# § 1 d – Adgang til kriterier for løn og lønudvikling Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md) Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d.md L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026. Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit). Lov om lige løn til mænd og kvinder § 1 d. Ny ved L68 § 1, nr. 7. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov. Side: lov/1d.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling) Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm. I dag: § 1 d findes ikke i den gældende lov (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019); bestemmelsen er ny ved L68 § 1, nr. 7. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1). ## Indhold - Kildekort - Lovtekst - Kommentar, afsnit 1–25: Reglen kort (1–2); Direktiv og ændring (3–4); Betingelser, stk. for stk. (5–9); Fortolkningsspørgsmål (10–11); Praksis (12–15); Samspil (16–17); Praktisk betydning (18–19); Kilder (20); Implementeringsaftalen og 1. behandling (21–25) - Direktiv (EU) 2023/970 - EU-fortolkningskilder - Praksis ## Kildekort Alt, hvad siden har om § 1 d, og hvor det står. Denne fil har lovteksten og kommentaren; de ordrette kilder står i filerne nedenfor. - **Lovtekst**: i denne fil. Kilde: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=2 - **Lovforslaget L68, nummer for nummer** (ændringsinstruktionen, gældende og forventet tekst, de specielle bemærkninger i fuld længde og høringsnotatets afsnit): [L68 § 1, nr. 7](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-7.md). - **Kommentar**: 25 nummererede afsnit, i denne fil. - **Lovforslagets bemærkninger, ordret** (de uddrag, kommentaren bygger på): 4 uddrag, heraf 1 fra de specielle bemærkninger og 3 fra de almindelige bemærkninger (pkt. 3.2.1, 3.2.2 og 3.2.3): [lov/1d-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-forarbejder.md). - **Høringen**: 2 uddrag af ministeriets bemærkninger i høringsnotatet, høringsnotatets resumé af høringssvarene, afsnit 2.4 og 3.2, med links til de enkelte høringssvar og 14 høringssvar gengivet som spor: [lov/1d-hoering.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-hoering.md). - **Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)**: arbejdsmarkedets parters forslag, ordret, for 2 rækker i aftalen (art. 6, stk. 1–2 og art. 23, stk. 1) og 2 andre dokumenter i oversendelsen, med kommentarens note om, hvordan L 68 forholder sig til forslaget: [lov/1d-aftale.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-aftale.md). - **Direktiv (EU) 2023/970**: 8 artikler; listen står nederst i denne fil. Artikelfilerne i direktiv/ har ordlyden, betragtningerne og EU-fortolkningskilderne ordret. - **EU-fortolkning**: Kommissionens FAQ (11 spørgsmål), begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 (6 artikler), henstilling 2014/124/EU (4 punkter) og Kommissionens rapporter (4 afsnit). De står ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/, og listen nederst i denne fil viser, hvilke det er. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md). - **Praksis**: 13 afgørelser (1 danske domstole, 12 EU-Domstolen) med kommentarens resumé og koblingen til stykkerne: [lov/1d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-praksis.md). Afgørelserne ordret: praksis/. - **Praksis efter emne**: [Lønstrukturer, jobklassifikation og kriterier](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-kriterier.md) (5) ## Lovtekst **§ 1 d.** Enhver arbejdsgiver skal sikre, at lønmodtagerne har let adgang til de objektive, kønsneutrale kriterier, der anvendes til at fastsætte lønmodtagernes løn, lønniveauer og lønudvikling. Kilde til lovteksten: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=2 ## Kommentar Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 1 d, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering. ### Reglen kort **[1]** Arbejdsgiveren skal gøre det let for de ansatte at finde og forstå, hvilke objektive og kønsneutrale kriterier virksomheden faktisk bruger ved lønfastsættelse, lønniveau og lønudvikling. Pligten gælder også små virksomheder. Den er løbende og generel: medarbejderen skal ikke først fremsætte et ligelønskrav eller dokumentere mistanke om diskrimination for at få adgang. *Om § 1 d. