# § 1 c – Oplysninger før ansættelse og lønhistorik Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md) Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.md L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026. Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit). Lov om lige løn til mænd og kvinder § 1 c. Ny ved L68 § 1, nr. 7. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov. Side: lov/1c.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling) Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm. I dag: § 1 c findes ikke i den gældende lov (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019); bestemmelsen er ny ved L68 § 1, nr. 7. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1). ## Indhold - Kildekort - Lovtekst - Kommentar, afsnit 1–39: Hvad § 1 c ændrer – og hvem oplysningerne er til (1–3); Startløn og interval skal have et objektivt grundlag (4–8); Overenskomstoplysninger: den relevante del for stillingen (9–10); Hvornår og hvordan oplysningerne skal gives (11–14); Lønhistorik er et andet spørgsmål end lønforventninger (15–19); Kønsneutral rekruttering er et særskilt led (20–24); Overenskomstforbeholdet kræver en konkret tilsvarende ordning (25–26); Retsfølger: oplysningsbrud, diskrimination og annoncering (27–32); Tid, versioner og det tilbageværende kontrolbehov (33–34); Implementeringsaftalen og 1. behandling (35–39) - Direktiv (EU) 2023/970 - EU-fortolkningskilder - Praksis ## Kildekort Alt, hvad siden har om § 1 c, og hvor det står. Denne fil har lovteksten og kommentaren; de ordrette kilder står i filerne nedenfor. - **Lovtekst**: i denne fil. Kilde: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=2 - **Lovforslaget L68, nummer for nummer** (ændringsinstruktionen, gældende og forventet tekst, de specielle bemærkninger i fuld længde og høringsnotatets afsnit): [L68 § 1, nr. 7](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-7.md). - **Kommentar**: 39 nummererede afsnit, i denne fil. - **Lovforslagets bemærkninger, ordret** (de uddrag, kommentaren bygger på): 4 uddrag, heraf 1 fra de specielle bemærkninger og 3 fra de almindelige bemærkninger (pkt. 3.2.1, 3.2.2 og 3.2.3): [lov/1c-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-forarbejder.md). - **Høringen**: 2 uddrag af ministeriets bemærkninger i høringsnotatet, høringsnotatets resumé af høringssvarene, afsnit 2.3 og 3.6, med links til de enkelte høringssvar og 8 høringssvar gengivet som spor: [lov/1c-hoering.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-hoering.md). - **Øvrige ordrette kilder, kommentaren bruger** (31: 10 fra EU's Publikationskontor (op.europa.eu), 8 fra L68 som fremsat, 8 fra Retsinformation, 2 fra Høringsnotat til L68, 2 fra EUR-Lex, 1 fra Høringsportalen): [lov/1c-kilder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-kilder.md). - **Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)**: arbejdsmarkedets parters forslag, ordret, for 6 rækker i aftalen (art. 2, stk. 3, art. 5, stk. 1, art. 5, stk. 2, art. 5, stk. 3, art. 23, stk. 1 og art. 33), med kommentarens note om, hvordan L 68 forholder sig til forslaget: [lov/1c-aftale.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-aftale.md). - **Direktiv (EU) 2023/970**: 8 artikler; listen står nederst i denne fil. Artikelfilerne i direktiv/ har ordlyden, betragtningerne og EU-fortolkningskilderne ordret. - **EU-fortolkning**: Kommissionens FAQ (9 spørgsmål), begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 (5 artikler), henstilling 2014/124/EU (3 punkter) og Kommissionens rapporter (3 afsnit). De står ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/, og listen nederst i denne fil viser, hvilke det er. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md). - **Praksis**: 13 afgørelser (1 nævn og voldgift, 12 EU-Domstolen) med kommentarens resumé og koblingen til stykkerne: [lov/1c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-praksis.md). Afgørelserne ordret: praksis/. - **Praksis efter emne**: [Stillingsopslag, ansøgere og ansættelse](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-ansaettelse.md) (7) ### Pr. stykke - **§ 1 c, stk. 1**: kommentaren, afsnit 1–14, 20–36, 38 og 39; 22 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 2, 3, 4, 5 og 8; 3 afgørelser særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 2, stk. 3, art. 5, stk. 1 og art. 5, stk. 3; L68 § 1, nr. 7. - **§ 1 c, stk. 2**: kommentaren, afsnit 1–3, 15–19, 25–35, 37 og 39; 5 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 5; 2 afgørelser særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 2, stk. 3 og art. 5, stk. 2; L68 § 1, nr. 7. ## Lovtekst **§ 1 c.** For at sikre en informeret og gennemsigtig lønforhandling skal ansøgere til en stilling have oplysninger fra den potentielle arbejdsgiver om - a) startlønnen eller intervallet herfor, der er baseret på objektive, kønsneutrale kriterier for den pågældende stilling, som skal besættes, og - b) de relevante bestemmelser i den kollektive overenskomst, som finder anvendelse på den pågældende stilling, der påtænkes besat. *Stk. 2.