# § 5 a – Høringen: høringsnotatet og høringssvarene Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md) Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-hoering.md L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026. Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit). Hører til [lov/5a.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/5a.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling) Ministeriets bemærkninger i høringsnotatet (L 68 – bilag 1) og høringsnotatets resumé af høringssvarene, ordret. Høringsparternes synspunkter er partsindlæg; ministeriets bemærkninger er ministeriets. ## Høringsnotatet, pkt. 2.2 Ministeriets svar i høringsnotatet. Definitioner og lønbegreb. Høringsnotat til L68, s. 7–9: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=7 Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a.html#hoeringsnotat-2-2 Bruges i kommentaren til § 5 a, afsnit 12 og 17. Særligt om stk. 1; også om stk. 2, 3 og 4. > Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger > Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker indledningsvist, at det følger af definitionen i direktivets artikel 3, stk. 1, at der ved lønniveau forstås den årlige bruttoløn og den tilsvarende bruttotimeløn. Denne definition er indsat i lovforslagets § 1 a, stk., 4. > Definitionen betyder, at det skal være muligt at basere beregningen af lønniveauet på den faktiske løn, der er fastsat i forhold til lønmodtageren, uanset om den fastsættes årligt, månedligt, pr. time eller på anden vis, jf. direktivets betragtning 22. Formuleringen er indsat i lovforslagets bemærkninger. > I forhold til princippet om lige løn fremgår det af lovforslagets bemærkninger og af direktivets betragtning 21, at princippet bør overholdes, for så vidt angår løn og alle andre ydelser, som lønmodtagerne modtager direkte eller indirekte i penge eller naturalier fra deres arbejdsgiver. > Jf. betragtning 21 forstås definitionen på løn i den gældende ligelønslovs § 1, stk. 3, i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis, hvorefter begrebet løn ikke kun omfatte bør løn, men også supplerende eller variable elementer til lønnen. I forbindelse med supplerende eller variable elementer bør der tages hensyn til ydelser ud over den almindelige grund- eller minimumsløn, som arbejdstageren modtager direkte eller indirekte i penge eller naturalier. Sådanne supplerende eller variable elementer kan omfatte, men er ikke begrænset til, bonusser, overtidsgodtgørelse, rejsefaciliteter, bolig- og fødevaretilskud, uddannelsesgodtgørelse, fratrædelsesgodtgørelse, lovbestemte sygedagpenge, lovbestemte godtgørelser og arbejdsmarkedspensioner. Begrebet løn bør omfatte alle lønelementer, der skal betales i henhold til lov, kollektiv overenskomst og/eller praksis i hver medlemsstat. Betragtning 21 kodificerer således gældende EU-Domstolens retspraksis, for så vidt angår begrebet løn. > Ift. spørgsmålet om fratrædelsesgodtgørelser mv. bemærker Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at visse elementer, der ellers efter EU-Domstolens praksis indgår i definitionen på lige løn, generelt ikke skal medtages i lønredegørelserne. Det drejer sig fx om engangsbeløb udbetalt i forbindelse med pension, arbejdsmarkedspensioner, fratrædelsesgodtgørelser og erstatning for skader, der ikke er direkte relateret til aflønning. Sådanne udbetalinger falder uden for formålet med lønredegørelserne. Dette har EU-Kommissionen bekræftet på en implementeringsworkshop med medlemslandene. > Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker, at direktivet ikke foreskriver brug af et bestemt lønbegreb. Det bemærkes i den forbindelse, at parternes implementeringsaftale ikke tager stilling til brugen af et bestemt lønbegreb. Samtidig fremgår det af aftalen, at DA, FH og AC er enige om, at den metodefrihed om det statistiske grundlag for at udarbejde kønsopdelt lønstatistik, der følger af den nuværende ligelønslovs bestemmelser, fortsat skal være gældende. Efter de gældende regler har en arbejdsgiver, der selv udarbejder kønsopdelt lønstatistik, metodefrihed, men skal over for virksomhedens lønmodtagere redegøre for statistikkens udformning og for det anvendte lønbegreb. > Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet kan oplyse, at Danmarks Statistik og DA vil anvende den standardberegnede timefortjeneste i de lønredegørelser, som de udarbejder for virksomhederne. En arbejdsgiver, der selv udarbejder lønredegørelsen, har metodefrihed, men arbejdsgiveren skal forud for udlevering af lønredegørelsen til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn sikre, efter høring af lønmodtagerrepræsentanterne, at oplysningerne er korrekte, og metoderne, der ligger til grund for lønredegøresen, er egnede, jf. lovforslagets § 5 e, stk. 2. I forhold til muligheden for at sammenligne arbejdsgivere på tværs af sektorer bemærker Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at arbejdsgivere får pligt til at sende hele deres lønredegørelse til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, jf. lovforslagets § 5 e. > Lønredegørelsen indeholder seks elementer, som alene angiver lønmæssige forskelle