# § 6 – Domstolsprøvelse og bevisbyrde Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md) Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6.md L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026. Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit). Lov om lige løn til mænd og kvinder § 6. Ændret ved L68 § 1, nr. 14. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov. Side: lov/6.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling) Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm. I dag: § 6 gælder i den hidtidige affattelse (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019). L68 § 1, nr. 14, ændrer den. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1). ## Indhold - Kildekort - Lovtekst - Ændringer ved L68 - Kommentar, afsnit 1–71: Reglen kort (1–2); Direktiv og ændring (3–4); Betingelser, stk. for stk. (5–11); Fortolkningsspørgsmål (12–15); Praksis (16–64); Samspil (65–66); Praktisk betydning (67–68); Kilder (69); Implementeringsaftalen og 1. behandling (70–71) - Direktiv (EU) 2023/970 - EU-fortolkningskilder - Praksis ## Kildekort Alt, hvad siden har om § 6, og hvor det står. Denne fil har lovteksten og kommentaren; de ordrette kilder står i filerne nedenfor. - **Lovtekst** og **ændringerne ved L68**: i denne fil. Kilde: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/206381#page=4 - **Lovforslaget L68, nummer for nummer** (ændringsinstruktionen, gældende og forventet tekst, de specielle bemærkninger i fuld længde og høringsnotatets afsnit): [L68 § 1, nr. 14](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-14.md). - **Kommentar**: 71 nummererede afsnit, i denne fil. - **Lovforslagets bemærkninger, ordret** (de uddrag, kommentaren bygger på): 4 uddrag, heraf 1 fra de specielle bemærkninger og 3 fra de almindelige bemærkninger (pkt. 3.5.1, 3.5.2 og 3.5.3.1): [lov/6-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-forarbejder.md). - **Høringen**: 1 uddrag af ministeriets bemærkninger i høringsnotatet, høringsnotatets resumé af høringssvarene, afsnit 2.10, med links til de enkelte høringssvar og 5 høringssvar gengivet som spor: [lov/6-hoering.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-hoering.md). - **Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)**: arbejdsmarkedets parters forslag, ordret, for 6 rækker i aftalen (art. 17, stk. 1–2, art. 18, stk. 1, art. 18, stk. 2, art. 18, stk. 3–5, art. 19, stk. 1 og art. 20, stk. 1), med kommentarens note om, hvordan L 68 forholder sig til forslaget: [lov/6-aftale.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-aftale.md). - **Direktiv (EU) 2023/970**: 18 artikler; listen står nederst i denne fil. Artikelfilerne i direktiv/ har ordlyden, betragtningerne og EU-fortolkningskilderne ordret. - **EU-fortolkning**: Kommissionens FAQ (7 spørgsmål), begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 (16 artikler), henstilling 2014/124/EU (8 punkter) og Kommissionens rapporter (4 afsnit). De står ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/, og listen nederst i denne fil viser, hvilke det er. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md). - **Praksis**: 65 afgørelser (24 danske domstole, 8 nævn og voldgift, 33 EU-Domstolen) med kommentarens resumé og koblingen til stykkerne: [lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md). Afgørelserne ordret: praksis/. - **Praksis efter emne**: [Bevisbyrde, statistik og uigennemsigtige lønsystemer](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-bevis.md) (12) · [Domstolsprøvelse, kompetence og procesregler](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-retsbeskyttelse.md) (14) ### Pr. stykke - **§ 6, stk. 1**: kommentaren, afsnit 1, 3–5, 53–58, 65–69 og 71; direktivet, art. 14, 19, 20, 25, 28 og 30; 9 afgørelser særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 17, stk. 1–2 og art. 20, stk. 1. - **§ 6, stk. 2**: kommentaren, afsnit 1, 3, 4, 6, 7, 14, 16–52, 59–69 og 71; direktivet, art. 14, 18, 19, 20, 25, 28 og 30; 29 afgørelser særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 18, stk. 1. - **§ 6, stk. 3**: kommentaren, afsnit 2–4, 8, 9, 13, 15, 16 og 65–70; 1 ordret uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 1, 2, 6, 9, 12, 16, 17, 18, 22, 23, 26 og 33; implementeringsaftalen om art. 18, stk. 2; L68 § 1, nr. 14. - **§ 6, stk. 4**: kommentaren, afsnit 2–4, 10–13, 15 og 65–70; 3 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 1, 2, 6, 9, 12, 16, 17, 18, 22, 23, 26 og 33; implementeringsaftalen om art. 18, stk. 2; L68 § 1, nr. 14. ## Lovtekst **§ 6.** En lønmodtager, som ikke mener, at arbejdsgiveren overholder pligten til at yde lige løn, herunder lige lønvilkår, efter loven, kan søge kravet fastslået ved domstolene. *Stk. 2.* Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. § 1, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. *Stk. 3.* Der er påvist faktiske omstændigheder efter stk. 2, hvis en arbejdsgiver ikke har gennemført sine forpligtelser efter §§ 1 c-1 e, 5 a, 5 b og 5 d-5 f, hvorefter det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en sådan forskelsbehandling ikke har fundet sted. *Stk. 4.