Ligeløn og løngennemsigtighed – Direktiv (EU) 2023/970: artikler og betragtninger

Filer til upload fra https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/ (bygget 28. oktober 2026). L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Filen samler: direktiv/index.md, direktiv/artikel-1.md, direktiv/artikel-2.md, direktiv/artikel-3.md, direktiv/artikel-4.md, direktiv/artikel-5.md, direktiv/artikel-6.md, direktiv/artikel-7.md, direktiv/artikel-8.md, direktiv/artikel-9.md, direktiv/artikel-10.md, direktiv/artikel-11.md, direktiv/artikel-12.md, direktiv/artikel-13.md, direktiv/artikel-14.md, direktiv/artikel-15.md, direktiv/artikel-16.md, direktiv/artikel-17.md, direktiv/artikel-18.md, direktiv/artikel-19.md, direktiv/artikel-20.md, direktiv/artikel-21.md, direktiv/artikel-22.md, direktiv/artikel-23.md, direktiv/artikel-24.md, direktiv/artikel-25.md, direktiv/artikel-26.md, direktiv/artikel-27.md, direktiv/artikel-28.md, direktiv/artikel-29.md, direktiv/artikel-30.md, direktiv/artikel-31.md, direktiv/artikel-32.md, direktiv/artikel-33.md, direktiv/artikel-34.md, direktiv/artikel-35.md, direktiv/artikel-36.md, direktiv/artikel-37.md, direktiv/betragtninger.md. Hver original fil begynder med »===== FIL: <sti> =====«. Henvis til adressen efter »Link til siden:« øverst i den originale fil, ikke til denne fil.

===== FIL: direktiv/index.md =====

# Direktiv (EU) 2023/970

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/index.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/index.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/970 af 10. maj 2023 om styrkelse af anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer.

Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32023L0970

## Kapitel I – Generelle bestemmelser

- Artikel 1 – Genstand (direktiv/artikel-1.md)
- Artikel 2 – Anvendelsesområde (direktiv/artikel-2.md)
- Artikel 3 – Definitioner (direktiv/artikel-3.md)
- Artikel 4 – Samme arbejde og arbejde af samme værdi (direktiv/artikel-4.md)

## Kapitel II – Løngennemsigtighed

- Artikel 5 – Løngennemsigtighed forud for ansættelse (direktiv/artikel-5.md)
- Artikel 6 – Gennemsigtighed i lønfastsættelsen og lønudviklingspolitik (direktiv/artikel-6.md)
- Artikel 7 – Ret til oplysninger (direktiv/artikel-7.md)
- Artikel 8 – Adgang til oplysninger (direktiv/artikel-8.md)
- Artikel 9 – Redegørelse for lønforskelle mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere (direktiv/artikel-9.md)
- Artikel 10 – Fælles lønvurdering (direktiv/artikel-10.md)
- Artikel 11 – Støtte til arbejdsgivere med færre end 250 arbejdstagere (direktiv/artikel-11.md)
- Artikel 12 – Databeskyttelse (direktiv/artikel-12.md)
- Artikel 13 – Social dialog (direktiv/artikel-13.md)

## Kapitel III – Retsmidler og håndhævelse

- Artikel 14 – Klageadgang (direktiv/artikel-14.md)
- Artikel 15 – Procedurer på vegne af eller til støtte for arbejdstagere (direktiv/artikel-15.md)
- Artikel 16 – Ret til erstatning (direktiv/artikel-16.md)
- Artikel 17 – Andre retsmidler (direktiv/artikel-17.md)
- Artikel 18 – Overgang af bevisbyrde (direktiv/artikel-18.md)
- Artikel 19 – Bevis for samme arbejde eller arbejde af samme værdi (direktiv/artikel-19.md)
- Artikel 20 – Adgang til bevismateriale (direktiv/artikel-20.md)
- Artikel 21 – Forældelsesfrister (direktiv/artikel-21.md)
- Artikel 22 – Sagsomkostninger (direktiv/artikel-22.md)
- Artikel 23 – Sanktioner (direktiv/artikel-23.md)
- Artikel 24 – Lige løn i forbindelse med offentlige kontrakter eller koncessioner (direktiv/artikel-24.md)
- Artikel 25 – Viktimisering og beskyttelse mod mindre gunstig behandling (direktiv/artikel-25.md)
- Artikel 26 – Forhold til direktiv 2006/54/EF (direktiv/artikel-26.md)

## Kapitel IV – Horisontale bestemmelser

- Artikel 27 – Beskyttelsesniveau (direktiv/artikel-27.md)
- Artikel 28 – Ligebehandlingsorganer (direktiv/artikel-28.md)
- Artikel 29 – Overvågning og oplysning (direktiv/artikel-29.md)
- Artikel 30 – Kollektive forhandlinger og kollektive skridt (direktiv/artikel-30.md)
- Artikel 31 – Statistik (direktiv/artikel-31.md)
- Artikel 32 – Udbredelse af information (direktiv/artikel-32.md)
- Artikel 33 – Gennemførelse (direktiv/artikel-33.md)
- Artikel 34 – Gennemførelse i national ret (direktiv/artikel-34.md)
- Artikel 35 – Rapport og revision (direktiv/artikel-35.md)
- Artikel 36 – Ikrafttræden (direktiv/artikel-36.md)
- Artikel 37 – Adressater (direktiv/artikel-37.md)

Betragtninger: direktiv/betragtninger.md

===== FIL: direktiv/artikel-1.md =====

# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 1 – Genstand

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-1.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-1.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning).

Kapitel I, Generelle bestemmelser. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=12

## Ordlyd

I dette direktiv fastsættes der minimumskrav for at styrke anvendelsen af princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi til mænd og kvinder (»princippet om lige løn«), jf. artikel 157 i TEUF, og forbuddet mod forskelsbehandling, jf. artikel 4 i direktiv 2006/54/EF, navnlig ved hjælp af løngennemsigtighed og styrkede håndhævelsesmekanismer.

## Betragtninger

(4) Ifølge artikel 157, stk. 1, i TEUF skal hver medlemsstat sørge for at gennemføre princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Ifølge artikel 157, stk. 3, i TEUF skal Unionen vedtage foranstaltninger, der skal sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, herunder princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi (»princippet om lige løn«).

(10) I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF (4) er det fastsat, at for samme arbejde eller for arbejde, som tillægges samme værdi, skal enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn afskaffes for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår. Navnlig skal, når der anvendes et jobklassifikationssystem til lønfastsættelsen, dette system bygge på samme kønsneutrale kriterier og indrettes således, at det udelukker enhver forskelsbehandling på grund af køn.

(11) I evalueringen fra 2020 af de relevante bestemmelser i direktiv 2006/54/EF blev det konstateret, at anvendelsen af princippet om lige løn hæmmes af manglen på gennemsigtighed i lønsystemerne og manglende retssikkerhed vedrørende begrebet »arbejde af samme værdi« samt proceduremæssige hindringer, som ofre for forskelsbehandling møder.
Arbejdstagere har ikke de oplysninger, der er nødvendige for at komme igennem med et krav om lige løn, og navnlig oplysninger om lønniveauer for de kategorier af arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. I beretningen blev det konstateret, at øget gennemsigtighed vil gøre det muligt at afsløre kønsbetinget skævhed og forskelsbehandling i lønstrukturerne i en virksomhed eller organisation.
Det vil også gøre det muligt for arbejdstagere, arbejdsgivere og arbejdsmarkedets parter at træffe passende tiltag til at sikre anvendelsen af retten til lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi (»retten til lige løn«).

(15) Lønforskellen i Unionen består: den var i 2020 på 13 % med store variationer mellem medlemsstaterne og er kun blevet mindsket minimalt i løbet af de seneste ti år. Lønforskellen mellem kønnene skyldes forskellige faktorer såsom kønsstereotyper, fastholdelse af »glasloftet« og det »klistrede gulv«, horisontal opdeling, herunder overrepræsentationen af kvinder i lavtlønnede servicejob, og ulige fordeling af omsorgsforpligtelserne.
Desuden skyldes lønforskellen mellem kønnene til dels direkte og indirekte lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. Alle disse elementer udgør strukturelle hindringer, der medfører komplekse udfordringer med hensyn til at opnå job af god kvalitet og lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi og har langsigtede konsekvenser såsom pensionsforskelle og feminisering af fattigdommen.

(16) En generel mangel på gennemsigtighed med hensyn til lønniveauer i organisationerne gør, at der fastholdes en situation, hvor kønsbaseret lønmæssig forskelsbehandling og skævhed ikke opdages eller er vanskelig at bevise, hvor der er mistanke herom.
Der er derfor behov for bindende foranstaltninger for at forbedre løngennemsigtigheden, tilskynde organisationer til at revidere deres lønstrukturer for at sikre lige løn til kvinder og mænd, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og gøre det muligt for ofre for forskelsbehandling at udøve deres ret til lige løn.
Sådanne bindende foranstaltninger bør suppleres med bestemmelser, der præciserer eksisterende juridiske begreber, såsom begreberne »løn« og »arbejde af samme værdi«, og foranstaltninger, der forbedrer håndhævelsesmekanismerne og adgangen til klage og domstolsprøvelse.

(17) Anvendelsen af princippet om lige løn bør styrkes ved at afskaffe direkte og indirekte lønmæssig forskelsbehandling. Dette forhindrer ikke arbejdsgivere i at give arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, forskellig løn på grundlag af objektive, kønsneutrale og upartiske kriterier, såsom præstationer og kompetencer.

(59) For at forbedre håndhævelsen af princippet om lige løn bør dette direktiv styrke de eksisterende håndhævelsesværktøjer og -procedurer med hensyn til de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv, og bestemmelserne om lige løn i direktiv 2006/54/EF.

(60) Dette direktiv fastsætter minimumskrav og respekterer dermed medlemsstaternes beføjelser til at indføre og opretholde bestemmelser, der er mere gunstige for arbejdstagere. Rettigheder, der er erhvervet i henhold til den eksisterende retlige ramme, bør fortsat finde anvendelse, medmindre der ved direktiv indføres bestemmelser, der er mere gunstige for arbejdstagere.
Gennemførelsen af dette direktiv kan ikke anvendes til at indskrænke eksisterende rettigheder, der er fastsat i den eksisterende EU-ret eller nationale ret på dette område, og det kan heller ikke udgøre en gyldig begrundelse for at indskrænke arbejdstagernes rettigheder med hensyn til princippet om lige løn.

(63) Målene for dette direktiv, nemlig en bedre og mere effektiv anvendelse af princippet om lige løn gennem indførelse af fælles minimumskrav, som bør gælde for alle virksomheder og organisationer i hele Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan, Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union.
I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv, som alene fastsætter minimumsstandarder, ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

## I dansk ret

- § 1 – Ligelønspligt, arbejdets værdi og overenskomster (§ 1, stk. 2) – lov/1.md
- § 1 c – Oplysninger før ansættelse og lønhistorik (Ny § 1 c) – lov/1c.md
- § 1 d – Adgang til kriterier for løn og lønudvikling (Ny § 1 d) – lov/1d.md
- § 1 e – Individuelle og sammenlignende lønoplysninger (Ny § 1 e) – lov/1e.md
- § 3 – Repressalier og godtgørelse for oplysningsbrud (Ny § 3, stk. 5) – lov/3.md
- § 6 – Domstolsprøvelse og bevisbyrde (Nye § 6, stk. 3–4) – lov/6.md
- § 2 – Efterbetaling og godtgørelse (§ 2, stk. 1) – lov/2.md

## Fortolket ved

- EU-Domstolen, 8. apr. 1976, sag 43/75: Ligelønsprincippets direkte virkning og tidsmæssige rækkevidde (praksis/celex-61975cj0043.md)

## Fortolkningskilder

Ordrette uddrag. Kildernes vægt: eu/index.md.

### Kommissionens FAQ: Overview of the Pay Transparency Directive (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 3)

The requirement of equal pay between female and male workers for the same work or work of equal value exists since 1957, when the Treaty of Rome was adopted.
Directive (EU) 2023/970 of the European Parliament and of the Council of 10 May 2023 aims to strengthen the application of the principle of equal pay for equal work or work of equal value between men and women through pay transparency and enforcement mechanisms. It establishes minimum requirements on pay transparency and includes measures for workers to be aware of their right to equal pay and, where appropriate, exercise that right. It also enables employers to assess whether their pay structures comply with the principle of equal pay and whether these are free from hidden bias and discrimination. The Directive strengthens enforcement mechanisms and promotes greater attention to potential unjustified pay differences between women and men performing the same work or work of equal value.
President von der Leyen announced binding pay transparency measures as one of her political priorities for the 2019-2024 Commission. Following the Commission’s proposal, negotiations, and agreement by the co-legislators, the Directive entered into force in June 2023. Member States must transpose it by 7 June 2026.
The commitment to ensure the right to equal pay through pay transparency was reaffirmed in the Roadmap for Women’s Rights endorsed by all Member States and EU institutions in October 2025. The Gender Equality Strategy 2026-2030, adopted by the European Commission in March 2026, emphasized the Commission’s support to Member States in the effective and timely implementation of the Pay Transparency Directive.

### Kommissionens FAQ: How does the Pay Transparency Directive benefit workers? (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 3–4)

Pay transparency empowers workers to claim their right to equal pay. The Directive enhances access to justice for potential victims of pay discrimination.
The Directive provides new rights for workers and for jobseekers:
- To obtain information about initial pay or pay range for jobseekers – through a vacancy notice or before a job interview.
- To ask and receive information about average pay levels of female and male workers in the same pay category (directly or via worker representative or equality body).
- To have easily accessible information about criteria to determine workers’ pay, pay levels and pay progression.
- To be assisted and represented in administrative or court proceedings by workers’ representatives or equality bodies.
- To claim full compensation in case of gender pay discrimination, including full recovery of backpay.
- To be protected against victimisation and adverse treatment, including as a witness.
The Directive also prohibits employers from:
- Asking job applicants about their pay history during their current or previous employment relationships.
- Applying confidentiality clauses that would prevent workers from disclosing their pay for the purpose of the enforcement of the principle of equal pay.

Projektets bemærkning: Svaret nævner stillingsopslag eller tiden før jobsamtalen. Efter artikel 5, stk. 1, kan oplysningerne også gives »på anden vis«, og de skal gives, så der sikres en informeret og gennemsigtig lønforhandling. FAQ’en kan ikke alene begrunde ét bestemt tidspunkt.

### Kommissionens FAQ: How does the Pay Transparency Directive benefit employers? (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 4)

Pay transparency increases job applications and reduces recruitment costs by clarifying salary expectations upfront.
It boosts employers’ reputation as fair, transparent, and socially responsible actors, and therefore attracts talent.
It improves job satisfaction and performance of workers through clearer career trajectories, which in turn enhances employee retention and reduces turnover-related costs.
It promotes consistent pay practices, preventing and reducing the risk of discrimination claims and litigation costs.

### Kommissionens begrundelse i forslaget COM(2021) 93, forslagets artikel 1 – Formål og genstand (s. 11; svarer til art. 1 i den vedtagne tekst)

Denne bestemmelse præciserer direktivets formål og genstand. Direktivet har til formål at fastsætte minimumskrav, der styrker anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder og forbuddet mod forskelsbehandling på grund af køn gennem løngennemsigtighed og styrkede håndhævelsesmekanismer.

### Henstilling 2014/124/EU, punkt 1 (henstilling, ikke bindende)

Denne henstilling giver medlemsstaterne vejledning i, hvordan de bedre og mere effektivt kan gennemføre ligelønsprincippet for at bekæmpe lønmæssig forskelsbehandling og bidrage til at tackle det vedvarende kønsbestemte løngab.

### Henstilling 2014/124/EU, punkt 2 (henstilling, ikke bindende)

Medlemsstaterne bør tilskynde offentlige og private arbejdsgivere og arbejdsmarkedets parter til at vedtage gennemsigtighedsstrategier om lønsammensætning og -strukturer. De bør indføre specifikke foranstaltninger, der kan fremme løngennemsigtighed. Disse foranstaltninger bør især omfatte et eller flere af de tiltag, der er omhandlet i punkt 3-6, inden for en tilgang, der er afpasset efter den specifikke situation i det enkelte land.

===== FIL: direktiv/artikel-2.md =====

# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 2 – Anvendelsesområde

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-2.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-2.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning).

Kapitel I, Generelle bestemmelser. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=12

## Ordlyd

1. Dette direktiv finder anvendelse på arbejdsgivere i den offentlige og private sektor.

2. Dette direktiv finder anvendelse på alle arbejdstagere, der har en ansættelseskontrakt eller er i et ansættelsesforhold, der er fastsat ved lov, kollektive overenskomster og/eller gældende praksis i den enkelte medlemsstat, under hensyntagen til Domstolens retspraksis.

3. Med henblik på artikel 5 finder dette direktiv anvendelse på ansøgere til en stilling.

## Betragtninger

(18) Dette direktiv bør finde anvendelse på alle arbejdstagere, herunder deltidsansatte, arbejdstagere med tidsbegrænset ansættelse og personer med en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold med et vikarbureau, samt arbejdstagere i ledende stillinger, der har en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold som defineret ved gældende lov, kollektive overenskomster og/eller praksis i hver medlemsstat, under hensyntagen til Domstolens retspraksis (5) .
Forudsat at de opfylder relevante kriterier, er husarbejdere, arbejdstagere på tilkaldebasis, periodiske arbejdstagere, voucherbaserede arbejdstagere, platformsarbejdere, arbejdstagere i beskyttet beskæftigelse, praktikanter og lærlinge omfattet af dette direktivs anvendelsesområde. Fastlæggelsen af, om der foreligger et ansættelsesforhold, bør være baseret på de faktiske omstændigheder i forbindelse med arbejdets reelle udførelse og ikke på parternes beskrivelse af forholdet.

(19) Et vigtigt element i afskaffelsen af lønmæssig forskelsbehandling er løngennemsigtighed forud for ansættelse. Dette direktiv bør derfor også finde anvendelse på ansøgere til en stilling.

## I dansk ret

- § 1 – Ligelønspligt, arbejdets værdi og overenskomster (§ 1, stk. 2) – lov/1.md
- § 1 c – Oplysninger før ansættelse og lønhistorik (Ny § 1 c) – lov/1c.md
- § 1 d – Adgang til kriterier for løn og lønudvikling (Ny § 1 d) – lov/1d.md
- § 1 e – Individuelle og sammenlignende lønoplysninger (Ny § 1 e) – lov/1e.md
- § 2 b – Tilgængelige lønoplysninger for personer med handicap (Ny § 2 b) – lov/2b.md
- § 3 – Repressalier og godtgørelse for oplysningsbrud (Ny § 3, stk. 5) – lov/3.md
- § 5 a – Redegørelsen for lønforskelle i sammenlignelige kategorier (Ny § 5 a) – lov/5a.md
- § 5 b – Lønredegørelsens tal og den eksterne leveringsordning (Ny § 5 b) – lov/5b.md
- § 6 – Domstolsprøvelse og bevisbyrde (Nye § 6, stk. 3–4) – lov/6.md
- § 1 a – Løn, statistik og forskelsbehandling (§ 1 a, stk. 1–3) – lov/1a.md
- § 5 – Lønmodtagerens rettigheder kan ikke fraskrives (§ 5) – lov/5.md

Kommentarafsnit, der bruger artiklen: § 2 b, afsnit 5, § 3, afsnit 13, § 5 a, afsnit 5, § 9, afsnit 4, § 9, afsnit 8

## Fortolket ved

- EU-Domstolen, 3. jul. 1986, sag 66/85: Lærerkandidat som arbejdstager og offentlig administrationsundtagelse (praksis/celex-61985cj0066.md)
- EU-Domstolen, Anden Afdeling, 14. okt. 2010, sag C-428/09: Sæsonansatte pædagogers arbejdstid og kompenserende hvile (praksis/celex-62009cj0428.md)
- EU-Domstolen, Første Afdeling, 4. dec. 2014, sag C-413/13: Minimumshonorarer og falske selvstændige i kollektiv overenskomst (praksis/celex-62013cj0413.md)
- EU-Domstolen, Første Afdeling, 9. jul. 2015, sag C-229/14: Ledelsesmedlem og offentligt finansieret praktikant som arbejdstagere (praksis/celex-62014cj0229.md)
- EU-Domstolen, Femte Afdeling, 17. nov. 2016, sag C-216/15: Foreningsmedlem udsendt til brugervirksomhed (praksis/celex-62015cj0216.md)
- EU-Domstolen, Anden Afdeling, 16. jul. 2020, sag C-658/18: Fredsdommers status, tidsbegrænset ansættelse og ferie (praksis/celex-62018cj0658.md)

## Fortolkningskilder

Ordrette uddrag. Kildernes vægt: eu/index.md.

### Kommissionens FAQ: Does the Directive apply to self-employed workers? (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 6)

A priori the scope of the Directive does not include self-employed workers. However, bogus self-employed workers may be covered by the directive, if they should in reality be considered as workers based on the criteria formulated by the Court[fodnote 1].

### Kommissionens FAQ: Does the Directive apply to employers and workers covered by collective agreements? (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 7)

The principle of equal pay for the same work or work of equal value between women applies to all employers according to the Directive – even when pay is set through collective bargaining. This has been confirmed in a number of rulings from the Court of Justice of the EU (see cases Royal Copenhagen C-400/93 and Defrenne v Sabena C-43/75). Therefore, employers covered by collective agreements are not excluded from the scope of the Directive.

Projektets bemærkning: Den engelske tekst har en skrivefejl i første sætning (»between women applies«). Sætningen bør ikke citeres som juridisk formulering.

### Kommissionens begrundelse i forslaget COM(2021) 93, forslagets artikel 2 – Anvendelsesområde (s. 11; svarer til art. 2 i den vedtagne tekst)

Denne bestemmelse definerer direktivets personelle anvendelsesområde, dvs. personer, der er omfattet af de rettigheder, der er fastsat i dette direktiv.

===== FIL: direktiv/artikel-3.md =====

# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 3 – Definitioner

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-3.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-3.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning).

Kapitel I, Generelle bestemmelser. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=12

## Ordlyd

1. I dette direktiv forstås ved:

a) »løn«: den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser i penge eller naturalier, som en arbejdstager i forbindelse med vedkommendes ansættelse modtager direkte eller indirekte (supplerende eller variable elementer) fra en arbejdsgiver

b) »lønniveau«: den årlige bruttoløn og den tilsvarende bruttotimeløn

c) »lønforskel mellem kønnene«: forskellen mellem det gennemsnitlige lønniveau for en arbejdsgivers kvindelige og mandlige arbejdstagere udtrykt i procent af de mandlige arbejdstageres gennemsnitlige lønniveau

d) »medianlønniveau«: det lønniveau, hvor halvdelen af en arbejdsgivers arbejdstagere tjener mere, og halvdelen tjener mindre

e) »medianlønforskel mellem kønnene«: forskellen mellem medianlønniveauet for en arbejdsgivers kvindelige henholdsvis mandlige arbejdstagere udtrykt i procent af medianlønniveauet for mandlige arbejdstagere

f) »lønkvartil«: hver af fire lige store grupper af arbejdstagere opdelt efter deres lønniveau, fra det laveste til det højeste

g) »arbejde af samme værdi«: arbejde, der anses for at være af samme værdi i overensstemmelse med de ikkediskriminerende og objektive kønsneutrale kriterier, der er omhandlet i artikel 4, stk. 4

h) »kategori af arbejdstagere«: arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, opdelt i grupper på en ikkevilkårlig måde på grundlag af de ikkediskriminerende og objektive kønsneutrale kriterier, der er omhandlet i artikel 4, stk. 4, af arbejdstagernes arbejdsgiver og, hvor det er relevant, i samarbejde med arbejdstagerrepræsentanter i overensstemmelse med national ret og/eller praksis

i) »direkte forskelsbehandling«: situation, hvor en person behandles ringere på grund af køn, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation

j) »indirekte forskelsbehandling«: situation, hvor en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis stiller personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet på grundlag af et legitimt mål, og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige

k) »arbejdstilsyn«: det eller de organer, der i overensstemmelse med national ret og/eller praksis er ansvarlige for kontrol- og inspektionsfunktioner på arbejdsmarkedet, bortset fra tilfælde, hvor arbejdsmarkedets parter, hvis dette er fastsat i national ret, kan udføre disse funktioner

l) »ligebehandlingsorgan«: det eller de organer, der er udpeget i henhold til artikel 20 i direktiv 2006/54/EF

m) »arbejdstagerrepræsentanter«: arbejdstagernes repræsentanter i overensstemmelse med national ret og/eller praksis.

2. I dette direktiv omfatter forskelsbehandling:

a) chikane og sexchikane som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a), i direktiv 2006/54/EF samt enhver mindre gunstig behandling baseret på en persons afvisning eller accept af en sådan adfærd, når sådan chikane eller behandling vedrører eller er et resultat af udøvelsen af de rettigheder, der er fastsat i nærværende direktiv

b) enhver instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af køn

c) enhver form for mindre gunstig behandling i forbindelse med graviditet eller barselsorlov som omhandlet i Rådets direktiv 92/85/EØF (24)

d) enhver form for mindre gunstig behandling som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 (25) på grund af køn, herunder med hensyn til fædreorlov, forældreorlov eller omsorgsorlov

e) intersektionel forskelsbehandling, som er forskelsbehandling på grundlag af en kombination af køn og enhver anden grund til forskelsbehandling, der er omfattet af direktiv 2000/43/EF eller 2000/78/EF.

3. Stk. 2, litra e), medfører ikke yderligere forpligtelser for arbejdsgiverne til at indsamle data som omhandlet i dette direktiv med hensyn til andre beskyttede grunde til forskelsbehandling end køn.

## Betragtninger

(21) Princippet om lige løn bør overholdes for så vidt angår løn og alle andre ydelser, som arbejdstagerne modtager direkte eller indirekte i penge eller naturalier for deres arbejde fra deres arbejdsgiver. I overensstemmelse med Domstolens retspraksis (6) bør begrebet løn ikke kun omfatte løn, men også supplerende eller variable elementer til lønnen.
I forbindelse med supplerende eller variable elementer bør der tages hensyn til ydelser ud over den almindelige grund- eller minimumsløn, som arbejdstageren modtager direkte eller indirekte i penge eller naturalier. Sådanne supplerende eller variable elementer kan omfatte, men er ikke begrænset til, bonusser, overtidsgodtgørelse, rejsefaciliteter, bolig- og fødevaretilskud, uddannelsesgodtgørelse, fratrædelsesgodtgørelse, lovbestemte sygedagpenge, lovbestemte godtgørelser og arbejdsmarkedspensioner.
Begrebet løn bør omfatte alle lønelementer, der skal betales i henhold til lov, kollektiv overenskomst og/eller praksis i hver medlemsstat.

(22) For at sikre en ensartet udformning af de oplysninger, der kræves i henhold til dette direktiv, bør lønniveauer udtrykkes som årlig bruttoløn og den tilsvarende bruttotimeløn. Det bør være muligt at basere beregningen af lønniveauet på den faktiske løn, der er fastsat for arbejdstageren, uanset om den fastsættes årligt, månedligt, pr. time eller på anden vis.

(23) Medlemsstaterne bør ikke være forpligtet til at oprette nye organer med henblik på dette direktiv. De bør kunne overdrage opgaver, der følger heraf, til etablerede organer, herunder arbejdsmarkedets parter, i overensstemmelse med national ret og/eller praksis, forudsat at medlemsstaterne overholder forpligtelserne i dette direktiv.

(24) For at beskytte arbejdstagerne og imødegå deres frygt for viktimisering i forbindelse med anvendelsen af princippet om lige løn bør de kunne lade sig repræsentere af en repræsentant. Det kunne være fagforeninger eller andre arbejdstagerrepræsentanter. Hvis der ikke findes arbejdstagerrepræsentanter, bør arbejdstagerne kunne lade sig repræsentere af en repræsentant efter eget valg.
Medlemsstaterne bør have mulighed for at tage hensyn til deres nationale forhold og forskellige roller med hensyn til arbejdstagerrepræsentation.

(25) Det hedder i artikel 10 i TEUF, at Unionen ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter skal tilstræbe at bekæmpe enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. I henhold til artikel 4 i direktiv 2006/54/EF må der ikke finde nogen direkte eller indirekte forskelsbehandling sted på grund af køn, hvad angår løn.
Lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn, hvor et offers køn spiller en afgørende rolle, kan antage mange forskellige former i praksis.
Der kan være tale om et krydsfelt mellem forskellige former for forskelsbehandling eller ulighed, når arbejdstageren er medlem af en eller flere grupper, der er beskyttet mod forskelsbehandling på grund af køn på den ene side og race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering som beskyttet i henhold til Rådets direktiv 2000/43/EF (7) eller 2000/78/EF (8) på den anden side.
Kvinder med handicap, kvinder af forskellig race og etnisk oprindelse, herunder romakvinder, og unge eller ældre kvinder er blandt de grupper, der kan blive udsat for intersektionel forskelsbehandling.
Nærværende direktiv bør derfor præcisere, at det i forbindelse med lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn bør være muligt at tage hensyn til en sådan kombination, hvorved enhver tvivl, der måtte herske i denne henseende inden for de eksisterende retlige rammer, fjernes, og nationale domstole, ligebehandlingsorganer og andre kompetente myndigheder får mulighed for at tage behørigt hensyn til enhver ugunstig situation, der opstår som følge af intersektionel forskelsbehandling, navnlig i materiel og proceduremæssig henseende, herunder ved at anerkende eksistensen af forskelsbehandling, bestemme det relevante sammenligningsgrundlag, vurdere forholdsmæssigheden og, hvor det er relevant, fastsætte størrelsen af den tildelte erstatning eller de pålagte sanktioner.
Det er vigtigt at anlægge en intersektionel tilgang for at forstå og imødegå lønforskellen mellem kønnene. Denne præcisering bør ikke ændre omfanget af arbejdsgivernes forpligtelser med hensyn til løngennemsigtighedsforanstaltninger i henhold til nærværende direktiv. Navnlig bør arbejdsgiverne ikke forpligtes til at indsamle data vedrørende andre beskyttede grunde end køn.

(26) For at respektere retten til lige løn skal arbejdsgiverne have indført lønstrukturer, der sikrer, at der mellem arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, ikke er lønforskelle mellem kønnene, som ikke er begrundet ud fra objektive, kønsneutrale kriterier. Sådanne lønstrukturer bør give mulighed for at sammenligne værdien af forskellige job inden for samme organisationsstruktur.
Det bør også være muligt at basere sådanne lønstrukturer på eksisterende EU-retningslinjer for kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer eller på indikatorer eller kønsneutrale modeller. I overensstemmelse med Domstolens retspraksis bør værdien af arbejdet vurderes og sammenlignes ud fra objektive kriterier, herunder krav til uddannelse, erhvervsuddannelse og videreuddannelse, færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår, uanset forskelle i arbejdsmønstre.
For at lette anvendelsen af begrebet arbejde af samme værdi, navnlig for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, bør de objektive kriterier, der skal anvendes, omfatte fire faktorer: færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår. Disse faktorer er i de eksisterende EU-retningslinjer blevet identificeret som værende væsentlige og tilstrækkelige med henblik på at vurdere de opgaver, der udføres i en organisation, uanset hvilken økonomisk sektor organisationen tilhører.
Da ikke alle faktorer er lige relevante for en bestemt stilling, bør arbejdsgiveren afveje hver af de fire faktorer på grundlag af de pågældende kriteriers relevans for det pågældende specifikke job eller den pågældende specifikke stilling. Yderligere kriterier kan også tages i betragtning, hvis de er relevante og begrundede. Hvis det er relevant, bør Kommissionen kunne ajourføre eksisterende EU-retningslinjer i samråd med Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE).

## I dansk ret

- § 1 – Ligelønspligt, arbejdets værdi og overenskomster (§ 1, stk. 3) – lov/1.md
- § 1 a – Løn, statistik og forskelsbehandling (§ 1 a, nye stk. 4–10; gamle stk. 4–6 bliver 11–13) – lov/1a.md
- § 5 b – Lønredegørelsens tal og den eksterne leveringsordning (Ny § 5 b) – lov/5b.md
- § 5 d – Når arbejdsgiveren selv skal udarbejde eller supplere (Ny § 5 d) – lov/5d.md
- § 5 e – Aflevering, kvalitetssikring og tidligere redegørelser (Ny § 5 e) – lov/5e.md
- § 7 – Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (§ 7 ophæves og erstattes; ny § 7, stk. 1) – lov/7.md

Kommentarafsnit, der bruger artiklen: § 5 a, afsnit 12, § 5 b, afsnit 17

## Fortolket ved

- EU-Domstolen, 9. feb. 1982, sag 12/81: Befordringsgoder efter pensionering som løn (praksis/celex-61981cj0012.md)
- EU-Domstolen, 13. maj 1986, sag 170/84: Deltidsansattes pension og objektiv begrundelse (praksis/celex-61984cj0170.md)
- EU-Domstolen, 13. feb. 1996, sag C-342/93: Barselsydelsers niveau og senere lønforhøjelser (praksis/celex-61993cj0342.md)

## Fortolkningskilder

Ordrette uddrag. Kildernes vægt: eu/index.md.

### Kommissionens FAQ: Which elements of pay must be included for the purposes of pay transparency measures? (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 7–8)

In line with the case law of the Court of Justice, the Directive deﬁnes ‘pay’ (Art3(1)(a)) as the ordinary basic or minimum wage or salary, but also any other consideration, whether in cash or in kind, which a worker receives directly or indirectly in respect of his or her employment from his or her employer. In other words, complementary or variable components constitute an integral part of the deﬁnition of pay. The same deﬁnition is used in the Recast directive.
At the same time, the objective and function of the pay transparency measures is to help identify and assess potential instances of pay discrimination.
Concerning the pay reporting (Article 9 of the Directive), it involves providing an overview of the situation within an organisation regarding:
- current workers employed in the organisation;
- a given reporting period (the ‘previous calendar year’ referred to in Article 9 of the Directive);
- actual pay (Recital 22 of the Directive).
For the purpose of pay transparency measures, in line with the objective sought by the Directive, the scope of the concepts used (‘pay level’ or ‘gender pay gap’ or ‘median gender pay gap’) may be considered in a way that takes into account the objective and the function of these pay transparency measures.
Against this background, when implementing the pay transparency measures, the starting point should be that to calculate pay levels or gender pay gaps, all elements of pay related to workers employed during the reporting period should be included. It may be necessary to assign a specific monetary value to each benefit in kind for the purpose of pay transparency measures.
Employer’s contributions to occupational schemes always need to be taken into account for pay transparency purposes. The latter are indeed always paid for current workers in a given reporting period and therefore always constitute actual pay (in the context of both equal pay and pay transparency).
In line with the objective of the Directive and in view of the pay transparency measures under Articles 7, 9, and 10 it may not be useful to include:
- Payments and benefits in cash or in kind that are not subject to any eligibility criteria and are collectively paid to all employees without any exceptions (same amount or benefit to every employee). For example, lunch vouchers, smartphones, laptops, Christmas gift cards, collective learning courses, etc. would not need to be included, provided that they are benefits that are available to all workers without preconditions or exceptions;
- Payments and benefits in cash or in kind that are accessible to workers on a voluntary basis, without eligibility criteria and without exception (e.g. gym membership).
In line with CJEU case-law, statutory social security benefits and benefits deriving from them, are not considered as pay[fodnote 2].

Projektets bemærkning: Omtalen af nuværende ansatte skal læses sammen med omtalen af arbejdstagere, der var beskæftiget i rapporteringsperioden. Det kan ikke heraf udledes, at personer, der er fratrådt, skal udelades. Udsagnet om, at arbejdsgiverbidrag til erhvervstilknyttede ordninger altid er faktisk løn, kræver særskilt afklaring. Ved kapitalfinansierede ordninger med definerede ydelser har Domstolen i Neath (C-152/91) og Coloroll (C-200/91) skelnet mellem finansieringsbidrag og de lovede ydelser. Forslaget om at udelade visse ensartede eller frivillige goder er en foreløbig administrativ fortolkning, ikke en undtagelse i artikel 3. Betingelserne om samme beløb eller gode til alle og adgang for alle uden betingelser eller undtagelser skal være opfyldt. At en ydelse følger af lov, er ikke alene afgørende. I Beune (C-7/93) kunne en lovreguleret tjenestemandspension efter de konkrete kriterier være løn.

### Kommissionens FAQ: What is a category of workers? (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 9–10)

For the purpose of the Directive[fodnote 3], the categorisation of workers should be based on the value of work assigned to them within the organisation. Workers performing the exact same work would, by definition, fall within the same category. However, there may also be workers within the organisation who perform different types of work, that are nevertheless of the same value. In such cases, these workers should be considered as belonging to the same category and pay range, because the value of their work is the same.
This assessment should be done by employers in a way that is not arbitrary, and that is based on gender-neutral criteria. Such criteria should be at least: skills, effort, responsibility and working conditions. Beyond these minimum requirements, employers may include other relevant gender-neutral and bias free factors and are free to weigh each criterion differently depending on their relevance for evaluating the job role.
It is up to employers to define categories of work of equal value, based on a combination of weighted criteria in cooperation with workers’ representatives where they exist.
To facilitate this work and limit administrative burden, Member States are required by the Directive to ensure that analytical tools or methodologies are made available and are easily accessible to support and guide the assessment and comparison of the value of work in accordance with the criteria.
The European Commission, together with EIGE, has updated the EU‑wide guidelines on gender-neutral job evaluation and classification, and produced a toolkit that translates the legal requirements of the Directive into voluntary and practical, ready-made step‑by‑step support for employers, workers and social partners.

Projektets bemærkning: Efter artikel 4, stk. 4, skal kriterierne være aftalt med arbejdstagerrepræsentanter, hvis sådanne findes. At arbejdstagerne er i samme kategori, betyder ikke i sig selv samme individuelle løn uanset objektive forskelle.

### Kommissionens begrundelse i forslaget COM(2021) 93, forslagets artikel 3 – Definitioner (s. 11–12; svarer til art. 3 i den vedtagne tekst)

Denne bestemmelse definerer udtryk og begreber og præciserer på forhånd, hvordan de skal forstås i forbindelse med direktivet.

Disse udtryk og begreber omfatter de relevante eksisterende definitioner i det omarbejdede direktiv (løn, direkte forskelsbehandling, indirekte forskelsbehandling), men også nye begreber, der specifikt vedrører retten til lige løn, såsom lønniveauer, lønforskelle, medianløn, medianlønforskelle, lønkvartil og kategorier af arbejdstagere.

Begrebet "løn" omfatter løn og alle andre ydelser, som arbejdstagere modtager direkte eller indirekte i penge eller naturalier ("supplerende eller variable tillæg") fra arbejdsgiveren som følge af deres ansættelse. Dette omfatter alle yderligere ydelser såsom bonusser, overtidsgodtgørelse, rejsefaciliteter (herunder biler, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren, og rejsekort), boligtilskud, uddannelsesgodtgørelse, ydelser i tilfælde af afskedigelse, lovbestemte sygedagpenge, lovbestemte godtgørelser og arbejdsmarkedspensioner. Det bør omfatte alle lønelementer, der skal betales i henhold til lov eller kollektiv overenskomst.

Lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn kan være skæringspunkt mellem forskellige former for forskelsbehandling: på grundlag af køn på den ene side og race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (som beskyttet i henhold til direktiv 2000/43/EF eller direktiv 2000/78/EF) på den anden side. Formålet med en ny definition er at præcisere, at der i forbindelse med lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn bør tages hensyn til en sådan kombination, således at enhver tvivl, der måtte herske i denne henseende inden for de eksisterende retlige rammer, fjernes. Dette vil sikre, at domstolene eller andre kompetente myndigheder tager behørigt hensyn til enhver ugunstig situation, der opstår som følge af tværgående forskelsbehandling, navnlig i materiel og proceduremæssig henseende, herunder ved at anerkende eksistensen af forskelsbehandling, træffe afgørelse om det relevante sammenligningsgrundlag, vurdere forholdsmæssigheden og, hvor det er relevant, fastsætte størrelsen af den tildelte erstatning eller de pålagte sanktioner. Et særligt tilfælde af en sådan intersektionalitet vedrører situationen for kvindelige migranter, som kan risikere at blive udsat for flere former for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse eller religion eller tro.

### COM(2013) 861, afsnit 3.1 – Definition af løn (s. 4)

I artikel 2, stk. 1, litra e), i direktivet defineres løn ligesom i artikel 157, stk. 2, i TEUF: "den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet modtager direkte eller indirekte fra arbejdsgiveren i penge eller naturalier". I de fleste medlemsstater er begrebet løn defineret i national lovgivning og svarer til denne definition[fodnote 22]. I andre lande er lovens definition af løn ikke identisk med direktivets, men den samlede virkning forekommer at være den samme[fodnote 23], eller også fortolker de nationale domstole udtrykket "løn" i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis[fodnote 24].

I nogle medlemsstater er løn ikke udtrykkeligt defineret i national lovgivning[fodnote 25]. F.eks. giver en af medlemsstaterne i sin nationale lovgivning kvinder ret til samme kontraktvilkår (herunder, men ikke begrænset til løn) som mandlige arbejdstagere med tilsvarende opgaver[fodnote 26].

===== FIL: direktiv/artikel-4.md =====

# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 4 – Samme arbejde og arbejde af samme værdi

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-4.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-4.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning).

Kapitel I, Generelle bestemmelser. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=13

## Ordlyd

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at arbejdsgiverne har lønstrukturer, der sikrer lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

2. Medlemsstaterne træffer i samråd med ligebehandlingsorganerne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at analytiske værktøjer eller metoder stilles til rådighed og er let tilgængelige til at støtte og vejlede ved vurderingen og sammenligningen af arbejdets værdi i overensstemmelse med kriterierne i denne artikel.

Disse værktøjer eller metoder skal give arbejdsgiverne og/eller arbejdsmarkedets parter mulighed for let at etablere og anvende kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer, der udelukker enhver lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn.

3. Kommissionen kan, hvor det er relevant, ajourføre EU-dækkende retningslinjer vedrørende kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer i samråd med Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE).

4. Lønstrukturerne skal være af en sådan beskaffenhed, at det er muligt at vurdere, om arbejdstagere befinder sig i en sammenlignelig situation med hensyn til arbejdets værdi på grundlag af objektive, kønsneutrale kriterier, der er aftalt med arbejdstagerrepræsentanter, hvis sådanne findes. Disse kriterier må hverken direkte eller indirekte baseres på arbejdstagernes køn.

De skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og, hvis det er relevant, eventuelle andre faktorer, der er relevante for det specifikke job eller den specifikke stilling. De skal anvendes på en objektiv kønsneutral måde, der udelukker enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Navnlig må relevante bløde færdigheder ikke undervurderes.

## Betragtninger

(16) En generel mangel på gennemsigtighed med hensyn til lønniveauer i organisationerne gør, at der fastholdes en situation, hvor kønsbaseret lønmæssig forskelsbehandling og skævhed ikke opdages eller er vanskelig at bevise, hvor der er mistanke herom.
Der er derfor behov for bindende foranstaltninger for at forbedre løngennemsigtigheden, tilskynde organisationer til at revidere deres lønstrukturer for at sikre lige løn til kvinder og mænd, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og gøre det muligt for ofre for forskelsbehandling at udøve deres ret til lige løn.
Sådanne bindende foranstaltninger bør suppleres med bestemmelser, der præciserer eksisterende juridiske begreber, såsom begreberne »løn« og »arbejde af samme værdi«, og foranstaltninger, der forbedrer håndhævelsesmekanismerne og adgangen til klage og domstolsprøvelse.

(17) Anvendelsen af princippet om lige løn bør styrkes ved at afskaffe direkte og indirekte lønmæssig forskelsbehandling. Dette forhindrer ikke arbejdsgivere i at give arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, forskellig løn på grundlag af objektive, kønsneutrale og upartiske kriterier, såsom præstationer og kompetencer.

(26) For at respektere retten til lige løn skal arbejdsgiverne have indført lønstrukturer, der sikrer, at der mellem arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, ikke er lønforskelle mellem kønnene, som ikke er begrundet ud fra objektive, kønsneutrale kriterier. Sådanne lønstrukturer bør give mulighed for at sammenligne værdien af forskellige job inden for samme organisationsstruktur.
Det bør også være muligt at basere sådanne lønstrukturer på eksisterende EU-retningslinjer for kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer eller på indikatorer eller kønsneutrale modeller. I overensstemmelse med Domstolens retspraksis bør værdien af arbejdet vurderes og sammenlignes ud fra objektive kriterier, herunder krav til uddannelse, erhvervsuddannelse og videreuddannelse, færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår, uanset forskelle i arbejdsmønstre.
For at lette anvendelsen af begrebet arbejde af samme værdi, navnlig for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, bør de objektive kriterier, der skal anvendes, omfatte fire faktorer: færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår. Disse faktorer er i de eksisterende EU-retningslinjer blevet identificeret som værende væsentlige og tilstrækkelige med henblik på at vurdere de opgaver, der udføres i en organisation, uanset hvilken økonomisk sektor organisationen tilhører.
Da ikke alle faktorer er lige relevante for en bestemt stilling, bør arbejdsgiveren afveje hver af de fire faktorer på grundlag af de pågældende kriteriers relevans for det pågældende specifikke job eller den pågældende specifikke stilling. Yderligere kriterier kan også tages i betragtning, hvis de er relevante og begrundede. Hvis det er relevant, bør Kommissionen kunne ajourføre eksisterende EU-retningslinjer i samråd med Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE).

(27) De nationale lønfastsættelsessystemer er forskellige og kan være baseret på kollektive overenskomster og/eller elementer bestemt af arbejdsgiveren. Dette direktiv påvirker ikke de forskellige nationale lønfastsættelsessystemer.

(30) Medlemsstaterne bør sikre, at der stilles uddannelse og specifikke værktøjer og metoder til rådighed for at støtte og vejlede arbejdsgiverne i vurderingen af, hvad der udgør arbejde af samme værdi. Dette bør lette anvendelsen af begrebet, navnlig for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder.
Under hensyntagen til national ret, kollektive overenskomster og/eller praksis bør medlemsstaterne kunne vælge at overlade udviklingen af specifikke værktøjer og metoder til arbejdsmarkedets parter eller at udvikle dem i samarbejde med eller efter høring af arbejdsmarkedets parter.

(31) Jobklassifikations- og jobevalueringssystemer kan, hvis de ikke anvendes på en kønsneutral måde, navnlig når de antager traditionelle kønsstereotyper, resultere i lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. I sådanne tilfælde bidrager de til og fastholder de lønforskellen ved at evaluere mands- og kvindedominerede job forskelligt i situationer, hvor det udførte arbejde er af samme værdi.
Når der anvendes kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer, er de imidlertid effektive til at etablere et gennemsigtigt lønsystem og er afgørende med hensyn til at sikre, at direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn udelukkes. De afslører indirekte lønmæssig forskelsbehandling i forbindelse med undervurdering af job, der typisk udføres af kvinder.
Det gør de ved at måle og sammenligne job, hvis indhold er forskelligt, men af samme værdi, og støtter således princippet om lige løn.

(28) At finde et gyldigt sammenligningsgrundlag er et vigtigt parameter ved afgørelsen af, om arbejde kan anses for at have samme værdi. Det giver arbejdstagerne mulighed for at godtgøre, at de er blevet behandlet mindre gunstigt end en sammenlignelig person af et andet køn, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
Med udgangspunkt i den udvikling, der følger af definitionen af direkte eller indirekte forskelsbehandling i direktiv 2006/54/EF, bør anvendelsen af en hypotetisk sammenligning i situationer, hvor der ikke findes noget faktisk sammenligningsgrundlag, tillades, således at en arbejdstager kan påvise, at vedkommende ikke er blevet behandlet på samme måde, som en hypotetisk sammenlignelig person af et andet køn ville være blevet behandlet.
Dette ville fjerne en vigtig hindring for potentielle ofre for kønsbaseret lønmæssig forskelsbehandling, navnlig på meget kønsopdelte arbejdsmarkeder, hvor et krav om at finde et sammenligningsgrundlag af det modsatte køn gør det næsten umuligt at fremsætte krav om lige løn. Desuden bør arbejdstagere ikke forhindres i at anvende andre faktiske forhold, som giver grund til at formode, at der er tale om forskelsbehandling, såsom statistikker eller andre tilgængelige oplysninger.
Dette vil gøre det muligt at imødegå lønforskelle mellem kønnene mere effektivt i kønsopdelte sektorer og erhverv, navnlig inden for kvindedominerede sektorer såsom plejesektoren.

