# § 1 a – Løn, statistik og forskelsbehandling Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md) Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.md L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026. Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit). Lov om lige løn til mænd og kvinder § 1 a. Ændret ved L68 § 1, nr. 5, 6. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov. Side: lov/1a.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling) Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm. I dag: § 1 a gælder i den hidtidige affattelse (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019). L68 § 1, nr. 5, 6, ændrer den. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1). ## Indhold - Kildekort - Lovtekst - Ændringer ved L68 - Kommentar, afsnit 1–105: Sådan hænger de 16 stykker sammen (1–3); Stk. 1 – Direkte forskelsbehandling og graviditet (4–9); Stk. 2 – Indirekte forskelsbehandling (10–13); Stk. 3 – Det brede lønbegreb (14–21); Stk. 4 – Årlig bruttoløn og den tilsvarende bruttotimeløn (22–25); Stk. 5 – Den gennemsnitlige lønforskel mellem kønnene (26–28); Stk. 6 – Medianlønniveau (29–31); Stk. 7 – Medianlønforskellen mellem kønnene (32–33); Stk. 8 – Lønkvartiler (34–36); Stk. 9 – Arbejde af samme værdi (37–41); Stk. 10 – Kategorier af lønmodtagere (42–47); Stk. 11 – Chikane i relation til køn (48–50); Stk. 12 – Sexchikane (51–52); Stk. 13 – Afvisning eller accept må ikke begrunde dårligere behandling (53–54); Stk. 14 – Intersektionel forskelsbehandling (55–60); Stk. 15 – Ingen ekstra dataindsamlingspligt efter intersektionsleddet (61–63); Stk. 16 – Instruktion om at forskelsbehandle (64–65); Definitioner, bevis og retsfølger skal anvendes hver for sig (66–68); Dansk praksis (69–99); Implementeringsaftalen og 1. behandling (100–105) - Direktiv (EU) 2023/970 - EU-fortolkningskilder - Praksis ## Kildekort Alt, hvad siden har om § 1 a, og hvor det står. Denne fil har lovteksten og kommentaren; de ordrette kilder står i filerne nedenfor. - **Lovtekst** og **ændringerne ved L68**: i denne fil. Kilde: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/206381#page=2 - **Lovforslaget L68, nummer for nummer** (ændringsinstruktionen, gældende og forventet tekst, de specielle bemærkninger i fuld længde og høringsnotatets afsnit): [L68 § 1, nr. 5](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-5.md), [L68 § 1, nr. 6](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-6.md). - **Kommentar**: 105 nummererede afsnit, i denne fil. - **Lovforslagets bemærkninger, ordret** (de uddrag, kommentaren bygger på): 2 uddrag: [lov/1a-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-forarbejder.md). - **Høringen**: 1 uddrag af ministeriets bemærkninger i høringsnotatet, høringsnotatets resumé af høringssvarene, afsnit 2.2, med links til de enkelte høringssvar og 14 høringssvar gengivet som spor: [lov/1a-hoering.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-hoering.md). - **Øvrige ordrette kilder, kommentaren bruger** (49: 14 fra EU's Publikationskontor (op.europa.eu), 13 fra L68 som fremsat, 7 fra Høringsnotat til L68, 6 fra Retsinformation, 5 fra Folketingstidende, 4 fra EUR-Lex): [lov/1a-kilder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-kilder.md). - **Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)**: arbejdsmarkedets parters forslag, ordret, for 18 rækker i aftalen (art. 3, stk. 1, litra a, art. 3, stk. 1, litra b, art. 3, stk. 1, litra c, art. 3, stk. 1, litra d, art. 3, stk. 1, litra e, art. 3, stk. 1, litra f, art. 3, stk. 1, litra g, art. 3, stk. 1, litra h, art. 3, stk. 1, litra i, art. 3, stk. 1, litra j, art. 3, stk. 1, litra m, art. 3, stk. 2, litra a, art. 3, stk. 2, litra b, art. 3, stk. 2, litra c–d, art. 3, stk. 2, litra e, og stk. 3, art. 9, stk. 1, art. 16, stk. 3 og art. 19, stk. 2), med kommentarens note om, hvordan L 68 forholder sig til forslaget: [lov/1a-aftale.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-aftale.md). - **Direktiv (EU) 2023/970**: 14 artikler; listen står nederst i denne fil. Artikelfilerne i direktiv/ har ordlyden, betragtningerne og EU-fortolkningskilderne ordret. - **EU-fortolkning**: Kommissionens FAQ (10 spørgsmål), begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 (11 artikler), henstilling 2014/124/EU (8 punkter) og Kommissionens rapporter (5 afsnit). De står ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/, og listen nederst i denne fil viser, hvilke det er. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md). - **Praksis**: 119 afgørelser (19 danske domstole, 4 nævn og voldgift, 96 EU-Domstolen) med kommentarens resumé og koblingen til stykkerne: [lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md). Afgørelserne ordret: praksis/. - **Praksis efter emne**: [Lønbegrebet: hvad er løn](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-loen.md) (26) · [Pension](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-pension.md) (38) · [Samme arbejde eller arbejde af samme værdi](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-samme-vaerdi.md) (23) · [Begrundelse af lønforskelle](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-begrundelse.md) (16) · [Deltid og indirekte forskelsbehandling](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-deltid.md) (25) · [Graviditet, barsel og orlov](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-graviditet.md) (36) · [Kønsskifte](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-koen.md) (4) ### Pr. stykke - **§ 1 a, stk. 1**: kommentaren, afsnit 1–9, 66–72, 82–96 og 105; 10 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 2, 3 og 26; 42 afgørelser særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra i, art. 3, stk. 2, litra c–d og art. 19, stk. 2. - **§ 1 a, stk. 2**: kommentaren, afsnit 1–3, 10–13, 66–68 og 105; 4 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 2, 3 og 26; 33 afgørelser særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra j. - **§ 1 a, stk. 3**: kommentaren, afsnit 1–3, 14–21, 66–68, 88–90, 94–96 og 101; 7 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 2, 3, 9 og 26; 54 afgørelser særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra a. - **§ 1 a, stk. 4**: kommentaren, afsnit 1–3, 22–25, 66–68 og 100; 6 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 3, 4, 6, 9, 19, 24, 32 og 33; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra b; L68 § 1, nr. 5. - **§ 1 a, stk. 5**: kommentaren, afsnit 1–3, 26–28, 66–68 og 100; 4 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 3, 4, 6, 9, 19, 24, 32 og 33; 1 afgørelse særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra c; L68 § 1, nr. 5. - **§ 1 a, stk. 6**: kommentaren, afsnit 1–3, 29–31, 66–68 og 100; 4 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 3, 4, 6, 9, 19, 24, 32 og 33; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra d; L68 § 1, nr. 5. - **§ 1 a, stk. 7**: kommentaren, afsnit 1–3, 32, 33, 66–68 og 100; 3 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 3, 4, 6, 9, 19, 24, 32 og 33; 1 afgørelse særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra e; L68 § 1, nr. 5. - **§ 1 a, stk. 8**: kommentaren, afsnit 1–3, 34–36, 66–68 og 100; 4 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 3, 4, 6, 9, 19, 24, 32 og 33; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra f; L68 § 1, nr. 5. - **§ 1 a, stk. 9**: kommentaren, afsnit 1–3, 37–41, 66–68, 100 og 102; 7 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 3, 4, 6, 9, 19, 24, 32 og 33; 8 afgørelser særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra g; L68 § 1, nr. 5. - **§ 1 a, stk. 10**: kommentaren, afsnit 1–3, 42–47, 66–68, 73–81, 97–100, 102 og 103; 9 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 3, 4, 6, 9, 19, 24, 32 og 33; 8 afgørelser særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra h, art. 3, stk. 1, litra m og art. 9, stk. 1; L68 § 1, nr. 5. - **§ 1 a, stk. 11**: kommentaren, afsnit 1–3, 48–50, 66–68 og 105; 6 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 3; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 2, litra a; L68 § 1, nr. 5. - **§ 1 a, stk. 12**: kommentaren, afsnit 1–3, 51, 52, 66–68 og 105; 6 ordrette uddrag særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 2, litra a; L68 § 1, nr. 5. - **§ 1 a, stk. 13**: kommentaren, afsnit 1–3, 53, 54, 66–68 og 105; 5 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 3; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 2, litra a; L68 § 1, nr. 5. - **§ 1 a, stk. 14**: kommentaren, afsnit 1–3, 55–60, 66–68 og 104; 8 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 3, 16, 23 og 29; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 2, litra e, og stk. 3 og art. 16, stk. 3; L68 § 1, nr. 6. - **§ 1 a, stk. 15**: kommentaren, afsnit 1–3, 61–63, 66–68 og 104; 5 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 3, 16, 23 og 29; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 2, litra e, og stk. 3; L68 § 1, nr. 6. - **§ 1 a, stk. 16**: kommentaren, afsnit 1–3, 64–68 og 105; 5 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 3; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 2, litra b; L68 § 1, nr. 6. ## Lovtekst **§ 1 a.** Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet og under kvinders 14 ugers fravær efter fødslen betragtes som direkte forskelsbehandling. *Stk. 2.* Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. *Stk. 3.* Løn er den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som lønmodtageren som følge af arbejdsforholdet modtager direkte eller indirekte fra arbejdsgiveren i penge eller naturalier. *Stk. 4.* Ved lønniveau forstås i denne lov den årlige bruttoløn og den tilsvarende bruttotimeløn. *Stk. 5.* Ved lønforskel mellem kønnene forstås i denne lov forskellen mellem det gennemsnitlige lønniveau for en arbejdsgivers kvindelige og mandlige lønmodtagere udtrykt i procent af de mandlige lønmodtageres gennemsnitlige lønniveau. *Stk. 6.* Ved medianlønniveau forstås i denne lov det lønniveau, hvor halvdelen af en arbejdsgivers lønmodtagere tjener mere, og halvdelen tjener mindre. *Stk. 7.* Ved medianlønforskel mellem kønnene forstås i denne lov forskellen mellem medianlønniveauet for en arbejdsgivers kvindelige henholdsvis mandlige lønmodtagere udtrykt i procent af medianlønniveauet for mandlige lønmodtagere. *Stk. 8.* Ved lønkvartil forstås i denne lov hver af fire lige store grupper af lønmodtagere opdelt efter deres lønniveau, fra det laveste til det højeste. *Stk. 9.* Ved arbejde af samme værdi forstås i denne lov arbejde, der anses for at være af samme værdi i overensstemmelse med de ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier, jf. § 1, stk. 3. *Stk. 10.* Ved kategori af lønmodtagere forstås i denne lov lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, opdelt i grupper på en ikke-vilkårlig måde på grundlag af de ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier af lønmodtagernes arbejdsgiver og, hvor det er relevant, i samarbejde med lønmodtagerrepræsentanter. *Stk. 11.* Der foreligger chikane, når der udvises uønsket adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke denne persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima. *Stk. 12.* Der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima. *Stk. 13.* Chikane og sexchikane samt dårligere behandling baseret på en persons afvisning eller accept af en sådan adfærd betragtes som forskelsbehandling på grund af køn. *Stk. 14.* Der foreligger intersektionel forskelsbehandling, når forskelsbehandling på grundlag af køn sker i kombination med de diskriminationsgrunde, der er omfattet af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. *Stk. 15.