# § 1 a – Praksis Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md) Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026. Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit). Hører til [lov/1a.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/1a.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling) 119 afgørelser: 19 fra danske domstole, 4 fra nævn og voldgift, 96 fra EU-Domstolen. Rækkefølge: danske domstole, nævn og voldgift, EU-Domstolen, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/. Står der »Kommentarens begrundelse for koblingen« i stedet for et resumé, står resuméet i afgørelsens fil. Praksis efter emne (på tværs af paragrafferne): [Lønbegrebet: hvad er løn](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-loen.md) (26) · [Pension](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-pension.md) (38) · [Samme arbejde eller arbejde af samme værdi](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-samme-vaerdi.md) (23) · [Begrundelse af lønforskelle](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-begrundelse.md) (16) · [Deltid og indirekte forskelsbehandling](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-deltid.md) (25) · [Graviditet, barsel og orlov](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-graviditet.md) (36) · [Kønsskifte](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-koen.md) (4) ## Østre Landsret, 16. sep. 2021, sag BS-44879/2019-OLR: Incitamentsprogram som løn og forskelsbehandling under barselsorlov Fuld tekst: [praksis/dk-o-2021-bs44879-2019.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2021-bs44879-2019.md) Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): A, der var ansat i B som Executive Advisor og indplaceret på L3-niveau, ankede Retten i Glostrups dom af 25. september 2019 og gentog sin påstand om, at B Holding A/S skulle betale 9.500.000 kr. med procesrente; B Holding A/S påstod stadfæstelse, subsidiært betaling af et mindre beløb. Hovedspørgsmålet var, om A, fordi hun ikke blev inviteret til at deltage i et incitamentsprogram (MIP-programmet) i første runde i februar 2015, hvor hun var på barselsorlov, var udsat for usaglig forskelsbehandling, der gav ret til lønregulering og godtgørelse efter ligelønslovens § 2, stk. 1 og 2, eller godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14, stk. 1, jf. § 4, og erstatning efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Landsretten tiltrådte, at programmet udgjorde et sådant led i de inviteredes ansættelsesforhold, at A kunne rette kravet mod B Holding A/S, og fandt, at programmet var en ydelse fra arbejdsgiveren omfattet af lønbegrebet i ligelønslovens § 1 a, stk. 3, da deltagerne investerede til den kurs, som ATP og kapitalfondene Bain og Advent havde betalt ved købet af B Holding A/S i 2014, med et tillæg på 9 % og dermed ikke til markedskursen på tidspunktet for investeringen. A havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode direkte eller indirekte forskelsbehandling, bl.a. fordi hun var i programmets målgruppe, og fordi den medarbejder, der under hendes barselsorlov havde overtaget hendes stillingsbetegnelse, blev inviteret; bevisbyrden påhvilede herefter B Holding A/S, jf. ligelønslovens § 6, stk. 2. Da der ikke var udarbejdet skriftlige retningslinjer for udvælgelsen, skærpedes kravene til B Holding A/S' bevis, og selskabet havde ikke godtgjort, at ligebehandlingsprincippet i ligelønslovens § 1 ikke var krænket; et betydeligt forretningsmæssigt skøn ved udvælgelsen kunne ikke føre til en anden vurdering. Landsretten tog A's påstand om betaling af 9 mio. kr. efter ligelønslovens § 2, stk. 1, til følge, tilkendte hende godtgørelse på 10.000 kr. efter § 2, stk. 2, og fandt herefter ikke grundlag for at træffe afgørelse om, hvorvidt ligebehandlingsloven tillige var krænket. Bruges i kommentaren, afsnit 88–90. Om stk. 1 og 3. ## Retten i Glostrup, 25. sep. 2019, sag BS-6605/2018-GLO: Manglende invitation til incitamentsprogram under barselsorlov Fuld tekst: [praksis/dk-glostrup-2019-bs6605-2018.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-glostrup-2019-bs6605-2018.md) Koblet til stk. 1 og 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Byretten fandt ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode direkte eller indirekte forskelsbehandling ved invitationen til incitamentsprogrammet under barselsorloven eller ved bonusvurderingen, så bevisbyrdereglen i § 6, stk. 2, kom ikke i anvendelse (jf. § 1 a, stk. 1 og 2). Østre Landsret ændrede resultatet (BS-44879/2019-OLR). ## Højesteret, 26. nov. 2014, sag 248/2012: Ingen lønerstatning i opsigelsesperiode under ulønnet forældreorlov Fuld tekst: [praksis/dk-h-2014-248-2012.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2014-248-2012.md) Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Ingen indirekte forskelsbehandling efter § 1 a, stk. 2: en lønmodtager på ulønnet forældreorlov gennem hele opsigelsesperioden var ikke i en sammenlignelig situation med funktionærer i arbejde. ## Højesteret, 6. dec. 2012, sag 7/2011: Pensionsbidrag af vederlag for flextimer til deltidsansat Fuld tekst: [praksis/dk-h-2012-7-2011.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2012-7-2011.md) Koblet til stk. 2 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter deltidslovens forbud mod forskelsbehandling af deltidsansatte, ikke ligelønsloven. Om en deltidsregel også er forskelsbehandling på grund af køn, afgøres efter § 1 a, stk. 2; det tager dommen ikke stilling til. ## Vestre Landsret, 6. aug. 2012, sag B-1041-10: Vedvarende lønefterslæb efter manglende barselsforhandling Fuld tekst: [praksis/dk-v-2012-b1041-10.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2012-b1041-10.md) Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Arbejdsgiveren erkendte ved anken en ligelønskrænkelse og et efterbetalingskrav for de første år. Tvisten angik navnlig, om lønefterslæbet fortsatte i 2010–2011. Medarbejderens løn var før barslen steget over mindstelønsstigningen, men hendes relative lønniveau faldt efter barselsperioderne. Landsretten fandt en formodning om et fortsat barselsbetinget tab, som arbejdsgiveren ikke afkræftede med konkrete oplysninger. Landsretten tillod den forhøjede påstand, tilkendte 18.364,69 kr. i efterbetaling med de angivne renter og fastholdt godtgørelsen på 20.000 kr. Ingen part skulle betale den andens omkostninger for landsretten. Bruges i kommentaren, afsnit 82–84. Særligt om stk. 1. ## Østre Landsret, 29. jun. 2012, sag B-1800-10: Ingen erstatning for opsigelsesperiode under ulønnet forældreorlov Fuld tekst: [praksis/dk-o-2012-b1800-10.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2012-b1800-10.md) Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Lønmodtageren gjorde indirekte forskelsbehandling gældende. Landsretten fandt retstilstanden forenelig med EU-reglerne, og da arbejdsgiveren ikke havde lønforpligtelse under den ulønnede forældreorlov, tilkom der hende ikke erstatning. Stadfæstet af Højesteret (248/2012), der fandt, at der ikke forelå indirekte forskelsbehandling efter § 1 a, stk. 2. ## Højesteret, 14. maj 2012, sag 223/2010: Manglende lønforhøjelse under orlov og afskedigelse efter ligelønskrav Fuld tekst: [praksis/dk-h-2012-223-2010.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2012-223-2010.md) · Original: https://domstol.fe1.tangora.com/ref.aspx?s=-300016&id=15155&pageid=31488 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En indkøbsassistent havde under barsels- og forældreorlov ikke fået den sædvanlige medarbejder- og lønsamtale. Højesteret lagde til grund, at en udelukkelse fra lønforhøjelse på grund af denne orlov var direkte eller indirekte lønmæssig forskelsbehandling; det var ikke afgørende, om hendes samlede løn var lavere end mændenes. De konkrete forhold skabte en formodning om, at orloven havde ført til den manglende forhøjelse, og arbejdsgiveren afkræftede den ikke. Retten fastsatte efterreguleringen til 700 kr. om måneden fra september 2007: 4.200 kr. samt 525 kr. i feriepenge. Den allerede tilkendte godtgørelse på 10.000 kr. efter ligebehandlingslovens § 14 for den manglende samtale bestod ved siden af efterbetalingen; hverken en forhøjelse eller arbejdsgiverens krav om tilbagebetaling blev taget til følge. Hendes mails i maj 2008 var samtidig krav om lige løn. Afskedigelsen senere samme måned var derfor omfattet af den særlige bevisbyrde i den daværende ligelønslovs § 3. Arbejdsgiveren godtgjorde ikke, at afskedigelsen var uafhængig af kravet, og hun fik 136.358,40 kr., svarende til seks måneders løn, i godtgørelse. Samlet var kravene 151.083,40 kr.; efter fradrag af det allerede betalte skulle arbejdsgiveren betale yderligere 106.993,80 kr. med de fastsatte renter. Arbejdstageren blev frifundet for tilbagebetalingskravet. Der blev tilkendt 83.260 kr. i sagsomkostninger for begge retter. Bruges i kommentaren, afsnit 69–72. Særligt om stk. 1. Koblet til stk. 1 og 3. ## Østre Landsret, 16. jan. 2012, sag B-3829-10: Afskedigelse under barsel og udskudt lønforhøjelse Fuld tekst: [praksis/dk-o-2012-b3829-10.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2012-b3829-10.md) Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): HK Danmark ankede som mandatar for lønmodtageren A Lyngby Rets dom af 6. december 2010 i en sag mod arbejdsgiveren, Sirena A/S, og påstod betaling af 794.200 kr., subsidiært et mindre beløb, med procesrente fra den 16. januar 2009, mens Sirena A/S principalt påstod frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end tilkendt af byretten og mere subsidiært stadfæstelse. Landsretten fandt, at Sirena A/S ikke havde løftet bevisbyrden for, at der ved valget af, hvilke medarbejdere der skulle afskediges som følge af den økonomiske krise i virksomheden, ikke – hverken helt eller delvist – blev lagt vægt på, at A var på barsel. Landsretten lagde navnlig vægt på forklaringerne fra Steen Riber og Boe Spurré om, at også den nye medarbejder, der varetog A's opgaver under barslen, ville kræve omfattende oplæring for at blive overflyttet til rederafdelingen, på, at A ikke fik tilbud om overflyttelse til og oplæring i nye arbejdsopgaver, inden det blev besluttet at afskedige hende, på, at det ikke var godtgjort, at den nye medarbejder var bedre kvalificeret, og på, at Steen Riber havde forklaret, at han tvivlede på, om A faktisk ville ønske at vende tilbage til virksomheden efter sin barselsperiode. Afskedigelsen var herefter i strid med ligebehandlingsloven, og godtgørelsen blev efter omstændighederne, herunder A's ansættelsestid, fastsat til 9 måneders løn, svarende til 257.400 kr. Med byrettens begrundelse var landsretten enig i, at A havde ret til efterbetaling og godtgørelse efter ligelønslovens § 2, og i efterbetalingsbeløbet på 25.000 kr., men fandt alene grundlag for at tilkende en godtgørelse på 15.000 kr., hvorfra skulle fradrages 13.000 kr., som allerede var udbetalt; ved udmålingen efter § 2, stk. 2, lagde landsretten på den ene side vægt på, at der efter forarbejderne er behov for effektive sanktioner, der skal virke afskrækkende, og på den anden side på, at godtgørelsen tildeles ved siden af en fuld kompensation i form af efterbetaling, samt på ansættelsestiden og omstændighederne ved udskydelsen af lønforhøjelsen. Der var ikke grundlag for yderligere godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis end de 5.000 kr., som Sirena A/S allerede havde betalt. Bruges i kommentaren, afsnit 85–87. Særligt om stk. 1. ## Sø- og Handelsretten, 17. dec. 2010, sag F-9-09: Pensionsbidrag af udbetalte flextimer til deltidsansat Fuld tekst: [praksis/dk-sh-2010-f9-09.