# § 1 – Praksis Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md) Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026. Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit). Hører til [lov/1.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/1.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling) 66 afgørelser: 18 fra danske domstole, 8 fra nævn og voldgift, 40 fra EU-Domstolen. Rækkefølge: danske domstole, nævn og voldgift, EU-Domstolen, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/. Står der »Kommentarens begrundelse for koblingen« i stedet for et resumé, står resuméet i afgørelsens fil. Praksis efter emne (på tværs af paragrafferne): [Samme arbejde eller arbejde af samme værdi](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-samme-vaerdi.md) (23) · [Lønstrukturer, jobklassifikation og kriterier](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-kriterier.md) (5) · [Begrundelse af lønforskelle](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-begrundelse.md) (16) · [Kollektive overenskomster](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-overenskomst.md) (13) · [Lønmodtagerrepræsentanter](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-repraesentanter.md) (3) ## Østre Landsret, 16. sep. 2021, sag BS-44879/2019-OLR: Incitamentsprogram som løn og forskelsbehandling under barselsorlov Fuld tekst: [praksis/dk-o-2021-bs44879-2019.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2021-bs44879-2019.md) Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): A, der var ansat i B som Executive Advisor og indplaceret på L3-niveau, ankede Retten i Glostrups dom af 25. september 2019 og gentog sin påstand om, at B Holding A/S skulle betale 9.500.000 kr. med procesrente; B Holding A/S påstod stadfæstelse, subsidiært betaling af et mindre beløb. Hovedspørgsmålet var, om A, fordi hun ikke blev inviteret til at deltage i et incitamentsprogram (MIP-programmet) i første runde i februar 2015, hvor hun var på barselsorlov, var udsat for usaglig forskelsbehandling, der gav ret til lønregulering og godtgørelse efter ligelønslovens § 2, stk. 1 og 2, eller godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14, stk. 1, jf. § 4, og erstatning efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Landsretten tiltrådte, at programmet udgjorde et sådant led i de inviteredes ansættelsesforhold, at A kunne rette kravet mod B Holding A/S, og fandt, at programmet var en ydelse fra arbejdsgiveren omfattet af lønbegrebet i ligelønslovens § 1 a, stk. 3, da deltagerne investerede til den kurs, som ATP og kapitalfondene Bain og Advent havde betalt ved købet af B Holding A/S i 2014, med et tillæg på 9 % og dermed ikke til markedskursen på tidspunktet for investeringen. A havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode direkte eller indirekte forskelsbehandling, bl.a. fordi hun var i programmets målgruppe, og fordi den medarbejder, der under hendes barselsorlov havde overtaget hendes stillingsbetegnelse, blev inviteret; bevisbyrden påhvilede herefter B Holding A/S, jf. ligelønslovens § 6, stk. 2. Da der ikke var udarbejdet skriftlige retningslinjer for udvælgelsen, skærpedes kravene til B Holding A/S' bevis, og selskabet havde ikke godtgjort, at ligebehandlingsprincippet i ligelønslovens § 1 ikke var krænket; et betydeligt forretningsmæssigt skøn ved udvælgelsen kunne ikke føre til en anden vurdering. Landsretten tog A's påstand om betaling af 9 mio. kr. efter ligelønslovens § 2, stk. 1, til følge, tilkendte hende godtgørelse på 10.000 kr. efter § 2, stk. 2, og fandt herefter ikke grundlag for at træffe afgørelse om, hvorvidt ligebehandlingsloven tillige var krænket. Bruges i kommentaren, afsnit 75–77. Særligt om stk. 1. ## Vestre Landsret, 6. aug. 2012, sag B-1041-10: Vedvarende lønefterslæb efter manglende barselsforhandling Fuld tekst: [praksis/dk-v-2012-b1041-10.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2012-b1041-10.md) Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Arbejdsgiveren erkendte ved anken en ligelønskrænkelse og et efterbetalingskrav for de første år. Tvisten angik navnlig, om lønefterslæbet fortsatte i 2010–2011. Medarbejderens løn var før barslen steget over mindstelønsstigningen, men hendes relative lønniveau faldt efter barselsperioderne. Landsretten fandt en formodning om et fortsat barselsbetinget tab, som arbejdsgiveren ikke afkræftede med konkrete oplysninger. Landsretten tillod den forhøjede påstand, tilkendte 18.364,69 kr. i efterbetaling med de angivne renter og fastholdt godtgørelsen på 20.000 kr. Ingen part skulle betale den andens omkostninger for landsretten. Bruges i kommentaren, afsnit 69–71. Særligt om stk. 1. ## Højesteret, 14. maj 2012, sag 223/2010: Manglende lønforhøjelse under orlov og afskedigelse efter ligelønskrav Fuld tekst: [praksis/dk-h-2012-223-2010.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2012-223-2010.md) · Original: https://domstol.fe1.tangora.com/ref.aspx?s=-300016&id=15155&pageid=31488 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En indkøbsassistent havde under barsels- og forældreorlov ikke fået den sædvanlige medarbejder- og lønsamtale. Højesteret lagde til grund, at en udelukkelse fra lønforhøjelse på grund af denne orlov var direkte eller indirekte lønmæssig forskelsbehandling; det var ikke afgørende, om hendes samlede løn var lavere end mændenes. De konkrete forhold skabte en formodning om, at orloven havde ført til den manglende forhøjelse, og arbejdsgiveren afkræftede den ikke. Retten fastsatte efterreguleringen til 700 kr. om måneden fra september 2007: 4.200 kr. samt 525 kr. i feriepenge. Den allerede tilkendte godtgørelse på 10.000 kr. efter ligebehandlingslovens § 14 for den manglende samtale bestod ved siden af efterbetalingen; hverken en forhøjelse eller arbejdsgiverens krav om tilbagebetaling blev taget til følge. Hendes mails i maj 2008 var samtidig krav om lige løn. Afskedigelsen senere samme måned var derfor omfattet af den særlige bevisbyrde i den daværende ligelønslovs § 3. Arbejdsgiveren godtgjorde ikke, at afskedigelsen var uafhængig af kravet, og hun fik 136.358,40 kr., svarende til seks måneders løn, i godtgørelse. Samlet var kravene 151.083,40 kr.; efter fradrag af det allerede betalte skulle arbejdsgiveren betale yderligere 106.993,80 kr. med de fastsatte renter. Arbejdstageren blev frifundet for tilbagebetalingskravet. Der blev tilkendt 83.260 kr. i sagsomkostninger for begge retter. Bruges i kommentaren, afsnit 56–59. Om stk. 1 og 2. Koblet til stk. 1 og 2. ## Østre Landsret, 16. jan. 2012, sag B-3829-10: Afskedigelse under barsel og udskudt lønforhøjelse Fuld tekst: [praksis/dk-o-2012-b3829-10.