(29) Domstolen har præciseret, at for at vurdere, om arbejdstagere befinder sig i en sammenlignelig situation, er sammenligningen ikke nødvendigvis begrænset til situationer, hvor mænd og kvinder arbejder for samme arbejdsgiver (9) . Arbejdstagere kan befinde sig i en sammenlignelig situation, selv om de ikke arbejder for samme arbejdsgiver, når lønvilkårene kan tilskrives én og samme kilde, der fastsætter disse vilkår, og når disse vilkår er ens og sammenlignelige.
Dette kan være tilfældet, når de relevante lønvilkår er reguleret ved lovbestemmelser eller overenskomster vedrørende løn, der gælder for flere arbejdsgivere, eller når sådanne vilkår er fastsat centralt for mere end én organisation eller virksomhed i et holdingselskab eller et konglomerat. Domstolen har endvidere præciseret, at sammenligningen ikke er begrænset til arbejdstagere, der er ansat samtidig med sagsøgeren (10) .
Det bør ved den faktiske vurdering desuden anerkendes, at en lønforskel eventuelt kan forklares ud fra faktorer, der ikke vedrører køn.

(24) For at beskytte arbejdstagerne og imødegå deres frygt for viktimisering i forbindelse med anvendelsen af princippet om lige løn bør de kunne lade sig repræsentere af en repræsentant. Det kunne være fagforeninger eller andre arbejdstagerrepræsentanter. Hvis der ikke findes arbejdstagerrepræsentanter, bør arbejdstagerne kunne lade sig repræsentere af en repræsentant efter eget valg.
Medlemsstaterne bør have mulighed for at tage hensyn til deres nationale forhold og forskellige roller med hensyn til arbejdstagerrepræsentation.

## I dansk ret

- § 1 – Ligelønspligt, arbejdets værdi og overenskomster (§ 1, stk. 2) – lov/1.md
- § 1 a – Løn, statistik og forskelsbehandling (§ 1 a, nye stk. 4–10; gamle stk. 4–6 bliver 11–13) – lov/1a.md

Kommentarafsnit, der bruger artiklen: § 1 e, afsnit 6, § 5 g, afsnit 4, § 5 g, afsnit 12, § 5 g, afsnit 16

## Fortolket ved

- EU-Domstolen, 1. jul. 1986, sag 237/85: Fysisk belastning og kønsneutral jobklassifikation (praksis/celex-61985cj0237.md)
- EU-Domstolen, 26. jun. 2001, sag C-381/99: Løntillæg, jobværdi, bevis og begrundelse for startløn (praksis/celex-61999cj0381.md)
- EU-Domstolen, 31. maj 1995, sag C-400/93: Akkordløn, gruppesammenligning og kollektive forhandlinger (praksis/celex-61993cj0400.md)
- EU-Domstolen, 28. feb. 2013, sag C-427/11: Jobværdi, referencegrupper og objektiv lønbegrundelse (praksis/celex-62011cj0427.md)
- Faglig voldgift, 9. feb. 2024, sag FV2022-829: Gruppesammenligning af laboranters og teknikeres arbejde (praksis/dk-fv2022-829.md)
- EU-Domstolen, 17. okt. 1989, sag 109/88: Uigennemsigtige lønsystemer og tillægskriterier (praksis/celex-61988cj0109.md)
- EU-Domstolen, 3. okt. 2006, sag C-17/05: Anciennitet som lønkriterium og alvorlig tvivl om erfaring (praksis/celex-62005cj0017.md)
- EU-Domstolen, 27. okt. 1993, sag C-127/92: Statistiske lønforskelle, separate forhandlinger og markedsbegrundelse (praksis/celex-61992cj0127.md)

## Fortolkningskilder

Ordrette uddrag. Kildernes vægt: eu/index.md.

### Kommissionens FAQ: Do pay transparency measures apply to all employers? (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 4–6)

The Directive applies to employers in both public and private sectors.
All employers are bound by the obligation to:
- have pay structures ensuring equal pay for equal work or work of equal value between women and men – the assessment of whether workers are in a comparable situation concerning the value of work should be based on objective, gender-neutral criteria including: skills, effort, responsibility and working conditions. Relevant soft skills must not be undervalued;
- provide job applicants (through a vacancy notice or prior to the job interview) with information about the initial pay or its range, based on objective, gender-neutral criteria, to be attributed for the position concerned;
- refrain from asking job applicants about their pay history during their current or previous employment relationships;
- refrain from using confidentiality clauses that would forbid their workers disclosing their pay for the purpose of the enforcement of the principle of equal pay.
- answer to worker’s request for information on their individual pay level and the average pay levels, broken down by sex, for the category of workers performing the same work as them or work of equal value to theirs;
- inform their workers, on an annual basis, of their right to receive information on their individual pay level and the average pay levels, broken down by sex, for categories of workers performing the same work as them or work of equal value to theirs;
- make easily accessible to their workers the criteria that are used to determine workers’ pay, pay levels and pay progression (Member States may exempt in their national law employers with fewer than 50 workers from the obligation related to pay progression);
The coverage for pay reporting and joint pay assessment under the Directive is limited to employers having at least 100 workers.
The frequency of pay reporting is tailored to the employers’ size and will be gradually introduced:
- Employers with at least 250 workers will report every year as of June 2027;
- Employers with 150 to 249 workers every three years as of June 2027;
- Employers with 100 to 149 workers every three years as of June 2031.
Smaller employers (fewer than 100 workers) are not required to report on their pay gaps under the Directive, unless they are already subject to pay reporting under existing national measures in Member States.
Moreover, Member States are required to provide support, in the form of technical assistance and training, to employers with fewer than 250 workers and to the workers’ representatives concerned, to facilitate their compliance with the obligations of the Directive.

Projektets bemærkning: Svaret nævner stillingsopslag eller tiden før jobsamtalen. Efter artikel 5, stk. 1, kan oplysningerne også gives »på anden vis«, og de skal gives, så der sikres en informeret og gennemsigtig lønforhandling. Muligheden for at undtage arbejdsgivere med færre end 50 arbejdstagere gælder kun pligten vedrørende lønudvikling efter artikel 6, stk. 2, ikke kravet om objektive, kønsneutrale kriterier for løn.

### Kommissionens FAQ: What is a category of workers? (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 9–10)

For the purpose of the Directive[fodnote 3], the categorisation of workers should be based on the value of work assigned to them within the organisation. Workers performing the exact same work would, by definition, fall within the same category. However, there may also be workers within the organisation who perform different types of work, that are nevertheless of the same value. In such cases, these workers should be considered as belonging to the same category and pay range, because the value of their work is the same.
This assessment should be done by employers in a way that is not arbitrary, and that is based on gender-neutral criteria. Such criteria should be at least: skills, effort, responsibility and working conditions. Beyond these minimum requirements, employers may include other relevant gender-neutral and bias free factors and are free to weigh each criterion differently depending on their relevance for evaluating the job role.
It is up to employers to define categories of work of equal value, based on a combination of weighted criteria in cooperation with workers’ representatives where they exist.
To facilitate this work and limit administrative burden, Member States are required by the Directive to ensure that analytical tools or methodologies are made available and are easily accessible to support and guide the assessment and comparison of the value of work in accordance with the criteria.
The European Commission, together with EIGE, has updated the EU‑wide guidelines on gender-neutral job evaluation and classification, and produced a toolkit that translates the legal requirements of the Directive into voluntary and practical, ready-made step‑by‑step support for employers, workers and social partners.

Projektets bemærkning: Efter artikel 4, stk. 4, skal kriterierne være aftalt med arbejdstagerrepræsentanter, hvis sådanne findes. At arbejdstagerne er i samme kategori, betyder ikke i sig selv samme individuelle løn uanset objektive forskelle.

### Kommissionens FAQ: Are the updated EU-wide guidelines on gender-neutral job evaluation mandatory? (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 10)

The legal obligation for employers is to have pay structures that comply with the principle of equal pay for equal work or work of equal value between women and men. The Directive does not prescribe a specific tool for that purpose. It however requires using at least these four criteria – skills, effort, responsibility, and working conditions – for the assessment of value of work (see Article 4(4)).
The EU-wide guidelines, presented as a step-by-step toolkit, are a voluntary tool and practical resource aimed at supporting organizations in the process of establishing non-discriminatory pay structures. They aim to help organizations meet the requirements of the pay transparency Directive without the need for external consultancy. Employers are free to adapt the provided templates in ways that best suit their context, as long as they ensure that the principle of equal pay for equal work or work of equal value between women and men is respected, and that pay structures are based on objective and gender-neutral criteria, as required by EU law.

Projektets bemærkning: At EIGE’s skabeloner er frivillige, gør ikke de fire kriterier i artikel 4, stk. 4 – færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår – frivillige.

### Kommissionens FAQ: Can there be other factors used to assess work of equal value going beyond the four criteria mentioned in the Directive? (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 11)

The Directive refers to mandatory four criteria when assessing the value of work: skills, effort, responsibility, and working conditions. These four mandatory criteria should be set as a minimum legal requirement for employers and should be sufficient to evaluate jobs. Although all four mandatory criteria must be taken into account, individual employers may weigh each criterion differently depending on their relevance for evaluating the job role.
Article 4(4) also specifies that employers may go beyond these minimum requirements and include other relevant factors. This gives employers flexibility to take into account specific circumstances in their organizations. However, in line with the existing Court of Justice case-law, when taking into account additional elements, the employer must be able to justify the importance and relevance of such element; this element must be gender-neutral and non-biased; and its application must be proportional.[fodnote 4]
While market conditions could influence the determination of the level of pay of a worker, they are less likely to be directly linked to the intrinsic value of the job itself, and should be treated with caution.

Projektets bemærkning: FAQ’en skelner mellem forhold, der påvirker lønnen, og arbejdets værdi, og henviser til Enderby (C-127/92). Det følger hverken, at markedshensyn generelt er udelukket, eller at de altid kan begrunde en forskel.

### Kommissionens FAQ: Will employers or social partners lose their discretion to negotiate and set pay due to the Directive? (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 11–12)

Since the entry into force of the Treaty of Rome in 1958, and the inclusion of the requirement of equal pay for equal work or work of equal value, social partners and individual employers in the EU have been required to ensure the compliance of their pay settings and relevant clauses in collective agreements with this principle. The Directive only aims to ensure better implementation of the equal pay principle and its enforcement – through legal clarity and pay transparency, and by enabling workers better access to justice.
The Directive does not put into question employers’ discretion to pay workers doing the same work or work of equal value differently, as long as the pay difference between female and male workers is justified by objective, gender-neutral and bias-free criteria, applied in a proportional manner.

### Kommissionens FAQ: How is the Commission supporting the implementation of the Directive? (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 12–13)

Since the Directive entered into force in June 2023, the Commission services have held a series of implementation workshops with Member States and social partners to provide technical assistance and support, and facilitate the transposition of the Directive. The Commission continues to work closely with national authorities and stakeholders to promote a clear and consistent implementation across Member States.
In cooperation with the European Institute for Gender Equality, the Commission prepared EU-wide guidelines on gender-neutral job evaluation and classification, presented as a step-by-step toolkit. This toolkit is tailored to employers of different sizes and offers three separate pathways with ready-made templates adapted to the complexity of different organisations (micro-employers, small and medium organisations, and large organisations). It also offers a guide to trade unions and workers for equal pay negotiations and talks.
The guidance is designed to make the job evaluation process structured, fair, transparent and free from gender bias, supporting the application of the equal pay principle in practice.
The relevant tools and hands-on support material are available here:
- Web toolkit available here.
- Excel ready-made templates for employers available here
- Video tutorials for micro-organisations, small and medium-sized organisations and large organisations, and large organisation case study.
- PDF publication available here.
- Factsheet available here.
- Webinar available here.
- Policy brief available here.
https://eige.europa.eu/gender-mainstreaming/toolkits/gender-neutral-job-evaluation
In addition, funding has been made available under the 2024 and 2026 CERV Gender Equality calls to develop practical methodologies and digital tools at national level, as well as further support capacity building and training on the application of equal pay principle and pay transparency measures, including among social partners.
Ongoing projects related to the implementation of the principle of equal pay and pay transparency under CERV 2024:
- Pay day – Slovenia – EU Funding & Tenders Portal
- eValueJobs – Cyprus – EU Funding & Tenders Portal
- BE-MAGIC – Belgium – EU Funding & Tenders Portal
- DEFH – France – EU Funding & Tenders Portal
- Palk – Estonia – EU Funding & Tenders Portal
- EqualPAYTransparency – Portugal – EU Funding & Tenders Portal
- FAIR PAY – Greece – EU Funding & Tenders Portal
- Compass-W – Germany – EU Funding & Tenders Portal
For more information, please visit EU action for equal pay.

### Kommissionens begrundelse i forslaget COM(2021) 93, forslagets artikel 4 – Samme arbejde og arbejde af samme værdi (s. 12–13; svarer til art. 4, art. 19 i den vedtagne tekst)

Respekt for retten til lige løn til kvinder og mænd, som er nedfældet i traktaten, kræver, at arbejdsgiverne har lønstrukturer, der sikrer, at kvinder og mænd får lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. For at gøre det muligt for arbejdstagere og arbejdsgivere at vurdere, hvad der udgør arbejde af samme værdi, kræver denne bestemmelse, at medlemsstaterne indfører værktøjer eller metoder til at vurdere og sammenligne arbejdets værdi i overensstemmelse med et sæt objektive kriterier, der omfatter faglige og uddannelsesmæssige krav, færdigheder, indsats og ansvar, udført arbejde og arten af de involverede opgaver. Dette danner grundlag for at vurdere, om arbejdstagere anses for at befinde sig i en sammenlignelig situation og udfører arbejde af samme værdi, og vil hjælpe arbejdsgiverne med bedre at kategorisere og fastsætte lønnen for stillinger på grundlag af objektive og kønsneutrale kriterier.

Klare kriterier på nationalt plan vil hjælpe arbejdstagerne med at finde et gyldigt sammenligningsgrundlag og vurdere, om de behandles mindre gunstigt end den, der udfører det samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

I denne bestemmelse indarbejdes der to yderligere præciseringer, der er fastlagt i Den Europæiske Unions Domstols retspraksis. For det første har Domstolen præciseret[fodnote 32], at for at fastlægge, om arbejdstagere befinder sig i en sammenlignelig situation, er sammenligningen ikke nødvendigvis begrænset til situationer, hvor mænd og kvinder arbejder for samme arbejdsgiver. Arbejdstagere kan befinde sig i en sammenlignelig situation, selv om de ikke arbejder for samme arbejdsgiver, når lønvilkårene kan tilskrives en og samme kilde, der fastsætter disse vilkår (f.eks. som følge af vedtægtsbestemmelser, kollektive overenskomster vedrørende løn, der gælder for flere virksomheder, eller når arbejds- og ansættelsesvilkår er fastsat centralt for mere end ét selskab i et holdingselskab eller konglomerat). Domstolen præciserede endvidere, at sammenligningen ikke er begrænset til arbejdstagere, der er ansat samtidig med sagsøgeren[fodnote 33]. Indarbejdelsen af disse præciseringer vil forbedre anvendelsen i praksis af princippet om lige løn.

Hvis der ikke findes noget faktisk sammenligningsgrundlag, bør det desuden være tilladt at foretage en sammenligning med en hypotetisk sammenlignelig person eller ved hjælp af andre beviser (statistiske eller andre tilgængelige oplysninger), der giver anledning til at formode, at der angiveligt foreligger en forskelsbehandling. Muligheden for at anvende et hypotetisk sammenligningsgrundlag vil gøre det muligt for en arbejdstager at påvise, at de ikke er blevet behandlet på samme måde, som en hypotetisk sammenlignelig person af et andet køn ville være blevet behandlet.

Endelig minder denne bestemmelse om kravet i artikel 4, stk. 2, i det omarbejdede direktiv om, at når der anvendes faglige evaluerings- eller klassifikationssystemer for lønfastsættelsen, bygges disse på samme kønsneutrale kriterier for mandlige og kvindelige arbejdstagere og indrettes således, at det udelukker forskelsbehandling på grund af køn. Det betyder, at kriterierne for vurdering af værdien af et job eller en stilling skal beskrives og defineres på en måde, der på en objektiv og neutral måde finder anvendelse på både mænds og kvinders job.

### Henstilling 2014/124/EU, punkt 10 – Begrebet arbejde af samme værdi (henstilling, ikke bindende)

Medlemsstaterne bør følge retspraksis i Den Europæiske Unions Domstol og præcisere begrebet »arbejde af samme værdi« i deres lovgivning. Arbejdets værdi bør vurderes og sammenlignes ud fra objektive kriterier som krav til uddannelse, erhvervsuddannelse og videreuddannelse, færdigheder, indsats og ansvar, udført arbejde og arten af de involverede opgaver.

### Henstilling 2014/124/EU, punkt 11 – Jobevalueringsordninger og jobklassifikationssystemer (henstilling, ikke bindende)

Medlemsstaterne bør fremme udvikling og brug af kønsneutrale jobevalueringsordninger og jobklassifikationssystemer, blandt andet for i deres egenskab af arbejdsgivere i den offentlige sektor at forhindre eller identificere og tackle eventuel lønmæssig forskelsbehandling på grundlag af kønsbestemte, skæve lønskalaer. De bør især tilskynde arbejdsgiverne og arbejdsmarkedets parter til at indføre kønsneutrale jobevalueringsordninger og jobklassifikationssystemer.

### Henstilling 2014/124/EU, punkt 12 (henstilling, ikke bindende)

Med hensyn til kønsneutrale jobevalueringsordninger og jobklassifikationssystemer tilskyndes medlemsstaterne til som inspiration at benytte bilag 1 i Kommissionens arbejdsdokument til beretning fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF.

### COM(2013) 861, afsnit 4.1 – Definition og anvendelse af begrebet "arbejde af samme værdi" og faglige evalueringssystemer, der bruges til at fastslå lønnen (s. 7–8)

Der findes ikke nogen EU-definition af arbejde af samme værdi eller nogen klare vurderingskriterier for, hvordan man sammenligner forskellige job. Men EU-Domstolen har klarlagt begrebet ligeløn ved adskillige lejligheder[fodnote 65]. Et fuldt overblik over EU-Domstolens retspraksis gives i bilag 2 til arbejdsdokumentet. I direktivets betragtning 9 bestemmes det, at det til vurdering af, om arbejdstagere udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis, bør fastslås, om arbejdstagerne kan anses for at være i sammenlignelige situationer under hensyntagen til en række faktorer, bl.a. arbejdets art, uddannelse og arbejdsvilkår.

De fleste medlemsstaters lovgivning forklarer ikke, hvad der skal forstås ved arbejde af samme værdi, hvorfor det overlades til de nationale domstoles fortolkning. Tolv medlemsstater[fodnote 66] har indført en definition af dette begreb i deres lovgivning og angivet en analytisk ramme eller de vigtigste kriterier for en sammenligning af værdien af forskellige job. I de fleste tilfælde er der i lovgivningen oversigter over færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår som de primære faktorer for at vurdere værdien af arbejdet. Indarbejdelsen af en sådan definition i national lovgivning kunne være en værdifuld hjælp for ofre for løndiskriminering i forbindelse med indbringelsen af sag for de nationale domstole. Flere medlemsstater uden sådanne specifikke bestemmelser forklarede, at begrebet blev beskrevet af deres nationale domstole[fodnote 67] eller er forankret i kommentarerne[fodnote 68] eller forberedelserne til lovgivning om ligeløn[fodnote 69].

En måde at fastslå arbejde af samme værdi på er at bruge kønsneutrale faglige evaluerings- og klassifikationssystemer. Men direktivet forpligter ikke medlemsstaterne til at indføre sådanne systemer, og adgangen til dem på nationalt plan varierer betydeligt. Mens nogle medlemsstaters lovgivning udtrykkeligt sikrer, at faglige evaluerings- og klassifikationssystemer, der bruges til at fastlægge løn, er kønsneutrale[fodnote 70], har andre ikke udtrykkeligt indført dette aspekt i deres lovgivning[fodnote 71]. I nogle få medlemsstater sikres den kønsneutrale faglige evaluering af de kollektive overenskomster[fodnote 72]. De praktiske instrumenter til at hjælpe med etablering af kønsneutrale faglige evaluerings- og lønsystemer varierer også mellem medlemsstaterne. Nogle få har udformet vejledninger og tjeklister til faglig evaluering og klassifikation, der gør det muligt at vurdere job på en mere objektiv måde og undgå kønsbetinget skævhed. Disse specifikke redskaber udstedes primært af medlemsstaternes ligestillingsorganer[fodnote 73] eller af de nationale myndigheder[fodnote 74]. Flere medlemsstater har uddannelsesprogrammer til hjælp for arbejdsgivere i forbindelse med indførelse af kønsneutrale faglige klassifikationssystemer[fodnote 75].

Bilag 1 til arbejdsdokumentet, som ledsager denne beretning, om kønsneutrale faglige evaluerings- og klassifikationssystemer kunne bidrage til en bedre udmøntning af ligelønsprincippet i praksis.

===== FIL: direktiv/artikel-5.md =====

# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 5 – Løngennemsigtighed forud for ansættelse

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-5.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-5.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning).

Kapitel II, Løngennemsigtighed. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=14

## Ordlyd

1. Ansøgere til en stilling har ret til oplysninger fra den potentielle arbejdsgiver om:

a) startlønnen eller intervallet herfor, der er baseret på objektive, kønsneutrale kriterier, og som vedrører den pågældende stilling, og

b) hvis det er relevant, de relevante bestemmelser i den kollektive overenskomst, som arbejdsgiveren anvender i forhold til stillingen.

Sådanne oplysninger skal gives på en sådan måde, at der sikres en informeret og gennemsigtig lønforhandling, såsom i et offentliggjort stillingsopslag, forud for jobsamtalen eller på anden vis.

2. En arbejdsgiver må ikke spørge ansøgerne om lønhistorikken i deres nuværende eller tidligere ansættelsesforhold.

3. Arbejdsgiverne sikrer, at stillingsopslag og -betegnelser er kønsneutrale, og at ansættelsesprocesser gennemføres på en ikkediskriminerende måde, for ikke at undergrave retten til lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi (»ret til lige løn«).

## Betragtninger

(19) Et vigtigt element i afskaffelsen af lønmæssig forskelsbehandling er løngennemsigtighed forud for ansættelse. Dette direktiv bør derfor også finde anvendelse på ansøgere til en stilling.

(32) Manglende oplysninger om det planlagte løninterval for en stilling skaber en informationsasymmetri, der begrænser forhandlingspositionen for ansøgerne til en stilling. Sikring af gennemsigtighed bør gøre det muligt for potentielle arbejdstagere at træffe en informeret beslutning om den forventede løn uden på nogen måde at begrænse arbejdsgiverens eller arbejdstagerens mulighed for at forhandle løn, selv uden for det angivne interval.
Gennemsigtighed ville også sikre et udtrykkeligt, kønsneutralt grundlag for lønfastsættelse og ville forhindre undervurderingen af løn i forhold til færdigheder og erfaring. Gennemsigtighed ville også imødegå intersektionel forskelsbehandling, hvor uigennemsigtig lønfastsættelse giver mulighed for forskelsbehandling af flere forskellige grunde.
Ansøgere til en stilling bør gives oplysninger om startlønnen eller lønintervallet på en sådan måde, at der sikres gennemsigtige og informerede lønforhandlinger, såsom i et offentliggjort stillingsopslag, forud for jobsamtalen eller på anden vis forud for indgåelsen af en eventuel ansættelseskontrakt. Oplysningerne bør gives af arbejdsgiveren eller stilles til rådighed på anden vis, f.eks. af arbejdsmarkedets parter.

(33) For at undgå opretholdelse af en lønforskel mellem kønnene, som følger den enkelte arbejdstager over tid, bør arbejdsgiverne sikre, at stillingsopslag og -betegnelser er kønsneutrale, og at ansættelsesprocesser gennemføres på en ikkediskriminerende måde, således at retten til lige løn ikke undergraves. Det bør ikke være arbejdsgiverne tilladt at spørge eller proaktivt forsøge at indhente oplysninger om den nuværende løn eller lønhistorikken for en ansøger til en stilling.

## I dansk ret

- § 1 c – Oplysninger før ansættelse og lønhistorik (Ny § 1 c) – lov/1c.md
- § 3 – Repressalier og godtgørelse for oplysningsbrud (Ny § 3, stk. 5) – lov/3.md

Kommentarafsnit, der bruger artiklen: § 3, afsnit 13

## Fortolket ved

- EU-Domstolen, 26. jun. 2001, sag C-381/99: Løntillæg, jobværdi, bevis og begrundelse for startløn (praksis/celex-61999cj0381.md)
- EU-Domstolen, 22. apr. 1997, sag C-180/95: Civil godtgørelse ved ansættelsesafslag: skyld og lofter (praksis/celex-61995cj0180.md)
- Ligebehandlingsnævnet, 18. sep. 2024, sag 22-30042: Køns- og aldersbestemt stillingsopslag samt retsmisbrug (praksis/dk-lbn-22-30042.md)

## Fortolkningskilder

Ordrette uddrag. Kildernes vægt: eu/index.md.

### Kommissionens FAQ: Do pay transparency measures apply to all employers? (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 4–6)

The Directive applies to employers in both public and private sectors.
All employers are bound by the obligation to:
- have pay structures ensuring equal pay for equal work or work of equal value between women and men – the assessment of whether workers are in a comparable situation concerning the value of work should be based on objective, gender-neutral criteria including: skills, effort, responsibility and working conditions. Relevant soft skills must not be undervalued;
- provide job applicants (through a vacancy notice or prior to the job interview) with information about the initial pay or its range, based on objective, gender-neutral criteria, to be attributed for the position concerned;
- refrain from asking job applicants about their pay history during their current or previous employment relationships;
- refrain from using confidentiality clauses that would forbid their workers disclosing their pay for the purpose of the enforcement of the principle of equal pay.
- answer to worker’s request for information on their individual pay level and the average pay levels, broken down by sex, for the category of workers performing the same work as them or work of equal value to theirs;
- inform their workers, on an annual basis, of their right to receive information on their individual pay level and the average pay levels, broken down by sex, for categories of workers performing the same work as them or work of equal value to theirs;
- make easily accessible to their workers the criteria that are used to determine workers’ pay, pay levels and pay progression (Member States may exempt in their national law employers with fewer than 50 workers from the obligation related to pay progression);
The coverage for pay reporting and joint pay assessment under the Directive is limited to employers having at least 100 workers.
The frequency of pay reporting is tailored to the employers’ size and will be gradually introduced:
- Employers with at least 250 workers will report every year as of June 2027;
- Employers with 150 to 249 workers every three years as of June 2027;
- Employers with 100 to 149 workers every three years as of June 2031.
Smaller employers (fewer than 100 workers) are not required to report on their pay gaps under the Directive, unless they are already subject to pay reporting under existing national measures in Member States.
Moreover, Member States are required to provide support, in the form of technical assistance and training, to employers with fewer than 250 workers and to the workers’ representatives concerned, to facilitate their compliance with the obligations of the Directive.

Projektets bemærkning: Svaret nævner stillingsopslag eller tiden før jobsamtalen. Efter artikel 5, stk. 1, kan oplysningerne også gives »på anden vis«, og de skal gives, så der sikres en informeret og gennemsigtig lønforhandling. Muligheden for at undtage arbejdsgivere med færre end 50 arbejdstagere gælder kun pligten vedrørende lønudvikling efter artikel 6, stk. 2, ikke kravet om objektive, kønsneutrale kriterier for løn.

### Kommissionens begrundelse i forslaget COM(2021) 93, forslagets artikel 5 – Løngennemsigtighed forud for ansættelse (s. 13; svarer til art. 5 i den vedtagne tekst)

Hidtil findes der ingen minimumsstandarder for løngennemsigtighed forud for ansættelse på EU-plan. Denne bestemmelse kræver, at arbejdsgiverne angiver det indledende lønniveau eller lønintervallet (baseret på objektive og kønsneutrale kriterier), der vil blive betalt til den kommende arbejdstager i forbindelse med en bestemt stilling eller et bestemt job. Sådanne oplysninger kan gives i en stillingsannonce eller på anden måde forud for jobsamtalen, uden at ansøgeren behøver at anmode herom (f.eks. i indkaldelsen til samtale eller direkte fra arbejdsmarkedets parter).

Desuden forbydes arbejdsgivere at spørge potentielle arbejdstagere om lønhistorikken i deres tidligere ansættelsesforhold.

Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at arbejdstagere har de nødvendige oplysninger til at deltage i afbalancerede og retfærdige forhandlinger om deres løn, når de indgår i et ansættelsesforhold. Det vil også sikre, at eksisterende lønmæssig forskelsbehandling og skævhed ikke opretholdes over tid, navnlig når arbejdstagere skifter job. Dette begrænser ikke arbejdsgiverens, arbejdstagerens eller arbejdsmarkedets parters mulighed for at forhandle sig til en løn uden for det angivne interval. Denne gennemsigtighedsforanstaltning vil også omfatte tværgående forskelsbehandling, hvor uigennemsigtig lønfastsættelse giver mulighed for forskelsbehandling af flere forskellige grunde.

===== FIL: direktiv/artikel-6.md =====

# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 6 – Gennemsigtighed i lønfastsættelsen og lønudviklingspolitik

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-6.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-6.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning).

Kapitel II, Løngennemsigtighed. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=14

## Ordlyd

1. Arbejdsgiveren skal gøre det let for sine arbejdstagere at få adgang til de kriterier, der anvendes til at fastsætte arbejdstagernes løn, lønniveauer og lønudvikling. Disse kriterier skal være objektive og kønsneutrale.

2. Medlemsstaterne kan undtage arbejdsgivere med færre end 50 arbejdstagere fra forpligtelsen vedrørende lønudviklingen i stk. 1.

## Betragtninger

(35) Arbejdsgivere bør give arbejdstagere adgang til de kriterier, der anvendes til at fastsætte lønniveauer og lønudvikling. Ved lønudvikling forstås den proces, hvorved en arbejdstager bevæger sig til et højere lønniveau. Kriterier vedrørende lønudvikling kan bl.a. omfatte den individuelle indsats, kompetenceudvikling og anciennitet.
Ved gennemførelse af denne forpligtelse bør medlemsstaterne være særligt opmærksomme på at undgå uforholdsmæssigt store administrative byrder for mikrovirksomheder og små virksomheder. Medlemsstaterne bør også som en afhjælpende foranstaltning kunne stille brugsklare modeller til rådighed for at hjælpe mikrovirksomheder og små virksomheder med at overholde forpligtelsen.
Medlemsstaterne bør kunne fritage arbejdsgivere, som er mikrovirksomheder eller små virksomheder, fra forpligtelsen vedrørende lønudvikling, f.eks. ved at give dem mulighed for at stille lønudviklingskriterier til rådighed efter anmodning fra arbejdstagerne.

## I dansk ret

- § 1 a – Løn, statistik og forskelsbehandling (§ 1 a, nye stk. 4–10; gamle stk. 4–6 bliver 11–13) – lov/1a.md
- § 1 d – Adgang til kriterier for løn og lønudvikling (Ny § 1 d) – lov/1d.md
- § 2 – Efterbetaling og godtgørelse (§ 2, stk. 2, 2. pkt.) – lov/2.md
- § 6 – Domstolsprøvelse og bevisbyrde (Nye § 6, stk. 3–4) – lov/6.md
- § 6 b – Bøde for opregnede pligtbrud (§ 6 b, stk. 1) – lov/6b.md

Kommentarafsnit, der bruger artiklen: § 1 d, afsnit 1, § 1 d, afsnit 3, § 1 d, afsnit 4, § 1 d, afsnit 7, § 1 d, afsnit 8, § 1 d, afsnit 20

## Fortolket ved

- EU-Domstolen, 17. okt. 1989, sag 109/88: Uigennemsigtige lønsystemer og tillægskriterier (praksis/celex-61988cj0109.md)
- EU-Domstolen, 3. okt. 2006, sag C-17/05: Anciennitet som lønkriterium og alvorlig tvivl om erfaring (praksis/celex-62005cj0017.md)
- EU-Domstolen, 26. jun. 2001, sag C-381/99: Løntillæg, jobværdi, bevis og begrundelse for startløn (praksis/celex-61999cj0381.md)
- Højesteret, 24. sep. 2009, sag 471/2006: Dokumentation for lønforskelle mellem kundekonsulenter (praksis/dk-h-2009-471-2006.md)

## Fortolkningskilder

Ordrette uddrag. Kildernes vægt: eu/index.md.

### Kommissionens FAQ: Do pay transparency measures apply to all employers? (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 4–6)

The Directive applies to employers in both public and private sectors.
All employers are bound by the obligation to:
- have pay structures ensuring equal pay for equal work or work of equal value between women and men – the assessment of whether workers are in a comparable situation concerning the value of work should be based on objective, gender-neutral criteria including: skills, effort, responsibility and working conditions. Relevant soft skills must not be undervalued;
- provide job applicants (through a vacancy notice or prior to the job interview) with information about the initial pay or its range, based on objective, gender-neutral criteria, to be attributed for the position concerned;
- refrain from asking job applicants about their pay history during their current or previous employment relationships;
- refrain from using confidentiality clauses that would forbid their workers disclosing their pay for the purpose of the enforcement of the principle of equal pay.
- answer to worker’s request for information on their individual pay level and the average pay levels, broken down by sex, for the category of workers performing the same work as them or work of equal value to theirs;
- inform their workers, on an annual basis, of their right to receive information on their individual pay level and the average pay levels, broken down by sex, for categories of workers performing the same work as them or work of equal value to theirs;
- make easily accessible to their workers the criteria that are used to determine workers’ pay, pay levels and pay progression (Member States may exempt in their national law employers with fewer than 50 workers from the obligation related to pay progression);
The coverage for pay reporting and joint pay assessment under the Directive is limited to employers having at least 100 workers.
The frequency of pay reporting is tailored to the employers’ size and will be gradually introduced:
- Employers with at least 250 workers will report every year as of June 2027;
- Employers with 150 to 249 workers every three years as of June 2027;
- Employers with 100 to 149 workers every three years as of June 2031.
Smaller employers (fewer than 100 workers) are not required to report on their pay gaps under the Directive, unless they are already subject to pay reporting under existing national measures in Member States.
Moreover, Member States are required to provide support, in the form of technical assistance and training, to employers with fewer than 250 workers and to the workers’ representatives concerned, to facilitate their compliance with the obligations of the Directive.

Projektets bemærkning: Svaret nævner stillingsopslag eller tiden før jobsamtalen. Efter artikel 5, stk. 1, kan oplysningerne også gives »på anden vis«, og de skal gives, så der sikres en informeret og gennemsigtig lønforhandling. Muligheden for at undtage arbejdsgivere med færre end 50 arbejdstagere gælder kun pligten vedrørende lønudvikling efter artikel 6, stk. 2, ikke kravet om objektive, kønsneutrale kriterier for løn.

### Kommissionens FAQ: Does the Directive provide flexibility to Member States in the implementation? (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 6)

Under the Directive, Member States may exempt employers with fewer than 50 workers from the obligation to make accessible to their workers the criteria that are used to determine workers’ pay progression.
In addition, Member States may replace employers’ pay reporting obligation by extracting and compiling the required data from administrative data available to the national tax inspectorates and social security institutions.
Member States may entrust social partners with the implementation of the Directive, provided that the results sought by the Directive are guaranteed at all times.
Finally, Member States may introduce or maintain provisions that are more favourable to workers than those laid down in the Directive.

Projektets bemærkning: Muligheden for at undtage arbejdsgivere med færre end 50 arbejdstagere gælder kun pligten vedrørende lønudvikling efter artikel 6, stk. 2. Medlemsstaternes adgang til selv at indsamle oplysningerne på grundlag af administrative data omfatter efter artikel 9, stk. 8, oplysningerne i stk. 1, litra a–f. Oplysningerne efter litra g behandles særskilt i stk. 9.

### Kommissionens begrundelse i forslaget COM(2021) 93, forslagets artikel 6 – Gennemsigtighed i lønfastsættelsen og karriereudviklingspolitik (s. 13; svarer til art. 6 i den vedtagne tekst)

For at sikre kønsneutralitet i forbindelse med lønfastsættelse og karriereudvikling kræver denne bestemmelse, at arbejdsgiverne giver arbejdstagerne adgang til en beskrivelse af de kønsneutrale kriterier, der anvendes til at definere deres løn og karriereudvikling. For at undgå urimelige byrder for mikrovirksomheder og små virksomheder kan en arbejdsgiver, hvor det er relevant, gives handlefrihed hvad angår den måde, hvorpå den opfylder denne forpligtelse, under hensyntagen til virksomhedens størrelse på basis af antallet af ansatte.

===== FIL: direktiv/artikel-7.md =====

# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 7 – Ret til oplysninger

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-7.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-7.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning).

Kapitel II, Løngennemsigtighed. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=14

## Ordlyd

1. Arbejdstagere har ret til i overensstemmelse med stk. 2 og 4 at anmode om og skriftligt modtage oplysninger om deres individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for kategorier af arbejdstagere, der udfører samme arbejde som dem eller arbejde af samme værdi som deres.

2. Arbejdstagere skal have mulighed for at anmode om og modtage de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, gennem deres arbejdstagerrepræsentanter i overensstemmelse med national ret og/eller praksis. De skal også have mulighed for at anmode om og modtage oplysningerne gennem et ligebehandlingsorgan.

Hvis de modtagne oplysninger er upræcise eller ufuldstændige, skal arbejdstagerne have ret til personligt eller gennem deres arbejdstagerrepræsentanter at anmode om yderligere og rimelige præciseringer og nærmere oplysninger vedrørende alle de fremlagte oplysninger og modtage et begrundet svar.

3. Arbejdsgivere underretter hvert år alle arbejdstagere om deres ret til at modtage de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, og om de skridt, som arbejdstageren skal tage for at udøve denne ret.

4. Arbejdsgivere giver de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, inden for en rimelig frist, men under alle omstændigheder senest to måneder efter den dato, hvor anmodningen fremsættes.

5. Arbejdstagere må ikke forhindres i at oplyse deres løn med henblik på at håndhæve princippet om lige løn. Medlemsstaterne træffer navnlig foranstaltninger til at forbyde kontraktvilkår, der begrænser arbejdstagere i at oplyse deres løn.

6. Arbejdsgivere kan kræve, at arbejdstagere, der har modtaget oplysninger i henhold til denne artikel, bortset fra oplysninger om deres egen løn eller eget lønniveau, ikke anvender disse oplysninger til andre formål end at udøve deres ret til lige løn.

## Betragtninger

(36) Alle arbejdstagere bør have ret til efter anmodning at få oplysninger om deres individuelle og gennemsnitlige lønniveau, opdelt efter køn, for kategorien af arbejdstagere, der udfører samme arbejde som dem eller arbejde af samme værdi i forhold til deres. De bør også kunne få oplysningerne gennem deres arbejdstagerrepræsentanter eller gennem et ligebehandlingsorgan. Arbejdsgiverne bør informere arbejdstagerne om denne ret en gang om året samt om de skridt, der skal tages for at udøve denne ret.
Arbejdsgiverne kan også på eget initiativ vælge at give sådanne oplysninger, uden at arbejdstagerne behøver at anmode om dem.

(44) Enhver behandling eller offentliggørelse af oplysninger i henhold til dette direktiv bør være i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (14) . Der bør tilføjes særlige garantier for at forhindre direkte eller indirekte videregivelse af oplysninger om en identificerbar arbejdstager. Arbejdstagere bør ikke forhindres i frivilligt at oplyse deres løn med henblik på at håndhæve princippet om lige løn.

(37) Dette direktiv bør sikre, at personer med handicap har tilstrækkelig adgang til de oplysninger, der i henhold hertil gives til ansøgere til en stilling og arbejdstagere. Sådanne oplysninger bør gives til disse personer under hensyntagen til deres særlige handicap og bistand og støtte gives i et format og en passende form med henblik på at sikre, at de har adgang til og forstår oplysningerne. Dette kan bl.a.
indebære, at oplysningerne stilles til rådighed på en for dem forståelig måde i en skrifttype af passende størrelse, med tilstrækkelig kontrast eller i et andet format, der er passende i forhold til typen af deres handicap. Hvis det er relevant, finder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 (12) anvendelse.

## I dansk ret

- § 1 e – Individuelle og sammenlignende lønoplysninger (Ny § 1 e) – lov/1e.md
- § 2 a – Egen lønåbenhed, formål og identificerbare lønoplysninger (Ny § 2 a, stk. 2) – lov/2a.md
- § 3 – Repressalier og godtgørelse for oplysningsbrud (Ny § 3, stk. 5) – lov/3.md
- § 6 b – Bøde for opregnede pligtbrud (§ 6 b, stk. 1) – lov/6b.md

Kommentarafsnit, der bruger artiklen: § 1 e, afsnit 2, § 1 e, afsnit 3, § 1 e, afsnit 4, § 1 e, afsnit 5, § 1 e, afsnit 7, § 1 e, afsnit 8, § 1 e, afsnit 9, § 1 e, afsnit 10, § 1 e, afsnit 12, § 1 e, afsnit 13, § 1 e, afsnit 14, § 1 e, afsnit 16, § 1 e, afsnit 24, § 2 a, afsnit 4, § 2 a, afsnit 23, § 2 b, afsnit 7, § 2 b, afsnit 8, § 3, afsnit 15, § 5 g, afsnit 3, § 5 g, afsnit 16

## Fortolket ved

- EU-Domstolen, Anden Afdeling, 21. jul. 2011, sag C-104/10: Oplysninger om andre ansøgere, fortrolighed og forelæggelsespligt (praksis/celex-62010cj0104.md)
- EU-Domstolen, Anden Afdeling, 19. apr. 2012, sag C-415/10: Afvist ansøgers oplysninger og bevisbetydningen af tavshed (praksis/celex-62010cj0415.md)
- EU-Domstolen, 17. okt. 1989, sag 109/88: Uigennemsigtige lønsystemer og tillægskriterier (praksis/celex-61988cj0109.md)
- EU-Domstolen, 27. mar. 1980, sag 129/79: Sammenligning med en tidligere ansat (praksis/celex-61979cj0129.md)

## Fortolkningskilder

Ordrette uddrag. Kildernes vægt: eu/index.md.

### Kommissionens FAQ: Do pay transparency measures apply to all employers? (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 4–6)

The Directive applies to employers in both public and private sectors.
All employers are bound by the obligation to:
- have pay structures ensuring equal pay for equal work or work of equal value between women and men – the assessment of whether workers are in a comparable situation concerning the value of work should be based on objective, gender-neutral criteria including: skills, effort, responsibility and working conditions. Relevant soft skills must not be undervalued;
- provide job applicants (through a vacancy notice or prior to the job interview) with information about the initial pay or its range, based on objective, gender-neutral criteria, to be attributed for the position concerned;
- refrain from asking job applicants about their pay history during their current or previous employment relationships;
- refrain from using confidentiality clauses that would forbid their workers disclosing their pay for the purpose of the enforcement of the principle of equal pay.
- answer to worker’s request for information on their individual pay level and the average pay levels, broken down by sex, for the category of workers performing the same work as them or work of equal value to theirs;
- inform their workers, on an annual basis, of their right to receive information on their individual pay level and the average pay levels, broken down by sex, for categories of workers performing the same work as them or work of equal value to theirs;
- make easily accessible to their workers the criteria that are used to determine workers’ pay, pay levels and pay progression (Member States may exempt in their national law employers with fewer than 50 workers from the obligation related to pay progression);
The coverage for pay reporting and joint pay assessment under the Directive is limited to employers having at least 100 workers.
The frequency of pay reporting is tailored to the employers’ size and will be gradually introduced:
- Employers with at least 250 workers will report every year as of June 2027;
- Employers with 150 to 249 workers every three years as of June 2027;
- Employers with 100 to 149 workers every three years as of June 2031.
Smaller employers (fewer than 100 workers) are not required to report on their pay gaps under the Directive, unless they are already subject to pay reporting under existing national measures in Member States.
Moreover, Member States are required to provide support, in the form of technical assistance and training, to employers with fewer than 250 workers and to the workers’ representatives concerned, to facilitate their compliance with the obligations of the Directive.

Projektets bemærkning: Svaret nævner stillingsopslag eller tiden før jobsamtalen. Efter artikel 5, stk. 1, kan oplysningerne også gives »på anden vis«, og de skal gives, så der sikres en informeret og gennemsigtig lønforhandling. Muligheden for at undtage arbejdsgivere med færre end 50 arbejdstagere gælder kun pligten vedrørende lønudvikling efter artikel 6, stk. 2, ikke kravet om objektive, kønsneutrale kriterier for løn.

### Kommissionens FAQ: Which elements of pay must be included for the purposes of pay transparency measures? (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 7–8)

In line with the case law of the Court of Justice, the Directive deﬁnes ‘pay’ (Art3(1)(a)) as the ordinary basic or minimum wage or salary, but also any other consideration, whether in cash or in kind, which a worker receives directly or indirectly in respect of his or her employment from his or her employer. In other words, complementary or variable components constitute an integral part of the deﬁnition of pay. The same deﬁnition is used in the Recast directive.
At the same time, the objective and function of the pay transparency measures is to help identify and assess potential instances of pay discrimination.
Concerning the pay reporting (Article 9 of the Directive), it involves providing an overview of the situation within an organisation regarding:
- current workers employed in the organisation;
- a given reporting period (the ‘previous calendar year’ referred to in Article 9 of the Directive);
- actual pay (Recital 22 of the Directive).
For the purpose of pay transparency measures, in line with the objective sought by the Directive, the scope of the concepts used (‘pay level’ or ‘gender pay gap’ or ‘median gender pay gap’) may be considered in a way that takes into account the objective and the function of these pay transparency measures.
Against this background, when implementing the pay transparency measures, the starting point should be that to calculate pay levels or gender pay gaps, all elements of pay related to workers employed during the reporting period should be included. It may be necessary to assign a specific monetary value to each benefit in kind for the purpose of pay transparency measures.
Employer’s contributions to occupational schemes always need to be taken into account for pay transparency purposes. The latter are indeed always paid for current workers in a given reporting period and therefore always constitute actual pay (in the context of both equal pay and pay transparency).
In line with the objective of the Directive and in view of the pay transparency measures under Articles 7, 9, and 10 it may not be useful to include:
- Payments and benefits in cash or in kind that are not subject to any eligibility criteria and are collectively paid to all employees without any exceptions (same amount or benefit to every employee). For example, lunch vouchers, smartphones, laptops, Christmas gift cards, collective learning courses, etc. would not need to be included, provided that they are benefits that are available to all workers without preconditions or exceptions;
- Payments and benefits in cash or in kind that are accessible to workers on a voluntary basis, without eligibility criteria and without exception (e.g. gym membership).
In line with CJEU case-law, statutory social security benefits and benefits deriving from them, are not considered as pay[fodnote 2].