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-sh-2010-f9-09.md) Koblet til stk. 2 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter deltidsloven, ikke ligelønsloven: pensionsbidrag af udbetalte flextimer til en deltidsansat. Om en deltidsregel også er forskelsbehandling på grund af køn, afgøres efter § 1 a, stk. 2; det tager dommen ikke stilling til. Stadfæstet af Højesteret (7/2011). ## Retten i Lyngby, 6. dec. 2010, sag BS 150-2407/2009: Udskudt lønforhøjelse og afskedigelse under barselsorlov Fuld tekst: [praksis/dk-lyngby-2010-bs150-2407-2009.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lyngby-2010-bs150-2407-2009.md) Koblet til stk. 1. Kommentarens begrundelse for koblingen: En lønforhøjelse, der blev udskudt til tidspunktet for tilbagevenden fra barselsorlov, gav anledning til at formode forskelsbehandling på grund af køn, og arbejdsgiveren løftede ikke bevisbyrden (jf. § 1 a, stk. 1, og § 6, stk. 2). Byretten tilkendte efterbetaling efter § 2, stk. 1, og godtgørelse efter § 2, stk. 2. Afskedigelsen blev afgjort efter ligebehandlingsloven; Østre Landsret ændrede dommen på det punkt (B-3829-10). ## Retten i Århus, 16. apr. 2010, sag BS 4-2057/2008: Udelukkelse fra lønsamtaler under barsel i første instans Fuld tekst: [praksis/dk-arh-2010-bs4-2057-2008.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-arh-2010-bs4-2057-2008.md) Koblet til stk. 1. Kommentarens begrundelse for koblingen: Udeladelse fra de årlige lønsamtaler under to barselsperioder krænkede ligebehandlingsloven og ligelønsloven (jf. § 1 a, stk. 1). Efterbetaling blev afvist, fordi den krævede lønforskel ikke var påvist (jf. § 2, stk. 1); det blev ændret i ankesagen 6. august 2012. ## Højesteret, 24. sep. 2009, sag 471/2006: Dokumentation for lønforskelle mellem kundekonsulenter Fuld tekst: [praksis/dk-h-2009-471-2006.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2009-471-2006.md) · Original: https://arbetsratt.juridicum.su.se/euarb/09-3-4/HD_24-9-09.pdf Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En kvindelig kundekonsulent blev aflønnet lavere end mandlige kolleger i samme afdeling. Arbejdsgiveren havde accepteret at bære bevisbyrden. Højesterets flertal på tre dommere fandt, at fraværet af en skriftlig lønpolitik og dokumentation for de individuelle kriterier skærpede kravene til beviset. Kollegers særlige baggrund kunne begrunde en forskel, hvis den havde betydning for det aktuelle arbejde, men dette var ikke godtgjort. Heller ikke en generel lønbevaringspolitik eller betydningen af en konkurrenceklausul var dokumenteret. Flertallet fandt, at hun fra 1999 udførte samme arbejde som sammenligningspersonerne, og at krænkelsen ikke ophørte alene, fordi disse senere fratrådte. Der blev tilkendt 674.637 kr. med renter fra lønkravenes forfald og 229.010 kr. i sagsomkostninger. To dommere ville frifinde: efter deres vurdering var den oprindelige højere løn sagligt begrundet i rekruttering af særlig ekspertise, og den kunne fortsætte, selv om opgaverne ændrede sig. Bruges i kommentaren, afsnit 73–75. Særligt om stk. 10. ## Vestre Landsret, 17. jan. 2006, sag B-0742-04: Opsagte ansættelsesvilkår efter barsel: godtgørelse efter ligebehandlingsloven Fuld tekst: [praksis/dk-v-2006-b0742-04.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2006-b0742-04.md) Koblet til stk. 1 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter ligebehandlingslovens §§ 1, 9, 16 og 16 a, ikke ligelønsloven. Forringede vilkår, herunder bortfald af retten til fuld løn under barsel, efter fravær på grund af graviditet og barsel gav en formodning, som arbejdsgiveren ikke afkræftede (jf. § 1 a, stk. 1, og § 6, stk. 2). ## Retten i Horsens, 27. maj 2005: Lavere timeløn end kolleger med identiske ansættelseskontrakter Fuld tekst: [praksis/dk-horsens-2005.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-horsens-2005.md) Koblet til stk. 9. Kommentarens begrundelse for koblingen: Identiske ansættelseskontrakter og lavere timeløn end tre mandlige kolleger. Forskellen til en kollega med ansvar for arbejdets udførsel og tilrettelæggelse var begrundet, fordi hans arbejde ikke havde samme værdi (jf. § 1, stk. 2, og § 1 a, stk. 9). For de to andre godtgjorde arbejdsgiveren ikke en objektiv begrundelse (jf. § 6, stk. 2), og kassemedarbejderen fik forskellen (jf. § 2, stk. 1). Stadfæstet af Vestre Landsret (B-1328-05). ## Vestre Landsret, 2. mar. 2005, sag B-2500-02: Ret til fuld løn ved reel hjemsendelse under graviditet Fuld tekst: [praksis/dk-v-2005-b2500-02.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2005-b2500-02.md) Koblet til stk. 1 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Fravær under graviditet på grund af arbejdsmiljømæssige belastninger, hvor arbejdsgiveren intet foretog sig for at imødekomme anmodningen om omplacering, var reelt en hjemsendelse, og den gravide havde krav på fuld løn. Landsretten byggede resultatet på præmis 59 i EF-Domstolens dom i sag C-66/96; begrundelsen nævner hverken ligebehandlingsloven eller ligelønsloven. Efter kommentarens resumé af C-66/96 bedømmes hjemsendelse uden fuld løn efter direktiv 76/207 og 92/85. Koblet til reglen om dårligere behandling i forbindelse med graviditet (§ 1 a, stk. 1). ## Vestre Landsret, 2. jul. 2003, sag B-1882-02: Manglende lønforhandling efter meddelelse om graviditet Fuld tekst: [praksis/dk-v-2003-b1882-02.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2003-b1882-02.md) Koblet til stk. 1 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter ligebehandlingslovens § 4 og § 14, ikke ligelønsloven. Efter meddelelsen om graviditeten blev der forhandlet løn med to kolleger, men ikke med hende; arbejdsgiveren skulle derfor godtgøre, at forskelsbehandlingen ikke var begrundet i graviditeten, og det lykkedes ikke (jf. § 1 a, stk. 1, og § 6, stk. 2). ## Retten i Horsens, 25. jul. 2002: Ikke tildelte feriefridage under graviditet og tilsagn om barselsløn Fuld tekst: [praksis/dk-horsens-2002.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-horsens-2002.md) Koblet til stk. 1 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter ligebehandlingsloven, ikke ligelønsloven: arbejdsgiveren havde ikke bevist, at undladelsen af at tildele feriefridage var uden sammenhæng med graviditeten og fraværet i forbindelse med den (jf. § 1 a, stk. 1, og § 6, stk. 2). Vestre Landsret tilkendte godtgørelse (B-1882-02). ## Højesteret, 2. okt. 1990, sag II 227/1987: Nyansatte konsulenters andre opgaver: ikke arbejde af samme værdi Fuld tekst: [praksis/dk-h-1990-ii227-1987.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-1990-ii227-1987.md) Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Højesteret behandlede en anke af Sø- og Handelsrettens dom i en sag om, hvorvidt konsulenten Lilly Margrethe Nielsen havde haft samme arbejde eller arbejde af samme værdi som to nyansatte konsulenter, og om forskellen i aflønningen var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn. Fire dommere lagde til grund, at indstævnte ved ansættelsen af de to nye konsulenter havde til hensigt, at de i ikke uvæsentligt omfang skulle udføre arbejdsopgaver, som Lilly Margrethe Nielsen ikke tidligere havde haft og heller ikke kom til at udføre, og at de nye konsulenter fik det tilsigtede arbejdsområde efter en begrænset indlæringsperiode; hun kunne derfor ikke siges at have haft samme arbejde eller arbejde af samme værdi som de nyansatte. Dommer Marie-Louise Andreasen fandt, at de tre konsulenters arbejde i årene 1984 og 1985 efter en samlet vurdering var arbejde af samme værdi, og at det efter principperne i EF-domstolens dom af 17. oktober 1989 i sag 109/1988 (Danfoss) påhvilede indstævnte at bevise, at lønforskellen ikke var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn. Efter denne dommers opfattelse var beviset ikke ført ved oplysningerne om, at indstævnte ved lønfastsættelsen for de nyansatte havde lagt vægt på uddannelse, tidligere beskæftigelse, erfaringsområde og almindelig fremtræden samt på, at de senere skulle udføre mere betroede arbejdsopgaver, og dommeren stemte for at give appellanten medhold i den principale påstand. Højesteret stadfæstede dommen efter stemmeflertallet. Bruges i kommentaren, afsnit 97–99. Særligt om stk. 10. ## Sø- og Handelsretten, 8. jul. 1987: Lønforskel begrundet i mandlige konsulenters mere selvstændige funktioner Fuld tekst: [praksis/dk-sh-1987-koda.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-sh-1987-koda.md) Koblet til stk. 9. Kommentarens begrundelse for koblingen: Ved vurderingen af samme værdi lagde retten vægt på, at arbejdet kun i et begrænset tidsrum havde været næsten identisk, og at de mandlige konsulenter havde flere selvstændige funktioner (jf. § 1, stk. 2, og § 1 a, stk. 9). Stadfæstet af Højesteret (II 227/1987). ## Faglig voldgift, 9. feb. 2024, sag FV2022-829: Gruppesammenligning af laboranters og teknikeres arbejde Fuld tekst: [praksis/dk-fv2022-829.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-fv2022-829.md) · Original: https://arbejdsretten.dk/media/24qbnjwr/fv2022-829.pdf Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Voldgiften behandlede HK Privats krav om anerkendelse af, at ikke-udnævnte laboranter udførte arbejde af samme værdi som ikke-udnævnte teknikere, samt krav om fremtidig lønregulering og efterbetaling. Anerkendelsespåstanden blev ikke afvist: grupperne var tilstrækkeligt homogene, og overenskomstparten kunne kræve protokollatet prøvet, selv om alle laboranter ikke var medlemmer. Efter en samlet vurdering af arbejdsart, kvalifikationer, ansvar og arbejdsvilkår fandt opmændene imidlertid ikke grupperne sammenlignelige i arbejdsmæssig henseende. Teknikernes selvstændige ansvar for udstyr og produktion samt arbejdsvilkår adskilte sig fra laboranternes. Novozymes blev derfor frifundet for alle tre påstande. Det var ikke nødvendigt at afgøre, om påstandene om lønregulering og efterbetaling var tilstrækkeligt præcise, eller hvordan udnævnte medarbejdere skulle indgå i en beløbsopgørelse. Sagen var så oplyst, at værdispørgsmålet kunne afgøres uden brug af bevisbyrderegler. Hver part bar egne omkostninger og halvdelen af opmændenes honorar. Bruges i kommentaren, afsnit 76–78. Særligt om stk. 10. Koblet til stk. 9 og 10. ## Ligelønsnævnet DI/CO-industri, 5. dec. 2022, sag 1/2021: Erfaring og konkret ansvar ved lønforskelle mellem indkøbere Fuld tekst: [praksis/dk-ln-1-2021.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-ln-1-2021.md) Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): To tidligere juniorindkøbere krævede efterbetaling og godtgørelse, fordi en mandlig kollega havde højere løn. Opmanden vurderede både indplacering, efterfølgende regulering og det faktisk udførte arbejde. Den mandlige kollega havde betydeligt mere relevant erhvervserfaring og tekniske og IT-mæssige kompetencer, som viste sig i mere komplicerede opgaver, større selvstændigt ansvar og strategisk sparring. Efter en samlet vurdering var lønforskellen bevist ikke helt eller delvist begrundet i køn. Opmanden behøvede derfor ikke afgøre, om der forud var skabt en formodning, som flyttede bevisbyrden. Virksomheden blev frifundet for efterbetaling og godtgørelse; klageren skulle betale nævnsformandens honorar. Bruges i kommentaren, afsnit 79–81. Særligt om stk. 10. ## Ligebehandlingsnævnet, 30. apr. 2014, sag 2013-6810-17150: Manglende løntrin efter udelukkelse fra forhandling under barsel Fuld tekst: [praksis/dk-lbn-2013-6810-17150.