# § 2 – Efterbetaling og godtgørelse Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md) Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2.md L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026. Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit). Lov om lige løn til mænd og kvinder § 2. Ændret ved L68 § 1, nr. 8. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov. Side: lov/2.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling) Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm. I dag: § 2 gælder i den hidtidige affattelse (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019). L68 § 1, nr. 8, ændrer den. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1). ## Indhold - Kildekort - Lovtekst - Ændringer ved L68 - Kommentar, afsnit 1–54: Reglen kort (1–2); Direktiv og ændring (3–5); Betingelser, stk. for stk. (6–9); Fortolkningsspørgsmål (10–12); Praksis (13–46); Samspil (47–48); Praktisk betydning (49–50); Kilder (51); Implementeringsaftalen og 1. behandling (52–54) - Direktiv (EU) 2023/970 - EU-fortolkningskilder - Praksis ## Kildekort Alt, hvad siden har om § 2, og hvor det står. Denne fil har lovteksten og kommentaren; de ordrette kilder står i filerne nedenfor. - **Lovtekst** og **ændringerne ved L68**: i denne fil. Kilde: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/206381#page=2 - **Lovforslaget L68, nummer for nummer** (ændringsinstruktionen, gældende og forventet tekst, de specielle bemærkninger i fuld længde og høringsnotatets afsnit): [L68 § 1, nr. 8](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-8.md). - **Kommentar**: 54 nummererede afsnit, i denne fil. - **Lovforslagets bemærkninger, ordret** (de uddrag, kommentaren bygger på): 2 uddrag: [lov/2-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-forarbejder.md). - **Høringen**: 2 uddrag af ministeriets bemærkninger i høringsnotatet, høringsnotatets resumé af høringssvarene, afsnit 2.11 og 3.5, med links til de enkelte høringssvar og 8 høringssvar gengivet som spor: [lov/2-hoering.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-hoering.md). - **Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)**: arbejdsmarkedets parters forslag, ordret, for 6 rækker i aftalen (art. 3, stk. 2, litra e, og stk. 3, art. 9, stk. 2–5, art. 16, stk. 1–2, art. 16, stk. 3, art. 16, stk. 4 og art. 23, stk. 1), med kommentarens note om, hvordan L 68 forholder sig til forslaget: [lov/2-aftale.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-aftale.md). - **Direktiv (EU) 2023/970**: 12 artikler; listen står nederst i denne fil. Artikelfilerne i direktiv/ har ordlyden, betragtningerne og EU-fortolkningskilderne ordret. - **EU-fortolkning**: Kommissionens FAQ (2 spørgsmål), begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 (10 artikler), henstilling 2014/124/EU (2 punkter) og Kommissionens rapporter (1 afsnit). De står ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/, og listen nederst i denne fil viser, hvilke det er. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md). - **Praksis**: 42 afgørelser (10 danske domstole, 6 nævn og voldgift, 26 EU-Domstolen) med kommentarens resumé og koblingen til stykkerne: [lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md). Afgørelserne ordret: praksis/. - **Praksis efter emne**: [Efterbetaling, godtgørelse og sanktioner](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-godtgoerelse.md) (8) ### Pr. stykke - **§ 2, stk. 1**: kommentaren, afsnit 1, 3–6 og 9–52; direktivet, art. 1, 19, 21, 32 og 37; 15 afgørelser særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 16, stk. 1–2. - **§ 2, stk. 2**: kommentaren, afsnit 1–5, 7–15, 26–28, 32–37 og 41–54; 1 ordret uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 6, 14, 16, 17, 18, 23 og 26; 2 afgørelser særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 2, litra e, og stk. 3, art. 9, stk. 2–5, art. 16, stk. 1–2, art. 16, stk. 3, art. 16, stk. 4 og art. 23, stk. 1; L68 § 1, nr. 8. ## Lovtekst **§ 2.** En lønmodtager, hvis løn i strid med § 1 er lavere end andres, har krav på forskellen. *Stk. 2.