# Retten i Århus, 16. april 2010, sag BS 4-2057/2008 Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md) Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-arh-2010-bs4-2057-2008.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-arh-2010-bs4-2057-2008.md L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026. Alle links i filen er fulde adresser. Kommentarens titel: Udelukkelse fra lønsamtaler under barsel i første instans Emner på siden: [Graviditet, barsel og orlov](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-graviditet.md) Koblet til: § 1 a, stk. 1 ([lov/1a.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.md)); § 2, stk. 1 ([lov/2.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2.md)) Kommentarens begrundelse for koblingen: Udeladelse fra de årlige lønsamtaler under to barselsperioder krænkede ligebehandlingsloven og ligelønsloven (jf. § 1 a, stk. 1). Efterbetaling blev afvist, fordi den krævede lønforskel ikke var påvist (jf. § 2, stk. 1); det blev ændret i ankesagen 6. august 2012. Praksisfiler: [lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md), [lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md) Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Byretten fandt, at en medarbejder i et supermarked uden saglig forklaring var blevet udeladt fra de årlige lønsamtaler under to barselsperioder. Det krænkede ligebehandlingslovens § 4 og også ligelønsloven. Hun fik 20.000 kr. i godtgørelse efter ligebehandlingsloven. Byretten afviste derimod efterbetaling, fordi hun var lønnet over overenskomstens mindsteløn, og der ikke var påvist den krævede lønforskel. Arbejdsgiveren skulle betale 15.500 kr. i sagsomkostninger. Efterbetalingsresultatet blev ændret i ankesagen den 6. august 2012. Kommentarens afgrænsning og forbehold: Afgørelsen skal læses efter sit daværende retsgrundlag; den er ikke i sig selv en fortolkning af L68 eller direktiv 2023/970. --- Afgørelsens tekst følger ordret. Kilde: Gengivet efter en kopi af afgørelsen; offentlig original ikke tilgængelig via link. #### Sagens baggrund og parternes påstande Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte, [virksomhed1] A/S (i det følgende kaldet [virksomhed1]), ved at undlade at indkalde sagsøgeren, [person1], til lønsamtaler, mens hun var på barselsorlov, har overtrådt ligebehandlingsloven og ligelønsloven, og i givet fald om hun har krav på godtgørelse og lønudligning. [person1] har nedlagt påstand om, at [virksomhed1] tilpligtes at betale hende 11.792,96 kr. med procesrente fra sagens anlæg. Hun har endvidere nedlagt påstand om, at [virksomhed1] tilpligtes at betale hende en godtgørelse på 50.000 kr. med procesrente fra sagens anlæg. [virksomhed1] har over for begge [person1]s påstande nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. [person1]s første påstand vedrører lønudligning, mens hendes anden påstand vedrører godtgørelse. #### Oplysningerne i sagen [person1] blev i perioden fra 1. august 1988 til 31. august 1990 uddannet indenfor smørrebrødsfaget i [virksomhed2] i Aalborg. Den 20. juni 1994 blev hun ansat som kogejomfru samme sted. Pr. 1. oktober 1999 overgik [person1] til en stilling som kogerske i [...], Aalborg, hvor hun fortsat er ansat. Af engageringskontrakt af samme dato fremgår, at lønnen var aftalt til 90 kr. pr. time. [person1] var fuldtidsansat, svarende til 160,20 timer i gennemsnit pr. måned. [person1] fødte sit første barn den 20. oktober 2005. Hun havde inden fødslen været sygemeldt fra den 8. juli 2005. I forbindelse med denne fødsel var hun på orlov frem til den 7. september 2006 og herefter på ferie til den 22. september 2006. [person1] var i mellemtiden blevet gravid