# § 1 – Ligelønspligt, arbejdets værdi og overenskomster Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md) Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.md L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026. Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit). Lov om lige løn til mænd og kvinder § 1. Ændret ved L68 § 1, nr. 2, 3, 4. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov. Side: lov/1.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling) Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm. I dag: § 1 gælder i den hidtidige affattelse (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019). L68 § 1, nr. 2, 3, 4, ændrer den. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1). ## Indhold - Kildekort - Lovtekst - Ændringer ved L68 - Kommentar, afsnit 1–109: Bestemmelsens funktion og status (1–2); Stk. 1: Det er kønsbestemt lønforskelsbehandling, der forbydes (3–7); Personer, arbejdsgivere og øvrige diskriminationsled (8–10); Hele lønnen – men ikke enhver statistikdefinition (11–13); Stk. 2: Lønstrukturer som en selvstændig pligt (14–17); Klassifikationssætningen fjernes; dens indhold er omstridt (18–19); Stk. 3: Jobbets værdi og sammenligningsrammen (20–24); De fire faktorer og de bløde færdigheder (25–28); Jobværdi er ikke det samme som individuel præstation (29–33); Aftalen med lønmodtagerrepræsentanterne (34–36); Stk. 4: Den tilsvarende kollektive ligelønspligt (37–42); Stk. 5: En særskilt og selektiv overenskomstordning (43–46); Aftalerne, høringen og statens fortsatte ansvar (47–50); Retsfølgerne og den konkrete anvendelse (51–52); Tekst- og versionsforbehold, som skal følge kommentaren (53–55); Dansk praksis (56–101); Implementeringsaftalen og 1. behandling (102–109) - Direktiv (EU) 2023/970 - EU-fortolkningskilder - Praksis ## Kildekort Alt, hvad siden har om § 1, og hvor det står. Denne fil har lovteksten og kommentaren; de ordrette kilder står i filerne nedenfor. - **Lovtekst** og **ændringerne ved L68**: i denne fil. Kilde: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/206381#page=2 - **Lovforslaget L68, nummer for nummer** (ændringsinstruktionen, gældende og forventet tekst, de specielle bemærkninger i fuld længde og høringsnotatets afsnit): [L68 § 1, nr. 2](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-2.md), [L68 § 1, nr. 3](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-3.md), [L68 § 1, nr. 4](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-4.md). - **Kommentar**: 109 nummererede afsnit, i denne fil. - **Lovforslagets bemærkninger, ordret** (de uddrag, kommentaren bygger på): 6 uddrag, heraf 3 fra de specielle bemærkninger og 3 fra de almindelige bemærkninger (pkt. 3.1.1, 3.1.2 og 3.1.3): [lov/1-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-forarbejder.md). - **Høringen**: 3 uddrag af ministeriets bemærkninger i høringsnotatet, høringsnotatets resumé af høringssvarene, afsnit 2.1, 2.1.1 og 3.1, med links til de enkelte høringssvar og 19 høringssvar gengivet som spor: [lov/1-hoering.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-hoering.md). - **Øvrige ordrette kilder, kommentaren bruger** (36: 17 fra EU's Publikationskontor (op.europa.eu), 9 fra L68 som fremsat, 4 fra Folketingstidende, 4 fra Høringsnotat til L68, 1 fra Retsinformation, 1 fra EUR-Lex): [lov/1-kilder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-kilder.md). - **Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)**: arbejdsmarkedets parters forslag, ordret, for 8 rækker i aftalen (art. 2, stk. 1, art. 2, stk. 2, art. 3, stk. 1, litra m, art. 4, stk. 1, art. 4, stk. 4, art. 19, stk. 1, art. 23, stk. 1 og art. 33) og 4 andre dokumenter i oversendelsen, med kommentarens note om, hvordan L 68 forholder sig til forslaget: [lov/1-aftale.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-aftale.md). - **Direktiv (EU) 2023/970**: 17 artikler; listen står nederst i denne fil. Artikelfilerne i direktiv/ har ordlyden, betragtningerne og EU-fortolkningskilderne ordret. - **EU-fortolkning**: Kommissionens FAQ (10 spørgsmål), begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 (11 artikler), henstilling 2014/124/EU (6 punkter) og Kommissionens rapporter (4 afsnit). De står ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/, og listen nederst i denne fil viser, hvilke det er. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md). - **Praksis**: 66 afgørelser (18 danske domstole, 8 nævn og voldgift, 40 EU-Domstolen) med kommentarens resumé og koblingen til stykkerne: [lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md). Afgørelserne ordret: praksis/. - **Praksis efter emne**: [Samme arbejde eller arbejde af samme værdi](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-samme-vaerdi.md) (23) · [Lønstrukturer, jobklassifikation og kriterier](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-kriterier.md) (5) · [Begrundelse af lønforskelle](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-begrundelse.md) (16) · [Kollektive overenskomster](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-overenskomst.md) (13) · [Lønmodtagerrepræsentanter](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-repraesentanter.md) (3) ### Pr. stykke - **§ 1, stk. 1**: kommentaren, afsnit 1–13, 51, 52, 56–59, 69–77, 81–86 og 99–101; 4 ordrette uddrag særligt om stykket; 21 afgørelser særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 2, stk. 2. - **§ 1, stk. 2**: kommentaren, afsnit 1, 2, 8–24, 29–33, 51–68, 78–80, 87–89, 93–98, 102, 103 og 108; direktivet, art. 1, 2, 4, 19, 24, 26, 27, 30 og 37; 29 afgørelser særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 2, stk. 1, art. 4, stk. 1, art. 4, stk. 4 og art. 19, stk. 1; L68 § 1, nr. 2. - **§ 1, stk. 3**: kommentaren, afsnit 1, 2, 14–36, 51–55, 60–68, 93–98, 102–104, 108 og 109; 5 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 3, 32 og 33; 8 afgørelser særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra m og art. 4, stk. 4; L68 § 1, nr. 3. - **§ 1, stk. 4**: kommentaren, afsnit 1, 2, 34–52, 90–92, 105–107 og 109; 5 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 2 og 27; 7 afgørelser særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 33. - **§ 1, stk. 5**: kommentaren, afsnit 1, 2, 34–36, 43–55, 105–107 og 109; direktivet, art. 8, 13, 18 og 23; 1 afgørelse særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 33; L68 § 1, nr. 4. ## Lovtekst **§ 1.** Der må ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med denne lov. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling. *Stk. 2.* Enhver arbejdsgiver skal anvende lønstrukturer, der sikrer lige løn, og skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. *Stk. 3.* Lønstrukturerne, jf. stk. 1, skal være af en sådan beskaffenhed, at det er muligt at vurdere, om lønmodtagere befinder sig i en sammenlignelig situation med hensyn til arbejdets værdi. Lønstrukturerne skal basere sig på objektive, kønsneutrale kriterier, som er aftalt med lønmodtagerrepræsentanten eller lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden, hvis sådanne findes. Disse kriterier må hverken direkte eller indirekte basere sig på lønmodtagernes køn, og de skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og, hvis det er relevant, eventuelle andre faktorer, der er relevante for det specifikke job eller den specifikke stilling. Kriterierne skal anvendes på en objektiv, kønsneutral måde, der udelukker enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn, og relevante bløde færdigheder må ikke undervurderes. > Note til teksten: Lønstrukturerne, jf. stk. 1, henviser til et eksisterende stykke, men den nye struktursætning ligger i stk. 2. *Stk. 4.* Loven finder ikke anvendelse i det omfang, en tilsvarende pligt til at yde lige løn følger af en kollektiv overenskomst. *Stk. 5.* Bestemmelserne i §§ 1 c-1 e, 5 a, 5 b, 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f finder ikke anvendelse, i det omfang en tilsvarende rettigheder og pligter følger af en kollektiv overenskomst. > Note til teksten: Ændringsnummer 4 efterlader formuleringen »en tilsvarende rettigheder og pligter«. Kilde til lovteksten: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/206381#page=2 ## Ændringer ved L68 ### § 1, stk. 2 (ændret tekst) Gældende tekst: Stk. 2. Enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Især når et fagligt klassifikationssystem anvendes for lønfastsættelsen, bygges dette system på samme kriterier for mandlige og kvindelige lønmodtagere og indrettes således, at det udelukker forskelsbehandling med hensyn til køn. Forventet tekst: Stk. 2. Enhver arbejdsgiver skal anvende lønstrukturer, der sikrer lige løn, og skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. ### § 1, stk. 3 (ny affattelse) Gældende tekst: Stk. 3. Bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer. Forventet tekst: Stk. 3. Lønstrukturerne, jf. stk. 1, skal være af en sådan beskaffenhed, at det er muligt at vurdere, om lønmodtagere befinder sig i en sammenlignelig situation med hensyn til arbejdets værdi. Lønstrukturerne skal basere sig på objektive, kønsneutrale kriterier, som er aftalt med lønmodtagerrepræsentanten eller lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden, hvis sådanne findes. Disse kriterier må hverken direkte eller indirekte basere sig på lønmodtagernes køn, og de skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og, hvis det er relevant, eventuelle andre faktorer, der er relevante for det specifikke job eller den specifikke stilling. Kriterierne skal anvendes på en objektiv, kønsneutral måde, der udelukker enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn, og relevante bløde færdigheder må ikke undervurderes. ### § 1, stk. 5 (ændret tekst) Gældende tekst: Stk. 5. Bestemmelserne i § 5 a finder ikke anvendelse, i det omfang en tilsvarende forpligtelse følger af en kollektiv overenskomst. Forventet tekst: Stk. 5. Bestemmelserne i §§ 1 c-1 e, 5 a, 5 b, 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f finder ikke anvendelse, i det omfang en tilsvarende rettigheder og pligter følger af en kollektiv overenskomst. ## Kommentar Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 1, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering. Det er angivet ved 56 af 109 afsnit; ved de øvrige er kun kilderne angivet. ### Bestemmelsens funktion og status **[1]** § 1 fastlægger først, hvilken lønmæssig forskelsbehandling der er forbudt, og dernæst arbejdsgiverens ligelønspligt og vurderingen af arbejdets værdi. De to sidste stykker regulerer, hvornår tilsvarende kollektive regler træder i stedet for lovregler. De fem stykker må læses sammen: en overenskomst er ikke i sig selv en begrundelse for kønsbestemt lønforskel, og et statistisk gennemsnit er ikke i sig selv en afgørelse af en persons ligelønskrav. *Om stk. 1, 2, 3, 4 og 5. Kilder: Gældende § 1 før de foreslåede ændringer; Direktivets formål og personelle anvendelsesområde; § 1, stk. 1–4; § 1 a, stk. 1–3; § 1, nr. 2 og Til nr. 2; § 1, nr. 3; punkt 3.1.3 og Til nr. 3; Punkt 3.1.3, sidste afsnit om § 1, stk. 4–5.