* En lønmodtager, hvis rettigheder er krænket som følge af lønmæssig forskelsbehandling på grundlag af køn, kan tilkendes en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt, herunder arbejdsgivers manglende overholdelse af forpligtelserne i §§ 1 c-1 d, § 1 e, stk. 2 og 3, §§ 5 a, 5 b, 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f. Kilde til lovteksten: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/206381#page=2 ## Ændringer ved L68 ### § 2, stk. 2 (ændret tekst) Gældende tekst: Stk. 2. En lønmodtager, hvis rettigheder er krænket som følge af lønmæssig forskelsbehandling på grundlag af køn, kan tilkendes en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. Forventet tekst: Stk. 2. En lønmodtager, hvis rettigheder er krænket som følge af lønmæssig forskelsbehandling på grundlag af køn, kan tilkendes en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt, herunder arbejdsgivers manglende overholdelse af forpligtelserne i §§ 1 c-1 d, § 1 e, stk. 2 og 3, §§ 5 a, 5 b, 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f. ## Kommentar Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 2, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering. ### Reglen kort **[1]** Ved ulovlig kønsbestemt underbetaling skal arbejdsgiveren betale lønforskellen. Lønmodtageren kan desuden få en godtgørelse for krænkelsen. De to krav har forskelligt sigte: Efterbetalingen retter den økonomiske lønforskel, mens godtgørelsen kompenserer for krænkelsen. En korrekt lønredegørelse fritager ikke for disse krav, hvis den konkrete aflønning strider mod § 1. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 1; § 2, stk. 1; § 2, stk. 2.* **[2]** L68 gør manglende løngennemsigtighed til et udtrykkeligt moment ved udmålingen af godtgørelsen. For § 2, stk. 2, skal der fortsat være lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. Et isoleret brud på en oplysningspligt skal derfor vurderes efter den særskilte hjemmel, navnlig § 3, stk. 5, eller bødebestemmelsen i § 6 b. *Om stk. 2. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 8; § 3, stk. 5; § 6 b.* ### Direktiv og ændring **[3]** L68 § 1, nr. 8, udvider den eksisterende udmålingsregel i stk. 2; retten til forskelsbeløbet i stk. 1 videreføres. Kommentaren behandler denne foreslåede udformning. De nye udmålingsmomenter skal tidsmæssigt knyttes til de pligter og ikrafttrædelsesregler, som faktisk kommer til at gælde. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 8; § 2, stk. 2.* **[4]** Artikel 16 i direktiv 2023/970 kræver fuld kompensation ved skade som følge af tilsidesættelse af rettigheder eller forpligtelser vedrørende ligeløn. Den omfatter fuld efterbetaling med bonus og naturalydelser, tabte indtægter, ikkeøkonomisk skade, skade forårsaget af andre relevante faktorer, herunder eventuel intersektionel forskelsbehandling, og renter og må ikke begrænses ved et på forhånd fastsat maksimum. Det er et krav til medlemsstatens samlede retsbeskyttelse. Det erstatter ikke behovet for at identificere den danske hjemmel og dokumentere den enkelte tabspost. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd. Kilder: art. 16; betragtning 50.* **[5]** Ministeriet knytter den ændrede § 2, stk. 2, til artikel 23 om sanktioner. Kompensationskravet i artikel 16 og sanktionskravet i artikel 23 skal læses sammen, men har forskellige funktioner. En bøde til staten opfylder ikke i sig selv lønmodtagerens krav på betaling eller kompensation. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 8; art. 16; art. 23; § 6 b.* ### Betingelser, stk. for stk. **[6]** Stk. 1 forudsætter en lønforskel, som er i strid med § 1. Sammenligningen og arbejdets værdi skal derfor fastlægges før beløbet: Hvilke lønelementer er ulige, hvem eller hvilket sammenligningsgrundlag belyser forskellen, og for hvilken periode? Lønbegrebet omfatter mere end grundløn. Kravet skal opgøres med de relevante tillæg, pensioner og øvrige lønydelser, i det omfang de indgår i den ulovlige forskel. *Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 1; § 1 a, stk. 3; art. 19.* **[7]** Stk. 2 kræver en krænkelse som følge af lønmæssig kønsdiskrimination. Godtgørelsen fastsættes konkret efter ansættelsestiden og sagens øvrige omstændigheder. Bestemmelsen opstiller hverken en månedsats eller et maksimum. Efterbetaling gør ikke uden videre et særskilt godtgørelseskrav overflødigt. *Om stk. 2. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 2, stk. 2.