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-2013-6810-17150.md) · Original: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2015/9446/dan/pdf Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En pædagog blev sammen med en anden barselsfraværende medarbejder udeladt fra lønforhandlingerne. Arbejdsgiveren erkendte fejlen, men gav først de manglende tre løntrin fra januar 2013. Nævnet fandt, at formodningen om kønsdiskrimination ikke var afkræftet, og at hun skulle have haft løntrinnene fra april 2010. Efterbetaling for perioden frem til udgangen af 2012 blev 41.524,92 kr. Hertil kom 10.000 kr. i godtgørelse efter ligelønsloven. Det samlede beløb på 51.524,92 kr. skulle betales med procesrente fra klagens indgivelse den 9. juli 2013. Bruges i kommentaren, afsnit 91–93. Særligt om stk. 1. ## Ligebehandlingsnævnet, 27. feb. 2013, sag 7100320-12: Bortfald af løntillæg og påtale efter ligelønsdrøftelse Fuld tekst: [praksis/dk-lbn-7100320-12.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-7100320-12.md) · Original: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/166131 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En gravid apoteksansat mistede sit funktionstillæg og fik under de første 14 uger efter fødslen som den eneste ikke et nyt tillæg. Arbejdsgiverens henvisning til utilstrækkelig performance var ikke dokumenteret og forklarede ikke forskellene. Hun fik medhold i ligelønskravet. Hun var desuden den eneste, der fik en påtale efter en fælles mail fra en medarbejdergruppe, få uger efter et møde om hendes manglende tillæg. Arbejdsgiveren beviste ikke, hvorfor netop hun skulle påtales. Nævnet tilkendte 70.000 kr. i efterbetaling, 10.000 kr. i godtgørelse efter ligelønsloven og særskilt 10.000 kr. efter ligebehandlingsloven for påtalen, i alt 90.000 kr. med rente fra 16. februar 2012. Bruges i kommentaren, afsnit 94–96. Om stk. 1 og 3. ## EU-Domstolen, Tiende Afdeling, 15. maj 2025, sag C-623/23, C-626/23: Kønsbestemte betingelser for børnerelateret pensionstillæg Fuld tekst: [praksis/celex-62023cj0623.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62023cj0623.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62023CJ0623 Koblet til stk. 3 (som afgrænsning). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter direktiv 79/7 om lovbestemt social sikring sammenholdt med chartrets artikel 23, ikke ligelønsreglerne; dommen angår ikke løn efter artikel 157 (jf. lønbegrebet i § 1 a, stk. 3). Mænd kunne ikke stilles over for ekstra krav for at få det børnerelaterede pensionstillæg, som kvinder i samme situation fik. ## EU-Domstolen, Fjerde Afdeling, 4. okt. 2024, sag C-314/23: Faste rejseydelser som løn og kravet om samme arbejde eller værdi Fuld tekst: [praksis/celex-62023cj0314.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62023cj0314.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62023CJ0314 Koblet til stk. 3 og 9. Kommentarens begrundelse for koblingen: Faste diæter til dækning af tjenesterejseudgifter var løn efter direktiv 2006/54 (jf. § 1 a, stk. 3). Forskellige diæter til overvejende mandlige og overvejende kvindelige grupper var ikke forbudt, når grupperne ikke udførte samme arbejde eller arbejde af samme værdi (jf. § 1, stk. 2, og § 1 a, stk. 9). ## EU-Domstolen, Første Afdeling, 29. jul. 2024, sag C-184/22, C-185/22: Overtidstillæg fra fuldtidsgrænsen og kønsfordelte andele Fuld tekst: [praksis/celex-62022cj0184.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62022cj0184.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62022CJ0184 Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort både efter deltidsrammeaftalen og efter ligelønsreglerne: en regel, der først gav deltidsansatte tillæg efter fuldtidsgrænsen, var mindre gunstig behandling efter rammeaftalen og desuden indirekte kønsdiskrimination efter artikel 157 og direktiv 2006/54, hvis en betydeligt større andel kvinder blev ramt; det krævedes ikke samtidig, at fuldtidsgruppen havde et væsentligt mandligt flertal (jf. § 1 a, stk. 2). ## EU-Domstolen, 19. okt. 2023, sag C-660/20: Fælles timetærskel for deltids- og fuldtidspiloters tillæg Fuld tekst: [praksis/celex-62020cj0660.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62020cj0660.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62020CJ0660 Koblet til stk. 2 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter deltidsrammeaftalens § 4, ikke ligelønsreglerne: en ens timetærskel for tillæg til deltids- og fuldtidsansatte var mindre gunstig behandling af deltidsansatte. Om en sådan regel også er kønsdiskrimination, afgøres efter § 1 a, stk. 2; det tager dommen ikke stilling til. ## EU-Domstolen, Første Afdeling, 5. maj 2022, sag C-405/20: Degressiv pensionsregulering og de historiske tidsgrænser Fuld tekst: [praksis/celex-62020cj0405.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62020cj0405.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62020CJ0405 Koblet til stk. 2 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Protokol nr. 33 og direktiv 2006/54, artikel 12, begrænsede ikke prøvelsen af en årlig pensionsregulering efter deres skæringsdato. En degressiv regulering, der ramte en væsentligt større andel mænd, var ikke forbudt, hvis den sammenhængende og systematisk sikrede bæredygtig finansiering og mindskede forskelle i statsfinansierede pensioner uden at gå videre end nødvendigt (jf. § 1 a, stk. 2 og 3). ## EU-Domstolen, 3. jun. 2021, sag C-624/19, Tesco Stores: Direkte virkning af lige løn for arbejde af samme værdi Fuld tekst: [praksis/celex-62019cj0624.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62019cj0624.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62019CJ0624 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 157 har direkte virkning i tvister mellem private om manglende lige løn for arbejde af samme værdi. Den konkrete samme-værdi-vurdering og den ansvarlige fælles kilde skal fortsat fastlægges efter dommens begrundelse; dommen fastsætter ikke selv værdien af de sammenlignede job. ## EU-Domstolen, Tredje Afdeling, 24. sep. 2020, sag C-223/19: Nedsat arbejdsmarkedspension, indeksregulering og retsbeskyttelse Fuld tekst: [praksis/celex-62019cj0223.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62019cj0223.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62019CJ0223 Koblet til stk. 2 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Tilbageholdelse i en direkte arbejdsgiverbetalt pension og bortfald af aftalt indeksregulering var omfattet af direktiv 2006/54 (jf. § 1 a, stk. 3). At en væsentligt større andel mænd blev berørt, gjorde ikke ordningen forbudt, hvis objektive, kønsuafhængige hensyn begrundede den under national prøvelse (jf. § 1 a, stk. 2). ## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 16. jul. 2020, sag C-658/18, UX: Fredsdommers status, tidsbegrænset ansættelse og ferie Fuld tekst: [praksis/celex-62018cj0658.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62018cj0658.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62018CJ0658 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Den italienske fredsdommer var en ret efter artikel 267. En fredsdommer med reelle, ikke marginale ydelser mod løn kunne være arbejdstager efter direktiv 2003/88 og chartrets artikel 31 samt tidsbegrænset ansat efter rammeaftalen, under national efterprøvelse. Var vedkommende omfattet og sammenlignelig med en ordinær dommer, hindrede rammeaftalens § 4 udelukkelse fra de 30 dages betalte ferie, medmindre forskelle i kvalifikationer og opgaver objektivt begrundede forskellen. Dommen tilkendte ikke selv et feriebeløb. Det tredje forelagte spørgsmål blev afvist som uantageligt. ## EU-Domstolen, 30. jan. 2020, sag C-395/18, Tim: Underleverandørers brud og grænsen for automatisk udelukkelse fra udbud Fuld tekst: [praksis/celex-62018cj0395.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62018cj0395.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62018CJ0395 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 57, stk. 4, litra a, i direktiv 2014/24 tillod nationale regler, hvorefter en ordregiver kunne eller skulle udelukke en tilbudsgiver på grund af et relevant brud hos en angivet underleverandør. Men bestemmelsen, sammenholdt med artikel 57, stk. 6, og proportionalitetsprincippet, var til hinder for automatisk udelukkelse. Tilbudsgiverens konkrete situation og dokumentation for pålidelighed skulle kunne vurderes. Anmodningen om genåbning af den mundtlige forhandling blev afslået. ## EU-Domstolen, Store Afdeling, 7. okt. 2019, sag C-171/18: Tilbagevirkende forhøjelse af pensionsalder mellem meddelelse og vedtagelse Fuld tekst: [praksis/celex-62018cj0171.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62018cj0171.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62018CJ0171 Koblet til stk. 1 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Uden objektiv begrundelse hindrede artikel 119, at en pensionsordning udjævnede forskellige pensionsaldre til den højere alder med tilbagevirkende kraft fra meddelelsen til den gyldige vedtagelse, også når national ret og stiftelsesdokumentet tillod tilbagevirkning (jf. § 1 a, stk. 1 og 3). Undtagelsen angår alene tilbagevirkning af afhjælpningen, ikke en generel adgang til at begrunde direkte forskelsbehandling. ## EU-Domstolen, Tredje Afdeling, 3. okt. 2019, sag C-274/18: Længere tidsbegrænset ansættelse ved deltid og adgang til statistik Fuld tekst: [praksis/celex-62018cj0274.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62018cj0274.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62018CJ0274 Koblet til stk. 2 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter deltidsrammeaftalen og direktiv 2006/54 om varigheden af tidsbegrænset ansættelse, ikke en lønsag. En længere maksimal periode for deltidsansatte kunne også være indirekte kønsdiskrimination efter direktiv 2006/54 (jf. § 1 a, stk. 2), og den krænkede kunne ikke pålægges at fremlægge statistikker eller oplysninger, som vedkommende ikke eller kun vanskeligt havde adgang til (jf. § 6, stk. 2). ## EU-Domstolen, Første Afdeling, 8. maj 2019, sag C-486/18: Fratrædelsesydelser under delvis forældreorlov Fuld tekst: [praksis/celex-62018cj0486.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62018cj0486.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62018CJ0486 Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort både efter forældreorlovsrammeaftalen og efter ligelønsreglerne: fratrædelsesgodtgørelse og omskolingsydelse måtte ikke beregnes helt eller delvis af den nedsatte løn under delvis forældreorlov. Efter artikel 157 var ordningen også forbudt, når væsentligt flere kvinder brugte orlovsformen, og forskellen ikke havde en objektiv, kønsuafhængig begrundelse (jf. § 1 a, stk. 2). ## EU-Domstolen, Store Afdeling, 26. jun. 2018, sag C-451/16: Krav om ugift status for pension efter kønsskifte Fuld tekst: [praksis/celex-62016cj0451.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62016cj0451.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62016CJ0451 Koblet til stk. 1 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter direktiv 79/7 om lovbestemt social sikring, ikke ligelønsreglerne: et krav om at være ugift med en person af det erhvervede køn for at få pension fra det erhvervede køns pensionsalder var forbudt. Koblet til forbuddet mod direkte forskelsbehandling på grund af køn (§ 1 a, stk. 1). ## EU-Domstolen, Femte Afdeling, 17. nov. 2016, sag C-216/15, Ruhrlandklinik: Foreningsmedlem udsendt til brugervirksomhed Fuld tekst: [praksis/celex-62015cj0216.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62015cj0216.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62015CJ0216 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 2008/104 omfattede den beskrevne udsendelse fra en almennyttig forening mod økonomisk godtgørelse, når medlemmet primært arbejdede under brugervirksomhedens instruktion mod løn og var beskyttet i medlemsstaten. Den nationale ret skulle efterprøve beskyttelsesleddet. Manglende national arbejdstagerbetegnelse eller ansættelseskontrakt med foreningen var ikke alene afgørende. ## EU-Domstolen, 14. jul. 2016, sag C-335/15: Dommergodtgørelse og minimumsbetaling under historisk barselsorlov Fuld tekst: [praksis/celex-62015cj0335.