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.4; specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; § 1 d; art. 6.* **[2]** Adgang til kriterier betyder adgang til grundlaget for lønnen. Den konkrete ret til eget lønniveau og sammenligningsgruppens kønsopdelte gennemsnit følger af § 1 e. En virksomhed bør derfor have både en let tilgængelig beskrivelse af kriterierne og en særskilt fremgangsmåde for anmodninger om løntal. *Om § 1 d. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 1 d; § 1 e.* ### Direktiv og ændring **[3]** Bestemmelsen er ny i ligelønsloven og gennemfører efter ministeriets vurdering artikel 6. Den tidligere lovs ligelønspligt og kønsopdelte statistik gav ikke denne generelle adgang til kriterierne. At pligten er ny, betyder ikke, at diskriminerende eller uigennemskuelige lønsystemer tidligere var uden retlig betydning; det viser blandt andet den nedenfor omtalte praksis. *Om § 1 d. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.1; specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; art. 6; Danfoss.* **[4]** Ministeriet afviser i høringsnotatet at bruge artikel 6, stk. 2. Den bestemmelse giver medlemsstaterne mulighed for at fritage arbejdsgivere med færre end 50 arbejdstagere alene for oplysningerne om lønudvikling. Ministeriet henviser til parternes anbefaling og til, at relevante overenskomstkriterier ofte kan anvendes. Den danske § 1 d indeholder derfor ingen sådan størrelsesundtagelse, heller ikke for lønudvikling. *Om § 1 d. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: høringsnotatet, pkt. 3.2; art. 6, stk. 2; § 1 d.* ### Betingelser, stk. for stk. **[5]** Personkreds og oplysninger. Pligten påhviler arbejdsgiveren over for egne lønmodtagere. Den omfatter de anvendte kriterier for både lønnen, lønniveauet og vejen til højere løn. Løn og lønniveau skal læses med definitionerne i § 1 a, stk. 3 og 4. Hvis virksomheden bruger forskellige kriterier for grundløn, tillæg eller variable elementer, må en beskrivelse af grundlønssystemet alene ikke præsenteres som en forklaring af hele lønfastsættelsen. *Om § 1 d. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; § 1 d; § 1 a, stk. 3; § 1 a, stk. 4.* **[6]** Let adgang og metodefrihed. Ministeriets svar i høringsnotatet peger først på personalepolitikken og en henvisning til kriterier i en kollektiv overenskomst. Arbejdsgiveren bestemmer formen, men skal sikre reel adgang til det relevante indhold. En generel henvisning til en omfattende overenskomst er efter vores vurdering utilstrækkelig, hvis de lokale tillægskriterier, som virksomheden faktisk bruger, ikke kan findes dér. Henvisningen bør pege på de konkrete bestemmelser og suppleres med lokale kriterier. *Om § 1 d. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.4; specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; § 1 d.* **[7]** Kriteriernes lovlighed og tilgængelighed er to krav. Et offentliggjort lønsystem bliver ikke kønsneutralt af at være beskrevet. Omvendt fritager en korrekt lønfastsættelse ikke arbejdsgiveren for at gøre kriterierne tilgængelige. De udvalgte kriterier og deres faktiske anvendelse skal kunne forklares uden kønsbias. *Om § 1 d. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: art. 6, stk. 1; § 1, stk. 2; § 1, stk. 3.* **[8]** Lønudvikling er efter bemærkningerne den proces, hvor en medarbejder bevæger sig til et højere lønniveau. Betragtning 35 nævner individuel indsats, kompetenceudvikling og anciennitet som mulige kriterier. Eksemplerne giver ikke i sig selv ret til lønstigninger og godkender heller ikke enhver ordning med disse betegnelser. Beskriv derfor både, hvad der kan føre til højere løn, og hvordan kriteriet bruges i virksomhedens ordning. *Om § 1 d. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; betragtning 35; art. 6.