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2012-b3829-10.md) Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): HK Danmark ankede som mandatar for lønmodtageren A Lyngby Rets dom af 6. december 2010 i en sag mod arbejdsgiveren, Sirena A/S, og påstod betaling af 794.200 kr., subsidiært et mindre beløb, med procesrente fra den 16. januar 2009, mens Sirena A/S principalt påstod frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end tilkendt af byretten og mere subsidiært stadfæstelse. Landsretten fandt, at Sirena A/S ikke havde løftet bevisbyrden for, at der ved valget af, hvilke medarbejdere der skulle afskediges som følge af den økonomiske krise i virksomheden, ikke – hverken helt eller delvist – blev lagt vægt på, at A var på barsel. Landsretten lagde navnlig vægt på forklaringerne fra Steen Riber og Boe Spurré om, at også den nye medarbejder, der varetog A's opgaver under barslen, ville kræve omfattende oplæring for at blive overflyttet til rederafdelingen, på, at A ikke fik tilbud om overflyttelse til og oplæring i nye arbejdsopgaver, inden det blev besluttet at afskedige hende, på, at det ikke var godtgjort, at den nye medarbejder var bedre kvalificeret, og på, at Steen Riber havde forklaret, at han tvivlede på, om A faktisk ville ønske at vende tilbage til virksomheden efter sin barselsperiode. Afskedigelsen var herefter i strid med ligebehandlingsloven, og godtgørelsen blev efter omstændighederne, herunder A's ansættelsestid, fastsat til 9 måneders løn, svarende til 257.400 kr. Med byrettens begrundelse var landsretten enig i, at A havde ret til efterbetaling og godtgørelse efter ligelønslovens § 2, og i efterbetalingsbeløbet på 25.000 kr., men fandt alene grundlag for at tilkende en godtgørelse på 15.000 kr., hvorfra skulle fradrages 13.000 kr., som allerede var udbetalt; ved udmålingen efter § 2, stk. 2, lagde landsretten på den ene side vægt på, at der efter forarbejderne er behov for effektive sanktioner, der skal virke afskrækkende, og på den anden side på, at godtgørelsen tildeles ved siden af en fuld kompensation i form af efterbetaling, samt på ansættelsestiden og omstændighederne ved udskydelsen af lønforhøjelsen. Der var ikke grundlag for yderligere godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis end de 5.000 kr., som Sirena A/S allerede havde betalt. Bruges i kommentaren, afsnit 72–74. Særligt om stk. 1. ## Højesteret, 24. sep. 2009, sag 471/2006: Dokumentation for lønforskelle mellem kundekonsulenter Fuld tekst: [praksis/dk-h-2009-471-2006.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2009-471-2006.md) · Original: https://arbetsratt.juridicum.su.se/euarb/09-3-4/HD_24-9-09.pdf Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En kvindelig kundekonsulent blev aflønnet lavere end mandlige kolleger i samme afdeling. Arbejdsgiveren havde accepteret at bære bevisbyrden. Højesterets flertal på tre dommere fandt, at fraværet af en skriftlig lønpolitik og dokumentation for de individuelle kriterier skærpede kravene til beviset. Kollegers særlige baggrund kunne begrunde en forskel, hvis den havde betydning for det aktuelle arbejde, men dette var ikke godtgjort. Heller ikke en generel lønbevaringspolitik eller betydningen af en konkurrenceklausul var dokumenteret. Flertallet fandt, at hun fra 1999 udførte samme arbejde som sammenligningspersonerne, og at krænkelsen ikke ophørte alene, fordi disse senere fratrådte. Der blev tilkendt 674.637 kr. med renter fra lønkravenes forfald og 229.010 kr. i sagsomkostninger. To dommere ville frifinde: efter deres vurdering var den oprindelige højere løn sagligt begrundet i rekruttering af særlig ekspertise, og den kunne fortsætte, selv om opgaverne ændrede sig. Bruges i kommentaren, afsnit 60–62. Om stk. 2 og 3. ## Vestre Landsret, 23. maj 2006, sag B-1328-05: Krav på lønforskel trods tidspres ved ansættelse af afløser Fuld tekst: [praksis/dk-v-2006-b1328-05.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2006-b1328-05.md) Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Vagn Godthaab ApS gentog for landsretten sin påstand for byretten om frifindelse, mens Ligestillingsnævnet som mandatar for Gabrielle Sørensen påstod dommen stadfæstet. Efter Gabrielle Sørensens egen forklaring var hun og Michael Ankersen de gennemgående medarbejdere i spilleklubben, og hun fik 60 kr./t. indtil sin fratræden i april 2006, mens Ronnie Christensen efter forklaringerne blev aflønnet med 105 kr./t., og Poul Jensen, der blev ansat i forbindelse med hendes ferie, accepterede 95 kr./t. Landsretten lagde til grund, at Poul Jensen blev ansat umiddelbart før Gabrielle Sørensens ferie, og at forhandlingerne om hans ansættelsesvilkår foregik under et betydeligt tidspres, der kan have påvirket størrelsen af den aftalte timeløn. Uanset dette tiltrådte landsretten af de grunde, byretten i øvrigt havde anført, herunder vedrørende Ronnie Christensens ansættelse, at Gabrielle Sørensen havde krav på den opgjorte lønforskel, og stadfæstede dommen. Bruges i kommentaren, afsnit 78–80. Særligt om stk. 2. ## Østre Landsret, 28. apr. 2006, sag B-650-05 og B-651-05: Formodning for forskelsbehandling, men bevisbyrden løftet Fuld tekst: [praksis/dk-o-2006-h471.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2006-h471.md) Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Tilsvarende ansvarsområder og bemyndigelser i stillingsbeskrivelserne skabte en formodning efter § 6, stk. 2, men arbejdsgiverne løftede bevisbyrden med forklaringer om lønparametrene og oplysninger om lønninger og lønudvikling. Lønningerne i en anden afdeling indgik i sammenligningen (jf. § 1, stk. 2). Højesteret gav senere lønmodtageren medhold i sagen mod erhververen (471/2006). ## Retten i Horsens, 27. maj 2005: Lavere timeløn end kolleger med identiske ansættelseskontrakter Fuld tekst: [praksis/dk-horsens-2005.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-horsens-2005.md) Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Identiske ansættelseskontrakter og lavere timeløn end tre mandlige kolleger. Forskellen til en kollega med ansvar for arbejdets udførsel og tilrettelæggelse var begrundet, fordi hans arbejde ikke havde samme værdi (jf. § 1, stk. 2, og § 1 a, stk. 9). For de to andre godtgjorde arbejdsgiveren ikke en objektiv begrundelse (jf. § 6, stk. 2), og kassemedarbejderen fik forskellen (jf. § 2, stk. 1). Stadfæstet af Vestre Landsret (B-1328-05). ## Retten i Roskilde, 18. feb. 2005: Lønforskel til mandlige kolleger fundet sagligt begrundet Fuld tekst: [praksis/dk-roskilde-2005-h471.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-roskilde-2005-h471.md) Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Lønforskellen til de mandlige konsulenter var sagligt begrundet i bl.a. alder, erfaring, kundenetværk og uddannelse, og sammenligningen omfattede også en anden afdeling med stort set identiske krav (jf. § 1, stk. 2, og § 6, stk. 2). I sagen mod erhververen gav Højesteret senere lønmodtageren medhold (471/2006). ## Vestre Landsret, 5. feb. 2004, sag B-2601-02: Domstolskompetence i sag om fuld løn under graviditetsfravær Fuld tekst: [praksis/dk-v-2004-b2601-02.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2004-b2601-02.md) Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): HK/Danmark påstod som mandatar for F, der arbejdede som ufaglært bogbinderassistent, arbejdsgiveren dømt til at betale 58.223,23 kr. i løn, feriepenge og pensionsbidrag for perioden 18. august 1997 til 2. marts 1998, hvor F, der da var gravid, var fraværende fra arbejdspladsen; HK/Danmark gjorde gældende, at fraværet skyldtes arbejdsmiljømæssige forhold. Arbejdsgiveren påstod sagen afvist, da ansættelsesforholdet var reguleret i Den Grafiske Overenskomst med tilhørende protokollat, og overenskomsten indeholder i § 63 en bestemmelse om, at uenighed om forståelsen af overenskomsten skal behandles ved faglig voldgift. Landsretten udskilte spørgsmålet om afvisning til særskilt forhandling og afgørelse efter retsplejelovens § 253, stk. 1, jf. stk. 2. Landsretten fandt, at voldgiftsbestemmelsen ikke kunne føre til afvisning, da der ikke var uenighed mellem parterne om forståelsen af overenskomsten. Da F havde støttet kravet på præceptive love om ligeløn og ligebehandling og de bagved liggende EU-direktiver, beroede det, om hun kunne få medhold, ikke alene på, om de arbejdsmiljømæssige forhold havde givet fornødent grundlag for fraværet, men også på en fortolkning af disse love, og sådanne lovfortolkningsspørgsmål henhørte i en sag som den foreliggende under de almindelige domstoles kompetence; arbejdsgiveren havde ikke godtgjort, at ligelønsloven og ligebehandlingsloven var implementeret i overenskomsten. Bruges i kommentaren, afsnit 90–92. Særligt om stk. 4. ## Vestre Landsret, 5. feb. 2004, sag B-0482-03: Domstolskompetence ved krav om fuld løn under graviditetsfravær Fuld tekst: [praksis/dk-v-2004-b0482-03.