Ligeløn og løngennemsigtighed – Praksis: oversigt og praksis efter emne

Filer til upload fra https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/ (bygget 28. oktober 2026). L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Filen samler: praksis/index.md, praksis/emne-loen.md, praksis/emne-pension.md, praksis/emne-samme-vaerdi.md, praksis/emne-kriterier.md, praksis/emne-begrundelse.md, praksis/emne-deltid.md, praksis/emne-graviditet.md, praksis/emne-bevis.md, praksis/emne-oplysninger.md, praksis/emne-ansaettelse.md, praksis/emne-repressalier.md, praksis/emne-godtgoerelse.md, praksis/emne-frister.md, praksis/emne-retsbeskyttelse.md, praksis/emne-eu.md, praksis/emne-overenskomst.md, praksis/emne-arbejdstager.md, praksis/emne-koen.md, praksis/emne-statistik.md, praksis/emne-repraesentanter.md, praksis/emne-adgang.md, praksis/emne-udbud.md. Hver original fil begynder med »===== FIL: <sti> =====«. Henvis til adressen efter »Link til siden:« øverst i den originale fil, ikke til denne fil.

===== FIL: praksis/index.md =====

# Praksis om lige løn

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/index.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/index.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

165 afgørelser fra danske domstole, nævn og voldgift og EU-Domstolen, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren. Hver afgørelse har sin egen Markdown-fil med den ordrette tekst. Praksis til en bestemt paragraf med kommentarens resumé står i paragraffens praksisfil, fx [lov/5f-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f-praksis.md).

## Praksis efter emne

Emnerne er sitets egen inddeling ud fra kommentarens titler og resuméer og afgørelsernes koblinger til loven. De er ikke en del af afgørelserne, og en afgørelse kan stå under flere emner. Praksissamlingen er et udvalg: at en afgørelse ikke står her, betyder ikke, at der ikke findes praksis. Hver emnefil har afgørelserne med kommentarens resumé.

- [Lønbegrebet: hvad er løn](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-loen.md): 26 afgørelser · § 1 a, stk. 3
- [Pension](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-pension.md): 38 afgørelser · § 1 a, stk. 3
- [Samme arbejde eller arbejde af samme værdi](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-samme-vaerdi.md): 23 afgørelser · § 1, stk. 2; § 1 a, stk. 9; § 1 a, stk. 10
- [Lønstrukturer, jobklassifikation og kriterier](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-kriterier.md): 5 afgørelser · § 1, stk. 3; § 1 d
- [Begrundelse af lønforskelle](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-begrundelse.md): 16 afgørelser · § 1, stk. 2; § 1, stk. 3; § 1 a, stk. 2
- [Deltid og indirekte forskelsbehandling](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-deltid.md): 25 afgørelser · § 1 a, stk. 2
- [Graviditet, barsel og orlov](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-graviditet.md): 36 afgørelser · § 1 a, stk. 1
- [Bevisbyrde, statistik og uigennemsigtige lønsystemer](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-bevis.md): 12 afgørelser · § 6
- [Lønoplysninger og persondata](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-oplysninger.md): 6 afgørelser · § 1 e; § 2 a
- [Stillingsopslag, ansøgere og ansættelse](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-ansaettelse.md): 7 afgørelser · § 1 c
- [Repressalier](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-repressalier.md): 7 afgørelser · § 3; § 4
- [Efterbetaling, godtgørelse og sanktioner](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-godtgoerelse.md): 8 afgørelser · § 2; § 6 b
- [Forældelse, frister og tidsmæssig rækkevidde](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-frister.md): 16 afgørelser · § 6 c
- [Domstolsprøvelse, kompetence og procesregler](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-retsbeskyttelse.md): 14 afgørelser · § 4 a; § 6
- [Direkte virkning, EU-konform fortolkning og gennemførelse](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-eu.md): 9 afgørelser
- [Kollektive overenskomster](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-overenskomst.md): 13 afgørelser · § 1, stk. 4; § 1, stk. 5; § 4
- [Hvem er arbejdstager](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-arbejdstager.md): 7 afgørelser
- [Kønsskifte](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-koen.md): 4 afgørelser · § 1 a, stk. 1
- [Lønstatistik og statistisk sammenligning](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-statistik.md): 6 afgørelser · § 5 a; § 5 b; § 5 f · Siden har ingen afgørelser om de nye regler om lønredegørelse (§§ 5 a–5 e) og fælles lønvurdering (§ 5 f).
- [Lønmodtagerrepræsentanter](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-repraesentanter.md): 3 afgørelser · § 1, stk. 3; § 2 a, stk. 3; § 5 e, stk. 2; § 5 f · Siden har ingen afgørelser om, hvem der er lønmodtagerrepræsentant efter loven, eller om hvad der gælder, når virksomheden ikke har nogen. De tre afgørelser angår godtgørelse til deltidsansatte repræsentanter for deltagelse i kurser.
- [Adgang til beskæftigelse](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-adgang.md): 4 afgørelser · Afgørelserne angår adgang til beskæftigelse efter ligebehandlingsdirektivet, ikke løn. De er med som baggrund.
- [Offentlige kontrakter og udbud](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-udbud.md): 1 afgørelse

## Danske domstole

- [Østre Landsret, 23. aug. 2022, sag BS-10536/2022-OLR](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2022-bs10536-2022.md): Afslag på forelæggelse af spørgsmål for Retslægerådet
- [Østre Landsret, 16. sep. 2021, sag BS-44879/2019-OLR](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2021-bs44879-2019.md): Incitamentsprogram som løn og forskelsbehandling under barselsorlov
- [Retten i Glostrup, 25. sep. 2019, sag BS-6605/2018-GLO](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-glostrup-2019-bs6605-2018.md): Manglende invitation til incitamentsprogram under barselsorlov
- [Højesteret, 26. nov. 2014, sag 248/2012](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2014-248-2012.md): Ingen lønerstatning i opsigelsesperiode under ulønnet forældreorlov
- [Højesteret, 6. dec. 2012, sag 7/2011](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2012-7-2011.md): Pensionsbidrag af vederlag for flextimer til deltidsansat
- [Vestre Landsret, 6. aug. 2012, sag B-1041-10](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2012-b1041-10.md): Vedvarende lønefterslæb efter manglende barselsforhandling
- [Østre Landsret, 29. jun. 2012, sag B-1800-10](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2012-b1800-10.md): Ingen erstatning for opsigelsesperiode under ulønnet forældreorlov
- [Højesteret, 14. maj 2012, sag 223/2010](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2012-223-2010.md): Manglende lønforhøjelse under orlov og afskedigelse efter ligelønskrav
- [Østre Landsret, 16. jan. 2012, sag B-3829-10](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2012-b3829-10.md): Afskedigelse under barsel og udskudt lønforhøjelse
- [Sø- og Handelsretten, 17. dec. 2010, sag F-9-09](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-sh-2010-f9-09.md): Pensionsbidrag af udbetalte flextimer til deltidsansat
- [Retten i Lyngby, 6. dec. 2010, sag BS 150-2407/2009](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lyngby-2010-bs150-2407-2009.md): Udskudt lønforhøjelse og afskedigelse under barselsorlov
- [Højesteret, 2. nov. 2010, sag 119/2009](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2010-119-2009.md): Aldersgrænse for pensionsbidrag og særskilt godtgørelsesvurdering
- [Sø- og Handelsretten, 22. jun. 2010, sag F-6-09](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-sh-2010-f6-09.md): Manglende lønsamtale under barselsorlov og opsigelse efter lønkrav
- [Retten i Århus, 16. apr. 2010, sag BS 4-2057/2008](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-arh-2010-bs4-2057-2008.md): Udelukkelse fra lønsamtaler under barsel i første instans
- [Højesteret, 24. sep. 2009, sag 471/2006](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2009-471-2006.md): Dokumentation for lønforskelle mellem kundekonsulenter
- [Højesteret, 13. okt. 2006, sag 63/2004](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2006-63-2004.md): Krav mod arbejdsgiverforening om kønsopdelte lønstatistikker
- [Højesteret, 13. okt. 2006, sag 64/2004](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2006-64-2004.md): Intet grundlag for at tage stilling til krav om lønstatistik
- [Vestre Landsret, 23. maj 2006, sag B-1328-05](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2006-b1328-05.md): Krav på lønforskel trods tidspres ved ansættelse af afløser
- [Østre Landsret, 28. apr. 2006, sag B-650-05 og B-651-05](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2006-h471.md): Formodning for forskelsbehandling, men bevisbyrden løftet
- [Vestre Landsret, 17. jan. 2006, sag B-0742-04](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2006-b0742-04.md): Opsagte ansættelsesvilkår efter barsel: godtgørelse efter ligebehandlingsloven
- [Retten i Horsens, 27. maj 2005](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-horsens-2005.md): Lavere timeløn end kolleger med identiske ansættelseskontrakter
- [Vestre Landsret, 2. mar. 2005, sag B-2500-02](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2005-b2500-02.md): Ret til fuld løn ved reel hjemsendelse under graviditet
- [Retten i Roskilde, 18. feb. 2005](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-roskilde-2005-h471.md): Lønforskel til mandlige kolleger fundet sagligt begrundet
- [Vestre Landsret, 5. feb. 2004, sag B-2601-02](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2004-b2601-02.md): Domstolskompetence i sag om fuld løn under graviditetsfravær
- [Vestre Landsret, 5. feb. 2004, sag B-0482-03](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2004-b0482-03.md): Domstolskompetence ved krav om fuld løn under graviditetsfravær
- [Vestre Landsret, 5. feb. 2004, sag B-2500-02](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2004-b2500-02.md): Domstolskompetence ved lønkrav under graviditetsbetinget fravær
- [Østre Landsret, 4. feb. 2004, sag B-1802-02](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2004-h63.md): Afvisning af fagforbunds generelle anerkendelsespåstande om ligeløn
- [Østre Landsret, 4. feb. 2004, sag B-1493-02](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2004-h64.md): Afvisning af fagforbunds søgsmål om kønsopdelt lønstatistik
- [Vestre Landsret, 2. jul. 2003, sag B-1882-02](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2003-b1882-02.md): Manglende lønforhandling efter meddelelse om graviditet
- [Retten i Horsens, 25. jul. 2002](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-horsens-2002.md): Ikke tildelte feriefridage under graviditet og tilsagn om barselsløn
- [Østre Landsret, 29. nov. 2000, sag B-1799-98](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2000-b1799-98.md): Lønforskelle begrundet i forskellige funktioner, ikke køn
- [Østre Landsret, 1. maj 1998, sag B-3605-95](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-1998-b3605-95.md): Lønforskel mellem ekspedienter begrundet i arbejde af forskellig værdi
- [Østre Landsret, 13. mar. 1992, sag 6-420/1990](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-1992-6-420-1990.md): Overenskomstløn til ledige i arbejdstilbud ved små teatre
- [Retten i Odense, 31. okt. 1990, sag BS 15 0009/90](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-odense-1990-bs15-0009-90.md): Overenskomstvalg for langtidsledige i kommunalt jobtilbud på teatre
- [Højesteret, 2. okt. 1990, sag II 227/1987](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-1990-ii227-1987.md): Nyansatte konsulenters andre opgaver: ikke arbejde af samme værdi
- [Sø- og Handelsretten, 8. jul. 1987](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-sh-1987-koda.md): Lønforskel begrundet i mandlige konsulenters mere selvstændige funktioner

## Nævn og voldgift

- [Ligebehandlingsnævnet, 18. sep. 2024, sag 22-30042](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-22-30042.md): Køns- og aldersbestemt stillingsopslag samt retsmisbrug
- [Faglig voldgift, 9. feb. 2024, sag FV2022-829](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-fv2022-829.md): Gruppesammenligning af laboranters og teknikeres arbejde
- [Ligelønsnævnet DI/CO-industri, 5. dec. 2022, sag 1/2021](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-ln-1-2021.md): Erfaring og konkret ansvar ved lønforskelle mellem indkøbere
- [Ligebehandlingsnævnet, 12. okt. 2022, sag 21-883](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-21-883.md): Butikschefs lønkrav og afskedigelse dagen efter
- [Ligebehandlingsnævnet, 30. apr. 2014, sag 2013-6810-17150](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-2013-6810-17150.md): Manglende løntrin efter udelukkelse fra forhandling under barsel
- [Ligebehandlingsnævnet, 27. feb. 2013, sag 7100320-12](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-7100320-12.md): Bortfald af løntillæg og påtale efter ligelønsdrøftelse
- [Arbejdsretten, 19. maj 2009, sag A2008.809](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-ar-2009-a2008-809.md): Forumvalg ved lovbaserede afskedigelseskrav
- [Ligestillingsnævnet, 29. dec. 2006, sag 2006-65](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-ln-2006-65.md): Historisk lønforskel mellem værnepligtige og frivilligt ansatte
- [Ligestillingsnævnet, 21. sep. 2004, sag 20-2004](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-ln-2004-20.md): Lavere timeløn end mandlig ferieafløser uden saglig begrundelse
- [Ligebehandlingsnævnet, udateret, sag 2014-6810-62162](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-2014-6810-62162.md): Flere diskriminationsklager, forældelse og afskedigelse

## EU-Domstolen

- [EU-Domstolen, Tiende Afdeling, 15. maj 2025, sag C-623/23, C-626/23](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62023cj0623.md): Kønsbestemte betingelser for børnerelateret pensionstillæg
- [EU-Domstolen, Fjerde Afdeling, 4. okt. 2024, sag C-314/23](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62023cj0314.md): Faste rejseydelser som løn og kravet om samme arbejde eller værdi
- [EU-Domstolen, Første Afdeling, 29. jul. 2024, sag C-184/22, C-185/22](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62022cj0184.md): Overtidstillæg fra fuldtidsgrænsen og kønsfordelte andele
- [EU-Domstolen, 19. okt. 2023, sag C-660/20](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62020cj0660.md): Fælles timetærskel for deltids- og fuldtidspiloters tillæg
- [EU-Domstolen, 2. mar. 2023, sag C-268/21](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62021cj0268.md): Personoplysninger som bevis: anvendelse af GDPR og konkret afvejning
- [EU-Domstolen, Første Afdeling, 5. maj 2022, sag C-405/20](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62020cj0405.md): Degressiv pensionsregulering og de historiske tidsgrænser
- [EU-Domstolen, 3. jun. 2021, sag C-624/19, Tesco Stores](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62019cj0624.md): Direkte virkning af lige løn for arbejde af samme værdi
- [EU-Domstolen, Tredje Afdeling, 24. sep. 2020, sag C-223/19](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62019cj0223.md): Nedsat arbejdsmarkedspension, indeksregulering og retsbeskyttelse
- [EU-Domstolen, Anden Afdeling, 16. jul. 2020, sag C-658/18, UX](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62018cj0658.md): Fredsdommers status, tidsbegrænset ansættelse og ferie
- [EU-Domstolen, 30. jan. 2020, sag C-395/18, Tim](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62018cj0395.md): Underleverandørers brud og grænsen for automatisk udelukkelse fra udbud
- [EU-Domstolen, Store Afdeling, 7. okt. 2019, sag C-171/18](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62018cj0171.md): Tilbagevirkende forhøjelse af pensionsalder mellem meddelelse og vedtagelse
- [EU-Domstolen, Tredje Afdeling, 3. okt. 2019, sag C-274/18](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62018cj0274.md): Længere tidsbegrænset ansættelse ved deltid og adgang til statistik
- [EU-Domstolen, 20. jun. 2019, sag C-404/18, Hakelbracht](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62018cj0404.md): Beskyttelse af uformelle støtter mod repressalier
- [EU-Domstolen, Første Afdeling, 8. maj 2019, sag C-486/18](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62018cj0486.md): Fratrædelsesydelser under delvis forældreorlov
- [EU-Domstolen, Store Afdeling, 26. jun. 2018, sag C-451/16](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62016cj0451.md): Krav om ugift status for pension efter kønsskifte
- [EU-Domstolen, Femte Afdeling, 17. nov. 2016, sag C-216/15, Ruhrlandklinik](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62015cj0216.md): Foreningsmedlem udsendt til brugervirksomhed
- [EU-Domstolen, 14. jul. 2016, sag C-335/15](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62015cj0335.md): Dommergodtgørelse og minimumsbetaling under historisk barselsorlov
- [EU-Domstolen, 17. dec. 2015, sag C-407/14, Arjona Camacho](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62014cj0407.md): Fuld erstatning som effektiv og præventiv reaktion
- [EU-Domstolen, Første Afdeling, 9. jul. 2015, sag C-229/14, Balkaya](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62014cj0229.md): Ledelsesmedlem og offentligt finansieret praktikant som arbejdstagere
- [EU-Domstolen, Første Afdeling, 4. dec. 2014, sag C-413/13, FNV Kunsten](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62013cj0413.md): Minimumshonorarer og falske selvstændige i kollektiv overenskomst
- [EU-Domstolen, Fjerde Afdeling, 17. jul. 2014, sag C-173/13](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62013cj0173.md): Pensionsfordele knyttet til karriereafbrydelse og positiv særbehandling
- [EU-Domstolen, 28. feb. 2013, sag C-427/11, Kenny m.fl.](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62011cj0427.md): Jobværdi, referencegrupper og objektiv lønbegrundelse
- [EU-Domstolen, Anden Afdeling, 19. apr. 2012, sag C-415/10, Meister](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62010cj0415.md): Afvist ansøgers oplysninger og bevisbetydningen af tavshed
- [EU-Domstolen, Anden Afdeling, 21. jul. 2011, sag C-104/10, Kelly](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62010cj0104.md): Oplysninger om andre ansøgere, fortrolighed og forelæggelsespligt
- [EU-Domstolen, 22. dec. 2010, sag C-279/09, DEB](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62009cj0279.md): Juridiske personers adgang til retshjælp og prøvelse af økonomiske hindringer
- [EU-Domstolen, Anden Afdeling, 14. okt. 2010, sag C-428/09, Solidaires Isère](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62009cj0428.md): Sæsonansatte pædagogers arbejdstid og kompenserende hvile
- [EU-Domstolen, 1. jul. 2010, sag C-194/08](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62008cj0194.md): Løn under graviditetsfritagelse og barsel uden konkret journaltillæg
- [EU-Domstolen, 1. jul. 2010, sag C-471/08](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62008cj0471.md): Statusrelaterede tillæg ved midlertidig jobændring under graviditet
- [EU-Domstolen, 29. okt. 2009, sag C-63/08](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62008cj0063.md): Gravides søgsmålsadgang, korte frister og erstatningskrav
- [Domstolen, Første Afdeling, 6. dec. 2007, sag C-300/06](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-062.md): Lavere sats for deltidsansattes ekstra timer
- [EU-Domstolen, 3. okt. 2006, sag C-17/05, Cadman](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62005cj0017.md): Anciennitet som lønkriterium og alvorlig tvivl om erfaring
- [EU-Domstolen, Første Afdeling, 27. apr. 2006, sag C-423/04](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62004cj0423.md): Pensionsalder efter kønsskifte
- [EU-Domstolen, Anden Afdeling, 8. sep. 2005, sag C-191/03](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62003cj0191.md): Sygeløn ved graviditetsbetinget sygdom og fælles fraværsgrænser
- [Domstolen, Første Afdeling, 10. mar. 2005, sag C-196/02](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62002cj0196.md): Kvindekategori, fastansættelse, anciennitet og bevisbyrde
- [Domstolen, Første Afdeling, 9. dec. 2004, sag C-19/02](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62002cj0019.md): Overgangsydelse og forskellige situationer før pension
- [Domstolen, Store Afdeling, 8. jun. 2004, sag C-220/02](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62002cj0220.md): Militærtjeneste og forældreorlov ved fratrædelsesgodtgørelse
- [EU-Domstolen, Første Afdeling, 27. maj 2004, sag C-285/02](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62002cj0285.md): Samme ubetalte overarbejdsgrænse for deltid og fuldtid
- [EU-Domstolen, plenum, 30. mar. 2004, sag C-147/02](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62002cj0147.md): Lønforhøjelser i beregningsgrundlaget for barselsydelser
- [EU-Domstolen, 13. jan. 2004, sag C-256/01, Allonby](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62001cj0256.md): Formidlerarbejde, fælles lønkilde og lovbestemt pensionsadgang
- [EU-Domstolen, 7. jan. 2004, sag C-117/01](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62001cj0117.md): Ægteskabsbetingelse og efterladtepension ved kønsskifte
- [Domstolen, Femte Afdeling, 23. okt. 2003, sag Forenede C-4/02 og C-5/02](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62002cj0004.md): Deltidsperioder og uforholdsmæssig pensionsnedsættelse
- [EU-Domstolen, 20. maj 2003, sag C-465/00, C-138/01, C-139/01](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62000cj0465.md): Navngivne lønoplysninger, nødvendighed og direkte anvendelighed
- [EU-Domstolen, 17. sep. 2002, sag C-320/00, Lawrence](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62000cj0320.md): Lønsammenligning kræver én ansvarlig kilde
- [EU-Domstolen, 12. sep. 2002, sag C-351/00](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62000cj0351.md): Statspension som løn på grund af tilknytningen til ansættelsen
- [EU-Domstolen, 13. dec. 2001, sag C-206/00](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62000cj0206.md): Førtidspension ved ægtefællens uarbejdsdygtighed uden kønsforskel
- [Domstolen, 29. nov. 2001, sag C-366/99](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61999cj0366.md): Tjenestemandspension og børnetillæg til fædre
- [EU-Domstolen, 26. jun. 2001, sag C-381/99, Brunnhofer](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61999cj0381.md): Løntillæg, jobværdi, bevis og begrundelse for startløn
- [EU-Domstolen, 25. maj 2000, sag C-50/99](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61999cj0050.md): Aldersgrænser for efterladtepension i en erhvervstilknyttet ordning
- [EU-Domstolen, 16. maj 2000, sag C-78/98, Preston](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61998cj0078.md): Pensionskrav, seksmånedersfrist og sammenhængende ansættelser
- [EU-Domstolen, 6. apr. 2000, sag C-226/98](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61998cj0226.md): Særskilt prøvelse af erhvervsvilkår og budgethensyn
- [EU-Domstolen, 30. mar. 2000, sag C-236/98](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61998cj0236.md): Særskilt lønsammenligning ved ubekvemme tider og kortere arbejdstid
- [EU-Domstolen, 10. feb. 2000, sag C-270/97 og C-271/97](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0270.md): Gunstigere nationale pensionsrettigheder og EU-konform fortolkning
- [EU-Domstolen, 10. feb. 2000, sag C-234/96 og C-235/96](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61996cj0234.md): Gunstigere beskyttelse af deltidsansattes pensionsrettigheder
- [EU-Domstolen, 11. jan. 2000, sag C-285/98](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61998cj0285.md): Et generelt forbud mod kvinders militære våbenstillinger
- [EU-Domstolen, 26. okt. 1999, sag C-273/97](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0273.md): Særlige kampenheders erhvervskrav inden for EU-rettens område
- [EU-Domstolen, Sjette Afdeling, 21. okt. 1999, sag C-333/97](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0333.md): Julegratiale under barsels- og forældreorlov
- [EU-Domstolen, Femte Afdeling, 16. sep. 1999, sag C-218/98](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-045.md): Særlig ydelse til kompensation for barselsrelaterede faglige ulemper
- [EU-Domstolen, 14. sep. 1999, sag C-249/97](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0249.md): Fratræden for børnepasning og forskellig godtgørelse
- [EU-Domstolen, 9. sep. 1999, sag C-281/97](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0281.md): Småjobs udelukket fra overenskomstbestemt årsbonus
- [EU-Domstolen, 11. maj 1999, sag C-309/97](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0309.md): Faglige kvalifikationer ved sammenligning af arbejde
- [EU-Domstolen, 9. feb. 1999, sag C-167/97](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0167.md): Afskedigelseserstatning, statistiske andele og anciennitetskrav
- [EU-Domstolen, 1. dec. 1998, sag C-326/96, Levez](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61996cj0326.md): Urigtige lønoplysninger og begrænsning af efterbetalingskrav
- [EU-Domstolen, Sjette Afdeling, 19. nov. 1998, sag C-66/96](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61996cj0066.md): Graviditetsbetinget sygdom, fravær og arbejdsgiverbestemt hjemsendelse
- [EU-Domstolen, 27. okt. 1998, sag C-411/96](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61996cj0411.md): Barselsvilkår om tilbagevenden, sygdom, ferie og pension
- [EU-Domstolen, 22. sep. 1998, sag C-185/97, Coote](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0185.md): Domstolsbeskyttelse mod repressalier efter ansættelsens ophør
- [EU-Domstolen, 17. jun. 1998, sag C-243/95](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61995cj0243.md): Løntrin ved overgang fra jobdeling til fuldtid
- [EU-Domstolen, 17. feb. 1998, sag C-249/96](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61996cj0249.md): Rejsefordele til samlevere og det historiske ligelønsforbuds rækkevidde
- [EU-Domstolen, 11. dec. 1997, sag C-246/96, Magorrian](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61996cj0246.md): Tilbagevirkende pensionsadgang og toårsbegrænsning
- [EU-Domstolen, 22. apr. 1997, sag C-180/95, Draehmpaehl](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61995cj0180.md): Civil godtgørelse ved ansættelsesafslag: skyld og lofter
- [EU-Domstolen, 17. apr. 1997, sag C-147/95](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61995cj0147.md): Enkemandspension, ligeløn og en rettidig sags særlige procesforløb
- [EU-Domstolen, 24. okt. 1996, sag C-435/93](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0435.md): Pensionsadgang, efterfølgende pension, bidrag og søgsmålsfrister
- [EU-Domstolen, 30. apr. 1996, sag C-13/94](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61994cj0013.md): Afskedigelse begrundet i kønsskifte
- [EU-Domstolen, 7. mar. 1996, sag C-278/93](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0278.md): Repræsentantgodtgørelse som løn og deltidsansattes kurser
- [EU-Domstolen, 13. feb. 1996, sag C-342/93](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0342.md): Barselsydelsers niveau og senere lønforhøjelser
- [EU-Domstolen, 6. feb. 1996, sag C-457/93](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0457.md): Kursusgodtgørelse for deltidsansatte og socialpolitisk begrundelse
- [EU-Domstolen, 31. maj 1995, sag C-400/93, Royal Copenhagen](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0400.md): Akkordløn, gruppesammenligning og kollektive forhandlinger
- [EU-Domstolen, Sjette Afdeling, 15. dec. 1994, sag C-399/92, C-409/92, C-425/92, C-34/93, C-50/93, C-78/93](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61992cj0399.md): Historisk bedømmelse af fuldtidsgrænse for overtidstillæg
- [EU-Domstolen, 28. sep. 1994, sag C-128/93, Fisscher](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0128.md): Pensionsadgang, bidrag og nationale søgsmålsfrister
- [EU-Domstolen, 28. sep. 1994, sag C-200/91](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61991cj0200.md): Pensionsadministratorers ansvar og de forskellige ligebehandlingsperioder
- [EU-Domstolen, 28. sep. 1994, sag C-408/92](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61992cj0408.md): Udjævning af pensionsalder og forbud mod tilbagevirkende forringelse
- [EU-Domstolen, 28. sep. 1994, sag C-28/93](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0028.md): Valg af tidligere pensionsalder efter indførelse af fælles alder
- [EU-Domstolen, 28. sep. 1994, sag C-7/93](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0007.md): Tjenestemandspension som løn og tidsbegrænset direkte virkning
- [EU-Domstolen, 28. sep. 1994, sag C-57/93](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-031.md): Adgang til pensionsordning uden Barber-tidsbegrænsning
- [EU-Domstolen, 14. jul. 1994, sag C-32/93](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0032.md): Graviditet hos en tidsubegrænset ansat, der oprindeligt skulle afløse under barsel
- [EU-Domstolen, 5. maj 1994, sag C-421/92](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61992cj0421.md): Graviditet, natarbejdsforbud og en tidsubegrænset kontrakts gyldighed
- [EU-Domstolen, 22. dec. 1993, sag C-152/91](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-026.md): Pensioners tidsgrænse og aktuarmæssige faktorer
- [EU-Domstolen, 14. dec. 1993, sag C-110/91](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-025.md): Forskellig pensionsalder i supplerende firmapension
- [EU-Domstolen, 9. nov. 1993, sag C-132/92](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-024.md): Modregning af statspension i overgangspension
- [EU-Domstolen, 27. okt. 1993, sag C-127/92, Enderby](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61992cj0127.md): Statistiske lønforskelle, separate forhandlinger og markedsbegrundelse
- [EU-Domstolen, 6. okt. 1993, sag C-109/91](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-022.md): Efterladtepension og Barber-dommens tidsgrænse
- [EU-Domstolen, 2. aug. 1993, sag C-271/91, Marshall II](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61991cj0271.md): Erstatningsloft, rentetab og påberåbelse mod offentlig arbejdsgiver
- [EU-Domstolen, 4. jun. 1992, sag C-360/90](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-021.md): Godtgørelse til deltidsansatte repræsentanter for kurser
- [EU-Domstolen, 7. feb. 1991, sag C-184/89](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-020.md): Deltid, anciennitetsoptjening og tilsidesættelse af overenskomstregel
- [EU-Domstolen, 8. nov. 1990, sag C-177/88](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61988cj0177.md): Graviditet ved ansættelse, manglende mandlig ansøger og civilretligt ansvar
- [EU-Domstolen, 27. jun. 1990, sag C-33/89](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-019.md): Deltid, fratrædelsesgodtgørelse og ligestilling af den ringere stillede gruppe
- [EU-Domstolen, 17. maj 1990, sag C-262/88](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-018.md): Afskedigelsesydelser, pension og særskilt ligelønskontrol
- [EU-Domstolen, 17. okt. 1989, sag 109/88, Danfoss](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61988cj0109.md): Uigennemsigtige lønsystemer og tillægskriterier
- [EU-Domstolen, 13. jul. 1989, sag 171/88](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-016.md): Undtagelse fra sygeløn for kort deltidsarbejde
- [EU-Domstolen, 30. jun. 1988, sag 318/86](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61986cj0318.md): Kønsopdelte ansættelsesordninger og undtagelser i politi og kriminalforsorg
- [EU-Domstolen, 4. feb. 1988, sag 157/86](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-015.md): Ligeløn ved arbejde af højere værdi
- [EU-Domstolen, 3. dec. 1987, sag 192/85](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-014.md): Historisk bedømmelse af bidrag til enkepensionsordning
- [EU-Domstolen, 3. jul. 1986, sag 66/85, Lawrie-Blum](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61985cj0066.md): Lærerkandidat som arbejdstager og offentlig administrationsundtagelse
- [EU-Domstolen, 1. jul. 1986, sag 237/85, Rummler](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61985cj0237.md): Fysisk belastning og kønsneutral jobklassifikation
- [EU-Domstolen, 15. maj 1986, sag 222/84, Johnston](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61984cj0222.md): Effektiv domstolsprøvelse og kønsbetingede undtagelser i polititjenesten
- [EU-Domstolen, 13. maj 1986, sag 170/84](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61984cj0170.md): Deltidsansattes pension og objektiv begrundelse
- [EU-Domstolen, 30. jan. 1985, sag 143/83](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61983cj0143.md): Statens ansvar for fuldstændig gennemførelse af ligelønsregler
- [EU-Domstolen, 18. sep. 1984, sag 23/83](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61983cj0023.md): Sociale bidrag med kønsbestemt virkning for andre lønydelser
- [EU-Domstolen, 12. jul. 1984, sag 184/83](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61983cj0184.md): Historisk moderskabsorlov og grænsen for faderens afledte ret
- [EU-Domstolen, 10. apr. 1984, sag 14/83, Von Colson og Kamann](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61983cj0014.md): Reaktion på diskriminerende ansættelsesafslag og national fortolkning
- [EU-Domstolen, 6. jul. 1982, sag 61/81](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61981cj0061.md): Ret til at få prøvet arbejde af samme værdi uden klassifikationssystem
- [EU-Domstolen, 9. jun. 1982, sag 58/81](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61981cj0058.md): Mangelfuld afskaffelse af kønsbestemte forsørgertillæg
- [EU-Domstolen, 9. feb. 1982, sag 12/81](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61981cj0012.md): Befordringsgoder efter pensionering som løn
- [EU-Domstolen, 31. mar. 1981, sag 96/80](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61980cj0096.md): Lavere timeløn ved deltid og indirekte kønsdiskrimination
- [EU-Domstolen, 11. mar. 1981, sag 69/80](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61980cj0069.md): Arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag som del af bruttolønnen
- [EU-Domstolen, 27. mar. 1980, sag 129/79, Macarthys](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61979cj0129.md): Sammenligning med en tidligere ansat
- [EU-Domstolen, 15. jun. 1978, sag 149/77](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61977cj0149.md): Løn over for andre arbejdsvilkår i det historiske retsgrundlag
- [EU-Domstolen, 8. apr. 1976, sag 43/75, Defrenne II](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61975cj0043.md): Ligelønsprincippets direkte virkning og tidsmæssige rækkevidde
- [EU-Domstolen, 7. jun. 1972, sag 20/71](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61971cj0020.md): Udetillæg, ægteskab og en kønsskæv husstandsbetingelse
- [EU-Domstolen, 25. maj 1971, sag 80/70](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61970cj0080.md): Lovbestemt alderspension og grænsen for lønbegrebet

===== FIL: praksis/emne-loen.md =====

# Praksis efter emne: Lønbegrebet: hvad er løn

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/index.html#emne-loen · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-loen.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Emnet: Tillæg, bonus, akkord, incitamentsprogrammer, godtgørelser, frynsegoder og andre ydelser, der er løn.
Bestemmelser: [§ 1 a, stk. 3](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.md) · Praksis til bestemmelserne: [lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)

Emnerne er sitets egen inddeling ud fra kommentarens titler og resuméer og afgørelsernes koblinger til loven. De er ikke en del af afgørelserne, og en afgørelse kan stå under flere emner. Praksissamlingen er et udvalg: at en afgørelse ikke står her, betyder ikke, at der ikke findes praksis.

26 afgørelser, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/; præmisserne har ankre (#pN) på afgørelsens HTML-side.

## EU-Domstolen, Fjerde Afdeling, 4. okt. 2024, sag C-314/23: Faste rejseydelser som løn og kravet om samme arbejde eller værdi

Fuld tekst: [praksis/celex-62023cj0314.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62023cj0314.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62023CJ0314

Koblet til: § 1, stk. 2 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 3 og 9 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Faste diæter til dækning af tjenesterejseudgifter var løn efter direktiv 2006/54 (jf. § 1 a, stk. 3). Forskellige diæter til overvejende mandlige og overvejende kvindelige grupper var ikke forbudt, når grupperne ikke udførte samme arbejde eller arbejde af samme værdi (jf. § 1, stk. 2, og § 1 a, stk. 9).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Faste diæter til dækning af tjenesterejseudgifter var løn efter direktiv 2006/54. Forskellige diæter til overvejende mandlige og overvejende kvindelige grupper var ikke forbudt efter de prøvede ligelønsbestemmelser, når grupperne ikke udførte samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

## Østre Landsret, 16. sep. 2021, sag BS-44879/2019-OLR: Incitamentsprogram som løn og forskelsbehandling under barselsorlov

Fuld tekst: [praksis/dk-o-2021-bs44879-2019.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2021-bs44879-2019.md)

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): A, der var ansat i B som Executive Advisor og indplaceret på L3-niveau, ankede Retten i Glostrups dom af 25. september 2019 og gentog sin påstand om, at B Holding A/S skulle betale 9.500.000 kr. med procesrente; B Holding A/S påstod stadfæstelse, subsidiært betaling af et mindre beløb. Hovedspørgsmålet var, om A, fordi hun ikke blev inviteret til at deltage i et incitamentsprogram (MIP-programmet) i første runde i februar 2015, hvor hun var på barselsorlov, var udsat for usaglig forskelsbehandling, der gav ret til lønregulering og godtgørelse efter ligelønslovens § 2, stk. 1 og 2, eller godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14, stk. 1, jf. § 4, og erstatning efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Landsretten tiltrådte, at programmet udgjorde et sådant led i de inviteredes ansættelsesforhold, at A kunne rette kravet mod B Holding A/S, og fandt, at programmet var en ydelse fra arbejdsgiveren omfattet af lønbegrebet i ligelønslovens § 1 a, stk. 3, da deltagerne investerede til den kurs, som ATP og kapitalfondene Bain og Advent havde betalt ved købet af B Holding A/S i 2014, med et tillæg på 9 % og dermed ikke til markedskursen på tidspunktet for investeringen. A havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode direkte eller indirekte forskelsbehandling, bl.a. fordi hun var i programmets målgruppe, og fordi den medarbejder, der under hendes barselsorlov havde overtaget hendes stillingsbetegnelse, blev inviteret; bevisbyrden påhvilede herefter B Holding A/S, jf. ligelønslovens § 6, stk. 2. Da der ikke var udarbejdet skriftlige retningslinjer for udvælgelsen, skærpedes kravene til B Holding A/S' bevis, og selskabet havde ikke godtgjort, at ligebehandlingsprincippet i ligelønslovens § 1 ikke var krænket; et betydeligt forretningsmæssigt skøn ved udvælgelsen kunne ikke føre til en anden vurdering. Landsretten tog A's påstand om betaling af 9 mio. kr. efter ligelønslovens § 2, stk. 1, til følge, tilkendte hende godtgørelse på 10.000 kr. efter § 2, stk. 2, og fandt herefter ikke grundlag for at træffe afgørelse om, hvorvidt ligebehandlingsloven tillige var krænket.

## Retten i Glostrup, 25. sep. 2019, sag BS-6605/2018-GLO: Manglende invitation til incitamentsprogram under barselsorlov

Fuld tekst: [praksis/dk-glostrup-2019-bs6605-2018.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-glostrup-2019-bs6605-2018.md)

Koblet til: § 1 a, stk. 1 og 2 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 6, stk. 2 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Byretten fandt ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode direkte eller indirekte forskelsbehandling ved invitationen til incitamentsprogrammet under barselsorloven eller ved bonusvurderingen, så bevisbyrdereglen i § 6, stk. 2, kom ikke i anvendelse (jf. § 1 a, stk. 1 og 2). Østre Landsret ændrede resultatet (BS-44879/2019-OLR).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ledernes Hovedorganisation krævede som mandatar for lønmodtageren A, at arbejdsgiveren B blev dømt til at betale 9.500.000 kr. med procesrente fra den 26. februar 2018 i erstatning og godtgørelse for forskelsbehandling i strid med ligelønsloven og ligebehandlingsloven. Kravet angik dels, at A ikke blev inviteret til at deltage i et incitamentsprogram (MIP), dels en bonusvurdering for 2014; A var på barsel ved den første bølge af invitationer. Retten tog ikke arbejdsgiverens påstand om afvisning efter voldgiftsklausulen i § 27 i Subscription and Securityholders Agreement til følge, da spørgsmålet var, om A som led i sin ansættelse var blevet forskelsbehandlet ved ikke at blive inviteret. Om sagens realitet lagde retten til grund, at invitationen beroede på en konkret vurdering af den enkelte medarbejders rolle i og værdi for virksomheden, at virksomheden måtte indrømmes et betydeligt forretningsmæssigt skøn ved udvælgelsen, at kollegaen E's stilling, uanset at hun var ansat med samme titel, havde en ganske anden baggrund, karakter og indhold end den stilling, A havde haft under den tidligere administrerende direktør, og at der var flere bølger af invitationer efter A's tilbagevenden. Retten fandt herefter ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode direkte eller indirekte forskelsbehandling, og der var derfor ikke grundlag for at anvende bevisbyrdereglerne i ligelønslovens § 6, stk. 2, og ligebehandlingslovens § 16 a. Heller ikke for bonusvurderingen for 2014 var sådanne omstændigheder påvist, da der skete en konkret vurdering af hendes ret til bonus, og hun fik udbetalt en ikke ubetydelig bonus for 2014.

## Domstolen, Første Afdeling, 9. dec. 2004, sag C-19/02: Overgangsydelse og forskellige situationer før pension

Fuld tekst: [praksis/celex-62002cj0019.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62002cj0019.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62002CJ0019

Koblet til: § 1 a, stk. 1 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Overgangsydelsen efter en socialplan var løn (jf. § 1 a, stk. 3). De forskellige alderskrav for mænd og kvinder var under sagens omstændigheder ikke forbudt, fordi mænd og kvinder efter den lovbestemte førtidspensionsordning befandt sig i forskellige situationer (jf. »tilsvarende situation« i § 1 a, stk. 1).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Overgangsydelsen var løn efter artikel 141 og direktiv 75/117. De forskellige alderskrav i socialplanen var under sagens omstændigheder ikke forbudt, fordi mænd og kvinder efter den lovbestemte førtidspensionsordning befandt sig i forskellige situationer i forhold til ydelsens tildelingskriterier.

## Domstolen, Store Afdeling, 8. jun. 2004, sag C-220/02: Militærtjeneste og forældreorlov ved fratrædelsesgodtgørelse

Fuld tekst: [praksis/celex-62002cj0220.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62002cj0220.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62002CJ0220

Koblet til: § 1 a, stk. 2 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Medregning af militær- eller tilsvarende civil tjeneste ved en senere fratrædelsesgodtgørelse var en del af lønnen (jf. § 1 a, stk. 3). At denne tjeneste, der hovedsagelig blev udført af mænd, blev medregnet, mens forældreorlov, som oftest blev taget af kvinder, ikke blev det, var ikke forbudt, fordi situationerne var forskellige (jf. § 1 a, stk. 2).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Medregning af militær- eller tilsvarende civil tjeneste ved en senere fratrædelsesgodtgørelse var en del af lønnen efter artikel 141. Artikel 141 og direktiv 75/117 hindrede i den forelagte situation ikke, at denne tjeneste, som hovedsagelig blev udført af mænd, blev medregnet, mens forældreorlov, som oftest blev taget af kvinder, ikke blev det. Dommens vurdering byggede på de forskellige situationer, ikke en generel regel om al orlov.

## EU-Domstolen, 12. sep. 2002, sag C-351/00: Statspension som løn på grund af tilknytningen til ansættelsen

Fuld tekst: [praksis/celex-62000cj0351.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62000cj0351.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62000CJ0351

Koblet til: § 1 a, stk. 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Den beskrevne pension efter loven om finske statsansattes pension var omfattet af artikel 119’s lønbegreb (jf. § 1 a, stk. 3). Dommen gør ikke enhver lovbestemt pension til løn.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Den beskrevne pension efter loven om finske statsansattes pension var omfattet af artikel 119s lønbegreb.

## EU-Domstolen, 26. jun. 2001, sag C-381/99, Brunnhofer: Løntillæg, jobværdi, bevis og begrundelse for startløn

Fuld tekst: [praksis/celex-61999cj0381.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61999cj0381.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61999CJ0381

Koblet til: § 1, stk. 1, 2 og 3 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 3, 9 og 10 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 1 c, stk. 1 ([lov/1c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-praksis.md)); § 1 d ([lov/1d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 5 d ([lov/5d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 b ([lov/6b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Et individuelt månedligt løntillæg var løn og skulle prøves særskilt. Samme overenskomstmæssige faggruppe var kun ét moment ved vurderingen af samme arbejde eller værdi. Arbejdstageren skulle som hovedregel bevise lavere løn og samme arbejde eller værdi; arbejdsgiveren kunne bestride disse betingelser eller påvise objektive grunde. Også forhold uden for overenskomsten kunne begrunde forskellen, hvis kønsuafhængige og proportionale. Ved tidsløn kunne en forskellig startløn for samme arbejde eller værdi ikke begrundes med præstationsforskelle, der først kunne konstateres efter tiltrædelsen. Domstolen afgjorde ikke selv den konkrete jobværdi eller et beløbskrav.

## EU-Domstolen, 30. mar. 2000, sag C-236/98: Særskilt lønsammenligning ved ubekvemme tider og kortere arbejdstid

Fuld tekst: [praksis/celex-61998cj0236.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61998cj0236.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61998CJ0236

Koblet til: § 1, stk. 2 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 6, stk. 2 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Tillæg for ubekvemme arbejdstider og værdien af en arbejdstidsnedsættelse skulle ikke medregnes i den løn, der dannede grundlag for sammenligningen (jf. § 1, stk. 2); nedsættelsen kunne dog være en objektiv begrundelse, hvis arbejdsgiveren beviste det. Ved en lønforskel med klart flere kvinder i den ringere stillede gruppe skulle arbejdsgiveren godtgøre en objektiv, kønsuafhængig begrundelse (jf. § 6, stk. 2).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Tillæg for ubekvemme arbejdstider skulle ikke medregnes i den løn, der dannede grundlag for den forelagte sammenligning. Ved lønforskel og klart flere kvinder i den ringere stillede gruppe skulle arbejdsgiveren godtgøre en objektiv, kønsuafhængig begrundelse. En arbejdstidsnedsættelse ved kontinuerligt treholdsskift eller dens værdi skulle heller ikke indgå i selve lønberegningen; nedsættelsen kunne dog være en objektiv begrundelse, hvis arbejdsgiveren beviste det. Dette er en sammenligningsregel, ikke en generel udelukkelse af tillæg fra lønbegrebet.

## EU-Domstolen, Sjette Afdeling, 21. okt. 1999, sag C-333/97: Julegratiale under barsels- og forældreorlov

Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0333.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0333.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61997CJ0333

Koblet til: § 1 a, stk. 1 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Julegratialet var løn efter artikel 119, også når det var frivilligt og fremadrettet (jf. § 1 a, stk. 3). Honorerede det årets arbejde, måtte kvinder på børnepasningsorlov ikke udelukkes helt uden hensyn til udført arbejde og beskyttede barselsperioder. Forholdsmæssig reduktion for børnepasningsorlov var mulig, men beskyttede perioder med arbejdsforbud for mødre måtte ikke reducere gratialet (jf. § 1 a, stk. 1).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Det beskrevne julegratiale var løn efter artikel 119, også når frivilligt og fremadrettet, men ikke løn efter direktiv 92/85 artikel 11, nr. 2, litra b. Hvis det honorerede årets arbejde, måtte kvinder på børnepasningsorlov ikke helt udelukkes uden hensyn til udført arbejde og beskyttede barselsperioder. Hvis udbetalingen alene krævede, at arbejdstageren var i arbejde på betalingstidspunktet, hindrede de nævnte traktat- og direktivregler ikke udelukkelse under børnepasningsorlov. Forholdsmæssig reduktion for børnepasningsorlov var mulig, mens beskyttede perioder med arbejdsforbud for mødre ikke måtte reducere gratialet.

## EU-Domstolen, 14. sep. 1999, sag C-249/97: Fratræden for børnepasning og forskellig godtgørelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0249.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0249.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61997CJ0249

Koblet til: § 1 a, stk. 2 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Lavere fratrædelsesgodtgørelse ved tidlig fratræden for børnepasning på grund af manglende institutioner end ved fratræden af en væsentlig grund knyttet til arbejdsvilkårene eller arbejdsgiverens adfærd blev ikke anset for forbudt efter artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 2 og 3). Ingen generel adgang til ringere vilkår for forældre eller kvindedominerede grupper.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 hindrede ikke lavere fratrædelsesgodtgørelse ved tidlig fratræden for børnepasning på grund af manglende institutioner end ved fratræden af en væsentlig grund knyttet til arbejdsvilkår eller arbejdsgiveradfærd. Det ændrede ikke svaret, om størstedelen af børnehaverne var offentligt drevet eller støttet.

## EU-Domstolen, 9. sep. 1999, sag C-281/97: Småjobs udelukket fra overenskomstbestemt årsbonus

Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0281.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0281.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61997CJ0281

Koblet til: § 1 a, stk. 2 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Udelukkelse fra en overenskomstbestemt årlig bonus af ansatte med under 15 timers normal arbejdsuge, lavt vederlag og fritagelse for socialforsikring udgjorde indirekte kønsdiskrimination efter artikel 119, når reglen ramte en betydeligt større andel kvinder end mænd (jf. § 1 a, stk. 2 og 3).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Udelukkelse fra en overenskomstbestemt årlig bonus af ansatte med under 15 timers normal arbejdsuge, lavt vederlag og fritagelse for socialforsikring udgjorde indirekte kønsdiskrimination efter artikel 119, når reglen ramte en betydeligt større procentdel kvinder end mænd.

## EU-Domstolen, 9. feb. 1999, sag C-167/97: Afskedigelseserstatning, statistiske andele og anciennitetskrav

Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0167.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0167.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61997CJ0167

Koblet til: § 1 a, stk. 2 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Retsligt tilkendt erstatning for uberettiget afskedigelse var omfattet af artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 3). Om et krav om to års ansættelse var indirekte forskelsbehandling, afhang af, om en betydeligt mindre andel af kvinder kunne opfylde det, og staten skulle i så fald godtgøre et legitimt, kønsuafhængigt socialpolitisk mål (jf. § 1 a, stk. 2).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Retsligt tilkendt erstatning for uberettiget afskedigelse og betingelserne for den var omfattet af artikel 119; genindtræden og genansættelse henhørte under direktiv 76/207. Den nationale ret skulle afgøre det relevante vurderingstidspunkt for et krav om to års ansættelse. Statistik skulle vise, om en betydeligt mindre andel af kvinder kunne opfylde kravet. I så fald skulle staten godtgøre et legitimt kønsuafhængigt socialpolitisk mål og, at den med rimelighed kunne anse midlerne for egnede.

## EU-Domstolen, 17. feb. 1998, sag C-249/96: Rejsefordele til samlevere og det historiske ligelønsforbuds rækkevidde

Fuld tekst: [praksis/celex-61996cj0249.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61996cj0249.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61996CJ0249

Koblet til: § 1, stk. 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)) – som afgrænsning

Kommentarens begrundelse for koblingen: Historisk: afslag på rejsefordele til en fast samlever af samme køn, når fordelen blev givet til ægtefæller og samlevere af modsat køn, blev efter den daværende artikel 119 ikke anset for forskelsbehandling på grund af køn (jf. § 1, stk. 1). Dommen er ikke en fortolkning af reglen om intersektionel forskelsbehandling.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En arbejdsgivers afslag på rejsefordele til en fast samlever af samme køn, når fordelen blev givet til ægtefæller og samlevere af modsat køn, blev efter den daværende artikel 119 og direktiv 75/117 ikke anset som forbudt forskelsbehandling på grund af køn.

## EU-Domstolen, 7. mar. 1996, sag C-278/93: Repræsentantgodtgørelse som løn og deltidsansattes kurser

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0278.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0278.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0278

Koblet til: § 1 a, stk. 2 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Godtgørelse for deltagelse i en lovoprettet arbejdstagerrepræsentation var løn (jf. § 1 a, stk. 3). En begrænsning af deltidsansattes godtgørelse for nødvendige kurser til den individuelle arbejdstid var forbudt, hvis væsentligt flere kvinder end mænd var deltidsansatte, medmindre den var egnet og nødvendig til et legitimt socialpolitisk mål (jf. § 1 a, stk. 2).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Godtgørelse for deltagelse i en lovoprettet arbejdstagerrepræsentation var løn efter artikel 119 og direktiv 75/117. Hvis væsentligt flere kvinder end mænd var deltidsansatte, var begrænsning af deres godtgørelse for nødvendige kurser til individuel arbejdstid forbudt, medmindre begrænsningen var egnet og nødvendig til et legitimt socialpolitisk mål.

## EU-Domstolen, 13. feb. 1996, sag C-342/93: Barselsydelsers niveau og senere lønforhøjelser

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0342.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0342.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0342

Koblet til: § 1, stk. 1 og 2 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 1 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 5 d ([lov/5d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md)); § 5 e ([lov/5e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 og direktiv 75/117 krævede ikke fuld løn under barselsorlov og fastsatte ikke bestemte beregningskriterier, men ydelsen måtte ikke være så lav, at orlovens formål blev bragt i fare. Når ydelsen byggede på tidligere løn, skulle den omfatte lønforhøjelser mellem referenceperiodens begyndelse og orlovens slutning fra forhøjelsernes ikrafttræden. Svaret blev givet efter det historiske retsgrundlag i sagen.