* Stk. 3 finder ikke anvendelse, hvis arbejdsgiveren beviser, at den manglende overholdelse af forpligtelserne var åbenbart uforsætlig og var af mindre betydning. Kilde til lovteksten: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/206381#page=4 ## Ændringer ved L68 ### § 6, stk. 3 (ny tekst) Gældende tekst: (ingen – ny tekst) Forventet tekst: Stk. 3. Der er påvist faktiske omstændigheder efter stk. 2, hvis en arbejdsgiver ikke har gennemført sine forpligtelser efter §§ 1 c-1 e, 5 a, 5 b og 5 d-5 f, hvorefter det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en sådan forskelsbehandling ikke har fundet sted. ### § 6, stk. 4 (ny tekst) Gældende tekst: (ingen – ny tekst) Forventet tekst: Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse, hvis arbejdsgiveren beviser, at den manglende overholdelse af forpligtelserne var åbenbart uforsætlig og var af mindre betydning. ## Kommentar Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 6, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering. ### Reglen kort **[1]** Lønmodtageren kan få et ligelønskrav prøvet ved domstolene. Efter den almindelige bevisregel skal den krænkede først påvise omstændigheder, som giver grund til at formode direkte eller indirekte forskelsbehandling. Arbejdsgiveren skal derefter bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 6, stk. 1; § 6, stk. 2.* **[2]** L68 tilføjer en særlig bevisvirkning af manglende løngennemsigtighed: Brud på de opregnede pligter skal i sig selv opfylde den første bevismæssige tærskel. Arbejdsgiveren kan undgå netop denne virkning, hvis bruddet bevises at være både åbenbart uforsætligt og af mindre betydning. Brud på en oplysningspligt er ikke dermed automatisk bevis for selve løndiskriminationen. *Om stk. 3 og 4. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 14; § 6, stk. 3; § 6, stk. 4.* ### Direktiv og ændring **[3]** L68 § 1, nr. 14, indsætter stk. 3 og 4, mens stk. 1 og 2 videreføres. Artikel 18, stk. 1, indeholder den almindelige delte bevisbyrde, og stk. 2 knytter en særlig bevisbyrde til manglende overholdelse af direktivets gennemsigtighedsforpligtelser. Forslagets nye regler retter sig mod den ulige adgang til oplysninger, som kan gøre løndiskrimination vanskelig at bevise. *Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.5.3.1; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 14; art. 18; betragtning 52.* **[4]** Direktivet tillader gunstigere bevisregler. Det kræver samtidig, at reglerne holdes adskilt fra straffesager, hvor artikel 18, stk. 5, som udgangspunkt undtager dem. Den civile bevisbyrde i § 6 kan derfor ikke anvendes som en formodning for strafskyld efter § 6 b. *Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: ordlyd. Kilder: art. 18; § 6 b.* ### Betingelser, stk. for stk. **[5]** Stk. 1 giver lønmodtageren adgang til at søge ligelønskravet fastslået. Sagen må identificere den pligt, som hævdes overtrådt, og den ønskede retsfølge, eksempelvis lønforskellen efter § 2. Bestemmelsen skal læses sammen med den særlige fagretlige regel i § 4 og den almindelige adgangsregel i § 4 a. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 2; § 4; § 4 a.* **[6]** Stk. 2 begynder med et krav til den person, der anser sig krænket efter § 1: Der skal påvises faktiske omstændigheder, ikke blot fremsættes en mistanke. Løndata, arbejdets indhold og værdi, konkrete beslutninger og den måde lønkriterier bruges på, kan indgå i den samlede vurdering. Omstændighederne skal give anledning til at formode direkte eller indirekte forskelsbehandling. *Om stk. 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 1; § 1 a, stk. 1; § 1 a, stk. 2; art. 19.* **[7]** Når tærsklen er nået, skal modparten bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket. Det kræver en forklaring og dokumentation, der angår den påviste forskel og det konkrete sammenligningsgrundlag. En generel henvisning til marked, forhandling eller en samlet lønpolitik besvarer ikke nødvendigvis, hvorfor netop denne forskel er kønsneutral. *Om stk. 2. Grundlag: ordlyd, praksis og egen vurdering. Kilder: Enderby; § 1.* **[8]** Stk. 3 omfatter manglende gennemførelse af pligterne i §§ 1 c–1 e, §§ 5 a og 5 b samt §§ 5 d–5 f. Før bevisvirkningen bruges, skal det fastlægges, at en konkret pligt gjaldt for arbejdsgiveren, at den var aktuel, og at den ikke blev opfyldt. Virksomhedsstørrelse, frist, anmodning og andre betingelser i den underliggende bestemmelse kan derfor være afgørende. *Om stk. 3. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 14; § 1 c; § 1 d; § 1 e; § 5 a; § 5 b; § 5 d; § 5 e; § 5 f.* **[9]** Når stk. 3 anvendes, anses faktiske omstændigheder efter stk. 2 for påvist. Medarbejderen behøver således ikke først løfte den almindelige formodningsbyrde ved eksempelvis statistisk dokumentation. Arbejdsgiveren kan stadig føre bevis for, at forskelsbehandling ikke fandt sted; bestemmelsen springer ikke den materielle vurdering over. *Om stk. 3. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 6, stk. 2; § 6, stk. 3.* **[10]** Stk. 4 kræver, at arbejdsgiveren beviser to forhold: Den manglende overholdelse skal være åbenbart uforsætlig og af mindre betydning. Almindelig god tro er derfor ikke i sig selv nok. Den konkrete fejl, dens omfang, årsag og virkning må belyses. Ordlyden fastsætter ikke en generel bagatelgrænse i dage, kroner eller antal medarbejdere. *Om stk. 4. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 14; høringsnotatet, pkt. 2.10; § 6, stk. 4.* **[11]** Undtagelsen ophæver alene anvendelsen af stk. 3. Selv når arbejdsgiveren opfylder stk. 4, kan lønmodtageren stadig påvise en formodning efter stk. 2 med andre oplysninger. Det er en vigtig forskel fra at undtage sagen fra reglerne om delt bevisbyrde overhovedet. *Om stk. 4. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 6, stk. 2; § 6, stk. 3; § 6, stk. 4.