# § 1 – Høringen: høringsnotatet og høringssvarene Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md) Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-hoering.md L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026. Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit). Hører til [lov/1.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/1.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling) Ministeriets bemærkninger i høringsnotatet (L 68 – bilag 1) og høringsnotatets resumé af høringssvarene, ordret. Høringsparternes synspunkter er partsindlæg; ministeriets bemærkninger er ministeriets. ## Høringsnotatet, pkt. 2.1 Ministeriets svar i høringsnotatet. Lønstrukturer, repræsentanter og kriterier. Høringsnotat til L68, s. 5: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=5 Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#hoeringsnotat-2-1 > Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger > Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der ved lønmodtagerrepræsentanter i Danmark forstås demokratisk valgte tillidsrepræsentanter på den konkrete arbejdsplads. Formuleringen følger af arbejdsmarkedets parters implementeringsaftale. Det bemærkes, at løngennemsigtighedsdirektivet ikke stiller krav om, at der skal vælges en lønmodtagerrepræsentant. > Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker indledningsvist, for så vidt angår ophævelsen af § 1, stk. 2, 2. pkt., vedrørende faglige klassifikationssystemer, at bestemmelsen, som gennemfører artikel 4 i direktiv 2006/54, indholdsmæssigt falder inden for og opfyldes med lovforslagets § 1, stk. 3. De to direktivbestemmelser tjener samme formål, idet det samtidig bemærkes, at der med § 1, stk. 3, fastsættes mere detaljerede regler for vurderingen af arbejdets værdi end i § 1, stk. 2, 2. pkt. På den baggrund er det Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at § 1, stk. 2, 2. pkt., er overflødig. Bestemmelsen er ligeledes ikke medtaget i arbejdsmarkedets parters implementeringsaftale. > Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker endvidere, at det følger af forslaget til § 1, stk. 3, 2. pkt., at det forudsættes, at de objektive, kønsneutrale kriterier i lønstrukturen aftales med lønmodtagerrepræsentanten. Ved uenighed mellem arbejdsgiver og lønmodtagerrepræsentanter fremgår det af definitionen i den foreslåede § 1 a, stk. 10, at opdelingen af lønmodtagere i grupper foretages af lønmodtagernes arbejdsgiver. En eventuel uenighed om kriterierne for opdelingen i lønmodtagergrupper vil skulle håndteres i det fagretlige system eller afgøres ved de almindelige domstole. > Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker ift. lønstrukturer, at det følger af forslaget til § 1, stk. 3, 3. pkt., at lønstrukturers kriterier ”skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og, hvis det er relevant, eventuelle andre faktorer, der er relevante for det specifikke job eller den specifikke stilling.” Det fremgår desuden af lovforslagets bemærkninger, at såkaldte bløde færdigheder fx kan omfatte samarbejdsevner, kommunikation, sociale og emotionelle kompetencer, uformelt ansvar og videndeling. Der vil dog altid være tale om en konkret vurdering. > Endelig bemærker Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, for så vidt angår behovet for hjælp til kategorisering af lønmodtagere, at ministeriet vil gøre de nye EU-retningslinjer vedrørende jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) tilgængelige på ministeriets hjemmeside. Desuden forventer ministeriet at udarbejde en vejledning om brugen af retningslinjerne. ## Høringsnotatet, pkt. 2.1.1 Ministeriets svar i høringsnotatet. Arbejdets værdi. Høringsnotat til L68, s. 6: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=6 Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#hoeringsnotat-2-1-1 > Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger > Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker indledningsvist, at de objektive, kønsneutrale kriterier færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår, som er angivet i den foreslåede § 1, stk. 3, skal anvendes i vurderingen af arbejde af samme værdi og dermed i vurderingen af, hvilken kategori af lønmodtagere, der kan sammenligne sig med hinanden. > Det fremgår derudover af lovforslagets bemærkninger, at formålet med princippet om lige løn og løngennemsigtighedsdirektivet ikke forhindrer arbejdsgivere i at give arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, forskellig løn på grundlag af objektive, kønsneutrale og upartiske kriterier, såsom præstationer og kompetencer. > Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har tilrettet lovforslagets bemærkninger til den foreslåede nye bestemmelse i § 1, stk. 3, så forskellen på og formålet med de to typer af objektive kriterier er præciseret. ## Høringsnotatet, pkt. 3.1 Ministeriets svar i høringsnotatet. Implementeringsaftaler. Høringsnotat til L68, s. 27: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=27 Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.html#hoeringsnotat-3-1 > Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger > Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker hertil, at implementeringsaftalerne er en sædvanlig del af arbejdet i og afrapporteringen fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets Implementeringsudvalg. De offentlige parter (Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner og deres overenskomstparter) har den 11. august 2025 med supplerende implementeringsaftaler tilsluttet sig de samlede anbefalinger til implementeringen af løngennemsigtighedsdirektivet fra den tekniske arbejdsgruppe under Implementeringsudvalget, som har været ledet af DA og FH. > Implementeringsaftalerne fra arbejdsmarkedets parter danner således grundlag for løngennemsigtighedsdirektivets implementering i ligelønsloven, ligesom de giver en indikation på, hvordan overenskomstparterne fortolker direktivet i relation til deres egne kollektive overenskomster. > Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. ## Høringsnotatet, afsnit 2.1: Lønstrukturer, lønmodtagerrepræsentanter og kønsneutrale kriterier (§ 1, stk. 3) – resumé af høringssvarene Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 3–5: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=3 > ATP, F&P Arbejdsgiver, IDA, Det Faglige Hus og Danske Advokater finder det uklart, hvordan begrebet lønmodtagerrepræsentanter skal forstås, herunder i situationer med flere repræsentanter eller på virksomheder uden overenskomst. Danske Advokater opfordrer til, at man i stedet bruger betegnelsen ”tillidsrepræsentant”. F&P, Danske Advokater og Mødrehjælpen efterlyser desuden præcisering af, hvordan uenighed håndteres, samt sammenhængen mellem bestemmelserne om lønstrukturer og øvrige regler. Danske Advokater anbefaler, at der anvendes en ensartet terminologi i lovteksten, og at det tydeliggøres, at forpligtelserne alene gælder, hvis der er valgt lønmodtagerrepræsentanter. > > TL påpeger, at indholdet i den gældende § 1, stk. 2, 2. pkt., om faglige klassifikationssystemer stadig findes i direktiv 2006/54, hvorfor 2. pkt. ikke kan udgå, som foreslået i lovforslaget. > > ATP spørger, om loven skal forstås sådan, at der skal opsættes kønsneutrale kriterier både til opdeling i kategorier af lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og til fastsættelse af lønmodtagerens løn, lønniveauer og lønudvikling. > > Lederne bakker op om formålet med lønstrukturer, men finder det væsentligt, at det fortsat er muligt for virksomheder og ledere at anvende løn som et differentieret ledelsesværktøj. Lederne finder derfor, at det er afgørende, at bestemmelserne i § 1, stk. 2 og 3, ikke i praksis fører til en standardisering af løndannelsen eller begrænser virksomhedernes mulighed for at belønne særlige indsatser og resultater. > > IMR og KVINFO bemærker, at lønstrukturers kategorisering af arbejdstagere er et centralt element i direktivet, men er samtidig også et af de elementer, der må forventes at give anledning til de største praktiske udfordringer. IMR og KVINFO anbefaler, at Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter supplerer lovforslaget med vejledning om, hvordan kategorisering af ansatte og vurdering af arbejde af samme værdi kan foretages på en objektiv og kønsneutral måde. > > Mødrehjælpen fremhæver, at fastlæggelsen af objektive og kønsneutrale kriterier i praksis kan være vanskelig, særligt i organisationer med overlappende arbejdsfunktioner og anvendelse af bløde kompetencer. Organisationen peger på behov for vejledende standardmodeller for jobvurdering, herunder fx pointsystemer og skemaer, som kan understøtte en ensartet anvendelse af reglerne. > > Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien fremhæver behovet for vejledende retningslinjer for kategorisering af medarbejdere, herunder i forhold til vurderingen