## EU-Domstolen, 31. maj 1995, sag C-400/93, Royal Copenhagen: Akkordløn, gruppesammenligning og kollektive forhandlinger

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0400.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0400.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0400

Koblet til: § 1, stk. 2, 3 og 4 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2 a ([lov/2a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-praksis.md)); § 4 ([lov/4-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 5 ([lov/5-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 5 c ([lov/5c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c-praksis.md)); § 5 d ([lov/5d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md)); § 5 e ([lov/5e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e-praksis.md)); § 5 f ([lov/5f-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ligelønsprincippet gjaldt også akkordløn. En forskel mellem kønsopdelte gruppers gennemsnit beviste ikke alene diskrimination ved arbejde af samme værdi; ved uigennemsigtige faste og variable dele kunne arbejdsgiveren dog pålægges modbeviset. Grupperne skulle omfatte alle sammenlignelige ansatte efter arbejdets art, uddannelse og forhold og være store nok til at undgå tilfældige udsving eller forskelle i arbejdsresultat. Den nationale instans skulle bedømme jobværdi og mulige objektive begrundelser, herunder styrke, fingerfærdighed, pauser, frihed og gener. Kollektiv eller lokal forhandling fritog ikke fra ligeløn, men kunne indgå i vurderingen af objektive faktorer.

## EU-Domstolen, 4. jun. 1992, sag C-360/90: Godtgørelse til deltidsansatte repræsentanter for kurser

Fuld tekst: [praksis/eu-c-021.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-021.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:43ba8254-09a7-4ef7-af60-fdfe23e99ba7.0004.06/DOC_2&format=PDF

Koblet til: § 1 a, stk. 2 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Godtgørelse til deltidsansatte bedriftsrådsmedlemmer for nødvendige kurser var omfattet af artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 3). En begrænsning til den individuelle arbejdstid, mens fuldtidsansatte fik godtgørelse op til fuld arbejdstid, var forbudt, når den ramte væsentligt flere kvinder, medmindre den var objektivt begrundet (jf. § 1 a, stk. 2).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 og direktiv 75/117 hindrede, at deltidsansatte bedriftsrådsmedlemmers godtgørelse for nødvendige kurser blev begrænset til deres individuelle arbejdstid, mens fuldtidsansatte fik godtgørelse op til fuld arbejdstid, når ordningen ramte væsentligt flere kvinder. Medlemsstaten kunne dog godtgøre en objektiv begrundelse uden forbindelse til køn.

## EU-Domstolen, 17. maj 1990, sag C-262/88: Afskedigelsesydelser, pension og særskilt ligelønskontrol

Fuld tekst: [praksis/eu-c-018.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-018.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:32ab0ae3-b8cc-4104-8f5c-03d29be408e0.0004.02/DOC_1&format=PDF

Koblet til: § 1, stk. 2 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 1 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Arbejdsgiverens ydelser ved driftsmæssig afskedigelse og pension fra en privat erhvervsordning var løn (jf. § 1 a, stk. 3). Forskellige pensionsaldre måtte ikke stille en afskediget mand ringere end en kvinde (jf. § 1 a, stk. 1), og hvert lønelement skulle prøves særskilt (jf. § 1, stk. 2). Dommens direkte virkning blev tidsmæssigt begrænset for pensionskrav vedrørende tiden før 17. maj 1990.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Arbejdsgiverens ydelser ved driftsmæssig afskedigelse og pension i den beskrevne private erhvervsordning var løn efter artikel 119. Forskellige pensionsaldre måtte ikke stille en afskediget mand ringere end en kvinde; hvert lønelement skulle prøves særskilt, og artikel 119 kunne påberåbes ved nationale domstole. Dommens direkte virkning blev tidsmæssigt begrænset for pensionskrav vedrørende tiden før 17. maj 1990, med undtagelse for allerede anlagte sager eller tilsvarende administrative klager.

## EU-Domstolen, 13. jul. 1989, sag 171/88: Undtagelse fra sygeløn for kort deltidsarbejde

Fuld tekst: [praksis/eu-c-016.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-016.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:f7742e54-bb65-47fa-a0f6-af93b982de3f.0004.03/DOC_2&format=PDF

Koblet til: § 1 a, stk. 2 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: En lovregel, der fritog arbejdsgivere for fortsat lønbetaling under sygdom til ansatte med få ugentlige timer, stred mod artikel 119, når den ramte langt flere kvinder end mænd, medmindre den var objektivt begrundet (jf. § 1 a, stk. 2 og 3).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 hindrede en lovregel, der fritog arbejdsgivere for fortsat lønbetaling under sygdom til ansatte med højst 10 ugentlige eller 45 månedlige timer, når reglen ramte langt flere kvinder end mænd. Medlemsstaten kunne dog godtgøre, at reglen var begrundet i objektive forhold uden forbindelse til køn.

## EU-Domstolen, 18. sep. 1984, sag 23/83: Sociale bidrag med kønsbestemt virkning for andre lønydelser

Fuld tekst: [praksis/celex-61983cj0023.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61983cj0023.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61983CJ0023

Koblet til: § 1 a, stk. 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Den beskrevne bidragsordning var uforenelig med artikel 119 i det omfang, den skabte forskelle i bruttoløn, som direkte bestemte andre lønrelaterede fordele, herunder fratrædelsesgodtgørelse (jf. lønbegrebet i § 1 a, stk. 3). Dommen gør ikke alle sociale sikringsbidrag til løn.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Den beskrevne ordning samlede ægtefællers bidrag under et maksimum og lod primært mandens offentlige arbejdsgiver betale. Den var uforenelig med artikel 119 i det omfang, den skabte forskelle i bruttoløn, som direkte bestemte andre lønrelaterede fordele, herunder fratrædelsesgodtgørelse, arbejdsløsheds- og familieydelser samt lånemuligheder.

## EU-Domstolen, 9. jun. 1982, sag 58/81: Mangelfuld afskaffelse af kønsbestemte forsørgertillæg

Fuld tekst: [praksis/celex-61981cj0058.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61981cj0058.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61981CJ0058

Koblet til: § 1, stk. 2 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Traktatbrud: Luxembourg havde ikke rettidigt gennemført direktiv 75/117 og afskaffet kønsdiskrimination ved forsørgertillæg til offentligt ansatte; tillæggene var omfattet af ligelønsreglerne (jf. § 1, stk. 2, og § 1 a, stk. 3).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Luxembourg havde tilsidesat sine traktatforpligtelser ved ikke rettidigt at gennemføre de nødvendige foranstaltninger efter direktiv 75/117 til at afskaffe kønsdiskrimination ved forsørgertillæg til offentligt ansatte. Luxembourg blev pålagt sagens omkostninger.

## EU-Domstolen, 9. feb. 1982, sag 12/81: Befordringsgoder efter pensionering som løn

Fuld tekst: [praksis/celex-61981cj0012.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61981cj0012.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61981CJ0012

Koblet til: § 1, stk. 1 og 2 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 5 d ([lov/5d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md)); § 5 e ([lov/5e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Frivilligt ydede befordringsgoder til tidligere mandlige ansatte, som tidligere kvindelige ansatte ikke fik, udgjorde forskelsbehandling efter artikel 119. Bestemmelsen var umiddelbart anvendelig, når den nationale ret ved kriterierne samme arbejde og lige løn kunne fastslå forskelsbehandlingen uden supplerende regler. At goderne blev ydet efter pensionering og uden kontraktpligt udelukkede ikke lønbegrebet.

## EU-Domstolen, 11. mar. 1981, sag 69/80: Arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag som del af bruttolønnen

Fuld tekst: [praksis/celex-61980cj0069.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61980cj0069.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61980CJ0069

Koblet til: § 1 a, stk. 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Et pensionsbidrag, som arbejdsgiveren betalte som tillæg til bruttolønnen, og som var med til at bestemme dens størrelse, var løn (jf. § 1 a, stk. 3); en kønsbestemt bidragspligt, der gav forskellige bruttolønninger, kunne påberåbes ved de nationale domstole.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Et pensionsbidrag, som arbejdsgiveren betalte på den ansattes vegne som et tillæg til bruttolønnen og dermed var med til at bestemme dens størrelse, var løn efter artikel 119. Bestemmelsen kunne påberåbes ved nationale domstole, også når den kønsbestemte bidragspligt førte til forskellige bruttolønninger gennem bidrag betalt og fratrukket på den ansattes vegne.

## EU-Domstolen, 15. jun. 1978, sag 149/77: Løn over for andre arbejdsvilkår i det historiske retsgrundlag

Fuld tekst: [praksis/celex-61977cj0149.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61977cj0149.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61977CJ0149

Koblet til: § 1, stk. 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)) – som afgrænsning

Kommentarens begrundelse for koblingen: Den daværende artikel 119 omfattede lighed med hensyn til løn, ikke i sig selv andre arbejdsvilkår (jf. lønbegrebet i § 1 a, stk. 3, og lønmæssig forskelsbehandling i § 1, stk. 1). Historisk svar, som ikke beskriver den senere ligebehandlingsregulering.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Den daværende artikel 119 omfattede lighed med hensyn til løn, ikke i sig selv andre arbejdsvilkår. På tidspunktet for hovedsagens forhold fandtes der efter Domstolens svar heller ingen anden fællesskabsregel, som forbød kønsdiskrimination vedrørende de øvrige nationale arbejdsvilkår. Dette er et historisk svar og beskriver ikke den senere ligebehandlingsregulering.

## EU-Domstolen, 7. jun. 1972, sag 20/71: Udetillæg, ægteskab og en kønsskæv husstandsbetingelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61971cj0020.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61971cj0020.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:61971CJ0020

Koblet til: § 1, stk. 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)) – afgjort efter en anden regel

Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter EU-personalevedtægten i et annullationssøgsmål, ikke ligelønsreglerne: betingelsen om at være husstandsoverhoved skabte i sammenhæng med vedtægten en vilkårlig kønsforskel ved udetillægget. Koblet til forbuddet mod lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn (§ 1, stk. 1).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Domstolen annullerede Parlamentets to afgørelser om at fratage Sabbatini udetillæg efter hendes ægteskab og pålagde Parlamentet sagsomkostningerne. Betingelsen om husstandsoverhoved skabte i sammenhæng med vedtægten en vilkårlig kønsforskel. Det subsidiære anbringende krævede derfor ikke afgørelse.

## EU-Domstolen, 25. maj 1971, sag 80/70: Lovbestemt alderspension og grænsen for lønbegrebet

Fuld tekst: [praksis/celex-61970cj0080.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61970cj0080.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61970CJ0080

Koblet til: § 1 a, stk. 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)) – som afgrænsning

Kommentarens begrundelse for koblingen: Lønbegrebets grænse: en alderspension i en lovbestemt social sikringsordning var ikke en indirekte ydelse fra arbejdsgiveren efter den daværende artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 3). Gælder denne type lovbestemt ordning, ikke alle pensioner.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En alderspension i den beskrevne lovmæssige sociale sikringsordning var ikke en indirekte arbejdsgiverydelse efter den daværende artikel 119. Domstolen fandt derfor ikke anledning til at besvare de øvrige spørgsmål om aldersgrænser og arbejdets karakter. Resultatet angår denne type lovbestemt ordning, ikke alle pensioner.

===== FIL: praksis/emne-pension.md =====

# Praksis efter emne: Pension

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/index.html#emne-pension · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-pension.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Emnet: Erhvervspension som løn, pensionsalder, efterladtepension, adgang til ordningen og Barber-dommens tidsgrænse.
Bestemmelser: [§ 1 a, stk. 3](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.md) · Praksis til bestemmelserne: [lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)

Emnerne er sitets egen inddeling ud fra kommentarens titler og resuméer og afgørelsernes koblinger til loven. De er ikke en del af afgørelserne, og en afgørelse kan stå under flere emner. Praksissamlingen er et udvalg: at en afgørelse ikke står her, betyder ikke, at der ikke findes praksis.

38 afgørelser, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/; præmisserne har ankre (#pN) på afgørelsens HTML-side.

## EU-Domstolen, Tiende Afdeling, 15. maj 2025, sag C-623/23, C-626/23: Kønsbestemte betingelser for børnerelateret pensionstillæg

Fuld tekst: [praksis/celex-62023cj0623.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62023cj0623.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62023CJ0623

Koblet til: § 1 a, stk. 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)) – som afgrænsning

Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter direktiv 79/7 om lovbestemt social sikring sammenholdt med chartrets artikel 23, ikke ligelønsreglerne; dommen angår ikke løn efter artikel 157 (jf. lønbegrebet i § 1 a, stk. 3). Mænd kunne ikke stilles over for ekstra krav for at få det børnerelaterede pensionstillæg, som kvinder i samme situation fik.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 79/7, sammenholdt med chartrets artikel 23, hindrede ekstra krav til mænd om karriereafbrydelse eller påvirkning for at få det pensionstillæg, som kvinder i samme situation fik på grund af børn. Når en far derefter skulle have tillæg på mødrenes vilkår, hindrede direktivet ikke, at moderens tillæg bortfaldt efter en kønsneutral regel om kun at give tillægget til den forælder med lavest pension, hvis dette var faderen. Dommen angår lovbestemt social sikring, ikke automatisk løn efter artikel 157.

## EU-Domstolen, Første Afdeling, 5. maj 2022, sag C-405/20: Degressiv pensionsregulering og de historiske tidsgrænser

Fuld tekst: [praksis/celex-62020cj0405.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62020cj0405.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62020CJ0405

Koblet til: § 1 a, stk. 2 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Protokol nr. 33 og direktiv 2006/54, artikel 12, begrænsede ikke prøvelsen af en årlig pensionsregulering efter deres skæringsdato. En degressiv regulering, der ramte en væsentligt større andel mænd, var ikke forbudt, hvis den sammenhængende og systematisk sikrede bæredygtig finansiering og mindskede forskelle i statsfinansierede pensioner uden at gå videre end nødvendigt (jf. § 1 a, stk. 2 og 3).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Protokol nr. 33 og direktiv 2006/54 artikel 12 begrænsede ikke prøvelsen af en årlig pensionsregulering, som fandt anvendelse efter deres skæringsdato. Artikel 157 og direktivets artikel 5 hindrede ikke degressiv regulering med nul regulering over et beløb, selv om en væsentligt større andel mænd blev ramt, hvis ordningen sammenhængende og systematisk sikrede bæredygtig finansiering og mindskede forskelle i statsfinansierede pensioner uden at gå videre end nødvendigt.

## EU-Domstolen, Tredje Afdeling, 24. sep. 2020, sag C-223/19: Nedsat arbejdsmarkedspension, indeksregulering og retsbeskyttelse

Fuld tekst: [praksis/celex-62019cj0223.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62019cj0223.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62019CJ0223

Koblet til: § 1 a, stk. 2 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Tilbageholdelse i en direkte arbejdsgiverbetalt pension og bortfald af aftalt indeksregulering var omfattet af direktiv 2006/54 (jf. § 1 a, stk. 3). At en væsentligt større andel mænd blev berørt, gjorde ikke ordningen forbudt, hvis objektive, kønsuafhængige hensyn begrundede den under national prøvelse (jf. § 1 a, stk. 2).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Tilbageholdelse i en direkte arbejdsgiverbetalt pension og bortfald af aftalt indeksregulering var omfattet af direktiv 2000/78 og 2006/54. En væsentligt større berørt andel mænd gjorde ikke ordningen forbudt efter 2006/54, hvis objektive kønsuafhængige hensyn begrundede den under national prøvelse. At kun modtagere over en vis alder blev berørt, var ikke i sig selv tilstrækkeligt til forbud efter 2000/78. Chartrets artikel 16, 17, 20 og 21 hindrede ikke den beskrevne ordning. Artikel 47 krævede ikke et særskilt principalt søgsmål om EU-forenelighed, når prøvelse kunne ske under en verserende sag.

## EU-Domstolen, Store Afdeling, 7. okt. 2019, sag C-171/18: Tilbagevirkende forhøjelse af pensionsalder mellem meddelelse og vedtagelse

Fuld tekst: [praksis/celex-62018cj0171.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62018cj0171.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62018CJ0171

Koblet til: § 1 a, stk. 1 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Uden objektiv begrundelse hindrede artikel 119, at en pensionsordning udjævnede forskellige pensionsaldre til den højere alder med tilbagevirkende kraft fra meddelelsen til den gyldige vedtagelse, også når national ret og stiftelsesdokumentet tillod tilbagevirkning (jf. § 1 a, stk. 1 og 3). Undtagelsen angår alene tilbagevirkning af afhjælpningen, ikke en generel adgang til at begrunde direkte forskelsbehandling.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Uden objektiv begrundelse hindrede artikel 119, at en pensionsordning udjævnede forskellige pensionsaldre til den tidligere ringere stillede gruppes højere alder med tilbagevirkende kraft fra meddelelsen til den gyldige vedtagelse. Det gjaldt også, selv om national ret og ordningens stiftelsesdokument tillod tilbagevirkning.

## EU-Domstolen, Store Afdeling, 26. jun. 2018, sag C-451/16: Krav om ugift status for pension efter kønsskifte

Fuld tekst: [praksis/celex-62016cj0451.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62016cj0451.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62016CJ0451

Koblet til: § 1 a, stk. 1 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)) – afgjort efter en anden regel

Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter direktiv 79/7 om lovbestemt social sikring, ikke ligelønsreglerne: et krav om at være ugift med en person af det erhvervede køn for at få pension fra det erhvervede køns pensionsalder var forbudt. Koblet til forbuddet mod direkte forskelsbehandling på grund af køn (§ 1 a, stk. 1).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 79/7 hindrede en ordning, hvor en person efter kønsskifte ud over fysiske, sociale og psykiske kriterier skulle være ugift med en person af det erhvervede køn for at få offentlig arbejdsophørspension fra det erhvervede køns pensionsalder. Svaret angår adgang til den beskrevne pensionsydelse, ikke en generel harmonisering af civilstand.

## EU-Domstolen, Fjerde Afdeling, 17. jul. 2014, sag C-173/13: Pensionsfordele knyttet til karriereafbrydelse og positiv særbehandling

Fuld tekst: [praksis/celex-62013cj0173.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62013cj0173.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62013CJ0173

Koblet til: § 1 a, stk. 2 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Pensionstillæg og øjeblikkelig førtidspension knyttet til karriereafbrydelse medførte indirekte kønsdiskrimination efter artikel 141, medmindre de byggede på objektive, kønsuafhængige hensyn og var egnede og nødvendige (jf. § 1 a, stk. 2 og 3). Fordele, der ikke afhjalp karriereproblemer, var ikke særlige fordele efter artikel 141, stk. 4.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): De beskrevne ordninger om pensionstillæg og øjeblikkelig førtidspension medførte indirekte kønsdiskrimination efter artikel 141, medmindre de byggede på objektive kønsuafhængige hensyn og sammenhængende, systematisk, egnet og nødvendig opfyldelse af et legitimt mål. Fordele, som alene gav førtidspension og anciennitetstillæg ved pensioneringen uden at afhjælpe karriereproblemer, var ikke omfattet af artikel 141, stk. 4, om særlige fordele.

## Højesteret, 6. dec. 2012, sag 7/2011: Pensionsbidrag af vederlag for flextimer til deltidsansat

Fuld tekst: [praksis/dk-h-2012-7-2011.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2012-7-2011.md)

Koblet til: § 1 a, stk. 2 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)) – afgjort efter en anden regel

Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter deltidslovens forbud mod forskelsbehandling af deltidsansatte, ikke ligelønsloven. Om en deltidsregel også er forskelsbehandling på grund af køn, afgøres efter § 1 a, stk. 2; det tager dommen ikke stilling til.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): HK Danmark ankede som mandatar for A Sø- og Handelsrettens dom af 17. december 2010 til Højesteret; DI var mandatar for arbejdsgiveren BASF A/S, hvor A var ansat med en fast ugentlig arbejdstid på 30 timer. Sagen angik, om det var forskelsbehandling i strid med deltidsloven, at der ikke blev indbetalt pensionsbidrag af det vederlag, A efter konkrete aftaler fik for overskydende timer på flexkontoen, i det omfang vederlaget angik arbejde i intervallet mellem 30 og 37 timer om ugen, hvor fuldtidsansatte fik pensionsbidrag af lønnen. Flertallet på fire dommere fandt, at pensionsordningen, hvor BASF indbetalte pensionsbidrag af A's faste løn for 30 timers arbejde og af fuldtidsansattes faste løn for 37 timers arbejde om ugen, var i overensstemmelse med princippet om forholdsmæssig aflønning, og at aftalerne om vederlag for overskydende flextimer svarende til normal timeløn var fælles for fuldtids- og deltidsansatte. Ved vederlag for flextimer, der ellers ville være bortfaldet eller skulle have været afspadseret, skulle der efter flertallets opfattelse ikke ske sammenligning med fuldtidsansatte, der udfører ordinært arbejde i intervallet fra deltid til fuldtid, da der var tale om en ganske særegen arbejdssituation, som er uafhængig af den ordinære arbejdstid; det stred derfor ikke mod deltidslovens forbud mod forskelsbehandling, at timerne blev honoreret med normal timeløn uden pensionsbidrag. Dommer Oliver Talevski fandt, at A blev behandlet mindre gunstigt end en fuldtidsansat i en sammenlignelig situation udelukkende, fordi hun var på deltid, og at forskelsbehandlingen ikke var begrundet i objektive forhold, og stemte for, at BASF skulle betale 6.637,95 kr. med procesrente fra den 27. marts 2009 svarende til arbejdsgiverens andel af pensionsbidraget. Højesteret stadfæstede dommen efter stemmeflertallet.

## Sø- og Handelsretten, 17. dec. 2010, sag F-9-09: Pensionsbidrag af udbetalte flextimer til deltidsansat

Fuld tekst: [praksis/dk-sh-2010-f9-09.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-sh-2010-f9-09.md)

Koblet til: § 1 a, stk. 2 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)) – afgjort efter en anden regel

Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter deltidsloven, ikke ligelønsloven: pensionsbidrag af udbetalte flextimer til en deltidsansat. Om en deltidsregel også er forskelsbehandling på grund af køn, afgøres efter § 1 a, stk. 2; det tager dommen ikke stilling til. Stadfæstet af Højesteret (7/2011).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): HK Danmark krævede som mandatar for A, der var deltidsansat receptionist på 30 timer om ugen og omfattet af en generel flexordning, at arbejdsgiveren blev dømt til at betale 9.956,33 kr. i ikke afregnet pensionsbidrag af udbetalte flextimer for perioden januar 2003 til og med november 2007. Spørgsmålet var, om det var en overtrædelse af deltidsloven, at der ikke blev indbetalt pensionsbidrag af de overskydende timer, som A efter aftaler med arbejdsgiveren fik udbetalt som løn; efter pensionsaftalen var den pensionsgivende løn den faste løn. Dansk Industri påstod som mandatar for arbejdsgiveren frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af 6.637,95 kr. To af rettens tre medlemmer fandt, at flexordningen var ens for deltids- og fuldtidsansatte, og at aftalerne om udbetaling var identiske med de udbetalingsaftaler, der blev indgået med fuldtidsansatte, og fandt på den baggrund ikke grundlag for at fastslå en mindre gunstig behandling i strid med deltidsloven. Et af rettens medlemmer fandt, at udbetalingerne var betaling for merarbejde, at der for timer i intervallet mellem 30 og 37 timer var sket en mindre gunstig behandling, som ikke kunne begrundes i objektive forhold, og at arbejdsgiverens subsidiære påstand om betaling af 6.637,95 kr. burde tages til følge.

## Højesteret, 2. nov. 2010, sag 119/2009: Aldersgrænse for pensionsbidrag og særskilt godtgørelsesvurdering

Fuld tekst: [praksis/dk-h-2010-119-2009.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2010-119-2009.md) · Original: https://domstol.fe1.tangora.com/ref.aspx?s=-300016&id=15515&pageid=31488

Koblet til: § 2, stk. 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)) – afgjort efter en anden regel

Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter forskelsbehandlingsloven om alder, ikke ligelønsloven. Højesterets flertal fandt direkte aldersdiskrimination, men tilkendte ikke godtgørelse, fordi fortolkningsspørgsmålet havde været åbent forelagt og forhandlet, og medarbejderne var stillet, som om bidragene løbende var indbetalt. Koblet til godtgørelsen i § 2, stk. 2, som eksempel på en godtgørelsesvurdering efter en anden lov.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): SAS standsede pensionsbidrag, da ansatte fyldte 60 år. Højesterets flertal fandt direkte aldersdiskrimination: den påberåbte undtagelse dækkede ikke en ensidigt håndhævet aldersgrænse, som ikke var aftalt i pensionsordningen. Der blev alligevel ikke tilkendt godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven. Der havde været et åbent forelagt og forhandlet fortolkningsspørgsmål, og medarbejderne var efter den faglige afgørelse blevet stillet, som om bidragene løbende var indbetalt. Én dommer fandt ikke lovstridig forskelsbehandling, men var også enig i afslaget på godtgørelse. SAS blev frifundet for godtgørelseskravene og tilkendt 105.860 kr. i omkostninger for landsret og Højesteret.

## EU-Domstolen, Første Afdeling, 27. apr. 2006, sag C-423/04: Pensionsalder efter kønsskifte

Fuld tekst: [praksis/celex-62004cj0423.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62004cj0423.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62004CJ0423

Koblet til: § 1 a, stk. 1 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)) – afgjort efter en anden regel

Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter direktiv 79/7 om lovbestemt social sikring, ikke ligelønsreglerne: en person, der havde skiftet fra mand til kvinde, måtte ikke nægtes pension indtil 65 år, når hun ville have fået den fra 60 år ved national anerkendelse som kvinde. Koblet til forbuddet mod direkte forskelsbehandling på grund af køn (§ 1 a, stk. 1).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 79/7 artikel 4 hindrede, at en person, der efter nationalt opstillede betingelser havde skiftet fra mand til kvinde, blev nægtet pension indtil 65 år, når hun ville have fået den fra 60 år ved national anerkendelse som kvinde. Domstolen fandt ikke grundlag for at begrænse dommens tidsmæssige virkning.

## EU-Domstolen, 13. jan. 2004, sag C-256/01, Allonby: Formidlerarbejde, fælles lønkilde og lovbestemt pensionsadgang

Fuld tekst: [praksis/celex-62001cj0256.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62001cj0256.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62001CJ0256

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 5 d ([lov/5d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Kvinden kunne i den forelagte situation ikke kræve ligeløn hos formidleren med henvisning til lønnen hos den tidligere arbejdsgiver; samme konkrete sammenligning gav heller ikke pensionsadgang over for formidleren eller den tidligere arbejdsgiver. Et lovkrav om ansættelseskontrakt for pensionsoptagelse skulle derimod tilsidesættes uden objektiv begrundelse, hvis en betydeligt mindre procentdel af de kvindelige end mandlige EU-retlige arbejdstagere, som opfyldte de øvrige krav, kunne opfylde det. Fiktiv selvstændighed udelukkede ikke arbejdstagerstatus. Ved den lovbestemte betingelse krævedes ikke en konkret modsatkønnet sammenligningsperson hos samme arbejdsgiver.

## EU-Domstolen, 7. jan. 2004, sag C-117/01: Ægteskabsbetingelse og efterladtepension ved kønsskifte

Fuld tekst: [praksis/celex-62001cj0117.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62001cj0117.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62001CJ0117

Koblet til: § 1 a, stk. 1 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Artikel 141 var i princippet til hinder for lovgivning, der i strid med menneskerettighedskonventionen forhindrede et par, hvor den ene havde skiftet køn, i at opfylde ægteskabsbetingelsen for efterladtepension (jf. § 1 a, stk. 1 og 3). Den nationale ret skulle undersøge den konkrete situation.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 141 var i princippet til hinder for lovgivning, der i strid med menneskerettighedskonventionen forhindrede det pågældende par i at opfylde ægteskabsbetingelsen for efterladtepension. Den nationale ret skulle undersøge, om en person i den konkrete situation kunne støtte ret på artikel 141 for at få partneren omfattet.

## Domstolen, Femte Afdeling, 23. okt. 2003, sag Forenede C-4/02 og C-5/02: Deltidsperioder og uforholdsmæssig pensionsnedsættelse

Fuld tekst: [praksis/celex-62002cj0004.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62002cj0004.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62002CJ0004

Koblet til: § 1 a, stk. 2 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Tjenestemandspensionen var løn (jf. § 1 a, stk. 3). En nedsættelse for tidligere deltidsarbejde, som ramte langt flere kvinder, krævede en objektiv, kønsuafhængig begrundelse; offentlige besparelser var ikke nok, og en større nedsættelse end den forholdsmæssige kunne ikke begrundes med mindre arbejdsydelse (jf. § 1 a, stk. 2).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Den beskrevne tjenestemandspension var løn efter artikel 119 og 141. Nedsættelse for tidligere deltidsarbejde, som ramte langt flere kvinder, krævede objektiv, kønsuafhængig begrundelse under national prøvelse. Offentlige besparelser var ikke nok; andre begrundelser end de oprindeligt anførte kunne undersøges. En større nedsættelse end forholdsmæssigt svarende til deltid kunne ikke begrundes med mindre arbejdsydelse eller ønsket om at undgå en deltidsfordel. Protokollernes tidsgrænse udelukkede som udgangspunkt ydelser for beskæftigelse før 17. maj 1990, bortset fra tidligere sager eller tilsvarende klager.

## EU-Domstolen, 12. sep. 2002, sag C-351/00: Statspension som løn på grund af tilknytningen til ansættelsen

Fuld tekst: [praksis/celex-62000cj0351.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62000cj0351.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62000CJ0351

Koblet til: § 1 a, stk. 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Den beskrevne pension efter loven om finske statsansattes pension var omfattet af artikel 119’s lønbegreb (jf. § 1 a, stk. 3). Dommen gør ikke enhver lovbestemt pension til løn.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Den beskrevne pension efter loven om finske statsansattes pension var omfattet af artikel 119s lønbegreb.

## EU-Domstolen, 13. dec. 2001, sag C-206/00: Førtidspension ved ægtefællens uarbejdsdygtighed uden kønsforskel

Fuld tekst: [praksis/celex-62000cj0206.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62000cj0206.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:62000CJ0206

Koblet til: § 1 a, stk. 1 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Den beskrevne tjenestemandspension var løn efter artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 3). Det stred mod ligelønsprincippet kun at give kvindelige tjenestemænd førtidspension, når ægtefællen var uarbejdsdygtig eller uhelbredeligt syg, mens mænd i samme situation var udelukket (jf. § 1 a, stk. 1).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Den beskrevne franske tjenestemandspension var løn efter artikel 119. Det var i strid med ligelønsprincippet kun at give kvindelige tjenestemænd førtidspension, når deres ægtefælle var uarbejdsdygtig eller uhelbredeligt syg og derfor ude af stand til at udøve noget erhverv, mens mænd i samme situation var udelukket.

## Domstolen, 29. nov. 2001, sag C-366/99: Tjenestemandspension og børnetillæg til fædre

Fuld tekst: [praksis/celex-61999cj0366.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61999cj0366.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61999CJ0366

Koblet til: § 1 a, stk. 1 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Den beskrevne tjenestemandspension var omfattet af artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 3). Et pensionstillæg for børn alene til kvinder stred mod ligelønsprincippet, når mænd, der kunne bevise at have opdraget deres børn, var udelukket (jf. § 1 a, stk. 1).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Den beskrevne franske tjenestemandspension var omfattet af artikel 119. Et pensionstillæg alene til kvinder stred mod ligelønsprincippet, når mænd, som kunne bevise at have opdraget deres børn, var udelukket. Bestemmelsen om særlige fordele i social- og arbejdsmarkedsaftalens artikel 6, stk. 3, ændrede ikke resultatet.

## EU-Domstolen, 25. maj 2000, sag C-50/99: Aldersgrænser for efterladtepension i en erhvervstilknyttet ordning

Fuld tekst: [praksis/celex-61999cj0050.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61999cj0050.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61999CJ0050

Koblet til: § 1 a, stk. 1 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Artikel 119 omfattede den beskrevne erhvervstilknyttede pensionsordning og forbød, at den efter 17. maj 1990 forskelsbehandlede mandlige og kvindelige arbejdstagere med hensyn til, fra hvilken alder en efterlevende ægtefælle kunne få pension (jf. § 1 a, stk. 1 og 3).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 omfattede den beskrevne erhvervstilknyttede pensionsordning og forbød, at den efter 17. maj 1990 forskelsbehandlede mandlige og kvindelige arbejdstagere med hensyn til, fra hvilken alder en efterlevende ægtefælle kunne modtage pension.

## EU-Domstolen, 16. maj 2000, sag C-78/98, Preston: Pensionskrav, seksmånedersfrist og sammenhængende ansættelser

Fuld tekst: [praksis/celex-61998cj0078.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61998cj0078.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61998CJ0078

Koblet til: § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 6 c ([lov/6c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En seksmånedersfrist efter ansættelsesforholdets ophør kunne gælde for krav om pensionsmedlemskab, hvis den ikke var mindre gunstig end for tilsvarende nationale krav. Derimod måtte pensionsgivende perioder ikke begrænses til de seneste to år før kravet. En national ligelønslov, der gennemførte EU-princippet, var ikke i sig selv et sammenligneligt rent nationalt søgsmål; ækvivalens skulle vurderes efter genstand, grundlag, væsentlige momenter og procesreglernes samlede funktion. Ved et varigt arbejdsforhold bestående af regelmæssige tidsbegrænsede kontrakter om samme beskæftigelse og pensionsordning måtte fristen ikke løbe særskilt fra hver kontrakts udløb.

## EU-Domstolen, 10. feb. 2000, sag C-270/97 og C-271/97: Gunstigere nationale pensionsrettigheder og EU-konform fortolkning

Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0270.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0270.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61997CJ0270

Koblet til: § 1 a, stk. 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Defrenne II-dommens tidsbegrænsning hindrede ikke gunstigere nationale lighedsregler, som gav deltidsansatte tilbagevirkende pensionsmedlemskab og pension (jf. § 1 a, stk. 3). Nationale domstole skulle så vidt muligt fortolke national ret i lyset af ligelønsprincippet.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Defrenne II-dommens tidsbegrænsning hindrede ikke gunstigere nationale lighedsregler, som gav de berørte deltidsansatte tilbagevirkende medlemskab og pension. Artikel 119 hindrede heller ikke disse regler, selv om forskellen mellem medlemsstaterne kunne stille landets arbejdsgivere konkurrencemæssigt ringere. Nationale domstole skulle så vidt muligt fortolke national ret i lyset af de relevante EU-reglers ordlyd og formål, navnlig ligelønsprincippet.

## EU-Domstolen, 10. feb. 2000, sag C-234/96 og C-235/96: Gunstigere beskyttelse af deltidsansattes pensionsrettigheder

Fuld tekst: [praksis/celex-61996cj0234.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61996cj0234.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61996CJ0234

Koblet til: § 1 a, stk. 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Defrenne II-dommens tidsbegrænsning hindrede ikke nationale lighedsregler med tilbagevirkende pensionsmedlemskab og pensionsbetaling for de berørte deltidsansatte, heller ikke når reglerne forbød forskelsbehandling på grund af deltid generelt og ikke kun på grund af køn (jf. § 1 a, stk. 3).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Defrenne II-dommens tidsbegrænsning hindrede ikke nationale lighedsregler med tilbagevirkende pensionsmedlemskab og pensionsbetaling for de berørte deltidsansatte. Det ændrede ikke svaret, at de nationale regler forbød forskelsbehandling på grund af deltid generelt og ikke kun på grund af køn.

## EU-Domstolen, 11. dec. 1997, sag C-246/96, Magorrian: Tilbagevirkende pensionsadgang og toårsbegrænsning

Fuld tekst: [praksis/celex-61996cj0246.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61996cj0246.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61996CJ0246

Koblet til: § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 6 c ([lov/6c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ved beregning af de omhandlede tillægsydelser til deltidsansatte udsat for indirekte kønsdiskrimination skulle beskæftigelse fra 8. april 1976 medregnes. EU-retten hindrede en regel, som begrænsede anerkendt adgang til en erhvervspensionsordning til to år før sagsanlægget. Svaret angår adgangsrettens tilbagevirkende rækkevidde og må ikke forveksles med enhver almindelig søgsmålsfrist.

## EU-Domstolen, 17. apr. 1997, sag C-147/95: Enkemandspension, ligeløn og en rettidig sags særlige procesforløb

Fuld tekst: [praksis/celex-61995cj0147.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61995cj0147.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61995CJ0147

Koblet til: § 1 a, stk. 1 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2, stk. 1 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Pensionsordningen, herunder efterladtepensionen, var løn efter artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 3). Særlige betingelser alene for enkemænd var ulovlige, og de skulle have pension på samme vilkår som enker (jf. § 1 a, stk. 1, og § 2, stk. 1).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Den beskrevne pensionsordning, herunder efterladtepensionen, var løn efter artikel 119. Særlige betingelser alene for enkemænd var ulovlige, og de diskriminerede skulle have pension på samme vilkår som enker. Artikel 119 kunne efter protokollen påberåbes i en sag anlagt før 17. maj 1990, selv om sagen først var afvist på grund af manglende forudgående klage, når retten havde givet en ny frist til at klage.

## EU-Domstolen, 24. okt. 1996, sag C-435/93: Pensionsadgang, efterfølgende pension, bidrag og søgsmålsfrister

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0435.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0435.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0435

Koblet til: § 1 a, stk. 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 6 c, stk. 1 ([lov/6c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Adgang til den erhvervstilknyttede pensionsordning var omfattet af artikel 119, og Barber-begrænsningen gjaldt hverken adgangen eller alderspension efter ulovlig udelukkelse (jf. § 1 a, stk. 3). Tilbagevirkende medlemskab fritog ikke for egne bidrag. Nationale søgsmålsfrister kunne anvendes under kravene om ækvivalens og effektivitet (jf. § 4 a og forældelsesreglen i § 6 c, stk. 1).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Adgang til den erhvervstilknyttede pensionsordning var omfattet af artikel 119, uafhængigt af de nævnte nationale forhold om obligatorisk tilslutning. Barber-begrænsningen gjaldt hverken adgang eller alderspension efter ulovlig udelukkelse. Rettighederne kunne gøres gældende direkte mod ordningens administratorer. Tilbagevirkende medlemskab fritog ikke arbejdstageren for egne bidrag. Nationale søgsmålsfrister kunne anvendes under kravene om ækvivalens og effektivitet. Protokollen til artikel 119 ændrede ikke disse adgangs- og pensionsrettigheder, som fortsat fulgte Bilka.

## EU-Domstolen, 28. sep. 1994, sag C-128/93, Fisscher: Pensionsadgang, bidrag og nationale søgsmålsfrister

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0128.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0128.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0128

Koblet til: § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 6 c ([lov/6c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Adgang til en erhvervspensionsordning var omfattet af artikel 119 og ikke af Barber-dommens tidsbegrænsning; protokol nr. 2 ændrede ikke dette. Retten kunne gøres gældende direkte over for ordningens administratorer såvel som arbejdsgiveren. Tilbagevirkende medlemskab fritog ikke arbejdstageren for at betale de tilhørende bidrag. Nationale søgsmålsfrister kunne anvendes, hvis de ikke var mindre gunstige end ved tilsvarende nationale krav og ikke i praksis gjorde EU-retten umulig at udøve.

## EU-Domstolen, 28. sep. 1994, sag C-200/91: Pensionsadministratorers ansvar og de forskellige ligebehandlingsperioder

Fuld tekst: [praksis/celex-61991cj0200.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61991cj0200.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61991CJ0200

Koblet til: § 1 a, stk. 1 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2, stk. 1 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Pensionsydelser var omfattet uanset arbejdsgiver- eller arbejdstagerfinansiering, men ikke frivillige ekstra bidrag, som ordningen alene administrerede (jf. § 1 a, stk. 3). Indtil en gyldig ændring skulle de ringere stillede have de gunstigere vilkår (jf. § 2, stk. 1). Svaret om ordninger, der altid kun har haft medlemmer af ét køn, må ikke bruges mod en sammenligning med, hvordan en person ville blive behandlet (jf. § 1 a, stk. 1).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Arbejdstagere og ydelsesberettigede pårørende kunne påberåbe sig artikel 119 over for pensionsordningens trustees. Trustees og arbejdsgivere skulle bruge nationale retsmidler til at ophæve diskrimination, også når stiftelsesdokumentet begrænsede deres beføjelser; den nationale ret skulle sikre gennemførelsen, og utilstrækkelige midler ændrede ikke pligten. I perioden mellem konstateret diskrimination og gyldig ændring skulle de ringere stillede have de gunstigere vilkår; efter ændringen kunne fremtidige fordele begrænses. EU-retten krævede ikke efterfølgende begrænsning af privilegier optjent før 17. maj 1990. Barber-grænsen, med undtagelsen for tidligere klager eller sager, gjaldt også efterladtepensioner og både contracted-out- og andre erhvervsordninger; ved ydelser uden afhængighed af tjenestetid var den udløsende begivenheds dato afgørende. Forskellige aktuarmæssige faktorer og deraf afledte kapitalbeløb i funderede, ydelsesdefinerede ordninger faldt uden for artikel 119. Princippet omfattede pensionsydelser uanset arbejdsgiver- eller arbejdstagerfinansiering, men ikke frivillige ekstra bidrag, som ordningen alene administrerede. Ved overførsel skulle den modtagende kasse ved pensionering korrigere diskriminerende utilstrækkelighed for de omfattede perioder. Artikel 119 fandt efter svaret ikke anvendelse på ordninger, som altid kun havde haft medlemmer af ét køn.

## EU-Domstolen, 28. sep. 1994, sag C-408/92: Udjævning af pensionsalder og forbud mod tilbagevirkende forringelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61992cj0408.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61992cj0408.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61992CJ0408

Koblet til: § 1 a, stk. 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2, stk. 1 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: En arbejdsgiver måtte ikke forhøje kvinders pensionsalder for beskæftigelse mellem 17. maj 1990 og ikrafttrædelsen af en gyldig ligestillingsændring; for fremtidige perioder var en fælles højere alder mulig, men ikke kombineret med kønsbestemte afbødninger (jf. § 1 a, stk. 3, og de gunstigere vilkår i perioden, jf. § 2, stk. 1).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En arbejdsgiver måtte ikke forhøje kvinders pensionsalder for beskæftigelse mellem 17. maj 1990 og ikrafttrædelsen af en gyldig ligestillingsændring. For fremtidige perioder var en fælles højere alder mulig, men ikke kombineret med selv midlertidige kønsbestemte afbødninger for kvinder. Ordningens eller virksomhedens vanskeligheder gav ikke adgang til at forringe mellemliggende perioder med tilbagevirkende kraft. For perioder før 17. maj 1990 gav EU-retten ingen pligt, som kunne begrunde efterfølgende begrænsning af kvinders fordele.

## EU-Domstolen, 28. sep. 1994, sag C-28/93: Valg af tidligere pensionsalder efter indførelse af fælles alder

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0028.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0028.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0028

Koblet til: § 1 a, stk. 1 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Efter en ny fælles pensionsalder måtte ordningen ikke bevare en lavere alder alene for kvinder for fremtidige beskæftigelsesperioder, heller ikke på grundlag af et valg truffet før Barber-dommen (jf. § 1 a, stk. 1 og 3). I perioden fra 17. maj 1990 til ændringen skulle mænd have kvindernes gunstigere vilkår.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Efter en ny fælles pensionsalders ikrafttræden måtte ordningen ikke bevare lavere alder alene for kvinder for fremtidige beskæftigelsesperioder, heller ikke på grundlag af et valg foretaget før Barber-dommen. I perioden fra 17. maj 1990 til ændringen skulle mænd derimod have kvindernes gunstigere vilkår. Det ændrede ikke svaret, at kvinden blev anset for at have valgt den tidligere alder, når hun ikke udtrykkeligt valgte andet.

## EU-Domstolen, 28. sep. 1994, sag C-7/93: Tjenestemandspension som løn og tidsbegrænset direkte virkning

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0007.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0007.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0007

Koblet til: § 1 a, stk. 1 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2, stk. 1 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Den beskrevne tjenestemandspension var løn efter artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 3). Forskellige beregningsregler for gifte mænd og kvinder var forbudt, og de ringere stillede mænd skulle have kvindernes vilkår (jf. § 1 a, stk. 1, og § 2, stk. 1).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Den beskrevne ABPW-pension var løn efter artikel 119. Forskellige beregningsregler for gifte mænd og kvinder vedrørende tjenestetid før 1986 var forbudt, og de ringere stillede mænd skulle have kvindernes vilkår. Artikel 119 kunne anvendes direkte, men efter protokol nr. 2 kunne kun tjenestemænd eller ydelsesberettigede pårørende, som havde anlagt sag eller klaget før 17. maj 1990, kræve ligebehandling for beskæftigelse mellem 8. april 1976 og 17. maj 1990.

## EU-Domstolen, 28. sep. 1994, sag C-57/93: Adgang til pensionsordning uden Barber-tidsbegrænsning

Fuld tekst: [praksis/eu-c-031.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-031.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=ecli:ECLI:EU:C:1994:352

Koblet til: § 1 a, stk. 2 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Retten til at blive omfattet af en erhvervstilknyttet pensionsordning var omfattet af artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 3), og Barber-dommens tidsbegrænsning gjaldt ikke adgangsretten, der fortsat var reguleret af Bilka-praksis. Dommen klassificerer en betinget udelukkelse af deltidsansatte, ikke enhver forskel mellem deltid og fuldtid (jf. § 1 a, stk. 2).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Retten til at blive omfattet af en erhvervstilknyttet pensionsordning var omfattet af artikel 119. Barber-dommens tidsbegrænsning gjaldt ikke denne adgangsret, og Domstolen fastsatte heller ingen tilsvarende ny begrænsning. Protokol nr. 2 ændrede ikke adgangsretten, der fortsat var reguleret af Bilka-praksis.

## EU-Domstolen, 22. dec. 1993, sag C-152/91: Pensioners tidsgrænse og aktuarmæssige faktorer

Fuld tekst: [praksis/eu-c-026.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-026.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:cddf4b61-0144-4eda-b2a1-f93c3949fefe.0004.03/DOC_2&format=PDF

Koblet til: § 1 a, stk. 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Barber-begrænsningen gjaldt også værdien af overførte pensionsydelser og engangsydelser. Forskellige aktuarmæssige faktorer for mænd og kvinder i funderede, ydelsesdefinerede erhvervspensionsordninger faldt efter dommens svar uden for artikel 119 (jf. lønbegrebet i § 1 a, stk. 3).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Barber-dommens begrænsning til beskæftigelsesperioder efter 17. maj 1990, med undtagelsen for tidligere klager eller sager, gjaldt også værdien af overførte pensionsydelser og engangsydelser. Forskellige aktuarmæssige faktorer for mænd og kvinder i funderede, ydelsesdefinerede erhvervspensionsordninger faldt efter dommens svar uden for artikel 119. Dette gælder det præcise finansierings- og ydelsesspørgsmål i dommen.

## EU-Domstolen, 14. dec. 1993, sag C-110/91: Forskellig pensionsalder i supplerende firmapension

Fuld tekst: [praksis/eu-c-025.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-025.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:180db78c-4650-416c-b430-35b8a3d2ca79.0004.06/DOC_1&format=PDF

Koblet til: § 1 a, stk. 1 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Artikel 119 hindrede, at mænd i samme situation først fik firmapension ved en højere alder end kvinder (jf. § 1 a, stk. 1 og 3). Barber-begrænsningen til beskæftigelsesperioder efter 17. maj 1990 gjaldt, bortset fra tidligere sager eller tilsvarende klager.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 hindrede, at mænd i samme situation først fik firmapension ved en højere alder end kvinder. Direktiv 86/378 hindrede ikke direkte påberåbelse af artikel 119. Barber-dommens tidsbegrænsning begrænsede dog ligebehandlingskrav til beskæftigelsesperioder efter 17. maj 1990, bortset fra tidligere sager eller tilsvarende administrative klager fra arbejdstageren eller ydelsesberettigede pårørende.

## EU-Domstolen, 9. nov. 1993, sag C-132/92: Modregning af statspension i overgangspension

Fuld tekst: [praksis/eu-c-024.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-024.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:69a4caa1-8903-4c43-9ca4-b8331b12067b.0004.03/DOC_2&format=PDF

Koblet til: § 1 a, stk. 1 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Artikel 119 hindrede ikke, at en overgangspension ved helbredsbegrundet førtidspensionering blev reduceret med den statspension, der skulle erstatte indkomsttabet, selv om forskellige statslige pensionsaldre gav mænd og kvinder mellem 60 og 65 år forskellige beløb (jf. § 1 a, stk. 1 og 3). Svaret er knyttet til den beskrevne samordningsordning.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 hindrede ikke, at den beskrevne overgangspension ved helbredsbegrundet førtidspensionering blev reduceret med den statspension, som skulle erstatte indkomsttabet, selv om forskellige statslige pensionsaldre gav kvinder og mænd mellem 60 og 65 år forskellige overgangsbeløb. Der kunne også tages hensyn til den fulde statspension, en gift kvinde ville have fået uden sit valg af nedsatte bidrag, og til en eventuel tilsvarende enkepension. Svaret er knyttet til den beskrevne samordningsordning.

## EU-Domstolen, 6. okt. 1993, sag C-109/91: Efterladtepension og Barber-dommens tidsgrænse

Fuld tekst: [praksis/eu-c-022.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-022.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:815c79c7-f54a-43cb-aadd-0dc8ce71f46b.0004.06/DOC_2&format=PDF

Koblet til: § 1 a, stk. 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: En erhvervstilknyttet efterladtepension var omfattet af artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 3). Efter Barber-dommens tidsbegrænsning kunne direkte virkning kun begrunde ligebehandling for ydelser vedrørende beskæftigelse efter 17. maj 1990, med undtagelse for tidligere sager eller tilsvarende klager.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Den beskrevne erhvervstilknyttede efterladtepension var omfattet af artikel 119. Efter Barber-dommens tidsbegrænsning kunne direkte virkning kun begrunde ligebehandling for ydelser vedrørende beskæftigelse efter 17. maj 1990, med undtagelse for arbejdstagere eller ydelsesberettigede pårørende, som tidligere havde anlagt sag eller indgivet tilsvarende administrativ klage.

## EU-Domstolen, 17. maj 1990, sag C-262/88: Afskedigelsesydelser, pension og særskilt ligelønskontrol

Fuld tekst: [praksis/eu-c-018.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-018.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:32ab0ae3-b8cc-4104-8f5c-03d29be408e0.0004.02/DOC_1&format=PDF

Koblet til: § 1, stk. 2 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 1 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Arbejdsgiverens ydelser ved driftsmæssig afskedigelse og pension fra en privat erhvervsordning var løn (jf. § 1 a, stk. 3). Forskellige pensionsaldre måtte ikke stille en afskediget mand ringere end en kvinde (jf. § 1 a, stk. 1), og hvert lønelement skulle prøves særskilt (jf. § 1, stk. 2). Dommens direkte virkning blev tidsmæssigt begrænset for pensionskrav vedrørende tiden før 17. maj 1990.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Arbejdsgiverens ydelser ved driftsmæssig afskedigelse og pension i den beskrevne private erhvervsordning var løn efter artikel 119. Forskellige pensionsaldre måtte ikke stille en afskediget mand ringere end en kvinde; hvert lønelement skulle prøves særskilt, og artikel 119 kunne påberåbes ved nationale domstole. Dommens direkte virkning blev tidsmæssigt begrænset for pensionskrav vedrørende tiden før 17. maj 1990, med undtagelse for allerede anlagte sager eller tilsvarende administrative klager.