igen, og hun blev pr. 25. september 2006 fraværsmeldt fra sit arbejde. Den 12. april 2007 fødte [person1] sit andet barn, og hun var på barsel frem til og med den 28. februar 2008. Hun påbegyndte den 16. april 2008 efter afholdelse af ferie og feriefridage igen sit arbejde i [...], Aalborg. Forud for [person1]s barselsperioder fik hun hvert år en stigning i sin løn, der som minimum modsvarede den overenskomstmæssige takststigning for ansatte på mindsteløn. Ved brev af 3. september 2007 til [...], Aalborg, rejste 3F Aalborg på vegne [person1] spørgsmål om løn og anførte, at [person1] havde krav på lønstigninger i samme omfang som hendes kolleger i [...]' cafeteria. 3F anmodede om, at [...] ved førstkommende lønudbetaling regulerede [person1]s løn med tilbagevirkende kraft fra 1. marts 2006. [...], Aalborg, svarede i brev af 13. september 2007, at [person1] på grund af sin anciennitet oppebar en individuel lønsats, der forhandles hvert år og er uafhængig af minimumslønnen på området. [person1] ville med næste lønudbetaling modtage 3.400 kr., der skulle dække en lønstigning på 200 kr. pr. måned fra 1. april 2006 og frem til og med september 2007. Der var herefter yderligere korrespondance mellem parterne herom. 3F anførte, at der var tale om en udhuling af [person1]s løn under barselsorlov og fastholdt kravet om, at [person1]s løn enten blev reguleret med minimallønsstigningerne, eller at [virksomhed1] i modsat fald dokumenterede, at det øvrige personale ikke var reguleret med minimallønsstigningerne. [virksomhed1] fastholdt den foretagne regulering og gjorde gældende, at den var et nogenlunde udtryk for, hvad der i øvrigt var givet i lønforhøjelser i [...]. Der blev den 8. maj 2008 afholdt en forhandling mellem organisationerne og parterne, uden at enighed blev opnået. Der har i sagen været fremlagt et skema over [person1]s lønreguleringer og tidspunkterne for disse. Det fremgår heraf blandt andet, at [person1]s månedsløn i maj 1996 udgjorde 13.307,39 kr. svarende til en timeløn på 83 kr. I maj 2005 udgjorde månedslønnen 17.427,87 kr., svarende til en timeløn på 108,70 kr. Der er mellem parterne enighed om, at [person2], der var faglært cafeteriaassistent og den 25. september 2006 blev ansat i [person1]s barselsvikariat, har fået lønstigninger, der svarer til 3 kr. i timen i 2007 og til 3,12 kr. i timen i 2008, og at [person2]s løn var lavere end [person1]s løn. **I **samme periode fik [person1] i september 2007 en lønstigning svarende til 1,25 kr. i timen og i juli 2008 en lønstigning svarende til 2,65 kr. i timen. [person1] blev i september 2008 ansat på deltid. Pr. juni 2009 udgjorde hendes timeløn 115,50 kr. [person1] er under sin ansættelse omfattet af den på området gældende overenskomst mellem Dansk Erhvery Arbejdsgiver og 3F Privat Service. Af landsoverenskomsten mellem Dansk Erhvery Arbejdsgiver og 3F Privat Service for 2007-2010, der ikke indeholder ændringer af relevans for nærværende sag i forhold til den forudgående overenskomst for 2004-2007, fremgår i § 4 om løn, at minimallønninger for gastronomi-gruppen var på 16.342,64 kr. om måneden pr. 1. marts 2007, 16.742,64 kr. om måneden pr. 1. marts 2008 og 17.142,64 kr. om måneden pr. 1. marts 2009. Det fremgår videre, at med virkning fra den 1. marts 2008 aflønnes gastronomer over 18 år med 1 års anciennitet i virksomheden med et tillæg på 1 kr. pr. time, og at tillægget pr. 1. marts 2009 er på 2 kr. pr. time. Det fremår yderligere, at timelønnen findes ved at dividere månedslønnen med 160,33. Af overenskomsten fremgår endvidere blandt andet: "§ 5 Fritvalgs lønkonto Pkt. 3 Det betragtes som en almindelig forudsætning, at der kan gives højere løn end