Ligeløn og løngennemsigtighed – Lovforslag L 68: ændringsnumre, paragraffer og høring

Filer til upload fra https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/ (bygget 28. oktober 2026). L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Filen samler: l68/index.md, l68/1-behandling-tekst.md, l68/1-behandling.md, l68/hoering-generelt.md, l68/nr-1.md, l68/nr-2.md, l68/nr-3.md, l68/nr-4.md, l68/nr-5.md, l68/nr-6.md, l68/nr-7.md, l68/nr-8.md, l68/nr-9.md, l68/nr-10.md, l68/nr-11.md, l68/nr-12.md, l68/nr-13-hoering.md, l68/nr-13.md, l68/nr-14.md, l68/nr-15.md, l68/nr-16.md, l68/nr-17.md, l68/par-2-aftale.md, l68/par-2-forarbejder.md, l68/par-2-hoering.md, l68/par-2-kilder.md, l68/par-2.md, l68/par-3-aftale.md, l68/par-3-forarbejder.md, l68/par-3-hoering.md, l68/par-3-kilder.md, l68/par-3.md, l68/par-4-aftale.md, l68/par-4-hoering.md, l68/par-4-kilder.md, l68/par-4.md, l68/paragraf-2-4.md. Hver original fil begynder med »===== FIL: <sti> =====«. Henvis til adressen efter »Link til siden:« øverst i den originale fil, ikke til denne fil.

===== FIL: l68/index.md =====

# Lovforslag L 68 (Folketinget 2026-27) – ændringer af ligelønsloven

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/index.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/index.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Fremsat 8. oktober 2026. Original: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf. Høringsnotat: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf. Høringssvar: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf.

Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm.

Lovforslagets § 1 ændrer ligelønsloven i 17 numre. Hvert nummer har sin egen fil med ændringsinstruktionen, gældende og forventet tekst, de specielle bemærkninger til nummeret og de afsnit i høringsnotatet, der handler om det. §§ 2–4 og de historiske bestemmelser står i én fil. Al tekst er ordret fra Folketingets dokumenter.

## Behandlingen i Folketinget

- 1. behandling den 22. oktober 2026: [sammendrag](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/1-behandling.md) med ordførerne, ministeren og emnerne, og [forhandlingen ordret](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/1-behandling-tekst.md) (163 indlæg). Lovforslaget blev henvist til Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalget.
- Implementeringsaftalen og de seks andre dokumenter i ministerens oversendelse af 26. oktober 2026 (L 68 – bilag 2), ordret og koblet til loven: [aftaler/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/index.md).
- Udvalgets udkast til tidsplan (L 68 – bilag 3, 27. oktober 2026): [l68/1-behandling.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/1-behandling.md), afsnittet »Udvalgets udkast til tidsplan«. Det er et udkast; datoerne kan ændres.

## L68 § 1: ændringsnumrene

- [L68 § 1, nr. 1](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-1.md): lovens titelfodnote. »I fodnoten til lovens titel indsættes efter …« (ca. 5.000 tegn)
- [L68 § 1, nr. 2](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-2.md): § 1. »I § 1, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter …« (ca. 15.000 tegn)
- [L68 § 1, nr. 3](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-3.md): § 1. »§ 1, stk. 3, affattes således …« (ca. 21.000 tegn)
- [L68 § 1, nr. 4](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-4.md): § 1. »I § 1, stk. 5, ændres …« (ca. 6.000 tegn)
- [L68 § 1, nr. 5](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-5.md): § 1 a. »I § 1 a indsættes efter stk. 3 som nye stykker …« (ca. 27.000 tegn)
- [L68 § 1, nr. 6](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-6.md): § 1 a. »I § 1 a indsættes efter stk. 6, der bliver stk. 13, som nye stykker …« (ca. 19.000 tegn)
- [L68 § 1, nr. 7](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-7.md): § 1 c, § 1 d, § 1 e. »Efter § 1 b indsættes …« (ca. 29.000 tegn)
- [L68 § 1, nr. 8](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-8.md): § 2. »I § 2, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter …« (ca. 11.000 tegn)
- [L68 § 1, nr. 9](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-9.md): § 2 a. »I § 2 a indsættes efter stk. 1 som nye stykker …« (ca. 16.000 tegn)
- [L68 § 1, nr. 10](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-10.md): § 2 b. »Efter § 2 a indsættes …« (ca. 6.000 tegn)
- [L68 § 1, nr. 11](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-11.md): § 3. »I § 3, stk. 1, 2. pkt., ændres …« (ca. 6.000 tegn)
- [L68 § 1, nr. 12](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-12.md): § 3. »Efter § 3, stk. 3, indsættes som stk. 4 og 5 …« (ca. 14.000 tegn)
- [L68 § 1, nr. 13](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-13.md): § 5 a, § 5 b, § 5 c, § 5 d, § 5 e, § 5 f, § 5 g. »§§ 5 a og 5 b ophæves, og i stedet indsættes …« (ca. 73.000 tegn)
- [L68 § 1, nr. 14](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-14.md): § 6. »I § 6 indsættes efter stk. 2 som stk. 3 og 4 …« (ca. 11.000 tegn)
- [L68 § 1, nr. 15](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-15.md): § 6 b. »I § 6 b, stk. 1, ændres …« (ca. 9.000 tegn)
- [L68 § 1, nr. 16](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-16.md): § 6 c. »Efter § 6 b indsættes …« (ca. 14.000 tegn)
- [L68 § 1, nr. 17](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-17.md): § 7. »§ 7 ophæves, og i stedet indsættes …« (ca. 22.000 tegn)

## L68 §§ 2–4

Lovteksten, bemærkningerne og høringen: [l68/paragraf-2-4.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/paragraf-2-4.md). Kommentaren:

- [L68 § 2 – Flytning af det specifikke ligelønsmandat](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-2.md)
- [L68 § 3 – Flytning af det specifikke ligelønsmandat](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-3.md)
- [L68 § 4 – Ikrafttræden og statistikovergang](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-4.md)

## Høringen: generelle og øvrige emner

Høringsnotatets afsnit 1, 3.1, 3.3 og 3.6: [l68/hoering-generelt.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/hoering-generelt.md).

===== FIL: l68/1-behandling-tekst.md =====

# Forhandlingen ved 1. behandling af L 68, 22. oktober 2026, ordret

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/1-behandling-tekst.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/1-behandling-tekst.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Folketingstidende, 8. møde (1. udgave - med forbehold for fejl og udeladelser) - Torsdag den 22. oktober 2026 kl. 10.00, punkt 14, kl. 18:57–20:23. Original: https://www.folketingstidende.dk/samling/20261/lovforslag/L68/BEH1-8/forhandling.htm · Side: l68/1-behandling-tekst.html · Sammenfatning: [l68/1-behandling.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/1-behandling.md)

Ordret med talerens navn og tidspunkt. Indlæggene er nummereret [N] til henvisninger (#tale-N på HTML-siden); numrene er sidens. Hentet 28. oktober 2026.

Det sidste punkt på dagsordenen er:
14) 1. behandling af lovforslag nr. L 68:
Forslag til lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder m.v. (Gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/970 af 10. maj 2023 om styrkelse af anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer).
Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).
(Fremsættelse 08.10.2026).

**[1] Den fg. formand (Birgitte Vind)**, kl. 18:57:

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er hr. Thomas Monberg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

**[2] Thomas Monberg (S)** (Ordfører), kl. 18:58:

Tak, formand. Kære formand, kære kollegaer, i år fylder ligelønsloven 50 år. Den blev vedtaget den 4. februar 1976. Jeg blev født samme år, den 19. april, så loven og jeg er jævnaldrende; den er bare lige lidt ældre end mig. Det er en rigtig god anledning til at holde fest, men det er også en anledning til at se ærligt på, hvor langt vi er kommet. For sandheden er, at vi efter 50 år stadig ikke har ligeløn i Danmark. Vi har talt om det i årtier, vi har holdt taler om det og har lavet aftaler om det, og alligevel er vi et stykke fra at nå i mål. Det er ikke i orden, og det skal vi have ændret.

Derfor er jeg glad for, at vi i dag behandler L 68, som gennemfører EU's løngennemsigtighedsdirektiv, og det er faktisk en ændring af selve ligelønsloven. Jeg tror, at direktivet kan give den 50-årige lov det skub, den har brug for. Princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi har vi nu haft i 50 år. Det, vi mangler, er redskaberne til at håndhæve det. Hvis du ikke ved, hvad din kollega tjener, er det næsten umuligt at vide, om du bliver forskelsbehandlet. Det peger Institut for Menneskerettigheder også på.

Lovforslaget handler om at gøre det muligt at håndhæve et forbud, vi allerede har. Hvad ændrer lovforslaget så helt konkret? Jobansøgere skal have oplysninger om startløn eller løninterval. Ansatte får ret til at se, hvad andre i samme type arbejde i gennemsnit tjener – opdelt på køn. Virksomheder med mindst 100 ansatte skal lave lønredegørelser, og det skal visse virksomheder med 50-99 ansatte også. Hvis der er en uforklaret lønforskel på 5 pct. eller mere, skal arbejdsgiver og medarbejderrepræsentanter lave en fælles lønvurdering. Og vi opretter Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, som skal holde øje med, at reglerne virker.

Jeg vil gerne fremhæve, at der er en bred opbakning til lovforslaget i høring. Det er værd at lægge mærke til, at både DA og FH anerkender, at lovforslaget følger den aftale, de indgik i februar 2025. Det har stor betydning for mig. Jeg har selv været tillidsrepræsentant i mange år, og jeg ved, at en god løsning på arbejdsmarkedet holder bedst, når parterne selv har været med til at bygge den op. Danske Regioner siger det samme: Der er taget hensyn til den danske model, og lederne er positive over for, at løndata bruges til at finde lønforskelle mellem kønnene. De peger på, at det kan give en bedre dialog om løn på arbejdspladserne, og at det er vigtigt for lederne.

Det her handler ikke om at stille nogen til regnskab; det handler om at tale åbent om løn. Kvindeøkonomien og Dansk Kvindesamfund bemærker, at det er en fordel, at Danmarks Statistik kan hjælpe med data. Det gør det lettere for virksomhederne. Og Mødrehjælpen støtter forbuddet mod at spørge til lønhistorik. KVINFO kalder lovforslaget et væsentligt skridt. Kvinderådet minder os om, at lønforskelle også handler om, at kvindedominerede fag i årevis er blevet værdsat lavere. Det skal vi huske, når vi taler om ligeløn.

Der er selvfølgelig også kritik. Nogle mener, at lovforslaget går for langt, og andre mener, at det kunne gå længere. Det opfatter jeg som et tegn på, at balancen er et sted, hvor vi kan mødes. Jeg vil ikke afvise, at vi i udvalgsbehandlingen kan se på nogle af de spørgsmål, der er rejst; det gør vi tit. Det gælder f.eks. behovet for vejledning til virksomhederne og klare rammer for det nye institut.

Til sidst vil jeg sige det helt enkelt: Ligeløn er ikke bare et spørgsmål om tal i et regneark; det handler om retfærdighed og om respekt for det arbejde, vi alle sammen udfører – mand eller kvinde. Ligelønsloven og jeg er begge fyldt 50 år i år. Jeg håber, at jeg har mange gode år endnu, men jeg vil også gerne have, at vi ikke skal stå her igen om 50 år og tale om det samme; jeg står her nok ikke. Med dette lovforslag tager vi et stort skridt i den rigtige retning, og derfor støtter Socialdemokratiet lovforslaget. Tak for ordet.

**[3] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:01:

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. HP Beck, Liberal Alliance. Værsgo.

**[4] HP Beck (LA)**, kl. 19:01:

Tak. Jeg er lidt nysgerrig på, hvordan ordføreren ser på, at regeringspartierne – og jeg tror faktisk også, at jeg hørte statsministeren udtale det – at man gerne vil lette byrderne for erhvervslivet; at man gerne vil have mindre bureaukrati. Det her lovforslag står jo til at koste erhvervslivet 730 mio. kr. i engangsomkostninger og så løbende 325 mio. kr. om året. Hvordan forholder ordføreren sig til det og til det med, at man gerne vil lette byrderne for erhvervslivet? Tak.

**[5] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:02:

Ordføreren.

**[6] Thomas Monberg (S)**, kl. 19:02:

Jamen vi letter også byrderne for erhvervslivet. Det gør vi f.eks., ved at vi fra regeringens side har fremsat forslag om at sænke selskabsskatten med 3 pct. Det giver f.eks. et rimelig stort provenu. Men når det er, at der kommer et direktiv, som skal hjælpe med at gøre vores lønforskelle mere lige og give retfærdighed ind i det her, så synes vi faktisk, at det er en god idé, at vi hører det fra arbejdsmarkedets parter, altså at vi både hører det fra virksomhederne, men også hører det fra arbejdstagerne. Så derfor synes vi faktisk, det er en god idé. Det er faktisk også derfor, vi gerne vil sænke selskabsskatten; det er faktisk for netop at få byrden for virksomhederne til at gå ned.

**[7] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:03:

Spørgeren.

**[8] HP Beck (LA)**, kl. 19:03:

Der er vi jo enige i Liberal Alliance. Vi ønsker også selskabsskatten sænket, og det er jo så kun noget, der rammer dem, der har et overskud, kan man sige. Men det skal jeg forstå det sådan, at ordføreren mener, at ligeløn faktisk er vigtigere, end at man letter byrderne for erhvervslivet?

**[9] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:03:

Ordføreren.

**[10] Thomas Monberg (S)**, kl. 19:03:

Jeg synes ikke, det er et enten-eller, for jeg synes faktisk, at vi gør begge dele. Jeg synes faktisk, at vi går begge veje – ikke med det her lovforslag, for der bliver der en byrde, men det kommer til at gavne lønmodtagerne i sig selv, og det kommer også til at gavne virksomhederne, at de kan få en sundere lønkultur. Det er jeg helt sikker på at det gør, altså det, at der ikke bliver hemmelighedskræmmeri omkring løn, sådan at der bliver et misforhold mellem dem, man har ansat.

Så jeg tror helt klart på, at det her forslag også kommer til at gavne virksomhederne. Selvfølgelig er der nogle byrder, og vi skal have sat det i gang, sådan at det her kan blive så let implementeret som muligt. Og så løb min tid ud.

**[11] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:04:

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Vi går videre i ordførerrækken til den næste, som er fru Astrid Carøe fra SF. Værsgo.

**[12] Astrid Carøe (SF)** (Ordfører), kl. 19:04:

Tak for det. 1976 var året, hvor vi fik lov om ligeløn. Det var året, hvor lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn blev forbudt, men vi har aldrig efterlevet princippet. I Danmark tjener mænd i gennemsnit omkring 13 pct. mere end kvinder. Kontrollerer man for brancher og uddannelsesbaggrund, er der stadig en lønforskel tilbage, nemlig en uforklarlig forskel på mellem 4-7 pct. – pilskævt!

Lad mig bare understrege en gang til: Der er her tale om mænd og kvinder, der udfører samme arbejde, men alligevel aflønnes forskelligt. Det er jo ret svært at gøre noget ved lønforskellene, hvis man ikke ved, at de er der. Sådan startede jeg min tale her i Folketingssalen i 2021 til mit beslutningsforslag om at genindføre de kønsopdelte lønstatistikker, som den tidligere borgerlige regering havde afskaffet. Dengang blev forslaget affejet med begrundelsen, at EU var på vej med et løngennemsigtighedsdirektivet. Og det var jo helt rigtigt, men hvorfor er det, at vi endnu en gang kun kan lave god ligestillingspolitik, når den kommer fra EU?

Nu står vi her så 5 år senere med løngennemsigtighedsdirektivet. Vi er meget glade for, at ministeren har fremsat det her lovforslag som noget af det allerførste i den her regeringsperiode, for vi har ventet lang tid på det, ikke mindst SF's Kira Marie Peter-Hansen, der har været chefforhandler på direktivet i Europa-Parlamentet. Arbejdet i EU har været i gang siden 2021, hvor forslaget om løngennemsigtighed oprindelig kom på bordet. Loven blev vedtaget i EU i 2023, og så har vi ellers set deadlinen for indførelsen i Danmark blive overskredet ad flere omgange. Men selv om vi har overskredet EU's deadline for indførelsen, ændrer det ikke på, at det stadig for mig som ligestillingsordfører er en stor dag at stå her på talerstolen.