* Stk. 14 medfører ikke yderligere forpligtelser for arbejdsgiverne til at indsamle data som omhandlet i denne lov med hensyn til andre beskyttede grunde til forskelsbehandling end køn. *Stk. 16.* En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af køn betragtes som forskelsbehandling. Kilde til lovteksten: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/206381#page=2 ## Ændringer ved L68 ### § 1 a, stk. 4 (ny tekst) Gældende tekst: (ingen – ny tekst) Forventet tekst: Stk. 4. Ved lønniveau forstås i denne lov den årlige bruttoløn og den tilsvarende bruttotimeløn. ### § 1 a, stk. 5 (ny tekst) Gældende tekst: (ingen – ny tekst) Forventet tekst: Stk. 5. Ved lønforskel mellem kønnene forstås i denne lov forskellen mellem det gennemsnitlige lønniveau for en arbejdsgivers kvindelige og mandlige lønmodtagere udtrykt i procent af de mandlige lønmodtageres gennemsnitlige lønniveau. ### § 1 a, stk. 6 (ny tekst) Gældende tekst: (ingen – ny tekst) Forventet tekst: Stk. 6. Ved medianlønniveau forstås i denne lov det lønniveau, hvor halvdelen af en arbejdsgivers lønmodtagere tjener mere, og halvdelen tjener mindre. ### § 1 a, stk. 7 (ny tekst) Gældende tekst: (ingen – ny tekst) Forventet tekst: Stk. 7. Ved medianlønforskel mellem kønnene forstås i denne lov forskellen mellem medianlønniveauet for en arbejdsgivers kvindelige henholdsvis mandlige lønmodtagere udtrykt i procent af medianlønniveauet for mandlige lønmodtagere. ### § 1 a, stk. 8 (ny tekst) Gældende tekst: (ingen – ny tekst) Forventet tekst: Stk. 8. Ved lønkvartil forstås i denne lov hver af fire lige store grupper af lønmodtagere opdelt efter deres lønniveau, fra det laveste til det højeste. ### § 1 a, stk. 9 (ny tekst) Gældende tekst: (ingen – ny tekst) Forventet tekst: Stk. 9. Ved arbejde af samme værdi forstås i denne lov arbejde, der anses for at være af samme værdi i overensstemmelse med de ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier, jf. § 1, stk. 3. ### § 1 a, stk. 10 (ny tekst) Gældende tekst: (ingen – ny tekst) Forventet tekst: Stk. 10. Ved kategori af lønmodtagere forstås i denne lov lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, opdelt i grupper på en ikke-vilkårlig måde på grundlag af de ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier af lønmodtagernes arbejdsgiver og, hvor det er relevant, i samarbejde med lønmodtagerrepræsentanter. ### § 1 a, stk. 11 (omnummereret, uændret tekst) Gældende tekst: Stk. 4. Der foreligger chikane, når der udvises uønsket adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke denne persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima. Forventet tekst: Stk. 11. Der foreligger chikane, når der udvises uønsket adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke denne persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima. ### § 1 a, stk. 12 (omnummereret, uændret tekst) Gældende tekst: Stk. 5. Der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima. Forventet tekst: Stk. 12. Der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima. ### § 1 a, stk. 13 (omnummereret, uændret tekst) Gældende tekst: Stk. 6. Chikane og sexchikane samt dårligere behandling baseret på en persons afvisning eller accept af en sådan adfærd betragtes som forskelsbehandling på grund af køn. Forventet tekst: Stk. 13. Chikane og sexchikane samt dårligere behandling baseret på en persons afvisning eller accept af en sådan adfærd betragtes som forskelsbehandling på grund af køn. ### § 1 a, stk. 14 (ny tekst) Gældende tekst: (ingen – ny tekst) Forventet tekst: Stk. 14. Der foreligger intersektionel forskelsbehandling, når forskelsbehandling på grundlag af køn sker i kombination med de diskriminationsgrunde, der er omfattet af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. ### § 1 a, stk. 15 (ny tekst) Gældende tekst: (ingen – ny tekst) Forventet tekst: Stk. 15. Stk. 14 medfører ikke yderligere forpligtelser for arbejdsgiverne til at indsamle data som omhandlet i denne lov med hensyn til andre beskyttede grunde til forskelsbehandling end køn. ### § 1 a, stk. 16 (omnummereret, uændret tekst) Gældende tekst: Stk. 7. En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af køn betragtes som forskelsbehandling. Forventet tekst: Stk. 16. En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af køn betragtes som forskelsbehandling. ## Kommentar Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 1 a, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering. Det er angivet ved 37 af 105 afsnit; ved de øvrige er kun kilderne angivet. ### Sådan hænger de 16 stykker sammen **[1]** § 1 a forklarer de begreber, som ligelønslovens øvrige regler bruger. Bestemmelsen rummer tre forskellige opgaver: at identificere lønmæssig diskrimination, at afgrænse hvad løn er, og at fastlægge begreberne for oplysninger og lønredegørelser. De tre opgaver hænger sammen, men er ikke identiske. En korrekt beregnet lønforskel afgør ikke alene, om der er sket diskrimination; og et lønelement falder ikke automatisk uden for ligelønsbeskyttelsen, fordi det er vanskeligt at medtage i en statistik. *Om stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15 og 16. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; § 1, stk. 1–2; § 1 a, stk. 1–7; § 2, stk. 1–2 (trykt side 1); Artikel 3, stk. 1, litra a; Artikel 3, stk. 1, litra c; § 5 b, stk. 2; § 5 d, stk. 1, nr. 4; § 5 e, stk. 2; § 5 f, stk. 2.* **[2]** Kommentaren følger den forventede lovtekst, hvis L68 vedtages uændret som fremsat. Stk. 1–3 består. Nye stk. 4–10 indsættes ved ændringsnummer 5; de gamle stk. 4–6 bliver til stk. 11–13. Ændringsnummer 6 indsætter stk. 14–15 og flytter den gamle instruktionsregel i stk. 7 til stk. 16. Nummereringen følger lovforslaget som fremsat; høringens alternative lovtekniske forslag er omtalt særskilt. *Om stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15 og 16. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; § 1, nr. 5–6; sammenstillingens højre kolonne.* **[3]** Nutidsformen i kommentaren beskriver denne forventede tekst, når andet ikke er angivet. L68 er et forslag, og de nye definitioner er ikke gjort til gældende dansk ret ved denne redaktionelle sammenskrivning. Forslaget angiver 1. marts 2027 som ikrafttrædelse og har en særlig overgang for lønredegørelser. Det er adskilt fra direktivets gennemførelsesfrist 7. juni 2026. *Om stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15 og 16. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; Forslagets ikrafttræden og statistikovergang; Direktivets gennemførelsesfrist og henvisningskrav; Artikel 34, stk. 1; L68 § 4, stk. 1–2.* ### Stk. 1 – Direkte forskelsbehandling og graviditet **[4]** Den første sætning retter sig mod ringere behandling på grund af køn i en tilsvarende situation. Sammenligningen kan være med en person, som behandles anderledes nu, er blevet behandlet anderledes tidligere eller ville blive behandlet anderledes. Man skal derfor ikke nødvendigvis finde en aktuelt ansat konkret person af det andet køn. De historiske bemærkninger til L150 anerkender udtrykkeligt en hypotetisk sammenligningsperson. Det er en adgang til sammenligning, ikke en regel om, at et udokumenteret tænkt eksempel alene beviser kravet. *Om stk. 1. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; 2008: direkte og indirekte forskelsbehandling samt lønbegreb; Artikel 3: direkte og indirekte forskelsbehandling; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; § 1, stk. 1–2; § 1 a, stk. 1–7; § 2, stk. 1–2 (trykt side 1); Til § 1, nr. 3; trykt side 5321–5322; Artikel 3, stk. 1, litra i.* **[5]** Graviditet og kvinders 14 ugers fravær efter fødslen er særskilt omtalt i anden sætning: dårligere behandling i disse forbindelser betragtes som direkte forskelsbehandling. Dette led må ikke omskrives til en pligt til først at finde en mand i en identisk graviditets- eller barselssituation. I en lønsag er det fortsat den konkrete lønmæssige behandling og forbindelsen til graviditet eller fraværet, der skal undersøges. *Om stk. 1. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; 2008: direkte og indirekte forskelsbehandling samt lønbegreb; Artikel 3: chikane, instruktion og graviditet/orlov; L68: hele begrundelsen for intersektion og datagrænse; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; 2006/54: graviditet og barsel som direkte forskelsbehandling; § 1, stk. 1–2; § 1 a, stk. 1–7; § 2, stk. 1–2 (trykt side 1); Artikel 3, stk. 2, litra c; § 1 a, stk. 1, andet punktum (trykt side 1).* **[6]** De 14 uger er ikke en samlet udløbsdato for al beskyttelse i forbindelse med familieorlov. Direktivets artikel 3, stk. 2, litra c og d, har særskilte henvisninger til graviditets-/barselsbeskyttelsen og til mindre gunstig behandling på grund af køn ved blandt andet fædre-, forældre- og omsorgsorlov. Dansk ligebehandlingslovs § 8 a og § 9 giver på deres nærmere betingelser beskyttelse ved tilbagevenden, forbedringer i arbejdsvilkår og ugunstig behandling. Disse forbindelser er medleveret som afgrænset kontekst; der gives ikke her en fuld kontrol af alle orlovsordninger. *Om stk. 1. Kilder: Artikel 3: chikane, instruktion og graviditet/orlov; Tilbagevenden og forbedringer efter fravær; Ligebehandlingslovens beskyttelse ved graviditet og orlov; 2006/54: tilbagevenden og forbedringer under barselsfravær; Artikel 3, stk. 2, litra c; Artikel 3, stk. 2, litra d; § 1 a, stk. 1, andet punktum (trykt side 1); Ligebehandlingsloven §§ 4, 8 a og 9; Statusforside, udskrift 11. oktober 2026; LOV 1470/2024, §§ 2–3.* **[7]** Webb viser på sit historiske afskedigelsesgrundlag, hvorfor graviditetsbetinget fravær ikke kunne sammenlignes med en mands sygdom eller andet fravær i den beskrevne situation. Den tidsubegrænsede kontrakt og det oprindelige afløsningsformål er vigtige for det præcise svar. Dommen fastsætter hverken lønstørrelse eller det danske 14-ugersled. Dekker giver det særskilte ansættelses-/graviditetsbidrag nedenfor på grundlag af den officielle engelske original. *Om stk. 1. Kilder: sag C-32/93 (Præmis 1–15: faktum, historisk retsgrundlag, nationale vurderinger og spørgsmål; de nationale udsagn er ikke Domstolens egne standpunkter); sag C-32/93 (Præmis 16–29: tidsubegrænset kontrakt, graviditet og sammenligningsgrundlag; senere 92/85-kontekst særskilt); sag C-32/93 (Hele dispositivet og dommens afslutning); sag C-32/93 (Præmis 3, 28–29 og dispositiv: processprogets faktum og found to be pregnant; alene målrettet versionskontrol).* **[8]** I det direkte danske lønspor viser Højesterets sag 223/2010, at orlov ikke må afskære den konkrete lønforhøjelse, selv om det ikke er afgørende, om den samlede løn er lavere end mænds. Dommen bruger direkte eller indirekte forskelsbehandling; den presses derfor ikke ind i kun én kategori. Gillespie vedrører et andet spørgsmål: barselsydelsens lønkarakter og regulering. *Om stk. 1. Kilder: sag C-342/93 (Gillespie præmis 11–17: lønkarakter og sammenlignelighed); sag C-342/93 (Gillespie præmis 18–25: det historiske ydelses- og lønforhøjelsesspørgsmål); sag C-342/93 (Gillespie dispositiv); Barselsfravær må ikke afskære den konkrete lønforhøjelse.* **[9]** Dekker viser, at fravær af mandlige ansøgere ikke ændrede svaret, når et ansættelsesafslag til en egnet kvinde byggede på hendes graviditet. Arbejdsgiverens forventede økonomiske tab under den beskrevne barsels-/forsikringsordning kunne ikke begrunde den direkte diskrimination. Dommen giver således et konkret graviditetsbidrag til definitionen; den ophæver ikke generelt kravene til sammenligning og årsag ved enhver diskriminationssag og fastsætter ikke en lønstørrelse. Dens særskilte civilansvarsresultat har egne betingelser og må ikke læses som en automatisk godtgørelses- eller strafregel. *Om stk. 1. Kilder: Graviditetsbegrundet ansættelsesafslag er direkte diskrimination også uden mandlige ansøgere.