* **[8]** Den foreslåede opregning omfatter §§ 1 c–1 d, § 1 e, stk. 2 og 3, §§ 5 a, 5 b og 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, samt § 5 f. Når et sådant brud er påvist i en sag med kønsbestemt lønforskelsbehandling, skal det indgå i den konkrete udmåling. Ordene om sagens omstændigheder i øvrigt viser, at opregningen angiver særlige momenter, ikke en udtømmende liste over alt, der kan belyse krænkelsens alvor. *Om stk. 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 8; § 2, stk. 2.* **[9]** Ligebehandlingsnævnet kan efter ministeriets svar inddrage formelle pligtbrud ved godtgørelsen i en sag, hvor der er lønmæssig kønsdiskrimination. Ministeriet fastholder derimod, at nævnet ikke får kompetence til selvstændige klager alene over manglende overholdelse af formelle pligter. Sådanne krav henvises til det fagretlige system eller de almindelige domstole efter det relevante kompetencegrundlag. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: forarbejder. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.11; høringsnotatet, pkt. 3.5; § 3, stk. 5; § 4; § 6, stk. 1.* ### Fortolkningsspørgsmål **[10]** Et statistisk løngab er ikke i sig selv det forskelsbeløb, som den enkelte har krav på efter stk. 1. Et gennemsnit kan være et bevis, men den konkrete opgørelse kræver sammenhæng med lønmodtagerens arbejde, lønvilkår og tab. Omvendt er der ikke en nedre femprocentsgrænse for at kræve ligeløn; denne procent har en anden funktion i reglerne om fælles lønvurdering. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 1; § 5 f; § 6; art. 19.* **[11]** Tabte indtægter, renter og ikkeøkonomisk skade skal behandles som særskilte spørgsmål i opgørelsen. Artikel 16 kræver fuld kompensation, men den foreslåede § 2 opregner ikke selv alle direktivets tabsposter. Rådgiveren bør derfor angive hjemmel, årsagssammenhæng og beregning for hvert krav frem for at forudsætte, at en almindelig godtgørelse automatisk dækker det hele. Samme tab må heller ikke medregnes to gange. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: art. 16; § 2, stk. 1; § 2, stk. 2.* **[12]** Et brud kan både påvirke bevisbyrden efter § 6, stk. 3, og godtgørelsens størrelse efter § 2, stk. 2. Det er to forskellige trin. Den ændrede bevisbyrde afgør, hvem der skal afkræfte diskriminationen; udmålingsmomentet får betydning, når krænkelsen er fastslået. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 8; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 14; § 6, stk. 3.* ### Praksis **[13]** Marshall II, C-271/91, krævede ved den valgte økonomiske reaktion på diskriminerende afskedigelse en kompensation, som dækkede det faktisk lidte tab. Et lovbestemt loft kunne ikke afskære fuld erstatning, og renter kunne være nødvendige for at kompensere tidsforløbet. Sagen vedrørte en offentlig arbejdsgiver og det daværende direktivgrundlag; den fastsætter ingen dansk godtgørelsestakst. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis. Kilder: Marshall II; art. 16.* **[14]** Arjona Camacho, C-407/14, skelner mellem fuld kompensation og en yderligere betaling med karakter af straf. Kravet om effektiv og afskrækkende kompensation i direktiv 2006/54 artikel 18 krævede ikke i sig selv strafpræget erstatning ud over fuld genopretning. Dommen taler derfor imod at beregne et automatisk pønalt tillæg alene ud fra ordet afskrækkende. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis. Kilder: Arjona Camacho.* **[15]** Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 30. april 2014, j.nr. 2013-6810-17150, illustrerer de to betalingsspor. En medarbejder, som under barsel var blevet holdt uden for lønforhandling, fik efterbetaling for tre løntrin og en særskilt godtgørelse. Den konkrete godtgørelse er hverken en standardsats eller et maksimum for sager efter den foreslåede lov. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2013-6810-17150.* **[16]** En medarbejder gik glip af lønforhøjelse efter manglende lønsamtale under barsels- og forældreorlov. Højesteret fandt en ikke-afkræftet formodning om forskelsbehandling og tilkendte efterregulering. Hendes senere mails var krav om lige løn; da hun blev afskediget samme måned, skulle arbejdsgiveren bevise, at afskedigelsen var uafhængig af kravet. Det lykkedes ikke. Dommen indeholder således både en materiel lønkrænkelse og en selvstændig krænkelse af beskyttelsen mod afskedigelse. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.