* **[2]** Den viste tekst er en redaktionel sammenskrivning, hvis L68 vedtages uændret som fremsat. Stk. 1 og 4 videreføres; stk. 2 og 5 ændres, og stk. 3 nyaffattes. Kommentarens nutidsform beskriver denne forventede tekst, når andet ikke er angivet. L68 er fortsat et forslag. Dets § 4 foreslår ikrafttræden 1. marts 2027 og en særskilt statistikovergang; dette er ikke det samme som direktivets gennemførelsesfrist 7. juni 2026. *Om stk. 1, 2, 3, 4 og 5. Kilder: Forslagets ikrafttræden og statistikovergang; Direktivets gennemførelsesfrist og henvisningskrav; Artikel 34, stk. 1; L68 § 4, stk. 1–2.* ### Stk. 1: Det er kønsbestemt lønforskelsbehandling, der forbydes **[3]** Stk. 1 omfatter både direkte og indirekte lønmæssig forskelsbehandling. Det er ikke en almindelig regel om, at enhver lønforskel mellem ansatte er ulovlig. Det afgørende er sammenhængen med køn, den relevante sammenligning og de øvrige betingelser i loven. Omvendt er en neutral titel eller en enslydende lønpolitik ikke nok, hvis kriterierne i anvendelsen stiller det ene køn ringere. *Om stk. 1. Kilder: Gældende § 1 før de foreslåede ændringer; 2008: direkte og indirekte forskelsbehandling samt lønbegreb; 2006/54 artikel 4: løn og faglig klassifikation; Artikel 3: direkte og indirekte forskelsbehandling; § 1, stk. 1–4; § 1 a, stk. 1–3; § 1 a, stk. 2.* **[4]** Ved direkte forskelsbehandling behandles en person ringere på grund af køn i forhold til en person, som bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Definitionen i § 1 a, stk. 1, gør således også den hypotetiske sammenligning relevant. Den nævner særskilt dårligere behandling i forbindelse med graviditet og kvinders 14 ugers fravær efter fødslen. Dette er ikke en udtømmende afgrænsning af alle orlovsrelaterede lønspørgsmål. *Om stk. 1. Kilder: Gældende § 1 før de foreslåede ændringer; 2008: direkte og indirekte forskelsbehandling samt lønbegreb; 2006/54 artikel 4: løn og faglig klassifikation; Artikel 3: direkte og indirekte forskelsbehandling; § 1 a, stk. 1; Til § 1, nr. 3; trykte sider 5321–5322.* **[5]** Højesterets dom i sag 223/2010 giver et direkte dansk eksempel: at gå glip af en lønforhøjelse på grund af barsels- eller forældreorlov kunne være i strid med § 1, uden at det var afgørende, om hendes samlede løn var lavere end sammenlignelige mænds. Retten fandt i den konkrete sag en formodning, som arbejdsgiveren ikke afkræftede. Det er ikke en ubetinget ret til årlig lønforhøjelse. Brunnhofer understøtter den beslægtede sondring mellem hvert lønelement og samlet aflønning. *Om stk. 1. Kilder: Barselsfravær må ikke afskære den konkrete lønforhøjelse; sag C-381/99 (Brunnhofer præmis 30–50: lønelement og faktisk sammenlignelighed); sag C-381/99 (Brunnhofer præmis 65–80: objektive forhold, individuel præstation og tidsløn); sag C-381/99 (Brunnhofer dispositiv).* **[6]** Indirekte forskelsbehandling efter § 1 a, stk. 2, angår et tilsyneladende neutralt kriterium, en bestemmelse eller praksis, som stiller personer af det ene køn ringere. Ordningen kan kun opretholdes efter denne begrundelsesregel, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne er hensigtsmæssige og nødvendige. Begrundelsesreglen må ikke flyttes over til direkte forskelsbehandling som en generel undtagelse. Forarbejderne fra 2008 fremhæver desuden, at vurderingen ikke alene beror på antallet af berørte; de opstiller ikke en fast procentgrænse. *Om stk. 1. Kilder: Gældende § 1 før de foreslåede ændringer; 2008: direkte og indirekte forskelsbehandling samt lønbegreb; 2006/54 artikel 4: løn og faglig klassifikation; Artikel 3: direkte og indirekte forskelsbehandling; § 1 a, stk. 2; Til § 1, nr. 3; trykte sider 5321–5322.* **[7]** Bilka viser, hvorfor en neutral deltidsbetingelse kræver en konkret undersøgelse af kønsvirkningen og arbejdsgiverens begrundelse. Et udsagn om virksomhedens behov er ikke i sig selv en godkendt begrundelse. Statistik og bevisbyrde kan være afgørende for at bevise en overtrædelse, men må ikke erstatte den materielle regel eller behandles, som om enhver lønforskel allerede er diskrimination. *Om stk. 1. Kilder: sag 170/84 (Bilka præmis 15–23: den konkrete pensions lønkarakter); sag 170/84 (Bilka præmis 29–37: kønsskævhed, arbejdsgiverargumenter og national objektiv prøvelse); sag 170/84 (Bilka konklusionens tre svar; historisk familiebyrdeforbehold); Særskilte overenskomstforhandlinger er ikke alene en objektiv lønbegrundelse.* ### Personer, arbejdsgivere og øvrige diskriminationsled **[8]** Den materielle pligt i stk. 2 retter sig mod enhver arbejdsgiver. Direktivet omfatter både offentlige og private arbejdsgivere og afgrænser arbejdstagerkredsen under hensyn til EU-Domstolens praksis. Pligten til lige løn har ikke en grænse på eksempelvis 100 ansatte eller 5 procents lønforskel. Sådanne grænser hører til bestemte rapporterings- og opfølgningsregler og er ikke en tilladelse til mindre løndiskrimination. Ansøgerretten i § 1 c og direktivets artikel 5 har sit eget anvendelsesområde. *Om stk. 1 og 2. Kilder: Gældende § 1 før de foreslåede ændringer; Direktivets formål og personelle anvendelsesområde; Betragtning 18: hvem der kan være arbejdstager; § 1, stk. 1–4; § 1 a, stk. 1–3; Betragtning 18–19; artikel 1–2.* **[9]** Forbuddet må læses med § 1 a. Chikane, sexchikane og dårligere behandling som følge af afvisning eller accept heraf samt instruktion om kønsdiskrimination er også omfattet efter deres nærmere regler. Disse eksisterende definitionsled omnummereres i forslaget. Det nye intersektionsled angår køn i kombination med andre beskyttede grunde; det gør ikke alle andre diskriminationsgrunde alene til ligelønssager. Reglen om, at der ikke kræves yderligere dataindsamling om andre grunde, indskrænker ikke selve diskriminationsforbuddet. *Om stk. 1 og 2. Kilder: § 1 a, stk. 3–7, og § 1 b; § 1, nr. 5–6: § 1 a, navnlig nye stk. 9–16; Betragtning 21–26 og 29; artikel 3, stk. 1, litra a og g–j; stk. 2–3.* **[10]** Offentlige myndigheders aktive pligt efter § 1 b er en yderligere opgave ved udformning og gennemførelse af regler, politikker og aktiviteter på lovens område. Den står ved siden af arbejdsgiverpligten og medfører ikke, at private arbejdsgivere har et svagere materielt ligelønsansvar. *Om stk. 1 og 2. Kilder: § 1 a, stk. 3–7, og § 1 b; Til § 1, nr. 3–4; trykte sider 5322–5323.* ### Hele lønnen – men ikke enhver statistikdefinition **[11]** Ligelønspligten omfatter alle lønelementer og lønvilkår. § 1 a, stk. 3, medregner grund- eller minimumsløn og andre ydelser, som modtages direkte eller indirekte fra arbejdsgiveren som følge af arbejdsforholdet, i penge eller naturalier. Derfor skal vurderingen også kunne omfatte eksempelvis bonus, tillæg og ansættelsesrelaterede pensions- eller andre goder. Ydelsens navn eller udbetalingstidspunkt afgør ikke alene, om den er løn; dens forbindelse med ansættelsen og den konkrete EU-praksis må undersøges. *Om stk. 1 og 2. Kilder: 2008: direkte og indirekte forskelsbehandling samt lønbegreb; 2006/54 artikel 4: løn og faglig klassifikation; Betragtning 21: hele lønbegrebet; L68: lønbegrebets rækkevidde; Artikel 3: løndefinitionen; § 1 a, stk. 3–7, og § 1 b; Betragtning 21–26 og 29; artikel 3, stk. 1, litra a og g–j; stk. 2–3; Til nr. 5, lønbegreb og lønniveau.* **[12]** Løn omfatter mere end månedens kontantbeløb. Garland belyser naturalier og indirekte familieydelser efter pensionering, Bilka en ansættelsesbaseret virksomhedspension og Gillespie arbejdsgiverbetalt barselsydelse. Det afgørende bidrag er den konkrete forbindelse til arbejdsforholdet. Dommene gør hverken enhver social ydelse til løn eller lønkarakteren til et automatisk krav på en bestemt størrelse. De afgør heller ikke beregningsmetoden i de nye lønredegørelser. *Om stk. 1 og 2. Kilder: sag 12/81 (Garland præmis 4–12, især 5–11); sag 12/81 (Garland dispositiv 1–2; domsafslutning før generaladvokatens særskilte tekst); sag 170/84 (Bilka præmis 15–23: den konkrete pensions lønkarakter); sag 170/84 (Bilka præmis 29–37: kønsskævhed, arbejdsgiverargumenter og national objektiv prøvelse); sag 170/84 (Bilka konklusionens tre svar; historisk familiebyrdeforbehold); sag C-342/93 (Gillespie præmis 11–17: lønkarakter og sammenlignelighed); sag C-342/93 (Gillespie præmis 18–25: det historiske ydelses- og lønforhøjelsesspørgsmål); sag C-342/93 (Gillespie dispositiv).* **[13]** Det materielle lønbegreb skal holdes adskilt fra det valgte beregningsgrundlag i en lønredegørelse. Høringsnotatet beskriver på den ene side det brede lønbegreb og på den anden side ministeriets vurdering af, at visse elementer ikke skal indgå i redegørelserne. Sidstnævnte støttes dér på en omtalt Kommissionsworkshop, hvis originalmateriale ikke er fundet. Dette er derfor ikke dokumentation for, at disse ydelser falder uden for den individuelle ligelønsret. Notatets henvisning til § 1, stk. 3, er også upræcis: den gældende løndefinition står i § 1 a, stk. 3. *Om stk. 1 og 2. Kilder: Betragtning 21: hele lønbegrebet; L68: lønbegrebets rækkevidde; Ministerens skel mellem lønbegreb og redegørelsesdata; Afsnit 2.2 Lønbegrebet; ministeriets svar fortsat på side 8.* ### Stk. 2: Lønstrukturer som en selvstændig pligt **[14]** Den eksisterende pligt til lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi består. L68 føjer en pligt til at anvende lønstrukturer, der sikrer lige løn, til første punktum. En arbejdsgiver skal dermed kunne arbejde med et grundlag, der gør lønfastsættelsen og sammenligningen forståelig, og ikke blot reagere, når en konkret lønforskel allerede er blevet påvist. *Om stk. 2 og 3. Kilder: Gældende § 1 før de foreslåede ændringer; L68: de tre ændringer af § 1; L68: lønstrukturer og ophævet klassifikationsled; Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier; Betragtning 27: nationale lønfastsættelsessystemer; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; § 1, nr. 2 og Til nr. 2.* **[15]** I bemærkningerne nævnes lønkategorier, niveauer, løntrin eller lønbånd samt kriterier for lønfastsættelse og lønudvikling. Interne retningslinjer eller en lønpolitik kan være en form. Det er eksempler på strukturens indhold og udformning, ikke en udtømmende liste eller en godkendelsesordning. Metodefriheden skal udøves inden for formålet og de objektive, kønsneutrale krav i stk. 3. *Om stk. 2 og 3. Kilder: L68: de tre ændringer af § 1; L68: lønstrukturer og ophævet klassifikationsled; Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; Til nr. 3, 1. pkt. og lønstruktur/metodefrihed.