* En arbejdsgiver må ikke spørge ansøgerne om lønhistorikken i deres nuværende eller tidligere ansættelsesforhold. > Note til teksten: Det trykte tegn »¬« står lige før Stk. 2 i § 1 c. Kilde til lovteksten: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=2 ## Kommentar Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 1 c, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering. Det er angivet ved 6 af 39 afsnit; ved de øvrige er kun kilderne angivet. ### Hvad § 1 c ændrer – og hvem oplysningerne er til **[1]** § 1 c flytter en del af løngennemsigtigheden frem til tiden før ansættelsen. Den potentielle arbejdsgiver skal give ansøgeren oplysninger om stillingens startløn eller løninterval og de relevante overenskomstbestemmelser. Arbejdsgiveren må samtidig ikke spørge til ansøgerens nuværende eller tidligere løn. De to led skal læses sammen: forhandlingen skal have et oplyst grundlag i den stilling, der skal besættes, frem for blot at videreføre ansøgerens hidtidige løn. *Om stk. 1 og 2. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; Ministeriets begrundelse for oplysninger før ansættelse og lønhistorikforbud; Alle specialbemærkninger til § 1 c; Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; Betragtning 32: forhandlingsgrundlag, interval og tidspunkt; Betragtning 33: rekruttering og proaktiv indhentning; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Almindelige bemærkninger, punkt 3.2.3, § 1 c-delen; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit; Betragtning 32; Betragtning 33.* **[2]** Rettigheden er formuleret for ansøgere til en stilling og påhviler den potentielle arbejdsgiver. Ministeriets almindelige bemærkninger forudsætter en ledig stilling eller en stilling, der påtænkes besat, men ikke et skriftligt jobopslag. Direktivet omfatter offentlige og private arbejdsgivere, og artikel 2, stk. 3, inddrager ansøgere med henblik på artikel 5. Hverken § 1 c eller artikel 5 opstiller en mindste virksomhedsstørrelse. Tærsklerne for lønredegørelser må derfor ikke importeres i denne oplysningspligt. *Om stk. 1 og 2. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; Ministeriets begrundelse for oplysninger før ansættelse og lønhistorikforbud; Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; Betragtning 19: hvorfor ansøgere skal omfattes; Artikel 2: arbejdsgivere, arbejdstagere og ansøgere; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Almindelige bemærkninger, punkt 3.2.3, § 1 c-delen; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit; Betragtning 19; Artikel 2, stk. 1–3.* **[3]** Dette er en kommentar til den forventede lovtekst, hvis L68 vedtages uændret. Ministeriet beskriver startlønsoplysningen og lønhistorikforbuddet som nye regler i ligelønsloven; det udsagn siger ikke, at rekruttering hidtil har været uden ligebehandlingsregler. De eksisterende regler i ligebehandlingsloven omtales særskilt nedenfor. Første afsnit i § 1 c er ikke trykt med nummer, men kaldes stk. 1 i forarbejder og krydshenvisninger. *Om stk. 1 og 2. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; Alle specialbemærkninger til § 1 c; Ligebehandlingslovens forbud ved ansættelse; Ligebehandlingslovens annonceringsregel; Forslagets ikrafttræden og statistikovergang; Direktivets gennemførelsesfrist og henvisningskrav; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; § 2; § 6; § 4, stk. 1–2; Artikel 34, stk. 1–2.* ### Startløn og interval skal have et objektivt grundlag **[4]** Litra a tillader oplysning om enten startlønnen eller et interval. Begge muligheder er knyttet til objektive, kønsneutrale kriterier for den konkrete stilling. Et interval er dermed ikke en fritagelse for at begrunde lønfastsættelsen sagligt. Ministeriets svar i høringsnotatet forklarer fleksibiliteten med forskelle i ansøgernes anciennitet og kvalifikationer. Hverken den citerede ordlyd eller svaret fastsætter et bestemt maksimalt spænd; kommentarens vurdering af et interval må derfor tage udgangspunkt i, om det faktisk giver et informeret forhandlingsgrundlag. *Om stk. 1. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; Alle specialbemærkninger til § 1 c; Ministeriets fulde svar om tidspunkt, form og interval; Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; Betragtning 32: forhandlingsgrundlag, interval og tidspunkt; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Afsnit 2.3, ministeriets bemærkninger, hele svaret; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit; Betragtning 32; § 1, stk. 2; § 1, stk. 3.* **[5]** Oplysningen er ikke i sig selv et bindende løntilbud eller et loft over en senere aftale. Både specialbemærkningerne og betragtning 32 bevarer muligheden for at forhandle uden for det oplyste interval. Det fritager ikke arbejdsgiveren fra ligelønsprincippet. Som egen sammenfatning må man derfor holde tre spørgsmål adskilt: om de krævede oplysninger er givet, om intervallet er baseret på kønsneutrale kriterier, og om den faktisk aftalte løn indebærer ulovlig forskelsbehandling. *Om stk. 1. Kilder: Alle specialbemærkninger til § 1 c; Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; Betragtning 32: forhandlingsgrundlag, interval og tidspunkt; Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit; Betragtning 32; Artikel 4, hele stk. 1–4; § 1, stk. 1; § 1, stk. 2.