den i overenskomsten fastsatte minimumsløn, og organisationerne er enige om, at dette bør ske, hvor der gennem dygtighed ydes et særligt værdifuldt arbejde, eller hvor der forudsættes mere selvstændighed i arbejdet eller større ansvar. Aftaler om sådan højere løn træffes direkte mellem arbejdsgiveren og den enkelte medarbejder. Pkt. 5 På den enkelte virksomhed kan forhandlinger om lønændringer højst finde sted én gang i hvert overenskomstår. Pkt. 6 I alle eventuelle lønforhøjelser efter § 4 kan modregnes ethvert tillæg, der måtte være givet den enkelte medarbejder eller medarbejdere udover de hidtil gældende minimallønssatser. Der skal således ikke ske regulering af den enkelte medarbejders løn, hvis denne ligger over den til enhver tid for vedkommende gældende minimalløn." Sagen er anlagt den 15. august 2008. Der er mellem parterne enighed om den beløbsmæssige opgørelse af efterbetalingskravet i sagsøgerens første påstand, der er beregnet som [person1]s løntab i perioden fra hendes graviditetsorlov i 2005 til januar 2010 i forhold til satsstigningerne i minimallønnen. #### Forklaringer [person1] har forklaret, at hun blev ansat som elev i [virksomhed3] i 1988. Hun var færdigudlært som smørebrødsjomfru i 1990. Efter endt uddannelse var hun på dagpenge i en periode og blev sendt ud i forskellige job af fagforeningen. Hun gik også på efteruddannelse i madlavning. I juni 1994 blev hun kontaktet af [virksomhed3], der tilbød hende job som kogejomfru. Hun blev ansat i det varme køkken, hvor hun lavede mad til både kunder og ansatte. Der var både faglærte og ufaglærte samt elever i afdelingen. Hun blev efter nogle år forfrenunet til områdeansvarlig. Dette job betød, at hun fik ansvaret for kundeområdet i Bistroen. Da hun blev kæreste med en salgsleder i butikken, og da hun ikke følte sig tilpas i sin nye jobfunktion, skiftede hun til [...]. Hun blev ansat som kogerske i [...] i oktober 1999. Jobskiftet betød, at hun gik ned i løn, da hun mistede sin titel som områdeansvarlig. Hun arbejdede i det varme køkken i nogle år og var med til at opstarte en ny bistro. Inden hun gik på barselsorlov, arbejdede hun både i kantinen og i det varme køkken. I afdelingen var der både ansat faglærte og ufaglærte. I perioden 1994 til 2005 blev hun hvert år indkaldt til lønforhandling senest i juni. Hun har hvert år i denne periode fået en lønstigning på mindst den overenskomstmæssig minimallønstigning. Hun har altid været opmærksom på minimallønstigningen. Hvis hendes løn ikke steg med mindst minimallønstigningen, ville hendes løn som faglært blive udlignet i forhold til lønnen til en ufaglært. I 2005 var hun til lønsamtale med [person3]. Hun fik en lønstigning på 2 kr. Da minimallønstigningen var 2,50 kr., kontaktede hun efterfølgende varehuschefen, hvilket medførte, at hun fik en lønstigning på 2,50 kr., da alle ifølge varehuschefen skulle have en lønstigning svarende til minimallønstigningen. I 2006 og 2007, hvor hun var på barsel, blev hun ikke indkaldt til lønsamtaler. Hun kontaktede derfor sin fagforening, der tog kontakt til [virksomhed1]. Hun modtog herefter en lønregulering på 200 kr. pr. måned, hvilket var under minimallønstigningen i 2006 og 2007. Hun havde efterfølgende et møde med varehuschefen [person4] vedrørende en yderligere lønstigning. [person4] oplyste, at der ikke kunne gives mere i lønstigning. Hun har fået oplyst, at hendes kollega [person5] heller ikke har fået reguleret sin løn under barsel. I orlovsperioden kontaktede hun ikke ledelsen i [...] om de manglende lønforhandlinger. Hun valgte at gå direkte til sin fagforening. I orlovsperioden blev hendes stilling nedlagt, og hun står nu for kunder og bestilling