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2004-b0482-03.md) Koblet til stk. 4. Kommentarens begrundelse for koblingen: Kravet beroede på fortolkning af præceptive love om ligeløn og ligebehandling og hørte derfor under de almindelige domstole, ikke faglig voldgift (jf. § 6, stk. 1, og § 4 a). Arbejdsgiveren havde ikke godtgjort, at ligelønsloven var gennemført i overenskomsten (jf. § 1, stk. 4). ## Vestre Landsret, 5. feb. 2004, sag B-2500-02: Domstolskompetence ved lønkrav under graviditetsbetinget fravær Fuld tekst: [praksis/dk-v-2004-b2500-02.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2004-b2500-02.md) Koblet til stk. 4. Kommentarens begrundelse for koblingen: Kravet var støttet på præceptive love om ligeløn og ligebehandling og de bagvedliggende EU-direktiver; lovfortolkningen hørte under de almindelige domstole, ikke faglig voldgift (jf. § 6, stk. 1, og § 4 a). Arbejdsgiveren havde ikke godtgjort, at ligelønsloven var gennemført i overenskomsten (jf. § 1, stk. 4). ## Østre Landsret, 29. nov. 2000, sag B-1799-98: Lønforskelle begrundet i forskellige funktioner, ikke køn Fuld tekst: [praksis/dk-o-2000-b1799-98.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2000-b1799-98.md) Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Lønforskellene skyldtes, at medarbejderne havde varetaget forskellige funktioner og opgaver (jf. samme arbejde i § 1, stk. 2). Landsretten krævede, at kønsbestemt forskelsbehandling var »tilstrækkelig sandsynliggjort«, uden at henvise til den delte bevisbyrde i § 6, stk. 2. ## Østre Landsret, 1. maj 1998, sag B-3605-95: Lønforskel mellem ekspedienter begrundet i arbejde af forskellig værdi Fuld tekst: [praksis/dk-o-1998-b3605-95.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-1998-b3605-95.md) Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Føtex A/S ankede byrettens dom af 15. december 1995 med påstand om frifindelse, mens Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark som mandatar for en kvindelig ekspedient påstod stadfæstelse. Ekspedienten og en mandlig kollega var begge ansat som ekspedienter og aflønnet under samme løngruppe, men havde i en del af den sammenfaldende ansættelsesperiode ikke samme løn. Landsretten fandt, at oversigterne over gennemsnitlig timesats for mænd og kvinder i forhold til anciennitet gav grundlag for en antagelse om lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn, og at lønfastsættelsen, der skete efter landsoverenskomstens kriterier og et samlet skøn, uden at kriterierne forud var tillagt bestemte vægte, var så uigennemskuelig, at Føtex havde bevisbyrden for, at lønforskellen ikke skyldtes køn, men var begrundet i arbejde af forskellig værdi. Kollegaen havde ved ansættelsen krævet 12.000 kr. pr. måned, og Føtex imødekom kravet efter en vurdering af hans og de øvrige ansøgeres kvalifikationer inden for det konkrete arbejdsområde; da ekspedienten i løbet af få måneder fik samme løn, idet den årlige bedømmelse af hendes arbejde blev fremrykket, var der ikke grundlag for at antage, at den lønforskel, der opstod ved hans ansættelse, var kønsbestemt. Lønforhøjelsen pr. 1. januar 1993 på 800 kr. til kollegaen skyldtes hans eget ønske, som Føtex imødekom navnlig på grund af en markant omsætningsfremgang i 1992, og der var ikke grundlag for at fastslå, at kriteriet om væsentlig omsætningsfremgang var anvendt på en kønsdiskriminerende måde. Landsretten fandt herefter bevist, at de to ekspedienters arbejde i perioderne med lønforskel ikke havde samme værdi for Føtex, og tog Føtex' påstand om frifindelse til følge. Bruges i kommentaren, afsnit 96–98. Om stk. 2 og 3. ## Østre Landsret, 13. mar. 1992, sag 6-420/1990: Overenskomstløn til ledige i arbejdstilbud ved små teatre Fuld tekst: [praksis/dk-o-1992-6-420-1990.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-1992-6-420-1990.md) Koblet til stk. 1 (som afgrænsning). Kommentarens begrundelse for koblingen: Sagen angår, hvilken overenskomst lønnen skulle følge ved et kommunalt jobtilbud, ikke lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn (§ 1, stk. 1). ## Retten i Odense, 31. okt. 1990, sag BS 15 0009/90: Overenskomstvalg for langtidsledige i kommunalt jobtilbud på teatre Fuld tekst: [praksis/dk-odense-1990-bs15-0009-90.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-odense-1990-bs15-0009-90.md) Koblet til stk. 1 (som afgrænsning). Kommentarens begrundelse for koblingen: Sagen angår overenskomstvalg ved et kommunalt jobtilbud, ikke lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn (§ 1, stk. 1); »ligeløn« betyder i teksten ens løn for de ansatte på teatret. ## Højesteret, 2. okt. 1990, sag II 227/1987: Nyansatte konsulenters andre opgaver: ikke arbejde af samme værdi Fuld tekst: [praksis/dk-h-1990-ii227-1987.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-1990-ii227-1987.md) Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Højesteret behandlede en anke af Sø- og Handelsrettens dom i en sag om, hvorvidt konsulenten Lilly Margrethe Nielsen havde haft samme arbejde eller arbejde af samme værdi som to nyansatte konsulenter, og om forskellen i aflønningen var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn. Fire dommere lagde til grund, at indstævnte ved ansættelsen af de to nye konsulenter havde til hensigt, at de i ikke uvæsentligt omfang skulle udføre arbejdsopgaver, som Lilly Margrethe Nielsen ikke tidligere havde haft og heller ikke kom til at udføre, og at de nye konsulenter fik det tilsigtede arbejdsområde efter en begrænset indlæringsperiode; hun kunne derfor ikke siges at have haft samme arbejde eller arbejde af samme værdi som de nyansatte. Dommer Marie-Louise Andreasen fandt, at de tre konsulenters arbejde i årene 1984 og 1985 efter en samlet vurdering var arbejde af samme værdi, og at det efter principperne i EF-domstolens dom af 17. oktober 1989 i sag 109/1988 (Danfoss) påhvilede indstævnte at bevise, at lønforskellen ikke var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn. Efter denne dommers opfattelse var beviset ikke ført ved oplysningerne om, at indstævnte ved lønfastsættelsen for de nyansatte havde lagt vægt på uddannelse, tidligere beskæftigelse, erfaringsområde og almindelig fremtræden samt på, at de senere skulle udføre mere betroede arbejdsopgaver, og dommeren stemte for at give appellanten medhold i den principale påstand. Højesteret stadfæstede dommen efter stemmeflertallet. Bruges i kommentaren, afsnit 93–95. Om stk. 2 og 3. ## Sø- og Handelsretten, 8. jul. 1987: Lønforskel begrundet i mandlige konsulenters mere selvstændige funktioner Fuld tekst: [praksis/dk-sh-1987-koda.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-sh-1987-koda.md) Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Ved vurderingen af samme værdi lagde retten vægt på, at arbejdet kun i et begrænset tidsrum havde været næsten identisk, og at de mandlige konsulenter havde flere selvstændige funktioner (jf. § 1, stk. 2, og § 1 a, stk. 9). Stadfæstet af Højesteret (II 227/1987). ## Ligebehandlingsnævnet, udateret, sag 2014-6810-62162: Flere diskriminationsklager, forældelse og afskedigelse Fuld tekst: [praksis/dk-lbn-2014-6810-62162.