* ### Stk. 2 – Indirekte forskelsbehandling **[10]** Stk. 2 gælder, når en regel, et kriterium eller en praksis fremstår neutral, men vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet. Det er virkningen og sammenhængen, der skal vurderes; fravær af en udtrykkelig kønshenvisning løser ikke spørgsmålet. Den danske tekst bruger ringere, mens direktivets artikel 3, stk. 1, litra j, bruger særlig ufordelagtigt. Ordlydsforskellen er bevaret, uden at kommentaren gør den til en selvstændig konklusion om forskelligt beskyttelsesniveau. *Om stk. 2. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; 2008: direkte og indirekte forskelsbehandling samt lønbegreb; Artikel 3: direkte og indirekte forskelsbehandling; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; § 1, stk. 1–2; § 1 a, stk. 1–7; § 2, stk. 1–2 (trykt side 1); Artikel 3, stk. 1, litra j; § 1 a, stk. 1–2 (trykt side 1).* **[11]** Undtagelsen i stk. 2 kræver flere led: en objektiv begrundelse, et sagligt formål og midler, der både er hensigtsmæssige og nødvendige. Det er således ikke tilstrækkeligt blot at anføre et driftsmæssigt ønske. I den konkrete vurdering må begrundelsen forbindes med det faktisk anvendte kriterium og den ufordelagtige virkning. Denne begrundelsesmulighed står i definitionen af indirekte forskelsbehandling; den skal ikke uden videre importeres som en generel undtagelse fra stk. 1. *Om stk. 2. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; 2008: direkte og indirekte forskelsbehandling samt lønbegreb; Artikel 3: direkte og indirekte forskelsbehandling; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; Artikel 3, stk. 1, litra j; § 1 a, stk. 1–2 (trykt side 1).* **[12]** L150s historiske bemærkninger forklarer, at den tilpassede definition skulle lægge mindre vægt på antallet af berørte personer. Derfor bør en kommentar ikke opfinde en fast procentgrænse som betingelse for indirekte diskrimination. Statistik kan være relevant dokumentation, men gruppens afgrænsning, de konkrete forhold og eventuelle objektive grunde skal fortsat prøves. De særskilte gennemsnits-, median- og kvartildefinitioner nedenfor ændrer ikke denne opgave. *Om stk. 2. Kilder: 2008: direkte og indirekte forskelsbehandling samt lønbegreb; Artikel 3: direkte og indirekte forskelsbehandling; Til § 1, nr. 3; trykt side 5321–5322; Artikel 3, stk. 1, litra c; Artikel 3, stk. 1, litra d; Artikel 3, stk. 1, litra f.* **[13]** Bilka belyser prøvelsen gennem en virksomhedspensions deltidsbetingelse. Den nationale ret skulle efterprøve virksomhedens reelle behov og midlernes egnethed og nødvendighed; arbejdsgiverens påstand var ikke nok. Enderby forudsatte samme værdi og en særlig kønssammensætning i de sammenlignede funktioner. Disse krav må ikke erstattes af et hvilket som helst gennemsnitligt eller medianbaseret løngab. *Om stk. 2. Kilder: sag 170/84 (Bilka præmis 15–23: den konkrete pensions lønkarakter); sag 170/84 (Bilka præmis 29–37: kønsskævhed, arbejdsgiverargumenter og national objektiv prøvelse); sag 170/84 (Bilka konklusionens tre svar; historisk familiebyrdeforbehold); Særskilte overenskomstforhandlinger er ikke alene en objektiv lønbegrundelse.* ### Stk. 3 – Det brede lønbegreb **[14]** Stk. 3 bevarer det eksisterende brede lønbegreb. Ud over grund- eller minimumsløn omfattes alle andre ydelser, som lønmodtageren som følge af arbejdsforholdet modtager direkte eller indirekte fra arbejdsgiveren, i penge eller naturalier. Fokus er derfor ydelsens forbindelse til arbejdsforholdet og arbejdsgiveren, ikke alene om beløbet står på den almindelige månedsløns linje. L150 beskriver definitionen som en udtrykkeliggørelse af et allerede indarbejdet lønbegreb. *Om stk. 3. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; 2008: direkte og indirekte forskelsbehandling samt lønbegreb; L68: lønbegrebets rækkevidde; Artikel 3: løndefinitionen; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; § 1, stk. 1–2; § 1 a, stk. 1–7; § 2, stk. 1–2 (trykt side 1); Til § 1, nr. 3: den foreslåede § 1 a, stk. 3; trykt side 5322; § 1 a, stk. 3 (trykt side 1).* **[15]** Direktivets artikel 3, stk. 1, litra a, nævner supplerende og variable elementer udtrykkeligt. Betragtning 21 og de fremsatte bemærkninger anfører blandt andet bonus, overarbejdsbetaling, rejse-, bolig- og kostydelser, uddannelsesydelser, fratrædelsesgodtgørelse og arbejdsmarkedspension. Eksemplerne er ikke en ny dansk udtømmende liste, og de afgør ikke uden nærmere undersøgelse enhver konkret betalings karakter. Supplerende og variable elementer behandles her som dele af løn; de er ikke et ekstra stykke i § 1 a. *Om stk. 3. Kilder: L68: lønbegrebets rækkevidde; Artikel 3: løndefinitionen; Betragtning 21: hele lønbegrebet; Artikel 3, stk. 1, litra a; Betragtning 21; Bemærkninger til § 1, nr. 5–6.* **[16]** Den juridiske afgrænsning af løn må holdes fra måleteknikken i lønredegørelser. Ministeriets bemærkninger og høringsnotatsvar giver ikke i sig selv en fuldstændig anvisning på værdiansættelse og periodisering af aktier, optioner, bonus, fritvalg eller engangsbetalinger. Høringens konkrete spørgsmål om sådanne ydelser er bevaret som leads til metodekontrol. De er ikke selvstændige hjemler til at udelade ydelser fra ligelønsbeskyttelsen. *Om stk. 3. Kilder: L68: lønbegrebets rækkevidde; Artikel 3: løndefinitionen; Betragtning 21: hele lønbegrebet; Ministerens skel mellem lønbegreb og redegørelsesdata; Afsnit 2.2: ministeriets svar om lønbegreb og lønniveau; Afsnit 2.2: ministeriets svar om beregningsmetode.* **[17]** Ministeriet beskriver først det brede lønbegreb i høringsnotatet og anfører derefter, at visse elementer, som ellers omfattes af EU-Domstolens lønbegreb, generelt ikke skal medtages i lønredegørelser. Notatet nævner blandt andet pensionsengangsbeløb, arbejdsmarkedspensioner, fratrædelsesgodtgørelser og visse skadeerstatninger og henviser til en workshop med Kommissionen. Kommentaren har ikke haft adgang til originalmateriale fra workshoppen. Udsagnet gengives derfor som ministeriets vurdering af beregningsdata, ikke som en selvstændigt dokumenteret EU-undtagelse fra lønbegrebet. Høringsnotatets henvisning til den gældende § 1, stk. 3, er desuden en henvisningsfejl; løndefinitionen står i § 1 a, stk. 3. *Om stk. 3. Kilder: L68: lønbegrebets rækkevidde; Artikel 3: løndefinitionen; Betragtning 21: hele lønbegrebet; Ministerens skel mellem lønbegreb og redegørelsesdata; Afsnit 2.2: ministeriets svar om lønbegreb og lønniveau; Afsnit 2.2: ministeriets svar om beregningsmetode.* **[18]** Ved brug af oplysningerne bør man derfor stille to forskellige spørgsmål: om ydelsen er beskyttet som løn, og hvordan den skal værdiansættes og periodiseres i den konkrete opgørelse. Høringsnotatet afklarer ikke alene alle forskelle mellem løbende pensionsbidrag, pensionsudbetalinger og andre engangsbeløb. *Om stk. 3. Kilder: L68: lønbegrebets rækkevidde; Artikel 3: løndefinitionen; Betragtning 21: hele lønbegrebet; Ministerens skel mellem lønbegreb og redegørelsesdata; Artikel 3, stk. 1, litra a; Betragtning 21; Afsnit 2.2: ministeriets svar om lønbegreb og lønniveau.* **[19]** Lønbegrebet omfatter mere end grundløn og kontante månedlige betalinger. Garland belyser indirekte naturalydelser til familien efter pensionering, Bilka en ansættelsesbaseret virksomhedspension og Gillespie en arbejdsgiverbetalt barselsydelse. Fællespunktet er ydelsens forbindelse til arbejdsforholdet; hverken enhver social ydelse eller enhver pension henføres automatisk til løn. *Om stk. 3. Kilder: sag 12/81 (Garland præmis 4–12, især 5–11); sag 12/81 (Garland dispositiv 1–2; domsafslutning før generaladvokatens særskilte tekst); sag 170/84 (Bilka præmis 15–23: den konkrete pensions lønkarakter); sag 170/84 (Bilka præmis 29–37: kønsskævhed, arbejdsgiverargumenter og national objektiv prøvelse); sag 170/84 (Bilka konklusionens tre svar; historisk familiebyrdeforbehold); sag C-342/93 (Gillespie præmis 11–17: lønkarakter og sammenlignelighed); sag C-342/93 (Gillespie præmis 18–25: det historiske ydelses- og lønforhøjelsesspørgsmål); sag C-342/93 (Gillespie dispositiv).* **[20]** Supplerende og variable elementer hører under dette brede lønbegreb; de er ikke et særskilt nyt stykke. Brunnhofer viser desuden, at et enkelt personligt tillæg skal kunne vurderes særskilt, og at samme grundløn ikke i sig selv løser spørgsmålet. Om en ydelse er løn, afgør ikke alene, hvilket beløb der er skyldigt, eller hvordan den periodiseres i en redegørelse. *Om stk. 3. Kilder: sag C-381/99 (Brunnhofer præmis 30–50: lønelement og faktisk sammenlignelighed); sag C-381/99 (Brunnhofer præmis 65–80: objektive forhold, individuel præstation og tidsløn); sag C-381/99 (Brunnhofer dispositiv); Lønbegreb og statistiske lønmål besvarer forskellige spørgsmål.* **[21]** Gillespies lønreguleringsspørgsmål og Højesterets orlovssag viser, at retten til at indgå i lønudviklingen kan være selvstændig i forhold til det samlede lønniveau. En ministeriel beskrivelse af, hvilke ydelser der skal indgå i redegørelser, må derfor holdes adskilt fra det materielle lønbegreb og fra individuelle betalingskrav. Den konkret omtalte Kommissionsworkshop er fortsat et særskilt originalhul. *Om stk. 3. Kilder: sag C-342/93 (Gillespie præmis 11–17: lønkarakter og sammenlignelighed); sag C-342/93 (Gillespie præmis 18–25: det historiske ydelses- og lønforhøjelsesspørgsmål); sag C-342/93 (Gillespie dispositiv); Barselsfravær må ikke afskære den konkrete lønforhøjelse; Lønbegreb og statistiske lønmål besvarer forskellige spørgsmål; Det eksisterende danske statistikark er en afgrænset metodereference.* ### Stk. 4 – Årlig bruttoløn og den tilsvarende bruttotimeløn **[22]** Den nye definition angiver lønniveau ved to størrelser: årlig bruttoløn og den tilsvarende bruttotimeløn. Formålet efter betragtning 22 er en ensartet udformning af oplysningerne. Bemærkningerne forklarer, at beregningen kan baseres på den faktiske løn, uanset om lønnen fastsættes årligt, månedligt, pr. time eller på anden måde. De to mål skal ikke læses som valgfri alternativer, som arbejdsgiveren frit kan bytte imellem. *Om stk. 4. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; L68: Årlig løn og timeløn; Ministerens svar om årlig løn og tilsvarende timeløn; Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi; Betragtning 22: ensartede lønniveauoplysninger; Artikel 3, stk. 1, litra b; Betragtning 22; § 1, nr. 5: foreslået § 1 a, stk. 4; Til § 1, nr. 5: nye stk. 4–8.* **[23]** Definitionen fastlægger ikke i sig selv alle regler om timegrundlag, deltid, fravær, omregning til fuldtid, ansættelse i en del af året eller periodisering af bonus. Ministeriets forklaring om faktisk løn skal derfor læses sammen med kravet om korrekte oplysninger og egnede metoder. Høringens bekymringer om retvisende sammenligninger og ønske om et fælles statistisk grundlag er bevaret som metodeleads; de er ikke selvstændige EU-regler eller bevis for en konkret lønkrænkelse. *Om stk. 4. Kilder: Ministerens skel mellem lønbegreb og redegørelsesdata; L68: Årlig løn og timeløn; Ministerens svar om årlig løn og tilsvarende timeløn; Betragtning 22: ensartede lønniveauoplysninger; Afsnit 2.2: ministeriets svar om lønbegreb og lønniveau; Afsnit 2.2: ministeriets svar om beregningsmetode.