# EU-Domstolen, 9. september 1999, sag C-281/97 Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md) Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0281.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0281.md L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026. Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #pN (præmis N). ECLI: ECLI:EU:C:1999:396 Kommentarens titel: Småjobs udelukket fra overenskomstbestemt årsbonus Emner på siden: [Lønbegrebet: hvad er løn](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-loen.md) · [Deltid og indirekte forskelsbehandling](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-deltid.md) · [Kollektive overenskomster](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-overenskomst.md) Koblet til: § 1 a, stk. 2 og 3 ([lov/1a.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.md)) Kommentarens begrundelse for koblingen: Udelukkelse fra en overenskomstbestemt årlig bonus af ansatte med under 15 timers normal arbejdsuge, lavt vederlag og fritagelse for socialforsikring udgjorde indirekte kønsdiskrimination efter artikel 119, når reglen ramte en betydeligt større andel kvinder end mænd (jf. § 1 a, stk. 2 og 3). Praksisfiler: [lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md) Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Udelukkelse fra en overenskomstbestemt årlig bonus af ansatte med under 15 timers normal arbejdsuge, lavt vederlag og fritagelse for socialforsikring udgjorde indirekte kønsdiskrimination efter artikel 119, når reglen ramte en betydeligt større procentdel kvinder end mænd. Kommentarens afgrænsning og forbehold: Det er den beskrevne udelukkelse og kønsskævhed, der bedømmes. Hovedsagens antagelser og historiske grænser er ikke aktuelle danske statistiske tærskler. --- Afgørelsens tekst følger ordret. Kilde: Den officielle danske udgave fra EU’s Publikationskontor (EUR-Lex). https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61997CJ0281 Domstolens dom (Sjette Afdeling) 9. september 1999[^*] I sag C-281/97, angående en anmodning, som Arbeitsgericht München (Tyskland) i medfør af EF-traktatens artikel 177 (nu artikel 234 EF) har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag, Andrea Krüger mod Kreiskrankenhaus Ebersberg, at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af EF-traktatens artikel 119 (EF-traktatens artikel 117-120 er blevet erstattet af artikel 136 EF — 143 EF) og af Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår (EFT L 39, s. 40), [s. I-5142] har DOMSTOLEN (Sjette Afdeling) sammensat af afdelingsformanden for Anden Afdeling, G. Hirsch (refererende dommer), som fungerende afdelingsformand for Sjette Afdeling, og dommerne J.L. Murray og H. Ragnemalm, generaladvokat: P. Léger justitssekretær: ekspeditionssekretær H.A. Rühi, efter at der er indgivet skriftlige indlæg af: - Kreiskrankenhaus Ebersberg ved juridisk medarbejder Annette Dassau, Kommunaler Arbeitgeberverband Bayern eV - Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved juridisk konsulent Peter Hillenkamp og Marie Wolfcarius, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne Thomas Eilmansberger og Stefan Köck, Bruxelles, på grundlag af retsmøderapporten, efter at der er afgivet mundtlige indlæg i retsmødet den 12. november 1998 af Kreiskrankenhaus Ebersberg og af Kommissionen, og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 3. december 1998, [s. I-5143] afsagt følgende ### Dom 1 Ved kendelse af 3. juli 1997, indgået til Domstolen den 1. august 1997, har Arbeitsgericht München i medfør af EF-traktatens artikel 177 (nu artikel 234 EF) forelagt et præjudicielt spørgsmål vedrørende fortolkningen af EF-traktatens artikel 119 (traktatens artikel 117-120 er blevet erstattet af artikel 136 EF — 143 EF) og af Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af principper om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår (EFT L 39, s. 40). 2 Dette spørgsmål er blevet rejst under en sag, som føres af Andrea Krüger mod Kreiskrankenhaus Ebersberg vedrørende betaling af en særlig årlig bonus. 3 Andrea Krüger har siden den 1. oktober 1990 været fuldtidsansat som sygeplejerske hos sagsøgte i hovedsagen. Arbejdsforholdet henhørte under Bundesangestelltentarifvertrag af 1961 (kollektiv overenskomst for offentligt ansatte, herefter »BAT«). 