* ### Fortolkningsspørgsmål **[12]** De almindelige bemærkninger beskriver undtagelsen bredere som et tilfælde, hvor den delte bevisbyrde ikke finder anvendelse. Den operative ordlyd og de specielle bemærkninger knytter den derimod til stk. 3. Ved en tvist bør den præcise sondring fastholdes: En mindre, åbenbart uforsætlig oplysningsfejl fjerner ikke andre beviser for diskrimination. *Om stk. 4. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.5.3.1; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 14; § 6, stk. 2; § 6, stk. 4.* **[13]** Data fra Danmarks Statistik eller en ekstern leverandør fritager ikke automatisk arbejdsgiveren for egne pligter. Ministeriets svar fremhæver, at lønredegørelsen skal bygge på de relevante kategorier af samme arbejde eller arbejde af samme værdi. En kode eller et branchegennemsnit er derfor ikke uden videre tilstrækkeligt til at afkræfte en konkret formodning. Fejl hos en leverandør må vurderes både i forhold til selve pligten og de to betingelser i stk. 4. *Om stk. 3 og 4. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.10; § 1 a, stk. 10; § 5 a; § 5 e.* **[14]** Der gælder ikke en generel femprocentsgrænse for, hvornår der kan opstå en formodning om forskelsbehandling. Fem procent er et særskilt led i betingelserne for fælles lønvurdering. Også mindre lønforskelle eller en konkret forskelsbehandlende lønbeslutning kan indgå i en sag efter § 6. *Om stk. 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 1; § 5 f; art. 18.* **[15]** En senere rettelse af manglende oplysninger kan forbedre bevisgrundlaget og få betydning for sagen. Ordlyden opstiller dog ikke en generel regel om, at rettelsen med tilbagevirkende kraft ophæver bevisvirkningen af et allerede indtrådt pligtbrud. Tidspunktet, den relevante frist og fejlen skal derfor beskrives konkret. *Om stk. 3 og 4. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 6, stk. 3; § 6, stk. 4.* ### Praksis **[16]** Danfoss, sag 109/88, behandlede et uigennemskueligt lønsystem, hvor et relativt stort antal ansatte viste lavere gennemsnitsløn for kvinder. Under disse forudsætninger skulle arbejdsgiveren forklare den kønsneutrale anvendelse af lønkriterierne. Dommen giver ikke en bestemt statistisk procentgrænse. Den nye stk. 3 har et selvstændigt udgangspunkt i pligtbrud og forudsætter ikke, at medarbejderen først reproducerer Danfoss-sagens statistik. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Danfoss.* **[17]** Enderby, C-127/92, vedrørte en markant lønforskel mellem overvejende kvindelige og overvejende mandlige faggrupper under de angivne forudsætninger om arbejdets værdi og statistikkens betydning. Særskilte kollektive forhandlinger var ikke i sig selv en objektiv forklaring. I en dansk sag skal sammenligningsgrundlaget og de relevante omstændigheder tilsvarende undersøges, før dommens bevismæssige betydning kan bruges. *Om stk. 2. Grundlag: praksis. Kilder: Enderby.* **[18]** Meister, C-415/10, fastslog på det daværende direktivgrundlag, at en afvist ansøger ikke alene efter de omhandlede bevisregler havde en ret til at få oplyst, om en anden var blevet ansat. Et totalt afslag på oplysninger kunne dog indgå sammen med andre forhold i formodningsvurderingen. Dommen ophæver ikke senere, udtrykkelige oplysningsrettigheder som dem, L68 foreslår. *Om stk. 2. Grundlag: praksis. Kilder: Meister; § 1 c; § 1 e.* **[19]** En medarbejder gik glip af lønforhøjelse efter manglende lønsamtale under barsels- og forældreorlov. Højesteret fandt en ikke-afkræftet formodning om forskelsbehandling og tilkendte efterregulering. Hendes senere mails var krav om lige løn; da hun blev afskediget samme måned, skulle arbejdsgiveren bevise, at afskedigelsen var uafhængig af kravet. Det lykkedes ikke. Dommen indeholder således både en materiel lønkrænkelse og en selvstændig krænkelse af beskyttelsen mod afskedigelse. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.* **[20]** For § 1 og § 1 a viser dommen, at en konkret lønforringelse på grund af barsels- eller forældreorlov ikke afværges alene ved at pege på, at medarbejderens samlede løn eventuelt ikke er lavere end mændenes. Det afgørende var årsagen til den manglende forhøjelse. Retten kalder det direkte eller indirekte forskelsbehandling; afgørelsen bør derfor ikke bruges som belæg for en mere entydig kategorisering, end retten selv foretog. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.* **[21]** Retsfølgerne skal holdes adskilt: 4.200 kr. i efterbetaling og 525 kr. i feriepenge, 10.000 kr. efter ligebehandlingsloven for den manglende samtale og 136.358,40 kr. efter ligelønsloven for afskedigelsen. Efter fradrag af det betalte var restbeløbet 106.993,80 kr. med renter. Arbejdstageren blev også frifundet for arbejdsgiverens tilbagebetalingskrav. Efterbetaling er dermed ikke nødvendigvis den eneste reaktion, men dommen fastsætter ikke en universel sats for de forskellige godtgørelser. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.* **[22]** Ved anvendelse af § 3 skal selve henvendelsen og afskedigelsens tidsforløb dokumenteres. Dommen viser, at en medarbejders egen beskrivelse af et orlovsbetinget lønproblem kan være et ligelønskrav uden en teknisk lovhenvisning. Den almindelige bevisregel om lønkrænkelsen og den særlige regel om efterfølgende afskedigelse har forskellige udgangspunkter. Dommen anvender den daværende lov og nummerering. Den giver ikke alle ansatte krav på en årlig lønforhøjelse og fastsætter ikke en generel godtgørelsestakst. Ligebehandlingslovens samtalegodtgørelse, lønefterbetalingen og ligelønslovens afskedigelsesgodtgørelse har særskilte grundlag. Højesteret bruger selv formuleringen direkte eller indirekte; resuméet vælger ikke kunstigt én kategori. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.* **[23]** Højesterets flertal fandt, at en kvindelig kundekonsulent havde krav på 674.637 kr. i lønforskel. Arbejdsgiveren havde accepteret bevisbyrden, men dokumenterede ikke tilstrækkeligt, at de mandlige kollegers højere løn var sagligt begrundet. Tre dommere gav medhold; to ville frifinde på grund af den oprindelige rekruttering af særlige kompetencer. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 471/2006.* **[24]** Erfaring, kvalifikationer og tidligere løn kan ikke behandles som selvforklarende etiketter. Flertallet krævede sammenhæng mellem den påberåbte baggrund og arbejdet på det relevante tidspunkt. Fraværet af en skriftlig lønpolitik og dokumentation for konkrete kriterier skærpede kravene til arbejdsgiverens bevis. Det er et praktisk argument for at kunne forklare den enkelte lønforskel med dokumenterede, relevante forhold; dommen opstiller ikke i sig selv alle de nye krav til lønstrukturer. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 471/2006.* **[25]** Kravet ophørte ikke automatisk, fordi sammenligningspersonerne senere fratrådte. Efterbetalingen blev knyttet til den fortsatte krænkelse og lønkravenes forfald. Mindretallet viser samtidig, at rækkevidden af en oprindeligt saglig lønforskel var omtvistet: dommen er ikke et ubetinget forbud mod lønbevaring. Konkret bevisbedømmelse, ikke et generelt forbud mod lønbevaring eller forskelle begrundet i relevant erfaring. Manglende skriftlighed var ikke alene afgørende. Det offentlige eksemplar er en universitetskopi af rettens dom, ikke en frisk fil fra domstolen. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 471/2006.* **[26]** Voldgiften realitetsbehandlede en gruppesammenligning mellem laboranter og teknikere og anerkendte overenskomstpartens adgang til at føre kravet for den omfattede gruppe. Efter en samlet vurdering fandt opmændene imidlertid ikke arbejde af samme værdi. Arbejdsgiveren blev frifundet for anerkendelse, fremtidig lønregulering og efterbetaling. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Faglig voldgift FV2022-829.* **[27]** De konkrete arbejdsopgaver, kvalifikationskrav, ansvar og arbejdsvilkår bar resultatet. Teknikernes selvstændige ansvar for produktion og udstyr var centralt. En registreret lønforskel og gruppernes kønssammensætning gjorde ikke i sig selv de to jobkategorier sammenlignelige. Kendelsen kan derfor bruges til at forklare forskellen mellem at danne en kategori til statistik og at bevise, at to gruppers arbejde har samme værdi. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Faglig voldgift FV2022-829.* **[28]** Sagen var så oplyst, at dette værdispørgsmål kunne afgøres uden bevisbyrderegler. Det afskaffer ikke § 6 i sager med bevistvivl. Da anerkendelsespåstanden ikke førte til medhold, behøvede voldgiften heller ikke afgøre præcisionen af betalingspåstandene. Kendelsen godkender således hverken en generel lønmodel eller alle fremtidige gruppesøgsmål. Kendelsen fortolker det konkrete overenskomstprotokollat og faktiske job. Den godkender ikke generelt virksomhedens lønsystem og gør ikke markedsløn til en selvstændig universel begrundelse. Kilden er den offentlige PDF; tekst i tabeller og billeder er maskinelt aflæst og kan indeholde fejl. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Faglig voldgift FV2022-829.* **[29]** To kvindelige juniorindkøbere fik ikke medhold i krav om efterbetaling og godtgørelse. Nævnsformanden fandt lønforskellen til den mandlige kollega forklaret ved betydeligt mere relevant erfaring, tekniske og IT-mæssige kompetencer samt mere komplekse opgaver og større ansvar. Klageren skulle betale formandens honorar. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligelønsnævnet DI/CO-industri 1/2021.* **[30]** Afgørelsen knytter personlige kvalifikationer til deres konkrete brug i arbejdet. Den er ikke belæg for, at en arbejdsgiver kan nøjes med en generel henvisning til erfaring eller et lønbånd. Vurderingen omfattede både indplacering og det efterfølgende faktiske arbejdsforløb. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligelønsnævnet DI/CO-industri 1/2021.* **[31]** Nævnsformanden fandt det efter bevisførelsen godtgjort, at køn ikke indgik i forskellen, og behøvede derfor ikke først afgøre, om der var skabt en formodning. Dette er en afgrænsning mellem bevisbyrdens funktion ved tvivl og rettens mulighed for at afgøre en fuldt oplyst sag. Det er ikke en undtagelse fra den almindelige bevisregel. Konkret afgørelse efter Industriens Funktionæroverenskomst og ligelønsprotokollatet; ingen generel godkendelse af target mid-point-systemer. Teksten fra den sidste side i den anvendte kopi er maskinelt aflæst og kan indeholde fejl; ved tvivl er den skannede side afgørende. Der er ikke fundet en offentlig udgave. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligelønsnævnet DI/CO-industri 1/2021.* **[32]** Landsretten forhøjede efterbetalingen til 18.364,69 kr. med renter og fastholdt en særskilt godtgørelse på 20.000 kr. Arbejdsgiveren havde erkendt krænkelsen og efterbetaling for de første år. Den fortsatte forskel blev vurderet ud fra medarbejderens tidligere lønudvikling og den relative nedgang efter barselsperioderne. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1041-10.* **[33]** En senere normal lønregulering fjerner ikke nødvendigvis virkningen af en tidligere diskriminerende udelukkelse. Arbejdsgiveren kunne ikke i denne sag afkræfte formodningen om et fortsat tab med tilstrækkeligt konkrete oplysninger. Efterbetalingsperioden kræver derfor en selvstændig undersøgelse; den slutter ikke automatisk ved tilbagevenden fra orlov. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1041-10.* **[34]** Resultatet indebærer ikke en generel ret til bestemte årlige stigninger eller til enhver mindstelønsregulering for ansatte over mindstelønnen. Den dokumenterede lønhistorik og arbejdsgiverens delvise anerkendelse var væsentlige. Dommen bygger på en konkret historisk lønudvikling og en delvis anerkendelse. Den giver ikke en almindelig ret til mindstelønsstigninger for medarbejdere over mindstelønnen. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1041-10.* **[35]** En lønforhøjelse, der blev udskudt til efter barslen, førte til 25.000 kr. i efterbetaling og 15.000 kr. i godtgørelse efter ligelønsloven, fordi arbejdsgiveren ikke havde godtgjort, at udskydelsen ikke skyldtes barslen. Landsretten tilkendte en lavere godtgørelse end byretten, men fandt samtidig afskedigelsen under barslen i strid med ligebehandlingsloven og tilkendte 9 måneders løn. Der blev ikke tilkendt yderligere godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3829-10.* **[36]** For § 2 viser dommen, at lønforskellen og godtgørelsen ikke skal blandes sammen. Efterbetalingen udligner det økonomiske løntab, mens godtgørelsesvurderingen har et særskilt grundlag. Landsretten inddrog hensynet til afskrækkelse og den fulde efterbetaling, men dette giver ikke en automatisk fradragsformel eller fast takst. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3829-10.* **[37]** Afskedigelsesgodtgørelsen byggede på ligebehandlingsloven og må ikke mærkes som en afgørelse efter ligelønslovens § 3. Det samlede nettobeløb på 284.400 kr. kan derfor ikke citeres som én samlet ligelønsgodtgørelse. Godtgørelserne har forskellige lovgrundlag. Beløbene er konkrete og ikke en takst. Ligelønsgodtgørelsen blev vurderet med hensyn til både afskrækkelse og den særskilte fulde efterbetaling. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3829-10.* **[38]** En medarbejder på barsel blev udeladt fra første runde af et incitamentsprogram, selv om hun var i målgruppen. Den leder, som havde overtaget hendes stillingsbetegnelse, blev inviteret. Landsretten fandt en formodning, som arbejdsgiveren ikke afkræftede, og tilkendte 9 mio. kr. efter § 2, stk. 1, samt 10.000 kr. efter stk. 2. Den samlede omkostningsafgørelse var 847.326,75 kr. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret BS-44879/2019-OLR.* **[39]** Lønbegrebets rækkevidde bør derfor ikke vurderes alene ud fra den faste månedsløn. Adgang til et økonomisk incitamentsprogram kan være et relevant lønvilkår. Det konkrete program og tabsopgørelsen var dog afgørende; der følger ikke en generel ret til at deltage i enhver investeringsordning. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret BS-44879/2019-OLR.* **[40]** Fraværet af skriftlige udvælgelseskriterier og en faktisk vurdering af medarbejderen skærpede beviskravet. Et forretningsmæssigt skøn er ikke i sig selv et modbevis mod en konkret formodning om orlovsdiskrimination. Landsretten traf efter det opnåede resultat ikke en yderligere selvstændig afgørelse efter ligebehandlingsloven. Konkret incitamentsprogram og tabsopgørelse; ikke automatisk ret for enhver orlovsfraværende til at deltage i enhver investering. Den anvendte kopi indeholder markerede udeladelser. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret BS-44879/2019-OLR.* **[41]** En kvindelig medarbejder i en spilleklub fik 60 kr. i timen, mens mandlige kolleger fik mere. Landsretten stadfæstede byrettens dom om betaling af den opgjorte lønforskel på 88.891,25 kr. Tidspres ved ansættelsen af én af kollegerne kan have påvirket hans løn, men landsretten tiltrådte uanset dette resultatet af byrettens øvrige grunde, herunder vedrørende en anden mandlig kollega. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1328-05.* **[42]** Arbejdsgiverens begrundelse skal passe til den faktisk valgte sammenligning og den relevante periode. En mulig objektiv forklaring på én lønrelation neutraliserer ikke automatisk andre dokumenterede forskelle. Landsretten afviste også nedslag for mulighed for lektielæsning, når de sammenlignede ansættelsesvilkår var fælles. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1328-05.* **[43]** Den særskilt katalogiserede nævnsafgørelse og byretsdom har egne bevisvurderinger. Landsrettens præcisering om rekrutteringssituationen skal ikke tilbageskrives til nævnet eller omdannes til et generelt forbud mod rekrutteringstillæg. Konkret bevisvurdering med flere sammenligningspersoner. Højere løn på grund af en akut situation var ikke generelt udelukket, men kunne ikke forklare hele den påviste lønforskel. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1328-05.* **[44]** Nævnet tilkendte en barselsfraværende pædagog 41.524,92 kr. i efterbetaling og 10.000 kr. i godtgørelse. Arbejdsgiveren havde erkendt en fejl ved lønforhandlingerne, men først givet de tre løntrin fra januar 2013. Nævnet fandt, at de skulle have været givet fra april 2010. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2013-6810-17150.