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-2014-6810-62162.md) · Original: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/183927 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Nævnet havde ikke kompetence til at afgøre spørgsmål efter tidsbegrænset ansættelseslov, funktionærlov og ansættelsesbevislov. For de omfattede krav sondrede det mellem manglende klagefrist og forældelse; klagen var indgivet i november 2014, og mulige krav fra november 2009 og frem var ikke forældede. Klageren påviste ikke faktiske omstændigheder, som gav en formodning om køns- eller aldersdiskrimination ved løn, opgavefordeling, arbejdsvilkår eller afskedigelse. De særskilte repressalieklager gav heller ikke medhold. Nævnet fandt det godtgjort, at afskedigelsen ikke havde sammenhæng med hans henvendelse om ligeløn; arbejdsgiveren havde henvist til performance og samarbejdsvanskeligheder. Bruges i kommentaren, afsnit 99–101. Særligt om stk. 1. ## Faglig voldgift, 9. feb. 2024, sag FV2022-829: Gruppesammenligning af laboranters og teknikeres arbejde Fuld tekst: [praksis/dk-fv2022-829.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-fv2022-829.md) · Original: https://arbejdsretten.dk/media/24qbnjwr/fv2022-829.pdf Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Voldgiften behandlede HK Privats krav om anerkendelse af, at ikke-udnævnte laboranter udførte arbejde af samme værdi som ikke-udnævnte teknikere, samt krav om fremtidig lønregulering og efterbetaling. Anerkendelsespåstanden blev ikke afvist: grupperne var tilstrækkeligt homogene, og overenskomstparten kunne kræve protokollatet prøvet, selv om alle laboranter ikke var medlemmer. Efter en samlet vurdering af arbejdsart, kvalifikationer, ansvar og arbejdsvilkår fandt opmændene imidlertid ikke grupperne sammenlignelige i arbejdsmæssig henseende. Teknikernes selvstændige ansvar for udstyr og produktion samt arbejdsvilkår adskilte sig fra laboranternes. Novozymes blev derfor frifundet for alle tre påstande. Det var ikke nødvendigt at afgøre, om påstandene om lønregulering og efterbetaling var tilstrækkeligt præcise, eller hvordan udnævnte medarbejdere skulle indgå i en beløbsopgørelse. Sagen var så oplyst, at værdispørgsmålet kunne afgøres uden brug af bevisbyrderegler. Hver part bar egne omkostninger og halvdelen af opmændenes honorar. Bruges i kommentaren, afsnit 63–65. Om stk. 2 og 3. Koblet til stk. 2, 3 og 4. ## Ligelønsnævnet DI/CO-industri, 5. dec. 2022, sag 1/2021: Erfaring og konkret ansvar ved lønforskelle mellem indkøbere Fuld tekst: [praksis/dk-ln-1-2021.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-ln-1-2021.md) Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): To tidligere juniorindkøbere krævede efterbetaling og godtgørelse, fordi en mandlig kollega havde højere løn. Opmanden vurderede både indplacering, efterfølgende regulering og det faktisk udførte arbejde. Den mandlige kollega havde betydeligt mere relevant erhvervserfaring og tekniske og IT-mæssige kompetencer, som viste sig i mere komplicerede opgaver, større selvstændigt ansvar og strategisk sparring. Efter en samlet vurdering var lønforskellen bevist ikke helt eller delvist begrundet i køn. Opmanden behøvede derfor ikke afgøre, om der forud var skabt en formodning, som flyttede bevisbyrden. Virksomheden blev frifundet for efterbetaling og godtgørelse; klageren skulle betale nævnsformandens honorar. Bruges i kommentaren, afsnit 66–68. Om stk. 2 og 3. ## Ligebehandlingsnævnet, 12. okt. 2022, sag 21-883: Butikschefs lønkrav og afskedigelse dagen efter Fuld tekst: [praksis/dk-lbn-21-883.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-21-883.md) · Original: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2022/10208/pdf Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Nævnet fandt sagen tilstrækkeligt oplyst til skriftlig behandling og afviste arbejdsgiverens afvisningspåstand. En butikschef med lavere løn end to mandlige kolleger havde ikke på de oplyste forhold skabt en formodning om løndiskrimination. Arbejdsgiveren havde forklaret indplaceringen med erfaring, butikkens størrelse samt personale- og budgetansvar. Afskedigelsen kom dagen efter et ligelønskrav og var derfor under den særlige omvendte bevisbyrde. Arbejdsgiveren løftede dog bevisbyrden med dokumenterede ledelses- og medarbejderproblemer, som også var behandlet internt. Klageren fik således hverken medhold i lønkravet eller repressalieklagen. Bruges i kommentaren, afsnit 87–89. Særligt om stk. 2. ## Ligebehandlingsnævnet, 30. apr. 2014, sag 2013-6810-17150: Manglende løntrin efter udelukkelse fra forhandling under barsel Fuld tekst: [praksis/dk-lbn-2013-6810-17150.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-2013-6810-17150.md) · Original: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2015/9446/dan/pdf Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En pædagog blev sammen med en anden barselsfraværende medarbejder udeladt fra lønforhandlingerne. Arbejdsgiveren erkendte fejlen, men gav først de manglende tre løntrin fra januar 2013. Nævnet fandt, at formodningen om kønsdiskrimination ikke var afkræftet, og at hun skulle have haft løntrinnene fra april 2010. Efterbetaling for perioden frem til udgangen af 2012 blev 41.524,92 kr. Hertil kom 10.000 kr. i godtgørelse efter ligelønsloven. Det samlede beløb på 51.524,92 kr. skulle betales med procesrente fra klagens indgivelse den 9. juli 2013. Bruges i kommentaren, afsnit 81–83. Særligt om stk. 1. ## Ligebehandlingsnævnet, 27. feb. 2013, sag 7100320-12: Bortfald af løntillæg og påtale efter ligelønsdrøftelse Fuld tekst: [praksis/dk-lbn-7100320-12.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-7100320-12.md) · Original: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/166131 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En gravid apoteksansat mistede sit funktionstillæg og fik under de første 14 uger efter fødslen som den eneste ikke et nyt tillæg. Arbejdsgiverens henvisning til utilstrækkelig performance var ikke dokumenteret og forklarede ikke forskellene. Hun fik medhold i ligelønskravet. Hun var desuden den eneste, der fik en påtale efter en fælles mail fra en medarbejdergruppe, få uger efter et møde om hendes manglende tillæg. Arbejdsgiveren beviste ikke, hvorfor netop hun skulle påtales. Nævnet tilkendte 70.000 kr. i efterbetaling, 10.000 kr. i godtgørelse efter ligelønsloven og særskilt 10.000 kr. efter ligebehandlingsloven for påtalen, i alt 90.000 kr. med rente fra 16. februar 2012. Bruges i kommentaren, afsnit 84–86. Særligt om stk. 1. ## Ligestillingsnævnet, 29. dec. 2006, sag 2006-65: Historisk lønforskel mellem værnepligtige og frivilligt ansatte Fuld tekst: [praksis/dk-ln-2006-65.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-ln-2006-65.md) · Original: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2015/10751/dan/pdf Koblet til stk. 1 og 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Nævnet lagde til grund, at mandlige værnepligtige og kvinder ansat på værnepligtslignende vilkår udførte samme arbejde med markant forskellig løn, og anså forskellen for kønsbestemt, men fandt, at den beroede på den dagældende værnepligt efter grundlovens § 81, så loven ikke fandt anvendelse (jf. § 1, stk. 1 og 2). Historisk; ikke en generel undtagelse for militært ansatte. ## Ligestillingsnævnet, 21. sep. 2004, sag 20-2004: Lavere timeløn end mandlig ferieafløser uden saglig begrundelse Fuld tekst: [praksis/dk-ln-2004-20.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-ln-2004-20.md) Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: En ansættelsesaftale identisk med to mandlige medarbejderes, men med lavere timeløn, gav anledning til at formode forskelsbehandling (jf. § 6, stk. 2). Arbejdsgiveren godtgjorde ingen saglig begrundelse for, at en mandlig ferieafløser fik 35 kr. mere i timen. Nævnet fandt den daværende § 1, stk. 3, om lige løn for samme arbejde overtrådt (reglen står i lovteksten på siden i § 1, stk. 2) og pålagde betaling af forskellen (jf. § 2, stk. 1). ## EU-Domstolen, Fjerde Afdeling, 4. okt. 2024, sag C-314/23: Faste rejseydelser som løn og kravet om samme arbejde eller værdi Fuld tekst: [praksis/celex-62023cj0314.