* **[17]** For § 1 og § 1 a viser dommen, at en konkret lønforringelse på grund af barsels- eller forældreorlov ikke afværges alene ved at pege på, at medarbejderens samlede løn eventuelt ikke er lavere end mændenes. Det afgørende var årsagen til den manglende forhøjelse. Retten kalder det direkte eller indirekte forskelsbehandling; afgørelsen bør derfor ikke bruges som belæg for en mere entydig kategorisering, end retten selv foretog. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.* **[18]** Retsfølgerne skal holdes adskilt: 4.200 kr. i efterbetaling og 525 kr. i feriepenge, 10.000 kr. efter ligebehandlingsloven for den manglende samtale og 136.358,40 kr. efter ligelønsloven for afskedigelsen. Efter fradrag af det betalte var restbeløbet 106.993,80 kr. med renter. Arbejdstageren blev også frifundet for arbejdsgiverens tilbagebetalingskrav. Efterbetaling er dermed ikke nødvendigvis den eneste reaktion, men dommen fastsætter ikke en universel sats for de forskellige godtgørelser. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.* **[19]** Ved anvendelse af § 3 skal selve henvendelsen og afskedigelsens tidsforløb dokumenteres. Dommen viser, at en medarbejders egen beskrivelse af et orlovsbetinget lønproblem kan være et ligelønskrav uden en teknisk lovhenvisning. Den almindelige bevisregel om lønkrænkelsen og den særlige regel om efterfølgende afskedigelse har forskellige udgangspunkter. Dommen anvender den daværende lov og nummerering. Den giver ikke alle ansatte krav på en årlig lønforhøjelse og fastsætter ikke en generel godtgørelsestakst. Ligebehandlingslovens samtalegodtgørelse, lønefterbetalingen og ligelønslovens afskedigelsesgodtgørelse har særskilte grundlag. Højesteret bruger selv formuleringen direkte eller indirekte; resuméet vælger ikke kunstigt én kategori. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.* **[20]** Højesterets flertal fandt, at en kvindelig kundekonsulent havde krav på 674.637 kr. i lønforskel. Arbejdsgiveren havde accepteret bevisbyrden, men dokumenterede ikke tilstrækkeligt, at de mandlige kollegers højere løn var sagligt begrundet. Tre dommere gav medhold; to ville frifinde på grund af den oprindelige rekruttering af særlige kompetencer. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 471/2006.* **[21]** Erfaring, kvalifikationer og tidligere løn kan ikke behandles som selvforklarende etiketter. Flertallet krævede sammenhæng mellem den påberåbte baggrund og arbejdet på det relevante tidspunkt. Fraværet af en skriftlig lønpolitik og dokumentation for konkrete kriterier skærpede kravene til arbejdsgiverens bevis. Det er et praktisk argument for at kunne forklare den enkelte lønforskel med dokumenterede, relevante forhold; dommen opstiller ikke i sig selv alle de nye krav til lønstrukturer. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 471/2006.* **[22]** Kravet ophørte ikke automatisk, fordi sammenligningspersonerne senere fratrådte. Efterbetalingen blev knyttet til den fortsatte krænkelse og lønkravenes forfald. Mindretallet viser samtidig, at rækkevidden af en oprindeligt saglig lønforskel var omtvistet: dommen er ikke et ubetinget forbud mod lønbevaring. Konkret bevisbedømmelse, ikke et generelt forbud mod lønbevaring eller forskelle begrundet i relevant erfaring. Manglende skriftlighed var ikke alene afgørende. Det offentlige eksemplar er en universitetskopi af rettens dom, ikke en frisk fil fra domstolen. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 471/2006.* **[23]** Voldgiften realitetsbehandlede en gruppesammenligning mellem laboranter og teknikere og anerkendte overenskomstpartens adgang til at føre kravet for den omfattede gruppe. Efter en samlet vurdering fandt opmændene imidlertid ikke arbejde af samme værdi. Arbejdsgiveren blev frifundet for anerkendelse, fremtidig lønregulering og efterbetaling. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Faglig voldgift FV2022-829.* **[24]** De konkrete arbejdsopgaver, kvalifikationskrav, ansvar og arbejdsvilkår bar resultatet. Teknikernes selvstændige ansvar for produktion og udstyr var centralt. En registreret lønforskel og gruppernes kønssammensætning gjorde ikke i sig selv de to jobkategorier sammenlignelige. Kendelsen kan derfor bruges til at forklare forskellen mellem at danne en kategori til statistik og at bevise, at to gruppers arbejde har samme værdi. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Faglig voldgift FV2022-829.* **[25]** Sagen var så oplyst, at dette værdispørgsmål kunne afgøres uden bevisbyrderegler. Det afskaffer ikke § 6 i sager med bevistvivl. Da anerkendelsespåstanden ikke førte til medhold, behøvede voldgiften heller ikke afgøre præcisionen af betalingspåstandene. Kendelsen godkender således hverken en generel lønmodel eller alle fremtidige gruppesøgsmål. Kendelsen fortolker det konkrete overenskomstprotokollat og faktiske job. Den godkender ikke generelt virksomhedens lønsystem og gør ikke markedsløn til en selvstændig universel begrundelse. Kilden er den offentlige PDF; tekst i tabeller og billeder er maskinelt aflæst og kan indeholde fejl. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Faglig voldgift FV2022-829.* **[26]** To kvindelige juniorindkøbere fik ikke medhold i krav om efterbetaling og godtgørelse. Nævnsformanden fandt lønforskellen til den mandlige kollega forklaret ved betydeligt mere relevant erfaring, tekniske og IT-mæssige kompetencer samt mere komplekse opgaver og større ansvar. Klageren skulle betale formandens honorar. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligelønsnævnet DI/CO-industri 1/2021.* **[27]** Afgørelsen knytter personlige kvalifikationer til deres konkrete brug i arbejdet. Den er ikke belæg for, at en arbejdsgiver kan nøjes med en generel henvisning til erfaring eller et lønbånd. Vurderingen omfattede både indplacering og det efterfølgende faktiske arbejdsforløb. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligelønsnævnet DI/CO-industri 1/2021.* **[28]** Nævnsformanden fandt det efter bevisførelsen godtgjort, at køn ikke indgik i forskellen, og behøvede derfor ikke først afgøre, om der var skabt en formodning. Dette er en afgrænsning mellem bevisbyrdens funktion ved tvivl og rettens mulighed for at afgøre en fuldt oplyst sag. Det er ikke en undtagelse fra den almindelige bevisregel. Konkret afgørelse efter Industriens Funktionæroverenskomst og ligelønsprotokollatet; ingen generel godkendelse af target mid-point-systemer. Teksten fra den sidste side i den anvendte kopi er maskinelt aflæst og kan indeholde fejl; ved tvivl er den skannede side afgørende. Der er ikke fundet en offentlig udgave. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligelønsnævnet DI/CO-industri 1/2021.* **[29]** Landsretten forhøjede efterbetalingen til 18.364,69 kr. med renter og fastholdt en særskilt godtgørelse på 20.000 kr. Arbejdsgiveren havde erkendt krænkelsen og efterbetaling for de første år. Den fortsatte forskel blev vurderet ud fra medarbejderens tidligere lønudvikling og den relative nedgang efter barselsperioderne. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1041-10.* **[30]** En senere normal lønregulering fjerner ikke nødvendigvis virkningen af en tidligere diskriminerende udelukkelse. Arbejdsgiveren kunne ikke i denne sag afkræfte formodningen om et fortsat tab med tilstrækkeligt konkrete oplysninger. Efterbetalingsperioden kræver derfor en selvstændig undersøgelse; den slutter ikke automatisk ved tilbagevenden fra orlov. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1041-10.* **[31]** Resultatet indebærer ikke en generel ret til bestemte årlige stigninger eller til enhver mindstelønsregulering for ansatte over mindstelønnen. Den dokumenterede lønhistorik og arbejdsgiverens delvise anerkendelse var væsentlige. Dommen bygger på en konkret historisk lønudvikling og en delvis anerkendelse. Den giver ikke en almindelig ret til mindstelønsstigninger for medarbejdere over mindstelønnen. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1041-10.* **[32]** En lønforhøjelse, der blev udskudt til efter barslen, førte til 25.000 kr. i efterbetaling og 15.000 kr. i godtgørelse efter ligelønsloven, fordi arbejdsgiveren ikke havde godtgjort, at udskydelsen ikke skyldtes barslen. Landsretten tilkendte en lavere godtgørelse end byretten, men fandt samtidig afskedigelsen under barslen i strid med ligebehandlingsloven og tilkendte 9 måneders løn. Der blev ikke tilkendt yderligere godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3829-10.