* **[24]** Ministeriets svar angiver metodefrihed og oplyser, at Danmarks Statistik og DA vil anvende standardberegnet timefortjeneste. Samtidig fremhæves arbejdsgiverens pligt efter den foreslåede § 5 e, stk. 2, til efter høring af repræsentanter at sikre korrekte oplysninger og egnede metoder før den angivne udlevering. Metodefrihed er derfor ikke det samme som frit valg af et resultat. Kommentaren giver ikke en generel godkendelse af den danske statistikvariabel eller af enhver konkret beregning. *Om stk. 4. Kilder: Ministerens skel mellem lønbegreb og redegørelsesdata; L68: Årlig løn og timeløn; Ministerens svar om årlig løn og tilsvarende timeløn; Betragtning 22: ensartede lønniveauoplysninger; Afsnit 2.2: ministeriets svar om beregningsmetode; § 5 b, stk. 2; § 5 d, stk. 1, nr. 4; § 5 e, stk. 2; § 5 f, stk. 2.* **[25]** Det historiske DST-ark forklarer én standardberegnet timelønsmetode, men dokumenterer ikke i sig selv, at alle dens valg er den endelige metode under den nye ordlyd. *Om stk. 4. Kilder: Lønbegreb og statistiske lønmål besvarer forskellige spørgsmål; Det eksisterende danske statistikark er en afgrænset metodereference.* ### Stk. 5 – Den gennemsnitlige lønforskel mellem kønnene **[26]** Definitionen sammenholder det gennemsnitlige lønniveau for kvinder og mænd hos arbejdsgiveren og bruger mændenes gennemsnit som procentgrundlag. De specielle bemærkninger præciserer beregningen som mændenes gennemsnit minus kvindernes gennemsnit, divideret med mændenes gennemsnit. Det er en forskel mellem lønniveauer, ikke en opgørelse af kønnenes andel af medarbejderne. *Om stk. 5. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; L68: Gennemsnitlig lønforskel; Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi; Artikel 3, stk. 1, litra c; § 1, nr. 5: foreslået § 1 a, stk. 5–8; Til § 1, nr. 5: nye stk. 4–8.* **[27]** Som ren regneillustration giver et gennemsnit på 100 for mænd og 90 for kvinder en forskel på (100 − 90) / 100 × 100 = 10 pct. Hvis kvindernes gennemsnit i stedet er 110, giver samme regneretning −10 pct. Eksemplet forudsætter sammenlignelige og korrekt afgrænsede data. Det fastlægger ingen regel om nul i nævneren, afrunding, manglende observationer eller hvilke lønelementer der skal medtages. *Om stk. 5. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; L68: Gennemsnitlig lønforskel; Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi; Til § 1, nr. 5: nye stk. 4–8.* **[28]** Tallet er et beskrivende mål og er ikke alene en afgørelse om diskrimination. Virksomhedens samlede gennemsnit kan dække over forskellige job og lønstrukturer; kategorioplysninger og vurderingen af samme eller ligeværdigt arbejde har derfor selvstændig betydning. Omvendt bliver en individuel lønforskel ikke lovlig alene, fordi virksomhedens samlede gennemsnit er lige. Hverken denne definition eller grænsen på mindst 5 pct. i den særlige regel om fælles lønvurdering er en almindelig bagatelgrænse for ligelønspligten. *Om stk. 5. Kilder: L68: Gennemsnitlig lønforskel; Ministerens svar om seks aggregater og kategoridata; Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi; § 1, stk. 1–2; § 1 a, stk. 1–7; § 2, stk. 1–2 (trykt side 1); Artikel 3, stk. 1, litra c; § 1, nr. 3 og nr. 5: § 1, stk. 3, samt § 1 a, stk. 9–10; § 5 b, stk. 2; § 5 d, stk. 1, nr. 4; § 5 e, stk. 2; § 5 f, stk. 2.* ### Stk. 6 – Medianlønniveau **[29]** Medianlønniveauet beskrives i lovteksten som det niveau, hvor halvdelen af arbejdsgiverens lønmodtagere tjener mere og halvdelen mindre. Definitionen beskriver en placering i en ordnet lønfordeling og har en anden funktion end gennemsnittet. Medianen må derfor ikke uden videre udskiftes med et gennemsnit, blot fordi det sidste er lettere at beregne. *Om stk. 6. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; L68: Medianlønniveau; Ministerens svar om seks aggregater og kategoridata; Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi; Artikel 3, stk. 1, litra d; § 1, nr. 5: foreslået § 1 a, stk. 5–8; Til § 1, nr. 5: nye stk. 4–8.* **[30]** Lønredegørelsens flere oplysninger skal kunne belyse forskellige dele af fordelingen. Medianen erstatter derfor ikke de øvrige foreskrevne mål. Hverken medianen eller dens ændring beviser alene, at en bestemt person har udført arbejde af samme værdi eller er blevet forskelsbehandlet. Høringens vurdering af medianens anvendelighed er bevaret som metodehistorik. *Om stk. 6. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; L68: Medianlønniveau; Ministerens svar om seks aggregater og kategoridata; Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi; Artikel 3, stk. 1, litra d; § 1, nr. 13: § 5 b, stk. 2–3, og § 5 d, stk. 1, nr. 4.* **[31]** Den korte definition er ikke en fuldstændig teknisk algoritme for ulige antal personer eller mange ens lønniveauer. Disse situationer må ikke løses ved at lægge en uudtalt regel ind i et lovcitat. Kommentaren fastholder det formelle mål og registrerer, at et operationelt metodegrundlag skal oplyse beregningskonventionerne, før konkrete tal kan efterprøves. *Om stk. 6. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; L68: Medianlønniveau; Ministerens svar om seks aggregater og kategoridata; Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi; Til § 1, nr. 5: nye stk. 4–8.* ### Stk. 7 – Medianlønforskellen mellem kønnene **[32]** Medianlønforskellen er forskellen mellem kvinders og mænds medianlønniveau, udtrykt i procent af mændenes medianlønniveau. Den måles derfor hverken som forskellen mellem de to gennemsnit eller som forholdet mellem antallet af kvinder og mænd. Opgørelsens datagrundlag skal stadig afgrænses korrekt; navnet median gør ikke et misvisende løn- eller timegrundlag retvisende. *Om stk. 7. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; L68: Medianlønforskel; Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi; Artikel 3, stk. 1, litra e; § 1, nr. 5: foreslået § 1 a, stk. 5–8; Afsnit 2.2: ministeriets svar om beregningsmetode.* **[33]** En konkret tekstfejl kræver opmærksomhed: Efter en korrekt gengivelse af definitionen på L68s side 31 følger en forklaringssætning, som omtaler kvindelige henholdsvis mandlige lønmodtagere i procent af mændenes medianlønniveau uden at formulere forskellen mellem lønniveauerne. Det er bemærkningens ufuldstændige formulering, ikke en alternativ operativ beregningsregel. Her vises og anvendes den foreslåede lovtekst på side 2; citeres kildens forklaring senere, gengives den uændret. *Om stk. 7. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; L68: Medianlønforskel; Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi; Bemærkninger til § 1, nr. 5: § 1 a, stk. 7; § 1, nr. 5: foreslået § 1 a, stk. 5–8.* ### Stk. 8 – Lønkvartiler **[34]** En lønkvartil er en af fire lige store grupper af lønmodtagere, som først ordnes efter lønniveau fra lavest til højest. Det er altså persongrupper, ikke fire lige brede intervaller på lønskalaen. Ved otte personer med indbyrdes forskellige lønniveauer vil en simpel illustration bestå af fire grupper med to personer i hver; det illustrerer definitionen uden at fastlægge håndteringen af andre gruppestørrelser. *Om stk. 8. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; L68: Lønkvartiler; Ministerens svar om seks aggregater og kategoridata; Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi; Artikel 3, stk. 1, litra f; § 1, nr. 5: foreslået § 1 a, stk. 5–8.* **[35]** Lønredegørelsen skal vise andelen af kvinder og mænd i hver kvartil. En skæv kønsfordeling mellem de lave og høje kvartiler kan være et relevant udgangspunkt for nærmere undersøgelse, men er ikke alene bevis for ulige løn for samme eller ligeværdigt arbejde. Reglen skal heller ikke forveksles med kategorierne i stk. 10: en kvartil dannes efter lønnens størrelse, mens en kategori dannes efter arbejdet og dets værdi. *Om stk. 8. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; L68: Lønkvartiler; Ministerens svar om seks aggregater og kategoridata; Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi; Artikel 3, stk. 1, litra f; Artikel 3, stk. 1, litra h; § 1, nr. 13: § 5 b, stk. 2–3, og § 5 d, stk. 1, nr. 4.* **[36]** Når antallet af personer ikke kan deles ligeligt med fire, eller flere har samme løn omkring en grænse, rummer de læste definitionssteder ingen fuldstændig fordelings- eller afrundingsregel. Disse metodevalg bør derfor være gennemsigtige og dokumenterede; kommentaren opfinder ikke et bindende svar på dem. *Om stk. 8. Kilder: L68: Lønkvartiler; Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi; Til § 1, nr. 5: nye stk. 4–8.* ### Stk. 9 – Arbejde af samme værdi **[37]** Stk. 9 henviser direkte til kriterierne i § 1, stk. 3. Henvisningen forbinder definitionen med de objektive, kønsneutrale og ikke-diskriminerende kriterier, herunder færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og relevante supplerende faktorer. Arbejdet skal vurderes efter sit indhold; en stillingsbetegnelse, uddannelsesetiket eller lønplacering er ikke alene en afgørelse af værdien. Den fulde § 1, stk. 3, følger med som nødvendig krydsnorm, med sine egne tekstforbehold. *Om stk. 9. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; L68: Arbejde af samme værdi; Artikel 3: de statistiske begreber og arbejde af samme værdi; Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier; Betragtning 26: fire faktorer, afvejning og yderligere kriterier; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; Artikel 3, stk. 1, litra g; § 1, nr. 3 og nr. 5: § 1, stk. 3, samt § 1 a, stk. 9–10; Betragtning 26.* **[38]** Ministeriet forklarer i høringsnotatet sondringen mellem kriterier til at sammenligne jobværdi og kriterier ved individuel løn og oplyser, at bemærkningerne er tilrettet for at præcisere forskellen. Vurderingen af jobbet skal derfor holdes fra den individuelle præstation og lønfastsættelse. At to job har samme værdi afgør ikke uden videre alle begrundelser for en konkret lønforskel; men forskellig individuel løn er heller ikke i sig selv bevis for forskellig jobværdi. Høringens indsigelser mod sammenblandingen er bevaret som baggrund for ministeriets præcisering. *Om stk. 9. Kilder: L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; Ministerens skel mellem jobværdi og individuel aflønning; Afsnit 2.1: ministeriets svar om kriterier.* **[39]** Bemærkningerne giver eksempler på de fire faktorer og på bløde færdigheder som samarbejde, kommunikation, sociale og emotionelle kompetencer, uformelt ansvar og videndeling. Eksemplerne skal gøre vurderingen konkret og modvirke undervurdering. De er ikke en færdig pointmodel, en universel vægtning eller en generel godkendelse af den metode, en virksomhed allerede bruger. Den nærmere sammenhæng med kriterieaftalen og helhedsvurderingen er belyst i den accepterede kommentar til § 1. *Om stk. 9. Kilder: L68: Arbejde af samme værdi; Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier; Betragtning 26: fire faktorer, afvejning og yderligere kriterier; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; Pkt. 3.1.3 og Til nr. 3, forklaring af de fire faktorer; Pkt. 3.1.3 og Til nr. 3, bløde færdigheder.* **[40]** Henvisningen til § 1, stk. 3 fører værdivurderingen tilbage til de objektive og kønsneutrale kriterier. Brunnhofer og Kenny viser betydningen af arbejdets faktiske art, uddannelseskrav og arbejdsvilkår: en fælles løngruppe eller titel er relevant baggrund, men ikke alene et bevis for samme arbejde eller værdi. Jobværdi skal også holdes fra en persons senere præstation som lønbegrundelse. *Om stk. 9. Kilder: sag C-381/99 (Brunnhofer præmis 30–50: lønelement og faktisk sammenlignelighed); sag C-381/99 (Brunnhofer præmis 65–80: objektive forhold, individuel præstation og tidsløn); sag C-381/99 (Brunnhofer dispositiv); sag C-427/11 (Kenny præmis 20–34, især 27–29 og 34); sag C-427/11 (Kenny præmis 36–41: den objektive begrundelse); sag C-427/11 (Kenny præmis 47–52 og dispositiv); Arbejdsværdi og kategori kræver begrundet jobvurdering.