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62023cj0314.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62023CJ0314 Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Faste diæter til dækning af tjenesterejseudgifter var løn efter direktiv 2006/54 (jf. § 1 a, stk. 3). Forskellige diæter til overvejende mandlige og overvejende kvindelige grupper var ikke forbudt, når grupperne ikke udførte samme arbejde eller arbejde af samme værdi (jf. § 1, stk. 2, og § 1 a, stk. 9). ## EU-Domstolen, 3. jun. 2021, sag C-624/19, Tesco Stores: Direkte virkning af lige løn for arbejde af samme værdi Fuld tekst: [praksis/celex-62019cj0624.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62019cj0624.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62019CJ0624 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 157 har direkte virkning i tvister mellem private om manglende lige løn for arbejde af samme værdi. Den konkrete samme-værdi-vurdering og den ansvarlige fælles kilde skal fortsat fastlægges efter dommens begrundelse; dommen fastsætter ikke selv værdien af de sammenlignede job. ## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 16. jul. 2020, sag C-658/18, UX: Fredsdommers status, tidsbegrænset ansættelse og ferie Fuld tekst: [praksis/celex-62018cj0658.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62018cj0658.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62018CJ0658 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Den italienske fredsdommer var en ret efter artikel 267. En fredsdommer med reelle, ikke marginale ydelser mod løn kunne være arbejdstager efter direktiv 2003/88 og chartrets artikel 31 samt tidsbegrænset ansat efter rammeaftalen, under national efterprøvelse. Var vedkommende omfattet og sammenlignelig med en ordinær dommer, hindrede rammeaftalens § 4 udelukkelse fra de 30 dages betalte ferie, medmindre forskelle i kvalifikationer og opgaver objektivt begrundede forskellen. Dommen tilkendte ikke selv et feriebeløb. Det tredje forelagte spørgsmål blev afvist som uantageligt. ## EU-Domstolen, 30. jan. 2020, sag C-395/18, Tim: Underleverandørers brud og grænsen for automatisk udelukkelse fra udbud Fuld tekst: [praksis/celex-62018cj0395.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62018cj0395.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62018CJ0395 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 57, stk. 4, litra a, i direktiv 2014/24 tillod nationale regler, hvorefter en ordregiver kunne eller skulle udelukke en tilbudsgiver på grund af et relevant brud hos en angivet underleverandør. Men bestemmelsen, sammenholdt med artikel 57, stk. 6, og proportionalitetsprincippet, var til hinder for automatisk udelukkelse. Tilbudsgiverens konkrete situation og dokumentation for pålidelighed skulle kunne vurderes. Anmodningen om genåbning af den mundtlige forhandling blev afslået. ## EU-Domstolen, Femte Afdeling, 17. nov. 2016, sag C-216/15, Ruhrlandklinik: Foreningsmedlem udsendt til brugervirksomhed Fuld tekst: [praksis/celex-62015cj0216.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62015cj0216.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62015CJ0216 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 2008/104 omfattede den beskrevne udsendelse fra en almennyttig forening mod økonomisk godtgørelse, når medlemmet primært arbejdede under brugervirksomhedens instruktion mod løn og var beskyttet i medlemsstaten. Den nationale ret skulle efterprøve beskyttelsesleddet. Manglende national arbejdstagerbetegnelse eller ansættelseskontrakt med foreningen var ikke alene afgørende. ## EU-Domstolen, 17. dec. 2015, sag C-407/14, Arjona Camacho: Fuld erstatning som effektiv og præventiv reaktion Fuld tekst: [praksis/celex-62014cj0407.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62014cj0407.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62014CJ0407 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 2006/54 artikel 18 krævede, at en medlemsstat, som valgte økonomisk erstatning, sikrede fuld dækning af tab og skade efter sine nærmere regler. Det skulle gøre reaktionen reel, effektiv, præventiv og proportional. Efter begrundelsen krævede denne kompensationsregel ikke i sig selv en ekstra pønal erstatning uden national hjemmel; strengere nationale sanktioner bedømmes særskilt. ## EU-Domstolen, Første Afdeling, 9. jul. 2015, sag C-229/14, Balkaya: Ledelsesmedlem og offentligt finansieret praktikant som arbejdstagere Fuld tekst: [praksis/celex-62014cj0229.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62014cj0229.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62014CJ0229 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ved optælling efter direktiv 98/59 måtte et lønnet ledelsesmedlem uden ejerandele, som arbejdede under et andet selskabsorgans instruktion og tilsyn, ikke udelades. En praktikant, som udførte anerkendt praktisk arbejde for at opnå eller udbygge kundskaber og fik økonomisk støtte fra den ansvarlige offentlige myndighed frem for arbejdsgiveren, skulle også regnes som arbejdstager efter bestemmelsen. ## EU-Domstolen, Første Afdeling, 4. dec. 2014, sag C-413/13, FNV Kunsten: Minimumshonorarer og falske selvstændige i kollektiv overenskomst Fuld tekst: [praksis/celex-62013cj0413.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62013cj0413.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62013CJ0413 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En overenskomstregel om minimumshonorar for selvstændige tjenesteydere, som udførte samme aktivitet som arbejdsgiverens ansatte, var kun undtaget fra artikel 101, hvis de var falske selvstændige i en sammenlignelig arbejdstagersituation. Den nationale ret skulle undersøge dette. Dommen giver ikke en generel konkurrenceretlig undtagelse til alle selvstændiges aftaler. ## EU-Domstolen, 28. feb. 2013, sag C-427/11, Kenny m.fl.: Jobværdi, referencegrupper og objektiv lønbegrundelse Fuld tekst: [praksis/celex-62011cj0427.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62011cj0427.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62011CJ0427 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Samme arbejde eller værdi skulle vurderes samlet efter blandt andet opgaver, uddannelse og arbejdsvilkår af den nationale ret. Arbejdsgiveren skulle objektivt begrunde en påvist indirekte lønforskel over for netop den referencegruppe, som den nationale ret havde udvalgt på grundlag af pålidelig, tilstrækkelig og ikke tilfældig statistik. Hensynet til gode arbejdsmarkedsrelationer kunne indgå sammen med andre forhold ved prøvelsen af kønsuafhængige og proportionale forklaringer; det var ikke en selvstændig fritagelse. Bruges i kommentaren, afsnit 30. Om stk. 2 og 3. Koblet til stk. 2 og 3. ## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 19. apr. 2012, sag C-415/10, Meister: Afvist ansøgers oplysninger og bevisbetydningen af tavshed Fuld tekst: [praksis/celex-62010cj0415.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62010cj0415.