mellem alle mænd og alle kvinder på arbejdspladsen uanset deres arbejdsfunktion. Det drejer sig om: a) lønforskellen mellem kønnene b) lønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer c) medianlønforskellen mellem kønnene d) medianlønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer e) andelen af kvindelige og mandlige arbejdstagere, der modtager supplerende eller variable elementer f) andelen af kvindelige og mandlige arbejdstagere i hver lønkvartil Det er disse oplysninger, som Arbejdsmarkedets Institut skal offentliggøre, jf. lovforslagets § 7, stk. 4. Arbejdsgivere vil for disse elementer uden videre kunne anvende den lønredegørelse, som man modtager enten fra Danmarks Statistik eller fra en arbejdsgiverorganisation, og som vil være udarbejdet på baggrund af den standardberegnede timefortjeneste, jf. ovenfor. Det betyder, at de oplysninger om lønforskelle, som skal offentliggøres, vil kunne sammenlignes, hvis arbejdsgiverne gør brug af den service, som Danmarks Statistik og arbejdsgiverorganisationerne gratis vil tilbyde virksomheder i Danmark. > Denne løsning imødekommer efter Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering i vidt omfang spørgsmålet om sammenlignelighed på tværs af sektorer. Det sidste element i lønredegørelsen angiver lønforskellene mellem kønnene mellem arbejdstagere i hver kategori af arbejdstagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer. Disse lønoplysninger er specifikke for den enkelte arbejdsplads, men de oplysninger skal efter direktivet hverken offentliggøres af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn eller af arbejdsgiveren. Det har således ikke efter direktivet været hensigten, at man skulle kunne sammenligne arbejdsgivere på tværs af sektorer på dette parameter. > Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. ## Høringsnotatet, pkt. 2.7 Ministeriets svar i høringsnotatet. Lønredegørelser. Høringsnotat til L68, s. 15–16: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=15 Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a.html#hoeringsnotat-2-7 Bruges i kommentaren til § 5 a, afsnit 11 og 17. Særligt om stk. 1; også om stk. 2, 3 og 4. > Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger > Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker generelt for så vidt angår de nye lønredegørelser, at afgrænsningen af virksomheder vil blive foretaget på samme måde som efter de gældende regler om kønsopdelt lønstatistik, som er baseret op CVR-registret. I CVR-registret tildeles juridiske enheder (fx en juridisk person) et 8-cifret CVR-nummer, der er unikt for den enkelte virksomhed. CVR-nummeret kan anvendes til at afklare, hvilke enheder der er omfattet af lovens arbejdsgiver- og virksomhedsbegreb. For store koncerner, som består af flere juridiske enheder/personer, er det det enkelte selskab, dvs. den juridiske enhed, som skal beskæftige lønmodtagere svarende til 10 fuldtidsbeskæftigede, heraf mindst 3 mænd og 3 kvinder, for at blive forpligtet. Dette er blevet præciseret i lovforslagets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 5 a. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker desuden, at virksomhederne på anmodning fra Danmarks Statistik eller deres arbejdsgiverorganisation skal indberette de samme lønoplysninger, som de gør i dag, i forhold til kønsopdelt lønstatistik. Virksomhedens egne lønoplysninger vil fremover blive anvendt til lønredegørelsen i stedet for kønsopdelt lønstatistik. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets og arbejdsmarkedets parters vurdering, at denne bistand i høj grad understøtter særligt de mindre virksomheder. Danmarks Statistik (eller en arbejdsgiverorganisation) vil ligesom i dag sende de virksomheder, der er omfattet af reglerne, en anmodning om at indberette oplysninger om lønudgifter. Hvis en virksomhed har mindst 150 lønmodtagere, vil virksomheden senest den 1. september 2028 modtage en lønredegørelse for første gang på baggrund af de lønoplysninger virksomheden selv har indberettet. Har virksomheden færre end 150 lønmodtagere vil virksomheden senest den 1. september 2031 modtage en lønredegørelse for første gang på baggrund af de lønoplysninger virksomheden selv har indberettet. > Som det fremgår af lovforslaget og af lovforslagets bemærkninger, er det arbejdsgivers ansvar at udarbejde lønredegørelsen (§ 5 a). For at understøtte virksomhedernes arbejde får virksomheden mulighed for at gøre brug af den gratis service, som Danmarks Statistik og nogle arbejdsgiverforeninger tilbyder i form af udarbejdede lønredegørelser (§ 5 b). > Det er dog arbejdsgivers ansvar at påse, at den lønredegørelse, som modtages fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverforening, giver et retvisende billede af virksomhedens kategorier af lønmodtagere. Gør den ikke det, skal arbejdsgiver selv udarbejde lønredegørelsen (§ 5 d, stk. 1, nr. 4). Det bemærkes i den forbindelse, at virksomheder med færre end 250 ansatte kun har en lønredegørelsesforpligtelse hvert tredje år, og at forpligtelsen for virksomheder med færre end 150 ansatte først indtræder i 2031. Lovforslaget er præciseret, så det fremgår, at