af varer. [person6] har forklaret, at hun er HR-manager i [virksomhed1]. Hun har været i [virksomhed1] i 13 år og har siden oktober 2008 haft ansvaret på overenskomstområdet. Hun har ikke været involveret i relation til de manglende lønsamtaler i 2006 og 2007. Hun har blandt andet overtaget den tidligere koncernpersonalechefs arbejdsopgaver. Der bliver hvert år afholdt en decentral anciennitetssamtale med medarbejdere ansat i [virksomhed1]. Samtalerne bliver afholdt i den måned, medarbejderne blev ansat. Når en medarbejder er på barselsorlov, kan medarbejderen vælge, om man ønsker at møde til samtalen, eller om samtalen skal afholdes efter orloven. Der er tale om et minimallønssystem. [virksomhed1] har derfor modregningsadgang i personlige tillæg, hvis en medarbejders løn er højere end minimallønnen. Det er kun medarbejdere på minimalløn, der har krav på den fulde overenskomstmæssige minimallønstigning. Det er ledelsen på arbejdspladsen, der ud fra en samlet vurdering af bl.a. medarbejderens arbejdsindsats, omsætningen og konjunkturerne vurderer, om der skal gives en lønstigning. Anciennitetstillægget på 1 kr. pr. time, der senere blev indført i overenskomsten, har ikke nødvendigvis medført tilsvarende individuelle lønstigninger, idet anciennitetstillægget på tilsvarende vis kunne modregnes i det personlige tillæg. [person7] har forklaret, at han siden maj eller juni 2008 har været varehuschef i [...]. Alle medarbejdere, herunder medarbejdere på barselsorlov indkaldes til en årlig anciennitetssamtale. Inden samtalen har han en samtale med afdelingslederen i medarbejderens afdeling. Der tildeles tillæg efter en vurdering af den enkelte medarbejder samt afdelingen og butikkens omsætning og indtjening. Både bistroens indtjening og omsætning har de seneste fem år været nedadgående. Det påvirker lønbudgettet, og lønniveauet og lønstigningerne i afdelingen har derfor generelt ikke været voldsomt store. Det er hans vurdering, at [person1] fungerer fint i afdelingen. **I **september 2008 ønskede hun at gå ned i tid for at få mere tid til sine børn, hvilket hun fik lov til. [person3] har forklaret, at hun er slagtermester i [...] i Hjørring. Hun var i perioden 2. juni 1999 til 16. januar 2008 ansat i [...]. I årerne 1999 til 2003 var hun ansat som salgsleder i slagterafdelingen. I 2003 blev hun leder af bistroen og dermed også [person1], der var den højst betalte medarbejder i afdelingen. [person1] fik ca. 10 kr. mere i timen end de andre. Hun indkaldte medarbejderne i afdelingen til samtale en gang om året i forbindelse med deres anciennitetsdato. Hun havde inden samtalen foretaget en vurdering af, om der var grundlag for en lønforhøj else. Medarbejderen skulle have vist noget for at få en løn, der oversteg den overenskomstmæssige løn. [person1] var meget højtlønnet, fordi hun kom til [...] med en høj løn og anciennitet. [person2] blev ansat som vikar for [person1] i orlovsperioderne. Hun blev ansat som cafeterieassistent, men udførte de samme arbejdsopgaver som [person1]. Hun synes ikke, at der var forskel på [person1] og [person2] kompetencer. Hun er ikke bekendt med, at der skulle holdes lønsamtaler under barsel. Hun snakkede med [person1], når hun handlede i butikken under orloven. [person1] nævnte ikke noget om lønsamtaler. Da de blev kontaktet af 3F, blev [person1]s løn vist nok korrigeret således, at hun fik samme lønregulering som de andre medarbejdere i afdelingen havde faet, men hun er ikke sikker. #### Parternes synspunkter [person1] har i sit påstandsdokument gjort følgende anbringender gældende til støtte for sin første påstand: at [person1] hvert år gennem hele hendes ansættelse siden 1994 er blevet