* **[6]** Lønbegrebet er bredere end den kontante grundløn: § 1 a, stk. 3, og direktivets artikel 3, stk. 1, litra a, omfatter også øvrige ydelser, som modtages som følge af ansættelsen. § 1 c angiver imidlertid ikke en særskilt beregningsskabelon eller en fuldstændig opdeling af hvert variabelt element. Den brede løndefinition må derfor medlæses, uden at reglerne om statistiske redegørelser gøres til en uudtrykt ansøgerblanket. Den konkrete præsentation af pension, tillæg og variable ydelser er et afgrænset opfølgningspunkt, når indholdet af et oplyst interval skal vurderes. *Om stk. 1. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; Alle specialbemærkninger til § 1 c; Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; Artikel 3: løndefinitionen; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit; Artikel 3, stk. 1, litra a; § 1 a, stk. 3.* **[7]** Brunnhofer kan belyse den objektive begrundelse for en startløn, men ikke ansøgerens nye ret til information. I dommens tidslønskontekst kunne en lønforskel, der var fastsat ved ansættelsen, ikke bagefter begrundes med den ene medarbejders bedre præstationer eller den andens faldende kvalitet. Det forudsatte, at de faktisk udførte samme arbejde eller arbejde af samme værdi; dommen fastslog ikke selv dette om de konkrete bankstillinger. *Om stk. 1. Kilder: Brunnhofer: dommens sidste konklusionsled; sag C-381/99 (Præmis 74–79: tidsløn, startløn, senere præstation og relevant faglig uddannelse; præmis 77 fortsætter 23→24 og præmis 79 fortsætter 24→25.); sag C-381/99 (Hele dispositivet fra indledningen nederst på PDF-side 27; sidste led om tidsløn/startløn på PDF-side 29.).* **[8]** Relevant faglig uddannelse, som allerede er objektivt kendt ved ansættelsen, skal holdes adskilt fra en senere præstationsvurdering. Brunnhofer præmis 78 behandler uddannelse som et muligt relevant kriterium for sammenligningen eller for en objektiv lønbegrundelse; dommens krav til relevans og proportionalitet består. Præmis 77s senere løn-/karriereforløb knyttes til forskellige arbejdsopgaver, eksempelvis en anden stilling. Den passage er derfor ikke en generel regel om enhver præstationsbestemt tidsløn. *Om stk. 1. Kilder: sag C-381/99 (Præmis 64–69: objektive grunde, proportionalitet og national faktumprøvelse; præmis 68 fortsætter på PDF-side 22.); sag C-381/99 (Præmis 74–79: tidsløn, startløn, senere præstation og relevant faglig uddannelse; præmis 77 fortsætter 23→24 og præmis 79 fortsætter 24→25.).* ### Overenskomstoplysninger: den relevante del for stillingen **[9]** Den danske litra b kræver oplysninger om de relevante bestemmelser i den kollektive overenskomst, som finder anvendelse på stillingen. Artikel 5, stk. 1, litra b, indleder med hvis det er relevant, mens specialbemærkningen taler om relevante bestemmelser om løn i en eventuel overenskomst. De tre formuleringer vises hver for sig i kildeindgangen. Bemærkningens præcisering må ikke præsenteres som ord, der står i selve den danske lovtekst. *Om stk. 1. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; Alle specialbemærkninger til § 1 c; Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit.* **[10]** Oplysningen skal kunne bruges i den aktuelle lønforhandling. Det følger af bestemmelsens formål og ministeriets krav om, at oplysningerne reelt giver ansøgeren det, vedkommende har krav på. Som egen fortolkning er en henvisning til en relevant og tilgængelig overenskomst mulig inden for metodefriheden, men kilderne opstiller ikke en generel regel om, at et navn eller et link altid er tilstrækkeligt. De angiver heller ikke en udtømmende liste over de bestemmelser, som skal udleveres. Er der ingen anvendelig overenskomst, skaber litra b ikke i sig selv en sådan; lønoplysningen efter litra a består. *Om stk. 1. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; Alle specialbemærkninger til § 1 c; Ministeriets fulde svar om tidspunkt, form og interval; Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Afsnit 2.3, ministeriets bemærkninger, hele svaret; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit.* ### Hvornår og hvordan oplysningerne skal gives **[11]** Den danske ordlyd indeholder formålet om en informeret og gennemsigtig lønforhandling, men ingen selvstændig kalenderfrist. Direktivets artikel 5, stk. 1, andet afsnit, kræver en måde, som sikrer dette formål, og nævner stillingsopslag, før jobsamtalen eller anden vis. Betragtning 32 og de danske specialbemærkninger præciserer anden vis som før en eventuel ansættelseskontrakt. Kilderne opstiller ikke et ubetinget krav om løn i alle jobopslag eller om udlevering før enhver første samtale. *Om stk. 1. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; Alle specialbemærkninger til § 1 c; Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; Betragtning 32: forhandlingsgrundlag, interval og tidspunkt; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit; Betragtning 32.* **[12]** Ministeriets svar i høringsnotatet indledes med en formulering om, at direktivet ikke fastsætter regler for, hvornår oplysningerne skal gives. Samme svar kræver imidlertid, at ansøgeren har dem, når en informeret beslutning skal træffes, og gentager forbindelsen til lønforhandlingen og kontraktindgåelsen. Første sætning kan derfor ikke stå alene som hjemmel til ubetinget tidsfrihed. Den præcise seneste placering i et konkret rekrutteringsforløb er ikke udtrykt som et enkelt tidspunkt i § 1 c; formålet og den samlede kildekontekst skal bevares. *Om stk. 1. Kilder: Alle specialbemærkninger til § 1 c; Ministeriets fulde svar om tidspunkt, form og interval; Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; Betragtning 32: forhandlingsgrundlag, interval og tidspunkt; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Afsnit 2.3, ministeriets bemærkninger, hele svaret; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit; Betragtning 32.