Projektets bemærkning: Omtalen af nuværende ansatte skal læses sammen med omtalen af arbejdstagere, der var beskæftiget i rapporteringsperioden. Det kan ikke heraf udledes, at personer, der er fratrådt, skal udelades. Udsagnet om, at arbejdsgiverbidrag til erhvervstilknyttede ordninger altid er faktisk løn, kræver særskilt afklaring. Ved kapitalfinansierede ordninger med definerede ydelser har Domstolen i Neath (C-152/91) og Coloroll (C-200/91) skelnet mellem finansieringsbidrag og de lovede ydelser. Forslaget om at udelade visse ensartede eller frivillige goder er en foreløbig administrativ fortolkning, ikke en undtagelse i artikel 3. Betingelserne om samme beløb eller gode til alle og adgang for alle uden betingelser eller undtagelser skal være opfyldt. At en ydelse følger af lov, er ikke alene afgørende. I Beune (C-7/93) kunne en lovreguleret tjenestemandspension efter de konkrete kriterier være løn.

### Kommissionens FAQ: Does pay transparency comply with the General Data Protection Regulation (GDPR)? (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 8–9)

The Directive does not prevent employers from sharing pay information lawfully, in compliance with data protection rules (GDPR).
The Directive does not ever require disclosing individual pay data, only average pay levels in categories of workers. In situations where there might be a risk of disclosure of personal data, when the number of comparators (co-workers performing the same work or work of equal value) is very small, the Directive does not infringe the General Data Protection Regulation.
The collection of payroll data and its disclosure constitute ‘processing’ of personal data within the meaning of the GDPR if such data allows the identiﬁcation, directly or indirectly, of an individual. Any processing of personal data must be done in compliance with the GDPR, as also indicated in Article 12(1) of the Directive.
To be compliant with the GDPR, the processing must be based on one of the legal grounds under Article 6(1)c) and e) of the GDPR, such as a national law which provides for a legal obligation or a task carried out in the public interest for which it is necessary to process personal data. Under Article 6(3) of the GDPR, that law must meet an objective of public interest and be proportionate to the legitimate aim pursued. In the case of a legal obligation, such a law must also determine the purpose of the processing. In that regard, ensuring compliance with the equal pay principle, as a Treaty principle and a fundamental right, represents an objective of ‘public interest’ within the meaning of Article 6(3) of the GDPR and the processing of the payroll data is necessary for achieving this objective.
Based on Article 12(2) of the Directive, the processing of payroll data must have a legal basis and be limited to the purpose of enforcing the equal pay principle.
Article 12(3) of the Directive provides the possibility for Member States to set an additional safeguard for situations where the disclosure of aggregated payroll data could lead, either directly or indirectly, to the disclosure of personal data in relation to an identifiable individual. This additional safeguard under Article 12(3) of the Directive allows a Member State to decide that only workers’ representatives, labour inspectorates or equality bodies shall have access to the information to let the worker know whether pay discrimination based on sex can be presumed. The safeguard is optional for Member States and could be envisaged in the implementation of Article 7, 8, and 9 of the Directive, or only for Article 7.

Projektets bemærkning: Udsagnet om, at direktivet aldrig kræver individuelle lønoplysninger, er for bredt. Artikel 7, stk. 1, omfatter arbejdstagerens eget individuelle lønniveau. Artikel 12, stk. 3, angår videregivelse, der kan identificere en anden arbejdstagers løn, og artikel 20 angår adgang til relevant bevismateriale. Ingen af bestemmelserne giver en almindelig ret til navngivne kollegers løn. FAQ’en knytter artikel 12, stk. 3, til artikel 7, 8 og 9. Den vedtagne artikel 12, stk. 3, nævner artikel 7, 9 og 10. Artikel 8 handler om tilgængelighed for personer med handicap. Drøftelsen af GDPR er vejledende. Artikel 12, stk. 2, fastsætter en formålsbegrænsning og er ikke i sig selv et grundlag for behandlingen.

### Kommissionens FAQ: What is a category of workers? (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 9–10)

For the purpose of the Directive[fodnote 3], the categorisation of workers should be based on the value of work assigned to them within the organisation. Workers performing the exact same work would, by definition, fall within the same category. However, there may also be workers within the organisation who perform different types of work, that are nevertheless of the same value. In such cases, these workers should be considered as belonging to the same category and pay range, because the value of their work is the same.
This assessment should be done by employers in a way that is not arbitrary, and that is based on gender-neutral criteria. Such criteria should be at least: skills, effort, responsibility and working conditions. Beyond these minimum requirements, employers may include other relevant gender-neutral and bias free factors and are free to weigh each criterion differently depending on their relevance for evaluating the job role.
It is up to employers to define categories of work of equal value, based on a combination of weighted criteria in cooperation with workers’ representatives where they exist.
To facilitate this work and limit administrative burden, Member States are required by the Directive to ensure that analytical tools or methodologies are made available and are easily accessible to support and guide the assessment and comparison of the value of work in accordance with the criteria.
The European Commission, together with EIGE, has updated the EU‑wide guidelines on gender-neutral job evaluation and classification, and produced a toolkit that translates the legal requirements of the Directive into voluntary and practical, ready-made step‑by‑step support for employers, workers and social partners.

Projektets bemærkning: Efter artikel 4, stk. 4, skal kriterierne være aftalt med arbejdstagerrepræsentanter, hvis sådanne findes. At arbejdstagerne er i samme kategori, betyder ikke i sig selv samme individuelle løn uanset objektive forskelle.

### Kommissionens begrundelse i forslaget COM(2021) 93, forslagets artikel 7 – Ret til oplysninger (s. 13–14; svarer til art. 7 i den vedtagne tekst)

Denne bestemmelse har til formål at give arbejdstagere de nødvendige oplysninger til at vurdere, om de aflønnes på en ikkediskriminerende måde i forhold til andre arbejdstagere i samme organisation, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og at håndhæve deres ret til lige løn, hvis det er nødvendigt.

Denne bestemmelse er baseret på Kommissionens henstilling fra 2014 om løngennemsigtighed. Den giver arbejdstagere ret til at anmode deres arbejdsgiver om oplysninger om deres individuelle lønniveau og om de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for kategorier af arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

Arbejdsgiveren er forpligtet til hvert år at informere alle arbejdstagere om deres ret til at modtage sådanne oplysninger og stille de ønskede oplysninger til rådighed inden for en rimelig frist og i tilgængelige formater for arbejdstagere med handicap, hvis de anmoder herom.

For at imødegå eventuelle repressalier fra arbejdsgiverens side eller arbejdstagernes frygt for repressalier giver denne bestemmelse arbejdstagerne mulighed for at anmode om oplysninger gennem deres repræsentanter eller gennem et ligebehandlingsorgan.

For yderligere at hjælpe eventuelle ofre for lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn forbyder bestemmelsen fortrolighedsklausuler, for så vidt som offentliggørelsen af lønoplysninger har til formål at håndhæve retten til lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. På den anden side kan arbejdsgiverne anmode om, at anvendelsen af alle indhentede oplysninger begrænses til håndhævelsen af retten til lige løn.

### Henstilling 2014/124/EU, punkt 3 – Arbejdstagernes ret til at få oplysninger om lønniveauer (henstilling, ikke bindende)

Medlemsstaterne bør indføre passende, forholdsmæssige foranstaltninger, der sikrer, at arbejdstagerne kan kræve oplysninger om lønniveauer opdelt på køn for grupper af ansatte, der udfører det samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Disse oplysninger bør omfatte supplerende eller variable komponenter ud over den faste grundløn, f.eks. betaling i naturalier og bonus.

### COM(2013) 861, afsnit 4.2 – Åbenhed om løn (s. 8–9)

Øget åbenhed om løn kan afsløre kønsbetinget skævhed og forskelsbehandling i lønstrukturerne i en virksomhed eller en branche og sætte arbejdstagere, arbejdsgivere eller arbejdsmarkedets parter i stand til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at sikre indførelsen af ligelønsprincippet. I overensstemmelse med artikel 21, stk. 3 og 4, i direktivet har flere medlemsstater indført specifikke foranstaltninger til åbenhed om løn. Disse kan opdeles i foranstaltninger, som viser de enkelte medarbejderes løn, og foranstaltninger, som kollektivt viser lønoplysninger for grupper af medarbejdere. Mens foranstaltningerne, som afdækker individuel løn, kan hjælpe med at opbygge individuelle sager og have en præventiv virkning, kan kollektive lønoplysninger danne grundlag for mere generelle foranstaltninger til indskrænkning af lønforskellen.

I tilfælde af påstået løndiskriminering er arbejdsgiveren i visse medlemsstater forpligtet til at give medarbejderen oplysninger om løn, der kan bidrage til vurderingen af, om der er sket forskelsbehandling[fodnote 76]. I nogle medlemsstater kan denne information indhentes af medarbejderrepræsentanten med medarbejderens samtykke[fodnote 77]. Hvis dette afvises, kan der opnås adgang til informationen via domstolene i nogle medlemsstater[fodnote 78]. I bestemte medlemsstater er der i reglerne indarbejdet pligt til at angive den lovbefalede mindsteløn i jobopslag[fodnote 79], og der findes forbud mod, at en arbejdsgiver forhindrer en ansat i at fortælle om sin løn til andre, hvis formålet med denne åbenhed er at fastslå, om der foreligger lønforskelle eller overtrædelse af forbuddet mod at diskriminere på grund af f.eks. køn[fodnote 80]. Flere medlemsstaters ligestillingsorganer har ret til at kræve lønoplysninger[fodnote 81], f.eks. information om indkomst for sammenlignelige medarbejdere, hos den sociale sikringsmyndighed[fodnote 82]. Imidlertid anses lønoplysninger ofte som fortrolige i henhold til national databeskyttelseslovgivning. Derfor kan sådanne oplysninger i mange medlemsstater ikke udleveres til arbejdsgiverne. Medarbejderne kan endog være kontraktligt forhindret i at oplyse kolleger om deres løn. At afsløre lønoplysninger er sædvanligvis mere problematisk i den private sektor end i den offentlige sektor.

For så vidt angår de kollektive foranstaltninger, tilskynder flere medlemsstater til fremme af ligestillingsplanlægning ved at pålægge arbejdsgiverne at foretage en regelmæssig vurdering af deres lønpraksis og lønforskelle og udarbejde en handlingsplan for ligeløn[fodnote 83]. Denne pligt pålægges normalt større arbejdsgivere. Der kan forekomme bestemmelser om økonomisk straf for overtrædelse af denne forpligtelse[fodnote 84]. Visse medlemsstater kræver også, at arbejdsgiverne udarbejder lønundersøgelser[fodnote 85], mens andre kræver, at de indsamler beskæftigelsesrelaterede statistiske data baseret på køn[fodnote 86]. I visse medlemsstater har arbejdsgiverne pligt til periodisk at give medarbejderrepræsentanterne en skriftlig rapport om ligestillingssituationen i virksomheden, herunder oplysninger om løn[fodnote 87].

### COM(2017) 671, afsnit 2.1 – Arbejdstagernes ret til at få oplysninger om lønniveauer (s. 4–5)

Ved at give ansatte mulighed for at få oplysninger om lønniveauer for andre kategorier af ansatte, der udfører det samme arbejde eller arbejde af samme værdi, opdelt efter køn, herunder supplerende eller variable tillæg som betaling i naturalier og bonusser,[fodnote 20] vil en virksomheds eller en organisations lønpolitik blive mere gennemsigtig[fodnote 21]. Disse oplysninger er værdifulde for arbejdsgivere, fagforeninger og arbejdstagere, da de hjælper dem med at identificere uforklarlige kønsbestemte lønforskelle og rette op på dem gennem dialog. De gør det også nemmere for de ansatte at sætte deres lønniveauer i perspektiv inden for deres egen kategori og i sammenligning med lignende kategorier. I tilfælde af forskelsbehandling forbedrer disse oplysninger sandsynligheden for at få medhold i en sag indbragt for de nationale domstole, og de vil således få en afskrækkende virkning.

Individuelle arbejdstageres ret til oplysninger om løn

I tilfælde af påstået lønmæssig forskelsbehandling er arbejdsgiveren i tre medlemsstater forpligtet til at give medarbejderen oplysninger om løn. I Finland og Irland har enkeltpersoner ret til sådanne oplysninger, men arbejdsgiveren skal have samtykke fra den enkeltperson, hvis lønoplysninger videregives. I Irland kan retten til oplysninger om løn udøves på baggrund af et standardiseret spørgeskema, hvor en klager fremfører, at princippet om ligeløn er krænket.

I Tyskland blev der for nylig indført en lov[fodnote 22] om enkeltpersoners ret til oplysninger for arbejdstagere i virksomheder med mere end 200 ansatte.

I Estland og Portugal er de oplysninger om løn, der kan indhentes, begrænset til ens egen løn, selvom der er nationale arbejdstagerrettigheder vedrørende oplysninger, som forpligter arbejdsgivere til at informere medarbejdere om de vigtigste vilkår i deres ansættelseskontrakt, herunder oplysninger om løn.

Visse organers ret til oplysninger om løn

I nogle medlemsstater har arbejdstagerrepræsentanter og fagforeninger ret til at få adgang til oplysninger om løn samt betingelser og vilkår for ansættelse for en gruppe af medarbejdere eller for en enkelt medarbejder med deres samtykke.[fodnote 23]

I flere medlemsstater[fodnote 24] har ligestillingsorganer ret til at anmode om oplysninger om løn i tilfælde af påstået lønmæssig forskelsbehandling.

Andre relevante foranstaltninger

I nogle medlemsstater skal den lovbestemte mindsteløn oplyses i jobopslag.[fodnote 25]

I Det Forenede Kongerige er det forbudt for en arbejdsgiver at forhindre medarbejdere – gennem kontraktbestemmelser eller sanktioner – i at videregive eller forsøge at videregive oplysninger om deres løn til andre, hvis formålet med en sådan videregivelse er at fastslå, om der er kønsbestemt lønmæssig forskelsbehandling.

===== FIL: direktiv/artikel-8.md =====

# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 8 – Adgang til oplysninger

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-8.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-8.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning).

Kapitel II, Løngennemsigtighed. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=15

## Ordlyd

Arbejdsgivere stiller alle de oplysninger, der udveksles med arbejdstagere eller ansøgere til en stilling i henhold til artikel 5, 6 og 7, til rådighed i et format, der er tilgængeligt for personer med handicap, og som tager hensyn til deres særlige behov.

## Betragtninger

(37) Dette direktiv bør sikre, at personer med handicap har tilstrækkelig adgang til de oplysninger, der i henhold hertil gives til ansøgere til en stilling og arbejdstagere. Sådanne oplysninger bør gives til disse personer under hensyntagen til deres særlige handicap og bistand og støtte gives i et format og en passende form med henblik på at sikre, at de har adgang til og forstår oplysningerne. Dette kan bl.a.
indebære, at oplysningerne stilles til rådighed på en for dem forståelig måde i en skrifttype af passende størrelse, med tilstrækkelig kontrast eller i et andet format, der er passende i forhold til typen af deres handicap. Hvis det er relevant, finder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 (12) anvendelse.

## I dansk ret

- § 1 – Ligelønspligt, arbejdets værdi og overenskomster (§ 1, stk. 5) – lov/1.md
- § 2 b – Tilgængelige lønoplysninger for personer med handicap (Ny § 2 b) – lov/2b.md

Kommentarafsnit, der bruger artiklen: § 1 d, afsnit 16, § 2 b, afsnit 2, § 2 b, afsnit 3, § 2 b, afsnit 4, § 2 b, afsnit 7, § 2 b, afsnit 10, § 2 b, afsnit 11, § 2 b, afsnit 12, § 2 b, afsnit 17, § 2 b, afsnit 18

===== FIL: direktiv/artikel-9.md =====

# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 9 – Redegørelse for lønforskelle mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-9.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-9.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning).

Kapitel II, Løngennemsigtighed. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=15

## Ordlyd

1. Medlemsstaterne sikrer, at arbejdsgiverne giver følgende oplysninger om deres organisation i overensstemmelse med denne artikel:

a) lønforskellen mellem kønnene

b) lønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer

c) medianlønforskellen mellem kønnene

d) medianlønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer

e) andelen af kvindelige og mandlige arbejdstagere, der modtager supplerende eller variable elementer

f) andelen af kvindelige og mandlige arbejdstagere i hver lønkvartil

g) lønforskellen mellem kønnene mellem arbejdstagere i hver kategori af arbejdstagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer.

2. Arbejdsgivere med 250 eller flere arbejdstagere stiller oplysningerne omhandlet i stk. 1 vedrørende det foregående kalenderår til rådighed senest den 7. juni 2027 og derefter hvert år.

3. Arbejdsgivere med 150-249 arbejdstagere stiller oplysningerne omhandlet i stk. 1 vedrørende det foregående kalenderår til rådighed senest den 7. juni 2027 og derefter hvert tredje år.

4. Arbejdsgivere med 100-149 arbejdstagere stiller oplysningerne omhandlet i stk. 1 vedrørende det foregående kalenderår til rådighed senest den 7. juni 2031 og derefter hvert tredje år.

5. Medlemsstaterne må ikke forhindre arbejdsgivere med færre end 100 arbejdstagere i frivilligt at stille oplysningerne omhandlet i stk. 1 til rådighed. Medlemsstaterne kan i henhold til national ret kræve, at arbejdsgivere med færre end 100 arbejdstagere stiller oplysninger om løn til rådighed.

6. Arbejdsgiverens ledelse bekræfter efter høring af arbejdstagerrepræsentanterne, at oplysningerne er korrekte. Arbejdstagerrepræsentanterne skal have adgang til de metoder, som anvendes af arbejdsgiveren.

7. De oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a)-g), meddeles den myndighed, der er ansvarlig for indsamling og offentliggørelse af sådanne oplysninger i henhold til artikel 29, stk. 3, litra c). Arbejdsgiveren kan offentliggøre de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a)-f), på sit websted eller gøre dem offentligt tilgængelige på anden vis.

8. Medlemsstaterne kan selv indsamle de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a)-f), på grundlag af administrative data såsom data fra arbejdsgiverne til skatte- eller socialsikringsmyndighederne. Oplysningerne offentliggøres i henhold til artikel 29, stk. 3, litra c).

9. Arbejdsgiverne stiller de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra g), til rådighed for alle deres arbejdstagere og for deres arbejdstageres arbejdstagerrepræsentanter. Arbejdsgiverne stiller efter anmodning oplysningerne til rådighed for arbejdstilsynet og ligebehandlingsorganet. Oplysningerne fra de foregående fire år stilles, hvis de foreligger, ligeledes til rådighed efter anmodning.

10. Arbejdstagere, arbejdstagerrepræsentanter, arbejdstilsyn og ligebehandlingsorganer har ret til at anmode arbejdsgivere om yderligere præciseringer af og oplysninger om hvilke som helst af de afgivne data, herunder redegørelser for eventuelle lønforskelle mellem kønnene. Arbejdsgiverne skal besvare sådanne anmodninger inden for en rimelig frist ved at afgive et begrundet svar.

Hvis lønforskelle mellem kønnene ikke er begrundet i objektive, kønsneutrale kriterier, skal arbejdsgiverne rette op på situationen inden for en rimelig frist i tæt samarbejde med arbejdstagerrepræsentanter, arbejdstilsynet og/eller ligebehandlingsorganet.

## Betragtninger

(21) Princippet om lige løn bør overholdes for så vidt angår løn og alle andre ydelser, som arbejdstagerne modtager direkte eller indirekte i penge eller naturalier for deres arbejde fra deres arbejdsgiver. I overensstemmelse med Domstolens retspraksis (6) bør begrebet løn ikke kun omfatte løn, men også supplerende eller variable elementer til lønnen.
I forbindelse med supplerende eller variable elementer bør der tages hensyn til ydelser ud over den almindelige grund- eller minimumsløn, som arbejdstageren modtager direkte eller indirekte i penge eller naturalier. Sådanne supplerende eller variable elementer kan omfatte, men er ikke begrænset til, bonusser, overtidsgodtgørelse, rejsefaciliteter, bolig- og fødevaretilskud, uddannelsesgodtgørelse, fratrædelsesgodtgørelse, lovbestemte sygedagpenge, lovbestemte godtgørelser og arbejdsmarkedspensioner.
Begrebet løn bør omfatte alle lønelementer, der skal betales i henhold til lov, kollektiv overenskomst og/eller praksis i hver medlemsstat.

(22) For at sikre en ensartet udformning af de oplysninger, der kræves i henhold til dette direktiv, bør lønniveauer udtrykkes som årlig bruttoløn og den tilsvarende bruttotimeløn. Det bør være muligt at basere beregningen af lønniveauet på den faktiske løn, der er fastsat for arbejdstageren, uanset om den fastsættes årligt, månedligt, pr. time eller på anden vis.

(26) For at respektere retten til lige løn skal arbejdsgiverne have indført lønstrukturer, der sikrer, at der mellem arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, ikke er lønforskelle mellem kønnene, som ikke er begrundet ud fra objektive, kønsneutrale kriterier. Sådanne lønstrukturer bør give mulighed for at sammenligne værdien af forskellige job inden for samme organisationsstruktur.
Det bør også være muligt at basere sådanne lønstrukturer på eksisterende EU-retningslinjer for kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer eller på indikatorer eller kønsneutrale modeller. I overensstemmelse med Domstolens retspraksis bør værdien af arbejdet vurderes og sammenlignes ud fra objektive kriterier, herunder krav til uddannelse, erhvervsuddannelse og videreuddannelse, færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår, uanset forskelle i arbejdsmønstre.
For at lette anvendelsen af begrebet arbejde af samme værdi, navnlig for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, bør de objektive kriterier, der skal anvendes, omfatte fire faktorer: færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår. Disse faktorer er i de eksisterende EU-retningslinjer blevet identificeret som værende væsentlige og tilstrækkelige med henblik på at vurdere de opgaver, der udføres i en organisation, uanset hvilken økonomisk sektor organisationen tilhører.
Da ikke alle faktorer er lige relevante for en bestemt stilling, bør arbejdsgiveren afveje hver af de fire faktorer på grundlag af de pågældende kriteriers relevans for det pågældende specifikke job eller den pågældende specifikke stilling. Yderligere kriterier kan også tages i betragtning, hvis de er relevante og begrundede. Hvis det er relevant, bør Kommissionen kunne ajourføre eksisterende EU-retningslinjer i samråd med Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE).

(38) Arbejdsgivere med mindst 100 arbejdstagere bør regelmæssigt redegøre for løn som fastsat i dette direktiv. Oplysningerne bør offentliggøres af medlemsstaternes overvågningsorganer på en passende og gennemsigtig måde. Arbejdsgiverne kan offentliggøre disse redegørelser på deres websted eller gøre dem offentligt tilgængelige på anden vis, f.eks.
ved at medtage oplysningerne i deres ledelsesberetning, hvor det er relevant, i den ledelsesberetning, der udarbejdes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (13) . Arbejdsgivere, der er omfattet af kravene i nævnte direktiv, kan vælge at rapportere om løn sammen med andre arbejdstagerrelaterede spørgsmål i deres ledelsesberetning.
For at sikre størst mulig løngennemsigtighed for arbejdstagerne kan medlemsstaterne øge indberetningshyppigheden eller gøre det obligatorisk for arbejdsgivere med færre end 100 arbejdstagere regelmæssigt at skulle redegøre for løn.

(42) Medlemsstaterne kan anerkende arbejdsgivere, som ikke er omfattet af de redegørelsesforpligtelser, der er fastsat i dette direktiv, og som frivilligt redegør for deres løn, f.eks. ved hjælp af et løngennemsigtighedsmærke, med henblik på at fremme god praksis i forbindelse med de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv.

(39) Lønredegørelser bør gøre det muligt for arbejdsgiverne at evaluere og overvåge deres lønstruktur og -politikker og give dem mulighed for proaktivt at overholde princippet om lige løn. Redegørelser og fælles lønvurderinger bidrager til en øget bevidsthed om kønsskævhed i lønstrukturer og om lønmæssig forskelsbehandling samt bidrager til håndtering af sådan skævhed og forskelsbehandling på en effektiv og systemisk måde og gavner derved alle arbejdstagere, der er ansat af samme arbejdsgiver.
Samtidig bør de kønsopdelte data hjælpe kompetente offentlige myndigheder, arbejdstagerrepræsentanter og andre interessenter med at overvåge lønforskellen mellem kønnene på tværs af sektorer (horisontal opdeling) og funktioner (vertikal opdeling). Arbejdsgiverne kan eventuelt have et ønske om at redegøre for eventuelle lønforskelle eller løngab mellem kønnene sammen med de offentliggjorte data.
Når forskelle i den gennemsnitlige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere ikke er begrundet ud fra objektive, kønsneutrale kriterier, bør arbejdsgiveren træffe foranstaltninger til at fjerne ulighederne.

(40) For at mindske byrden for arbejdsgiverne kan medlemsstaterne indsamle og sammenkoble de nødvendige data gennem deres nationale forvaltninger, således at der kan foretages en beregning af lønforskellen mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere pr. arbejdsgiver.
En sådan dataindsamling kan kræve sammenkobling af data fra flere offentlige forvaltninger, såsom skatteinspektorater og socialsikringskontorer, og vil være mulig, hvis der foreligger administrative data, der matcher arbejdsgivernes data på virksomheds- eller organisationsniveau med arbejdstagernes data på individuelt niveau, herunder ydelser i kontanter og naturalier.
Medlemsstaterne kan indsamle de pågældende oplysninger ikke blot for arbejdsgivere, der er omfattet af lønredegørelsesforpligtelsen i henhold til dette direktiv, men også for arbejdsgivere, som ikke er omfattet af forpligtelsen, og som frivilligt redegør herfor. Medlemsstaternes offentliggørelse af de krævede oplysninger bør erstatte lønredegørelsesforpligtelsen for de arbejdsgivere, der er omfattet af de administrative data, forudsat at det resultat, der tilsigtes med redegørelsesforpligtelsen, opfyldes.

(41) For at gøre oplysningerne om lønforskellen mellem kønnene på organisatorisk plan bredt tilgængelige bør medlemsstaterne overlade det til det overvågningsorgan, der er udpeget i henhold til dette direktiv, at indsamle de data om lønforskelle, der modtages fra arbejdsgivere, uden at pålægge sidstnævnte en yderligere byrde.
Overvågningsorganet bør offentliggøre disse data, herunder ved at offentliggøre dem på et lettilgængeligt websted, der gør det muligt at sammenligne data for de enkelte arbejdsgivere, sektorer og regioner i den pågældende medlemsstat.

(44) Enhver behandling eller offentliggørelse af oplysninger i henhold til dette direktiv bør være i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (14) . Der bør tilføjes særlige garantier for at forhindre direkte eller indirekte videregivelse af oplysninger om en identificerbar arbejdstager. Arbejdstagere bør ikke forhindres i frivilligt at oplyse deres løn med henblik på at håndhæve princippet om lige løn.

## I dansk ret

- § 1 a – Løn, statistik og forskelsbehandling (§ 1 a, nye stk. 4–10; gamle stk. 4–6 bliver 11–13) – lov/1a.md
- § 5 a – Redegørelsen for lønforskelle i sammenlignelige kategorier (Ny § 5 a) – lov/5a.md
- § 5 b – Lønredegørelsens tal og den eksterne leveringsordning (Ny § 5 b) – lov/5b.md
- § 5 c – Første rapportering og efterfølgende frister (Ny § 5 c) – lov/5c.md
- § 5 d – Når arbejdsgiveren selv skal udarbejde eller supplere (Ny § 5 d) – lov/5d.md
- § 5 e – Aflevering, kvalitetssikring og tidligere redegørelser (Ny § 5 e) – lov/5e.md
- § 5 f – Afhjælpning og fælles lønvurdering (Ny § 5 f, stk. 1) – lov/5f.md
- § 6 – Domstolsprøvelse og bevisbyrde (Nye § 6, stk. 3–4) – lov/6.md
- § 7 – Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (Ny § 7, stk. 4) – lov/7.md

Kommentarafsnit, der bruger artiklen: § 5 a, afsnit 3, § 5 a, afsnit 7, § 5 a, afsnit 8, § 5 a, afsnit 9, § 5 a, afsnit 10, § 5 a, afsnit 12, § 5 a, afsnit 17, § 5 b, afsnit 3, § 5 b, afsnit 4, § 5 b, afsnit 6, § 5 b, afsnit 8, § 5 b, afsnit 11, § 5 b, afsnit 23, § 5 c, afsnit 1, § 5 c, afsnit 3, § 5 c, afsnit 8, § 5 c, afsnit 11, § 5 c, afsnit 14, § 5 d, afsnit 3, § 5 d, afsnit 17, § 5 e, afsnit 2, § 5 e, afsnit 6, § 5 e, afsnit 7, § 5 e, afsnit 10, § 5 e, afsnit 15, § 5 f, afsnit 2, § 5 f, afsnit 3, § 5 f, afsnit 6, § 5 g, afsnit 12, L68 § 4, afsnit 5, L68 § 4, afsnit 11

## Fortolket ved

- EU-Domstolen, 17. okt. 1989, sag 109/88: Uigennemsigtige lønsystemer og tillægskriterier (praksis/celex-61988cj0109.md)
- EU-Domstolen, 27. okt. 1993, sag C-127/92: Statistiske lønforskelle, separate forhandlinger og markedsbegrundelse (praksis/celex-61992cj0127.md)
- EU-Domstolen, 31. maj 1995, sag C-400/93: Akkordløn, gruppesammenligning og kollektive forhandlinger (praksis/celex-61993cj0400.md)

## Fortolkningskilder

Ordrette uddrag. Kildernes vægt: eu/index.md.

### Kommissionens FAQ: Do pay transparency measures apply to all employers? (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 4–6)

The Directive applies to employers in both public and private sectors.
All employers are bound by the obligation to:
- have pay structures ensuring equal pay for equal work or work of equal value between women and men – the assessment of whether workers are in a comparable situation concerning the value of work should be based on objective, gender-neutral criteria including: skills, effort, responsibility and working conditions. Relevant soft skills must not be undervalued;
- provide job applicants (through a vacancy notice or prior to the job interview) with information about the initial pay or its range, based on objective, gender-neutral criteria, to be attributed for the position concerned;
- refrain from asking job applicants about their pay history during their current or previous employment relationships;
- refrain from using confidentiality clauses that would forbid their workers disclosing their pay for the purpose of the enforcement of the principle of equal pay.
- answer to worker’s request for information on their individual pay level and the average pay levels, broken down by sex, for the category of workers performing the same work as them or work of equal value to theirs;
- inform their workers, on an annual basis, of their right to receive information on their individual pay level and the average pay levels, broken down by sex, for categories of workers performing the same work as them or work of equal value to theirs;
- make easily accessible to their workers the criteria that are used to determine workers’ pay, pay levels and pay progression (Member States may exempt in their national law employers with fewer than 50 workers from the obligation related to pay progression);
The coverage for pay reporting and joint pay assessment under the Directive is limited to employers having at least 100 workers.
The frequency of pay reporting is tailored to the employers’ size and will be gradually introduced:
- Employers with at least 250 workers will report every year as of June 2027;
- Employers with 150 to 249 workers every three years as of June 2027;
- Employers with 100 to 149 workers every three years as of June 2031.
Smaller employers (fewer than 100 workers) are not required to report on their pay gaps under the Directive, unless they are already subject to pay reporting under existing national measures in Member States.
Moreover, Member States are required to provide support, in the form of technical assistance and training, to employers with fewer than 250 workers and to the workers’ representatives concerned, to facilitate their compliance with the obligations of the Directive.

Projektets bemærkning: Svaret nævner stillingsopslag eller tiden før jobsamtalen. Efter artikel 5, stk. 1, kan oplysningerne også gives »på anden vis«, og de skal gives, så der sikres en informeret og gennemsigtig lønforhandling. Muligheden for at undtage arbejdsgivere med færre end 50 arbejdstagere gælder kun pligten vedrørende lønudvikling efter artikel 6, stk. 2, ikke kravet om objektive, kønsneutrale kriterier for løn.

### Kommissionens FAQ: Does the Directive provide flexibility to Member States in the implementation? (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 6)

Under the Directive, Member States may exempt employers with fewer than 50 workers from the obligation to make accessible to their workers the criteria that are used to determine workers’ pay progression.
In addition, Member States may replace employers’ pay reporting obligation by extracting and compiling the required data from administrative data available to the national tax inspectorates and social security institutions.
Member States may entrust social partners with the implementation of the Directive, provided that the results sought by the Directive are guaranteed at all times.
Finally, Member States may introduce or maintain provisions that are more favourable to workers than those laid down in the Directive.

Projektets bemærkning: Muligheden for at undtage arbejdsgivere med færre end 50 arbejdstagere gælder kun pligten vedrørende lønudvikling efter artikel 6, stk. 2. Medlemsstaternes adgang til selv at indsamle oplysningerne på grundlag af administrative data omfatter efter artikel 9, stk. 8, oplysningerne i stk. 1, litra a–f. Oplysningerne efter litra g behandles særskilt i stk. 9.

### Kommissionens FAQ: Which elements of pay must be included for the purposes of pay transparency measures? (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 7–8)

In line with the case law of the Court of Justice, the Directive deﬁnes ‘pay’ (Art3(1)(a)) as the ordinary basic or minimum wage or salary, but also any other consideration, whether in cash or in kind, which a worker receives directly or indirectly in respect of his or her employment from his or her employer. In other words, complementary or variable components constitute an integral part of the deﬁnition of pay. The same deﬁnition is used in the Recast directive.
At the same time, the objective and function of the pay transparency measures is to help identify and assess potential instances of pay discrimination.
Concerning the pay reporting (Article 9 of the Directive), it involves providing an overview of the situation within an organisation regarding:
- current workers employed in the organisation;
- a given reporting period (the ‘previous calendar year’ referred to in Article 9 of the Directive);
- actual pay (Recital 22 of the Directive).
For the purpose of pay transparency measures, in line with the objective sought by the Directive, the scope of the concepts used (‘pay level’ or ‘gender pay gap’ or ‘median gender pay gap’) may be considered in a way that takes into account the objective and the function of these pay transparency measures.
Against this background, when implementing the pay transparency measures, the starting point should be that to calculate pay levels or gender pay gaps, all elements of pay related to workers employed during the reporting period should be included. It may be necessary to assign a specific monetary value to each benefit in kind for the purpose of pay transparency measures.
Employer’s contributions to occupational schemes always need to be taken into account for pay transparency purposes. The latter are indeed always paid for current workers in a given reporting period and therefore always constitute actual pay (in the context of both equal pay and pay transparency).
In line with the objective of the Directive and in view of the pay transparency measures under Articles 7, 9, and 10 it may not be useful to include:
- Payments and benefits in cash or in kind that are not subject to any eligibility criteria and are collectively paid to all employees without any exceptions (same amount or benefit to every employee). For example, lunch vouchers, smartphones, laptops, Christmas gift cards, collective learning courses, etc. would not need to be included, provided that they are benefits that are available to all workers without preconditions or exceptions;
- Payments and benefits in cash or in kind that are accessible to workers on a voluntary basis, without eligibility criteria and without exception (e.g. gym membership).
In line with CJEU case-law, statutory social security benefits and benefits deriving from them, are not considered as pay[fodnote 2].

Projektets bemærkning: Omtalen af nuværende ansatte skal læses sammen med omtalen af arbejdstagere, der var beskæftiget i rapporteringsperioden. Det kan ikke heraf udledes, at personer, der er fratrådt, skal udelades. Udsagnet om, at arbejdsgiverbidrag til erhvervstilknyttede ordninger altid er faktisk løn, kræver særskilt afklaring. Ved kapitalfinansierede ordninger med definerede ydelser har Domstolen i Neath (C-152/91) og Coloroll (C-200/91) skelnet mellem finansieringsbidrag og de lovede ydelser. Forslaget om at udelade visse ensartede eller frivillige goder er en foreløbig administrativ fortolkning, ikke en undtagelse i artikel 3. Betingelserne om samme beløb eller gode til alle og adgang for alle uden betingelser eller undtagelser skal være opfyldt. At en ydelse følger af lov, er ikke alene afgørende. I Beune (C-7/93) kunne en lovreguleret tjenestemandspension efter de konkrete kriterier være løn.

### Kommissionens FAQ: What is a category of workers? (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 9–10)

For the purpose of the Directive[fodnote 3], the categorisation of workers should be based on the value of work assigned to them within the organisation. Workers performing the exact same work would, by definition, fall within the same category. However, there may also be workers within the organisation who perform different types of work, that are nevertheless of the same value. In such cases, these workers should be considered as belonging to the same category and pay range, because the value of their work is the same.
This assessment should be done by employers in a way that is not arbitrary, and that is based on gender-neutral criteria. Such criteria should be at least: skills, effort, responsibility and working conditions. Beyond these minimum requirements, employers may include other relevant gender-neutral and bias free factors and are free to weigh each criterion differently depending on their relevance for evaluating the job role.
It is up to employers to define categories of work of equal value, based on a combination of weighted criteria in cooperation with workers’ representatives where they exist.
To facilitate this work and limit administrative burden, Member States are required by the Directive to ensure that analytical tools or methodologies are made available and are easily accessible to support and guide the assessment and comparison of the value of work in accordance with the criteria.
The European Commission, together with EIGE, has updated the EU‑wide guidelines on gender-neutral job evaluation and classification, and produced a toolkit that translates the legal requirements of the Directive into voluntary and practical, ready-made step‑by‑step support for employers, workers and social partners.

Projektets bemærkning: Efter artikel 4, stk. 4, skal kriterierne være aftalt med arbejdstagerrepræsentanter, hvis sådanne findes. At arbejdstagerne er i samme kategori, betyder ikke i sig selv samme individuelle løn uanset objektive forskelle.

### Kommissionens begrundelse i forslaget COM(2021) 93, forslagets artikel 8 – Redegørelse for lønforskelle mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere (s. 14–15; svarer til art. 9 i den vedtagne tekst)

I henhold til denne bestemmelse skal arbejdsgivere med mindst 250 arbejdstagere gøre visse oplysninger offentligt tilgængelige såsom lønforskellen mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere i deres organisation, herunder i supplerende eller variable tillæg (jf. forklaringen i artikel 3 ovenfor), ud over den almindelige grundløn.

De oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a)-f), er baseret på lettilgængelige oplysninger i en organisation og giver et samlet billede af lønforskelle mellem kønnene i organisationen, f.eks. ved at oplysninger om kønsfordelingen blandt arbejdstagerne i hver lønkvartil indeholder information om andelen af kvinder i de højest/lavest lønnede stillinger. Offentliggørelsen af disse oplysninger giver mulighed for en vis sammenligning mellem arbejdsgivere, hvilket skaber incitamenter for arbejdsgiverne til at forebygge potentielle lønforskelle, stimulerer debatten om lige løn og opfordrer til handling.

De oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra g), om lønforskellen mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere efter kategorier af arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, er arbejdsgiverspecifikke og mere følsomme end overordnede tal for lønforskelle. Kategoriseringen af arbejdstagere, der udfører arbejde af samme værdi, er baseret på en kombination og vægtning af kriterier, som er relevante for den pågældende arbejdsgiver. Lønforskellene i samme kategori kan derfor ikke sammenlignes på tværs af arbejdsgiverne, hvilket er grunden til, at disse oplysninger ikke bør offentliggøres. Arbejdsgivere bør stille sådanne oplysninger til rådighed for alle arbejdstagere og disses repræsentanter, og arbejdstilsyn og ligebehandlingsorganer bør kunne indhente oplysningerne efter anmodning. Oplysninger om lønforskellen mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere efter kategorier af arbejdstagere vil være afgørende for at styrke arbejdsgivernes selvregulering og sætte arbejdstagerne og deres repræsentanter i stand til at kræve, at princippet om lige løn overholdes. Disse oplysninger fungerer også som en udløsende faktor for iværksættelse af en fælles lønvurdering, jf. artikel 9.

Som en alternativ foranstaltning til arbejdsgiveres redegørelse om løn, navnlig for at begrænse den mulige byrde i forbindelse hermed, kan medlemsstaterne vælge at overlade det til et eksisterende organ at indsamle de krævede oplysninger på grundlag af administrative data, f.eks. data fra arbejdsgiverne til skatte- eller socialsikringsmyndighederne, og stille oplysningerne til rådighed i stedet for arbejdsgiverne. Bestemmelsen kræver endvidere, at det overvågningsorgan, der er udpeget i henhold til artikel 26, indsamler de data, der modtages fra arbejdsgivere, og sikrer bred adgang, der gør det muligt at sammenligne data for de enkelte arbejdsgivere, sektorer og regioner i den pågældende medlemsstat.

På grundlag af de fremlagte oplysninger har arbejdstagerne og deres repræsentanter, arbejdstilsyn og ligebehandlingsorganer ret til at anmode arbejdsgiveren om at uddybe sådanne oplysninger, herunder redegørelser for eventuelle lønforskelle mellem kønnene. Arbejdsgiveren er forpligtet til at besvare sådanne anmodninger inden for en rimelig frist ved at afgive et begrundet svar. Hvis lønforskelle mellem kønnene ikke er begrundet i objektive og kønsneutrale faktorer, er arbejdsgiveren forpligtet til at rette op på situationen i tæt samarbejde med arbejdstagerrepræsentanter, arbejdstilsynet og/eller ligebehandlingsorganet.

### Henstilling 2014/124/EU, punkt 4 – Redegørelse om løn (henstilling, ikke bindende)

Medlemsstaterne bør indføre foranstaltninger, som sikrer, at arbejdsgivere i virksomheder og organisationer med mindst 50 ansatte regelmæssigt informerer de ansatte, arbejdstagerrepræsentanter og arbejdsmarkedets parter om den gennemsnitlige løn for hver medarbejder- eller stillingsgruppe opdelt på køn.

### COM(2013) 861, afsnit 4.2 – Åbenhed om løn (s. 8–9)

Øget åbenhed om løn kan afsløre kønsbetinget skævhed og forskelsbehandling i lønstrukturerne i en virksomhed eller en branche og sætte arbejdstagere, arbejdsgivere eller arbejdsmarkedets parter i stand til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at sikre indførelsen af ligelønsprincippet. I overensstemmelse med artikel 21, stk. 3 og 4, i direktivet har flere medlemsstater indført specifikke foranstaltninger til åbenhed om løn. Disse kan opdeles i foranstaltninger, som viser de enkelte medarbejderes løn, og foranstaltninger, som kollektivt viser lønoplysninger for grupper af medarbejdere. Mens foranstaltningerne, som afdækker individuel løn, kan hjælpe med at opbygge individuelle sager og have en præventiv virkning, kan kollektive lønoplysninger danne grundlag for mere generelle foranstaltninger til indskrænkning af lønforskellen.

I tilfælde af påstået løndiskriminering er arbejdsgiveren i visse medlemsstater forpligtet til at give medarbejderen oplysninger om løn, der kan bidrage til vurderingen af, om der er sket forskelsbehandling[fodnote 76]. I nogle medlemsstater kan denne information indhentes af medarbejderrepræsentanten med medarbejderens samtykke[fodnote 77]. Hvis dette afvises, kan der opnås adgang til informationen via domstolene i nogle medlemsstater[fodnote 78]. I bestemte medlemsstater er der i reglerne indarbejdet pligt til at angive den lovbefalede mindsteløn i jobopslag[fodnote 79], og der findes forbud mod, at en arbejdsgiver forhindrer en ansat i at fortælle om sin løn til andre, hvis formålet med denne åbenhed er at fastslå, om der foreligger lønforskelle eller overtrædelse af forbuddet mod at diskriminere på grund af f.eks. køn[fodnote 80]. Flere medlemsstaters ligestillingsorganer har ret til at kræve lønoplysninger[fodnote 81], f.eks. information om indkomst for sammenlignelige medarbejdere, hos den sociale sikringsmyndighed[fodnote 82]. Imidlertid anses lønoplysninger ofte som fortrolige i henhold til national databeskyttelseslovgivning. Derfor kan sådanne oplysninger i mange medlemsstater ikke udleveres til arbejdsgiverne. Medarbejderne kan endog være kontraktligt forhindret i at oplyse kolleger om deres løn. At afsløre lønoplysninger er sædvanligvis mere problematisk i den private sektor end i den offentlige sektor.

For så vidt angår de kollektive foranstaltninger, tilskynder flere medlemsstater til fremme af ligestillingsplanlægning ved at pålægge arbejdsgiverne at foretage en regelmæssig vurdering af deres lønpraksis og lønforskelle og udarbejde en handlingsplan for ligeløn[fodnote 83]. Denne pligt pålægges normalt større arbejdsgivere. Der kan forekomme bestemmelser om økonomisk straf for overtrædelse af denne forpligtelse[fodnote 84]. Visse medlemsstater kræver også, at arbejdsgiverne udarbejder lønundersøgelser[fodnote 85], mens andre kræver, at de indsamler beskæftigelsesrelaterede statistiske data baseret på køn[fodnote 86]. I visse medlemsstater har arbejdsgiverne pligt til periodisk at give medarbejderrepræsentanterne en skriftlig rapport om ligestillingssituationen i virksomheden, herunder oplysninger om løn[fodnote 87].

### COM(2017) 671, afsnit 2.2 – Redegørelse om løn på virksomhedsniveau (s. 5–6)

I henstillingen tilskyndes medlemsstaterne til at indføre foranstaltninger, som sikrer, at arbejdsgivere i virksomheder og organisationer med mindst 50 ansatte regelmæssigt informerer de ansatte, arbejdstagerrepræsentanter og arbejdsmarkedets parter om den gennemsnitlige løn for hver medarbejder- eller stillingsgruppe fordelt på køn.[fodnote 26] En sådan redegørelse forbedrer løngennemsigtigheden og udgør et troværdigt grundlag for drøftelser af foranstaltninger om at gennemføre princippet om ligeløn.

I nogle medlemsstater er arbejdsgivere forpligtet til regelmæssigt at udarbejde en skriftlig rapport om ligestillingssituationen i virksomheden eller organisationen, herunder oplysninger om løn.[fodnote 27] I Danmark skal arbejdsgivere med mindst 35 medarbejdere f.eks. hvert år indsamle kønsopdelte lønstatistikker for grupper på mindst ti personer af hvert køn med samme stilling. Disse oplysninger udleveres til medarbejderne gennem deres repræsentanter.

I Frankrig skal virksomheder udlevere data om lige løn til medarbejderrepræsentanter i årsberetninger, navnlig i "ligestillingsrapporten", som er obligatorisk for virksomheder med mindst 300 medarbejdere, og "beretningen om virksomhedens økonomiske situation", som er obligatorisk for virksomheder med mindst 50 medarbejdere. Disse rapporter skal indeholde løntal, der er opdelt efter køn og stillingskategori.

I Belgien skal virksomheder udarbejde rapporter om lønforskelle på virksomhedsniveau hvert andet år. Virksomheder med mindst 50 ansatte skal hvert andet år udarbejde en detaljeret analyse af virksomhedens lønstruktur opdelt efter køn samt status, stilling, anciennitet samt kvalifikations- eller uddannelsesniveau. Belgien forpligter desuden virksomheder til at udarbejde kønsopdelte oversigter i flere afsnit i deres årsregnskaber. I Italien skal virksomheder med over 100 medarbejdere hvert andet år indberette kønsrelaterede ligestillingsoplysninger med eksplicit henvisning til lønniveau.

I Tyskland blev der for nylig indført en lov om generel indberetningspligt for store virksomheder vedrørende kvinders karriereudvikling og lige løn. I Det Forenede Kongerige skal arbejdsgivere med mindst 250 medarbejdere offentliggøre visse oplysninger om kønsbestemte lønforskelle, navnlig timebetaling, bonusser samt den overordnede lønfordeling[fodnote 28]. I Litauen skal virksomheder med mere end 20 medarbejdere i medfør af en lov fra 2017 årligt levere anonyme data om gennemsnitslønnen for deres medarbejdere, undtagen lederne, opdelt efter stillingsgruppe og køn, til samarbejdsudvalg og fagforeninger. Derudover skal virksomheder med mere end 50 medarbejdere udarbejde en lønrapport, hvor medarbejdernes løn specificeres opdelt efter kategori i henhold til deres position og kvalifikationer, og denne rapport stilles til rådighed for medarbejderne.