## EU-Domstolen, 3. dec. 1987, sag 192/85: Historisk bedømmelse af bidrag til enkepensionsordning

Fuld tekst: [praksis/eu-c-014.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-014.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:0dcf0795-f8cf-451d-a636-4520024b935c.0004.03/DOC_1&format=PDF

Koblet til: § 1 a, stk. 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Historisk: et fradrag alene i mænds bruttoløn til en erhvervstilknyttet enkepensionsordning, der trådte i stedet for lovbestemt social sikring, blev ikke anset for forbudt (jf. § 1 a, stk. 3). Svaret kan ikke uden videre anvendes efter senere pensionspraksis og lovgivning.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Hverken artikel 119 sammenholdt med direktiv 75/117 eller direktiv 76/207 hindrede efter dommens daværende retsgrundlag det beskrevne fradrag på 1,5 procent alene i mænds bruttoløn, også for ugifte, til en erhvervstilknyttet enkepensionsordning, der trådte i stedet for lovbestemt social sikring. Svaret er versionsbundet og kan ikke uden videre anvendes efter senere pensionspraksis og lovgivning.

## EU-Domstolen, 13. maj 1986, sag 170/84: Deltidsansattes pension og objektiv begrundelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61984cj0170.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61984cj0170.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61984CJ0170

Koblet til: § 1, stk. 1 og 2 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 2 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 5 d ([lov/5d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md)); § 5 e ([lov/5e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En virksomheds udelukkelse af deltidsansatte fra pension stred mod artikel 119, hvis den ramte langt flere kvinder end mænd, medmindre objektive, kønsuafhængige forhold begrundede den. Et ønske om færre deltidsansatte kunne kun begrunde ordningen, hvis midlerne svarede til virksomhedens virkelige behov og var egnede og nødvendige. Artikel 119 pålagde efter det historiske svar ikke i sig selv arbejdsgiveren at indrette pensionsbetingelserne efter ansattes særlige familiemæssige vanskeligheder.

## EU-Domstolen, 11. mar. 1981, sag 69/80: Arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag som del af bruttolønnen

Fuld tekst: [praksis/celex-61980cj0069.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61980cj0069.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61980CJ0069

Koblet til: § 1 a, stk. 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Et pensionsbidrag, som arbejdsgiveren betalte som tillæg til bruttolønnen, og som var med til at bestemme dens størrelse, var løn (jf. § 1 a, stk. 3); en kønsbestemt bidragspligt, der gav forskellige bruttolønninger, kunne påberåbes ved de nationale domstole.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Et pensionsbidrag, som arbejdsgiveren betalte på den ansattes vegne som et tillæg til bruttolønnen og dermed var med til at bestemme dens størrelse, var løn efter artikel 119. Bestemmelsen kunne påberåbes ved nationale domstole, også når den kønsbestemte bidragspligt førte til forskellige bruttolønninger gennem bidrag betalt og fratrukket på den ansattes vegne.

## EU-Domstolen, 25. maj 1971, sag 80/70: Lovbestemt alderspension og grænsen for lønbegrebet

Fuld tekst: [praksis/celex-61970cj0080.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61970cj0080.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61970CJ0080

Koblet til: § 1 a, stk. 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)) – som afgrænsning

Kommentarens begrundelse for koblingen: Lønbegrebets grænse: en alderspension i en lovbestemt social sikringsordning var ikke en indirekte ydelse fra arbejdsgiveren efter den daværende artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 3). Gælder denne type lovbestemt ordning, ikke alle pensioner.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En alderspension i den beskrevne lovmæssige sociale sikringsordning var ikke en indirekte arbejdsgiverydelse efter den daværende artikel 119. Domstolen fandt derfor ikke anledning til at besvare de øvrige spørgsmål om aldersgrænser og arbejdets karakter. Resultatet angår denne type lovbestemt ordning, ikke alle pensioner.

===== FIL: praksis/emne-samme-vaerdi.md =====

# Praksis efter emne: Samme arbejde eller arbejde af samme værdi

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/index.html#emne-samme-vaerdi · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-samme-vaerdi.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Emnet: Hvem der kan sammenlignes, og hvordan arbejdets værdi vurderes.
Bestemmelser: [§ 1, stk. 2](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.md); [§ 1 a, stk. 9](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.md); [§ 1 a, stk. 10](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.md) · Praksis til bestemmelserne: [lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md), [lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)

Emnerne er sitets egen inddeling ud fra kommentarens titler og resuméer og afgørelsernes koblinger til loven. De er ikke en del af afgørelserne, og en afgørelse kan stå under flere emner. Praksissamlingen er et udvalg: at en afgørelse ikke står her, betyder ikke, at der ikke findes praksis.

23 afgørelser, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/; præmisserne har ankre (#pN) på afgørelsens HTML-side.

## EU-Domstolen, Fjerde Afdeling, 4. okt. 2024, sag C-314/23: Faste rejseydelser som løn og kravet om samme arbejde eller værdi

Fuld tekst: [praksis/celex-62023cj0314.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62023cj0314.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62023CJ0314

Koblet til: § 1, stk. 2 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 3 og 9 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Faste diæter til dækning af tjenesterejseudgifter var løn efter direktiv 2006/54 (jf. § 1 a, stk. 3). Forskellige diæter til overvejende mandlige og overvejende kvindelige grupper var ikke forbudt, når grupperne ikke udførte samme arbejde eller arbejde af samme værdi (jf. § 1, stk. 2, og § 1 a, stk. 9).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Faste diæter til dækning af tjenesterejseudgifter var løn efter direktiv 2006/54. Forskellige diæter til overvejende mandlige og overvejende kvindelige grupper var ikke forbudt efter de prøvede ligelønsbestemmelser, når grupperne ikke udførte samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

## Faglig voldgift, 9. feb. 2024, sag FV2022-829: Gruppesammenligning af laboranters og teknikeres arbejde

Fuld tekst: [praksis/dk-fv2022-829.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-fv2022-829.md) · Original: https://arbejdsretten.dk/media/24qbnjwr/fv2022-829.pdf

Koblet til: § 1, stk. 2, 3 og 4 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 9 og 10 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Voldgiften behandlede HK Privats krav om anerkendelse af, at ikke-udnævnte laboranter udførte arbejde af samme værdi som ikke-udnævnte teknikere, samt krav om fremtidig lønregulering og efterbetaling. Anerkendelsespåstanden blev ikke afvist: grupperne var tilstrækkeligt homogene, og overenskomstparten kunne kræve protokollatet prøvet, selv om alle laboranter ikke var medlemmer. Efter en samlet vurdering af arbejdsart, kvalifikationer, ansvar og arbejdsvilkår fandt opmændene imidlertid ikke grupperne sammenlignelige i arbejdsmæssig henseende. Teknikernes selvstændige ansvar for udstyr og produktion samt arbejdsvilkår adskilte sig fra laboranternes. Novozymes blev derfor frifundet for alle tre påstande. Det var ikke nødvendigt at afgøre, om påstandene om lønregulering og efterbetaling var tilstrækkeligt præcise, eller hvordan udnævnte medarbejdere skulle indgå i en beløbsopgørelse. Sagen var så oplyst, at værdispørgsmålet kunne afgøres uden brug af bevisbyrderegler. Hver part bar egne omkostninger og halvdelen af opmændenes honorar.

## Ligelønsnævnet DI/CO-industri, 5. dec. 2022, sag 1/2021: Erfaring og konkret ansvar ved lønforskelle mellem indkøbere

Fuld tekst: [praksis/dk-ln-1-2021.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-ln-1-2021.md)

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): To tidligere juniorindkøbere krævede efterbetaling og godtgørelse, fordi en mandlig kollega havde højere løn. Opmanden vurderede både indplacering, efterfølgende regulering og det faktisk udførte arbejde. Den mandlige kollega havde betydeligt mere relevant erhvervserfaring og tekniske og IT-mæssige kompetencer, som viste sig i mere komplicerede opgaver, større selvstændigt ansvar og strategisk sparring. Efter en samlet vurdering var lønforskellen bevist ikke helt eller delvist begrundet i køn. Opmanden behøvede derfor ikke afgøre, om der forud var skabt en formodning, som flyttede bevisbyrden. Virksomheden blev frifundet for efterbetaling og godtgørelse; klageren skulle betale nævnsformandens honorar.

## EU-Domstolen, 3. jun. 2021, sag C-624/19, Tesco Stores: Direkte virkning af lige løn for arbejde af samme værdi

Fuld tekst: [praksis/celex-62019cj0624.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62019cj0624.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62019CJ0624

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 5 d ([lov/5d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 157 har direkte virkning i tvister mellem private om manglende lige løn for arbejde af samme værdi. Den konkrete samme-værdi-vurdering og den ansvarlige fælles kilde skal fortsat fastlægges efter dommens begrundelse; dommen fastsætter ikke selv værdien af de sammenlignede job.

## EU-Domstolen, 28. feb. 2013, sag C-427/11, Kenny m.fl.: Jobværdi, referencegrupper og objektiv lønbegrundelse

Fuld tekst: [praksis/celex-62011cj0427.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62011cj0427.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62011CJ0427

Koblet til: § 1, stk. 2 og 3 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 9 og 10 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2 a ([lov/2a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-praksis.md)); § 5 ([lov/5-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Samme arbejde eller værdi skulle vurderes samlet efter blandt andet opgaver, uddannelse og arbejdsvilkår af den nationale ret. Arbejdsgiveren skulle objektivt begrunde en påvist indirekte lønforskel over for netop den referencegruppe, som den nationale ret havde udvalgt på grundlag af pålidelig, tilstrækkelig og ikke tilfældig statistik. Hensynet til gode arbejdsmarkedsrelationer kunne indgå sammen med andre forhold ved prøvelsen af kønsuafhængige og proportionale forklaringer; det var ikke en selvstændig fritagelse.

## Højesteret, 24. sep. 2009, sag 471/2006: Dokumentation for lønforskelle mellem kundekonsulenter

Fuld tekst: [praksis/dk-h-2009-471-2006.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2009-471-2006.md) · Original: https://arbetsratt.juridicum.su.se/euarb/09-3-4/HD_24-9-09.pdf

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 1 d ([lov/1d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 b ([lov/6b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En kvindelig kundekonsulent blev aflønnet lavere end mandlige kolleger i samme afdeling. Arbejdsgiveren havde accepteret at bære bevisbyrden. Højesterets flertal på tre dommere fandt, at fraværet af en skriftlig lønpolitik og dokumentation for de individuelle kriterier skærpede kravene til beviset. Kollegers særlige baggrund kunne begrunde en forskel, hvis den havde betydning for det aktuelle arbejde, men dette var ikke godtgjort. Heller ikke en generel lønbevaringspolitik eller betydningen af en konkurrenceklausul var dokumenteret. Flertallet fandt, at hun fra 1999 udførte samme arbejde som sammenligningspersonerne, og at krænkelsen ikke ophørte alene, fordi disse senere fratrådte. Der blev tilkendt 674.637 kr. med renter fra lønkravenes forfald og 229.010 kr. i sagsomkostninger. To dommere ville frifinde: efter deres vurdering var den oprindelige højere løn sagligt begrundet i rekruttering af særlig ekspertise, og den kunne fortsætte, selv om opgaverne ændrede sig.

## Ligestillingsnævnet, 29. dec. 2006, sag 2006-65: Historisk lønforskel mellem værnepligtige og frivilligt ansatte

Fuld tekst: [praksis/dk-ln-2006-65.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-ln-2006-65.md) · Original: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2015/10751/dan/pdf

Koblet til: § 1, stk. 1 og 2 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Nævnet lagde til grund, at mandlige værnepligtige og kvinder ansat på værnepligtslignende vilkår udførte samme arbejde med markant forskellig løn, og anså forskellen for kønsbestemt, men fandt, at den beroede på den dagældende værnepligt efter grundlovens § 81, så loven ikke fandt anvendelse (jf. § 1, stk. 1 og 2). Historisk; ikke en generel undtagelse for militært ansatte.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ligestillingsnævnet lagde til grund, at mandlige værnepligtige sprogofficerselever og kvinder ansat på værnepligtslignende vilkår udførte samme arbejde med markant forskellig løn. Nævnet anså forskellen for kønsbestemt, men fandt i den konkrete sag, at forskellen beroede på den dagældende værnepligt efter grundlovens § 81, og at ligestillings- og ligelønsloven derfor ikke fandt anvendelse. Klagen blev ikke taget til følge.

## Vestre Landsret, 23. maj 2006, sag B-1328-05: Krav på lønforskel trods tidspres ved ansættelse af afløser

Fuld tekst: [praksis/dk-v-2006-b1328-05.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2006-b1328-05.md)

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Vagn Godthaab ApS gentog for landsretten sin påstand for byretten om frifindelse, mens Ligestillingsnævnet som mandatar for Gabrielle Sørensen påstod dommen stadfæstet. Efter Gabrielle Sørensens egen forklaring var hun og Michael Ankersen de gennemgående medarbejdere i spilleklubben, og hun fik 60 kr./t. indtil sin fratræden i april 2006, mens Ronnie Christensen efter forklaringerne blev aflønnet med 105 kr./t., og Poul Jensen, der blev ansat i forbindelse med hendes ferie, accepterede 95 kr./t. Landsretten lagde til grund, at Poul Jensen blev ansat umiddelbart før Gabrielle Sørensens ferie, og at forhandlingerne om hans ansættelsesvilkår foregik under et betydeligt tidspres, der kan have påvirket størrelsen af den aftalte timeløn. Uanset dette tiltrådte landsretten af de grunde, byretten i øvrigt havde anført, herunder vedrørende Ronnie Christensens ansættelse, at Gabrielle Sørensen havde krav på den opgjorte lønforskel, og stadfæstede dommen.

## Retten i Horsens, 27. maj 2005: Lavere timeløn end kolleger med identiske ansættelseskontrakter

Fuld tekst: [praksis/dk-horsens-2005.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-horsens-2005.md)

Koblet til: § 1, stk. 2 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 9 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2, stk. 1 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 6, stk. 2 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Identiske ansættelseskontrakter og lavere timeløn end tre mandlige kolleger. Forskellen til en kollega med ansvar for arbejdets udførsel og tilrettelæggelse var begrundet, fordi hans arbejde ikke havde samme værdi (jf. § 1, stk. 2, og § 1 a, stk. 9). For de to andre godtgjorde arbejdsgiveren ikke en objektiv begrundelse (jf. § 6, stk. 2), og kassemedarbejderen fik forskellen (jf. § 2, stk. 1). Stadfæstet af Vestre Landsret (B-1328-05).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ligestillingsnævnet påstod som mandatar for kassemedarbejderen Gabrielle Sørensen arbejdsgiveren, Vagn Godthaab ApS, dømt til at betale hende 35 kr. for hver time, hun havde arbejdet siden ansættelsen, svarende til 88.891,25 kr. med procesrente fra den 5. marts 2004; nævnet havde ved afgørelse nr. 20-2004 af 21. september 2004 bestemt, at arbejdsgiveren skulle betale et beløb svarende til 35 kr. for hver time siden ansættelsen. Retten lagde til grund, at hendes ansættelseskontrakt var identisk med tre mandlige kollegers, og at hendes timeløn var 60 kr., mens kollegernes var 105 kr., 105 kr. og 95 kr. Lønforskellen til Michael Ankersen, der over for arbejdsgiveren var ansvarlig for arbejdets udførsel og tilrettelæggelse, var objektivt begrundet i andet end køn, fordi hans arbejde ikke var af samme værdi som hendes. For Ronny Christensen havde arbejdsgiveren hverken godtgjort en yderligere funktion som tilkaldevagt eller, at det havde været svært at skaffe arbejdskraft på sædvanlig måde. For Poul Jensen lagde retten Gabrielle Sørensens forklaring om ferievarslet til grund, fordi arbejdsgiveren havde lettest ved at sikre sig bevis for tidspunktet; hun havde meddelt sin ferie med en måneds varsel, så der ikke havde foreligget en usædvanlig akut situation med behov for at ansætte en medarbejder til en højere løn, og arbejdsgiveren havde ikke godtgjort, at lønforskellen var objektivt begrundet i andet end køn, jf. ligelønslovens § 6, stk. 2. Retten fandt ikke grundlag for at nedsætte kravet under hensyn til hendes mulighed for lektielæsning, da ansættelsesvilkårene var ens for samtlige medarbejdere.

## Ligestillingsnævnet, 21. sep. 2004, sag 20-2004: Lavere timeløn end mandlig ferieafløser uden saglig begrundelse

Fuld tekst: [praksis/dk-ln-2004-20.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-ln-2004-20.md)

Koblet til: § 1, stk. 2 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 2, stk. 1 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 6, stk. 2 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: En ansættelsesaftale identisk med to mandlige medarbejderes, men med lavere timeløn, gav anledning til at formode forskelsbehandling (jf. § 6, stk. 2). Arbejdsgiveren godtgjorde ingen saglig begrundelse for, at en mandlig ferieafløser fik 35 kr. mere i timen. Nævnet fandt den daværende § 1, stk. 3, om lige løn for samme arbejde overtrådt (reglen står i lovteksten på siden i § 1, stk. 2) og pålagde betaling af forskellen (jf. § 2, stk. 1).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Klageren havde en detaljeret ansættelsesaftale, der var fuldstændig identisk med arbejdsaftalerne med to mandlige medarbejdere, bortset fra at klagerens løn var 60 kr. i timen, mens de to mandlige medarbejderes løn var 105 kr. i timen. Ligestillingsnævnet fandt, at der hermed forelå faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn, og efter ligelønslovens § 6 påhviler det i så fald indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket. Nævnet kunne ikke afvise indklagedes oplysninger om, at de to mandlige medarbejdere havde haft et større ansvar end klageren, men indklagede havde ikke godtgjort nogen saglig begrundelse for, at klagerens mandlige ferieafløser havde en timeløn, der var 35 kr. højere end klagerens. Nævnet fandt herefter, at indklagede havde overtrådt ligelønslovens § 1, stk. 3, hvorefter enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi, og bestemte i medfør af lovens § 2, at indklagede skulle betale klageren et forskelsbeløb.

## EU-Domstolen, 13. jan. 2004, sag C-256/01, Allonby: Formidlerarbejde, fælles lønkilde og lovbestemt pensionsadgang

Fuld tekst: [praksis/celex-62001cj0256.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62001cj0256.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62001CJ0256

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 5 d ([lov/5d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Kvinden kunne i den forelagte situation ikke kræve ligeløn hos formidleren med henvisning til lønnen hos den tidligere arbejdsgiver; samme konkrete sammenligning gav heller ikke pensionsadgang over for formidleren eller den tidligere arbejdsgiver. Et lovkrav om ansættelseskontrakt for pensionsoptagelse skulle derimod tilsidesættes uden objektiv begrundelse, hvis en betydeligt mindre procentdel af de kvindelige end mandlige EU-retlige arbejdstagere, som opfyldte de øvrige krav, kunne opfylde det. Fiktiv selvstændighed udelukkede ikke arbejdstagerstatus. Ved den lovbestemte betingelse krævedes ikke en konkret modsatkønnet sammenligningsperson hos samme arbejdsgiver.

## EU-Domstolen, 17. sep. 2002, sag C-320/00, Lawrence: Lønsammenligning kræver én ansvarlig kilde

Fuld tekst: [praksis/celex-62000cj0320.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62000cj0320.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62000CJ0320

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 5 d ([lov/5d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 141, stk. 1, omfattede ikke den forelagte situation, hvor lønforskellene mellem ansatte af forskelligt køn med samme arbejde eller arbejde af samme værdi ikke kunne tilskrives én og samme kilde. Svaret vedrører den konkrete manglende fælles kilde, ikke et ubetinget krav om samme formelle arbejdsgiver.

## EU-Domstolen, 26. jun. 2001, sag C-381/99, Brunnhofer: Løntillæg, jobværdi, bevis og begrundelse for startløn

Fuld tekst: [praksis/celex-61999cj0381.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61999cj0381.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61999CJ0381

Koblet til: § 1, stk. 1, 2 og 3 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 3, 9 og 10 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 1 c, stk. 1 ([lov/1c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-praksis.md)); § 1 d ([lov/1d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 5 d ([lov/5d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 b ([lov/6b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Et individuelt månedligt løntillæg var løn og skulle prøves særskilt. Samme overenskomstmæssige faggruppe var kun ét moment ved vurderingen af samme arbejde eller værdi. Arbejdstageren skulle som hovedregel bevise lavere løn og samme arbejde eller værdi; arbejdsgiveren kunne bestride disse betingelser eller påvise objektive grunde. Også forhold uden for overenskomsten kunne begrunde forskellen, hvis kønsuafhængige og proportionale. Ved tidsløn kunne en forskellig startløn for samme arbejde eller værdi ikke begrundes med præstationsforskelle, der først kunne konstateres efter tiltrædelsen. Domstolen afgjorde ikke selv den konkrete jobværdi eller et beløbskrav.

## Østre Landsret, 29. nov. 2000, sag B-1799-98: Lønforskelle begrundet i forskellige funktioner, ikke køn

Fuld tekst: [praksis/dk-o-2000-b1799-98.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2000-b1799-98.md)

Koblet til: § 1, stk. 2 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 6, stk. 2 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Lønforskellene skyldtes, at medarbejderne havde varetaget forskellige funktioner og opgaver (jf. samme arbejde i § 1, stk. 2). Landsretten krævede, at kønsbestemt forskelsbehandling var »tilstrækkelig sandsynliggjort«, uden at henvise til den delte bevisbyrde i § 6, stk. 2.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): F ankede Glostrup Rets dom af 28. maj 1998 i sagen mod P.E. Erhardt A/S og påstod som for byretten selskabet tilpligtet at betale principalt 298.800 kr. og subsidiært 66.400 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg; selskabet påstod stadfæstelse. F forklarede bl.a., at arbejdsopgaverne i salgsafdelingen var ens for alle, inklusive hende, mens direktør B forklarede, at det måtte betegnes som en fejl, at der ikke forelå stillingsbeskrivelser, men at de ansattes anciennitet var så høj, at de var klar over deres kompetenceområder. Efter en samlet vurdering af forklaringerne og det i øvrigt oplyste fandt landsretten det ikke tilstrækkelig sandsynliggjort, at der havde været en lønmæssig forskelsbehandling af F begrundet i hendes køn. De omhandlede lønforskelle måtte anses for begrundet i, at medarbejderne havde varetaget forskellige funktioner og opgaver. Landsretten tiltrådte endvidere af byrettens grunde, at F ikke havde krav på godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b, og stadfæstede dommen.

## EU-Domstolen, 30. mar. 2000, sag C-236/98: Særskilt lønsammenligning ved ubekvemme tider og kortere arbejdstid

Fuld tekst: [praksis/celex-61998cj0236.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61998cj0236.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61998CJ0236

Koblet til: § 1, stk. 2 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 6, stk. 2 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Tillæg for ubekvemme arbejdstider og værdien af en arbejdstidsnedsættelse skulle ikke medregnes i den løn, der dannede grundlag for sammenligningen (jf. § 1, stk. 2); nedsættelsen kunne dog være en objektiv begrundelse, hvis arbejdsgiveren beviste det. Ved en lønforskel med klart flere kvinder i den ringere stillede gruppe skulle arbejdsgiveren godtgøre en objektiv, kønsuafhængig begrundelse (jf. § 6, stk. 2).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Tillæg for ubekvemme arbejdstider skulle ikke medregnes i den løn, der dannede grundlag for den forelagte sammenligning. Ved lønforskel og klart flere kvinder i den ringere stillede gruppe skulle arbejdsgiveren godtgøre en objektiv, kønsuafhængig begrundelse. En arbejdstidsnedsættelse ved kontinuerligt treholdsskift eller dens værdi skulle heller ikke indgå i selve lønberegningen; nedsættelsen kunne dog være en objektiv begrundelse, hvis arbejdsgiveren beviste det. Dette er en sammenligningsregel, ikke en generel udelukkelse af tillæg fra lønbegrebet.

## EU-Domstolen, 11. maj 1999, sag C-309/97: Faglige kvalifikationer ved sammenligning af arbejde

Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0309.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0309.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61997CJ0309

Koblet til: § 1, stk. 2 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Ansatte med forskellige faglige kvalifikationer, der over længere tid udøvede samme beskæftigelse, udførte i den forelagte situation ikke samme arbejde (jf. § 1, stk. 2). Ikke en regel om, at enhver uddannelsesforskel udelukker sammenlignelighed eller arbejde af samme værdi.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Efter artikel 119 og direktiv 75/117 var der ikke tale om samme arbejde i den forelagte situation, hvor ansatte med forskellige faglige kvalifikationer over længere tid udøvede samme beskæftigelse. Svaret skal læses med dommens konkrete læge- og psykologfunktioner og er ikke en generel regel om, at enhver uddannelsesforskel udelukker sammenlignelighed.

## Østre Landsret, 1. maj 1998, sag B-3605-95: Lønforskel mellem ekspedienter begrundet i arbejde af forskellig værdi

Fuld tekst: [praksis/dk-o-1998-b3605-95.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-1998-b3605-95.md)

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Føtex A/S ankede byrettens dom af 15. december 1995 med påstand om frifindelse, mens Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark som mandatar for en kvindelig ekspedient påstod stadfæstelse. Ekspedienten og en mandlig kollega var begge ansat som ekspedienter og aflønnet under samme løngruppe, men havde i en del af den sammenfaldende ansættelsesperiode ikke samme løn. Landsretten fandt, at oversigterne over gennemsnitlig timesats for mænd og kvinder i forhold til anciennitet gav grundlag for en antagelse om lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn, og at lønfastsættelsen, der skete efter landsoverenskomstens kriterier og et samlet skøn, uden at kriterierne forud var tillagt bestemte vægte, var så uigennemskuelig, at Føtex havde bevisbyrden for, at lønforskellen ikke skyldtes køn, men var begrundet i arbejde af forskellig værdi. Kollegaen havde ved ansættelsen krævet 12.000 kr. pr. måned, og Føtex imødekom kravet efter en vurdering af hans og de øvrige ansøgeres kvalifikationer inden for det konkrete arbejdsområde; da ekspedienten i løbet af få måneder fik samme løn, idet den årlige bedømmelse af hendes arbejde blev fremrykket, var der ikke grundlag for at antage, at den lønforskel, der opstod ved hans ansættelse, var kønsbestemt. Lønforhøjelsen pr. 1. januar 1993 på 800 kr. til kollegaen skyldtes hans eget ønske, som Føtex imødekom navnlig på grund af en markant omsætningsfremgang i 1992, og der var ikke grundlag for at fastslå, at kriteriet om væsentlig omsætningsfremgang var anvendt på en kønsdiskriminerende måde. Landsretten fandt herefter bevist, at de to ekspedienters arbejde i perioderne med lønforskel ikke havde samme værdi for Føtex, og tog Føtex' påstand om frifindelse til følge.

## EU-Domstolen, 31. maj 1995, sag C-400/93, Royal Copenhagen: Akkordløn, gruppesammenligning og kollektive forhandlinger

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0400.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0400.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0400

Koblet til: § 1, stk. 2, 3 og 4 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2 a ([lov/2a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-praksis.md)); § 4 ([lov/4-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 5 ([lov/5-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 5 c ([lov/5c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c-praksis.md)); § 5 d ([lov/5d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md)); § 5 e ([lov/5e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e-praksis.md)); § 5 f ([lov/5f-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ligelønsprincippet gjaldt også akkordløn. En forskel mellem kønsopdelte gruppers gennemsnit beviste ikke alene diskrimination ved arbejde af samme værdi; ved uigennemsigtige faste og variable dele kunne arbejdsgiveren dog pålægges modbeviset. Grupperne skulle omfatte alle sammenlignelige ansatte efter arbejdets art, uddannelse og forhold og være store nok til at undgå tilfældige udsving eller forskelle i arbejdsresultat. Den nationale instans skulle bedømme jobværdi og mulige objektive begrundelser, herunder styrke, fingerfærdighed, pauser, frihed og gener. Kollektiv eller lokal forhandling fritog ikke fra ligeløn, men kunne indgå i vurderingen af objektive faktorer.

## Højesteret, 2. okt. 1990, sag II 227/1987: Nyansatte konsulenters andre opgaver: ikke arbejde af samme værdi

Fuld tekst: [praksis/dk-h-1990-ii227-1987.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-1990-ii227-1987.md)

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Højesteret behandlede en anke af Sø- og Handelsrettens dom i en sag om, hvorvidt konsulenten Lilly Margrethe Nielsen havde haft samme arbejde eller arbejde af samme værdi som to nyansatte konsulenter, og om forskellen i aflønningen var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn. Fire dommere lagde til grund, at indstævnte ved ansættelsen af de to nye konsulenter havde til hensigt, at de i ikke uvæsentligt omfang skulle udføre arbejdsopgaver, som Lilly Margrethe Nielsen ikke tidligere havde haft og heller ikke kom til at udføre, og at de nye konsulenter fik det tilsigtede arbejdsområde efter en begrænset indlæringsperiode; hun kunne derfor ikke siges at have haft samme arbejde eller arbejde af samme værdi som de nyansatte. Dommer Marie-Louise Andreasen fandt, at de tre konsulenters arbejde i årene 1984 og 1985 efter en samlet vurdering var arbejde af samme værdi, og at det efter principperne i EF-domstolens dom af 17. oktober 1989 i sag 109/1988 (Danfoss) påhvilede indstævnte at bevise, at lønforskellen ikke var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn. Efter denne dommers opfattelse var beviset ikke ført ved oplysningerne om, at indstævnte ved lønfastsættelsen for de nyansatte havde lagt vægt på uddannelse, tidligere beskæftigelse, erfaringsområde og almindelig fremtræden samt på, at de senere skulle udføre mere betroede arbejdsopgaver, og dommeren stemte for at give appellanten medhold i den principale påstand. Højesteret stadfæstede dommen efter stemmeflertallet.

## EU-Domstolen, 4. feb. 1988, sag 157/86: Ligeløn ved arbejde af højere værdi

Fuld tekst: [praksis/eu-c-015.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-015.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:b871a381-6fd4-42e2-9800-468af5f037f0.0004.03/DOC_2&format=PDF

Koblet til: § 1, stk. 2 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 9 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Ligelønsprincippet omfattede også en lavere lønnet arbejdstager, hvis arbejde havde højere værdi end sammenligningspersonens (jf. § 1, stk. 2, og § 1 a, stk. 9).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 omfattede også en lavere lønnet arbejdstager, hvis arbejde havde højere værdi end sammenligningspersonens. Da hovedsagen kunne afgøres ved denne fortolkning, besvarede Domstolen ikke de to øvrige spørgsmål om direktiv 75/117.

## Sø- og Handelsretten, 8. jul. 1987: Lønforskel begrundet i mandlige konsulenters mere selvstændige funktioner

Fuld tekst: [praksis/dk-sh-1987-koda.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-sh-1987-koda.md)

Koblet til: § 1, stk. 2 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 9 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Ved vurderingen af samme værdi lagde retten vægt på, at arbejdet kun i et begrænset tidsrum havde været næsten identisk, og at de mandlige konsulenter havde flere selvstændige funktioner (jf. § 1, stk. 2, og § 1 a, stk. 9). Stadfæstet af Højesteret (II 227/1987).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark anlagde som mandatar for en medarbejder sag mod arbejdsgiveren, KODA, og gjorde gældende, at KODA havde overtrådt § 1 i lov nr. 32 af 4. februar 1976 om ligeløn til mænd og kvinder ved at aflønne hende lavere end 2 mandlige konsulenter, som var ansat pr. 1. januar 1984. Da hun i efteråret 1984 blev bekendt med, at de mandlige konsulenter fik højere løn, var hendes løn 9.642 kr. månedlig, mens de mandlige konsulenters løn var 11.334 kr. med tillæg af en bonus, og forbundet krævede principalt 66.244 kr. med sædvanlige procesrenter fra sagens anlæg samt feriegodtgørelse på 4.631,65 kr. for 1984 og 3.648,90 kr. for 1985, subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn. Retten fandt det godtgjort, at KODA i 1983 ønskede at ændre sin strategi til at være mere salgspræget og informativ, og at dette var baggrunden for ansættelsen af de nye konsulenter; KODA var berettiget til at vurdere, om hun var egnet til at udføre de nye opgaver, og hun havde intet krav på at deltage i dem. Det var uden betydning, at hendes stillingsbetegnelse var ændret, og selv om baggrunden for udleveringen af stillingsbeskrivelsen til hende syntes uklar, var det ikke godtgjort, at den skulle omfatte hende, da opgaverne i hendes distrikt fortsat var delt mellem hende og hovedkontoret. Ved vurderingen af, om hendes arbejde havde samme værdi som de to andres, lagde retten vægt på, at arbejdet kun i et begrænset tidsrum havde været næsten identisk, og at de to andre konsulenter var tillagt flere selvstændige funktioner, hvorfor hendes arbejde og formålet med det adskilte sig fra de øvriges på en måde, der kunne begrunde en lønforskel.

## EU-Domstolen, 6. jul. 1982, sag 61/81: Ret til at få prøvet arbejde af samme værdi uden klassifikationssystem

Fuld tekst: [praksis/celex-61981cj0061.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61981cj0061.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61981CJ0061

Koblet til: § 1, stk. 2 og 3 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 6, stk. 1 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Traktatbrud: en arbejdstager skulle kunne få fastslået, om arbejde har samme værdi, også når der ikke fandtes et fagligt klassifikationssystem (jf. § 1, stk. 2 og 3). Retten til en bindende vurdering må ikke erstattes af arbejdsgiverens frivillige samtykke (jf. § 6, stk. 1).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Det Forenede Kongerige havde tilsidesat gennemførelsesforpligtelsen efter direktiv 75/117 ved ikke at sikre, at en arbejdstager kunne få fastslået arbejde af samme værdi, også når der ikke fandtes et fagligt klassifikationssystem. Det Forenede Kongerige blev pålagt sagens omkostninger.

## EU-Domstolen, 27. mar. 1980, sag 129/79, Macarthys: Sammenligning med en tidligere ansat

Fuld tekst: [praksis/celex-61979cj0129.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61979cj0129.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61979CJ0129

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 1 e ([lov/1e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 2 a ([lov/2a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 5 d ([lov/5d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 b ([lov/6b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 krævede ikke samtidig ansættelse. Ligelønsprincippet omfattede en kvinde, der efter arbejdets art fik mindre i løn end en mand, som tidligere havde udført samme arbejde hos arbejdsgiveren. Dommen fastlagde ikke en bestemt tidsgrænse for sådanne sammenligninger.

===== FIL: praksis/emne-kriterier.md =====

# Praksis efter emne: Lønstrukturer, jobklassifikation og kriterier

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/index.html#emne-kriterier · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-kriterier.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Emnet: Kønsneutrale kriterier, jobklassifikationssystemer og tillægskriterier.
Bestemmelser: [§ 1, stk. 3](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.md); [§ 1 d](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d.md) · Praksis til bestemmelserne: [lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md), [lov/1d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-praksis.md)

Emnerne er sitets egen inddeling ud fra kommentarens titler og resuméer og afgørelsernes koblinger til loven. De er ikke en del af afgørelserne, og en afgørelse kan stå under flere emner. Praksissamlingen er et udvalg: at en afgørelse ikke står her, betyder ikke, at der ikke findes praksis.

5 afgørelser, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/; præmisserne har ankre (#pN) på afgørelsens HTML-side.

## EU-Domstolen, 28. feb. 2013, sag C-427/11, Kenny m.fl.: Jobværdi, referencegrupper og objektiv lønbegrundelse

Fuld tekst: [praksis/celex-62011cj0427.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62011cj0427.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62011CJ0427

Koblet til: § 1, stk. 2 og 3 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 9 og 10 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2 a ([lov/2a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-praksis.md)); § 5 ([lov/5-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Samme arbejde eller værdi skulle vurderes samlet efter blandt andet opgaver, uddannelse og arbejdsvilkår af den nationale ret. Arbejdsgiveren skulle objektivt begrunde en påvist indirekte lønforskel over for netop den referencegruppe, som den nationale ret havde udvalgt på grundlag af pålidelig, tilstrækkelig og ikke tilfældig statistik. Hensynet til gode arbejdsmarkedsrelationer kunne indgå sammen med andre forhold ved prøvelsen af kønsuafhængige og proportionale forklaringer; det var ikke en selvstændig fritagelse.

## EU-Domstolen, 3. okt. 2006, sag C-17/05, Cadman: Anciennitet som lønkriterium og alvorlig tvivl om erfaring

Fuld tekst: [praksis/celex-62005cj0017.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62005cj0017.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62005CJ0017

Koblet til: § 1, stk. 2 og 3 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 1 d ([lov/1d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 b ([lov/6b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Anciennitet er normalt egnet til at honorere erfaring, som forbedrer opgaveudførelsen. Arbejdsgiveren skulle derfor efter artikel 141 ikke særskilt bevise egnetheden i hvert ansættelsesforhold, medmindre arbejdstageren fremførte forhold, der gav alvorlig tvivl. Ved en jobbaseret faglig klassifikation krævedes ikke bevis for, at netop den enkelte havde opnået bedre arbejdsevne i perioden.

## EU-Domstolen, 17. okt. 1989, sag 109/88, Danfoss: Uigennemsigtige lønsystemer og tillægskriterier

Fuld tekst: [praksis/celex-61988cj0109.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61988cj0109.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:cadc6e03-f086-4be3-82f1-5633543164ca.0004.03/DOC_2&format=PDF

Koblet til: § 1, stk. 2 og 3 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 1 c ([lov/1c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-praksis.md)); § 1 d ([lov/1d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-praksis.md)); § 1 e ([lov/1e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 2 a ([lov/2a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 5 c ([lov/5c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c-praksis.md)); § 5 d ([lov/5d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md)); § 5 e ([lov/5e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e-praksis.md)); § 5 f ([lov/5f-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 b ([lov/6b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ved et helt uigennemsigtigt lønsystem og et forholdsvis omfattende materiale, som viste lavere gennemsnitsløn for kvinder, skulle arbejdsgiveren bevise, at lønpolitikken ikke diskriminerede. Hvis tillægskriterier systematisk stillede kvinder ringere, skulle fleksibilitet forstået som skiftende tid og sted samt uddannelse have betydning for de konkrete opgaver. Fleksibilitet forstået som arbejdets kvalitet gav ikke den angivne begrundelse. Anciennitet krævede efter dommens svar ikke en særskilt begrundelse; senere praksis præciserer rækkevidden. Det fjerde spørgsmål blev ikke besvaret, fordi det ikke længere var nødvendigt.

## EU-Domstolen, 1. jul. 1986, sag 237/85, Rummler: Fysisk belastning og kønsneutral jobklassifikation

Fuld tekst: [praksis/celex-61985cj0237.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61985cj0237.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61985CJ0237

Koblet til: § 1, stk. 2 og 3 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 9 og 10 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 5 f ([lov/5f-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 75/117 tillod kriterier om muskelbelastning og fysisk hårdhed, når opgaverne faktisk krævede styrke, og systemet som helhed udelukkede kønsdiskrimination. Kriterierne skulle sikre lige løn for objektivt samme arbejde. Et køns gennemsnitlige ydeevne måtte ikke være normen for vurderingen. Systemet skulle, så vidt arbejdsopgaverne tillod det, også indeholde kriterier, som arbejdstagere af begge køn var særligt egnede til at opfylde.

## EU-Domstolen, 6. jul. 1982, sag 61/81: Ret til at få prøvet arbejde af samme værdi uden klassifikationssystem

Fuld tekst: [praksis/celex-61981cj0061.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61981cj0061.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61981CJ0061

Koblet til: § 1, stk. 2 og 3 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 6, stk. 1 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Traktatbrud: en arbejdstager skulle kunne få fastslået, om arbejde har samme værdi, også når der ikke fandtes et fagligt klassifikationssystem (jf. § 1, stk. 2 og 3). Retten til en bindende vurdering må ikke erstattes af arbejdsgiverens frivillige samtykke (jf. § 6, stk. 1).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Det Forenede Kongerige havde tilsidesat gennemførelsesforpligtelsen efter direktiv 75/117 ved ikke at sikre, at en arbejdstager kunne få fastslået arbejde af samme værdi, også når der ikke fandtes et fagligt klassifikationssystem. Det Forenede Kongerige blev pålagt sagens omkostninger.

===== FIL: praksis/emne-begrundelse.md =====

# Praksis efter emne: Begrundelse af lønforskelle

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/index.html#emne-begrundelse · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-begrundelse.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Emnet: Objektiv begrundelse: marked, forhandling, anciennitet, erfaring, kvalifikationer og budget.
Bestemmelser: [§ 1, stk. 2](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.md); [§ 1, stk. 3](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.md); [§ 1 a, stk. 2](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.md) · Praksis til bestemmelserne: [lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md), [lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)

Emnerne er sitets egen inddeling ud fra kommentarens titler og resuméer og afgørelsernes koblinger til loven. De er ikke en del af afgørelserne, og en afgørelse kan stå under flere emner. Praksissamlingen er et udvalg: at en afgørelse ikke står her, betyder ikke, at der ikke findes praksis.

16 afgørelser, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/; præmisserne har ankre (#pN) på afgørelsens HTML-side.

## EU-Domstolen, Første Afdeling, 29. jul. 2024, sag C-184/22, C-185/22: Overtidstillæg fra fuldtidsgrænsen og kønsfordelte andele

Fuld tekst: [praksis/celex-62022cj0184.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62022cj0184.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62022CJ0184

Koblet til: § 1 a, stk. 2 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort både efter deltidsrammeaftalen og efter ligelønsreglerne: en regel, der først gav deltidsansatte tillæg efter fuldtidsgrænsen, var mindre gunstig behandling efter rammeaftalen og desuden indirekte kønsdiskrimination efter artikel 157 og direktiv 2006/54, hvis en betydeligt større andel kvinder blev ramt; det krævedes ikke samtidig, at fuldtidsgruppen havde et væsentligt mandligt flertal (jf. § 1 a, stk. 2).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En regel, som først gav deltidsansatte tillæg efter fuldtidsgrænsen, var mindre gunstig behandling efter deltidsrammeaftalen. Hverken ønsket om at modvirke arbejde ud over individuelt aftalte timer eller at undgå ringere behandling af fuldtidsansatte begrundede den. Reglen udgjorde desuden indirekte kønsdiskrimination efter artikel 157 og direktiv 2006/54, hvis en betydeligt større andel kvinder blev ramt. Det krævedes ikke samtidig, at fuldtidsgruppen havde et væsentligt mandligt flertal. De samme to begrundelser kunne heller ikke begrunde kønsforskellen.

## Ligelønsnævnet DI/CO-industri, 5. dec. 2022, sag 1/2021: Erfaring og konkret ansvar ved lønforskelle mellem indkøbere

Fuld tekst: [praksis/dk-ln-1-2021.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-ln-1-2021.md)

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): To tidligere juniorindkøbere krævede efterbetaling og godtgørelse, fordi en mandlig kollega havde højere løn. Opmanden vurderede både indplacering, efterfølgende regulering og det faktisk udførte arbejde. Den mandlige kollega havde betydeligt mere relevant erhvervserfaring og tekniske og IT-mæssige kompetencer, som viste sig i mere komplicerede opgaver, større selvstændigt ansvar og strategisk sparring. Efter en samlet vurdering var lønforskellen bevist ikke helt eller delvist begrundet i køn. Opmanden behøvede derfor ikke afgøre, om der forud var skabt en formodning, som flyttede bevisbyrden. Virksomheden blev frifundet for efterbetaling og godtgørelse; klageren skulle betale nævnsformandens honorar.

## EU-Domstolen, 28. feb. 2013, sag C-427/11, Kenny m.fl.: Jobværdi, referencegrupper og objektiv lønbegrundelse

Fuld tekst: [praksis/celex-62011cj0427.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62011cj0427.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62011CJ0427

Koblet til: § 1, stk. 2 og 3 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 9 og 10 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2 a ([lov/2a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-praksis.md)); § 5 ([lov/5-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Samme arbejde eller værdi skulle vurderes samlet efter blandt andet opgaver, uddannelse og arbejdsvilkår af den nationale ret. Arbejdsgiveren skulle objektivt begrunde en påvist indirekte lønforskel over for netop den referencegruppe, som den nationale ret havde udvalgt på grundlag af pålidelig, tilstrækkelig og ikke tilfældig statistik. Hensynet til gode arbejdsmarkedsrelationer kunne indgå sammen med andre forhold ved prøvelsen af kønsuafhængige og proportionale forklaringer; det var ikke en selvstændig fritagelse.

## Højesteret, 24. sep. 2009, sag 471/2006: Dokumentation for lønforskelle mellem kundekonsulenter

Fuld tekst: [praksis/dk-h-2009-471-2006.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2009-471-2006.md) · Original: https://arbetsratt.juridicum.su.se/euarb/09-3-4/HD_24-9-09.pdf

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 1 d ([lov/1d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 b ([lov/6b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En kvindelig kundekonsulent blev aflønnet lavere end mandlige kolleger i samme afdeling. Arbejdsgiveren havde accepteret at bære bevisbyrden. Højesterets flertal på tre dommere fandt, at fraværet af en skriftlig lønpolitik og dokumentation for de individuelle kriterier skærpede kravene til beviset. Kollegers særlige baggrund kunne begrunde en forskel, hvis den havde betydning for det aktuelle arbejde, men dette var ikke godtgjort. Heller ikke en generel lønbevaringspolitik eller betydningen af en konkurrenceklausul var dokumenteret. Flertallet fandt, at hun fra 1999 udførte samme arbejde som sammenligningspersonerne, og at krænkelsen ikke ophørte alene, fordi disse senere fratrådte. Der blev tilkendt 674.637 kr. med renter fra lønkravenes forfald og 229.010 kr. i sagsomkostninger. To dommere ville frifinde: efter deres vurdering var den oprindelige højere løn sagligt begrundet i rekruttering af særlig ekspertise, og den kunne fortsætte, selv om opgaverne ændrede sig.

## EU-Domstolen, 3. okt. 2006, sag C-17/05, Cadman: Anciennitet som lønkriterium og alvorlig tvivl om erfaring

Fuld tekst: [praksis/celex-62005cj0017.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62005cj0017.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62005CJ0017

Koblet til: § 1, stk. 2 og 3 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 1 d ([lov/1d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 b ([lov/6b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Anciennitet er normalt egnet til at honorere erfaring, som forbedrer opgaveudførelsen. Arbejdsgiveren skulle derfor efter artikel 141 ikke særskilt bevise egnetheden i hvert ansættelsesforhold, medmindre arbejdstageren fremførte forhold, der gav alvorlig tvivl. Ved en jobbaseret faglig klassifikation krævedes ikke bevis for, at netop den enkelte havde opnået bedre arbejdsevne i perioden.

## Østre Landsret, 28. apr. 2006, sag B-650-05 og B-651-05: Formodning for forskelsbehandling, men bevisbyrden løftet

Fuld tekst: [praksis/dk-o-2006-h471.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2006-h471.md)

Koblet til: § 1, stk. 2 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 6, stk. 2 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Tilsvarende ansvarsområder og bemyndigelser i stillingsbeskrivelserne skabte en formodning efter § 6, stk. 2, men arbejdsgiverne løftede bevisbyrden med forklaringer om lønparametrene og oplysninger om lønninger og lønudvikling. Lønningerne i en anden afdeling indgik i sammenligningen (jf. § 1, stk. 2). Højesteret gav senere lønmodtageren medhold i sagen mod erhververen (471/2006).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Teknisk Landsforbund ankede som mandatar for K Roskilde Rets dom af 18. februar 2005 i to ankesager, der blev behandlet samlet, mod U A/S, hvor K havde været ansat som kundekonsulent, og mod A/S F, der overtog afløbsaktiviteterne fra U A/S, og hvor K blev ansat under en distriktschef. Over for U A/S påstod K betaling af 201.500 kr., og over for A/S F påstod hun betaling af 328.500 kr., subsidiært 127.100 kr., samt en lønforhøjelse på 6.200 kr. pr. måned med virkning fra den 1. juni 2003; begge selskaber påstod stadfæstelse. Ifølge stillingsbeskrivelserne fra U A/S havde kundekonsulenterne V, B, L og A i det væsentlige tilsvarende ansvarsområder og bemyndigelser som K. Landsretten fandt, at K havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode lønmæssig forskelsbehandling, så det efter § 6, stk. 2, i lov om lige løn til mænd og kvinder påhvilede de indstævnte at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket. Landsretten tiltrådte af byrettens grunde, at der ved bedømmelsen ikke skulle ses bort fra lønningerne til de ansatte i belægningsafdelingen, og at bevisbyrden var løftet efter bevisførelsen, herunder særligt M's og P's forklaringer om de parametre, der indgik i lønfastsættelsen, samt oplysningerne om lønningerne og lønudviklingen for de enkelte lønmodtagere og om omstændighederne ved ansættelsen og aflønningen af A. Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom.

## Retten i Roskilde, 18. feb. 2005: Lønforskel til mandlige kolleger fundet sagligt begrundet

Fuld tekst: [praksis/dk-roskilde-2005-h471.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-roskilde-2005-h471.md)

Koblet til: § 1, stk. 2 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 6, stk. 2 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Lønforskellen til de mandlige konsulenter var sagligt begrundet i bl.a. alder, erfaring, kundenetværk og uddannelse, og sammenligningen omfattede også en anden afdeling med stort set identiske krav (jf. § 1, stk. 2, og § 6, stk. 2). I sagen mod erhververen gav Højesteret senere lønmodtageren medhold (471/2006).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Sagerne, der blev forhandlet i forbindelse med hinanden, angik, om lønmodtageren K under sin ansættelse først hos den oprindelige arbejdsgiver og siden hos den virksomhed, der erhvervede afløbsafdelingen, hvor hun var ansat, var blevet diskrimineret i strid med ligelønsloven i forhold til mandlige kolleger og derfor havde krav på efterbetaling af lønforskel. Teknisk Landsforbund krævede som mandatar for K 201.500 kr. af den oprindelige arbejdsgiver, og over for erhververen krævede K principalt 328.000 kr. og en lønforhøjelse på op til 6.200 kr. pr. måned med virkning fra den 1. juni 2003; sagen mod erhververen angik endvidere, om denne efter virksomhedsoverdragelsesloven havde overtaget en eventuel forpligtelse til efterbetaling for perioden hos den oprindelige arbejdsgiver. Retten fandt, at også lønningerne i belægningsafdelingen skulle indgå i bedømmelsen, bl.a. fordi der efter vidneforklaringerne blev stillet stort set identiske krav til de ansatte i begge afdelinger. Retten lagde til grund, at konsulenternes løn bl.a. blev fastsat på baggrund af den enkeltes alder, erfaring og kundenetværk, og konstaterede ud fra oplysningerne om forholdene og kvalifikationerne for de øvrige konsulenter i afløbsafdelingen, at der ved lønfastsættelsen for hver enkelt af dem var taget hensyn til disse kriterier, herunder deres uddannelse og tidligere ansættelsesforhold; det var derfor godtgjort, at der var saglig grund til at give dem højere løn end K. Den oprindelige arbejdsgiver blev frifundet på denne baggrund, og fordi K's løn sammenholdt med lønniveauet i belægningsafdelingen heller ikke gav anledning til at fastslå en lønmæssig forskelsbehandling i strid med ligelønsloven. Erhververen blev frifundet, fordi forskellen til lønnen for de øvrige konsulenter, der blev ansat hos erhververen efter erhvervelsen af afdelingen, heller ikke kunne betegnes som usaglig eller i strid med ligelønsloven.

## EU-Domstolen, 26. jun. 2001, sag C-381/99, Brunnhofer: Løntillæg, jobværdi, bevis og begrundelse for startløn

Fuld tekst: [praksis/celex-61999cj0381.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61999cj0381.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61999CJ0381

Koblet til: § 1, stk. 1, 2 og 3 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 3, 9 og 10 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 1 c, stk. 1 ([lov/1c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-praksis.md)); § 1 d ([lov/1d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 5 d ([lov/5d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 b ([lov/6b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Et individuelt månedligt løntillæg var løn og skulle prøves særskilt. Samme overenskomstmæssige faggruppe var kun ét moment ved vurderingen af samme arbejde eller værdi. Arbejdstageren skulle som hovedregel bevise lavere løn og samme arbejde eller værdi; arbejdsgiveren kunne bestride disse betingelser eller påvise objektive grunde. Også forhold uden for overenskomsten kunne begrunde forskellen, hvis kønsuafhængige og proportionale. Ved tidsløn kunne en forskellig startløn for samme arbejde eller værdi ikke begrundes med præstationsforskelle, der først kunne konstateres efter tiltrædelsen. Domstolen afgjorde ikke selv den konkrete jobværdi eller et beløbskrav.