tildelt en lønstigning efter lønforhandling, der som minimum svarer til den overenskomstmæssige årlige minimallønsstigning, at [person1] i 2006 og 2007, hvor hun var fraværende pga. to graviditeter, ikke blev indkaldt til lønforhandling og derfor ikke blev tildelt nogen lønstigning, at [person1] efter sagsøger havde rejst sagen overfor sagsøgte i september 2007 fik en lønstigning på h. 1,25 pr. time for året 2006, hvilket var mindre end sædvanligt (den overenskomstmæssige minimallønsstigning var på kr. 2,25 i 2006), og **at**[person1] aldrig har fået en lønstigning for året 2007. På denne baggrund gøres det gældende, **at** der ved sagsøgtes handlemåde er tale om direkte eller indirekte forskelsbehandling pga. køn, hvilket er i strid med § 1, stk. 1 i ligelønsloven, **at**[person1]s manglende (og efterfølgende lave) lønstigninger i 2006 og i 2007 udgør faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling pga. køn, jf. § 6, stk. 2 i ligelønsloven, **at** sagsøgte derfor har bevisbyrden for, at dette ikke er tilfældet, **at** sagsøgte ikke har løftet denne bevisbyrde, og **at**[person1] derfor er berettiget til udligning af hendes løn, således at hun stilles, som om hun på daværende tidspunkt havde fået en lønstigning som minimum svarede til den overenskomstmæssige minimallønstigning, jf. ligelønslovens § 2, stk. 1. Hvis ikke retten finder, at [person1] har ret til lønudligning efter ligelønsloven, gøres det gældende, **at**[person1] er berettiget til udligning af hendes løn i medfør af ligebehandlingslovens § 4, **at** sagsøger har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til **at** formode, at sagsøgte ved den manglende lønstigning har udøvet direkte/indirekte forskelsbehandling på grund af køn, hvorfor sagsøgte har bevisbyrden for, at dette ikke er tilfældet, og **at**[person1] af den grund skal have medhold i påstanden. Hvis retten ej heller finder støtte for påstanden i ligebehandlingslovens § 4, gøres det gældende, **at**[person1] skal have medhold i påstanden i medfør af ligebehandlingslovens § 8a og/eller princippet i ligebehandlings-lovens § 8. Det gøres således samlet set gældende, **at**[person1] er berettiget til efterbetaling for manglende lønstigninger i 2007 og/eller i 2006 efter enten ligelønsloven eller ligebehandlingsloven. Dette anbringende finder bl.a. støtte i Gillespie-sagen (C-342/93), Alabaster-sagen (C-147/02) faglig voldgift af 2/10 2003 (HK mod Grafisk Arbejdsgiverforening) og dom fra Retten i Glostrup af 8. januar 2009 (BS 13977/2007). *Sagsøgte *gør i sine processkrifter gældende, at ligelønsloven ikke finder anvendelse på dette konkrete tilfælde, da der ikke findes nogen relevant person at sammenligne med i afdelingen. Overfor dette gøres det gældende, **at** medarbejder [person2] var sammenlignelig med [person1], idet de to havde samme titel og arbejdsområde, **at**[person2], der blev ansat i september 2006, fik en lønstigning i 2007 (og i øvrigt i 2008), der var højere end minimallønstigning, og at medarbejder [person2] imidlertid fik en lavere løn end [person1], da hun havde en kortere anciennitet i virksomheden og generelt inden for branchen. Det gøres i øvrigt gældende, **at** anvendelse af ligelønsloven ikke kræver en anden sammenlignelig ansat, **at** ligelønsloven og de bagvedliggende EU-regler ikke kræver en egentlig fysisk person som sammenligningsgrundlag, men opererer med hypotetiske personer som sammenligningsgrundlag ved overtrædelse af ligelønsloven, og **at** ovenstående har støtte i litteratur og retspraksis. I relation til det sidstnævnte henvises især til *"Ligeløn for job af samme værdi" *af Byrial Bjørst, 2005, side 269ff. (og den refererede