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62015cj0335.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62015CJ0335 Koblet til stk. 1 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Ligeløns- og graviditetsreglerne var ikke til hinder for, at en dommer under obligatorisk barselsorlov før 1. januar 2005 ikke fik den særlige godtgørelse for udgifter ved hvervet, men indtægten skulle mindst svare til den nationale sygeorlovsydelse (jf. § 1 a, stk. 1). Ikke en generel undtagelse af godtgørelser fra lønbegrebet (jf. § 1 a, stk. 3). ## EU-Domstolen, 17. dec. 2015, sag C-407/14, Arjona Camacho: Fuld erstatning som effektiv og præventiv reaktion Fuld tekst: [praksis/celex-62014cj0407.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62014cj0407.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62014CJ0407 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 2006/54 artikel 18 krævede, at en medlemsstat, som valgte økonomisk erstatning, sikrede fuld dækning af tab og skade efter sine nærmere regler. Det skulle gøre reaktionen reel, effektiv, præventiv og proportional. Efter begrundelsen krævede denne kompensationsregel ikke i sig selv en ekstra pønal erstatning uden national hjemmel; strengere nationale sanktioner bedømmes særskilt. ## EU-Domstolen, Første Afdeling, 9. jul. 2015, sag C-229/14, Balkaya: Ledelsesmedlem og offentligt finansieret praktikant som arbejdstagere Fuld tekst: [praksis/celex-62014cj0229.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62014cj0229.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62014CJ0229 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ved optælling efter direktiv 98/59 måtte et lønnet ledelsesmedlem uden ejerandele, som arbejdede under et andet selskabsorgans instruktion og tilsyn, ikke udelades. En praktikant, som udførte anerkendt praktisk arbejde for at opnå eller udbygge kundskaber og fik økonomisk støtte fra den ansvarlige offentlige myndighed frem for arbejdsgiveren, skulle også regnes som arbejdstager efter bestemmelsen. ## EU-Domstolen, Første Afdeling, 4. dec. 2014, sag C-413/13, FNV Kunsten: Minimumshonorarer og falske selvstændige i kollektiv overenskomst Fuld tekst: [praksis/celex-62013cj0413.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62013cj0413.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62013CJ0413 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En overenskomstregel om minimumshonorar for selvstændige tjenesteydere, som udførte samme aktivitet som arbejdsgiverens ansatte, var kun undtaget fra artikel 101, hvis de var falske selvstændige i en sammenlignelig arbejdstagersituation. Den nationale ret skulle undersøge dette. Dommen giver ikke en generel konkurrenceretlig undtagelse til alle selvstændiges aftaler. ## EU-Domstolen, Fjerde Afdeling, 17. jul. 2014, sag C-173/13: Pensionsfordele knyttet til karriereafbrydelse og positiv særbehandling Fuld tekst: [praksis/celex-62013cj0173.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62013cj0173.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62013CJ0173 Koblet til stk. 2 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Pensionstillæg og øjeblikkelig førtidspension knyttet til karriereafbrydelse medførte indirekte kønsdiskrimination efter artikel 141, medmindre de byggede på objektive, kønsuafhængige hensyn og var egnede og nødvendige (jf. § 1 a, stk. 2 og 3). Fordele, der ikke afhjalp karriereproblemer, var ikke særlige fordele efter artikel 141, stk. 4. ## EU-Domstolen, 28. feb. 2013, sag C-427/11, Kenny m.fl.: Jobværdi, referencegrupper og objektiv lønbegrundelse Fuld tekst: [praksis/celex-62011cj0427.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62011cj0427.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62011CJ0427 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Samme arbejde eller værdi skulle vurderes samlet efter blandt andet opgaver, uddannelse og arbejdsvilkår af den nationale ret. Arbejdsgiveren skulle objektivt begrunde en påvist indirekte lønforskel over for netop den referencegruppe, som den nationale ret havde udvalgt på grundlag af pålidelig, tilstrækkelig og ikke tilfældig statistik. Hensynet til gode arbejdsmarkedsrelationer kunne indgå sammen med andre forhold ved prøvelsen af kønsuafhængige og proportionale forklaringer; det var ikke en selvstændig fritagelse. Bruges i kommentaren, afsnit 40. Særligt om stk. 9. Koblet til stk. 9 og 10. ## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 14. okt. 2010, sag C-428/09, Solidaires Isère: Sæsonansatte pædagogers arbejdstid og kompenserende hvile Fuld tekst: [praksis/celex-62009cj0428.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62009cj0428.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62009CJ0428 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): De beskrevne pædagogiske løs- og sæsonansatte på ferie- og fritidscentre var omfattet af direktiv 2003/88, selv om arbejdet højst omfattede 80 dage årligt. Aktiviteterne kunne henhøre under artikel 17, stk. 3, litra b eller c, men en årlig 80-dagesgrænse opfyldte ikke i sig selv kravet om tilsvarende kompenserende hvile eller passende beskyttelse i objektivt begrundede undtagelsestilfælde. ## EU-Domstolen, 1. jul. 2010, sag C-194/08: Løn under graviditetsfritagelse og barsel uden konkret journaltillæg Fuld tekst: [praksis/celex-62008cj0194.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62008cj0194.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62008CJ0194 Koblet til stk. 1 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter direktiv 92/85, ikke ligelønsreglerne: en gravid under midlertidig arbejdsfritagelse kunne få gennemsnitsindtægten fra en tidligere referenceperiode uden journaltillæg, og et sådant fradrag var også tilladt under barselsorloven. Ophæver ikke beskyttelsen af grundløn og statusrelaterede tillæg. Koblet til reglen om dårligere behandling i forbindelse med graviditet (§ 1 a, stk. 1). ## EU-Domstolen, 1. jul. 2010, sag C-471/08: Statusrelaterede tillæg ved midlertidig jobændring under graviditet Fuld tekst: [praksis/celex-62008cj0471.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62008cj0471.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62008CJ0471 Koblet til stk. 1 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter direktiv 92/85, ikke ligelønsreglerne: en gravid, der midlertidigt blev overført til andre opgaver, havde krav på grundløn og tillæg knyttet til sin erhvervsmæssige status, fx ledelse, anciennitet og kvalifikationer, men ikke på hele sin tidligere gennemsnitsløn. Koblet til reglen om dårligere behandling i forbindelse med graviditet (§ 1 a, stk. 1). ## Domstolen, Første Afdeling, 6. dec. 2007, sag C-300/06: Lavere sats for deltidsansattes ekstra timer Fuld tekst: [praksis/eu-c-062.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-062.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=ecli:ECLI:EU:C:2007:757 Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Artikel 141 hindrede en ordning, hvor deltidsansattes timer ud over deres individuelle arbejdstid og op til fuld tid blev betalt lavere end fuldtidsansattes almindelige timer, hvis en væsentligt større andel kvinder blev ramt, og forskellen ikke var objektivt begrundet (jf. § 1 a, stk. 2). ## EU-Domstolen, 3. okt. 2006, sag C-17/05, Cadman: Anciennitet som lønkriterium og alvorlig tvivl om erfaring Fuld tekst: [praksis/celex-62005cj0017.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62005cj0017.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62005CJ0017 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Anciennitet er normalt egnet til at honorere erfaring, som forbedrer opgaveudførelsen. Arbejdsgiveren skulle derfor efter artikel 141 ikke særskilt bevise egnetheden i hvert ansættelsesforhold, medmindre arbejdstageren fremførte forhold, der gav alvorlig tvivl. Ved en jobbaseret faglig klassifikation krævedes ikke bevis for, at netop den enkelte havde opnået bedre arbejdsevne i perioden. ## EU-Domstolen, Første Afdeling, 27. apr. 2006, sag C-423/04: Pensionsalder efter kønsskifte Fuld tekst: [praksis/celex-62004cj0423.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62004cj0423.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62004CJ0423 Koblet til stk. 1 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter direktiv 79/7 om lovbestemt social sikring, ikke ligelønsreglerne: en person, der havde skiftet fra mand til kvinde, måtte ikke nægtes pension indtil 65 år, når hun ville have fået den fra 60 år ved national anerkendelse som kvinde. Koblet til forbuddet mod direkte forskelsbehandling på grund af køn (§ 1 a, stk. 1). ## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 8. sep. 2005, sag C-191/03: Sygeløn ved graviditetsbetinget sygdom og fælles fraværsgrænser Fuld tekst: [praksis/celex-62003cj0191.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62003cj0191.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62003CJ0191 Koblet til stk. 1 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: En sygefraværsordning, der behandlede graviditetsbetinget og anden sygdom ens, henhørte under ligelønsreglerne (jf. § 1 a, stk. 3). Lønnedsættelse efter en vis fraværsperiode var ikke kønsdiskrimination, hvis den gravide blev behandlet som en syg mand, og ydelsen ikke var så lav, at beskyttelsesformålet blev bragt i fare (jf. § 1 a, stk. 1). ## Domstolen, Første Afdeling, 10. mar. 2005, sag C-196/02: Kvindekategori, fastansættelse, anciennitet og bevisbyrde Fuld tekst: [praksis/celex-62002cj0196.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62002cj0196.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62002CJ0196 Koblet til stk. 1 og 2 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Udelukkelse af en lovdefineret kvindekategori fra fastansættelse var direkte forskelsbehandling, medmindre situationerne objektivt adskilte sig (jf. § 1 a, stk. 1); helt udeladt deltid ved anciennitet krævede objektiv begrundelse (jf. § 1 a, stk. 2). Når arbejdstageren påviste formodningsskabende forhold, skulle sagsøgte bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket (jf. § 6, stk. 2). Fastansættelse og anciennitet blev afgjort efter direktiv 76/207. ## Domstolen, Første Afdeling, 9. dec. 2004, sag C-19/02: Overgangsydelse og forskellige situationer før pension Fuld tekst: [praksis/celex-62002cj0019.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62002cj0019.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62002CJ0019 Koblet til stk. 1 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Overgangsydelsen efter en socialplan var løn (jf. § 1 a, stk. 3). De forskellige alderskrav for mænd og kvinder var under sagens omstændigheder ikke forbudt, fordi mænd og kvinder efter den lovbestemte førtidspensionsordning befandt sig i forskellige situationer (jf. »tilsvarende situation« i § 1 a, stk. 1). ## Domstolen, Store Afdeling, 8. jun. 2004, sag C-220/02: Militærtjeneste og forældreorlov ved fratrædelsesgodtgørelse Fuld tekst: [praksis/celex-62002cj0220.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62002cj0220.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62002CJ0220 Koblet til stk. 2 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Medregning af militær- eller tilsvarende civil tjeneste ved en senere fratrædelsesgodtgørelse var en del af lønnen (jf. § 1 a, stk. 3). At denne tjeneste, der hovedsagelig blev udført af mænd, blev medregnet, mens forældreorlov, som oftest blev taget af kvinder, ikke blev det, var ikke forbudt, fordi situationerne var forskellige (jf. § 1 a, stk. 2). ## EU-Domstolen, Første Afdeling, 27. maj 2004, sag C-285/02: Samme ubetalte overarbejdsgrænse for deltid og fuldtid Fuld tekst: [praksis/celex-62002cj0285.