I flere medlemsstater er der en mere omfattende forpligtelse for arbejdsgivere til regelmæssigt at vurdere lønpraksis og lønforskelle i en bredere sammenhæng vedrørende overholdelse af forpligtelsen til at udarbejde en handlingsplan for ligeløn.[fodnote 29] Disse forpligtelser omfatter virksomheders indberetning om gennemsnitsløn for forskellige kategorier af medarbejdere eller stillinger, men udover indberetning omfatter de også et krav om en mere dybdegående analyse af lønstrukturen samt opfølgende foranstaltninger til at rette op på lønforskelle. Disse nationale foranstaltninger drøftes mere indgående i afsnittet om lønrevision i denne rapport.

Flere medlemsstater har indberetningspligt for virksomheder, som kun gælder for den offentlige sektor.[fodnote 30]

I to medlemsstater[fodnote 31] drøftes nye lovgivningsmæssige foranstaltninger om indberetningspligt for virksomheder.

===== FIL: direktiv/artikel-10.md =====

# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 10 – Fælles lønvurdering

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-10.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-10.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning).

Kapitel II, Løngennemsigtighed. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=16

## Ordlyd

1. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at sikre, at arbejdsgivere, som er underlagt lønredegørelse i henhold til artikel 9, i samarbejde med deres arbejdstagerrepræsentanter foretager en fælles lønvurdering, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) lønredegørelsen viser en forskel i den gennemsnitlige løn mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere på mindst 5 % i en given kategori af arbejdstagere

b) arbejdsgiveren har ikke begrundet en sådan forskel i det gennemsnitlige lønniveau i objektive, kønsneutrale kriterier

c) arbejdsgiveren har ikke rettet op på en sådan ubegrundet forskel i det gennemsnitlige lønniveau senest seks måneder efter datoen for indgivelsen af lønredegørelsen.

2. Den fælles lønvurdering foretages for at kortlægge, forebygge og rette op på forskelle i lønnen mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere, som ikke er begrundet i objektive, kønsneutrale faktorer, og skal omfatte følgende:

a) en analyse af andelen af kvindelige og mandlige arbejdstagere i hver kategori af arbejdstagere

b) oplysninger om gennemsnitlige lønniveauer for kvindelige og mandlige arbejdstagere og supplerende eller variable elementer for hver kategori af arbejdstagere

c) eventuelle forskelle i det gennemsnitlige lønniveau mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere i hver kategori af arbejdstagere

d) årsagerne til sådanne forskelle i det gennemsnitlige lønniveau på grundlag af eventuelle objektiv, kønsneutrale kriterier som fastsat af arbejdstagerrepræsentanterne og arbejdsgiveren i fællesskab

e) andelen af kvindelige og mandlige arbejdstagere, som nød godt af en lønforbedring efter deres tilbagevenden på arbejdet som følge af barselsorlov, fædreorlov, forældreorlov eller omsorgsorlov, hvis denne forbedring fandt sted i den relevante kategori af arbejdstagere i den periode, hvor orloven blev afholdt

f) foranstaltninger til afhjælpning af forskelle i lønnen, hvis de ikke er begrundet ud fra objektive, kønsneutrale kriterier

g) en evaluering af effektiviteten af foranstaltninger fra tidligere fælles lønvurderinger.

3. Arbejdsgiverne stiller den fælles lønvurdering til rådighed for arbejdstagerne og arbejdstagerrepræsentanterne og meddeler den til overvågningsorganet i henhold til artikel 29, stk. 3, litra d). De stiller den efter anmodning til rådighed for arbejdstilsynet og ligebehandlingsorganet.

4. Ved gennemførelsen af foranstaltningerne som følge af den fælles lønvurdering retter arbejdsgiveren op på ubegrundede lønforskelle inden for en rimelig frist i tæt samarbejde med arbejdstagerrepræsentanterne i overensstemmelse med national ret og/eller praksis. Arbejdstilsynet og/eller ligebehandlingsorganet kan anmodes om at deltage i processen.

Gennemførelsen af foranstaltningerne skal omfatte en analyse af de eksisterende kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer eller indførelse af sådanne systemer for at sikre, at enhver direkte eller indirekte lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn udelukkes.

## Betragtninger

(43) Fælles lønvurderinger bør udløse en gennemgang og revision af lønstrukturerne i organisationer med mindst 100 arbejdstagere, hvis de viser lønforskelle.
Den fælles lønvurdering bør foretages, hvis arbejdsgivere og de pågældende arbejdstagerrepræsentanter ikke er enige om, at forskellen i det gennemsnitlige lønniveau mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere på mindst 5 % i en given kategori af arbejdstagere kan begrundes ud fra objektive, kønsneutrale kriterier, hvis arbejdsgiveren ikke giver en sådan begrundelse, eller hvis arbejdsgiveren ikke har afhjulpet en sådan forskel i lønniveauet senest seks måneder efter datoen for indgivelsen af lønredegørelsen.
Den fælles lønvurdering bør foretages af arbejdsgiverne i samarbejde med arbejdstagerrepræsentanter. Hvis der ikke er nogen arbejdstagerrepræsentanter, bør de udpeges af arbejdstagerne med henblik på den fælles lønvurdering. Fælles lønvurderinger bør inden for en rimelig frist føre til afskaffelse af kønsbaseret lønmæssig forskelsbehandling gennem vedtagelse af afhjælpende foranstaltninger.

(44) Enhver behandling eller offentliggørelse af oplysninger i henhold til dette direktiv bør være i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (14) . Der bør tilføjes særlige garantier for at forhindre direkte eller indirekte videregivelse af oplysninger om en identificerbar arbejdstager. Arbejdstagere bør ikke forhindres i frivilligt at oplyse deres løn med henblik på at håndhæve princippet om lige løn.

(45) Det er vigtigt, at arbejdsmarkedets parter drøfter og retter særlig opmærksomhed mod spørgsmål om lige løn i kollektive overenskomstforhandlinger. De forskellige karakteristika ved de nationale arbejdsmarkeds- og overenskomstforhandlingssystemer i Unionen og arbejdsmarkedets parters autonomi og aftalefrihed samt deres rolle som repræsentanter for arbejdstagere og arbejdsgivere bør respekteres.
Medlemsstaterne bør derfor i overensstemmelse med deres nationale system og praksis træffe passende foranstaltninger for at tilskynde arbejdsmarkedets parter til at lægge behørig vægt på ligelønsspørgsmål, hvilket kan omfatte drøftelser på rette niveau i kollektive overenskomstforhandlinger, foranstaltninger til at stimulere og fjerne unødige begrænsninger i udøvelsen af retten til at føre kollektive overenskomstforhandlinger vedrørende de pågældende spørgsmål og udvikling af kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer.

## I dansk ret

- § 3 – Repressalier og godtgørelse for oplysningsbrud (§ 3, stk. 1, 2. pkt.) – lov/3.md
- § 5 a – Redegørelsen for lønforskelle i sammenlignelige kategorier (Gældende §§ 5 a og 5 b ophæves) – lov/5a.md
- § 5 b – Lønredegørelsens tal og den eksterne leveringsordning (Gældende §§ 5 a og 5 b ophæves) – lov/5b.md
- § 5 f – Afhjælpning og fælles lønvurdering (Ny § 5 f, stk. 1) – lov/5f.md
- § 7 – Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (Ny § 7, stk. 3) – lov/7.md

Kommentarafsnit, der bruger artiklen: § 5 f, afsnit 2, § 5 f, afsnit 3, § 5 f, afsnit 4, § 5 f, afsnit 8, § 5 f, afsnit 9, § 5 f, afsnit 10, § 5 f, afsnit 11, § 5 f, afsnit 12, § 5 f, afsnit 13, § 5 f, afsnit 14, § 5 f, afsnit 15, § 5 f, afsnit 17, § 5 f, afsnit 18, § 5 f, afsnit 19, § 5 f, afsnit 20, § 5 f, afsnit 25, § 5 f, afsnit 26, § 7, afsnit 12

## Fortolket ved

- EU-Domstolen, 1. jul. 1986, sag 237/85: Fysisk belastning og kønsneutral jobklassifikation (praksis/celex-61985cj0237.md)

## Fortolkningskilder

Ordrette uddrag. Kildernes vægt: eu/index.md.

### Kommissionens FAQ: Do pay transparency measures apply to all employers? (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 4–6)

The Directive applies to employers in both public and private sectors.
All employers are bound by the obligation to:
- have pay structures ensuring equal pay for equal work or work of equal value between women and men – the assessment of whether workers are in a comparable situation concerning the value of work should be based on objective, gender-neutral criteria including: skills, effort, responsibility and working conditions. Relevant soft skills must not be undervalued;
- provide job applicants (through a vacancy notice or prior to the job interview) with information about the initial pay or its range, based on objective, gender-neutral criteria, to be attributed for the position concerned;
- refrain from asking job applicants about their pay history during their current or previous employment relationships;
- refrain from using confidentiality clauses that would forbid their workers disclosing their pay for the purpose of the enforcement of the principle of equal pay.
- answer to worker’s request for information on their individual pay level and the average pay levels, broken down by sex, for the category of workers performing the same work as them or work of equal value to theirs;
- inform their workers, on an annual basis, of their right to receive information on their individual pay level and the average pay levels, broken down by sex, for categories of workers performing the same work as them or work of equal value to theirs;
- make easily accessible to their workers the criteria that are used to determine workers’ pay, pay levels and pay progression (Member States may exempt in their national law employers with fewer than 50 workers from the obligation related to pay progression);
The coverage for pay reporting and joint pay assessment under the Directive is limited to employers having at least 100 workers.
The frequency of pay reporting is tailored to the employers’ size and will be gradually introduced:
- Employers with at least 250 workers will report every year as of June 2027;
- Employers with 150 to 249 workers every three years as of June 2027;
- Employers with 100 to 149 workers every three years as of June 2031.
Smaller employers (fewer than 100 workers) are not required to report on their pay gaps under the Directive, unless they are already subject to pay reporting under existing national measures in Member States.
Moreover, Member States are required to provide support, in the form of technical assistance and training, to employers with fewer than 250 workers and to the workers’ representatives concerned, to facilitate their compliance with the obligations of the Directive.

Projektets bemærkning: Svaret nævner stillingsopslag eller tiden før jobsamtalen. Efter artikel 5, stk. 1, kan oplysningerne også gives »på anden vis«, og de skal gives, så der sikres en informeret og gennemsigtig lønforhandling. Muligheden for at undtage arbejdsgivere med færre end 50 arbejdstagere gælder kun pligten vedrørende lønudvikling efter artikel 6, stk. 2, ikke kravet om objektive, kønsneutrale kriterier for løn.

### Kommissionens FAQ: Which elements of pay must be included for the purposes of pay transparency measures? (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 7–8)

In line with the case law of the Court of Justice, the Directive deﬁnes ‘pay’ (Art3(1)(a)) as the ordinary basic or minimum wage or salary, but also any other consideration, whether in cash or in kind, which a worker receives directly or indirectly in respect of his or her employment from his or her employer. In other words, complementary or variable components constitute an integral part of the deﬁnition of pay. The same deﬁnition is used in the Recast directive.
At the same time, the objective and function of the pay transparency measures is to help identify and assess potential instances of pay discrimination.
Concerning the pay reporting (Article 9 of the Directive), it involves providing an overview of the situation within an organisation regarding:
- current workers employed in the organisation;
- a given reporting period (the ‘previous calendar year’ referred to in Article 9 of the Directive);
- actual pay (Recital 22 of the Directive).
For the purpose of pay transparency measures, in line with the objective sought by the Directive, the scope of the concepts used (‘pay level’ or ‘gender pay gap’ or ‘median gender pay gap’) may be considered in a way that takes into account the objective and the function of these pay transparency measures.
Against this background, when implementing the pay transparency measures, the starting point should be that to calculate pay levels or gender pay gaps, all elements of pay related to workers employed during the reporting period should be included. It may be necessary to assign a specific monetary value to each benefit in kind for the purpose of pay transparency measures.
Employer’s contributions to occupational schemes always need to be taken into account for pay transparency purposes. The latter are indeed always paid for current workers in a given reporting period and therefore always constitute actual pay (in the context of both equal pay and pay transparency).
In line with the objective of the Directive and in view of the pay transparency measures under Articles 7, 9, and 10 it may not be useful to include:
- Payments and benefits in cash or in kind that are not subject to any eligibility criteria and are collectively paid to all employees without any exceptions (same amount or benefit to every employee). For example, lunch vouchers, smartphones, laptops, Christmas gift cards, collective learning courses, etc. would not need to be included, provided that they are benefits that are available to all workers without preconditions or exceptions;
- Payments and benefits in cash or in kind that are accessible to workers on a voluntary basis, without eligibility criteria and without exception (e.g. gym membership).
In line with CJEU case-law, statutory social security benefits and benefits deriving from them, are not considered as pay[fodnote 2].

Projektets bemærkning: Omtalen af nuværende ansatte skal læses sammen med omtalen af arbejdstagere, der var beskæftiget i rapporteringsperioden. Det kan ikke heraf udledes, at personer, der er fratrådt, skal udelades. Udsagnet om, at arbejdsgiverbidrag til erhvervstilknyttede ordninger altid er faktisk løn, kræver særskilt afklaring. Ved kapitalfinansierede ordninger med definerede ydelser har Domstolen i Neath (C-152/91) og Coloroll (C-200/91) skelnet mellem finansieringsbidrag og de lovede ydelser. Forslaget om at udelade visse ensartede eller frivillige goder er en foreløbig administrativ fortolkning, ikke en undtagelse i artikel 3. Betingelserne om samme beløb eller gode til alle og adgang for alle uden betingelser eller undtagelser skal være opfyldt. At en ydelse følger af lov, er ikke alene afgørende. I Beune (C-7/93) kunne en lovreguleret tjenestemandspension efter de konkrete kriterier være løn.

### Kommissionens FAQ: What is a category of workers? (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 9–10)

For the purpose of the Directive[fodnote 3], the categorisation of workers should be based on the value of work assigned to them within the organisation. Workers performing the exact same work would, by definition, fall within the same category. However, there may also be workers within the organisation who perform different types of work, that are nevertheless of the same value. In such cases, these workers should be considered as belonging to the same category and pay range, because the value of their work is the same.
This assessment should be done by employers in a way that is not arbitrary, and that is based on gender-neutral criteria. Such criteria should be at least: skills, effort, responsibility and working conditions. Beyond these minimum requirements, employers may include other relevant gender-neutral and bias free factors and are free to weigh each criterion differently depending on their relevance for evaluating the job role.
It is up to employers to define categories of work of equal value, based on a combination of weighted criteria in cooperation with workers’ representatives where they exist.
To facilitate this work and limit administrative burden, Member States are required by the Directive to ensure that analytical tools or methodologies are made available and are easily accessible to support and guide the assessment and comparison of the value of work in accordance with the criteria.
The European Commission, together with EIGE, has updated the EU‑wide guidelines on gender-neutral job evaluation and classification, and produced a toolkit that translates the legal requirements of the Directive into voluntary and practical, ready-made step‑by‑step support for employers, workers and social partners.

Projektets bemærkning: Efter artikel 4, stk. 4, skal kriterierne være aftalt med arbejdstagerrepræsentanter, hvis sådanne findes. At arbejdstagerne er i samme kategori, betyder ikke i sig selv samme individuelle løn uanset objektive forskelle.

### Kommissionens begrundelse i forslaget COM(2021) 93, forslagets artikel 9 – Fælles lønvurdering (s. 15; svarer til art. 10 i den vedtagne tekst)

Hvis redegørelsen om løn i henhold til artikel 8 viser en forskel i gennemsnitslønnen mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere i organisationen på mindst 5 % i en hvilken som helst kategori af arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, som ikke er begrundet i objektive og kønsneutrale faktorer, er den pågældende arbejdsgiver forpligtet til at foretage en lønvurdering. Arbejdsgiveren skal begrunde enhver lønforskel for alle kategorier af arbejdstagere, herunder forskelle på under 5 %, i objektive og kønsneutrale faktorer og rette op på situationen i henhold til artikel 8, stk. 7.

Den fælles lønvurdering bør foretages af arbejdsgiverne i samarbejde med arbejdstagerrepræsentanter. Hvis der ikke er formelle arbejdstagerrepræsentanter i organisationen, bør arbejdsgiveren udpege en eller flere arbejdstagere til dette formål.

Kravet om en fælles lønvurdering har til formål at forpligte arbejdsgiverne til at se på deres lønfastsættelsespraksis og afhjælpe eventuelle kønsskævheder i lønstrukturerne, som krænker princippet om lige løn. Samarbejdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagerrepræsentanter sikrer en understøttet tilgang og fører til fælles handling.

Forskelle i det gennemsnitlige lønniveau mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere i hver kategori af arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, skal begrundes objektivt, således som det fastslås i fællesskab af arbejdstagerrepræsentanterne og arbejdsgiveren. Hvis forskellene ikke kan begrundes i objektive faktorer, skal arbejdsgiveren træffe afhjælpende foranstaltninger. Hvis der tidligere er foretaget vurderinger, skal arbejdsgiveren vedlægge en rapport om effektiviteten af de foranstaltninger, der blev truffet i forbindelse med sådanne vurderinger. Foranstaltningerne bør træffes i tæt samarbejde med arbejdstagerrepræsentanter, arbejdstilsynet og/eller ligebehandlingsorganet og bør omfatte indførelse af kønsneutral jobevaluering og -klassifikation for at sikre, at enhver direkte eller indirekte lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn udelukkes.

### Henstilling 2014/124/EU, punkt 5 – Lønrevision (henstilling, ikke bindende)

Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger for at sikre, at der foretages lønrevision i virksomheder og organisationer med mindst 250 ansatte. En sådan revision bør omfatte en analyse af andelen af mænd og kvinder i hver medarbejder- eller stillingsgruppe, en analyse af de anvendte jobevalueringsordninger og jobklassifikationssystemer og detaljerede oplysninger om løn og lønforskelle på grundlag af køn. Revisionen bør være tilgængelig for arbejdstagerrepræsentanter og arbejdsmarkedets parter efter anmodning.

### COM(2017) 671, afsnit 2.3 – Lønrevision på virksomhedsniveau (s. 7)

I henstillingen opfordres medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger for at sikre, at der foretages lønrevision i virksomheder og organisationer med mindst 250 ansatte. En sådan revision bør omfatte en analyse af andelen af mænd og kvinder i hver medarbejder- eller stillingsgruppe, en analyse af de anvendte jobevalueringsordninger og jobklassifikationssystemer samt detaljerede oplysninger om løn og lønforskelle på grundlag af køn. Revisionen bør være tilgængelig for arbejdstagerrepræsentanter og arbejdsmarkedets parter efter anmodning.[fodnote 32] Med lønrevisioner bør det blive lettere at analysere de kønsmæssige ligestillingsaspekter i forbindelse med løn og at nå frem til konklusioner om anvendelsen af ligelønsprincippet samt identificere mulige løsninger til at løse de identificerede problemer. Lønrevisioner kan danne grundlag for drøftelser mellem arbejdsgivere og arbejdstagerrepræsentanter om, hvordan kønsbestemt lønmæssig forskelsbehandling elimineres.

Lønrapporter anvendes ofte som udgangspunkt for en mere dybdegående analyse, der går betydeligt længere end at levere statistiske tal, og som bygger på faktiske oplysninger om lønstrukturer. Som sådan kan lønrapporter bidrage til opfølgende foranstaltninger såsom handlingsplaner, der skal udjævne de identificerede kønsbestemte uligheder i løn.

I Frankrig er private arbejdsgivere med mere end 50 medarbejdere f.eks. forpligtet til at udarbejde årsberetninger, der indeholder tal opdelt efter køn og stillingskategori vedrørende den faktiske løn. Derudover skal der, på baggrund af de indsamlede oplysninger, udarbejdes en analyse af situationen for mænd og kvinder for hver faglig kategori i virksomheden med hensyn til jobklassifikationssystemer og lønforskelle. I overenskomster og unilaterale handlingsplaner skal der fastsættes ligestillingsmål og specifikke foranstaltninger for at nå disse mål.

I Sverige er arbejdsgivere med mindst 25 medarbejdere forpligtet til at udarbejde en lønundersøgelse hvert tredje år, hvor lønpraksis og kønsbestemte lønforskelle i virksomheden vurderes. På baggrund af denne undersøgelse skal de udarbejde en handlingsplan til at afhjælpe og forebygge uretfærdige kønsbestemte lønforskelle samt andre arbejdsvilkår. I Finland skal virksomheder med mindst 30 medarbejdere udarbejde ligestillingsplaner, der omfatter en lønundersøgelse med det formål at fastslå, om der er kønsbestemte lønforskelle på arbejdspladsen. Ligestillingsplanen skal indeholde forslag til, hvordan uberettigede forskelle fjernes. I Tyskland skal virksomheder med mere end 500 medarbejdere udarbejde lønrevisioner.

I Det Forenede Kongerige kan arbejdsretten pålægge arbejdsgivere at gennemføre revisioner om ligeløn, hvis en enkeltperson har fået medhold i en sag indbragt for retten vedrørende en overtrædelse af lovgivning om ligeløn.

I Danmark kan arbejdsgivere vælge mellem at udføre en frivillig analyse af ligeløn eller udarbejde en rapport om lønstatistik.

I Estland og Italien drøftes nye foranstaltninger på dette område. I Estland har regeringen f.eks. til hensigt at foreslå en retlig forpligtelse til at gennemføre periodiske lønrevisioner i den offentlige sektor og til at udarbejde ligestillingshandlingsplaner på baggrund af resultaterne.

===== FIL: direktiv/artikel-11.md =====

# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 11 – Støtte til arbejdsgivere med færre end 250 arbejdstagere

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-11.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-11.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning).

Kapitel II, Løngennemsigtighed. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=17

## Ordlyd

Medlemsstaterne yder støtte i form af teknisk bistand og uddannelse til arbejdsgivere med færre end 250 arbejdstagere og til de pågældende arbejdstagerrepræsentanter for at lette deres overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv.

## Betragtninger

(30) Medlemsstaterne bør sikre, at der stilles uddannelse og specifikke værktøjer og metoder til rådighed for at støtte og vejlede arbejdsgiverne i vurderingen af, hvad der udgør arbejde af samme værdi. Dette bør lette anvendelsen af begrebet, navnlig for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder.
Under hensyntagen til national ret, kollektive overenskomster og/eller praksis bør medlemsstaterne kunne vælge at overlade udviklingen af specifikke værktøjer og metoder til arbejdsmarkedets parter eller at udvikle dem i samarbejde med eller efter høring af arbejdsmarkedets parter.

(34) Løngennemsigtighedsforanstaltninger bør beskytte arbejdstagernes ret til lige løn, samtidig med at omkostninger og administrative byrder for arbejdsgiverne begrænses det omfang, det er muligt, idet der lægges særlig vægt på mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder. Hvor det er passende, bør foranstaltningerne skræddersys til arbejdsgivernes størrelse under hensyntagen til antallet af ansatte.
Antallet af ansatte arbejdstagere hos arbejdsgivere, som skal anvendes som kriterium for, om en arbejdsgiver er underlagt lønredegørelse som omhandlet i dette direktiv, fastsættes under hensyn til Kommissionens henstilling 2003/361/EF om mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (11) .

(35) Arbejdsgivere bør give arbejdstagere adgang til de kriterier, der anvendes til at fastsætte lønniveauer og lønudvikling. Ved lønudvikling forstås den proces, hvorved en arbejdstager bevæger sig til et højere lønniveau. Kriterier vedrørende lønudvikling kan bl.a. omfatte den individuelle indsats, kompetenceudvikling og anciennitet.
Ved gennemførelse af denne forpligtelse bør medlemsstaterne være særligt opmærksomme på at undgå uforholdsmæssigt store administrative byrder for mikrovirksomheder og små virksomheder. Medlemsstaterne bør også som en afhjælpende foranstaltning kunne stille brugsklare modeller til rådighed for at hjælpe mikrovirksomheder og små virksomheder med at overholde forpligtelsen.
Medlemsstaterne bør kunne fritage arbejdsgivere, som er mikrovirksomheder eller små virksomheder, fra forpligtelsen vedrørende lønudvikling, f.eks. ved at give dem mulighed for at stille lønudviklingskriterier til rådighed efter anmodning fra arbejdstagerne.

(64) Arbejdsmarkedets parter har en afgørende rolle med hensyn til at udforme, hvordan løngennemsigtighedsforanstaltninger gennemføres i medlemsstaterne, særligt i medlemsstater, hvor kollektive overenskomstforhandlinger spiller en vigtig rolle.
Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at overlade gennemførelsen af hele eller dele af dette direktiv til arbejdsmarkedets parter, forudsat at medlemsstaterne tager alle nødvendige skridt til at sikre, at de resultater, der tilstræbes med dette direktiv, til enhver tid garanteres.

(65) Medlemsstaterne bør ved gennemførelsen af dette direktiv undgå at pålægge administrative, økonomiske og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af mikrovirksomheder og små eller mellemstore virksomheder.
Medlemsstaterne bør derfor vurdere indvirkningen af deres gennemførelsesforanstaltninger på mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder for at sikre, at disse virksomheder ikke rammes uforholdsmæssigt hårdt, idet der lægges særlig vægt på mikrovirksomheder, til at lette den administrative byrde og til at offentliggøre resultaterne af sådanne vurderinger.

## I dansk ret

- § 5 a – Redegørelsen for lønforskelle i sammenlignelige kategorier (Gældende §§ 5 a og 5 b ophæves) – lov/5a.md
- § 5 b – Lønredegørelsens tal og den eksterne leveringsordning (Gældende §§ 5 a og 5 b ophæves) – lov/5b.md
- § 7 – Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (Ny § 7, stk. 3) – lov/7.md

Kommentarafsnit, der bruger artiklen: § 5 b, afsnit 20, § 5 b, afsnit 23, § 5 d, afsnit 15

## Fortolkningskilder

Ordrette uddrag. Kildernes vægt: eu/index.md.

### Kommissionens FAQ: Do pay transparency measures apply to all employers? (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 4–6)

The Directive applies to employers in both public and private sectors.
All employers are bound by the obligation to:
- have pay structures ensuring equal pay for equal work or work of equal value between women and men – the assessment of whether workers are in a comparable situation concerning the value of work should be based on objective, gender-neutral criteria including: skills, effort, responsibility and working conditions. Relevant soft skills must not be undervalued;
- provide job applicants (through a vacancy notice or prior to the job interview) with information about the initial pay or its range, based on objective, gender-neutral criteria, to be attributed for the position concerned;
- refrain from asking job applicants about their pay history during their current or previous employment relationships;
- refrain from using confidentiality clauses that would forbid their workers disclosing their pay for the purpose of the enforcement of the principle of equal pay.
- answer to worker’s request for information on their individual pay level and the average pay levels, broken down by sex, for the category of workers performing the same work as them or work of equal value to theirs;
- inform their workers, on an annual basis, of their right to receive information on their individual pay level and the average pay levels, broken down by sex, for categories of workers performing the same work as them or work of equal value to theirs;
- make easily accessible to their workers the criteria that are used to determine workers’ pay, pay levels and pay progression (Member States may exempt in their national law employers with fewer than 50 workers from the obligation related to pay progression);
The coverage for pay reporting and joint pay assessment under the Directive is limited to employers having at least 100 workers.
The frequency of pay reporting is tailored to the employers’ size and will be gradually introduced:
- Employers with at least 250 workers will report every year as of June 2027;
- Employers with 150 to 249 workers every three years as of June 2027;
- Employers with 100 to 149 workers every three years as of June 2031.
Smaller employers (fewer than 100 workers) are not required to report on their pay gaps under the Directive, unless they are already subject to pay reporting under existing national measures in Member States.
Moreover, Member States are required to provide support, in the form of technical assistance and training, to employers with fewer than 250 workers and to the workers’ representatives concerned, to facilitate their compliance with the obligations of the Directive.

Projektets bemærkning: Svaret nævner stillingsopslag eller tiden før jobsamtalen. Efter artikel 5, stk. 1, kan oplysningerne også gives »på anden vis«, og de skal gives, så der sikres en informeret og gennemsigtig lønforhandling. Muligheden for at undtage arbejdsgivere med færre end 50 arbejdstagere gælder kun pligten vedrørende lønudvikling efter artikel 6, stk. 2, ikke kravet om objektive, kønsneutrale kriterier for løn.

===== FIL: direktiv/artikel-12.md =====

# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 12 – Databeskyttelse

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-12.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-12.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning).

Kapitel II, Løngennemsigtighed. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=17

## Ordlyd

1. I det omfang oplysninger, der videregives i henhold til foranstaltninger truffet i medfør af artikel 7, 9 og 10, indebærer behandling af personoplysninger, skal videregivelsen ske i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679.

2. Personoplysninger, der behandles i henhold til dette direktivs artikel 7, 9 eller 10, må ikke anvendes til andre formål end anvendelse af princippet om lige løn.

3. Medlemsstaterne kan beslutte, at, hvis videregivelsen af oplysninger i henhold til artikel 7, 9 og 10 ville føre til direkte eller indirekte videregivelse af oplysninger om en identificerbar arbejdstagers løn, må kun arbejdstagerrepræsentanterne, arbejdstilsynet eller ligebehandlingsorganet få adgang til disse oplysninger.

Arbejdstagerrepræsentanterne eller ligebehandlingsorganet rådgiver arbejdstagere om et eventuelt krav i henhold til dette direktiv uden at oplyse om de faktiske lønniveauer for de enkelte arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Med henblik på overvågning i henhold til artikel 29 stilles oplysningerne til rådighed uden begrænsninger.

## Betragtninger

(44) Enhver behandling eller offentliggørelse af oplysninger i henhold til dette direktiv bør være i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (14) . Der bør tilføjes særlige garantier for at forhindre direkte eller indirekte videregivelse af oplysninger om en identificerbar arbejdstager. Arbejdstagere bør ikke forhindres i frivilligt at oplyse deres løn med henblik på at håndhæve princippet om lige løn.

(45) Det er vigtigt, at arbejdsmarkedets parter drøfter og retter særlig opmærksomhed mod spørgsmål om lige løn i kollektive overenskomstforhandlinger. De forskellige karakteristika ved de nationale arbejdsmarkeds- og overenskomstforhandlingssystemer i Unionen og arbejdsmarkedets parters autonomi og aftalefrihed samt deres rolle som repræsentanter for arbejdstagere og arbejdsgivere bør respekteres.
Medlemsstaterne bør derfor i overensstemmelse med deres nationale system og praksis træffe passende foranstaltninger for at tilskynde arbejdsmarkedets parter til at lægge behørig vægt på ligelønsspørgsmål, hvilket kan omfatte drøftelser på rette niveau i kollektive overenskomstforhandlinger, foranstaltninger til at stimulere og fjerne unødige begrænsninger i udøvelsen af retten til at føre kollektive overenskomstforhandlinger vedrørende de pågældende spørgsmål og udvikling af kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer.

## I dansk ret

- § 1 e – Individuelle og sammenlignende lønoplysninger (Ny § 1 e) – lov/1e.md
- § 2 a – Egen lønåbenhed, formål og identificerbare lønoplysninger (Ny § 2 a, stk. 2) – lov/2a.md
- § 5 a – Redegørelsen for lønforskelle i sammenlignelige kategorier (Gældende §§ 5 a og 5 b ophæves) – lov/5a.md
- § 5 b – Lønredegørelsens tal og den eksterne leveringsordning (Gældende §§ 5 a og 5 b ophæves) – lov/5b.md
- § 5 e – Aflevering, kvalitetssikring og tidligere redegørelser (Ny § 5 e) – lov/5e.md
- § 6 – Domstolsprøvelse og bevisbyrde (Nye § 6, stk. 3–4) – lov/6.md
- § 6 b – Bøde for opregnede pligtbrud (§ 6 b, stk. 1) – lov/6b.md
- § 7 – Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (Ny § 7, stk. 3) – lov/7.md

Kommentarafsnit, der bruger artiklen: § 1 e, afsnit 15, § 1 e, afsnit 19, § 1 e, afsnit 24, § 2 a, afsnit 2, § 2 a, afsnit 4, § 2 a, afsnit 5, § 2 a, afsnit 9, § 2 a, afsnit 10, § 2 a, afsnit 12, § 2 a, afsnit 13, § 2 a, afsnit 15, § 2 a, afsnit 16, § 2 a, afsnit 21, § 2 a, afsnit 23, § 3, afsnit 15, § 5 b, afsnit 19, § 5 e, afsnit 12, § 5 f, afsnit 22, § 7, afsnit 16

## Fortolket ved

- EU-Domstolen, 20. maj 2003, sag C-465/00, C-138/01, C-139/01: Navngivne lønoplysninger, nødvendighed og direkte anvendelighed (praksis/celex-62000cj0465.md)
- EU-Domstolen, 2. mar. 2023, sag C-268/21: Personoplysninger som bevis: anvendelse af GDPR og konkret afvejning (praksis/celex-62021cj0268.md)

## Fortolkningskilder

Ordrette uddrag. Kildernes vægt: eu/index.md.

### Kommissionens FAQ: Does pay transparency comply with the General Data Protection Regulation (GDPR)? (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 8–9)

The Directive does not prevent employers from sharing pay information lawfully, in compliance with data protection rules (GDPR).
The Directive does not ever require disclosing individual pay data, only average pay levels in categories of workers. In situations where there might be a risk of disclosure of personal data, when the number of comparators (co-workers performing the same work or work of equal value) is very small, the Directive does not infringe the General Data Protection Regulation.
The collection of payroll data and its disclosure constitute ‘processing’ of personal data within the meaning of the GDPR if such data allows the identiﬁcation, directly or indirectly, of an individual. Any processing of personal data must be done in compliance with the GDPR, as also indicated in Article 12(1) of the Directive.
To be compliant with the GDPR, the processing must be based on one of the legal grounds under Article 6(1)c) and e) of the GDPR, such as a national law which provides for a legal obligation or a task carried out in the public interest for which it is necessary to process personal data. Under Article 6(3) of the GDPR, that law must meet an objective of public interest and be proportionate to the legitimate aim pursued. In the case of a legal obligation, such a law must also determine the purpose of the processing. In that regard, ensuring compliance with the equal pay principle, as a Treaty principle and a fundamental right, represents an objective of ‘public interest’ within the meaning of Article 6(3) of the GDPR and the processing of the payroll data is necessary for achieving this objective.
Based on Article 12(2) of the Directive, the processing of payroll data must have a legal basis and be limited to the purpose of enforcing the equal pay principle.
Article 12(3) of the Directive provides the possibility for Member States to set an additional safeguard for situations where the disclosure of aggregated payroll data could lead, either directly or indirectly, to the disclosure of personal data in relation to an identifiable individual. This additional safeguard under Article 12(3) of the Directive allows a Member State to decide that only workers’ representatives, labour inspectorates or equality bodies shall have access to the information to let the worker know whether pay discrimination based on sex can be presumed. The safeguard is optional for Member States and could be envisaged in the implementation of Article 7, 8, and 9 of the Directive, or only for Article 7.

Projektets bemærkning: Udsagnet om, at direktivet aldrig kræver individuelle lønoplysninger, er for bredt. Artikel 7, stk. 1, omfatter arbejdstagerens eget individuelle lønniveau. Artikel 12, stk. 3, angår videregivelse, der kan identificere en anden arbejdstagers løn, og artikel 20 angår adgang til relevant bevismateriale. Ingen af bestemmelserne giver en almindelig ret til navngivne kollegers løn. FAQ’en knytter artikel 12, stk. 3, til artikel 7, 8 og 9. Den vedtagne artikel 12, stk. 3, nævner artikel 7, 9 og 10. Artikel 8 handler om tilgængelighed for personer med handicap. Drøftelsen af GDPR er vejledende. Artikel 12, stk. 2, fastsætter en formålsbegrænsning og er ikke i sig selv et grundlag for behandlingen.

### Kommissionens begrundelse i forslaget COM(2021) 93, forslagets artikel 10 – Databeskyttelse (s. 15–16; svarer til art. 12 i den vedtagne tekst)

Ifølge denne bestemmelse bør den potentielle behandling og/eller videregivelse af personoplysninger i forbindelse med foranstaltningerne om løngennemsigtighed i henhold til dette direktiv foretages i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 om databeskyttelse[fodnote 34].

Det præciseres, at personoplysninger, der indsamles af arbejdsgivere i henhold til artikel 7, 8 eller 9, ikke må anvendes til andre formål end til gennemførelse af princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

Der er fastsat en yderligere sikkerhedsforanstaltning, hvis videregivelse af oplysninger i henhold til artikel 7, 8 og 9 ville føre til offentliggørelse, enten direkte eller indirekte, af en identificerbar medarbejders løn. Medlemsstaterne kan beslutte, at adgangen til oplysningerne i sådanne tilfælde begrænses til arbejdstagerrepræsentanter eller til ligebehandlingsorganet. Disse vil rådgive arbejdstageren om et eventuelt krav uden at oplyse om de faktiske lønniveauer for de enkelte arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Da visse oplysninger om lønniveauer allerede kan være offentligt tilgængelige, f.eks. i den offentlige sektor, skal medlemsstaterne have mulighed for at gennemføre denne sikkerhedsforanstaltning i overensstemmelse med national praksis.

### Henstilling 2014/124/EU, punkt 9 – Databeskyttelse (henstilling, ikke bindende)

Såfremt oplysninger, som gives i forbindelse med foranstaltningerne under punkt 3-8, indebærer videregivelse af personoplysninger, bør de gives i overensstemmelse med nationale databeskyttelseslove, navnlig de love, der er en omsætning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF ( 2 ).

===== FIL: direktiv/artikel-13.md =====

# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 13 – Social dialog

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-13.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-13.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning).

Kapitel II, Løngennemsigtighed. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=17

## Ordlyd

Uden at det berører arbejdsmarkedets parters autonomi og i overensstemmelse med national ret og praksis træffer medlemsstaterne passende foranstaltninger til at sikre reel inddragelse af arbejdsmarkedets parter ved, hvor det er relevant efter anmodning, at drøfte rettigheder og forpligtelser fastsat i dette direktiv.

Uden at det berører arbejdsmarkedsparternes autonomi og under hensyntagen til forskellige nationale praksisser, træffer medlemsstaterne passende foranstaltninger til at fremme arbejdsmarkedsparternes rolle og tilskynde til udøvelse af retten til kollektive overenskomstforhandlinger om foranstaltninger til bekæmpelse af lønmæssig forskelsbehandling og dens negative indvirkning på værdiansættelsen af job, der hovedsagelig udføres af arbejdstagere af det ene køn.

## Betragtninger

(45) Det er vigtigt, at arbejdsmarkedets parter drøfter og retter særlig opmærksomhed mod spørgsmål om lige løn i kollektive overenskomstforhandlinger. De forskellige karakteristika ved de nationale arbejdsmarkeds- og overenskomstforhandlingssystemer i Unionen og arbejdsmarkedets parters autonomi og aftalefrihed samt deres rolle som repræsentanter for arbejdstagere og arbejdsgivere bør respekteres.
Medlemsstaterne bør derfor i overensstemmelse med deres nationale system og praksis træffe passende foranstaltninger for at tilskynde arbejdsmarkedets parter til at lægge behørig vægt på ligelønsspørgsmål, hvilket kan omfatte drøftelser på rette niveau i kollektive overenskomstforhandlinger, foranstaltninger til at stimulere og fjerne unødige begrænsninger i udøvelsen af retten til at føre kollektive overenskomstforhandlinger vedrørende de pågældende spørgsmål og udvikling af kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer.

(27) De nationale lønfastsættelsessystemer er forskellige og kan være baseret på kollektive overenskomster og/eller elementer bestemt af arbejdsgiveren. Dette direktiv påvirker ikke de forskellige nationale lønfastsættelsessystemer.

(64) Arbejdsmarkedets parter har en afgørende rolle med hensyn til at udforme, hvordan løngennemsigtighedsforanstaltninger gennemføres i medlemsstaterne, særligt i medlemsstater, hvor kollektive overenskomstforhandlinger spiller en vigtig rolle.
Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at overlade gennemførelsen af hele eller dele af dette direktiv til arbejdsmarkedets parter, forudsat at medlemsstaterne tager alle nødvendige skridt til at sikre, at de resultater, der tilstræbes med dette direktiv, til enhver tid garanteres.

(30) Medlemsstaterne bør sikre, at der stilles uddannelse og specifikke værktøjer og metoder til rådighed for at støtte og vejlede arbejdsgiverne i vurderingen af, hvad der udgør arbejde af samme værdi. Dette bør lette anvendelsen af begrebet, navnlig for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder.
Under hensyntagen til national ret, kollektive overenskomster og/eller praksis bør medlemsstaterne kunne vælge at overlade udviklingen af specifikke værktøjer og metoder til arbejdsmarkedets parter eller at udvikle dem i samarbejde med eller efter høring af arbejdsmarkedets parter.

(31) Jobklassifikations- og jobevalueringssystemer kan, hvis de ikke anvendes på en kønsneutral måde, navnlig når de antager traditionelle kønsstereotyper, resultere i lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. I sådanne tilfælde bidrager de til og fastholder de lønforskellen ved at evaluere mands- og kvindedominerede job forskelligt i situationer, hvor det udførte arbejde er af samme værdi.
Når der anvendes kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer, er de imidlertid effektive til at etablere et gennemsigtigt lønsystem og er afgørende med hensyn til at sikre, at direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn udelukkes. De afslører indirekte lønmæssig forskelsbehandling i forbindelse med undervurdering af job, der typisk udføres af kvinder.
Det gør de ved at måle og sammenligne job, hvis indhold er forskelligt, men af samme værdi, og støtter således princippet om lige løn.

## I dansk ret

- § 1 – Ligelønspligt, arbejdets værdi og overenskomster (§ 1, stk. 5) – lov/1.md
- § 2 a – Egen lønåbenhed, formål og identificerbare lønoplysninger (§ 2 a, gammelt stk. 2 bliver stk. 4) – lov/2a.md
- § 7 – Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (§ 7 ophæves og erstattes; ny § 7, stk. 1) – lov/7.md
- § 5 – Lønmodtagerens rettigheder kan ikke fraskrives (§ 5) – lov/5.md

## Fortolket ved

- EU-Domstolen, 27. okt. 1993, sag C-127/92: Statistiske lønforskelle, separate forhandlinger og markedsbegrundelse (praksis/celex-61992cj0127.md)
- EU-Domstolen, 28. feb. 2013, sag C-427/11: Jobværdi, referencegrupper og objektiv lønbegrundelse (praksis/celex-62011cj0427.md)

## Fortolkningskilder

Ordrette uddrag. Kildernes vægt: eu/index.md.

### Kommissionens begrundelse i forslaget COM(2021) 93, forslagets artikel 11 – Social dialog (s. 16; svarer til art. 13 i den vedtagne tekst)

Det er vigtigt, at arbejdsmarkedets parter inddrages i indsatsen for at fremme ligestilling mellem kønnene i beskæftigelsesforhold. De er bedst i stand til at finde styrker og svagheder i indsatsen på nationalt, regionalt og lokalt plan for at forebygge og bekæmpe lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. De spiller f.eks. en central rolle med hensyn til at indføre kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationsmetoder. Derfor kræver denne artikel, at medlemsstaterne, uden at dette berører arbejdsmarkedets parters autonomi og i overensstemmelse med national lovgivning og praksis, sikrer, at rettigheder og forpligtelser i henhold til dette direktiv drøftes med arbejdsmarkedets parter. Dette kan opnås gennem forskellige politiske foranstaltninger, der har til formål at udvikle et aktivt socialt partnerskab.

### Henstilling 2014/124/EU, punkt 6 – Kollektive forhandlinger (henstilling, ikke bindende)

Medlemsstaterne bør med forbehold af arbejdsmarkedets parters uafhængighed og i overensstemmelse med national lov og praksis sikre, at spørgsmålet om ligeløn, herunder lønrevision, bliver taget op i drøftelser på passende niveau i kollektive forhandlinger.

### COM(2017) 671, afsnit 2.4 – Ligeløn, herunder lønrevisioner, skal indgå i de kollektive forhandlinger (s. 8)

At tilskynde eller forpligte arbejdsmarkedets parter til at drøfte ligelønsspørgsmål i de kollektive overenskomstforhandlinger er en anden måde til at øge løngennemsigtigheden og reducere de kønsbestemte lønforskelle. Henstillingen opfordrer derfor medlemsstaterne til at sikre, at spørgsmålet om ligeløn, herunder lønrevisioner, drøftes på passende niveau i kollektive forhandlinger.[fodnote 33]

Inddragelsen af ligeløn i de overenskomstforhandlinger bakkes kraftigt op af fagforeninger.[fodnote 34]

Fem medlemsstater[fodnote 35] har indført lovgivningsmæssige foranstaltninger for at sikre, at spørgsmålet om ligeløn indgår i overenskomstforhandlinger.

I Belgien skal tværfaglige aftaler, der indgås af ledelsen og medarbejderrepræsentanter hvert andet år, omfatte foranstaltninger, der har til hensigt at nedbringe den kønsbestemte lønforskel, navnlig ved at gøre jobklassifikationssystemer kønsneutrale. På sektorniveau bliver det med loven også obligatorisk at forhandle foranstaltninger, der har til hensigt at nedbringe den kønsbestemte lønforskel gennem overenskomstforhandlinger. I Frankrig skal virksomheder inddrage ligestillingsspørgsmål i overenskomstforhandlingerne. Private arbejdsgivere er forpligtet til at forhandle mål for ligeløn for mænd og kvinder hvert tredje år på brancheniveau og hvert år på virksomhedsniveau. Gennemførelsen af disse foranstaltninger overvåges af den nationale kommission for kollektiv forhandling. I henhold til svensk lovgivning skal arbejdsgivere og arbejdstagere samarbejde om at forebygge og bekæmpe lønforskelle. Siden 2007, da arbejdsmarkedets parter forhandlede specifikke lønrammer for kvinder på føderalt plan, har den kønsbestemte lønforskel været et afgørende spørgsmål i hver forhandlingsrunde.

I tre andre medlemsstater[fodnote 36] er der frivillige foranstaltninger, der tilskynder til inddragelse af ligeløn i overenskomstforhandlingerne. Disse foranstaltninger omfatter offentliggørelse af retningslinjer for overenskomstforhandlinger samt uddannelse i ligestilling til arbejdsmarkedets partnere.

===== FIL: direktiv/artikel-14.md =====

# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 14 – Klageadgang

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-14.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-14.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning).

Kapitel III, Retsmidler og håndhævelse. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=18

## Ordlyd

Medlemsstaterne sikrer, at enhver arbejdstager, der mener sig krænket som følge af en tilsidesættelse af princippet om lige løn, efter eventuel anvendelse af mægling har adgang til retslige procedurer med henblik på håndhævelse af rettigheder og forpligtelser vedrørende princippet om lige løn. Sådanne procedurer skal være let tilgængelige for arbejdstagere og for de personer, der handler på deres vegne, selv efter at det ansættelsesforhold, hvori forskelsbehandlingen påstås at have fundet sted, er ophørt.

## Betragtninger

(46) Alle arbejdstagere bør have adgang til de nødvendige procedurer for at lette udøvelsen af deres ret til adgang til domstolsprøvelse. National lovgivning om brug af mægling, eller som gør deltagelse af et ligebehandlingsorgan obligatorisk eller anvender incitamenter eller sanktioner, bør ikke forhindre parterne i at udøve deres ret til adgang til domstolsprøvelse.