retspraksis). *Sagsøgte *gør desuden i sine processkrifter gældende, at ligelønsloven ikke finder anvendelse på dette konkrete tilfælde, da [person1] var den højestlønnede i afdelingen. Overfor dette gøres det gældende, **at** ligelønslovens anvendelsesområde er lønmæssig forskelsbehandling pga. køn, **at** lønmæssig forskelsbehandling pga. køn kan forekomme også hos den højestlønnede arbejdstager i den pågældende virksomhed, hvis f.eks. den pågældende under orlov i forbindelse med graviditet ikke er blevet indkaldt til lønforhandling, jf. den kommenterede ligelønslov side 218. For det tilfælde at retten måtte finde, at ligelønsloven ikke hjemler en efterbetalingspligt, gør *sagsøgte *gældende, at sagsøgers subsidiære anbringende om efterbetaling efter ligebehandlingsloven ikke kan støttes på ligebehandlingsloven. Overfor dette gør sagsøger gældende, at overtrædelse af ligebehandlingsloven også kan medføre efterbetaling, jf. dom fra Retten i Glostrup af 8. januar 2009 (BS 1-3977/2007). *Sagsøgte *gør endelig i sine processkrifter gældende, at hvis retten måtte komme frem til, at sagsøgte måtte være forpligtet til en lønforhandling og en efterbetaling, så har sagsøger ikke bevist, at lønstigning som minimum ville have svaret til den overenskomstmæssige minimallønstigning. Overfor denne argumentation skal det gøres gældende, at henset til det lønningsstigningsmønster, der havde tegnet sig hidtil under [person1]s 11-årige ansættelse, må det have formodningen imod sig, at [person1] ikke som minimum ville have fået en lønstigning svarende til overenskomstens minimallønsstigning. Hvis retten ikke anser det for bevist eller sandsynliggjort kræves et af retten fastsat mindre efterbetalingsbeløb. [person1] har i sit påstandsdokument gjort følgende anbringender gældende til støtte for sin anden påstand: at[person1] ikke blev indkaldt til lønforhandling i 2006 og 2007, at den relativt beskedne lønstigning som sagsøger trods alt fik i september 2007 med tilbagevirkende fra 1. april 2006 udelukkende blev udmøntet pga. 3F's henvendelse til sagsøgte vedr. dette spørgsmål i september 2007, at sagsøgte ved delvist at efterkomme 3F's henvendelse i september 2007 vedrørende manglende lønstigning må have erkendt at være forpligtet til at indkalde [person1] til lønforhandling og tildele hende en lønstigning, at sagsøgte allerede derfor har forbrudt sig imod ligebehandlingslovens § 1, stk. 2 eller 3, at baggrunden for den manglende indkaldelse til lønforhandlinger skyldes sagsøgers barselsorlov, at der savnes anden forklaring på udelukkelsen fra lønforhandlingerne i foråret 2006 og i foråret 2007, at barselsorlov som begrundelse for udelukkelse fra lønforhandlinger er i strid med ligebehandlingslovens § 1, stk. 2 eller 3, der angår forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling pga. køn, at sagsøgte derved har tilsidesat ligebehandlingslovens § 4, at det er dokumenteret, at sagsøgte udelukkede [person1] fra de årlige lønforhandlinger i 2006 og 2007, efter hun havde deltaget i lønforhandlingerne i de foregående 11 år, hun havde været ansat, at udelukkelsen faldt sammen med [person1]s fravær i forbindelse med hendes graviditeter, at sagsøger dermed har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at ligebehandlingsprincippet derved er blevet krænket, jf. ligebehandlingslovens § 16a, at det derfor påhviler sagsøgte at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, at sagsøgte ikke har løftet denne bevisbyrde, og at krænkelsen derfor medfører, at sagsøger er berettiget til en godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14. Til støtte for godtgørelsens størrelse gøres det gældende, at sagsøger har