* **[33]** For § 2 viser dommen, at lønforskellen og godtgørelsen ikke skal blandes sammen. Efterbetalingen udligner det økonomiske løntab, mens godtgørelsesvurderingen har et særskilt grundlag. Landsretten inddrog hensynet til afskrækkelse og den fulde efterbetaling, men dette giver ikke en automatisk fradragsformel eller fast takst. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3829-10.* **[34]** Afskedigelsesgodtgørelsen byggede på ligebehandlingsloven og må ikke mærkes som en afgørelse efter ligelønslovens § 3. Det samlede nettobeløb på 284.400 kr. kan derfor ikke citeres som én samlet ligelønsgodtgørelse. Godtgørelserne har forskellige lovgrundlag. Beløbene er konkrete og ikke en takst. Ligelønsgodtgørelsen blev vurderet med hensyn til både afskrækkelse og den særskilte fulde efterbetaling. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3829-10.* **[35]** En medarbejder på barsel blev udeladt fra første runde af et incitamentsprogram, selv om hun var i målgruppen. Den leder, som havde overtaget hendes stillingsbetegnelse, blev inviteret. Landsretten fandt en formodning, som arbejdsgiveren ikke afkræftede, og tilkendte 9 mio. kr. efter § 2, stk. 1, samt 10.000 kr. efter stk. 2. Den samlede omkostningsafgørelse var 847.326,75 kr. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret BS-44879/2019-OLR.* **[36]** Lønbegrebets rækkevidde bør derfor ikke vurderes alene ud fra den faste månedsløn. Adgang til et økonomisk incitamentsprogram kan være et relevant lønvilkår. Det konkrete program og tabsopgørelsen var dog afgørende; der følger ikke en generel ret til at deltage i enhver investeringsordning. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret BS-44879/2019-OLR.* **[37]** Fraværet af skriftlige udvælgelseskriterier og en faktisk vurdering af medarbejderen skærpede beviskravet. Et forretningsmæssigt skøn er ikke i sig selv et modbevis mod en konkret formodning om orlovsdiskrimination. Landsretten traf efter det opnåede resultat ikke en yderligere selvstændig afgørelse efter ligebehandlingsloven. Konkret incitamentsprogram og tabsopgørelse; ikke automatisk ret for enhver orlovsfraværende til at deltage i enhver investering. Den anvendte kopi indeholder markerede udeladelser. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret BS-44879/2019-OLR.* **[38]** En kvindelig medarbejder i en spilleklub fik 60 kr. i timen, mens mandlige kolleger fik mere. Landsretten stadfæstede byrettens dom om betaling af den opgjorte lønforskel på 88.891,25 kr. Tidspres ved ansættelsen af én af kollegerne kan have påvirket hans løn, men landsretten tiltrådte uanset dette resultatet af byrettens øvrige grunde, herunder vedrørende en anden mandlig kollega. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1328-05.* **[39]** Arbejdsgiverens begrundelse skal passe til den faktisk valgte sammenligning og den relevante periode. En mulig objektiv forklaring på én lønrelation neutraliserer ikke automatisk andre dokumenterede forskelle. Landsretten afviste også nedslag for mulighed for lektielæsning, når de sammenlignede ansættelsesvilkår var fælles. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1328-05.* **[40]** Den særskilt katalogiserede nævnsafgørelse og byretsdom har egne bevisvurderinger. Landsrettens præcisering om rekrutteringssituationen skal ikke tilbageskrives til nævnet eller omdannes til et generelt forbud mod rekrutteringstillæg. Konkret bevisvurdering med flere sammenligningspersoner. Højere løn på grund af en akut situation var ikke generelt udelukket, men kunne ikke forklare hele den påviste lønforskel. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1328-05.* **[41]** Nævnet tilkendte en barselsfraværende pædagog 41.524,92 kr. i efterbetaling og 10.000 kr. i godtgørelse. Arbejdsgiveren havde erkendt en fejl ved lønforhandlingerne, men først givet de tre løntrin fra januar 2013. Nævnet fandt, at de skulle have været givet fra april 2010. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2013-6810-17150.* **[42]** Den relevante lønforskel skal opgøres for hele krænkelsesperioden. At arbejdsgiveren senere bringer den fremtidige løn i orden er ikke det samme som at betale det historiske krav. Den konkrete anerkendelse af en fejl og opgørelsen af løntrinnene gjorde ikke efterbetalingen til en skønsmæssig godtgørelse. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2013-6810-17150.