For vi har, ligesom vi havde i 2021, stadig et helt reelt problem, når det kommer til ligeløn, og løngennemsigtighed er et meget vigtigt redskab i den kamp. Selv om det har stået i EU's traktater siden 1957, at der skal være ligeløn, altså at mænd og kvinder skal have den samme løn for det samme stykke arbejde eller arbejde af samme værdi, så ser virkeligheden ikke sådan ud. De fine ord har vist sig ikke at være ret meget andet end, ja, fine ord på et stykke papir, for mænd og kvinder har fortsat ikke ligeløn – ikke på verdensplan, ikke i EU og heller ikke i Danmark. Her tjener mænd stadig mere end kvinder. I Danmark står det faktisk sådan til, selv om det kan virke helt absurd i 2026, at løngabet de sidste par år har været voksende, og i 2025 var løngabet på 12,3 pct. Det vil altså sige, at danske kvinder sidste år tjente 12,3 pct. mindre end mænd.

Vi ved fra forskningen, at lønåbenhed virker: Lønåbenhed afslører strukturel uligeløn, lønåbenhed dokumenterer diskrimination, og lønåbenhed mindsker løngabet. For hvis vi skal lukke løngabet, skal det først helt frem i lyset, og nu gør vi endelig noget ved det. Med det her direktiv får medarbejderne bedre adgang til oplysninger om løn. Arbejdsgivere skal kunne forklare, hvilke objektive og kønsneutrale kriterier der ligger til grund for lønnen, og større arbejdspladser skal i højere grad synliggøre lønforskellen mellem kvinder og mænd. Så SF støtter selvfølgelig forslaget.

Dog ærgrer vi os over, er vi ikke i samme omgang sikrer, at alle arbejdsgivere indberetter løn på samme måde, altså at lønbegrebet bliver det samme, både så tallene er mere sammenlignelige, men også så man ikke kan opgøre lønnen i præsteret time i stedet for blot det reelle antal timer, man får løn for. At opgøre i præsteret time kan nemlig få statistikkerne til at fremstå mere lige, end de måske i virkeligheden er, fordi kvinder tager flere barns sygedage og mere barsel med løn end mænd.

Men det vil vi i SF arbejde videre med at få ændret, så lønbegrebet bliver standardiseret. Og det er helt okay, at det ikke er med nu, for det er stadig et rigtig godt direktiv og en god implementering. Tak for ordet.

**[13] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:08:

Tak til SF's ordfører. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Næste ordfører på talerstolen er fru Trine Jepsen fra Venstre. Velkommen til.

**[14] Trine Jepsen (V)** (Ordfører), kl. 19:09:

Tak for ordet. Jeg vil gerne starte med at slå en ting helt fast: I Venstre mener vi selvfølgelig, at kvinder og mænd skal have lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Det er et helt grundlæggende princip, og det skal vi ikke gå på kompromis med, for ligestilling handler først og fremmest om lige muligheder, om lige rettigheder og om at blive vurderet på sine kvalifikationer og det arbejde, man udfører, og ikke på sit køn. Derfor bakker vi også op om intentionen bag EU's løngennemsigtighedsdirektiv, for vi har en bunden opgave foran os.

Men når vi nu skal omsætte det her direktiv til dansk lovgivning, er der noget, vi mener vi skal være meget opmærksomme på. Mere bureaukrati er ikke det samme som mere ligestilling. Jeg vil gerne slå et slag for et godt Venstreprincip, når det kommer til implementering af EU-lovgivning. I Venstre bakker vi op om minimumsimplementering. Med lovforslaget her vælger regeringen at gå videre end det, EU faktisk kræver. EU har stillet krav om obligatorisk lønrapportering fra virksomheder med 100 ansatte, men i Danmark vil regeringen altså også omfatte visse virksomheder med mellem 50 og 99 ansatte. Det er altså et dansk valg og ikke et krav fra EU. Her vil vi i Venstre gerne slå et slag for, at vi skal passe på. For vi har en tendens til, at vi gerne vil være blandt de første og de mest ambitiøse, når EU-regler skal omsættes til dansk lov, men ambitioner skal måles på de resultater, vi skaber, og ikke på, hvor mange ekstra regler vi indfører. Derfor mener Venstre også helt klart, at vi skal sørge for, at det her skal evalueres. Vi skal sørge for, at vi er skarpe på, om den her lovgivning rent faktisk virker. Det tillader jeg mig naturligvis at regne med at ministeren gerne vil være med til.

Det siger også sig selv, at vi selvfølgelig skal leve op til vores europæiske forpligtelser, men vi skal ikke gøre det mere besværligt for danske virksomheder end allerhøjst nødvendigt. Det er ikke kun en bekymring, der bor i Venstre. Bl.a. Dansk Industri og KA har advaret om administrative byrder og om de udfordringer, virksomhederne står over for, når de her regler skal gennemføres. KA har sammen med andre arbejdsgiverrepræsentanter særlig peget på den her danske udvidelse til de mindre virksomheder. For i en mindre virksomhed er der ikke nødvendigvis en stor hr-afdeling eller jurister til at kunne håndtere de her nye indberetninger. Det kan være, at det er ejeren selv, der skal bruge tid på det – tid, der ellers kunne være blevet brugt på medarbejdere og kunder og på at udvikle virksomheden.

Vi anerkender også, at lovforslaget indeholder lettelser i forhold til nogle af de regler, vi allerede har i Danmark. Det er positivt, men det ændrer ikke ved det helt principielle spørgsmål: Hvorfor skal vi pålægge danske virksomheder krav, som EU ikke stiller, hvis ikke vi kan dokumentere, at det faktisk giver en bedre ligeløn? Det vil jeg gerne høre ministerens svar på. Vi kan ikke den ene dag slå os op på, at vi skal forbedre den danske konkurrenceevne, for så den næste dag belaste vores erhvervsliv med mere bøvl og flere byrder. Så jeg synes også, at der er et tidsperspektiv her. Haster man ting igennem i stedet for at give vores virksomheder god tid til at kunne håndtere de her nye byrder? Der er nogle bekymringer derude, og dem håber jeg at man vil lytte til. Er det muligt at udskyde den her implementering nogle flere måneder, end der er lagt op til nu?

I Venstre ønsker vi et arbejdsmarked med lige muligheder, ordentlige vilkår og virksomheder, der har frihed til at skabe arbejdspladser, og de hensyn er ikke hinandens modsætninger – tværtimod. Derfor ønsker vi også, at regeringen genovervejer den danske udvidelse af den her rapporteringspligt og sikrer, at implementeringen er så enkel og proportionel som muligt. Så vi bakker op om målet og intentionen, men vi mener også helt grundlæggende, at vi skylder både lønmodtagere og virksomheder at vælge de løsninger, der virker, uden at vi skal gøre det mere bureaukratisk end nødvendigt. Tak for ordet.

**[15] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:14:

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning til fru Astrid Carøe fra SF. Værsgo.

**[16] Astrid Carøe (SF)**, kl. 19:14:

Tak for det. Jeg hører ordføreren sige, at det er en stolt Venstretradition at gennemføre EU-lovgivning i det danske Folketing og at minimumsimplementere. Så kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren, om det ikke også er en stolt Venstretradition, når vi laver implementering af direktiver på arbejdsmarkedet, at gøre det, som parterne er blevet enige om. For når vi står med det her i dag, er det jo et arbejde, der er lavet lønmodtagere og arbejdsgivere imellem, hvor de er blevet enige om det her. Derfor synes jeg, det virker lidt mærkeligt, hvis Venstre siger: Nej, nej, vi ved bedre end arbejdsgivere og lønmodtagere. Vi vil have, det skal være anderledes end det, de er blevet enige om, som jo er det, der har været den stolte tradition på arbejdsmarkedsspørgsmål lige netop på EU-området i den her sal tidligere.

**[17] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:14:

Ordføreren.

**[18] Trine Jepsen (V)**, kl. 19:15:

I Venstre forholder vi os også til, som jeg er inde på i min tale, at der er større spillere og store spillere, som jo kommer med en kritik, bl.a. Dansk Industri, og vi går ikke ind for overimplementering i Venstre, og det er det, vi reagerer på. Det er det, jeg reagerer på i min tale.

**[19] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:15:

Spørgeren.

**[20] Astrid Carøe (SF)**, kl. 19:15:

Ja, og det, jeg reagerer på, er jo så nok, at DI jo netop har været med til at lave den her aftale sammen med lønmodtagerne. Så det at gå ud nu og sige, at den er helt galt, synes jeg er mærkeligt, når man selv tidligere har sagt ja til at implementere det. Det tror jeg bare godt jeg kunne tænke mig at høre om ordføreren kunne forholde sig til, altså det her med at sige, at DI jo har været med i den her implementeringsproces og har været med til at lave den her aftale med arbejdsmarkedets parter. Det er deres bud på, hvordan vi implementerer det, vi har liggende foran os.

**[21] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:15:

Ordføreren.

**[22] Trine Jepsen (V)**, kl. 19:15:

Men det er jo en sandhed med modifikationer, ordføreren kommer med der, for DI er jo ude og rette en kritik, i forhold til hvordan det her netop skal implementeres, og hejser et flag, der hedder, at vi skal være enormt varsomme med, at vi ikke overimplementerer og kommer til at skabe unødigt bøvl og bureaukrati. Det er egentlig det, vi i Venstre reagerer på. Ordføreren hørte mig sige i talen, at der ligger en bunden opgave. Det er også den opgave, vi går ind i, men vi er meget opmærksomme på, at det her ikke skal give unødigt bureaukrati og byrder for vores virksomheder, for det er ikke det, der er tanken med det her direktiv.

**[23] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:16:

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går derfor videre til næste ordfører i talerrækken, og det er Josephine Alstrup Kofod, Dansk Folkeparti. Der var hun. Velkommen til.

**[24] Josephine Alstrup Kofod (DF)** (Ordfører), kl. 19:16:

Tak, formand. I Dansk Folkeparti bakker vi naturligvis op om princippet om lige løn for lige arbejde. Kvinder og mænd skal behandles ordentligt, og ingen skal diskrimineres på grund af deres køn. Det er et princip, vi allerede har i dansk lovgivning, og det er der heldigvis bred opbakning til. Netop derfor undrer det os, at regeringen mener, at løsningen er mere EU-regulering og mere bureaukrati. Endnu en gang ser vi, hvordan EU udsteder et direktiv, og hvordan den danske regering straks er klar til at omsætte det til nye byrder for de danske virksomheder. Danske virksomheder kæmper allerede med skæve skatter, høje energiafgifter og et voksende bjerg af administrative krav, og alligevel vælger regeringen at lægge endnu flere opgaver ovenpå. Det er virksomhederne, der skal betale vores regning; det er virksomhederne, der skal bruge tid på papirarbejdet; det er virksomhederne, der skal bruge ressourcer på rapportering; og det er virksomhederne, der skal have endnu flere regler at navigere efter.

Det her handler om kontrol, mere dokumentation, mere papirnusseri og mere bureaukrati. For Dansk Folkeparti er det dybt bekymrende, at man igen vælger bureaukratiets vej frem for sund fornuft. Det her lovforslag er endnu et eksempel på, at EU blander sig på områder, hvor Danmark allerede har velfungerende regler og stærke traditioner. I stedet for at have tillid til den danske model og arbejdsmarkedets parter vælger man at indføre flere krav, mere kontrol og mere administration. Vi mener grundlæggende, at virksomhedernes ressourcer skal bruges på at udvikle deres forretning, skabe arbejdspladser og sikre vækst i hele landet. Det er trods alt de private virksomheder, der skaber den velstand, som finansierer vores fælles velfærd. Derfor bør vi som politikere være varsomme med konstant at pålægge dem nye opgaver og nye omkostninger.

Vi savner samtidig en reel begrundelse for, at den eksisterende lovgivning ikke er tilstrækkelig. Danmark er allerede et af verdens mest ligestillede lande. Vi har allerede regler mod diskrimination. Vi har også muligheder for at håndtere de her sager, hvis nogen bliver uretfærdigt behandlet. For os handler ligestilling om lige muligheder og lige rettigheder. Det handler om, at mennesker skal vurderes på kvalifikationer, deres indsats og deres ansvar. Det handler ikke om at møde virksomhederne med mistillid eller at gøre enhver forskel til et politisk problem. Vi risikerer desværre, at fokus flyttes fra reelle udfordringer til administration og måltal. Men mere bureaukrati skaber ikke automatisk mere ligestilling. Flere rapporter gør ikke nødvendigvis arbejdspladserne bedre. Og flere regler i sig selv er ikke et fremskridt.

Danmark er bygget på ansvar, tillid og samarbejde, og det gælder også på arbejdsmarkedet. Derfor bør vi passe på med at erstatte den danske model med stadig mere detailregulering besluttet langt fra de danske arbejdspladser. Dansk Folkeparti ønsker reel ligestilling, men vi ønsker ikke mere bureaukrati forklædt som fremskridt. Vi ønsker færre byrder for danske virksomheder, ikke flere. Og vi ønsker, at beslutninger om danske arbejdspladser i højere grad træffes i Danmark og ikke i Bruxelles. Tak for ordet.

**[25] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:20:

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Thomas Monberg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

**[26] Thomas Monberg (S)**, kl. 19:20:

Tak for talen. Jeg blev helt vildt glad i starten, da ordføreren sagde, at der skulle være ligeløn i Danmark, og så kom der en masse ting, som ikke har ret meget med ligeløn at gøre. Hvad vil Dansk Folkeparti gøre for at sørge for, at vi får ligeløn i Danmark?

**[27] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:20:

Ordføreren.

**[28] Josephine Alstrup Kofod (DF)**, kl. 19:20:

Tak for spørgsmålet. Vi har jo i forvejen nogle ligelønsregler, faglige organisationer og Ligebehandlingsnævnet, så jeg tænker egentlig, at det er bedre, at vi bruger vores kræfter der i stedet for at blande EU ind i det her og give vores virksomheder og bureaukrati mere at vokse på.

**[29] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:20:

Spørgeren.

**[30] Thomas Monberg (S)**, kl. 19:20:

Men vi har jo en ligelønslov. Det har vi haft i 50 år, som jeg også nævnte i min tale, men der er ikke kommet ligeløn. Så argumentet forsvinder jo lidt, når det ikke er lykkedes i 50 år. Hvad vil ordførerens parti gøre? Så er det ligemeget, om det kommer fra EU eller ej, hvis man har den ambition om, at man gerne vil have ligeløn. Hvordan vil ordføreren så sørge for det?

**[31] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:21:

Ordføreren.

**[32] Josephine Alstrup Kofod (DF)**, kl. 19:21:

Jeg er åben for at finde nogle muligheder, der ikke har noget med EU at gøre, og så synes jeg, at det da er mere fornuftigt at lave noget her i relation til vores danske arbejdsmodel i stedet for at blande EU ind i det her.

**[33] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:21:

Tak til Dansk Folkepartis ordfører for ordførertalen. Vi går videre i ordførerrækken til HP Beck fra Liberal Alliance, og jeg kan orientere om, at det vist er jomfrutalen, der skal holdes nu. Så velkommen til.

**[34] HP Beck (LA)** (Ordfører), kl. 19:21:

Tak, formand. Lovforslaget her er jo en gennemførsel af EU's løngennemsigtighedsdirektiv, og initiativet har gode intentioner. Det er bare ikke altid nok. Det vil nemlig være helt enormt belastende for danske virksomheder, som nu skal bruge endnu mere tid på at håndtere stadig mere lovgivning, leve op til stadig flere krav og håndtere stadig mere bureaukrati. Det er også stik mod ambitionen, som vi forhåbentlig alle sammen deler, her i salen i hvert fald, om at forbedre dansk og europæisk konkurrenceevne i en tid med benhård global konkurrence.