* **[13]** Der er ifølge bemærkningerne metodefrihed og ikke et generelt skriftlighedskrav. Stillingen behøver heller ikke at have været skriftligt opslået. Et eget praktisk eksempel er, at løninterval og relevant overenskomstmateriale kan gives i en særskilt meddelelse før den lønforhandling, hvor ansøgeren skal tage stilling. Eksemplet er ikke en foreskrevet procedure eller garanti for opfyldelse: indholdet skal være relevant og forståeligt, og forløbet skal reelt muliggøre den informerede beslutning. Den to-månedersfrist, som gælder andre oplysningsanmodninger, er ikke en ventefrist under § 1 c. *Om stk. 1. Kilder: Ministeriets begrundelse for oplysninger før ansættelse og lønhistorikforbud; Alle specialbemærkninger til § 1 c; Ministeriets fulde svar om tidspunkt, form og interval; Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; Godtgørelse for brud på informationsregler: hele den nødvendige specialbemærkning; Almindelige bemærkninger, punkt 3.2.3, § 1 c-delen; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Afsnit 2.3, ministeriets bemærkninger, hele svaret; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit; Til § 1, nr. 12, § 3, stk. 5-delen og fortsættelse.* **[14]** Metodefriheden har et udtrykkeligt formatkrav. Den foreslåede § 2 b og direktivets artikel 8 kræver et format, der er tilgængeligt for personer med handicap og tager hensyn til deres særlige behov. Ministeriet nævner eksempelvis passende skriftstørrelse, kontrast og oplæsning. Det er konkrete eksempler på tilpasning, ikke en udtømmende teknisk standard. Artikel 2, stk. 3, begrænser ansøgerforbindelsen til artikel 5, men artikel 8 nævner selv ansøgere; der skal derfor ikke drages en blanketkonklusion om, at krydsregler aldrig gælder dem. *Om stk. 1. Kilder: Alle specialbemærkninger til § 1 c; Artikel 2: arbejdsgivere, arbejdstagere og ansøgere; Artikel 8: tilgængeligt format; Ministeriets forklaring af formatkravet; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Artikel 2, stk. 1–3; Artikel 8, hele unummererede bestemmelse; Til § 1, nr. 10, hele bemærkningen til § 2 b; § 2 b.* ### Lønhistorik er et andet spørgsmål end lønforventninger **[15]** Stk. 2 forbyder arbejdsgiveren at spørge om lønhistorikken i både nuværende og tidligere ansættelsesforhold. Ordlyden svarer på dette punkt til artikel 5, stk. 2. Specialbemærkningen og betragtning 33 præciserer også proaktive forsøg på at indhente oplysningerne. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at læse reglen som et forbud mod én bestemt formulering i jobsamtalen, mens samme historie aktivt fremskaffes på anden måde. Denne bredere forklaring står i forarbejder og præambel og holdes synligt adskilt fra den danske operative spørgeregel. *Om stk. 2. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; Ministeriets begrundelse for oplysninger før ansættelse og lønhistorikforbud; Alle specialbemærkninger til § 1 c; Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; Betragtning 33: rekruttering og proaktiv indhentning; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Almindelige bemærkninger, punkt 3.2.3, § 1 c-delen; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit; Betragtning 33.* **[16]** Arbejdsgiveren kan efter bemærkningerne spørge til ansøgerens forventninger til lønnen i den nye stilling, forudsat at arbejdsgiveren allerede har oplyst startløn eller interval og, hvis relevant, de relevante overenskomstbestemmelser. Rækkefølgen er en udtrykkelig del af ministeriets forklaring. Et spørgsmål om forventninger kan derfor ikke bruges til at vende processen om, så ansøgeren først skal sætte et tal, før arbejdsgiveren giver de krævede oplysninger. *Om stk. 2. Kilder: Ministeriets begrundelse for oplysninger før ansættelse og lønhistorikforbud; Alle specialbemærkninger til § 1 c; Almindelige bemærkninger, punkt 3.2.3, § 1 c-delen; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet.* **[17]** Bemærkningerne tillader også, at ansøgeren på eget initiativ oplyser sine forventninger til lønnen i stillingen. Det er ikke en tilsvarende udtrykkelig tilladelse til at bruge frivilligt oplyst lønhistorik. Samtidig siger de almindelige bemærkninger, at tidligere løn ikke skal kunne bruges som referencepunkt i rekrutteringsforhandlingen. Håndteringen af uopfordrede historiske lønoplysninger er derfor bevaret som et konkret fortolkningsspørgsmål; kommentaren konstruerer hverken en generel frivillighedsundtagelse eller et selvstændigt dataforbud, som ikke står i teksten. *Om stk. 2. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; Ministeriets begrundelse for oplysninger før ansættelse og lønhistorikforbud; Alle specialbemærkninger til § 1 c; Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; Betragtning 33: rekruttering og proaktiv indhentning; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Almindelige bemærkninger, punkt 3.2.3, § 1 c-delen; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit; Betragtning 33.