4 Efter fødslen af hendes barn den 24. april 1995 blev Andrea Krüger i overensstemmelse med Bundeserziehungsgeldgesetz (lov om børnepasningsydelse og orlov til børnepasning, herefter »BErzGG«) bevilget orlov til børnepasning fra den 20. juni 1995 til den 23. april 1998 samt tildelt en børnepasningsydelse. [s. I-5144] 5 Andrea Krüger har siden den 20. september 1995 været ansat hos sagsøgte i hovedsagen i en stilling med beskæftigelse i ubetydeligt omfang i den betydning, hvori dette udtryk er anvendt i § 8 i Sozialgesetzbuch IV (lov om social sikring, herefter »SGB«), der er karakteriseret ved en normal ugentlig arbejdstid på mindre end 15 timer og et normalt vederlag, som ikke overstiger en vis brøkdel af det månedlige referencegrundlag. Stillinger med beskæftigelse i ubetydeligt omfang er fritaget for forpligtelsen til at betale bidrag til social sikring. 6 Andrea Krüger anmodede sin arbejdsgiver om at udbetale den særlige årlige bonus for 1995, der består i et julegratiale svarende til en måneds løn, og som er foreskrevet i Zuwendungs-Tarifvertrag af 1973 (kollektiv overenskomst om betaling af en bonus til de ansatte, herefter »ZTV«). 7 Sagsøgte i hovedsagen nægtede at udbetale denne bonus med den begrundelse, at ZTV kun finder anvendelse på personer, hvis ansættelsesforhold henhører under BAT, samt at personer, som er ansat i stillinger med beskæftigelse i ubetydeligt omfang i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i § 8 i SGB, i medfør af § 3 n i BAT er udelukket fra denne overenskomsts anvendelsesområde. 8 Den 14. juni 1996 anlagde Andrea Krüger sag ved Arbeitsgericht med påstand om betaling af den årlige bonus. 9 Ifølge den forelæggende ret udgør bestemmelserne i § 3 n i BAT en indirekte forskelsbehandling af kvinder, idet det må antages, at mere end 90% af de personer, som oppebærer ydelser i henhold til BErzGG, er kvinder. Den er endvidere af den opfattelse, at kvinder på børnepasningsorlov, der varetager børnepasning og samtidig arbejder, forskelsbehandles i forhold til de kvinder, der af denne grund ophører med at have erhvervsmæssig beskæftigelse. [s. I-5145] 10 Arbeitsgericht München har derfor udsat sagen og forelagt Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål: > »Er en bestemmelse i national ret — i det konkrete tilfælde § 3 n i BAT, sammenholdt med Zuwendungs-Tarifvertrag af 12. oktober 1973 — forenelig med direktiv 76/207/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår arbejdsvilkår og med EF-traktatens artikel 119, såfremt den foreskriver, at arbejdstagere, der under børnepasningsorlov har en beskæftigelse, som ikke er forbundet med pligt til socialforsikring, i modsætning til arbejdstagere med pligt til socialforsikring ikke får et årligt gratiale i henhold til den relevante overenskomst ? Er reglen navnlig forenelig med de nævnte bestemmelser, såfremt arbejdstagere, der har børnepasningsorlov, men ikke arbejder, alligevel får gratiale i henhold til overenskomsten det første år?« 11 Det bemærkes indledningsvis, således som sagsøgte i hovedsagen og Kommissionen har fremført, og således som generaladvokaten har fremført i punkt 15-20 i forslaget til afgørelse, at udelukkelsen af den særlige årlige bonus for personer, der er ansat i en stilling med beskæftigelse i ubetydeligt omfang i den betydning, hvori dette udtryk er anvendt i § 8 i SGB, alene følger af anvendelsen af § 3 n i BAT, sammenholdt med ZTV, idet bestemmelserne i BErzGG er irrelevante i denne henseende. 12 Det følger heraf, at den nationale ret nærmere bestemt spørger, om traktatens artikel 119 og direktiv 76/207 skal fortolkes således, at den omstændighed, at en kollektiv overenskomst foreskriver, at der ikke skal udbetales en særlig årlig bonus, der er omhandlet i den kollektive overenskomst, til personer, der udøver lønnet beskæftigelse, som indebærer en normal ugentlig arbejdstid på mindre end 15 timer og et normalt vederlag, som ikke overstiger en vis brøkdel af det månedlige referencegrundlag, og som derfor er fritaget for pligten til socialforsikring, udgør en indirekte forskelsbehandling af kvinder, såfremt det antages, at denne udelukkelse rammer en betydeligt større procentdel af kvinder end mænd. [s. I-5146] #### Direktiv 76/207 13 Det skal for det første undersøges, om direktiv 76/207 finder anvendelse i hovedsagen. 14 Det fremgår af anden betragtning til direktiv 76/207, at det ikke omhandler løn i traktatens artikel 119's forstand (jf. dom af 13.2.1996, sag C-342/93, Gillespie m.fl., Sml. I, s. 475, præmis 24). 