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62002cj0285.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62002CJ0285 Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: En ordning, hvor både deltids- og fuldtidsansatte lærere skulle udføre op til tre ekstra undervisningstimer om måneden uden betaling, var forbudt, hvis forskellen ramte væsentligt flere kvinder og ikke var kønsuafhængigt begrundet og nødvendig (jf. § 1 a, stk. 2). ## EU-Domstolen, plenum, 30. mar. 2004, sag C-147/02: Lønforhøjelser i beregningsgrundlaget for barselsydelser Fuld tekst: [praksis/celex-62002cj0147.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62002cj0147.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62002CJ0147 Koblet til stk. 1 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Når barselsydelsen helt eller delvis byggede på lønnen før orloven, skulle enhver lønforhøjelse fra referenceperiodens begyndelse til orlovens slutning indgå i beregningen, også uden tilbagedatering (jf. § 1 a, stk. 1 og 3). Ingen generel ret til fuld løn under barselsorlov. ## EU-Domstolen, 13. jan. 2004, sag C-256/01, Allonby: Formidlerarbejde, fælles lønkilde og lovbestemt pensionsadgang Fuld tekst: [praksis/celex-62001cj0256.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62001cj0256.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62001CJ0256 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Kvinden kunne i den forelagte situation ikke kræve ligeløn hos formidleren med henvisning til lønnen hos den tidligere arbejdsgiver; samme konkrete sammenligning gav heller ikke pensionsadgang over for formidleren eller den tidligere arbejdsgiver. Et lovkrav om ansættelseskontrakt for pensionsoptagelse skulle derimod tilsidesættes uden objektiv begrundelse, hvis en betydeligt mindre procentdel af de kvindelige end mandlige EU-retlige arbejdstagere, som opfyldte de øvrige krav, kunne opfylde det. Fiktiv selvstændighed udelukkede ikke arbejdstagerstatus. Ved den lovbestemte betingelse krævedes ikke en konkret modsatkønnet sammenligningsperson hos samme arbejdsgiver. ## EU-Domstolen, 7. jan. 2004, sag C-117/01: Ægteskabsbetingelse og efterladtepension ved kønsskifte Fuld tekst: [praksis/celex-62001cj0117.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62001cj0117.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62001CJ0117 Koblet til stk. 1 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Artikel 141 var i princippet til hinder for lovgivning, der i strid med menneskerettighedskonventionen forhindrede et par, hvor den ene havde skiftet køn, i at opfylde ægteskabsbetingelsen for efterladtepension (jf. § 1 a, stk. 1 og 3). Den nationale ret skulle undersøge den konkrete situation. ## Domstolen, Femte Afdeling, 23. okt. 2003, sag Forenede C-4/02 og C-5/02: Deltidsperioder og uforholdsmæssig pensionsnedsættelse Fuld tekst: [praksis/celex-62002cj0004.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62002cj0004.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62002CJ0004 Koblet til stk. 2 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Tjenestemandspensionen var løn (jf. § 1 a, stk. 3). En nedsættelse for tidligere deltidsarbejde, som ramte langt flere kvinder, krævede en objektiv, kønsuafhængig begrundelse; offentlige besparelser var ikke nok, og en større nedsættelse end den forholdsmæssige kunne ikke begrundes med mindre arbejdsydelse (jf. § 1 a, stk. 2). ## EU-Domstolen, 17. sep. 2002, sag C-320/00, Lawrence: Lønsammenligning kræver én ansvarlig kilde Fuld tekst: [praksis/celex-62000cj0320.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62000cj0320.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62000CJ0320 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 141, stk. 1, omfattede ikke den forelagte situation, hvor lønforskellene mellem ansatte af forskelligt køn med samme arbejde eller arbejde af samme værdi ikke kunne tilskrives én og samme kilde. Svaret vedrører den konkrete manglende fælles kilde, ikke et ubetinget krav om samme formelle arbejdsgiver. ## EU-Domstolen, 12. sep. 2002, sag C-351/00: Statspension som løn på grund af tilknytningen til ansættelsen Fuld tekst: [praksis/celex-62000cj0351.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62000cj0351.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62000CJ0351 Koblet til stk. 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Den beskrevne pension efter loven om finske statsansattes pension var omfattet af artikel 119’s lønbegreb (jf. § 1 a, stk. 3). Dommen gør ikke enhver lovbestemt pension til løn. ## EU-Domstolen, 13. dec. 2001, sag C-206/00: Førtidspension ved ægtefællens uarbejdsdygtighed uden kønsforskel Fuld tekst: [praksis/celex-62000cj0206.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62000cj0206.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:62000CJ0206 Koblet til stk. 1 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Den beskrevne tjenestemandspension var løn efter artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 3). Det stred mod ligelønsprincippet kun at give kvindelige tjenestemænd førtidspension, når ægtefællen var uarbejdsdygtig eller uhelbredeligt syg, mens mænd i samme situation var udelukket (jf. § 1 a, stk. 1). ## Domstolen, 29. nov. 2001, sag C-366/99: Tjenestemandspension og børnetillæg til fædre Fuld tekst: [praksis/celex-61999cj0366.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61999cj0366.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61999CJ0366 Koblet til stk. 1 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Den beskrevne tjenestemandspension var omfattet af artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 3). Et pensionstillæg for børn alene til kvinder stred mod ligelønsprincippet, når mænd, der kunne bevise at have opdraget deres børn, var udelukket (jf. § 1 a, stk. 1). ## EU-Domstolen, 26. jun. 2001, sag C-381/99, Brunnhofer: Løntillæg, jobværdi, bevis og begrundelse for startløn Fuld tekst: [praksis/celex-61999cj0381.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61999cj0381.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61999CJ0381 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Et individuelt månedligt løntillæg var løn og skulle prøves særskilt. Samme overenskomstmæssige faggruppe var kun ét moment ved vurderingen af samme arbejde eller værdi. Arbejdstageren skulle som hovedregel bevise lavere løn og samme arbejde eller værdi; arbejdsgiveren kunne bestride disse betingelser eller påvise objektive grunde. Også forhold uden for overenskomsten kunne begrunde forskellen, hvis kønsuafhængige og proportionale. Ved tidsløn kunne en forskellig startløn for samme arbejde eller værdi ikke begrundes med præstationsforskelle, der først kunne konstateres efter tiltrædelsen. Domstolen afgjorde ikke selv den konkrete jobværdi eller et beløbskrav. Bruges i kommentaren, afsnit 20 og 40. Særligt om stk. 3 og 9. Koblet til stk. 3, 9 og 10. ## EU-Domstolen, 25. maj 2000, sag C-50/99: Aldersgrænser for efterladtepension i en erhvervstilknyttet ordning Fuld tekst: [praksis/celex-61999cj0050.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61999cj0050.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61999CJ0050 Koblet til stk. 1 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Artikel 119 omfattede den beskrevne erhvervstilknyttede pensionsordning og forbød, at den efter 17. maj 1990 forskelsbehandlede mandlige og kvindelige arbejdstagere med hensyn til, fra hvilken alder en efterlevende ægtefælle kunne få pension (jf. § 1 a, stk. 1 og 3). ## EU-Domstolen, 6. apr. 2000, sag C-226/98: Særskilt prøvelse af erhvervsvilkår og budgethensyn Fuld tekst: [praksis/celex-61998cj0226.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61998cj0226.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61998CJ0226 Koblet til stk. 2 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter direktiv 76/207 og 86/613 om selvstændige speciallæger, ikke ligelønsreglerne. Budgethensyn kunne ikke alene begrunde en forskel, men styring af speciallægeudgifter og sikring af adgang kunne være legitime socialpolitiske mål (jf. kravet om objektiv begrundelse i § 1 a, stk. 2). ## EU-Domstolen, 10. feb. 2000, sag C-270/97 og C-271/97: Gunstigere nationale pensionsrettigheder og EU-konform fortolkning Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0270.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0270.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61997CJ0270 Koblet til stk. 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Defrenne II-dommens tidsbegrænsning hindrede ikke gunstigere nationale lighedsregler, som gav deltidsansatte tilbagevirkende pensionsmedlemskab og pension (jf. § 1 a, stk. 3). Nationale domstole skulle så vidt muligt fortolke national ret i lyset af ligelønsprincippet. ## EU-Domstolen, 10. feb. 2000, sag C-234/96 og C-235/96: Gunstigere beskyttelse af deltidsansattes pensionsrettigheder Fuld tekst: [praksis/celex-61996cj0234.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61996cj0234.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61996CJ0234 Koblet til stk. 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Defrenne II-dommens tidsbegrænsning hindrede ikke nationale lighedsregler med tilbagevirkende pensionsmedlemskab og pensionsbetaling for de berørte deltidsansatte, heller ikke når reglerne forbød forskelsbehandling på grund af deltid generelt og ikke kun på grund af køn (jf. § 1 a, stk. 3). ## EU-Domstolen, Sjette Afdeling, 21. okt. 1999, sag C-333/97: Julegratiale under barsels- og forældreorlov Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0333.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0333.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61997CJ0333 Koblet til stk. 1 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Julegratialet var løn efter artikel 119, også når det var frivilligt og fremadrettet (jf. § 1 a, stk. 3). Honorerede det årets arbejde, måtte kvinder på børnepasningsorlov ikke udelukkes helt uden hensyn til udført arbejde og beskyttede barselsperioder. Forholdsmæssig reduktion for børnepasningsorlov var mulig, men beskyttede perioder med arbejdsforbud for mødre måtte ikke reducere gratialet (jf. § 1 a, stk. 1). ## EU-Domstolen, Femte Afdeling, 16. sep. 1999, sag C-218/98: Særlig ydelse til kompensation for barselsrelaterede faglige ulemper Fuld tekst: [praksis/eu-c-045.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-045.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=ecli:ECLI:EU:C:1999:424 Koblet til stk. 1 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: En fast ydelse alene til kvinder, der gik på barselsorlov, og som skulle kompensere de faglige ulemper ved fraværet, var ikke forbudt efter artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 1 og 3). Dommen godkender ikke enhver kønsbestemt fordel. ## EU-Domstolen, 14. sep. 1999, sag C-249/97: Fratræden for børnepasning og forskellig godtgørelse Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0249.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0249.