* **[9]** Jobværdi og individuel løn skal holdes adskilt. § 1, stk. 3, angår sammenligneligheden af arbejdet, mens § 1 d også omfatter de kriterier, der forklarer den enkeltes løn og progression. Erfaring eller en dokumenteret kvalifikation kan indgå i en lønbegrundelse uden dermed at ændre alle opgaverne i den pågældende stilling. Den konkrete betydning afhænger af kriteriet og arbejdets karakter. *Om § 1 d. Grundlag: ordlyd, praksis og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; § 1, stk. 3; Brunnhofer; Cadman.* ### Fortolkningsspørgsmål **[10]** § 1 d fastsætter ingen frist i dage eller måneder. Ministeriets beskrivelse af generel adgang taler for, at de anvendte kriterier skal kunne tilgås, når behovet opstår. Tomånedersfristen i § 1 e og bemærkningernes fire uger ved præciseringer kan ikke flyttes over til § 1 d som almindelige ventefrister. Hvor hurtigt et konkret, endnu ikke tilgængeligt materiale skal fremskaffes, må bedømmes ud fra kravet om let adgang. *Om § 1 d. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.4; specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; § 1 d; § 1 e, stk. 3.* **[11]** Metodefriheden afgør heller ikke, hvor detaljeret kriterierne skal beskrives i en individuel skønsbaseret lønordning. Ordlyden retter sig mod de faktisk anvendte kriterier. En standardformulering om en samlet ledelsesvurdering bør derfor ikke stå alene, hvis den skjuler de forhold, ledelsen reelt vægter. Der er ikke i bestemmelsen fastsat et generelt krav om at udlevere hver enkelt medarbejders bedømmelse eller kollegers løn. *Om § 1 d. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.4; § 1 d; § 1 e; § 2 a.* ### Praksis **[12]** Danfoss, sag 109/88, belyser kriteriernes praktiske betydning. Ved et helt uigennemskueligt lønsystem og lavere kvindelig gennemsnitsløn dokumenteret på et forholdsvis omfattende personmateriale måtte arbejdsgiveren forklare kriteriernes anvendelse for at løfte sin bevisbyrde. Dommen prøver blandt andet fleksibilitet og uddannelse i forhold til arbejdets konkrete krav. Den bygger på direktiv 75/117; dens bevisbetingelser er ikke betingelser for adgang efter den nye § 1 d. *Om § 1 d. Grundlag: praksis. Kilder: Danfoss.* **[13]** Cadman, C-17/05, behandler anciennitet under den daværende traktatbestemmelse om ligeløn. Anciennitet er normalt egnet til at belønne erfaring, der forbedrer arbejdsudførelsen, men konkrete forhold, som skaber alvorlig tvivl, kan kræve en nærmere begrundelse. Ved et jobbaseret klassifikationssystem kræves ikke i enhver sag bevis for hvert individs faktisk opnåede erfaring. Dommen giver ingen bestemt anciennitetsskala og fritager ikke fra at oplyse de anvendte kriterier. *Om § 1 d. Grundlag: praksis. Kilder: Cadman.* **[14]** Brunnhofer, C-381/99, adskiller arbejdets værdi, startløn og senere præstationer. En oprindelig lønforskel ved samme arbejde eller arbejde af samme værdi kunne ikke efterbegrundes med præstationer, som først viste sig efter ansættelsen. Dommens omtale af senere løndifferentiering er knyttet til forskellige arbejdsopgaver. Den er derfor ikke en generel godkendelse af at anvende senere vurderinger som forklaring på enhver tidligere lønforskel. *Om § 1 d. Grundlag: praksis. Kilder: Brunnhofer.* **[15]** Højesterets dom af 24. september 2009, sag 471/2006, viser den danske bevismæssige risiko ved udokumenterede lønprincipper. Flertallet stillede skærpede krav til arbejdsgiverens bevis og fandt ikke tilstrækkelig støtte for de konkrete lønbegrundelser; mindretallet vurderede lønbevarelsen anderledes. Dommen fastsætter ikke den nye adgangspligts form eller frist. Den offentlige domskopi er tilgængelig gennem Stockholms Universitets arbejdsretsarkiv. *Om § 1 d. Grundlag: praksis. Kilder: Højesteret 471/2006.* ### Samspil **[16]** § 2 b supplerer adgangspligten med et krav om format, som personer med handicap kan bruge. § 1, stk. 5, åbner for tilsvarende kollektive rettigheder og pligter, men en overenskomsts eksistens er ikke i sig selv tilstrækkelig. Det konkrete indhold og den adgang, medarbejderen får, skal sammenholdes med § 1 d. *Om § 1 d. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 2 b; § 1, stk. 5; art. 8.