været ansat i mere end 14 år hos sagsøgte, at sagsøgte diskriminerede [person1] ad to omgange (i 2006 og i 2007), og at den for lave lønstigning som sagsøger trods alt fik i september 2007 udelukkende blev udmøntet pga. 3F's henvendelse til sagsøgte vedr. dette spørgsmål i september 2007. Til støtte for medhold i begge påstandene gøres det gældende, at ligelønsloven og ligebehandlingsloven begge finder anvendelse på dette tilfælde, at[person1] har lidt både økonomisk og ikke-økonomisk skade, og at medhold i begge påstande har støtte i litteraturen. Der skal i den forbindelse henvises til kommenterede ligelønslov side 154, 218 og 228. Hvis retten ikke måtte finde, at [person1] er berettiget til en efterbetalingspåstand, gøres det gældende, at sagsøger i relation til sin anden påstand er berettiget til en relativ høj godtgørelse efter ligebehandlingsloven § 14. Godtgørelsen kan i så fald passende dække den skade [person1] har lidt af både økonomisk og ikke-økonomisk karakter, hvilket har støtte i retspraksis, jf. f.eks. ligestillingsnævnets afgørelse af 19. december 2005 (35/2005) og dom fra Retten i Terndrup af 27. juni 2006 (BS 135/2006). [virksomhed1] har i sit påstandsdokument gjort følgende anbringender gældende til støtte for sine påstande over for [person1]s første påstand: Det er sagsøgtes opfattelse, at ligelønsloven ikke finder anvendelse i nærværende sag, idet der til støtte for frifindelsespåstanden gøres gældende, at ligelønsloven alene omhandler forskelsbehandling mellem køn, at dette fordrer, at sagsøger kan påvise, at sagsøger er blevet stillet lønmæssigt dårligere end en mand, at allerede det forhold, at der fra sagsøgers side ikke er dokumenteret en relevant sammenligningsperson, medfører, at der ikke er frembragt en formodning for diskrimination jf. ligelønslovens § 6, og at sagsøgte derfor bør frifindes for det rejste krav i medfør af ligelønsloven. at sagsøger ikke har påvist, at sagsøger er blevet stillet lønmæssigt dårligere end en relevant sammenligningsperson, og dermed i medfør af § 6 ikke har frembragt en formodning for diskrimination, at såfremt bevisbyrden måtte påhvile sagsøgte, kan denne anses for løftet, idet sagsøger var den højest lønnede i afdelingen. Såfremt retten finder, at der i medfør af ligelønsloven har fundet diskrimination sted, gøres det gældende, at ligelønslovens § 2, stk. 1, alene omhandler udligning af lønforskel, hvor lønmodtagerens løn er lavere end andres, at sagsøger alene har henvist til én referenceperson i afdelingen, der har oppebåret en lavere løn end sagsøger, at sagsøger har den højeste løn i afdelingen og således ikke er omfattet af ordlyden af § 2, stk. 1, hvoraf det fremgår, at en person hvis løn i henhold til § 1 er lavere end andres, kan kræve forskellen, at der på dette grundlag ikke er hjemmel til at tilkende sagsøger et lønbeløb, at såfremt retten måtte finde grundlag for at regulere lønnen, må dette ske i henhold til den lønstigning, som sagsøger ville have fået, at sagsøger i øvrigt har bevisbyrden for, at der ville være givet en lønstigning og størrelsen af denne, at sagsøger ikke har løftet denne bevisbyrde, at såfremt retten finder det dokumenteret at der ville være sket en lønstigning, har sagsøger ikke bevist, at denne ville have været netop i overensstemmelse med minimallønstigningen, og at at en eventuel lønstigning således må fastsættes til et lavere beløb end påstået af sagsøger. For så vidt angår sagsøgers krav om efterbetaling i henhold til ligebehandlingsloven gøres det gældende, at der i øvrigt ikke med hjemmel i kutyme eller ligebehandlingsloven kan rejses krav om efterbetaling. [virksomhed1] har i sit påstandsdokument gjort