* **[41]** Rummler kræver et kønsneutralt samlet klassifikationssystem og konkrete jobrelevante krav; dommen er historisk baggrund, ikke den nye ordlyd om alle fire faktorer og bløde færdigheder. EIGE kan bruges som frivillig hjælp til at beskrive sådanne krav og undgå undervurdering, uden at dets underfaktorer eller skalaer bliver bindende lovkrav. *Om stk. 9. Kilder: sag 237/85 (Rummler præmis 11–17: objektive jobkrav og det samlede system); sag 237/85 (Rummler præmis 22–25 og dispositiv 1–2); EIGE giver et anvendeligt, frivilligt metodegrundlag.* ### Stk. 10 – Kategorier af lønmodtagere **[42]** En kategori samler lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Grupperingen skal være ikke-vilkårlig og bygge på objektive, kønsneutrale og ikke-diskriminerende kriterier. Arbejdsgiveren foretager grupperingen og samarbejder, hvor relevant, med lønmodtagerrepræsentanter. At gruppen bruges til statistik giver ikke adgang til at vælge medlemmer alene for at få et bestemt resultat. *Om stk. 10. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; L68: kategori af lønmodtagere; Ministerens svar om DISCO og arbejdsgiverens kategorier; Artikel 3: kategorier af arbejdstagere; Artikel 3, stk. 1, litra h; § 1, nr. 3 og nr. 5: § 1, stk. 3, samt § 1 a, stk. 9–10.* **[43]** Kategorier er ikke automatisk identiske med DISCO-koder. Ministeriet forklarer i høringsnotatet, at koderne beskriver arbejdsfunktioner, mens lovens kategori også skal kunne omfatte forskelligt arbejde af samme værdi. En modtaget standardredegørelse må vurderes mod virksomhedens reelle kategorier; hvis den ikke afspejler dem, har forslaget en særskilt egenudarbejdelsesregel. Dette betyder hverken, at alle DISCO-data er ubrugelige, eller at en kode alene dokumenterer en korrekt gruppering. *Om stk. 10. Kilder: L68: kategori af lønmodtagere; Ministerens svar om DISCO og arbejdsgiverens kategorier; Artikel 3: kategorier af arbejdstagere; Afsnit 2.8: ministeriets svar om kategorier og DISCO; § 1, nr. 13: § 5 b, stk. 2–3, og § 5 d, stk. 1, nr. 4; § 5 b, stk. 2; § 5 d, stk. 1, nr. 4; § 5 e, stk. 2; § 5 f, stk. 2.* **[44]** Ministeriet fastholder arbejdsgiverens ansvar for retvisende kategorisering og metodefrihed. Denne forklaring må anvendes sammen med definitionens krav om en ikke-vilkårlig gruppering efter objektive, kønsneutrale og ikke-diskriminerende kriterier. Risikoen ved for brede eller kønsskæve grupper forsvinder ikke med metodefriheden. Høringens krav om klarere metoder er bevaret som leads; hverken disse ønsker eller ministeriets generelle svar godkender en bestemt virksomheds kategorier. *Om stk. 10. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; L68: kategori af lønmodtagere; Ministerens svar om DISCO og arbejdsgiverens kategorier; Artikel 3: kategorier af arbejdstagere; Afsnit 2.8: ministeriets svar om kategorier og DISCO.* **[45]** Samarbejdet ved gruppering skal ikke blandes sammen med § 1, stk. 3s aftaleled om kriterier, når repræsentanter findes. Ministeriets begrebsforklaring og forumangivelse giver ikke i sig selv en fuldstændig løsning ved fravær af eller flere repræsentanter. Høringen rejser også spørgsmålet om medarbejdere uden medlemskab af den pågældende overenskomstbærende organisation; de kan være organiseret andetsteds. En løsning om valg, mandat eller bindende repræsentation af disse grupper kan ikke konstrueres alene af ordet samarbejde. *Om stk. 10. Kilder: L68: kategori af lønmodtagere; Artikel 3: kategorier af arbejdstagere; Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; L68: de almindelige bemærkningers repræsentant- og kategoriforklaring; Ministerens svar om repræsentanter, klassifikation, kriterier og vejledning; Artikel 3, stk. 1, litra m; § 1, nr. 3 og nr. 5: § 1, stk. 3, samt § 1 a, stk. 9–10.* **[46]** Kategoribegrebet anvendes blandt andet ved den individuelle oplysningsret og ved kategoriopdelte lønredegørelser. Det skal ikke udvides til et generelt krav om, at enhver retlig lønsammenligning skal holde sig inden for virksomhedens administrative kategorier. Høringsnotatets udsagn om offentliggørelse og sammenligning på tværs af sektorer angår et bestemt rapporteringsparameter; det er ikke en selvstændig afskæring af beviser i en konkret ligelønssag. *Om stk. 10. Kilder: Ministerens svar om seks aggregater og kategoridata; Artikel 3: kategorier af arbejdstagere; Artikel 3, stk. 1, litra h; Afsnit 2.8: ministeriets svar om kategorier og DISCO; Afsnit 2.2, afsluttende ministeriesvar.* **[47]** Novozymes giver et dansk, konkret eksempel på, at en gruppesammenligning kræver undersøgelse af faktiske opgaver. Homogenitetsvurderingen gjaldt ikke-udnævnte laboranter og teknikere; den afgjorde ikke, om de udnævnte skulle indgå ved andre påstande. De sammenlignede grupper fandtes ikke at udføre arbejde af samme værdi. Kendelsen under det historiske aftalegrundlag er ikke en forhåndsgodkendelse eller generel afvisning af kategorier efter den nye definition. *Om stk. 10. Kilder: Novozymes: konkret forskellig jobværdi trods fælles lønaftale og uddannelsesniveau.* ### Stk. 11 – Chikane i relation til køn **[48]** Den hidtidige stk. 4 videreføres som stk. 11. Definitionen kræver uønsket adfærd i relation til en persons køn. Adfærden skal have det formål eller den virkning at krænke værdigheden og skabe det angivne truende, fjendtlige, nedværdigende, ydmygende eller ubehagelige klima. Formål og virkning er alternative indgange; fravær af et erkendt ønske om at krænke afslutter derfor ikke vurderingen. Samtidig må kønsforbindelsen og de øvrige definitionsled ikke bortfalde. *Om stk. 11. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; 2008: chikane i lønmæssig sammenhæng; Artikel 3: chikane, instruktion og graviditet/orlov; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; 2006/54: chikane, sexchikane og forebyggelse; § 1, stk. 1–2; § 1 a, stk. 1–7; § 2, stk. 1–2 (trykt side 1); § 1, nr. 5–6; sammenstillingens højre kolonne; § 1 a, stk. 4–7 (trykt side 1).* **[49]** L150s bemærkninger beskriver både tilsigtet og utilsigtet chikane og peger blandt andet på at holde en person lønmæssigt udenfor på grund af køn og på nedværdigende behandling, når løn drøftes. Det viser bestemmelsens konkrete forbindelse til lønområdet. Det er ikke nødvendigt at omdanne kommentaren til en generel regulering af alle konflikter eller ubehagelige episoder på en arbejdsplads. Ligebehandlingslovens regler har deres eget bredere arbejdsvilkårsområde. *Om stk. 11. Kilder: 2008: chikane i lønmæssig sammenhæng; Artikel 3: chikane, instruktion og graviditet/orlov; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; Ligebehandlingslovens selvstændige chikaneregel; 2006/54: chikane, sexchikane og forebyggelse; Til § 1, nr. 3: gamle § 1 a, stk. 4–6; trykt side 5322; Ligebehandlingsloven § 1, stk. 1–7; Ligebehandlingsloven §§ 4, 8 a og 9.* **[50]** Direktiv 2023/970, artikel 3, stk. 2, litra a, omfatter den angivne chikane, når den vedrører eller er en følge af udøvelse af direktivets rettigheder. Den forbindelse gengives ikke ordret i det danske stykke, som allerede findes i loven. Kommentaren bevarer begge normers afgrænsning: direktivets led skal ikke slettes, og det skal heller ikke uden videre indsættes som en ny indskrænkning i den bestående danske beskyttelse. *Om stk. 11. Kilder: 2008: chikane i lønmæssig sammenhæng; Artikel 3: chikane, instruktion og graviditet/orlov; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; Ligebehandlingslovens selvstændige chikaneregel; 2006/54: chikane, sexchikane og forebyggelse; Artikel 3, stk. 2, litra a; § 1 a, stk. 4–7 (trykt side 1).* ### Stk. 12 – Sexchikane **[51]** Den hidtidige stk. 5 videreføres som stk. 12. Sexchikane omfatter enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner, når formålet eller virkningen er at krænke en persons værdighed. I modsætning til stk. 11 står klimabeskrivelsen efter navnlig. De to definitioner bør derfor læses med deres præcise led frem for at blive reduceret til den samme standardformel. *Om stk. 12. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; 2008: sexchikane; Artikel 3: chikane, instruktion og graviditet/orlov; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; Ligebehandlingslovens selvstændige chikaneregel; 2006/54: chikane, sexchikane og forebyggelse; § 1, stk. 1–2; § 1 a, stk. 1–7; § 2, stk. 1–2 (trykt side 1); § 1, nr. 5–6; sammenstillingens højre kolonne; § 1 a, stk. 4–7 (trykt side 1).* **[52]** L150 beskriver sexchikanedefinitionen som svarende til ligebehandlingslovens definition. Den aktuelle ligebehandlingslov indeholder desuden i § 4, stk. 2, en udtrykkelig arbejdsgiverpligt til at stille et chikanefrit miljø til rådighed ved arbejdets udførelse og håndtere seksuel chikane. Denne parallel forklarer regelsammenhængen; den gør ikke hvert arbejdsmiljøspørgsmål til en lønsag efter ligelønsloven. Her er det sexchikane i bestemmelsens lønretlige sammenhæng og forbindelsen til stk. 13, der kommenteres. *Om stk. 12. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; 2008: sexchikane; Artikel 3: chikane, instruktion og graviditet/orlov; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; Ligebehandlingslovens selvstændige chikaneregel; 2006/54: chikane, sexchikane og forebyggelse; Til § 1, nr. 3: gamle § 1 a, stk. 4–6; trykt side 5322; Ligebehandlingsloven § 1, stk. 1–7; Ligebehandlingsloven §§ 4, 8 a og 9.* ### Stk. 13 – Afvisning eller accept må ikke begrunde dårligere behandling **[53]** Stk. 13 viderefører den hidtidige stk. 6. Bestemmelsen fastslår både, at chikane og sexchikane er kønsdiskrimination, og at dårligere behandling baseret på personens afvisning eller accept af sådan adfærd også er det. Beskyttelsen gælder dermed ikke kun den person, som har sagt fra. Acceptleddet må ikke slettes eller omdannes til et samtykke, som i sig selv fritager arbejdsgiveren for enhver efterfølgende vurdering. *Om stk. 13. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; 2008: afvisning eller accept af chikane; Artikel 3: chikane, instruktion og graviditet/orlov; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; 2006/54: chikane, sexchikane og forebyggelse; § 1, stk. 1–2; § 1 a, stk. 1–7; § 2, stk. 1–2 (trykt side 1); § 1, nr. 5–6; sammenstillingens højre kolonne; § 1 a, stk. 4–7 (trykt side 1).* **[54]** Det selvstændige spørgsmål er, om den dårligere behandling er baseret på afvisningen eller accepten. Ved en lønbeslutning skal denne sammenhæng undersøges, også når den krænkende adfærd og lønvirkningen tidsmæssigt er forskellige. Bestemmelsen skal samtidig holdes fra den særskilte beskyttelse mod reaktioner på en ligelønsklage i § 3: der er forskellige udløsende forhold, selv om samme hændelsesforløb kan kræve vurdering efter flere regler. *Om stk. 13. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; 2008: afvisning eller accept af chikane; Artikel 3: chikane, instruktion og graviditet/orlov; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; 2006/54: chikane, sexchikane og forebyggelse; Til § 1, nr. 3: gamle § 1 a, stk. 4–6; trykt side 5322; Artikel 3, stk. 2, litra a; § 1 a, stk. 4–7 (trykt side 1); § 3, stk. 1; trykt side 2.* ### Stk. 14 – Intersektionel forskelsbehandling **[55]** Det nye stykke omfatter forskelsbehandling, hvor køn virker i kombination med en diskriminationsgrund, der er dækket af forskelsbehandlingsloven. Køn skal indgå i kombinationen. Bestemmelsen skal derfor ikke udlægges som en ny generel regulering i ligelønsloven af enhver diskrimination uden forbindelse til køn; sådanne forhold kan i stedet have deres selvstændige grundlag i forskelsbehandlingsloven. *Om stk. 14. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; Artikel 3: intersektion og ingen yderligere dataindsamlingspligt; Betragtning 25: kombinerede grunde og datagrænse; L68: hele begrundelsen for intersektion og datagrænse; Artikel 3, stk. 2, litra e; § 1, nr. 6: foreslået § 1 a, stk. 14; § 2, stk. 1–3; trykt side 1.* **[56]** Det danske henvisningsgrundlag er konkret: forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 1, opregner race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap samt national, social eller etnisk oprindelse. Den fulde aktuelle ordlyd og § 2s selvstændige lønforbud følger med. Lovens officielle status pr. 12. oktober 2026 viser LBK 399/2024 som gældende uden opførte senere ændringer. Oplysningen gælder pr. denne dato og er ikke en garanti mod senere ændringer. *Om stk. 14. Kilder: Artikel 3: intersektion og ingen yderligere dataindsamlingspligt; Forskelsbehandlingslovens grundliste og lønforbud; 2000/43: race og etnisk oprindelse; 2000/78: religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering; Statusforside 12.10.2026 og § 1, stk. 1; trykt side 1; § 2, stk. 1–3; trykt side 1.* **[57]** EU-definitionen henviser derimod til direktiv 2000/43 og 2000/78. Deres artikel 1 omfatter henholdsvis race eller etnisk oprindelse og religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Den danske og EU-retlige opregning kan derfor ikke præsenteres som ordret identisk. At et dansk led er bredere formuleret, afgør heller ikke uden konkret fortolkning rækkevidden af hver beskyttet grund eller forholdet mellem overlappende beskyttelser. *Om stk. 14. Kilder: Artikel 3: intersektion og ingen yderligere dataindsamlingspligt; Forskelsbehandlingslovens grundliste og lønforbud; 2000/43: race og etnisk oprindelse; 2000/78: religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering; Artikel 3, stk. 2, litra e; § 1, nr. 6: foreslået § 1 a, stk. 14; Direktiv 2000/43, artikel 1; PDF-side 3; Direktiv 2000/78, artikel 1; PDF-side 3; Statusforside 12.10.2026 og § 1, stk. 1; trykt side 1.* **[58]** Betragtning 25 forklarer, at kombinationen kan få betydning for blandt andet anerkendelsen af diskrimination, valget af sammenligningsgrundlag, proportionalitet og erstatning eller sanktioner. Det er et argument for at undersøge, hvordan grundene virker sammen, frem for kun at afprøve hver grund isoleret. Betragtningen fastsætter imidlertid ikke en automatisk godtgørelsestakst, et bestemt bevisresultat eller en ny pligt til at registrere alle beskyttelsesgrunde. *Om stk. 14. Kilder: Artikel 3: intersektion og ingen yderligere dataindsamlingspligt; Betragtning 25: kombinerede grunde og datagrænse; Betragtning 25; Artikel 3, stk. 3.* **[59]** De fremsatte bemærkninger forventer ikke en ændring af domstolenes og Ligebehandlingsnævnets eksisterende praksis, fordi ministeriet mener, at flere grunde allerede i vidt omfang inddrages, hvis de påberåbes. Dette er ministeriets vurdering. Den dokumenterer ikke alene, hvordan sammenvirkende grunde faktisk er blevet prøvet i den hidtidige praksis. Høringens modargument og anbefalinger om anden ligebehandlingslovgivning og sanktioner står under fanen Høring. Kommentaren lægger hverken ministeriets eller parternes beskrivelse af praksis til grund alene på baggrund af disse udsagn. *Om stk. 14. Kilder: L68: hele begrundelsen for intersektion og datagrænse; Ministerens svar om sanktioner og kompetence; Bemærkninger til § 1, nr. 5–6.* **[60]** Ministeriets referat af anbefalingerne i høringsnotatet er ikke det samme som partens egen begrundelse, og notatets generelle sanktionssvar efterprøver ikke udtrykkeligt den beskrevne uenighed om eksisterende intersektionspraksis på de læste sider. En konkret sag må derfor stadig forbinde de påberåbte grunde, den lønmæssige ulempe, beviserne og det anvendelige retsmiddel. Stk. 14 er en definition, ikke i sig selv et fuldstændigt sanktions- eller kompetenceregelsæt. *Om stk. 14. Kilder: L68: hele begrundelsen for intersektion og datagrænse; Ministerens svar om sanktioner og kompetence; Ministeriets svar i afsnittet om sanktioner; § 2, stk. 2, som ændret ved nr. 8; foreslået § 3, stk. 5, og § 6, stk. 3–4.* ### Stk. 15 – Ingen ekstra dataindsamlingspligt efter intersektionsleddet **[61]** Stk. 15 afgrænser en bestemt følge af stk. 14: Intersektionsdefinitionen medfører ikke yderligere arbejdsgiverpligter til at indsamle data omfattet af ligelønsloven vedrørende andre beskyttede grunde end køn. Bestemmelsen ophæver ikke beskyttelsen mod intersektionel diskrimination, og den kan ikke læses som et krav om at se bort fra relevante, lovligt tilgængelige oplysninger i en konkret sag. *Om stk. 15. Kilder: L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; Artikel 3: intersektion og ingen yderligere dataindsamlingspligt; Betragtning 25: kombinerede grunde og datagrænse; L68: hele begrundelsen for intersektion og datagrænse; Artikel 3, stk. 3; § 1, nr. 6: foreslået § 1 a, stk. 15; Betragtning 25.* **[62]** Ingen yderligere pligt er heller ikke en selvstændig tilladelse til indsamling. Forskelsbehandlingslovens § 4 begrænser arbejdsgiverens anmodning om, indhentning eller modtagelse og brug af oplysninger om de grunde, som netop denne bestemmelse opregner. Listen er ikke identisk med § 1s liste; alder og handicap står for eksempel ikke i § 4. Man kan derfor hverken slutte, at alle oplysninger er forbudte efter § 4, eller at oplysninger uden for dens liste frit må behandles. Andre relevante databeskyttelsesregler og behandlingsbetingelser skal vurderes særskilt. *Om stk. 15. Kilder: Artikel 3: intersektion og ingen yderligere dataindsamlingspligt; Betragtning 25: kombinerede grunde og datagrænse; L68: hele begrundelsen for intersektion og datagrænse; Forskelsbehandlingslovens begrænsning af personoplysninger; § 4; trykt side 2; Forskelsbehandlingsloven § 4.* **[63]** Der er en praktisk spænding mellem behovet for at afdække sammenvirkende diskrimination og grænserne for dataindsamling. Den skal vurderes på et konkret, lovligt oplysningsgrundlag. Høringens bekymring om utilstrækkelige data er bevaret som lead; den skaber hverken en lovbestemt registreringspligt eller et behandlingsgrundlag. Hvor det nødvendige konkrete grundlag ikke er sikret, må kommentaren bevare spørgsmålet frem for at opfinde en generel undtagelse. *Om stk. 15. Kilder: Artikel 3: intersektion og ingen yderligere dataindsamlingspligt; Betragtning 25: kombinerede grunde og datagrænse; L68: hele begrundelsen for intersektion og datagrænse; Forskelsbehandlingslovens begrænsning af personoplysninger; Artikel 3, stk. 3; § 1, nr. 6: foreslået § 1 a, stk. 15.* ### Stk. 16 – Instruktion om at forskelsbehandle **[64]** Instruktionsreglen er den tidligere stk. 7, som flyttes til stk. 16 uden ændring af sit indhold. En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af køn betragtes selv som forskelsbehandling. I lovens lønretlige sammenhæng betyder det, at en ordre om at bruge køn som diskriminerende lønkriterium ikke bliver neutral, fordi selve lønbeslutningen udføres af en anden. Det er et eget normled, ikke blot en henvisning til den efterfølgende udbetaling. *Om stk. 16. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; 2008: instruktion om forskelsbehandling; Artikel 3: chikane, instruktion og graviditet/orlov; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; § 1, stk. 1–2; § 1 a, stk. 1–7; § 2, stk. 1–2 (trykt side 1); § 1, nr. 5–6; sammenstillingens højre kolonne; Til § 1, nr. 3: gammel § 1 a, stk. 7; trykt side 5322; Artikel 3, stk. 2, litra b.* **[65]** L150 knytter reglen til ligebehandlingslovens tilsvarende bestemmelse og direktiv 2006/54. Direktiv 2023/970 medtager også enhver instruktion om kønsdiskrimination i artikel 3, stk. 2, litra b. Rettighedsforbindelsen, der står i litra a om chikane, skal ikke tilføjes som en ekstra betingelse i instruktionsleddet. Den konkrete instruktion, dens indhold og det relevante ansvar eller retsmiddel skal dog fortsat dokumenteres; definitionen alene fastsætter ikke en bestemt straf eller godtgørelse. *Om stk. 16. Kilder: Gældende § 1 a: de syv hidtidige stykker; L68: hele ændringsnumrene 5 og 6; 2008: instruktion om forskelsbehandling; Artikel 3: chikane, instruktion og graviditet/orlov; 2006/54 artikel 2: de oprindelige fælles definitioner; Til § 1, nr. 3: gammel § 1 a, stk. 7; trykt side 5322; Artikel 3, stk. 2, litra b; Ligebehandlingsloven § 1, stk. 1–7.* ### Definitioner, bevis og retsfølger skal anvendes hver for sig **[66]** Ved en konkret vurdering kan man begynde med at afgrænse ydelsen som løn, dernæst undersøge sammenligningsgrundlaget og mulig direkte, indirekte eller kombineret forskelsbehandling. Hvis sagen bygger på statistiske oplysninger, skal også lønelementer, perioder, timetal og grupper forklares. Kategori, gennemsnit, median og kvartil er redskaber med hver deres funktion; de er ikke udskiftelige retlige konklusioner. *Om stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15 og 16. Kilder: Ministerens skel mellem lønbegreb og redegørelsesdata; L68: kategori af lønmodtagere; Artikel 3: intersektion og ingen yderligere dataindsamlingspligt; L68: hele begrundelsen for intersektion og datagrænse; Ministerens svar om sanktioner og kompetence; § 1, stk. 1–2; § 1 a, stk. 1–7; § 2, stk. 1–2 (trykt side 1); Artikel 3, stk. 1, litra a; Artikel 3, stk. 1, litra c; Artikel 3, stk. 1, litra d; Artikel 3, stk. 1, litra f; Artikel 3, stk. 1, litra h; Artikel 3, stk. 2, litra e; Afsnit 2.2: ministeriets svar om beregningsmetode.* **[67]** Mangelfulde oplysninger kan få betydning efter særlige regler om bevisbyrde og retsfølger. Det er noget andet end, at enhver beregningsfejl i sig selv beviser materiel diskrimination eller udløser samme godtgørelse. Den forventede lovtekst til de nødvendige regler er medleveret med sine betingelser, mens den fulde kommentar til de andre paragraffer udarbejdes særskilt. *Om stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15 og 16. Kilder: Ministerens skel mellem lønbegreb og redegørelsesdata; L68: kategori af lønmodtagere; Artikel 3: intersektion og ingen yderligere dataindsamlingspligt; L68: hele begrundelsen for intersektion og datagrænse; Ministerens svar om sanktioner og kompetence; § 2, stk. 2, som ændret ved nr. 8; foreslået § 3, stk. 5, og § 6, stk. 3–4; § 5 b, stk. 2; § 5 d, stk. 1, nr. 4; § 5 e, stk. 2; § 5 f, stk. 2.* **[68]** De vigtigste uafklarede grundlag er workshoppen om beregningsdata, konkrete metodekonventioner, repræsentations-/aftalespørgsmål og dokumentationen bag den omstridte beskrivelse af intersektionspraksis. De er konkrete forbehold ved brugen af kommentaren, ikke skjulte huller fyldt ud med antagelser. Den historiske februarversion og kildernes originale lokator-/formuleringsproblemer kan følges i de særskilte kildepassager. *Om stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15 og 16. Kilder: Ministerens skel mellem lønbegreb og redegørelsesdata; L68: kategori af lønmodtagere; Artikel 3: intersektion og ingen yderligere dataindsamlingspligt; L68: hele begrundelsen for intersektion og datagrænse; Ministerens svar om sanktioner og kompetence; Bemærkninger til § 1, nr. 5: § 1 a, stk. 7; § 1, nr. 5, og specialbemærkningerne hertil; § 1, nr. 6, og specialbemærkningerne hertil; Afsnit 2.2: ministeriets svar om lønbegreb og lønniveau; Historisk § 1, nr. 5–6, og tilhørende bemærkninger.* ### Dansk praksis **[69]** En medarbejder gik glip af lønforhøjelse efter manglende lønsamtale under barsels- og forældreorlov. Højesteret fandt en ikke-afkræftet formodning om forskelsbehandling og tilkendte efterregulering. Hendes senere mails var krav om lige løn; da hun blev afskediget samme måned, skulle arbejdsgiveren bevise, at afskedigelsen var uafhængig af kravet. Det lykkedes ikke. Dommen indeholder således både en materiel lønkrænkelse og en selvstændig krænkelse af beskyttelsen mod afskedigelse. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.* **[70]** For § 1 og § 1 a viser dommen, at en konkret lønforringelse på grund af barsels- eller forældreorlov ikke afværges alene ved at pege på, at medarbejderens samlede løn eventuelt ikke er lavere end mændenes. Det afgørende var årsagen til den manglende forhøjelse. Retten kalder det direkte eller indirekte forskelsbehandling; afgørelsen bør derfor ikke bruges som belæg for en mere entydig kategorisering, end retten selv foretog. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.* **[71]** Retsfølgerne skal holdes adskilt: 4.200 kr. i efterbetaling og 525 kr. i feriepenge, 10.000 kr. efter ligebehandlingsloven for den manglende samtale og 136.358,40 kr. efter ligelønsloven for afskedigelsen. Efter fradrag af det betalte var restbeløbet 106.993,80 kr. med renter. Arbejdstageren blev også frifundet for arbejdsgiverens tilbagebetalingskrav. Efterbetaling er dermed ikke nødvendigvis den eneste reaktion, men dommen fastsætter ikke en universel sats for de forskellige godtgørelser. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.* **[72]** Ved anvendelse af § 3 skal selve henvendelsen og afskedigelsens tidsforløb dokumenteres. Dommen viser, at en medarbejders egen beskrivelse af et orlovsbetinget lønproblem kan være et ligelønskrav uden en teknisk lovhenvisning. Den almindelige bevisregel om lønkrænkelsen og den særlige regel om efterfølgende afskedigelse har forskellige udgangspunkter. Dommen anvender den daværende lov og nummerering. Den giver ikke alle ansatte krav på en årlig lønforhøjelse og fastsætter ikke en generel godtgørelsestakst. Ligebehandlingslovens samtalegodtgørelse, lønefterbetalingen og ligelønslovens afskedigelsesgodtgørelse har særskilte grundlag. Højesteret bruger selv formuleringen direkte eller indirekte; resuméet vælger ikke kunstigt én kategori. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.* **[73]** Højesterets flertal fandt, at en kvindelig kundekonsulent havde krav på 674.637 kr. i lønforskel. Arbejdsgiveren havde accepteret bevisbyrden, men dokumenterede ikke tilstrækkeligt, at de mandlige kollegers højere løn var sagligt begrundet. Tre dommere gav medhold; to ville frifinde på grund af den oprindelige rekruttering af særlige kompetencer. *Om stk. 10. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 471/2006.* **[74]** Erfaring, kvalifikationer og tidligere løn kan ikke behandles som selvforklarende etiketter. Flertallet krævede sammenhæng mellem den påberåbte baggrund og arbejdet på det relevante tidspunkt. Fraværet af en skriftlig lønpolitik og dokumentation for konkrete kriterier skærpede kravene til arbejdsgiverens bevis. Det er et praktisk argument for at kunne forklare den enkelte lønforskel med dokumenterede, relevante forhold; dommen opstiller ikke i sig selv alle de nye krav til lønstrukturer. *Om stk. 10. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 471/2006.* **[75]** Kravet ophørte ikke automatisk, fordi sammenligningspersonerne senere fratrådte. Efterbetalingen blev knyttet til den fortsatte krænkelse og lønkravenes forfald. Mindretallet viser samtidig, at rækkevidden af en oprindeligt saglig lønforskel var omtvistet: dommen er ikke et ubetinget forbud mod lønbevaring. Konkret bevisbedømmelse, ikke et generelt forbud mod lønbevaring eller forskelle begrundet i relevant erfaring. Manglende skriftlighed var ikke alene afgørende. Det offentlige eksemplar er en universitetskopi af rettens dom, ikke en frisk fil fra domstolen. *Om stk. 10. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 471/2006.* **[76]** Voldgiften realitetsbehandlede en gruppesammenligning mellem laboranter og teknikere og anerkendte overenskomstpartens adgang til at føre kravet for den omfattede gruppe. Efter en samlet vurdering fandt opmændene imidlertid ikke arbejde af samme værdi. Arbejdsgiveren blev frifundet for anerkendelse, fremtidig lønregulering og efterbetaling. *Om stk. 10. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Faglig voldgift FV2022-829.* **[77]** De konkrete arbejdsopgaver, kvalifikationskrav, ansvar og arbejdsvilkår bar resultatet. Teknikernes selvstændige ansvar for produktion og udstyr var centralt. En registreret lønforskel og gruppernes kønssammensætning gjorde ikke i sig selv de to jobkategorier sammenlignelige. Kendelsen kan derfor bruges til at forklare forskellen mellem at danne en kategori til statistik og at bevise, at to gruppers arbejde har samme værdi. *Om stk. 10. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Faglig voldgift FV2022-829.* **[78]** Sagen var så oplyst, at dette værdispørgsmål kunne afgøres uden bevisbyrderegler. Det afskaffer ikke § 6 i sager med bevistvivl. Da anerkendelsespåstanden ikke førte til medhold, behøvede voldgiften heller ikke afgøre præcisionen af betalingspåstandene. Kendelsen godkender således hverken en generel lønmodel eller alle fremtidige gruppesøgsmål. Kendelsen fortolker det konkrete overenskomstprotokollat og faktiske job. Den godkender ikke generelt virksomhedens lønsystem og gør ikke markedsløn til en selvstændig universel begrundelse. Kilden er den offentlige PDF; tekst i tabeller og billeder er maskinelt aflæst og kan indeholde fejl. *Om stk. 10. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Faglig voldgift FV2022-829.* **[79]** To kvindelige juniorindkøbere fik ikke medhold i krav om efterbetaling og godtgørelse. Nævnsformanden fandt lønforskellen til den mandlige kollega forklaret ved betydeligt mere relevant erfaring, tekniske og IT-mæssige kompetencer samt mere komplekse opgaver og større ansvar. Klageren skulle betale formandens honorar. *Om stk. 10. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligelønsnævnet DI/CO-industri 1/2021.* **[80]** Afgørelsen knytter personlige kvalifikationer til deres konkrete brug i arbejdet. Den er ikke belæg for, at en arbejdsgiver kan nøjes med en generel henvisning til erfaring eller et lønbånd. Vurderingen omfattede både indplacering og det efterfølgende faktiske arbejdsforløb. *Om stk. 10. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligelønsnævnet DI/CO-industri 1/2021.* **[81]** Nævnsformanden fandt det efter bevisførelsen godtgjort, at køn ikke indgik i forskellen, og behøvede derfor ikke først afgøre, om der var skabt en formodning. Dette er en afgrænsning mellem bevisbyrdens funktion ved tvivl og rettens mulighed for at afgøre en fuldt oplyst sag. Det er ikke en undtagelse fra den almindelige bevisregel. Konkret afgørelse efter Industriens Funktionæroverenskomst og ligelønsprotokollatet; ingen generel godkendelse af target mid-point-systemer. Teksten fra den sidste side i den anvendte kopi er maskinelt aflæst og kan indeholde fejl; ved tvivl er den skannede side afgørende. Der er ikke fundet en offentlig udgave. *Om stk. 10. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligelønsnævnet DI/CO-industri 1/2021.* **[82]** Landsretten forhøjede efterbetalingen til 18.364,69 kr. med renter og fastholdt en særskilt godtgørelse på 20.000 kr. Arbejdsgiveren havde erkendt krænkelsen og efterbetaling for de første år. Den fortsatte forskel blev vurderet ud fra medarbejderens tidligere lønudvikling og den relative nedgang efter barselsperioderne. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1041-10.* **[83]** En senere normal lønregulering fjerner ikke nødvendigvis virkningen af en tidligere diskriminerende udelukkelse. Arbejdsgiveren kunne ikke i denne sag afkræfte formodningen om et fortsat tab med tilstrækkeligt konkrete oplysninger. Efterbetalingsperioden kræver derfor en selvstændig undersøgelse; den slutter ikke automatisk ved tilbagevenden fra orlov. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1041-10.* **[84]** Resultatet indebærer ikke en generel ret til bestemte årlige stigninger eller til enhver mindstelønsregulering for ansatte over mindstelønnen. Den dokumenterede lønhistorik og arbejdsgiverens delvise anerkendelse var væsentlige. Dommen bygger på en konkret historisk lønudvikling og en delvis anerkendelse. Den giver ikke en almindelig ret til mindstelønsstigninger for medarbejdere over mindstelønnen. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1041-10.* **[85]** En lønforhøjelse, der blev udskudt til efter barslen, førte til 25.000 kr. i efterbetaling og 15.000 kr. i godtgørelse efter ligelønsloven, fordi arbejdsgiveren ikke havde godtgjort, at udskydelsen ikke skyldtes barslen. Landsretten tilkendte en lavere godtgørelse end byretten, men fandt samtidig afskedigelsen under barslen i strid med ligebehandlingsloven og tilkendte 9 måneders løn. Der blev ikke tilkendt yderligere godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3829-10.* **[86]** For § 2 viser dommen, at lønforskellen og godtgørelsen ikke skal blandes sammen. Efterbetalingen udligner det økonomiske løntab, mens godtgørelsesvurderingen har et særskilt grundlag. Landsretten inddrog hensynet til afskrækkelse og den fulde efterbetaling, men dette giver ikke en automatisk fradragsformel eller fast takst. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3829-10.* **[87]** Afskedigelsesgodtgørelsen byggede på ligebehandlingsloven og må ikke mærkes som en afgørelse efter ligelønslovens § 3. Det samlede nettobeløb på 284.400 kr. kan derfor ikke citeres som én samlet ligelønsgodtgørelse. Godtgørelserne har forskellige lovgrundlag. Beløbene er konkrete og ikke en takst. Ligelønsgodtgørelsen blev vurderet med hensyn til både afskrækkelse og den særskilte fulde efterbetaling. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3829-10.* **[88]** En medarbejder på barsel blev udeladt fra første runde af et incitamentsprogram, selv om hun var i målgruppen. Den leder, som havde overtaget hendes stillingsbetegnelse, blev inviteret. Landsretten fandt en formodning, som arbejdsgiveren ikke afkræftede, og tilkendte 9 mio. kr. efter § 2, stk. 1, samt 10.000 kr. efter stk. 2. Den samlede omkostningsafgørelse var 847.326,75 kr. *Om stk. 1 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret BS-44879/2019-OLR.* **[89]** Lønbegrebets rækkevidde bør derfor ikke vurderes alene ud fra den faste månedsløn. Adgang til et økonomisk incitamentsprogram kan være et relevant lønvilkår. Det konkrete program og tabsopgørelsen var dog afgørende; der følger ikke en generel ret til at deltage i enhver investeringsordning. *Om stk. 1 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret BS-44879/2019-OLR.* **[90]** Fraværet af skriftlige udvælgelseskriterier og en faktisk vurdering af medarbejderen skærpede beviskravet. Et forretningsmæssigt skøn er ikke i sig selv et modbevis mod en konkret formodning om orlovsdiskrimination. Landsretten traf efter det opnåede resultat ikke en yderligere selvstændig afgørelse efter ligebehandlingsloven. Konkret incitamentsprogram og tabsopgørelse; ikke automatisk ret for enhver orlovsfraværende til at deltage i enhver investering. Den anvendte kopi indeholder markerede udeladelser. *Om stk. 1 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret BS-44879/2019-OLR.* **[91]** Nævnet tilkendte en barselsfraværende pædagog 41.524,92 kr. i efterbetaling og 10.000 kr. i godtgørelse. Arbejdsgiveren havde erkendt en fejl ved lønforhandlingerne, men først givet de tre løntrin fra januar 2013. Nævnet fandt, at de skulle have været givet fra april 2010. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2013-6810-17150.* **[92]** Den relevante lønforskel skal opgøres for hele krænkelsesperioden. At arbejdsgiveren senere bringer den fremtidige løn i orden er ikke det samme som at betale det historiske krav. Den konkrete anerkendelse af en fejl og opgørelsen af løntrinnene gjorde ikke efterbetalingen til en skønsmæssig godtgørelse. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2013-6810-17150.* **[93]** Procesrenten blev knyttet til klagens indgivelse den 9. juli 2013. Dette er afgørelsens konkrete renteudfald, ikke en universel startdato for alle lønkrav. De samlede 51.524,92 kr. må heller ikke anvendes som en godtgørelsestakst. Det samlede beløb er ikke en godtgørelsestakst: hovedparten var et beregnet lønforskelsbeløb. Sen rettelse af løntrinnet fjernede ikke kravet for den tidligere periode. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2013-6810-17150.* **[94]** En gravid medarbejder mistede et funktionstillæg og fik under de første 14 uger efter fødslen ikke et nyt tillæg. Nævnet fandt arbejdsgiverens performanceforklaring udokumenteret og gav 70.000 kr. i efterbetaling og 10.000 kr. i ligelønsgodtgørelse. En påtale kort efter hendes ligelønshenvendelse gav særskilt 10.000 kr. efter ligebehandlingsloven. *Om stk. 1 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.* **[95]** Det materielle lønspørgsmål og den efterfølgende negative reaktion har forskellige betingelser. En lønklage kan give anledning til at undersøge begge, også når reaktionen ikke er en afskedigelse. I denne afgørelse blev påtalen imidlertid bedømt efter ligebehandlingsloven; den er derfor alene baggrund for det foreslåede § 3, stk. 4, og ikke en direkte anvendelse af det. *Om stk. 1 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.* **[96]** Det samlede beløb på 90.000 kr. består af tre forskellige krav. Hverken performanceetiketten, graviditeten alene eller tidsnærheden alene erstattede nævnets konkrete bevisvurdering. Påtaledelen blev afgjort efter ligebehandlingsloven. Den må ikke gengives som en udtrykkelig anvendelse af ligelønslovens § 3, selv om den belyser repressalieproblemet. *Om stk. 1 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.* **[97]** Højesterets flertal lagde til grund, at to nyansatte konsulenter efter en begrænset indlæringsperiode i ikke uvæsentligt omfang udførte opgaver, som den kvindelige konsulent ikke havde haft og heller ikke kom til at udføre. Der var derfor ikke samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Én dommer fandt, at arbejdet var af samme værdi, og at arbejdsgiveren ikke havde bevist, at lønforskellen ikke skyldtes køn. *Om stk. 10. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret II 227/1987.* **[98]** Afgørelsen illustrerer nødvendigheden af at beskrive faktiske funktioner og den relevante periode. En fælles titel eller en kort indkøringsfase med lignende opgaver løser ikke i sig selv værdispørgsmålet. Den historiske bevisvurdering må samtidig læses med sin dissens. *Om stk. 10. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret II 227/1987.* **[99]** Dommen anvender ikke L68s nye opregning af kriterier og er ingen godkendelse af enhver forskel begrundet i kvalifikationsforventninger. Dens bidrag er den konkrete sammenligning, ikke et alternativ til de gældende eller foreslåede normkrav. Historisk konkret sammenligning. Stillingsbetegnelsen eller forventet kvalifikation alene er ikke en generel undtagelse fra ligeløn; dommens faktiske opgaver og dissens skal med. *Om stk. 10. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret II 227/1987.* ### Implementeringsaftalen og 1. behandling **[100]** Parterne gennemgik definitionerne i direktivets artikel 3. For litra b–h foreslog de en ordret gennemførelse, fx »Det foreslås at art 3, stk.1 b, implementeres ordret i loven.« Det er stk. 4–10. For litra a, i og j og for artikel 3, stk. 2, litra a–d foreslog de ingen ny lovtekst. Til intersektionel forskelsbehandling foreslog de nye stykker (stk. 14–15). *Om stk. 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra b; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra g; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra h.* **[101]** Til lønbegrebet i stk. 3 foreslog parterne ingen ny lovtekst. De skrev: »Af bemærkningerne til en implementeringslov bør det fremgå, at tilføjelsen af “supplerende og variable elementer” inddrages i definitionen af “løn” som følge af EU-Domstolens praksis. Derudover bør betragtning 21 gengives i bemærkningerne til implementeringsloven.« Det svarer til afsnit 15: supplerende og variable elementer er omfattet af det brede lønbegreb uden et nyt lovled. *Om stk. 3. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra a.* **[102]** Til kategori af lønmodtagere skrev parterne: »Det foreslås, at art 3, stk.1, litra h) implementeres ordret i loven.« Stk. 10 er ikke ordret. Den udelader direktivets henvisning til kriterierne »der er omhandlet i artikel 4, stk. 4« (svarende til § 1, stk. 3; sml. stk. 9: »jf. § 1, stk. 3«) og leddet »i overensstemmelse med national ret og/eller praksis«. Stk. 10 bruger dog samme bestemte form som stk. 9, »de ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier«, og bemærkningerne siger, at ændringen »skal ses i sammenhæng med definitionen i stk. 9«. Det taler for at læse kriterierne i stk. 10 som de samme som i § 1, stk. 3, men loven siger det ikke udtrykkeligt (afsnit 42). *Om stk. 9 og 10. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra h; § 1, stk. 3.* **[103]** Aftalen nævner ikke DISCO-koder. Efter aftalen skulle arbejdsgiveren selv udarbejde redegørelsen for kategorierne (direktivets artikel 9, stk. 1, litra g), mens Danmarks Statistik skulle levere litra a–f. Den DISCO-baserede opdeling i § 5 b, stk. 3, står ikke i aftalen; L 68 viderefører her opgørelsen efter DISCO-kode fra den gældende kønsopdelte lønstatistik (gældende § 5 a, stk. 3). Pligten til egen redegørelse, når opdelingen ikke afspejler kategorierne (afsnit 43), er ny i L 68. L 68’s bemærkninger (s. 17) tilskriver parterne den sidste regel, men den står ikke i aftalen. Se kommentaren til § 5 b og § 5 d. *Om stk. 10. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 9, stk. 1; § 5 b, stk. 3; § 5 d, stk. 1.* **[104]** Til intersektionel forskelsbehandling foreslog parterne en definition med henvisning til EU-direktiverne: »Intersektionel forskelsbehandling er forskelsbehandling på grundlag af en kombination af køn og enhver anden grund til forskelsbehandling, der er omfattet af direktiv 2000/43/EF eller 2000/78/EF.« Stk. 14 henviser i stedet til diskriminationsgrundene i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (afsnit 56–57). Stk. 15 svarer til forslagets stk. 9 med »denne lov« for »dette direktiv«. Parterne knyttede definitionen til godtgørelsen: »Dette vil have betydning for hvordan ligelønslovens § 2, stk. 2 skal fortolkes.« Se kommentaren til § 2. *Om stk. 14 og 15. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 3, stk. 2, litra e, og stk. 3; implementeringsaftalen om art. 16, stk. 3.* **[105]** For direkte og indirekte forskelsbehandling, chikane, sexchikane og instruktion foreslog parterne ingen ændring: »Artikel 3, stk. 1 litra i, j og g fremgår allerede af ligelønsloven § 1a, stk. 1 og stk. 2 og skal derfor ikke implementeres.« og »Det er parternes vurdering, at ligelønslovens regler opfylder direktivets artikel 3, stk. 2, litra a, og at implementeringen af bestemmelsen ikke kræver ændringer i dansk lovgivning.« Bogstavet »g« i det første citat passer ikke med, at parterne foreslog litra g gennemført ordret (afsnit 100). Aftalens numre (stk. 4–7) er de gældende; efter L 68 er de stk. 11–13 og 16. Parterne brugte også stk. 1 som grundlag for, at sammenligning med en tidligere ansat allerede er mulig: »idet dansk ret allerede anerkender, at der kan ske sammenligning med en person, der ikke længere er ansat, jf. Ligelønslovens § 1a, stk. 1.« *Om stk. 1, 2, 11, 12, 13 og 16. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra i; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra j; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 2, litra a; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 2, litra b; implementeringsaftalen om art. 19, stk. 2.* ## Direktiv (EU) 2023/970 Artiklerne, kommentaren og lovforslaget knytter til paragraffen. Artikelfilen har ordlyden, betragtningerne, den danske gennemførelse og EU-fortolkningskilderne ordret. - [Artikel 2 – Anvendelsesområde](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-2.md) (særligt om stk. 1, 2 og 3) - [Artikel 3 – Definitioner](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-3.md) (særligt om stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 13, 14, 15 og 16; kommentaren, afsnit 1, 4–6, 10–12, 15, 18, 20–22, 25, 26, 28–30, 32, 34, 35, 37, 40, 42, 45, 46, 50, 54, 55, 57, 58, 61 og 63–66) - [Artikel 4 – Samme arbejde og arbejde af samme værdi](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-4.md) (særligt om stk. 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10) - [Artikel 6 – Gennemsigtighed i lønfastsættelsen og lønudviklingspolitik](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-6.md) (særligt om stk. 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10) - [Artikel 9 – Redegørelse for lønforskelle mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-9.md) (særligt om stk. 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10; kommentaren, afsnit 20, 21 og 25) - [Artikel 16 – Ret til erstatning](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-16.md) (særligt om stk. 14 og 15) - [Artikel 19 – Bevis for samme arbejde eller arbejde af samme værdi](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-19.md) (særligt om stk. 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10) - [Artikel 23 – Sanktioner](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-23.md) (særligt om stk. 14 og 15) - [Artikel 24 – Lige løn i forbindelse med offentlige kontrakter eller koncessioner](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-24.md) (særligt om stk. 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10) - [Artikel 26 – Forhold til direktiv 2006/54/EF](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-26.md) (særligt om stk. 1, 2 og 3) - [Artikel 29 – Overvågning og oplysning](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-29.md) (særligt om stk. 14 og 15) - [Artikel 32 – Udbredelse af information](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-32.md) (særligt om stk. 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10) - [Artikel 33 – Gennemførelse](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-33.md) (særligt om stk. 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10) - [Artikel 34 – Gennemførelse i national ret](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-34.md) (kommentaren, afsnit 3) ## EU-fortolkningskilder Ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md). - Kommissionens FAQ ([eu/faq.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/faq.md); foreløbige synspunkter, ikke bindende), spørgsmål 5, 7, 8, 10, 4, 11, 12, 13, 15 og 6 - Begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 ([eu/forslag.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/forslag.md); forarbejde til direktivet), forslagets artikel 2, 3, 4, 6, 8, 14, 20, 21, 23, 26 og 29 - Henstilling 2014/124/EU ([eu/henstilling.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/henstilling.md); ikke bindende), punkt 10, 11, 12, 4, 16, 17, 7 og 8 - COM(2013) 861 ([eu/com-2013-861.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2013-861.md); rapport), afsnit 3.1, 4.1, 4.2 og 4.3 - COM(2017) 671 ([eu/com-2017-671.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2017-671.md); rapport), afsnit 2.2 ## Praksis 119 afgørelser (19 danske domstole, 4 nævn og voldgift, 96 EU-Domstolen). Listen med kommentarens resuméer, koblingen til stykkerne og links til den ordrette tekst: [lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md).