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61997CJ0249 Koblet til stk. 2 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Lavere fratrædelsesgodtgørelse ved tidlig fratræden for børnepasning på grund af manglende institutioner end ved fratræden af en væsentlig grund knyttet til arbejdsvilkårene eller arbejdsgiverens adfærd blev ikke anset for forbudt efter artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 2 og 3). Ingen generel adgang til ringere vilkår for forældre eller kvindedominerede grupper. ## EU-Domstolen, 9. sep. 1999, sag C-281/97: Småjobs udelukket fra overenskomstbestemt årsbonus Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0281.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0281.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61997CJ0281 Koblet til stk. 2 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Udelukkelse fra en overenskomstbestemt årlig bonus af ansatte med under 15 timers normal arbejdsuge, lavt vederlag og fritagelse for socialforsikring udgjorde indirekte kønsdiskrimination efter artikel 119, når reglen ramte en betydeligt større andel kvinder end mænd (jf. § 1 a, stk. 2 og 3). ## EU-Domstolen, 9. feb. 1999, sag C-167/97: Afskedigelseserstatning, statistiske andele og anciennitetskrav Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0167.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0167.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61997CJ0167 Koblet til stk. 2 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Retsligt tilkendt erstatning for uberettiget afskedigelse var omfattet af artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 3). Om et krav om to års ansættelse var indirekte forskelsbehandling, afhang af, om en betydeligt mindre andel af kvinder kunne opfylde det, og staten skulle i så fald godtgøre et legitimt, kønsuafhængigt socialpolitisk mål (jf. § 1 a, stk. 2). ## EU-Domstolen, Sjette Afdeling, 19. nov. 1998, sag C-66/96: Graviditetsbetinget sygdom, fravær og arbejdsgiverbestemt hjemsendelse Fuld tekst: [praksis/celex-61996cj0066.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61996cj0066.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61996CJ0066 Koblet til stk. 1 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: En gravid, der før barselsorloven var uarbejdsdygtig på grund af lægeligt konstateret graviditetsbetinget sygdom, måtte ikke miste fuld løn, når andre syge ansatte principielt fik fuld løn (jf. § 1 a, stk. 1 og 3). Efter direktiv 76/207 og 92/85 måtte arbejdsgiveren heller ikke hjemsende en arbejdsdygtig gravid uden fuld løn alene, fordi arbejdsgiveren ikke mente at kunne anvende hendes arbejdskraft. ## EU-Domstolen, 27. okt. 1998, sag C-411/96: Barselsvilkår om tilbagevenden, sygdom, ferie og pension Fuld tekst: [praksis/celex-61996cj0411.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61996cj0411.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61996CJ0411 Koblet til stk. 1 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Artikel 119 og direktiv 75/117, 76/207 og 92/85 anvendt på konkrete barselsvilkår. Et tillæg til den lovbestemte barselsydelse kunne gøres afhængigt af mindst en måneds tilbagevenden efter fødslen, men en rent arbejdsgiverfinansieret pensionsordning måtte ikke begrænse optjeningen under minimumsbarselsorloven efter direktiv 92/85, artikel 8, til perioder med løn eller lovbestemt betaling (jf. § 1 a, stk. 1 og 3). ## EU-Domstolen, 17. jun. 1998, sag C-243/95: Løntrin ved overgang fra jobdeling til fuldtid Fuld tekst: [praksis/celex-61995cj0243.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61995cj0243.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61995CJ0243 Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Når langt flere kvinder end mænd arbejdede på jobdelingsbasis, var det forbudt, at overgang til fuldtid gav et lavere løntrin på grund af anciennitetsberegning efter faktisk arbejdstid, medmindre objektive forhold uden forbindelse til køn begrundede det (jf. § 1 a, stk. 2). ## EU-Domstolen, 22. apr. 1997, sag C-180/95, Draehmpaehl: Civil godtgørelse ved ansættelsesafslag: skyld og lofter Fuld tekst: [praksis/celex-61995cj0180.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61995cj0180.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61995CJ0180 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Når staten valgte civilretligt ansvar som reaktion på kønsdiskrimination ved ansættelse, måtte godtgørelse efter direktiv 76/207 ikke være betinget af culpa. Et loft på tre måneders løn kunne anvendes, hvis arbejdsgiveren beviste, at en bedre kvalificeret ansøger under alle omstændigheder ville være blevet ansat. Et tilsvarende loft for den, der ellers ville have fået stillingen, og et samlet loft på seks måneder for flere diskriminerede ansøgere var derimod forbudt under de beskrevne nationale regler. Dommen fastsætter ikke konkrete danske godtgørelsesbeløb. ## EU-Domstolen, 17. apr. 1997, sag C-147/95: Enkemandspension, ligeløn og en rettidig sags særlige procesforløb Fuld tekst: [praksis/celex-61995cj0147.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61995cj0147.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61995CJ0147 Koblet til stk. 1 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Pensionsordningen, herunder efterladtepensionen, var løn efter artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 3). Særlige betingelser alene for enkemænd var ulovlige, og de skulle have pension på samme vilkår som enker (jf. § 1 a, stk. 1, og § 2, stk. 1). ## EU-Domstolen, 24. okt. 1996, sag C-435/93: Pensionsadgang, efterfølgende pension, bidrag og søgsmålsfrister Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0435.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0435.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0435 Koblet til stk. 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Adgang til den erhvervstilknyttede pensionsordning var omfattet af artikel 119, og Barber-begrænsningen gjaldt hverken adgangen eller alderspension efter ulovlig udelukkelse (jf. § 1 a, stk. 3). Tilbagevirkende medlemskab fritog ikke for egne bidrag. Nationale søgsmålsfrister kunne anvendes under kravene om ækvivalens og effektivitet (jf. § 4 a og forældelsesreglen i § 6 c, stk. 1). ## EU-Domstolen, 30. apr. 1996, sag C-13/94: Afskedigelse begrundet i kønsskifte Fuld tekst: [praksis/celex-61994cj0013.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61994cj0013.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61994CJ0013 Koblet til stk. 1 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter direktiv 76/207 om afskedigelse, ikke en løn- eller pensionssag: afskedigelse på grund af en persons kønsskifte var forbudt. Koblet til forbuddet mod direkte forskelsbehandling på grund af køn (§ 1 a, stk. 1). ## EU-Domstolen, 7. mar. 1996, sag C-278/93: Repræsentantgodtgørelse som løn og deltidsansattes kurser Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0278.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0278.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0278 Koblet til stk. 2 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Godtgørelse for deltagelse i en lovoprettet arbejdstagerrepræsentation var løn (jf. § 1 a, stk. 3). En begrænsning af deltidsansattes godtgørelse for nødvendige kurser til den individuelle arbejdstid var forbudt, hvis væsentligt flere kvinder end mænd var deltidsansatte, medmindre den var egnet og nødvendig til et legitimt socialpolitisk mål (jf. § 1 a, stk. 2). ## EU-Domstolen, 13. feb. 1996, sag C-342/93: Barselsydelsers niveau og senere lønforhøjelser Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0342.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0342.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0342 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 og direktiv 75/117 krævede ikke fuld løn under barselsorlov og fastsatte ikke bestemte beregningskriterier, men ydelsen måtte ikke være så lav, at orlovens formål blev bragt i fare. Når ydelsen byggede på tidligere løn, skulle den omfatte lønforhøjelser mellem referenceperiodens begyndelse og orlovens slutning fra forhøjelsernes ikrafttræden. Svaret blev givet efter det historiske retsgrundlag i sagen. Bruges i kommentaren, afsnit 8, 19 og 21. Særligt om stk. 1 og 3. Koblet til stk. 1 og 3. ## EU-Domstolen, 6. feb. 1996, sag C-457/93: Kursusgodtgørelse for deltidsansatte og socialpolitisk begrundelse Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0457.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0457.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0457 Koblet til stk. 2 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: En begrænsning af deltidsansatte bedriftsrådsmedlemmers godtgørelse for nødvendige kurser til deres individuelle arbejdstid var forbudt, når deltidsgruppen omfattede væsentligt flere kvinder, medmindre den var egnet og nødvendig for at opfylde et legitimt socialpolitisk mål (jf. § 1 a, stk. 2 og 3). ## EU-Domstolen, 31. maj 1995, sag C-400/93, Royal Copenhagen: Akkordløn, gruppesammenligning og kollektive forhandlinger Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0400.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0400.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0400 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ligelønsprincippet gjaldt også akkordløn. En forskel mellem kønsopdelte gruppers gennemsnit beviste ikke alene diskrimination ved arbejde af samme værdi; ved uigennemsigtige faste og variable dele kunne arbejdsgiveren dog pålægges modbeviset. Grupperne skulle omfatte alle sammenlignelige ansatte efter arbejdets art, uddannelse og forhold og være store nok til at undgå tilfældige udsving eller forskelle i arbejdsresultat. Den nationale instans skulle bedømme jobværdi og mulige objektive begrundelser, herunder styrke, fingerfærdighed, pauser, frihed og gener. Kollektiv eller lokal forhandling fritog ikke fra ligeløn, men kunne indgå i vurderingen af objektive faktorer. ## EU-Domstolen, Sjette Afdeling, 15. dec. 1994, sag C-399/92, C-409/92, C-425/92, C-34/93, C-50/93, C-78/93: Historisk bedømmelse af fuldtidsgrænse for overtidstillæg Fuld tekst: [praksis/celex-61992cj0399.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61992cj0399.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61992CJ0399 Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Historisk: en overenskomstregel, der først udløste overtidstillæg efter den normale fuldtidsarbejdstid, blev ikke anset for forbudt (jf. § 1 a, stk. 2). Kan ikke stå alene efter den senere praksis om fuldtidsgrænser fra 2023 og 2024. ## EU-Domstolen, 28. sep. 1994, sag C-200/91: Pensionsadministratorers ansvar og de forskellige ligebehandlingsperioder Fuld tekst: [praksis/celex-61991cj0200.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61991cj0200.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61991CJ0200 Koblet til stk. 1 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Pensionsydelser var omfattet uanset arbejdsgiver- eller arbejdstagerfinansiering, men ikke frivillige ekstra bidrag, som ordningen alene administrerede (jf. § 1 a, stk. 3). Indtil en gyldig ændring skulle de ringere stillede have de gunstigere vilkår (jf. § 2, stk. 1). Svaret om ordninger, der altid kun har haft medlemmer af ét køn, må ikke bruges mod en sammenligning med, hvordan en person ville blive behandlet (jf. § 1 a, stk. 1). ## EU-Domstolen, 28. sep. 1994, sag C-408/92: Udjævning af pensionsalder og forbud mod tilbagevirkende forringelse Fuld tekst: [praksis/celex-61992cj0408.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61992cj0408.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61992CJ0408 Koblet til stk. 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: En arbejdsgiver måtte ikke forhøje kvinders pensionsalder for beskæftigelse mellem 17. maj 1990 og ikrafttrædelsen af en gyldig ligestillingsændring; for fremtidige perioder var en fælles højere alder mulig, men ikke kombineret med kønsbestemte afbødninger (jf. § 1 a, stk. 3, og de gunstigere vilkår i perioden, jf. § 2, stk. 1). ## EU-Domstolen, 28. sep. 1994, sag C-28/93: Valg af tidligere pensionsalder efter indførelse af fælles alder Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0028.