## Østre Landsret, 29. nov. 2000, sag B-1799-98: Lønforskelle begrundet i forskellige funktioner, ikke køn

Fuld tekst: [praksis/dk-o-2000-b1799-98.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2000-b1799-98.md)

Koblet til: § 1, stk. 2 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 6, stk. 2 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Lønforskellene skyldtes, at medarbejderne havde varetaget forskellige funktioner og opgaver (jf. samme arbejde i § 1, stk. 2). Landsretten krævede, at kønsbestemt forskelsbehandling var »tilstrækkelig sandsynliggjort«, uden at henvise til den delte bevisbyrde i § 6, stk. 2.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): F ankede Glostrup Rets dom af 28. maj 1998 i sagen mod P.E. Erhardt A/S og påstod som for byretten selskabet tilpligtet at betale principalt 298.800 kr. og subsidiært 66.400 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg; selskabet påstod stadfæstelse. F forklarede bl.a., at arbejdsopgaverne i salgsafdelingen var ens for alle, inklusive hende, mens direktør B forklarede, at det måtte betegnes som en fejl, at der ikke forelå stillingsbeskrivelser, men at de ansattes anciennitet var så høj, at de var klar over deres kompetenceområder. Efter en samlet vurdering af forklaringerne og det i øvrigt oplyste fandt landsretten det ikke tilstrækkelig sandsynliggjort, at der havde været en lønmæssig forskelsbehandling af F begrundet i hendes køn. De omhandlede lønforskelle måtte anses for begrundet i, at medarbejderne havde varetaget forskellige funktioner og opgaver. Landsretten tiltrådte endvidere af byrettens grunde, at F ikke havde krav på godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b, og stadfæstede dommen.

## EU-Domstolen, 6. apr. 2000, sag C-226/98: Særskilt prøvelse af erhvervsvilkår og budgethensyn

Fuld tekst: [praksis/celex-61998cj0226.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61998cj0226.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61998CJ0226

Koblet til: § 1 a, stk. 2 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)) – afgjort efter en anden regel

Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter direktiv 76/207 og 86/613 om selvstændige speciallæger, ikke ligelønsreglerne. Budgethensyn kunne ikke alene begrunde en forskel, men styring af speciallægeudgifter og sikring af adgang kunne være legitime socialpolitiske mål (jf. kravet om objektiv begrundelse i § 1 a, stk. 2).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Efter direktiv 76/207 og 86/613 skulle selvstændige ordningselementer med egne kriterier og betydning for en væsentlig kategori prøves særskilt for indirekte kønsdiskrimination. Budgethensyn kunne ikke alene begrunde en forskel; styring af speciallægeudgifter og sikring af adgang kunne være legitime socialpolitiske mål, hvis midlerne var egnede og nødvendige. Goodwill ved salg af lægepraksis kunne ikke sidestilles med lønmodtagerpension.

## Østre Landsret, 1. maj 1998, sag B-3605-95: Lønforskel mellem ekspedienter begrundet i arbejde af forskellig værdi

Fuld tekst: [praksis/dk-o-1998-b3605-95.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-1998-b3605-95.md)

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Føtex A/S ankede byrettens dom af 15. december 1995 med påstand om frifindelse, mens Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark som mandatar for en kvindelig ekspedient påstod stadfæstelse. Ekspedienten og en mandlig kollega var begge ansat som ekspedienter og aflønnet under samme løngruppe, men havde i en del af den sammenfaldende ansættelsesperiode ikke samme løn. Landsretten fandt, at oversigterne over gennemsnitlig timesats for mænd og kvinder i forhold til anciennitet gav grundlag for en antagelse om lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn, og at lønfastsættelsen, der skete efter landsoverenskomstens kriterier og et samlet skøn, uden at kriterierne forud var tillagt bestemte vægte, var så uigennemskuelig, at Føtex havde bevisbyrden for, at lønforskellen ikke skyldtes køn, men var begrundet i arbejde af forskellig værdi. Kollegaen havde ved ansættelsen krævet 12.000 kr. pr. måned, og Føtex imødekom kravet efter en vurdering af hans og de øvrige ansøgeres kvalifikationer inden for det konkrete arbejdsområde; da ekspedienten i løbet af få måneder fik samme løn, idet den årlige bedømmelse af hendes arbejde blev fremrykket, var der ikke grundlag for at antage, at den lønforskel, der opstod ved hans ansættelse, var kønsbestemt. Lønforhøjelsen pr. 1. januar 1993 på 800 kr. til kollegaen skyldtes hans eget ønske, som Føtex imødekom navnlig på grund af en markant omsætningsfremgang i 1992, og der var ikke grundlag for at fastslå, at kriteriet om væsentlig omsætningsfremgang var anvendt på en kønsdiskriminerende måde. Landsretten fandt herefter bevist, at de to ekspedienters arbejde i perioderne med lønforskel ikke havde samme værdi for Føtex, og tog Føtex' påstand om frifindelse til følge.

## EU-Domstolen, 6. feb. 1996, sag C-457/93: Kursusgodtgørelse for deltidsansatte og socialpolitisk begrundelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0457.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0457.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0457

Koblet til: § 1 a, stk. 2 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: En begrænsning af deltidsansatte bedriftsrådsmedlemmers godtgørelse for nødvendige kurser til deres individuelle arbejdstid var forbudt, når deltidsgruppen omfattede væsentligt flere kvinder, medmindre den var egnet og nødvendig for at opfylde et legitimt socialpolitisk mål (jf. § 1 a, stk. 2 og 3).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Når deltidsgruppen omfattede væsentligt flere kvinder end mænd, hindrede artikel 119 og direktiv 75/117 en begrænsning af bedriftsrådsmedlemmers godtgørelse til deres individuelle arbejdstid ved nødvendige kurser, mens fuldtidsansatte blev godtgjort op til fuld arbejdstid. Begrænsningen kunne kun bestå, hvis den var egnet og nødvendig for at opfylde et legitimt socialpolitisk mål.

## EU-Domstolen, 27. okt. 1993, sag C-127/92, Enderby: Statistiske lønforskelle, separate forhandlinger og markedsbegrundelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61992cj0127.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61992cj0127.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:86b1c782-a2d5-43a4-b3d4-8ebc4964e06e.0004.03/DOC_1&format=PDF

Koblet til: § 1, stk. 1, 2 og 4 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 2, 5, 7 og 10 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 1 c ([lov/1c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-praksis.md)); § 1 d ([lov/1d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-praksis.md)); § 1 e ([lov/1e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 2 a ([lov/2a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 4 ([lov/4-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 5 ([lov/5-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 5 c ([lov/5c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c-praksis.md)); § 5 d ([lov/5d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md)); § 5 e ([lov/5e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e-praksis.md)); § 5 f ([lov/5f-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 b ([lov/6b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Tydelig statistik om en væsentlig lønforskel mellem to funktioner af samme værdi, hvor den ene næsten udelukkende var besat af kvinder og den anden hovedsagelig af mænd, pålagde arbejdsgiveren at godtgøre kønsuafhængige objektive årsager. Separate overenskomstforhandlinger mellem samme parter var ikke i sig selv tilstrækkelig begrundelse. Den nationale ret skulle vurdere, om og i hvilket omfang mangel på ansøgere nødvendiggav højere løn, om fornødent efter proportionalitetsprincippet. Arbejdets samme værdi var en forudsætning for svarene.

## EU-Domstolen, 17. okt. 1989, sag 109/88, Danfoss: Uigennemsigtige lønsystemer og tillægskriterier

Fuld tekst: [praksis/celex-61988cj0109.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61988cj0109.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:cadc6e03-f086-4be3-82f1-5633543164ca.0004.03/DOC_2&format=PDF

Koblet til: § 1, stk. 2 og 3 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 1 c ([lov/1c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-praksis.md)); § 1 d ([lov/1d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-praksis.md)); § 1 e ([lov/1e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 2 a ([lov/2a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 5 c ([lov/5c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c-praksis.md)); § 5 d ([lov/5d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md)); § 5 e ([lov/5e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e-praksis.md)); § 5 f ([lov/5f-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 b ([lov/6b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ved et helt uigennemsigtigt lønsystem og et forholdsvis omfattende materiale, som viste lavere gennemsnitsløn for kvinder, skulle arbejdsgiveren bevise, at lønpolitikken ikke diskriminerede. Hvis tillægskriterier systematisk stillede kvinder ringere, skulle fleksibilitet forstået som skiftende tid og sted samt uddannelse have betydning for de konkrete opgaver. Fleksibilitet forstået som arbejdets kvalitet gav ikke den angivne begrundelse. Anciennitet krævede efter dommens svar ikke en særskilt begrundelse; senere praksis præciserer rækkevidden. Det fjerde spørgsmål blev ikke besvaret, fordi det ikke længere var nødvendigt.

## Sø- og Handelsretten, 8. jul. 1987: Lønforskel begrundet i mandlige konsulenters mere selvstændige funktioner

Fuld tekst: [praksis/dk-sh-1987-koda.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-sh-1987-koda.md)

Koblet til: § 1, stk. 2 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 9 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Ved vurderingen af samme værdi lagde retten vægt på, at arbejdet kun i et begrænset tidsrum havde været næsten identisk, og at de mandlige konsulenter havde flere selvstændige funktioner (jf. § 1, stk. 2, og § 1 a, stk. 9). Stadfæstet af Højesteret (II 227/1987).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark anlagde som mandatar for en medarbejder sag mod arbejdsgiveren, KODA, og gjorde gældende, at KODA havde overtrådt § 1 i lov nr. 32 af 4. februar 1976 om ligeløn til mænd og kvinder ved at aflønne hende lavere end 2 mandlige konsulenter, som var ansat pr. 1. januar 1984. Da hun i efteråret 1984 blev bekendt med, at de mandlige konsulenter fik højere løn, var hendes løn 9.642 kr. månedlig, mens de mandlige konsulenters løn var 11.334 kr. med tillæg af en bonus, og forbundet krævede principalt 66.244 kr. med sædvanlige procesrenter fra sagens anlæg samt feriegodtgørelse på 4.631,65 kr. for 1984 og 3.648,90 kr. for 1985, subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn. Retten fandt det godtgjort, at KODA i 1983 ønskede at ændre sin strategi til at være mere salgspræget og informativ, og at dette var baggrunden for ansættelsen af de nye konsulenter; KODA var berettiget til at vurdere, om hun var egnet til at udføre de nye opgaver, og hun havde intet krav på at deltage i dem. Det var uden betydning, at hendes stillingsbetegnelse var ændret, og selv om baggrunden for udleveringen af stillingsbeskrivelsen til hende syntes uklar, var det ikke godtgjort, at den skulle omfatte hende, da opgaverne i hendes distrikt fortsat var delt mellem hende og hovedkontoret. Ved vurderingen af, om hendes arbejde havde samme værdi som de to andres, lagde retten vægt på, at arbejdet kun i et begrænset tidsrum havde været næsten identisk, og at de to andre konsulenter var tillagt flere selvstændige funktioner, hvorfor hendes arbejde og formålet med det adskilte sig fra de øvriges på en måde, der kunne begrunde en lønforskel.

## EU-Domstolen, 13. maj 1986, sag 170/84: Deltidsansattes pension og objektiv begrundelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61984cj0170.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61984cj0170.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61984CJ0170

Koblet til: § 1, stk. 1 og 2 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 2 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 5 d ([lov/5d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md)); § 5 e ([lov/5e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En virksomheds udelukkelse af deltidsansatte fra pension stred mod artikel 119, hvis den ramte langt flere kvinder end mænd, medmindre objektive, kønsuafhængige forhold begrundede den. Et ønske om færre deltidsansatte kunne kun begrunde ordningen, hvis midlerne svarede til virksomhedens virkelige behov og var egnede og nødvendige. Artikel 119 pålagde efter det historiske svar ikke i sig selv arbejdsgiveren at indrette pensionsbetingelserne efter ansattes særlige familiemæssige vanskeligheder.

===== FIL: praksis/emne-deltid.md =====

# Praksis efter emne: Deltid og indirekte forskelsbehandling

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/index.html#emne-deltid · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-deltid.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Emnet: Ringere vilkår for deltidsansatte, når de rammer væsentligt flere kvinder end mænd.
Bestemmelser: [§ 1 a, stk. 2](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.md) · Praksis til bestemmelserne: [lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)

Emnerne er sitets egen inddeling ud fra kommentarens titler og resuméer og afgørelsernes koblinger til loven. De er ikke en del af afgørelserne, og en afgørelse kan stå under flere emner. Praksissamlingen er et udvalg: at en afgørelse ikke står her, betyder ikke, at der ikke findes praksis.

25 afgørelser, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/; præmisserne har ankre (#pN) på afgørelsens HTML-side.

## EU-Domstolen, Første Afdeling, 29. jul. 2024, sag C-184/22, C-185/22: Overtidstillæg fra fuldtidsgrænsen og kønsfordelte andele

Fuld tekst: [praksis/celex-62022cj0184.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62022cj0184.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62022CJ0184

Koblet til: § 1 a, stk. 2 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort både efter deltidsrammeaftalen og efter ligelønsreglerne: en regel, der først gav deltidsansatte tillæg efter fuldtidsgrænsen, var mindre gunstig behandling efter rammeaftalen og desuden indirekte kønsdiskrimination efter artikel 157 og direktiv 2006/54, hvis en betydeligt større andel kvinder blev ramt; det krævedes ikke samtidig, at fuldtidsgruppen havde et væsentligt mandligt flertal (jf. § 1 a, stk. 2).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En regel, som først gav deltidsansatte tillæg efter fuldtidsgrænsen, var mindre gunstig behandling efter deltidsrammeaftalen. Hverken ønsket om at modvirke arbejde ud over individuelt aftalte timer eller at undgå ringere behandling af fuldtidsansatte begrundede den. Reglen udgjorde desuden indirekte kønsdiskrimination efter artikel 157 og direktiv 2006/54, hvis en betydeligt større andel kvinder blev ramt. Det krævedes ikke samtidig, at fuldtidsgruppen havde et væsentligt mandligt flertal. De samme to begrundelser kunne heller ikke begrunde kønsforskellen.

## EU-Domstolen, 19. okt. 2023, sag C-660/20: Fælles timetærskel for deltids- og fuldtidspiloters tillæg

Fuld tekst: [praksis/celex-62020cj0660.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62020cj0660.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62020CJ0660

Koblet til: § 1 a, stk. 2 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)) – afgjort efter en anden regel

Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter deltidsrammeaftalens § 4, ikke ligelønsreglerne: en ens timetærskel for tillæg til deltids- og fuldtidsansatte var mindre gunstig behandling af deltidsansatte. Om en sådan regel også er kønsdiskrimination, afgøres efter § 1 a, stk. 2; det tager dommen ikke stilling til.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En ens timetærskel for tillæg til deltidsansatte og sammenlignelige fuldtidsansatte udgjorde mindre gunstig behandling efter deltidsrammeaftalens § 4. Bestemmelsen hindrede den beskrevne ordning, hvor samme flyvetjenestetimer skulle nås for at få tillæg, der skulle kompensere aktivitetens særlige arbejdsbyrde. Svaret vedrører deltidsbeskyttelse og er ikke i sig selv en afgørelse om kønsdiskrimination.

## EU-Domstolen, Tredje Afdeling, 3. okt. 2019, sag C-274/18: Længere tidsbegrænset ansættelse ved deltid og adgang til statistik

Fuld tekst: [praksis/celex-62018cj0274.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62018cj0274.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62018CJ0274

Koblet til: § 1 a, stk. 2 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 6, stk. 2 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)) – afgjort efter en anden regel

Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter deltidsrammeaftalen og direktiv 2006/54 om varigheden af tidsbegrænset ansættelse, ikke en lønsag. En længere maksimal periode for deltidsansatte kunne også være indirekte kønsdiskrimination efter direktiv 2006/54 (jf. § 1 a, stk. 2), og den krænkede kunne ikke pålægges at fremlægge statistikker eller oplysninger, som vedkommende ikke eller kun vanskeligt havde adgang til (jf. § 6, stk. 2).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Deltidsrammeaftalens § 4 hindrede en længere maksimal tidsbegrænset ansættelsesperiode for deltidsansatte end sammenlignelige fuldtidsansatte uden objektiv og proportional begrundelse; pro rata-princippet fandt ikke anvendelse på denne grænse. Ordningen kunne også være indirekte kønsdiskrimination efter direktiv 2006/54, hvis en væsentligt større andel kvinder blev ramt uden legitim, egnet og nødvendig begrundelse. Efter artikel 19 kunne den krænkede ikke pålægges at fremlægge konkrete statistikker eller oplysninger, som vedkommende ikke eller kun vanskeligt kunne få adgang til.

## EU-Domstolen, Første Afdeling, 8. maj 2019, sag C-486/18: Fratrædelsesydelser under delvis forældreorlov

Fuld tekst: [praksis/celex-62018cj0486.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62018cj0486.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62018CJ0486

Koblet til: § 1 a, stk. 2 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort både efter forældreorlovsrammeaftalen og efter ligelønsreglerne: fratrædelsesgodtgørelse og omskolingsydelse måtte ikke beregnes helt eller delvis af den nedsatte løn under delvis forældreorlov. Efter artikel 157 var ordningen også forbudt, når væsentligt flere kvinder brugte orlovsformen, og forskellen ikke havde en objektiv, kønsuafhængig begrundelse (jf. § 1 a, stk. 2).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Rammeaftalens § 2, stk. 6, hindrede, at en tidsubegrænset fuldtidsansats fratrædelsesgodtgørelse og omskolingsydelse blev beregnet helt eller delvis af den nedsatte løn under delvis forældreorlov. Artikel 157 hindrede også ordningen, når væsentligt flere kvinder brugte denne orlovsform, og forskellen ikke havde en objektiv kønsuafhængig begrundelse.

## Højesteret, 6. dec. 2012, sag 7/2011: Pensionsbidrag af vederlag for flextimer til deltidsansat

Fuld tekst: [praksis/dk-h-2012-7-2011.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2012-7-2011.md)

Koblet til: § 1 a, stk. 2 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)) – afgjort efter en anden regel

Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter deltidslovens forbud mod forskelsbehandling af deltidsansatte, ikke ligelønsloven. Om en deltidsregel også er forskelsbehandling på grund af køn, afgøres efter § 1 a, stk. 2; det tager dommen ikke stilling til.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): HK Danmark ankede som mandatar for A Sø- og Handelsrettens dom af 17. december 2010 til Højesteret; DI var mandatar for arbejdsgiveren BASF A/S, hvor A var ansat med en fast ugentlig arbejdstid på 30 timer. Sagen angik, om det var forskelsbehandling i strid med deltidsloven, at der ikke blev indbetalt pensionsbidrag af det vederlag, A efter konkrete aftaler fik for overskydende timer på flexkontoen, i det omfang vederlaget angik arbejde i intervallet mellem 30 og 37 timer om ugen, hvor fuldtidsansatte fik pensionsbidrag af lønnen. Flertallet på fire dommere fandt, at pensionsordningen, hvor BASF indbetalte pensionsbidrag af A's faste løn for 30 timers arbejde og af fuldtidsansattes faste løn for 37 timers arbejde om ugen, var i overensstemmelse med princippet om forholdsmæssig aflønning, og at aftalerne om vederlag for overskydende flextimer svarende til normal timeløn var fælles for fuldtids- og deltidsansatte. Ved vederlag for flextimer, der ellers ville være bortfaldet eller skulle have været afspadseret, skulle der efter flertallets opfattelse ikke ske sammenligning med fuldtidsansatte, der udfører ordinært arbejde i intervallet fra deltid til fuldtid, da der var tale om en ganske særegen arbejdssituation, som er uafhængig af den ordinære arbejdstid; det stred derfor ikke mod deltidslovens forbud mod forskelsbehandling, at timerne blev honoreret med normal timeløn uden pensionsbidrag. Dommer Oliver Talevski fandt, at A blev behandlet mindre gunstigt end en fuldtidsansat i en sammenlignelig situation udelukkende, fordi hun var på deltid, og at forskelsbehandlingen ikke var begrundet i objektive forhold, og stemte for, at BASF skulle betale 6.637,95 kr. med procesrente fra den 27. marts 2009 svarende til arbejdsgiverens andel af pensionsbidraget. Højesteret stadfæstede dommen efter stemmeflertallet.

## Sø- og Handelsretten, 17. dec. 2010, sag F-9-09: Pensionsbidrag af udbetalte flextimer til deltidsansat

Fuld tekst: [praksis/dk-sh-2010-f9-09.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-sh-2010-f9-09.md)

Koblet til: § 1 a, stk. 2 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)) – afgjort efter en anden regel

Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter deltidsloven, ikke ligelønsloven: pensionsbidrag af udbetalte flextimer til en deltidsansat. Om en deltidsregel også er forskelsbehandling på grund af køn, afgøres efter § 1 a, stk. 2; det tager dommen ikke stilling til. Stadfæstet af Højesteret (7/2011).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): HK Danmark krævede som mandatar for A, der var deltidsansat receptionist på 30 timer om ugen og omfattet af en generel flexordning, at arbejdsgiveren blev dømt til at betale 9.956,33 kr. i ikke afregnet pensionsbidrag af udbetalte flextimer for perioden januar 2003 til og med november 2007. Spørgsmålet var, om det var en overtrædelse af deltidsloven, at der ikke blev indbetalt pensionsbidrag af de overskydende timer, som A efter aftaler med arbejdsgiveren fik udbetalt som løn; efter pensionsaftalen var den pensionsgivende løn den faste løn. Dansk Industri påstod som mandatar for arbejdsgiveren frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af 6.637,95 kr. To af rettens tre medlemmer fandt, at flexordningen var ens for deltids- og fuldtidsansatte, og at aftalerne om udbetaling var identiske med de udbetalingsaftaler, der blev indgået med fuldtidsansatte, og fandt på den baggrund ikke grundlag for at fastslå en mindre gunstig behandling i strid med deltidsloven. Et af rettens medlemmer fandt, at udbetalingerne var betaling for merarbejde, at der for timer i intervallet mellem 30 og 37 timer var sket en mindre gunstig behandling, som ikke kunne begrundes i objektive forhold, og at arbejdsgiverens subsidiære påstand om betaling af 6.637,95 kr. burde tages til følge.

## Domstolen, Første Afdeling, 6. dec. 2007, sag C-300/06: Lavere sats for deltidsansattes ekstra timer

Fuld tekst: [praksis/eu-c-062.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-062.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=ecli:ECLI:EU:C:2007:757

Koblet til: § 1 a, stk. 2 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Artikel 141 hindrede en ordning, hvor deltidsansattes timer ud over deres individuelle arbejdstid og op til fuld tid blev betalt lavere end fuldtidsansattes almindelige timer, hvis en væsentligt større andel kvinder blev ramt, og forskellen ikke var objektivt begrundet (jf. § 1 a, stk. 2).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 141 hindrede en ordning, hvor deltidsansattes timer over deres individuelle arbejdstid og op til fuld tid blev betalt lavere end fuldtidsansattes almindelige timer, hvis en væsentligt større andel af kvinder blev ramt, og forskellen ikke var objektivt og kønsuafhængigt begrundet.

## Domstolen, Første Afdeling, 10. mar. 2005, sag C-196/02: Kvindekategori, fastansættelse, anciennitet og bevisbyrde

Fuld tekst: [praksis/celex-62002cj0196.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62002cj0196.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62002CJ0196

Koblet til: § 1 a, stk. 1 og 2 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 6, stk. 2 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)) – afgjort efter en anden regel

Kommentarens begrundelse for koblingen: Udelukkelse af en lovdefineret kvindekategori fra fastansættelse var direkte forskelsbehandling, medmindre situationerne objektivt adskilte sig (jf. § 1 a, stk. 1); helt udeladt deltid ved anciennitet krævede objektiv begrundelse (jf. § 1 a, stk. 2). Når arbejdstageren påviste formodningsskabende forhold, skulle sagsøgte bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket (jf. § 6, stk. 2). Fastansættelse og anciennitet blev afgjort efter direktiv 76/207.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): At kun kvinder kunne ansættes som deltidsrengøringsassistenter var ikke i sig selv direkte diskrimination til skade for kvinder. En efterfølgende udelukkelse af netop denne lovdefinerede kvindekategori fra fastansættelse var derimod direkte diskrimination, medmindre situationerne objektivt adskilte sig med hensyn til fastansættelse. Hvis også andre deltidsgrupper var udelukket, skulle en væsentligt større berørt kvindeandel prøves som indirekte diskrimination med mulighed for kønsuafhængig begrundelse. Helt udeladt deltid ved anciennitet krævede objektiv begrundelse; forholdsmæssig medregning krævede også begrundelse knyttet til anciennitetens formål og forholdet mellem opgaver, timer og erfaring. Når arbejdstageren påviste formodningsskabende forhold, skulle sagsøgte bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket.

## EU-Domstolen, Første Afdeling, 27. maj 2004, sag C-285/02: Samme ubetalte overarbejdsgrænse for deltid og fuldtid

Fuld tekst: [praksis/celex-62002cj0285.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62002cj0285.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62002CJ0285

Koblet til: § 1 a, stk. 2 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: En ordning, hvor både deltids- og fuldtidsansatte lærere skulle udføre op til tre ekstra undervisningstimer om måneden uden betaling, var forbudt, hvis forskellen ramte væsentligt flere kvinder og ikke var kønsuafhængigt begrundet og nødvendig (jf. § 1 a, stk. 2).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 141 og direktiv 75/117 hindrede en ordning, hvor både deltids- og fuldtidsansatte lærere skulle udføre op til tre ekstra undervisningstimer om måneden uden godtgørelse, hvis forskellen ramte væsentligt flere kvinder og ikke var kønsuafhængigt begrundet og nødvendig.

## Domstolen, Femte Afdeling, 23. okt. 2003, sag Forenede C-4/02 og C-5/02: Deltidsperioder og uforholdsmæssig pensionsnedsættelse

Fuld tekst: [praksis/celex-62002cj0004.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62002cj0004.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62002CJ0004

Koblet til: § 1 a, stk. 2 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Tjenestemandspensionen var løn (jf. § 1 a, stk. 3). En nedsættelse for tidligere deltidsarbejde, som ramte langt flere kvinder, krævede en objektiv, kønsuafhængig begrundelse; offentlige besparelser var ikke nok, og en større nedsættelse end den forholdsmæssige kunne ikke begrundes med mindre arbejdsydelse (jf. § 1 a, stk. 2).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Den beskrevne tjenestemandspension var løn efter artikel 119 og 141. Nedsættelse for tidligere deltidsarbejde, som ramte langt flere kvinder, krævede objektiv, kønsuafhængig begrundelse under national prøvelse. Offentlige besparelser var ikke nok; andre begrundelser end de oprindeligt anførte kunne undersøges. En større nedsættelse end forholdsmæssigt svarende til deltid kunne ikke begrundes med mindre arbejdsydelse eller ønsket om at undgå en deltidsfordel. Protokollernes tidsgrænse udelukkede som udgangspunkt ydelser for beskæftigelse før 17. maj 1990, bortset fra tidligere sager eller tilsvarende klager.

## EU-Domstolen, 30. mar. 2000, sag C-236/98: Særskilt lønsammenligning ved ubekvemme tider og kortere arbejdstid

Fuld tekst: [praksis/celex-61998cj0236.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61998cj0236.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61998CJ0236

Koblet til: § 1, stk. 2 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 6, stk. 2 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Tillæg for ubekvemme arbejdstider og værdien af en arbejdstidsnedsættelse skulle ikke medregnes i den løn, der dannede grundlag for sammenligningen (jf. § 1, stk. 2); nedsættelsen kunne dog være en objektiv begrundelse, hvis arbejdsgiveren beviste det. Ved en lønforskel med klart flere kvinder i den ringere stillede gruppe skulle arbejdsgiveren godtgøre en objektiv, kønsuafhængig begrundelse (jf. § 6, stk. 2).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Tillæg for ubekvemme arbejdstider skulle ikke medregnes i den løn, der dannede grundlag for den forelagte sammenligning. Ved lønforskel og klart flere kvinder i den ringere stillede gruppe skulle arbejdsgiveren godtgøre en objektiv, kønsuafhængig begrundelse. En arbejdstidsnedsættelse ved kontinuerligt treholdsskift eller dens værdi skulle heller ikke indgå i selve lønberegningen; nedsættelsen kunne dog være en objektiv begrundelse, hvis arbejdsgiveren beviste det. Dette er en sammenligningsregel, ikke en generel udelukkelse af tillæg fra lønbegrebet.

## EU-Domstolen, 10. feb. 2000, sag C-270/97 og C-271/97: Gunstigere nationale pensionsrettigheder og EU-konform fortolkning

Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0270.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0270.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61997CJ0270

Koblet til: § 1 a, stk. 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Defrenne II-dommens tidsbegrænsning hindrede ikke gunstigere nationale lighedsregler, som gav deltidsansatte tilbagevirkende pensionsmedlemskab og pension (jf. § 1 a, stk. 3). Nationale domstole skulle så vidt muligt fortolke national ret i lyset af ligelønsprincippet.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Defrenne II-dommens tidsbegrænsning hindrede ikke gunstigere nationale lighedsregler, som gav de berørte deltidsansatte tilbagevirkende medlemskab og pension. Artikel 119 hindrede heller ikke disse regler, selv om forskellen mellem medlemsstaterne kunne stille landets arbejdsgivere konkurrencemæssigt ringere. Nationale domstole skulle så vidt muligt fortolke national ret i lyset af de relevante EU-reglers ordlyd og formål, navnlig ligelønsprincippet.

## EU-Domstolen, 10. feb. 2000, sag C-234/96 og C-235/96: Gunstigere beskyttelse af deltidsansattes pensionsrettigheder

Fuld tekst: [praksis/celex-61996cj0234.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61996cj0234.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61996CJ0234

Koblet til: § 1 a, stk. 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Defrenne II-dommens tidsbegrænsning hindrede ikke nationale lighedsregler med tilbagevirkende pensionsmedlemskab og pensionsbetaling for de berørte deltidsansatte, heller ikke når reglerne forbød forskelsbehandling på grund af deltid generelt og ikke kun på grund af køn (jf. § 1 a, stk. 3).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Defrenne II-dommens tidsbegrænsning hindrede ikke nationale lighedsregler med tilbagevirkende pensionsmedlemskab og pensionsbetaling for de berørte deltidsansatte. Det ændrede ikke svaret, at de nationale regler forbød forskelsbehandling på grund af deltid generelt og ikke kun på grund af køn.

## EU-Domstolen, 9. sep. 1999, sag C-281/97: Småjobs udelukket fra overenskomstbestemt årsbonus

Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0281.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0281.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61997CJ0281

Koblet til: § 1 a, stk. 2 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Udelukkelse fra en overenskomstbestemt årlig bonus af ansatte med under 15 timers normal arbejdsuge, lavt vederlag og fritagelse for socialforsikring udgjorde indirekte kønsdiskrimination efter artikel 119, når reglen ramte en betydeligt større andel kvinder end mænd (jf. § 1 a, stk. 2 og 3).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Udelukkelse fra en overenskomstbestemt årlig bonus af ansatte med under 15 timers normal arbejdsuge, lavt vederlag og fritagelse for socialforsikring udgjorde indirekte kønsdiskrimination efter artikel 119, når reglen ramte en betydeligt større procentdel kvinder end mænd.

## EU-Domstolen, 17. jun. 1998, sag C-243/95: Løntrin ved overgang fra jobdeling til fuldtid

Fuld tekst: [praksis/celex-61995cj0243.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61995cj0243.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61995CJ0243

Koblet til: § 1 a, stk. 2 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Når langt flere kvinder end mænd arbejdede på jobdelingsbasis, var det forbudt, at overgang til fuldtid gav et lavere løntrin på grund af anciennitetsberegning efter faktisk arbejdstid, medmindre objektive forhold uden forbindelse til køn begrundede det (jf. § 1 a, stk. 2).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Når langt flere kvinder end mænd arbejdede på jobdelingsbasis, hindrede artikel 119 og direktiv 75/117, at overgang til fuldtid gav lavere løntrin som følge af anciennitetsberegning efter faktisk arbejdstid. En sådan regel kunne dog bestå, hvis objektive forhold uden forbindelse til køn begrundede den.

## EU-Domstolen, 11. dec. 1997, sag C-246/96, Magorrian: Tilbagevirkende pensionsadgang og toårsbegrænsning

Fuld tekst: [praksis/celex-61996cj0246.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61996cj0246.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61996CJ0246

Koblet til: § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 6 c ([lov/6c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ved beregning af de omhandlede tillægsydelser til deltidsansatte udsat for indirekte kønsdiskrimination skulle beskæftigelse fra 8. april 1976 medregnes. EU-retten hindrede en regel, som begrænsede anerkendt adgang til en erhvervspensionsordning til to år før sagsanlægget. Svaret angår adgangsrettens tilbagevirkende rækkevidde og må ikke forveksles med enhver almindelig søgsmålsfrist.

## EU-Domstolen, 7. mar. 1996, sag C-278/93: Repræsentantgodtgørelse som løn og deltidsansattes kurser

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0278.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0278.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0278

Koblet til: § 1 a, stk. 2 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Godtgørelse for deltagelse i en lovoprettet arbejdstagerrepræsentation var løn (jf. § 1 a, stk. 3). En begrænsning af deltidsansattes godtgørelse for nødvendige kurser til den individuelle arbejdstid var forbudt, hvis væsentligt flere kvinder end mænd var deltidsansatte, medmindre den var egnet og nødvendig til et legitimt socialpolitisk mål (jf. § 1 a, stk. 2).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Godtgørelse for deltagelse i en lovoprettet arbejdstagerrepræsentation var løn efter artikel 119 og direktiv 75/117. Hvis væsentligt flere kvinder end mænd var deltidsansatte, var begrænsning af deres godtgørelse for nødvendige kurser til individuel arbejdstid forbudt, medmindre begrænsningen var egnet og nødvendig til et legitimt socialpolitisk mål.

## EU-Domstolen, 6. feb. 1996, sag C-457/93: Kursusgodtgørelse for deltidsansatte og socialpolitisk begrundelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0457.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0457.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0457

Koblet til: § 1 a, stk. 2 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: En begrænsning af deltidsansatte bedriftsrådsmedlemmers godtgørelse for nødvendige kurser til deres individuelle arbejdstid var forbudt, når deltidsgruppen omfattede væsentligt flere kvinder, medmindre den var egnet og nødvendig for at opfylde et legitimt socialpolitisk mål (jf. § 1 a, stk. 2 og 3).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Når deltidsgruppen omfattede væsentligt flere kvinder end mænd, hindrede artikel 119 og direktiv 75/117 en begrænsning af bedriftsrådsmedlemmers godtgørelse til deres individuelle arbejdstid ved nødvendige kurser, mens fuldtidsansatte blev godtgjort op til fuld arbejdstid. Begrænsningen kunne kun bestå, hvis den var egnet og nødvendig for at opfylde et legitimt socialpolitisk mål.

## EU-Domstolen, Sjette Afdeling, 15. dec. 1994, sag C-399/92, C-409/92, C-425/92, C-34/93, C-50/93, C-78/93: Historisk bedømmelse af fuldtidsgrænse for overtidstillæg

Fuld tekst: [praksis/celex-61992cj0399.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61992cj0399.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61992CJ0399

Koblet til: § 1 a, stk. 2 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Historisk: en overenskomstregel, der først udløste overtidstillæg efter den normale fuldtidsarbejdstid, blev ikke anset for forbudt (jf. § 1 a, stk. 2). Kan ikke stå alene efter den senere praksis om fuldtidsgrænser fra 2023 og 2024.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 og direktiv 75/117 hindrede efter den forelagte ordning ikke en overenskomstregel, der først udløste overtidstillæg efter den normale fuldtidsarbejdstid. Svaret angår den konkrete lønsammenligning under det daværende retsgrundlag; senere deltids- og diskriminationspraksis skal læses særskilt.

## EU-Domstolen, 4. jun. 1992, sag C-360/90: Godtgørelse til deltidsansatte repræsentanter for kurser

Fuld tekst: [praksis/eu-c-021.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-021.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:43ba8254-09a7-4ef7-af60-fdfe23e99ba7.0004.06/DOC_2&format=PDF

Koblet til: § 1 a, stk. 2 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Godtgørelse til deltidsansatte bedriftsrådsmedlemmer for nødvendige kurser var omfattet af artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 3). En begrænsning til den individuelle arbejdstid, mens fuldtidsansatte fik godtgørelse op til fuld arbejdstid, var forbudt, når den ramte væsentligt flere kvinder, medmindre den var objektivt begrundet (jf. § 1 a, stk. 2).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 og direktiv 75/117 hindrede, at deltidsansatte bedriftsrådsmedlemmers godtgørelse for nødvendige kurser blev begrænset til deres individuelle arbejdstid, mens fuldtidsansatte fik godtgørelse op til fuld arbejdstid, når ordningen ramte væsentligt flere kvinder. Medlemsstaten kunne dog godtgøre en objektiv begrundelse uden forbindelse til køn.

## EU-Domstolen, 7. feb. 1991, sag C-184/89: Deltid, anciennitetsoptjening og tilsidesættelse af overenskomstregel

Fuld tekst: [praksis/eu-c-020.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-020.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:0f5ac631-a747-44f3-8ea3-d021a14a0d70.0004.03/DOC_1&format=PDF

Koblet til: § 1 a, stk. 2 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2, stk. 1 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: En overenskomstregel, der kun medregnede bestemte deltidsperioder halvt ved lønoprykning, stred mod artikel 119, hvis den ramte en betydeligt større andel kvinder, medmindre objektive forhold begrundede den (jf. § 1 a, stk. 2). Den nationale ret skulle anvende de øvrige ansattes regler uden at afvente nye overenskomstforhandlinger (jf. kravet på forskellen i § 2, stk. 1).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En overenskomstregel, som kun medregnede bestemte deltidsperioder halvt ved lønoprykning, stred mod artikel 119, hvis den ramte en betydeligt større andel af kvinder, medmindre objektive forhold begrundede den. Det afgørende omfattede forholdet mellem arbejdets art og den erfaring, timerne gav. Den nationale ret skulle tilsidesætte en diskriminerende regel og anvende de øvrige ansattes regler på den ringere stillede gruppe uden at afvente nye overenskomstforhandlinger.

## EU-Domstolen, 27. jun. 1990, sag C-33/89: Deltid, fratrædelsesgodtgørelse og ligestilling af den ringere stillede gruppe

Fuld tekst: [praksis/eu-c-019.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-019.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:2cdbb8b1-b50c-4ca6-95e5-420b1e2f2dac.0004.03/DOC_2&format=PDF

Koblet til: § 1 a, stk. 2 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2, stk. 1 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: En overenskomstbestemt udelukkelse af deltidsansatte fra fratrædelsesgodtgørelse stred mod artikel 119, hvis en betydeligt større andel kvinder end mænd arbejdede på deltid, medmindre arbejdsgiveren godtgjorde en objektiv begrundelse (jf. § 1 a, stk. 2 og 3). Den ringere stillede gruppe skulle omfattes af de øvrige ansattes regler i forhold til beskæftigelsens omfang (jf. kravet på forskellen i § 2, stk. 1).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En overenskomstbestemt udelukkelse af deltidsansatte fra fratrædelsesgodtgørelse stred mod artikel 119, hvis en betydeligt større andel af kvinder end mænd arbejdede på deltid, medmindre arbejdsgiveren godtgjorde en objektiv, kønsuafhængig begrundelse. Ved indirekte diskrimination skulle den ringere stillede gruppe omfattes af de øvrige ansattes regler i forhold til beskæftigelsens omfang, indtil ligelønsprincippet var gennemført korrekt.

## EU-Domstolen, 13. jul. 1989, sag 171/88: Undtagelse fra sygeløn for kort deltidsarbejde

Fuld tekst: [praksis/eu-c-016.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-016.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:f7742e54-bb65-47fa-a0f6-af93b982de3f.0004.03/DOC_2&format=PDF

Koblet til: § 1 a, stk. 2 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: En lovregel, der fritog arbejdsgivere for fortsat lønbetaling under sygdom til ansatte med få ugentlige timer, stred mod artikel 119, når den ramte langt flere kvinder end mænd, medmindre den var objektivt begrundet (jf. § 1 a, stk. 2 og 3).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 hindrede en lovregel, der fritog arbejdsgivere for fortsat lønbetaling under sygdom til ansatte med højst 10 ugentlige eller 45 månedlige timer, når reglen ramte langt flere kvinder end mænd. Medlemsstaten kunne dog godtgøre, at reglen var begrundet i objektive forhold uden forbindelse til køn.

## EU-Domstolen, 13. maj 1986, sag 170/84: Deltidsansattes pension og objektiv begrundelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61984cj0170.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61984cj0170.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61984CJ0170

Koblet til: § 1, stk. 1 og 2 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 2 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 5 d ([lov/5d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md)); § 5 e ([lov/5e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En virksomheds udelukkelse af deltidsansatte fra pension stred mod artikel 119, hvis den ramte langt flere kvinder end mænd, medmindre objektive, kønsuafhængige forhold begrundede den. Et ønske om færre deltidsansatte kunne kun begrunde ordningen, hvis midlerne svarede til virksomhedens virkelige behov og var egnede og nødvendige. Artikel 119 pålagde efter det historiske svar ikke i sig selv arbejdsgiveren at indrette pensionsbetingelserne efter ansattes særlige familiemæssige vanskeligheder.

## EU-Domstolen, 31. mar. 1981, sag 96/80: Lavere timeløn ved deltid og indirekte kønsdiskrimination

Fuld tekst: [praksis/celex-61980cj0096.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61980cj0096.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61980CJ0096

Koblet til: § 1, stk. 2 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 2 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Lavere timeløn ved deltid var forbudt, hvis den reelt var et indirekte middel til at sænke lønnen for en gruppe, der udelukkende eller overvejende bestod af kvinder (jf. § 1 a, stk. 2). Artikel 119 kunne anvendes direkte, når forskelsbehandlingen kunne fastslås ud fra kriterierne samme arbejde og lige løn (jf. § 1, stk. 2).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En forskel mellem deltids- og fuldtidsansattes løn var efter det historiske svar forbudt, hvis den reelt var et indirekte middel til at sænke lønnen for en gruppe, som udelukkende eller overvejende bestod af kvinder. Artikel 119 kunne anvendes direkte, når den nationale ret ved kriterierne samme arbejde og lige løn kunne fastslå kønsdiskriminationen uden supplerende gennemførelsesregler. Den konkrete vurdering tilkom den nationale ret.

===== FIL: praksis/emne-graviditet.md =====

# Praksis efter emne: Graviditet, barsel og orlov

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/index.html#emne-graviditet · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-graviditet.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Emnet: Løn og lønudvikling under graviditet, barsel og orlov og afskedigelse i den forbindelse.
Bestemmelser: [§ 1 a, stk. 1](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.md) · Praksis til bestemmelserne: [lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)

Emnerne er sitets egen inddeling ud fra kommentarens titler og resuméer og afgørelsernes koblinger til loven. De er ikke en del af afgørelserne, og en afgørelse kan stå under flere emner. Praksissamlingen er et udvalg: at en afgørelse ikke står her, betyder ikke, at der ikke findes praksis.

36 afgørelser, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/; præmisserne har ankre (#pN) på afgørelsens HTML-side.

## Østre Landsret, 16. sep. 2021, sag BS-44879/2019-OLR: Incitamentsprogram som løn og forskelsbehandling under barselsorlov

Fuld tekst: [praksis/dk-o-2021-bs44879-2019.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2021-bs44879-2019.md)

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): A, der var ansat i B som Executive Advisor og indplaceret på L3-niveau, ankede Retten i Glostrups dom af 25. september 2019 og gentog sin påstand om, at B Holding A/S skulle betale 9.500.000 kr. med procesrente; B Holding A/S påstod stadfæstelse, subsidiært betaling af et mindre beløb. Hovedspørgsmålet var, om A, fordi hun ikke blev inviteret til at deltage i et incitamentsprogram (MIP-programmet) i første runde i februar 2015, hvor hun var på barselsorlov, var udsat for usaglig forskelsbehandling, der gav ret til lønregulering og godtgørelse efter ligelønslovens § 2, stk. 1 og 2, eller godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14, stk. 1, jf. § 4, og erstatning efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Landsretten tiltrådte, at programmet udgjorde et sådant led i de inviteredes ansættelsesforhold, at A kunne rette kravet mod B Holding A/S, og fandt, at programmet var en ydelse fra arbejdsgiveren omfattet af lønbegrebet i ligelønslovens § 1 a, stk. 3, da deltagerne investerede til den kurs, som ATP og kapitalfondene Bain og Advent havde betalt ved købet af B Holding A/S i 2014, med et tillæg på 9 % og dermed ikke til markedskursen på tidspunktet for investeringen. A havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode direkte eller indirekte forskelsbehandling, bl.a. fordi hun var i programmets målgruppe, og fordi den medarbejder, der under hendes barselsorlov havde overtaget hendes stillingsbetegnelse, blev inviteret; bevisbyrden påhvilede herefter B Holding A/S, jf. ligelønslovens § 6, stk. 2. Da der ikke var udarbejdet skriftlige retningslinjer for udvælgelsen, skærpedes kravene til B Holding A/S' bevis, og selskabet havde ikke godtgjort, at ligebehandlingsprincippet i ligelønslovens § 1 ikke var krænket; et betydeligt forretningsmæssigt skøn ved udvælgelsen kunne ikke føre til en anden vurdering. Landsretten tog A's påstand om betaling af 9 mio. kr. efter ligelønslovens § 2, stk. 1, til følge, tilkendte hende godtgørelse på 10.000 kr. efter § 2, stk. 2, og fandt herefter ikke grundlag for at træffe afgørelse om, hvorvidt ligebehandlingsloven tillige var krænket.

## Retten i Glostrup, 25. sep. 2019, sag BS-6605/2018-GLO: Manglende invitation til incitamentsprogram under barselsorlov

Fuld tekst: [praksis/dk-glostrup-2019-bs6605-2018.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-glostrup-2019-bs6605-2018.md)

Koblet til: § 1 a, stk. 1 og 2 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 6, stk. 2 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Byretten fandt ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode direkte eller indirekte forskelsbehandling ved invitationen til incitamentsprogrammet under barselsorloven eller ved bonusvurderingen, så bevisbyrdereglen i § 6, stk. 2, kom ikke i anvendelse (jf. § 1 a, stk. 1 og 2). Østre Landsret ændrede resultatet (BS-44879/2019-OLR).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ledernes Hovedorganisation krævede som mandatar for lønmodtageren A, at arbejdsgiveren B blev dømt til at betale 9.500.000 kr. med procesrente fra den 26. februar 2018 i erstatning og godtgørelse for forskelsbehandling i strid med ligelønsloven og ligebehandlingsloven. Kravet angik dels, at A ikke blev inviteret til at deltage i et incitamentsprogram (MIP), dels en bonusvurdering for 2014; A var på barsel ved den første bølge af invitationer. Retten tog ikke arbejdsgiverens påstand om afvisning efter voldgiftsklausulen i § 27 i Subscription and Securityholders Agreement til følge, da spørgsmålet var, om A som led i sin ansættelse var blevet forskelsbehandlet ved ikke at blive inviteret. Om sagens realitet lagde retten til grund, at invitationen beroede på en konkret vurdering af den enkelte medarbejders rolle i og værdi for virksomheden, at virksomheden måtte indrømmes et betydeligt forretningsmæssigt skøn ved udvælgelsen, at kollegaen E's stilling, uanset at hun var ansat med samme titel, havde en ganske anden baggrund, karakter og indhold end den stilling, A havde haft under den tidligere administrerende direktør, og at der var flere bølger af invitationer efter A's tilbagevenden. Retten fandt herefter ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode direkte eller indirekte forskelsbehandling, og der var derfor ikke grundlag for at anvende bevisbyrdereglerne i ligelønslovens § 6, stk. 2, og ligebehandlingslovens § 16 a. Heller ikke for bonusvurderingen for 2014 var sådanne omstændigheder påvist, da der skete en konkret vurdering af hendes ret til bonus, og hun fik udbetalt en ikke ubetydelig bonus for 2014.

## EU-Domstolen, Første Afdeling, 8. maj 2019, sag C-486/18: Fratrædelsesydelser under delvis forældreorlov

Fuld tekst: [praksis/celex-62018cj0486.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62018cj0486.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62018CJ0486

Koblet til: § 1 a, stk. 2 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort både efter forældreorlovsrammeaftalen og efter ligelønsreglerne: fratrædelsesgodtgørelse og omskolingsydelse måtte ikke beregnes helt eller delvis af den nedsatte løn under delvis forældreorlov. Efter artikel 157 var ordningen også forbudt, når væsentligt flere kvinder brugte orlovsformen, og forskellen ikke havde en objektiv, kønsuafhængig begrundelse (jf. § 1 a, stk. 2).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Rammeaftalens § 2, stk. 6, hindrede, at en tidsubegrænset fuldtidsansats fratrædelsesgodtgørelse og omskolingsydelse blev beregnet helt eller delvis af den nedsatte løn under delvis forældreorlov. Artikel 157 hindrede også ordningen, når væsentligt flere kvinder brugte denne orlovsform, og forskellen ikke havde en objektiv kønsuafhængig begrundelse.

## EU-Domstolen, 14. jul. 2016, sag C-335/15: Dommergodtgørelse og minimumsbetaling under historisk barselsorlov

Fuld tekst: [praksis/celex-62015cj0335.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62015cj0335.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62015CJ0335

Koblet til: § 1 a, stk. 1 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Ligeløns- og graviditetsreglerne var ikke til hinder for, at en dommer under obligatorisk barselsorlov før 1. januar 2005 ikke fik den særlige godtgørelse for udgifter ved hvervet, men indtægten skulle mindst svare til den nationale sygeorlovsydelse (jf. § 1 a, stk. 1). Ikke en generel undtagelse af godtgørelser fra lønbegrebet (jf. § 1 a, stk. 3).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): De anvendte ligeløns- og graviditetsregler var ikke til hinder for, at en almindelig dommer under obligatorisk barselsorlov før 1. januar 2005 ikke modtog den særlige godtgørelse for udgifter ved hvervets udøvelse, når staten ikke havde sikret alle tidligere lønelementer. Indtægten skulle dog mindst svare til den nationale sygeorlovsydelse; det skulle den nationale ret kontrollere.

## Højesteret, 26. nov. 2014, sag 248/2012: Ingen lønerstatning i opsigelsesperiode under ulønnet forældreorlov

Fuld tekst: [praksis/dk-h-2014-248-2012.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2014-248-2012.md)

Koblet til: § 1 a, stk. 2 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Ingen indirekte forskelsbehandling efter § 1 a, stk. 2: en lønmodtager på ulønnet forældreorlov gennem hele opsigelsesperioden var ikke i en sammenlignelig situation med funktionærer i arbejde.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Teknisk Landsforbund rejste som mandatar for en lønmodtager krav mod Lønmodtagernes Garantifond om erstatning for løn i hendes opsigelsesperiode på 4 måneder fra den 22. december 2008 til den 30. april 2009. Hun var på barsels- og forældreorlov fra den 9. august 2008 til den 4. juli 2009 og skulle efter sin ansættelsesaftale have fuld løn indtil den 21. november 2008, hvorefter hun overgik til dagpenge; den 22. december 2008 ophævede forbundet på hendes vegne ansættelsesforholdet, fordi lønnen for perioden fra den 1. til den 21. november 2008 ikke var betalt, og arbejdsgiveren gik konkurs den 18. februar 2009. Det var ubestridt, at kravet ikke kunne støttes på funktionærlovens § 3, stk. 3, jf. stk. 2, eller § 7, stk. 4, forstået uden inddragelse af EU-retten. Højesteret fandt, at kravet ikke kunne støttes på artikel 2, stk. 6, i EU-rammeaftalen om forældreorlov, fordi funktionærlovens § 3 alene beskytter mod indtægtstab i opsigelsesperioden, og hun, der ikke havde krav på løn under forældreorloven, ikke led noget indtægtstab og derfor ikke var stillet ringere, end hvis hun ikke havde været på forældreorlov. Der forelå heller ikke ulovlig, indirekte forskelsbehandling på grund af køn efter ligelønslovens § 1 a, stk. 2, og ligebehandlingslovens § 1, stk. 3, da hun var på ulønnet forældreorlov gennem hele opsigelsesperioden og derfor ikke var i en sammenlignelig situation med funktionærer, som er i arbejde på ophævelsestidspunktet. Højesteret, der ved kendelse af 15. juli 2013 havde afslået præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen, stadfæstede Østre Landsrets dom af 29. juni 2012.