* **[43]** Procesrenten blev knyttet til klagens indgivelse den 9. juli 2013. Dette er afgørelsens konkrete renteudfald, ikke en universel startdato for alle lønkrav. De samlede 51.524,92 kr. må heller ikke anvendes som en godtgørelsestakst. Det samlede beløb er ikke en godtgørelsestakst: hovedparten var et beregnet lønforskelsbeløb. Sen rettelse af løntrinnet fjernede ikke kravet for den tidligere periode. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2013-6810-17150.* **[44]** En gravid medarbejder mistede et funktionstillæg og fik under de første 14 uger efter fødslen ikke et nyt tillæg. Nævnet fandt arbejdsgiverens performanceforklaring udokumenteret og gav 70.000 kr. i efterbetaling og 10.000 kr. i ligelønsgodtgørelse. En påtale kort efter hendes ligelønshenvendelse gav særskilt 10.000 kr. efter ligebehandlingsloven. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.* **[45]** Det materielle lønspørgsmål og den efterfølgende negative reaktion har forskellige betingelser. En lønklage kan give anledning til at undersøge begge, også når reaktionen ikke er en afskedigelse. I denne afgørelse blev påtalen imidlertid bedømt efter ligebehandlingsloven; den er derfor alene baggrund for det foreslåede § 3, stk. 4, og ikke en direkte anvendelse af det. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.* **[46]** Det samlede beløb på 90.000 kr. består af tre forskellige krav. Hverken performanceetiketten, graviditeten alene eller tidsnærheden alene erstattede nævnets konkrete bevisvurdering. Påtaledelen blev afgjort efter ligebehandlingsloven. Den må ikke gengives som en udtrykkelig anvendelse af ligelønslovens § 3, selv om den belyser repressalieproblemet. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.* ### Samspil **[47]** § 1 og definitionerne i § 1 a afgør den materielle ligelønspligt; § 6 regulerer beviset; § 2 regulerer betaling og godtgørelse. Repressalier har deres eget grundlag i § 3. En medarbejder kan have flere forskellige krav, men hvert krav kræver sin egen begrundelse og opgørelse. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 1; § 1 a; § 3; § 6.* **[48]** Kravets alder og den valgte procesvej skal undersøges samtidig med beløbet. § 4 kan føre visse krav ind i det fagretlige system, § 4 a og § 6 sikrer adgang til retslig prøvelse, og den foreslåede § 6 c supplerer forældelsesreglerne. Ingen af disse bestemmelser gør alle historiske lønforskelle inddrivelige uden tidsgrænse. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 4; § 4 a; § 6; § 6 c.* ### Praktisk betydning **[49]** En sag bør fra begyndelsen opdeles i lønforskel, øvrigt økonomisk tab, godtgørelse og renter. Gem lønaftaler, lønsedler, pensionsgrundlag, kriterier for lønfastsættelsen og de oplysningsanmodninger, som ikke er besvaret. Det gør både en forligsdrøftelse og en bevismæssig prøvelse mere præcis. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 2; § 6.* **[50]** Arbejdsgiveren bør korrigere en påvist lønfejl uden at gøre efterbetalingen betinget af et generelt afkald på lovens rettigheder. En eventuel aftale om en konkret tvist skal vurderes særskilt efter § 5, og det skal være klart, hvilke poster en betaling dækker. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 5.* ### Kilder **[51]** Den direkte danske hjemmel er § 2. L68s specielle bemærkninger til nr. 8 forklarer ændringen, og ministeriets svar i høringsnotatets pkt. 2.11 og 3.5 forklarer forholdet til Ligebehandlingsnævnets kompetence. Artikel 16 og 23 samt de nævnte afgørelser belyser henholdsvis kompensation og sanktioner. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 8; høringsnotatet, pkt. 2.11; høringsnotatet, pkt. 3.5; art. 16; art. 23.* ### Implementeringsaftalen og 1. behandling **[52]** Parterne foreslog ingen ændring af stk. 1 og fandt § 2 tilstrækkelig: »Parterne er enige om, at det må lægges til grund, at dansk ret allerede i dag sikrer en effektiv sanktion for overtrædelse af princippet om ligeløn i forhold til den enkelte lønmodtager, og at der ikke er behov for lovændringer for at sikre korrekt implementering af artikel 16, stk. 1 og 2.« Om loftet: »Det er derfor parternes vurdering, at gældende ret lever op til artikel 16, stk. 4, jf. ligelønsloven § 2, stk. 2.« Parternes vurdering løser ikke spørgsmålet om de enkelte tabsposter i afsnit 11. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 16, stk. 1–2; implementeringsaftalen om art. 16, stk. 4.