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62010CJ0415 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Bevisreglerne i direktiv 2000/43, 2000/78 og 2006/54 gav ikke en kvalificeret, afvist ansøger et selvstændigt krav på oplysning om, hvorvidt en anden var blevet ansat. Arbejdsgiverens totale afslag på oplysninger kunne dog indgå blandt forhold, som skabte en formodning om direkte eller indirekte diskrimination. Den nationale ret skulle vurdere alle omstændigheder; svaret ophæver ikke senere særlige informationspligter. ## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 14. okt. 2010, sag C-428/09, Solidaires Isère: Sæsonansatte pædagogers arbejdstid og kompenserende hvile Fuld tekst: [praksis/celex-62009cj0428.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62009cj0428.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62009CJ0428 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): De beskrevne pædagogiske løs- og sæsonansatte på ferie- og fritidscentre var omfattet af direktiv 2003/88, selv om arbejdet højst omfattede 80 dage årligt. Aktiviteterne kunne henhøre under artikel 17, stk. 3, litra b eller c, men en årlig 80-dagesgrænse opfyldte ikke i sig selv kravet om tilsvarende kompenserende hvile eller passende beskyttelse i objektivt begrundede undtagelsestilfælde. ## EU-Domstolen, 3. okt. 2006, sag C-17/05, Cadman: Anciennitet som lønkriterium og alvorlig tvivl om erfaring Fuld tekst: [praksis/celex-62005cj0017.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62005cj0017.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62005CJ0017 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Anciennitet er normalt egnet til at honorere erfaring, som forbedrer opgaveudførelsen. Arbejdsgiveren skulle derfor efter artikel 141 ikke særskilt bevise egnetheden i hvert ansættelsesforhold, medmindre arbejdstageren fremførte forhold, der gav alvorlig tvivl. Ved en jobbaseret faglig klassifikation krævedes ikke bevis for, at netop den enkelte havde opnået bedre arbejdsevne i perioden. Bruges i kommentaren, afsnit 30 og 32. Om stk. 2 og 3. Koblet til stk. 2 og 3. ## EU-Domstolen, 13. jan. 2004, sag C-256/01, Allonby: Formidlerarbejde, fælles lønkilde og lovbestemt pensionsadgang Fuld tekst: [praksis/celex-62001cj0256.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62001cj0256.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62001CJ0256 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Kvinden kunne i den forelagte situation ikke kræve ligeløn hos formidleren med henvisning til lønnen hos den tidligere arbejdsgiver; samme konkrete sammenligning gav heller ikke pensionsadgang over for formidleren eller den tidligere arbejdsgiver. Et lovkrav om ansættelseskontrakt for pensionsoptagelse skulle derimod tilsidesættes uden objektiv begrundelse, hvis en betydeligt mindre procentdel af de kvindelige end mandlige EU-retlige arbejdstagere, som opfyldte de øvrige krav, kunne opfylde det. Fiktiv selvstændighed udelukkede ikke arbejdstagerstatus. Ved den lovbestemte betingelse krævedes ikke en konkret modsatkønnet sammenligningsperson hos samme arbejdsgiver. ## EU-Domstolen, 17. sep. 2002, sag C-320/00, Lawrence: Lønsammenligning kræver én ansvarlig kilde Fuld tekst: [praksis/celex-62000cj0320.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62000cj0320.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62000CJ0320 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 141, stk. 1, omfattede ikke den forelagte situation, hvor lønforskellene mellem ansatte af forskelligt køn med samme arbejde eller arbejde af samme værdi ikke kunne tilskrives én og samme kilde. Svaret vedrører den konkrete manglende fælles kilde, ikke et ubetinget krav om samme formelle arbejdsgiver. ## EU-Domstolen, 26. jun. 2001, sag C-381/99, Brunnhofer: Løntillæg, jobværdi, bevis og begrundelse for startløn Fuld tekst: [praksis/celex-61999cj0381.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61999cj0381.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61999CJ0381 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Et individuelt månedligt løntillæg var løn og skulle prøves særskilt. Samme overenskomstmæssige faggruppe var kun ét moment ved vurderingen af samme arbejde eller værdi. Arbejdstageren skulle som hovedregel bevise lavere løn og samme arbejde eller værdi; arbejdsgiveren kunne bestride disse betingelser eller påvise objektive grunde. Også forhold uden for overenskomsten kunne begrunde forskellen, hvis kønsuafhængige og proportionale. Ved tidsløn kunne en forskellig startløn for samme arbejde eller værdi ikke begrundes med præstationsforskelle, der først kunne konstateres efter tiltrædelsen. Domstolen afgjorde ikke selv den konkrete jobværdi eller et beløbskrav. Bruges i kommentaren, afsnit 5, 21 og 30. Særligt om stk. 1; også om stk. 2 og 3. Koblet til stk. 1, 2 og 3. ## EU-Domstolen, 30. mar. 2000, sag C-236/98: Særskilt lønsammenligning ved ubekvemme tider og kortere arbejdstid Fuld tekst: [praksis/celex-61998cj0236.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61998cj0236.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61998CJ0236 Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Tillæg for ubekvemme arbejdstider og værdien af en arbejdstidsnedsættelse skulle ikke medregnes i den løn, der dannede grundlag for sammenligningen (jf. § 1, stk. 2); nedsættelsen kunne dog være en objektiv begrundelse, hvis arbejdsgiveren beviste det. Ved en lønforskel med klart flere kvinder i den ringere stillede gruppe skulle arbejdsgiveren godtgøre en objektiv, kønsuafhængig begrundelse (jf. § 6, stk. 2). ## EU-Domstolen, 11. jan. 2000, sag C-285/98: Et generelt forbud mod kvinders militære våbenstillinger Fuld tekst: [praksis/celex-61998cj0285.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61998cj0285.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61998CJ0285 Koblet til stk. 1 (som afgrænsning). Kommentarens begrundelse for koblingen: Direktiv 76/207 var til hinder for en generel udelukkelse af kvinder fra militære stillinger med brug af våben. Angår adgang til arbejde, ikke lønstørrelse; ligelønsloven gælder lønmæssig forskelsbehandling (§ 1, stk. 1). ## EU-Domstolen, 26. okt. 1999, sag C-273/97: Særlige kampenheders erhvervskrav inden for EU-rettens område Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0273.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0273.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61997CJ0273 Koblet til stk. 1 (som afgrænsning). Kommentarens begrundelse for koblingen: Direktiv 76/207 kunne på grund af arbejdets art begrunde udelukkelse af kvinder fra særlige kampenheder. Angår adgang til stillinger, ikke løn; ligelønsloven gælder lønmæssig forskelsbehandling (§ 1, stk. 1). ## EU-Domstolen, 11. maj 1999, sag C-309/97: Faglige kvalifikationer ved sammenligning af arbejde Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0309.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0309.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61997CJ0309 Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Ansatte med forskellige faglige kvalifikationer, der over længere tid udøvede samme beskæftigelse, udførte i den forelagte situation ikke samme arbejde (jf. § 1, stk. 2). Ikke en regel om, at enhver uddannelsesforskel udelukker sammenlignelighed eller arbejde af samme værdi. ## EU-Domstolen, 17. feb. 1998, sag C-249/96: Rejsefordele til samlevere og det historiske ligelønsforbuds rækkevidde Fuld tekst: [praksis/celex-61996cj0249.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61996cj0249.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61996CJ0249 Koblet til stk. 1 (som afgrænsning). Kommentarens begrundelse for koblingen: Historisk: afslag på rejsefordele til en fast samlever af samme køn, når fordelen blev givet til ægtefæller og samlevere af modsat køn, blev efter den daværende artikel 119 ikke anset for forskelsbehandling på grund af køn (jf. § 1, stk. 1). Dommen er ikke en fortolkning af reglen om intersektionel forskelsbehandling. ## EU-Domstolen, 22. apr. 1997, sag C-180/95, Draehmpaehl: Civil godtgørelse ved ansættelsesafslag: skyld og lofter Fuld tekst: [praksis/celex-61995cj0180.