## Ligebehandlingsnævnet, 30. apr. 2014, sag 2013-6810-17150: Manglende løntrin efter udelukkelse fra forhandling under barsel

Fuld tekst: [praksis/dk-lbn-2013-6810-17150.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-2013-6810-17150.md) · Original: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2015/9446/dan/pdf

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 b ([lov/6b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b-praksis.md)); § 6 c ([lov/6c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En pædagog blev sammen med en anden barselsfraværende medarbejder udeladt fra lønforhandlingerne. Arbejdsgiveren erkendte fejlen, men gav først de manglende tre løntrin fra januar 2013. Nævnet fandt, at formodningen om kønsdiskrimination ikke var afkræftet, og at hun skulle have haft løntrinnene fra april 2010. Efterbetaling for perioden frem til udgangen af 2012 blev 41.524,92 kr. Hertil kom 10.000 kr. i godtgørelse efter ligelønsloven. Det samlede beløb på 51.524,92 kr. skulle betales med procesrente fra klagens indgivelse den 9. juli 2013.

## Ligebehandlingsnævnet, 27. feb. 2013, sag 7100320-12: Bortfald af løntillæg og påtale efter ligelønsdrøftelse

Fuld tekst: [praksis/dk-lbn-7100320-12.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-7100320-12.md) · Original: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/166131

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En gravid apoteksansat mistede sit funktionstillæg og fik under de første 14 uger efter fødslen som den eneste ikke et nyt tillæg. Arbejdsgiverens henvisning til utilstrækkelig performance var ikke dokumenteret og forklarede ikke forskellene. Hun fik medhold i ligelønskravet. Hun var desuden den eneste, der fik en påtale efter en fælles mail fra en medarbejdergruppe, få uger efter et møde om hendes manglende tillæg. Arbejdsgiveren beviste ikke, hvorfor netop hun skulle påtales. Nævnet tilkendte 70.000 kr. i efterbetaling, 10.000 kr. i godtgørelse efter ligelønsloven og særskilt 10.000 kr. efter ligebehandlingsloven for påtalen, i alt 90.000 kr. med rente fra 16. februar 2012.

## Vestre Landsret, 6. aug. 2012, sag B-1041-10: Vedvarende lønefterslæb efter manglende barselsforhandling

Fuld tekst: [praksis/dk-v-2012-b1041-10.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2012-b1041-10.md)

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Arbejdsgiveren erkendte ved anken en ligelønskrænkelse og et efterbetalingskrav for de første år. Tvisten angik navnlig, om lønefterslæbet fortsatte i 2010–2011. Medarbejderens løn var før barslen steget over mindstelønsstigningen, men hendes relative lønniveau faldt efter barselsperioderne. Landsretten fandt en formodning om et fortsat barselsbetinget tab, som arbejdsgiveren ikke afkræftede med konkrete oplysninger. Landsretten tillod den forhøjede påstand, tilkendte 18.364,69 kr. i efterbetaling med de angivne renter og fastholdt godtgørelsen på 20.000 kr. Ingen part skulle betale den andens omkostninger for landsretten.

## Østre Landsret, 29. jun. 2012, sag B-1800-10: Ingen erstatning for opsigelsesperiode under ulønnet forældreorlov

Fuld tekst: [praksis/dk-o-2012-b1800-10.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2012-b1800-10.md)

Koblet til: § 1 a, stk. 2 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Lønmodtageren gjorde indirekte forskelsbehandling gældende. Landsretten fandt retstilstanden forenelig med EU-reglerne, og da arbejdsgiveren ikke havde lønforpligtelse under den ulønnede forældreorlov, tilkom der hende ikke erstatning. Stadfæstet af Højesteret (248/2012), der fandt, at der ikke forelå indirekte forskelsbehandling efter § 1 a, stk. 2.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Teknisk Landsforbund krævede som mandatar for A Lønmodtagernes Garantifond dømt til at betale 50.714 kr.; sagen var anlagt ved Retten i Hillerød og ved byrettens kendelse af 14. juni 2010 henvist til Østre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1. Teknisk Landsforbund havde på A's vegne ophævet ansættelsesforholdet ved brev af 22. december 2008, fordi arbejdsgiveren trods påkrav ikke betalte hendes løn for perioden 1.-21. november 2008, og arbejdsgiveren blev den 18. februar 2009 taget under konkursbehandling. Sagen drejede sig om, hvorvidt A efter funktionærlovens § 3 havde krav på erstatning for løn i en opsigelsesperiode, der faldt sammen med hendes ulønnede forældreorlov; A gjorde bl.a. gældende, at retstilstanden var i strid med forbuddet mod indirekte diskrimination i ligebehandlingsloven og ligelønsloven. Landsretten fandt, at funktionærlovens § 7, stk. 4, hvorefter en arbejdsgiver, der opsiger en funktionær i løbet af de første 14 uger efter fødslen, skal betale fuld løn i opsigelsesperioden, ikke gælder ved opsigelse efter udløbet af 14-ugersperioden, og at en funktionær, der i en forældreorlovsperiode uden lønforpligtelse for arbejdsgiveren hæver ansættelsesforholdet på grund af arbejdsgiverens grove misligholdelse, alene har krav på erstatning efter § 3, stk. 3, jf. stk. 2, i det omfang vedkommende måtte være berettiget til løn, indtil fratræden med lovligt opsigelsesvarsel kunne finde sted. Denne retstilstand måtte antages at være forenelig med EU-reglerne og EU-Domstolens praksis, og da arbejdsgiveren ikke havde nogen lønforpligtelse over for A frem til den 30. april 2009, tilkom der hende ikke erstatning. Landsretten havde forinden ved kendelse af 22. juni 2011 ikke taget A's anmodning om at stille præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen til følge.

## Højesteret, 14. maj 2012, sag 223/2010: Manglende lønforhøjelse under orlov og afskedigelse efter ligelønskrav

Fuld tekst: [praksis/dk-h-2012-223-2010.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2012-223-2010.md) · Original: https://domstol.fe1.tangora.com/ref.aspx?s=-300016&id=15155&pageid=31488

Koblet til: § 1, stk. 1 og 2 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 1 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En indkøbsassistent havde under barsels- og forældreorlov ikke fået den sædvanlige medarbejder- og lønsamtale. Højesteret lagde til grund, at en udelukkelse fra lønforhøjelse på grund af denne orlov var direkte eller indirekte lønmæssig forskelsbehandling; det var ikke afgørende, om hendes samlede løn var lavere end mændenes. De konkrete forhold skabte en formodning om, at orloven havde ført til den manglende forhøjelse, og arbejdsgiveren afkræftede den ikke. Retten fastsatte efterreguleringen til 700 kr. om måneden fra september 2007: 4.200 kr. samt 525 kr. i feriepenge. Den allerede tilkendte godtgørelse på 10.000 kr. efter ligebehandlingslovens § 14 for den manglende samtale bestod ved siden af efterbetalingen; hverken en forhøjelse eller arbejdsgiverens krav om tilbagebetaling blev taget til følge. Hendes mails i maj 2008 var samtidig krav om lige løn. Afskedigelsen senere samme måned var derfor omfattet af den særlige bevisbyrde i den daværende ligelønslovs § 3. Arbejdsgiveren godtgjorde ikke, at afskedigelsen var uafhængig af kravet, og hun fik 136.358,40 kr., svarende til seks måneders løn, i godtgørelse. Samlet var kravene 151.083,40 kr.; efter fradrag af det allerede betalte skulle arbejdsgiveren betale yderligere 106.993,80 kr. med de fastsatte renter. Arbejdstageren blev frifundet for tilbagebetalingskravet. Der blev tilkendt 83.260 kr. i sagsomkostninger for begge retter.

## Østre Landsret, 16. jan. 2012, sag B-3829-10: Afskedigelse under barsel og udskudt lønforhøjelse

Fuld tekst: [praksis/dk-o-2012-b3829-10.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2012-b3829-10.md)

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): HK Danmark ankede som mandatar for lønmodtageren A Lyngby Rets dom af 6. december 2010 i en sag mod arbejdsgiveren, Sirena A/S, og påstod betaling af 794.200 kr., subsidiært et mindre beløb, med procesrente fra den 16. januar 2009, mens Sirena A/S principalt påstod frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end tilkendt af byretten og mere subsidiært stadfæstelse. Landsretten fandt, at Sirena A/S ikke havde løftet bevisbyrden for, at der ved valget af, hvilke medarbejdere der skulle afskediges som følge af den økonomiske krise i virksomheden, ikke – hverken helt eller delvist – blev lagt vægt på, at A var på barsel. Landsretten lagde navnlig vægt på forklaringerne fra Steen Riber og Boe Spurré om, at også den nye medarbejder, der varetog A's opgaver under barslen, ville kræve omfattende oplæring for at blive overflyttet til rederafdelingen, på, at A ikke fik tilbud om overflyttelse til og oplæring i nye arbejdsopgaver, inden det blev besluttet at afskedige hende, på, at det ikke var godtgjort, at den nye medarbejder var bedre kvalificeret, og på, at Steen Riber havde forklaret, at han tvivlede på, om A faktisk ville ønske at vende tilbage til virksomheden efter sin barselsperiode. Afskedigelsen var herefter i strid med ligebehandlingsloven, og godtgørelsen blev efter omstændighederne, herunder A's ansættelsestid, fastsat til 9 måneders løn, svarende til 257.400 kr. Med byrettens begrundelse var landsretten enig i, at A havde ret til efterbetaling og godtgørelse efter ligelønslovens § 2, og i efterbetalingsbeløbet på 25.000 kr., men fandt alene grundlag for at tilkende en godtgørelse på 15.000 kr., hvorfra skulle fradrages 13.000 kr., som allerede var udbetalt; ved udmålingen efter § 2, stk. 2, lagde landsretten på den ene side vægt på, at der efter forarbejderne er behov for effektive sanktioner, der skal virke afskrækkende, og på den anden side på, at godtgørelsen tildeles ved siden af en fuld kompensation i form af efterbetaling, samt på ansættelsestiden og omstændighederne ved udskydelsen af lønforhøjelsen. Der var ikke grundlag for yderligere godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis end de 5.000 kr., som Sirena A/S allerede havde betalt.

## Retten i Lyngby, 6. dec. 2010, sag BS 150-2407/2009: Udskudt lønforhøjelse og afskedigelse under barselsorlov

Fuld tekst: [praksis/dk-lyngby-2010-bs150-2407-2009.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lyngby-2010-bs150-2407-2009.md)

Koblet til: § 1 a, stk. 1 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2, stk. 1 og 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 6, stk. 2 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: En lønforhøjelse, der blev udskudt til tidspunktet for tilbagevenden fra barselsorlov, gav anledning til at formode forskelsbehandling på grund af køn, og arbejdsgiveren løftede ikke bevisbyrden (jf. § 1 a, stk. 1, og § 6, stk. 2). Byretten tilkendte efterbetaling efter § 2, stk. 1, og godtgørelse efter § 2, stk. 2. Afskedigelsen blev afgjort efter ligebehandlingsloven; Østre Landsret ændrede dommen på det punkt (B-3829-10).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): HK Danmark førte som mandatar for A sag mod Sirena A/S, hvor A var ansat som bogholderiassistent og den 21. november 2008 blev afskediget under sin barselsorlov; sagen angik godtgørelse efter ligebehandlingsloven, ligelønsloven og ansættelsesbevisloven samt efterbetaling efter ligelønsloven, og der var principalt påstået betaling af 804.100 kr. Da A blev afskediget under barselsorloven, havde Sirena A/S bevisbyrden efter ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, men retten fandt bl.a. efter oplysningerne om virksomhedens økonomiske stilling i 2008 og organisationstilpasningen i to afskedigelsesrunder, at bevisbyrden var løftet, og frifandt Sirena A/S for kravet om godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 16, stk. 2, jf. stk. 3. Efter ligelønsloven lagde retten til grund, at A i forlængelse af personalesamtalen den 21. maj 2008 blev tilbudt en lønforhøjelse fra den 1. juni 2009, hvor hun efter planen skulle være vendt tilbage efter barselsorloven, og at dette gav anledning til at formode forskelsbehandling på grund af køn; Sirena A/S havde ikke løftet bevisbyrden efter ligelønslovens § 6, da det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at den udskudte lønforhøjelse ikke skyldtes, at A skulle på barsel. A fik derfor efter ligelønslovens § 2, stk. 1, krav på efterbetaling af den månedlige lønforhøjelse på 2.500 kr., som hun var blevet stillet i udsigt, fastsat til 25.000 kr. for perioden fra den 1. juni 2008 til den 31. marts 2009, og efter § 2, stk. 2, en godtgørelse på 79.200 kr. svarende til 12 ugers løn, hvori de 13.000 kr., som Sirena A/S allerede havde betalt i godtgørelse, skulle fradrages. Ansættelsesbeviset var i strid med ansættelsesbevislovens § 2, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 7, fordi det om opsigelsesvarsler alene henviste til funktionærlovens bestemmelser, men da Sirena A/S allerede havde betalt 5.000 kr. i godtgørelse, blev der ikke tillagt yderligere godtgørelse. Retten tog A's subsidiære påstand til følge, så Sirena A/S skulle betale 91.200 kr. med procesrente fra den 16. januar 2009, og lagde ved omkostningsfastsættelsen vægt på, at sagen i det væsentlige måtte anses for tabt af HK som mandatar for A.

## EU-Domstolen, 1. jul. 2010, sag C-194/08: Løn under graviditetsfritagelse og barsel uden konkret journaltillæg

Fuld tekst: [praksis/celex-62008cj0194.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62008cj0194.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62008CJ0194

Koblet til: § 1 a, stk. 1 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)) – afgjort efter en anden regel

Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter direktiv 92/85, ikke ligelønsreglerne: en gravid under midlertidig arbejdsfritagelse kunne få gennemsnitsindtægten fra en tidligere referenceperiode uden journaltillæg, og et sådant fradrag var også tilladt under barselsorloven. Ophæver ikke beskyttelsen af grundløn og statusrelaterede tillæg. Koblet til reglen om dårligere behandling i forbindelse med graviditet (§ 1 a, stk. 1).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 11, nr. 1–3, i direktiv 92/85 havde direkte virkning over for en medlemsstat ved mangelfuld gennemførelse. Reglerne tillod i den beskrevne ordning, at en gravid arbejdstager under midlertidig arbejdsfritagelse fik gennemsnitsindtægt fra en tidligere referenceperiode uden journaltillæg. De tillod også et sådant fradrag fra gennemsnitsindtægten under barselsorlov.

## EU-Domstolen, 1. jul. 2010, sag C-471/08: Statusrelaterede tillæg ved midlertidig jobændring under graviditet

Fuld tekst: [praksis/celex-62008cj0471.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62008cj0471.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62008CJ0471

Koblet til: § 1 a, stk. 1 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)) – afgjort efter en anden regel

Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter direktiv 92/85, ikke ligelønsreglerne: en gravid, der midlertidigt blev overført til andre opgaver, havde krav på grundløn og tillæg knyttet til sin erhvervsmæssige status, fx ledelse, anciennitet og kvalifikationer, men ikke på hele sin tidligere gennemsnitsløn. Koblet til reglen om dårligere behandling i forbindelse med graviditet (§ 1 a, stk. 1).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En gravid arbejdstager, der midlertidigt blev overført til andre opgaver efter artikel 5, stk. 2, i direktiv 92/85, kunne ikke alene kræve hele sin tidligere gennemsnitsløn. Hun havde krav på grundløn og tillæg knyttet til sin erhvervsmæssige status, eksempelvis ledelse, anciennitet og kvalifikationer. En metode med gennemsnitlige arbejdsvilkårstillæg for personale i samme lønklasse kunne anvendes, men ikke med udeladelse af de beskyttede statusrelaterede elementer.

## Sø- og Handelsretten, 22. jun. 2010, sag F-6-09: Manglende lønsamtale under barselsorlov og opsigelse efter lønkrav

Fuld tekst: [praksis/dk-sh-2010-f6-09.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-sh-2010-f6-09.md)

Koblet til: § 3, stk. 1 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 6, stk. 2 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Retten fandt ikke sandsynliggjort, at opsigelsen skyldtes forhold omfattet af ligelønsloven, fordi hun havde krævet højere løn på grund af sine præstationer og ikke, fordi mandlige kolleger var bedre lønnet (jf. § 3, stk. 1). At nogle i et individuelt lønsystem fik lønforhøjelse og andre ikke, flyttede ikke i sig selv bevisbyrden (jf. § 6, stk. 2). Den manglende lønsamtale under barselsorlov blev afgjort efter ligebehandlingsloven. Højesteret ændrede resultatet (223/2010).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): HK Danmark anlagde som mandatar for en indkøbsassistent sag mod arbejdsgiveren, A/S Th. Wessel & Vett (Magasin), om, hvorvidt hun var opsagt i strid med ligelønsloven/ligebehandlingsloven eller funktionærloven, og om hun i givet fald havde krav på godtgørelse; der blev principalt påstået betaling af 443.800,20 kr., subsidiært 91.541,00 kr. Hun var under sin barselsorlov ikke blevet indkaldt til MUS-/lønsamtale, fik efter klage over indstillingen på MUS-samtalen den 31. marts 2008 en månedlig lønstigning på 700 kr. fra 1. marts 2008 og blev opsagt den 30. maj 2008 med begrundelse i samarbejdsvanskeligheder. Retten fandt, at hun havde krævet højere løn, fordi hun mente, at hendes præstationer berettigede hertil, og ikke fordi mandlige kolleger var bedre lønnet, og at hendes mandlige kollega fik samme lønstigning; det var derfor ikke sandsynliggjort, at opsigelsen helt eller delvist var begrundet i forhold omfattet af ligelønsloven eller ligebehandlingsloven, og Magasin blev frifundet for den principale påstand. Da hun ikke inden opsigelsen var blevet foreholdt, at FLEX-skemaet kunne være udfyldt forkert, ikke havde modtaget kritik af sit arbejde, og det var udokumenteret, at hun havde begået fejl ved ordreafgivelse, havde Magasin ikke godtgjort, at opsigelsen var begrundet i hendes forhold, og hun fik godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b, fastsat under hensyn til hendes anciennitet til 1½ månedsløn eller 34.089,60 kr. Hun havde ikke krav på lønstigning pr. 1. marts 2008, da hun ikke havde godtgjort at være stillet ringere; at nogle indkøbsassistenter havde fået lønforhøjelse og andre ikke, var i et lønsystem med individuel løn ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at bevisbyrden for, at der ikke var sket forskelsbehandling, gik over til Magasin. Det var ubestridt, at hun ikke som øvrige ansatte var blevet tilbudt en lønsamtale under barselsorloven, og da Magasin ikke havde godtgjort, at denne forskelsbehandling ikke var begrundet i barselsorloven, var ligebehandlingslovens § 4 tilsidesat, og hun fik efter lovens § 14 en godtgørelse på 10.000 kr.

## Retten i Århus, 16. apr. 2010, sag BS 4-2057/2008: Udelukkelse fra lønsamtaler under barsel i første instans

Fuld tekst: [praksis/dk-arh-2010-bs4-2057-2008.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-arh-2010-bs4-2057-2008.md)

Koblet til: § 1 a, stk. 1 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2, stk. 1 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Udeladelse fra de årlige lønsamtaler under to barselsperioder krænkede ligebehandlingsloven og ligelønsloven (jf. § 1 a, stk. 1). Efterbetaling blev afvist, fordi den krævede lønforskel ikke var påvist (jf. § 2, stk. 1); det blev ændret i ankesagen 6. august 2012.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Byretten fandt, at en medarbejder i et supermarked uden saglig forklaring var blevet udeladt fra de årlige lønsamtaler under to barselsperioder. Det krænkede ligebehandlingslovens § 4 og også ligelønsloven. Hun fik 20.000 kr. i godtgørelse efter ligebehandlingsloven. Byretten afviste derimod efterbetaling, fordi hun var lønnet over overenskomstens mindsteløn, og der ikke var påvist den krævede lønforskel. Arbejdsgiveren skulle betale 15.500 kr. i sagsomkostninger. Efterbetalingsresultatet blev ændret i ankesagen den 6. august 2012.

## EU-Domstolen, 29. okt. 2009, sag C-63/08: Gravides søgsmålsadgang, korte frister og erstatningskrav

Fuld tekst: [praksis/celex-62008cj0063.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62008cj0063.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62008CJ0063

Koblet til: § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 6 c, stk. 1 ([lov/6c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c-praksis.md)) – afgjort efter en anden regel

Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter direktiv 92/85 og 76/207 om afskedigelse af gravide, ikke ligelønsreglerne. Et særligt søgsmål var tilladt, hvis procesreglerne overholdt kravene om ækvivalens og effektivitet; en frist på 15 dage syntes ikke at opfylde dem. Koblet til adgangen til retslige instanser i § 4 a og forældelsesreglen i § 6 c, stk. 1.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 92/85 tillod et særligt søgsmål mod afskedigelse af gravide, nybagte mødre og ammende, hvis procesreglerne overholdt ækvivalens og effektivitet. Den omhandlede 15-dagesfrist syntes ikke at opfylde dette; den nationale ret skulle efterprøve det. Direktiv 76/207 hindrede en ordning, der afskar den afskedigede gravide fra et erstatningssøgsmål, som andre ansatte havde, når begrænsningen var ulige behandling i forbindelse med graviditet, navnlig hvis det eneste retsmiddel ikke gav effektiv beskyttelse.

## Vestre Landsret, 17. jan. 2006, sag B-0742-04: Opsagte ansættelsesvilkår efter barsel: godtgørelse efter ligebehandlingsloven

Fuld tekst: [praksis/dk-v-2006-b0742-04.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2006-b0742-04.md)

Koblet til: § 1 a, stk. 1 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 6, stk. 2 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)) – afgjort efter en anden regel

Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter ligebehandlingslovens §§ 1, 9, 16 og 16 a, ikke ligelønsloven. Forringede vilkår, herunder bortfald af retten til fuld løn under barsel, efter fravær på grund af graviditet og barsel gav en formodning, som arbejdsgiveren ikke afkræftede (jf. § 1 a, stk. 1, og § 6, stk. 2).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Arbejdsgiveren, interessentskabet Advokaterne S, ankede Retten i Århus' dom af 16. marts 2004 med påstand om frifindelse, mens den ansatte advokat A principalt påstod stadfæstelse. Arbejdsgiveren havde ved breve af 6. og 25. november 2002 tilkendegivet, at A ved sin tilbagevenden fra orlov skulle være ansat med hidtidig løn, men i øvrigt efter funktionærlovens regler, hvilket bl.a. indebar bortfald af kontraktens ret til fuld løn under barsel. Landsretten tiltrådte af de grunde, byretten havde anført, at det herved med tilstrækkelig klarhed var tilkendegivet A, at hendes ansættelsesvilkår var opsagt med sådanne forringelser, at hun kunne anse sig for afskediget, og at hun havde krav på løn og feriepenge for marts og april 2003. Da A's hidtidige vilkår omfattede fuld løn under barsel, jf. kontraktens § 10, og hun måtte anse sig for afskediget i umiddelbar forlængelse af gentagne fravær på grund af sygemeldinger i forbindelse med graviditet og fravær på grund af barsler, var der anledning til at formode, at ligebehandlingslovens § 1 var tilsidesat, jf. lovens § 16 a. Arbejdsgiveren havde ikke godtgjort, at opsigelsen af vilkårene ikke skete på grund af A's fravær i forbindelse med hendes graviditeter, jf. ligebehandlingslovens § 9, og A havde derfor krav på godtgørelse efter lovens § 16, der var fastsat til 12 måneders løn. Kravet på godtgørelse var ikke bortfaldet på grund af passivitet, og landsretten tog A's principale påstand om stadfæstelse til følge.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 8. sep. 2005, sag C-191/03: Sygeløn ved graviditetsbetinget sygdom og fælles fraværsgrænser

Fuld tekst: [praksis/celex-62003cj0191.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62003cj0191.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62003CJ0191

Koblet til: § 1 a, stk. 1 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: En sygefraværsordning, der behandlede graviditetsbetinget og anden sygdom ens, henhørte under ligelønsreglerne (jf. § 1 a, stk. 3). Lønnedsættelse efter en vis fraværsperiode var ikke kønsdiskrimination, hvis den gravide blev behandlet som en syg mand, og ydelsen ikke var så lav, at beskyttelsesformålet blev bragt i fare (jf. § 1 a, stk. 1).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En sygefraværsordning, som behandlede graviditetsbetinget og anden sygdom ens, henhørte under artikel 141 og direktiv 75/117. Lønnedsættelse efter en vis fraværsperiode var ikke kønsdiskrimination, hvis den gravide blev behandlet som en syg mand, og ydelsen ikke var så lav, at beskyttelsesformålet blev bragt i fare. Graviditetsbetinget sygdom kunne fratrækkes det samlede antal lønnede sygedage, hvis det ikke ved senere fravær efter barslen førte til en ydelse under det minimum, hun havde ret til under sygdommen i graviditeten.

## Vestre Landsret, 2. mar. 2005, sag B-2500-02: Ret til fuld løn ved reel hjemsendelse under graviditet

Fuld tekst: [praksis/dk-v-2005-b2500-02.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2005-b2500-02.md)

Koblet til: § 1 a, stk. 1 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)) – afgjort efter en anden regel

Kommentarens begrundelse for koblingen: Fravær under graviditet på grund af arbejdsmiljømæssige belastninger, hvor arbejdsgiveren intet foretog sig for at imødekomme anmodningen om omplacering, var reelt en hjemsendelse, og den gravide havde krav på fuld løn. Landsretten byggede resultatet på præmis 59 i EF-Domstolens dom i sag C-66/96; begrundelsen nævner hverken ligebehandlingsloven eller ligelønsloven. Efter kommentarens resumé af C-66/96 bedømmes hjemsendelse uden fuld løn efter direktiv 76/207 og 92/85. Koblet til reglen om dårligere behandling i forbindelse med graviditet (§ 1 a, stk. 1).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Sagen angik, om grafisk trykker Pernille Bertelsen havde krav på fuld løn fra Bording A/S under fravær i forbindelse med graviditet fra den 17. januar 1995 til barselsorlovens start den 16. maj 1995, hvor hun fik dagpenge fra kommunen. Sagen blev anlagt ved byretten og henvist til landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1, nr. 1, 2 og 5, og ved kendelse af 5. februar 2004 tog landsretten ikke Bording A/S' påstand om afvisning fra de almindelige domstole til følge. Pernille Bertelsen påstod Bording A/S tilpligtet at betale 27.593,01 kr. med procesrente af 22.391,38 kr. fra den 30. maj 1995 og af 5.201,63 kr. fra den 1. maj 1996, mens Bording A/S påstod frifindelse. Landsretten fandt det godtgjort, at arbejdet under graviditeten var forbundet med arbejdsmiljømæssige belastninger af ergonomisk karakter, som krævede aflastning, mens Bording A/S ikke alene ved forklaringerne om aftaler med de øvrige ansatte om aflastning havde godtgjort, at der blev truffet tilstrækkelige foranstaltninger. Det var ubestridt, at Bording A/S intet foretog sig for at imødekomme hendes anmodning om at blive overført til andre arbejdsopgaver, og landsretten lagde til grund, at det ikke var udelukket at omplacere hende til mindre belastende arbejde. Fraværet, som parterne var enige om ikke skyldtes sygdom, måtte derfor reelt betragtes som en hjemsendelse, og efter præmis 59 i EF-domstolens dom af 19. november 1998 i sag C-66/96 havde hun krav på fuld løn under fraværet, hvorfor hendes påstand blev taget til følge.

## Domstolen, Store Afdeling, 8. jun. 2004, sag C-220/02: Militærtjeneste og forældreorlov ved fratrædelsesgodtgørelse

Fuld tekst: [praksis/celex-62002cj0220.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62002cj0220.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62002CJ0220

Koblet til: § 1 a, stk. 2 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Medregning af militær- eller tilsvarende civil tjeneste ved en senere fratrædelsesgodtgørelse var en del af lønnen (jf. § 1 a, stk. 3). At denne tjeneste, der hovedsagelig blev udført af mænd, blev medregnet, mens forældreorlov, som oftest blev taget af kvinder, ikke blev det, var ikke forbudt, fordi situationerne var forskellige (jf. § 1 a, stk. 2).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Medregning af militær- eller tilsvarende civil tjeneste ved en senere fratrædelsesgodtgørelse var en del af lønnen efter artikel 141. Artikel 141 og direktiv 75/117 hindrede i den forelagte situation ikke, at denne tjeneste, som hovedsagelig blev udført af mænd, blev medregnet, mens forældreorlov, som oftest blev taget af kvinder, ikke blev det. Dommens vurdering byggede på de forskellige situationer, ikke en generel regel om al orlov.

## EU-Domstolen, plenum, 30. mar. 2004, sag C-147/02: Lønforhøjelser i beregningsgrundlaget for barselsydelser

Fuld tekst: [praksis/celex-62002cj0147.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62002cj0147.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62002CJ0147

Koblet til: § 1 a, stk. 1 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Når barselsydelsen helt eller delvis byggede på lønnen før orloven, skulle enhver lønforhøjelse fra referenceperiodens begyndelse til orlovens slutning indgå i beregningen, også uden tilbagedatering (jf. § 1 a, stk. 1 og 3). Ingen generel ret til fuld løn under barselsorlov.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Når barselsydelsen helt eller delvis byggede på løn før orloven, skulle enhver lønforhøjelse fra referenceperiodens begyndelse til orlovens slutning indgå i beregningen, også uden tilbagedatering. De nationale myndigheder fastsatte de nærmere regler for indregning af forhøjelser før eller efter orloven under overholdelse af EU-retten, navnlig direktiv 92/85.

## Vestre Landsret, 5. feb. 2004, sag B-2601-02: Domstolskompetence i sag om fuld løn under graviditetsfravær

Fuld tekst: [praksis/dk-v-2004-b2601-02.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2004-b2601-02.md)

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): HK/Danmark påstod som mandatar for F, der arbejdede som ufaglært bogbinderassistent, arbejdsgiveren dømt til at betale 58.223,23 kr. i løn, feriepenge og pensionsbidrag for perioden 18. august 1997 til 2. marts 1998, hvor F, der da var gravid, var fraværende fra arbejdspladsen; HK/Danmark gjorde gældende, at fraværet skyldtes arbejdsmiljømæssige forhold. Arbejdsgiveren påstod sagen afvist, da ansættelsesforholdet var reguleret i Den Grafiske Overenskomst med tilhørende protokollat, og overenskomsten indeholder i § 63 en bestemmelse om, at uenighed om forståelsen af overenskomsten skal behandles ved faglig voldgift. Landsretten udskilte spørgsmålet om afvisning til særskilt forhandling og afgørelse efter retsplejelovens § 253, stk. 1, jf. stk. 2. Landsretten fandt, at voldgiftsbestemmelsen ikke kunne føre til afvisning, da der ikke var uenighed mellem parterne om forståelsen af overenskomsten. Da F havde støttet kravet på præceptive love om ligeløn og ligebehandling og de bagved liggende EU-direktiver, beroede det, om hun kunne få medhold, ikke alene på, om de arbejdsmiljømæssige forhold havde givet fornødent grundlag for fraværet, men også på en fortolkning af disse love, og sådanne lovfortolkningsspørgsmål henhørte i en sag som den foreliggende under de almindelige domstoles kompetence; arbejdsgiveren havde ikke godtgjort, at ligelønsloven og ligebehandlingsloven var implementeret i overenskomsten.

## Vestre Landsret, 5. feb. 2004, sag B-0482-03: Domstolskompetence ved krav om fuld løn under graviditetsfravær

Fuld tekst: [praksis/dk-v-2004-b0482-03.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2004-b0482-03.md)

Koblet til: § 1, stk. 4 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 6, stk. 1 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Kravet beroede på fortolkning af præceptive love om ligeløn og ligebehandling og hørte derfor under de almindelige domstole, ikke faglig voldgift (jf. § 6, stk. 1, og § 4 a). Arbejdsgiveren havde ikke godtgjort, at ligelønsloven var gennemført i overenskomsten (jf. § 1, stk. 4).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): HK/Danmark som mandatar for F, der var timelønsansat off-set trykker, krævede B A/S dømt til at betale 97.605,97 kr. i løn, feriepenge og pensionsbidrag for perioden 6. januar til 21. juli 1997, hvor F, der da var gravid, var fraværende fra arbejdspladsen; HK/Danmark gjorde gældende, at fraværet skyldtes arbejdsmiljømæssige forhold. B A/S påstod sagen afvist, fordi F's ansættelsesforhold var reguleret i den grafiske overenskomst med tilhørende protokollat, og sagen derfor skulle pådømmes i det arbejdsretlige system; ifølge protokollatet af 22. juni 1995 ydes sygeløn ikke ved andet graviditetsbetinget fravær, der måtte være forårsaget af andre hensyn, eksempelvis arbejdsmiljømæssige hensyn. Landsretten udskilte afvisningsspørgsmålet til særskilt forhandling og afgørelse i medfør af retsplejelovens § 253, stk. 1, jf. stk. 2. Landsretten fandt, at voldgiftsbestemmelsen i overenskomstens § 63 ikke kunne føre til afvisning, da der mellem parterne ikke var uenighed om forståelsen af overenskomsten. Om F kunne få medhold, beroede ikke alene på, om de arbejdsmiljømæssige forhold havde givet fornødent grundlag for fraværet, men også på en fortolkning af præceptive love om ligeløn og ligebehandling, og sådanne lovfortolkningsspørgsmål henhører i en sag som den foreliggende under de almindelige domstoles kompetence. Landsretten bemærkede desuden, at B A/S ikke havde godtgjort, at ligelønsloven og ligebehandlingsloven er implementeret i overenskomsten, og tog ikke påstanden om afvisning til følge.

## Vestre Landsret, 5. feb. 2004, sag B-2500-02: Domstolskompetence ved lønkrav under graviditetsbetinget fravær

Fuld tekst: [praksis/dk-v-2004-b2500-02.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2004-b2500-02.md)

Koblet til: § 1, stk. 4 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 6, stk. 1 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Kravet var støttet på præceptive love om ligeløn og ligebehandling og de bagvedliggende EU-direktiver; lovfortolkningen hørte under de almindelige domstole, ikke faglig voldgift (jf. § 6, stk. 1, og § 4 a). Arbejdsgiveren havde ikke godtgjort, at ligelønsloven var gennemført i overenskomsten (jf. § 1, stk. 4).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): HK/Danmark anlagde som mandatar for en grafisk trykker sag mod arbejdsgiveren, Bording A/S, med påstand om betaling af 56.868,88 kr. med procesrente, svarende til hendes krav på løn og feriepenge for perioden 17. januar til 16. maj 1995, hvor hun som gravid var fraværende fra arbejdspladsen, efter HK/Danmarks opfattelse på grund af arbejdsmiljømæssige forhold. Arbejdsgiveren påstod sagen afvist, fordi ansættelsen var reguleret af Den Grafiske Overenskomst med tilhørende protokollat, og overenskomstens § 63 indeholder en bestemmelse om, at uenighed om forståelsen af overenskomsten skal behandles ved faglig voldgift. Landsretten udskilte afvisningsspørgsmålet til særskilt forhandling og afgørelse efter retsplejelovens § 253, stk. 1, jf. stk. 2. Landsretten fandt, at voldgiftsbestemmelsen i overenskomstens § 63 ikke kunne føre til afvisning, da der ikke var uenighed mellem parterne om forståelsen af overenskomsten. Da kravet var støttet på præceptive love om ligeløn og ligebehandling og de bagvedliggende EU-direktiver, beroede det, om hun kunne få medhold, ikke alene på, om de arbejdsmiljømæssige forhold havde givet fornødent grundlag for fraværet, men også på en fortolkning af lovene, og sådanne lovfortolkningsspørgsmål hører i en sag som den foreliggende under de almindelige domstoles kompetence. Landsretten bemærkede, at Bording A/S ikke havde godtgjort, at ligelønsloven og ligebehandlingsloven var implementeret i overenskomsten.

## Vestre Landsret, 2. jul. 2003, sag B-1882-02: Manglende lønforhandling efter meddelelse om graviditet

Fuld tekst: [praksis/dk-v-2003-b1882-02.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2003-b1882-02.md)

Koblet til: § 1 a, stk. 1 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 6, stk. 2 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)) – afgjort efter en anden regel

Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter ligebehandlingslovens § 4 og § 14, ikke ligelønsloven. Efter meddelelsen om graviditeten blev der forhandlet løn med to kolleger, men ikke med hende; arbejdsgiveren skulle derfor godtgøre, at forskelsbehandlingen ikke var begrundet i graviditeten, og det lykkedes ikke (jf. § 1 a, stk. 1, og § 6, stk. 2).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): HK/Danmark ankede som mandatar for en medarbejder første instans' dom i en sag mod arbejdsgiveren, A A/S, om godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14, jf. § 4, og påstod for landsretten betaling af yderligere 102.000 kr., subsidiært et mindre beløb, med procesrente fra den 24. august 2001, mens arbejdsgiveren påstod dommen stadfæstet. Landsretten lagde til grund, at medarbejderen skulle og i en vis udstrækning faktisk kom til at indgå i et arbejdsfællesskab med 2 sekretærer, og at der efter hendes meddelelse om graviditeten fandt lønforhandling sted med de to sekretærer, der begge fik tillagt feriefridage, mens der ikke fandt en tilsvarende forhandling sted med hende. På denne baggrund påhvilede det arbejdsgiveren at godtgøre, at forskelsbehandlingen med hensyn til lønforhandling og feriefridage ikke var begrundet i graviditeten. Det talte i sig selv for, at forskelsbehandlingen var begrundet i andre forhold, at en række andre funktionærer i virksomheden heller ikke fik tillagt feriefridage, men efter de ret summariske oplysninger om bl.a. virksomhedens organisation og baggrunden for tildelingen af feriefridage til andre medarbejdere fandt landsretten det ikke godtgjort, at den manglende lønforhandling og tildeling af feriefridage var uden sammenhæng med graviditeten. Landsretten tiltrådte derfor, at ligebehandlingslovens § 4 var tilsidesat, og tilkendte efter lovens § 14 medarbejderen en godtgørelse, der i lyset af forskelsbehandlingens betydning blev fastsat til 10.000 kr.

## Retten i Horsens, 25. jul. 2002: Ikke tildelte feriefridage under graviditet og tilsagn om barselsløn

Fuld tekst: [praksis/dk-horsens-2002.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-horsens-2002.md)

Koblet til: § 1 a, stk. 1 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 6, stk. 2 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)) – afgjort efter en anden regel

Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter ligebehandlingsloven, ikke ligelønsloven: arbejdsgiveren havde ikke bevist, at undladelsen af at tildele feriefridage var uden sammenhæng med graviditeten og fraværet i forbindelse med den (jf. § 1 a, stk. 1, og § 6, stk. 2). Vestre Landsret tilkendte godtgørelse (B-1882-02).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): HK/DANMARK krævede som mandatar for F, der var ansat som receptionist/sekretær, at arbejdsgiveren blev dømt til at betale 105.923,16 kr., subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn. Sagen angik, om arbejdsgiveren havde overtrådt ligebehandlingslovens § 4 ved ikke at tildele F 5 feriefridage, som to sekretærkolleger fik i november/december 2000, og om F havde krav på godtgørelse efter lovens § 14; F havde i oktober 2000 meddelt, at hun var gravid. Sagen angik endvidere, om F havde krav på fuld løn under barselsorlov, og arbejdsgiveren nedlagde selvstændig påstand om betaling af 10.143,87 kr. med procesrente fra den 15. oktober 2001 med henvisning til, at fuld løn under barselsorloven var udbetalt fejlagtigt. Retten lagde til grund, at F havde begået fejl, der gav anledning til kritik, og at de to sekretærer havde ydet en ekstra arbejdsindsats bl.a. på grund af F's sygdomsfravær; selv om kun nogle af funktionærerne fik tildelt feriefridage ved lønforhandlingerne i 2000, fandt retten det ikke tilstrækkelig bevist, at undladelsen af at tildele F de 5 feriefridage var uden sammenhæng med hendes graviditet og fravær i forbindelse hermed, og arbejdsgiveren havde derfor overtrådt ligebehandlingslovens § 4. Efter overtrædelsens karakter og grovhed fandt retten dog ikke grundlag for at tilkende godtgørelse efter § 14. Da arbejdsgiveren udtrykkeligt og uden forbehold havde tilkendegivet at ville udbetale fuld løn til F i 14 uger og havde udbetalt fuld løn i størstedelen af perioden, var arbejdsgiveren ikke efterfølgende frigjort herfor af de påberåbte grunde.

## EU-Domstolen, Sjette Afdeling, 21. okt. 1999, sag C-333/97: Julegratiale under barsels- og forældreorlov

Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0333.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0333.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61997CJ0333

Koblet til: § 1 a, stk. 1 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Julegratialet var løn efter artikel 119, også når det var frivilligt og fremadrettet (jf. § 1 a, stk. 3). Honorerede det årets arbejde, måtte kvinder på børnepasningsorlov ikke udelukkes helt uden hensyn til udført arbejde og beskyttede barselsperioder. Forholdsmæssig reduktion for børnepasningsorlov var mulig, men beskyttede perioder med arbejdsforbud for mødre måtte ikke reducere gratialet (jf. § 1 a, stk. 1).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Det beskrevne julegratiale var løn efter artikel 119, også når frivilligt og fremadrettet, men ikke løn efter direktiv 92/85 artikel 11, nr. 2, litra b. Hvis det honorerede årets arbejde, måtte kvinder på børnepasningsorlov ikke helt udelukkes uden hensyn til udført arbejde og beskyttede barselsperioder. Hvis udbetalingen alene krævede, at arbejdstageren var i arbejde på betalingstidspunktet, hindrede de nævnte traktat- og direktivregler ikke udelukkelse under børnepasningsorlov. Forholdsmæssig reduktion for børnepasningsorlov var mulig, mens beskyttede perioder med arbejdsforbud for mødre ikke måtte reducere gratialet.

## EU-Domstolen, Femte Afdeling, 16. sep. 1999, sag C-218/98: Særlig ydelse til kompensation for barselsrelaterede faglige ulemper

Fuld tekst: [praksis/eu-c-045.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-045.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=ecli:ECLI:EU:C:1999:424

Koblet til: § 1 a, stk. 1 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: En fast ydelse alene til kvinder, der gik på barselsorlov, og som skulle kompensere de faglige ulemper ved fraværet, var ikke forbudt efter artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 1 og 3). Dommen godkender ikke enhver kønsbestemt fordel.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 hindrede ikke en fast ydelse alene til kvinder, der gik på barselsorlov, når ydelsen skulle kompensere de faglige ulemper, som fraværet medførte. Formålet og de konkrete ulemper er afgørende; dommen godkender ikke enhver kønsbestemt fordel.

## EU-Domstolen, Sjette Afdeling, 19. nov. 1998, sag C-66/96: Graviditetsbetinget sygdom, fravær og arbejdsgiverbestemt hjemsendelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61996cj0066.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61996cj0066.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61996CJ0066

Koblet til: § 1 a, stk. 1 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: En gravid, der før barselsorloven var uarbejdsdygtig på grund af lægeligt konstateret graviditetsbetinget sygdom, måtte ikke miste fuld løn, når andre syge ansatte principielt fik fuld løn (jf. § 1 a, stk. 1 og 3). Efter direktiv 76/207 og 92/85 måtte arbejdsgiveren heller ikke hjemsende en arbejdsdygtig gravid uden fuld løn alene, fordi arbejdsgiveren ikke mente at kunne anvende hendes arbejdskraft.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 og direktiv 75/117 hindrede, at en gravid før barselsorlov mistede fuld løn ved lægeligt konstateret graviditetsbetinget sygdom, når andre syge ansatte principielt fik fuld løn. De samme regler hindrede derimod ikke manglende løn ved almindelige graviditetsgener uden uarbejdsdygtighed eller et skånehensyn uden egentlige sygdomsforhold eller særlig fosterrisiko. Efter direktiv 76/207 og 92/85 måtte arbejdsgiveren ikke hjemsende en arbejdsdygtig gravid uden fuld løn alene, fordi arbejdsgiveren ikke mente at kunne anvende hendes arbejdskraft.

## EU-Domstolen, 27. okt. 1998, sag C-411/96: Barselsvilkår om tilbagevenden, sygdom, ferie og pension

Fuld tekst: [praksis/celex-61996cj0411.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61996cj0411.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61996CJ0411

Koblet til: § 1 a, stk. 1 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Artikel 119 og direktiv 75/117, 76/207 og 92/85 anvendt på konkrete barselsvilkår. Et tillæg til den lovbestemte barselsydelse kunne gøres afhængigt af mindst en måneds tilbagevenden efter fødslen, men en rent arbejdsgiverfinansieret pensionsordning måtte ikke begrænse optjeningen under minimumsbarselsorloven efter direktiv 92/85, artikel 8, til perioder med løn eller lovbestemt betaling (jf. § 1 a, stk. 1 og 3).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Et tillæg til lovbestemt barselsydelse kunne efter de anvendte regler gøres afhængigt af mindst en måneds tilbagevenden efter fødslen og ellers kræves tilbagebetalt. I den beskrevne situation kunne kontrakten fremrykke barselsorlovens begyndelse ved graviditetsbetinget sygefravær inden den planlagte orlov. Et krav om endeligt at afslutte barselsorloven for at få sygeorlov var uforeneligt med minimumsorloven på 14 uger, men kunne gælde den supplerende orlov. Ferieoptjening kunne begrænses til minimumsorloven og ophøre under supplerende orlov. En rent arbejdsgiverfinansieret pensionsordning måtte derimod ikke begrænse optjening under artikel 8-orloven til perioder med løn eller lovbestemt betaling.

## EU-Domstolen, 13. feb. 1996, sag C-342/93: Barselsydelsers niveau og senere lønforhøjelser

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0342.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0342.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0342

Koblet til: § 1, stk. 1 og 2 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 1 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 5 d ([lov/5d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md)); § 5 e ([lov/5e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 og direktiv 75/117 krævede ikke fuld løn under barselsorlov og fastsatte ikke bestemte beregningskriterier, men ydelsen måtte ikke være så lav, at orlovens formål blev bragt i fare. Når ydelsen byggede på tidligere løn, skulle den omfatte lønforhøjelser mellem referenceperiodens begyndelse og orlovens slutning fra forhøjelsernes ikrafttræden. Svaret blev givet efter det historiske retsgrundlag i sagen.

## EU-Domstolen, 14. jul. 1994, sag C-32/93: Graviditet hos en tidsubegrænset ansat, der oprindeligt skulle afløse under barsel

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0032.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0032.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61993CJ0032

Koblet til: § 1 a, stk. 1 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 2, stk. 1, sammenholdt med artikel 5, stk. 1, i direktiv 76/207 var til hinder for at afskedige den tidsubegrænset ansatte i den beskrevne situation, hvor hun oprindeligt var ansat for at afløse under en anden arbejdstagers barselsorlov, men selv viste sig at være gravid og derfor ikke kunne udføre afløsningsopgaven. Resultatet kan ikke udvides til enhver tidsbegrænset ansættelse.

## EU-Domstolen, 5. maj 1994, sag C-421/92: Graviditet, natarbejdsforbud og en tidsubegrænset kontrakts gyldighed

Fuld tekst: [praksis/celex-61992cj0421.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61992cj0421.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61992CJ0421

Koblet til: § 1 a, stk. 1 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)) – afgjort efter en anden regel

Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter direktiv 76/207, ikke en lønsag: en tidsubegrænset natarbejdskontrakt kunne ikke erklæres ugyldig på grund af natarbejdsforbuddet under graviditet og amning. Koblet til reglen om dårligere behandling i forbindelse med graviditet (§ 1 a, stk. 1).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 2, stk. 1, sammenholdt med artikel 3, stk. 1, i direktiv 76/207 var til hinder for at erklære den tidsubegrænsede natarbejdskontrakt ugyldig på grund af graviditets- og amningsperiodens natarbejdsforbud. Arbejdsgiveren kunne heller ikke anfægte kontrakten på grund af vildfarelse om arbejdstagerens forhold, selv om begge parter var uvidende om graviditeten ved aftalen.

## EU-Domstolen, 8. nov. 1990, sag C-177/88: Graviditet ved ansættelse, manglende mandlig ansøger og civilretligt ansvar

Fuld tekst: [praksis/celex-61988cj0177.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61988cj0177.md) · Original: https://infocuriaws.curia.europa.eu/blob/download-file/96042/EN/pdf

Koblet til: § 1 a, stk. 1 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Afslag til en ellers egnet ansøger på grund af graviditet og de økonomiske følger for arbejdsgiveren efter de beskrevne regler var direkte forskelsbehandling i strid med artikel 2, stk. 1, og artikel 3, stk. 1, i direktiv 76/207. Det ændrede ikke resultatet, at ingen mand havde søgt stillingen. Hvis national ret håndhævede forbuddet gennem civilretligt ansvar, var selve overtrædelsen tilstrækkelig til fuldt ansvar, uden at nationale ansvarsfritagelsesgrunde kunne påberåbes. Dommen fastsatte ikke selv et beløb.

## EU-Domstolen, 12. jul. 1984, sag 184/83: Historisk moderskabsorlov og grænsen for faderens afledte ret

Fuld tekst: [praksis/celex-61983cj0184.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61983cj0184.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61983CJ0184

Koblet til: § 1 a, stk. 1 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)) – afgjort efter en anden regel

Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter direktiv 76/207 om orlov, ikke løn: en statsstøttet forlænget orlov til moderen var tilladt, og faderen havde ikke krav på den. Historisk; ikke en afgørelse om nutidige forældreorlovsregler. Koblet til reglen om dårligere behandling i forbindelse med graviditet og fravær efter fødslen (§ 1 a, stk. 1).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 76/207 tillod efter den daværende ordning en statsstøttet forlænget orlov til moderen i fortsættelse af den lovbestemte barselsorlov. Direktivet krævede ikke, at faderen fik ret til denne forlængelse, heller ikke efter en indbyrdes aftale mellem forældrene.

===== FIL: praksis/emne-bevis.md =====

# Praksis efter emne: Bevisbyrde, statistik og uigennemsigtige lønsystemer

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/index.html#emne-bevis · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-bevis.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Emnet: Hvornår arbejdsgiveren skal bevise, at der ikke er sket forskelsbehandling.
Bestemmelser: [§ 6](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6.md) · Praksis til bestemmelserne: [lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)

Emnerne er sitets egen inddeling ud fra kommentarens titler og resuméer og afgørelsernes koblinger til loven. De er ikke en del af afgørelserne, og en afgørelse kan stå under flere emner. Praksissamlingen er et udvalg: at en afgørelse ikke står her, betyder ikke, at der ikke findes praksis.

12 afgørelser, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/; præmisserne har ankre (#pN) på afgørelsens HTML-side.