* **[45]** Den relevante lønforskel skal opgøres for hele krænkelsesperioden. At arbejdsgiveren senere bringer den fremtidige løn i orden er ikke det samme som at betale det historiske krav. Den konkrete anerkendelse af en fejl og opgørelsen af løntrinnene gjorde ikke efterbetalingen til en skønsmæssig godtgørelse. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2013-6810-17150.* **[46]** Procesrenten blev knyttet til klagens indgivelse den 9. juli 2013. Dette er afgørelsens konkrete renteudfald, ikke en universel startdato for alle lønkrav. De samlede 51.524,92 kr. må heller ikke anvendes som en godtgørelsestakst. Det samlede beløb er ikke en godtgørelsestakst: hovedparten var et beregnet lønforskelsbeløb. Sen rettelse af løntrinnet fjernede ikke kravet for den tidligere periode. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2013-6810-17150.* **[47]** En gravid medarbejder mistede et funktionstillæg og fik under de første 14 uger efter fødslen ikke et nyt tillæg. Nævnet fandt arbejdsgiverens performanceforklaring udokumenteret og gav 70.000 kr. i efterbetaling og 10.000 kr. i ligelønsgodtgørelse. En påtale kort efter hendes ligelønshenvendelse gav særskilt 10.000 kr. efter ligebehandlingsloven. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.* **[48]** Det materielle lønspørgsmål og den efterfølgende negative reaktion har forskellige betingelser. En lønklage kan give anledning til at undersøge begge, også når reaktionen ikke er en afskedigelse. I denne afgørelse blev påtalen imidlertid bedømt efter ligebehandlingsloven; den er derfor alene baggrund for det foreslåede § 3, stk. 4, og ikke en direkte anvendelse af det. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.* **[49]** Det samlede beløb på 90.000 kr. består af tre forskellige krav. Hverken performanceetiketten, graviditeten alene eller tidsnærheden alene erstattede nævnets konkrete bevisvurdering. Påtaledelen blev afgjort efter ligebehandlingsloven. Den må ikke gengives som en udtrykkelig anvendelse af ligelønslovens § 3, selv om den belyser repressalieproblemet. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.* **[50]** Nævnet realitetsbehandlede sagen skriftligt. Butikschefen fik ikke medhold i lønkravet, fordi de konkrete oplysninger ikke skabte en formodning om kønsdiskrimination. Afskedigelsen kom dagen efter hendes ligelønskrav og udløste derimod den særlige bevisbyrde. Arbejdsgiveren løftede den ved dokumenterede ledelses- og medarbejderproblemer. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 21-883.* **[51]** Der skal derfor ikke vælges én fælles bevisregel for hele sagsforløbet. Det er muligt, at den materielle lønpåstand ikke passerer formodningstærsklen, mens afskedigelsespåstanden alligevel skal prøves under den særlige omvendte bevisbyrde. Omvendt er den tidsmæssige nærhed ikke et uafkræfteligt bevis for repressalie. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 21-883.* **[52]** Afgørelsen er ikke belæg for, at en generel henvisning til samarbejdsvanskeligheder altid er tilstrækkelig. Nævnet byggede på konkrete oplysninger om problemer og intern behandling. Også spørgsmålet om, hvorvidt sagen kan afgøres skriftligt, blev vurderet særskilt. Tidsmæssig nærhed udelukker ikke modbevis. Omvendt viser afgørelsen ikke, at generelle påstande om samarbejdsproblemer altid er tilstrækkelige; nævnet henviste til konkrete dokumenter. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 21-883.* **[53]** Højesteret stadfæstede afvisningen af generelle påstande om pligt til kønsopdelt lønstatistik. Direktivet fra 1975 omtalte ikke sådanne statistikker, og en eventuel pligt kunne ikke påhvile alle virksomheder uanset størrelse, overenskomstforhold mv. Der kunne derfor ikke under en retssag skabes et fyldestgørende grundlag for at tage stilling til de generelt udformede påstande. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 63/2004.* **[54]** Det anvendelige procespunkt er behovet for at formulere en konkret retstvist og et prøveligt krav. Dommen fastslår ikke, at ligelønsrettigheder generelt mangler domstolsbeskyttelse. Den samtidige sag mod Beskæftigelsesministeriet har sin egen katalogpost med tilsvarende afvisningsresultat. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 63/2004.* **[55]** Direktiv 2023/970 og det foreslåede danske regelsæt indeholder nu udtrykkelige informations- og statistikpligter. Den ældre dom kan derfor ikke bruges som en materiel undtagelse fra disse regler eller som automatisk afvisningsgrund for nye konkrete krav. Dommen er fra før direktiv 2023/970 og dets udtrykkelige pligter. Den kan ikke bruges som hjemmel til at afvise de senere lovbestemte informations- og statistikrettigheder. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 63/2004.* **[56]** Landsretten tog ikke arbejdsgiverens påstand om afvisning til følge i en sag om fuld løn under graviditetsbetinget fravær. Parterne var ikke uenige om forståelsen af overenskomsten, kravet byggede på præceptive love om ligeløn og ligebehandling, og arbejdsgiveren havde ikke godtgjort, at lovene var implementeret i overenskomsten. Sagen kunne derfor behandles ved de almindelige domstole. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-2601-02.* **[57]** En forumindsigelse skal forbindes med det præcise krav, overenskomstens indhold og den lovregel, som påberåbes. Medlemskab og overenskomstdækning er ikke alene tilstrækkeligt til at besvare, om et bestemt lovbaseret krav er afskåret fra domstolene. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-2601-02.