(47) Inddragelse af ligebehandlingsorganer i tillæg til andre interessenter er vigtigt for at kunne sikre effektiv anvendelse af princippet om lige løn. De nationale ligebehandlingsorganers beføjelser og mandater bør derfor være tilstrækkelige til fuldt ud at dække lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn, herunder løngennemsigtighed og alle andre rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv.
For at overvinde de proceduremæssige og omkostningsrelaterede hindringer, som arbejdstagere, der forsøger at udøve deres ret til lige løn, møder, bør ligebehandlingsorganer samt foreninger, organisationer og arbejdstagerrepræsentanter eller andre juridiske enheder med interesse i at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder kunne repræsentere enkeltpersoner.
De bør kunne bistå arbejdstagere ved at agere på deres vegne eller til støtte for dem, hvilket vil gøre det muligt for arbejdstagere, der har været udsat for forskelsbehandling, effektivt at gøre krav vedrørende den påståede overtrædelse af deres rettigheder og princippet om lige løn gældende.

(48) At gøre krav gældende på vegne af eller til støtte for flere arbejdstagere er en måde at lette gennemførelsen af retssager, der ellers ikke ville være blevet anlagt på grund af proceduremæssige og økonomiske hindringer eller frygt for viktimisering. Det gør det også lettere, når arbejdstagere udsættes for forskelsbehandling af flere forskellige grunde, som kan være svære at adskille.
Kollektive søgsmål har potentiale til at afdække systemisk forskelsbehandling og skabe synlighed for retten til lige løn og for ligestilling mellem kønnene i samfundet som helhed. Muligheden for kollektive retsmidler kan tilskynde til proaktiv overholdelse af løngennemsigtighedsforanstaltninger, skabe gruppepres, øge arbejdsgivernes bevidsthed om og vilje til at træffe forebyggende foranstaltninger og imødegå den lønmæssige forskelsbehandlings systemiske karakter.
Medlemsstaterne kan beslutte at fastsætte kvalifikationskriterier for arbejdstagerrepræsentanter i søgsmål vedrørende krav om lige løn for at sikre, at sådanne repræsentanter er tilstrækkeligt kvalificerede.

## I dansk ret

- § 2 – Efterbetaling og godtgørelse (§ 2, stk. 2, 2. pkt.) – lov/2.md
- § 3 – Repressalier og godtgørelse for oplysningsbrud (§ 3, stk. 1, 2. pkt.) – lov/3.md
- § 6 c – Midlertidig afbrydelse af forældelse (Ny § 6 c) – lov/6c.md
- § 7 – Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (Ny § 7, stk. 2) – lov/7.md
- § 4 – Repressaliebeskyttelse på overenskomstområder (§ 4) – lov/4.md
- § 4 a – Adgang til retslig håndhævelse (§ 4 a) – lov/4a.md
- § 5 – Lønmodtagerens rettigheder kan ikke fraskrives (§ 5) – lov/5.md
- § 6 – Domstolsprøvelse og bevisbyrde (§ 6, stk. 1–2) – lov/6.md

Kommentarafsnit, der bruger artiklen: § 4, afsnit 3, § 4, afsnit 13, § 4 a, afsnit 2, § 4 a, afsnit 5, § 4 a, afsnit 20

## Fortolket ved

- EU-Domstolen, 15. maj 1986, sag 222/84: Effektiv domstolsprøvelse og kønsbetingede undtagelser i polititjenesten (praksis/celex-61984cj0222.md)
- EU-Domstolen, 22. sep. 1998, sag C-185/97: Domstolsbeskyttelse mod repressalier efter ansættelsens ophør (praksis/celex-61997cj0185.md)

## Fortolkningskilder

Ordrette uddrag. Kildernes vægt: eu/index.md.

### Kommissionens begrundelse i forslaget COM(2021) 93, forslagets artikel 12 – Klageadgang (s. 16; svarer til art. 14 i den vedtagne tekst)

På grundlag af artikel 17 i det omarbejdede direktiv kræver denne bestemmelse, at medlemsstaterne sikrer, at der kan indgives klage til retslige instanser med henblik på håndhævelse af rettigheder og forpligtelser i henhold til dette direktiv. Det styrker adgangen til klage og domstolsprøvelse ved at præcisere, at forudgående anvendelse af udenretslige procedurer kan bestå i forlig eller sager ved et ligebehandlingsorgan. Under alle omstændigheder bør adgangen til klage og domstolsprøvelse ikke hindres af obligatoriske mellemliggende administrative procedurer.

===== FIL: direktiv/artikel-15.md =====

# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 15 – Procedurer på vegne af eller til støtte for arbejdstagere

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-15.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-15.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning).

Kapitel III, Retsmidler og håndhævelse. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=18

## Ordlyd

Medlemsstaterne sikrer, at foreninger, organisationer, ligebehandlingsorganer og arbejdstagerrepræsentanter eller andre juridiske enheder, der efter kriterier i national ret har en legitim interesse i at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder, kan deltage i administrative eller retslige procedurer vedrørende en påstået overtrædelse af rettighederne eller forpligtelserne vedrørende princippet om lige løn.

De kan handle på vegne af eller til støtte for en arbejdstager, der er formodet offer for overtrædelse af en rettighed eller forpligtelse vedrørende princippet om lige løn, med den pågældende persons samtykke.

## Betragtninger

(47) Inddragelse af ligebehandlingsorganer i tillæg til andre interessenter er vigtigt for at kunne sikre effektiv anvendelse af princippet om lige løn. De nationale ligebehandlingsorganers beføjelser og mandater bør derfor være tilstrækkelige til fuldt ud at dække lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn, herunder løngennemsigtighed og alle andre rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv.
For at overvinde de proceduremæssige og omkostningsrelaterede hindringer, som arbejdstagere, der forsøger at udøve deres ret til lige løn, møder, bør ligebehandlingsorganer samt foreninger, organisationer og arbejdstagerrepræsentanter eller andre juridiske enheder med interesse i at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder kunne repræsentere enkeltpersoner.
De bør kunne bistå arbejdstagere ved at agere på deres vegne eller til støtte for dem, hvilket vil gøre det muligt for arbejdstagere, der har været udsat for forskelsbehandling, effektivt at gøre krav vedrørende den påståede overtrædelse af deres rettigheder og princippet om lige løn gældende.

(48) At gøre krav gældende på vegne af eller til støtte for flere arbejdstagere er en måde at lette gennemførelsen af retssager, der ellers ikke ville være blevet anlagt på grund af proceduremæssige og økonomiske hindringer eller frygt for viktimisering. Det gør det også lettere, når arbejdstagere udsættes for forskelsbehandling af flere forskellige grunde, som kan være svære at adskille.
Kollektive søgsmål har potentiale til at afdække systemisk forskelsbehandling og skabe synlighed for retten til lige løn og for ligestilling mellem kønnene i samfundet som helhed. Muligheden for kollektive retsmidler kan tilskynde til proaktiv overholdelse af løngennemsigtighedsforanstaltninger, skabe gruppepres, øge arbejdsgivernes bevidsthed om og vilje til at træffe forebyggende foranstaltninger og imødegå den lønmæssige forskelsbehandlings systemiske karakter.
Medlemsstaterne kan beslutte at fastsætte kvalifikationskriterier for arbejdstagerrepræsentanter i søgsmål vedrørende krav om lige løn for at sikre, at sådanne repræsentanter er tilstrækkeligt kvalificerede.

## I dansk ret

- § 7 – Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (§ 7 ophæves og erstattes; ny § 7, stk. 1) – lov/7.md

Kommentarafsnit, der bruger artiklen: § 3, afsnit 32, § 4 a, afsnit 3, § 4 a, afsnit 4, § 4 a, afsnit 20

## Fortolkningskilder

Ordrette uddrag. Kildernes vægt: eu/index.md.

### Kommissionens FAQ: Who can assist workers in case of alleged pay discrimination? (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 12)

The Directive aims to strengthen the access to justice for potential victims of discrimination. All relevant associations, organizations, equality bodies and workers’ representatives or other legal entities with a legitimate interest in ensuring equality between women and men should be able to act both on behalf of and in support of a worker (with that person’s approval).

Projektets bemærkning: Artikel 15 kræver arbejdstagerens samtykke og henviser til kriterier i national ret for legitim interesse. Det er ikke en almindelig søgsmålsret for enhver organisation.

### Kommissionens begrundelse i forslaget COM(2021) 93, forslagets artikel 13 – Procedurer på vegne af eller til støtte for arbejdstagere (s. 16–17; svarer til art. 15 i den vedtagne tekst)

Denne bestemmelse kræver, at foreninger, organisationer, ligebehandlingsorganer og arbejdstagerrepræsentanter eller andre juridiske enheder med interesse i at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder kan deltage i retslige eller administrative procedurer med henblik på håndhævelse af forpligtelserne i henhold til dette forslag. Sådanne enheder bør have ret til at handle på vegne af eller til støtte for en arbejdstager med arbejdstagerens samtykke i sådanne procedurer. Navnlig har ligebehandlingsorganer på nuværende tidspunkt ikke ret til at anlægge sag ved domstolene i alle medlemsstater.

Desuden indfører denne bestemmelse også retten for ligebehandlingsorganer og arbejdstagerrepræsentanter til at anlægge søgsmål på vegne af mere end én arbejdstager med arbejdstagernes samtykke. Dette har til formål at overvinde de proceduremæssige og omkostningsrelaterede hindringer, som ofre for lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn står over for, når de forsøger at håndhæve deres ret til lige løn og håndhæve gennemsigtighedsforanstaltningerne i dette forslag. Muligheden for at indlede kollektive søgsmål er begrænset til anerkendte organer, dvs. ligebehandlingsorganer og arbejdstagerrepræsentanter.

### Henstilling 2014/124/EU, punkt 13 – Ligestillingsorganer (henstilling, ikke bindende)

Medlemsstaterne bør sikre, at deres nationale ligestillingsorganer har beføjelser og mandater, der dækker aspekter med relation til kønsbestemt lønmæssig forskelsbehandling, herunder krav om gennemsigtighed. I givet fald bør medlemsstaterne give ligestillingsorganerne ret til at få adgang til de i punkt 4 og 5 i denne henstilling omhandlede oplysninger og revisioner.

### Henstilling 2014/124/EU, punkt 14 (henstilling, ikke bindende)

Medlemsstaterne bør mindske de proceduremæssige hindringer for at kunne indbringe sager om ligeløn for domstolene, ved at gøre det muligt for ligestillingsorganer at repræsentere enkeltpersoner i sager om lønmæssig forskelsbehandling.

### Henstilling 2014/124/EU, punkt 15 (henstilling, ikke bindende)

Medlemsstaterne bør sikre et tættere samarbejde og en bedre koordinering mellem nationale ligestillingsorganer og nationale organer, som har en tilsynsfunktion på arbejdsmarkedet.

### COM(2013) 861, afsnit 4.3 – Proceduremæssige hindringer i ligelønssager (s. 9–10)

Ofre for løndiskriminering møder visse forhindringer for deres adgang til retsvæsenet, bl.a. langvarige og bekostelige retssager, tidsfrister, mangel på effektive sanktioner og tilstrækkelig erstatning og begrænset adgang til den information, der er nødvendig for at anlægge en ligelønssag.

Den enkelte medarbejder har normalt begrænset adgang til den information, der er nødvendig for at vinde en ligelønssag, f.eks. information om løn til ansatte, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Dette er en hindring for den effektive anvendelse af reglen om omvendt bevisbyrde i artikel 19 i direktivet, som kræver, at ofret først påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling. En arbejdsgiver forpligtes først da til at bevise, at der ikke foregik forskelsbehandling. Anvendelsen af reglen om omvendt bevisbyrde er fortsat problematisk i visse medlemsstater, hvor der synes at være en højere tærskel end den, der fastlægges i direktivet, for at flytte bevisbyrden[fodnote 88].

Omkostningerne til juridisk bistand og retssager er sædvanligvis større og en byrde for ofret. Den erstatning og godtgørelse, der kan opnås, er også ofte begrænset[fodnote 89]. Derfor ville en aktiv indsats fra ligestillingsorganer og fagforeninger for at yde uvildig bistand til ofre for diskrimination hjælpe disse med at få adgang til retsvæsenet og sikre, at retsreglerne for ligeløn udmøntes i praksis. Det kunne også nedsætte risikoen for tvister for den enkelte medarbejder og kunne være en mulig afhjælpning af den betydelige mangel på ligelønssager. Derfor er inddragelse af ligestillingsorganer vejen til mere effektiv anvendelse af ligelønsprincippet. Men de nationale ligestillingsorganers opgaver og beføjelser er meget forskellige, og det er kun i visse medlemsstater, at ligestillingsorganernes opgaver omfatter repræsentation af enkeltpersoner i sådanne sager[fodnote 90]. Enkeltpersoner kan også repræsenteres af fagforeninger[fodnote 91] og ngo'er.

Direktivet pålægger medlemsstaterne at træffe forebyggende foranstaltninger i forbindelse med overtrædelse af ligelønsprincippet[fodnote 92], men det er op til dem selv at vælge foranstaltningerne. Blandt de forebyggende foranstaltninger kan nævnes undersøgelser, der skal forebygge lønforskelle, afholdelse af undervisning af interessenter og oplysningsaktiviteter.

===== FIL: direktiv/artikel-16.md =====

# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 16 – Ret til erstatning

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-16.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-16.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning).

Kapitel III, Retsmidler og håndhævelse. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=18

## Ordlyd

1. Medlemsstaterne sikrer, at enhver arbejdstager, der har lidt skade som følge af en overtrædelse af en rettighed eller forpligtelse vedrørende princippet om lige løn, har ret til at kræve og opnå fuld erstatning eller godtgørelse, som fastsat af medlemsstaten, for denne skade.

2. Den i stk. 1 omhandlede erstatning eller godtgørelse skal udgøre en reel og effektiv erstatning eller godtgørelse, som fastsat af medlemsstaten, for tabet og den lidte skade på en afskrækkende og forholdsmæssig måde.

3. Erstatningen eller godtgørelsen skal stille den skadelidte arbejdstager i samme situation, som den pågældende ville have befundet sig i, hvis han eller hun ikke var blevet forskelsbehandlet på grund af køn, eller hvis der ikke var sket en overtrædelse af nogen rettighed eller forpligtelse vedrørende princippet om lige løn.

Medlemsstaterne sikrer, at erstatningen eller godtgørelsen omfatter fuld betaling af forfalden løn og tilknyttede bonusser eller betalinger i naturalier, kompensation for tabte indtægter, ikkefysisk skade, enhver skade forårsaget af andre relevante faktorer, hvilket kan omfatte intersektionel forskelsbehandling, samt morarenter.

4. Erstatningen eller godtgørelsen må ikke begrænses til et på forhånd fastsat maksimumsbeløb.

## Betragtninger

(50) Erstatningen bør fuldt ud dække tabet og den skade, der er lidt som følge af lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn, i overensstemmelse med Domstolens retspraksis (15) . Den bør omfatte fuld betaling af forfalden løn og tilknyttede bonusser eller betalinger i naturalier samt kompensation for tabte indtægter, såsom adgang til visse ydelser afhængigt af lønniveau, og for ikkefysisk skade, såsom tort på grund af undervurdering af udført arbejde.
Hvor det er relevant, kan erstatningen tage hensyn til skade forårsaget af lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn, der er kombineret med andre beskyttede grunde til forskelsbehandling. Medlemsstaterne bør ikke på forhånd fastsætte en øvre grænse for en sådan kompensation.

(25) Det hedder i artikel 10 i TEUF, at Unionen ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter skal tilstræbe at bekæmpe enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. I henhold til artikel 4 i direktiv 2006/54/EF må der ikke finde nogen direkte eller indirekte forskelsbehandling sted på grund af køn, hvad angår løn.
Lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn, hvor et offers køn spiller en afgørende rolle, kan antage mange forskellige former i praksis.
Der kan være tale om et krydsfelt mellem forskellige former for forskelsbehandling eller ulighed, når arbejdstageren er medlem af en eller flere grupper, der er beskyttet mod forskelsbehandling på grund af køn på den ene side og race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering som beskyttet i henhold til Rådets direktiv 2000/43/EF (7) eller 2000/78/EF (8) på den anden side.
Kvinder med handicap, kvinder af forskellig race og etnisk oprindelse, herunder romakvinder, og unge eller ældre kvinder er blandt de grupper, der kan blive udsat for intersektionel forskelsbehandling.
Nærværende direktiv bør derfor præcisere, at det i forbindelse med lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn bør være muligt at tage hensyn til en sådan kombination, hvorved enhver tvivl, der måtte herske i denne henseende inden for de eksisterende retlige rammer, fjernes, og nationale domstole, ligebehandlingsorganer og andre kompetente myndigheder får mulighed for at tage behørigt hensyn til enhver ugunstig situation, der opstår som følge af intersektionel forskelsbehandling, navnlig i materiel og proceduremæssig henseende, herunder ved at anerkende eksistensen af forskelsbehandling, bestemme det relevante sammenligningsgrundlag, vurdere forholdsmæssigheden og, hvor det er relevant, fastsætte størrelsen af den tildelte erstatning eller de pålagte sanktioner.
Det er vigtigt at anlægge en intersektionel tilgang for at forstå og imødegå lønforskellen mellem kønnene. Denne præcisering bør ikke ændre omfanget af arbejdsgivernes forpligtelser med hensyn til løngennemsigtighedsforanstaltninger i henhold til nærværende direktiv. Navnlig bør arbejdsgiverne ikke forpligtes til at indsamle data vedrørende andre beskyttede grunde end køn.

(21) Princippet om lige løn bør overholdes for så vidt angår løn og alle andre ydelser, som arbejdstagerne modtager direkte eller indirekte i penge eller naturalier for deres arbejde fra deres arbejdsgiver. I overensstemmelse med Domstolens retspraksis (6) bør begrebet løn ikke kun omfatte løn, men også supplerende eller variable elementer til lønnen.
I forbindelse med supplerende eller variable elementer bør der tages hensyn til ydelser ud over den almindelige grund- eller minimumsløn, som arbejdstageren modtager direkte eller indirekte i penge eller naturalier. Sådanne supplerende eller variable elementer kan omfatte, men er ikke begrænset til, bonusser, overtidsgodtgørelse, rejsefaciliteter, bolig- og fødevaretilskud, uddannelsesgodtgørelse, fratrædelsesgodtgørelse, lovbestemte sygedagpenge, lovbestemte godtgørelser og arbejdsmarkedspensioner.
Begrebet løn bør omfatte alle lønelementer, der skal betales i henhold til lov, kollektiv overenskomst og/eller praksis i hver medlemsstat.

(51) Ud over erstatning bør der være adgang til andre retsmidler. Kompetente myndigheder eller nationale domstole bør f.eks. kunne kræve, at en arbejdsgiver træffer strukturelle eller organisatoriske foranstaltninger for at opfylde sine forpligtelser med hensyn til lige løn. Sådanne foranstaltninger kan f.eks.
omfatte en forpligtelse til at revidere lønfastsættelsesmekanismen på grundlag af en kønsneutral evaluering og klassifikation, udarbejdelse af en handlingsplan for at fjerne de konstaterede uoverensstemmelser og reducere eventuelle ubegrundede lønforskelle, information til og bevidstgørelse af arbejdstagerne om deres ret til lige løn og indførelse af obligatorisk uddannelse af HR-medarbejdere i lige løn og kønsneutral jobevaluering og -klassifikation.

(55) Medlemsstaterne bør fastsætte effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner i tilfælde af overtrædelse af nationale bestemmelser vedtaget i henhold til dette direktiv eller nationale bestemmelser, der allerede er i kraft på datoen for dette direktivs ikrafttræden, og som vedrører retten til lige løn. Sådanne sanktioner bør omfatte bøder, som kan være baseret på arbejdsgiverens årlige bruttoomsætning eller på arbejdsgiverens samlede lønningsliste.
Der bør tages hensyn til enhver anden skærpende eller formildende omstændighed i sagen, f.eks. hvor lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn kombineres med andre beskyttede grunde til forskelsbehandling. Det er op til medlemsstaterne at fastslå de overtrædelser af rettigheder og forpligtelser vedrørende lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, for hvilke bøder er den mest passende sanktion.

(56) Medlemsstaterne bør indføre specifikke sanktioner for gentagne overtrædelser af rettigheder eller forpligtelser vedrørende lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi for at afspejle overtrædelsens alvor og for at afskrække yderligere fra sådanne overtrædelser.
Sådanne sanktioner kan omfatte forskellige former for økonomiske negative incitamenter, såsom inddragelse af offentlige ydelser eller udelukkelse i en bestemt periode fra enhver yderligere tildeling af finansielle incitamenter eller fra offentlige udbudsprocedurer.

## I dansk ret

- § 1 a – Løn, statistik og forskelsbehandling (§ 1 a, nye stk. 14–15; gammelt stk. 7 bliver 16) – lov/1a.md
- § 2 – Efterbetaling og godtgørelse (§ 2, stk. 2, 2. pkt.) – lov/2.md
- § 3 – Repressalier og godtgørelse for oplysningsbrud (Ny § 3, stk. 4) – lov/3.md
- § 6 – Domstolsprøvelse og bevisbyrde (Nye § 6, stk. 3–4) – lov/6.md
- § 6 b – Bøde for opregnede pligtbrud (§ 6 b, stk. 1) – lov/6b.md
- § 6 c – Midlertidig afbrydelse af forældelse (Ny § 6 c) – lov/6c.md

Kommentarafsnit, der bruger artiklen: § 2, afsnit 4, § 2, afsnit 5, § 2, afsnit 11, § 2, afsnit 13, § 2, afsnit 51, § 3, afsnit 13, § 4 a, afsnit 3

## Fortolket ved

- EU-Domstolen, 2. aug. 1993, sag C-271/91: Erstatningsloft, rentetab og påberåbelse mod offentlig arbejdsgiver (praksis/celex-61991cj0271.md)
- EU-Domstolen, 22. apr. 1997, sag C-180/95: Civil godtgørelse ved ansættelsesafslag: skyld og lofter (praksis/celex-61995cj0180.md)
- EU-Domstolen, 17. dec. 2015, sag C-407/14: Fuld erstatning som effektiv og præventiv reaktion (praksis/celex-62014cj0407.md)
- Ligebehandlingsnævnet, 30. apr. 2014, sag 2013-6810-17150: Manglende løntrin efter udelukkelse fra forhandling under barsel (praksis/dk-lbn-2013-6810-17150.md)

## Fortolkningskilder

Ordrette uddrag. Kildernes vægt: eu/index.md.

### Kommissionens begrundelse i forslaget COM(2021) 93, forslagets artikel 14 – Ret til erstatning (s. 17; svarer til art. 16 i den vedtagne tekst)

Et skærpet krav om erstatning vil give ofre for lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn incitamenter til at søge retfærdighed og håndhæve deres ret til lige løn. Ifølge denne bestemmelse skal medlemsstaterne sikre, at enhver arbejdstager, der har lidt skade som følge af en tilsidesættelse af enhver rettighed eller forpligtelse vedrørende princippet om lige løn, har ret til at kræve og opnå fuld erstatning for den forvoldte skade, således at det har en præventiv virkning og står i et rimeligt forhold til det tab, den pågældende har lidt.

På grundlag af artikel 18 i det omarbejdede direktiv kræver denne bestemmelse i overensstemmelse med Domstolens retspraksis, at den forskelsbehandlede arbejdstager stilles i samme situation, som vedkommende ville have befundet sig i, hvis der ikke havde fundet forskelsbehandling sted. Dette omfatter fuld betaling af forfalden løn og tilknyttede bonusser eller betalinger i naturalier, kompensation for tabte indtægter og immateriel skade. Endelig bestemmes det, at erstatningen eller godtgørelsen ikke kan begrænses ved et på forhånd fastsat loft.

### COM(2013) 861, afsnit 4.3 – Proceduremæssige hindringer i ligelønssager (s. 9–10)

Ofre for løndiskriminering møder visse forhindringer for deres adgang til retsvæsenet, bl.a. langvarige og bekostelige retssager, tidsfrister, mangel på effektive sanktioner og tilstrækkelig erstatning og begrænset adgang til den information, der er nødvendig for at anlægge en ligelønssag.

Den enkelte medarbejder har normalt begrænset adgang til den information, der er nødvendig for at vinde en ligelønssag, f.eks. information om løn til ansatte, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Dette er en hindring for den effektive anvendelse af reglen om omvendt bevisbyrde i artikel 19 i direktivet, som kræver, at ofret først påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling. En arbejdsgiver forpligtes først da til at bevise, at der ikke foregik forskelsbehandling. Anvendelsen af reglen om omvendt bevisbyrde er fortsat problematisk i visse medlemsstater, hvor der synes at være en højere tærskel end den, der fastlægges i direktivet, for at flytte bevisbyrden[fodnote 88].

Omkostningerne til juridisk bistand og retssager er sædvanligvis større og en byrde for ofret. Den erstatning og godtgørelse, der kan opnås, er også ofte begrænset[fodnote 89]. Derfor ville en aktiv indsats fra ligestillingsorganer og fagforeninger for at yde uvildig bistand til ofre for diskrimination hjælpe disse med at få adgang til retsvæsenet og sikre, at retsreglerne for ligeløn udmøntes i praksis. Det kunne også nedsætte risikoen for tvister for den enkelte medarbejder og kunne være en mulig afhjælpning af den betydelige mangel på ligelønssager. Derfor er inddragelse af ligestillingsorganer vejen til mere effektiv anvendelse af ligelønsprincippet. Men de nationale ligestillingsorganers opgaver og beføjelser er meget forskellige, og det er kun i visse medlemsstater, at ligestillingsorganernes opgaver omfatter repræsentation af enkeltpersoner i sådanne sager[fodnote 90]. Enkeltpersoner kan også repræsenteres af fagforeninger[fodnote 91] og ngo'er.

Direktivet pålægger medlemsstaterne at træffe forebyggende foranstaltninger i forbindelse med overtrædelse af ligelønsprincippet[fodnote 92], men det er op til dem selv at vælge foranstaltningerne. Blandt de forebyggende foranstaltninger kan nævnes undersøgelser, der skal forebygge lønforskelle, afholdelse af undervisning af interessenter og oplysningsaktiviteter.

===== FIL: direktiv/artikel-17.md =====

# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 17 – Andre retsmidler

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-17.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-17.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning).

Kapitel III, Retsmidler og håndhævelse. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=18

## Ordlyd

1. Medlemsstaterne sikrer, at kompetente myndigheder eller nationale domstole i tilfælde af en overtrædelse af rettigheder eller forpligtelser vedrørende princippet om lige løn i overensstemmelse med national ret på sagsøgers anmodning og for sagsøgtes regning kan udstede:

a) et påbud om at bringe overtrædelsen til ophør

b) et påbud om at træffe foranstaltninger til sikring af, at de rettigheder eller de forpligtelser, der vedrører princippet om lige løn, anvendes.

2. Hvis en sagsøgt ikke efterkommer et påbud, der er udstedt i henhold til stk. 1, sikrer medlemsstaterne, at deres kompetente myndigheder eller nationale domstole, hvor det er relevant, er i stand til at udstede en tvangsbøde med henblik på at sikre overholdelse.

## Betragtninger

(51) Ud over erstatning bør der være adgang til andre retsmidler. Kompetente myndigheder eller nationale domstole bør f.eks. kunne kræve, at en arbejdsgiver træffer strukturelle eller organisatoriske foranstaltninger for at opfylde sine forpligtelser med hensyn til lige løn. Sådanne foranstaltninger kan f.eks.
omfatte en forpligtelse til at revidere lønfastsættelsesmekanismen på grundlag af en kønsneutral evaluering og klassifikation, udarbejdelse af en handlingsplan for at fjerne de konstaterede uoverensstemmelser og reducere eventuelle ubegrundede lønforskelle, information til og bevidstgørelse af arbejdstagerne om deres ret til lige løn og indførelse af obligatorisk uddannelse af HR-medarbejdere i lige løn og kønsneutral jobevaluering og -klassifikation.

## I dansk ret

- § 2 – Efterbetaling og godtgørelse (§ 2, stk. 2, 2. pkt.) – lov/2.md
- § 3 – Repressalier og godtgørelse for oplysningsbrud (Ny § 3, stk. 5) – lov/3.md
- § 5 f – Afhjælpning og fælles lønvurdering (Ny § 5 f, stk. 2–5) – lov/5f.md
- § 6 – Domstolsprøvelse og bevisbyrde (Nye § 6, stk. 3–4) – lov/6.md
- § 6 b – Bøde for opregnede pligtbrud (§ 6 b, stk. 1) – lov/6b.md
- § 7 – Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (§ 7 ophæves og erstattes; ny § 7, stk. 1) – lov/7.md
- § 4 a – Adgang til retslig håndhævelse (§ 4 a) – lov/4a.md

Kommentarafsnit, der bruger artiklen: § 4 a, afsnit 3, § 4 a, afsnit 9, § 4 a, afsnit 20

## Fortolket ved

- EU-Domstolen, 10. apr. 1984, sag 14/83: Reaktion på diskriminerende ansættelsesafslag og national fortolkning (praksis/celex-61983cj0014.md)

## Fortolkningskilder

Ordrette uddrag. Kildernes vægt: eu/index.md.

### Kommissionens begrundelse i forslaget COM(2021) 93, forslagets artikel 15 – Andre retsmidler (s. 17; svarer til art. 17 i den vedtagne tekst)

For at styrke håndhævelsen af retten til lige løn sikrer denne bestemmelse, at domstole eller kompetente myndigheder kan udstede påbud, der fastslår, at der er sket tilsidesættelse af en rettighed eller forpligtelse vedrørende princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og at en sådan tilsidesættelse skal bringes til ophør. Desuden skal domstolene eller de kompetente myndigheder kunne kræve, at sagsøgte træffer strukturelle eller organisatoriske foranstaltninger for at opfylde deres forpligtelser med hensyn til lige løn.

For at sikre hurtig overholdelse kan domstolene eller de kompetente myndigheder pålægge dagbøder.

===== FIL: direktiv/artikel-18.md =====

# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 18 – Overgang af bevisbyrde

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-18.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-18.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning).

Kapitel III, Retsmidler og håndhævelse. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=19

## Ordlyd

1. Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med deres nationale retssystemer passende foranstaltninger til at sikre, at det, når arbejdstagere, der mener sig krænket, fordi princippet om lige løn ikke er anvendt over for dem, over for en kompetent myndighed eller national domstol påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der har været tale om direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler sagsøgte at bevise, at der ikke har fundet nogen direkte eller indirekte lønmæssig forskelsbehandling sted.

2. Medlemsstaterne sikrer, at det i forbindelse med administrative eller retslige procedurer vedrørende en påstået direkte eller indirekte lønmæssig forskelsbehandling, hvor en arbejdsgiver ikke har gennemført løngennemsigtighedsforpligtelserne i artikel 5, 6, 7, 9 og 10, påhviler arbejdsgiveren at bevise, at der ikke har fundet en sådan forskelsbehandling sted.

Dette stykkes første afsnit finder ikke anvendelse, hvis arbejdsgiveren beviser, at overtrædelsen af forpligtelserne i artikel 5, 6, 7, 9 og 10, var åbenbart uforsætlig og af mindre betydning.

3. Dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne indfører bevisregler, som er gunstigere for en arbejdstager, der indleder en administrativ procedure eller retslige procedurer vedrørende en påstået overtrædelse af rettigheder eller forpligtelser vedrørende princippet om lige løn.

4. Medlemsstaterne kan undlade at anvende stk. 1 i procedurer og sager, hvor det påhviler den kompetente myndighed eller nationale domstol at undersøge sagens faktiske omstændigheder.

5. Denne artikel finder ikke anvendelse på straffesager, medmindre andet er fastsat i national ret.

## Betragtninger

(52) I overensstemmelse med Domstolens retspraksis (16) fastsætter Rådets direktiv 2006/54/EF bestemmelser, der skal sikre, at bevisbyrden overgår til sagsøgte, når der foreligger en tilsyneladende forskelsbehandling. Alligevel er det ikke altid let for ofre og domstole at vide, hvordan man kan fastslå selv denne formodning.
I sag C-109/88 fandt Domstolen, at bevisbyrden, når et lønfastsættelsessystem mangler gennemsigtighed, bør overgå til sagsøgte, uanset om arbejdstageren påviser, at der foreligger en tilsyneladende lønmæssig forskelsbehandling. Bevisbyrden bør derfor overgå til sagsøgte, når en arbejdsgiver ikke overholder de løngennemsigtighedsforpligtelser, der er fastsat i nærværende direktiv, f.eks.
ved at nægte at stille de oplysninger til rådighed, som arbejdstagerne har anmodet om, eller, hvor det er relevant, ved at undlade at redegøre for lønforskelle mellem kønnene, medmindre arbejdsgiveren beviser, at en sådan overtrædelse var åbenbart uforsætlig og af mindre betydning.

(59) For at forbedre håndhævelsen af princippet om lige løn bør dette direktiv styrke de eksisterende håndhævelsesværktøjer og -procedurer med hensyn til de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv, og bestemmelserne om lige løn i direktiv 2006/54/EF.

## I dansk ret

- § 1 – Ligelønspligt, arbejdets værdi og overenskomster (§ 1, stk. 5) – lov/1.md
- § 1 c – Oplysninger før ansættelse og lønhistorik (Ny § 1 c) – lov/1c.md
- § 1 d – Adgang til kriterier for løn og lønudvikling (Ny § 1 d) – lov/1d.md
- § 1 e – Individuelle og sammenlignende lønoplysninger (Ny § 1 e) – lov/1e.md
- § 2 – Efterbetaling og godtgørelse (§ 2, stk. 2, 2. pkt.) – lov/2.md
- § 3 – Repressalier og godtgørelse for oplysningsbrud (Ny § 3, stk. 5) – lov/3.md
- § 5 a – Redegørelsen for lønforskelle i sammenlignelige kategorier (Ny § 5 a) – lov/5a.md
- § 5 b – Lønredegørelsens tal og den eksterne leveringsordning (Ny § 5 b) – lov/5b.md
- § 5 d – Når arbejdsgiveren selv skal udarbejde eller supplere (Ny § 5 d) – lov/5d.md
- § 5 e – Aflevering, kvalitetssikring og tidligere redegørelser (Ny § 5 e) – lov/5e.md
- § 5 f – Afhjælpning og fælles lønvurdering (Ny § 5 f, stk. 1) – lov/5f.md
- § 6 – Domstolsprøvelse og bevisbyrde (Nye § 6, stk. 3–4) – lov/6.md
- § 6 b – Bøde for opregnede pligtbrud (§ 6 b, stk. 1) – lov/6b.md
- § 4 a – Adgang til retslig håndhævelse (§ 4 a) – lov/4a.md

Kommentarafsnit, der bruger artiklen: § 2 b, afsnit 15, § 6, afsnit 3, § 6, afsnit 4, § 6, afsnit 14, § 6, afsnit 69, § 6 b, afsnit 11, § 6 b, afsnit 18

## Fortolket ved

- EU-Domstolen, 17. okt. 1989, sag 109/88: Uigennemsigtige lønsystemer og tillægskriterier (praksis/celex-61988cj0109.md)
- EU-Domstolen, 27. okt. 1993, sag C-127/92: Statistiske lønforskelle, separate forhandlinger og markedsbegrundelse (praksis/celex-61992cj0127.md)
- EU-Domstolen, Anden Afdeling, 19. apr. 2012, sag C-415/10: Afvist ansøgers oplysninger og bevisbetydningen af tavshed (praksis/celex-62010cj0415.md)

## Fortolkningskilder

Ordrette uddrag. Kildernes vægt: eu/index.md.

### Kommissionens begrundelse i forslaget COM(2021) 93, forslagets artikel 16 – Omvendt bevisbyrde (s. 17–18; svarer til art. 18 i den vedtagne tekst)

Som allerede anført i artikel 19 i det omarbejdede direktiv kræver denne bestemmelse, at når der foreligger en tilsyneladende forskelsbehandling, er det sagsøgte, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Desuden udgør dette direktiv i retlige eller administrative procedurer vedrørende direkte eller indirekte forskelsbehandling og i overensstemmelse med gældende retspraksis[fodnote 35] en styrkelse af arbejdstagerens stilling: hvis arbejdsgiveren ikke overholder løngennemsigtighedsforpligtelserne i direktivet, bør bevisbyrden overgå til sagsøgte, uden at arbejdstageren behøver at fastslå, at der foreligger en tilsyneladende forskelsbehandling.

En styrkelse af bevisbyrdens overgang vil ikke blot lette arbejdstagernes håndhævelse af deres ret til lige løn, men også give arbejdsgiverne et yderligere incitament til at overholde deres gennemsigtighedsforpligtelser i henhold til dette direktiv.

### COM(2013) 861, afsnit 4.3 – Proceduremæssige hindringer i ligelønssager (s. 9–10)

Ofre for løndiskriminering møder visse forhindringer for deres adgang til retsvæsenet, bl.a. langvarige og bekostelige retssager, tidsfrister, mangel på effektive sanktioner og tilstrækkelig erstatning og begrænset adgang til den information, der er nødvendig for at anlægge en ligelønssag.

Den enkelte medarbejder har normalt begrænset adgang til den information, der er nødvendig for at vinde en ligelønssag, f.eks. information om løn til ansatte, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Dette er en hindring for den effektive anvendelse af reglen om omvendt bevisbyrde i artikel 19 i direktivet, som kræver, at ofret først påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling. En arbejdsgiver forpligtes først da til at bevise, at der ikke foregik forskelsbehandling. Anvendelsen af reglen om omvendt bevisbyrde er fortsat problematisk i visse medlemsstater, hvor der synes at være en højere tærskel end den, der fastlægges i direktivet, for at flytte bevisbyrden[fodnote 88].

Omkostningerne til juridisk bistand og retssager er sædvanligvis større og en byrde for ofret. Den erstatning og godtgørelse, der kan opnås, er også ofte begrænset[fodnote 89]. Derfor ville en aktiv indsats fra ligestillingsorganer og fagforeninger for at yde uvildig bistand til ofre for diskrimination hjælpe disse med at få adgang til retsvæsenet og sikre, at retsreglerne for ligeløn udmøntes i praksis. Det kunne også nedsætte risikoen for tvister for den enkelte medarbejder og kunne være en mulig afhjælpning af den betydelige mangel på ligelønssager. Derfor er inddragelse af ligestillingsorganer vejen til mere effektiv anvendelse af ligelønsprincippet. Men de nationale ligestillingsorganers opgaver og beføjelser er meget forskellige, og det er kun i visse medlemsstater, at ligestillingsorganernes opgaver omfatter repræsentation af enkeltpersoner i sådanne sager[fodnote 90]. Enkeltpersoner kan også repræsenteres af fagforeninger[fodnote 91] og ngo'er.

Direktivet pålægger medlemsstaterne at træffe forebyggende foranstaltninger i forbindelse med overtrædelse af ligelønsprincippet[fodnote 92], men det er op til dem selv at vælge foranstaltningerne. Blandt de forebyggende foranstaltninger kan nævnes undersøgelser, der skal forebygge lønforskelle, afholdelse af undervisning af interessenter og oplysningsaktiviteter.

===== FIL: direktiv/artikel-19.md =====

# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 19 – Bevis for samme arbejde eller arbejde af samme værdi

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-19.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-19.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning).

Kapitel III, Retsmidler og håndhævelse. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=19

## Ordlyd

1. Ved vurderingen af, om kvindelige og mandlige arbejdstagere udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, må vurderingen af, om arbejdstagerne befinder sig i en sammenlignelig situation, ikke begrænses til situationer, hvor kvindelige og mandlige arbejdstagere arbejder for samme arbejdsgiver, men skal udvides til at omfatte situationer, hvor en og samme kilde fastsætter lønvilkårene.

Der foreligger en og samme kilde, når denne fastsætter de lønelementer, der er relevante for sammenligningen af arbejdstagere.

2. Vurderingen af, om arbejdstagere befinder sig i en sammenlignelig situation, må ikke begrænses til arbejdstagere, der er ansat samtidig med den pågældende arbejdstager.

3. Hvis der ikke kan fastslås et reelt sammenligningsgrundlag, kan ethvert andet bevis anvendes til at bevise en påstået lønmæssig forskelsbehandling, herunder statistikker eller en sammenligning af, hvordan en arbejdstager ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

## Betragtninger

(28) At finde et gyldigt sammenligningsgrundlag er et vigtigt parameter ved afgørelsen af, om arbejde kan anses for at have samme værdi. Det giver arbejdstagerne mulighed for at godtgøre, at de er blevet behandlet mindre gunstigt end en sammenlignelig person af et andet køn, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
Med udgangspunkt i den udvikling, der følger af definitionen af direkte eller indirekte forskelsbehandling i direktiv 2006/54/EF, bør anvendelsen af en hypotetisk sammenligning i situationer, hvor der ikke findes noget faktisk sammenligningsgrundlag, tillades, således at en arbejdstager kan påvise, at vedkommende ikke er blevet behandlet på samme måde, som en hypotetisk sammenlignelig person af et andet køn ville være blevet behandlet.
Dette ville fjerne en vigtig hindring for potentielle ofre for kønsbaseret lønmæssig forskelsbehandling, navnlig på meget kønsopdelte arbejdsmarkeder, hvor et krav om at finde et sammenligningsgrundlag af det modsatte køn gør det næsten umuligt at fremsætte krav om lige løn. Desuden bør arbejdstagere ikke forhindres i at anvende andre faktiske forhold, som giver grund til at formode, at der er tale om forskelsbehandling, såsom statistikker eller andre tilgængelige oplysninger.
Dette vil gøre det muligt at imødegå lønforskelle mellem kønnene mere effektivt i kønsopdelte sektorer og erhverv, navnlig inden for kvindedominerede sektorer såsom plejesektoren.

(29) Domstolen har præciseret, at for at vurdere, om arbejdstagere befinder sig i en sammenlignelig situation, er sammenligningen ikke nødvendigvis begrænset til situationer, hvor mænd og kvinder arbejder for samme arbejdsgiver (9) . Arbejdstagere kan befinde sig i en sammenlignelig situation, selv om de ikke arbejder for samme arbejdsgiver, når lønvilkårene kan tilskrives én og samme kilde, der fastsætter disse vilkår, og når disse vilkår er ens og sammenlignelige.
Dette kan være tilfældet, når de relevante lønvilkår er reguleret ved lovbestemmelser eller overenskomster vedrørende løn, der gælder for flere arbejdsgivere, eller når sådanne vilkår er fastsat centralt for mere end én organisation eller virksomhed i et holdingselskab eller et konglomerat. Domstolen har endvidere præciseret, at sammenligningen ikke er begrænset til arbejdstagere, der er ansat samtidig med sagsøgeren (10) .
Det bør ved den faktiske vurdering desuden anerkendes, at en lønforskel eventuelt kan forklares ud fra faktorer, der ikke vedrører køn.

## I dansk ret

- § 1 – Ligelønspligt, arbejdets værdi og overenskomster (§ 1, stk. 2) – lov/1.md
- § 1 a – Løn, statistik og forskelsbehandling (§ 1 a, nye stk. 4–10; gamle stk. 4–6 bliver 11–13) – lov/1a.md
- § 5 a – Redegørelsen for lønforskelle i sammenlignelige kategorier (Ny § 5 a) – lov/5a.md
- § 5 b – Lønredegørelsens tal og den eksterne leveringsordning (Ny § 5 b) – lov/5b.md
- § 5 d – Når arbejdsgiveren selv skal udarbejde eller supplere (Ny § 5 d) – lov/5d.md
- § 7 – Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (Ny § 7, stk. 4) – lov/7.md
- § 2 – Efterbetaling og godtgørelse (§ 2, stk. 1) – lov/2.md
- § 6 – Domstolsprøvelse og bevisbyrde (§ 6, stk. 1–2) – lov/6.md

Kommentarafsnit, der bruger artiklen: § 1 e, afsnit 14, § 1 e, afsnit 18, § 2, afsnit 6, § 2, afsnit 10, § 5 a, afsnit 14, § 5 b, afsnit 18, § 6, afsnit 6, § 6, afsnit 65, § 6, afsnit 69

## Fortolket ved

- EU-Domstolen, 17. sep. 2002, sag C-320/00: Lønsammenligning kræver én ansvarlig kilde (praksis/celex-62000cj0320.md)
- EU-Domstolen, 13. jan. 2004, sag C-256/01: Formidlerarbejde, fælles lønkilde og lovbestemt pensionsadgang (praksis/celex-62001cj0256.md)
- EU-Domstolen, 27. mar. 1980, sag 129/79: Sammenligning med en tidligere ansat (praksis/celex-61979cj0129.md)
- EU-Domstolen, 3. jun. 2021, sag C-624/19: Direkte virkning af lige løn for arbejde af samme værdi (praksis/celex-62019cj0624.md)

## Fortolkningskilder

Ordrette uddrag. Kildernes vægt: eu/index.md.

### Kommissionens begrundelse i forslaget COM(2021) 93, forslagets artikel 4 – Samme arbejde og arbejde af samme værdi (s. 12–13; svarer til art. 4, art. 19 i den vedtagne tekst)

Respekt for retten til lige løn til kvinder og mænd, som er nedfældet i traktaten, kræver, at arbejdsgiverne har lønstrukturer, der sikrer, at kvinder og mænd får lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. For at gøre det muligt for arbejdstagere og arbejdsgivere at vurdere, hvad der udgør arbejde af samme værdi, kræver denne bestemmelse, at medlemsstaterne indfører værktøjer eller metoder til at vurdere og sammenligne arbejdets værdi i overensstemmelse med et sæt objektive kriterier, der omfatter faglige og uddannelsesmæssige krav, færdigheder, indsats og ansvar, udført arbejde og arten af de involverede opgaver. Dette danner grundlag for at vurdere, om arbejdstagere anses for at befinde sig i en sammenlignelig situation og udfører arbejde af samme værdi, og vil hjælpe arbejdsgiverne med bedre at kategorisere og fastsætte lønnen for stillinger på grundlag af objektive og kønsneutrale kriterier.

Klare kriterier på nationalt plan vil hjælpe arbejdstagerne med at finde et gyldigt sammenligningsgrundlag og vurdere, om de behandles mindre gunstigt end den, der udfører det samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

I denne bestemmelse indarbejdes der to yderligere præciseringer, der er fastlagt i Den Europæiske Unions Domstols retspraksis. For det første har Domstolen præciseret[fodnote 32], at for at fastlægge, om arbejdstagere befinder sig i en sammenlignelig situation, er sammenligningen ikke nødvendigvis begrænset til situationer, hvor mænd og kvinder arbejder for samme arbejdsgiver. Arbejdstagere kan befinde sig i en sammenlignelig situation, selv om de ikke arbejder for samme arbejdsgiver, når lønvilkårene kan tilskrives en og samme kilde, der fastsætter disse vilkår (f.eks. som følge af vedtægtsbestemmelser, kollektive overenskomster vedrørende løn, der gælder for flere virksomheder, eller når arbejds- og ansættelsesvilkår er fastsat centralt for mere end ét selskab i et holdingselskab eller konglomerat). Domstolen præciserede endvidere, at sammenligningen ikke er begrænset til arbejdstagere, der er ansat samtidig med sagsøgeren[fodnote 33]. Indarbejdelsen af disse præciseringer vil forbedre anvendelsen i praksis af princippet om lige løn.

Hvis der ikke findes noget faktisk sammenligningsgrundlag, bør det desuden være tilladt at foretage en sammenligning med en hypotetisk sammenlignelig person eller ved hjælp af andre beviser (statistiske eller andre tilgængelige oplysninger), der giver anledning til at formode, at der angiveligt foreligger en forskelsbehandling. Muligheden for at anvende et hypotetisk sammenligningsgrundlag vil gøre det muligt for en arbejdstager at påvise, at de ikke er blevet behandlet på samme måde, som en hypotetisk sammenlignelig person af et andet køn ville være blevet behandlet.

Endelig minder denne bestemmelse om kravet i artikel 4, stk. 2, i det omarbejdede direktiv om, at når der anvendes faglige evaluerings- eller klassifikationssystemer for lønfastsættelsen, bygges disse på samme kønsneutrale kriterier for mandlige og kvindelige arbejdstagere og indrettes således, at det udelukker forskelsbehandling på grund af køn. Det betyder, at kriterierne for vurdering af værdien af et job eller en stilling skal beskrives og defineres på en måde, der på en objektiv og neutral måde finder anvendelse på både mænds og kvinders job.