## EU-Domstolen, 2. mar. 2023, sag C-268/21: Personoplysninger som bevis: anvendelse af GDPR og konkret afvejning

Fuld tekst: [praksis/celex-62021cj0268.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62021cj0268.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:62021CJ0268

Koblet til: § 1 e ([lov/1e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e-praksis.md)); § 2 a ([lov/2a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 5 e ([lov/5e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 b ([lov/6b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): GDPR artikel 6, stk. 3 og 4, gælder ved fremlæggelse under en civil retssag af et personaleregister, hvis personoplysninger oprindeligt blev indsamlet til skattekontrol. Ved vurderingen af et editionspålæg skal retten efter artikel 5 og 6 inddrage de registreredes interesser og foretage en konkret afvejning efter sagens art, navnlig med respekt for proportionalitet og dataminimering.

## EU-Domstolen, Tredje Afdeling, 3. okt. 2019, sag C-274/18: Længere tidsbegrænset ansættelse ved deltid og adgang til statistik

Fuld tekst: [praksis/celex-62018cj0274.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62018cj0274.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62018CJ0274

Koblet til: § 1 a, stk. 2 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 6, stk. 2 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)) – afgjort efter en anden regel

Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter deltidsrammeaftalen og direktiv 2006/54 om varigheden af tidsbegrænset ansættelse, ikke en lønsag. En længere maksimal periode for deltidsansatte kunne også være indirekte kønsdiskrimination efter direktiv 2006/54 (jf. § 1 a, stk. 2), og den krænkede kunne ikke pålægges at fremlægge statistikker eller oplysninger, som vedkommende ikke eller kun vanskeligt havde adgang til (jf. § 6, stk. 2).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Deltidsrammeaftalens § 4 hindrede en længere maksimal tidsbegrænset ansættelsesperiode for deltidsansatte end sammenlignelige fuldtidsansatte uden objektiv og proportional begrundelse; pro rata-princippet fandt ikke anvendelse på denne grænse. Ordningen kunne også være indirekte kønsdiskrimination efter direktiv 2006/54, hvis en væsentligt større andel kvinder blev ramt uden legitim, egnet og nødvendig begrundelse. Efter artikel 19 kunne den krænkede ikke pålægges at fremlægge konkrete statistikker eller oplysninger, som vedkommende ikke eller kun vanskeligt kunne få adgang til.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 19. apr. 2012, sag C-415/10, Meister: Afvist ansøgers oplysninger og bevisbetydningen af tavshed

Fuld tekst: [praksis/celex-62010cj0415.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62010cj0415.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62010CJ0415

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 c ([lov/1c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-praksis.md)); § 1 d ([lov/1d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-praksis.md)); § 1 e ([lov/1e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 2 a ([lov/2a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 5 d ([lov/5d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md)); § 5 e ([lov/5e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e-praksis.md)); § 5 f ([lov/5f-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 b ([lov/6b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Bevisreglerne i direktiv 2000/43, 2000/78 og 2006/54 gav ikke en kvalificeret, afvist ansøger et selvstændigt krav på oplysning om, hvorvidt en anden var blevet ansat. Arbejdsgiverens totale afslag på oplysninger kunne dog indgå blandt forhold, som skabte en formodning om direkte eller indirekte diskrimination. Den nationale ret skulle vurdere alle omstændigheder; svaret ophæver ikke senere særlige informationspligter.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 21. jul. 2011, sag C-104/10, Kelly: Oplysninger om andre ansøgere, fortrolighed og forelæggelsespligt

Fuld tekst: [praksis/celex-62010cj0104.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62010cj0104.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62010CJ0104

Koblet til: § 1 e ([lov/1e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e-praksis.md)); § 2 a ([lov/2a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 b ([lov/6b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): De prøvede bestemmelser i direktiv 97/80, 76/207 og 2002/73 gav ikke i sig selv en afvist uddannelsesansøger ret til andre ansøgeres kvalifikationer. Et afslag på relevante oplysninger kunne dog undergrave bevisreglens effektive virkning, hvilket den nationale ret skulle undersøge. EU-regler om fortrolighed kunne påvirke en påberåbt oplysningsadgang. Forelæggelsespligten efter artikel 267, stk. 3, var ikke forskellig alt efter, om den nationale proces byggede på forhandlings- eller officialmaksimen. Senere særlige informationsrettigheder prøvedes ikke.

## Højesteret, 24. sep. 2009, sag 471/2006: Dokumentation for lønforskelle mellem kundekonsulenter

Fuld tekst: [praksis/dk-h-2009-471-2006.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2009-471-2006.md) · Original: https://arbetsratt.juridicum.su.se/euarb/09-3-4/HD_24-9-09.pdf

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 1 d ([lov/1d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 b ([lov/6b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En kvindelig kundekonsulent blev aflønnet lavere end mandlige kolleger i samme afdeling. Arbejdsgiveren havde accepteret at bære bevisbyrden. Højesterets flertal på tre dommere fandt, at fraværet af en skriftlig lønpolitik og dokumentation for de individuelle kriterier skærpede kravene til beviset. Kollegers særlige baggrund kunne begrunde en forskel, hvis den havde betydning for det aktuelle arbejde, men dette var ikke godtgjort. Heller ikke en generel lønbevaringspolitik eller betydningen af en konkurrenceklausul var dokumenteret. Flertallet fandt, at hun fra 1999 udførte samme arbejde som sammenligningspersonerne, og at krænkelsen ikke ophørte alene, fordi disse senere fratrådte. Der blev tilkendt 674.637 kr. med renter fra lønkravenes forfald og 229.010 kr. i sagsomkostninger. To dommere ville frifinde: efter deres vurdering var den oprindelige højere løn sagligt begrundet i rekruttering af særlig ekspertise, og den kunne fortsætte, selv om opgaverne ændrede sig.

## Østre Landsret, 28. apr. 2006, sag B-650-05 og B-651-05: Formodning for forskelsbehandling, men bevisbyrden løftet

Fuld tekst: [praksis/dk-o-2006-h471.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2006-h471.md)

Koblet til: § 1, stk. 2 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 6, stk. 2 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Tilsvarende ansvarsområder og bemyndigelser i stillingsbeskrivelserne skabte en formodning efter § 6, stk. 2, men arbejdsgiverne løftede bevisbyrden med forklaringer om lønparametrene og oplysninger om lønninger og lønudvikling. Lønningerne i en anden afdeling indgik i sammenligningen (jf. § 1, stk. 2). Højesteret gav senere lønmodtageren medhold i sagen mod erhververen (471/2006).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Teknisk Landsforbund ankede som mandatar for K Roskilde Rets dom af 18. februar 2005 i to ankesager, der blev behandlet samlet, mod U A/S, hvor K havde været ansat som kundekonsulent, og mod A/S F, der overtog afløbsaktiviteterne fra U A/S, og hvor K blev ansat under en distriktschef. Over for U A/S påstod K betaling af 201.500 kr., og over for A/S F påstod hun betaling af 328.500 kr., subsidiært 127.100 kr., samt en lønforhøjelse på 6.200 kr. pr. måned med virkning fra den 1. juni 2003; begge selskaber påstod stadfæstelse. Ifølge stillingsbeskrivelserne fra U A/S havde kundekonsulenterne V, B, L og A i det væsentlige tilsvarende ansvarsområder og bemyndigelser som K. Landsretten fandt, at K havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode lønmæssig forskelsbehandling, så det efter § 6, stk. 2, i lov om lige løn til mænd og kvinder påhvilede de indstævnte at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket. Landsretten tiltrådte af byrettens grunde, at der ved bedømmelsen ikke skulle ses bort fra lønningerne til de ansatte i belægningsafdelingen, og at bevisbyrden var løftet efter bevisførelsen, herunder særligt M's og P's forklaringer om de parametre, der indgik i lønfastsættelsen, samt oplysningerne om lønningerne og lønudviklingen for de enkelte lønmodtagere og om omstændighederne ved ansættelsen og aflønningen af A. Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom.

## Domstolen, Første Afdeling, 10. mar. 2005, sag C-196/02: Kvindekategori, fastansættelse, anciennitet og bevisbyrde

Fuld tekst: [praksis/celex-62002cj0196.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62002cj0196.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62002CJ0196

Koblet til: § 1 a, stk. 1 og 2 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 6, stk. 2 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)) – afgjort efter en anden regel

Kommentarens begrundelse for koblingen: Udelukkelse af en lovdefineret kvindekategori fra fastansættelse var direkte forskelsbehandling, medmindre situationerne objektivt adskilte sig (jf. § 1 a, stk. 1); helt udeladt deltid ved anciennitet krævede objektiv begrundelse (jf. § 1 a, stk. 2). Når arbejdstageren påviste formodningsskabende forhold, skulle sagsøgte bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket (jf. § 6, stk. 2). Fastansættelse og anciennitet blev afgjort efter direktiv 76/207.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): At kun kvinder kunne ansættes som deltidsrengøringsassistenter var ikke i sig selv direkte diskrimination til skade for kvinder. En efterfølgende udelukkelse af netop denne lovdefinerede kvindekategori fra fastansættelse var derimod direkte diskrimination, medmindre situationerne objektivt adskilte sig med hensyn til fastansættelse. Hvis også andre deltidsgrupper var udelukket, skulle en væsentligt større berørt kvindeandel prøves som indirekte diskrimination med mulighed for kønsuafhængig begrundelse. Helt udeladt deltid ved anciennitet krævede objektiv begrundelse; forholdsmæssig medregning krævede også begrundelse knyttet til anciennitetens formål og forholdet mellem opgaver, timer og erfaring. Når arbejdstageren påviste formodningsskabende forhold, skulle sagsøgte bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket.

## EU-Domstolen, 26. jun. 2001, sag C-381/99, Brunnhofer: Løntillæg, jobværdi, bevis og begrundelse for startløn

Fuld tekst: [praksis/celex-61999cj0381.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61999cj0381.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61999CJ0381

Koblet til: § 1, stk. 1, 2 og 3 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 3, 9 og 10 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 1 c, stk. 1 ([lov/1c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-praksis.md)); § 1 d ([lov/1d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 5 d ([lov/5d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 b ([lov/6b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Et individuelt månedligt løntillæg var løn og skulle prøves særskilt. Samme overenskomstmæssige faggruppe var kun ét moment ved vurderingen af samme arbejde eller værdi. Arbejdstageren skulle som hovedregel bevise lavere løn og samme arbejde eller værdi; arbejdsgiveren kunne bestride disse betingelser eller påvise objektive grunde. Også forhold uden for overenskomsten kunne begrunde forskellen, hvis kønsuafhængige og proportionale. Ved tidsløn kunne en forskellig startløn for samme arbejde eller værdi ikke begrundes med præstationsforskelle, der først kunne konstateres efter tiltrædelsen. Domstolen afgjorde ikke selv den konkrete jobværdi eller et beløbskrav.

## EU-Domstolen, 9. feb. 1999, sag C-167/97: Afskedigelseserstatning, statistiske andele og anciennitetskrav

Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0167.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0167.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61997CJ0167

Koblet til: § 1 a, stk. 2 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Retsligt tilkendt erstatning for uberettiget afskedigelse var omfattet af artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 3). Om et krav om to års ansættelse var indirekte forskelsbehandling, afhang af, om en betydeligt mindre andel af kvinder kunne opfylde det, og staten skulle i så fald godtgøre et legitimt, kønsuafhængigt socialpolitisk mål (jf. § 1 a, stk. 2).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Retsligt tilkendt erstatning for uberettiget afskedigelse og betingelserne for den var omfattet af artikel 119; genindtræden og genansættelse henhørte under direktiv 76/207. Den nationale ret skulle afgøre det relevante vurderingstidspunkt for et krav om to års ansættelse. Statistik skulle vise, om en betydeligt mindre andel af kvinder kunne opfylde kravet. I så fald skulle staten godtgøre et legitimt kønsuafhængigt socialpolitisk mål og, at den med rimelighed kunne anse midlerne for egnede.

## EU-Domstolen, 31. maj 1995, sag C-400/93, Royal Copenhagen: Akkordløn, gruppesammenligning og kollektive forhandlinger

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0400.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0400.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0400

Koblet til: § 1, stk. 2, 3 og 4 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2 a ([lov/2a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-praksis.md)); § 4 ([lov/4-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 5 ([lov/5-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 5 c ([lov/5c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c-praksis.md)); § 5 d ([lov/5d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md)); § 5 e ([lov/5e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e-praksis.md)); § 5 f ([lov/5f-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ligelønsprincippet gjaldt også akkordløn. En forskel mellem kønsopdelte gruppers gennemsnit beviste ikke alene diskrimination ved arbejde af samme værdi; ved uigennemsigtige faste og variable dele kunne arbejdsgiveren dog pålægges modbeviset. Grupperne skulle omfatte alle sammenlignelige ansatte efter arbejdets art, uddannelse og forhold og være store nok til at undgå tilfældige udsving eller forskelle i arbejdsresultat. Den nationale instans skulle bedømme jobværdi og mulige objektive begrundelser, herunder styrke, fingerfærdighed, pauser, frihed og gener. Kollektiv eller lokal forhandling fritog ikke fra ligeløn, men kunne indgå i vurderingen af objektive faktorer.

## EU-Domstolen, 27. okt. 1993, sag C-127/92, Enderby: Statistiske lønforskelle, separate forhandlinger og markedsbegrundelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61992cj0127.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61992cj0127.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:86b1c782-a2d5-43a4-b3d4-8ebc4964e06e.0004.03/DOC_1&format=PDF

Koblet til: § 1, stk. 1, 2 og 4 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 2, 5, 7 og 10 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 1 c ([lov/1c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-praksis.md)); § 1 d ([lov/1d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-praksis.md)); § 1 e ([lov/1e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 2 a ([lov/2a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 4 ([lov/4-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 5 ([lov/5-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 5 c ([lov/5c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c-praksis.md)); § 5 d ([lov/5d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md)); § 5 e ([lov/5e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e-praksis.md)); § 5 f ([lov/5f-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 b ([lov/6b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Tydelig statistik om en væsentlig lønforskel mellem to funktioner af samme værdi, hvor den ene næsten udelukkende var besat af kvinder og den anden hovedsagelig af mænd, pålagde arbejdsgiveren at godtgøre kønsuafhængige objektive årsager. Separate overenskomstforhandlinger mellem samme parter var ikke i sig selv tilstrækkelig begrundelse. Den nationale ret skulle vurdere, om og i hvilket omfang mangel på ansøgere nødvendiggav højere løn, om fornødent efter proportionalitetsprincippet. Arbejdets samme værdi var en forudsætning for svarene.

## EU-Domstolen, 17. okt. 1989, sag 109/88, Danfoss: Uigennemsigtige lønsystemer og tillægskriterier

Fuld tekst: [praksis/celex-61988cj0109.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61988cj0109.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:cadc6e03-f086-4be3-82f1-5633543164ca.0004.03/DOC_2&format=PDF

Koblet til: § 1, stk. 2 og 3 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 1 c ([lov/1c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-praksis.md)); § 1 d ([lov/1d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-praksis.md)); § 1 e ([lov/1e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 2 a ([lov/2a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 5 c ([lov/5c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c-praksis.md)); § 5 d ([lov/5d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md)); § 5 e ([lov/5e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e-praksis.md)); § 5 f ([lov/5f-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 b ([lov/6b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ved et helt uigennemsigtigt lønsystem og et forholdsvis omfattende materiale, som viste lavere gennemsnitsløn for kvinder, skulle arbejdsgiveren bevise, at lønpolitikken ikke diskriminerede. Hvis tillægskriterier systematisk stillede kvinder ringere, skulle fleksibilitet forstået som skiftende tid og sted samt uddannelse have betydning for de konkrete opgaver. Fleksibilitet forstået som arbejdets kvalitet gav ikke den angivne begrundelse. Anciennitet krævede efter dommens svar ikke en særskilt begrundelse; senere praksis præciserer rækkevidden. Det fjerde spørgsmål blev ikke besvaret, fordi det ikke længere var nødvendigt.

===== FIL: praksis/emne-oplysninger.md =====

# Praksis efter emne: Lønoplysninger og persondata

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/index.html#emne-oplysninger · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-oplysninger.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Emnet: Ret til oplysninger om andres løn og ansættelse, urigtige oplysninger og hensynet til persondata.
Bestemmelser: [§ 1 e](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e.md); [§ 2 a](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a.md) · Praksis til bestemmelserne: [lov/1e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e-praksis.md), [lov/2a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-praksis.md)

Emnerne er sitets egen inddeling ud fra kommentarens titler og resuméer og afgørelsernes koblinger til loven. De er ikke en del af afgørelserne, og en afgørelse kan stå under flere emner. Praksissamlingen er et udvalg: at en afgørelse ikke står her, betyder ikke, at der ikke findes praksis.

6 afgørelser, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/; præmisserne har ankre (#pN) på afgørelsens HTML-side.

## EU-Domstolen, 2. mar. 2023, sag C-268/21: Personoplysninger som bevis: anvendelse af GDPR og konkret afvejning

Fuld tekst: [praksis/celex-62021cj0268.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62021cj0268.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:62021CJ0268

Koblet til: § 1 e ([lov/1e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e-praksis.md)); § 2 a ([lov/2a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 5 e ([lov/5e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 b ([lov/6b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): GDPR artikel 6, stk. 3 og 4, gælder ved fremlæggelse under en civil retssag af et personaleregister, hvis personoplysninger oprindeligt blev indsamlet til skattekontrol. Ved vurderingen af et editionspålæg skal retten efter artikel 5 og 6 inddrage de registreredes interesser og foretage en konkret afvejning efter sagens art, navnlig med respekt for proportionalitet og dataminimering.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 19. apr. 2012, sag C-415/10, Meister: Afvist ansøgers oplysninger og bevisbetydningen af tavshed

Fuld tekst: [praksis/celex-62010cj0415.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62010cj0415.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62010CJ0415

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 c ([lov/1c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-praksis.md)); § 1 d ([lov/1d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-praksis.md)); § 1 e ([lov/1e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 2 a ([lov/2a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 5 d ([lov/5d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md)); § 5 e ([lov/5e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e-praksis.md)); § 5 f ([lov/5f-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 b ([lov/6b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Bevisreglerne i direktiv 2000/43, 2000/78 og 2006/54 gav ikke en kvalificeret, afvist ansøger et selvstændigt krav på oplysning om, hvorvidt en anden var blevet ansat. Arbejdsgiverens totale afslag på oplysninger kunne dog indgå blandt forhold, som skabte en formodning om direkte eller indirekte diskrimination. Den nationale ret skulle vurdere alle omstændigheder; svaret ophæver ikke senere særlige informationspligter.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 21. jul. 2011, sag C-104/10, Kelly: Oplysninger om andre ansøgere, fortrolighed og forelæggelsespligt

Fuld tekst: [praksis/celex-62010cj0104.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62010cj0104.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62010CJ0104

Koblet til: § 1 e ([lov/1e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e-praksis.md)); § 2 a ([lov/2a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 b ([lov/6b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): De prøvede bestemmelser i direktiv 97/80, 76/207 og 2002/73 gav ikke i sig selv en afvist uddannelsesansøger ret til andre ansøgeres kvalifikationer. Et afslag på relevante oplysninger kunne dog undergrave bevisreglens effektive virkning, hvilket den nationale ret skulle undersøge. EU-regler om fortrolighed kunne påvirke en påberåbt oplysningsadgang. Forelæggelsespligten efter artikel 267, stk. 3, var ikke forskellig alt efter, om den nationale proces byggede på forhandlings- eller officialmaksimen. Senere særlige informationsrettigheder prøvedes ikke.

## EU-Domstolen, 20. maj 2003, sag C-465/00, C-138/01, C-139/01: Navngivne lønoplysninger, nødvendighed og direkte anvendelighed

Fuld tekst: [praksis/celex-62000cj0465.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62000cj0465.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=ecli:ECLI:EU:C:2003:294

Koblet til: § 1 e ([lov/1e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e-praksis.md)); § 2 a ([lov/2a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 5 e ([lov/5e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 b ([lov/6b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 6, stk. 1, litra c, og artikel 7, litra c og e, i direktiv 95/46 var ikke til hinder for den beskrevne brede videregivelse af indkomstbeløb og navne, hvis videregivelsen var nødvendig og egnet til forsvarlig forvaltning af offentlige midler. Det skulle den nationale ret efterprøve. Disse bestemmelser kunne påberåbes ved nationale domstole med henblik på at undlade at anvende modstridende national ret.

## EU-Domstolen, 1. dec. 1998, sag C-326/96, Levez: Urigtige lønoplysninger og begrænsning af efterbetalingskrav

Fuld tekst: [praksis/celex-61996cj0326.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61996cj0326.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61996CJ0326

Koblet til: § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 6 c ([lov/6c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): EU-retten hindrede en ufravigelig toårsgrænse for efterbetaling eller erstatning, når arbejdsgiverens forsætligt urigtige oplysninger om sammenlignelige kollegers løn havde forsinket kravet. En alternativ retsvej fjernede ikke problemet, hvis den havde mindre gunstige betingelser end tilsvarende nationale krav; dette skulle den nationale ret efterprøve.

## EU-Domstolen, 17. okt. 1989, sag 109/88, Danfoss: Uigennemsigtige lønsystemer og tillægskriterier

Fuld tekst: [praksis/celex-61988cj0109.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61988cj0109.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:cadc6e03-f086-4be3-82f1-5633543164ca.0004.03/DOC_2&format=PDF

Koblet til: § 1, stk. 2 og 3 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 1 c ([lov/1c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-praksis.md)); § 1 d ([lov/1d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-praksis.md)); § 1 e ([lov/1e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 2 a ([lov/2a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 5 c ([lov/5c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c-praksis.md)); § 5 d ([lov/5d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md)); § 5 e ([lov/5e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e-praksis.md)); § 5 f ([lov/5f-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 b ([lov/6b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ved et helt uigennemsigtigt lønsystem og et forholdsvis omfattende materiale, som viste lavere gennemsnitsløn for kvinder, skulle arbejdsgiveren bevise, at lønpolitikken ikke diskriminerede. Hvis tillægskriterier systematisk stillede kvinder ringere, skulle fleksibilitet forstået som skiftende tid og sted samt uddannelse have betydning for de konkrete opgaver. Fleksibilitet forstået som arbejdets kvalitet gav ikke den angivne begrundelse. Anciennitet krævede efter dommens svar ikke en særskilt begrundelse; senere praksis præciserer rækkevidden. Det fjerde spørgsmål blev ikke besvaret, fordi det ikke længere var nødvendigt.

===== FIL: praksis/emne-ansaettelse.md =====

# Praksis efter emne: Stillingsopslag, ansøgere og ansættelse

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/index.html#emne-ansaettelse · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-ansaettelse.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Emnet: Startløn, stillingsopslag og afslag på ansættelse.
Bestemmelser: [§ 1 c](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.md) · Praksis til bestemmelserne: [lov/1c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-praksis.md)

Emnerne er sitets egen inddeling ud fra kommentarens titler og resuméer og afgørelsernes koblinger til loven. De er ikke en del af afgørelserne, og en afgørelse kan stå under flere emner. Praksissamlingen er et udvalg: at en afgørelse ikke står her, betyder ikke, at der ikke findes praksis.

7 afgørelser, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/; præmisserne har ankre (#pN) på afgørelsens HTML-side.

## Ligebehandlingsnævnet, 18. sep. 2024, sag 22-30042: Køns- og aldersbestemt stillingsopslag samt retsmisbrug

Fuld tekst: [praksis/dk-lbn-22-30042.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-22-30042.md) · Original: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9892/pdf

Koblet til: § 1 c, stk. 1 ([lov/1c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Nævnet fandt, at et opslag efter unge piger under 18 år stred mod annonceringsforbuddene om køn og alder; det var ikke oplyst, at den særlige overenskomstundtagelse for unge fandt anvendelse. Dette medførte ikke en godtgørelse for annonceringen, og nævnet kunne ikke udstede bøder. Klagerens særskilte påstand om diskriminerende afslag førte heller ikke til godtgørelse. Efter en samlet vurdering af hans ansøgninger, bopæl, stillingens omfang og manglende oplysninger om transport fandt nævnet, at han ikke søgte reel beskæftigelse, men alene formel ansøgerstatus for at opnå godtgørelse. Denne del blev anset for retsmisbrug.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 19. apr. 2012, sag C-415/10, Meister: Afvist ansøgers oplysninger og bevisbetydningen af tavshed

Fuld tekst: [praksis/celex-62010cj0415.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62010cj0415.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62010CJ0415

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 c ([lov/1c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-praksis.md)); § 1 d ([lov/1d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-praksis.md)); § 1 e ([lov/1e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 2 a ([lov/2a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 5 d ([lov/5d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md)); § 5 e ([lov/5e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e-praksis.md)); § 5 f ([lov/5f-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 b ([lov/6b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Bevisreglerne i direktiv 2000/43, 2000/78 og 2006/54 gav ikke en kvalificeret, afvist ansøger et selvstændigt krav på oplysning om, hvorvidt en anden var blevet ansat. Arbejdsgiverens totale afslag på oplysninger kunne dog indgå blandt forhold, som skabte en formodning om direkte eller indirekte diskrimination. Den nationale ret skulle vurdere alle omstændigheder; svaret ophæver ikke senere særlige informationspligter.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 21. jul. 2011, sag C-104/10, Kelly: Oplysninger om andre ansøgere, fortrolighed og forelæggelsespligt

Fuld tekst: [praksis/celex-62010cj0104.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62010cj0104.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62010CJ0104

Koblet til: § 1 e ([lov/1e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e-praksis.md)); § 2 a ([lov/2a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 b ([lov/6b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): De prøvede bestemmelser i direktiv 97/80, 76/207 og 2002/73 gav ikke i sig selv en afvist uddannelsesansøger ret til andre ansøgeres kvalifikationer. Et afslag på relevante oplysninger kunne dog undergrave bevisreglens effektive virkning, hvilket den nationale ret skulle undersøge. EU-regler om fortrolighed kunne påvirke en påberåbt oplysningsadgang. Forelæggelsespligten efter artikel 267, stk. 3, var ikke forskellig alt efter, om den nationale proces byggede på forhandlings- eller officialmaksimen. Senere særlige informationsrettigheder prøvedes ikke.

## EU-Domstolen, 26. jun. 2001, sag C-381/99, Brunnhofer: Løntillæg, jobværdi, bevis og begrundelse for startløn

Fuld tekst: [praksis/celex-61999cj0381.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61999cj0381.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61999CJ0381

Koblet til: § 1, stk. 1, 2 og 3 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 3, 9 og 10 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 1 c, stk. 1 ([lov/1c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-praksis.md)); § 1 d ([lov/1d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 5 d ([lov/5d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 b ([lov/6b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Et individuelt månedligt løntillæg var løn og skulle prøves særskilt. Samme overenskomstmæssige faggruppe var kun ét moment ved vurderingen af samme arbejde eller værdi. Arbejdstageren skulle som hovedregel bevise lavere løn og samme arbejde eller værdi; arbejdsgiveren kunne bestride disse betingelser eller påvise objektive grunde. Også forhold uden for overenskomsten kunne begrunde forskellen, hvis kønsuafhængige og proportionale. Ved tidsløn kunne en forskellig startløn for samme arbejde eller værdi ikke begrundes med præstationsforskelle, der først kunne konstateres efter tiltrædelsen. Domstolen afgjorde ikke selv den konkrete jobværdi eller et beløbskrav.

## EU-Domstolen, 22. apr. 1997, sag C-180/95, Draehmpaehl: Civil godtgørelse ved ansættelsesafslag: skyld og lofter

Fuld tekst: [praksis/celex-61995cj0180.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61995cj0180.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61995CJ0180

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 1 c, stk. 1 ([lov/1c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 b ([lov/6b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b-praksis.md)); § 6 c ([lov/6c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Når staten valgte civilretligt ansvar som reaktion på kønsdiskrimination ved ansættelse, måtte godtgørelse efter direktiv 76/207 ikke være betinget af culpa. Et loft på tre måneders løn kunne anvendes, hvis arbejdsgiveren beviste, at en bedre kvalificeret ansøger under alle omstændigheder ville være blevet ansat. Et tilsvarende loft for den, der ellers ville have fået stillingen, og et samlet loft på seks måneder for flere diskriminerede ansøgere var derimod forbudt under de beskrevne nationale regler. Dommen fastsætter ikke konkrete danske godtgørelsesbeløb.

## EU-Domstolen, 8. nov. 1990, sag C-177/88: Graviditet ved ansættelse, manglende mandlig ansøger og civilretligt ansvar

Fuld tekst: [praksis/celex-61988cj0177.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61988cj0177.md) · Original: https://infocuriaws.curia.europa.eu/blob/download-file/96042/EN/pdf

Koblet til: § 1 a, stk. 1 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Afslag til en ellers egnet ansøger på grund af graviditet og de økonomiske følger for arbejdsgiveren efter de beskrevne regler var direkte forskelsbehandling i strid med artikel 2, stk. 1, og artikel 3, stk. 1, i direktiv 76/207. Det ændrede ikke resultatet, at ingen mand havde søgt stillingen. Hvis national ret håndhævede forbuddet gennem civilretligt ansvar, var selve overtrædelsen tilstrækkelig til fuldt ansvar, uden at nationale ansvarsfritagelsesgrunde kunne påberåbes. Dommen fastsatte ikke selv et beløb.

## EU-Domstolen, 10. apr. 1984, sag 14/83, Von Colson og Kamann: Reaktion på diskriminerende ansættelsesafslag og national fortolkning

Fuld tekst: [praksis/celex-61983cj0014.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61983cj0014.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61983CJ0014

Koblet til: § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 5 f ([lov/5f-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 b ([lov/6b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 76/207 krævede ikke, at arbejdsgiveren ansatte den diskriminerede ansøger, og gav ikke uden national hjemmel et ubetinget, præcist krav på en bestemt erstatning. Hvis staten valgte erstatning, skulle den være effektiv og afskrækkende, modsvare tabet og overstige en rent symbolsk dækning af ansøgningsudgifter. Den nationale ret skulle udnytte sit nationale fortolkningsskøn i overensstemmelse med direktivet.

===== FIL: praksis/emne-repressalier.md =====

# Praksis efter emne: Repressalier

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/index.html#emne-repressalier · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-repressalier.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Emnet: Afskedigelse eller anden ugunstig behandling efter krav om lige løn.
Bestemmelser: [§ 3](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3.md); [§ 4](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4.md) · Praksis til bestemmelserne: [lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md), [lov/4-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4-praksis.md)

Emnerne er sitets egen inddeling ud fra kommentarens titler og resuméer og afgørelsernes koblinger til loven. De er ikke en del af afgørelserne, og en afgørelse kan stå under flere emner. Praksissamlingen er et udvalg: at en afgørelse ikke står her, betyder ikke, at der ikke findes praksis.

7 afgørelser, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/; præmisserne har ankre (#pN) på afgørelsens HTML-side.

## Ligebehandlingsnævnet, 12. okt. 2022, sag 21-883: Butikschefs lønkrav og afskedigelse dagen efter

Fuld tekst: [praksis/dk-lbn-21-883.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-21-883.md) · Original: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2022/10208/pdf

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Nævnet fandt sagen tilstrækkeligt oplyst til skriftlig behandling og afviste arbejdsgiverens afvisningspåstand. En butikschef med lavere løn end to mandlige kolleger havde ikke på de oplyste forhold skabt en formodning om løndiskrimination. Arbejdsgiveren havde forklaret indplaceringen med erfaring, butikkens størrelse samt personale- og budgetansvar. Afskedigelsen kom dagen efter et ligelønskrav og var derfor under den særlige omvendte bevisbyrde. Arbejdsgiveren løftede dog bevisbyrden med dokumenterede ledelses- og medarbejderproblemer, som også var behandlet internt. Klageren fik således hverken medhold i lønkravet eller repressalieklagen.

## EU-Domstolen, 20. jun. 2019, sag C-404/18, Hakelbracht: Beskyttelse af uformelle støtter mod repressalier

Fuld tekst: [praksis/celex-62018cj0404.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62018cj0404.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62018CJ0404

Koblet til: § 2 a ([lov/2a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 4 ([lov/4-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 5 ([lov/5-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 5 g ([lov/5g-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5g-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 2006/54 artikel 24 hindrede, at en arbejdstager, som støttede en person med en klage over kønsdiskrimination, kun var beskyttet mod arbejdsgiverrepressalier, hvis vedkommende var formelt vidne og opfyldte særlige formkrav til forklaringen. Originalen indeholder en efterfølgende sproglig rettelse af præmis 9.

## Ligebehandlingsnævnet, 27. feb. 2013, sag 7100320-12: Bortfald af løntillæg og påtale efter ligelønsdrøftelse

Fuld tekst: [praksis/dk-lbn-7100320-12.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-7100320-12.md) · Original: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/166131

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En gravid apoteksansat mistede sit funktionstillæg og fik under de første 14 uger efter fødslen som den eneste ikke et nyt tillæg. Arbejdsgiverens henvisning til utilstrækkelig performance var ikke dokumenteret og forklarede ikke forskellene. Hun fik medhold i ligelønskravet. Hun var desuden den eneste, der fik en påtale efter en fælles mail fra en medarbejdergruppe, få uger efter et møde om hendes manglende tillæg. Arbejdsgiveren beviste ikke, hvorfor netop hun skulle påtales. Nævnet tilkendte 70.000 kr. i efterbetaling, 10.000 kr. i godtgørelse efter ligelønsloven og særskilt 10.000 kr. efter ligebehandlingsloven for påtalen, i alt 90.000 kr. med rente fra 16. februar 2012.

## Højesteret, 14. maj 2012, sag 223/2010: Manglende lønforhøjelse under orlov og afskedigelse efter ligelønskrav

Fuld tekst: [praksis/dk-h-2012-223-2010.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2012-223-2010.md) · Original: https://domstol.fe1.tangora.com/ref.aspx?s=-300016&id=15155&pageid=31488

Koblet til: § 1, stk. 1 og 2 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 1 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En indkøbsassistent havde under barsels- og forældreorlov ikke fået den sædvanlige medarbejder- og lønsamtale. Højesteret lagde til grund, at en udelukkelse fra lønforhøjelse på grund af denne orlov var direkte eller indirekte lønmæssig forskelsbehandling; det var ikke afgørende, om hendes samlede løn var lavere end mændenes. De konkrete forhold skabte en formodning om, at orloven havde ført til den manglende forhøjelse, og arbejdsgiveren afkræftede den ikke. Retten fastsatte efterreguleringen til 700 kr. om måneden fra september 2007: 4.200 kr. samt 525 kr. i feriepenge. Den allerede tilkendte godtgørelse på 10.000 kr. efter ligebehandlingslovens § 14 for den manglende samtale bestod ved siden af efterbetalingen; hverken en forhøjelse eller arbejdsgiverens krav om tilbagebetaling blev taget til følge. Hendes mails i maj 2008 var samtidig krav om lige løn. Afskedigelsen senere samme måned var derfor omfattet af den særlige bevisbyrde i den daværende ligelønslovs § 3. Arbejdsgiveren godtgjorde ikke, at afskedigelsen var uafhængig af kravet, og hun fik 136.358,40 kr., svarende til seks måneders løn, i godtgørelse. Samlet var kravene 151.083,40 kr.; efter fradrag af det allerede betalte skulle arbejdsgiveren betale yderligere 106.993,80 kr. med de fastsatte renter. Arbejdstageren blev frifundet for tilbagebetalingskravet. Der blev tilkendt 83.260 kr. i sagsomkostninger for begge retter.

## Sø- og Handelsretten, 22. jun. 2010, sag F-6-09: Manglende lønsamtale under barselsorlov og opsigelse efter lønkrav

Fuld tekst: [praksis/dk-sh-2010-f6-09.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-sh-2010-f6-09.md)

Koblet til: § 3, stk. 1 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 6, stk. 2 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Retten fandt ikke sandsynliggjort, at opsigelsen skyldtes forhold omfattet af ligelønsloven, fordi hun havde krævet højere løn på grund af sine præstationer og ikke, fordi mandlige kolleger var bedre lønnet (jf. § 3, stk. 1). At nogle i et individuelt lønsystem fik lønforhøjelse og andre ikke, flyttede ikke i sig selv bevisbyrden (jf. § 6, stk. 2). Den manglende lønsamtale under barselsorlov blev afgjort efter ligebehandlingsloven. Højesteret ændrede resultatet (223/2010).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): HK Danmark anlagde som mandatar for en indkøbsassistent sag mod arbejdsgiveren, A/S Th. Wessel & Vett (Magasin), om, hvorvidt hun var opsagt i strid med ligelønsloven/ligebehandlingsloven eller funktionærloven, og om hun i givet fald havde krav på godtgørelse; der blev principalt påstået betaling af 443.800,20 kr., subsidiært 91.541,00 kr. Hun var under sin barselsorlov ikke blevet indkaldt til MUS-/lønsamtale, fik efter klage over indstillingen på MUS-samtalen den 31. marts 2008 en månedlig lønstigning på 700 kr. fra 1. marts 2008 og blev opsagt den 30. maj 2008 med begrundelse i samarbejdsvanskeligheder. Retten fandt, at hun havde krævet højere løn, fordi hun mente, at hendes præstationer berettigede hertil, og ikke fordi mandlige kolleger var bedre lønnet, og at hendes mandlige kollega fik samme lønstigning; det var derfor ikke sandsynliggjort, at opsigelsen helt eller delvist var begrundet i forhold omfattet af ligelønsloven eller ligebehandlingsloven, og Magasin blev frifundet for den principale påstand. Da hun ikke inden opsigelsen var blevet foreholdt, at FLEX-skemaet kunne være udfyldt forkert, ikke havde modtaget kritik af sit arbejde, og det var udokumenteret, at hun havde begået fejl ved ordreafgivelse, havde Magasin ikke godtgjort, at opsigelsen var begrundet i hendes forhold, og hun fik godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b, fastsat under hensyn til hendes anciennitet til 1½ månedsløn eller 34.089,60 kr. Hun havde ikke krav på lønstigning pr. 1. marts 2008, da hun ikke havde godtgjort at være stillet ringere; at nogle indkøbsassistenter havde fået lønforhøjelse og andre ikke, var i et lønsystem med individuel løn ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at bevisbyrden for, at der ikke var sket forskelsbehandling, gik over til Magasin. Det var ubestridt, at hun ikke som øvrige ansatte var blevet tilbudt en lønsamtale under barselsorloven, og da Magasin ikke havde godtgjort, at denne forskelsbehandling ikke var begrundet i barselsorloven, var ligebehandlingslovens § 4 tilsidesat, og hun fik efter lovens § 14 en godtgørelse på 10.000 kr.

## EU-Domstolen, 22. sep. 1998, sag C-185/97, Coote: Domstolsbeskyttelse mod repressalier efter ansættelsens ophør

Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0185.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0185.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61997CJ0185

Koblet til: § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 2 a ([lov/2a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 4 ([lov/4-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 5 ([lov/5-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 5 g ([lov/5g-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5g-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 c ([lov/6c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 76/207 artikel 6 forpligtede medlemsstaterne til at sikre domstolsprøvelse, når en tidligere arbejdsgiver nægtede en anbefaling som reaktion på et ligebehandlingssøgsmål. Beskyttelsen kunne således ikke ophøre alene på grund af ansættelsens afslutning.

## Ligebehandlingsnævnet, udateret, sag 2014-6810-62162: Flere diskriminationsklager, forældelse og afskedigelse

Fuld tekst: [praksis/dk-lbn-2014-6810-62162.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-2014-6810-62162.md) · Original: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/183927

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 c ([lov/6c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Nævnet havde ikke kompetence til at afgøre spørgsmål efter tidsbegrænset ansættelseslov, funktionærlov og ansættelsesbevislov. For de omfattede krav sondrede det mellem manglende klagefrist og forældelse; klagen var indgivet i november 2014, og mulige krav fra november 2009 og frem var ikke forældede. Klageren påviste ikke faktiske omstændigheder, som gav en formodning om køns- eller aldersdiskrimination ved løn, opgavefordeling, arbejdsvilkår eller afskedigelse. De særskilte repressalieklager gav heller ikke medhold. Nævnet fandt det godtgjort, at afskedigelsen ikke havde sammenhæng med hans henvendelse om ligeløn; arbejdsgiveren havde henvist til performance og samarbejdsvanskeligheder.

===== FIL: praksis/emne-godtgoerelse.md =====

# Praksis efter emne: Efterbetaling, godtgørelse og sanktioner

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/index.html#emne-godtgoerelse · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-godtgoerelse.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Emnet: Krav på efterbetaling, godtgørelsens størrelse og effektive sanktioner.
Bestemmelser: [§ 2](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2.md); [§ 6 b](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b.md) · Praksis til bestemmelserne: [lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md), [lov/6b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b-praksis.md)

Emnerne er sitets egen inddeling ud fra kommentarens titler og resuméer og afgørelsernes koblinger til loven. De er ikke en del af afgørelserne, og en afgørelse kan stå under flere emner. Praksissamlingen er et udvalg: at en afgørelse ikke står her, betyder ikke, at der ikke findes praksis.

8 afgørelser, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/; præmisserne har ankre (#pN) på afgørelsens HTML-side.

## EU-Domstolen, 17. dec. 2015, sag C-407/14, Arjona Camacho: Fuld erstatning som effektiv og præventiv reaktion

Fuld tekst: [praksis/celex-62014cj0407.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62014cj0407.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62014CJ0407

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 b ([lov/6b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b-praksis.md)); § 6 c ([lov/6c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 2006/54 artikel 18 krævede, at en medlemsstat, som valgte økonomisk erstatning, sikrede fuld dækning af tab og skade efter sine nærmere regler. Det skulle gøre reaktionen reel, effektiv, præventiv og proportional. Efter begrundelsen krævede denne kompensationsregel ikke i sig selv en ekstra pønal erstatning uden national hjemmel; strengere nationale sanktioner bedømmes særskilt.

## Vestre Landsret, 6. aug. 2012, sag B-1041-10: Vedvarende lønefterslæb efter manglende barselsforhandling

Fuld tekst: [praksis/dk-v-2012-b1041-10.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2012-b1041-10.md)

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Arbejdsgiveren erkendte ved anken en ligelønskrænkelse og et efterbetalingskrav for de første år. Tvisten angik navnlig, om lønefterslæbet fortsatte i 2010–2011. Medarbejderens løn var før barslen steget over mindstelønsstigningen, men hendes relative lønniveau faldt efter barselsperioderne. Landsretten fandt en formodning om et fortsat barselsbetinget tab, som arbejdsgiveren ikke afkræftede med konkrete oplysninger. Landsretten tillod den forhøjede påstand, tilkendte 18.364,69 kr. i efterbetaling med de angivne renter og fastholdt godtgørelsen på 20.000 kr. Ingen part skulle betale den andens omkostninger for landsretten.

## Højesteret, 2. nov. 2010, sag 119/2009: Aldersgrænse for pensionsbidrag og særskilt godtgørelsesvurdering

Fuld tekst: [praksis/dk-h-2010-119-2009.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2010-119-2009.md) · Original: https://domstol.fe1.tangora.com/ref.aspx?s=-300016&id=15515&pageid=31488

Koblet til: § 2, stk. 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)) – afgjort efter en anden regel

Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter forskelsbehandlingsloven om alder, ikke ligelønsloven. Højesterets flertal fandt direkte aldersdiskrimination, men tilkendte ikke godtgørelse, fordi fortolkningsspørgsmålet havde været åbent forelagt og forhandlet, og medarbejderne var stillet, som om bidragene løbende var indbetalt. Koblet til godtgørelsen i § 2, stk. 2, som eksempel på en godtgørelsesvurdering efter en anden lov.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): SAS standsede pensionsbidrag, da ansatte fyldte 60 år. Højesterets flertal fandt direkte aldersdiskrimination: den påberåbte undtagelse dækkede ikke en ensidigt håndhævet aldersgrænse, som ikke var aftalt i pensionsordningen. Der blev alligevel ikke tilkendt godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven. Der havde været et åbent forelagt og forhandlet fortolkningsspørgsmål, og medarbejderne var efter den faglige afgørelse blevet stillet, som om bidragene løbende var indbetalt. Én dommer fandt ikke lovstridig forskelsbehandling, men var også enig i afslaget på godtgørelse. SAS blev frifundet for godtgørelseskravene og tilkendt 105.860 kr. i omkostninger for landsret og Højesteret.

## Vestre Landsret, 17. jan. 2006, sag B-0742-04: Opsagte ansættelsesvilkår efter barsel: godtgørelse efter ligebehandlingsloven

Fuld tekst: [praksis/dk-v-2006-b0742-04.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2006-b0742-04.md)

Koblet til: § 1 a, stk. 1 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 6, stk. 2 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)) – afgjort efter en anden regel

Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter ligebehandlingslovens §§ 1, 9, 16 og 16 a, ikke ligelønsloven. Forringede vilkår, herunder bortfald af retten til fuld løn under barsel, efter fravær på grund af graviditet og barsel gav en formodning, som arbejdsgiveren ikke afkræftede (jf. § 1 a, stk. 1, og § 6, stk. 2).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Arbejdsgiveren, interessentskabet Advokaterne S, ankede Retten i Århus' dom af 16. marts 2004 med påstand om frifindelse, mens den ansatte advokat A principalt påstod stadfæstelse. Arbejdsgiveren havde ved breve af 6. og 25. november 2002 tilkendegivet, at A ved sin tilbagevenden fra orlov skulle være ansat med hidtidig løn, men i øvrigt efter funktionærlovens regler, hvilket bl.a. indebar bortfald af kontraktens ret til fuld løn under barsel. Landsretten tiltrådte af de grunde, byretten havde anført, at det herved med tilstrækkelig klarhed var tilkendegivet A, at hendes ansættelsesvilkår var opsagt med sådanne forringelser, at hun kunne anse sig for afskediget, og at hun havde krav på løn og feriepenge for marts og april 2003. Da A's hidtidige vilkår omfattede fuld løn under barsel, jf. kontraktens § 10, og hun måtte anse sig for afskediget i umiddelbar forlængelse af gentagne fravær på grund af sygemeldinger i forbindelse med graviditet og fravær på grund af barsler, var der anledning til at formode, at ligebehandlingslovens § 1 var tilsidesat, jf. lovens § 16 a. Arbejdsgiveren havde ikke godtgjort, at opsigelsen af vilkårene ikke skete på grund af A's fravær i forbindelse med hendes graviditeter, jf. ligebehandlingslovens § 9, og A havde derfor krav på godtgørelse efter lovens § 16, der var fastsat til 12 måneders løn. Kravet på godtgørelse var ikke bortfaldet på grund af passivitet, og landsretten tog A's principale påstand om stadfæstelse til følge.

## EU-Domstolen, 1. dec. 1998, sag C-326/96, Levez: Urigtige lønoplysninger og begrænsning af efterbetalingskrav

Fuld tekst: [praksis/celex-61996cj0326.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61996cj0326.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61996CJ0326

Koblet til: § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 6 c ([lov/6c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): EU-retten hindrede en ufravigelig toårsgrænse for efterbetaling eller erstatning, når arbejdsgiverens forsætligt urigtige oplysninger om sammenlignelige kollegers løn havde forsinket kravet. En alternativ retsvej fjernede ikke problemet, hvis den havde mindre gunstige betingelser end tilsvarende nationale krav; dette skulle den nationale ret efterprøve.

## EU-Domstolen, 22. apr. 1997, sag C-180/95, Draehmpaehl: Civil godtgørelse ved ansættelsesafslag: skyld og lofter

Fuld tekst: [praksis/celex-61995cj0180.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61995cj0180.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61995CJ0180

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 1 c, stk. 1 ([lov/1c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 b ([lov/6b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b-praksis.md)); § 6 c ([lov/6c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Når staten valgte civilretligt ansvar som reaktion på kønsdiskrimination ved ansættelse, måtte godtgørelse efter direktiv 76/207 ikke være betinget af culpa. Et loft på tre måneders løn kunne anvendes, hvis arbejdsgiveren beviste, at en bedre kvalificeret ansøger under alle omstændigheder ville være blevet ansat. Et tilsvarende loft for den, der ellers ville have fået stillingen, og et samlet loft på seks måneder for flere diskriminerede ansøgere var derimod forbudt under de beskrevne nationale regler. Dommen fastsætter ikke konkrete danske godtgørelsesbeløb.

## EU-Domstolen, 2. aug. 1993, sag C-271/91, Marshall II: Erstatningsloft, rentetab og påberåbelse mod offentlig arbejdsgiver

Fuld tekst: [praksis/celex-61991cj0271.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61991cj0271.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:a690f835-b42b-4308-8620-4fec96eff686.0004.06/DOC_2&format=PDF

Koblet til: § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 b ([lov/6b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b-praksis.md)); § 6 c ([lov/6c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 6 i direktiv 76/207 hindrede et på forhånd fastsat loft over erstatning for diskriminerende afskedigelse og udeladelse af renter, som skulle dække tidsmæssigt tab frem til betaling. Den krænkede kunne påberåbe sig bestemmelsen over for en statslig arbejdsgiver for at hindre anvendelsen af nationale beløbsbegrænsninger.

## EU-Domstolen, 10. apr. 1984, sag 14/83, Von Colson og Kamann: Reaktion på diskriminerende ansættelsesafslag og national fortolkning

Fuld tekst: [praksis/celex-61983cj0014.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61983cj0014.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61983CJ0014

Koblet til: § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 5 f ([lov/5f-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 b ([lov/6b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 76/207 krævede ikke, at arbejdsgiveren ansatte den diskriminerede ansøger, og gav ikke uden national hjemmel et ubetinget, præcist krav på en bestemt erstatning. Hvis staten valgte erstatning, skulle den være effektiv og afskrækkende, modsvare tabet og overstige en rent symbolsk dækning af ansøgningsudgifter. Den nationale ret skulle udnytte sit nationale fortolkningsskøn i overensstemmelse med direktivet.

===== FIL: praksis/emne-frister.md =====

# Praksis efter emne: Forældelse, frister og tidsmæssig rækkevidde

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/index.html#emne-frister · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-frister.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Emnet: Søgsmålsfrister, begrænsning af krav bagud i tid og dommenes tidsmæssige virkning.
Bestemmelser: [§ 6 c](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c.md) · Praksis til bestemmelserne: [lov/6c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c-praksis.md)

Emnerne er sitets egen inddeling ud fra kommentarens titler og resuméer og afgørelsernes koblinger til loven. De er ikke en del af afgørelserne, og en afgørelse kan stå under flere emner. Praksissamlingen er et udvalg: at en afgørelse ikke står her, betyder ikke, at der ikke findes praksis.

16 afgørelser, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/; præmisserne har ankre (#pN) på afgørelsens HTML-side.

## EU-Domstolen, Første Afdeling, 5. maj 2022, sag C-405/20: Degressiv pensionsregulering og de historiske tidsgrænser

Fuld tekst: [praksis/celex-62020cj0405.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62020cj0405.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62020CJ0405

Koblet til: § 1 a, stk. 2 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Protokol nr. 33 og direktiv 2006/54, artikel 12, begrænsede ikke prøvelsen af en årlig pensionsregulering efter deres skæringsdato. En degressiv regulering, der ramte en væsentligt større andel mænd, var ikke forbudt, hvis den sammenhængende og systematisk sikrede bæredygtig finansiering og mindskede forskelle i statsfinansierede pensioner uden at gå videre end nødvendigt (jf. § 1 a, stk. 2 og 3).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Protokol nr. 33 og direktiv 2006/54 artikel 12 begrænsede ikke prøvelsen af en årlig pensionsregulering, som fandt anvendelse efter deres skæringsdato. Artikel 157 og direktivets artikel 5 hindrede ikke degressiv regulering med nul regulering over et beløb, selv om en væsentligt større andel mænd blev ramt, hvis ordningen sammenhængende og systematisk sikrede bæredygtig finansiering og mindskede forskelle i statsfinansierede pensioner uden at gå videre end nødvendigt.