* **[58]** Afgørelsen tog alene stilling til afvisning. Den gav ikke medarbejderen medhold i selve lønkravet og etablerede ikke en generel ret til frit at vælge forum. De parallelle sager B-0482-03 og B-2500-02 samt den senere realitetsafgørelse i sidstnævnte sag findes som selvstændige poster. Konkret forumafgørelse efter datidens lov og overenskomst. Den giver ikke en ubetinget valgfrihed mellem domstole og fagretlig behandling i alle sager. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-2601-02.* **[59]** Landsretten lod arbejdsgiveren bære bevisbyrden på grund af lønsystemets skøn og de kønsopdelte lønoplysninger. Arbejdsgiveren løftede den: den oprindelige indplacering byggede på en kvalifikationsvurdering, og den senere forhøjelse var begrundet i dokumenteret omsætningsfremgang. Samme kriterium var tidligere anvendt til fordel for den kvindelige medarbejder. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3605-95.* **[60]** Bevisbyrdens overgang er dermed ikke det samme som, at diskrimination allerede er endeligt fastslået. Arbejdsgiverens forklaring må prøves konkret og kan efter omstændighederne støttes af, at kriteriet faktisk har været anvendt på tværs af køn. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3605-95.* **[61]** Afgørelsen skal ikke læses som en generel adgang til at definere jobbets værdi ved individuelle resultater eller til at begrunde enhver startløn med kandidatens lønkrav. Det historiske lønforløb og den konkrete dokumentation var afgørende; de nye gennemsigtighedspligter var ikke til prøvelse. Historisk konkret vurdering af de faktiske arbejdsresultater og lønforløb. Dommen er ikke en generel tilladelse til at begrunde enhver lønforskel med et lønkrav eller omsætning; nye struktur- og kriteriepligter er ikke prøvet. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3605-95.* **[62]** Nævnet sondrede mellem påstande uden for sin kompetence, forældede krav og realitetsprøvelige diskriminationsklager. Klageren fik ikke medhold i påstandene om køn og alder ved løn, opgaver, arbejdsvilkår og afskedigelse. Nævnet fandt også afskedigelsen bevist uafhængig af ligelønshenvendelsen. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2014-6810-62162.* **[63]** Forældelse og adgang til at indgive klage er forskellige spørgsmål. Afgørelsen anvendte de daværende forældelsesregler og en konkret klagedato; den kan ikke stå i stedet for en beregning efter den foreslåede § 6 c. Den viser også, hvorfor hver påstand skal knyttes til sit lovgrundlag og sin bevisregel. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2014-6810-62162.* **[64]** Afgørelsesdatoen fremgår ikke sikkert af den anvendte PDF og er derfor ikke angivet. Den begrænsning skal følge med ved citering. Sagen bruges alene som et konkret historisk eksempel, ikke som en generel frist- eller kompetenceformel. Afgørelsesdatoen fremgår ikke sikkert af den anvendte PDF. Den historiske forældelsesvurdering er ikke en færdig formel for den foreslåede § 6 c eller alle fremtidige krav. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2014-6810-62162.* ### Samspil **[65]** Artikel 19 præciserer, at en relevant sammenligning ikke nødvendigvis kræver samme arbejdsgiver, når lønvilkårene kan henføres til en fælles kilde, som fastsætter de relevante lønelementer. Sammenligningen er heller ikke begrænset til samtidig ansættelse, og anden dokumentation kan bruges, når en faktisk sammenligningsperson mangler. Artikel 20 vedrører rettens adgang til at kræve relevant dokumentation, også med beskyttelse af fortrolige oplysninger. Disse led understøtter bevisførelsen, men giver ikke en ubegrænset adgang til alle personaledata. *Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: ordlyd. Kilder: art. 19; art. 20; betragtning 28; betragtning 29.* **[66]** § 3, stk. 2, har sin egen bevisregel om repressiv afskedigelse. § 2 vedrører retsfølgerne, når løndiskrimination er fastslået, og § 6 b vedrører straf for opregnede pligtbrud. De tre spørgsmål må ikke sammenblandes med den bevismæssige virkning efter § 6. *Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 3, stk. 2; § 2; § 6 b.* ### Praktisk betydning **[67]** Arbejdsgiveren bør kunne fremlægge de faktiske lønkriterier, deres anvendelse, relevante sammenligningsgrupper og dokumentation for oplysnings- og redegørelsespligternes opfyldelse. Ved en fejl bør tidspunkt, årsag, omfang og rettelse dokumenteres. Det er nødvendigt både for at belyse lønforskellen og for en eventuel påberåbelse af stk. 4. *Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 6, stk. 2; § 6, stk. 3; § 6, stk. 4.* **[68]** Lønmodtagerens rådgiver bør formulere, om formodningen bygger på konkrete lønforskelle, beslutninger og statistik efter stk. 2 eller på et bestemt pligtbrud efter stk. 3. Angiv den relevante pligt, anmodning og frist. Det gør det klart, hvad arbejdsgiveren skal bevise, og hvilke dokumenter der er nødvendige. *Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 6, stk. 2; § 6, stk. 3.* ### Kilder **[69]** De centrale danske kilder er § 6, L68s almindelige bemærkninger pkt. 3.5.3.1 og specielle bemærkninger til nr. 14 samt ministeriets svar i høringsnotatets pkt. 2.10. Artikel 18–20 og de konkrete afgørelser belyser bevisbyrde, sammenligningsgrundlag og adgang til dokumentation. *Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: forarbejder og praksis. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.5.3.1; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 14; høringsnotatet, pkt. 2.10; art. 18; art. 19; art. 20.