15 Det bemærkes herved, at ifølge Domstolens faste praksis omfatter begrebet løn i traktatens artikel 119, stk. 2's forstand samtlige ydelser, aktuelle eller fremtidige, som arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet modtager fra arbejdsgiveren, eventuelt indirekte, i penge eller naturalier (jf. bl.a. dom af 9.2.1982, sag 12/81, Garland, Sml. s. 359, præmis 5, af 17.5.1990, sag C-262/88, Barber, Sml. I, s. 1889, præmis 12, og af 9.2.1999, sag C-167/97, Seymour-Smith og Perez, Sml. I, s. 623, præmis 23). 16 Domstolen har i præmis 10 i Garland-dommen udtalt, at ydelsernes retlige karakter ikke har betydning for anvendelsen af traktatens artikel 119, såfremt de ydes i tilknytning til ansættelsesforholdet. 17 En bonus ved årets afslutning, som arbejdsgiveren udbetaler til arbejdstageren i henhold til lov eller kollektiv overenskomst, udbetales på grund af sidstnævntes ansættelse, hvorfor den udgør løn i traktatens artikel 119's forstand. Den kan derfor ikke henhøre under direktiv 76/207. [s. I-5147] #### Traktatens artikel 119 18 Det bemærkes herved, at traktatens artikel 119 fastslår princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde, men at den ikke vedrører de tilfælde, hvor en gruppe arbejdstagere forskelsbehandles i forhold til en anden gruppe arbejdstagere, som tilhører samme køn. 19 Derimod er dette princip ikke kun til hinder for, at der anvendes bestemmelser, som indebærer en forskelsbehandling direkte på grundlag af køn, men også, at der anvendes bestemmelser, som opretholder forskelle i behandlingen af mænd og kvinder på grundlag af kriterier, der ikke bygger på køn, når den forskellige behandling ikke kan forklares ved objektivt begrundede faktorer, som intet har at gøre med forskelsbehandling på grundlag af køn (jf. navnlig dommen i sagen Seymour-Smith og Perez, præmis 52). 20 Det bemærkes endvidere, at da forbuddet mod forskelsbehandling af mandlige og kvindelige ansatte er ufravigeligt, gælder det ikke blot for offentlige myndigheder, men omfatter også alle overenskomster, der kollektivt regulerer arbejdsforhold, og aftaler mellem private (jf. navnlig dom af 7.2.1991, sag C-184/89, Nimz, Sml. I, s. 297, præmis 11). 21 Hvad angår afslaget på at tildele den i hovedsagen omhandlede bonus, er det ubestridt, at udelukkelsen fra BAT's anvendelsesområde af personer, som er ansat i en stilling med beskæftigelse i ubetydeligt omfang i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i § 8 i SGB, ikke udgør en direkte forskelsbehandling på grundlag af køn. Det må derfor undersøges, om en sådan foranstaltning kan udgøre en indirekte forskelsbehandling i strid med traktatens artikel 119. 22 Ifølge Domstolens faste praksis er traktatens artikel 119 til hinder for nationale retsforskrifter eller bestemmelser i kollektive overenskomster, som gælder [s. I-5148] uafhængigt af arbejdstagerens køn, men som faktisk rammer en betydeligt større procentdel af kvinder end mænd, medmindre denne bestemmelse er berettiget af objektive hensyn, som intet har at gøre med forskelsbehandling på grundlag af køn (jf. i denne retning dommen i sagen Seymour-Smith og Perez, præmis 67, og dom af 13.7.1989, sag 171/88, Rinner-Kühn, Sml. s. 2743, præmis 12). 23 Det bemærkes, at den i SGB foreskrevne udelukkelse fra socialforsikring af personer, som er ansat i stillinger med beskæftigelse i ubetydeligt omfang, skal opfylde en af sociale grunde bestående efterspørgsel efter stillinger med beskæftigelse i ubetydeligt omfang, som den tyske regering har fundet det nødvendigt at imødekomme inden for rammerne af sin social- og beskæftigelsespolitik (jf. domme af 14.12.1995, sag C-317/93, Nolte, Sml. I, s. 4625, præmis 31, og sag C-444/93, Megner og Scheffel, Sml. I, s. 4741, præmis 27). 24 Det bemærkes herved, at i henhold til § 3 n i BAT er personer, som er ansat i stillinger med beskæftigelse i ubetydeligt omfang, udelukket fra dennes anvendelsesområde, således at de ikke kan oppebære den særlige årlige bonus, der er foreskrevet i nævnte kollektive overenskomst. 25 Udelukkelsen fra BAT's anvendelsesområde kan imidlertid ikke ændre det princip om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde, som er fastslået i traktatens artikel 119. Ifølge Domstolens faste praksis drejer det sig om et grundlæggende princip i fællesskabsretten, hvorefter ingen national retsforskrift kan have til virkning at gøre det illusorisk (jf. dommen i sagen Seymour-Smith og Perez, præmis 75). 