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61995cj0180.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61995CJ0180 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Når staten valgte civilretligt ansvar som reaktion på kønsdiskrimination ved ansættelse, måtte godtgørelse efter direktiv 76/207 ikke være betinget af culpa. Et loft på tre måneders løn kunne anvendes, hvis arbejdsgiveren beviste, at en bedre kvalificeret ansøger under alle omstændigheder ville være blevet ansat. Et tilsvarende loft for den, der ellers ville have fået stillingen, og et samlet loft på seks måneder for flere diskriminerede ansøgere var derimod forbudt under de beskrevne nationale regler. Dommen fastsætter ikke konkrete danske godtgørelsesbeløb. ## EU-Domstolen, 13. feb. 1996, sag C-342/93: Barselsydelsers niveau og senere lønforhøjelser Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0342.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0342.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0342 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 og direktiv 75/117 krævede ikke fuld løn under barselsorlov og fastsatte ikke bestemte beregningskriterier, men ydelsen måtte ikke være så lav, at orlovens formål blev bragt i fare. Når ydelsen byggede på tidligere løn, skulle den omfatte lønforhøjelser mellem referenceperiodens begyndelse og orlovens slutning fra forhøjelsernes ikrafttræden. Svaret blev givet efter det historiske retsgrundlag i sagen. Bruges i kommentaren, afsnit 12. Om stk. 1 og 2. Koblet til stk. 1 og 2. ## EU-Domstolen, 31. maj 1995, sag C-400/93, Royal Copenhagen: Akkordløn, gruppesammenligning og kollektive forhandlinger Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0400.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0400.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0400 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ligelønsprincippet gjaldt også akkordløn. En forskel mellem kønsopdelte gruppers gennemsnit beviste ikke alene diskrimination ved arbejde af samme værdi; ved uigennemsigtige faste og variable dele kunne arbejdsgiveren dog pålægges modbeviset. Grupperne skulle omfatte alle sammenlignelige ansatte efter arbejdets art, uddannelse og forhold og være store nok til at undgå tilfældige udsving eller forskelle i arbejdsresultat. Den nationale instans skulle bedømme jobværdi og mulige objektive begrundelser, herunder styrke, fingerfærdighed, pauser, frihed og gener. Kollektiv eller lokal forhandling fritog ikke fra ligeløn, men kunne indgå i vurderingen af objektive faktorer. Bruges i kommentaren, afsnit 28 og 40. Særligt om stk. 3 og 4. Koblet til stk. 2, 3 og 4. ## EU-Domstolen, 27. okt. 1993, sag C-127/92, Enderby: Statistiske lønforskelle, separate forhandlinger og markedsbegrundelse Fuld tekst: [praksis/celex-61992cj0127.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61992cj0127.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:86b1c782-a2d5-43a4-b3d4-8ebc4964e06e.0004.03/DOC_1&format=PDF Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Tydelig statistik om en væsentlig lønforskel mellem to funktioner af samme værdi, hvor den ene næsten udelukkende var besat af kvinder og den anden hovedsagelig af mænd, pålagde arbejdsgiveren at godtgøre kønsuafhængige objektive årsager. Separate overenskomstforhandlinger mellem samme parter var ikke i sig selv tilstrækkelig begrundelse. Den nationale ret skulle vurdere, om og i hvilket omfang mangel på ansøgere nødvendiggav højere løn, om fornødent efter proportionalitetsprincippet. Arbejdets samme værdi var en forudsætning for svarene. Koblet til stk. 1, 2 og 4. ## EU-Domstolen, 17. maj 1990, sag C-262/88: Afskedigelsesydelser, pension og særskilt ligelønskontrol Fuld tekst: [praksis/eu-c-018.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-018.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:32ab0ae3-b8cc-4104-8f5c-03d29be408e0.0004.02/DOC_1&format=PDF Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Arbejdsgiverens ydelser ved driftsmæssig afskedigelse og pension fra en privat erhvervsordning var løn (jf. § 1 a, stk. 3). Forskellige pensionsaldre måtte ikke stille en afskediget mand ringere end en kvinde (jf. § 1 a, stk. 1), og hvert lønelement skulle prøves særskilt (jf. § 1, stk. 2). Dommens direkte virkning blev tidsmæssigt begrænset for pensionskrav vedrørende tiden før 17. maj 1990. ## EU-Domstolen, 17. okt. 1989, sag 109/88, Danfoss: Uigennemsigtige lønsystemer og tillægskriterier Fuld tekst: [praksis/celex-61988cj0109.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61988cj0109.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:cadc6e03-f086-4be3-82f1-5633543164ca.0004.03/DOC_2&format=PDF Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ved et helt uigennemsigtigt lønsystem og et forholdsvis omfattende materiale, som viste lavere gennemsnitsløn for kvinder, skulle arbejdsgiveren bevise, at lønpolitikken ikke diskriminerede. Hvis tillægskriterier systematisk stillede kvinder ringere, skulle fleksibilitet forstået som skiftende tid og sted samt uddannelse have betydning for de konkrete opgaver. Fleksibilitet forstået som arbejdets kvalitet gav ikke den angivne begrundelse. Anciennitet krævede efter dommens svar ikke en særskilt begrundelse; senere praksis præciserer rækkevidden. Det fjerde spørgsmål blev ikke besvaret, fordi det ikke længere var nødvendigt. Koblet til stk. 2 og 3. ## EU-Domstolen, 30. jun. 1988, sag 318/86: Kønsopdelte ansættelsesordninger og undtagelser i politi og kriminalforsorg Fuld tekst: [praksis/celex-61986cj0318.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61986cj0318.md) · Original: https://publications.europa.eu/resource/cellar/9d2f2126-a669-4751-b3ee-d294f19fc332.0004.06/DOC_1 Koblet til stk. 1 (som afgrænsning). Kommentarens begrundelse for koblingen: Traktatbrudssag om kønsbestemte ansættelsesordninger i politi og kriminalforsorg efter direktiv 76/207. Angår adgang til stillinger, ikke løn; ligelønsloven gælder lønmæssig forskelsbehandling (§ 1, stk. 1). ## EU-Domstolen, 4. feb. 1988, sag 157/86: Ligeløn ved arbejde af højere værdi Fuld tekst: [praksis/eu-c-015.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-015.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:b871a381-6fd4-42e2-9800-468af5f037f0.0004.03/DOC_2&format=PDF Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Ligelønsprincippet omfattede også en lavere lønnet arbejdstager, hvis arbejde havde højere værdi end sammenligningspersonens (jf. § 1, stk. 2, og § 1 a, stk. 9). ## EU-Domstolen, 3. jul. 1986, sag 66/85, Lawrie-Blum: Lærerkandidat som arbejdstager og offentlig administrationsundtagelse Fuld tekst: [praksis/celex-61985cj0066.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61985cj0066.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61985CJ0066 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En lærerkandidat, der under offentlige skolemyndigheders vejledning og opsyn underviste mod vederlag i et praktisk uddannelsesforløb, var arbejdstager efter artikel 48, stk. 1, uanset ansættelsens retlige form. Forløbet faldt ikke under undtagelsen for offentlig administration, som kunne begrunde udelukkelse af andre medlemsstaters statsborgere. ## EU-Domstolen, 1. jul. 1986, sag 237/85, Rummler: Fysisk belastning og kønsneutral jobklassifikation Fuld tekst: [praksis/celex-61985cj0237.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61985cj0237.