lønredegørelsen udarbejdes på baggrund af antallet af lønmodtagere i det foregående kalenderår. For så vidt DIS-området henvises til Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger til pkt. 3.4. > Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har noteret sig synspunkterne, som ikke har givet anledning til ændringer i lovforslaget. ## Høringsnotatet, pkt. 2.7.1 Ministeriets svar i høringsnotatet. Størrelsen på omfattede virksomheder. Høringsnotat til L68, s. 17: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=17 Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a.html#hoeringsnotat-2-7-1 > Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger > Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har noteret synspunkterne og bemærker, at forslaget om at lade visse virksomheder med mellem 50-99 ansatte omfatte af reglerne om lønredegørelser følger anbefalingen i arbejdsmarkedets parters implementeringsaftale. Parternes anbefaling er udtryk for en samlet løsning, der tager højde for de gældende regler om kønsopdelt lønstatistik, der omfatter virksomheder med mindst 35 lønmodtagere og mindst 10 af hvert køn med samme arbejdsfunktion, og som med dette lovforslag foreslås ophævet, og løngennemsigtighedsdirektivet krav. Parterne vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at beholde de eksisterende regler om kønsopdelt lønstatistik og lade direktivets regler om udarbejdelse af lønredegørelser gælde parallelt. > Særligt ift. virksomheder inden for brancherne landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri, som i dag er fritaget fra reglerne om kønsopdelt lønstatistik, bemærkes, at det fremgår af lovforslaget, at disse fremover bliver omfattet af reglerne om lønredegørelser, hvis virksomheden har mindst 100 ansatte. Begrundelsen er, at direktivets artikel 9 giver dog ikke mulighed for at undtage særlige brancher fra pligten til at udarbejde lønredegørelser, og derfor vil virksomheder inden for disse brancher – hvis de beskæftiger mindst 100 lønmodtagere – fremover skulle udarbejde lønredegørelser. Lovforslagets bemærkninger er præciseret. ## Høringsnotatet, pkt. 2.8 Ministeriets svar i høringsnotatet. DISCO-koder. Høringsnotat til L68, s. 18–19: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=18 Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a.html#hoeringsnotat-2-8 Bruges i kommentaren til § 5 a, afsnit 2, 6 og 17. Særligt om stk. 1; også om stk. 2, 3 og 4. > Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger > Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har noteret sig synspunkterne og bemærker, at det fremgår af lovforslaget bemærkninger, at Danmarks Statistik udarbejder lønredegørelser på baggrund af DISCO-koder, som er et klassifikationssystem, der gør det muligt at sammenligne personer med samme arbejdsfunktion. Kategorisering af lønmodtagere efter løngennemsigtighedsdirektivet er imidlertid ikke begrænset til lønmodtagere, der udfører samme arbejdsfunktion, men omfatter også lønmodtagere, der udfører arbejde af samme værdi. Af samme grund fremgår det af lovforslagets bemærkninger, at det er arbejdsgivers ansvar at påse, at den lønredegørelse, som modtages fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverforening, giver et retvisende billede af virksomhedens kategorier af lønmodtagere. Gør den ikke det, skal arbejdsgiver selv udarbejde lønredegørelsen. > Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet henviser således til, at det af lovbemærkningerne fremgår, at kategorisering af lønmodtagere efter løngennemsigtighedsdirektivet ikke er begrænset til lønmodtagere, der udfører samme arbejdsfunktion, men omfatter også lønmodtagere, der udfører arbejde af samme værdi. Kategoriseringen af lønmodtagere kan således i praksis være specifik for en given virksomhed, og en kategorisering på baggrund af DISCO-koder vil derfor ikke nødvendigvis være tilstrækkelig. Det vil derfor være nødvendigt for arbejdsgiveren at overveje, om den lønredegørelse, som er modtaget fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, er retvisende i forhold til arbejdsgivers egen kategorisering af sine lønmodtagere ud fra hvem, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. > I tilfælde, hvor arbejdsgiveren vurderer, at DISCO-koderne ikke giver en retvisende kategorisering af lønmodtagerne, må arbejdsgiveren selv tilvejebringe grundlaget for lønredegørelsen eller et supplement til den modtagne lønredegørelse. Arbejdsgiveren har metodefrihed ved udarbejdelsen af kategoriseringen af sine lønmodtagere. > Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. ## Høringsnotatet, afsnit 2.2: Definitioner og lønbegreb (§ 1 a) – resumé af høringssvarene Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 6–9: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=6 > ATP, F&P Arbejdsgiver, Danske Advokater, Finans Danmark og Nordic Reward Partners ApS efterlyser en klar definition af ”løn”. F&P og Finans Danmark fremhæver, at lønbegrebet bør afgrænses mere entydigt, herunder i forhold til fratrædelsesgodtgørelser, arbejdsmarkedspensioner og naturalier. ATP peger desuden på behovet for præcisering af håndteringen af