* **[18]** Den eksisterende ret i § 2 a til at videregive oplysninger om egne lønforhold ændrer ikke uden videre dette spørgsmål. Den ret angår lønmodtagerens egen videregivelse, mens § 1 c regulerer den potentielle arbejdsgivers adfærd i rekrutteringen. Som egen samordning må begge regler læses med deres forskellige adressater og formål. Det afgør ikke alene, hvordan en arbejdsgiver må anvende en historisk lønoplysning, der faktisk er blevet givet uopfordret. *Om stk. 2. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; Ministeriets begrundelse for oplysninger før ansættelse og lønhistorikforbud; Alle specialbemærkninger til § 1 c; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Almindelige bemærkninger, punkt 3.2.3, § 1 c-delen; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; § 2 a, stk. 1; § 2 a, stk. 4.* **[19]** Ingen af de tre kontrollerede afgørelser fortolker det nye forbud mod at spørge til nuværende eller tidligere løn. Brunnhofer handler om objektiv begrundelse for en lønforskel, nævnsafgørelsen om annoncering og afslag, og Draehmpaehl om en historisk godtgørelsesordning. Der kan derfor ikke udledes en undtagelse for frivilligt oplyst lønhistorik, en adgang til at bruge tidligere løn som reference eller et svar om lønforventninger af disse sager. Det er en afgrænset konklusion om dette udvalg, ikke et udsagn om al eksisterende praksis. *Om stk. 2. Kilder: sag C-381/99 (Præmis 74–79: tidsløn, startløn, senere præstation og relevant faglig uddannelse; præmis 77 fortsætter 23→24 og præmis 79 fortsætter 24→25.); sag C-381/99 (Hele dispositivet fra indledningen nederst på PDF-side 27; sidste led om tidsløn/startløn på PDF-side 29.); »Annonceringsforbuddet« på PDF-side 5–6, herunder medhold, ingen godtgørelse for annonceringsbrud og manglende bødekompetence; hjemler på PDF-side 8.; »Forskelsbehandling« fra PDF-side 6; retsmisbrugsvurdering og manglende medhold på PDF-side 7; hjemler på PDF-side 8.; sag C-180/95 (Præmis 16–22: godtgørelse under en valgt civilretlig ansvarsordning må ikke kræve culpa.); sag C-180/95 (Dispositivets punkt 1–3; punkt 2 fortsætter fra PDF-side 15 til 16.).* ### Kønsneutral rekruttering er et særskilt led **[20]** Direktivets artikel 5, stk. 3, kræver kønsneutrale stillingsopslag og -betegnelser samt en ikkediskriminerende ansættelsesproces. Dette er et selvstændigt EU-led ved siden af oplysningerne og lønhistorikforbuddet. Det er ikke gengivet som et tredje stykke i foreslået § 1 c. De danske specialbemærkninger knytter første afsnit til artikel 5, stk. 1, og andet til stk. 2; de almindelige bemærkningers samlede gennemførelsesvurdering er ministeriets udsagn, ikke kommentarens bekræftelse af, at alle led i stk. 3 er gennemført. *Om stk. 1. Kilder: Ministeriets begrundelse for oplysninger før ansættelse og lønhistorikforbud; Alle specialbemærkninger til § 1 c; Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; Betragtning 33: rekruttering og proaktiv indhentning; Almindelige bemærkninger, punkt 3.2.3, § 1 c-delen; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit; Betragtning 33.* **[21]** Ligebehandlingslovens § 2 pålægger allerede arbejdsgivere ligebehandling ved ansættelse, og § 6 forbyder annoncering efter eller med præference for personer af et bestemt køn. Grundbegreberne i § 1 og det betingede overenskomstforbehold i stk. 9 hører med. Disse normer er konkret dansk kontekst til rekrutteringsleddet. De er ikke nye marts 2027-regler. Sammenstillingen er en begrundet normforbindelse; den afgør ikke alene den fulde gennemførelse af hvert ord i artikel 5, stk. 3, herunder stillingsbetegnelser. *Om stk. 1. Kilder: Hele artikel 5: før ansættelse, lønhistorik og rekruttering; Ligebehandlingslovens grundbegreber; Ligebehandlingslovens kollektive forbehold; Ligebehandlingslovens forbud ved ansættelse; Ligebehandlingslovens annonceringsregel; Artikel 5, stk. 1–3, herunder stk. 1, litra a–b og andet afsnit; § 1, stk. 1–3; § 1, stk. 9; § 2; § 6.* **[22]** Ligebehandlingslovens § 13 rummer særskilte betingelser for dispensation og positive foranstaltninger. Reglen giver ikke arbejdsgiveren en fri adgang til at fravige ligebehandling ved at henvise til en ønsket kønssammensætning. Her gengives stk. 1–3; den senere ændring af stk. 4 ved lov 1470/2024 vedrører indberetning af fravigelser. De anvendte §§ 1, 2, 6, 13, stk. 1–3, 14, stk. 1, og 19 er uændrede ifølge de gennemgåede lovændringer og lovens daterede status. *Om stk. 1. Kilder: Ligebehandlingslovens grundbegreber; Ligebehandlingslovens kollektive forbehold; Ligebehandlingslovens forbud ved ansættelse; Ligebehandlingslovens annonceringsregel; Afgrænsede regler om dispensation og positive foranstaltninger; Ligebehandlingslovens godtgørelsesregel; Ligebehandlingslovens bødebestemmelse; § 1, stk. 1–3; § 1, stk. 9; § 2; § 6; § 13, stk. 1–3; § 14, stk. 1; § 19, stk. 1–2; LOV 1470/2024 § 2 og § 3 (PDF-side 2); LBK 942-status, PDF-side 1.