##### Påstande Appellanten, HK Danmark, har påstået sagen hjemvist til landsretten til realitetsbehandling af principalt de af HK for landsretten nedlagte påstande 1-3, subsidiært de af HK for landsretten nedlagte påstande 1-2 og mere subsidiært den af HK for landsretten nedlagte påstand 1. Indstævnte, Beskæftigelsesministeriet, har påstået stadfæstelse. ##### Supplerende sagsfremstilling Den 7. december 2005 fremsatte beskæftigelsesministeren lovforslag L 99 om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder (Kønsopdelt lønstatistik og redegørelser om lige løn). Lovforslaget er uændret vedtaget ved lov nr. 562 af 9. juni 2006. Ved lovændringen, som træder i kraft den 1. januar 2007, er § 5 a affattet således: »*§ 5 a.* En arbejdsgiver med mindst 35 ansatte skal hvert år udarbejde en kønsopdelt lønstatistik for grupper med mindst 10 personer af hvert køn opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode til brug for høring og information af de ansatte om lønforskelle mellem mænd og kvinder på virksomheden. Dette gælder dog ikke virksomheder i brancherne landbrug, gartneri, skovbrug og fiskeri. Hvis den kønsopdelte lønstatistik af hensyn til virksomhedens legitime interesser er modtaget som fortrolig, må oplysningerne ikke videregives. *Stk. 2.* Den kønsopdelte lønstatistik efter stk. 1 skal opgøres for medarbejdergrupper med en detaljeringsgrad svarende til den 6-cifrede DISCO-kode. Arbejdsgiveren har i øvrigt pligt til at redegøre for statistikkens udformning og for det anvendte lønbegreb. *Stk. 3.* Virksomheder, der indberetter til den årlige lønstatistik hos Danmarks Statistik, kan uden beregning rekvirere en kønsopdelt lønstatistik efter stk. 1 fra Danmarks Statistik. *Stk. 4.* Arbejdsgiverens forpligtelse til at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik efter stk. 1 bortfalder, hvis arbejdsgiveren indgår aftale med de ansatte på virksomheden om at udarbejde en redegørelse. Redegørelsen skal både indeholde en beskrivelse af vilkår, der har betydning for aflønning af mænd og kvinder på virksomheden, og konkrete handlingsorienterede initiativer, der kan have et forløb på op til 3 års varighed, og den nærmere opfølgning herpå i redegørelsens periode. Redegørelsen skal omfatte alle virksomhedens medarbejdere og behandles i overensstemmelse med reglerne i § 4 i lov om information og høring af lønmodtagere eller i reglerne i en kollektiv overenskomst, som træder i stedet for lov om information og høring af lønmodtagere. Redegørelsen skal senest være udarbejdet inden udgangen af det kalenderår, hvor pligten til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik bestod.« I de generelle bemærkninger til lovforslaget hedder det bl.a. (Folketingstidende 2005-2006, tillæg A, s. 2943): »Dette lovforslag har til formål at øge opmærksomheden og intensivere arbejdet med at reducere eventuelle lønforskelle mellem mænd og kvinder på virksomhederne. Dette kan ske ved at øge synligheden og informationen om lønforskelle mellem mænd og kvinder på virksomheder over en vis størrelse. . . . Lovforslaget giver imidlertid også virksomhederne mulighed for i stedet at udarbejde en redegørelse, hvis der indgås aftale herom med de ansatte. Redegørelsen skal både indeholde en beskrivelse af vilkår, der har betydning for aflønning af mænd og kvinder på virksomheden, og konkrete handlingsorienterede initiativer, der kan have et forløb på op til 3 års varighed. Redegørelsen skal omfatte alle virksomhedens medarbejdere. Virksomhederne kan også vælge at indgå en kollektiv overenskomst eller aftale, som lever op til lovforslagets krav om udarbejdelse af enten en kønsopdelt lønstatistik eller en redegørelse. Baggrunden for lovforslaget er, at forbudet mod forskelsbehandling ikke har vist sig tilstrækkeligt til at fjerne lønforskellene mellem mænd og kvinder. Det er regeringens opfattelse, at det vil være mindst lige så vigtigt som et forbud at få etableret et konstruktivt samarbejde på virksomhederne mellem arbejdsgivere og deres mandlige og kvindelige medarbejdere. Der har tidligere været gjort forsøg på at lovgive om kønsopdelt lønstatistik, men denne statistik var særligt rettet mod at skaffe et statistisk grundlag til forberedelse af ligelønssager mod arbejdsgiverne og lagde dermed op til konflikt på virksomhederne. Regeringen vil med dette forslag lægge vægt på, at reduktion af lønforskelle mellem mænd og kvinder i højere grad nås ved, at virksomhederne og medarbejderne samarbejder om arbejdet med at fremme ligeløn. Det er her vigtigt at holde sig for øje, at den kønsopdelte statistik ikke i sig selv kan bruges som et bevis på, at der er reelle lønforskelle. Statistikken kan kun anvendes som en indikation på, at der er en lønforskel, som så må indgå i ligelønsarbejdet på virksomheden. . . . Regeringen ønsker ikke at pålægge virksomhederne administrative byrder, som ikke i praksis er egnede til at reducere lønforskelle