elementer som overtid, fritvalg og afspadsering. Nordic Reward Partners ApS peger på, at det kan overvejes at afgrænse visse lønelementer i relation til skattemæssige personalegoder for at sikre større ensartethed. Derudover efterlyses en nærmere regulering af værdiansættelsen af aktieordninger. Danske Advokater fremhæver, at det bør præciseres, hvordan lønbegrebet anvendes i praksis, herunder hvordan bonusordninger, aktieprogrammer og andre incitamentsordninger indgår i opgørelsen. > > Nordic Reward Partners ApS peger på, at anvendelsen af bruttotimeløn kan være problematisk, da opgørelsen ikke nødvendigvis er kønsneutral og kan påvirkes af forskelle i fraværsmønstre, herunder barsel. > > Finans Danmark bemærker, at det er uklart, hvad der menes med bruttoårsløn, som ikke er et lønbegreb, der anvendes i dag. Hvis årslønnen forstås som den faktisk udbetalte årlige løn – dvs. summen af de løbende lønudbetalinger – vil den være direkte påvirket af både ansættelsesomfang og ansættelsesperiode. Hvis årslønnen i stedet skal opregnes til en fuldtidsårsnorm, vil eventuelle forskelle i timeløn og årsløn være parallelle, og årslønnen tilfører derfor ikke ny information. > > Lederne finder, at det er afgørende, at virksomhederne gives en betydelig metodefrihed i fastlæggelsen af lønmodtagerkategorier, så de kan afspejle den konkrete organisationsstruktur og arbejdsdeling i virksomheden. Dette vil understøtte, at reglerne kan anvendes i praksis på en måde, der både fremmer løngennemsigtighed og samtidig respekterer ledelsesretten. > > DM, TL, IDA, Djøf og FH fremhæver, at lønbegrebet bør være ensartet og kønsneutralt, at der skal være gennemsigtighed i de anvendte metoder, og at metodefrihed ikke må føre til mulighed for at omgå reglerne. Samtidig peges der på, at offentliggørelsen af lønoplysninger skal gøre det muligt at sammenligne arbejdsgivere på tværs af sektorer. Organisationerne bemærker, at opgørelser baseret på løn pr. præsteret time ikke er et egnet kønsneutralt lønbegreb, da det kan påvirkes af forskelle i fravær, herunder barsel, og dermed give misvisende resultater, og anbefaler i stedet anvendelse af standardiserede og sammenlignelige lønbegreber. Djøf og DM understreger endvidere behovet for klare krav til opgørelsesmetoder for at sikre ensartethed på tværs af virksomheder. > > IMR og KVINFO henviser til definitionen af intersektionel forskelsbehandling og bemærker, at direktivet forudsætter, at der i sager om lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn skal kunne tages hensyn til, at forskelsbehandlingen samtidig hænger sammen med andre, beskyttede grunde, fx religion, handicap eller etnicitet. IMR og KVINFO anbefaler, at Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet indfører bestemmelser i den øvrige ligebehandlingslovgivning, som forbyder intersektionel forskelsbehandling. > > Ligebehandlingsnævnet bemærker, at lovforslaget indeholder en række nye definitioner (fx lønniveau, medianløn, løn-kvartiler mv.). Det foreslås overvejet, om definitionerne bør samles i en selvstændig bestemmelse frem for at blive indsat som led i § 1 a. > Høringssvarene om emnet: [ATP, s. 1–3](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=1); [Finans Danmark, s. 14–15](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=14); [F&P Arbejdsgiver, s. 19–20](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=19); [Djøf, s. 49–50](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=49); [Teknisk Landsforbund, s. 61–62](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=61); [IDA, s. 56](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=56); [FH, s. 53](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=53); [Institut for Menneskerettigheder, s. 68–69](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=68); [Danske Advokater, s. 75](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=75); [Ligebehandlingsnævnet, s. 93–94](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=93); [Nordic Reward Partners, s. 112–113](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=112); [KVINFO, s. 125–126](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=125); [DM, s. 44](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=44); [Lederne, s. 36](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=36) ## Høringsnotatet, afsnit 2.7: Lønredegørelser (§§ 5 a–5 e) – resumé af høringssvarene Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 14–16: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=14 > F&P Arbejdsgiver, Danske Rederier og KA finder reglerne komplekse og administrative byrdefulde. F&P anfører, at ordningen i praksis kan medføre behov for flere parallelle lønredegørelser, hvilket vurderes at være uhensigtsmæssigt og ikke i overensstemmelse med intentionen om at begrænse administrative byrder. F&P anser det for problematisk, at der ikke er en nedre grænse for antallet af medarbejdere af hvert køn i en kategori. > > Finans Danmark foreslår, at det præciseres, at der er mulighed for at udarbejde lønredegørelser for enkelte juridiske enheder, hele koncerner eller for dele heraf. Finans Danmark opfordrer desuden til, at sammenhængen