26 Det bemærkes dernæst, at udelukkelsen af personer, som har beskæftigelse i ubetydeligt omfang, fra en kollektiv overenskomst, der foreskriver ydelse af en særlig årlig bonus, udgør en forskellig behandling i forhold til fuldtidsbeskæftigede arbejdstagere. Såfremt den nationale ret, som alene har kompetence til at vurdere sagens faktiske omstændigheder, måtte fastslå, at denne udelukkelse, selv om den finder anvendelse uden hensyn til arbejdstagerens køn, rammer en betydeligt større procentdel af kvinder end mænd, må den heraf udlede den følge, [s. I-5149] at den pågældende kollektive overenskomst udgør en indirekte forskelsbehandling efter traktatens artikel 119. 27 Sagsøgte i hovedsagen har imidlertid under henvisning til ovennævnte dom i Nolte-sagen gjort gældende, at det social- og beskæftigelsespolitiske formål, der objektivt intet har at gøre med forskelsbehandling på grundlag af køn, i den foreliggende sag begrunder, at stillinger med beskæftigelse i ubetydeligt omfang udelukkes fra anvendelsesområdet for den kollektive overenskomst. 28 Domstolen har tidligere udtalt, at socialpolitikken på fællesskabsrettens nuværende udviklingstrin er omfattet af medlemsstaternes kompetence. Det tilkommer dem derfor at vælge de foranstaltninger, hvormed målsætningen for deres social-og beskæftigelsespolitik kan realiseres. Medlemsstaterne råder ved udøvelsen af denne kompetence over et vidt skøn (jf. dommen i Nolte-sagen, præmis 33, og i Megner og Scheffel-sagen, præmis 29). 29 Tvisten i hovedsagen vedrører imidlertid en anden situation end den, der forelå i dommene i sagerne Nolte og Megner og Scheffel. I det foreliggende tilfælde er der nemlig hverken tale om en foranstaltning truffet af den nationale lovgiver inden for rammerne af dens skøn, eller om et grundlæggende princip for den tyske ordning med social sikring; der er derimod tale om, at personer, der er ansat i stillinger med beskæftigelse i ubetydeligt omfang, udelukkes fra en kollektiv overenskomst, der foreskriver udbetaling af en særlig årlig bonus, hvilket har til følge, at disse personer med hensyn til løn behandles forskelligt i forhold til personer henhørende under nævnte kollektive overenskomst. 30 Under hensyn til det ovenfor anførte skal det præjudicielle spørgsmål besvares med, at traktatens artikel 119 skal fortolkes således, at en bestemmelse i en kollektiv overenskomst om, at der ikke skal udbetales en særlig årlig bonus, der er omhandlet i den kollektive overenskomst — hvorved denne bestemmelse finder anvendelse uafhængigt af arbejdstagerens køn, men rammer en betydeligt større procentdel af kvinder end mænd — til personer, der udøver lønnet beskæftigelse, som indebærer en normal ugentlig arbejdstid på mindre end 15 timer og et [s. I-5150] normalt vederlag, som ikke overstiger en vis brøkdel af det månedlige referencegrundlag, og som derfor er fritaget for pligten til socialforsikring, udgør en indirekte forskelsbehandling på grundlag af køn. #### Sagens omkostninger 31 De udgifter, der er afholdt af Kommissionen, som har afgivet indlæg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. ## Domskonklusion På grundlag af disse præmisser kender DOMSTOLEN (Sjette Afdeling) vedrørende det spørgsmål, der er forelagt af Arbeitsgericht München ved kendelse af 3. juli 1997, for ret: EF-traktatens artikel 119 (EF-traktatens artikel 117-120 er blevet erstattet af artikel 136 EF — 143 EF) skal fortolkes således, at en bestemmelse i en kollektiv overenskomst om, at der ikke skal udbetales en særlig årlig bonus, der er omhandlet i den kollektive overenskomst — hvorved denne bestemmelse finder anvendelse uafhængigt af arbejdstagerens køn, men rammer en betydeligt større procentdel af kvinder end mænd — til personer, der udøver lønnet beskæftigelse, som indebærer en normal ugentlig arbejdstid på mindre end 15 timer og et [s. I-5151] normalt vederlag, som ikke overstiger en vis brøkdel af det månedlige referencegrundlag, og som derfor er fritaget for pligten til socialforsikring, udgør en indirekte forskelsbehandling på grundlag af køn. Hirsch Murray Ragnemalm Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 9. september 1999. R. Grass Justitssekretær RJ.G. Kapteyn Formand for Sjette Afdeling ## Fodnoter [^*]: Processprog: tysk.