* **[23]** Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 18. september 2024 viser, at et opslag og et individuelt afslag kan få forskellige resultater. Et Facebook-opslag efter piger under 18 år overtrådte annonceringsforbuddene på grund af køn og alder. Klager fik medhold i annonceringsdelen, men denne overtrædelse gav efter de anvendte love ikke grundlag for godtgørelse; nævnet kunne heller ikke udstede bøde. Den løn på 70–80 kr., som stod i opslaget, var alene sagsfaktum og blev ikke prøvet som opfyldelse af en lønoplysningspligt. *Om stk. 1. Kilder: Nævnet: annonceringsbøde og kompetence; Sagsfremstilling og parternes bemærkninger; nævnets egen begrundelse begynder på PDF-side 5 under »Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion«.; »Annonceringsforbuddet« på PDF-side 5–6, herunder medhold, ingen godtgørelse for annonceringsbrud og manglende bødekompetence; hjemler på PDF-side 8..* **[24]** I afslagssporet anså nævnet efter en samlet konkret vurdering ansøgningen for alene at skulle skabe formel ansøgerstatus med henblik på godtgørelse. Det førte til manglende beskyttelse på grund af retsmisbrug og ikke medhold i denne del. Den separate konstatering af ulovlig annoncering bestod. Hverken antallet af tidligere klager eller transportafstanden kan isoleret udlægges som en generel udelukkelsesgrund, og afgørelsen fastlægger ikke et retsmisbrugsforbehold under den nye § 1 c. *Om stk. 1. Kilder: »Annonceringsforbuddet« på PDF-side 5–6, herunder medhold, ingen godtgørelse for annonceringsbrud og manglende bødekompetence; hjemler på PDF-side 8.; »Forskelsbehandling« fra PDF-side 6; retsmisbrugsvurdering og manglende medhold på PDF-side 7; hjemler på PDF-side 8..* ### Overenskomstforbeholdet kræver en konkret tilsvarende ordning **[25]** § 1 c indgår udtrykkeligt i den foreslåede opregning i § 1, stk. 5. Lovreglen viger kun i det omfang tilsvarende rettigheder og pligter følger af en kollektiv overenskomst. At virksomheden er overenskomstdækket er derfor ikke alene svar på, om § 1 c finder anvendelse. Den bevarede § 1, stk. 4, om en tilsvarende pligt til lige løn og den udvidede stk. 5-opregning skal læses hver for sig. Kommentaren tager ikke stilling til, om en bestemt kollektiv ordning giver tilsvarende rettigheder eller dækker ansøgere. *Om stk. 1 og 2. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; L68: hele bemærkningen om udvidelsen af stk. 5; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Hele specielle bemærkning til § 1, nr. 4; § 1, stk. 4; § 1, stk. 5.* **[26]** Ministeriets bemærkninger knytter den kollektive substitution til fagretlig behandling. Det konkrete forum følger imidlertid af det relevante krav og den relevante ordning; bemærkningen skaber ikke en ny almindelig kompetenceregel for alle rekrutteringssager. Omtalen af parternes implementeringsaftale i § 1 c-bemærkningerne er bevaret som ministeriets beskrivelse. Implementeringsaftalen foreligger nu (L 68 – bilag 2). Den foreslog ikke en særskilt liste med § 1 c, men én regel for alle lovens bestemmelser (afsnit 39). En fremtidig overenskomst kan kun få § 1, stk. 5, til at gælde, hvis den giver ansøgere tilsvarende rettigheder og pligter. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: implementeringsaftalen. Kilder: Ministeriets begrundelse for oplysninger før ansættelse og lønhistorikforbud; Alle specialbemærkninger til § 1 c; L68: hele bemærkningen om udvidelsen af stk. 5; Ministerens svar om sanktioner og kompetence; Almindelige bemærkninger, punkt 3.2.3, § 1 c-delen; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Hele specielle bemærkning til § 1, nr. 4; Afsnit 2.11, hele ministeriets svar; § 4 a; § 6, stk. 1; implementeringsaftalen om art. 33.* ### Retsfølger: oplysningsbrud, diskrimination og annoncering **[27]** Forslaget indsætter en særskilt godtgørelsesregel i § 3, stk. 5, for manglende oplysninger efter § 1 c, første afsnit, og spørgsmål om lønhistorik i strid med stk. 2. Specialbemærkningen beskriver den som en reaktion på processuelle brud, også hvor der ikke er konstateret en krænkelse af retten til ligeløn. Godtgørelsen fastsættes konkret med relevante skærpende og formildende omstændigheder. Der er ikke angivet en automatisk standardsats eller en automatisk godtgørelse for enhver situation. *Om stk. 1 og 2. Kilder: Godtgørelse for brud på informationsregler: hele den nødvendige specialbemærkning; Til § 1, nr. 12, § 3, stk. 5-delen og fortsættelse; § 3, stk. 5.* **[28]** Der er et synligt personkredsspørgsmål: § 1 c giver ansøgere rettigheder, mens den foreslåede § 3, stk. 5, begynder med en lønmodtager. Bemærkningerne omtaler samtidig jobansøgeres lønhistorik. Det kræver konkret samordning, navnlig for en ansøger, der aldrig bliver ansat. Ordvalget giver ikke alene grundlag for at konkludere, at der ingen retsbeskyttelse er; det må heller ikke skjules ved at omskrive lønmodtager til enhver ansøger i lovcitatet. *Om stk. 1 og 2. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; Alle specialbemærkninger til § 1 c; Godtgørelse for brud på informationsregler: hele den nødvendige specialbemærkning; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Til § 1, nr. 7 (Til § 1 c), hele afsnittet; Til § 1, nr. 12, § 3, stk. 5-delen og fortsættelse; § 3, stk. 5.