mellem forpligtelserne i § 5 a og § 5 b tydeliggøres. > > Danske Advokater peger på behovet for klarhed om, hvordan antallet af ansatte opgøres i relation til lønredegørelser, herunder om opgørelsen skal ske på baggrund af kalenderår, regnskabsår eller gennemsnit. > > Lederne finder det hensigtsmæssigt, at der i lovforslaget lægges op til, at lønredegørelser i vidt omfang kan baseres på eksisterende data. Det er imidlertid vigtigt, at kravene til opgørelser og kategorisering af medarbejdere efter§ 5 a, stk. 1, udformes fleksibelt, så virksomhederne har mulighed for at tilpasse kategorierne til deres konkrete organisationsstruktur med respekt af ledelsesretten. > > F&P bemærker, at det ikke i § 5 c om frister for Danmarks Statistiks fremsendelse af lønredegørelser er angivet, hvorledes medarbejderantallet skal opgøres, herunder om optællingen foretages af Danmarks Statistik eller af arbejdsgiveren. > > Danske Advokater finder ikke, at lovforslaget opfylder direktivets krav til medlemsstaterne om at yde støtte til mindre arbejdsgivere i form af teknisk bistand og uddannelse. > > Danske Rederier bemærker, at DIS-området ikke indberetter til Danmarks Statistik og derfor ikke får automatiske lønredegørelser. > > TL fremhæver, at det er afgørende, at lønredegørelser kan sammenlignes på tværs af arbejdsgivere, sektorer og regioner, hvilket forudsætter anvendelse af ensartede lønbegreber og metoder. TL anfører, at metodefrihed ikke må føre til forskellige opgørelsesmetoder, der underminerer sammenligneligheden. > > Kvindeøkonomien og Dansk Kvindesamfund bemærker, at anvendelsen af data fra Danmarks Statistik kan bidrage til at reducere administrative byrder og sikre et mere ensartet datagrundlag. > > Det Faglige Hus bemærker, at der – i lighed med tidligere regler – bør fastsættes en minimumsgrænse for antal personer af hvert køn i en medarbejdergruppe for at undgå, at enkeltpersoners løn kan identificeres. > > ReFeministerne fremhæver, at lovforslagets gennemsigtighedsforpligtelser i vidt omfang er afgrænset til den enkelte virksomhed, og at der ikke etableres et systematisk grundlag for sammenligninger på tværs af virksomheder, brancher eller sektorer. > Høringssvarene om emnet: [ATP, s. 3–4](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=3); [Finans Danmark, s. 16–17](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=16); [F&P Arbejdsgiver, s. 24–27](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=24); [Danske Rederier, s. 10](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=10); [Det Faglige Hus, s. 46](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=46); [Danske Advokater, s. 74–77](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=74); [Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien, s. 79–80](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=79); [ReFeministerne, s. 89–90](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=89); [KA, s. 30](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=30); [Lederne, s. 37](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=37); [Teknisk Landsforbund, s. 60–62](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=60) ## Høringsnotatet, afsnit 2.7.1: Størrelsen på omfattede virksomheder – resumé af høringssvarene Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 16–17: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=16 > F&P, KA og SMVdanmark finder, at rapporteringspligten for virksomheder med 50–99 ansatte udgør en overimplementering af direktivet. > > Kvinderådet bemærker, at lovforslagets anvendelsesområde primært omfatter virksomheder med mindst 100 ansatte, hvilket begrænser reglernes rækkevidde. Kvinderådet fremhæver i den forbindelse, at en væsentlig del af arbejdsstyrken er ansat i mindre virksomheder, og at dette kan have betydning for lovens samlede effekt i forhold til at reducere lønforskelle. > > IDA finder det uhensigtsmæssigt, at virksomheder med 50–99 ansatte ikke omfattes af de samme forpligtelser som større virksomheder. IDA anfører, at det danske arbejdsmarked i høj grad består af små og mellemstore virksomheder, og at en bredere anvendelse af reglerne vil kunne styrke den samlede effekt af direktivet. IDA opfordrer derfor til, at flere virksomheder omfattes af krav om lønredegørelser. > > Dansk Kvindesamfund, Kvindeøkonomien og KVINFO anbefaler, at tærsklerne for lønredegørelser sænkes, herunder kravet om et minimum antal lønmodtagere af hvert køn, således at flere virksomheder omfattes. Organisationerne peger endvidere på, at lønredegørelser bør udarbejdes årligt frem for hvert tredje år for at sikre en mere løbende overvågning af lønforskelle. > > DM og Djøf anfører, at tærsklen på 100 ansatte for anvendelse af reglerne bør sænkes for at omfatte flere virksomheder og dermed styrke gennemsigtigheden. > > IMR og KVINFO bemærker, at reglerne for virksomheder i brancherne landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri fremstår uklare i lovudkastet og anbefaler, at lovforslaget tydeliggøres på dette punkt. > > LOPI anfører, at udvidelsen af lønredegørelsespligten til virksomheder med 50–99 ansatte udgør en overimplementering af direktivet, og