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0028.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0028 Koblet til stk. 1 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Efter en ny fælles pensionsalder måtte ordningen ikke bevare en lavere alder alene for kvinder for fremtidige beskæftigelsesperioder, heller ikke på grundlag af et valg truffet før Barber-dommen (jf. § 1 a, stk. 1 og 3). I perioden fra 17. maj 1990 til ændringen skulle mænd have kvindernes gunstigere vilkår. ## EU-Domstolen, 28. sep. 1994, sag C-7/93: Tjenestemandspension som løn og tidsbegrænset direkte virkning Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0007.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0007.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0007 Koblet til stk. 1 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Den beskrevne tjenestemandspension var løn efter artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 3). Forskellige beregningsregler for gifte mænd og kvinder var forbudt, og de ringere stillede mænd skulle have kvindernes vilkår (jf. § 1 a, stk. 1, og § 2, stk. 1). ## EU-Domstolen, 28. sep. 1994, sag C-57/93: Adgang til pensionsordning uden Barber-tidsbegrænsning Fuld tekst: [praksis/eu-c-031.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-031.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=ecli:ECLI:EU:C:1994:352 Koblet til stk. 2 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Retten til at blive omfattet af en erhvervstilknyttet pensionsordning var omfattet af artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 3), og Barber-dommens tidsbegrænsning gjaldt ikke adgangsretten, der fortsat var reguleret af Bilka-praksis. Dommen klassificerer en betinget udelukkelse af deltidsansatte, ikke enhver forskel mellem deltid og fuldtid (jf. § 1 a, stk. 2). ## EU-Domstolen, 14. jul. 1994, sag C-32/93: Graviditet hos en tidsubegrænset ansat, der oprindeligt skulle afløse under barsel Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0032.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0032.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61993CJ0032 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 2, stk. 1, sammenholdt med artikel 5, stk. 1, i direktiv 76/207 var til hinder for at afskedige den tidsubegrænset ansatte i den beskrevne situation, hvor hun oprindeligt var ansat for at afløse under en anden arbejdstagers barselsorlov, men selv viste sig at være gravid og derfor ikke kunne udføre afløsningsopgaven. Resultatet kan ikke udvides til enhver tidsbegrænset ansættelse. Bruges i kommentaren, afsnit 7. Særligt om stk. 1. Koblet til stk. 1. ## EU-Domstolen, 5. maj 1994, sag C-421/92: Graviditet, natarbejdsforbud og en tidsubegrænset kontrakts gyldighed Fuld tekst: [praksis/celex-61992cj0421.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61992cj0421.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61992CJ0421 Koblet til stk. 1 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter direktiv 76/207, ikke en lønsag: en tidsubegrænset natarbejdskontrakt kunne ikke erklæres ugyldig på grund af natarbejdsforbuddet under graviditet og amning. Koblet til reglen om dårligere behandling i forbindelse med graviditet (§ 1 a, stk. 1). ## EU-Domstolen, 22. dec. 1993, sag C-152/91: Pensioners tidsgrænse og aktuarmæssige faktorer Fuld tekst: [praksis/eu-c-026.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-026.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:cddf4b61-0144-4eda-b2a1-f93c3949fefe.0004.03/DOC_2&format=PDF Koblet til stk. 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Barber-begrænsningen gjaldt også værdien af overførte pensionsydelser og engangsydelser. Forskellige aktuarmæssige faktorer for mænd og kvinder i funderede, ydelsesdefinerede erhvervspensionsordninger faldt efter dommens svar uden for artikel 119 (jf. lønbegrebet i § 1 a, stk. 3). ## EU-Domstolen, 14. dec. 1993, sag C-110/91: Forskellig pensionsalder i supplerende firmapension Fuld tekst: [praksis/eu-c-025.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-025.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:180db78c-4650-416c-b430-35b8a3d2ca79.0004.06/DOC_1&format=PDF Koblet til stk. 1 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Artikel 119 hindrede, at mænd i samme situation først fik firmapension ved en højere alder end kvinder (jf. § 1 a, stk. 1 og 3). Barber-begrænsningen til beskæftigelsesperioder efter 17. maj 1990 gjaldt, bortset fra tidligere sager eller tilsvarende klager. ## EU-Domstolen, 9. nov. 1993, sag C-132/92: Modregning af statspension i overgangspension Fuld tekst: [praksis/eu-c-024.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-024.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:69a4caa1-8903-4c43-9ca4-b8331b12067b.0004.03/DOC_2&format=PDF Koblet til stk. 1 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Artikel 119 hindrede ikke, at en overgangspension ved helbredsbegrundet førtidspensionering blev reduceret med den statspension, der skulle erstatte indkomsttabet, selv om forskellige statslige pensionsaldre gav mænd og kvinder mellem 60 og 65 år forskellige beløb (jf. § 1 a, stk. 1 og 3). Svaret er knyttet til den beskrevne samordningsordning. ## EU-Domstolen, 27. okt. 1993, sag C-127/92, Enderby: Statistiske lønforskelle, separate forhandlinger og markedsbegrundelse Fuld tekst: [praksis/celex-61992cj0127.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61992cj0127.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:86b1c782-a2d5-43a4-b3d4-8ebc4964e06e.0004.03/DOC_1&format=PDF Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Tydelig statistik om en væsentlig lønforskel mellem to funktioner af samme værdi, hvor den ene næsten udelukkende var besat af kvinder og den anden hovedsagelig af mænd, pålagde arbejdsgiveren at godtgøre kønsuafhængige objektive årsager. Separate overenskomstforhandlinger mellem samme parter var ikke i sig selv tilstrækkelig begrundelse. Den nationale ret skulle vurdere, om og i hvilket omfang mangel på ansøgere nødvendiggav højere løn, om fornødent efter proportionalitetsprincippet. Arbejdets samme værdi var en forudsætning for svarene. Koblet til stk. 2, 5, 7 og 10. ## EU-Domstolen, 6. okt. 1993, sag C-109/91: Efterladtepension og Barber-dommens tidsgrænse Fuld tekst: [praksis/eu-c-022.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-022.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:815c79c7-f54a-43cb-aadd-0dc8ce71f46b.0004.06/DOC_2&format=PDF Koblet til stk. 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: En erhvervstilknyttet efterladtepension var omfattet af artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 3). Efter Barber-dommens tidsbegrænsning kunne direkte virkning kun begrunde ligebehandling for ydelser vedrørende beskæftigelse efter 17. maj 1990, med undtagelse for tidligere sager eller tilsvarende klager. ## EU-Domstolen, 2. aug. 1993, sag C-271/91, Marshall II: Erstatningsloft, rentetab og påberåbelse mod offentlig arbejdsgiver Fuld tekst: [praksis/celex-61991cj0271.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61991cj0271.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:a690f835-b42b-4308-8620-4fec96eff686.0004.06/DOC_2&format=PDF Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 6 i direktiv 76/207 hindrede et på forhånd fastsat loft over erstatning for diskriminerende afskedigelse og udeladelse af renter, som skulle dække tidsmæssigt tab frem til betaling. Den krænkede kunne påberåbe sig bestemmelsen over for en statslig arbejdsgiver for at hindre anvendelsen af nationale beløbsbegrænsninger. ## EU-Domstolen, 4. jun. 1992, sag C-360/90: Godtgørelse til deltidsansatte repræsentanter for kurser Fuld tekst: [praksis/eu-c-021.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-021.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:43ba8254-09a7-4ef7-af60-fdfe23e99ba7.0004.06/DOC_2&format=PDF Koblet til stk. 2 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Godtgørelse til deltidsansatte bedriftsrådsmedlemmer for nødvendige kurser var omfattet af artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 3). En begrænsning til den individuelle arbejdstid, mens fuldtidsansatte fik godtgørelse op til fuld arbejdstid, var forbudt, når den ramte væsentligt flere kvinder, medmindre den var objektivt begrundet (jf. § 1 a, stk. 2). ## EU-Domstolen, 7. feb. 1991, sag C-184/89: Deltid, anciennitetsoptjening og tilsidesættelse af overenskomstregel Fuld tekst: [praksis/eu-c-020.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-020.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:0f5ac631-a747-44f3-8ea3-d021a14a0d70.0004.03/DOC_1&format=PDF Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: En overenskomstregel, der kun medregnede bestemte deltidsperioder halvt ved lønoprykning, stred mod artikel 119, hvis den ramte en betydeligt større andel kvinder, medmindre objektive forhold begrundede den (jf. § 1 a, stk. 2). Den nationale ret skulle anvende de øvrige ansattes regler uden at afvente nye overenskomstforhandlinger (jf. kravet på forskellen i § 2, stk. 1). ## EU-Domstolen, 8. nov. 1990, sag C-177/88: Graviditet ved ansættelse, manglende mandlig ansøger og civilretligt ansvar Fuld tekst: [praksis/celex-61988cj0177.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61988cj0177.md) · Original: https://infocuriaws.curia.europa.eu/blob/download-file/96042/EN/pdf Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Afslag til en ellers egnet ansøger på grund af graviditet og de økonomiske følger for arbejdsgiveren efter de beskrevne regler var direkte forskelsbehandling i strid med artikel 2, stk. 1, og artikel 3, stk. 1, i direktiv 76/207. Det ændrede ikke resultatet, at ingen mand havde søgt stillingen. Hvis national ret håndhævede forbuddet gennem civilretligt ansvar, var selve overtrædelsen tilstrækkelig til fuldt ansvar, uden at nationale ansvarsfritagelsesgrunde kunne påberåbes. Dommen fastsatte ikke selv et beløb. Koblet til stk. 1. ## EU-Domstolen, 27. jun. 1990, sag C-33/89: Deltid, fratrædelsesgodtgørelse og ligestilling af den ringere stillede gruppe Fuld tekst: [praksis/eu-c-019.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-019.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:2cdbb8b1-b50c-4ca6-95e5-420b1e2f2dac.0004.03/DOC_2&format=PDF Koblet til stk. 2 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: En overenskomstbestemt udelukkelse af deltidsansatte fra fratrædelsesgodtgørelse stred mod artikel 119, hvis en betydeligt større andel kvinder end mænd arbejdede på deltid, medmindre arbejdsgiveren godtgjorde en objektiv begrundelse (jf. § 1 a, stk. 2 og 3). Den ringere stillede gruppe skulle omfattes af de øvrige ansattes regler i forhold til beskæftigelsens omfang (jf. kravet på forskellen i § 2, stk. 1). ## EU-Domstolen, 17. maj 1990, sag C-262/88: Afskedigelsesydelser, pension og særskilt ligelønskontrol Fuld tekst: [praksis/eu-c-018.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-018.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:32ab0ae3-b8cc-4104-8f5c-03d29be408e0.0004.02/DOC_1&format=PDF Koblet til stk. 1 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Arbejdsgiverens ydelser ved driftsmæssig afskedigelse og pension fra en privat erhvervsordning var løn (jf. § 1 a, stk. 3). Forskellige pensionsaldre måtte ikke stille en afskediget mand ringere end en kvinde (jf. § 1 a, stk. 1), og hvert lønelement skulle prøves særskilt (jf. § 1, stk. 2). Dommens direkte virkning blev tidsmæssigt begrænset for pensionskrav vedrørende tiden før 17. maj 1990. ## EU-Domstolen, 17. okt. 1989, sag 109/88, Danfoss: Uigennemsigtige lønsystemer og tillægskriterier Fuld tekst: [praksis/celex-61988cj0109.