af arbejde af samme værdi. Organisationerne anbefaler, at medarbejderrepræsentanter inddrages i arbejdet, og at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn understøtter virksomhederne med værktøjer og rådgivning. > > Nordic Reward Partners ApS støtter, at lovforslaget indeholder krav om etablering af lønstrukturer, men anbefaler, at kravene i højere grad præciseres, herunder i forhold til anvendelsen og vægtningen af “bløde færdigheder”. Det fremhæves, at det bør tydeliggøres, hvordan disse færdigheder konkret skal indgå i vurderingen af arbejde af samme værdi, herunder deres relative vægt i forhold til øvrige kriterier. Der peges endvidere på behov for klarhed om, hvorvidt anvendelse af standardiserede kommercielle metoder kan anses for tilstrækkelig dokumentation i forhold til lovens krav. > Høringssvarene om emnet: [ATP, s. 1–2](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=1); [F&P Arbejdsgiver, s. 20–21](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=20); [Det Faglige Hus, s. 45–46](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=45); [IDA, s. 56–57](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=56); [Danske Advokater, s. 73–74](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=73); [Teknisk Landsforbund, s. 63](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=63); [Mødrehjælpen, s. 86–87](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=86); [Institut for Menneskerettigheder, s. 67–68](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=67); [Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien, s. 81](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=81); [Nordic Reward Partners, s. 112–113](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=112); [Lederne, s. 35](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=35); [KVINFO, s. 121](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=121) ## Høringsnotatet, afsnit 2.1.1: Arbejdets værdi – resumé af høringssvarene Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 5–6: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=5 > Djøf og Institut for Menneskerettigheder (IMR) fremhæver, at fastlæggelse af arbejdets værdi bør ske på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier som færdigheder, ansvar, indsats og arbejdsvilkår. Organisationerne understreger, at vurderingen ikke må sammenblandes med individuelle præstationer. > > Lederne finder det hensigtsmæssigt, at der etableres en systematik for at identificere og analysere lønforskelle, men peger samtidig på, at fastlæggelsen af kategorier for samme arbejde eller arbejde af samme værdi i praksis kan være forbundet med betydelige metodiske og organisatoriske udfordringer i mange virksomheder. Lederne påpeger desuden, at den konkrete afvejning af kriterier ofte kræver betydelige skønsmæssige vurderinger. > > TL anfører, at de fire faktorer: færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår, der anvendes i de objektive kriterier, er obligatoriske. TL påpeger, at arbejdets værdi fastlægges udelukkende på baggrund af de krav, som jobbet objektivt stiller til den, der skal udføre det, og at lovforslaget sammenblander job- og meritvurdering. TL bemærker endvidere, at der bør henvises til EU-retningslinjerne vedrørende jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE). > > ReFeministerne fremhæver, at lovforslagets tilgang til vurdering af arbejde af samme værdi i praksis er begrænset til sammenligninger inden for den enkelte arbejdsgiver, og at dette indebærer en udfordring i forhold til at identificere og sammenligne løn mellem fag på tværs af sektorer. > Høringssvarene om emnet: [Djøf, s. 50](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=50); [Teknisk Landsforbund, s. 62–64](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=62); [Institut for Menneskerettigheder, s. 67–68](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=67); [Lederne, s. 35–36](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=35); [ReFeministerne, s. 89–90](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=89) ## Høringsnotatet, afsnit 3.1: Arbejdsmarkedets parters implementeringsaftaler – resumé af høringssvarene Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 27: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=27 > TL bemærker, at det er uklart, hvilken betydning forståelsespapirerne, som er udarbejdet af arbejdsmarkedets parter, har for særligt det offentlige