at en sådan pligt bør afgrænses til virksomheder med mindst 100 ansatte i overensstemmelse med direktivets minimumskrav. LOPI peger i den forbindelse på, at den foreslåede udvidelse ikke står mål med formålet og kan indebære betydelige administrative byrder for mindre virksomheder. > > IRES bemærker, at udvidelsen af lønredegørelsespligten til virksomheder med 50-99 ansatte udgør en udnyttelse af en option i direktivet og ikke et krav. IRES anbefaler, at lønredegørelsespligten som udgangspunkt afgrænses til virksomheder med mindst 100 ansatte i overensstemmelse med direktivets minimumskrav. > > Nordic Reward Partners ApS opfordrer til, at virksomheder med 50-99 ansatte undtages fra reglerne om lønredegørelser indtil det nye ISCO-klassifikationssystem kendes i 2023 og kun, hvis der er sket markante forbedringer. > Høringssvarene om emnet: [Finans Danmark, s. 16](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=16); [F&P Arbejdsgiver, s. 26](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=26); [KA, s. 30](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=30); [SMVdanmark, s. 32](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=32); [DM, s. 43](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=43); [Djøf, s. 51](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=51); [IDA, s. 57](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=57); [Institut for Menneskerettigheder, s. 69–70](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=69); [Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien, s. 79–80](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=79); [Kvinderådet, s. 84–85](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=84); [Lokale Pengeinstitutter, s. 100](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=100); [Institut for Reguleringsstudier, s. 102–105](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=102); [Nordic Reward Partners, s. 115–116](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=115); [KVINFO, s. 121–122](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=121) ## Høringsnotatet, afsnit 2.8: DISCO-koder – resumé af høringssvarene Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 17–19: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=17 > IDA og Mødrehjælpen peger på, at DISCO-klassifikationen som udgangspunkt kan være for grovmasket og bør suppleres med mere nuancerede og objektive kriterier for at sikre en retvisende vurdering af arbejde af samme værdi. Mødrehjælpen foreslår derfor mulighed for at anvende virksomhedsdefinerede jobkategorier, når disse er sagligt begrundede. > > F&P Arbejdsgiver og ATP bemærker, at DISCO-kodernes kategorier ofte ikke vil afspejle lønmodtagere, der findes på virksomheden, hvorfor hovedparten af virksomheder selv vil skulle udarbejde en lønredegørelse efter § 5a samtidig med, at der indrapporteres til Danmarks Statistik/F&P, hvis ikke denne indrapporteringsmetode ændres. > > Finans Danmark bemærker, at det kan være vanskeligt generelt at konkludere, at DISCO-koderne ikke kan anvendes som grundlag – særligt når det samtidigt ikke præciseres, om fagligt begrundede grupperinger af flere DISCO-koder fortsat kan benyttes. Hvis det nuværende klassifikationssystem reelt anses for utilstrækkeligt, vil virksomheder blive pålagt at udvikle og vedligeholde et nyt supplerende klassifikationssystem. Det medfører betydelige administrative byrder. > > LOPI bemærker, at det i lovudkastet anføres, at DISCO-koder ofte ikke vil være tilstrækkelige til at identificere arbejde af samme værdi, uden at det præciseres nærmere, hvornår dette er tilfældet. LOPI finder det særligt problematisk for mindre pengeinstitutter og opfordrer til, at det tydeliggøres, om og hvornår DISCO-baserede kategoriseringer eller fagligt begrundede grupperinger kan anvendes. > > IRES peger på, at det i lovforslaget ikke er tilstrækkeligt præciseret, hvornår DISCO-koder kan anvendes til at identificere arbejde af samme værdi, og hvornår de må anses for utilstrækkelige. IRES finder det væsentligt, at det tydeliggøres, om og hvordan fagligt begrundede grupperinger af medarbejdere kan anvendes i opgørelserne. > > Nordic Reward Partners ApS vurderer, at rapporteringskravene, herunder anvendelsen af DISCO-koder, kan være uhensigtsmæssige og ikke tilstrækkeligt retvisende til at understøtte sammenligninger af arbejde af samme værdi. Det anføres, at DISCO-klassifikationen i praksis kan være for grovmasket og derfor ikke egnet som grundlag for opgørelse af lønstrukturer og lønforskelle. Det foreslås derfor, at anvendelsen af klassifikationssystemer genovervejes, og at der i højere grad gives mulighed for virksomhedsspecifikke kategorier. > > ReFeministerne anfører desuden, at der ikke foreligger en national metode eller model for tværgående jobvurdering, og at fravalget af eksisterende klassifikationssystemer som DISCO ikke er ledsaget af et alternativ, der muliggør sammenlignelighed på tværs af fag. > Høringssvarene om emnet: [ATP, s. 2–3](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=2); [Finans Danmark, s. 17](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=17); [F&P Arbejdsgiver, s. 