* **[29]** Hvis der også foreligger en faktisk lønmæssig forskelsbehandling, er der et andet spor: efterbetaling efter § 2, stk. 1, og godtgørelse efter stk. 2. I dette spor kan manglende overholdelse af blandt andet § 1 c indgå i godtgørelsens størrelse. Ministeriets bemærkninger og svar i høringsnotatet fastholder forskellen mellem denne materielle krænkelse og en sag, der alene handler om oplysningsreglerne. For de rent formelle krav angiver ministeriet fagretlig behandling eller de almindelige domstole, mens nævnet kan tage oplysningsbrud med i en konkret ligelønssags godtgørelsesudmåling, hvis klager får medhold. *Om stk. 1 og 2. Kilder: Godtgørelse for brud på informationsregler: hele den nødvendige specialbemærkning; Materiel ligelønskrænkelse og brud på § 1 c; Ministerens svar om sanktioner og kompetence; Til § 1, nr. 12, § 3, stk. 5-delen og fortsættelse; Til § 1, nr. 8, fra indledningen gennem § 1 c-eksemplet; Afsnit 2.11, hele ministeriets svar; § 2, stk. 1; § 2, stk. 2; § 4 a; § 6, stk. 1.* **[30]** Manglende opfyldelse af § 1 c er desuden omfattet af den foreslåede § 6, stk. 3, om bevisbyrde i sammenhæng med en påstået forskelsbehandling. Undtagelsen i stk. 4 kræver, at arbejdsgiveren beviser både åbenbar uforsætlighed og mindre betydning. Et oplysningsbrud er således ikke i sig selv en konstatering af materiel diskrimination. Artikel 18 har tilsvarende særlige led og en udtrykkelig straffesagsafgrænsning; den må ikke bruges som en almindelig regel om strafansvarets bevisbyrde. *Om stk. 1 og 2. Kilder: Hele artikel 18 om bevisbyrde; Artikel 18, stk. 1–5; § 6, stk. 2; § 6, stk. 3; § 6, stk. 4.* **[31]** § 1 c står ikke i den fremsatte opregning i ligelønslovens § 6 b om bøde. Det giver ikke en generel slutning om sanktionsfrihed, fordi blandt andet godtgørelsessporet ovenfor består. Ved kønsdiskriminerende annoncering og ansættelse må ligebehandlingslovens egne regler læses: § 14, stk. 1, henviser til §§ 2–5, mens bødebestemmelsen i § 19 henviser til §§ 2–6. Forskellen forklarer, hvorfor et annonceringsbrud og et individuelt afslag ikke automatisk har samme retsfølge. *Om stk. 1 og 2. Kilder: Godtgørelse for brud på informationsregler: hele den nødvendige specialbemærkning; Ligebehandlingslovens godtgørelsesregel; Ligebehandlingslovens bødebestemmelse; Til § 1, nr. 12, § 3, stk. 5-delen og fortsættelse; § 14, stk. 1; § 19, stk. 1–2; § 6 b, stk. 1; § 6 b, stk. 2.* **[32]** Draehmpaehl giver en historisk retsfølgekontrast. EU-Domstolen prøvede godtgørelsesordningen efter direktiv 76/207; vurderingen af opslagets diskriminerende karakter var den nationale rets. Ved en valgt civilretlig ansvarsordning måtte godtgørelse ikke være betinget af culpa. Dommen skelnede også mellem et mistet job og en diskriminerende udelukkelse fra proceduren, hvor arbejdsgiveren beviste, at en bedre kvalificeret ansøger under alle omstændigheder ville være blevet ansat. Denne sondring bar prøvelsen af de historiske godtgørelseslofter. Den giver ikke i sig selv et bestemt dansk beløb eller et svar på retsfølgerne af brud på § 1 c. *Om stk. 1 og 2. Kilder: Draehmpaehl: civilretlig godtgørelse uden culpabetingelse; sag C-180/95 (Præmis 12–15: faktum, ansøgerens påstand og den forelæggende rets vurdering/spørgsmål; præmis 15 fortsætter på PDF-side 8.); sag C-180/95 (Præmis 16–22: godtgørelse under en valgt civilretlig ansvarsordning må ikke kræve culpa.); sag C-180/95 (Præmis 23–43: effektivitet/proportionalitet, individuelt loft, arbejdsgiverens bevis og samlet loft; præmis 37s to situationer holdes adskilt.); sag C-180/95 (Dispositivets punkt 1–3; punkt 2 fortsætter fra PDF-side 15 til 16.).* ### Tid, versioner og det tilbageværende kontrolbehov **[33]** L68 foreslår ikrafttræden den 1. marts 2027. Den særskilte statistikovergang i forslagets § 4, stk. 2, vedrører ændringsnummer 13 og udsætter ikke efter sin ordlyd § 1 c. Direktivets gennemførelsesfrist er 7. juni 2026. Den redaktionelle sammenskrivning siger hverken noget om dansk vedtagelse, om underretning af Kommissionen eller om direktivets konkrete virkning, før loven ændres. *Om stk. 1 og 2. Kilder: Forslagets ikrafttræden og statistikovergang; Direktivets gennemførelsesfrist og henvisningskrav; § 4, stk. 1–2; Artikel 34, stk. 1–2.* **[34]** Februarudkastet havde kolon efter oplysningsindledningen og beskrev i litra a stillingen som en, der påtænkes besat; den fremsatte tekst bruger som skal besættes. Læseteksten udelader et typografisk tegn før stk. 2, som stadig kan ses i den originale PDF. Artikelgrundlaget og de ordrette kildeuddrag viser udkastets og det fremsatte forslags forskellige formuleringer. *Om stk. 1 og 2. Kilder: Hele den foreslåede § 1 c; Februarudkastets § 1 c; § 1, nr. 7, § 1 c, første afsnit med litra a–b og stk. 2; Høringsudkastets § 1, nr. 7, § 1 c.* ### Implementeringsaftalen og 1. behandling **[35]** § 1 c bygger på parternes forslag: »Parterne foreslår, at artikel 5, stk. 1 og 2, implementeres i ligelønsloven, da dansk ret i dag ikke indeholder en sådan forpligtelse.« Stk. 2 svarer ordret til forslaget. I stk. 1 er kolonet efter indledningen udeladt, litra a siger »som skal besættes« i stedet for forslagets »der påtænkes besat« (afsnit 34), og L 68 har »og« efter litra a. Litra b er som i forslaget. Hverken forslaget eller L 68 har direktivets »hvis det er relevant« i litra b (afsnit 9–10). *Om stk. 1 og 2. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 5, stk. 1; implementeringsaftalen om art. 5, stk. 2.* **[36]** Parternes bemærkninger svarer til afsnit 2 og 11–13: »Stillingen kan være opslået på forskellig vis og kræver derfor ikke, at jobopslaget er skriftligt.