Lovforslaget her vil koste erhvervslivet 730 mio. kr. i engangsomkostninger alene i omstilling. Dertil kommer de løbende administrative omkostninger for erhvervslivet, som vurderes til 325 mio. kr. hvert eneste år. Og det strukturelle bnp skønnes at blive reduceret med 635 mio. kr. Tænk engang! Det er 635 mio. kr. i tabt velstand på grund af et EU-direktiv på et område, som EU slet ikke bør blande sig i.

Liberal Alliance er af den opfattelse, at direktivet her bryder med nærhedsprincippet. De førnævnte udgifter er derfor en trist og unødvendig pris at betale for EU-bureaukrati på et område, der fint kan og bør besluttes af det enkelte medlemsland. I øvrigt skriver regeringen i lovforslaget, at der er tale om en minimumsimplementering. Det er både vi og en række af høringsparterne ikke enige i. Eksempelvis fastholder regeringen rapporteringspligten for virksomheder med 50 til 99 ansatte, selv om EU ikke kræver det. Og jeg vil egentlig gerne høre regeringens begrundelse for, hvorfor en virksomhed med for eksempel 60 ansatte skal bruge tid og penge på en lønredegørelse, som EU faktisk ikke kræver.

I Danmark er det heldigvis sådan, at kønsdiskrimination på arbejdsmarkedet er forbudt. Det er ikke lovligt at give forskellig løn for det samme udførte arbejde. Og det er lovgivning, som vi i Liberal Alliance selvfølgelig bakker op om. Men det her direktiv er dyrt og unødvendigt, og det her burde Bruxelles ikke blande sig i. Derfor bakker vi ikke op om at implementere det. Tak for ordet.

**[35] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:24:

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Thomas Monberg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

**[36] Thomas Monberg (S)**, kl. 19:24:

Jeg vil bare sige tillykke med talen. Jeg udfordrer ikke ordføreren i dag, men jeg vil gerne sige til ordføreren, at det kan han godt forvente i fremtiden. Så stort tillykke med talen og debuten på talerstolen.

**[37] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:24:

Tak for det og tak for jomfrutalen. Vi går videre i ordførerrækken, og det er nu fru Pernille Christensen fra Moderaterne. Velkommen til.

**[38] Pernille Christensen (M)** (Ordfører), kl. 19:25:

Tak for ordet. Mænd og kvinder skal have lige løn for det samme arbejde. Det er sådan ret enkelt, og andet er der simpelt hen ikke at sige til det. Og så er spørgsmålet, hvordan vi kommer bedst derhen. Det gør vi ved at have gennemsigtighed, så man faktisk reelt ved som enkelt individ, hvor man ligger lønmæssigt og dermed lettere kan håndtere og sikre, at man får den rette løn for det samme arbejde som sine kolleger.

Det gør vi med det her lovforslag, hvor vi gennemfører EU’s løngennemsigtighedsdirektiv i dansk ret. Og det, vi gør nu, og som vi nu har gjort i de sidste 25 år, er, at vi beder arbejdsmarkedets parter om at komme med et forslag til, hvordan vi bedst implementerer det. Det er det, der ligger til grund for det her, for vi skal være opmærksomme på, hvordan reglerne virker i praksis. For når vi laver nye krav til virksomhederne, altså til arbejdsgiverne, skal det også gøre en reel forskel.

Derfor har vi også lyttet til arbejdsgiverne i forhold til at sikre, at der bliver god nok tid til at implementere det nye direktiv, sådan at vi er sikre på, at det virker i praksis fra dag et. Det vil være ærgerligt, hvis vi med et så vigtigt direktiv om at sikre ligeløn, som vi har kæmpet for de sidste 50 år, kommer til at skabe tvivl om, om de data er korrekte, fordi man ikke har haft tid til at implementere det rigtigt. Vi skal gerne have tillid til, at det også er de rigtige data, når det starter.

På den baggrund støtter Moderaterne forslaget om løngennemsigtighedsdirektivet, og at det er udskudt til og skal gennemføres til 1. marts 2027, hvilket i øvrigt er ud over den fastsatte frist fra EU. Tak for ordet.

**[39] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:27:

Tak til Moderaternes ordfører. Der er lige en enkelt kort bemærkning. Hr. Malte Larsen fra Dansk Folkeparti.

**[40] Malte Larsen (DF)**, kl. 19:27:

Tak, formand. I Danmark har vi jo en lovfæstet ligeløn mellem mænd og kvinder, og det har vi haft i rigtig mange årtier efterhånden. Det er korrekt, at mænd i gennemsnit tjener lidt mere end kvinder. Det er der mange gode forklaringer på, eksempelvis at mænd i gennemsnit også arbejder mere end kvinder, at mænd er overrepræsenteret i den private sektor, hvor man også tjener mere, at mænd generelt er lidt mere risikovillige, har mindre fravær, mere overarbejde osv. Men der er jo ikke nogen evidens for, at mænd tjener mere end kvinder, fordi de er mænd. Så derfor vil jeg gerne høre Moderaternes ordfører, hvorfor man ser et behov for at indføre det her totalt unødvendige bureaukratiske makværk af en feministisk lovgivning, hvis der ikke er nogen evidens for, at der skulle være et problem med ligeløn i Danmark.

**[41] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:28:

Ordføreren.

**[42] Pernille Christensen (M)**, kl. 19:28:

Det her direktiv er jo netop for at skabe evidens for, hvorvidt man får samme løn for samme arbejde.

**[43] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:28:

Spørgeren.

**[44] Malte Larsen (DF)**, kl. 19:28:

Det her direktiv er et makværk af en lovgivning, der pålægger danske virksomheder et astronomisk bureaukrati for at vurdere og opdele medarbejdere i forskellige kategorier ud fra en antagelse fra EU om, at man diskriminerer baseret på køn. Der foreligger jo ikke nogen evidens ved at indføre den her lovgivning i forhold til en eventuel kønsulighed.

Så lad mig spørge ordføreren igen: Når der ikke er nogen evidens, hvilket ordføreren jo tilsyneladende anerkender, for, at mænd skulle tjene mere end kvinder, eller at kvinder skulle tjene mere end mænd for det samme arbejde, hvorfor vil man så pålægge dansk erhvervsliv den her astronomiske bureaukratiske byrde, som det her forslag er?

**[45] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:28:

Ordføreren.

**[46] Pernille Christensen (M)**, kl. 19:28:

Spørgeren kommer jo med en påstand. Der er også påstande om det modsatte. Så lad os da få noget data på det, så næste gang, vi skal sidde og diskutere ligeløn, er det på baggrund af data. Tak.

**[47] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:29:

Der er lige kommet et par ekstra spørgere på. Hr. Christian Kirk fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

**[48] Christian Kirk (DF)**, kl. 19:29:

Tak for ordet, formand. Jeg skal bare lige forstå Moderaternes politik her. Er det her ikke et forsøg på resultatlighed? Vi har jo allerede lige forudsætninger. Så jeg vil bare spørge Moderaterne: Er det ikke nok, at vi har lige forudsætninger? Er det også vigtigt, at vi har absolut resultatlighed? Der er jo forskelle på mænd og kvinder. Det ved jeg ikke om man vil anerkende i Moderaterne, men det anerkender vi i hvert fald i Dansk Folkeparti.

**[49] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:29:

Ordføreren.

**[50] Pernille Christensen (M)**, kl. 19:29:

Nu har jeg lidt svært ved forstå, hvad du mener med »lige forudsætninger«. Men jeg kan jo prøve at svare ud fra spørgerens kommentar om, at der er forskel på mænd og kvinder. Ja, men det skal der jo ikke være på arbejdsmarkedet. Lige arbejde skal have lige løn. Sådan er det. Det kan jeg ikke forstå at man sætter et spørgsmålstegn ved.

**[51] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:30:

Spørgeren.

**[52] Christian Kirk (DF)**, kl. 19:30:

Selvfølgelig skal lige løn gøre sig gældende for begge køn. Samme arbejde skal have samme løn, uafhængigt af hvad for et køn man har. Men jeg spørger bare Moderaterne, hvorfor det er, at de gerne vil pålægge virksomhederne den her administrative byrde for et problem, der ikke eksisterer.

**[53] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:30:

Ordføreren.

**[54] Pernille Christensen (M)**, kl. 19:30:

Jeg anerkender ikke, at problemet ikke eksisterer. Det, jeg sagde før, og det, jeg svarede på før, var, om der var evidens, men det er ikke det samme som at sige, at man ikke anerkender, at det ikke sker, for vi ved det faktisk ikke. Vi har ikke data på det.

**[55] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:31:

Så er det hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

**[56] Kim Edberg Andersen (DD)**, kl. 19:31:

Tak for det, og tak til ordføreren. Altså, jeg blev lidt forvirret, ikke så meget i forhold til ordførerens tale, for der er jeg egentlig vant til at zoome lidt ud, når det er Moderaterne, men i forhold til svarene på spørgsmålene. Der bliver jeg nødt til at reagere, for i Folketinget laver vi love. I 1976 lavede vi en lov om ligeløn. Der er ingen tvivl om, at Moderaterne tænker, at fordi Moderaterne er med til at stemme den igennem, er det en meget bedre lov, men hvad er det, der gør, at en lov om ligeløn fra 1976 ikke opnår resultater, men at hvis vi bare – det er påstanden fra Moderaterne – stemmer en lov igennem i 2026, opnår vi et resultat? Altså, hvad er forskellen? Vi har en god, dansk lov, og så kan Moderaterne jo have en holdning til, om den er helt i mål eller ej, men det er jo ulovligt i Danmark ikke at give lige løn for lige arbejde. Nu skal man så indrapportere en hel masse, og der kommer også en masse udgifter for private erhvervsdrivende. Er Moderaterne blevet så venstreorienteret, at de tænker, at hvis bare man hiver nok penge ud af de private, kommer vi i mål med lovgivningen? Eller er det, fordi Moderaterne dybest set bare stemmer for noget uden helt at acceptere, at det i forvejen er ulovligt ikke at give lige løn for lige arbejde?

**[57] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:32:

Ordføreren.

**[58] Pernille Christensen (M)**, kl. 19:32:

Nu kom ordføreren med en række spørgsmål, men jeg vil svare det, som jeg også har svaret før. Ja, det er rigtigt, at der for 50 år siden blev lavet en lovgivning om, at der skal være ligeløn. Den blev lavet. Nu laver vi så en lovgivning, så vi kan få noget data på det her, så vi kan følge op på det her på en systematisk måde.

**[59] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:32:

Spørgeren.

**[60] Kim Edberg Andersen (DD)**, kl. 19:32:

Så Moderaterne mener simpelt hen ikke, at vi har data på løndannelsen for mænd og kvinder? Jeg bliver bare nødt til at minde Moderaterne om, at jeg flere gange har stået i Folketingssalen, hvor folk har pointeret, at de mente, at der var mindre løn til kvinder for det samme arbejde, og at det havde de masser af data på. Så jeg vil bare vide, om det er, fordi data skal komme ind i staten, før Moderaterne med deres nye standpunkt som det rødeste parti i beskæftigelsesindsatsen mener, at alt er godt – vi skal have mere data, og så bliver alt godt. Eller havde det været en god idé, hvis vi bare havde sørget for, at dansk lov blev overholdt, dvs. lige løn for lige arbejde til begge køn?

**[61] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:33:

Ordføreren.

**[62] Pernille Christensen (M)**, kl. 19:33:

Det er rigtigt, at der har været enkeltstående undersøgelser igennem tiden med data på, at der højst sandsynligt er en ulige løn. Nu får vi nogle systematiske data, som vi hele tiden kan følge op på, så vi kan se, om vi overholder loven. Så får vi noget at diskutere ud fra.

**[63] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:33:

Den sidste spørger, der er på listen, er fru Trine Jepsen fra Venstre.

**[64] Trine Jepsen (V)**, kl. 19:33:

Tak. Tak til ordføreren for talen. Jeg tror ikke, der er nogen i salen, der kan blive uenige om, at vi selvfølgelig skal have ligeløn, men jeg studsede lidt over noget, som ordføreren sagde i sin tale, og det handlede om implementering.

For det er rigtigt, at regeringen nu har givet nogle få ekstra måneder til, at man kan implementere det, der er lagt op til i lovforslaget. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i Venstre gerne ser, at vi udskyder den implementering yderligere, fordi der er mange organisationer, der har været ude at problematisere, og virksomheder, der har været ude at problematisere, at det her jo har en kæmpestor betydning for dem, og at det er en stor transformation. Så jeg vil gerne spørge ordføreren, om Moderaterne vil overveje at give sig på det her punkt, så vi kan tale om, at vi kan udskyde den her tidsfrist.

**[65] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:34:

Ordføreren.

**[66] Pernille Christensen (M)**, kl. 19:34:

Vi er allerede ude over den tidsfrist. Det her har været længe undervejs, og nu er vi landet på den 1. marts 2027, så nej, vi kommer ikke til at give os.

**[67] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:35:

Spørgeren.

**[68] Trine Jepsen (V)**, kl. 19:35:

Så gør det slet ikke indtryk på ordføreren og på Moderaterne, at der er virksomheder derude, der reagerer på, at vi med det her lovforslag, som alle kan være enige om er en bunden opgave, der ligger foran os, lige nu er i gang med at overimplementere noget regulering fra EU? Gør det ikke indtryk på ordføreren, at der er virksomheder, der reagerer på det og beder om, at man kan få forlænget en tidsfrist?

**[69] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:35:

Ordføreren.

**[70] Pernille Christensen (M)**, kl. 19:35:

Det gør altid indtryk på mig, når virksomheder reagerer. Men de har været med til at lave implementeringsplanen for det her. Ja, det kan gøre ondt på nogle virksomheder, men det her er også en balance, for vi skal sikre ligeløn mellem kvinder og mænd.

**[71] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:35:

Tak til Moderaternes ordfører. Så går vi videre i ordførerrækken til Sofie Therese Svendsen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

**[72] Sofie Therese Svendsen (KF)** (Ordfører), kl. 19:36:

Mange tak for ordet. Når man ved første øjekast læser, hvad det her lovforslag handler om, så tror jeg de fleste tænker: Jamen selvfølgelig skal mænd og kvinder have lige løn for det samme arbejde og arbejde af samme værdi. Det mener jeg også, og det mener vi også i Det Konservative Folkeparti. Derfor kan det jo umiddelbart virke som et lovforslag, som er svært at argumentere imod, men når man begynder at læse, hvad regeringen helt konkret lægger op til, må jeg bare indrømme, at jeg bliver temmelig bekymret. For jeg tror ganske enkelt ikke, at vi har forstået omfanget af det bureaukrati, som vi nu er på vej til at pålægge danske virksomheder; det er altså ikke småting, vi taler om. Regeringens egne beregninger viser, at lovforslaget vil koste erhvervslivet omkring 730 mio. kr. i omstillingsomkostninger og derefter 325 mio. kr. i administrative omkostninger hvert eneste år. Det er utrolig mange penge, som danske virksomheder nu skal bruge på administration, dokumentation og indberetninger – penge og medarbejdertimer, som jeg hellere så blive brugt på at udvikle virksomhederne, investere og skabe nye arbejdspladser.

Noget af det, der undrer mig allermest, er, hvorfor vi i Danmark absolut skal være så ivrige efter at gå længere end det, EU kræver. EU har selv sat grænsen for de obligatoriske lønredegørelser ved 100 ansatte. Alligevel lægges der op til her, at man udvider reglerne, så de også kan omfatte virksomheder med helt ned til 50 ansatte. Og vi ved jo godt, at mange af de mindre virksomheder ikke har de store hr-afdelinger og administrative medarbejdere til at sidde med den her slags opgaver. Jeg er med på, at vi allerede har regler om kønsopdelt lønstatistik, men de nye krav er langt mere omfattende, og jeg synes faktisk, det er ret bemærkelsesværdigt, når vi samtidig har en regering, der i sit regeringsgrundlag har skrevet, at EU-lovgivning skal implementeres med fokus på at begrænse de administrative byrder. Regeringen har ovenikøbet skrevet, at Danmark som hovedregel ikke skal være de første til at implementere EU-lovgivning, der medfører store byrder for erhvervslivet, men derimod læne sig mod andre lande og lære af deres erfaringer.