* ### Implementeringsaftalen og 1. behandling **[70]** Stk. 3 og 4 bygger på parternes forslag under artikel 18, stk. 2: »Der er påvist faktiske omstændigheder efter stk. 2, hvis en arbejdsgiver ikke har gennemført løngennemsigtighedsforpligtelserne i artikel 5, 6, 7, 9 og 10« og »Stk. 4. Stk. 3. gælder ikke, hvis arbejdsgiveren beviser, at overtrædelsen af løngennemsigtighedsforpligtelserne oplistet i stk. 3 var åbenbart uforsætlig og af mindre betydning.« L 68 henviser til §§ 1 c–1 e, 5 a, 5 b og 5 d–5 f i stedet for artiklerne. Forslaget undtager kun fra stk. 3. L 68’s almindelige bemærkninger (s. 21) omtaler undtagelsen som en undtagelse fra »reglen om delt bevisbyrde«; i sammenhængen angår den manglende efterlevelse af gennemsigtighedspligterne. Lovteksten i stk. 4 følger forslaget og undtager kun fra stk. 3. *Om stk. 3 og 4. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 18, stk. 2.* **[71]** Om artikel 18, stk. 1, vurderede parterne: »Delt bevisbyrde er gennemført i ligelønslovens § 6, stk. 2.« og om artikel 18, stk. 3–5: »Bestemmelserne har en karakter, der ikke kræver implementering«. Om bevismateriale (artikel 20) skrev de, at edition gælder ved domstolene, i Arbejdsretten og ved faglig voldgift, men at det for Ligebehandlingsnævnet »kræver en ændring i lov om ligebehandlingsnævnet«. L 68 indeholder ikke den ændring (se § 4 a). Om sammenligning skrev parterne, at artikel 19 er »en kodificering af retspraksis fra EU-Domstolen«. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 18, stk. 1; implementeringsaftalen om art. 18, stk. 3–5; implementeringsaftalen om art. 20, stk. 1; implementeringsaftalen om art. 19, stk. 1.* ## Direktiv (EU) 2023/970 Artiklerne, kommentaren og lovforslaget knytter til paragraffen. Artikelfilen har ordlyden, betragtningerne, den danske gennemførelse og EU-fortolkningskilderne ordret. - [Artikel 18 – Overgang af bevisbyrde](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-18.md) (særligt om stk. 2, 3 og 4; kommentaren, afsnit 3, 4, 14 og 69) - [Artikel 19 – Bevis for samme arbejde eller arbejde af samme værdi](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-19.md) (særligt om stk. 1 og 2; kommentaren, afsnit 6, 65 og 69) - [Artikel 20 – Adgang til bevismateriale](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-20.md) (særligt om stk. 1 og 2; kommentaren, afsnit 65 og 69) - [Artikel 1 – Genstand](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-1.md) (særligt om stk. 3 og 4) - [Artikel 2 – Anvendelsesområde](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-2.md) (særligt om stk. 3 og 4) - [Artikel 6 – Gennemsigtighed i lønfastsættelsen og lønudviklingspolitik](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-6.md) (særligt om stk. 3 og 4) - [Artikel 9 – Redegørelse for lønforskelle mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-9.md) (særligt om stk. 3 og 4) - [Artikel 12 – Databeskyttelse](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-12.md) (særligt om stk. 3 og 4) - [Artikel 14 – Klageadgang](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-14.md) (særligt om stk. 1 og 2) - [Artikel 16 – Ret til erstatning](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-16.md) (særligt om stk. 3 og 4) - [Artikel 17 – Andre retsmidler](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-17.md) (særligt om stk. 3 og 4) - [Artikel 22 – Sagsomkostninger](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-22.md) (særligt om stk. 3 og 4) - [Artikel 23 – Sanktioner](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-23.md) (særligt om stk. 3 og 4) - [Artikel 25 – Viktimisering og beskyttelse mod mindre gunstig behandling](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-25.md) (særligt om stk. 1 og 2) - [Artikel 26 – Forhold til direktiv 2006/54/EF](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-26.md) (særligt om stk. 3 og 4) - [Artikel 28 – Ligebehandlingsorganer](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-28.md) (særligt om stk. 1 og 2) - [Artikel 30 – Kollektive forhandlinger og kollektive skridt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-30.md) (særligt om stk. 1 og 2) - [Artikel 33 – Gennemførelse](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-33.md) (særligt om stk. 3 og 4) ## EU-fortolkningskilder Ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md). - Kommissionens FAQ ([eu/faq.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/faq.md); foreløbige synspunkter, ikke bindende), spørgsmål 5, 7, 4, 6, 8, 10 og 9 - Begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 ([eu/forslag.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/forslag.md); forarbejde til direktivet), forslagets artikel 2, 6, 8, 10, 12, 14, 15, 16, 4, 17, 19, 20, 22, 23, 25 og 27 - Henstilling 2014/124/EU ([eu/henstilling.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/henstilling.md); ikke bindende), punkt 4, 9, 16, 17, 13, 14, 15 og 6 - COM(2013) 861 ([eu/com-2013-861.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2013-861.md); rapport), afsnit 4.2 og 4.3 - COM(2017) 671 ([eu/com-2017-671.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2017-671.md); rapport), afsnit 2.2 og 2.4 ## Praksis 65 afgørelser (24 danske domstole, 8 nævn og voldgift, 33 EU-Domstolen). Listen med kommentarens resuméer, koblingen til stykkerne og links til den ordrette tekst: [lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md).