* **[16]** Stk. 2 sammenknytter den bestående pligt til lige løn og lige lønvilkår med det nye udtrykkelige krav om lønstrukturer. Et system er ikke tilstrækkeligt, blot fordi det har løntrin eller en kollektivt aftalt titel. Rummler retter prøvelsen mod arbejdets objektive krav og systemets samlede kønsvirkning. De nye krav følger imidlertid af direktivet og den fremsatte norm, ikke af at Rummler skulle have fortolket dem på forhånd. *Om stk. 2 og 3. Kilder: sag 237/85 (Rummler præmis 11–17: objektive jobkrav og det samlede system); sag 237/85 (Rummler præmis 22–25 og dispositiv 1–2); Jobværdi, faktorer og individuel løn skal holdes adskilt.* **[17]** Ministeriet skelner i høringsnotatet mellem kriterier, som bestemmer arbejdets værdi, og objektive, kønsneutrale og upartiske kriterier, som kan forklare forskellig løn ved arbejde af samme værdi. Det er ikke en generel tilladelse til at kalde en lønforskel præstationsbestemt uden at kunne underbygge forklaringen. Strukturkravet og prøvelsen af den konkrete lønforskel må derfor holdes adskilt. *Om stk. 2 og 3. Kilder: Betragtning 17: samme værdi og objektivt begrundede lønforskelle; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; Ministerens skel mellem jobværdi og individuel aflønning; Afsnit 2.1.1, ministeriets bemærkninger.* ### Klassifikationssætningen fjernes; dens indhold er omstridt **[18]** Den gældende anden sætning i stk. 2 kræver, at et anvendt fagligt klassifikationssystem bygger på samme kriterier for mænd og kvinder og udelukker kønsdiskrimination. L68 ophæver hele denne sætning. Den historiske begrundelse fra 2008 beskrev allerede reglen som en kodificering af det eksisterende ligelønsprincip. *Om stk. 2 og 3. Kilder: Gældende § 1 før de foreslåede ændringer; L68: de tre ændringer af § 1; 2008: ligelønspligt og klassifikationssystem; 2006/54 artikel 4: løn og faglig klassifikation; L68: lønstrukturer og ophævet klassifikationsled; Ministerens svar om repræsentanter, klassifikation, kriterier og vejledning; § 1, nr. 2 og Til nr. 2; Til § 1, nr. 2; trykt side 5321.* **[19]** Ministeriet begrunder ophævelsen med, at klassifikationsreglens indhold falder inden for og opfyldes af det nye, mere detaljerede stk. 3 og derfor er overflødigt som særskilt sætning. Det argument må prøves sammen med artikel 4 i direktiv 2006/54, hvor klassifikationsreglen fortsat står. Ophævelsen af den danske sætning ophæver ikke EU-reglen, og ministeriets erstatningsargument er ikke i sig selv en afgørelse af enhver konkret models lovlighed. Indsigelsen mod ophævelsen fra høringen står under fanen Høring. *Om stk. 2 og 3. Kilder: L68: de tre ændringer af § 1; 2008: ligelønspligt og klassifikationssystem; 2006/54 artikel 4: løn og faglig klassifikation; L68: lønstrukturer og ophævet klassifikationsled; Ministerens svar om repræsentanter, klassifikation, kriterier og vejledning; Afsnit 2.1, ministeriets bemærkninger om ophævelse af § 1, stk. 2, 2. pkt.; Forbud, lønkarakter og diskriminationsform er forskellige spørgsmål.* ### Stk. 3: Jobbets værdi og sammenligningsrammen **[20]** Det nye stk. 3 erstatter den korte helhedsvurdering med en udfoldet regel. Lønstrukturen skal gøre det muligt at vurdere, om lønmodtagere er i en sammenlignelig situation med hensyn til arbejdets værdi. Spørgsmålet er derfor ikke besvaret alene ved samme titel, samme løntrin, en DISCO-kode eller en eksisterende lønforskel. De faktisk relevante krav og vilkår i arbejdet skal kunne undersøges. *Om stk. 2 og 3. Kilder: Gældende § 1 før de foreslåede ændringer; L68: de tre ændringer af § 1; Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; § 1, nr. 3; punkt 3.1.3 og Til nr. 3.* **[21]** Brunnhofer viser, at samme overenskomstgruppe ikke afgør jobværdien, og at en indsigelse om samme samlede løn ikke uden videre besvarer en forskel i et personligt tillæg. Jobbenes faktiske krav, det omtvistede lønelement og en eventuel kønsuafhængig forklaring må holdes adskilt. Også muligheden for at finde en sammenligningsperson eller bruge andet bevis skal skilles fra det endelige bevis for samme værdi og diskrimination. *Om stk. 2 og 3. Kilder: sag C-381/99 (Brunnhofer præmis 30–50: lønelement og faktisk sammenlignelighed); sag C-381/99 (Brunnhofer præmis 65–80: objektive forhold, individuel præstation og tidsløn); sag C-381/99 (Brunnhofer dispositiv); Adgang til at sammenligne er ikke et færdigt jobværdibevis.* **[22]** Kategorien af lønmodtagere i § 1 a, stk. 10, er en gruppering til de nærmere gennemsigtighedsregler, baseret på samme arbejde eller samme værdi. Den må ikke blive en cirkelslutning, hvor arbejdsgiverens eksisterende kategorier selv afgør, hvem der retligt kan sammenlignes. Definitionens krav om en ikkevilkårlig gruppering efter objektive, kønsneutrale kriterier må derfor anvendes på arbejdets faktiske indhold; en DISCO-kode kan ikke alene erstatte denne vurdering. *Om stk. 2 og 3. Kilder: L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; L68: de almindelige bemærkningers repræsentant- og kategoriforklaring; Artikel 3: kategorier af arbejdstagere; § 1, nr. 5–6: § 1 a, navnlig nye stk. 9–16; § 1, nr. 3; punkt 3.1.3 og Til nr. 3.* **[23]** Sammenligning er heller ikke nødvendigvis begrænset til samtidig ansættelse hos samme arbejdsgiver. Bemærkningerne beskriver EU-reglen om en fælles kilde, som fastsætter de relevante lønvilkår. Det giver ikke en almindelig adgang til at sammenligne alle fag og sektorer uden de øvrige betingelser. Et ønske om en national model på tværs af fag og sektorer skal holdes adskilt fra de gældende betingelser for den individuelle bevisførelse. Hvis der ikke kan fastslås et reelt sammenligningsgrundlag, åbner artikel 19, stk. 3, for andre beviser, herunder statistik og hypotetisk sammenligning. Det gør ikke ethvert statistisk udsving til tilstrækkeligt bevis for forskelsbehandling. *Om stk. 2 og 3. Kilder: Betragtning 28: sammenligningsgrundlag og andre beviser; Betragtning 29: samme kilde og sammenligning over tid; Punkt 3.1.2–3.1.3 om sammenligning og kategorier; Artikel 18, stk. 1–2, og artikel 19, stk. 1–3.* **[24]** Novozymes er et konkret dansk eksempel under et ligelønsprotokollat. Ikke-udnævnte laboranter og teknikere kunne ved påstand 1 sammenlignes som tilstrækkeligt homogene grupper, men de faktiske opgaver og vilkår gav efter den samlede bevisførelse ikke samme arbejdsværdi. Fælles lønaftale og uddannelsesniveau afgjorde ikke sagen. Kendelsen er ingen generel regel om de to fag, og spørgsmålet om udnævnte ved påstand 2–3 stod åbent. Det senere nye krav om bløde færdigheder kan ikke erstattes af kendelsens historiske kriterier. *Om stk. 2 og 3. Kilder: Novozymes: konkret forskellig jobværdi trods fælles lønaftale og uddannelsesniveau.* ### De fire faktorer og de bløde færdigheder **[25]** Kriterierne skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår. I bemærkningerne er færdigheder eksempelvis den viden, de kvalifikationer og kompetencer, som jobbet kræver; indsats er fysisk, mental og psykisk energi i rollen; ansvar knytter sig til funktionen; arbejdsvilkår er rammerne og omstændighederne for udførelsen. Relevante yderligere faktorer kan inddrages for det konkrete job eller den konkrete stilling. *Om stk. 3. Kilder: Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier; Betragtning 26: fire faktorer, afvejning og yderligere kriterier; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; Betragtning 26–29; artikel 4, stk. 1–4; Pkt. 3.1.3 og Til nr. 3, forklaring af de fire faktorer.* **[26]** Alle fire faktorer hører til vurderingen, men loven fastsætter ikke ens vægt eller en universel pointmodel. Bemærkningerne og direktivets betragtning 26 forbinder afvejningen med faktorernes konkrete relevans. Supplerende kriterier må ikke blive en vej til at omgå de fire faktorer eller genindføre kønsskæv værdisætning. *Om stk. 3. Kilder: Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier; Betragtning 26: fire faktorer, afvejning og yderligere kriterier; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; L68: de almindelige bemærkningers repræsentant- og kategoriforklaring; Betragtning 26–29; artikel 4, stk. 1–4; Pkt. 3.1.3 og Til nr. 3, relevans/vægtning/yderligere kriterier.* **[27]** Relevante bløde færdigheder må ikke undervurderes. Ministeriet nævner samarbejde, kommunikation, sociale og emotionelle kompetencer, uformelt ansvar og videndeling som eksempler. Det kræver konkret vurdering af arbejdsfunktionen; der er hverken en fast vægt eller en udtømmende liste. Kravet må også anvendes kritisk på eksisterende kategorier, så en traditionel værdisætning ikke blot videreføres uden vurdering af jobbets relevante færdigheder. Ministeriet oplyste i høringsnotatet, at det ville give adgang til EIGE-retningslinjer, og forventede at udarbejde vejledning. Et sådant tilsagn er ikke en godkendelse af en bestemt model. *Om stk. 3. Kilder: Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; Ministerens svar om repræsentanter, klassifikation, kriterier og vejledning; Pkt. 3.1.3 og Til nr. 3, bløde færdigheder; Afsnit 2.1, sidste ministerafsnit før 2.1.1; Betragtning 26–29; artikel 4, stk. 1–4.* **[28]** EIGEs offentlige toolkit kan hjælpe med at omsætte jobkravene til en undersøgelse af blandt andet kommunikation, ansvar og emotionel indsats. Det må bruges med sit udtrykkelige forbehold: det er frivillig vejledning, ikke en bindende model eller garanti for lovlighed. Rummlers systembetragtning og Royal Copenhagens konkrete akkordkontekst giver yderligere perspektiv uden at fastsætte en universel metode. *Om stk. 3. Kilder: EIGE giver et anvendeligt, frivilligt metodegrundlag; sag 237/85 (Rummler præmis 11–17: objektive jobkrav og det samlede system); sag 237/85 (Rummler præmis 22–25 og dispositiv 1–2); sag C-400/93 (Royal Copenhagen præmis 44–47); sag C-400/93 (Royal Copenhagen konklusion 1–5, navnlig punkt 5 på PDF-side 23).* ### Jobværdi er ikke det samme som individuel præstation **[29]** Analysen bør holdes i to led. Først undersøges, om arbejdet er det samme eller har samme værdi. Dernæst undersøges en eventuel lønforskel og dens konkrete begrundelse. Individuelle resultater eller kompetencer ud over jobbets krav kan ikke uden videre bruges til at omdefinere selve jobværdien. Det er kommentarens analytiske sondring, støttet af de præciserede bemærkninger og den tilknyttede praksis. *Om stk. 2 og 3. Kilder: Betragtning 17: samme værdi og objektivt begrundede lønforskelle; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; Ministerens skel mellem jobværdi og individuel aflønning; Pkt. 3.1.3 og Til nr. 3, særskilt afsnit om forskellig løn; Afsnit 2.1.1, ministeriets bemærkninger.