For vi behøver faktisk heller ikke at kigge særlig langt for at finde nogle andre, der har gjort sig de overvejelser; vi kan sådan set nøjes med at kigge over Øresund. I Sverige har man vurderet, at direktivet i sin nuværende form risikerer at medføre så store administrative byrder, at man har valgt at sætte lovarbejdet i bero og arbejde på at finde en løsning, som er bedre for alle parter. Jeg synes, det ville være helt oplagt at tage en snak med vores svenske naboer. Jeg er interesseret i at høre, om regeringen har været i dialog med Sverige omkring de her udfordringer, og også, hvorfor vi har så travlt med at indføre regler, som vores nabolande samtidig har store problemer med.

Jeg har selvfølgelig respekt for, at arbejdsmarkedets parter har været involveret i udformningen af lovforslaget, men det fritager os altså ikke fra vores politiske ansvar for at sikre, at vi ikke pålægger danske virksomheder unødvendigt mange byrder. For selv om intentionen bag lovforslaget er virkelig god – og målet og resultatet er vi enige om – så synes jeg, vi har eksempler på, at de gode intentioner herfra ender med at blive til rigtig meget papirarbejde ude i virksomhederne. I dag bruger små og mellemstore virksomheder i Danmark allerede 162 mio. timer om året på at håndtere bureaukrati, og jeg synes, at vi skylder at gøre det en lille smule bedre.

Men som jeg også nævnte indledningsvis, er vi enige i intentionen og også i målet, og i Det Konservative Folkeparti ønsker vi selvfølgelig at sikre lige løn mellem mænd og kvinder og også at blive klogere på området, men vi er oprigtigt bekymrede for de konsekvenser, som lovforslaget her vil få for dansk erhvervsliv. Derfor kommer vi også til at stille et ændringsforslag, og jeg håber virkelig, at vi kan finde en vej at mødes i det. Tak for ordet.

**[73] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:39:

Tak til ordføreren for talen. Der er en enkelt kort bemærkning, og den er til hr. Thomas Monberg fra Socialdemokratiet.

**[74] Thomas Monberg (S)**, kl. 19:40:

Tak for talen. Der er rigtig mange herinde i dag, der ønsker ligeløn. Det ønsker alle. Der er bare ikke rigtig nogen, der har nogen idéer om det. Det, jeg tænker, er, hvad Det Konservative Folkeparti vil gøre, for at vi får ligeløn? Det her er jo en ændring af ligelønsloven, som er 50 år gammel. Hvad vil De Konservative gøre, for at vi kan få ligeløn? Det er jo ikke lykkedes endnu, selv om vi har lavet lovgivning og andet, så det er heller ikke lykkedes for virksomhederne, heller ikke de store virksomheder. Nu giver en hr-afdeling så årsagen. Men de fleste virksomheder kører stadig væk nogle lønstatistikker i dag, og de udbetaler jo også løn, så de har jo også de her data. Nu og her gælder det bare om at få samlet de her data, så vi kan vurdere det. Men hvad er det reelt, hvis ikke man kan gå ind for det her lovforslag, Konservative vil gøre for at indføre ligeløn i Danmark?

**[75] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:40:

Ordføreren.

**[76] Sofie Therese Svendsen (KF)**, kl. 19:40:

Først og fremmest vil jeg sige tusind tak for spørgsmålet. Jeg synes jo egentlig, jeg ret tydeligt fik det nævnt i min ordførertale, men jeg skal gerne tydeliggøre det endnu en gang. Vi bakker op om intentionen, og vi er oprigtigt interesseret i den her dagsorden. Det er egentlig også derfor, at jeg synes jeg på allermest konstruktive vis præsenterer, at vi har tænkt os at komme med et ændringsforslag. Med al respekt får spørgeren det til at lyde, som om det her nærmest er noget, vi allerede gør i forvejen, men jeg er nødt til at påpege endnu en gang, at vi påfører danske virksomheder 730 mio. kr. i omkostninger første gang og derefter over 300 mio. kr. årligt. Derfor har vi tænkt os at arbejde på at finde en løsning, hvor vi forhåbentlig kan finde hinanden, for at få det her implementeret på en mindre hård måde for virksomhederne.

**[77] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:41:

Spørgeren.

**[78] Thomas Monberg (S)**, kl. 19:41:

Jeg fik ikke rigtig noget svar, og det er også helt okay. Så har jeg et andet spørgsmål, og det er: Er vi de første til at indføre det her? Jeg fik ligesom indtryk af, at vi var frontrunnere og andet, og jeg kunne da godt tænke mig at høre ordføreren, om vi var det.

**[79] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:41:

Ordføreren.

**[80] Sofie Therese Svendsen (KF)**, kl. 19:41:

Ud af de lande, der skal indføre det, er der p.t. fire lande, der har indført det her direktiv. Nej, det er fem, så det kan være, at der er kommet et til, siden jeg sidst slog det op. Tak til spørgeren for rettelsen. Men jeg håber alligevel, at vi kan blive enige om, at der altså stadig væk er en lang række udfordringer omkring det, jeg synes, det er ret relevant, også med det, regeringen selv har valgt at indskrive i regeringsgrundlaget, som jeg også pointerede før, at der åbenbart ikke er en ambition fra regeringens side om, at vi skal være EU's dukse, når det gælder om hurtig implementering, som vi ved har konsekvenser for erhvervslivet af den her karakter. Derfor synes jeg, det er nærliggende, at vi taler med nogle af de lande, som vi kan sammenligne os med i forhold til implementeringen af det her.

**[81] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:42:

Der er en enkelt spørger mere, og det er fru Astrid Carøe fra SF.

**[82] Astrid Carøe (SF)**, kl. 19:42:

Det var, fordi jeg sad og undrede mig over noget, ordføreren sagde. For jeg synes jo sådan set, ordføreren har ret i, at selv om arbejdsmarkedets parter laver en aftale, fratager det os ikke det politiske ansvar herinde. Det er også derfor, at det skal være lovgivning, og at vi kommer herind og lovgiver i salen. Men ikke desto mindre er der jo sådan en historisk måde, vi har gjort tingene på, når det handler om EU-lovgivning, hvor vi faktisk netop ikke har været inde at pille, når arbejdsmarkedets parter er blevet enige om, hvordan det skal implementeres.

Så det er ikke for at sige, at vi skal frasige os det politiske ansvar, men det politiske ansvar, vi tager, er jo netop at sige: Det her er der nogle der ved bedre end os hvordan man skal gøre; det kan de finde et kompromis om mellem arbejdsgiver og arbejdstager, så lad dem om det, og så sørger vi for at implementere det. For ordføreren har idéer til, hvordan man kunne gøre det anderledes. Det har jeg også, og det nævnte jeg også i min tale, men jeg har også respekten til at sige, at okay, det blev ikke i den her omgang, for jeg respekterer, at det er arbejdsmarkedets parter, og at det, de har aftalt, selvfølgelig er det, vi skal gennemføre. Derfor undrer det mig, at ordføreren ikke ser det på samme måde.

**[83] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:43:

Ordføreren.

**[84] Sofie Therese Svendsen (KF)**, kl. 19:43:

Tak til spørgeren for spørgsmålet, og tak for anerkendelsen af, at der ligger et politisk ansvar i det her, og at det også er grunden til, at vi står og behandler det her. Jeg synes egentlig ikke, at jeg vil have skudt i skoene, at vi ikke respekterer arbejdsmarkedets parter i det her, for det synes jeg egentlig vi gør.

Jeg tror, det blev nævnt af den tidligere spørger, at jeg havde stået og talt imod det. Det synes jeg egentlig er en forkert opfattelse af min tale, for jeg synes egentlig, jeg prøver at gå konstruktivt til værks i forhold til at få fundet nogle løsninger, hvor vi ikke presser virksomhederne så hårdt, som vi gør her. I min ordførertale anerkender jeg også respekten over for det stykke arbejde, der er blevet lavet sammen med arbejdsmarkedets parter, men vi har også nogle høringssvar, som stadig væk rejser nogle voldsomme problematikker, som vi føler en forpligtelse til at tage alvorligt.

**[85] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:44:

Spørgeren.

**[86] Astrid Carøe (SF)**, kl. 19:44:

På samme måde er der også nogle høringssvar fra arbejdstagere, som har nogle problematikker, som de godt kunne tænke sig at jeg rejser, men jeg stiller ikke et ændringsforslag i forhold til at lave lovgivning om, fordi vi respekterer, at de er blevet enige om noget.

Jeg hører slet ikke ordføreren sige, at man ikke vil gennemføre det her direktiv. Det må ordføreren slet ikke tænke. Men jeg hører ordføreren sige, at man vil stille et ændringsforslag, og det er jo alt andet lige en ændring til det forslag, som arbejdsmarkedets parter har lagt på bordet. Det er bare det, der undrer mig.

**[87] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:45:

Ordføreren.

**[88] Sofie Therese Svendsen (KF)**, kl. 19:45:

Tak for anerkendelsen af, at jeg på ingen tænkelig måde sparker det her forslag helt til hjørne. Vi ser et klart rum for forbedringer i det her, for jeg er virkelig oprigtig bekymret for, hvad det her kommer til at medføre af bureaukratisk efterslæb for vores virksomheder. Jeg har efterhånden remset de her økonomiske omkostninger op en del gange. Jeg vil spare jer for at gøre det igen. Men jeg føler mig forpligtet til, og det gør vi i Det Konservative Folkeparti, at se på en løsning, som vi tror på er bedre for implementeringen af det her direktiv, som vi er enige i skal implementeres.

**[89] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:45:

Tak til ordføreren for talen. Så går vi videre i ordførerrækken, og den næste er hr. Ibrahim Benli fra Enhedslisten. Værsgo.

**[90] Ibrahim Benli (EL)** (Ordfører), kl. 19:45:

Tak, formand. Der har indtil videre ikke været en eneste ordfører, som ikke har udtrykt enighed omkring, at der skal være ligeløn for lige arbejde og arbejde af samme værdi. Men når vi skal tale om, hvordan vi kan lykkes med at få sikret ligeløn, tror jeg, at der i hvert fald mangler en del svar fra en del af salen her. Ligelønsdirektivet er for os at se et fremskridt i den rigtige retning, og vi må huske at sige, at selv om vi har haft ligelønsloven de sidste 50 år, er vi ikke rigtig kommet i mål, og nu kommer EU os til undsætning og hjælper med lige at få sikret nogle redskaber for netop ligesom at sikre ligeløn.

Jeg har faktisk vitterlig siddet og sådan krummet tæer, da ordføreren fra Dansk Folkeparti her i Folketingssalen begyndte at tale om, at der er forskel mellem mænd og kvinder. Jeg ved ikke, hvad det er for nogle brancher, ordføreren forestiller sig. Jeg går ud fra, at det må være nogle jobfunktioner helt tilbage fra vikingetiden, hvor mænd og kvinder har varetaget forskellige jobfunktioner. Men så vidt jeg ved, er der i dag ingen jobfunktioner, der ikke kan varetages lige så dygtigt af kvinderne som af mændene.

Som sagt er det her EU-lovgivning, og der må vi desværre erkende, at EU har været meget mere progressive end os. Altså, vi burde selv have været i gang og fået sikret løngennemsigtighed. Det er i hvert fald det, de organisationer, som ved noget om det her, er store fortalere for, altså at vi sikrer, at der er løngennemsigtighed.

Så derfor er der stor opbakning til det, men for os at se i Enhedslisten har vi ikke været særlig ambitiøse, i forhold til hvordan vi kan implementere det, og til forskel fra Venstres ordfører vil jeg så sige, at vi fra Enhedslistens side synes, at vi er gået efter minimumsstandarder. Vi burde være meget mere ambitiøse, især i forhold til virksomheder med under 100 medarbejdere, for så kunne vi dermed få sikret, at der er flere medarbejdere, der kunne få gavn af ligeløn.

På samme måde vil jeg også sige, at der faktisk også er forskellige lønbegreber, som gør, at det bliver svært at sammenligne. For hvis vi skal lykkes med målsætningen om, at vi gerne skulle kunne se, hvordan mænd og kvinder er aflønnet, så kræver det, at vi har nogle standardbegreber, som vi kan måle det op imod.

Men alt i alt synes vi, at det her er den rigtige vej at gå, og det er i hvert fald et af de vigtige skridt at tage i en verden med intersektionel diskrimination på arbejdsmarkedet. For det kan ikke være rigtigt, at vi i år 2026, især når vi taler om det europæiske kontinent, stadig har mænd og kvinder, som er aflønnet forskelligt, ikke i kraft af hvad de gør og hvad de byder på af kompetencer og kvaliteter, men bare fordi de har et andet køn.

Derfor håber jeg, at det her kan være det første skridt i den rigtige retning, og vi bakker fra Enhedslistens side op om forslaget og har i hvert fald også tænkt os at stille en række spørgsmål under udvalgsbehandlingen, og det ser vi frem til. Tak.

**[91] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:48:

Tak for ordførertalen. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til næste ordfører, som er hr. Kim Edberg Andersen.

**[92] Kim Edberg Andersen (DD)** (Ordfører), kl. 19:49:

Tak for det, formand. Som sådan en lidt gammel boomertype fra Nordjylland er jeg jo glad for, at vi i hvert fald kun snakker om to køn, der skal have lige løn i dag. Det er jo altid glædeligt, at vi ikke er ude i at snakke om alle 650. Hvis begge køn får samme løn, har alle det samme, og det er jo skønt i sig selv. Jeg bliver også nødt til at sige, at uanset hvordan regeringen pakker det ind, er det her en overimplementering. Det er ikke en de minimis-implementering af et EU-direktiv, når man går fra virksomheder på 100 til i Danmark at skulle halvere det. Det er egentlig sjovt, at de ikke går ned til 4½, for så er man rigtig på lige løn, og så ville Socialdemokratiets ordfører sige, at så er vi helt i mål. Det er en overimplementering, og det er en skam, for det her koster jo penge for danske virksomheder. Det kan godt virke lidt sjovt, at jeg hører to partier stå heroppe og sige, det koster 300 mio. kr., når det, dengang L 5 blev banket igennem herinde, også kostede 300 mio. kr. for landbruget. Der var selv samme partier knap så bekymret. Men i dag vælger jeg at tage den anden hat på og sige, at det er godt, man er bekymret for, at man giver ekstra regninger ud til dansk erhvervsliv, for det er det, det her gør.

I Danmarksdemokraterne synes vi, at det her bliver et bureaukratisk monster. Det har selv nogle af de fortalere for det her, der har været heroppe, faktisk indrømmet, altså at der er meget bureaukrati i det her. Så spoler vi lige tilbage og siger, at vi er det danske Folketing, og at vi da ikke er sat i verden for at gøre det vanskeligere at have virksomhed i Danmark. Fordi man har en eller anden indstilling om, at dansk lov ikke er godt nok, at vi skal have noget europæisk lov implementeret i dansk lov, og at det så bliver meget godt. Kan I høre, hvordan man som nordjyde kan blive voldsomt forvirret over, at det her kan være en god idé på nogen som helst måde?

Skal mænd og kvinder have lige løn for lige arbejde? Ja, selvfølgelig skal de det. Uden for diskussion! Jeg ville så som ligestillingsordfører håbe, at de samme partier også med samme iver kunne snakke om nogle af de problemstillinger, mænd har, f.eks. at de har en overrepræsentation i antallet af selvmord? Det er ikke for at nedgøre, at mænd og kvinder skal have samme løn, for det skal de. Det har vi heldigvis allerede en lov for i Danmark. Som ordføreren for Socialdemokraterne selv sagde det, er den lige så gammel eller ældre end ordføreren, men godt nok kun med få måneder. Så i 50 år har vi faktisk haft en lov, der sagde, at det var ulovligt ikke at betale mænd og kvinder den samme løn. 50 år senere har vi så fundet ud af, at den lov ikke virkede. Hvad er så løsningen på det? Ja, så laver vi da en ny lov, for bare det er lov, bliver det jo nok sådan. Så sender vi en masse erhvervsmæssige komplikationer ud til private virksomheder. Og det er jo ikke, som det blev sagt tidligere, altid, at den danske model er lyksaliggørende. Jeg husker faktisk den bedste debat, vi havde i dag, og det var den om sorg. Jeg husker også, at hr. Lars Boje Mathiesen gik op og pointerede noget meget vigtigt på talerstolen på det tidspunkt, og det var, at det ikke er altid, at den danske model når i mål med tingene af sig selv.