## EU-Domstolen, 29. okt. 2009, sag C-63/08: Gravides søgsmålsadgang, korte frister og erstatningskrav

Fuld tekst: [praksis/celex-62008cj0063.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62008cj0063.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62008CJ0063

Koblet til: § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 6 c, stk. 1 ([lov/6c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c-praksis.md)) – afgjort efter en anden regel

Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter direktiv 92/85 og 76/207 om afskedigelse af gravide, ikke ligelønsreglerne. Et særligt søgsmål var tilladt, hvis procesreglerne overholdt kravene om ækvivalens og effektivitet; en frist på 15 dage syntes ikke at opfylde dem. Koblet til adgangen til retslige instanser i § 4 a og forældelsesreglen i § 6 c, stk. 1.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 92/85 tillod et særligt søgsmål mod afskedigelse af gravide, nybagte mødre og ammende, hvis procesreglerne overholdt ækvivalens og effektivitet. Den omhandlede 15-dagesfrist syntes ikke at opfylde dette; den nationale ret skulle efterprøve det. Direktiv 76/207 hindrede en ordning, der afskar den afskedigede gravide fra et erstatningssøgsmål, som andre ansatte havde, når begrænsningen var ulige behandling i forbindelse med graviditet, navnlig hvis det eneste retsmiddel ikke gav effektiv beskyttelse.

## EU-Domstolen, 16. maj 2000, sag C-78/98, Preston: Pensionskrav, seksmånedersfrist og sammenhængende ansættelser

Fuld tekst: [praksis/celex-61998cj0078.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61998cj0078.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61998CJ0078

Koblet til: § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 6 c ([lov/6c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En seksmånedersfrist efter ansættelsesforholdets ophør kunne gælde for krav om pensionsmedlemskab, hvis den ikke var mindre gunstig end for tilsvarende nationale krav. Derimod måtte pensionsgivende perioder ikke begrænses til de seneste to år før kravet. En national ligelønslov, der gennemførte EU-princippet, var ikke i sig selv et sammenligneligt rent nationalt søgsmål; ækvivalens skulle vurderes efter genstand, grundlag, væsentlige momenter og procesreglernes samlede funktion. Ved et varigt arbejdsforhold bestående af regelmæssige tidsbegrænsede kontrakter om samme beskæftigelse og pensionsordning måtte fristen ikke løbe særskilt fra hver kontrakts udløb.

## EU-Domstolen, 10. feb. 2000, sag C-270/97 og C-271/97: Gunstigere nationale pensionsrettigheder og EU-konform fortolkning

Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0270.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0270.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61997CJ0270

Koblet til: § 1 a, stk. 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Defrenne II-dommens tidsbegrænsning hindrede ikke gunstigere nationale lighedsregler, som gav deltidsansatte tilbagevirkende pensionsmedlemskab og pension (jf. § 1 a, stk. 3). Nationale domstole skulle så vidt muligt fortolke national ret i lyset af ligelønsprincippet.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Defrenne II-dommens tidsbegrænsning hindrede ikke gunstigere nationale lighedsregler, som gav de berørte deltidsansatte tilbagevirkende medlemskab og pension. Artikel 119 hindrede heller ikke disse regler, selv om forskellen mellem medlemsstaterne kunne stille landets arbejdsgivere konkurrencemæssigt ringere. Nationale domstole skulle så vidt muligt fortolke national ret i lyset af de relevante EU-reglers ordlyd og formål, navnlig ligelønsprincippet.

## EU-Domstolen, 10. feb. 2000, sag C-234/96 og C-235/96: Gunstigere beskyttelse af deltidsansattes pensionsrettigheder

Fuld tekst: [praksis/celex-61996cj0234.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61996cj0234.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61996CJ0234

Koblet til: § 1 a, stk. 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Defrenne II-dommens tidsbegrænsning hindrede ikke nationale lighedsregler med tilbagevirkende pensionsmedlemskab og pensionsbetaling for de berørte deltidsansatte, heller ikke når reglerne forbød forskelsbehandling på grund af deltid generelt og ikke kun på grund af køn (jf. § 1 a, stk. 3).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Defrenne II-dommens tidsbegrænsning hindrede ikke nationale lighedsregler med tilbagevirkende pensionsmedlemskab og pensionsbetaling for de berørte deltidsansatte. Det ændrede ikke svaret, at de nationale regler forbød forskelsbehandling på grund af deltid generelt og ikke kun på grund af køn.

## EU-Domstolen, 1. dec. 1998, sag C-326/96, Levez: Urigtige lønoplysninger og begrænsning af efterbetalingskrav

Fuld tekst: [praksis/celex-61996cj0326.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61996cj0326.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61996CJ0326

Koblet til: § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 6 c ([lov/6c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): EU-retten hindrede en ufravigelig toårsgrænse for efterbetaling eller erstatning, når arbejdsgiverens forsætligt urigtige oplysninger om sammenlignelige kollegers løn havde forsinket kravet. En alternativ retsvej fjernede ikke problemet, hvis den havde mindre gunstige betingelser end tilsvarende nationale krav; dette skulle den nationale ret efterprøve.

## EU-Domstolen, 11. dec. 1997, sag C-246/96, Magorrian: Tilbagevirkende pensionsadgang og toårsbegrænsning

Fuld tekst: [praksis/celex-61996cj0246.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61996cj0246.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61996CJ0246

Koblet til: § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 6 c ([lov/6c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ved beregning af de omhandlede tillægsydelser til deltidsansatte udsat for indirekte kønsdiskrimination skulle beskæftigelse fra 8. april 1976 medregnes. EU-retten hindrede en regel, som begrænsede anerkendt adgang til en erhvervspensionsordning til to år før sagsanlægget. Svaret angår adgangsrettens tilbagevirkende rækkevidde og må ikke forveksles med enhver almindelig søgsmålsfrist.

## EU-Domstolen, 24. okt. 1996, sag C-435/93: Pensionsadgang, efterfølgende pension, bidrag og søgsmålsfrister

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0435.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0435.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0435

Koblet til: § 1 a, stk. 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 6 c, stk. 1 ([lov/6c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Adgang til den erhvervstilknyttede pensionsordning var omfattet af artikel 119, og Barber-begrænsningen gjaldt hverken adgangen eller alderspension efter ulovlig udelukkelse (jf. § 1 a, stk. 3). Tilbagevirkende medlemskab fritog ikke for egne bidrag. Nationale søgsmålsfrister kunne anvendes under kravene om ækvivalens og effektivitet (jf. § 4 a og forældelsesreglen i § 6 c, stk. 1).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Adgang til den erhvervstilknyttede pensionsordning var omfattet af artikel 119, uafhængigt af de nævnte nationale forhold om obligatorisk tilslutning. Barber-begrænsningen gjaldt hverken adgang eller alderspension efter ulovlig udelukkelse. Rettighederne kunne gøres gældende direkte mod ordningens administratorer. Tilbagevirkende medlemskab fritog ikke arbejdstageren for egne bidrag. Nationale søgsmålsfrister kunne anvendes under kravene om ækvivalens og effektivitet. Protokollen til artikel 119 ændrede ikke disse adgangs- og pensionsrettigheder, som fortsat fulgte Bilka.

## EU-Domstolen, 28. sep. 1994, sag C-128/93, Fisscher: Pensionsadgang, bidrag og nationale søgsmålsfrister

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0128.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0128.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0128

Koblet til: § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 6 c ([lov/6c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Adgang til en erhvervspensionsordning var omfattet af artikel 119 og ikke af Barber-dommens tidsbegrænsning; protokol nr. 2 ændrede ikke dette. Retten kunne gøres gældende direkte over for ordningens administratorer såvel som arbejdsgiveren. Tilbagevirkende medlemskab fritog ikke arbejdstageren for at betale de tilhørende bidrag. Nationale søgsmålsfrister kunne anvendes, hvis de ikke var mindre gunstige end ved tilsvarende nationale krav og ikke i praksis gjorde EU-retten umulig at udøve.

## EU-Domstolen, 28. sep. 1994, sag C-200/91: Pensionsadministratorers ansvar og de forskellige ligebehandlingsperioder

Fuld tekst: [praksis/celex-61991cj0200.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61991cj0200.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61991CJ0200

Koblet til: § 1 a, stk. 1 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2, stk. 1 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Pensionsydelser var omfattet uanset arbejdsgiver- eller arbejdstagerfinansiering, men ikke frivillige ekstra bidrag, som ordningen alene administrerede (jf. § 1 a, stk. 3). Indtil en gyldig ændring skulle de ringere stillede have de gunstigere vilkår (jf. § 2, stk. 1). Svaret om ordninger, der altid kun har haft medlemmer af ét køn, må ikke bruges mod en sammenligning med, hvordan en person ville blive behandlet (jf. § 1 a, stk. 1).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Arbejdstagere og ydelsesberettigede pårørende kunne påberåbe sig artikel 119 over for pensionsordningens trustees. Trustees og arbejdsgivere skulle bruge nationale retsmidler til at ophæve diskrimination, også når stiftelsesdokumentet begrænsede deres beføjelser; den nationale ret skulle sikre gennemførelsen, og utilstrækkelige midler ændrede ikke pligten. I perioden mellem konstateret diskrimination og gyldig ændring skulle de ringere stillede have de gunstigere vilkår; efter ændringen kunne fremtidige fordele begrænses. EU-retten krævede ikke efterfølgende begrænsning af privilegier optjent før 17. maj 1990. Barber-grænsen, med undtagelsen for tidligere klager eller sager, gjaldt også efterladtepensioner og både contracted-out- og andre erhvervsordninger; ved ydelser uden afhængighed af tjenestetid var den udløsende begivenheds dato afgørende. Forskellige aktuarmæssige faktorer og deraf afledte kapitalbeløb i funderede, ydelsesdefinerede ordninger faldt uden for artikel 119. Princippet omfattede pensionsydelser uanset arbejdsgiver- eller arbejdstagerfinansiering, men ikke frivillige ekstra bidrag, som ordningen alene administrerede. Ved overførsel skulle den modtagende kasse ved pensionering korrigere diskriminerende utilstrækkelighed for de omfattede perioder. Artikel 119 fandt efter svaret ikke anvendelse på ordninger, som altid kun havde haft medlemmer af ét køn.

## EU-Domstolen, 28. sep. 1994, sag C-7/93: Tjenestemandspension som løn og tidsbegrænset direkte virkning

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0007.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0007.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0007

Koblet til: § 1 a, stk. 1 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2, stk. 1 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Den beskrevne tjenestemandspension var løn efter artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 3). Forskellige beregningsregler for gifte mænd og kvinder var forbudt, og de ringere stillede mænd skulle have kvindernes vilkår (jf. § 1 a, stk. 1, og § 2, stk. 1).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Den beskrevne ABPW-pension var løn efter artikel 119. Forskellige beregningsregler for gifte mænd og kvinder vedrørende tjenestetid før 1986 var forbudt, og de ringere stillede mænd skulle have kvindernes vilkår. Artikel 119 kunne anvendes direkte, men efter protokol nr. 2 kunne kun tjenestemænd eller ydelsesberettigede pårørende, som havde anlagt sag eller klaget før 17. maj 1990, kræve ligebehandling for beskæftigelse mellem 8. april 1976 og 17. maj 1990.

## EU-Domstolen, 28. sep. 1994, sag C-57/93: Adgang til pensionsordning uden Barber-tidsbegrænsning

Fuld tekst: [praksis/eu-c-031.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-031.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=ecli:ECLI:EU:C:1994:352

Koblet til: § 1 a, stk. 2 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Retten til at blive omfattet af en erhvervstilknyttet pensionsordning var omfattet af artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 3), og Barber-dommens tidsbegrænsning gjaldt ikke adgangsretten, der fortsat var reguleret af Bilka-praksis. Dommen klassificerer en betinget udelukkelse af deltidsansatte, ikke enhver forskel mellem deltid og fuldtid (jf. § 1 a, stk. 2).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Retten til at blive omfattet af en erhvervstilknyttet pensionsordning var omfattet af artikel 119. Barber-dommens tidsbegrænsning gjaldt ikke denne adgangsret, og Domstolen fastsatte heller ingen tilsvarende ny begrænsning. Protokol nr. 2 ændrede ikke adgangsretten, der fortsat var reguleret af Bilka-praksis.

## EU-Domstolen, 22. dec. 1993, sag C-152/91: Pensioners tidsgrænse og aktuarmæssige faktorer

Fuld tekst: [praksis/eu-c-026.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-026.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:cddf4b61-0144-4eda-b2a1-f93c3949fefe.0004.03/DOC_2&format=PDF

Koblet til: § 1 a, stk. 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Barber-begrænsningen gjaldt også værdien af overførte pensionsydelser og engangsydelser. Forskellige aktuarmæssige faktorer for mænd og kvinder i funderede, ydelsesdefinerede erhvervspensionsordninger faldt efter dommens svar uden for artikel 119 (jf. lønbegrebet i § 1 a, stk. 3).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Barber-dommens begrænsning til beskæftigelsesperioder efter 17. maj 1990, med undtagelsen for tidligere klager eller sager, gjaldt også værdien af overførte pensionsydelser og engangsydelser. Forskellige aktuarmæssige faktorer for mænd og kvinder i funderede, ydelsesdefinerede erhvervspensionsordninger faldt efter dommens svar uden for artikel 119. Dette gælder det præcise finansierings- og ydelsesspørgsmål i dommen.

## EU-Domstolen, 6. okt. 1993, sag C-109/91: Efterladtepension og Barber-dommens tidsgrænse

Fuld tekst: [praksis/eu-c-022.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-022.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:815c79c7-f54a-43cb-aadd-0dc8ce71f46b.0004.06/DOC_2&format=PDF

Koblet til: § 1 a, stk. 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: En erhvervstilknyttet efterladtepension var omfattet af artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 3). Efter Barber-dommens tidsbegrænsning kunne direkte virkning kun begrunde ligebehandling for ydelser vedrørende beskæftigelse efter 17. maj 1990, med undtagelse for tidligere sager eller tilsvarende klager.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Den beskrevne erhvervstilknyttede efterladtepension var omfattet af artikel 119. Efter Barber-dommens tidsbegrænsning kunne direkte virkning kun begrunde ligebehandling for ydelser vedrørende beskæftigelse efter 17. maj 1990, med undtagelse for arbejdstagere eller ydelsesberettigede pårørende, som tidligere havde anlagt sag eller indgivet tilsvarende administrativ klage.

## EU-Domstolen, 8. apr. 1976, sag 43/75, Defrenne II: Ligelønsprincippets direkte virkning og tidsmæssige rækkevidde

Fuld tekst: [praksis/celex-61975cj0043.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61975cj0043.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61975CJ0043

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 c ([lov/1c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-praksis.md)); § 1 d ([lov/1d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-praksis.md)); § 1 e ([lov/1e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 kunne påberåbes ved nationale domstole, navnlig ved forskelle, der direkte fulgte af lov eller kollektiv overenskomst, og ved forskellig løn for samme arbejde i samme virksomhed. Domstolen fastlagde gennemførelsesfristerne for de daværende og nye medlemsstater og fastslog, at hverken resolutionen fra 1961 eller direktiv 75/117 flyttede dem. Direktivet hindrede ikke direkte virkning, og den nationale lovgiver havde ikke enekompetence på de øvrige områder. Dommens direkte virkning kunne som udgangspunkt ikke begrunde krav for tidligere lønperioder; allerede anlagte sager og tilsvarende administrative klager blev undtaget.

## Ligebehandlingsnævnet, udateret, sag 2014-6810-62162: Flere diskriminationsklager, forældelse og afskedigelse

Fuld tekst: [praksis/dk-lbn-2014-6810-62162.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-2014-6810-62162.md) · Original: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/183927

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 c ([lov/6c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Nævnet havde ikke kompetence til at afgøre spørgsmål efter tidsbegrænset ansættelseslov, funktionærlov og ansættelsesbevislov. For de omfattede krav sondrede det mellem manglende klagefrist og forældelse; klagen var indgivet i november 2014, og mulige krav fra november 2009 og frem var ikke forældede. Klageren påviste ikke faktiske omstændigheder, som gav en formodning om køns- eller aldersdiskrimination ved løn, opgavefordeling, arbejdsvilkår eller afskedigelse. De særskilte repressalieklager gav heller ikke medhold. Nævnet fandt det godtgjort, at afskedigelsen ikke havde sammenhæng med hans henvendelse om ligeløn; arbejdsgiveren havde henvist til performance og samarbejdsvanskeligheder.

===== FIL: praksis/emne-retsbeskyttelse.md =====

# Praksis efter emne: Domstolsprøvelse, kompetence og procesregler

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/index.html#emne-retsbeskyttelse · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-retsbeskyttelse.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Emnet: Adgang til domstolene, kompetence, forum og procesafgørelser.
Bestemmelser: [§ 4 a](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a.md); [§ 6](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6.md) · Praksis til bestemmelserne: [lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md), [lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)

Emnerne er sitets egen inddeling ud fra kommentarens titler og resuméer og afgørelsernes koblinger til loven. De er ikke en del af afgørelserne, og en afgørelse kan stå under flere emner. Praksissamlingen er et udvalg: at en afgørelse ikke står her, betyder ikke, at der ikke findes praksis.

14 afgørelser, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/; præmisserne har ankre (#pN) på afgørelsens HTML-side.

## Østre Landsret, 23. aug. 2022, sag BS-10536/2022-OLR: Afslag på forelæggelse af spørgsmål for Retslægerådet

Fuld tekst: [praksis/dk-o-2022-bs10536-2022.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2022-bs10536-2022.md)

Koblet til: ingen bestemmelse. Kendelsen er alene processuel og angår spørgsmål til Retslægerådet om en sygdom. Den nævner ikke ligelønsloven, og sagens genstand fremgår ikke af teksten, så den kan ikke kobles til en bestemmelse.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Afgørelsen er en kendelse og en procesafgørelse, hvor landsretten tog stilling til appellantens anmodning om, at sagen blev forelagt for Retslægerådet til besvarelse af de i bilag H anførte spørgsmål. Indstævnte gjorde gældende, at anmodningen skulle afvises, fordi der ville være tale om overflødig bevisførelse, jf. retsplejelovens § 341. Appellanten bestred, at indstævnte var syg, som attesteret ved lægeerklæring, og spørgsmålene tog overordnet sigte på at godtgøre, at lægen ikke havde grundlag for at attestere sygdom, fordi indstævntes oplysninger ikke kunne lægges til grund. Landsretten fandt, at spørgsmålene faldt uden for Retslægerådets kompetence, da der var tale om bevisspørgsmål, som afgøres af retten, og at flere af spørgsmålene desuden var ukonkrete, da de sigtede mod generelle betragtninger. Appellanten fik derfor ikke tilladelse til at stille spørgsmål i overensstemmelse med bilag H, og sagen blev udsat på parternes indsendelse af en fælles afstemt tidsplan til brug for berammelse.

## EU-Domstolen, 22. dec. 2010, sag C-279/09, DEB: Juridiske personers adgang til retshjælp og prøvelse af økonomiske hindringer

Fuld tekst: [praksis/celex-62009cj0279.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62009cj0279.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62009CJ0279

Koblet til: § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Juridiske personer er ikke udelukket fra at påberåbe sig effektiv domstolsbeskyttelse efter chartrets artikel 47. Hjælpen kan omfatte fritagelse for afgiftsforskud og advokatbistand. Den nationale ret skal undersøge, om betingelserne gør adgangen indholdsløs, har et lovligt formål og er forholdsmæssige. Sagens genstand, udsigt til medhold, betydning, kompleksitet, ansøgerens mulighed for at føre sagen og forskuddets størrelse kan indgå. For juridiske personer kan også selskabsform, erhvervsmæssigt formål og ejernes økonomi og mulighed for at skaffe midler indgå. Dommen bevilgede ikke selv selskabet fri proces.

## EU-Domstolen, 29. okt. 2009, sag C-63/08: Gravides søgsmålsadgang, korte frister og erstatningskrav

Fuld tekst: [praksis/celex-62008cj0063.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62008cj0063.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62008CJ0063

Koblet til: § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 6 c, stk. 1 ([lov/6c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c-praksis.md)) – afgjort efter en anden regel

Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter direktiv 92/85 og 76/207 om afskedigelse af gravide, ikke ligelønsreglerne. Et særligt søgsmål var tilladt, hvis procesreglerne overholdt kravene om ækvivalens og effektivitet; en frist på 15 dage syntes ikke at opfylde dem. Koblet til adgangen til retslige instanser i § 4 a og forældelsesreglen i § 6 c, stk. 1.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 92/85 tillod et særligt søgsmål mod afskedigelse af gravide, nybagte mødre og ammende, hvis procesreglerne overholdt ækvivalens og effektivitet. Den omhandlede 15-dagesfrist syntes ikke at opfylde dette; den nationale ret skulle efterprøve det. Direktiv 76/207 hindrede en ordning, der afskar den afskedigede gravide fra et erstatningssøgsmål, som andre ansatte havde, når begrænsningen var ulige behandling i forbindelse med graviditet, navnlig hvis det eneste retsmiddel ikke gav effektiv beskyttelse.

## Arbejdsretten, 19. maj 2009, sag A2008.809: Forumvalg ved lovbaserede afskedigelseskrav

Fuld tekst: [praksis/dk-ar-2009-a2008-809.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-ar-2009-a2008-809.md) · Original: https://www.co-sea.dk/files/uploads/a2008.809.pdf

Koblet til: § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 6, stk. 1 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)) – afgjort efter en anden regel

Kommentarens begrundelse for koblingen: Fortolkning af Hovedaftalen: forbundet var først bundet til Afskedigelsesnævnet, når det havde indgivet klage dertil om det lovbaserede afskedigelseskrav, og nævnsfristerne afskar ikke i sig selv en senere domstolssag. Koblet til valget mellem fagretlig behandling og domstolene (§ 6, stk. 1, og § 4 a). Begrænset til den beskrevne organisations- og overenskomstkreds.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Arbejdsretten fortolkede Hovedaftalens ordning for afskedigelsessager. Forhandling lokalt og på organisationsniveau bandt ikke i sig selv forbundet til Afskedigelsesnævnet, og aftalens nævnsfrister afskar ikke i sig selv en efterfølgende domstolssag. Det bindende forumvalg skete først, når forbundet indgav klage til Afskedigelsesnævnet om det lovbaserede afskedigelseskrav. Dommen var begrænset til den beskrevne organisations- og overenskomstkreds. Dansk Handicap Forbunds interventionspåstande blev afvist på grund af manglende klarhed og manglende tilknytning til sagens overenskomstforhold. LO og DA skulle solidarisk betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.

## Højesteret, 13. okt. 2006, sag 63/2004: Krav mod arbejdsgiverforening om kønsopdelte lønstatistikker

Fuld tekst: [praksis/dk-h-2006-63-2004.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2006-63-2004.md)

Koblet til: § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): HK Danmark ankede Østre Landsrets dom af 4. februar 2004 og påstod sagen hjemvist til landsretten til realitetsbehandling af principalt HK's påstande 1-3 for landsretten, subsidiært påstande 1-2 og mere subsidiært påstand 1, mens Dansk Arbejdsgiverforening påstod stadfæstelse; sagen blev behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387. Sagens realitet angik i det væsentlige, om artikel 6 i Rådets direktiv nr. 75/117 af 10. februar 1975 indebærer, at Dansk Arbejdsgiverforening er forpligtet til at pålægge medlemsvirksomhederne eller nærmere angivne medlemsvirksomheder løbende at udarbejde kønsopdelte lønstatistikker. Højesteret udtalte, at direktivet ikke omtaler kønsopdelte lønstatistikker, og at en eventuel pligt for virksomheder til at føre sådanne statistikker ikke kan påhvile alle virksomheder uanset størrelse, overenskomstforhold mv. Det var derfor ikke muligt under en retssag at tilvejebringe et fyldestgørende grundlag for en stillingtagen til HK's generelt udformede påstande, og Højesteret stadfæstede landsrettens dom, hvorved landsrettens afvisning af HK's påstande blev opretholdt. I sagsfremstillingen gengav Højesteret den nye § 5 a i lov om lige løn til mænd og kvinder, vedtaget ved lov nr. 562 af 9. juni 2006 med ikrafttræden den 1. januar 2007, hvorefter en arbejdsgiver med mindst 35 ansatte hvert år skal udarbejde en kønsopdelt lønstatistik, med undtagelse for visse brancher og med mulighed for i stedet at aftale en redegørelse med de ansatte.

## Højesteret, 13. okt. 2006, sag 64/2004: Intet grundlag for at tage stilling til krav om lønstatistik

Fuld tekst: [praksis/dk-h-2006-64-2004.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2006-64-2004.md)

Koblet til: § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 5 a, stk. 1 ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 6, stk. 1 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Det var ikke muligt under en retssag at skaffe grundlag for at tage stilling til HK’s generelt udformede påstande om statens pligt til at sikre kønsopdelte lønstatistikker (jf. § 4 a og § 6, stk. 1). Sagsfremstillingen gengiver den da vedtagne, men endnu ikke ikrafttrådte § 5 a om kønsopdelt lønstatistik (lov nr. 562 af 9. juni 2006). Dommen kan ikke bruges mod de senere lovbestemte statistik- og oplysningsrettigheder (jf. lønredegørelsen i § 5 a, stk. 1).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): HK Danmark ankede Østre Landsrets dom af 4. februar 2004 og påstod sagen hjemvist til landsretten til realitetsbehandling af de påstande, HK havde nedlagt for landsretten, mens Beskæftigelsesministeriet påstod stadfæstelse. Sagens realitet angik i det væsentlige, om medlemsstaterne, herunder den danske stat, efter artikel 6 i Rådets direktiv nr. 75/117 af 10. februar 1975 er forpligtet til at pålægge virksomhederne eller nærmere angivne virksomheder løbende at udarbejde kønsopdelte lønstatistikker. I sagsfremstillingen er gengivet, at § 5 a i lov om lige løn til mænd og kvinder ved lov nr. 562 af 9. juni 2006, som træder i kraft den 1. januar 2007, pålægger en arbejdsgiver med mindst 35 ansatte hvert år at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik, med visse undtagelser og med mulighed for i stedet at aftale en redegørelse med de ansatte. Højesteret bemærkede, at direktivet ikke omtaler kønsopdelte lønstatistikker, og at en eventuel pligt for virksomheder til at føre sådanne statistikker ikke kan være en pligt, som påhviler alle virksomheder uanset størrelse, overenskomstforhold mv. Det var derfor ikke muligt under en retssag at tilvejebringe et fyldestgørende grundlag for en stillingtagen til HK's generelt udformede påstande. Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom, og HK Danmark fik ikke medhold i påstanden om hjemvisning.

## Vestre Landsret, 5. feb. 2004, sag B-2601-02: Domstolskompetence i sag om fuld løn under graviditetsfravær

Fuld tekst: [praksis/dk-v-2004-b2601-02.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2004-b2601-02.md)

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): HK/Danmark påstod som mandatar for F, der arbejdede som ufaglært bogbinderassistent, arbejdsgiveren dømt til at betale 58.223,23 kr. i løn, feriepenge og pensionsbidrag for perioden 18. august 1997 til 2. marts 1998, hvor F, der da var gravid, var fraværende fra arbejdspladsen; HK/Danmark gjorde gældende, at fraværet skyldtes arbejdsmiljømæssige forhold. Arbejdsgiveren påstod sagen afvist, da ansættelsesforholdet var reguleret i Den Grafiske Overenskomst med tilhørende protokollat, og overenskomsten indeholder i § 63 en bestemmelse om, at uenighed om forståelsen af overenskomsten skal behandles ved faglig voldgift. Landsretten udskilte spørgsmålet om afvisning til særskilt forhandling og afgørelse efter retsplejelovens § 253, stk. 1, jf. stk. 2. Landsretten fandt, at voldgiftsbestemmelsen ikke kunne føre til afvisning, da der ikke var uenighed mellem parterne om forståelsen af overenskomsten. Da F havde støttet kravet på præceptive love om ligeløn og ligebehandling og de bagved liggende EU-direktiver, beroede det, om hun kunne få medhold, ikke alene på, om de arbejdsmiljømæssige forhold havde givet fornødent grundlag for fraværet, men også på en fortolkning af disse love, og sådanne lovfortolkningsspørgsmål henhørte i en sag som den foreliggende under de almindelige domstoles kompetence; arbejdsgiveren havde ikke godtgjort, at ligelønsloven og ligebehandlingsloven var implementeret i overenskomsten.

## Vestre Landsret, 5. feb. 2004, sag B-0482-03: Domstolskompetence ved krav om fuld løn under graviditetsfravær

Fuld tekst: [praksis/dk-v-2004-b0482-03.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2004-b0482-03.md)

Koblet til: § 1, stk. 4 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 6, stk. 1 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Kravet beroede på fortolkning af præceptive love om ligeløn og ligebehandling og hørte derfor under de almindelige domstole, ikke faglig voldgift (jf. § 6, stk. 1, og § 4 a). Arbejdsgiveren havde ikke godtgjort, at ligelønsloven var gennemført i overenskomsten (jf. § 1, stk. 4).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): HK/Danmark som mandatar for F, der var timelønsansat off-set trykker, krævede B A/S dømt til at betale 97.605,97 kr. i løn, feriepenge og pensionsbidrag for perioden 6. januar til 21. juli 1997, hvor F, der da var gravid, var fraværende fra arbejdspladsen; HK/Danmark gjorde gældende, at fraværet skyldtes arbejdsmiljømæssige forhold. B A/S påstod sagen afvist, fordi F's ansættelsesforhold var reguleret i den grafiske overenskomst med tilhørende protokollat, og sagen derfor skulle pådømmes i det arbejdsretlige system; ifølge protokollatet af 22. juni 1995 ydes sygeløn ikke ved andet graviditetsbetinget fravær, der måtte være forårsaget af andre hensyn, eksempelvis arbejdsmiljømæssige hensyn. Landsretten udskilte afvisningsspørgsmålet til særskilt forhandling og afgørelse i medfør af retsplejelovens § 253, stk. 1, jf. stk. 2. Landsretten fandt, at voldgiftsbestemmelsen i overenskomstens § 63 ikke kunne føre til afvisning, da der mellem parterne ikke var uenighed om forståelsen af overenskomsten. Om F kunne få medhold, beroede ikke alene på, om de arbejdsmiljømæssige forhold havde givet fornødent grundlag for fraværet, men også på en fortolkning af præceptive love om ligeløn og ligebehandling, og sådanne lovfortolkningsspørgsmål henhører i en sag som den foreliggende under de almindelige domstoles kompetence. Landsretten bemærkede desuden, at B A/S ikke havde godtgjort, at ligelønsloven og ligebehandlingsloven er implementeret i overenskomsten, og tog ikke påstanden om afvisning til følge.

## Vestre Landsret, 5. feb. 2004, sag B-2500-02: Domstolskompetence ved lønkrav under graviditetsbetinget fravær

Fuld tekst: [praksis/dk-v-2004-b2500-02.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2004-b2500-02.md)

Koblet til: § 1, stk. 4 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 6, stk. 1 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Kravet var støttet på præceptive love om ligeløn og ligebehandling og de bagvedliggende EU-direktiver; lovfortolkningen hørte under de almindelige domstole, ikke faglig voldgift (jf. § 6, stk. 1, og § 4 a). Arbejdsgiveren havde ikke godtgjort, at ligelønsloven var gennemført i overenskomsten (jf. § 1, stk. 4).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): HK/Danmark anlagde som mandatar for en grafisk trykker sag mod arbejdsgiveren, Bording A/S, med påstand om betaling af 56.868,88 kr. med procesrente, svarende til hendes krav på løn og feriepenge for perioden 17. januar til 16. maj 1995, hvor hun som gravid var fraværende fra arbejdspladsen, efter HK/Danmarks opfattelse på grund af arbejdsmiljømæssige forhold. Arbejdsgiveren påstod sagen afvist, fordi ansættelsen var reguleret af Den Grafiske Overenskomst med tilhørende protokollat, og overenskomstens § 63 indeholder en bestemmelse om, at uenighed om forståelsen af overenskomsten skal behandles ved faglig voldgift. Landsretten udskilte afvisningsspørgsmålet til særskilt forhandling og afgørelse efter retsplejelovens § 253, stk. 1, jf. stk. 2. Landsretten fandt, at voldgiftsbestemmelsen i overenskomstens § 63 ikke kunne føre til afvisning, da der ikke var uenighed mellem parterne om forståelsen af overenskomsten. Da kravet var støttet på præceptive love om ligeløn og ligebehandling og de bagvedliggende EU-direktiver, beroede det, om hun kunne få medhold, ikke alene på, om de arbejdsmiljømæssige forhold havde givet fornødent grundlag for fraværet, men også på en fortolkning af lovene, og sådanne lovfortolkningsspørgsmål hører i en sag som den foreliggende under de almindelige domstoles kompetence. Landsretten bemærkede, at Bording A/S ikke havde godtgjort, at ligelønsloven og ligebehandlingsloven var implementeret i overenskomsten.

## Østre Landsret, 4. feb. 2004, sag B-1802-02: Afvisning af fagforbunds generelle anerkendelsespåstande om ligeløn

Fuld tekst: [praksis/dk-o-2004-h63.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2004-h63.md)

Koblet til: § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 6, stk. 1 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Et fagforbunds generelle anerkendelsespåstande om en arbejdsgiverforenings pligter efter ligelønsprincippet blev afvist, fordi de ikke angik en konkret og aktuel retstvist (jf. § 4 a og § 6, stk. 1). Procesafgørelse uden stillingtagen til realiteten.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): HK Danmark anlagde den 24. maj 2002 sag mod Dansk Arbejdsgiverforening med påstande om bl.a. anerkendelse af, at foreningen inden for sit medlemsområde har en retlig forpligtelse til at sikre gennemførelse af princippet om ligeløn og er forpligtet til at sikre effektiv håndhævelse af ligelønsprincippet ved at pålægge medlemsorganisationerne og disses medlemsvirksomheder at give lønmodtagerne adgang til kønsopdelte lønoplysninger; Dansk Arbejdsgiverforening påstod frifindelse. Sagen var ved Københavns Byrets kendelse af 19. juni 2002 henvist til Østre Landsret, hvor Dansk Arbejdsgiverforening under særskilt forhandling efter retsplejelovens § 253 påstod sagen afvist, og sagen blev domsforhandlet samtidig med en sag, som HK Danmark havde anlagt mod Beskæftigelsesministeriet. Ved lov nr. 358 af 6. juni 2002 blev ikrafttrædelsen af bl.a. ligelønslovens § 5a, hvorefter der i visse tilfælde kunne stilles krav om, at arbejdsgivere skulle udarbejde en kønsopdelt lønstatistik, udsat indtil videre. Landsretten fandt, at anerkendelsespåstandene efter deres formulering var af generel og ubestemt karakter og ikke vedrørte en konkret retstvist, og at udskydelsen af § 5a ikke kunne sidestilles med en konkret og aktuel retstvist vedrørende HK Danmark. Selv om spørgsmålet om lige løn til mænd og kvinder efter landsrettens opfattelse er af generel samfundsmæssig interesse og må antages at være af særlig betydning for HK Danmark som faglig organisation, var der ikke grundlag for undtagelsesvis at fravige kravet om en konkret og aktuel retstvist, og HK Danmark havde derfor ikke den fornødne retlige interesse i at få påstandene pådømt. Afgørelsen er en procesafgørelse: landsretten tog afvisningspåstanden til følge og pålagde HK Danmark at betale 60.000 kr. i sagsomkostninger til Dansk Arbejdsgiverforening.

## Østre Landsret, 4. feb. 2004, sag B-1493-02: Afvisning af fagforbunds søgsmål om kønsopdelt lønstatistik

Fuld tekst: [praksis/dk-o-2004-h64.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2004-h64.md)

Koblet til: § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 6, stk. 1 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Et fagforbunds generelle anerkendelsespåstande om statens pligter efter direktiv 75/117 og om udskydelsen af den daværende § 5a blev afvist, fordi de ikke angik en konkret og aktuel retstvist (jf. § 4 a og § 6, stk. 1). Procesafgørelse uden stillingtagen til realiteten.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): HK Danmark anlagde sag mod Beskæftigelsesministeriet med påstande om anerkendelse af, at danske lønmodtageres mulighed for at kontrollere ligelønsprincippets overholdelse ikke opfylder effektivitetsprincippet i Rådets direktiv 75/117 af 10. februar 1975, at virksomhederne skal pålægges at give lønmodtagere mulighed for en sådan kontrol, og at udskydelsen af ikrafttrædelsen af § 1, nr. 3-5, i lov nr. 445 af 7. juni 2001 er i strid med ministeriets forpligtelser. Sagen blev anlagt den 24. maj 2002, efter at Folketinget den 23. maj 2002 havde vedtaget lov nr. 358 af 6. juni 2002, hvorved ikrafttrædelsen af bl.a. ligelønslovens § 5a blev udsat indtil videre; efter § 5a skulle en arbejdsgiver med 10 ansatte eller mere udarbejde en lønstatistik opdelt på køn, hvis der blev rejst krav herom. Ministeriet påstod under særskilt forhandling efter retsplejelovens § 253 sagen afvist, mens HK påstod sagen fremmet i realiteten, subsidiært fremmet til forelæggelse for EF-Domstolen; landsrettens dom angår alene dette processuelle spørgsmål. Landsretten fandt, at anerkendelsespåstandene var af generel og ubestemt karakter og ikke vedrørte en konkret retstvist, og at Folketingets udskydelse af § 5a ikke kunne sidestilles med en konkret og aktuel retstvist vedrørende HK. Selv om spørgsmålet om lige løn til mænd og kvinder er af generel samfundsmæssig interesse og må antages at være af særlig betydning for HK som faglig organisation, var der ikke grundlag for undtagelsesvis at fravige kravet om en konkret og aktuel retstvist, og HK havde derfor ikke den fornødne retlige interesse i at få påstandene pådømt i realiteten. Sagen rejste heller ikke spørgsmål om fortolkning af EF-retlige regler og retsprincipper, der efter traktatens art. 234 nødvendiggjorde en præjudiciel forelæggelse for EF-Domstolen.

## EU-Domstolen, 22. sep. 1998, sag C-185/97, Coote: Domstolsbeskyttelse mod repressalier efter ansættelsens ophør

Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0185.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0185.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61997CJ0185

Koblet til: § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 2 a ([lov/2a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 4 ([lov/4-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 5 ([lov/5-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 5 g ([lov/5g-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5g-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 c ([lov/6c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 76/207 artikel 6 forpligtede medlemsstaterne til at sikre domstolsprøvelse, når en tidligere arbejdsgiver nægtede en anbefaling som reaktion på et ligebehandlingssøgsmål. Beskyttelsen kunne således ikke ophøre alene på grund af ansættelsens afslutning.

## EU-Domstolen, 15. maj 1986, sag 222/84, Johnston: Effektiv domstolsprøvelse og kønsbetingede undtagelser i polititjenesten

Fuld tekst: [praksis/celex-61984cj0222.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61984cj0222.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61984CJ0222

Koblet til: § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 4 ([lov/4-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 5 ([lov/5-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 c ([lov/6c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En myndighedserklæring måtte ikke afskære domstolsprøvelse af betingelserne for en undtagelse fra ligebehandling. Artikel 6 i direktiv 76/207 gav en ret til reel domstolsadgang, som kunne påberåbes mod staten. Hensyn til offentlig sikkerhed skulle vurderes inden for direktivets undtagelser. Ved alvorlige, hyppige angreb kunne det efter artikel 2, stk. 2, være et afgørende erhvervskrav, at bevæbnede politifunktioner blev udført af mænd; den nationale ret skulle prøve forudsætningerne og proportionaliteten. Kvinders særlige beskyttelse efter artikel 2, stk. 3, omfattede derimod ikke almindelige politirisici, som ikke var særlige for kvinder. Artikel 2, stk. 1, sammenholdt med artikel 3, stk. 1, og artikel 4 kunne påberåbes mod en offentlig arbejdsgiver; en national undtagelse ud over artikel 2, stk. 2, kunne ikke opretholdes. Det sidste traktatspørgsmål krævede herefter ikke et svar.

## Ligebehandlingsnævnet, udateret, sag 2014-6810-62162: Flere diskriminationsklager, forældelse og afskedigelse

Fuld tekst: [praksis/dk-lbn-2014-6810-62162.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-2014-6810-62162.md) · Original: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/183927

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 c ([lov/6c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Nævnet havde ikke kompetence til at afgøre spørgsmål efter tidsbegrænset ansættelseslov, funktionærlov og ansættelsesbevislov. For de omfattede krav sondrede det mellem manglende klagefrist og forældelse; klagen var indgivet i november 2014, og mulige krav fra november 2009 og frem var ikke forældede. Klageren påviste ikke faktiske omstændigheder, som gav en formodning om køns- eller aldersdiskrimination ved løn, opgavefordeling, arbejdsvilkår eller afskedigelse. De særskilte repressalieklager gav heller ikke medhold. Nævnet fandt det godtgjort, at afskedigelsen ikke havde sammenhæng med hans henvendelse om ligeløn; arbejdsgiveren havde henvist til performance og samarbejdsvanskeligheder.

===== FIL: praksis/emne-eu.md =====

# Praksis efter emne: Direkte virkning, EU-konform fortolkning og gennemførelse

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/index.html#emne-eu · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-eu.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Emnet: Hvornår EU-reglerne kan påberåbes direkte, og statens pligt til at gennemføre dem.
Se også: [metode.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/metode.md)

Emnerne er sitets egen inddeling ud fra kommentarens titler og resuméer og afgørelsernes koblinger til loven. De er ikke en del af afgørelserne, og en afgørelse kan stå under flere emner. Praksissamlingen er et udvalg: at en afgørelse ikke står her, betyder ikke, at der ikke findes praksis.

9 afgørelser, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/; præmisserne har ankre (#pN) på afgørelsens HTML-side.

## EU-Domstolen, 3. jun. 2021, sag C-624/19, Tesco Stores: Direkte virkning af lige løn for arbejde af samme værdi

Fuld tekst: [praksis/celex-62019cj0624.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62019cj0624.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62019CJ0624

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 5 d ([lov/5d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 157 har direkte virkning i tvister mellem private om manglende lige løn for arbejde af samme værdi. Den konkrete samme-værdi-vurdering og den ansvarlige fælles kilde skal fortsat fastlægges efter dommens begrundelse; dommen fastsætter ikke selv værdien af de sammenlignede job.

## EU-Domstolen, 1. jul. 2010, sag C-194/08: Løn under graviditetsfritagelse og barsel uden konkret journaltillæg

Fuld tekst: [praksis/celex-62008cj0194.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62008cj0194.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62008CJ0194

Koblet til: § 1 a, stk. 1 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)) – afgjort efter en anden regel

Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter direktiv 92/85, ikke ligelønsreglerne: en gravid under midlertidig arbejdsfritagelse kunne få gennemsnitsindtægten fra en tidligere referenceperiode uden journaltillæg, og et sådant fradrag var også tilladt under barselsorloven. Ophæver ikke beskyttelsen af grundløn og statusrelaterede tillæg. Koblet til reglen om dårligere behandling i forbindelse med graviditet (§ 1 a, stk. 1).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 11, nr. 1–3, i direktiv 92/85 havde direkte virkning over for en medlemsstat ved mangelfuld gennemførelse. Reglerne tillod i den beskrevne ordning, at en gravid arbejdstager under midlertidig arbejdsfritagelse fik gennemsnitsindtægt fra en tidligere referenceperiode uden journaltillæg. De tillod også et sådant fradrag fra gennemsnitsindtægten under barselsorlov.

## EU-Domstolen, 10. feb. 2000, sag C-270/97 og C-271/97: Gunstigere nationale pensionsrettigheder og EU-konform fortolkning

Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0270.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0270.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61997CJ0270

Koblet til: § 1 a, stk. 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Defrenne II-dommens tidsbegrænsning hindrede ikke gunstigere nationale lighedsregler, som gav deltidsansatte tilbagevirkende pensionsmedlemskab og pension (jf. § 1 a, stk. 3). Nationale domstole skulle så vidt muligt fortolke national ret i lyset af ligelønsprincippet.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Defrenne II-dommens tidsbegrænsning hindrede ikke gunstigere nationale lighedsregler, som gav de berørte deltidsansatte tilbagevirkende medlemskab og pension. Artikel 119 hindrede heller ikke disse regler, selv om forskellen mellem medlemsstaterne kunne stille landets arbejdsgivere konkurrencemæssigt ringere. Nationale domstole skulle så vidt muligt fortolke national ret i lyset af de relevante EU-reglers ordlyd og formål, navnlig ligelønsprincippet.

## EU-Domstolen, 14. dec. 1993, sag C-110/91: Forskellig pensionsalder i supplerende firmapension

Fuld tekst: [praksis/eu-c-025.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-025.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:180db78c-4650-416c-b430-35b8a3d2ca79.0004.06/DOC_1&format=PDF

Koblet til: § 1 a, stk. 1 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Artikel 119 hindrede, at mænd i samme situation først fik firmapension ved en højere alder end kvinder (jf. § 1 a, stk. 1 og 3). Barber-begrænsningen til beskæftigelsesperioder efter 17. maj 1990 gjaldt, bortset fra tidligere sager eller tilsvarende klager.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 hindrede, at mænd i samme situation først fik firmapension ved en højere alder end kvinder. Direktiv 86/378 hindrede ikke direkte påberåbelse af artikel 119. Barber-dommens tidsbegrænsning begrænsede dog ligebehandlingskrav til beskæftigelsesperioder efter 17. maj 1990, bortset fra tidligere sager eller tilsvarende administrative klager fra arbejdstageren eller ydelsesberettigede pårørende.

## EU-Domstolen, 30. jan. 1985, sag 143/83: Statens ansvar for fuldstændig gennemførelse af ligelønsregler

Fuld tekst: [praksis/celex-61983cj0143.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61983cj0143.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61983CJ0143

Koblet til: § 1, stk. 4 og 5 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2 a ([lov/2a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-praksis.md)); § 4 ([lov/4-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4-praksis.md)); § 5 ([lov/5-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5-praksis.md)); § 5 f ([lov/5f-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 b ([lov/6b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Danmark havde tilsidesat sine traktatforpligtelser ved ikke inden fristen at vedtage alle nødvendige foranstaltninger til at gennemføre direktiv 75/117. Danmark blev pålagt sagens omkostninger. Dommens begrundelse om overenskomster og den resterende lovbeskyttelse skal læses med den daværende danske ordning.

## EU-Domstolen, 10. apr. 1984, sag 14/83, Von Colson og Kamann: Reaktion på diskriminerende ansættelsesafslag og national fortolkning

Fuld tekst: [praksis/celex-61983cj0014.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61983cj0014.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61983CJ0014

Koblet til: § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 5 f ([lov/5f-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 b ([lov/6b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 76/207 krævede ikke, at arbejdsgiveren ansatte den diskriminerede ansøger, og gav ikke uden national hjemmel et ubetinget, præcist krav på en bestemt erstatning. Hvis staten valgte erstatning, skulle den være effektiv og afskrækkende, modsvare tabet og overstige en rent symbolsk dækning af ansøgningsudgifter. Den nationale ret skulle udnytte sit nationale fortolkningsskøn i overensstemmelse med direktivet.

## EU-Domstolen, 6. jul. 1982, sag 61/81: Ret til at få prøvet arbejde af samme værdi uden klassifikationssystem

Fuld tekst: [praksis/celex-61981cj0061.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61981cj0061.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61981CJ0061

Koblet til: § 1, stk. 2 og 3 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 6, stk. 1 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Traktatbrud: en arbejdstager skulle kunne få fastslået, om arbejde har samme værdi, også når der ikke fandtes et fagligt klassifikationssystem (jf. § 1, stk. 2 og 3). Retten til en bindende vurdering må ikke erstattes af arbejdsgiverens frivillige samtykke (jf. § 6, stk. 1).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Det Forenede Kongerige havde tilsidesat gennemførelsesforpligtelsen efter direktiv 75/117 ved ikke at sikre, at en arbejdstager kunne få fastslået arbejde af samme værdi, også når der ikke fandtes et fagligt klassifikationssystem. Det Forenede Kongerige blev pålagt sagens omkostninger.

## EU-Domstolen, 9. jun. 1982, sag 58/81: Mangelfuld afskaffelse af kønsbestemte forsørgertillæg

Fuld tekst: [praksis/celex-61981cj0058.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61981cj0058.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61981CJ0058

Koblet til: § 1, stk. 2 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Traktatbrud: Luxembourg havde ikke rettidigt gennemført direktiv 75/117 og afskaffet kønsdiskrimination ved forsørgertillæg til offentligt ansatte; tillæggene var omfattet af ligelønsreglerne (jf. § 1, stk. 2, og § 1 a, stk. 3).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Luxembourg havde tilsidesat sine traktatforpligtelser ved ikke rettidigt at gennemføre de nødvendige foranstaltninger efter direktiv 75/117 til at afskaffe kønsdiskrimination ved forsørgertillæg til offentligt ansatte. Luxembourg blev pålagt sagens omkostninger.

## EU-Domstolen, 8. apr. 1976, sag 43/75, Defrenne II: Ligelønsprincippets direkte virkning og tidsmæssige rækkevidde

Fuld tekst: [praksis/celex-61975cj0043.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61975cj0043.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61975CJ0043

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 c ([lov/1c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-praksis.md)); § 1 d ([lov/1d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-praksis.md)); § 1 e ([lov/1e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 kunne påberåbes ved nationale domstole, navnlig ved forskelle, der direkte fulgte af lov eller kollektiv overenskomst, og ved forskellig løn for samme arbejde i samme virksomhed. Domstolen fastlagde gennemførelsesfristerne for de daværende og nye medlemsstater og fastslog, at hverken resolutionen fra 1961 eller direktiv 75/117 flyttede dem. Direktivet hindrede ikke direkte virkning, og den nationale lovgiver havde ikke enekompetence på de øvrige områder. Dommens direkte virkning kunne som udgangspunkt ikke begrunde krav for tidligere lønperioder; allerede anlagte sager og tilsvarende administrative klager blev undtaget.

===== FIL: praksis/emne-overenskomst.md =====

# Praksis efter emne: Kollektive overenskomster

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/index.html#emne-overenskomst · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-overenskomst.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Emnet: Overenskomster, der fastsætter eller fraviger lige løn, og sager i overenskomstsystemet.
Bestemmelser: [§ 1, stk. 4](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.md); [§ 1, stk. 5](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.md); [§ 4](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4.md) · Praksis til bestemmelserne: [lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md), [lov/4-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4-praksis.md)

Emnerne er sitets egen inddeling ud fra kommentarens titler og resuméer og afgørelsernes koblinger til loven. De er ikke en del af afgørelserne, og en afgørelse kan stå under flere emner. Praksissamlingen er et udvalg: at en afgørelse ikke står her, betyder ikke, at der ikke findes praksis.

13 afgørelser, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/; præmisserne har ankre (#pN) på afgørelsens HTML-side.

## Faglig voldgift, 9. feb. 2024, sag FV2022-829: Gruppesammenligning af laboranters og teknikeres arbejde

Fuld tekst: [praksis/dk-fv2022-829.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-fv2022-829.md) · Original: https://arbejdsretten.dk/media/24qbnjwr/fv2022-829.pdf

Koblet til: § 1, stk. 2, 3 og 4 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 9 og 10 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Voldgiften behandlede HK Privats krav om anerkendelse af, at ikke-udnævnte laboranter udførte arbejde af samme værdi som ikke-udnævnte teknikere, samt krav om fremtidig lønregulering og efterbetaling. Anerkendelsespåstanden blev ikke afvist: grupperne var tilstrækkeligt homogene, og overenskomstparten kunne kræve protokollatet prøvet, selv om alle laboranter ikke var medlemmer. Efter en samlet vurdering af arbejdsart, kvalifikationer, ansvar og arbejdsvilkår fandt opmændene imidlertid ikke grupperne sammenlignelige i arbejdsmæssig henseende. Teknikernes selvstændige ansvar for udstyr og produktion samt arbejdsvilkår adskilte sig fra laboranternes. Novozymes blev derfor frifundet for alle tre påstande. Det var ikke nødvendigt at afgøre, om påstandene om lønregulering og efterbetaling var tilstrækkeligt præcise, eller hvordan udnævnte medarbejdere skulle indgå i en beløbsopgørelse. Sagen var så oplyst, at værdispørgsmålet kunne afgøres uden brug af bevisbyrderegler. Hver part bar egne omkostninger og halvdelen af opmændenes honorar.