24–26](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=24); [IDA, s. 55–56](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=55); [Mødrehjælpen, s. 88](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=88); [ReFeministerne, s. 89–90](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=89); [Lokale Pengeinstitutter, s. 100](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=100); [Institut for Reguleringsstudier, s. 110–111](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=110); [Nordic Reward Partners, s. 114–116](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=114) ## Høringssvar, gengivet som spor til originalen Kort angivelse af, hvad høringssvaret handler om; ikke citater. Læs originalen via linket. - ATP: Side 1 om brutto/time, frihed/overtid og median; side 3 om fælles goder, fratrædelse og bonus. Side 2 er især kriterier/kategorisering og kontekst. Ministeriets svar afklarer ikke samtlige elementer. – Høringssvar, s. 1–3: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=1 - Finans Danmark: Side 14 om faktisk kontra opregnet årsløn; side 15 om fratrædelsesgodtgørelse og pensionsbidrag. Bidrag kontra pensionsudbetaling skal holdes adskilt. – Høringssvar, s. 14–15: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=14 - F&P Arbejdsgiver: Side 19–20 efterlyser løndefinition og anbefaler standardberegnet timefortjeneste. Påstanden om manglende eksisterende lovdefinition lægges ikke til grund. – Høringssvar, s. 19–20: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=19 - Djøf: Side 49–50 anfægter metodefrihed og foreslår ens/kønsneutralt lønbegreb. – Høringssvar, s. 49–50: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=49 - Teknisk Landsforbund: Side 61–62 anfægter metodefrihed og præsteret time med henvisning til Lønkommissionen. Lønkommissionens betænkning er ikke gennemgået her. – Høringssvar, s. 61–62: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=61 - IDA: Side 56 om kønsneutral timeløn og forskellige fraværsmønstre. – Høringssvar, s. 56: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=56 - FH: Side 53 kræver ensartet/kønsneutralt lønbegreb og kritiserer præsteret time. – Høringssvar, s. 53: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=53 - Institut for Menneskerettigheder: Side 68–69 om intersektionel definition og praksis. – Høringssvar, s. 68–69: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=68 - Danske Advokater: Side 75 sondrer løn/lønniveau og spørger om aktier/bonus/periodisering. – Høringssvar, s. 75: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=75 - Ligebehandlingsnævnet: Side 93–94 gengiver definitioner og foreslår særskilt bestemmelse. – Høringssvar, s. 93–94: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=93 - Nordic Reward Partners: Side 112–113 om goder, aktier og timeløn. – Høringssvar, s. 112–113: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=112 - KVINFO: Side 125–126 om intersektionel praksis, definition og hjemmel. Partens beskrivelse af dansk praksis er ikke efterprøvet her. – Høringssvar, s. 125–126: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=125 - DM: Ens og kønsneutralt lønbegreb – Høringssvar, s. 44: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=44 - Lederne: Metodefrihed i kategoridefinitioner – Høringssvar, s. 36: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=36 - ATP: Side 3 om parallel redegørelse, CVR, medarbejderoptælling og frist; side 4 fortsætter fristspørgsmålet. – Høringssvar, s. 3–4: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=3 - Finans Danmark: Side 16–17 om koncern/CVR, parallel rapport, frist og høring. – Høringssvar, s. 16–17: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=16 - F&P Arbejdsgiver: Side 24–27 om små grupper, tre rapportversioner, optælling, aflevering og kvalitet. – Høringssvar, s. 24–27: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=24 - Danske Rederier: Side 10 angiver DIS-undtagelse fra statistikindberetning og manglende let adgang til data. – Høringssvar, s. 10: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=10 - Det Faglige Hus: Side 46 foreslår minimum pr. køn ved rapportering. – Høringssvar, s. 46: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=46 - Danske Advokater: Side 74 om artikel 11-støtte; side 76–77 om medarbejderoptælling. – Høringssvar, s. 74–77: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=74 - Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien: Side 79–80 støtter DST-service og ønsker lavere persontærskel/årlig redegørelse. – Høringssvar, s. 79–80: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=79 - ReFeministerne: Side 89–90 kritiserer virksomhedsafgrænset datagrundlag og ønsker tværgående offentliggørelse. – Høringssvar, s. 89–90: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=89 - KA: Rapporteringskrav og byrder – Høringssvar, s. 30: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=30 - Lederne: Eksisterende løndata og fleksibel kategorisering – Høringssvar, s. 37: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=37 - Teknisk Landsforbund: Sammenlignelige rapporter, lønbegreber og metoder – Høringssvar, s. 60–62: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=60 - Finans Danmark: Side 16 nævner 100-grænsen i beskrivelsen af § 5 a, men ønsker ikke en anden virksomhedstærskel eller at pligten for 50–99 afskaffes. Svaret er kun medtaget som sammenhæng; høringsnotatets afsnit 2.7.1 refererer ikke Finans Danmark. – Høringssvar, s. 16: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=16 - F&P Arbejdsgiver: Side 26 ønsker 50–99-pligten fjernet. Betegnelsen overimplementering er partens vurdering. – Høringssvar, s. 26: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=26 - KA: Side 30 ønsker § 5 b, stk. 6, helt fjernet; direkte støtte. – Høringssvar, s. 30: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=30 - SMVdanmark: Side 32 foreslår 50–99-reglen fjernet. – Høringssvar, s. 32: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=32 - DM: Side 43 ønsker tærsklen sænket under 100. – Høringssvar, s. 43: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=43 - Djøf: Side 51 ønsker lavere tærskel end 100 ansatte. – Høringssvar, s. 51: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=51 - IDA: Side 57 ønsker 50–99 fuldt omfattet. – Høringssvar, s. 57: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=57 - Institut for Menneskerettigheder: Side 69–70 om landbrug mv., både 100+ og undtagelsen under 100. Høringsnotatet svarer især på 100+. – Høringssvar, s. 69–70: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=69 - Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien: Side 79–80 ønsker lavere minimum pr. køn og årlig rapportering. Ikke et udtrykkeligt ønske om en bestemt lavere samlet virksomhedstærskel. – Høringssvar, s. 79–80: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=79 - Kvinderådet: Side 84–85 kritiserer begrænset rækkevidde og ønsker tiltag for mindre virksomheder. Ingen specifik alternativ tærskel. – Høringssvar, s. 84–85: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=84 - Lokale Pengeinstitutter: Side 100 ønsker 100-grænse og drøfter ophævelse af gammel 35-grænse. Artikel 27 ikke afklaret. – Høringssvar, s. 100: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=100 - Institut for Reguleringsstudier: Side 102–103 ønsker minimum og begrundelse for optioner; side 105 ønsker fritagelser for 50–99 og fastholdt ti-personersgrænse. Nuancerne på side 105 bør ikke reduceres til et enkelt ensartet alternativ. – Høringssvar, s. 102–105: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=102 - Nordic Reward Partners: Side 115–116 ønsker 50–99 fritaget indtil en eventuel brugbar ISCO-revision, som forventes i 2030. Høringsnotatet s. 17 angiver 2023, som ikke stemmer med svaret. – Høringssvar, s. 115–116: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=115 - KVINFO: Side 121–122 ønsker lavere antal pr. køn, årlig rapportering og en begrundelse for landbrugsundtagelsen under 100. Høringsnotatet s. 17 grupperer KVINFO med Institut for Menneskerettigheder om uklarhed for brancherne uden denne sondring; uklarheden for 100+ er udfoldet hos instituttet, side 69–70, ikke i KVINFOs svar. – Høringssvar, s. 121–122: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=121 - ATP: Side 2 begynder og side 3 udfolder problemet med DISCO og virksomhedens kategorier. – Høringssvar, s. 2–3: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=2 - Finans Danmark: Side 17 spørger direkte til DISCO og fagligt begrundede grupperinger. – Høringssvar, s. 17: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=17 - F&P Arbejdsgiver: Side 24–25 om uegnet DISCO-rapport og flere versioner; side 26 især videreførelse/andre rapportkrav. – Høringssvar, s. 24–26: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=24 - IDA: Side 55–56 om for grov DISCO-kategorisering, erfaring, ansvar og nuancering. Personlige meritter må ikke uden særskilt vurdering omdannes til jobværdi. – Høringssvar, s. 55–56: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=55 - Mødrehjælpen: Side 88 kritiserer DISCO og ønsker virksomhedskategorier. – Høringssvar, s. 88: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=88 - ReFeministerne: Side 89–90 kritiserer fravalg af DISCO uden alternativ og foreslår model. Udsagnet om at DISCO er fjernet er partens karakteristik. – Høringssvar, s. 89–90: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=89 - Lokale Pengeinstitutter: Side 100 efterlyser hvornår DISCO eller faglige grupperinger er tilstrækkelige. – Høringssvar, s. 100: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=100 - Institut for Reguleringsstudier: Side 110–111 bruger DISCO-6-data og argumenterer om variation og præcis kategorisering. Et direkte ønske om afklaring af fagligt begrundede grupperinger, som høringsnotatet s. 18 tilskriver instituttet, er ikke fundet på side 102–111. Svaret er kun medtaget som sammenhæng. – Høringssvar, s. 110–111: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=110 - Nordic Reward Partners: Side 114–116 kritiserer DISCO/ISCO og påstår praktiske fejl. Partens eksempler på klassifikation og deres virkning er ikke efterprøvet her. – Høringssvar, s. 114–116: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=114