mellem kvinder og mænd. Således vil summariske gennemsnitslønninger ikke give indblik i de bagvedliggende årsager til forskelle i aflønning. De er ikke brugbare i ligelønsarbejdet, men kan tværtimod virke konserverende på forældede lønsystemer. Summariske gennemsnitslønninger uden detaljeret opgørelse på arbejdsfunktion ville desuden kunne bruges til andre formål end at reducere lønforskellene mellem mænd og kvinder (fx lønforhandlinger på virksomhederne). Det ønsker regeringen ikke. Regeringen anerkender, at der er behov for, at virksomhederne arbejder aktivt med lønforskellene mellem mænd og kvinder, men det giver kun mening at lade større virksomheder udarbejde kønsopdelt lønstatistik. Det skyldes, dels at hensynet til anonymiteten vanskeligt kan tilgodeses i små og mellemstore virksomheder, dels at man på de små og mellemstore virksomheder i forvejen er så tæt på hinanden, at den slags krav ville være overdrevne. Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke også på disse virksomheder bør være opmærksomme på ligelønsproblematikken. Fra regeringens side ser man selvsagt gerne, at der på alle niveauer arbejdes hermed. Lovmæssige foranstaltninger er imidlertid ikke her vejen frem. Regeringen mener, at det er vigtigt med metodefrihed. Derfor har de omfattede virksomheder mulighed for selv at fastlægge udformningen af den kønsopdelte lønstatistik, når statistikken er detaljeret efter tilsvarende principper som den såkaldte 6-cifrede DISCO-kode . . . Virksomheder, der i stedet udarbejder en redegørelse, er heller ikke bundet til en bestemt metode eller form herfor.« I Arbejdsmarkedsudvalgets betænkning vedrørende lovforslaget hedder det bl.a. (Folketingstidende 2005-2006, tillæg B, s. 1294-1295): »Et *mindretal* i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til *vedtagelse* med de stillede ændringsforslag. Socialdemokratiets medlemmer af udvalget hilser overordnet set regeringens forslag om at indføre kønsopdelte lønstatistikker på en del af det danske arbejdsmarked velkommen, da Socialdemokratiet lige siden regeringen suspenderede loven fra 2001 har efterlyst kønsopdelte lønstatistikker. Socialdemokratiet finder imidlertid regeringens forslag helt utilstrækkeligt, da det kun vil dække en beskeden del af det private arbejdsmarked - nemlig godt 15 pct. Den helt utilstrækkelige dækningsgrad skyldes kravene om, at virksomheden skal have mindst 35 ansatte, og at der kun skal føres statistik over grupper af mindst 10 medarbejdere af hvert køn, der udfører »samme arbejde« fordelt på den såkaldte 6-cifrede DISCO-kode. Dermed dækker kravet kun de største danske virksomheder, og de små og mellemstore virksomheder går fri, selv om det er her, problemerne er størst. Socialdemokratiet finder ikke ministerens begrundelser for afgrænsningen af omfattede virksomheder tilfredsstillende. Hensynet til anonymiteten er blevet tilbagevist af bl.a. Danmarks Statistik, og grænsen på 35 ansatte er heller ikke sagligt begrundet. Inddelingen i 6-cifrede DISCO-koder er ligeledes uhensigtsmæssig, idet der på den måde kan forekomme arbejde af samme værdi på tværs af grupperne. Socialdemokratiet hilser forslaget om ligestillingsredegørelser velkommen, men mener, at det skal være et supplement til og ikke en erstatning for lønstatistikkerne. På denne baggrund har Socialdemokratiets medlemmer af udvalget stillet en række ændringsforslag.« #### Højesterets begrundelse og resultat Sagens realitet angår i det væsentlige spørgsmålet, om artikel 6 i Rådets direktiv nr. 75/117 af 10. februar 1975 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder indebærer, at medlemsstaterne, herunder den danske stat repræsenteret ved Beskæftigelsesministeriet, er forpligtet til at pålægge virksomhederne eller nærmere angivne virksomheder løbende at udarbejde kønsopdelte lønstatistikker. Efter artikel 6 skal medlemsstaterne - i overensstemmelse med deres nationale forhold og deres retssystemer - træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre gennemførelsen af ligelønsprincippet og drage omsorg for, at der findes effektive midler, der gør det muligt at påse, at dette princip overholdes. Direktivet omtaler ikke kønsopdelte lønstatistikker. Måtte det uanset dette antages, at der af direktivet kan udledes en pligt for virksomheder til at føre sådanne statistikker, kan der ikke være tale om en pligt, som påhviler alle virksomheder uanset størrelse, overenskomstforhold mv. Det er derfor ikke muligt under en retssag at tilvejebringe et fyldestgørende grundlag for en stillingtagen til HK's generelt udformede påstande. Højesteret stadfæster derfor dommen. ## Domskonklusion Thi kendes for ret: *Landsrettens dom stadfæstes.* *I sagsomkostninger for Højesteret skal HK Danmark betale 40.000 kr. til Beskæftigelsesministeriet.* *De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.* *Sagsomkostningsbeløbet for Højesteret forrentes efter rentelovens § 8 a.*