Så siger man så: Jamen Kim, står du så ikke og argumenterer for, at vi skal implementere en tåbelig regel og overimplementere et EU-direktiv? Nej, det er det modsatte af det. Vi skal som folketingspolitikere bare indrømme, at selv om den danske model og arbejdsmarkedets parter er kommet frem til, at de synes, at overimplementering er en god idé, skal vi være de voksne i klassen, der siger nej tak, ellers tak, det synes vi er en dårlig idé. Vi kan jo i Danmarksdemokraterne håbe, at det her bliver ændret, sådan at vi ikke laver dumme regler herinde. Hvis vi gør det, stemmer vi gladelig ja. Men som jeg også kunne høre på mange af ordførerne herinde, var det her ligesom banket lidt af, det kunne jeg høre på Moderaternes ordfører. Det var ligesom i mål, og det skulle i hvert fald være klar 1. marts. Men jeg kender ministeren som en arbejdsom kvinde, som er hver en krone, hun får i løn, værd. Så hvis man vil og man spænder sig selv for hesten, kan vi jo ændre det her, sådan at vi ikke overimplementerer et EU-direktiv, men bare de minimis-implementerer det. Vi holder op med at give ekstraregninger til dansk erhvervsliv. Tænk, hvis vi gjorde det, og tænk, hvis vi var de voksne i klassen og vi ikke brugte den danske model som en undskyldning, når den passede ind der. Tænk, hvis vi tidligere i dag på det bedste forslag, vi havde, på sorg, alle sammen faktisk indrømmede, at nogle gange skal politikerne være dem, der træffer de rigtige beslutninger, selv om de nogle gange virker upopulære, og det virker upopulært at sige, at man er imod noget, for jeg er sikker på, at der er nogle derude, der siger, at Kim ikke er for ligeløn. Men det er Kim, men han er ikke for dårlig lovgivning, han er ikke for ekstra regninger til de private, og han er ikke for overimplementering af EU-direktiver. Tak for ordet.

**[93] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:53:

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Ibrahim Benli fra Enhedslisten. Værsgo.

**[94] Ibrahim Benli (EL)**, kl. 19:54:

Tak til ordføreren for talen. Jeg troede, at jeg var den, der havde talt allerlængst i dag, men jeg tror, at du lige har slået rekorden. Tak for talen. Mit spørgsmål til ordføreren er egentlig om den bemærkning, at det her kommer til at koste virksomhederne en del penge, altså i omegnen af 700 mio. kr. Men jeg går da ud fra, at det også kostede en del for det enkelte individ, som har været underbetalt og ikke har fået den løn, som vedkommende har fortjent. Som det blev refereret før, har vi haft en lovgivning på området de sidste 50 år, og de har ikke rykket særlig meget; det er i hvert fald ikke virksomhedernes frie vilje, der skal til for at kunne sikre ligeløn. Er ordføreren enig i, at der er brug for et politisk indgreb, i hvert fald nogle værktøjer, til at sikre, at mænd og kvinder, altså både mænd og kvinder, ikke kun kvinder, læg mærke til det, skal have den løn, de fortjener? Hvad er det så i så fald, Danmarksdemokraternes synes der skal til for at få sikret lige løn, som ikke er sket i de sidste 50 år?

**[95] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:55:

Ordføreren.

**[96] Kim Edberg Andersen (DD)**, kl. 19:55:

Selvfølgelig skal mænd og kvinder have lige løn for lige arbejde. Det er uden for diskussion. Men det, som Enhedslisten insinuerer danske virksomheder har gjort, er ulovligt. Der er jo allerede en lov på området, og det er ulovligt. Jeg hører en påstand om, at vi ikke er nået i mål. Det hører jeg en påstand om, og den kan så enten være fuldstændig rigtig eller fuldstændig forkert, men der er en lov. Så det, Enhedslisten siger nu, er dybest set, at loven bliver brudt, og så må man bare stille næste spørgsmål, som er, hvad det er for nogle virksomheder. For alle skal følge loven – punktum. Så når man siger, at folk bryder loven og har gjort det i 50 år, vil jeg da gerne høre, hvad det er for nogle virksomheder, der har brudt loven. Og hvis det er sådan, er det så fint.

Så vil jeg bare i forhold til at tale mest sige: Jeg havde over et minut tilbage, og ordføreren kender mig dårligt. Det er ofte, at formanden er oppe at stå, nogle gange længere end andre, når jeg taler i rigtig lang tid.

**[97] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:56:

Så er det spørgeren.

**[98] Ibrahim Benli (EL)**, kl. 19:56:

Jeg glæder mig til at lære ordføreren bedre at kende hen ad vejen og ser også et tæt samarbejde på forskellige områder. Men jeg synes ikke, at jeg fik et særlig klart svar på mit spørgsmål. Jeg vil bare lige kommentere kort på de spørgsmål, som ordføreren stiller, altså at man har begået ulovligheder i de sidste 50 år. Det er det, vi ikke rigtig ved, for der er jo ikke gennemsigtighed, og det er netop det, det her direktiv åbner op for, altså at vi fremadrettet kan sige, hvilke virksomheder der ikke sikrer, at der er ligeløn, og så har vi mulighed for ligesom at iværksætte de sanktioner, der kan iværksættes. Det er derfor, jeg vil spørge, om ordføreren ikke synes, at det er en god idé, at vi iværksætter nogle redskaber eller nogle initiativer, som sikrer, at vi har løngennemsigtighed, for så kan vi få øje på, hvem det er, der ikke får den løn, de fortjener.

**[99] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:56:

Ordføreren.

**[100] Kim Edberg Andersen (DD)**, kl. 19:56:

Det fordrer jo så bare, at man har ordførerens indstilling til, at verden bliver styret bedst af staten og ikke af individet. For hvis man som individ mener, at man får en løn, der ikke er lovlig, har man jo haft muligheden for at fortælle det til de relevante myndigheder og dermed sige det. Det ændrer man nu, nu ændrer man det til ens systemtænkning, hvor man siger, at systemet nu kan tage det. Det er så fint, men det er bare en anden måde at anskue, hvordan man angriber problemet. Men ordføreren mangler stadig væk at sige noget, for det er stadig væk en påstand, at loven er blevet brudt, og det er også en påstand, at den her form for implementering vil løse den problemstilling, der er reel nok.

**[101] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:57:

Så er det hr. Thomas Monberg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

**[102] Thomas Monberg (S)**, kl. 19:57:

Det var det med, hvis man fik for lidt i løn som lønmodtager. Jeg kunne godt tænke mig at vide: Hvordan ved man det i dag?

**[103] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:57:

Ordføreren.

**[104] Kim Edberg Andersen (DD)**, kl. 19:57:

Jeg har været i en del virksomheder i mit liv, og jeg vil sige, at det er få virksomheder, jeg har været i, hvor folk ikke vidste, hvad de andre folk fik i løn, bare fordi man snakker sammen, og det gør mennesker. Så har jeg jo, efter at jeg er kommet til København, oplevet, at der er nogle virksomheder, der siger, at man ikke må snakke løn med hinanden. Altså, jeg vil næsten påstå, at i den sidste virksomhed, jeg var i, vidste vi stort set alle sammen, hvad alle fik, mere eller mindre. Det var ikke, fordi der var nogen, der spurgte, men simpelt hen fordi det ikke var noget, vi var flove over at gå at fortælle hinanden.

Så sådan ved man det, hr. Thomas Monberg: ved at man snakker med hinanden. For igen fungerer mennesker også, uden at staten er blandet ind i det. Jeg ved godt, det er et helt nybrud, når jeg kommer over på den her side, at sige, at mennesker kan fungere uden stat, men det tror jeg på helt ind i sjælen at man godt kan.

**[105] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:58:

Spørgeren.

**[106] Thomas Monberg (S)**, kl. 19:58:

Ja, men nu er det jo også på tværs i brancher, det her også kan hjælpe lønmodtagerne. Så hvordan skulle man vide det i dag, hvis man ikke har talt med dem, der bor i Viborg, når man kommer fra Aalborg? Hvordan skulle man vide, at man får den løn, som branchen egentlig taget giver som standard? Hvordan skulle man vide det? Jeg kender flere mennesker, der har fået besked på til ansættelsessamtaler, at de ikke må tale om den løn, de får. Men hvordan skal man vide det, altså at man får for lidt?

**[107] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 19:59:

Ordføreren.

**[108] Kim Edberg Andersen (DD)**, kl. 19:59:

Men ordføreren underbygger jo på den bedste socialistiske vis hele min pointe, for det, ordføreren siger nu, er, at man skal have det samme, hvis man arbejder i København, som hvis man arbejder i Løgstør. Men det får man jo ikke, hr. Thomas Monberg. Det ved alle. Alle med en håndværksuddannelse ved, at hvis du som murer er murer i Løgstør, så får du en mindre timeløn, end hvis du er murer i København. I gamle dage var der faktisk overenskomster, der tog højde for, at hvis man boede i Storkøbenhavn, fik man en højere løn end andre steder. Så det er man også imod nu. Og det var jo fagforeninger. Det var jo den danske model, der havde sørget for det, hr. Thomas Monberg. Men det kan jeg høre at Socialdemokraterne ikke længere er for.

Jeg kan da godt forstå, at man bliver forvirret, når man hører hr. Thomas Monberg, for det er sådan lidt: Man tager et argument, ud fra hvad der lige passer ind i den debat, man nu engang står i i dag. Virkeligheden er, at der er forskellig løn på tværs af landet. Det er jeg ked af at forklare for Socialdemokraterne.

**[109] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:00:

Tak. Der er en spørger mere. Det er fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Værsgo.

**[110] Victoria Velasquez (EL)**, kl. 20:00:

Tak for det. Jeg må bare sige, at det, der bliver sagt, jo er helt vildt. Man får jo indtryk af, at ordføreren overhovedet ikke anerkender, at der er uligeløn i Danmark, og at ordføreren mener, at der på det her område åbenbart ikke er brug for, at der er lovgivning til at sikre imod, at man ikke får en lige løn. Der er jo bl.a. kørt sager, fordi det er ulovligt, og det sker i virksomheder, og man ser flere tilfælde af, at der ikke er de værktøjer, der skal til.

Jeg forstår slet ikke, hvordan Danmarksdemokraterne åbenbart er bannerførere for ikke at stå side om side med de kvinder, der bliver underbetalt, og som løfter enormt vigtige opgaver i vores samfund. Så jeg skal bare spørge en gang til: Anerkender Danmarksdemokraterne, at der er uligeløn i Danmark?

**[111] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:00:

Ordføreren.

**[112] Kim Edberg Andersen (DD)**, kl. 20:00:

Det ville have klædt spørgeren at have været her under hele debatten, for i forhold til det med lønnen, og hvordan den er, indrømmede den allerførste ordfører på talerstolen jo, at der er en lov på området. Nu sidder ordføreren faktisk og indrømmer, at der har været sager på det. Ergo virker loven. Så hvad er grunden til overimplementering af et EU-direktiv? Hvad er det, det vil ændre?

Så er der det der med, at Danmarksdemokraterne er bannerførere. For hvad? Jeg har da om nogen kæmpet for ligestilling til begge køn. Der, hvor spørgeren kan høre jeg bliver i tvivl, er, når vi snakker om alle de der 138 andre køn, for jeg er dybest set et menneske, der mener, at hvis vi behandler mænd og kvinder lige, så har alle folk det ens. Så det med bannerfører lyder godt i en parole, men det havde klædt spørgeren at være her fra start af. For spørgeren underbygger jo faktisk det, hr. Thomas Monberg siger: Der er en lov på området. Spørgeren underbygger, at der har været sager på området. Ergo virker loven, og alligevel er løsningen en ny lov. Det giver ingen mening.

**[113] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:01:

Spørgeren.

**[114] Victoria Velasquez (EL)**, kl. 20:01:

Ordføreren svarede ikke på mit spørgsmål. Hvor står Danmarksdemokraterne: Anerkender Danmarksdemokraterne, at der er uligeløn i Danmark? Hvis ordføreren rent faktisk havde sat sig ind i de sager, som der har været på området, ville ordføreren jo også vide, at noget af det, der bliver henvist til, bl.a. er, at der mangler den her løngennemsigtighed. Så selv om vi tydeligt kan se det i både statistikkerne, konkrete beretninger og andre dele, så er det her et af de værktøjer, som mangler. Det vil jo sige, at Danmarksdemokraterne i praksis ikke stiller sig side om side med særlig de kvinder, som bliver underbetalt. Så jeg spørger igen: Er det Danmarksdemokraternes holdning, at der ikke er uligeløn i Danmark?

**[115] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:02:

Ordføreren.

**[116] Kim Edberg Andersen (DD)**, kl. 20:02:

Jeg forstår ikke, hvad det er for nogle kvinder, der skulle være underbetalt, som Enhedslisten kender. Jeg spurgte den tidligere ordfører for Enhedslisten, om de ikke bare kunne rejse sig op og nævne alle de her mennesker. For jeg er ikke systemtænker, som Enhedslistens ordfører er.

Jeg tænker på, at mennesker, der ved og bliver gjort opmærksom på, at der skal være lige løn for lige arbejde mellem kønnene i Danmark, kan få lov til selv at indberette det og så få ført de sager. Spørgeren sagde lige før, at det er der mennesker der har gjort. Så er det, jeg siger, at hvis det frie menneske kan gøre det, er der ikke brug for, at vi overimplementerer noget med kæmpe udgifter og kæmpe administrative byrder. Så er der måske brug for, at vi sørger for, at den allerede gældende lov bliver ført bedre ud i praksis, sådan at der bliver ligeløn mellem mænd og kvinder. Jeg er ikke systemtænker, jeg er et individ, så jeg mener, at menneskers frihed betyder mere, end at der kan sidde en eller anden i staten og kontrollere ind over, og hvor man så håber på, at staten fanger det.

**[117] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:03:

Tak til Danmarksdemokraternes ordfører. Der er ikke flere på spørgerlisten, så vi går videre til den næste ordfører, og det er fru Maria Georgi Sloth fra Radikale Venstre. Velkommen til.

**[118] Maria Georgi Sloth (RV)** (Ordfører), kl. 20:03:

Tak for ordet. Ingen skal betales mindre i løn udelukkende på grund af deres køn. Men i Danmark har vi desværre stadig problemer med, at nogle mennesker ikke får lige løn for lige arbejde. Der er statistisk set stadig kvinder, som underbetales sammenlignet med deres mandlige kollegaer.

Jeg tror sådan set ikke, at der sidder en masse arbejdsgivere i Danmark og har et ønske om at forskelsbehandle på baggrund af køn, men vi kommer ikke uden om, at der er indgroede forestillinger om køn, som påvirker vores samfund, og som påvirker os alle sammen og dermed også løndannelse, bevidst eller ubevidst. En af de bedste kure mod det er netop åbenhed og viden. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu tager et vigtigt skridt mod mere ligeløn i Danmark og fremsætter det lovforslag, som skal gennemføre løngennemsigtighedsdirektivet i Danmark.

For ligestilling kommer ikke af sig selv. Når vi kan stå her 50 år efter ligelønsloven og stadig tale om problemerne med ligeløn, er det tydeligt, at det kræver yderligere politisk handling, hvis ikke vores døtre og deres døtre skal stå og kæmpe den samme sag om 50 år. Kampen for ligestilling har været en helt grundlæggende kamp for Radikale Venstre, siden vi blev stiftet for over 120 år siden, og i den kamp er den økonomiske ligestilling helt afgørende.