* **[30]** Kenny og Brunnhofer understøtter, at faktiske arbejdsopgaver, kvalifikationskrav og vilkår skal undersøges bag en stillingsbetegnelse eller løngruppe. Cadman vedrører derimod erfaring som lønbegrundelse: anciennitet er normalt egnet til at belønne relevant erfaring, men alvorlig konkret tvivl udløser nærmere begrundelseskrav. Samme jobværdi er således ikke det samme spørgsmål som enhver objektiv begrundelse for forskellig individuel løn. *Om stk. 2 og 3. Kilder: sag C-427/11 (Kenny præmis 20–34, især 27–29 og 34); sag C-427/11 (Kenny præmis 36–41: den objektive begrundelse); sag C-427/11 (Kenny præmis 47–52 og dispositiv); sag C-381/99 (Brunnhofer præmis 30–50: lønelement og faktisk sammenlignelighed); sag C-381/99 (Brunnhofer præmis 65–80: objektive forhold, individuel præstation og tidsløn); sag C-381/99 (Brunnhofer dispositiv); sag C-17/05 (Cadman præmis 29–40); sag C-17/05 (Cadman dispositiv).* **[31]** Ministeriets høringsnotatsvar skelner mellem jobvurderingen og objektive, kønsneutrale og upartiske grunde til forskellig løn ved sammenligneligt arbejde. Ministeriet oplyser, at bemærkningerne er tilrettet for at præcisere forskellen på og formålet med de to typer kriterier. I det fremsatte L68 står forklaringen om præstationer i et særskilt afsnit; den tidligere sammenkædning i februarudkastet må derfor ikke gengives som uændret. De indsigelser, der førte til spørgsmålet, står under fanen Høring. *Om stk. 2 og 3. Kilder: Betragtning 17: samme værdi og objektivt begrundede lønforskelle; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; Ministerens skel mellem jobværdi og individuel aflønning; Afsnit 2.1.1, ministeriets bemærkninger; Til nr. 3, med fortsættelse på PDF-side 46.* **[32]** Det er kriteriernes konkrete indhold og anvendelse, der må undersøges. Danfoss sondrer blandt andet mellem fleksibilitet som arbejdskvalitet og som tilpasning til skiftende tid og sted; uddannelse skal have forbindelse til opgaverne. Cadman kvalificerer anciennitetens betydning. Disse historiske kriterieafgørelser kan ikke bruges til at gøre de nye selvstændige struktur- eller oplysningspligter betingede af et allerede bevist løngab. *Om stk. 2 og 3. Kilder: Danfoss: kriteriets faktiske indhold og jobrelevans; sag C-17/05 (Cadman præmis 29–40); sag C-17/05 (Cadman dispositiv).* **[33]** Den ældre helhedsvurdering forsvinder som ordlyd, men L68 knytter den til kriteriernes konkrete relevans for arbejdet. Originalteksten til L236 fra 1991–92 indeholder en bredere historisk forklaring om både personrelaterede og jobrelaterede kriterier samt direkte vurdering af jobværdi uafhængigt af almindelig løndannelse. Dette er historik med sin egen ordlyd, ikke en moderne generel godkendelse af personlige meritter som jobværdi. *Om stk. 2 og 3. Kilder: 1992: helhedsvurderingens historiske begrundelse; Pkt. 3.1.1 og Til nr. 3; henvisning til L236/1991–92; Til § 2, nr. 2, hele afsnittet over sp. 5569–5570.* ### Aftalen med lønmodtagerrepræsentanterne **[34]** Lovteksten kræver kriterier, som er aftalt med lønmodtagerrepræsentanten eller repræsentanterne på virksomheden, hvis sådanne findes. Det er stærkere end blot at drøfte kriterierne. Ministeriet beskriver repræsentanterne som demokratisk valgte tillidsrepræsentanter og anfører, at direktivet ikke pålægger valg af en repræsentant. Manglende repræsentant fjerner ikke kravene til objektive, kønsneutrale kriterier. *Om stk. 3, 4 og 5. Kilder: L68: de tre ændringer af § 1; Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; L68: de almindelige bemærkningers repræsentant- og kategoriforklaring; Ministerens svar om repræsentanter, klassifikation, kriterier og vejledning; Artikel 3: kategorier af arbejdstagere; Operativ § 1, stk. 3, 2. pkt.; pkt. 3.1.3; Til nr. 3; Pkt. 3.1.3, repræsentant og kategoriopdeling; Afsnit 2.1, ministeriets første svarafsnit.* **[35]** Der er et konkret spænd mellem den operative formulering er aftalt, de specielle bemærkningers aftales og de almindelige bemærkningers kan være aftalt. De forskellige formuleringer vises ordret i kildeindgangen. De må ikke sammenfattes, som om drøftelse uden aftale altid er tilstrækkelig. Spørgsmålene om flere repræsentanter, vægtning og en ordning ved manglende enighed består; høringens forslag om en otteugersmodel med efterfølgende ensidig fastlæggelse er ikke den fremsatte lovregel. *Om stk. 3, 4 og 5. Kilder: L68: de tre ændringer af § 1; Artikel 4: lønstrukturer, redskaber og kriterier; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; L68: de almindelige bemærkningers repræsentant- og kategoriforklaring; Ministerens svar om repræsentanter, klassifikation, kriterier og vejledning; Operativ § 1, stk. 3, 2. pkt.; pkt. 3.1.3; Til nr. 3.* **[36]** Ministeriets svar fastholder aftale om kriterierne, henviser til arbejdsgiverens ansvar for gruppeopdelingen og peger på fagretlig eller almindelig domstolsbehandling ved uenighed. Det afklarer ikke udtømmende en generel adgang til at erstatte aftale med ensidig fastlæggelse eller koordineringen mellem flere repræsentanter. Et særskilt dækningsspørgsmål er medarbejdere, som ikke er medlemmer af den pågældende overenskomstbærende organisation; de kan være organiseret andetsteds. Der kan ikke udledes en faktisk repræsentationsordning alene af ministeriets begrebsforklaring. *Om stk. 3, 4 og 5. Kilder: L68: de almindelige bemærkningers repræsentant- og kategoriforklaring; Ministerens svar om repræsentanter, klassifikation, kriterier og vejledning; Artikel 3: kategorier af arbejdstagere; Afsnit 2.1, ministeriets tredje svarafsnit.* ### Stk. 4: Den tilsvarende kollektive ligelønspligt **[37]** Stk. 4 videreføres uændret. Loven finder ikke anvendelse i det omfang, en tilsvarende pligt til at yde lige løn følger af en kollektiv overenskomst. Det er derfor nødvendigt at identificere den relevante overenskomst, dens indhold og hvem den omfatter. At en virksomhed har en overenskomst, eller at en løn er forhandlet kollektivt, besvarer ikke i sig selv disse spørgsmål. *Om stk. 4. Kilder: Gældende § 1 før de foreslåede ændringer; L68: kollektiv substitution og uændret stk. 4; Artikel 33: kollektiv gennemførelse og statsansvar; § 1, stk. 4; § 2; § 4, § 4 a, § 5 og § 6, stk. 1–2; Punkt 3.1.3, sidste afsnit om § 1, stk. 4–5.* **[38]** Stk. 4s overenskomstforbehold er knyttet til en tilsvarende pligt og dens omfang. Det bør derfor ikke forklares, som om enhver kollektiv dækning i sig selv fjerner den individuelle ligelønsbeskyttelse. Dommen i sag 143/83 viser den historiske EU-retlige grænse: kollektiv gennemførelse kan anvendes, men staten skal sikre fuld beskyttelse, hvor den ikke er effektivt sikret på anden måde. Dommen vedrørte mangler i 1976-loven og er ingen konstatering af et nyt traktatbrud eller en nutidig bedømmelse af bestemte aftaler. *Om stk. 4. Kilder: sag 143/83 (143/83 præmis 7–11, især præmis 8 hen over sideskiftet); sag 143/83 (143/83 præmis 13–16 og konklusion 1; prøvelsesgrænser i 14–15); Kollektiv gennemførelse bevarer statens resultatansvar.* **[39]** Overenskomstforbeholdet skal holdes adskilt fra en lønmodtagers afkald. § 5 udelukker afkald på lovens rettigheder; en individuel aftale om lavere kønsbestemt løn bliver ikke lovlig ved at blive kaldt en aftaleløsning. Samtidig angår stk. 4 anvendelsen af det kollektive ligelønsgrundlag, ikke en tilladelse til kønsdiskrimination i overenskomsten. *Om stk. 4. Kilder: Betragtning 27: nationale lønfastsættelsessystemer; § 1, stk. 4; § 2; § 4, § 4 a, § 5 og § 6, stk. 1–2.* **[40]** Lønnens kollektive tilblivelse afgør heller ikke, om en lønforskel er lovlig. I Enderby kunne særskilte forhandlinger ikke alene begrunde lønforskellen mellem funktioner, der i forelæggelsen var forudsat at have samme værdi, hvor den ene næsten udelukkende blev udøvet af kvinder og den anden hovedsagelig af mænd. Royal Copenhagen giver det supplerende forbehold: kollektiv eller lokal forhandling kan indgå i den konkrete vurdering af objektive grunde. De to domme giver hverken automatisk fritagelse eller automatisk tilsidesættelse af en overenskomst. *Om stk. 4. Kilder: Særskilte overenskomstforhandlinger er ikke alene en objektiv lønbegrundelse; sag C-400/93 (Royal Copenhagen præmis 44–47); sag C-400/93 (Royal Copenhagen konklusion 1–5, navnlig punkt 5 på PDF-side 23).* **[41]** Ministeriet anfører i bemærkningerne til bevisbyrdereglerne, at overenskomstmæssige ligelønskrav efter stk. 4 behandles fagretligt. Det skal læses sammen med de konkrete kompetenceregler. § 4 har et afgrænset fagretligt led om det dér omtalte krav, mens § 4 a og § 6 regulerer adgang til retslige instanser og ligelønsprøvelse. En generel forumafgørelse for alle nye informationskrav eller alle medarbejdere uden medlemskab af den relevante organisation kan ikke udledes af den ene bemærkning. *Om stk. 4. Kilder: L68: ministeriets forumangivelse ved kollektiv ligelønspligt; § 1, stk. 4; § 2; § 4, § 4 a, § 5 og § 6, stk. 1–2; Til § 1, nr. 14, afsnit om prøvelse af ligelønskrav.* **[42]** Novozymes viser en konkret fagretlig prøvelse efter et ligelønsprotokollat, men dokumenterer ikke alle overenskomsters personkreds, rettigheder eller retsmidler. En kommentar til stk. 4 må derfor holde det materielle ligelønskrav, den konkrete aftaledækning og spørgsmålet om forum adskilt. Den nærmere danske proces- og aftalevurdering kræver sit eget grundlag; det kan ikke erstattes af de her gennemgåede EU-principper. *Om stk. 4. Kilder: Novozymes: konkret forskellig jobværdi trods fælles lønaftale og uddannelsesniveau; sag 143/83 (143/83 præmis 7–11, især præmis 8 hen over sideskiftet); sag 143/83 (143/83 præmis 13–16 og konklusion 1; prøvelsesgrænser i 14–15); Kollektiv gennemførelse bevarer statens resultatansvar.* ### Stk. 5: En særskilt og selektiv overenskomstordning **[43]** Stk. 5 har et andet og mere præcist opregnet genstandsfelt end stk. 4. Det hidtidige statistikforbehold udvides til §§ 1 c–1 e, 5 a, 5 b, 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f. Samtidig ændres betingelsen fra en tilsvarende forpligtelse til tilsvarende rettigheder og pligter. Den redaktionelle lovtekst bevarer det efterladte ord »en«, som det står i forslaget; kommentaren retter ikke forslagets tekst. *Om stk. 4 og 5. Kilder: Gældende § 1 før de foreslåede ændringer; L68: de tre ændringer af § 1; L68: kollektiv substitution og uændret stk. 4; L68: hele bemærkningen om udvidelsen af stk. 5; 2006: statistisk overenskomstsubstitution og fagretlig behandling; § 1, nr. 4, sammenholdt med nr. 7 og 13; § 1, nr. 4; operationerne anvendt på LBK § 1, stk. 5.