«, oplysningerne kan gives »forud for jobsamtalen eller på anden vis forud for indgåelsen af en eventuel ansættelseskontrakt«, og »Herved indrømmes der metodefrihed for hvordan oplysninger skal gives.« Parterne lagde også op til en formålsfortolkning: »Parterne finder, at der i forbindelse med implementeringen af artikel 5. stk. 1 skal anlægges en formålsfortolkning«. Det støtter afsnit 12: oplysningerne skal gives, så ansøgeren kan bruge dem i lønforhandlingen. *Om stk. 1. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 5, stk. 1.* **[37]** Om lønforventninger skrev parterne: »Det er parternes forståelse af bestemmelsen, at den ikke forhindrer arbejdsgiveren i at spørge, hvad ansøgeren forventer at få i løn i stillingen, forudsat at arbejdsgiveren allerede har oplyst om startlønnen eller intervallet herfor«. De henviste til betragtning 33, hvorefter »en arbejdsgiver ikke proaktivt må indhente oplysninger om lønhistorikken«. Sondringen og rækkefølgen i afsnit 15–17 er altså parternes forståelse. Aftalen omtaler kun ansøgerens forventninger; den siger ikke, hvad der gælder, når en ansøger uopfordret oplyser sin lønhistorik. *Om stk. 2. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 5, stk. 2.* **[38]** Kønsneutrale stillingsopslag og stillingsbetegnelser og en ikkediskriminerende ansættelsesproces efter direktivets artikel 5, stk. 3, overlod parterne til ministeriet: »Parterne er enige at overlade implementering af art. 5, stk. 3, til Beskæftigelsesministeriet.« § 1 c har ingen regel om stk. 3; afsnit 20–24 viser de regler, der i stedet er relevante. *Om stk. 1. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 5, stk. 3.* **[39]** Om overenskomster foreslog parterne ikke en liste med § 1 c, men én regel for alle lovens bestemmelser (se kommentaren til § 1, afsnit 105). L 68 har § 1 c med i listen i § 1, stk. 5. Hverken aftalen eller forståelsespapirerne siger, om en overenskomst kan give ansøgere tilsvarende rettigheder. Godtgørelsen i § 3, stk. 5, bygger på parternes bemærkning under artikel 23: »Parterne er enige om, at det i en sag, hvor der ikke er sket en overtrædelse af retten til ligeløn, og hvor arbejdsgiveren ikke har overholdt en eller flere af pligterne i de bestemmelser, der gennemfører artikel 5 og 7, dog med undtagelse af artikel 7 stk. 3, skal en overtrædelse af disse bestemmelser sanktioneres med godtgørelse.« Parterne foreslog ikke bøde for artikel 5 (afsnit 31). Aftalen siger intet om ansøgere, der ikke bliver ansat (afsnit 28), og tager ikke stilling til, hvor et krav efter § 1 c skal behandles. Om klager, hvor der ikke er sket lønmæssig forskelsbehandling, eller som alene angår formelle forpligtelser, siger L 68’s bemærkninger til § 3, stk. 5 (s. 38), at Ligebehandlingsnævnet ikke kan tilkende godtgørelse, og at godtgørelse i sådanne sager »vil skulle behandles i det fagretlige system eller indbringes for de almindelige domstole«. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 33; implementeringsaftalen om art. 23, stk. 1; § 1, stk. 5; § 3, stk. 5.* ## Direktiv (EU) 2023/970 Artiklerne, kommentaren og lovforslaget knytter til paragraffen. Artikelfilen har ordlyden, betragtningerne, den danske gennemførelse og EU-fortolkningskilderne ordret. - [Artikel 1 – Genstand](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-1.md) - [Artikel 2 – Anvendelsesområde](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-2.md) (særligt om stk. 1; kommentaren, afsnit 2 og 14) - [Artikel 5 – Løngennemsigtighed forud for ansættelse](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-5.md) (særligt om stk. 1 og 2; kommentaren, afsnit 1, 2, 4–6, 9–13, 15, 17, 20 og 21) - [Artikel 18 – Overgang af bevisbyrde](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-18.md) (kommentaren, afsnit 30) - [Artikel 34 – Gennemførelse i national ret](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-34.md) (kommentaren, afsnit 3 og 33) - [Artikel 4 – Samme arbejde og arbejde af samme værdi](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-4.md) (særligt om stk. 1; kommentaren, afsnit 5) - [Artikel 3 – Definitioner](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-3.md) (særligt om stk. 1; kommentaren, afsnit 6) - [Artikel 8 – Adgang til oplysninger](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-8.md) (særligt om stk. 1; kommentaren, afsnit 14) ## EU-fortolkningskilder Ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md). - Kommissionens FAQ ([eu/faq.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/faq.md); foreløbige synspunkter, ikke bindende), spørgsmål 5, 7, 8, 10, 4, 11, 12, 13 og 15 - Begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 ([eu/forslag.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/forslag.md); forarbejde til direktivet), forslagets artikel 2, 3, 4, 5 og 16 - Henstilling 2014/124/EU ([eu/henstilling.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/henstilling.md); ikke bindende), punkt 10, 11 og 12 - COM(2013) 861 ([eu/com-2013-861.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2013-861.md); rapport), afsnit 3.1, 4.1 og 4.3 ## Praksis 13 afgørelser (1 nævn og voldgift, 12 EU-Domstolen). Listen med kommentarens resuméer, koblingen til stykkerne og links til den ordrette tekst: [lov/1c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-praksis.md).