Derfor er det rigtig vigtigt, at det nu bliver langt nemmere at få øje på det, hvis der sker en forskelsbehandling på køn i virksomhedens lønforhold. For man kan ikke handle på en uretfærdighed, hvis man ikke kan se den. Det gælder også for arbejdsgiverne. Derfor håber jeg, at det her kan blive et fælles værktøj til at sikre et mere retfærdigt arbejdsmarked. Derfor er det også rigtig godt, at vi nu gennemfører den aftale, som arbejdsmarkedets parter er blevet enige om.

I Radikale Venstre er vi rigtig glade for det skridt, vi nu tager, mod mere ligeløn, og derfor støtter vi selvfølgelig forslaget.

**[119] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:05:

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Malte Larsen fra Dansk Folkeparti er den første på listen.

**[120] Malte Larsen (DF)**, kl. 20:05:

Tak, formand. Nu påstår ordføreren for Radikale Venstre, at der skulle være evidens for, at visse arbejdsgivere i Danmark betaler kvinder mindre end mænd for det samme stykke arbejde. Der vil jeg bare gerne høre ordføreren, hvad det er for noget evidens. Her tænker jeg ikke på det faktum, at der er en gennemsnitlig lønforskel mellem mænd og kvinder, for det er jo helt åbenlyst, og det er der mange rationelle forklaringer på, eksempelvis at mænd i gennemsnit arbejder mere end kvinder, har mindre fravær, mere overarbejde osv. Så hvilken konkret evidens er det, ordføreren henviser til, om, at der skulle være arbejdsgivere, der betaler kvinder mindre end mænd for præcis det samme stykke arbejde?

**[121] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:06:

Ordføreren.

**[122] Maria Georgi Sloth (RV)**, kl. 20:06:

Tak. Der findes netop statistikker, som, selv når vi renser for, at mænd og kvinder har forskellige uddannelsesvalg, og selv når vi renser for erfaring, anciennitet og alle mulige andre logiske forklaringer, så viser, at der stadig findes en forskel mellem mænd og kvinder på flere procent, som ikke kan forklares. Det tyder jo netop på, at der stadig væk findes forskelle derude, som måske skyldes de forestillinger om køn, som er indgroet i vores samfund, og som ikke nødvendigvis handler om, at arbejdsgivere bevidst ønsker at gøre forskel, men at der alligevel er en forskel.

**[123] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:07:

Spørgeren.

**[124] Malte Larsen (DF)**, kl. 20:07:

Jeg er glad for, at ordføreren nu indrømmer, at der ikke er nogen evidens for, at der skulle være en diskrimination kønsmæssigt i forhold til ligeløn, men at det kun er nogle indicier, hun har fra nogle bestemte undersøgelser, hvor man kigger på lønforskellene. Det, ordføreren bl.a. henviser til, er jo VIVE's undersøgelse af løndifferencen mellem mænd og kvinder i Danmark, som påstår, at der er omkring 14 pct.s løndifference, og når man så fjerner de variable, som undersøgelsen tager højde for, er den lønforskel nede på 2 pct. Det indebærer jo ikke, at de 2 pct. er en konsekvens af kønsdiskrimination. Det indebærer bare, at de 2 pct. skyldes nogle variable, som den specifikke undersøgelse ikke har taget højde for. Det er jo ikke evidens. Derfor vil jeg gerne høre ordføreren igen: Er der noget evidens, eller er det bare spøgelser, som ordføreren maler op på væggen?

**[125] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:07:

Ordføreren.

**[126] Maria Georgi Sloth (RV)**, kl. 20:07:

Det er heldigvis ikke den eneste undersøgelse, der er blevet lavet på det her område. Der er blevet lavet en lang række undersøgelser over flere år. Spørgsmålet er jo, at hvis vi skal gå fra lige præcis generelle statistikker, der viser noget på samfundsplan, til at man som individ, enten som arbejdstager eller som arbejdsgiver, kan gøre noget ved det, så er man nødt til at kunne få den her statistik ned på virksomhedsniveau. Så er man nødt til at have retten til at kunne få sit eget lønniveau sammenlignet med kollegaers, og det er netop det, som den her lovgivning giver ret til.

**[127] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:08:

Så er det hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

**[128] Kim Edberg Andersen (DD)**, kl. 20:08:

Tak for det, og tak til ordføreren. Erkender ordføreren, at det her er en overimplementering af et direktiv?

**[129] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:08:

Ordføreren.

**[130] Maria Georgi Sloth (RV)**, kl. 20:08:

Arbejdsmarkedets parter, som er blevet enige om den model, vi gennemfører her, siger fra begge sider, at det her samlet set kan anses for at være en minimumsimplementering, og det ser jeg ikke nogen grund til at betvivle.

**[131] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:08:

Spørgeren.

**[132] Kim Edberg Andersen (DD)**, kl. 20:08:

Så er vi helt tilbage i folkeskolematematik. 100 ansatte, er det et større antal end 50 ansatte? Og er det ikke korrekt, at det her direktiv siger, at det er virksomheder over 100 ansatte, og at det, vi stemmer om i dag, gælder fra 50 ansatte? Det er bare for ikke at gøre det for vanskeligt for ordføreren tilsyneladende at acceptere, at det her er en overimplementering. Jeg spørger Radikale Venstre, og jeg spørger ikke arbejdsmarkedets parter. Så til ordføreren: Er 100 større end 50?

**[133] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:09:

Ordføreren.

**[134] Maria Georgi Sloth (RV)**, kl. 20:09:

Det vil jeg da gerne hjælpe med at opklare. 100 er større end 50. 50 er også større end 35. Og en del af det, vi gør nu, er jo også, at vi samtidig fjerner nogle andre regler, som tidligere gjaldt for virksomheder, der havde færre end 50 ansatte. Så samlet set kommer vi til at lette på nogle byrder, samtidig med at vi indfører den her lovgivning. Så det skal jo ses i et samlet billede.

**[135] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:09:

Tak til Radikale Venstres ordfører. Der er ikke flere spørgere. Og så er der en privatist, som også har bedt om ordet. Så værsgo til hr. Malte Larsen fra Dansk Folkeparti.

**[136] Malte Larsen (DF)** (Privatist), kl. 20:10:

Tak, formand. I dag behandler vi et bureaukratisk og feministisk makværk af en lovgivning, nemlig EU’s ligelønsdirektiv. Og det er ikke problematisk, fordi mænd og kvinder ikke fortjener samme løn for samme arbejde. For selvfølgelig gør de det. Men i Danmark har vi allerede en lovfæstet ligeløn mellem mænd og kvinder. Og der er tilsyneladende mange herinde, som ikke helt kan begribe det faktum, at bare fordi der er en forskel på, hvad mænd og kvinder i gennemsnit tjener, så er det ikke ensbetydende med, at den lønforskel er en konsekvens af diskrimination på baggrund af køn. Nej, der er rigtig mange gode og logiske forklaringer på, at mænd i gennemsnit tjener lidt mere end kvinder.

Eksempelvis at mænd i gennemsnit også arbejder mere end kvinder, at mænd i gennemsnit også er mere tilbøjelige til at tage overarbejde, at mænd har mindre fravær fra deres arbejdsplads, at mænd er mere tilbøjelige til at arbejde i den private sektor, og at mænd i gennemsnit er lidt mere risikovillige osv. osv. Og der er jo lavet rigtig mange undersøgelser, som også meget klart indikerer, at når man tager højde for de her variable, så falder lønforskellen drastisk. Det er noget, som man ikke vil anerkende herinde. Der kører man derudad med bureaukratiske direktiver for at prøve at bekæmpe spøgelser.

Vi har ikke et problem med manglende ligeløn i Danmark. Men vi har et problem med sund fornuft og med at indse nogle forhold, som man tilsyneladende ikke rigtig vil tage højde for hernede fra de feministiske rækker. Nemlig det faktum, at når der er forskel mellem mænd og kvinder, kommer det også til at udarte sig i en lønforskel.

Mænd og kvinder er ikke ens. Der er nogle biologiske forskelle, og vi bliver aldrig ens. Derfor vil der givetvis også altid være en eller anden form for lønforskel som en konsekvens af de iboende biologiske forskelle, der er mellem mænd og kvinder. Og det er ikke nødvendigvis nogen dårlig ting.

Det er udtryk for, at vi som frie individer kan vælge den tilværelse, som vi selv foretrækker, og f.eks. er der måske er en overvægt af mænd, som hellere vil arbejde i håndværksbranchen, hvor man tjener lidt mere, men hvor der også er en større risiko for arbejdsskader og for hård fysisk nedslidning af kroppen.

Samtidig er der flere kvinder, der er mere tilbøjelige til at arbejde i omsorgsbranchen, som også er enormt vigtig for vores samfund, og der er lønnen desværre en anelse lavere. Så jeg synes, man skal anerkende de biologiske forskelle, der er mellem mænd og kvinder, og ikke gøre det til et ligestillingsspørgsmål, når vi ser nogle forskelle i lønnen, som udarter sig som en konsekvens af de biologiske forskelle, der er mellem mænd og kvinder. Tak for ordet.

**[137] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:12:

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så nu går vi videre til beskæftigelsesministeren. Værsgo til ministeren.

**[138] Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)**, kl. 20:12:

Tak for det, og tak for debatten. Kvinder og mænd skal have lige løn. Det står i loven. Det har det gjort i mange år, og det tænker jeg også at vi kan være ret enige om herinde. Når det ikke sker, er den væsentligste enkeltstående forklaring på lønforskellen mellem mænd og kvinder, at vi i Danmark har et meget kønsopdelt arbejdsmarked. Men selv inden for samme sektor eller branche kan vi se forskelle.

Øget ligestilling på arbejdsmarkedet er virkelig vigtigt for mig både som beskæftigelsesminister og som ligestillingsminister, og derfor er jeg også glad for det her lovforslag. For hvis man gerne vil have lige løn, er man også nødt til at sørge for, at der er viden. Manglende viden og manglende åbenhed om løndannelse kan både skabe myter, men det kan også gøre det svært for den enkelte lønmodtager at vurdere, om de får den løn, de har krav på. Og det er i al sin enkelhed det, lovforslaget handler om.

Kunne jeg have ønsket mig det mindre byrdefuldt? Ja, det kunne jeg godt. Jeg mener, det er en reel debat at diskutere rammevilkårene for vores virksomheder. Men derfor har jeg også stor forståelse for, at virksomhederne har ønsket sig længere tid til at indstille sig på de nye krav, som følger af direktivet. Derfor har vi også besluttet at udskyde ikrafttrædelsesdatoen for loven til den 1. marts frem for den 1. januar, som den tidligere regering havde lagt op til.

Det lovforslag, som vi står med i dag, og som regeringen har lagt frem, gennemfører den aftale, som arbejdsmarkedets parter har indgået om implementeringen. Det sker i overensstemmelse med den tradition, vi har haft i mere end 20 år på det arbejdsretlige område, hvor parterne står for at implementere EU-lovgivning, så den bliver tilpasset de danske forhold på det danske arbejdsmarked og med størst mulig respekt for vores danske model. Det synes jeg er klogt, og der har været meget debat om det i dag. Der har også været stemmer, der spørger, hvorfor det er den måde, vi gør det på.

Jeg konstaterer, at arbejdsgiverne vurderer, at med parternes implementeringsaftale vil antallet af virksomheder, der samlet set skal udarbejde en kønsopdelt lønstatistik, være lavere, end hvis man implementerede direktivet med en grænse på 100 medarbejdere. Den vurdering har jeg ikke nogen grund til at betvivle. Og derfor er det også min klare opfordring, at Folketinget vedtager lovforslaget, som udmønter parternes aftale. Jeg ser frem til den kommende udvalgsbehandling af lovforslaget. Tak for ordet.

**[139] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:15:

Tak for det. Der er en enkelt korte bemærkning til hr. Malte Larsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

**[140] Malte Larsen (DF)**, kl. 20:15:

Tak, formand. Er der ifølge ministeren noget konkret evidens for, at der skulle være et problem i Danmark med ligeløn mellem mænd og kvinder? Altså at mænd eller kvinder bliver betalt mindre end det andet køn, alene på grund af det køn, de har? Og her taler jeg ikke om det faktum, at der er en lønforskel mellem mænd og kvinder, for det er der, og det er der jo mange gode grunde til, eksempelvis at mænd arbejder mere end kvinder. Men er der efter ministerens opfattelse konkrete indikationer eller evidens for, at der skulle være en ligelønsproblematik? For hvis det ikke er tilfældet, hvorfor er man så villig til at indføre det her bureaukratiske makværk og monster af en lovgivning, som vil påføre det danske erhvervsliv millioner i administrative omkostninger?

**[141] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:16:

Ministeren.

**[142] Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)**, kl. 20:16:

Vi har allerede regler på det her område. Vi har også langt tilbage i tid fastsat, at det er ulovligt ikke at betale en lige løn. Vi har så igennem årene også haft forskellige greb til, hvordan det skulle ske. Det her direktiv har bl.a. til hensigt at sørge for, at vi har mere viden om, hvad lønnen rent faktisk er. Jeg tror på, at når det kommer til ligestilling, er vi ret afhængige af, at de forskelle, der er, kommer frem i lyset, så de både kan blive diskuteret, men så vi også kan få håndteret dem og få gjort noget ved dem, ikke mindst i forhold til at man som lønmodtager kan se, hvis man ikke får den løn, man har krav på. Og det bidrager det her direktiv til.

**[143] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:16:

Spørgeren.

**[144] Malte Larsen (DF)**, kl. 20:16:

Ja, det er jo helt korrekt, at vi i mange årtier i Danmark har haft en lovfæstet ligeløn mellem mænd og kvinder. Men det rejser jo så også spørgsmålet, som ministeren desværre ikke svarede på lige før: Er der nogen evidens for, at der i praksis ikke er lige løn for det samme arbejde mellem mænd og kvinder?

**[145] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:17:

Ministeren.

**[146] Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)**, kl. 20:17:

Vi har uligeløn, kan man sige, i det hele taget, hvad jeg også startede med at sige i min tale. Det er rigtigt, hvad spørgeren siger, altså at der kan være en lang række årsager til det, og så er der noget af det, der er uforklarligt. Men jeg vil så også sige, at mit ambitionsniveau er simpelt hen ikke kun begrænset til som ligestillingsminister og beskæftigelsesminister at acceptere, at vi har så kønsopdelt et arbejdsmarked, som det, vi har. Nu spørger ordføreren sådan lidt mere generelt til, hvordan jeg betragter status på det danske arbejdsmarked. Vi har et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder overhovedet, og det sætter sig i rigtig mange ting, og det synes jeg, vi bør diskutere. Jeg synes også, vi bør gøre noget ved det.

**[147] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:18:

Så er det hr. HP Beck fra Liberal Alliance. Værsgo.

**[148] HP Beck (LA)**, kl. 20:18:

Tak. Jeg noterer mig, at ministeren godt er klar over, at det her kan være ganske byrdefuldt for erhvervslivet og også ganske omkostningstungt. Vi taler jo om, at det er omkring 1 mia. kr., vi lægger på virksomhederne det første år, og derefter er det over 300 mio. kr. om året. Er der en øvre grænse for, hvad ministeren synes er rimeligt, for at man kan få endnu en lovgivning om ligeløn? Altså, hvornår bliver det for meget, er det 2 mia. kr. eller 3 mia. kr.? Har ministeren en holdning til det?

**[149] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:18:

Ministeren.

**[150] Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)**, kl. 20:18:

Jeg har en holdning til den konkrete model for implementeringen af det her direktiv, som er forhandlet, og hvor vi jo har en stolt tradition for, at når det kommer til arbejdsmarkedsstof, spørger vi arbejdsmarkedets parter. Og så har jeg en indstilling, der jo bl.a. er en vurdering fra Dansk Arbejdsgiverforening, der vurderer, at det her er, hvad de foretrækker. Det er det, de har kunnet blive enige med arbejdstagerne om, i forhold til hvordan vi snitter den mindst byrdefuldt. Det er rigtigt, at vi på den ene side gør noget med det her, og samtidig lægger aftalen jo op til, at der fjernes noget andet. Min indstilling til Folketinget, som jeg også sagde i talen, er en opfordring til at følge det, som ikke bare lønmodtagerne, men også arbejdsgiverne indstiller til os.