* **[17]** Overtrædelse af § 1 d er udtrykkeligt omfattet af bødebestemmelsen i § 6 b. Bruddet kan også indgå i godtgørelsens størrelse ved en materiel ligelønskrænkelse efter § 2, stk. 2, og få betydning efter bevisreglen i § 6, stk. 3 og 4. § 3, stk. 5, om særskilt godtgørelse ved visse oplysningsbrud nævner derimod ikke § 1 d. Der er således ikke grundlag for at love den samme godtgørelse ved alle typer informationsmangler. *Om § 1 d. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 6 b, stk. 1; § 2, stk. 2; § 6, stk. 3; § 6, stk. 4; § 3, stk. 5.* ### Praktisk betydning **[18]** Virksomheden bør samle de centrale og lokale lønkriterier ét sted, angive hvilke medarbejdergrupper og lønelementer de gælder for og kontrollere, at beskrivelsen svarer til de faktiske beslutninger. Et praktisk efterprøvningsspørgsmål er, om en medarbejder kan se forskellen mellem kriterier for jobbets indplacering og kriterier for egen lønudvikling. Dette er en anbefalet arbejdsgang, ikke et lovbestemt dokumentformat. *Om § 1 d. Grundlag: egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.4; § 1 d; § 1, stk. 3.* **[19]** Ved ændring af lønpraksis bør kriteriebeskrivelsen ajourføres samtidig med den praktiske anvendelse. Overenskomsthenvisninger bør være præcise og kunne bruges af medarbejdere uden specialkendskab. En udpeget kontaktperson kan hjælpe med spørgsmål, men bør ikke erstatte den generelle adgang med et krav om først at forklare, hvorfor oplysningerne ønskes. *Om § 1 d. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 1 d; § 2 b.* ### Kilder **[20]** Ministeriets svar i høringsnotatet om metodefrihed og om fravalget af undtagelsen for små virksomheder er de centrale forklaringer til den danske ordning. Specialbemærkningerne beskriver den generelle adgang og lønudviklingsbegrebet. Artikel 6 og betragtning 35 angiver EU-grundlaget; dommene belyser lønkriterier og dokumentation på deres respektive historiske retsgrundlag. *Om § 1 d. Grundlag: forarbejder og praksis. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.4; høringsnotatet, pkt. 3.2; specielle bemærkninger til §§ 1 d–1 e; art. 6; betragtning 35; Danfoss; Cadman; Brunnhofer; Højesteret 471/2006.* ### Implementeringsaftalen og 1. behandling **[21]** § 1 d bygger på parternes forslag under artikel 6: »Enhver arbejdsgiver skal gøre det let for sine lønmodtagere at få adgang til de kriterier, der anvendes til at fastsætte lønmodtagernes løn, lønniveauer og lønudvikling. Disse kriterier skal være objektive og kønsneutrale.« L 68 samler de to punktummer i ét: arbejdsgiveren skal sikre »let adgang til de objektive, kønsneutrale kriterier«. Kravet til selve kriterierne følger af § 1, stk. 3; § 1 d angår adgangen til dem (afsnit 7). *Om § 1 d. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 6, stk. 1–2; § 1, stk. 3.* **[22]** Metodefriheden og eksemplerne i afsnit 6 stammer fra aftalen: »Det skal fremgå af lovbemærkningerne, at der er metodefrihed for arbejdsgiveren i måden, hvorpå oplysningerne skal være tilgængelige« og »Dette kan fx være i en personalepolitik eller ved oplysning om kollektiv overenskomst og de kriterier, der indgår i denne for lønfastsættelse mv.« Parterne tilføjede: »Der er tale om en generel adgang.« Om personer med handicap nævnte de tilgængelighed »fx ved en bestemt størrelse skrifttype, ved oplæsning m.v.« (se § 2 b). *Om § 1 d. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 6, stk. 1–2; § 2 b.* **[23]** Ved fravalget af undtagelsen i direktivets artikel 6, stk. 2, henviser ministeriet til parternes anbefaling (afsnit 4). Aftalens række om artikel 6 indeholder ingen udtrykkelig anbefaling. Den nærmeste støtte er, at forslaget gælder »Enhver arbejdsgiver«, og at bemærkningerne til artikel 6 ikke nævner muligheden for at undtage arbejdsgivere med færre end 50 arbejdstagere fra oplysningerne om lønudvikling. Den begrundelse, ministeriet i høringsnotatet gengiver som DA’s vurdering, står ikke i aftalen. § 1 d gælder alle arbejdsgivere. *Om § 1 d. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 6, stk. 1–2.