følgende anbringender gældende til støtte for sine påstande over for [person1]s anden påstand: Vedrørende krav i medfør af ligebehandlingsloven gøres det gældende, at sagsøgte anerkender, at der ikke har været afholdt lønsamtaler for 2006 og 2007, at sagsøgte straks ved sagsøgers henvendelse i september 2007 jf. bilag 1 rettede for sig og gav en lønstigning på 200 kr. med tilbagevirkende kraft, ligesom der i 2008 blev afholdt lønsamtale, hvorved sagsøger blev tildelt en lønstigning, og at en eventuel overtrædelse af ligebehandlingsloven således må ses som undskyldelig, hvorfor godtgørelsen passende kan fastsættes til 0 kr. eller et mindre beløb end påstået af sagsøger. Parterne har uddybet anbringenderne under hovedforhandlingen. #### Rettens begrundelse og afgørelse Det kan lægges til grund, at [person1] i sin ansættelse ved [virksomhed1] fra 1994 blev indkaldt til årlige lønsamtaler, men at det ikke skete i 2006 og 2007, hvor hun var på barselsorlov, og at hun efter endt barselsorlov i 2008 igen blev indkaldt til lønsamtale med henblik på en eventuel fremadrettet lønstigning. Det kan videre lægges til grund, at de øvrige medarbejdere i hendes afdeling blev indkaldt til lønsamtaler i 2006 og 2007, at andre af medarbejderne i afdelingen fik lønstigninger i 2006 og 2007, og at hun efter henvendelse fra sin fagforening blev tildelt en lønstigning for 2006. Efter forklaringen fra slagtermester [person3] kan det yderligere lægges til grund, at det var en fejl, at [person1] ikke blev indkaldt til lønsamtaler i 2006 og 2007. På denne baggrund, og idet [virksomhed1] A/S ikke har godtgjort, at forskelsbehandlingen med hensyn til lønforhandling ikke var begrundet i hendes barselsorlov, har [virksomhed1] A/S overtrådt ligebehandlingslovens § 4. Efter ligebehandlingslovens § 14 tilkendes [person1] en godtgørelse, der i lyset af forskelsbehandlingens betydning passende kan fastsættes til 20.000 kr. Ligebehandlingsloven indeholder ikke en bestemmelse om efterbetaling af løn som følge af en krænkelse, og en sådan hjemmel findes ikke at kunne udledes af ligebehandlingslovens § 8 a, eller princippet i lovens § 8. Ligelønsloven blev ved lov nr. 558 af 17. juni 2008 ændret således, at der også efter ligelønsloven foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Loven, der trådte i kraft den 15. august 2008, gennemførte direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv. På baggrund af direktivet, der var gældende i 2006, og under hensyn til sammenhængen i og formålet med ligebehandlingslovgivningen findes den manglende indkaldelse til lønsamtaler i 2006 og 2007 af de grunde, der er anført ovenfor i relation til ligebehandlingsloven, at udgøre en krænkelse også af ligelønsloven. Det kan imidlertid lægges til grund, at [person1] ikke havde krav på den overenskomstmæssige minimallønsstigning i 2006 og 2007, idet hendes løn oversteg mindstelønnen. Retten finder derfor ikke, at der er påvist en lønforskel, der kan danne grundlag for lønudligning i medfør af ligelønslovens § 2, hvorfor [virksomhed1] A/S frifindes i relation til [person1]s påstand herom. Efter sagens udfald, herunder at [person1] har fået delvist medhold i én påstand, og at der i relation til den anden påstand foreligger en krænkelse af ligelønsloven, tilkendes hun delvise sagsomkostninger på 15.500 kr., hvoraf 15.000 kr. er til dækning af udgiften til advokatbistand, og 500 kr. er til dækning af retsafgift svarende til det beløb, hun har fået medhold i. ## Domskonklusion Thi kendes for ret: Sagsøgte, [virksomhed1] A/S, skal inden 14 dage til sagsøgeren, [person1], betale 20.000 kr. med procesrente fra den 15. august 2008 og sagsomkostninger med 15.500 kr.