**[151] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:19:

Spørgeren.

**[152] HP Beck (LA)**, kl. 20:19:

Jeg tror ikke lige, jeg fik svar på, hvornår det bliver for meget, altså hvor meget det må koste, før man synes, at nu bliver det for meget. Så kunne jeg måske spørge på en anden måde, for jeg er nysgerrig efter at høre, om det egentlig er vigtigere for ministeren med ligeløn, eller om det er vigtigere, at vi gør det mindre byrdefuldt og mindre bureaukratisk for erhvervslivet at være i Danmark.

**[153] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:19:

Ministeren.

**[154] Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)**, kl. 20:19:

Jeg er vildt optaget af, at vi har gode rammevilkår for vores virksomheder, ikke mindst de små og mellemstore virksomheder, som vi har så mange af, og som der især også er mange af i det område, som både ordføreren og jeg er valgt i. Det knokler jeg på med sammen med den samlede regering. Det gjorde jeg også i den tidligere regeringskonstruktion, og vi har utrolig mange drøftelser omkring, hvad der er af forskellige rammevilkår, regler og krav til administration, som vi kan lempe, som vi kan fjerne, og som vi kan sanere. Men det at drive en virksomhed er samtidig også at forpligte sig til at betale folk lige, og det synes jeg er fair.

**[155] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:20:

Så er det hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

**[156] Kim Edberg Andersen (DD)**, kl. 20:20:

Tak for det. Og tak til ministeren. Det er jo rart, at man altid kan mærke, at ministeren er socialdemokrat og brænder for det, og langt hen ad vejen brænder vi for det samme. Og jeg var lige ved at blive sådan helt glad på Nordjyllands vegne, for jeg kunne næsten mærke, at der så kom noget med, at vi blev momsfritaget eller et eller andet, fordi man nu lagde den her byrde på Nordjylland. Jeg tænkte: Hold da op, nu sker det; nu sørger beskæftigelsesministeren for, at hun får flest stemmer i Nordjylland næste gang. Men det skete så ikke helt alligevel, så byrden er der stadig væk, kan jeg forstå.

Noget andet, jeg kan forstå også er der, er et ønske fra i hvert fald Socialdemokraterne om, at man skal have lige løn uanset hvad. Altså, hvis man er smed, skal man have det samme, uanset hvor man arbejder i landet. Det vil jeg gerne høre om er noget, som er beskæftigelsesministerens og regeringens holdning, altså at en smed skal have 500 kr. i timen i hele landet, og at en elektriker skal have samme løn i hele landet. For det tror jeg da at der i hvert fald er noget, som vil få mange i vores region til at tænke: Det ville da være lækkert, det er da en ordentlig lønforhøjelse, vi kan få der. Så det vil jeg gerne lige have klargjort.

Så vil jeg bare lige som det allersidste sige, at jeg jo faktisk troede, at ministeren og jeg den overgang bondede sådan på nordjysk vis. Vi var tre med et ja, og så var der et nej til ministeren. Ministeren siger, at der er en tradition for, at arbejdsmarkedets parter gør det her, men vi har lige været igennem tre lovforslag herinde, hvor det jo især i forbindelse med det første viste sig, at politikere nogle gange skal træffe et andet valg, fordi arbejdsmarkedets parter ikke kommer helt i mål. Anerkender ministeren i hvert fald det?

**[157] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:21:

Ministeren.

**[158] Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)**, kl. 20:21:

Jeg har ingen grund til at betvivle, at det her er det, som bl.a. Dansk Arbejdsgiverforening har vurderet er den mest hensigtsmæssige implementering af det her direktiv. Det lytter jeg til. Jeg har samtidig også ret stor respekt for, at man som arbejdsmarkedets parter kan finde ud af så at kigge ind i vores eksisterende lovgivning og spørge: Okay, hvis det her kommer som direktiv og vi skal implementere det, er der så noget andet, vi kan fjerne? Det er jo så det, de samtidig lægger ind i modellen, og det synes jeg vi skal have respekt for.

**[159] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:22:

Spørgeren.

**[160] Kim Edberg Andersen (DD)**, kl. 20:22:

Jo, men tidligere løste vi jo et problem, som arbejdsmarkedets parter jo i hvert fald ikke havde gjort, ved at sørge for, at hvis en forælder mistede sin partner, så fik vedkommende en ret til sorgorlov med barselsdagpenge, altså fordi vi vidste, at arbejdsmarkedets parter ikke altid rammer skiven. Det gør de heller ikke her. Det er jo en overimplementering. Så kan man bagefter stå og sige, at det er det ikke.

Det er bare for ikke at sætte ministeren på en matematikprøve på samme måde, som jeg gjorde med De Radikale. Men vi er enige om, minister, at 100 er en større grænse end 50. For så gør jeg det ikke så svært, at jeg sådan her en sen time gør nogen til skamme over deres matematikkundskaber.

**[161] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:22:

Ministeren.

**[162] Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)**, kl. 20:23:

Jeg har godt hørt ordføreren sige det der ad flere omgange i dag. Men når Dansk Arbejdsgiverforening anbefaler, at det er det her, vi gør, så er det jo, fordi de så samtidig lægger op til, at de gældende regler for at udarbejde kønsopdelt lønstatistik bliver ophævet. Det synes jeg faktisk er en rigtig pragmatisk vej frem, altså at sige: Vi har noget lovgivning i forvejen, og nu kommer der et EU-direktiv, så vi implementerer EU-direktivet, og så prøver vi at se, hvad det så kan erstatte af det, vi allerede har – så man ikke skal have to systemer. Det er mindre byrdefuldt. Det er Dansk Arbejdsgiverforenings vurdering, og det er derfor, at det er det, de indstiller til og sammen med arbejdstagerne. Det synes jeg vi skal vedtage her i Folketinget, når det er det, de anbefaler.

**[163] Den fg. formand (Anni Matthiesen)**, kl. 20:23:

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår derfor, at lovforslaget henvises til Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

===== FIL: l68/1-behandling.md =====

# 1. behandling af L 68 (22. oktober 2026) og udvalgets tidsplan

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/1-behandling.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/1-behandling.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Lovforslaget blev 1. behandlet torsdag den 22. oktober 2026 og henvist til Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalget. Udvalget har et udkast til tidsplan med afgivelse af betænkning den 20. januar 2027. Debatten ændrer ikke lovforslagets tekst. Teksten ændres kun, hvis Folketinget vedtager ændringsforslag ved 2. eller 3. behandling.

Kilde: Folketingstidende, 8. møde (1. udgave - med forbehold for fejl og udeladelser) - Torsdag den 22. oktober 2026 kl. 10.00: https://www.folketingstidende.dk/samling/20261/lovforslag/L68/BEH1-8/forhandling.htm · Forhandlingen ordret: [l68/1-behandling-tekst.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/1-behandling-tekst.md) · Side: l68/1-behandling.html

## Forløbet

Formanden afsluttede forhandlingen sådan (ordret): »Jeg foreslår derfor, at lovforslaget henvises til Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.« »Det er vedtaget.« (indlæg 163)

## Ordførerne

Et ordret uddrag af hver ordførers tale, der viser partiets holdning. Uddraget er valgt af siden; indlægsnummeret henviser til den ordrette tekst.

- **Socialdemokratiet** (Thomas Monberg, indlæg 2, kl. 18:58): »Med dette lovforslag tager vi et stort skridt i den rigtige retning, og derfor støtter Socialdemokratiet lovforslaget.«
- **SF** (Astrid Carøe, indlæg 12, kl. 19:04): »Så SF støtter selvfølgelig forslaget.«
- **Venstre** (Trine Jepsen, indlæg 14, kl. 19:09): »Så vi bakker op om målet og intentionen, men vi mener også helt grundlæggende, at vi skylder både lønmodtagere og virksomheder at vælge de løsninger, der virker, uden at vi skal gøre det mere bureaukratisk end nødvendigt.«
- **Dansk Folkeparti** (Josephine Alstrup Kofod, indlæg 24, kl. 19:16): »Dansk Folkeparti ønsker reel ligestilling, men vi ønsker ikke mere bureaukrati forklædt som fremskridt.«
- **Liberal Alliance** (HP Beck, indlæg 34, kl. 19:21): »Men det her direktiv er dyrt og unødvendigt, og det her burde Bruxelles ikke blande sig i. Derfor bakker vi ikke op om at implementere det.«
- **Moderaterne** (Pernille Christensen, indlæg 38, kl. 19:25): »På den baggrund støtter Moderaterne forslaget om løngennemsigtighedsdirektivet, og at det er udskudt til og skal gennemføres til 1. marts 2027, hvilket i øvrigt er ud over den fastsatte frist fra EU.«
- **Det Konservative Folkeparti** (Sofie Therese Svendsen, indlæg 72, kl. 19:36): »Derfor kommer vi også til at stille et ændringsforslag, og jeg håber virkelig, at vi kan finde en vej at mødes i det.«
- **Enhedslisten** (Ibrahim Benli, indlæg 90, kl. 19:45): »Derfor håber jeg, at det her kan være det første skridt i den rigtige retning, og vi bakker fra Enhedslistens side op om forslaget og har i hvert fald også tænkt os at stille en række spørgsmål under udvalgsbehandlingen, og det ser vi frem til.«
- **Danmarksdemokraterne** (Kim Edberg Andersen, indlæg 92, kl. 19:49): »Vi kan jo i Danmarksdemokraterne håbe, at det her bliver ændret, sådan at vi ikke laver dumme regler herinde. Hvis vi gør det, stemmer vi gladelig ja.«
- **Radikale Venstre** (Maria Georgi Sloth, indlæg 118, kl. 20:03): »I Radikale Venstre er vi rigtig glade for det skridt, vi nu tager, mod mere ligeløn, og derfor støtter vi selvfølgelig forslaget.«

## Ministeren om aftalen og ikrafttræden

- »Det lovforslag, som vi står med i dag, og som regeringen har lagt frem, gennemfører den aftale, som arbejdsmarkedets parter har indgået om implementeringen.« (indlæg 138, kl. 20:12)
- »Jeg konstaterer, at arbejdsgiverne vurderer, at med parternes implementeringsaftale vil antallet af virksomheder, der samlet set skal udarbejde en kønsopdelt lønstatistik, være lavere, end hvis man implementerede direktivet med en grænse på 100 medarbejdere.« (indlæg 138, kl. 20:12)
- »Derfor har vi også besluttet at udskyde ikrafttrædelsesdatoen for loven til den 1. marts frem for den 1. januar, som den tidligere regering havde lagt op til.« (indlæg 138, kl. 20:12)
- »Men når Dansk Arbejdsgiverforening anbefaler, at det er det her, vi gør, så er det jo, fordi de så samtidig lægger op til, at de gældende regler for at udarbejde kønsopdelt lønstatistik bliver ophævet.« (indlæg 162, kl. 20:23)

Aftalen og de øvrige dokumenter ordret: [aftaler/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/index.md).

## Emnerne i debatten

Sitets egen sammenfatning; indlæggene står ordret i den anden fil.

- **Grænsen ved 50–99 lønmodtagere.** Flere ordførere spurgte, hvorfor lønredegørelsen også omfatter visse arbejdsgivere med 50–99 lønmodtagere, når direktivet ikke kræver det. Indlæg 14, 34, 72 og 92.
- **Omkostningerne for virksomhederne.** Lovforslagets skøn over omstillingsomkostninger og løbende administrative omkostninger blev nævnt af flere ordførere. Indlæg 4, 34, 72 og 148.
- **Parternes aftale.** Ordførerne og ministeren talte om, at lovforslaget bygger på arbejdsmarkedets parters implementeringsaftale. Indlæg 2, 86, 130, 138, 150, 158 og 162.
- **Ikrafttræden.** Ikrafttræden 1. marts 2027 og ønsket om mere tid blev nævnt. Indlæg 14, 38, 66 og 138.

## Udvalgets udkast til tidsplan

L 68 – bilag 3, 27. oktober 2026: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/3/3210581.pdf. Det er et udkast; datoerne kan ændres.

| Trin | Dato |
|---|---|
| Frist for spørgsmål | tirsdag den 17. november 2026 |
| Frist for svar | onsdag den 9. december 2026 |
| Frist for ændringsforslag | mandag den 11. januar 2027 |
| Frist for politiske bemærkninger | onsdag den 13. januar 2027 |
| Pol. drøftelse og afgivelse af betænkning | onsdag den 20. januar 2027 |

===== FIL: l68/hoering-generelt.md =====

# Høringen til L 68: generelle og øvrige emner

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/hoering-generelt.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/hoering-generelt.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1): https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf. Alle høringssvar: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf.

Afsnittene om de enkelte bestemmelser står i filerne for ændringsnumrene og i paragraffernes høringsfiler.

## Høringsnotatet, afsnit 1: Generelle bemærkninger (s. 2–3)

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1): https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=2

### Resumé af høringssvarene

DA vil gerne anerkende, at lovforslaget følger den aftale om implementering af direktivet, der blev indgået af DA og FH i februar 2025. DA tillægger det stor betydning, at implementering af EU-direktiver på arbejdsmarkedet gennemføres på en måde, som er i overensstemmelse med den danske model.

DA bemærker, at lige løn mellem kvinder og mænd er en helt naturlig og nødvendig forudsætning for et velfungerende og moderne arbejdsmarked, men DA er kritisk overfor en række af direktivets nye krav. Derfor støtter DA bestræbelserne, som bl.a. BusinessEurope og en række medlemmer af Europa-Parlamentet har iværksat over for Ministerrådet og Kommissionen for at få en ”Stop the Clock-proces” i forhold til implementeringen af direktivet.

FH kvitterer for, at lovforslaget i vidt omfang afspejler indholdet i arbejdsmarkedets parters implementeringsaftale, og at der er lagt vægt på en implementering, der tager hensyn til den danske arbejdsmarkedsmodel og parternes forhandlingsautonomi. FH finder det samtidig beklageligt, at implementeringsfristen den 7. juni 2026 ikke overholdes, da det indebærer en unødig forsinkelse af arbejdet med at styrke løngennemsigtigheden og fremme ligeløn.

Teknisk Landsforbund (TL), Djøf og IDA bemærker, at lovforslaget i højere grad burde fremhæve forslagets store betydning for ligestillingsarbejdet, samt at regeringen anser forslagets mål som vigtigt, hvorfor forslagets gennemslag bør fremmes mest muligt.

Dansk Magisterforening (DM) anerkender det betydelige arbejde, som arbejdsmarkedets parter har lagt i arbejdet gennem Implementeringsudvalget under Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet. DM havde gerne set en mere konsekvent og ambitiøs implementering, der i højere grad realiserer direktivets fulde potentiale for sikre reel og brugbar transparens for lønmodtageren. På flere centrale områder er lovudkastet efter DM’s vurdering præget af minimumsimplementering, som står i vejen for, at direktivets intentioner udfoldes efter hensigten.

F&P Arbejdsgiver, KA og SMVdanmark anbefaler generelt, at implementeringen sker som minimumsimplementering, hvilket organisationerne ikke finder, er tilfældet. F&P Arbejdsgiver, KA og SMVdanmark bemærker, at lovforslaget indebærer betydelige administrative byrder for små og mellemstore virksomheder.

SMVdanmark fremhæver, at mindre virksomheder ofte har begrænsede administrative ressourcer og derfor rammes forholdsmæssigt hårdere af nye krav.

Lederne gør opmærksom på, at lovgivningen skal respektere ledelsesrummet og lederes muligheder for at belønne medarbejdere for en særlig god performance, og at der skal gives så stor metodefrihed for virksomheder og ledere som muligt.

Institut for Menneskerettigheder (IMR) bemærker, at der ikke er tale om nye materielle regler om løndannelse, men om regler, der skal gøre det muligt i praksis at håndhæve et forbud mod lønmæssig forskelsbehandling, som allerede gælder, men som ofte er vanskeligt for arbejdstagere at løfte bevis for.