* **[44]** Listen omfatter føransættelsesoplysninger og lønhistorik, adgang til lønkriterier og lønoplysninger samt de nævnte redegørelses-, kontrol- og vurderingspligter. § 2 a, § 2 b, § 5 c, § 5 e, stk. 1, og § 5 g står ikke i denne liste. § 2 a har selv et overenskomstforbehold vedrørende retten til at dele egen løn. De forskellige regler må derfor undersøges hver for sig; man kan hverken tilføje udeladte paragraffer eller afgøre hele samspillet med stk. 4 alene ved deres fravær. *Om stk. 4 og 5. Kilder: L68: de tre ændringer af § 1; L68: kollektiv substitution og uændret stk. 4; L68: hele bemærkningen om udvidelsen af stk. 5; 2006: statistisk overenskomstsubstitution og fagretlig behandling; § 1, nr. 4, sammenholdt med §§ 2 a, 2 b, 5 c, 5 e, stk. 1, og 5 g.* **[45]** Ordene rettigheder og pligter og begrænsningen i det omfang kræver en konkret ækvivalensvurdering. Ministeriets forklaring er, at den kollektive ordning skal anvendes, hvor lønmodtageren har tilsvarende rettigheder og pligter. Kommentarens praktiske følge er, at overenskomsttekst, personkreds, dækningsområde og håndhævelse må kunne identificeres. En beskrivelse af parternes fælles hensigt er ikke tilstrækkelig dokumentation for alle disse forhold. *Om stk. 4 og 5. Kilder: L68: de tre ændringer af § 1; L68: kollektiv substitution og uændret stk. 4; L68: hele bemærkningen om udvidelsen af stk. 5; 2006: statistisk overenskomstsubstitution og fagretlig behandling; Til § 1, nr. 4, afsnittet om tilsvarende rettigheder og pligter.* **[46]** Opregningen må heller ikke kopieres over i håndhævelsesreglerne. Den foreslåede bevisbyrderegel omfatter hele § 5 e i sin henvisning, mens stk. 5-forbeholdet kun nævner stk. 2 og 3. Bødelisten har sin egen afgrænsning. Det er forskellige retlige spørgsmål: hvilken regel gælder, hvem skal bevise hvad, og hvilket brud kan sanktioneres. *Om stk. 4 og 5. Kilder: § 1, nr. 4, over for nr. 14: foreslået § 6, stk. 3; § 1, nr. 4, over for nr. 15: foreslået § 6 b, stk. 1.* ### Aftalerne, høringen og statens fortsatte ansvar **[47]** Ministeriets almindelige bemærkninger forklarer ændringen som hensyntagen til parternes eventuelle aftaleimplementering. Høringsnotatet beskriver implementeringsaftalerne som grundlag for lovgennemførelsen og som en indikation på parternes forståelse af direktivet i relation til egne overenskomster. Det er ministeriets beskrivelse af processen og aftalernes rolle; den erstatter ikke en undersøgelse af en konkret aftales ordlyd og rækkevidde. Organisationernes forskellige tilslutninger og forbehold er bevaret særskilt som historiske leads. Selve implementeringsaftalen er nu offentliggjort (L 68 – bilag 2); se afsnit 105–106. *Om stk. 4 og 5. Grundlag: implementeringsaftalen. Kilder: L68: kollektiv substitution og uændret stk. 4; L68: hele bemærkningen om udvidelsen af stk. 5; Ministerens forklaring af implementeringsaftalernes rolle; Punkt 3.1.3, sidste afsnit om § 1, stk. 4–5; Afsnit 3.1, ministeriets bemærkninger; implementeringsaftalen om art. 33.* **[48]** Ministeriet oplyser, at implementeringsaftaler er en sædvanlig del af Implementeringsudvalgets arbejde, og omtaler de offentlige parters tilslutning den 11. august 2025. Ministeren sendte den 26. oktober 2026 implementeringsaftalen, de offentlige arbejdsgiveres brev og de to forståelsespapirer til Folketingets udvalg (L 68 – bilag 2); de står ordret på siden. Forståelsespapirerne indeholder ikke bestemmelser om rettigheder og pligter svarende til de paragraffer, stk. 5 opregner, og de konkrete overenskomster foreligger ikke her. Kommentaren tager derfor ikke konkret stilling til en bestemt kollektiv ordnings rettigheder, ikrafttræden eller personkreds. *Om stk. 4 og 5. Grundlag: implementeringsaftalen. Kilder: Ministerens forklaring af implementeringsaftalernes rolle; Afsnit 3.1, ministeriets bemærkninger; Punkt I, EU-direktiv om løngennemsigtighed, og bilagslisten; ministerens oversendelsesbrev af 26. oktober 2026; de offentlige arbejdsgiveres brev af 11. august 2025 (oversendelsens bilag 4); forståelsespapiret for det statslige område (oversendelsens bilag 5); forståelsespapiret for det kommunale og regionale område (oversendelsens bilag 6).* **[49]** Direktivets artikel 30 beskytter kollektive forhandlinger og skridt, mens artikel 33 samtidig fastholder statens ansvar for, at direktivets resultater til enhver tid garanteres. Artikel 27 tillader gunstigere regler og lader ikke gennemførelsen begrunde et ringere beskyttelsesniveau. Disse normer skal samordnes; forhandlingsautonomi er ikke en automatisk fritagelse fra ligeløn, og statens resultatansvar afgør ikke alene en konkret dansk forum- eller overenskomsttvist. *Om stk. 4 og 5. Kilder: Betragtning 27: nationale lønfastsættelsessystemer; Artikel 30: kollektive forhandlinger og skridt; Artikel 33: kollektiv gennemførelse og statsansvar; Betragtning 64: parternes rolle og garantien for resultatet; Artikel 27: gunstigere regler og beskyttelsesniveau; Artikel 33; EUT L 132/43; Artikel 30; EUT L 132/42; Artikel 27, stk. 1–2; EUT L 132/41.* **[50]** Der er heller ikke grundlag for en almindelig ret til at vente til næste overenskomstforhandling med nødvendig afhjælpning. En sådan formulering fandtes i udkastets bemærkning om fælles lønvurdering. Det fremsatte forslag omtaler i stedet parternes fælles ansvar for at tage initiativ, mens det operative krav om afhjælpning inden for rimelig frist består. Den dokumenterede versionsforskel bevares; en konkret fristvurdering må foretages efter den relevante regel og situation. *Om stk. 4 og 5. Kilder: Til § 5 f, stk. 4, afsnit om overenskomstændringer; Til § 5 f, stk. 4, sidste afsnit.* ### Retsfølgerne og den konkrete anvendelse **[51]** Et brud på ligelønspligten og et brud på en informationspligt er forskellige spørgsmål. § 2 indeholder retten til lønforskellen og særskilt adgang til godtgørelse for lønmæssig forskelsbehandling. Bevisbyrde, repressaliebeskyttelse, forældelse og øvrige håndhævelsesregler skal anvendes efter deres egne betingelser. En oplysningsfejl beviser ikke i sig selv materiel kønsdiskrimination, og denne kommentar fastsætter ingen standardtakst for godtgørelse. *Om stk. 1, 2, 3, 4 og 5. Kilder: § 1, stk. 4; § 2; § 4, § 4 a, § 5 og § 6, stk. 1–2; Til § 1, nr. 3–4; trykte sider 5322–5323; Artikel 18, stk. 1–2, og artikel 19, stk. 1–3; § 1, nr. 4, over for nr. 14: foreslået § 6, stk. 3; § 1, nr. 4, over for nr. 15: foreslået § 6 b, stk. 1.* **[52]** Ved konkret anvendelse bør man derfor identificere arbejdet og lønelementerne, fastlægge den relevante sammenligning, undersøge kønseffekten og eventuelle lovlige begrundelser og derefter afklare det kollektive grundlag og håndhævelsesvejen. Det er en analytisk rækkefølge til læsningen, ikke nye lovbestemte procestrin eller en erstatning for den konkrete bevisbedømmelse. *Om stk. 1, 2, 3, 4 og 5. Kilder: § 1, stk. 1–4; § 1 a, stk. 1–3; § 1, nr. 3; punkt 3.1.3 og Til nr. 3; § 1, stk. 4; § 2; § 4, § 4 a, § 5 og § 6, stk. 1–2.* ### Tekst- og versionsforbehold, som skal følge kommentaren **[53]** Den forventede lovtekst bevarer forslagets henvisning »jf. stk. 1« i det nye stk. 3, selv om strukturkravet indsættes i stk. 2. Den bevarer også ordet »en« foran flertalsleddet i stk. 5. Sammenstillingsbilaget springer ændringsnummer 4 over; her er den operative ændringsinstruktion anvendt. Ingen af disse særheder repareres skjult i kommentaren. *Om stk. 2, 3 og 5. Kilder: L68: de tre ændringer af § 1; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; 1992: helhedsvurderingens historiske begrundelse; L68: hele bemærkningen om udvidelsen af stk. 5; 2006: statistisk overenskomstsubstitution og fagretlig behandling; Operativ § 1, stk. 3, 2. pkt.; pkt. 3.1.3; Til nr. 3; Bilag 1, højrespalten fra ændringsnr. 3 til nr. 5, samt venstrespalten § 1, stk. 5; § 1, nr. 4; operationerne anvendt på LBK § 1, stk. 5.* **[54]** Ved historikken skal man også være opmærksom på de præcise kildehenvisninger: L68 angiver Tillæg F ved L236, men den historiske original står i Tillæg A; den historiske statistikbegrundelse findes i L99, hvor L68 skriver L 526. Udkastets begrundelser og henvisninger er ikke identiske med det fremsatte forslag. *Om stk. 2, 3 og 5. Kilder: L68: de tre ændringer af § 1; L68: hele bemærkningen til § 1, stk. 3; 1992: helhedsvurderingens historiske begrundelse; L68: hele bemærkningen om udvidelsen af stk. 5; 2006: statistisk overenskomstsubstitution og fagretlig behandling; Originalen i Tillæg A, Til § 2, nr. 2, sp. 5569–5570; sammenholdt med L68, PDF-side 8 og 28–29; Til § 1, nr. 4; lov nr. 562 af 9. juni 2006 og angivet L 526, s. 2946; Til § 1, nr. 1: § 1, stk. 6; trykt side 2946; Til § 1, nr. 2; § 1, nr. 3 og sammenstillingens nr. 3; Til nr. 3, med fortsættelse på PDF-side 46; Pkt. 2.1.1–2.1.3; især side 15.* **[55]** Titelfodnoten oplyser om direktivgennemførelse; den beviser ikke i sig selv fuld materiel gennemførelse eller underretning. Den foreslåede EUT-dato for 2024/1500 er 14. maj 2024, mens den officielle EU-udgave er offentliggjort 29. maj 2024. Lovteksten bevarer den fremsatte dato og gør afvigelsen synlig. *Om stk. 2, 3 og 5. Kilder: § 1, nr. 1; Bemærkninger til § 1, nr. 1, fra nederst på side 27 til før Til nr. 2 på side 28; EUT-originalens forside: retsakttitel og publikationshoved.* ### Dansk praksis **[56]** En medarbejder gik glip af lønforhøjelse efter manglende lønsamtale under barsels- og forældreorlov. Højesteret fandt en ikke-afkræftet formodning om forskelsbehandling og tilkendte efterregulering. Hendes senere mails var krav om lige løn; da hun blev afskediget samme måned, skulle arbejdsgiveren bevise, at afskedigelsen var uafhængig af kravet. Det lykkedes ikke. Dommen indeholder således både en materiel lønkrænkelse og en selvstændig krænkelse af beskyttelsen mod afskedigelse. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.* **[57]** For § 1 og § 1 a viser dommen, at en konkret lønforringelse på grund af barsels- eller forældreorlov ikke afværges alene ved at pege på, at medarbejderens samlede løn eventuelt ikke er lavere end mændenes. Det afgørende var årsagen til den manglende forhøjelse. Retten kalder det direkte eller indirekte forskelsbehandling; afgørelsen bør derfor ikke bruges som belæg for en mere entydig kategorisering, end retten selv foretog. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.* **[58]** Retsfølgerne skal holdes adskilt: 4.200 kr. i efterbetaling og 525 kr. i feriepenge, 10.000 kr. efter ligebehandlingsloven for den manglende samtale og 136.358,40 kr. efter ligelønsloven for afskedigelsen. Efter fradrag af det betalte var restbeløbet 106.993,80 kr. med renter. Arbejdstageren blev også frifundet for arbejdsgiverens tilbagebetalingskrav. Efterbetaling er dermed ikke nødvendigvis den eneste reaktion, men dommen fastsætter ikke en universel sats for de forskellige godtgørelser. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.* **[59]** Ved anvendelse af § 3 skal selve henvendelsen og afskedigelsens tidsforløb dokumenteres. Dommen viser, at en medarbejders egen beskrivelse af et orlovsbetinget lønproblem kan være et ligelønskrav uden en teknisk lovhenvisning. Den almindelige bevisregel om lønkrænkelsen og den særlige regel om efterfølgende afskedigelse har forskellige udgangspunkter. Dommen anvender den daværende lov og nummerering. Den giver ikke alle ansatte krav på en årlig lønforhøjelse og fastsætter ikke en generel godtgørelsestakst. Ligebehandlingslovens samtalegodtgørelse, lønefterbetalingen og ligelønslovens afskedigelsesgodtgørelse har særskilte grundlag. Højesteret bruger selv formuleringen direkte eller indirekte; resuméet vælger ikke kunstigt én kategori. *Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.* **[60]** Højesterets flertal fandt, at en kvindelig kundekonsulent havde krav på 674.637 kr. i lønforskel. Arbejdsgiveren havde accepteret bevisbyrden, men dokumenterede ikke tilstrækkeligt, at de mandlige kollegers højere løn var sagligt begrundet. Tre dommere gav medhold; to ville frifinde på grund af den oprindelige rekruttering af særlige kompetencer. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 471/2006.* **[61]** Erfaring, kvalifikationer og tidligere løn kan ikke behandles som selvforklarende etiketter. Flertallet krævede sammenhæng mellem den påberåbte baggrund og arbejdet på det relevante tidspunkt. Fraværet af en skriftlig lønpolitik og dokumentation for konkrete kriterier skærpede kravene til arbejdsgiverens bevis. Det er et praktisk argument for at kunne forklare den enkelte lønforskel med dokumenterede, relevante forhold; dommen opstiller ikke i sig selv alle de nye krav til lønstrukturer. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 471/2006.* **[62]** Kravet ophørte ikke automatisk, fordi sammenligningspersonerne senere fratrådte. Efterbetalingen blev knyttet til den fortsatte krænkelse og lønkravenes forfald. Mindretallet viser samtidig, at rækkevidden af en oprindeligt saglig lønforskel var omtvistet: dommen er ikke et ubetinget forbud mod lønbevaring. Konkret bevisbedømmelse, ikke et generelt forbud mod lønbevaring eller forskelle begrundet i relevant erfaring. Manglende skriftlighed var ikke alene afgørende. Det offentlige eksemplar er en universitetskopi af rettens dom, ikke en frisk fil fra domstolen. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 471/2006.* **[63]** Voldgiften realitetsbehandlede en gruppesammenligning mellem laboranter og teknikere og anerkendte overenskomstpartens adgang til at føre kravet for den omfattede gruppe. Efter en samlet vurdering fandt opmændene imidlertid ikke arbejde af samme værdi. Arbejdsgiveren blev frifundet for anerkendelse, fremtidig lønregulering og efterbetaling. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Faglig voldgift FV2022-829.* **[64]** De konkrete arbejdsopgaver, kvalifikationskrav, ansvar og arbejdsvilkår bar resultatet. Teknikernes selvstændige ansvar for produktion og udstyr var centralt. En registreret lønforskel og gruppernes kønssammensætning gjorde ikke i sig selv de to jobkategorier sammenlignelige. Kendelsen kan derfor bruges til at forklare forskellen mellem at danne en kategori til statistik og at bevise, at to gruppers arbejde har samme værdi. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Faglig voldgift FV2022-829.* **[65]** Sagen var så oplyst, at dette værdispørgsmål kunne afgøres uden bevisbyrderegler. Det afskaffer ikke § 6 i sager med bevistvivl. Da anerkendelsespåstanden ikke førte til medhold, behøvede voldgiften heller ikke afgøre præcisionen af betalingspåstandene. Kendelsen godkender således hverken en generel lønmodel eller alle fremtidige gruppesøgsmål. Kendelsen fortolker det konkrete overenskomstprotokollat og faktiske job. Den godkender ikke generelt virksomhedens lønsystem og gør ikke markedsløn til en selvstændig universel begrundelse. Kilden er den offentlige PDF; tekst i tabeller og billeder er maskinelt aflæst og kan indeholde fejl. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Faglig voldgift FV2022-829.* **[66]** To kvindelige juniorindkøbere fik ikke medhold i krav om efterbetaling og godtgørelse. Nævnsformanden fandt lønforskellen til den mandlige kollega forklaret ved betydeligt mere relevant erfaring, tekniske og IT-mæssige kompetencer samt mere komplekse opgaver og større ansvar. Klageren skulle betale formandens honorar. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligelønsnævnet DI/CO-industri 1/2021.* **[67]** Afgørelsen knytter personlige kvalifikationer til deres konkrete brug i arbejdet. Den er ikke belæg for, at en arbejdsgiver kan nøjes med en generel henvisning til erfaring eller et lønbånd. Vurderingen omfattede både indplacering og det efterfølgende faktiske arbejdsforløb. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligelønsnævnet DI/CO-industri 1/2021.* **[68]** Nævnsformanden fandt det efter bevisførelsen godtgjort, at køn ikke indgik i forskellen, og behøvede derfor ikke først afgøre, om der var skabt en formodning. Dette er en afgrænsning mellem bevisbyrdens funktion ved tvivl og rettens mulighed for at afgøre en fuldt oplyst sag. Det er ikke en undtagelse fra den almindelige bevisregel. Konkret afgørelse efter Industriens Funktionæroverenskomst og ligelønsprotokollatet; ingen generel godkendelse af target mid-point-systemer. Teksten fra den sidste side i den anvendte kopi er maskinelt aflæst og kan indeholde fejl; ved tvivl er den skannede side afgørende. Der er ikke fundet en offentlig udgave. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligelønsnævnet DI/CO-industri 1/2021.* **[69]** Landsretten forhøjede efterbetalingen til 18.364,69 kr. med renter og fastholdt en særskilt godtgørelse på 20.000 kr. Arbejdsgiveren havde erkendt krænkelsen og efterbetaling for de første år. Den fortsatte forskel blev vurderet ud fra medarbejderens tidligere lønudvikling og den relative nedgang efter barselsperioderne. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1041-10.* **[70]** En senere normal lønregulering fjerner ikke nødvendigvis virkningen af en tidligere diskriminerende udelukkelse. Arbejdsgiveren kunne ikke i denne sag afkræfte formodningen om et fortsat tab med tilstrækkeligt konkrete oplysninger. Efterbetalingsperioden kræver derfor en selvstændig undersøgelse; den slutter ikke automatisk ved tilbagevenden fra orlov. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1041-10.* **[71]** Resultatet indebærer ikke en generel ret til bestemte årlige stigninger eller til enhver mindstelønsregulering for ansatte over mindstelønnen. Den dokumenterede lønhistorik og arbejdsgiverens delvise anerkendelse var væsentlige. Dommen bygger på en konkret historisk lønudvikling og en delvis anerkendelse. Den giver ikke en almindelig ret til mindstelønsstigninger for medarbejdere over mindstelønnen. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1041-10.* **[72]** En lønforhøjelse, der blev udskudt til efter barslen, førte til 25.000 kr. i efterbetaling og 15.000 kr. i godtgørelse efter ligelønsloven, fordi arbejdsgiveren ikke havde godtgjort, at udskydelsen ikke skyldtes barslen. Landsretten tilkendte en lavere godtgørelse end byretten, men fandt samtidig afskedigelsen under barslen i strid med ligebehandlingsloven og tilkendte 9 måneders løn. Der blev ikke tilkendt yderligere godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3829-10.* **[73]** For § 2 viser dommen, at lønforskellen og godtgørelsen ikke skal blandes sammen. Efterbetalingen udligner det økonomiske løntab, mens godtgørelsesvurderingen har et særskilt grundlag. Landsretten inddrog hensynet til afskrækkelse og den fulde efterbetaling, men dette giver ikke en automatisk fradragsformel eller fast takst. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3829-10.* **[74]** Afskedigelsesgodtgørelsen byggede på ligebehandlingsloven og må ikke mærkes som en afgørelse efter ligelønslovens § 3. Det samlede nettobeløb på 284.400 kr. kan derfor ikke citeres som én samlet ligelønsgodtgørelse. Godtgørelserne har forskellige lovgrundlag. Beløbene er konkrete og ikke en takst. Ligelønsgodtgørelsen blev vurderet med hensyn til både afskrækkelse og den særskilte fulde efterbetaling. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3829-10.* **[75]** En medarbejder på barsel blev udeladt fra første runde af et incitamentsprogram, selv om hun var i målgruppen. Den leder, som havde overtaget hendes stillingsbetegnelse, blev inviteret. Landsretten fandt en formodning, som arbejdsgiveren ikke afkræftede, og tilkendte 9 mio. kr. efter § 2, stk. 1, samt 10.000 kr. efter stk. 2. Den samlede omkostningsafgørelse var 847.326,75 kr. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret BS-44879/2019-OLR.* **[76]** Lønbegrebets rækkevidde bør derfor ikke vurderes alene ud fra den faste månedsløn. Adgang til et økonomisk incitamentsprogram kan være et relevant lønvilkår. Det konkrete program og tabsopgørelsen var dog afgørende; der følger ikke en generel ret til at deltage i enhver investeringsordning. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret BS-44879/2019-OLR.* **[77]** Fraværet af skriftlige udvælgelseskriterier og en faktisk vurdering af medarbejderen skærpede beviskravet. Et forretningsmæssigt skøn er ikke i sig selv et modbevis mod en konkret formodning om orlovsdiskrimination. Landsretten traf efter det opnåede resultat ikke en yderligere selvstændig afgørelse efter ligebehandlingsloven. Konkret incitamentsprogram og tabsopgørelse; ikke automatisk ret for enhver orlovsfraværende til at deltage i enhver investering. Den anvendte kopi indeholder markerede udeladelser. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret BS-44879/2019-OLR.* **[78]** En kvindelig medarbejder i en spilleklub fik 60 kr. i timen, mens mandlige kolleger fik mere. Landsretten stadfæstede byrettens dom om betaling af den opgjorte lønforskel på 88.891,25 kr. Tidspres ved ansættelsen af én af kollegerne kan have påvirket hans løn, men landsretten tiltrådte uanset dette resultatet af byrettens øvrige grunde, herunder vedrørende en anden mandlig kollega. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1328-05.* **[79]** Arbejdsgiverens begrundelse skal passe til den faktisk valgte sammenligning og den relevante periode. En mulig objektiv forklaring på én lønrelation neutraliserer ikke automatisk andre dokumenterede forskelle. Landsretten afviste også nedslag for mulighed for lektielæsning, når de sammenlignede ansættelsesvilkår var fælles. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1328-05.* **[80]** Den særskilt katalogiserede nævnsafgørelse og byretsdom har egne bevisvurderinger. Landsrettens præcisering om rekrutteringssituationen skal ikke tilbageskrives til nævnet eller omdannes til et generelt forbud mod rekrutteringstillæg. Konkret bevisvurdering med flere sammenligningspersoner. Højere løn på grund af en akut situation var ikke generelt udelukket, men kunne ikke forklare hele den påviste lønforskel. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1328-05.* **[81]** Nævnet tilkendte en barselsfraværende pædagog 41.524,92 kr. i efterbetaling og 10.000 kr. i godtgørelse. Arbejdsgiveren havde erkendt en fejl ved lønforhandlingerne, men først givet de tre løntrin fra januar 2013. Nævnet fandt, at de skulle have været givet fra april 2010. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2013-6810-17150.* **[82]** Den relevante lønforskel skal opgøres for hele krænkelsesperioden. At arbejdsgiveren senere bringer den fremtidige løn i orden er ikke det samme som at betale det historiske krav. Den konkrete anerkendelse af en fejl og opgørelsen af løntrinnene gjorde ikke efterbetalingen til en skønsmæssig godtgørelse. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2013-6810-17150.* **[83]** Procesrenten blev knyttet til klagens indgivelse den 9. juli 2013. Dette er afgørelsens konkrete renteudfald, ikke en universel startdato for alle lønkrav. De samlede 51.524,92 kr. må heller ikke anvendes som en godtgørelsestakst. Det samlede beløb er ikke en godtgørelsestakst: hovedparten var et beregnet lønforskelsbeløb. Sen rettelse af løntrinnet fjernede ikke kravet for den tidligere periode. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2013-6810-17150.* **[84]** En gravid medarbejder mistede et funktionstillæg og fik under de første 14 uger efter fødslen ikke et nyt tillæg. Nævnet fandt arbejdsgiverens performanceforklaring udokumenteret og gav 70.000 kr. i efterbetaling og 10.000 kr. i ligelønsgodtgørelse. En påtale kort efter hendes ligelønshenvendelse gav særskilt 10.000 kr. efter ligebehandlingsloven. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.* **[85]** Det materielle lønspørgsmål og den efterfølgende negative reaktion har forskellige betingelser. En lønklage kan give anledning til at undersøge begge, også når reaktionen ikke er en afskedigelse. I denne afgørelse blev påtalen imidlertid bedømt efter ligebehandlingsloven; den er derfor alene baggrund for det foreslåede § 3, stk. 4, og ikke en direkte anvendelse af det. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.* **[86]** Det samlede beløb på 90.000 kr. består af tre forskellige krav. Hverken performanceetiketten, graviditeten alene eller tidsnærheden alene erstattede nævnets konkrete bevisvurdering. Påtaledelen blev afgjort efter ligebehandlingsloven. Den må ikke gengives som en udtrykkelig anvendelse af ligelønslovens § 3, selv om den belyser repressalieproblemet. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.* **[87]** Nævnet realitetsbehandlede sagen skriftligt. Butikschefen fik ikke medhold i lønkravet, fordi de konkrete oplysninger ikke skabte en formodning om kønsdiskrimination. Afskedigelsen kom dagen efter hendes ligelønskrav og udløste derimod den særlige bevisbyrde. Arbejdsgiveren løftede den ved dokumenterede ledelses- og medarbejderproblemer. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 21-883.* **[88]** Der skal derfor ikke vælges én fælles bevisregel for hele sagsforløbet. Det er muligt, at den materielle lønpåstand ikke passerer formodningstærsklen, mens afskedigelsespåstanden alligevel skal prøves under den særlige omvendte bevisbyrde. Omvendt er den tidsmæssige nærhed ikke et uafkræfteligt bevis for repressalie. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 21-883.* **[89]** Afgørelsen er ikke belæg for, at en generel henvisning til samarbejdsvanskeligheder altid er tilstrækkelig. Nævnet byggede på konkrete oplysninger om problemer og intern behandling. Også spørgsmålet om, hvorvidt sagen kan afgøres skriftligt, blev vurderet særskilt. Tidsmæssig nærhed udelukker ikke modbevis. Omvendt viser afgørelsen ikke, at generelle påstande om samarbejdsproblemer altid er tilstrækkelige; nævnet henviste til konkrete dokumenter. *Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 21-883.* **[90]** Landsretten tog ikke arbejdsgiverens påstand om afvisning til følge i en sag om fuld løn under graviditetsbetinget fravær. Parterne var ikke uenige om forståelsen af overenskomsten, kravet byggede på præceptive love om ligeløn og ligebehandling, og arbejdsgiveren havde ikke godtgjort, at lovene var implementeret i overenskomsten. Sagen kunne derfor behandles ved de almindelige domstole. *Om stk. 4. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-2601-02.* **[91]** En forumindsigelse skal forbindes med det præcise krav, overenskomstens indhold og den lovregel, som påberåbes. Medlemskab og overenskomstdækning er ikke alene tilstrækkeligt til at besvare, om et bestemt lovbaseret krav er afskåret fra domstolene. *Om stk. 4. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-2601-02.* **[92]** Afgørelsen tog alene stilling til afvisning. Den gav ikke medarbejderen medhold i selve lønkravet og etablerede ikke en generel ret til frit at vælge forum. De parallelle sager B-0482-03 og B-2500-02 samt den senere realitetsafgørelse i sidstnævnte sag findes som selvstændige poster. Konkret forumafgørelse efter datidens lov og overenskomst. Den giver ikke en ubetinget valgfrihed mellem domstole og fagretlig behandling i alle sager. *Om stk. 4. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-2601-02.* **[93]** Højesterets flertal lagde til grund, at to nyansatte konsulenter efter en begrænset indlæringsperiode i ikke uvæsentligt omfang udførte opgaver, som den kvindelige konsulent ikke havde haft og heller ikke kom til at udføre. Der var derfor ikke samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Én dommer fandt, at arbejdet var af samme værdi, og at arbejdsgiveren ikke havde bevist, at lønforskellen ikke skyldtes køn. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret II 227/1987.* **[94]** Afgørelsen illustrerer nødvendigheden af at beskrive faktiske funktioner og den relevante periode. En fælles titel eller en kort indkøringsfase med lignende opgaver løser ikke i sig selv værdispørgsmålet. Den historiske bevisvurdering må samtidig læses med sin dissens. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret II 227/1987.* **[95]** Dommen anvender ikke L68s nye opregning af kriterier og er ingen godkendelse af enhver forskel begrundet i kvalifikationsforventninger. Dens bidrag er den konkrete sammenligning, ikke et alternativ til de gældende eller foreslåede normkrav. Historisk konkret sammenligning. Stillingsbetegnelsen eller forventet kvalifikation alene er ikke en generel undtagelse fra ligeløn; dommens faktiske opgaver og dissens skal med. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret II 227/1987.* **[96]** Landsretten lod arbejdsgiveren bære bevisbyrden på grund af lønsystemets skøn og de kønsopdelte lønoplysninger. Arbejdsgiveren løftede den: den oprindelige indplacering byggede på en kvalifikationsvurdering, og den senere forhøjelse var begrundet i dokumenteret omsætningsfremgang. Samme kriterium var tidligere anvendt til fordel for den kvindelige medarbejder. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3605-95.* **[97]** Bevisbyrdens overgang er dermed ikke det samme som, at diskrimination allerede er endeligt fastslået. Arbejdsgiverens forklaring må prøves konkret og kan efter omstændighederne støttes af, at kriteriet faktisk har været anvendt på tværs af køn. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3605-95.* **[98]** Afgørelsen skal ikke læses som en generel adgang til at definere jobbets værdi ved individuelle resultater eller til at begrunde enhver startløn med kandidatens lønkrav. Det historiske lønforløb og den konkrete dokumentation var afgørende; de nye gennemsigtighedspligter var ikke til prøvelse. Historisk konkret vurdering af de faktiske arbejdsresultater og lønforløb. Dommen er ikke en generel tilladelse til at begrunde enhver lønforskel med et lønkrav eller omsætning; nye struktur- og kriteriepligter er ikke prøvet. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3605-95.* **[99]** Nævnet sondrede mellem påstande uden for sin kompetence, forældede krav og realitetsprøvelige diskriminationsklager. Klageren fik ikke medhold i påstandene om køn og alder ved løn, opgaver, arbejdsvilkår og afskedigelse. Nævnet fandt også afskedigelsen bevist uafhængig af ligelønshenvendelsen. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2014-6810-62162.* **[100]** Forældelse og adgang til at indgive klage er forskellige spørgsmål. Afgørelsen anvendte de daværende forældelsesregler og en konkret klagedato; den kan ikke stå i stedet for en beregning efter den foreslåede § 6 c. Den viser også, hvorfor hver påstand skal knyttes til sit lovgrundlag og sin bevisregel. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2014-6810-62162.* **[101]** Afgørelsesdatoen fremgår ikke sikkert af den anvendte PDF og er derfor ikke angivet. Den begrænsning skal følge med ved citering. Sagen bruges alene som et konkret historisk eksempel, ikke som en generel frist- eller kompetenceformel. Afgørelsesdatoen fremgår ikke sikkert af den anvendte PDF. Den historiske forældelsesvurdering er ikke en færdig formel for den foreslåede § 6 c eller alle fremtidige krav. *Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2014-6810-62162.* ### Implementeringsaftalen og 1. behandling **[102]** Stk. 2 og 3 bygger på parternes forslag under direktivets artikel 4, stk. 4: »Ligelønslovens § 1, stk. 2 affattes således:« og »Som nyt stk. 3 i ligelønslovens § 1 indsættes:«. Parterne skrev: »Ligelønslovens § 1, stk. 2-3 erstattes.« Stk. 2 svarer til forslaget med et ekstra komma. Stk. 3 følger forslaget med disse forskelle: L 68 tilføjer »jf. stk. 1« (afsnit 53) og skriver »lønmodtagere« for »arbejdstagere«. Forslagets første punktum er delt, så »Lønstrukturerne skal basere sig på objektive, kønsneutrale kriterier« er et selvstændigt krav. Kriterierne skal være aftalt »med lønmodtagerrepræsentanten eller lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden«, hvor forslaget sagde »der er aftalt med arbejdstagerrepræsentanter«; begge har »hvis sådanne findes«. De følgende punktummer er samlet, og forslagets sidste punktum, »Navnlig må relevante bløde færdigheder ikke undervurderes.«, indgår i det foregående punktum uden ordet »Navnlig«. Klassifikationssætningen i den gældende stk. 2 (afsnit 18–19) er ikke nævnt i rækken; den forsvinder, fordi hele stykket erstattes. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 4, stk. 4; implementeringsaftalen om art. 4, stk. 1.* **[103]** Parterne forklarede lønstrukturbegrebet sådan: »Parterne er enige om, at begrebet lønstrukturer ikke fastsætter lønnen, men gør det muligt at sammenligne om arbejdstagerne befinder sig i en sammenlignelig situation på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier.« og »Det betyder fortsat, at lønnen kan fastsættes gennem lønfastsættelsessystemer, såsom fx kollektive overenskomster.« L 68’s bemærkninger (s. 9) gengiver det første udsagn med en anden ordlyd: »men alene gør det muligt at vurdere, om lønmodtagere befinder sig i en sammenlignelig situation«. Ordet »alene« står ikke i aftalen, og aftalen siger »sammenligne«, ikke »vurdere«. Udsagnet støtter afsnit 14–16: stk. 2 kræver et grundlag for sammenligning, men fastsætter ikke lønnen. Metodefriheden i afsnit 15 står i L 68’s bemærkninger; aftalens række om artikel 4 nævner den ikke. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 4, stk. 4.* **[104]** Om repræsentanterne skrev parterne under artikel 3, stk. 1, litra m: »Arbejdstagerrepræsentanter er demokratisk valgte tillidsrepræsentanter på den konkrete arbejdsplads. Direktivet stiller ikke krav om, at der skal vælges en arbejdstagerrepræsentant.« og »Det er ikke i strid med direktivet, hvis arbejdstagerrepræsentantens beføjelser/opgaver efter direktivet overdrages til overenskomstparten på lønmodtagersiden.« Den beskrivelse, afsnit 34 gengiver fra ministeriet, findes altså allerede i aftalen. Sætningen om overdragelse til overenskomstparten står ikke i L 68. Stk. 3 nævner kun repræsentanter »på virksomheden«. Findes der ingen repræsentant på virksomheden, kræver stk. 3 ikke, at kriterierne aftales (»hvis sådanne findes«). Loven tager ikke stilling til, om en overenskomstpart i stedet kan aftale dem; det må afgøres ud fra den konkrete overenskomst. § 1, stk. 5, omfatter ikke § 1, stk. 3, og stk. 4 forudsætter en tilsvarende pligt i overenskomsten (afsnit 37–38). Parternes udsagn er ikke lovtekst. *Om stk. 3. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra m; implementeringsaftalen om art. 4, stk. 4.* **[105]** Under artikel 33 foreslog parterne én regel i stedet for stk. 4 og 5: »§ 1, stk. 4 og 5 i ligelønsloven ændres til følgende:« og »Lovbestemmelserne finder ikke anvendelse såfremt en tilsvarende forpligtelse følger af en kollektiv overenskomst«. L 68 følger ikke forslaget. Stk. 4 videreføres (afsnit 37), og stk. 5 opregner de bestemmelser, der viger, og kræver »tilsvarende rettigheder og pligter« i stedet for »en tilsvarende forpligtelse« (afsnit 43–45). Efter forslagets ordlyd ville alle lovens bestemmelser vige for en tilsvarende forpligtelse i en overenskomst, også dem, afsnit 44 nævner som udeladt af listen. Ordet »en« i stk. 5 er efterladt fra den gældende stk. 5, fordi L 68 § 1, nr. 4, kun ændrer »tilsvarende forpligtelse« (afsnit 43 og 53); forslaget brugte samme ental som den gældende lov. L 68’s bemærkninger (s. 10) begrunder stk. 5 med hensynet til »parternes eventuelle aftaleimplementering i kollektive overenskomster« og nævner ikke parternes forslag under artikel 33. *Om stk. 4 og 5. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 33.* **[106]** De offentlige arbejdsgivere tilsluttede sig aftalen, og parterne på det statslige og på det kommunale og regionale område skrev forståelsespapirer (oversendelsens bilag 4–6). Papirerne siger, at »Gennemsigtighedsforpligtelser, som måtte følge af implementeringen af direktivet, tilpasses de eksisterende lønsystemer og praksisser for løndannelse i parternes overenskomstsystem«, og at parterne vil drøfte direktivets bestemmelser om arbejdstagerrepræsentanters (tillidsrepræsentanters) rettigheder og opgaver »med henblik på aftaleimplementering«. Papirerne indeholder ingen bestemmelser, der giver rettigheder og pligter svarende til de paragraffer, stk. 5 opregner. De kan derfor ikke i sig selv få stk. 5 til at gælde; det kræver en overenskomst med tilsvarende rettigheder og pligter (afsnit 45). Papirerne viser parternes fælles forståelse og kan bruges som baggrund, når de offentlige overenskomster skal læses. *Om stk. 4 og 5. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: de offentlige arbejdsgiveres brev af 11. august 2025 (oversendelsens bilag 4), afsnit 7; forståelsespapiret for det statslige område (oversendelsens bilag 5), afsnit 7; forståelsespapiret for det statslige område (oversendelsens bilag 5), afsnit 12; forståelsespapiret for det kommunale og regionale område (oversendelsens bilag 6), afsnit 6; forståelsespapiret for det kommunale og regionale område (oversendelsens bilag 6), afsnit 11.* **[107]** Afsnit 50 omtaler parternes fælles ansvar for at tage initiativ. Formuleringen stammer fra forståelsespapirerne: »Hvis der i de kollektive overenskomster konstateres kønsbaserede lønuligheder, er det parternes fælles ansvar at tage initiativ til at rette op på disse forskelle inden for rammerne af de kollektive overenskomstforhandlinger.« L 68’s bemærkninger til § 5 f, stk. 4 (s. 45), gengiver den med en anden betingelse: »hvis foranstaltningerne f.eks. forudsætter ændringer i relevante kollektive overenskomster«. Papirerne nævner ikke den fælles lønvurdering. Se kommentaren til § 5 f. *Om stk. 4 og 5. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: forståelsespapiret for det statslige område (oversendelsens bilag 5), afsnit 10; forståelsespapiret for det kommunale og regionale område (oversendelsens bilag 6), afsnit 10.* **[108]** Om sanktionen skrev parterne under artikel 23: »Overtrædelse af art. 4, stk. 1 er sanktioneret i ligelønsloven § 2 (erstatning og godtgørelse).« Det svarer til afsnit 51: et brud på stk. 2 giver efterbetaling og godtgørelse efter § 2, når lønnen er lavere i strid med § 1. Stk. 2 og 3 står hverken i bødebestemmelsen i § 6 b eller i § 6, stk. 3. *Om stk. 2 og 3. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 23, stk. 1; § 2, stk. 1; § 6 b, stk. 1.* **[109]** Ved 1. behandling den 22. oktober 2026 sagde ministeren, at lovforslaget »gennemfører den aftale, som arbejdsmarkedets parter har indgået om implementeringen«, og Socialdemokratiets ordfører, at »både DA og FH anerkender, at lovforslaget følger den aftale, de indgik i februar 2025«. For § 1 afviger L 68 fra forslaget om stk. 4 og 5 (afsnit 105), og stk. 3 har forskelle i opbygning og ordlyd, herunder begrænsningen til repræsentanter »på virksomheden« (afsnit 102 og 104). Lovforslaget er henvist til Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalget. Udvalgets udkast til tidsplan (L 68 – bilag 3) har frist for ændringsforslag den 11. januar 2027, og Det Konservative Folkeparti varslede et ændringsforslag uden at angive indholdet. Lovteksten her er forslaget som fremsat. *Om stk. 3, 4 og 5. Grundlag: implementeringsaftalen og forarbejder. Kilder: 1. behandling, beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen), kl. 20:12; 1. behandling, Thomas Monberg (S), kl. 18:58; 1. behandling, Sofie Therese Svendsen (KF), kl. 19:36.* ## Direktiv (EU) 2023/970 Artiklerne, kommentaren og lovforslaget knytter til paragraffen. Artikelfilen har ordlyden, betragtningerne, den danske gennemførelse og EU-fortolkningskilderne ordret. - [Artikel 1 – Genstand](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-1.md) (særligt om stk. 2) - [Artikel 2 – Anvendelsesområde](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-2.md) (særligt om stk. 2 og 4; kommentaren, afsnit 38 og 42) - [Artikel 3 – Definitioner](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-3.md) (særligt om stk. 3) - [Artikel 4 – Samme arbejde og arbejde af samme værdi](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-4.md) (særligt om stk. 2; kommentaren, afsnit 16) - [Artikel 8 – Adgang til oplysninger](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-8.md) (særligt om stk. 5) - [Artikel 13 – Social dialog](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-13.md) (særligt om stk. 5) - [Artikel 18 – Overgang af bevisbyrde](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-18.md) (særligt om stk. 5; kommentaren, afsnit 23 og 51) - [Artikel 19 – Bevis for samme arbejde eller arbejde af samme værdi](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-19.md) (særligt om stk. 2) - [Artikel 23 – Sanktioner](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-23.md) (særligt om stk. 5) - [Artikel 24 – Lige løn i forbindelse med offentlige kontrakter eller koncessioner](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-24.md) (særligt om stk. 2) - [Artikel 26 – Forhold til direktiv 2006/54/EF](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-26.md) (særligt om stk. 2) - [Artikel 27 – Beskyttelsesniveau](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-27.md) (særligt om stk. 2 og 4; kommentaren, afsnit 38, 42 og 49) - [Artikel 30 – Kollektive forhandlinger og kollektive skridt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-30.md) (særligt om stk. 2; kommentaren, afsnit 49) - [Artikel 32 – Udbredelse af information](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-32.md) (særligt om stk. 3) - [Artikel 33 – Gennemførelse](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-33.md) (særligt om stk. 3; kommentaren, afsnit 49) - [Artikel 37 – Adressater](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-37.md) (særligt om stk. 2) - [Artikel 34 – Gennemførelse i national ret](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-34.md) (kommentaren, afsnit 2) ## EU-fortolkningskilder Ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md). - Kommissionens FAQ ([eu/faq.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/faq.md); foreløbige synspunkter, ikke bindende), spørgsmål 5, 7, 8, 10, 4, 11, 12, 13, 15 og 6 - Begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 ([eu/forslag.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/forslag.md); forarbejde til direktivet), forslagets artikel 2, 3, 4, 11, 16, 20, 21, 23, 24, 27 og 29 - Henstilling 2014/124/EU ([eu/henstilling.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/henstilling.md); ikke bindende), punkt 10, 11, 12, 6, 16 og 17 - COM(2013) 861 ([eu/com-2013-861.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2013-861.md); rapport), afsnit 3.1, 4.1 og 4.3 - COM(2017) 671 ([eu/com-2017-671.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2017-671.md); rapport), afsnit 2.4 ## Praksis 66 afgørelser (18 danske domstole, 8 nævn og voldgift, 40 EU-Domstolen). Listen med kommentarens resuméer, koblingen til stykkerne og links til den ordrette tekst: [lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md).