===== FIL: direktiv/artikel-20.md =====

# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 20 – Adgang til bevismateriale

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-20.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-20.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning).

Kapitel III, Retsmidler og håndhævelse. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=19

## Ordlyd

1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder eller nationale domstole i sager vedrørende et krav om lige løn kan pålægge sagsøgte at fremlægge alle relevante beviser, som er i sagsøgtes varetægt, i overensstemmelse med national ret og praksis.

2. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder eller nationale domstole har beføjelse til at kræve, at beviser med fortrolige oplysninger fremlægges, hvis de finder dem relevante for kravet om lige løn. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder eller nationale domstole ved pålægget om fremlæggelse af sådanne oplysninger råder over effektive foranstaltninger til at beskytte sådanne oplysninger i overensstemmelse med de nationale procedureregler.

3. Denne artikel er ikke til hinder for, at medlemsstaterne opretholder eller indfører regler, der er mere gunstige for sagsøgere.

## Betragtninger

(44) Enhver behandling eller offentliggørelse af oplysninger i henhold til dette direktiv bør være i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (14) . Der bør tilføjes særlige garantier for at forhindre direkte eller indirekte videregivelse af oplysninger om en identificerbar arbejdstager. Arbejdstagere bør ikke forhindres i frivilligt at oplyse deres løn med henblik på at håndhæve princippet om lige løn.

(46) Alle arbejdstagere bør have adgang til de nødvendige procedurer for at lette udøvelsen af deres ret til adgang til domstolsprøvelse. National lovgivning om brug af mægling, eller som gør deltagelse af et ligebehandlingsorgan obligatorisk eller anvender incitamenter eller sanktioner, bør ikke forhindre parterne i at udøve deres ret til adgang til domstolsprøvelse.

(59) For at forbedre håndhævelsen af princippet om lige løn bør dette direktiv styrke de eksisterende håndhævelsesværktøjer og -procedurer med hensyn til de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv, og bestemmelserne om lige løn i direktiv 2006/54/EF.

(60) Dette direktiv fastsætter minimumskrav og respekterer dermed medlemsstaternes beføjelser til at indføre og opretholde bestemmelser, der er mere gunstige for arbejdstagere. Rettigheder, der er erhvervet i henhold til den eksisterende retlige ramme, bør fortsat finde anvendelse, medmindre der ved direktiv indføres bestemmelser, der er mere gunstige for arbejdstagere.
Gennemførelsen af dette direktiv kan ikke anvendes til at indskrænke eksisterende rettigheder, der er fastsat i den eksisterende EU-ret eller nationale ret på dette område, og det kan heller ikke udgøre en gyldig begrundelse for at indskrænke arbejdstagernes rettigheder med hensyn til princippet om lige løn.

## I dansk ret

- § 1 e – Individuelle og sammenlignende lønoplysninger (Ny § 1 e) – lov/1e.md
- § 2 a – Egen lønåbenhed, formål og identificerbare lønoplysninger (Ny § 2 a, stk. 2) – lov/2a.md
- § 5 a – Redegørelsen for lønforskelle i sammenlignelige kategorier (Gældende §§ 5 a og 5 b ophæves) – lov/5a.md
- § 5 b – Lønredegørelsens tal og den eksterne leveringsordning (Gældende §§ 5 a og 5 b ophæves) – lov/5b.md
- § 4 a – Adgang til retslig håndhævelse (§ 4 a) – lov/4a.md
- § 6 – Domstolsprøvelse og bevisbyrde (§ 6, stk. 1–2) – lov/6.md

Kommentarafsnit, der bruger artiklen: § 2 a, afsnit 22, § 4 a, afsnit 3, § 4 a, afsnit 9, § 4 a, afsnit 20, § 6, afsnit 65, § 6, afsnit 69

## Fortolket ved

- EU-Domstolen, Anden Afdeling, 21. jul. 2011, sag C-104/10: Oplysninger om andre ansøgere, fortrolighed og forelæggelsespligt (praksis/celex-62010cj0104.md)
- EU-Domstolen, Anden Afdeling, 19. apr. 2012, sag C-415/10: Afvist ansøgers oplysninger og bevisbetydningen af tavshed (praksis/celex-62010cj0415.md)
- EU-Domstolen, 2. mar. 2023, sag C-268/21: Personoplysninger som bevis: anvendelse af GDPR og konkret afvejning (praksis/celex-62021cj0268.md)

## Fortolkningskilder

Ordrette uddrag. Kildernes vægt: eu/index.md.

### Kommissionens begrundelse i forslaget COM(2021) 93, forslagets artikel 17 – Adgang til bevismateriale (s. 18; svarer til art. 20 i den vedtagne tekst)

Denne artikel fastsætter, at nationale domstole eller andre kompetente myndigheder kan pålægge sagsøgte at fremlægge relevante beviser, som vedkommende har i sin varetægt, i forbindelse med sager vedrørende lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. De nationale domstole har navnlig beføjelse til at kræve fremlæggelse af beviser, der indeholder fortrolige oplysninger, hvis de finder dem relevante for kravet, samtidig med at de har effektive foranstaltninger til at beskytte sådanne oplysninger. Fortrolige oplysninger kan tage form af juridisk rådgivning til ledelsen, et referat fra en generalforsamling, personoplysninger osv., der er nødvendige for at kunne gennemføre eller forsvare sager om lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn.

### COM(2013) 861, afsnit 4.3 – Proceduremæssige hindringer i ligelønssager (s. 9–10)

Ofre for løndiskriminering møder visse forhindringer for deres adgang til retsvæsenet, bl.a. langvarige og bekostelige retssager, tidsfrister, mangel på effektive sanktioner og tilstrækkelig erstatning og begrænset adgang til den information, der er nødvendig for at anlægge en ligelønssag.

Den enkelte medarbejder har normalt begrænset adgang til den information, der er nødvendig for at vinde en ligelønssag, f.eks. information om løn til ansatte, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Dette er en hindring for den effektive anvendelse af reglen om omvendt bevisbyrde i artikel 19 i direktivet, som kræver, at ofret først påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling. En arbejdsgiver forpligtes først da til at bevise, at der ikke foregik forskelsbehandling. Anvendelsen af reglen om omvendt bevisbyrde er fortsat problematisk i visse medlemsstater, hvor der synes at være en højere tærskel end den, der fastlægges i direktivet, for at flytte bevisbyrden[fodnote 88].

Omkostningerne til juridisk bistand og retssager er sædvanligvis større og en byrde for ofret. Den erstatning og godtgørelse, der kan opnås, er også ofte begrænset[fodnote 89]. Derfor ville en aktiv indsats fra ligestillingsorganer og fagforeninger for at yde uvildig bistand til ofre for diskrimination hjælpe disse med at få adgang til retsvæsenet og sikre, at retsreglerne for ligeløn udmøntes i praksis. Det kunne også nedsætte risikoen for tvister for den enkelte medarbejder og kunne være en mulig afhjælpning af den betydelige mangel på ligelønssager. Derfor er inddragelse af ligestillingsorganer vejen til mere effektiv anvendelse af ligelønsprincippet. Men de nationale ligestillingsorganers opgaver og beføjelser er meget forskellige, og det er kun i visse medlemsstater, at ligestillingsorganernes opgaver omfatter repræsentation af enkeltpersoner i sådanne sager[fodnote 90]. Enkeltpersoner kan også repræsenteres af fagforeninger[fodnote 91] og ngo'er.

Direktivet pålægger medlemsstaterne at træffe forebyggende foranstaltninger i forbindelse med overtrædelse af ligelønsprincippet[fodnote 92], men det er op til dem selv at vælge foranstaltningerne. Blandt de forebyggende foranstaltninger kan nævnes undersøgelser, der skal forebygge lønforskelle, afholdelse af undervisning af interessenter og oplysningsaktiviteter.

===== FIL: direktiv/artikel-21.md =====

# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 21 – Forældelsesfrister

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-21.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-21.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning).

Kapitel III, Retsmidler og håndhævelse. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=20

## Ordlyd

1. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale regler, der finder anvendelse på forældelsesfrister for gøre krav om lige løn gældende, fastsætter, hvornår sådanne frister begynder at løbe, deres længde, og under hvilke omstændigheder de kan suspenderes eller afbrydes. Forældelsesfristerne må ikke begynde at løbe, før sagsøger er bekendt med eller med rimelighed kan forventes at være bekendt med en overtrædelse.

Medlemsstaterne kan bestemme, at forældelsesfristerne ikke begynder at løbe, mens overtrædelsen er i gang, eller inden ansættelseskontrakten eller ansættelsesforholdet er ophørt. Sådanne forældelsesfrister må ikke være kortere end tre år.

2. Medlemsstaterne sikrer, at en forældelsesfrist suspenderes eller, afhængigt af national ret, afbrydes, så snart en sagsøger tager skridt ved at gøre arbejdsgiveren bekendt med et krav eller ved at anlægge sag ved en domstol direkte eller gennem arbejdstagerrepræsentanterne, arbejdstilsynet eller ligebehandlingsorganet.

3. Denne artikel finder ikke anvendelse på regler om ophør af krav.

## Betragtninger

(53) I overensstemmelse med Domstolens retspraksis bør nationale regler om forældelsesfrister for at gøre krav vedrørende påståede overtrædelser af de rettigheder, der er fastsat i dette direktiv, gældende være af en sådan art, at de ikke i praksis gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve disse rettigheder. Forældelsesfrister skaber særlige hindringer for ofre for lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. Med henblik herpå bør der fastsættes fælles minimumsstandarder.
Disse standarder bør bestemme, hvornår forældelsesfristen begynder at løbe, dens længde, og under hvilke omstændigheder den suspenderes eller afbrydes, samt bør fastsætte, at forældelsesfristen for indgivelse af krav er på mindst tre år. Forældelsesfrister bør ikke begynde at løbe, før sagsøger er bekendt med eller med rimelighed kan forventes at være bekendt med overtrædelsen.
Medlemsstaterne bør kunne bestemme, at forældelsesfristen ikke begynder at løbe, mens overtrædelsen er i gang, eller inden ansættelseskontrakten eller ansættelsesforholdet er ophørt.

## I dansk ret

- § 6 c – Midlertidig afbrydelse af forældelse (Ny § 6 c) – lov/6c.md
- § 2 – Efterbetaling og godtgørelse (§ 2, stk. 1) – lov/2.md
- § 4 a – Adgang til retslig håndhævelse (§ 4 a) – lov/4a.md

Kommentarafsnit, der bruger artiklen: § 4 a, afsnit 3, § 4 a, afsnit 7, § 4 a, afsnit 20, § 6 c, afsnit 3, § 6 c, afsnit 4, § 6 c, afsnit 5, § 6 c, afsnit 13, § 6 c, afsnit 16, § 6 c, afsnit 25

## Fortolket ved

- EU-Domstolen, 1. dec. 1998, sag C-326/96: Urigtige lønoplysninger og begrænsning af efterbetalingskrav (praksis/celex-61996cj0326.md)
- EU-Domstolen, 16. maj 2000, sag C-78/98: Pensionskrav, seksmånedersfrist og sammenhængende ansættelser (praksis/celex-61998cj0078.md)
- EU-Domstolen, 28. sep. 1994, sag C-128/93: Pensionsadgang, bidrag og nationale søgsmålsfrister (praksis/celex-61993cj0128.md)
- EU-Domstolen, 11. dec. 1997, sag C-246/96: Tilbagevirkende pensionsadgang og toårsbegrænsning (praksis/celex-61996cj0246.md)
- Ligebehandlingsnævnet, udateret, sag 2014-6810-62162: Flere diskriminationsklager, forældelse og afskedigelse (praksis/dk-lbn-2014-6810-62162.md)

## Fortolkningskilder

Ordrette uddrag. Kildernes vægt: eu/index.md.

### Kommissionens begrundelse i forslaget COM(2021) 93, forslagets artikel 18 – Forældelsesfrister (s. 18; svarer til art. 21 i den vedtagne tekst)

Korte forældelsesfrister og dermed forbundne proceduremæssige hindringer blev udpeget som en af de barrierer, der forhindrer ofre for lønmæssig forskelsbehandling i at håndhæve deres ret til lige løn. Dette er grunden til, at dette direktiv fastsætter fælles standarder for forældelsesfrister for anlæggelse af søgsmål om lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn.

Det fastsætter, at forældelsesfristen for anlæggelse af søgsmål i henhold til dette forslag skal være på mindst tre år og ikke bør begynde at løbe, før overtrædelsen af ligelønsprincippet eller tilsidesættelsen af rettigheder eller forpligtelser i henhold til dette direktiv er ophørt, og sagsøgeren er bekendt med overtrædelsen. Desuden bør en forældelsesfrist suspenderes eller afbrydes, så snart en sagsøger anlægger sag ved at indgive et krav eller gøre arbejdsgiveren, arbejdstagerrepræsentanterne, arbejdstilsynet eller ligebehandlingsorganet opmærksom på kravet.

===== FIL: direktiv/artikel-22.md =====

# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 22 – Sagsomkostninger

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-22.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-22.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning).

Kapitel III, Retsmidler og håndhævelse. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=20

## Ordlyd

Medlemsstaterne sikrer, at de nationale domstole, hvis en sagsøgt får medhold i en sag om et krav vedrørende lønmæssig forskelsbehandling, i overensstemmelse med national ret kan vurdere, om den tabende sagsøger havde rimelig grund til at indbringe kravet, og i bekræftende fald, om det er passende ikke at kræve, at den pågældende sagsøger betaler sagsomkostningerne.

## Betragtninger

(54) Sagsomkostninger har en alvorlig afskrækkende virkning for, at ofre for lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn kan gøre krav vedrørende påståede overtrædelser af deres ret til lige løn gældende, hvilket fører til utilstrækkelig beskyttelse af arbejdstagerne og utilstrækkelig håndhævelse af retten til lige løn.
For at fjerne denne betydelige proceduremæssige hindring for adgang til domstolsprøvelse bør medlemsstaterne sikre, at de nationale domstole kan vurdere, om en sagsøger, der har tabt sagen, havde rimelig grund til at anlægge søgsmålet og i bekræftende fald, om den pågældende sagsøger ikke bør pålægges at betale sagsomkostningerne. Dette bør navnlig være tilfældet, når en sagsøgt, der får medhold i en sag, ikke har overholdt løngennemsigtighedsforpligtelserne i dette direktiv.

## I dansk ret

- § 6 – Domstolsprøvelse og bevisbyrde (Nye § 6, stk. 3–4) – lov/6.md
- § 7 – Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (Ny § 7, stk. 2) – lov/7.md
- § 4 a – Adgang til retslig håndhævelse (§ 4 a) – lov/4a.md

Kommentarafsnit, der bruger artiklen: § 4 a, afsnit 3, § 4 a, afsnit 18, § 4 a, afsnit 20

## Fortolket ved

- EU-Domstolen, 22. dec. 2010, sag C-279/09: Juridiske personers adgang til retshjælp og prøvelse af økonomiske hindringer (praksis/celex-62009cj0279.md)

## Fortolkningskilder

Ordrette uddrag. Kildernes vægt: eu/index.md.

### Kommissionens begrundelse i forslaget COM(2021) 93, forslagets artikel 19 – Sagsomkostninger (s. 18; svarer til art. 22 i den vedtagne tekst)

Sagsomkostninger udgør en vigtig proceduremæssig hindring, der har en alvorlig afskrækkende virkning for, at ofre for lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn kan gøre deres ret til lige løn gældende, hvilket fører til utilstrækkelig beskyttelse og håndhævelse af retten til lige løn. For at sikre bedre adgang til klage og domstolsprøvelse og for at tilskynde arbejdstagerne til at håndhæve deres rettigheder sikrer denne bestemmelse, at sagsøgere, der får medhold i en sag om lønmæssig forskelsbehandling, har ret til at kræve advokat- og eksperthonorarer og omkostninger i forbindelse hermed godtgjort af sagsøgte. Det præciseres på den anden side, at sagsøgte, der får medhold i en sag om lønmæssig forskelsbehandling, ikke har tilsvarende ret til at få advokat- og eksperthonorarer og omkostninger i forbindelse hermed godtgjort af sagsøgeren, medmindre kravet er fremsat i ond tro, var ubegrundet, eller hvis den manglende godtgørelse anses for urimelig under de særlige omstændigheder i sagen (f.eks. i forbindelse med mikrovirksomheder i en skrøbelig finansiel situation).

### COM(2013) 861, afsnit 4.3 – Proceduremæssige hindringer i ligelønssager (s. 9–10)

Ofre for løndiskriminering møder visse forhindringer for deres adgang til retsvæsenet, bl.a. langvarige og bekostelige retssager, tidsfrister, mangel på effektive sanktioner og tilstrækkelig erstatning og begrænset adgang til den information, der er nødvendig for at anlægge en ligelønssag.

Den enkelte medarbejder har normalt begrænset adgang til den information, der er nødvendig for at vinde en ligelønssag, f.eks. information om løn til ansatte, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Dette er en hindring for den effektive anvendelse af reglen om omvendt bevisbyrde i artikel 19 i direktivet, som kræver, at ofret først påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling. En arbejdsgiver forpligtes først da til at bevise, at der ikke foregik forskelsbehandling. Anvendelsen af reglen om omvendt bevisbyrde er fortsat problematisk i visse medlemsstater, hvor der synes at være en højere tærskel end den, der fastlægges i direktivet, for at flytte bevisbyrden[fodnote 88].

Omkostningerne til juridisk bistand og retssager er sædvanligvis større og en byrde for ofret. Den erstatning og godtgørelse, der kan opnås, er også ofte begrænset[fodnote 89]. Derfor ville en aktiv indsats fra ligestillingsorganer og fagforeninger for at yde uvildig bistand til ofre for diskrimination hjælpe disse med at få adgang til retsvæsenet og sikre, at retsreglerne for ligeløn udmøntes i praksis. Det kunne også nedsætte risikoen for tvister for den enkelte medarbejder og kunne være en mulig afhjælpning af den betydelige mangel på ligelønssager. Derfor er inddragelse af ligestillingsorganer vejen til mere effektiv anvendelse af ligelønsprincippet. Men de nationale ligestillingsorganers opgaver og beføjelser er meget forskellige, og det er kun i visse medlemsstater, at ligestillingsorganernes opgaver omfatter repræsentation af enkeltpersoner i sådanne sager[fodnote 90]. Enkeltpersoner kan også repræsenteres af fagforeninger[fodnote 91] og ngo'er.

Direktivet pålægger medlemsstaterne at træffe forebyggende foranstaltninger i forbindelse med overtrædelse af ligelønsprincippet[fodnote 92], men det er op til dem selv at vælge foranstaltningerne. Blandt de forebyggende foranstaltninger kan nævnes undersøgelser, der skal forebygge lønforskelle, afholdelse af undervisning af interessenter og oplysningsaktiviteter.

===== FIL: direktiv/artikel-23.md =====

# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 23 – Sanktioner

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-23.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-23.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning).

Kapitel III, Retsmidler og håndhævelse. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=20

## Ordlyd

1. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner for overtrædelser af rettigheder og forpligtelser vedrørende princippet om lige løn. Medlemsstaterne træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at nævnte bestemmelser gennemføres, og giver straks Kommissionen meddelelse om nævnte bestemmelser og foranstaltninger samt om senere ændringer, der berører dem.

2. Medlemsstaterne påser, at sanktionerne omhandlet i stk. 1 sikrer en reel afskrækkende virkning med hensyn til overtrædelser af rettigheder og forpligtelser vedrørende princippet om lige løn. Disse sanktioner skal omfatte bøder, der skal fastsættes på grundlag af national ret.

3. Sanktionerne omhandlet i stk. 1 skal tage hensyn til eventuelle relevante skærpende eller formildende omstændigheder ved overtrædelsen, og som kan omfatte intersektionel forskelsbehandling.

4. Medlemsstaterne sikrer, at specifikke sanktioner finder anvendelse i tilfælde af gentagne overtrædelser af rettigheder og forpligtelser vedrørende princippet om lige løn.

5. Medlemsstaterne træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at de i henhold til denne artikel fastsatte sanktioner anvendes effektivt i praksis.

## Betragtninger

(55) Medlemsstaterne bør fastsætte effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner i tilfælde af overtrædelse af nationale bestemmelser vedtaget i henhold til dette direktiv eller nationale bestemmelser, der allerede er i kraft på datoen for dette direktivs ikrafttræden, og som vedrører retten til lige løn. Sådanne sanktioner bør omfatte bøder, som kan være baseret på arbejdsgiverens årlige bruttoomsætning eller på arbejdsgiverens samlede lønningsliste.
Der bør tages hensyn til enhver anden skærpende eller formildende omstændighed i sagen, f.eks. hvor lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn kombineres med andre beskyttede grunde til forskelsbehandling. Det er op til medlemsstaterne at fastslå de overtrædelser af rettigheder og forpligtelser vedrørende lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, for hvilke bøder er den mest passende sanktion.

(56) Medlemsstaterne bør indføre specifikke sanktioner for gentagne overtrædelser af rettigheder eller forpligtelser vedrørende lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi for at afspejle overtrædelsens alvor og for at afskrække yderligere fra sådanne overtrædelser.
Sådanne sanktioner kan omfatte forskellige former for økonomiske negative incitamenter, såsom inddragelse af offentlige ydelser eller udelukkelse i en bestemt periode fra enhver yderligere tildeling af finansielle incitamenter eller fra offentlige udbudsprocedurer.

(25) Det hedder i artikel 10 i TEUF, at Unionen ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter skal tilstræbe at bekæmpe enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. I henhold til artikel 4 i direktiv 2006/54/EF må der ikke finde nogen direkte eller indirekte forskelsbehandling sted på grund af køn, hvad angår løn.
Lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn, hvor et offers køn spiller en afgørende rolle, kan antage mange forskellige former i praksis.
Der kan være tale om et krydsfelt mellem forskellige former for forskelsbehandling eller ulighed, når arbejdstageren er medlem af en eller flere grupper, der er beskyttet mod forskelsbehandling på grund af køn på den ene side og race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering som beskyttet i henhold til Rådets direktiv 2000/43/EF (7) eller 2000/78/EF (8) på den anden side.
Kvinder med handicap, kvinder af forskellig race og etnisk oprindelse, herunder romakvinder, og unge eller ældre kvinder er blandt de grupper, der kan blive udsat for intersektionel forskelsbehandling.
Nærværende direktiv bør derfor præcisere, at det i forbindelse med lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn bør være muligt at tage hensyn til en sådan kombination, hvorved enhver tvivl, der måtte herske i denne henseende inden for de eksisterende retlige rammer, fjernes, og nationale domstole, ligebehandlingsorganer og andre kompetente myndigheder får mulighed for at tage behørigt hensyn til enhver ugunstig situation, der opstår som følge af intersektionel forskelsbehandling, navnlig i materiel og proceduremæssig henseende, herunder ved at anerkende eksistensen af forskelsbehandling, bestemme det relevante sammenligningsgrundlag, vurdere forholdsmæssigheden og, hvor det er relevant, fastsætte størrelsen af den tildelte erstatning eller de pålagte sanktioner.
Det er vigtigt at anlægge en intersektionel tilgang for at forstå og imødegå lønforskellen mellem kønnene. Denne præcisering bør ikke ændre omfanget af arbejdsgivernes forpligtelser med hensyn til løngennemsigtighedsforanstaltninger i henhold til nærværende direktiv. Navnlig bør arbejdsgiverne ikke forpligtes til at indsamle data vedrørende andre beskyttede grunde end køn.

## I dansk ret

- § 1 – Ligelønspligt, arbejdets værdi og overenskomster (§ 1, stk. 5) – lov/1.md
- § 1 a – Løn, statistik og forskelsbehandling (§ 1 a, nye stk. 14–15; gammelt stk. 7 bliver 16) – lov/1a.md
- § 2 – Efterbetaling og godtgørelse (§ 2, stk. 2, 2. pkt.) – lov/2.md
- § 3 – Repressalier og godtgørelse for oplysningsbrud (Ny § 3, stk. 4) – lov/3.md
- § 6 – Domstolsprøvelse og bevisbyrde (Nye § 6, stk. 3–4) – lov/6.md
- § 6 b – Bøde for opregnede pligtbrud (§ 6 b, stk. 1) – lov/6b.md

Kommentarafsnit, der bruger artiklen: § 2, afsnit 5, § 2, afsnit 51, § 6 b, afsnit 4, § 6 b, afsnit 18

## Fortolket ved

- EU-Domstolen, 17. dec. 2015, sag C-407/14: Fuld erstatning som effektiv og præventiv reaktion (praksis/celex-62014cj0407.md)
- EU-Domstolen, 22. apr. 1997, sag C-180/95: Civil godtgørelse ved ansættelsesafslag: skyld og lofter (praksis/celex-61995cj0180.md)

## Fortolkningskilder

Ordrette uddrag. Kildernes vægt: eu/index.md.

### Kommissionens begrundelse i forslaget COM(2021) 93, forslagets artikel 20 – Sanktioner (s. 19; svarer til art. 23 i den vedtagne tekst)

Denne bestemmelse styrker de eksisterende minimumsstandarder for sanktioner for enhver overtrædelse af rettigheder og forpligtelser vedrørende lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved at øge den afskrækkende virkning for arbejdsgivere, der udøver ulovlig adfærd. Samtidig har meningsfulde sanktioner en forebyggende virkning, idet de tilskynder arbejdsgiverne til proaktivt at overholde deres forpligtelser.

Alle sanktioner, der fastsættes i medlemsstaterne, bør omfatte bøder, hvis størrelse skal tage højde for en række skærpende elementer såsom overtrædelsens grovhed og varighed samt arbejdsgiverens hensigt eller grove uagtsomhed.

I henhold til denne artikel skal medlemsstaterne også indføre specifikke sanktioner for gentagne overtrædelser af rettigheder og forpligtelser vedrørende princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Sådanne sanktioner kan f.eks. omfatte inddragelse af offentlige ydelser eller udelukkelse i en vis periode fra enhver yderligere tildeling af finansielle incitamenter eller kreditincitamenter.

### Henstilling 2014/124/EU, punkt 16 – Overvågning og håndhævelse (henstilling, ikke bindende)

Medlemsstaterne bør sikre en konsekvent overvågning af gennemførelsen af ligelønsprincippet og håndhævelse af alle tilgængelige midler til afhjælpning af lønmæssig forskelsbehandling.

### Henstilling 2014/124/EU, punkt 17 – Oplysningskampagner (henstilling, ikke bindende)

Medlemsstaterne bør oplyse offentlige og private virksomheder og organisationer, arbejdsmarkedets parter og offentligheden bedre, for at fremme ligeløn, princippet om arbejde af samme værdi og løngennemsigtighed, for at tackle årsagerne til det kønsbestemte løngab og udvikle værktøjer, der kan bruges til at analysere og vurdere lønuligheder.

===== FIL: direktiv/artikel-24.md =====

# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 24 – Lige løn i forbindelse med offentlige kontrakter eller koncessioner

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-24.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-24.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning).

Kapitel III, Retsmidler og håndhævelse. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=21

## Ordlyd

1. De passende foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med artikel 30, stk. 3, i direktiv 2014/23/EU, artikel 18, stk. 2, i direktiv 2014/24/EU og artikel 36, stk. 2, i direktiv 2014/25/EU, skal omfatte foranstaltninger til sikring af, at økonomiske aktører ved udførelsen af offentlige kontrakter eller koncessioner overholder deres forpligtelser vedrørende princippet om lige løn.

2. Medlemsstaterne vurderer, om det skal kræves, at de ordregivende myndigheder, alt efter hvad der er relevant, skal indføre sanktioner og opsigelsesbetingelser, der sikrer overholdelse af princippet om lige løn ved udførelsen af offentlige kontrakter og koncessioner.

Hvor medlemsstaternes myndigheder handler i overensstemmelse med artikel 38, stk. 7, litra a), i direktiv 2014/23/EU, artikel 57, stk. 4, litra a), i direktiv 2014/24/EU eller artikel 80, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU sammenholdt med artikel 57, stk. 4, litra a), i direktiv 2014/24/EU, kan de ordregivende myndigheder udelukke eller af medlemsstaterne blive pålagt at udelukke enhver økonomisk aktør fra deltagelse i en offentlig udbudsprocedure, hvis de ved ethvert passende middel kan påvise en overtrædelse af de forpligtelser, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, vedrørende enten med manglende overholdelse af løngennemsigtighedsforpligtelserne eller en lønforskel på mere end 5 % i en hvilken som helst kategori af arbejdstagere, hvor arbejdsgiveren ikke har begrundet lønforskellen i objektive, kønsneutrale kriterier.

Dette berører ikke eventuelle andre rettigheder eller forpligtelser i henhold til direktiv 2014/23/EU, 2014/24/EU eller 2014/25/EU.

## Betragtninger

(57) Arbejdsgivernes forpligtelser i henhold til dette direktiv er en del af de gældende forpligtelser inden for miljø-, social- og arbejdsmarkedslovgivning, hvis overholdelse medlemsstaterne skal sikre i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU (17) , 2014/24/EU (18) og 2014/25/EU (19) for så vidt angår deltagelse i offentlige udbudsprocedurer.
For at overholde disse arbejdsgiverforpligtelser for så vidt angår retten til lige løn bør medlemsstaterne navnlig sikre, at de økonomiske aktører ved udførelsen af en offentlig kontrakt eller koncession har lønfastsættelsesmekanismer, der ikke fører til en kønsbestemt lønforskel mellem arbejdstagere i en hvilken som helst kategori af arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, som ikke kan begrundes i kønsneutrale kriterier.
Endvidere bør medlemsstaterne overveje, om det skal kræves, at de ordregivende myndigheder, alt efter hvad der er relevant, indfører sanktioner og opsigelsesbetingelser, der sikrer overholdelse af princippet om lige løn ved udførelsen af offentlige kontrakter og koncessioner.
Ordregivende myndigheder bør også kunne tage hensyn til tilbudsgiverens eller en af tilbudsgiverens underleverandørers manglende overholdelse af princippet om lige løn, når de overvejer at anvende udelukkelsesgrunde, eller når de træffer afgørelse om ikke at tildele en kontrakt til den tilbudsgiver, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

## I dansk ret

- § 1 – Ligelønspligt, arbejdets værdi og overenskomster (§ 1, stk. 2) – lov/1.md
- § 1 a – Løn, statistik og forskelsbehandling (§ 1 a, nye stk. 4–10; gamle stk. 4–6 bliver 11–13) – lov/1a.md

Kommentarafsnit, der bruger artiklen: § 6 b, afsnit 15

## Fortolket ved

- EU-Domstolen, 30. jan. 2020, sag C-395/18: Underleverandørers brud og grænsen for automatisk udelukkelse fra udbud (praksis/celex-62018cj0395.md)

## Fortolkningskilder

Ordrette uddrag. Kildernes vægt: eu/index.md.

### Kommissionens begrundelse i forslaget COM(2021) 93, forslagets artikel 21 – Ligelønsspørgsmål i forbindelse med offentlige kontrakter eller koncessioner (s. 19–20; svarer til art. 24 i den vedtagne tekst)

I overensstemmelse med direktiv 2014/23/EU[fodnote 36], direktiv 2014/24/EU[fodnote 37] og direktiv 2014/25/EU[fodnote 38] bør medlemsstaterne træffe passende foranstaltninger til at sikre, at økonomiske aktører (herunder den efterfølgende leverandørkæde) ved udførelsen af offentlige kontrakter eller koncessioner overholder forpligtelserne vedrørende lige løn til mænd og kvinder. Det betyder, at de navnlig bør sikre, at de økonomiske aktører har lønfastsættelsesmekanismer, der ikke fører til en lønforskel mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere, som ikke kan begrundes i kønsneutrale faktorer i nogen kategori af arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

Endvidere bør medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af disse forpligtelser overveje, om de ordregivende myndigheder, hvor det er relevant, skal indføre sanktioner og opsigelsesbetingelser, der sikrer overholdelse af princippet om lige løn ved udførelsen af offentlige kontrakter og koncessioner. Denne bestemmelse præciserer også, at de eksisterende frivillige udelukkelsesgrunde i direktiv 2014/23/EU, direktiv 2014/24/EU og direktiv 2014/25/EU kan anvendes til at udelukke en operatør, der overtræder princippet om lige løn.

Forpligtelserne i denne bestemmelse falder ind under de gældende forpligtelser inden for social- og arbejdsmarkedslovgivningen, jf. artikel 18, stk. 2, og artikel 71, stk. 1, i direktiv 2014/24/EU om offentlige udbud, artikel 36, stk. 2, og artikel 88, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og artikel 30, stk. 3, og artikel 42, stk. 1, i direktiv 2014/23/EU om tildeling af koncessionskontrakter. Formålet med at præcisere og udtrykkeligt henvise til ovennævnte bestemmelser er at støtte og styrke deres gennemførelse for så vidt angår retten til lige løn.

===== FIL: direktiv/artikel-25.md =====

# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 25 – Viktimisering og beskyttelse mod mindre gunstig behandling

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-25.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-25.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning).

Kapitel III, Retsmidler og håndhævelse. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=21

## Ordlyd

1. Arbejdstagere og deres arbejdstagerrepræsentanter må ikke behandles mindre gunstigt som følge af, at de har udøvet deres ret til lige løn eller støttet en anden person i forbindelse med beskyttelsen af denne persons rettigheder.

2. Medlemsstaterne indfører i deres nationale retsorden de nødvendige foranstaltninger for at beskytte arbejdstagere, herunder arbejdstagere, der er arbejdstagerrepræsentanter, mod afskedigelse eller anden ugunstig behandling fra en arbejdsgivers side som reaktion på en klage i arbejdsgiverens organisation eller i forbindelse med en administrativ procedure eller retssag med henblik på håndhævelse af rettigheder eller forpligtelser vedrørende princippet om lige løn.

## Betragtninger

(58) En effektiv gennemførelse af retten til lige løn forudsætter passende administrativ beskyttelse og domstolsbeskyttelse mod enhver ugunstig behandling som reaktion på et forsøg fra arbejdstagernes side på at udøve den pågældende rettighed, enhver klage til arbejdsgiveren eller alle administrative procedurer eller retssager med det formål at håndhæve overholdelsen af den pågældende ret.
Ifølge Domstolens retspraksis (20) bør den kategori af arbejdstagere, som har ret til beskyttelsen, forstås bredt og omfatte alle arbejdstagere, som kan være genstand for viktimiserende foranstaltninger truffet af arbejdsgiveren som reaktion på en indgiven klage vedrørende en forskelsbehandling på grund af køn.
Beskyttelsen er ikke begrænset alene til de arbejdstagere, der har indgivet en klage, eller til deres repræsentanter eller til dem, der overholder visse formelle krav vedrørende anerkendelse af en bestemt status, såsom vidnestatus.

## I dansk ret

- § 2 a – Egen lønåbenhed, formål og identificerbare lønoplysninger (Ny § 2 a, stk. 2) – lov/2a.md
- § 3 – Repressalier og godtgørelse for oplysningsbrud (§ 3, stk. 1, 2. pkt.) – lov/3.md
- § 5 a – Redegørelsen for lønforskelle i sammenlignelige kategorier (Gældende §§ 5 a og 5 b ophæves) – lov/5a.md
- § 5 b – Lønredegørelsens tal og den eksterne leveringsordning (Gældende §§ 5 a og 5 b ophæves) – lov/5b.md
- § 5 g – Ret til den registrerede DISCO-kode (Ny § 5 g) – lov/5g.md
- § 4 – Repressaliebeskyttelse på overenskomstområder (§ 4) – lov/4.md
- § 4 a – Adgang til retslig håndhævelse (§ 4 a) – lov/4a.md
- § 5 – Lønmodtagerens rettigheder kan ikke fraskrives (§ 5) – lov/5.md
- § 6 – Domstolsprøvelse og bevisbyrde (§ 6, stk. 1–2) – lov/6.md

Kommentarafsnit, der bruger artiklen: § 3, afsnit 4, § 3, afsnit 6, § 3, afsnit 35

## Fortolket ved

- EU-Domstolen, 22. sep. 1998, sag C-185/97: Domstolsbeskyttelse mod repressalier efter ansættelsens ophør (praksis/celex-61997cj0185.md)
- EU-Domstolen, 20. jun. 2019, sag C-404/18: Beskyttelse af uformelle støtter mod repressalier (praksis/celex-62018cj0404.md)

## Fortolkningskilder

Ordrette uddrag. Kildernes vægt: eu/index.md.

### Kommissionens begrundelse i forslaget COM(2021) 93, forslagets artikel 22 – Viktimisering og beskyttelse mod dårligere behandling (s. 20; svarer til art. 25 i den vedtagne tekst)

Arbejdstagere og deres repræsentanter bør ikke behandles dårligere efter at have udøvet deres ret til lige løn eller enhver af de rettigheder, der er fastsat i dette direktiv. Medlemsstaterne bør på nationalt plan indføre foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagere, herunder arbejdstagerrepræsentanter, mod afskedigelse eller enhver anden ugunstig behandling fra arbejdsgivernes side som følge af en klage eller efter en retssag med henblik på at sikre overholdelse af enhver rettighed eller forpligtelse vedrørende lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

===== FIL: direktiv/artikel-26.md =====

# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 26 – Forhold til direktiv 2006/54/EF

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-26.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-26.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning).

Kapitel III, Retsmidler og håndhævelse. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=21

## Ordlyd

Nærværende direktivs kapitel III finder anvendelse på sager om enhver rettighed eller forpligtelse vedrørende princippet om lige løn som fastsat i artikel 4 i direktiv 2006/54/EF.

## Betragtninger

(59) For at forbedre håndhævelsen af princippet om lige løn bør dette direktiv styrke de eksisterende håndhævelsesværktøjer og -procedurer med hensyn til de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv, og bestemmelserne om lige løn i direktiv 2006/54/EF.

## I dansk ret

- § 1 – Ligelønspligt, arbejdets værdi og overenskomster (§ 1, stk. 2) – lov/1.md
- § 2 – Efterbetaling og godtgørelse (§ 2, stk. 2, 2. pkt.) – lov/2.md
- § 3 – Repressalier og godtgørelse for oplysningsbrud (§ 3, stk. 1, 2. pkt.) – lov/3.md
- § 6 – Domstolsprøvelse og bevisbyrde (Nye § 6, stk. 3–4) – lov/6.md
- § 6 b – Bøde for opregnede pligtbrud (§ 6 b, stk. 1) – lov/6b.md
- § 6 c – Midlertidig afbrydelse af forældelse (Ny § 6 c) – lov/6c.md
- § 1 a – Løn, statistik og forskelsbehandling (§ 1 a, stk. 1–3) – lov/1a.md
- § 4 – Repressaliebeskyttelse på overenskomstområder (§ 4) – lov/4.md
- § 4 a – Adgang til retslig håndhævelse (§ 4 a) – lov/4a.md

## Fortolkningskilder

Ordrette uddrag. Kildernes vægt: eu/index.md.

### Kommissionens begrundelse i forslaget COM(2021) 93, forslagets artikel 23 – Forhold til direktiv 2006/54/EF (s. 20; svarer til art. 26 i den vedtagne tekst)

Denne bestemmelse præciserer forholdet til direktiv 2006/54/EF for så vidt angår håndhævelsesforanstaltninger. Håndhævelsesforanstaltningerne i dette direktiv finder anvendelse på sager vedrørende enhver rettighed eller forpligtelse vedrørende princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi som fastsat i artikel 4 i direktiv 2006/54/EF i stedet for artikel 17, 18, 19, 24 og 25 i dette direktiv.

===== FIL: direktiv/artikel-27.md =====

# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 27 – Beskyttelsesniveau

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-27.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-27.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning).

Kapitel IV, Horisontale bestemmelser. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=21

## Ordlyd

1. Medlemsstaterne kan indføre eller opretholde bestemmelser, der er gunstigere for arbejdstagere end dem, der er fastsat i dette direktiv.

2. Gennemførelsen af dette direktiv berettiger under ingen omstændigheder til at forringe beskyttelsesniveauet på de områder, der er omfattet af dette direktiv.

## Betragtninger

(60) Dette direktiv fastsætter minimumskrav og respekterer dermed medlemsstaternes beføjelser til at indføre og opretholde bestemmelser, der er mere gunstige for arbejdstagere. Rettigheder, der er erhvervet i henhold til den eksisterende retlige ramme, bør fortsat finde anvendelse, medmindre der ved direktiv indføres bestemmelser, der er mere gunstige for arbejdstagere.
Gennemførelsen af dette direktiv kan ikke anvendes til at indskrænke eksisterende rettigheder, der er fastsat i den eksisterende EU-ret eller nationale ret på dette område, og det kan heller ikke udgøre en gyldig begrundelse for at indskrænke arbejdstagernes rettigheder med hensyn til princippet om lige løn.

## I dansk ret

- § 1 – Ligelønspligt, arbejdets værdi og overenskomster (§ 1, stk. 2) – lov/1.md
- § 1 d – Adgang til kriterier for løn og lønudvikling (Ny § 1 d) – lov/1d.md
- § 2 a – Egen lønåbenhed, formål og identificerbare lønoplysninger (Ny § 2 a, stk. 2) – lov/2a.md
- § 5 a – Redegørelsen for lønforskelle i sammenlignelige kategorier (Gældende §§ 5 a og 5 b ophæves) – lov/5a.md
- § 5 b – Lønredegørelsens tal og den eksterne leveringsordning (Gældende §§ 5 a og 5 b ophæves) – lov/5b.md
- § 5 c – Første rapportering og efterfølgende frister (Ny § 5 c) – lov/5c.md
- § 5 d – Når arbejdsgiveren selv skal udarbejde eller supplere (Ny § 5 d) – lov/5d.md
- § 7 – Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (§ 7 ophæves og erstattes; ny § 7, stk. 1) – lov/7.md
- § 5 – Lønmodtagerens rettigheder kan ikke fraskrives (§ 5) – lov/5.md

Kommentarafsnit, der bruger artiklen: § 2 a, afsnit 13, § 5, afsnit 3, § 5, afsnit 13, § 5 b, afsnit 4, § 5 c, afsnit 9, L68 § 4, afsnit 6

## Fortolkningskilder

Ordrette uddrag. Kildernes vægt: eu/index.md.

### Kommissionens FAQ: Does the Directive provide flexibility to Member States in the implementation? (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 6)

Under the Directive, Member States may exempt employers with fewer than 50 workers from the obligation to make accessible to their workers the criteria that are used to determine workers’ pay progression.
In addition, Member States may replace employers’ pay reporting obligation by extracting and compiling the required data from administrative data available to the national tax inspectorates and social security institutions.
Member States may entrust social partners with the implementation of the Directive, provided that the results sought by the Directive are guaranteed at all times.
Finally, Member States may introduce or maintain provisions that are more favourable to workers than those laid down in the Directive.

Projektets bemærkning: Muligheden for at undtage arbejdsgivere med færre end 50 arbejdstagere gælder kun pligten vedrørende lønudvikling efter artikel 6, stk. 2. Medlemsstaternes adgang til selv at indsamle oplysningerne på grundlag af administrative data omfatter efter artikel 9, stk. 8, oplysningerne i stk. 1, litra a–f. Oplysningerne efter litra g behandles særskilt i stk. 9.

### Kommissionens begrundelse i forslaget COM(2021) 93, forslagets artikel 24 – Beskyttelsesniveau (s. 20; svarer til art. 27 i den vedtagne tekst)

Dette er en standardbestemmelse, som giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte et højere beskyttelsesniveau end det, der sikres ved direktivet. Den forhindrer også medlemsstaterne i at sænke beskyttelsesniveauet i spørgsmål om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

===== FIL: direktiv/artikel-28.md =====

# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 28 – Ligebehandlingsorganer

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-28.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-28.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning).

Kapitel IV, Horisontale bestemmelser. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=22

## Ordlyd

1. Uden at det berører den kompetence, som arbejdstilsyn eller andre organer, der håndhæver arbejdstageres rettigheder, herunder arbejdsmarkedets parter, har, er ligebehandlingsorganer kompetente med hensyn til spørgsmål, der falder ind under dette direktivs anvendelsesområde.

2. Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med national ret og praksis aktive foranstaltninger til at sikre et tæt samarbejde og en tæt koordinering mellem arbejdstilsynene, ligebehandlingsorganerne og, hvor det er relevant, arbejdsmarkedets parter med hensyn til princippet om lige løn.

3. Medlemsstaterne sikrer, at deres ligebehandlingsorganer har de fornødne ressourcer til effektivt at kunne udføre deres opgaver for så vidt angår overholdelse af retten til lige løn.

## Betragtninger

(47) Inddragelse af ligebehandlingsorganer i tillæg til andre interessenter er vigtigt for at kunne sikre effektiv anvendelse af princippet om lige løn. De nationale ligebehandlingsorganers beføjelser og mandater bør derfor være tilstrækkelige til fuldt ud at dække lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn, herunder løngennemsigtighed og alle andre rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv.
For at overvinde de proceduremæssige og omkostningsrelaterede hindringer, som arbejdstagere, der forsøger at udøve deres ret til lige løn, møder, bør ligebehandlingsorganer samt foreninger, organisationer og arbejdstagerrepræsentanter eller andre juridiske enheder med interesse i at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder kunne repræsentere enkeltpersoner.
De bør kunne bistå arbejdstagere ved at agere på deres vegne eller til støtte for dem, hvilket vil gøre det muligt for arbejdstagere, der har været udsat for forskelsbehandling, effektivt at gøre krav vedrørende den påståede overtrædelse af deres rettigheder og princippet om lige løn gældende.

(49) Medlemsstaterne bør sikre, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til ligebehandlingsorganerne med henblik på en effektiv og passende udførelse af deres opgaver vedrørende lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. Såfremt opgaverne tildeles mere end ét organ, bør medlemsstaterne sikre, at disse er tilstrækkeligt samordnet. Dette indbefatter f.eks.
omfordeling af beløb, der betales i bøde, til ligebehandlingsorganerne til deres effektive udførelse af deres opgaver vedrørende håndhævelse af retten til lige løn, herunder krav vedrørende lønmæssig forskelsbehandling eller bistand og støtte til ofrene i forbindelse med, at sådanne krav gøres gældende.

(61) For at sikre passende overvågning af gennemførelsen af retten til lige løn bør medlemsstaterne oprette eller udpege et særligt overvågningsorgan. Dette organ, som bør kunne være en del af et eksisterende organ, der forfølger lignende mål, bør have specifikke opgaver i forhold til gennemførelsen af de løngennemsigtighedsforanstaltninger, der er fastsat i dette direktiv, og indsamle visse data for at overvåge lønforskelle og virkningen af løngennemsigtighedsforanstaltningerne.
Medlemsstaterne bør kunne udpege flere end ét organ, forudsat at de overvågnings- og analysefunktioner, der er fastsat i dette direktiv, sikres af et centralt organ.

## I dansk ret

- § 1 e – Individuelle og sammenlignende lønoplysninger (Ny § 1 e) – lov/1e.md
- § 2 a – Egen lønåbenhed, formål og identificerbare lønoplysninger (Ny § 2 a, stk. 3) – lov/2a.md
- § 5 f – Afhjælpning og fælles lønvurdering (Ny § 5 f, stk. 2–5) – lov/5f.md
- § 7 – Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (§ 7 ophæves og erstattes; ny § 7, stk. 1) – lov/7.md
- § 4 – Repressaliebeskyttelse på overenskomstområder (§ 4) – lov/4.md
- § 4 a – Adgang til retslig håndhævelse (§ 4 a) – lov/4a.md
- § 6 – Domstolsprøvelse og bevisbyrde (§ 6, stk. 1–2) – lov/6.md

Kommentarafsnit, der bruger artiklen: § 7, afsnit 3, § 7, afsnit 13, § 7, afsnit 15, § 7, afsnit 19, L68 § 2, afsnit 2, L68 § 2, afsnit 5, L68 § 2, afsnit 6, L68 § 2, afsnit 9, L68 § 3, afsnit 2, L68 § 3, afsnit 5, L68 § 3, afsnit 6, L68 § 3, afsnit 9

## Fortolkningskilder

Ordrette uddrag. Kildernes vægt: eu/index.md.