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61985CJ0237 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 75/117 tillod kriterier om muskelbelastning og fysisk hårdhed, når opgaverne faktisk krævede styrke, og systemet som helhed udelukkede kønsdiskrimination. Kriterierne skulle sikre lige løn for objektivt samme arbejde. Et køns gennemsnitlige ydeevne måtte ikke være normen for vurderingen. Systemet skulle, så vidt arbejdsopgaverne tillod det, også indeholde kriterier, som arbejdstagere af begge køn var særligt egnede til at opfylde. Bruges i kommentaren, afsnit 16 og 28. Særligt om stk. 3; også om stk. 2. Koblet til stk. 2 og 3. ## EU-Domstolen, 13. maj 1986, sag 170/84: Deltidsansattes pension og objektiv begrundelse Fuld tekst: [praksis/celex-61984cj0170.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61984cj0170.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61984CJ0170 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En virksomheds udelukkelse af deltidsansatte fra pension stred mod artikel 119, hvis den ramte langt flere kvinder end mænd, medmindre objektive, kønsuafhængige forhold begrundede den. Et ønske om færre deltidsansatte kunne kun begrunde ordningen, hvis midlerne svarede til virksomhedens virkelige behov og var egnede og nødvendige. Artikel 119 pålagde efter det historiske svar ikke i sig selv arbejdsgiveren at indrette pensionsbetingelserne efter ansattes særlige familiemæssige vanskeligheder. Bruges i kommentaren, afsnit 7 og 12. Særligt om stk. 1; også om stk. 2. Koblet til stk. 1 og 2. ## EU-Domstolen, 30. jan. 1985, sag 143/83: Statens ansvar for fuldstændig gennemførelse af ligelønsregler Fuld tekst: [praksis/celex-61983cj0143.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61983cj0143.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61983CJ0143 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Danmark havde tilsidesat sine traktatforpligtelser ved ikke inden fristen at vedtage alle nødvendige foranstaltninger til at gennemføre direktiv 75/117. Danmark blev pålagt sagens omkostninger. Dommens begrundelse om overenskomster og den resterende lovbeskyttelse skal læses med den daværende danske ordning. Bruges i kommentaren, afsnit 38 og 42. Særligt om stk. 4. Koblet til stk. 4 og 5. ## EU-Domstolen, 6. jul. 1982, sag 61/81: Ret til at få prøvet arbejde af samme værdi uden klassifikationssystem Fuld tekst: [praksis/celex-61981cj0061.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61981cj0061.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61981CJ0061 Koblet til stk. 2 og 3. Kommentarens begrundelse for koblingen: Traktatbrud: en arbejdstager skulle kunne få fastslået, om arbejde har samme værdi, også når der ikke fandtes et fagligt klassifikationssystem (jf. § 1, stk. 2 og 3). Retten til en bindende vurdering må ikke erstattes af arbejdsgiverens frivillige samtykke (jf. § 6, stk. 1). ## EU-Domstolen, 9. jun. 1982, sag 58/81: Mangelfuld afskaffelse af kønsbestemte forsørgertillæg Fuld tekst: [praksis/celex-61981cj0058.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61981cj0058.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61981CJ0058 Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Traktatbrud: Luxembourg havde ikke rettidigt gennemført direktiv 75/117 og afskaffet kønsdiskrimination ved forsørgertillæg til offentligt ansatte; tillæggene var omfattet af ligelønsreglerne (jf. § 1, stk. 2, og § 1 a, stk. 3). ## EU-Domstolen, 9. feb. 1982, sag 12/81: Befordringsgoder efter pensionering som løn Fuld tekst: [praksis/celex-61981cj0012.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61981cj0012.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61981CJ0012 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Frivilligt ydede befordringsgoder til tidligere mandlige ansatte, som tidligere kvindelige ansatte ikke fik, udgjorde forskelsbehandling efter artikel 119. Bestemmelsen var umiddelbart anvendelig, når den nationale ret ved kriterierne samme arbejde og lige løn kunne fastslå forskelsbehandlingen uden supplerende regler. At goderne blev ydet efter pensionering og uden kontraktpligt udelukkede ikke lønbegrebet. Bruges i kommentaren, afsnit 12. Om stk. 1 og 2. Koblet til stk. 1 og 2. ## EU-Domstolen, 31. mar. 1981, sag 96/80: Lavere timeløn ved deltid og indirekte kønsdiskrimination Fuld tekst: [praksis/celex-61980cj0096.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61980cj0096.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61980CJ0096 Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Lavere timeløn ved deltid var forbudt, hvis den reelt var et indirekte middel til at sænke lønnen for en gruppe, der udelukkende eller overvejende bestod af kvinder (jf. § 1 a, stk. 2). Artikel 119 kunne anvendes direkte, når forskelsbehandlingen kunne fastslås ud fra kriterierne samme arbejde og lige løn (jf. § 1, stk. 2). ## EU-Domstolen, 27. mar. 1980, sag 129/79, Macarthys: Sammenligning med en tidligere ansat Fuld tekst: [praksis/celex-61979cj0129.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61979cj0129.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61979CJ0129 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 krævede ikke samtidig ansættelse. Ligelønsprincippet omfattede en kvinde, der efter arbejdets art fik mindre i løn end en mand, som tidligere havde udført samme arbejde hos arbejdsgiveren. Dommen fastlagde ikke en bestemt tidsgrænse for sådanne sammenligninger. ## EU-Domstolen, 15. jun. 1978, sag 149/77: Løn over for andre arbejdsvilkår i det historiske retsgrundlag Fuld tekst: [praksis/celex-61977cj0149.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61977cj0149.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61977CJ0149 Koblet til stk. 1 (som afgrænsning). Kommentarens begrundelse for koblingen: Den daværende artikel 119 omfattede lighed med hensyn til løn, ikke i sig selv andre arbejdsvilkår (jf. lønbegrebet i § 1 a, stk. 3, og lønmæssig forskelsbehandling i § 1, stk. 1). Historisk svar, som ikke beskriver den senere ligebehandlingsregulering. ## EU-Domstolen, 8. apr. 1976, sag 43/75, Defrenne II: Ligelønsprincippets direkte virkning og tidsmæssige rækkevidde Fuld tekst: [praksis/celex-61975cj0043.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61975cj0043.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61975CJ0043 Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 kunne påberåbes ved nationale domstole, navnlig ved forskelle, der direkte fulgte af lov eller kollektiv overenskomst, og ved forskellig løn for samme arbejde i samme virksomhed. Domstolen fastlagde gennemførelsesfristerne for de daværende og nye medlemsstater og fastslog, at hverken resolutionen fra 1961 eller direktiv 75/117 flyttede dem. Direktivet hindrede ikke direkte virkning, og den nationale lovgiver havde ikke enekompetence på de øvrige områder. Dommens direkte virkning kunne som udgangspunkt ikke begrunde krav for tidligere lønperioder; allerede anlagte sager og tilsvarende administrative klager blev undtaget. ## EU-Domstolen, 7. jun. 1972, sag 20/71: Udetillæg, ægteskab og en kønsskæv husstandsbetingelse Fuld tekst: [praksis/celex-61971cj0020.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61971cj0020.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:61971CJ0020 Koblet til stk. 1 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter EU-personalevedtægten i et annullationssøgsmål, ikke ligelønsreglerne: betingelsen om at være husstandsoverhoved skabte i sammenhæng med vedtægten en vilkårlig kønsforskel ved udetillægget. Koblet til forbuddet mod lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn (§ 1, stk. 1).