område. > Høringssvarene om emnet: [Teknisk Landsforbund, s. 61](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=61); [Nordic Reward Partners, s. 116](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=116) ## Høringssvar, gengivet som spor til originalen Kort angivelse af, hvad høringssvaret handler om; ikke citater. Læs originalen via linket. - ATP: Side 1 anfægter aftalekravet og efterlyser håndtering af uenighed; side 2 spørger om to sæt kriterier. Direkte relevans; ministeriet svarer med aftale om kriterier og fagret/domstole. – Høringssvar, s. 1–2: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=1 - F&P Arbejdsgiver: Side 20–21 om én/flere repræsentanter, aftale, vægtning, uenighed og finansiel lønpolitik. Høringsnotatet afklarer ikke fuldt bestyrelsesansvaret. – Høringssvar, s. 20–21: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=20 - Det Faglige Hus: Side 45 nederst om repræsentanter uden overenskomst og beskyttelse; side 46 vedrører derimod smågrupper/rapportering. Relevans støttet, men link kan præciseres til side 45. – Høringssvar, s. 45–46: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=45 - IDA: Side 56–57 om kontraktansatte akademikeres repræsentantvalg og beskyttelse. – Høringssvar, s. 56–57: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=56 - Danske Advokater: Side 73–74 om repræsentantbetegnelse, ental/flertal, inddragelse og uenighed. Bløde færdigheder udfoldes yderligere på side 75. – Høringssvar, s. 73–74: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=73 - Teknisk Landsforbund: Side 63 ønsker den eksisterende klassifikationsregel bevaret. – Høringssvar, s. 63: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=63 - Mødrehjælpen: Side 86–87 om standardmodeller og ensidig kriteriefastsættelse efter otte uger. Høringsnotatet godkender ikke partens foreslåede lovlighedsformodning. – Høringssvar, s. 86–87: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=86 - Institut for Menneskerettigheder: Side 67–68 kræver objektiv jobkategorisering og vejledning/EIGE. – Høringssvar, s. 67–68: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=67 - Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien: Side 81 anbefaler retningslinjer, repræsentantinddragelse og institutværktøjer. – Høringssvar, s. 81: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=81 - Nordic Reward Partners: Side 112–113 om struktur, bløde færdigheder/vægtning og kommerciel metode. – Høringssvar, s. 112–113: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=112 - Lederne: Ledelsesrum og lønstrukturer – Høringssvar, s. 35: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=35 - KVINFO: Jobkategorisering og vejledning – Høringssvar, s. 121: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=121 - Djøf: Side 50 skelner udtrykkeligt jobkrav/værdi fra præstation/kompetencer. – Høringssvar, s. 50: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=50 - Teknisk Landsforbund: Side 62 begynder afsnittet, side 63–64 kræver fire obligatoriske faktorer og skelner job-/meritvurdering. – Høringssvar, s. 62–64: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=62 - Institut for Menneskerettigheder: Side 67–68 støtter en objektiv, kønsneutral vurdering af jobværdi og vejledning. Den udtrykkelige modsætning til individuelle præstationer, som høringsnotatet s. 5 tilskriver instituttet sammen med Djøf, står ikke i denne passage; den findes hos Djøf, side 50. – Høringssvar, s. 67–68: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=67 - Lederne: Side 35–36 beskriver værdi/kategorier, sammensatte jobs og metodiske skøn samt individuel løn. – Høringssvar, s. 35–36: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=35 - ReFeministerne: Side 89–90 anfægter begrænsning til samme arbejdsgiver/fag og ønsker tværgående værdimodel. Partens kategoriske beskrivelse af lovens begrænsning lægges ikke til grund. – Høringssvar, s. 89–90: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=89 - Teknisk Landsforbund: Side 61 spørger udtrykkeligt til forståelsespapirernes status, især offentligt område. – Høringssvar, s. 61: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=61 - Nordic Reward Partners: Side 116 påpeger, at forståelsespapiret mangler i høringen. Parten er ikke nævnt i høringsnotatets afsnit 3.1, som refererer Teknisk Landsforbund; svaret er medtaget som supplerende kilde. – Høringssvar, s. 116: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=116