### Kommissionens begrundelse i forslaget COM(2021) 93, forslagets artikel 25 – Ligebehandlingsorganer (s. 20; svarer til art. 28 i den vedtagne tekst)

De nationale ligebehandlingsorganer spiller en afgørende rolle i håndhævelsen af lovgivningen om ikkeforskelsbehandling og ligestilling i Den Europæiske Union. Ifølge det omarbejdede direktiv bør medlemsstaterne allerede udpege et eller flere organer til fremme, evaluering og overvågning af samt til støtte for ligebehandling af alle uden forskelsbehandling på grund af køn, herunder hvad angår løn. Denne bestemmelse fastsætter, at nationale ligebehandlingsorganer også bør have kompetence med hensyn til spørgsmål, der falder ind under dette direktivs anvendelsesområde. Det kræver endvidere, at medlemsstaterne træffer aktive foranstaltninger for at sikre tæt samarbejde og koordinering mellem de nationale ligebehandlingsorganer og arbejdstilsyn og sikre, at ligebehandlingsorganerne har de nødvendige ressourcer til at udføre deres opgaver med hensyn til overholdelse af retten til lige løn. Medlemsstaterne bør i den forbindelse overveje at omfordele beløb, der betales i bøde i henhold til artikel 20, til ligebehandlingsorganerne med henblik herpå.

### Henstilling 2014/124/EU, punkt 13 – Ligestillingsorganer (henstilling, ikke bindende)

Medlemsstaterne bør sikre, at deres nationale ligestillingsorganer har beføjelser og mandater, der dækker aspekter med relation til kønsbestemt lønmæssig forskelsbehandling, herunder krav om gennemsigtighed. I givet fald bør medlemsstaterne give ligestillingsorganerne ret til at få adgang til de i punkt 4 og 5 i denne henstilling omhandlede oplysninger og revisioner.

### Henstilling 2014/124/EU, punkt 14 (henstilling, ikke bindende)

Medlemsstaterne bør mindske de proceduremæssige hindringer for at kunne indbringe sager om ligeløn for domstolene, ved at gøre det muligt for ligestillingsorganer at repræsentere enkeltpersoner i sager om lønmæssig forskelsbehandling.

### Henstilling 2014/124/EU, punkt 15 (henstilling, ikke bindende)

Medlemsstaterne bør sikre et tættere samarbejde og en bedre koordinering mellem nationale ligestillingsorganer og nationale organer, som har en tilsynsfunktion på arbejdsmarkedet.

### COM(2013) 861, afsnit 4.3 – Proceduremæssige hindringer i ligelønssager (s. 9–10)

Ofre for løndiskriminering møder visse forhindringer for deres adgang til retsvæsenet, bl.a. langvarige og bekostelige retssager, tidsfrister, mangel på effektive sanktioner og tilstrækkelig erstatning og begrænset adgang til den information, der er nødvendig for at anlægge en ligelønssag.

Den enkelte medarbejder har normalt begrænset adgang til den information, der er nødvendig for at vinde en ligelønssag, f.eks. information om løn til ansatte, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Dette er en hindring for den effektive anvendelse af reglen om omvendt bevisbyrde i artikel 19 i direktivet, som kræver, at ofret først påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling. En arbejdsgiver forpligtes først da til at bevise, at der ikke foregik forskelsbehandling. Anvendelsen af reglen om omvendt bevisbyrde er fortsat problematisk i visse medlemsstater, hvor der synes at være en højere tærskel end den, der fastlægges i direktivet, for at flytte bevisbyrden[fodnote 88].

Omkostningerne til juridisk bistand og retssager er sædvanligvis større og en byrde for ofret. Den erstatning og godtgørelse, der kan opnås, er også ofte begrænset[fodnote 89]. Derfor ville en aktiv indsats fra ligestillingsorganer og fagforeninger for at yde uvildig bistand til ofre for diskrimination hjælpe disse med at få adgang til retsvæsenet og sikre, at retsreglerne for ligeløn udmøntes i praksis. Det kunne også nedsætte risikoen for tvister for den enkelte medarbejder og kunne være en mulig afhjælpning af den betydelige mangel på ligelønssager. Derfor er inddragelse af ligestillingsorganer vejen til mere effektiv anvendelse af ligelønsprincippet. Men de nationale ligestillingsorganers opgaver og beføjelser er meget forskellige, og det er kun i visse medlemsstater, at ligestillingsorganernes opgaver omfatter repræsentation af enkeltpersoner i sådanne sager[fodnote 90]. Enkeltpersoner kan også repræsenteres af fagforeninger[fodnote 91] og ngo'er.

Direktivet pålægger medlemsstaterne at træffe forebyggende foranstaltninger i forbindelse med overtrædelse af ligelønsprincippet[fodnote 92], men det er op til dem selv at vælge foranstaltningerne. Blandt de forebyggende foranstaltninger kan nævnes undersøgelser, der skal forebygge lønforskelle, afholdelse af undervisning af interessenter og oplysningsaktiviteter.

===== FIL: direktiv/artikel-29.md =====

# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 29 – Overvågning og oplysning

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-29.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-29.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning).

Kapitel IV, Horisontale bestemmelser. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=22

## Ordlyd

1. Medlemsstaterne sikrer en konsekvent og koordineret overvågning af og støtte til anvendelsen af princippet om lige løn og håndhævelsen af alle tilgængelige retsmidler.

2. Hver medlemsstat udpeger et organ til at overvåge og støtte gennemførelsen af de nationale foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv (overvågningsorgan) og træffer de nødvendige foranstaltninger til sikring af, at organet fungerer korrekt. Overvågningsorganet kan være en del af et eksisterende organ eller en eksisterende struktur på nationalt plan.

Medlemsstaterne kan udpege flere end ét organ med henblik på oplysning og dataindsamling, forudsat at overvågnings- og analysefunktionerne omhandlet i stk. 3, litra b), c) og e), sikres via et centralt organ.

3. Medlemsstaterne sikrer, at overvågningsorganets opgaver omfatter følgende:

a) at øge bevidstheden blandt offentlige og private virksomheder og organisationer, arbejdsmarkedets parter og offentligheden med henblik på at fremme princippet om lige løn og retten til løngennemsigtighed, herunder ved at imødegå intersektionel forskelsbehandling i forbindelse med lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi

b) at analysere årsagerne til lønforskelle mellem kønnene og udvikle værktøjer til støtte for vurdering af lønforskelle, navnlig ved at gøre brug af EIGE's analytiske arbejde og værktøjer

c) at indsamle data, der modtages fra arbejdsgivere i henhold til artikel 9, stk. 7, og straks offentliggøre de data, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a)-f), på en let tilgængelig og brugervenlig måde, der muliggør en sammenligning mellem arbejdsgivere, sektorer og regioner i den pågældende medlemsstat, og sikre at dataene fra de fire foregående år er tilgængelige, hvis de foreligger

d) at indsamle de fælles lønvurderingsrapporter i henhold til artikel 10, stk. 3

e) at samle data om antallet og arten af klager om lønmæssig forskelsbehandling, der er indbragt for de kompetente myndigheder, herunder ligebehandlingsorganer, og krav, der er indbragt for de nationale domstole.

4. Senest den 7. juni 2028 og derefter hvert andet år sender medlemsstaterne i en enkelt indsendelse Kommissionen de data, der er omhandlet i stk. 3, litra c), d) og e).

## Betragtninger

(61) For at sikre passende overvågning af gennemførelsen af retten til lige løn bør medlemsstaterne oprette eller udpege et særligt overvågningsorgan. Dette organ, som bør kunne være en del af et eksisterende organ, der forfølger lignende mål, bør have specifikke opgaver i forhold til gennemførelsen af de løngennemsigtighedsforanstaltninger, der er fastsat i dette direktiv, og indsamle visse data for at overvåge lønforskelle og virkningen af løngennemsigtighedsforanstaltningerne.
Medlemsstaterne bør kunne udpege flere end ét organ, forudsat at de overvågnings- og analysefunktioner, der er fastsat i dette direktiv, sikres af et centralt organ.

## I dansk ret

- § 1 a – Løn, statistik og forskelsbehandling (§ 1 a, nye stk. 14–15; gammelt stk. 7 bliver 16) – lov/1a.md
- § 2 a – Egen lønåbenhed, formål og identificerbare lønoplysninger (Ny § 2 a, stk. 3) – lov/2a.md
- § 5 a – Redegørelsen for lønforskelle i sammenlignelige kategorier (Ny § 5 a) – lov/5a.md
- § 5 b – Lønredegørelsens tal og den eksterne leveringsordning (Ny § 5 b) – lov/5b.md
- § 5 c – Første rapportering og efterfølgende frister (Ny § 5 c) – lov/5c.md
- § 5 e – Aflevering, kvalitetssikring og tidligere redegørelser (Ny § 5 e) – lov/5e.md
- § 5 f – Afhjælpning og fælles lønvurdering (Ny § 5 f, stk. 2–5) – lov/5f.md
- § 7 – Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (§ 7 ophæves og erstattes; ny § 7, stk. 1) – lov/7.md

Kommentarafsnit, der bruger artiklen: § 2 a, afsnit 12, § 5 c, afsnit 12, § 5 e, afsnit 2, § 5 e, afsnit 15, § 5 f, afsnit 19, § 6 a, afsnit 2, § 6 a, afsnit 6, § 6 a, afsnit 8, § 7, afsnit 3, § 7, afsnit 10, § 7, afsnit 11, § 7, afsnit 12, § 7, afsnit 15, § 7, afsnit 19, L68 § 2, afsnit 2, L68 § 2, afsnit 9, L68 § 3, afsnit 2, L68 § 3, afsnit 9, L68 § 4, afsnit 9, L68 § 4, afsnit 11

## Fortolkningskilder

Ordrette uddrag. Kildernes vægt: eu/index.md.

### Kommissionens begrundelse i forslaget COM(2021) 93, forslagets artikel 26 – Overvågning og oplysning (s. 21; svarer til art. 29 i den vedtagne tekst)

For at sikre behørig overvågning af gennemførelsen af retten til lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi bør medlemsstaterne oprette et særligt overvågningsorgan. Dette organ, som kan være en del af et eksisterende organ, der forfølger lignende mål, bør have specifikke opgaver med tilknytning til gennemførelsen af de løngennemsigtighedsforanstaltninger, der er fastsat i dette direktiv, og indsamle visse data for at overvåge lønforskelle og virkningen af løngennemsigtighedsforanstaltningerne. Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at et sådant organ fungerer korrekt.

Overvågningsorganets vigtigste opgaver bør være at samle de data og rapporter, der udarbejdes i henhold til løngennemsigtighedsforanstaltningerne i dette direktiv, og, hvor det er relevant, sikre, at de offentliggøres på en brugervenlig måde. Det bør også tackle årsagerne til lønforskellen mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere og tilvejebringe værktøjer til analyse og vurdering af lønforskelle. Det bør endvidere have ansvaret for at forsyne Kommissionen med årlige data om antallet og arten af sager om lønmæssig forskelsbehandling, der indbringes for domstolene, og klager, der indbringes for de kompetente offentlige myndigheder, herunder ligebehandlingsorganer. Endelig bør dets opgave være at øge bevidstheden blandt offentlige og private virksomheder og organisationer, arbejdsmarkedets parter og offentligheden for at fremme princippet om lige løn for samme arbejde eller for arbejde af samme værdi og løngennemsigtighed.

### Henstilling 2014/124/EU, punkt 7 – Statistikker og administrative data (henstilling, ikke bindende)

Medlemsstaterne bør gøre ajourførte data over kønsbestemte løngab bedre tilgængelige ved hvert år rettidigt at forsyne Eurostat med statistikker. Disse statistikker bør være opdelt på løn, økonomisk sektor ( 1 ), arbejdstid (fuldtid/deltid), økonomisk kontrol (offentligt/privat ejerskab) og alder og bør beregnes årligt.

### Henstilling 2014/124/EU, punkt 8 (henstilling, ikke bindende)

Medlemsstaterne bør også forsyne Kommissionen med data over antallet af tilfælde af lønmæssig forskelsbehandling og typer heraf, når de underretter Kommissionen i overensstemmelse med punkt 18.

### Henstilling 2014/124/EU, punkt 16 – Overvågning og håndhævelse (henstilling, ikke bindende)

Medlemsstaterne bør sikre en konsekvent overvågning af gennemførelsen af ligelønsprincippet og håndhævelse af alle tilgængelige midler til afhjælpning af lønmæssig forskelsbehandling.

### Henstilling 2014/124/EU, punkt 17 – Oplysningskampagner (henstilling, ikke bindende)

Medlemsstaterne bør oplyse offentlige og private virksomheder og organisationer, arbejdsmarkedets parter og offentligheden bedre, for at fremme ligeløn, princippet om arbejde af samme værdi og løngennemsigtighed, for at tackle årsagerne til det kønsbestemte løngab og udvikle værktøjer, der kan bruges til at analysere og vurdere lønuligheder.

===== FIL: direktiv/artikel-30.md =====

# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 30 – Kollektive forhandlinger og kollektive skridt

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-30.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-30.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning).

Kapitel IV, Horisontale bestemmelser. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=22

## Ordlyd

Dette direktiv berører på ingen måde retten til at forhandle, indgå og håndhæve kollektive overenskomster eller til at tage kollektive skridt i overensstemmelse med national ret eller praksis.

## Betragtninger

(27) De nationale lønfastsættelsessystemer er forskellige og kan være baseret på kollektive overenskomster og/eller elementer bestemt af arbejdsgiveren. Dette direktiv påvirker ikke de forskellige nationale lønfastsættelsessystemer.

(45) Det er vigtigt, at arbejdsmarkedets parter drøfter og retter særlig opmærksomhed mod spørgsmål om lige løn i kollektive overenskomstforhandlinger. De forskellige karakteristika ved de nationale arbejdsmarkeds- og overenskomstforhandlingssystemer i Unionen og arbejdsmarkedets parters autonomi og aftalefrihed samt deres rolle som repræsentanter for arbejdstagere og arbejdsgivere bør respekteres.
Medlemsstaterne bør derfor i overensstemmelse med deres nationale system og praksis træffe passende foranstaltninger for at tilskynde arbejdsmarkedets parter til at lægge behørig vægt på ligelønsspørgsmål, hvilket kan omfatte drøftelser på rette niveau i kollektive overenskomstforhandlinger, foranstaltninger til at stimulere og fjerne unødige begrænsninger i udøvelsen af retten til at føre kollektive overenskomstforhandlinger vedrørende de pågældende spørgsmål og udvikling af kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer.

(64) Arbejdsmarkedets parter har en afgørende rolle med hensyn til at udforme, hvordan løngennemsigtighedsforanstaltninger gennemføres i medlemsstaterne, særligt i medlemsstater, hvor kollektive overenskomstforhandlinger spiller en vigtig rolle.
Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at overlade gennemførelsen af hele eller dele af dette direktiv til arbejdsmarkedets parter, forudsat at medlemsstaterne tager alle nødvendige skridt til at sikre, at de resultater, der tilstræbes med dette direktiv, til enhver tid garanteres.

(60) Dette direktiv fastsætter minimumskrav og respekterer dermed medlemsstaternes beføjelser til at indføre og opretholde bestemmelser, der er mere gunstige for arbejdstagere. Rettigheder, der er erhvervet i henhold til den eksisterende retlige ramme, bør fortsat finde anvendelse, medmindre der ved direktiv indføres bestemmelser, der er mere gunstige for arbejdstagere.
Gennemførelsen af dette direktiv kan ikke anvendes til at indskrænke eksisterende rettigheder, der er fastsat i den eksisterende EU-ret eller nationale ret på dette område, og det kan heller ikke udgøre en gyldig begrundelse for at indskrænke arbejdstagernes rettigheder med hensyn til princippet om lige løn.

(4) Ifølge artikel 157, stk. 1, i TEUF skal hver medlemsstat sørge for at gennemføre princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Ifølge artikel 157, stk. 3, i TEUF skal Unionen vedtage foranstaltninger, der skal sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, herunder princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi (»princippet om lige løn«).

## I dansk ret

- § 1 – Ligelønspligt, arbejdets værdi og overenskomster (§ 1, stk. 2) – lov/1.md
- § 2 a – Egen lønåbenhed, formål og identificerbare lønoplysninger (§ 2 a, gammelt stk. 2 bliver stk. 4) – lov/2a.md
- § 5 f – Afhjælpning og fælles lønvurdering (Ny § 5 f, stk. 2–5) – lov/5f.md
- § 4 – Repressaliebeskyttelse på overenskomstområder (§ 4) – lov/4.md
- § 4 a – Adgang til retslig håndhævelse (§ 4 a) – lov/4a.md
- § 5 – Lønmodtagerens rettigheder kan ikke fraskrives (§ 5) – lov/5.md
- § 6 – Domstolsprøvelse og bevisbyrde (§ 6, stk. 1–2) – lov/6.md

Kommentarafsnit, der bruger artiklen: § 4, afsnit 3, § 4, afsnit 13, § 5, afsnit 3, § 5, afsnit 13

## Fortolket ved

- EU-Domstolen, 27. okt. 1993, sag C-127/92: Statistiske lønforskelle, separate forhandlinger og markedsbegrundelse (praksis/celex-61992cj0127.md)
- EU-Domstolen, 31. maj 1995, sag C-400/93: Akkordløn, gruppesammenligning og kollektive forhandlinger (praksis/celex-61993cj0400.md)

## Fortolkningskilder

Ordrette uddrag. Kildernes vægt: eu/index.md.

### Kommissionens FAQ: Does the Directive apply to employers and workers covered by collective agreements? (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 7)

The principle of equal pay for the same work or work of equal value between women applies to all employers according to the Directive – even when pay is set through collective bargaining. This has been confirmed in a number of rulings from the Court of Justice of the EU (see cases Royal Copenhagen C-400/93 and Defrenne v Sabena C-43/75). Therefore, employers covered by collective agreements are not excluded from the scope of the Directive.

Projektets bemærkning: Den engelske tekst har en skrivefejl i første sætning (»between women applies«). Sætningen bør ikke citeres som juridisk formulering.

### Kommissionens begrundelse i forslaget COM(2021) 93, forslagets artikel 27 – Kollektive forhandlinger og kollektive skridt (s. 21; svarer til art. 30 i den vedtagne tekst)

Direktivet anerkender de mange forskellige arbejdsmarkedsmodeller i EU, herunder arbejdsmarkedets parters rolle i de forskellige medlemsstater med hensyn til spørgsmål vedrørende genstanden for dette direktivet. Denne bestemmelse bekræfter derfor, at direktivet på ingen måde berører arbejdsmarkedets parters ret til at forhandle, indgå og håndhæve kollektive overenskomster samt til at tage kollektive skridt.

### Henstilling 2014/124/EU, punkt 6 – Kollektive forhandlinger (henstilling, ikke bindende)

Medlemsstaterne bør med forbehold af arbejdsmarkedets parters uafhængighed og i overensstemmelse med national lov og praksis sikre, at spørgsmålet om ligeløn, herunder lønrevision, bliver taget op i drøftelser på passende niveau i kollektive forhandlinger.

### COM(2017) 671, afsnit 2.4 – Ligeløn, herunder lønrevisioner, skal indgå i de kollektive forhandlinger (s. 8)

At tilskynde eller forpligte arbejdsmarkedets parter til at drøfte ligelønsspørgsmål i de kollektive overenskomstforhandlinger er en anden måde til at øge løngennemsigtigheden og reducere de kønsbestemte lønforskelle. Henstillingen opfordrer derfor medlemsstaterne til at sikre, at spørgsmålet om ligeløn, herunder lønrevisioner, drøftes på passende niveau i kollektive forhandlinger.[fodnote 33]

Inddragelsen af ligeløn i de overenskomstforhandlinger bakkes kraftigt op af fagforeninger.[fodnote 34]

Fem medlemsstater[fodnote 35] har indført lovgivningsmæssige foranstaltninger for at sikre, at spørgsmålet om ligeløn indgår i overenskomstforhandlinger.

I Belgien skal tværfaglige aftaler, der indgås af ledelsen og medarbejderrepræsentanter hvert andet år, omfatte foranstaltninger, der har til hensigt at nedbringe den kønsbestemte lønforskel, navnlig ved at gøre jobklassifikationssystemer kønsneutrale. På sektorniveau bliver det med loven også obligatorisk at forhandle foranstaltninger, der har til hensigt at nedbringe den kønsbestemte lønforskel gennem overenskomstforhandlinger. I Frankrig skal virksomheder inddrage ligestillingsspørgsmål i overenskomstforhandlingerne. Private arbejdsgivere er forpligtet til at forhandle mål for ligeløn for mænd og kvinder hvert tredje år på brancheniveau og hvert år på virksomhedsniveau. Gennemførelsen af disse foranstaltninger overvåges af den nationale kommission for kollektiv forhandling. I henhold til svensk lovgivning skal arbejdsgivere og arbejdstagere samarbejde om at forebygge og bekæmpe lønforskelle. Siden 2007, da arbejdsmarkedets parter forhandlede specifikke lønrammer for kvinder på føderalt plan, har den kønsbestemte lønforskel været et afgørende spørgsmål i hver forhandlingsrunde.

I tre andre medlemsstater[fodnote 36] er der frivillige foranstaltninger, der tilskynder til inddragelse af ligeløn i overenskomstforhandlingerne. Disse foranstaltninger omfatter offentliggørelse af retningslinjer for overenskomstforhandlinger samt uddannelse i ligestilling til arbejdsmarkedets partnere.

===== FIL: direktiv/artikel-31.md =====

# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 31 – Statistik

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-31.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-31.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning).

Kapitel IV, Horisontale bestemmelser. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=23

## Ordlyd

Medlemsstaterne forelægger årligt Kommissionen (Eurostat) ajourførte nationale data til beregning af lønforskellene mellem kønnene i utilpasset form. Disse statistikker skal være opdelt efter køn, økonomisk sektor, arbejdstid (fuldtid/deltid), økonomisk kontrol (offentligt/privat ejerskab) og alder og beregnes årligt.

De i stk. 1 omhandlede data fremsendes fra den 31. januar 2028 for referenceåret 2026.

## Betragtninger

(62) At udarbejde kønsopdelte lønstatistikker og give Kommissionen (Eurostat) nøjagtige og komplette statistikker er vigtigt for at kunne analysere og overvåge ændringer i lønforskellen mellem kønnene på EU-plan. I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 530/1999 (21) skal medlemsstaterne hvert fjerde år udarbejde statistikker over lønstrukturer på mikroniveau, der indeholder harmoniserede data til beregning af lønforskellen mellem kønnene.
Årlig statistik af høj kvalitet kan øge gennemsigtigheden og styrke overvågningen af og bevidstheden om lønforskelle mellem kønnene. På grundlag af sådanne data og en sammenligning heraf kan der foretages en vurdering af udviklingen både på nationalt plan og i hele Unionen. Relevante statistikker, der indberettes til Kommissionen (Eurostat), bør indsamles til statistiske formål som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 (22) .

## I dansk ret

- § 5 a – Redegørelsen for lønforskelle i sammenlignelige kategorier (Gældende §§ 5 a og 5 b ophæves) – lov/5a.md
- § 5 b – Lønredegørelsens tal og den eksterne leveringsordning (Gældende §§ 5 a og 5 b ophæves) – lov/5b.md
- § 5 c – Første rapportering og efterfølgende frister (Ny § 5 c) – lov/5c.md
- § 5 e – Aflevering, kvalitetssikring og tidligere redegørelser (Ny § 5 e) – lov/5e.md
- § 7 – Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (Ny § 7, stk. 3) – lov/7.md

Kommentarafsnit, der bruger artiklen: § 6 a, afsnit 6, § 6 a, afsnit 8

## Fortolkningskilder

Ordrette uddrag. Kildernes vægt: eu/index.md.

### Kommissionens begrundelse i forslaget COM(2021) 93, forslagets artikel 28 – Statistik (s. 21; svarer til art. 31 i den vedtagne tekst)

Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 530/1999[fodnote 39] skal medlemsstaterne hvert fjerde år udarbejde statistikker over lønstrukturer på mikroniveau, der skal indeholde harmoniserede data til beregning af lønforskellen mellem kønnene. I det fireårige interval mellem to statistikker over lønstrukturer indberetter medlemsstaterne på frivillig basis årlige data om lønforskelle mellem kønnene, opdelt på køn, økonomisk sektor, arbejdstid (fuldtid/deltid), økonomisk kontrol (offentligt/privat ejerskab) og alder. Selv om lønmæssig forskelsbehandling kun er en del af lønforskellen mellem kønnene, er det nødvendigt at øge hyppigheden af de tilgængelige data for at muliggøre årlig overvågning. Denne bestemmelse gør det derfor obligatorisk at indsamle årlige data om lønforskelle mellem kønnene for at sikre et fuldstændigt datasæt hvert år.

### Henstilling 2014/124/EU, punkt 7 – Statistikker og administrative data (henstilling, ikke bindende)

Medlemsstaterne bør gøre ajourførte data over kønsbestemte løngab bedre tilgængelige ved hvert år rettidigt at forsyne Eurostat med statistikker. Disse statistikker bør være opdelt på løn, økonomisk sektor ( 1 ), arbejdstid (fuldtid/deltid), økonomisk kontrol (offentligt/privat ejerskab) og alder og bør beregnes årligt.

### Henstilling 2014/124/EU, punkt 8 (henstilling, ikke bindende)

Medlemsstaterne bør også forsyne Kommissionen med data over antallet af tilfælde af lønmæssig forskelsbehandling og typer heraf, når de underretter Kommissionen i overensstemmelse med punkt 18.

===== FIL: direktiv/artikel-32.md =====

# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 32 – Udbredelse af information

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-32.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-32.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning).

Kapitel IV, Horisontale bestemmelser. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=23

## Ordlyd

Medlemsstaterne træffer aktive foranstaltninger for at sikre, at de bestemmelser, som de vedtager i medfør af dette direktiv, sammen med de allerede gældende relevante bestemmelser, på hele deres område bringes til de pågældende personers kendskab ved hjælp af alle egnede midler.

## Betragtninger

(61) For at sikre passende overvågning af gennemførelsen af retten til lige løn bør medlemsstaterne oprette eller udpege et særligt overvågningsorgan. Dette organ, som bør kunne være en del af et eksisterende organ, der forfølger lignende mål, bør have specifikke opgaver i forhold til gennemførelsen af de løngennemsigtighedsforanstaltninger, der er fastsat i dette direktiv, og indsamle visse data for at overvåge lønforskelle og virkningen af løngennemsigtighedsforanstaltningerne.
Medlemsstaterne bør kunne udpege flere end ét organ, forudsat at de overvågnings- og analysefunktioner, der er fastsat i dette direktiv, sikres af et centralt organ.

(36) Alle arbejdstagere bør have ret til efter anmodning at få oplysninger om deres individuelle og gennemsnitlige lønniveau, opdelt efter køn, for kategorien af arbejdstagere, der udfører samme arbejde som dem eller arbejde af samme værdi i forhold til deres. De bør også kunne få oplysningerne gennem deres arbejdstagerrepræsentanter eller gennem et ligebehandlingsorgan. Arbejdsgiverne bør informere arbejdstagerne om denne ret en gang om året samt om de skridt, der skal tages for at udøve denne ret.
Arbejdsgiverne kan også på eget initiativ vælge at give sådanne oplysninger, uden at arbejdstagerne behøver at anmode om dem.

(37) Dette direktiv bør sikre, at personer med handicap har tilstrækkelig adgang til de oplysninger, der i henhold hertil gives til ansøgere til en stilling og arbejdstagere. Sådanne oplysninger bør gives til disse personer under hensyntagen til deres særlige handicap og bistand og støtte gives i et format og en passende form med henblik på at sikre, at de har adgang til og forstår oplysningerne. Dette kan bl.a.
indebære, at oplysningerne stilles til rådighed på en for dem forståelig måde i en skrifttype af passende størrelse, med tilstrækkelig kontrast eller i et andet format, der er passende i forhold til typen af deres handicap. Hvis det er relevant, finder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 (12) anvendelse.

(30) Medlemsstaterne bør sikre, at der stilles uddannelse og specifikke værktøjer og metoder til rådighed for at støtte og vejlede arbejdsgiverne i vurderingen af, hvad der udgør arbejde af samme værdi. Dette bør lette anvendelsen af begrebet, navnlig for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder.
Under hensyntagen til national ret, kollektive overenskomster og/eller praksis bør medlemsstaterne kunne vælge at overlade udviklingen af specifikke værktøjer og metoder til arbejdsmarkedets parter eller at udvikle dem i samarbejde med eller efter høring af arbejdsmarkedets parter.

## I dansk ret

- § 1 – Ligelønspligt, arbejdets værdi og overenskomster (§ 1, stk. 3) – lov/1.md
- § 1 a – Løn, statistik og forskelsbehandling (§ 1 a, nye stk. 4–10; gamle stk. 4–6 bliver 11–13) – lov/1a.md
- § 1 e – Individuelle og sammenlignende lønoplysninger (Ny § 1 e) – lov/1e.md
- § 2 b – Tilgængelige lønoplysninger for personer med handicap (Ny § 2 b) – lov/2b.md
- § 7 – Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (§ 7 ophæves og erstattes; ny § 7, stk. 1) – lov/7.md
- § 2 – Efterbetaling og godtgørelse (§ 2, stk. 1) – lov/2.md
- § 2 a – Egen lønåbenhed, formål og identificerbare lønoplysninger (§ 2 a, stk. 1) – lov/2a.md

## Fortolkningskilder

Ordrette uddrag. Kildernes vægt: eu/index.md.

### Kommissionens begrundelse i forslaget COM(2021) 93, forslagets artikel 29 – Udbredelse af information (s. 22; svarer til art. 32 i den vedtagne tekst)

Denne bestemmelse har til formål at sikre, at medlemsstaterne informerer om de rettigheder, som sikres ved dette direktiv, samt om andre allerede eksisterende rettigheder inden for samme område.

### Henstilling 2014/124/EU, punkt 16 – Overvågning og håndhævelse (henstilling, ikke bindende)

Medlemsstaterne bør sikre en konsekvent overvågning af gennemførelsen af ligelønsprincippet og håndhævelse af alle tilgængelige midler til afhjælpning af lønmæssig forskelsbehandling.

### Henstilling 2014/124/EU, punkt 17 – Oplysningskampagner (henstilling, ikke bindende)

Medlemsstaterne bør oplyse offentlige og private virksomheder og organisationer, arbejdsmarkedets parter og offentligheden bedre, for at fremme ligeløn, princippet om arbejde af samme værdi og løngennemsigtighed, for at tackle årsagerne til det kønsbestemte løngab og udvikle værktøjer, der kan bruges til at analysere og vurdere lønuligheder.

===== FIL: direktiv/artikel-33.md =====

# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 33 – Gennemførelse

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-33.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-33.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning).

Kapitel IV, Horisontale bestemmelser. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=23

## Ordlyd

Medlemsstaterne kan overlade det til arbejdsmarkedets parter at gennemføre bestemmelserne i dette direktiv i overensstemmelse med national ret og/eller praksis vedrørende arbejdsmarkedsparternes rolle, forudsat at medlemsstaterne træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de resultater, der tilstræbes med dette direktiv, til enhver tid garanteres. De gennemførelsesopgaver, der overlades til arbejdsmarkedets parter, kan omfatte:

a) udvikling af analytiske værktøjer eller metoder som omhandlet i artikel 4, stk. 2

b) økonomiske sanktioner svarende til bøder, forudsat at de er effektive, forholdsmæssige og afskrækkende.

## Betragtninger

(64) Arbejdsmarkedets parter har en afgørende rolle med hensyn til at udforme, hvordan løngennemsigtighedsforanstaltninger gennemføres i medlemsstaterne, særligt i medlemsstater, hvor kollektive overenskomstforhandlinger spiller en vigtig rolle.
Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at overlade gennemførelsen af hele eller dele af dette direktiv til arbejdsmarkedets parter, forudsat at medlemsstaterne tager alle nødvendige skridt til at sikre, at de resultater, der tilstræbes med dette direktiv, til enhver tid garanteres.

(30) Medlemsstaterne bør sikre, at der stilles uddannelse og specifikke værktøjer og metoder til rådighed for at støtte og vejlede arbejdsgiverne i vurderingen af, hvad der udgør arbejde af samme værdi. Dette bør lette anvendelsen af begrebet, navnlig for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder.
Under hensyntagen til national ret, kollektive overenskomster og/eller praksis bør medlemsstaterne kunne vælge at overlade udviklingen af specifikke værktøjer og metoder til arbejdsmarkedets parter eller at udvikle dem i samarbejde med eller efter høring af arbejdsmarkedets parter.

(55) Medlemsstaterne bør fastsætte effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner i tilfælde af overtrædelse af nationale bestemmelser vedtaget i henhold til dette direktiv eller nationale bestemmelser, der allerede er i kraft på datoen for dette direktivs ikrafttræden, og som vedrører retten til lige løn. Sådanne sanktioner bør omfatte bøder, som kan være baseret på arbejdsgiverens årlige bruttoomsætning eller på arbejdsgiverens samlede lønningsliste.
Der bør tages hensyn til enhver anden skærpende eller formildende omstændighed i sagen, f.eks. hvor lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn kombineres med andre beskyttede grunde til forskelsbehandling. Det er op til medlemsstaterne at fastslå de overtrædelser af rettigheder og forpligtelser vedrørende lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, for hvilke bøder er den mest passende sanktion.

## I dansk ret

- § 1 – Ligelønspligt, arbejdets værdi og overenskomster (§ 1, stk. 3) – lov/1.md
- § 1 a – Løn, statistik og forskelsbehandling (§ 1 a, nye stk. 4–10; gamle stk. 4–6 bliver 11–13) – lov/1a.md
- § 2 a – Egen lønåbenhed, formål og identificerbare lønoplysninger (§ 2 a, gammelt stk. 2 bliver stk. 4) – lov/2a.md
- § 5 f – Afhjælpning og fælles lønvurdering (Ny § 5 f, stk. 2–5) – lov/5f.md
- § 6 – Domstolsprøvelse og bevisbyrde (Nye § 6, stk. 3–4) – lov/6.md
- § 6 b – Bøde for opregnede pligtbrud (§ 6 b, stk. 1) – lov/6b.md
- § 4 – Repressaliebeskyttelse på overenskomstområder (§ 4) – lov/4.md
- § 5 – Lønmodtagerens rettigheder kan ikke fraskrives (§ 5) – lov/5.md

Kommentarafsnit, der bruger artiklen: § 4, afsnit 3, § 4, afsnit 13, § 5, afsnit 3, § 5, afsnit 13, § 6 b, afsnit 14, § 6 b, afsnit 18

## Fortolket ved

- EU-Domstolen, 30. jan. 1985, sag 143/83: Statens ansvar for fuldstændig gennemførelse af ligelønsregler (praksis/celex-61983cj0143.md)

## Fortolkningskilder

Ordrette uddrag. Kildernes vægt: eu/index.md.

### Kommissionens FAQ: Does the Directive provide flexibility to Member States in the implementation? (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 6)

Under the Directive, Member States may exempt employers with fewer than 50 workers from the obligation to make accessible to their workers the criteria that are used to determine workers’ pay progression.
In addition, Member States may replace employers’ pay reporting obligation by extracting and compiling the required data from administrative data available to the national tax inspectorates and social security institutions.
Member States may entrust social partners with the implementation of the Directive, provided that the results sought by the Directive are guaranteed at all times.
Finally, Member States may introduce or maintain provisions that are more favourable to workers than those laid down in the Directive.

Projektets bemærkning: Muligheden for at undtage arbejdsgivere med færre end 50 arbejdstagere gælder kun pligten vedrørende lønudvikling efter artikel 6, stk. 2. Medlemsstaternes adgang til selv at indsamle oplysningerne på grundlag af administrative data omfatter efter artikel 9, stk. 8, oplysningerne i stk. 1, litra a–f. Oplysningerne efter litra g behandles særskilt i stk. 9.

### Kommissionens begrundelse i forslaget COM(2021) 93, forslagets artikel 30 – Implementering (s. 22; svarer til art. 33 i den vedtagne tekst)

Denne artikel fastsætter, at medlemsstaterne under hensyntagen til de forskelligartede arbejdsmarkedsmodeller i EU og graden af inddragelse af arbejdsmarkedets parter i visse medlemsstater med hensyn til fastsættelse af regler, der er relevante for spørgsmål, der er omfattet af dette direktiv, kan overlade implementeringen af de relevante bestemmelser i direktivet til arbejdsmarkedets parter, forudsat at de resultater, der tilstræbes med dette direktiv, til enhver tid sikres.

===== FIL: direktiv/artikel-34.md =====

# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 34 – Gennemførelse i national ret

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-34.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-34.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning).

Kapitel IV, Horisontale bestemmelser. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=23

## Ordlyd

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 7. juni 2026. De underretter straks Kommissionen herom.

Ved underretning af Kommissionen skal medlemsstaterne desuden forelægge et sammendrag af resultaterne af en vurdering af den indvirkning, som deres gennemførelsesforanstaltninger har haft på arbejdstagere og arbejdsgivere med færre end 250 arbejdstagere, samt en henvisning til, hvor en sådan vurdering er offentliggjort.

2. De i stk. 1 omhandlede bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

## Betragtninger

(65) Medlemsstaterne bør ved gennemførelsen af dette direktiv undgå at pålægge administrative, økonomiske og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af mikrovirksomheder og små eller mellemstore virksomheder.
Medlemsstaterne bør derfor vurdere indvirkningen af deres gennemførelsesforanstaltninger på mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder for at sikre, at disse virksomheder ikke rammes uforholdsmæssigt hårdt, idet der lægges særlig vægt på mikrovirksomheder, til at lette den administrative byrde og til at offentliggøre resultaterne af sådanne vurderinger.

## I dansk ret

- § 5 a – Redegørelsen for lønforskelle i sammenlignelige kategorier (Gældende §§ 5 a og 5 b ophæves) – lov/5a.md
- § 5 b – Lønredegørelsens tal og den eksterne leveringsordning (Gældende §§ 5 a og 5 b ophæves) – lov/5b.md
- § 5 c – Første rapportering og efterfølgende frister (Ny § 5 c) – lov/5c.md
- § 5 d – Når arbejdsgiveren selv skal udarbejde eller supplere (Ny § 5 d) – lov/5d.md
- § 5 e – Aflevering, kvalitetssikring og tidligere redegørelser (Ny § 5 e) – lov/5e.md
- § 5 f – Afhjælpning og fælles lønvurdering (Ny § 5 f, stk. 1) – lov/5f.md

Kommentarafsnit, der bruger artiklen: § 1 e, afsnit 21, § 5 c, afsnit 12, § 8, afsnit 2, § 8, afsnit 4, § 8, afsnit 8, L68 § 4, afsnit 2, L68 § 4, afsnit 7, L68 § 4, afsnit 8, L68 § 4, afsnit 9, L68 § 4, afsnit 11

## Fortolkningskilder

Ordrette uddrag. Kildernes vægt: eu/index.md.

### Kommissionens FAQ: Overview of the Pay Transparency Directive (foreløbige synspunkter fra Kommissionens tjenestegrene, ikke bindende; s. 3)

The requirement of equal pay between female and male workers for the same work or work of equal value exists since 1957, when the Treaty of Rome was adopted.
Directive (EU) 2023/970 of the European Parliament and of the Council of 10 May 2023 aims to strengthen the application of the principle of equal pay for equal work or work of equal value between men and women through pay transparency and enforcement mechanisms. It establishes minimum requirements on pay transparency and includes measures for workers to be aware of their right to equal pay and, where appropriate, exercise that right. It also enables employers to assess whether their pay structures comply with the principle of equal pay and whether these are free from hidden bias and discrimination. The Directive strengthens enforcement mechanisms and promotes greater attention to potential unjustified pay differences between women and men performing the same work or work of equal value.
President von der Leyen announced binding pay transparency measures as one of her political priorities for the 2019-2024 Commission. Following the Commission’s proposal, negotiations, and agreement by the co-legislators, the Directive entered into force in June 2023. Member States must transpose it by 7 June 2026.
The commitment to ensure the right to equal pay through pay transparency was reaffirmed in the Roadmap for Women’s Rights endorsed by all Member States and EU institutions in October 2025. The Gender Equality Strategy 2026-2030, adopted by the European Commission in March 2026, emphasized the Commission’s support to Member States in the effective and timely implementation of the Pay Transparency Directive.

### Kommissionens begrundelse i forslaget COM(2021) 93, forslagets artikel 31 – Gennemførelse i national ret (s. 22; svarer til art. 34 i den vedtagne tekst)

Denne bestemmelse fastsætter den maksimale periode, som medlemsstaterne har til at gennemføre direktivet i national ret og meddele Kommissionen teksten til de relevante nationale bestemmelser. Denne periode er fastsat til to år fra dette direktivs ikrafttræden.

===== FIL: direktiv/artikel-35.md =====

# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 35 – Rapport og revision

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-35.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-35.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning).

Kapitel IV, Horisontale bestemmelser. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=23

## Ordlyd

1. Senest den 7. juni 2031 underretter medlemsstaterne Kommissionen om gennemførelsen af dette direktiv og dets virkninger i praksis.

2. Senest den 7. juni 2033 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af dette direktiv. Rapporten skal bl.a. undersøge de tærskler for arbejdsgivere, der er fastsat i artikel 9 og 10, samt den udløsende faktor på 5 % for den fælles lønvurdering fastsat i artikel 10, stk. 1. Kommissionen foreslår i givet fald eventuelle lovgivningsmæssige ændringer, den skønner nødvendige, på grundlag af denne rapport.

## Betragtninger

(61) For at sikre passende overvågning af gennemførelsen af retten til lige løn bør medlemsstaterne oprette eller udpege et særligt overvågningsorgan. Dette organ, som bør kunne være en del af et eksisterende organ, der forfølger lignende mål, bør have specifikke opgaver i forhold til gennemførelsen af de løngennemsigtighedsforanstaltninger, der er fastsat i dette direktiv, og indsamle visse data for at overvåge lønforskelle og virkningen af løngennemsigtighedsforanstaltningerne.
Medlemsstaterne bør kunne udpege flere end ét organ, forudsat at de overvågnings- og analysefunktioner, der er fastsat i dette direktiv, sikres af et centralt organ.

(62) At udarbejde kønsopdelte lønstatistikker og give Kommissionen (Eurostat) nøjagtige og komplette statistikker er vigtigt for at kunne analysere og overvåge ændringer i lønforskellen mellem kønnene på EU-plan. I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 530/1999 (21) skal medlemsstaterne hvert fjerde år udarbejde statistikker over lønstrukturer på mikroniveau, der indeholder harmoniserede data til beregning af lønforskellen mellem kønnene.
Årlig statistik af høj kvalitet kan øge gennemsigtigheden og styrke overvågningen af og bevidstheden om lønforskelle mellem kønnene. På grundlag af sådanne data og en sammenligning heraf kan der foretages en vurdering af udviklingen både på nationalt plan og i hele Unionen. Relevante statistikker, der indberettes til Kommissionen (Eurostat), bør indsamles til statistiske formål som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 (22) .

(38) Arbejdsgivere med mindst 100 arbejdstagere bør regelmæssigt redegøre for løn som fastsat i dette direktiv. Oplysningerne bør offentliggøres af medlemsstaternes overvågningsorganer på en passende og gennemsigtig måde. Arbejdsgiverne kan offentliggøre disse redegørelser på deres websted eller gøre dem offentligt tilgængelige på anden vis, f.eks.
ved at medtage oplysningerne i deres ledelsesberetning, hvor det er relevant, i den ledelsesberetning, der udarbejdes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (13) . Arbejdsgivere, der er omfattet af kravene i nævnte direktiv, kan vælge at rapportere om løn sammen med andre arbejdstagerrelaterede spørgsmål i deres ledelsesberetning.
For at sikre størst mulig løngennemsigtighed for arbejdstagerne kan medlemsstaterne øge indberetningshyppigheden eller gøre det obligatorisk for arbejdsgivere med færre end 100 arbejdstagere regelmæssigt at skulle redegøre for løn.

## I dansk ret

- § 5 b – Lønredegørelsens tal og den eksterne leveringsordning (Ny § 5 b) – lov/5b.md
- § 5 c – Første rapportering og efterfølgende frister (Ny § 5 c) – lov/5c.md
- § 5 f – Afhjælpning og fælles lønvurdering (Ny § 5 f, stk. 1) – lov/5f.md
- § 7 – Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (§ 7 ophæves og erstattes; ny § 7, stk. 1) – lov/7.md
- § 6 a – Den nationale redegørelse (§ 6 a) – lov/6a.md

Kommentarafsnit, der bruger artiklen: § 6 a, afsnit 2, § 6 a, afsnit 6, § 6 a, afsnit 8, L68 § 4, afsnit 9, L68 § 4, afsnit 11

## Fortolkningskilder

Ordrette uddrag. Kildernes vægt: eu/index.md.

### Kommissionens begrundelse i forslaget COM(2021) 93, forslagets artikel 32 – Rapport og revision (s. 22; svarer til art. 35 i den vedtagne tekst)

Denne bestemmelse fastsætter en forpligtelse for medlemsstaterne til at meddele Kommissionen alle oplysninger om anvendelsen af direktivet senest otte år dets ikrafttræden, hvilket gør det muligt for Kommissionen at tage anvendelsen af direktivet op til fornyet overvejelse.

===== FIL: direktiv/artikel-36.md =====

# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 36 – Ikrafttræden

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-36.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-36.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning).

Kapitel IV, Horisontale bestemmelser. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=24

## Ordlyd

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

## I dansk ret

- § 5 a – Redegørelsen for lønforskelle i sammenlignelige kategorier (Gældende §§ 5 a og 5 b ophæves) – lov/5a.md
- § 5 b – Lønredegørelsens tal og den eksterne leveringsordning (Gældende §§ 5 a og 5 b ophæves) – lov/5b.md
- § 5 c – Første rapportering og efterfølgende frister (Ny § 5 c) – lov/5c.md
- § 5 d – Når arbejdsgiveren selv skal udarbejde eller supplere (Ny § 5 d) – lov/5d.md
- § 5 e – Aflevering, kvalitetssikring og tidligere redegørelser (Ny § 5 e) – lov/5e.md
- § 5 f – Afhjælpning og fælles lønvurdering (Ny § 5 f, stk. 1) – lov/5f.md
- § 5 g – Ret til den registrerede DISCO-kode (Ny § 5 g) – lov/5g.md

Kommentarafsnit, der bruger artiklen: § 5 c, afsnit 12, § 8, afsnit 2, § 8, afsnit 8, L68 § 4, afsnit 9, L68 § 4, afsnit 11

## Fortolkningskilder

Ordrette uddrag. Kildernes vægt: eu/index.md.

### Kommissionens begrundelse i forslaget COM(2021) 93, forslagets artikel 33 – Ikrafttræden (s. 22; svarer til art. 36 i den vedtagne tekst)

Dette er en standardbestemmelse, hvori det fastslås, at direktivet træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

===== FIL: direktiv/artikel-37.md =====

# Direktiv (EU) 2023/970, artikel 37 – Adressater

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-37.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-37.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #bN (betragtning).

Kapitel IV, Horisontale bestemmelser. Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32023L0970#page=24

## Ordlyd

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

## I dansk ret

- § 1 – Ligelønspligt, arbejdets værdi og overenskomster (§ 1, stk. 2) – lov/1.md
- § 2 – Efterbetaling og godtgørelse (§ 2, stk. 1) – lov/2.md

Kommentarafsnit, der bruger artiklen: § 9, afsnit 4, § 9, afsnit 5, § 9, afsnit 8, L68 § 4, afsnit 8

## Fortolkningskilder

Ordrette uddrag. Kildernes vægt: eu/index.md.