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61988cj0109.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:cadc6e03-f086-4be3-82f1-5633543164ca.0004.03/DOC_2&format=PDF Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ved et helt uigennemsigtigt lønsystem og et forholdsvis omfattende materiale, som viste lavere gennemsnitsløn for kvinder, skulle arbejdsgiveren bevise, at lønpolitikken ikke diskriminerede. Hvis tillægskriterier systematisk stillede kvinder ringere, skulle fleksibilitet forstået som skiftende tid og sted samt uddannelse have betydning for de konkrete opgaver. Fleksibilitet forstået som arbejdets kvalitet gav ikke den angivne begrundelse. Anciennitet krævede efter dommens svar ikke en særskilt begrundelse; senere praksis præciserer rækkevidden. Det fjerde spørgsmål blev ikke besvaret, fordi det ikke længere var nødvendigt. ## EU-Domstolen, 13. jul. 1989, sag 171/88: Undtagelse fra sygeløn for kort deltidsarbejde Fuld tekst: [praksis/eu-c-016.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-016.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:f7742e54-bb65-47fa-a0f6-af93b982de3f.0004.03/DOC_2&format=PDF Koblet til stk. 2 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: En lovregel, der fritog arbejdsgivere for fortsat lønbetaling under sygdom til ansatte med få ugentlige timer, stred mod artikel 119, når den ramte langt flere kvinder end mænd, medmindre den var objektivt begrundet (jf. § 1 a, stk. 2 og 3). ## EU-Domstolen, 4. feb. 1988, sag 157/86: Ligeløn ved arbejde af højere værdi Fuld tekst: [praksis/eu-c-015.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-015.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:b871a381-6fd4-42e2-9800-468af5f037f0.0004.03/DOC_2&format=PDF Koblet til stk. 9. Kommentarens begrundelse for koblingen: Ligelønsprincippet omfattede også en lavere lønnet arbejdstager, hvis arbejde havde højere værdi end sammenligningspersonens (jf. § 1, stk. 2, og § 1 a, stk. 9). ## EU-Domstolen, 3. dec. 1987, sag 192/85: Historisk bedømmelse af bidrag til enkepensionsordning Fuld tekst: [praksis/eu-c-014.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-014.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:0dcf0795-f8cf-451d-a636-4520024b935c.0004.03/DOC_1&format=PDF Koblet til stk. 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Historisk: et fradrag alene i mænds bruttoløn til en erhvervstilknyttet enkepensionsordning, der trådte i stedet for lovbestemt social sikring, blev ikke anset for forbudt (jf. § 1 a, stk. 3). Svaret kan ikke uden videre anvendes efter senere pensionspraksis og lovgivning. ## EU-Domstolen, 3. jul. 1986, sag 66/85, Lawrie-Blum: Lærerkandidat som arbejdstager og offentlig administrationsundtagelse Fuld tekst: [praksis/celex-61985cj0066.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61985cj0066.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61985CJ0066 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En lærerkandidat, der under offentlige skolemyndigheders vejledning og opsyn underviste mod vederlag i et praktisk uddannelsesforløb, var arbejdstager efter artikel 48, stk. 1, uanset ansættelsens retlige form. Forløbet faldt ikke under undtagelsen for offentlig administration, som kunne begrunde udelukkelse af andre medlemsstaters statsborgere. ## EU-Domstolen, 1. jul. 1986, sag 237/85, Rummler: Fysisk belastning og kønsneutral jobklassifikation Fuld tekst: [praksis/celex-61985cj0237.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61985cj0237.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61985CJ0237 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 75/117 tillod kriterier om muskelbelastning og fysisk hårdhed, når opgaverne faktisk krævede styrke, og systemet som helhed udelukkede kønsdiskrimination. Kriterierne skulle sikre lige løn for objektivt samme arbejde. Et køns gennemsnitlige ydeevne måtte ikke være normen for vurderingen. Systemet skulle, så vidt arbejdsopgaverne tillod det, også indeholde kriterier, som arbejdstagere af begge køn var særligt egnede til at opfylde. Bruges i kommentaren, afsnit 41. Særligt om stk. 9. Koblet til stk. 9 og 10. ## EU-Domstolen, 13. maj 1986, sag 170/84: Deltidsansattes pension og objektiv begrundelse Fuld tekst: [praksis/celex-61984cj0170.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61984cj0170.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61984CJ0170 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En virksomheds udelukkelse af deltidsansatte fra pension stred mod artikel 119, hvis den ramte langt flere kvinder end mænd, medmindre objektive, kønsuafhængige forhold begrundede den. Et ønske om færre deltidsansatte kunne kun begrunde ordningen, hvis midlerne svarede til virksomhedens virkelige behov og var egnede og nødvendige. Artikel 119 pålagde efter det historiske svar ikke i sig selv arbejdsgiveren at indrette pensionsbetingelserne efter ansattes særlige familiemæssige vanskeligheder. Bruges i kommentaren, afsnit 13 og 19. Særligt om stk. 2 og 3. Koblet til stk. 2 og 3. ## EU-Domstolen, 30. jan. 1985, sag 143/83: Statens ansvar for fuldstændig gennemførelse af ligelønsregler Fuld tekst: [praksis/celex-61983cj0143.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61983cj0143.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61983CJ0143 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Danmark havde tilsidesat sine traktatforpligtelser ved ikke inden fristen at vedtage alle nødvendige foranstaltninger til at gennemføre direktiv 75/117. Danmark blev pålagt sagens omkostninger. Dommens begrundelse om overenskomster og den resterende lovbeskyttelse skal læses med den daværende danske ordning. ## EU-Domstolen, 18. sep. 1984, sag 23/83: Sociale bidrag med kønsbestemt virkning for andre lønydelser Fuld tekst: [praksis/celex-61983cj0023.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61983cj0023.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61983CJ0023 Koblet til stk. 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Den beskrevne bidragsordning var uforenelig med artikel 119 i det omfang, den skabte forskelle i bruttoløn, som direkte bestemte andre lønrelaterede fordele, herunder fratrædelsesgodtgørelse (jf. lønbegrebet i § 1 a, stk. 3). Dommen gør ikke alle sociale sikringsbidrag til løn. ## EU-Domstolen, 12. jul. 1984, sag 184/83: Historisk moderskabsorlov og grænsen for faderens afledte ret Fuld tekst: [praksis/celex-61983cj0184.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61983cj0184.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61983CJ0184 Koblet til stk. 1 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter direktiv 76/207 om orlov, ikke løn: en statsstøttet forlænget orlov til moderen var tilladt, og faderen havde ikke krav på den. Historisk; ikke en afgørelse om nutidige forældreorlovsregler. Koblet til reglen om dårligere behandling i forbindelse med graviditet og fravær efter fødslen (§ 1 a, stk. 1). ## EU-Domstolen, 9. jun. 1982, sag 58/81: Mangelfuld afskaffelse af kønsbestemte forsørgertillæg Fuld tekst: [praksis/celex-61981cj0058.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61981cj0058.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61981CJ0058 Koblet til stk. 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Traktatbrud: Luxembourg havde ikke rettidigt gennemført direktiv 75/117 og afskaffet kønsdiskrimination ved forsørgertillæg til offentligt ansatte; tillæggene var omfattet af ligelønsreglerne (jf. § 1, stk. 2, og § 1 a, stk. 3). ## EU-Domstolen, 9. feb. 1982, sag 12/81: Befordringsgoder efter pensionering som løn Fuld tekst: [praksis/celex-61981cj0012.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61981cj0012.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61981CJ0012 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Frivilligt ydede befordringsgoder til tidligere mandlige ansatte, som tidligere kvindelige ansatte ikke fik, udgjorde forskelsbehandling efter artikel 119. Bestemmelsen var umiddelbart anvendelig, når den nationale ret ved kriterierne samme arbejde og lige løn kunne fastslå forskelsbehandlingen uden supplerende regler. At goderne blev ydet efter pensionering og uden kontraktpligt udelukkede ikke lønbegrebet. Bruges i kommentaren, afsnit 19. Særligt om stk. 3. Koblet til stk. 3. ## EU-Domstolen, 31. mar. 1981, sag 96/80: Lavere timeløn ved deltid og indirekte kønsdiskrimination Fuld tekst: [praksis/celex-61980cj0096.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61980cj0096.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61980CJ0096 Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Lavere timeløn ved deltid var forbudt, hvis den reelt var et indirekte middel til at sænke lønnen for en gruppe, der udelukkende eller overvejende bestod af kvinder (jf. § 1 a, stk. 2). Artikel 119 kunne anvendes direkte, når forskelsbehandlingen kunne fastslås ud fra kriterierne samme arbejde og lige løn (jf. § 1, stk. 2). ## EU-Domstolen, 11. mar. 1981, sag 69/80: Arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag som del af bruttolønnen Fuld tekst: [praksis/celex-61980cj0069.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61980cj0069.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61980CJ0069 Koblet til stk. 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Et pensionsbidrag, som arbejdsgiveren betalte som tillæg til bruttolønnen, og som var med til at bestemme dens størrelse, var løn (jf. § 1 a, stk. 3); en kønsbestemt bidragspligt, der gav forskellige bruttolønninger, kunne påberåbes ved de nationale domstole. ## EU-Domstolen, 27. mar. 1980, sag 129/79, Macarthys: Sammenligning med en tidligere ansat Fuld tekst: [praksis/celex-61979cj0129.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61979cj0129.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61979CJ0129 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 krævede ikke samtidig ansættelse. Ligelønsprincippet omfattede en kvinde, der efter arbejdets art fik mindre i løn end en mand, som tidligere havde udført samme arbejde hos arbejdsgiveren. Dommen fastlagde ikke en bestemt tidsgrænse for sådanne sammenligninger. ## EU-Domstolen, 15. jun. 1978, sag 149/77: Løn over for andre arbejdsvilkår i det historiske retsgrundlag Fuld tekst: [praksis/celex-61977cj0149.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61977cj0149.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61977CJ0149 Koblet til stk. 3 (som afgrænsning). Kommentarens begrundelse for koblingen: Den daværende artikel 119 omfattede lighed med hensyn til løn, ikke i sig selv andre arbejdsvilkår (jf. lønbegrebet i § 1 a, stk. 3, og lønmæssig forskelsbehandling i § 1, stk. 1). Historisk svar, som ikke beskriver den senere ligebehandlingsregulering. ## EU-Domstolen, 25. maj 1971, sag 80/70: Lovbestemt alderspension og grænsen for lønbegrebet Fuld tekst: [praksis/celex-61970cj0080.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61970cj0080.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61970CJ0080 Koblet til stk. 3 (som afgrænsning). Kommentarens begrundelse for koblingen: Lønbegrebets grænse: en alderspension i en lovbestemt social sikringsordning var ikke en indirekte ydelse fra arbejdsgiveren efter den daværende artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 3). Gælder denne type lovbestemt ordning, ikke alle pensioner.