* **[24]** Parternes lovtekstforslag til § 6 b nævnte ikke artikel 6: »straffes med bøde den, der overtræder art. 7, stk. 3, art. 9 og art. 10.« Bemærkningen under artikel 23 har derimod artikel 6 med: »I samme situation, hvor der ikke er sket en overtrædelse af retten til ligeløn, og hvor arbejdsgiveren ikke har overholdt en eller flere af pligterne i de bestemmelser, der gennemfører artikel 6, 9, 7 stk. 3, og 10, skal en overtrædelse af disse bestemmelser sanktioneres med bøde.« L 68 følger bemærkningen: § 1 d står i § 6 b (afsnit 17). Artikel 6 står ikke i parternes bemærkning om selvstændig godtgørelse. Det svarer til, at § 3, stk. 5, ikke nævner § 1 d. *Om § 1 d. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 23, stk. 1; § 6 b, stk. 1; § 3, stk. 5.* **[25]** For det offentlige område skriver parterne i forståelsespapirerne, at overenskomsterne dækker »kategorier af arbejdstagere, hvor lønstrukturer via løngrupper, løntrin og centralt aftalte tillæg er klart definerede for de enkelte stillingskategorier«, og at »Det er de lokale parters ansvar, at der er gennemsigtighed i den lokale løndannelse«. Efter vores vurdering kan en offentlig arbejdsgiver pege på de centrale overenskomstkriterier, men må også give adgang til de lokale kriterier for tillæg og lønudvikling, som arbejdsgiveren faktisk bruger (afsnit 6). Papirerne ændrer ikke § 1 d. Den gælder, i det omfang en overenskomst ikke giver tilsvarende rettigheder og pligter (§ 1, stk. 5). *Om § 1 d. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: forståelsespapiret for det statslige område (oversendelsens bilag 5), afsnit 7; forståelsespapiret for det statslige område (oversendelsens bilag 5), afsnit 8; forståelsespapiret for det kommunale og regionale område (oversendelsens bilag 6), afsnit 6; forståelsespapiret for det kommunale og regionale område (oversendelsens bilag 6), afsnit 7; § 1, stk. 5.* ## Direktiv (EU) 2023/970 Artiklerne, kommentaren og lovforslaget knytter til paragraffen. Artikelfilen har ordlyden, betragtningerne, den danske gennemførelse og EU-fortolkningskilderne ordret. - [Artikel 6 – Gennemsigtighed i lønfastsættelsen og lønudviklingspolitik](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-6.md) (kommentaren, afsnit 1, 3, 4, 7, 8 og 20) - [Artikel 4 – Samme arbejde og arbejde af samme værdi](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-4.md) - [Artikel 7 – Ret til oplysninger](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-7.md) - [Artikel 8 – Adgang til oplysninger](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-8.md) (kommentaren, afsnit 16) - [Artikel 18 – Overgang af bevisbyrde](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-18.md) - [Artikel 1 – Genstand](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-1.md) - [Artikel 2 – Anvendelsesområde](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-2.md) - [Artikel 27 – Beskyttelsesniveau](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-27.md) ## EU-fortolkningskilder Ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md). - Kommissionens FAQ ([eu/faq.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/faq.md); foreløbige synspunkter, ikke bindende), spørgsmål 5, 7, 4, 10, 11, 12, 13, 15, 6, 8 og 9 - Begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 ([eu/forslag.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/forslag.md); forarbejde til direktivet), forslagets artikel 2, 4, 6, 7, 16 og 24 - Henstilling 2014/124/EU ([eu/henstilling.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/henstilling.md); ikke bindende), punkt 10, 11, 12 og 3 - COM(2013) 861 ([eu/com-2013-861.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2013-861.md); rapport), afsnit 4.1, 4.2 og 4.3 - COM(2017) 671 ([eu/com-2017-671.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2017-671.md); rapport), afsnit 2.1 ## Praksis 13 afgørelser (1 danske domstole, 12 EU-Domstolen). Listen med kommentarens resuméer, koblingen til stykkerne og links til den ordrette tekst: [lov/1d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-praksis.md).