## EU-Domstolen, Første Afdeling, 4. dec. 2014, sag C-413/13, FNV Kunsten: Minimumshonorarer og falske selvstændige i kollektiv overenskomst

Fuld tekst: [praksis/celex-62013cj0413.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62013cj0413.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62013CJ0413

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 1 c ([lov/1c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-praksis.md)); § 1 d ([lov/1d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-praksis.md)); § 1 e ([lov/1e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e-praksis.md)); § 2 b ([lov/2b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2b-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 5 ([lov/5-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En overenskomstregel om minimumshonorar for selvstændige tjenesteydere, som udførte samme aktivitet som arbejdsgiverens ansatte, var kun undtaget fra artikel 101, hvis de var falske selvstændige i en sammenlignelig arbejdstagersituation. Den nationale ret skulle undersøge dette. Dommen giver ikke en generel konkurrenceretlig undtagelse til alle selvstændiges aftaler.

## Arbejdsretten, 19. maj 2009, sag A2008.809: Forumvalg ved lovbaserede afskedigelseskrav

Fuld tekst: [praksis/dk-ar-2009-a2008-809.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-ar-2009-a2008-809.md) · Original: https://www.co-sea.dk/files/uploads/a2008.809.pdf

Koblet til: § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 6, stk. 1 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)) – afgjort efter en anden regel

Kommentarens begrundelse for koblingen: Fortolkning af Hovedaftalen: forbundet var først bundet til Afskedigelsesnævnet, når det havde indgivet klage dertil om det lovbaserede afskedigelseskrav, og nævnsfristerne afskar ikke i sig selv en senere domstolssag. Koblet til valget mellem fagretlig behandling og domstolene (§ 6, stk. 1, og § 4 a). Begrænset til den beskrevne organisations- og overenskomstkreds.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Arbejdsretten fortolkede Hovedaftalens ordning for afskedigelsessager. Forhandling lokalt og på organisationsniveau bandt ikke i sig selv forbundet til Afskedigelsesnævnet, og aftalens nævnsfrister afskar ikke i sig selv en efterfølgende domstolssag. Det bindende forumvalg skete først, når forbundet indgav klage til Afskedigelsesnævnet om det lovbaserede afskedigelseskrav. Dommen var begrænset til den beskrevne organisations- og overenskomstkreds. Dansk Handicap Forbunds interventionspåstande blev afvist på grund af manglende klarhed og manglende tilknytning til sagens overenskomstforhold. LO og DA skulle solidarisk betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.

## EU-Domstolen, 9. sep. 1999, sag C-281/97: Småjobs udelukket fra overenskomstbestemt årsbonus

Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0281.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0281.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61997CJ0281

Koblet til: § 1 a, stk. 2 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Udelukkelse fra en overenskomstbestemt årlig bonus af ansatte med under 15 timers normal arbejdsuge, lavt vederlag og fritagelse for socialforsikring udgjorde indirekte kønsdiskrimination efter artikel 119, når reglen ramte en betydeligt større andel kvinder end mænd (jf. § 1 a, stk. 2 og 3).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Udelukkelse fra en overenskomstbestemt årlig bonus af ansatte med under 15 timers normal arbejdsuge, lavt vederlag og fritagelse for socialforsikring udgjorde indirekte kønsdiskrimination efter artikel 119, når reglen ramte en betydeligt større procentdel kvinder end mænd.

## EU-Domstolen, 31. maj 1995, sag C-400/93, Royal Copenhagen: Akkordløn, gruppesammenligning og kollektive forhandlinger

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0400.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0400.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0400

Koblet til: § 1, stk. 2, 3 og 4 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2 a ([lov/2a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-praksis.md)); § 4 ([lov/4-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 5 ([lov/5-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 5 c ([lov/5c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c-praksis.md)); § 5 d ([lov/5d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md)); § 5 e ([lov/5e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e-praksis.md)); § 5 f ([lov/5f-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ligelønsprincippet gjaldt også akkordløn. En forskel mellem kønsopdelte gruppers gennemsnit beviste ikke alene diskrimination ved arbejde af samme værdi; ved uigennemsigtige faste og variable dele kunne arbejdsgiveren dog pålægges modbeviset. Grupperne skulle omfatte alle sammenlignelige ansatte efter arbejdets art, uddannelse og forhold og være store nok til at undgå tilfældige udsving eller forskelle i arbejdsresultat. Den nationale instans skulle bedømme jobværdi og mulige objektive begrundelser, herunder styrke, fingerfærdighed, pauser, frihed og gener. Kollektiv eller lokal forhandling fritog ikke fra ligeløn, men kunne indgå i vurderingen af objektive faktorer.

## EU-Domstolen, Sjette Afdeling, 15. dec. 1994, sag C-399/92, C-409/92, C-425/92, C-34/93, C-50/93, C-78/93: Historisk bedømmelse af fuldtidsgrænse for overtidstillæg

Fuld tekst: [praksis/celex-61992cj0399.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61992cj0399.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61992CJ0399

Koblet til: § 1 a, stk. 2 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Historisk: en overenskomstregel, der først udløste overtidstillæg efter den normale fuldtidsarbejdstid, blev ikke anset for forbudt (jf. § 1 a, stk. 2). Kan ikke stå alene efter den senere praksis om fuldtidsgrænser fra 2023 og 2024.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 og direktiv 75/117 hindrede efter den forelagte ordning ikke en overenskomstregel, der først udløste overtidstillæg efter den normale fuldtidsarbejdstid. Svaret angår den konkrete lønsammenligning under det daværende retsgrundlag; senere deltids- og diskriminationspraksis skal læses særskilt.

## EU-Domstolen, 27. okt. 1993, sag C-127/92, Enderby: Statistiske lønforskelle, separate forhandlinger og markedsbegrundelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61992cj0127.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61992cj0127.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:86b1c782-a2d5-43a4-b3d4-8ebc4964e06e.0004.03/DOC_1&format=PDF

Koblet til: § 1, stk. 1, 2 og 4 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 2, 5, 7 og 10 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 1 c ([lov/1c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-praksis.md)); § 1 d ([lov/1d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-praksis.md)); § 1 e ([lov/1e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 2 a ([lov/2a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 4 ([lov/4-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 5 ([lov/5-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 5 c ([lov/5c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c-praksis.md)); § 5 d ([lov/5d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md)); § 5 e ([lov/5e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e-praksis.md)); § 5 f ([lov/5f-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 b ([lov/6b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Tydelig statistik om en væsentlig lønforskel mellem to funktioner af samme værdi, hvor den ene næsten udelukkende var besat af kvinder og den anden hovedsagelig af mænd, pålagde arbejdsgiveren at godtgøre kønsuafhængige objektive årsager. Separate overenskomstforhandlinger mellem samme parter var ikke i sig selv tilstrækkelig begrundelse. Den nationale ret skulle vurdere, om og i hvilket omfang mangel på ansøgere nødvendiggav højere løn, om fornødent efter proportionalitetsprincippet. Arbejdets samme værdi var en forudsætning for svarene.

## Østre Landsret, 13. mar. 1992, sag 6-420/1990: Overenskomstløn til ledige i arbejdstilbud ved små teatre

Fuld tekst: [praksis/dk-o-1992-6-420-1990.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-1992-6-420-1990.md)

Koblet til: § 1, stk. 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)) – som afgrænsning

Kommentarens begrundelse for koblingen: Sagen angår, hvilken overenskomst lønnen skulle følge ved et kommunalt jobtilbud, ikke lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn (§ 1, stk. 1).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Teaterteknikerforbundet ankede som mandatar for fem personer (A, B, C, D og E) Odense rets 5. afdelings dom af 31. oktober 1990 i en sag mod Odense Kommune med påstand som for byretten, og kommunen påstod stadfæstelse. De fem var ansat på offentligt støttede teatre i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige § 3, stk. 3, for 7 måneders perioder, og spørgsmålet om den overenskomstmæssige indplacering af langtidsledige, som kommunen havde anbragt i jobtilbud ved de små teatre, havde været genstand for korrespondance mellem forbundet og kommunen i 1983 og på ny siden 1987. Appellanterne gjorde gældende, at det reelt var teatrene, der havde fungeret som arbejdsgiver, mens kommunen anførte, at udstationeringsordningen havde hjemmel i lovens § 3, stk. 3, og at kommunen måtte betragtes som arbejdsgiver; kommunen bestred dog ikke, at appellanterne kunne støtte ret på bekendtgørelsens § 11, stk. 1. Landsretten lagde som byretten til grund, at appellanterne havde udført arbejde, der efter sin art var omfattet af overenskomsten mellem Teaterteknikerforbundet og Børneteatersammenslutningen samt Foreningen af Små Teatre i Danmark. Landsretten fandt herefter, at bekendtgørelse nr. 403 af 30. maj 1989 § 11, stk. 1, medførte, at appellanterne havde krav på løn i henhold til denne overenskomst, og tog appellanternes påstand til følge.

## EU-Domstolen, 7. feb. 1991, sag C-184/89: Deltid, anciennitetsoptjening og tilsidesættelse af overenskomstregel

Fuld tekst: [praksis/eu-c-020.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-020.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:0f5ac631-a747-44f3-8ea3-d021a14a0d70.0004.03/DOC_1&format=PDF

Koblet til: § 1 a, stk. 2 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2, stk. 1 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: En overenskomstregel, der kun medregnede bestemte deltidsperioder halvt ved lønoprykning, stred mod artikel 119, hvis den ramte en betydeligt større andel kvinder, medmindre objektive forhold begrundede den (jf. § 1 a, stk. 2). Den nationale ret skulle anvende de øvrige ansattes regler uden at afvente nye overenskomstforhandlinger (jf. kravet på forskellen i § 2, stk. 1).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En overenskomstregel, som kun medregnede bestemte deltidsperioder halvt ved lønoprykning, stred mod artikel 119, hvis den ramte en betydeligt større andel af kvinder, medmindre objektive forhold begrundede den. Det afgørende omfattede forholdet mellem arbejdets art og den erfaring, timerne gav. Den nationale ret skulle tilsidesætte en diskriminerende regel og anvende de øvrige ansattes regler på den ringere stillede gruppe uden at afvente nye overenskomstforhandlinger.

## Retten i Odense, 31. okt. 1990, sag BS 15 0009/90: Overenskomstvalg for langtidsledige i kommunalt jobtilbud på teatre

Fuld tekst: [praksis/dk-odense-1990-bs15-0009-90.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-odense-1990-bs15-0009-90.md)

Koblet til: § 1, stk. 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)) – som afgrænsning

Kommentarens begrundelse for koblingen: Sagen angår overenskomstvalg ved et kommunalt jobtilbud, ikke lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn (§ 1, stk. 1); »ligeløn« betyder i teksten ens løn for de ansatte på teatret.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Fem langtidsledige, som Odense kommune i henhold til lovgivningen om jobtilbud til langtidsledige havde ansat på teatrene »Skægspire«, »Banden« og »Gadesjakket« for en periode på 7 måneder, sagsøgte kommunen med Teaterteknikerforbundet som mandatar. Kommunen aflønnede dem efter de kollektive overenskomster mellem Kommunernes Landsforening og SID og HK, selv om der forelå kollektiv overenskomst mellem Teaterteknikerforbundet og Børneteatersammenslutningen samt Foreningen af Små Teatre i Danmark; en aflønning efter de sidstnævnte overenskomster ville ifølge rettens fremstilling have betydet »en højere månedlig løn på rundt regnet 2.500 kr.«. Sagsøgerne påstod kommunen tilpligtet at anerkende, at de var berettiget til løn efter Teaterteknikerforbundets overenskomst af 17. september 1987, og støttede sig bl.a. på karakteren af det arbejde, de rent faktisk udførte på teatrene, og direkte på § 11, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 403 af 30. maj 1989 om arbejdstilbud m.v. Kommunen påstod frifindelse og gjorde bl.a. gældende, at den som arbejdsgiver havde ansat sagsøgerne efter en stillingsbeskrivelse, der er omfattet af overenskomsterne mellem Kommunernes Landsforening og HK samt SID, og at den ikke er part i overenskomsten mellem Teaterteknikerforbundet og teatrene. Retten lagde ansættelsesbrevene til grund og fandt, at den omstændighed, at sagsøgerne rent faktisk havde udført arbejde uden for kommunens beskrivelse, men inden for området for overenskomsten mellem teatrene og Teaterteknikerforbundet, ikke i sig selv kunne ændre de fastsatte ansættelsesvilkår, herunder ikke med den virkning, at kommunen blev bundet af eksklusivaftalen mellem teatrene og forbundet. Da der heller ikke sås at være noget til hinder for kommunens fremgangsmåde, var der ikke grundlag for at antage, at bekendtgørelsens § 11, stk. 1, var tilsidesat, og retten tog kommunens frifindelsespåstand til følge.

## EU-Domstolen, 27. jun. 1990, sag C-33/89: Deltid, fratrædelsesgodtgørelse og ligestilling af den ringere stillede gruppe

Fuld tekst: [praksis/eu-c-019.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-019.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:2cdbb8b1-b50c-4ca6-95e5-420b1e2f2dac.0004.03/DOC_2&format=PDF

Koblet til: § 1 a, stk. 2 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2, stk. 1 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: En overenskomstbestemt udelukkelse af deltidsansatte fra fratrædelsesgodtgørelse stred mod artikel 119, hvis en betydeligt større andel kvinder end mænd arbejdede på deltid, medmindre arbejdsgiveren godtgjorde en objektiv begrundelse (jf. § 1 a, stk. 2 og 3). Den ringere stillede gruppe skulle omfattes af de øvrige ansattes regler i forhold til beskæftigelsens omfang (jf. kravet på forskellen i § 2, stk. 1).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En overenskomstbestemt udelukkelse af deltidsansatte fra fratrædelsesgodtgørelse stred mod artikel 119, hvis en betydeligt større andel af kvinder end mænd arbejdede på deltid, medmindre arbejdsgiveren godtgjorde en objektiv, kønsuafhængig begrundelse. Ved indirekte diskrimination skulle den ringere stillede gruppe omfattes af de øvrige ansattes regler i forhold til beskæftigelsens omfang, indtil ligelønsprincippet var gennemført korrekt.

## EU-Domstolen, 30. jan. 1985, sag 143/83: Statens ansvar for fuldstændig gennemførelse af ligelønsregler

Fuld tekst: [praksis/celex-61983cj0143.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61983cj0143.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61983CJ0143

Koblet til: § 1, stk. 4 og 5 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2 a ([lov/2a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-praksis.md)); § 4 ([lov/4-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4-praksis.md)); § 5 ([lov/5-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5-praksis.md)); § 5 f ([lov/5f-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 b ([lov/6b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Danmark havde tilsidesat sine traktatforpligtelser ved ikke inden fristen at vedtage alle nødvendige foranstaltninger til at gennemføre direktiv 75/117. Danmark blev pålagt sagens omkostninger. Dommens begrundelse om overenskomster og den resterende lovbeskyttelse skal læses med den daværende danske ordning.

## EU-Domstolen, 8. apr. 1976, sag 43/75, Defrenne II: Ligelønsprincippets direkte virkning og tidsmæssige rækkevidde

Fuld tekst: [praksis/celex-61975cj0043.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61975cj0043.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61975CJ0043

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 c ([lov/1c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-praksis.md)); § 1 d ([lov/1d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-praksis.md)); § 1 e ([lov/1e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 kunne påberåbes ved nationale domstole, navnlig ved forskelle, der direkte fulgte af lov eller kollektiv overenskomst, og ved forskellig løn for samme arbejde i samme virksomhed. Domstolen fastlagde gennemførelsesfristerne for de daværende og nye medlemsstater og fastslog, at hverken resolutionen fra 1961 eller direktiv 75/117 flyttede dem. Direktivet hindrede ikke direkte virkning, og den nationale lovgiver havde ikke enekompetence på de øvrige områder. Dommens direkte virkning kunne som udgangspunkt ikke begrunde krav for tidligere lønperioder; allerede anlagte sager og tilsvarende administrative klager blev undtaget.

===== FIL: praksis/emne-arbejdstager.md =====

# Praksis efter emne: Hvem er arbejdstager

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/index.html#emne-arbejdstager · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-arbejdstager.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Emnet: Det EU-retlige arbejdstagerbegreb og personkredsen.
Se også: [direktiv/artikel-2.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-2.md)

Emnerne er sitets egen inddeling ud fra kommentarens titler og resuméer og afgørelsernes koblinger til loven. De er ikke en del af afgørelserne, og en afgørelse kan stå under flere emner. Praksissamlingen er et udvalg: at en afgørelse ikke står her, betyder ikke, at der ikke findes praksis.

7 afgørelser, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/; præmisserne har ankre (#pN) på afgørelsens HTML-side.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 16. jul. 2020, sag C-658/18, UX: Fredsdommers status, tidsbegrænset ansættelse og ferie

Fuld tekst: [praksis/celex-62018cj0658.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62018cj0658.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62018CJ0658

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 1 c ([lov/1c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-praksis.md)); § 1 d ([lov/1d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-praksis.md)); § 1 e ([lov/1e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e-praksis.md)); § 2 b ([lov/2b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2b-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 5 ([lov/5-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Den italienske fredsdommer var en ret efter artikel 267. En fredsdommer med reelle, ikke marginale ydelser mod løn kunne være arbejdstager efter direktiv 2003/88 og chartrets artikel 31 samt tidsbegrænset ansat efter rammeaftalen, under national efterprøvelse. Var vedkommende omfattet og sammenlignelig med en ordinær dommer, hindrede rammeaftalens § 4 udelukkelse fra de 30 dages betalte ferie, medmindre forskelle i kvalifikationer og opgaver objektivt begrundede forskellen. Dommen tilkendte ikke selv et feriebeløb. Det tredje forelagte spørgsmål blev afvist som uantageligt.

## EU-Domstolen, Femte Afdeling, 17. nov. 2016, sag C-216/15, Ruhrlandklinik: Foreningsmedlem udsendt til brugervirksomhed

Fuld tekst: [praksis/celex-62015cj0216.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62015cj0216.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62015CJ0216

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 1 c ([lov/1c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-praksis.md)); § 1 d ([lov/1d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-praksis.md)); § 1 e ([lov/1e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e-praksis.md)); § 2 b ([lov/2b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2b-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 5 ([lov/5-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 2008/104 omfattede den beskrevne udsendelse fra en almennyttig forening mod økonomisk godtgørelse, når medlemmet primært arbejdede under brugervirksomhedens instruktion mod løn og var beskyttet i medlemsstaten. Den nationale ret skulle efterprøve beskyttelsesleddet. Manglende national arbejdstagerbetegnelse eller ansættelseskontrakt med foreningen var ikke alene afgørende.

## EU-Domstolen, Første Afdeling, 9. jul. 2015, sag C-229/14, Balkaya: Ledelsesmedlem og offentligt finansieret praktikant som arbejdstagere

Fuld tekst: [praksis/celex-62014cj0229.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62014cj0229.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62014CJ0229

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 1 c ([lov/1c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-praksis.md)); § 1 d ([lov/1d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-praksis.md)); § 1 e ([lov/1e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e-praksis.md)); § 2 b ([lov/2b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2b-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 5 ([lov/5-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ved optælling efter direktiv 98/59 måtte et lønnet ledelsesmedlem uden ejerandele, som arbejdede under et andet selskabsorgans instruktion og tilsyn, ikke udelades. En praktikant, som udførte anerkendt praktisk arbejde for at opnå eller udbygge kundskaber og fik økonomisk støtte fra den ansvarlige offentlige myndighed frem for arbejdsgiveren, skulle også regnes som arbejdstager efter bestemmelsen.

## EU-Domstolen, Første Afdeling, 4. dec. 2014, sag C-413/13, FNV Kunsten: Minimumshonorarer og falske selvstændige i kollektiv overenskomst

Fuld tekst: [praksis/celex-62013cj0413.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62013cj0413.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62013CJ0413

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 1 c ([lov/1c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-praksis.md)); § 1 d ([lov/1d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-praksis.md)); § 1 e ([lov/1e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e-praksis.md)); § 2 b ([lov/2b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2b-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 5 ([lov/5-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En overenskomstregel om minimumshonorar for selvstændige tjenesteydere, som udførte samme aktivitet som arbejdsgiverens ansatte, var kun undtaget fra artikel 101, hvis de var falske selvstændige i en sammenlignelig arbejdstagersituation. Den nationale ret skulle undersøge dette. Dommen giver ikke en generel konkurrenceretlig undtagelse til alle selvstændiges aftaler.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 14. okt. 2010, sag C-428/09, Solidaires Isère: Sæsonansatte pædagogers arbejdstid og kompenserende hvile

Fuld tekst: [praksis/celex-62009cj0428.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62009cj0428.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62009CJ0428

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 1 c ([lov/1c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-praksis.md)); § 1 d ([lov/1d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-praksis.md)); § 1 e ([lov/1e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e-praksis.md)); § 2 b ([lov/2b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2b-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 5 ([lov/5-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): De beskrevne pædagogiske løs- og sæsonansatte på ferie- og fritidscentre var omfattet af direktiv 2003/88, selv om arbejdet højst omfattede 80 dage årligt. Aktiviteterne kunne henhøre under artikel 17, stk. 3, litra b eller c, men en årlig 80-dagesgrænse opfyldte ikke i sig selv kravet om tilsvarende kompenserende hvile eller passende beskyttelse i objektivt begrundede undtagelsestilfælde.

## EU-Domstolen, 13. jan. 2004, sag C-256/01, Allonby: Formidlerarbejde, fælles lønkilde og lovbestemt pensionsadgang

Fuld tekst: [praksis/celex-62001cj0256.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62001cj0256.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62001CJ0256

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 5 d ([lov/5d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Kvinden kunne i den forelagte situation ikke kræve ligeløn hos formidleren med henvisning til lønnen hos den tidligere arbejdsgiver; samme konkrete sammenligning gav heller ikke pensionsadgang over for formidleren eller den tidligere arbejdsgiver. Et lovkrav om ansættelseskontrakt for pensionsoptagelse skulle derimod tilsidesættes uden objektiv begrundelse, hvis en betydeligt mindre procentdel af de kvindelige end mandlige EU-retlige arbejdstagere, som opfyldte de øvrige krav, kunne opfylde det. Fiktiv selvstændighed udelukkede ikke arbejdstagerstatus. Ved den lovbestemte betingelse krævedes ikke en konkret modsatkønnet sammenligningsperson hos samme arbejdsgiver.

## EU-Domstolen, 3. jul. 1986, sag 66/85, Lawrie-Blum: Lærerkandidat som arbejdstager og offentlig administrationsundtagelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61985cj0066.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61985cj0066.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61985CJ0066

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 1 c ([lov/1c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-praksis.md)); § 1 d ([lov/1d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-praksis.md)); § 1 e ([lov/1e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e-praksis.md)); § 2 b ([lov/2b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2b-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 5 ([lov/5-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En lærerkandidat, der under offentlige skolemyndigheders vejledning og opsyn underviste mod vederlag i et praktisk uddannelsesforløb, var arbejdstager efter artikel 48, stk. 1, uanset ansættelsens retlige form. Forløbet faldt ikke under undtagelsen for offentlig administration, som kunne begrunde udelukkelse af andre medlemsstaters statsborgere.

===== FIL: praksis/emne-koen.md =====

# Praksis efter emne: Kønsskifte

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/index.html#emne-koen · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-koen.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Emnet: Forskelsbehandling på grund af kønsskifte, herunder i pension.
Bestemmelser: [§ 1 a, stk. 1](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.md) · Praksis til bestemmelserne: [lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)

Emnerne er sitets egen inddeling ud fra kommentarens titler og resuméer og afgørelsernes koblinger til loven. De er ikke en del af afgørelserne, og en afgørelse kan stå under flere emner. Praksissamlingen er et udvalg: at en afgørelse ikke står her, betyder ikke, at der ikke findes praksis.

4 afgørelser, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/; præmisserne har ankre (#pN) på afgørelsens HTML-side.

## EU-Domstolen, Store Afdeling, 26. jun. 2018, sag C-451/16: Krav om ugift status for pension efter kønsskifte

Fuld tekst: [praksis/celex-62016cj0451.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62016cj0451.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62016CJ0451

Koblet til: § 1 a, stk. 1 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)) – afgjort efter en anden regel

Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter direktiv 79/7 om lovbestemt social sikring, ikke ligelønsreglerne: et krav om at være ugift med en person af det erhvervede køn for at få pension fra det erhvervede køns pensionsalder var forbudt. Koblet til forbuddet mod direkte forskelsbehandling på grund af køn (§ 1 a, stk. 1).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 79/7 hindrede en ordning, hvor en person efter kønsskifte ud over fysiske, sociale og psykiske kriterier skulle være ugift med en person af det erhvervede køn for at få offentlig arbejdsophørspension fra det erhvervede køns pensionsalder. Svaret angår adgang til den beskrevne pensionsydelse, ikke en generel harmonisering af civilstand.

## EU-Domstolen, Første Afdeling, 27. apr. 2006, sag C-423/04: Pensionsalder efter kønsskifte

Fuld tekst: [praksis/celex-62004cj0423.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62004cj0423.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62004CJ0423

Koblet til: § 1 a, stk. 1 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)) – afgjort efter en anden regel

Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter direktiv 79/7 om lovbestemt social sikring, ikke ligelønsreglerne: en person, der havde skiftet fra mand til kvinde, måtte ikke nægtes pension indtil 65 år, når hun ville have fået den fra 60 år ved national anerkendelse som kvinde. Koblet til forbuddet mod direkte forskelsbehandling på grund af køn (§ 1 a, stk. 1).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 79/7 artikel 4 hindrede, at en person, der efter nationalt opstillede betingelser havde skiftet fra mand til kvinde, blev nægtet pension indtil 65 år, når hun ville have fået den fra 60 år ved national anerkendelse som kvinde. Domstolen fandt ikke grundlag for at begrænse dommens tidsmæssige virkning.

## EU-Domstolen, 7. jan. 2004, sag C-117/01: Ægteskabsbetingelse og efterladtepension ved kønsskifte

Fuld tekst: [praksis/celex-62001cj0117.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62001cj0117.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62001CJ0117

Koblet til: § 1 a, stk. 1 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Artikel 141 var i princippet til hinder for lovgivning, der i strid med menneskerettighedskonventionen forhindrede et par, hvor den ene havde skiftet køn, i at opfylde ægteskabsbetingelsen for efterladtepension (jf. § 1 a, stk. 1 og 3). Den nationale ret skulle undersøge den konkrete situation.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 141 var i princippet til hinder for lovgivning, der i strid med menneskerettighedskonventionen forhindrede det pågældende par i at opfylde ægteskabsbetingelsen for efterladtepension. Den nationale ret skulle undersøge, om en person i den konkrete situation kunne støtte ret på artikel 141 for at få partneren omfattet.

## EU-Domstolen, 30. apr. 1996, sag C-13/94: Afskedigelse begrundet i kønsskifte

Fuld tekst: [praksis/celex-61994cj0013.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61994cj0013.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61994CJ0013

Koblet til: § 1 a, stk. 1 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)) – afgjort efter en anden regel

Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter direktiv 76/207 om afskedigelse, ikke en løn- eller pensionssag: afskedigelse på grund af en persons kønsskifte var forbudt. Koblet til forbuddet mod direkte forskelsbehandling på grund af køn (§ 1 a, stk. 1).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 76/207 artikel 5, stk. 1, hindrede afskedigelse på grund af en persons kønsskifte. Dommen angår direktivets historiske beskyttelse ved afskedigelse; den fastsætter ikke selv en dansk godtgørelse.

===== FIL: praksis/emne-statistik.md =====

# Praksis efter emne: Lønstatistik og statistisk sammenligning

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/index.html#emne-statistik · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-statistik.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Emnet: Den hidtidige kønsopdelte lønstatistik og sammenligning af gruppers gennemsnit.
Bestemmelser: [§ 5 a](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a.md); [§ 5 b](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b.md); [§ 5 f](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f.md) · Praksis til bestemmelserne: [lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md), [lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md), [lov/5f-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f-praksis.md)

**Hvad siden ikke har:** Siden har ingen afgørelser om de nye regler om lønredegørelse (§§ 5 a–5 e) og fælles lønvurdering (§ 5 f).

Emnerne er sitets egen inddeling ud fra kommentarens titler og resuméer og afgørelsernes koblinger til loven. De er ikke en del af afgørelserne, og en afgørelse kan stå under flere emner. Praksissamlingen er et udvalg: at en afgørelse ikke står her, betyder ikke, at der ikke findes praksis.

6 afgørelser, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/; præmisserne har ankre (#pN) på afgørelsens HTML-side.

## Højesteret, 13. okt. 2006, sag 63/2004: Krav mod arbejdsgiverforening om kønsopdelte lønstatistikker

Fuld tekst: [praksis/dk-h-2006-63-2004.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2006-63-2004.md)

Koblet til: § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): HK Danmark ankede Østre Landsrets dom af 4. februar 2004 og påstod sagen hjemvist til landsretten til realitetsbehandling af principalt HK's påstande 1-3 for landsretten, subsidiært påstande 1-2 og mere subsidiært påstand 1, mens Dansk Arbejdsgiverforening påstod stadfæstelse; sagen blev behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387. Sagens realitet angik i det væsentlige, om artikel 6 i Rådets direktiv nr. 75/117 af 10. februar 1975 indebærer, at Dansk Arbejdsgiverforening er forpligtet til at pålægge medlemsvirksomhederne eller nærmere angivne medlemsvirksomheder løbende at udarbejde kønsopdelte lønstatistikker. Højesteret udtalte, at direktivet ikke omtaler kønsopdelte lønstatistikker, og at en eventuel pligt for virksomheder til at føre sådanne statistikker ikke kan påhvile alle virksomheder uanset størrelse, overenskomstforhold mv. Det var derfor ikke muligt under en retssag at tilvejebringe et fyldestgørende grundlag for en stillingtagen til HK's generelt udformede påstande, og Højesteret stadfæstede landsrettens dom, hvorved landsrettens afvisning af HK's påstande blev opretholdt. I sagsfremstillingen gengav Højesteret den nye § 5 a i lov om lige løn til mænd og kvinder, vedtaget ved lov nr. 562 af 9. juni 2006 med ikrafttræden den 1. januar 2007, hvorefter en arbejdsgiver med mindst 35 ansatte hvert år skal udarbejde en kønsopdelt lønstatistik, med undtagelse for visse brancher og med mulighed for i stedet at aftale en redegørelse med de ansatte.

## Højesteret, 13. okt. 2006, sag 64/2004: Intet grundlag for at tage stilling til krav om lønstatistik

Fuld tekst: [praksis/dk-h-2006-64-2004.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2006-64-2004.md)

Koblet til: § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 5 a, stk. 1 ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 6, stk. 1 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Det var ikke muligt under en retssag at skaffe grundlag for at tage stilling til HK’s generelt udformede påstande om statens pligt til at sikre kønsopdelte lønstatistikker (jf. § 4 a og § 6, stk. 1). Sagsfremstillingen gengiver den da vedtagne, men endnu ikke ikrafttrådte § 5 a om kønsopdelt lønstatistik (lov nr. 562 af 9. juni 2006). Dommen kan ikke bruges mod de senere lovbestemte statistik- og oplysningsrettigheder (jf. lønredegørelsen i § 5 a, stk. 1).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): HK Danmark ankede Østre Landsrets dom af 4. februar 2004 og påstod sagen hjemvist til landsretten til realitetsbehandling af de påstande, HK havde nedlagt for landsretten, mens Beskæftigelsesministeriet påstod stadfæstelse. Sagens realitet angik i det væsentlige, om medlemsstaterne, herunder den danske stat, efter artikel 6 i Rådets direktiv nr. 75/117 af 10. februar 1975 er forpligtet til at pålægge virksomhederne eller nærmere angivne virksomheder løbende at udarbejde kønsopdelte lønstatistikker. I sagsfremstillingen er gengivet, at § 5 a i lov om lige løn til mænd og kvinder ved lov nr. 562 af 9. juni 2006, som træder i kraft den 1. januar 2007, pålægger en arbejdsgiver med mindst 35 ansatte hvert år at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik, med visse undtagelser og med mulighed for i stedet at aftale en redegørelse med de ansatte. Højesteret bemærkede, at direktivet ikke omtaler kønsopdelte lønstatistikker, og at en eventuel pligt for virksomheder til at føre sådanne statistikker ikke kan være en pligt, som påhviler alle virksomheder uanset størrelse, overenskomstforhold mv. Det var derfor ikke muligt under en retssag at tilvejebringe et fyldestgørende grundlag for en stillingtagen til HK's generelt udformede påstande. Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom, og HK Danmark fik ikke medhold i påstanden om hjemvisning.

## Østre Landsret, 4. feb. 2004, sag B-1802-02: Afvisning af fagforbunds generelle anerkendelsespåstande om ligeløn

Fuld tekst: [praksis/dk-o-2004-h63.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2004-h63.md)

Koblet til: § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 6, stk. 1 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Et fagforbunds generelle anerkendelsespåstande om en arbejdsgiverforenings pligter efter ligelønsprincippet blev afvist, fordi de ikke angik en konkret og aktuel retstvist (jf. § 4 a og § 6, stk. 1). Procesafgørelse uden stillingtagen til realiteten.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): HK Danmark anlagde den 24. maj 2002 sag mod Dansk Arbejdsgiverforening med påstande om bl.a. anerkendelse af, at foreningen inden for sit medlemsområde har en retlig forpligtelse til at sikre gennemførelse af princippet om ligeløn og er forpligtet til at sikre effektiv håndhævelse af ligelønsprincippet ved at pålægge medlemsorganisationerne og disses medlemsvirksomheder at give lønmodtagerne adgang til kønsopdelte lønoplysninger; Dansk Arbejdsgiverforening påstod frifindelse. Sagen var ved Københavns Byrets kendelse af 19. juni 2002 henvist til Østre Landsret, hvor Dansk Arbejdsgiverforening under særskilt forhandling efter retsplejelovens § 253 påstod sagen afvist, og sagen blev domsforhandlet samtidig med en sag, som HK Danmark havde anlagt mod Beskæftigelsesministeriet. Ved lov nr. 358 af 6. juni 2002 blev ikrafttrædelsen af bl.a. ligelønslovens § 5a, hvorefter der i visse tilfælde kunne stilles krav om, at arbejdsgivere skulle udarbejde en kønsopdelt lønstatistik, udsat indtil videre. Landsretten fandt, at anerkendelsespåstandene efter deres formulering var af generel og ubestemt karakter og ikke vedrørte en konkret retstvist, og at udskydelsen af § 5a ikke kunne sidestilles med en konkret og aktuel retstvist vedrørende HK Danmark. Selv om spørgsmålet om lige løn til mænd og kvinder efter landsrettens opfattelse er af generel samfundsmæssig interesse og må antages at være af særlig betydning for HK Danmark som faglig organisation, var der ikke grundlag for undtagelsesvis at fravige kravet om en konkret og aktuel retstvist, og HK Danmark havde derfor ikke den fornødne retlige interesse i at få påstandene pådømt. Afgørelsen er en procesafgørelse: landsretten tog afvisningspåstanden til følge og pålagde HK Danmark at betale 60.000 kr. i sagsomkostninger til Dansk Arbejdsgiverforening.

## Østre Landsret, 4. feb. 2004, sag B-1493-02: Afvisning af fagforbunds søgsmål om kønsopdelt lønstatistik

Fuld tekst: [praksis/dk-o-2004-h64.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2004-h64.md)

Koblet til: § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 6, stk. 1 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Et fagforbunds generelle anerkendelsespåstande om statens pligter efter direktiv 75/117 og om udskydelsen af den daværende § 5a blev afvist, fordi de ikke angik en konkret og aktuel retstvist (jf. § 4 a og § 6, stk. 1). Procesafgørelse uden stillingtagen til realiteten.

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): HK Danmark anlagde sag mod Beskæftigelsesministeriet med påstande om anerkendelse af, at danske lønmodtageres mulighed for at kontrollere ligelønsprincippets overholdelse ikke opfylder effektivitetsprincippet i Rådets direktiv 75/117 af 10. februar 1975, at virksomhederne skal pålægges at give lønmodtagere mulighed for en sådan kontrol, og at udskydelsen af ikrafttrædelsen af § 1, nr. 3-5, i lov nr. 445 af 7. juni 2001 er i strid med ministeriets forpligtelser. Sagen blev anlagt den 24. maj 2002, efter at Folketinget den 23. maj 2002 havde vedtaget lov nr. 358 af 6. juni 2002, hvorved ikrafttrædelsen af bl.a. ligelønslovens § 5a blev udsat indtil videre; efter § 5a skulle en arbejdsgiver med 10 ansatte eller mere udarbejde en lønstatistik opdelt på køn, hvis der blev rejst krav herom. Ministeriet påstod under særskilt forhandling efter retsplejelovens § 253 sagen afvist, mens HK påstod sagen fremmet i realiteten, subsidiært fremmet til forelæggelse for EF-Domstolen; landsrettens dom angår alene dette processuelle spørgsmål. Landsretten fandt, at anerkendelsespåstandene var af generel og ubestemt karakter og ikke vedrørte en konkret retstvist, og at Folketingets udskydelse af § 5a ikke kunne sidestilles med en konkret og aktuel retstvist vedrørende HK. Selv om spørgsmålet om lige løn til mænd og kvinder er af generel samfundsmæssig interesse og må antages at være af særlig betydning for HK som faglig organisation, var der ikke grundlag for undtagelsesvis at fravige kravet om en konkret og aktuel retstvist, og HK havde derfor ikke den fornødne retlige interesse i at få påstandene pådømt i realiteten. Sagen rejste heller ikke spørgsmål om fortolkning af EF-retlige regler og retsprincipper, der efter traktatens art. 234 nødvendiggjorde en præjudiciel forelæggelse for EF-Domstolen.

## EU-Domstolen, 31. maj 1995, sag C-400/93, Royal Copenhagen: Akkordløn, gruppesammenligning og kollektive forhandlinger

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0400.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0400.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0400

Koblet til: § 1, stk. 2, 3 og 4 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 2 a ([lov/2a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-praksis.md)); § 4 ([lov/4-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 5 ([lov/5-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 5 c ([lov/5c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c-praksis.md)); § 5 d ([lov/5d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md)); § 5 e ([lov/5e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e-praksis.md)); § 5 f ([lov/5f-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ligelønsprincippet gjaldt også akkordløn. En forskel mellem kønsopdelte gruppers gennemsnit beviste ikke alene diskrimination ved arbejde af samme værdi; ved uigennemsigtige faste og variable dele kunne arbejdsgiveren dog pålægges modbeviset. Grupperne skulle omfatte alle sammenlignelige ansatte efter arbejdets art, uddannelse og forhold og være store nok til at undgå tilfældige udsving eller forskelle i arbejdsresultat. Den nationale instans skulle bedømme jobværdi og mulige objektive begrundelser, herunder styrke, fingerfærdighed, pauser, frihed og gener. Kollektiv eller lokal forhandling fritog ikke fra ligeløn, men kunne indgå i vurderingen af objektive faktorer.

## EU-Domstolen, 27. okt. 1993, sag C-127/92, Enderby: Statistiske lønforskelle, separate forhandlinger og markedsbegrundelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61992cj0127.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61992cj0127.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:86b1c782-a2d5-43a4-b3d4-8ebc4964e06e.0004.03/DOC_1&format=PDF

Koblet til: § 1, stk. 1, 2 og 4 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a, stk. 2, 5, 7 og 10 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md)); § 1 c ([lov/1c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-praksis.md)); § 1 d ([lov/1d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d-praksis.md)); § 1 e ([lov/1e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e-praksis.md)); § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 2 a ([lov/2a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 4 ([lov/4-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 5 ([lov/5-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5-praksis.md)); § 5 a ([lov/5a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-praksis.md)); § 5 b ([lov/5b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b-praksis.md)); § 5 c ([lov/5c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c-praksis.md)); § 5 d ([lov/5d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md)); § 5 e ([lov/5e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e-praksis.md)); § 5 f ([lov/5f-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 b ([lov/6b-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Tydelig statistik om en væsentlig lønforskel mellem to funktioner af samme værdi, hvor den ene næsten udelukkende var besat af kvinder og den anden hovedsagelig af mænd, pålagde arbejdsgiveren at godtgøre kønsuafhængige objektive årsager. Separate overenskomstforhandlinger mellem samme parter var ikke i sig selv tilstrækkelig begrundelse. Den nationale ret skulle vurdere, om og i hvilket omfang mangel på ansøgere nødvendiggav højere løn, om fornødent efter proportionalitetsprincippet. Arbejdets samme værdi var en forudsætning for svarene.

===== FIL: praksis/emne-repraesentanter.md =====

# Praksis efter emne: Lønmodtagerrepræsentanter

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/index.html#emne-repraesentanter · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-repraesentanter.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Emnet: Afgørelser, der angår lønmodtagerrepræsentanter.
Bestemmelser: [§ 1, stk. 3](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.md); [§ 2 a, stk. 3](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a.md); [§ 5 e, stk. 2](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e.md); [§ 5 f](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f.md) · Praksis til bestemmelserne: [lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md), [lov/2a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a-praksis.md), [lov/5e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e-praksis.md), [lov/5f-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f-praksis.md)

**Hvad siden ikke har:** Siden har ingen afgørelser om, hvem der er lønmodtagerrepræsentant efter loven, eller om hvad der gælder, når virksomheden ikke har nogen. De tre afgørelser angår godtgørelse til deltidsansatte repræsentanter for deltagelse i kurser.

Emnerne er sitets egen inddeling ud fra kommentarens titler og resuméer og afgørelsernes koblinger til loven. De er ikke en del af afgørelserne, og en afgørelse kan stå under flere emner. Praksissamlingen er et udvalg: at en afgørelse ikke står her, betyder ikke, at der ikke findes praksis.

3 afgørelser, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/; præmisserne har ankre (#pN) på afgørelsens HTML-side.

## EU-Domstolen, 7. mar. 1996, sag C-278/93: Repræsentantgodtgørelse som løn og deltidsansattes kurser

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0278.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0278.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0278

Koblet til: § 1 a, stk. 2 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Godtgørelse for deltagelse i en lovoprettet arbejdstagerrepræsentation var løn (jf. § 1 a, stk. 3). En begrænsning af deltidsansattes godtgørelse for nødvendige kurser til den individuelle arbejdstid var forbudt, hvis væsentligt flere kvinder end mænd var deltidsansatte, medmindre den var egnet og nødvendig til et legitimt socialpolitisk mål (jf. § 1 a, stk. 2).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Godtgørelse for deltagelse i en lovoprettet arbejdstagerrepræsentation var løn efter artikel 119 og direktiv 75/117. Hvis væsentligt flere kvinder end mænd var deltidsansatte, var begrænsning af deres godtgørelse for nødvendige kurser til individuel arbejdstid forbudt, medmindre begrænsningen var egnet og nødvendig til et legitimt socialpolitisk mål.

## EU-Domstolen, 6. feb. 1996, sag C-457/93: Kursusgodtgørelse for deltidsansatte og socialpolitisk begrundelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0457.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0457.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0457

Koblet til: § 1 a, stk. 2 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: En begrænsning af deltidsansatte bedriftsrådsmedlemmers godtgørelse for nødvendige kurser til deres individuelle arbejdstid var forbudt, når deltidsgruppen omfattede væsentligt flere kvinder, medmindre den var egnet og nødvendig for at opfylde et legitimt socialpolitisk mål (jf. § 1 a, stk. 2 og 3).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Når deltidsgruppen omfattede væsentligt flere kvinder end mænd, hindrede artikel 119 og direktiv 75/117 en begrænsning af bedriftsrådsmedlemmers godtgørelse til deres individuelle arbejdstid ved nødvendige kurser, mens fuldtidsansatte blev godtgjort op til fuld arbejdstid. Begrænsningen kunne kun bestå, hvis den var egnet og nødvendig for at opfylde et legitimt socialpolitisk mål.

## EU-Domstolen, 4. jun. 1992, sag C-360/90: Godtgørelse til deltidsansatte repræsentanter for kurser

Fuld tekst: [praksis/eu-c-021.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/eu-c-021.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:43ba8254-09a7-4ef7-af60-fdfe23e99ba7.0004.06/DOC_2&format=PDF

Koblet til: § 1 a, stk. 2 og 3 ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens begrundelse for koblingen: Godtgørelse til deltidsansatte bedriftsrådsmedlemmer for nødvendige kurser var omfattet af artikel 119 (jf. § 1 a, stk. 3). En begrænsning til den individuelle arbejdstid, mens fuldtidsansatte fik godtgørelse op til fuld arbejdstid, var forbudt, når den ramte væsentligt flere kvinder, medmindre den var objektivt begrundet (jf. § 1 a, stk. 2).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 og direktiv 75/117 hindrede, at deltidsansatte bedriftsrådsmedlemmers godtgørelse for nødvendige kurser blev begrænset til deres individuelle arbejdstid, mens fuldtidsansatte fik godtgørelse op til fuld arbejdstid, når ordningen ramte væsentligt flere kvinder. Medlemsstaten kunne dog godtgøre en objektiv begrundelse uden forbindelse til køn.

===== FIL: praksis/emne-adgang.md =====

# Praksis efter emne: Adgang til beskæftigelse

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/index.html#emne-adgang · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-adgang.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Emnet: Kønsbestemte undtagelser fra adgangen til stillinger.

**Hvad siden ikke har:** Afgørelserne angår adgang til beskæftigelse efter ligebehandlingsdirektivet, ikke løn. De er med som baggrund.

Emnerne er sitets egen inddeling ud fra kommentarens titler og resuméer og afgørelsernes koblinger til loven. De er ikke en del af afgørelserne, og en afgørelse kan stå under flere emner. Praksissamlingen er et udvalg: at en afgørelse ikke står her, betyder ikke, at der ikke findes praksis.

4 afgørelser, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/; præmisserne har ankre (#pN) på afgørelsens HTML-side.

## EU-Domstolen, 11. jan. 2000, sag C-285/98: Et generelt forbud mod kvinders militære våbenstillinger

Fuld tekst: [praksis/celex-61998cj0285.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61998cj0285.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61998CJ0285

Koblet til: § 1, stk. 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)) – som afgrænsning

Kommentarens begrundelse for koblingen: Direktiv 76/207 var til hinder for en generel udelukkelse af kvinder fra militære stillinger med brug af våben. Angår adgang til arbejde, ikke lønstørrelse; ligelønsloven gælder lønmæssig forskelsbehandling (§ 1, stk. 1).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 76/207 var til hinder for nationale regler, der generelt udelukkede kvinder fra militære stillinger med brug af våben og kun gav adgang til læge- og musikkorps.

## EU-Domstolen, 26. okt. 1999, sag C-273/97: Særlige kampenheders erhvervskrav inden for EU-rettens område

Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0273.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0273.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61997CJ0273

Koblet til: § 1, stk. 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)) – som afgrænsning

Kommentarens begrundelse for koblingen: Direktiv 76/207 kunne på grund af arbejdets art begrunde udelukkelse af kvinder fra særlige kampenheder. Angår adgang til stillinger, ikke løn; ligelønsloven gælder lønmæssig forskelsbehandling (§ 1, stk. 1).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Beslutninger om adgang, uddannelse og arbejdsvilkår i de væbnede styrker faldt ikke generelt uden for EU-retten, blot fordi de skulle sikre kampdygtighed. Artikel 2, stk. 2, i direktiv 76/207 kunne på grund af arbejdets art eller vilkår begrunde udelukkelse af kvinder fra særlige kampenheder som Royal Marines.

## EU-Domstolen, 30. jun. 1988, sag 318/86: Kønsopdelte ansættelsesordninger og undtagelser i politi og kriminalforsorg

Fuld tekst: [praksis/celex-61986cj0318.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61986cj0318.md) · Original: https://publications.europa.eu/resource/cellar/9d2f2126-a669-4751-b3ee-d294f19fc332.0004.06/DOC_1

Koblet til: § 1, stk. 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)) – som afgrænsning

Kommentarens begrundelse for koblingen: Traktatbrudssag om kønsbestemte ansættelsesordninger i politi og kriminalforsorg efter direktiv 76/207. Angår adgang til stillinger, ikke løn; ligelønsloven gælder lønmæssig forskelsbehandling (§ 1, stk. 1).

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Frankrig tilsidesatte direktiv 76/207 ved at opretholde ikke hjemlede, særskilte kønsbestemte ansættelsesordninger for de angivne ledelses-, tekniske og efteruddannelsesgrupper i kriminalforsorgen samt alle fem tjenestegrene i det nationale politi. Frankrig blev frifundet for resten af søgsmålet. Hver part skulle bære sine omkostninger.

## EU-Domstolen, 15. maj 1986, sag 222/84, Johnston: Effektiv domstolsprøvelse og kønsbetingede undtagelser i polititjenesten

Fuld tekst: [praksis/celex-61984cj0222.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61984cj0222.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61984CJ0222

Koblet til: § 2 ([lov/2-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2-praksis.md)); § 3 ([lov/3-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3-praksis.md)); § 4 ([lov/4-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4-praksis.md)); § 4 a ([lov/4a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4a-praksis.md)); § 5 ([lov/5-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5-praksis.md)); § 6 ([lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md)); § 6 c ([lov/6c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c-praksis.md)); § 7 ([lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En myndighedserklæring måtte ikke afskære domstolsprøvelse af betingelserne for en undtagelse fra ligebehandling. Artikel 6 i direktiv 76/207 gav en ret til reel domstolsadgang, som kunne påberåbes mod staten. Hensyn til offentlig sikkerhed skulle vurderes inden for direktivets undtagelser. Ved alvorlige, hyppige angreb kunne det efter artikel 2, stk. 2, være et afgørende erhvervskrav, at bevæbnede politifunktioner blev udført af mænd; den nationale ret skulle prøve forudsætningerne og proportionaliteten. Kvinders særlige beskyttelse efter artikel 2, stk. 3, omfattede derimod ikke almindelige politirisici, som ikke var særlige for kvinder. Artikel 2, stk. 1, sammenholdt med artikel 3, stk. 1, og artikel 4 kunne påberåbes mod en offentlig arbejdsgiver; en national undtagelse ud over artikel 2, stk. 2, kunne ikke opretholdes. Det sidste traktatspørgsmål krævede herefter ikke et svar.

===== FIL: praksis/emne-udbud.md =====

# Praksis efter emne: Offentlige kontrakter og udbud

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/index.html#emne-udbud · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-udbud.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Emnet: Udelukkelse af tilbudsgivere fra offentlige udbud.
Se også: [direktiv/artikel-24.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-24.md)

Emnerne er sitets egen inddeling ud fra kommentarens titler og resuméer og afgørelsernes koblinger til loven. De er ikke en del af afgørelserne, og en afgørelse kan stå under flere emner. Praksissamlingen er et udvalg: at en afgørelse ikke står her, betyder ikke, at der ikke findes praksis.

1 afgørelse, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/; præmisserne har ankre (#pN) på afgørelsens HTML-side.

## EU-Domstolen, 30. jan. 2020, sag C-395/18, Tim: Underleverandørers brud og grænsen for automatisk udelukkelse fra udbud

Fuld tekst: [praksis/celex-62018cj0395.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62018cj0395.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62018CJ0395

Koblet til: § 1 ([lov/1-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-praksis.md)); § 1 a ([lov/1a-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-praksis.md))

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 57, stk. 4, litra a, i direktiv 2014/24 tillod nationale regler, hvorefter en ordregiver kunne eller skulle udelukke en tilbudsgiver på grund af et relevant brud hos en angivet underleverandør. Men bestemmelsen, sammenholdt med artikel 57, stk. 6, og proportionalitetsprincippet, var til hinder for automatisk udelukkelse. Tilbudsgiverens konkrete situation og dokumentation for pålidelighed skulle kunne vurderes. Anmodningen om genåbning af den mundtlige forhandling blev afslået.