### Kommissionens begrundelse i forslaget COM(2021) 93, forslagets artikel 34 – Adressater (s. 22; svarer til art. 37 i den vedtagne tekst)

Dette er en standardbestemmelse om adressater, der præciserer, at direktivet er rettet til medlemsstaterne.

===== FIL: direktiv/betragtninger.md =====

# Direktiv (EU) 2023/970 – betragtninger

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/betragtninger.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/betragtninger.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

(1) Ifølge artikel 11 i FN's konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, som alle medlemsstaterne har ratificeret, skal de deltagende stater træffe alle passende foranstaltninger til at sikre bl.a. retten til ens vederlag, herunder særlige ydelser, og til ligeløn for arbejde af lige værdi såvel som til ligebetaling ved vurderingen af arbejdets karakter.

(2) I artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union fremhæves retten til ligestilling mellem kvinder og mænd som en af de væsentlige værdier i Unionen.

(3) I henhold til artikel 8 og 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) skal Unionen tilstræbe at fjerne uligheder, fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og bekæmpe enhver form for forskelsbehandling på grund af køn i alle sine politikker og aktiviteter.

(4) Ifølge artikel 157, stk. 1, i TEUF skal hver medlemsstat sørge for at gennemføre princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Ifølge artikel 157, stk. 3, i TEUF skal Unionen vedtage foranstaltninger, der skal sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, herunder princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi (»princippet om lige løn«).

Knyttet til artikel 1, 30.

(5) Ifølge Den Europæiske Unions Domstol (»Domstolen«) kan anvendelsesområdet for princippet om ligebehandling af mænd og kvinder ikke begrænses til forskelsbehandling baseret på, at en person tilhører det ene eller det andet køn (3) . Som følge af hensigten med princippet og arten af de rettigheder, det søger at sikre, finder dette princip også anvendelse på forskelsbehandling, der udspringer af kønsskifte.

(6) I visse medlemsstater kan personer i dag lovligt registrere sig som havende et tredje, ofte neutralt køn. Dette direktiv berører ikke relevante nationale bestemmelser, der gennemfører en sådan anerkendelse for så vidt angår beskæftigelse og løn.

(7) Artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«) forbyder enhver forskelsbehandling på grund af bl.a. køn. Chartrets artikel 23 bestemmer, at der skal sikres ligestilling mellem kvinder og mænd på alle områder, herunder i forbindelse med beskæftigelse, arbejde og løn.

(8) I artikel 23 i verdenserklæringen om menneskerettighederne fastslås det bl.a., at enhver uden forskel har ret til lige løn for lige arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår og til et retfærdigt vederlag, der sikrer en menneskeværdig tilværelse.

(9) Principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i fællesskab, omfatter ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd og retten til lige løn for arbejde af samme værdi.

(10) I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF (4) er det fastsat, at for samme arbejde eller for arbejde, som tillægges samme værdi, skal enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn afskaffes for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår. Navnlig skal, når der anvendes et jobklassifikationssystem til lønfastsættelsen, dette system bygge på samme kønsneutrale kriterier og indrettes således, at det udelukker enhver forskelsbehandling på grund af køn.

Knyttet til artikel 1.

(11) I evalueringen fra 2020 af de relevante bestemmelser i direktiv 2006/54/EF blev det konstateret, at anvendelsen af princippet om lige løn hæmmes af manglen på gennemsigtighed i lønsystemerne og manglende retssikkerhed vedrørende begrebet »arbejde af samme værdi« samt proceduremæssige hindringer, som ofre for forskelsbehandling møder.
Arbejdstagere har ikke de oplysninger, der er nødvendige for at komme igennem med et krav om lige løn, og navnlig oplysninger om lønniveauer for de kategorier af arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. I beretningen blev det konstateret, at øget gennemsigtighed vil gøre det muligt at afsløre kønsbetinget skævhed og forskelsbehandling i lønstrukturerne i en virksomhed eller organisation.
Det vil også gøre det muligt for arbejdstagere, arbejdsgivere og arbejdsmarkedets parter at træffe passende tiltag til at sikre anvendelsen af retten til lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi (»retten til lige løn«).

Knyttet til artikel 1.

(12) Efter en grundig evaluering af den eksisterende ramme for lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi og en omfattende og inkluderende høringsproces blev det i Kommissionens meddelelse af 5. marts 2020 med titlen »Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025« bebudet, at Kommissionen ville foreslå bindende foranstaltninger vedrørende løngennemsigtighed.

(13) De økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-pandemien har haft en uforholdsmæssig negativ indvirkning på kvinder og ligestilling mellem kønnene, og tabet af arbejdspladser har ofte været koncentreret i lavtlønnede, kvindedominerede sektorer.
Covid-19-pandemien har fremhævet den fortsatte strukturelle undervurdering af arbejde, der overvejende udføres af kvinder, og har demonstreret den høje socioøkonomiske værdi af kvinders arbejde i umiddelbart eksponerede indsatsområder såsom sundhedspleje, rengøring, børnepasning, social omsorg og hjemmepleje for ældre og andre omsorgskrævende voksne, hvilket står i stor kontrast til dette arbejdes ringe synlighed og anerkendelse.

(14) Virkningerne af covid-19-pandemien vil derfor øge ulighederne mellem kønnene og den kønsbestemte lønforskel yderligere, medmindre genopretningsindsatsen er kønssensitiv. Disse konsekvenser har derfor gjort det endnu mere presserende at håndtere spørgsmålet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
En styrket gennemførelse af princippet om lige løn gennem yderligere foranstaltninger er særligt vigtig for at sikre, at de fremskridt, der er gjort med hensyn til at håndtere lønforskelle, ikke går tabt.

(15) Lønforskellen i Unionen består: den var i 2020 på 13 % med store variationer mellem medlemsstaterne og er kun blevet mindsket minimalt i løbet af de seneste ti år. Lønforskellen mellem kønnene skyldes forskellige faktorer såsom kønsstereotyper, fastholdelse af »glasloftet« og det »klistrede gulv«, horisontal opdeling, herunder overrepræsentationen af kvinder i lavtlønnede servicejob, og ulige fordeling af omsorgsforpligtelserne.
Desuden skyldes lønforskellen mellem kønnene til dels direkte og indirekte lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. Alle disse elementer udgør strukturelle hindringer, der medfører komplekse udfordringer med hensyn til at opnå job af god kvalitet og lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi og har langsigtede konsekvenser såsom pensionsforskelle og feminisering af fattigdommen.

Knyttet til artikel 1.

(16) En generel mangel på gennemsigtighed med hensyn til lønniveauer i organisationerne gør, at der fastholdes en situation, hvor kønsbaseret lønmæssig forskelsbehandling og skævhed ikke opdages eller er vanskelig at bevise, hvor der er mistanke herom.
Der er derfor behov for bindende foranstaltninger for at forbedre løngennemsigtigheden, tilskynde organisationer til at revidere deres lønstrukturer for at sikre lige løn til kvinder og mænd, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og gøre det muligt for ofre for forskelsbehandling at udøve deres ret til lige løn.
Sådanne bindende foranstaltninger bør suppleres med bestemmelser, der præciserer eksisterende juridiske begreber, såsom begreberne »løn« og »arbejde af samme værdi«, og foranstaltninger, der forbedrer håndhævelsesmekanismerne og adgangen til klage og domstolsprøvelse.

Knyttet til artikel 1, 4.

(17) Anvendelsen af princippet om lige løn bør styrkes ved at afskaffe direkte og indirekte lønmæssig forskelsbehandling. Dette forhindrer ikke arbejdsgivere i at give arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, forskellig løn på grundlag af objektive, kønsneutrale og upartiske kriterier, såsom præstationer og kompetencer.

Knyttet til artikel 1, 4.

(18) Dette direktiv bør finde anvendelse på alle arbejdstagere, herunder deltidsansatte, arbejdstagere med tidsbegrænset ansættelse og personer med en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold med et vikarbureau, samt arbejdstagere i ledende stillinger, der har en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold som defineret ved gældende lov, kollektive overenskomster og/eller praksis i hver medlemsstat, under hensyntagen til Domstolens retspraksis (5) .
Forudsat at de opfylder relevante kriterier, er husarbejdere, arbejdstagere på tilkaldebasis, periodiske arbejdstagere, voucherbaserede arbejdstagere, platformsarbejdere, arbejdstagere i beskyttet beskæftigelse, praktikanter og lærlinge omfattet af dette direktivs anvendelsesområde. Fastlæggelsen af, om der foreligger et ansættelsesforhold, bør være baseret på de faktiske omstændigheder i forbindelse med arbejdets reelle udførelse og ikke på parternes beskrivelse af forholdet.

Knyttet til artikel 2.

(19) Et vigtigt element i afskaffelsen af lønmæssig forskelsbehandling er løngennemsigtighed forud for ansættelse. Dette direktiv bør derfor også finde anvendelse på ansøgere til en stilling.

Knyttet til artikel 2, 5.

(20) For at fjerne hindringer for, at ofre for lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn kan udøve deres ret til lige løn, og for at hjælpe arbejdsgiverne med at sikre overholdelsen af denne ret, bør de centrale begreber i forbindelse med lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, såsom »løn« og »arbejde af samme værdi«, præciseres i overensstemmelse med Domstolens retspraksis.
Dette bør lette anvendelsen af disse begreber, navnlig for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder.

(21) Princippet om lige løn bør overholdes for så vidt angår løn og alle andre ydelser, som arbejdstagerne modtager direkte eller indirekte i penge eller naturalier for deres arbejde fra deres arbejdsgiver. I overensstemmelse med Domstolens retspraksis (6) bør begrebet løn ikke kun omfatte løn, men også supplerende eller variable elementer til lønnen.
I forbindelse med supplerende eller variable elementer bør der tages hensyn til ydelser ud over den almindelige grund- eller minimumsløn, som arbejdstageren modtager direkte eller indirekte i penge eller naturalier. Sådanne supplerende eller variable elementer kan omfatte, men er ikke begrænset til, bonusser, overtidsgodtgørelse, rejsefaciliteter, bolig- og fødevaretilskud, uddannelsesgodtgørelse, fratrædelsesgodtgørelse, lovbestemte sygedagpenge, lovbestemte godtgørelser og arbejdsmarkedspensioner.
Begrebet løn bør omfatte alle lønelementer, der skal betales i henhold til lov, kollektiv overenskomst og/eller praksis i hver medlemsstat.

Knyttet til artikel 3, 9, 16.

(22) For at sikre en ensartet udformning af de oplysninger, der kræves i henhold til dette direktiv, bør lønniveauer udtrykkes som årlig bruttoløn og den tilsvarende bruttotimeløn. Det bør være muligt at basere beregningen af lønniveauet på den faktiske løn, der er fastsat for arbejdstageren, uanset om den fastsættes årligt, månedligt, pr. time eller på anden vis.

Knyttet til artikel 3, 9.

(23) Medlemsstaterne bør ikke være forpligtet til at oprette nye organer med henblik på dette direktiv. De bør kunne overdrage opgaver, der følger heraf, til etablerede organer, herunder arbejdsmarkedets parter, i overensstemmelse med national ret og/eller praksis, forudsat at medlemsstaterne overholder forpligtelserne i dette direktiv.

Knyttet til artikel 3.

(24) For at beskytte arbejdstagerne og imødegå deres frygt for viktimisering i forbindelse med anvendelsen af princippet om lige løn bør de kunne lade sig repræsentere af en repræsentant. Det kunne være fagforeninger eller andre arbejdstagerrepræsentanter. Hvis der ikke findes arbejdstagerrepræsentanter, bør arbejdstagerne kunne lade sig repræsentere af en repræsentant efter eget valg.
Medlemsstaterne bør have mulighed for at tage hensyn til deres nationale forhold og forskellige roller med hensyn til arbejdstagerrepræsentation.

Knyttet til artikel 3, 4.

(25) Det hedder i artikel 10 i TEUF, at Unionen ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter skal tilstræbe at bekæmpe enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. I henhold til artikel 4 i direktiv 2006/54/EF må der ikke finde nogen direkte eller indirekte forskelsbehandling sted på grund af køn, hvad angår løn.
Lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn, hvor et offers køn spiller en afgørende rolle, kan antage mange forskellige former i praksis.
Der kan være tale om et krydsfelt mellem forskellige former for forskelsbehandling eller ulighed, når arbejdstageren er medlem af en eller flere grupper, der er beskyttet mod forskelsbehandling på grund af køn på den ene side og race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering som beskyttet i henhold til Rådets direktiv 2000/43/EF (7) eller 2000/78/EF (8) på den anden side.
Kvinder med handicap, kvinder af forskellig race og etnisk oprindelse, herunder romakvinder, og unge eller ældre kvinder er blandt de grupper, der kan blive udsat for intersektionel forskelsbehandling.
Nærværende direktiv bør derfor præcisere, at det i forbindelse med lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn bør være muligt at tage hensyn til en sådan kombination, hvorved enhver tvivl, der måtte herske i denne henseende inden for de eksisterende retlige rammer, fjernes, og nationale domstole, ligebehandlingsorganer og andre kompetente myndigheder får mulighed for at tage behørigt hensyn til enhver ugunstig situation, der opstår som følge af intersektionel forskelsbehandling, navnlig i materiel og proceduremæssig henseende, herunder ved at anerkende eksistensen af forskelsbehandling, bestemme det relevante sammenligningsgrundlag, vurdere forholdsmæssigheden og, hvor det er relevant, fastsætte størrelsen af den tildelte erstatning eller de pålagte sanktioner.
Det er vigtigt at anlægge en intersektionel tilgang for at forstå og imødegå lønforskellen mellem kønnene. Denne præcisering bør ikke ændre omfanget af arbejdsgivernes forpligtelser med hensyn til løngennemsigtighedsforanstaltninger i henhold til nærværende direktiv. Navnlig bør arbejdsgiverne ikke forpligtes til at indsamle data vedrørende andre beskyttede grunde end køn.

Knyttet til artikel 3, 16, 23.

(26) For at respektere retten til lige løn skal arbejdsgiverne have indført lønstrukturer, der sikrer, at der mellem arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, ikke er lønforskelle mellem kønnene, som ikke er begrundet ud fra objektive, kønsneutrale kriterier. Sådanne lønstrukturer bør give mulighed for at sammenligne værdien af forskellige job inden for samme organisationsstruktur.
Det bør også være muligt at basere sådanne lønstrukturer på eksisterende EU-retningslinjer for kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer eller på indikatorer eller kønsneutrale modeller. I overensstemmelse med Domstolens retspraksis bør værdien af arbejdet vurderes og sammenlignes ud fra objektive kriterier, herunder krav til uddannelse, erhvervsuddannelse og videreuddannelse, færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår, uanset forskelle i arbejdsmønstre.
For at lette anvendelsen af begrebet arbejde af samme værdi, navnlig for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, bør de objektive kriterier, der skal anvendes, omfatte fire faktorer: færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår. Disse faktorer er i de eksisterende EU-retningslinjer blevet identificeret som værende væsentlige og tilstrækkelige med henblik på at vurdere de opgaver, der udføres i en organisation, uanset hvilken økonomisk sektor organisationen tilhører.
Da ikke alle faktorer er lige relevante for en bestemt stilling, bør arbejdsgiveren afveje hver af de fire faktorer på grundlag af de pågældende kriteriers relevans for det pågældende specifikke job eller den pågældende specifikke stilling. Yderligere kriterier kan også tages i betragtning, hvis de er relevante og begrundede. Hvis det er relevant, bør Kommissionen kunne ajourføre eksisterende EU-retningslinjer i samråd med Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE).

Knyttet til artikel 3, 4, 9.

(27) De nationale lønfastsættelsessystemer er forskellige og kan være baseret på kollektive overenskomster og/eller elementer bestemt af arbejdsgiveren. Dette direktiv påvirker ikke de forskellige nationale lønfastsættelsessystemer.

Knyttet til artikel 4, 13, 30.

(28) At finde et gyldigt sammenligningsgrundlag er et vigtigt parameter ved afgørelsen af, om arbejde kan anses for at have samme værdi. Det giver arbejdstagerne mulighed for at godtgøre, at de er blevet behandlet mindre gunstigt end en sammenlignelig person af et andet køn, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
Med udgangspunkt i den udvikling, der følger af definitionen af direkte eller indirekte forskelsbehandling i direktiv 2006/54/EF, bør anvendelsen af en hypotetisk sammenligning i situationer, hvor der ikke findes noget faktisk sammenligningsgrundlag, tillades, således at en arbejdstager kan påvise, at vedkommende ikke er blevet behandlet på samme måde, som en hypotetisk sammenlignelig person af et andet køn ville være blevet behandlet.
Dette ville fjerne en vigtig hindring for potentielle ofre for kønsbaseret lønmæssig forskelsbehandling, navnlig på meget kønsopdelte arbejdsmarkeder, hvor et krav om at finde et sammenligningsgrundlag af det modsatte køn gør det næsten umuligt at fremsætte krav om lige løn. Desuden bør arbejdstagere ikke forhindres i at anvende andre faktiske forhold, som giver grund til at formode, at der er tale om forskelsbehandling, såsom statistikker eller andre tilgængelige oplysninger.
Dette vil gøre det muligt at imødegå lønforskelle mellem kønnene mere effektivt i kønsopdelte sektorer og erhverv, navnlig inden for kvindedominerede sektorer såsom plejesektoren.

Knyttet til artikel 4, 19.

(29) Domstolen har præciseret, at for at vurdere, om arbejdstagere befinder sig i en sammenlignelig situation, er sammenligningen ikke nødvendigvis begrænset til situationer, hvor mænd og kvinder arbejder for samme arbejdsgiver (9) . Arbejdstagere kan befinde sig i en sammenlignelig situation, selv om de ikke arbejder for samme arbejdsgiver, når lønvilkårene kan tilskrives én og samme kilde, der fastsætter disse vilkår, og når disse vilkår er ens og sammenlignelige.
Dette kan være tilfældet, når de relevante lønvilkår er reguleret ved lovbestemmelser eller overenskomster vedrørende løn, der gælder for flere arbejdsgivere, eller når sådanne vilkår er fastsat centralt for mere end én organisation eller virksomhed i et holdingselskab eller et konglomerat. Domstolen har endvidere præciseret, at sammenligningen ikke er begrænset til arbejdstagere, der er ansat samtidig med sagsøgeren (10) .
Det bør ved den faktiske vurdering desuden anerkendes, at en lønforskel eventuelt kan forklares ud fra faktorer, der ikke vedrører køn.

Knyttet til artikel 4, 19.

(30) Medlemsstaterne bør sikre, at der stilles uddannelse og specifikke værktøjer og metoder til rådighed for at støtte og vejlede arbejdsgiverne i vurderingen af, hvad der udgør arbejde af samme værdi. Dette bør lette anvendelsen af begrebet, navnlig for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder.
Under hensyntagen til national ret, kollektive overenskomster og/eller praksis bør medlemsstaterne kunne vælge at overlade udviklingen af specifikke værktøjer og metoder til arbejdsmarkedets parter eller at udvikle dem i samarbejde med eller efter høring af arbejdsmarkedets parter.

Knyttet til artikel 4, 11, 13, 32, 33.

(31) Jobklassifikations- og jobevalueringssystemer kan, hvis de ikke anvendes på en kønsneutral måde, navnlig når de antager traditionelle kønsstereotyper, resultere i lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. I sådanne tilfælde bidrager de til og fastholder de lønforskellen ved at evaluere mands- og kvindedominerede job forskelligt i situationer, hvor det udførte arbejde er af samme værdi.
Når der anvendes kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer, er de imidlertid effektive til at etablere et gennemsigtigt lønsystem og er afgørende med hensyn til at sikre, at direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn udelukkes. De afslører indirekte lønmæssig forskelsbehandling i forbindelse med undervurdering af job, der typisk udføres af kvinder.
Det gør de ved at måle og sammenligne job, hvis indhold er forskelligt, men af samme værdi, og støtter således princippet om lige løn.

Knyttet til artikel 4, 13.

(32) Manglende oplysninger om det planlagte løninterval for en stilling skaber en informationsasymmetri, der begrænser forhandlingspositionen for ansøgerne til en stilling. Sikring af gennemsigtighed bør gøre det muligt for potentielle arbejdstagere at træffe en informeret beslutning om den forventede løn uden på nogen måde at begrænse arbejdsgiverens eller arbejdstagerens mulighed for at forhandle løn, selv uden for det angivne interval.
Gennemsigtighed ville også sikre et udtrykkeligt, kønsneutralt grundlag for lønfastsættelse og ville forhindre undervurderingen af løn i forhold til færdigheder og erfaring. Gennemsigtighed ville også imødegå intersektionel forskelsbehandling, hvor uigennemsigtig lønfastsættelse giver mulighed for forskelsbehandling af flere forskellige grunde.
Ansøgere til en stilling bør gives oplysninger om startlønnen eller lønintervallet på en sådan måde, at der sikres gennemsigtige og informerede lønforhandlinger, såsom i et offentliggjort stillingsopslag, forud for jobsamtalen eller på anden vis forud for indgåelsen af en eventuel ansættelseskontrakt. Oplysningerne bør gives af arbejdsgiveren eller stilles til rådighed på anden vis, f.eks. af arbejdsmarkedets parter.

Knyttet til artikel 5.

(33) For at undgå opretholdelse af en lønforskel mellem kønnene, som følger den enkelte arbejdstager over tid, bør arbejdsgiverne sikre, at stillingsopslag og -betegnelser er kønsneutrale, og at ansættelsesprocesser gennemføres på en ikkediskriminerende måde, således at retten til lige løn ikke undergraves. Det bør ikke være arbejdsgiverne tilladt at spørge eller proaktivt forsøge at indhente oplysninger om den nuværende løn eller lønhistorikken for en ansøger til en stilling.

Knyttet til artikel 5.

(34) Løngennemsigtighedsforanstaltninger bør beskytte arbejdstagernes ret til lige løn, samtidig med at omkostninger og administrative byrder for arbejdsgiverne begrænses det omfang, det er muligt, idet der lægges særlig vægt på mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder. Hvor det er passende, bør foranstaltningerne skræddersys til arbejdsgivernes størrelse under hensyntagen til antallet af ansatte.
Antallet af ansatte arbejdstagere hos arbejdsgivere, som skal anvendes som kriterium for, om en arbejdsgiver er underlagt lønredegørelse som omhandlet i dette direktiv, fastsættes under hensyn til Kommissionens henstilling 2003/361/EF om mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (11) .

Knyttet til artikel 11.

(35) Arbejdsgivere bør give arbejdstagere adgang til de kriterier, der anvendes til at fastsætte lønniveauer og lønudvikling. Ved lønudvikling forstås den proces, hvorved en arbejdstager bevæger sig til et højere lønniveau. Kriterier vedrørende lønudvikling kan bl.a. omfatte den individuelle indsats, kompetenceudvikling og anciennitet.
Ved gennemførelse af denne forpligtelse bør medlemsstaterne være særligt opmærksomme på at undgå uforholdsmæssigt store administrative byrder for mikrovirksomheder og små virksomheder. Medlemsstaterne bør også som en afhjælpende foranstaltning kunne stille brugsklare modeller til rådighed for at hjælpe mikrovirksomheder og små virksomheder med at overholde forpligtelsen.
Medlemsstaterne bør kunne fritage arbejdsgivere, som er mikrovirksomheder eller små virksomheder, fra forpligtelsen vedrørende lønudvikling, f.eks. ved at give dem mulighed for at stille lønudviklingskriterier til rådighed efter anmodning fra arbejdstagerne.

Knyttet til artikel 6, 11.

(36) Alle arbejdstagere bør have ret til efter anmodning at få oplysninger om deres individuelle og gennemsnitlige lønniveau, opdelt efter køn, for kategorien af arbejdstagere, der udfører samme arbejde som dem eller arbejde af samme værdi i forhold til deres. De bør også kunne få oplysningerne gennem deres arbejdstagerrepræsentanter eller gennem et ligebehandlingsorgan. Arbejdsgiverne bør informere arbejdstagerne om denne ret en gang om året samt om de skridt, der skal tages for at udøve denne ret.
Arbejdsgiverne kan også på eget initiativ vælge at give sådanne oplysninger, uden at arbejdstagerne behøver at anmode om dem.

Knyttet til artikel 7, 32.

(37) Dette direktiv bør sikre, at personer med handicap har tilstrækkelig adgang til de oplysninger, der i henhold hertil gives til ansøgere til en stilling og arbejdstagere. Sådanne oplysninger bør gives til disse personer under hensyntagen til deres særlige handicap og bistand og støtte gives i et format og en passende form med henblik på at sikre, at de har adgang til og forstår oplysningerne. Dette kan bl.a.
indebære, at oplysningerne stilles til rådighed på en for dem forståelig måde i en skrifttype af passende størrelse, med tilstrækkelig kontrast eller i et andet format, der er passende i forhold til typen af deres handicap. Hvis det er relevant, finder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 (12) anvendelse.

Knyttet til artikel 7, 8, 32.

(38) Arbejdsgivere med mindst 100 arbejdstagere bør regelmæssigt redegøre for løn som fastsat i dette direktiv. Oplysningerne bør offentliggøres af medlemsstaternes overvågningsorganer på en passende og gennemsigtig måde. Arbejdsgiverne kan offentliggøre disse redegørelser på deres websted eller gøre dem offentligt tilgængelige på anden vis, f.eks.
ved at medtage oplysningerne i deres ledelsesberetning, hvor det er relevant, i den ledelsesberetning, der udarbejdes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (13) . Arbejdsgivere, der er omfattet af kravene i nævnte direktiv, kan vælge at rapportere om løn sammen med andre arbejdstagerrelaterede spørgsmål i deres ledelsesberetning.
For at sikre størst mulig løngennemsigtighed for arbejdstagerne kan medlemsstaterne øge indberetningshyppigheden eller gøre det obligatorisk for arbejdsgivere med færre end 100 arbejdstagere regelmæssigt at skulle redegøre for løn.

Knyttet til artikel 9, 35.

(39) Lønredegørelser bør gøre det muligt for arbejdsgiverne at evaluere og overvåge deres lønstruktur og -politikker og give dem mulighed for proaktivt at overholde princippet om lige løn. Redegørelser og fælles lønvurderinger bidrager til en øget bevidsthed om kønsskævhed i lønstrukturer og om lønmæssig forskelsbehandling samt bidrager til håndtering af sådan skævhed og forskelsbehandling på en effektiv og systemisk måde og gavner derved alle arbejdstagere, der er ansat af samme arbejdsgiver.
Samtidig bør de kønsopdelte data hjælpe kompetente offentlige myndigheder, arbejdstagerrepræsentanter og andre interessenter med at overvåge lønforskellen mellem kønnene på tværs af sektorer (horisontal opdeling) og funktioner (vertikal opdeling). Arbejdsgiverne kan eventuelt have et ønske om at redegøre for eventuelle lønforskelle eller løngab mellem kønnene sammen med de offentliggjorte data.
Når forskelle i den gennemsnitlige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere ikke er begrundet ud fra objektive, kønsneutrale kriterier, bør arbejdsgiveren træffe foranstaltninger til at fjerne ulighederne.

Knyttet til artikel 9.

(40) For at mindske byrden for arbejdsgiverne kan medlemsstaterne indsamle og sammenkoble de nødvendige data gennem deres nationale forvaltninger, således at der kan foretages en beregning af lønforskellen mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere pr. arbejdsgiver.
En sådan dataindsamling kan kræve sammenkobling af data fra flere offentlige forvaltninger, såsom skatteinspektorater og socialsikringskontorer, og vil være mulig, hvis der foreligger administrative data, der matcher arbejdsgivernes data på virksomheds- eller organisationsniveau med arbejdstagernes data på individuelt niveau, herunder ydelser i kontanter og naturalier.
Medlemsstaterne kan indsamle de pågældende oplysninger ikke blot for arbejdsgivere, der er omfattet af lønredegørelsesforpligtelsen i henhold til dette direktiv, men også for arbejdsgivere, som ikke er omfattet af forpligtelsen, og som frivilligt redegør herfor. Medlemsstaternes offentliggørelse af de krævede oplysninger bør erstatte lønredegørelsesforpligtelsen for de arbejdsgivere, der er omfattet af de administrative data, forudsat at det resultat, der tilsigtes med redegørelsesforpligtelsen, opfyldes.

Knyttet til artikel 9.

(41) For at gøre oplysningerne om lønforskellen mellem kønnene på organisatorisk plan bredt tilgængelige bør medlemsstaterne overlade det til det overvågningsorgan, der er udpeget i henhold til dette direktiv, at indsamle de data om lønforskelle, der modtages fra arbejdsgivere, uden at pålægge sidstnævnte en yderligere byrde.
Overvågningsorganet bør offentliggøre disse data, herunder ved at offentliggøre dem på et lettilgængeligt websted, der gør det muligt at sammenligne data for de enkelte arbejdsgivere, sektorer og regioner i den pågældende medlemsstat.

Knyttet til artikel 9.

(42) Medlemsstaterne kan anerkende arbejdsgivere, som ikke er omfattet af de redegørelsesforpligtelser, der er fastsat i dette direktiv, og som frivilligt redegør for deres løn, f.eks. ved hjælp af et løngennemsigtighedsmærke, med henblik på at fremme god praksis i forbindelse med de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv.

Knyttet til artikel 9.

(43) Fælles lønvurderinger bør udløse en gennemgang og revision af lønstrukturerne i organisationer med mindst 100 arbejdstagere, hvis de viser lønforskelle.
Den fælles lønvurdering bør foretages, hvis arbejdsgivere og de pågældende arbejdstagerrepræsentanter ikke er enige om, at forskellen i det gennemsnitlige lønniveau mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere på mindst 5 % i en given kategori af arbejdstagere kan begrundes ud fra objektive, kønsneutrale kriterier, hvis arbejdsgiveren ikke giver en sådan begrundelse, eller hvis arbejdsgiveren ikke har afhjulpet en sådan forskel i lønniveauet senest seks måneder efter datoen for indgivelsen af lønredegørelsen.
Den fælles lønvurdering bør foretages af arbejdsgiverne i samarbejde med arbejdstagerrepræsentanter. Hvis der ikke er nogen arbejdstagerrepræsentanter, bør de udpeges af arbejdstagerne med henblik på den fælles lønvurdering. Fælles lønvurderinger bør inden for en rimelig frist føre til afskaffelse af kønsbaseret lønmæssig forskelsbehandling gennem vedtagelse af afhjælpende foranstaltninger.

Knyttet til artikel 10.

(44) Enhver behandling eller offentliggørelse af oplysninger i henhold til dette direktiv bør være i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (14) . Der bør tilføjes særlige garantier for at forhindre direkte eller indirekte videregivelse af oplysninger om en identificerbar arbejdstager. Arbejdstagere bør ikke forhindres i frivilligt at oplyse deres løn med henblik på at håndhæve princippet om lige løn.

Knyttet til artikel 7, 9, 10, 12, 20.

(45) Det er vigtigt, at arbejdsmarkedets parter drøfter og retter særlig opmærksomhed mod spørgsmål om lige løn i kollektive overenskomstforhandlinger. De forskellige karakteristika ved de nationale arbejdsmarkeds- og overenskomstforhandlingssystemer i Unionen og arbejdsmarkedets parters autonomi og aftalefrihed samt deres rolle som repræsentanter for arbejdstagere og arbejdsgivere bør respekteres.
Medlemsstaterne bør derfor i overensstemmelse med deres nationale system og praksis træffe passende foranstaltninger for at tilskynde arbejdsmarkedets parter til at lægge behørig vægt på ligelønsspørgsmål, hvilket kan omfatte drøftelser på rette niveau i kollektive overenskomstforhandlinger, foranstaltninger til at stimulere og fjerne unødige begrænsninger i udøvelsen af retten til at føre kollektive overenskomstforhandlinger vedrørende de pågældende spørgsmål og udvikling af kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer.

Knyttet til artikel 10, 12, 13, 30.

(46) Alle arbejdstagere bør have adgang til de nødvendige procedurer for at lette udøvelsen af deres ret til adgang til domstolsprøvelse. National lovgivning om brug af mægling, eller som gør deltagelse af et ligebehandlingsorgan obligatorisk eller anvender incitamenter eller sanktioner, bør ikke forhindre parterne i at udøve deres ret til adgang til domstolsprøvelse.

Knyttet til artikel 14, 20.

(47) Inddragelse af ligebehandlingsorganer i tillæg til andre interessenter er vigtigt for at kunne sikre effektiv anvendelse af princippet om lige løn. De nationale ligebehandlingsorganers beføjelser og mandater bør derfor være tilstrækkelige til fuldt ud at dække lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn, herunder løngennemsigtighed og alle andre rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv.
For at overvinde de proceduremæssige og omkostningsrelaterede hindringer, som arbejdstagere, der forsøger at udøve deres ret til lige løn, møder, bør ligebehandlingsorganer samt foreninger, organisationer og arbejdstagerrepræsentanter eller andre juridiske enheder med interesse i at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder kunne repræsentere enkeltpersoner.
De bør kunne bistå arbejdstagere ved at agere på deres vegne eller til støtte for dem, hvilket vil gøre det muligt for arbejdstagere, der har været udsat for forskelsbehandling, effektivt at gøre krav vedrørende den påståede overtrædelse af deres rettigheder og princippet om lige løn gældende.

Knyttet til artikel 14, 15, 28.

(48) At gøre krav gældende på vegne af eller til støtte for flere arbejdstagere er en måde at lette gennemførelsen af retssager, der ellers ikke ville være blevet anlagt på grund af proceduremæssige og økonomiske hindringer eller frygt for viktimisering. Det gør det også lettere, når arbejdstagere udsættes for forskelsbehandling af flere forskellige grunde, som kan være svære at adskille.
Kollektive søgsmål har potentiale til at afdække systemisk forskelsbehandling og skabe synlighed for retten til lige løn og for ligestilling mellem kønnene i samfundet som helhed. Muligheden for kollektive retsmidler kan tilskynde til proaktiv overholdelse af løngennemsigtighedsforanstaltninger, skabe gruppepres, øge arbejdsgivernes bevidsthed om og vilje til at træffe forebyggende foranstaltninger og imødegå den lønmæssige forskelsbehandlings systemiske karakter.
Medlemsstaterne kan beslutte at fastsætte kvalifikationskriterier for arbejdstagerrepræsentanter i søgsmål vedrørende krav om lige løn for at sikre, at sådanne repræsentanter er tilstrækkeligt kvalificerede.

Knyttet til artikel 14, 15.

(49) Medlemsstaterne bør sikre, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til ligebehandlingsorganerne med henblik på en effektiv og passende udførelse af deres opgaver vedrørende lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. Såfremt opgaverne tildeles mere end ét organ, bør medlemsstaterne sikre, at disse er tilstrækkeligt samordnet. Dette indbefatter f.eks.
omfordeling af beløb, der betales i bøde, til ligebehandlingsorganerne til deres effektive udførelse af deres opgaver vedrørende håndhævelse af retten til lige løn, herunder krav vedrørende lønmæssig forskelsbehandling eller bistand og støtte til ofrene i forbindelse med, at sådanne krav gøres gældende.

Knyttet til artikel 28.

(50) Erstatningen bør fuldt ud dække tabet og den skade, der er lidt som følge af lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn, i overensstemmelse med Domstolens retspraksis (15) . Den bør omfatte fuld betaling af forfalden løn og tilknyttede bonusser eller betalinger i naturalier samt kompensation for tabte indtægter, såsom adgang til visse ydelser afhængigt af lønniveau, og for ikkefysisk skade, såsom tort på grund af undervurdering af udført arbejde.
Hvor det er relevant, kan erstatningen tage hensyn til skade forårsaget af lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn, der er kombineret med andre beskyttede grunde til forskelsbehandling. Medlemsstaterne bør ikke på forhånd fastsætte en øvre grænse for en sådan kompensation.

Knyttet til artikel 16.

(51) Ud over erstatning bør der være adgang til andre retsmidler. Kompetente myndigheder eller nationale domstole bør f.eks. kunne kræve, at en arbejdsgiver træffer strukturelle eller organisatoriske foranstaltninger for at opfylde sine forpligtelser med hensyn til lige løn. Sådanne foranstaltninger kan f.eks.
omfatte en forpligtelse til at revidere lønfastsættelsesmekanismen på grundlag af en kønsneutral evaluering og klassifikation, udarbejdelse af en handlingsplan for at fjerne de konstaterede uoverensstemmelser og reducere eventuelle ubegrundede lønforskelle, information til og bevidstgørelse af arbejdstagerne om deres ret til lige løn og indførelse af obligatorisk uddannelse af HR-medarbejdere i lige løn og kønsneutral jobevaluering og -klassifikation.

Knyttet til artikel 16, 17.

(52) I overensstemmelse med Domstolens retspraksis (16) fastsætter Rådets direktiv 2006/54/EF bestemmelser, der skal sikre, at bevisbyrden overgår til sagsøgte, når der foreligger en tilsyneladende forskelsbehandling. Alligevel er det ikke altid let for ofre og domstole at vide, hvordan man kan fastslå selv denne formodning.
I sag C-109/88 fandt Domstolen, at bevisbyrden, når et lønfastsættelsessystem mangler gennemsigtighed, bør overgå til sagsøgte, uanset om arbejdstageren påviser, at der foreligger en tilsyneladende lønmæssig forskelsbehandling. Bevisbyrden bør derfor overgå til sagsøgte, når en arbejdsgiver ikke overholder de løngennemsigtighedsforpligtelser, der er fastsat i nærværende direktiv, f.eks.
ved at nægte at stille de oplysninger til rådighed, som arbejdstagerne har anmodet om, eller, hvor det er relevant, ved at undlade at redegøre for lønforskelle mellem kønnene, medmindre arbejdsgiveren beviser, at en sådan overtrædelse var åbenbart uforsætlig og af mindre betydning.

Knyttet til artikel 18.

(53) I overensstemmelse med Domstolens retspraksis bør nationale regler om forældelsesfrister for at gøre krav vedrørende påståede overtrædelser af de rettigheder, der er fastsat i dette direktiv, gældende være af en sådan art, at de ikke i praksis gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve disse rettigheder. Forældelsesfrister skaber særlige hindringer for ofre for lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. Med henblik herpå bør der fastsættes fælles minimumsstandarder.
Disse standarder bør bestemme, hvornår forældelsesfristen begynder at løbe, dens længde, og under hvilke omstændigheder den suspenderes eller afbrydes, samt bør fastsætte, at forældelsesfristen for indgivelse af krav er på mindst tre år. Forældelsesfrister bør ikke begynde at løbe, før sagsøger er bekendt med eller med rimelighed kan forventes at være bekendt med overtrædelsen.
Medlemsstaterne bør kunne bestemme, at forældelsesfristen ikke begynder at løbe, mens overtrædelsen er i gang, eller inden ansættelseskontrakten eller ansættelsesforholdet er ophørt.

Knyttet til artikel 21.

(54) Sagsomkostninger har en alvorlig afskrækkende virkning for, at ofre for lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn kan gøre krav vedrørende påståede overtrædelser af deres ret til lige løn gældende, hvilket fører til utilstrækkelig beskyttelse af arbejdstagerne og utilstrækkelig håndhævelse af retten til lige løn.
For at fjerne denne betydelige proceduremæssige hindring for adgang til domstolsprøvelse bør medlemsstaterne sikre, at de nationale domstole kan vurdere, om en sagsøger, der har tabt sagen, havde rimelig grund til at anlægge søgsmålet og i bekræftende fald, om den pågældende sagsøger ikke bør pålægges at betale sagsomkostningerne. Dette bør navnlig være tilfældet, når en sagsøgt, der får medhold i en sag, ikke har overholdt løngennemsigtighedsforpligtelserne i dette direktiv.

Knyttet til artikel 22.

(55) Medlemsstaterne bør fastsætte effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner i tilfælde af overtrædelse af nationale bestemmelser vedtaget i henhold til dette direktiv eller nationale bestemmelser, der allerede er i kraft på datoen for dette direktivs ikrafttræden, og som vedrører retten til lige løn. Sådanne sanktioner bør omfatte bøder, som kan være baseret på arbejdsgiverens årlige bruttoomsætning eller på arbejdsgiverens samlede lønningsliste.
Der bør tages hensyn til enhver anden skærpende eller formildende omstændighed i sagen, f.eks. hvor lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn kombineres med andre beskyttede grunde til forskelsbehandling. Det er op til medlemsstaterne at fastslå de overtrædelser af rettigheder og forpligtelser vedrørende lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, for hvilke bøder er den mest passende sanktion.

Knyttet til artikel 16, 23, 33.

(56) Medlemsstaterne bør indføre specifikke sanktioner for gentagne overtrædelser af rettigheder eller forpligtelser vedrørende lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi for at afspejle overtrædelsens alvor og for at afskrække yderligere fra sådanne overtrædelser.
Sådanne sanktioner kan omfatte forskellige former for økonomiske negative incitamenter, såsom inddragelse af offentlige ydelser eller udelukkelse i en bestemt periode fra enhver yderligere tildeling af finansielle incitamenter eller fra offentlige udbudsprocedurer.

Knyttet til artikel 16, 23.

(57) Arbejdsgivernes forpligtelser i henhold til dette direktiv er en del af de gældende forpligtelser inden for miljø-, social- og arbejdsmarkedslovgivning, hvis overholdelse medlemsstaterne skal sikre i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU (17) , 2014/24/EU (18) og 2014/25/EU (19) for så vidt angår deltagelse i offentlige udbudsprocedurer.
For at overholde disse arbejdsgiverforpligtelser for så vidt angår retten til lige løn bør medlemsstaterne navnlig sikre, at de økonomiske aktører ved udførelsen af en offentlig kontrakt eller koncession har lønfastsættelsesmekanismer, der ikke fører til en kønsbestemt lønforskel mellem arbejdstagere i en hvilken som helst kategori af arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, som ikke kan begrundes i kønsneutrale kriterier.
Endvidere bør medlemsstaterne overveje, om det skal kræves, at de ordregivende myndigheder, alt efter hvad der er relevant, indfører sanktioner og opsigelsesbetingelser, der sikrer overholdelse af princippet om lige løn ved udførelsen af offentlige kontrakter og koncessioner.
Ordregivende myndigheder bør også kunne tage hensyn til tilbudsgiverens eller en af tilbudsgiverens underleverandørers manglende overholdelse af princippet om lige løn, når de overvejer at anvende udelukkelsesgrunde, eller når de træffer afgørelse om ikke at tildele en kontrakt til den tilbudsgiver, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

Knyttet til artikel 24.

(58) En effektiv gennemførelse af retten til lige løn forudsætter passende administrativ beskyttelse og domstolsbeskyttelse mod enhver ugunstig behandling som reaktion på et forsøg fra arbejdstagernes side på at udøve den pågældende rettighed, enhver klage til arbejdsgiveren eller alle administrative procedurer eller retssager med det formål at håndhæve overholdelsen af den pågældende ret.
Ifølge Domstolens retspraksis (20) bør den kategori af arbejdstagere, som har ret til beskyttelsen, forstås bredt og omfatte alle arbejdstagere, som kan være genstand for viktimiserende foranstaltninger truffet af arbejdsgiveren som reaktion på en indgiven klage vedrørende en forskelsbehandling på grund af køn.
Beskyttelsen er ikke begrænset alene til de arbejdstagere, der har indgivet en klage, eller til deres repræsentanter eller til dem, der overholder visse formelle krav vedrørende anerkendelse af en bestemt status, såsom vidnestatus.

Knyttet til artikel 25.

(59) For at forbedre håndhævelsen af princippet om lige løn bør dette direktiv styrke de eksisterende håndhævelsesværktøjer og -procedurer med hensyn til de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv, og bestemmelserne om lige løn i direktiv 2006/54/EF.

Knyttet til artikel 1, 18, 20, 26.

(60) Dette direktiv fastsætter minimumskrav og respekterer dermed medlemsstaternes beføjelser til at indføre og opretholde bestemmelser, der er mere gunstige for arbejdstagere. Rettigheder, der er erhvervet i henhold til den eksisterende retlige ramme, bør fortsat finde anvendelse, medmindre der ved direktiv indføres bestemmelser, der er mere gunstige for arbejdstagere.
Gennemførelsen af dette direktiv kan ikke anvendes til at indskrænke eksisterende rettigheder, der er fastsat i den eksisterende EU-ret eller nationale ret på dette område, og det kan heller ikke udgøre en gyldig begrundelse for at indskrænke arbejdstagernes rettigheder med hensyn til princippet om lige løn.

Knyttet til artikel 1, 20, 27, 30.

(61) For at sikre passende overvågning af gennemførelsen af retten til lige løn bør medlemsstaterne oprette eller udpege et særligt overvågningsorgan. Dette organ, som bør kunne være en del af et eksisterende organ, der forfølger lignende mål, bør have specifikke opgaver i forhold til gennemførelsen af de løngennemsigtighedsforanstaltninger, der er fastsat i dette direktiv, og indsamle visse data for at overvåge lønforskelle og virkningen af løngennemsigtighedsforanstaltningerne.
Medlemsstaterne bør kunne udpege flere end ét organ, forudsat at de overvågnings- og analysefunktioner, der er fastsat i dette direktiv, sikres af et centralt organ.

Knyttet til artikel 28, 29, 32, 35.

(62) At udarbejde kønsopdelte lønstatistikker og give Kommissionen (Eurostat) nøjagtige og komplette statistikker er vigtigt for at kunne analysere og overvåge ændringer i lønforskellen mellem kønnene på EU-plan. I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 530/1999 (21) skal medlemsstaterne hvert fjerde år udarbejde statistikker over lønstrukturer på mikroniveau, der indeholder harmoniserede data til beregning af lønforskellen mellem kønnene.
Årlig statistik af høj kvalitet kan øge gennemsigtigheden og styrke overvågningen af og bevidstheden om lønforskelle mellem kønnene. På grundlag af sådanne data og en sammenligning heraf kan der foretages en vurdering af udviklingen både på nationalt plan og i hele Unionen. Relevante statistikker, der indberettes til Kommissionen (Eurostat), bør indsamles til statistiske formål som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 (22) .

Knyttet til artikel 31, 35.

(63) Målene for dette direktiv, nemlig en bedre og mere effektiv anvendelse af princippet om lige løn gennem indførelse af fælles minimumskrav, som bør gælde for alle virksomheder og organisationer i hele Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan, Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union.
I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv, som alene fastsætter minimumsstandarder, ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

Knyttet til artikel 1.

(64) Arbejdsmarkedets parter har en afgørende rolle med hensyn til at udforme, hvordan løngennemsigtighedsforanstaltninger gennemføres i medlemsstaterne, særligt i medlemsstater, hvor kollektive overenskomstforhandlinger spiller en vigtig rolle.
Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at overlade gennemførelsen af hele eller dele af dette direktiv til arbejdsmarkedets parter, forudsat at medlemsstaterne tager alle nødvendige skridt til at sikre, at de resultater, der tilstræbes med dette direktiv, til enhver tid garanteres.

Knyttet til artikel 11, 13, 30, 33.

(65) Medlemsstaterne bør ved gennemførelsen af dette direktiv undgå at pålægge administrative, økonomiske og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af mikrovirksomheder og små eller mellemstore virksomheder.
Medlemsstaterne bør derfor vurdere indvirkningen af deres gennemførelsesforanstaltninger på mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder for at sikre, at disse virksomheder ikke rammes uforholdsmæssigt hårdt, idet der lægges særlig vægt på mikrovirksomheder, til at lette den administrative byrde og til at offentliggøre resultaterne af sådanne vurderinger.

Knyttet til artikel 11, 34.

(66) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (23) og afgav udtalelse den 27. april 2021 —