* **[53]** Det nye led i stk. 2 bygger på parternes bemærkning under artikel 23: i en sag, hvor ligelønnen ikke er overholdt, »og hvor arbejdsgiveren ikke har overholdt en eller flere af pligterne i de bestemmelser, der gennemfører artikel 5, 6, 7, 9 og 10 vil dette element indgå i vurderingen af den samlede godtgørelse, der tilkendes efter ligelønslovens § 2.« Parterne skelnede mellem tre spor: bruddet indgår i godtgørelsen ved en ligelønskrænkelse (stk. 2); uden krænkelse giver brud på artikel 5 og 7, bortset fra artikel 7, stk. 3, selvstændig godtgørelse (§ 3, stk. 5); og brud på artikel 6, 7, stk. 3, 9 og 10 straffes med bøde (§ 6 b). Opregningen i stk. 2 nævner ikke § 5 e, stk. 1, om udlevering til instituttet. I parternes forslag gennemførte den tilsvarende bestemmelse artikel 9: »§ 5e, stk. 1, implementerer artikel 9, stk. 7.« *Om stk. 2. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 23, stk. 1; implementeringsaftalen om art. 9, stk. 2–5; § 3, stk. 5; § 6 b, stk. 1; § 5 e, stk. 1.* **[54]** Parterne knyttede intersektionel forskelsbehandling til godtgørelsen: »Til bemærkningerne til bestemmelsen der gennemfører art. 3, stk. 2, e skal det fremgå, at godtgørelse og erstatning for intersektionel forskelsbehandling fortolkes ved anvendelse af ligelønslovens § 2.« Stk. 2 nævner det ikke i lovteksten. Definitionen står i § 1 a, stk. 14, og direktivets artikel 16 nævner intersektionel forskelsbehandling ved kompensationen (afsnit 4). *Om stk. 2. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 16, stk. 3; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 2, litra e, og stk. 3; § 1 a, stk. 14.* ## Direktiv (EU) 2023/970 Artiklerne, kommentaren og lovforslaget knytter til paragraffen. Artikelfilen har ordlyden, betragtningerne, den danske gennemførelse og EU-fortolkningskilderne ordret. - [Artikel 16 – Ret til erstatning](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-16.md) (særligt om stk. 2; kommentaren, afsnit 4, 5, 11, 13 og 51) - [Artikel 18 – Overgang af bevisbyrde](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-18.md) (særligt om stk. 2) - [Artikel 19 – Bevis for samme arbejde eller arbejde af samme værdi](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-19.md) (særligt om stk. 1; kommentaren, afsnit 6 og 10) - [Artikel 23 – Sanktioner](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-23.md) (særligt om stk. 2; kommentaren, afsnit 5 og 51) - [Artikel 1 – Genstand](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-1.md) (særligt om stk. 1) - [Artikel 6 – Gennemsigtighed i lønfastsættelsen og lønudviklingspolitik](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-6.md) (særligt om stk. 2) - [Artikel 14 – Klageadgang](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-14.md) (særligt om stk. 2) - [Artikel 17 – Andre retsmidler](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-17.md) (særligt om stk. 2) - [Artikel 21 – Forældelsesfrister](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-21.md) (særligt om stk. 1) - [Artikel 26 – Forhold til direktiv 2006/54/EF](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-26.md) (særligt om stk. 2) - [Artikel 32 – Udbredelse af information](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-32.md) (særligt om stk. 1) - [Artikel 37 – Adressater](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-37.md) (særligt om stk. 1) ## EU-fortolkningskilder Ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md). - Kommissionens FAQ ([eu/faq.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/faq.md); foreløbige synspunkter, ikke bindende), spørgsmål 4 og 6 - Begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 ([eu/forslag.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/forslag.md); forarbejde til direktivet), forslagets artikel 6, 12, 14, 15, 16, 4, 18, 20, 23 og 29 - Henstilling 2014/124/EU ([eu/henstilling.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/henstilling.md); ikke bindende), punkt 16 og 17 - COM(2013) 861 ([eu/com-2013-861.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2013-861.md); rapport), afsnit 4.3 ## Praksis 42 afgørelser (10 danske domstole, 6 nævn og voldgift, 26 EU-Domstolen). Listen med kommentarens resuméer, koblingen til stykkerne og links til den ordrette tekst: [lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md).