Kvinderådet bemærker, at lønforskelle afspejler en kønsopdeling på arbejdsmarkedet, hvor sektorer med en høj andel af kvinder historisk er værdisat lavere end sektorer med en høj andel mænd. Organisationen fremhæver, at disse strukturelle forhold fortsat bør indgå i arbejdet med ligeløn. Kvinderådet fremhæver behovet for, at der sikres en mere effektiv håndhævelse af reglerne, så øget gennemsigtighed også fører til konkrete forbedringer i ligeløn.

Danske Regioner noterer sig, at lovforslaget i høj grad afspejler den dialog og det arbejde, der har været mellem arbejdsmarkedets parter, og at der på den måde er taget hensyn til den danske model i implementeringen.

ReFeministerne anbefaler at etablere en national database med lønopdelte data for at identificere og dokumentere lønforskelle mellem faggrupper på tværs af offentlige og private arbejdspladser, og at give mulighed for tværgående branchedata og sammenligninger mellem stillinger af samme værdi på tværs af fagområder.

KVINFO bemærker, at lovforslaget er et væsentligt skridt i implementeringen af løngennemsigtighedsdirektivet og i at styrke håndhævelsen af ligelønsprincippet, men at det er udtryk for minimumsimplementering, hvilket kan begrænse dets gennemslagskraft.

### Ministeriets bemærkninger

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har noteret sig synspunkterne. Ift. spørgsmålet om minimumsimplementering bemærker Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at det er fast praksis i Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets Implementeringsudvalg, at arbejdsmarkedsrettede direktiver minimumsimplementeres i Danmark for at sikre størst mulig fleksibilitet inden for rammerne af den danske model.

Høringssvarene om emnet: [DA, s. 5–6](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=5); [FH, s. 52](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=52); [DM, s. 43](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=43); [Lederne, s. 34–35](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=34); [Institut for Menneskerettigheder, s. 66–67](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=66); [Kvinderådet, s. 83–84](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=83); [ReFeministerne, s. 89–90](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=89); [KVINFO, s. 120](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=120); [Teknisk Landsforbund, s. 59](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=59); [Djøf, s. 48](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=48); [IDA, s. 55](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=55); [F&P Arbejdsgiver, s. 19](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=19); [KA, s. 29](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=29); [SMVdanmark, s. 32](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=32); [Danske Regioner, s. 11–12](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=11)

## Høringsnotatet, afsnit 3.1: Arbejdsmarkedets parters implementeringsaftaler (s. 27)

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1): https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=27

### Resumé af høringssvarene

TL bemærker, at det er uklart, hvilken betydning forståelsespapirerne, som er udarbejdet af arbejdsmarkedets parter, har for særligt det offentlige område.

### Ministeriets bemærkninger

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker hertil, at implementeringsaftalerne er en sædvanlig del af arbejdet i og afrapporteringen fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets Implementeringsudvalg. De offentlige parter (Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner og deres overenskomstparter) har den 11. august 2025 med supplerende implementeringsaftaler tilsluttet sig de samlede anbefalinger til implementeringen af løngennemsigtighedsdirektivet fra den tekniske arbejdsgruppe under Implementeringsudvalget, som har været ledet af DA og FH.

Implementeringsaftalerne fra arbejdsmarkedets parter danner således grundlag for løngennemsigtighedsdirektivets implementering i ligelønsloven, ligesom de giver en indikation på, hvordan overenskomstparterne fortolker direktivet i relation til deres egne kollektive overenskomster.

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Høringssvarene om emnet: [Teknisk Landsforbund, s. 61](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=61); [Nordic Reward Partners, s. 116](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=116)

## Høringsnotatet, afsnit 3.3: Offentlige udbud (s. 29)

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1): https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=29

### Resumé af høringssvarene

DM bemærker, at det ikke fremgår tydeligt af lovudkastet, hvordan reglerne om lige løn tænkes anvendt i forbindelse med offentlige udbud. DM opfordrer til, at der stilles krav til virksomheder om efterlevelse af principperne om lige løn i sådanne sammenhænge.

### Ministeriets bemærkninger

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af arbejdsmarkedets parters implementeringsaftale, at udbudsloven allerede i dag tager højde for, at en ordregiver kan udelukke en virksomhed fra et udbud, hvis virksomheden har brudt arbejdsretlige regler. Der henvises til udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 1.

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Høringssvarene om emnet: [DM, s. 44](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=44)

## Høringsnotatet, afsnit 3.6: Økonomiske bemærkninger (s. 30)

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1): https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=30

### Resumé af høringssvarene

Danske Regioner bemærker, at skønnet for de administrative omkostninger for regionerne er baseret på, at Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) stiller tilpassede løndata til rådighed, herunder ikke mindst ift. etablering af lønredegørelserne. Det er derfor væsentligt, at KRL har de fornødne ressourcer til både etablering og den løbende drift af til dette arbejde.

Ankestyrelsen vurderer, at lovforslaget vil medføre løbende merudgifter for Ankestyrelsen på 0,2 mio. kr. som følge af øget sagsbehandling i Ligebehandlingsnævnet, bl.a. som følge af flere klagesager vedrørende både ansættelses- og lønforhold. Det forudsættes, at dataindsamling efter § 7 alene vedrører kvantitative sagsdata og ikke medfører merudgifter.

Ankestyrelsen og Ligebehandlingsnævnet bemærker, at den foreslåede bestemmelse om oplysningspligt over for ansøgere, jf. den foreslåede § 1 c, kan medføre et øget antal klagesager til Ligebehandlingsnævnet om forskelsbehandling i forbindelse med ansættelse. Det anføres endvidere, at bestemmelsen vil kunne udvide kredsen af personer, der indgiver klager, til også at omfatte ansøgere, hvilket vil indebære øget sagsbehandling.

### Ministeriets bemærkninger

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har noteret sig synspunkterne, og bemærker, at et eventuelt øget antal klagesager vil skulle håndteres inden for Ankestyrelsens og Ligebehandlingsnævnets eksisterende rammer.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Høringssvarene om emnet: [Danske Regioner, s. 12](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=12); [Ankestyrelsen, s. 91](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=91); [Ligebehandlingsnævnet, s. 95–96](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=95); [Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering, s. 118–119](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=118)

===== FIL: l68/nr-1.md =====

# L68 § 1, nr. 1 – lovens titelfodnote

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-1.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-1.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Lovforslag L 68 (Folketinget 2026-27) som fremsat, s. 1: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=1

Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm.

## Ændringsinstruktionen

1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning), EU-Tidende 2006 nr. L 204, s. 23«: », Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/970 af 10. maj 2023 om styrkelse af anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer, EU-Tidende 2023, nr. L 132, s. 21, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1500 af 14. maj 2024 om standarder for ligebehandlingsorganer på området ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd i forbindelse med beskæftigelse og erhverv og om ændring af direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU, EU-Tidende, L af 14. maj 2024«.

## Gældende og forventet tekst

### Titlens fodnote (ændret tekst)

Gældende tekst: Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning), EU-Tidende 2006 nr. L 204, s. 23.

Forventet tekst: Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning), EU-Tidende 2006 nr. L 204, s. 23, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/970 af 10. maj 2023 om styrkelse af anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer, EU-Tidende 2023, nr. L 132, s. 21, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1500 af 14. maj 2024 om standarder for ligebehandlingsorganer på området ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd i forbindelse med beskæftigelse og erhverv og om ændring af direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU, EU-Tidende, L af 14. maj 2024.

Note: EUT-datoen 14. maj 2024 er gengivet som i forslaget.

## Bemærkninger til nummeret (specielle bemærkninger, s. 27–28)

L68 som fremsat: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=27

Fodnoten til lov om lige løn til mænd og kvinder indeholder en henvisning til, at loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning), EU-Tidende 2006 nr. L 204, s. 23.

Det foreslås, at der i fodnoten til lovens titel efter »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning), EU-Tidende 2006 nr. L 204, s. 23« indsættes », Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/970 af 10. maj 2023 om styrkelse af anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer, EU-Tidende 2023, nr. L 132, s. 21, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1500 af 14. maj 2024 om standarder for ligebehandlingsorganer på området ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd i forbindelse med beskæftigelse og erhverv og om ændring af direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU, EU-Tidende, L af 14. maj 2024«.

Det foreslåede vil medføre, at der i fodnoten indsættes en henvisning til direktiv 2023/970 og direktiv 2024/1500, fordi lovforslaget gennemfører direktiv 2023/970 og dele af direktiv 2024/1500.

## Høringen

Høringsnotatet har ikke et særskilt afsnit om dette nummer. De generelle afsnit: [l68/hoering-generelt.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/hoering-generelt.md).

===== FIL: l68/nr-2.md =====

# L68 § 1, nr. 2 – § 1

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-2.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-2.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Lovforslag L 68 (Folketinget 2026-27) som fremsat, s. 1: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=1

Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm.

Bestemmelser efter ændringen: [§ 1 – Ligelønspligt, arbejdets værdi og overenskomster](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.md). Kommentaren og de øvrige kilder står i paragraffens fil.

## Ændringsinstruktionen

2. I § 1, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »Enhver arbejdsgiver skal«: »anvende lønstrukturer, der sikrer lige løn, og skal«, og 2. pkt. ophæves.

## Gældende og forventet tekst

### § 1, stk. 2 (ændret tekst)

Gældende tekst: Stk. 2. Enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Især når et fagligt klassifikationssystem anvendes for lønfastsættelsen, bygges dette system på samme kriterier for mandlige og kvindelige lønmodtagere og indrettes således, at det udelukker forskelsbehandling med hensyn til køn.

Forventet tekst: Stk. 2. Enhver arbejdsgiver skal anvende lønstrukturer, der sikrer lige løn, og skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi.

## Bemærkninger til nummeret (specielle bemærkninger, s. 28)

L68 som fremsat: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=28

Det fremgår af § 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om lige løn til mænd og kvinder at enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi.

Det fremgår endvidere af § 1, stk. 2, 2. pkt., at især når et fagligt klassifikationssystem anvendes for lønfastsættelsen, bygges dette system på samme kriterier for mandlige og kvindelige lønmodtagere og indrettes således, at det udelukker forskelsbehandling med hensyn til køn.

Efter § 1, stk. 3, skal bedømmelsen af arbejdets værdi ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer.

Det foreslås i § 1, stk. 2, 1. pkt., at der efter »Enhver arbejdsgiver skal«, indsættes: »anvende lønstrukturer, der sikrer lige løn, og skal«.

Forslaget vil betyde, at arbejdsgivere vil skulle anvende lønstrukturer, der sikrer, at der, mellem mandlige og kvindelige lønmodtagere på virksomheden, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, ikke er lønforskelle mellem kønnene, som ikke er begrundet ud fra objektive, kønsneutrale kriterier. Der er behov for at indsætte begrebet i lov om lige løn til mænd og kvinder for at leve op til EU-rettens klarhedskrav, fordi der bl.a. i præambelbetragtning 26 henvises til begrebet og eksisterende praksis fra EU-Domstolen om vurdering af arbejdets værdi.

Det fremgår således af præambelbetragtning 26, at arbejdsgiveres lønstrukturer bør give mulighed for at sammenligne værdien af forskellige job inden for samme organisationsstruktur. Det bør også være muligt at basere sådanne lønstrukturer på eksisterende EU-retningslinjer for kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer eller på indikatorer eller kønsneutrale modeller. I overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis bør værdien af arbejdet vurderes og sammenlignes ud fra objektive kriterier, herunder krav til uddannelse, erhvervsuddannelse og videreuddannelse, færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår, uanset forskelle i arbejdsmønstre. For at lette anvendelsen af begrebet arbejde af samme værdi, navnlig for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, bør de objektive kriterier, der skal anvendes, omfatte fire faktorer: færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår. Disse faktorer er i de eksisterende EU-retningslinjer blevet identificeret som værende væsentlige og tilstrækkelige med henblik på at vurdere de opgaver, der udføres i en organisation, uanset hvilken økonomisk sektor organisationen tilhører.

Det fremgår videre af præambelbetragtning 26, at da ikke alle faktorer er lige relevante for en bestemt stilling, bør arbejdsgiveren afveje hver af de fire faktorer på grundlag af de pågældende kriteriers relevans for det pågældende specifikke job eller den pågældende specifikke stilling. Yderligere kriterier kan også tages i betragtning, hvis de er relevante og begrundede.

Forslaget vil ikke påvirke muligheden for, at et lønfastsættelsessystem kan være baseret på kollektive overenskomster og/eller elementer bestemt af arbejdsgiveren. Løngennemsigtighedsdirektivets præambelbetragtning 27 fastslår, at direktivet ikke påvirker de forskellige nationale lønfastsættelsessystemer.

Arbejdsmarkedets parter er således også enige om, at begrebet lønstrukturer ikke vil fastsætte lønnen, men alene vil gøre det muligt at vurdere, om lønmodtagere befinder sig i en sammenlignelig situation på baggrund af objektive, kønsneutrale kriterier. Direktivets artikel 4, stk. 4, ændrer således ikke på, at løn i Danmark fortsat vil kunne fastsættes gennem lønfastsættelsessystemer, f.eks. i kollektive overenskomster.

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele løngennemsigtighedsdirektivets artikel 4, stk. 1, i dansk ret.

Det foreslås samtidig at ophæve § 1, stk. 2, 2. pkt.

Den foreslåede ændring vil betyde, at bestemmelsen ophæves, da det med dette lovforslaget foreslås at indføre nye og mere detaljerede regler om lønstrukturer i forbindelse med gennemførelsen af løngennemsigtighedsdirektivet.

Den foreslåede ændring skal således ses i sammenhæng med forslaget i nr. 3, om indførelse af pligt til at have lønstrukturer, der gør det er muligt at vurdere, om lønmodtagere befinder sig i en sammenlignelig situation med hensyn til arbejdets værdi, og som skal basere sig på objektive, kønsneutrale kriterier, som skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og, hvis det er relevant, eventuelle andre faktorer, der er relevante for det specifikke job eller den specifikke stilling.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

## Høringsnotatet, afsnit 2.1: Lønstrukturer, lønmodtagerrepræsentanter og kønsneutrale kriterier (§ 1, stk. 3) (s. 3–5)

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1): https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=3

### Resumé af høringssvarene

ATP, F&P Arbejdsgiver, IDA, Det Faglige Hus og Danske Advokater finder det uklart, hvordan begrebet lønmodtagerrepræsentanter skal forstås, herunder i situationer med flere repræsentanter eller på virksomheder uden overenskomst. Danske Advokater opfordrer til, at man i stedet bruger betegnelsen ”tillidsrepræsentant”. F&P, Danske Advokater og Mødrehjælpen efterlyser desuden præcisering af, hvordan uenighed håndteres, samt sammenhængen mellem bestemmelserne om lønstrukturer og øvrige regler. Danske Advokater anbefaler, at der anvendes en ensartet terminologi i lovteksten, og at det tydeliggøres, at forpligtelserne alene gælder, hvis der er valgt lønmodtagerrepræsentanter.

TL påpeger, at indholdet i den gældende § 1, stk. 2, 2. pkt., om faglige klassifikationssystemer stadig findes i direktiv 2006/54, hvorfor 2. pkt. ikke kan udgå, som foreslået i lovforslaget.

ATP spørger, om loven skal forstås sådan, at der skal opsættes kønsneutrale kriterier både til opdeling i kategorier af lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og til fastsættelse af lønmodtagerens løn, lønniveauer og lønudvikling.

Lederne bakker op om formålet med lønstrukturer, men finder det væsentligt, at det fortsat er muligt for virksomheder og ledere at anvende løn som et differentieret ledelsesværktøj. Lederne finder derfor, at det er afgørende, at bestemmelserne i § 1, stk. 2 og 3, ikke i praksis fører til en standardisering af løndannelsen eller begrænser virksomhedernes mulighed for at belønne særlige indsatser og resultater.

IMR og KVINFO bemærker, at lønstrukturers kategorisering af arbejdstagere er et centralt element i direktivet, men er samtidig også et af de elementer, der må forventes at give anledning til de største praktiske udfordringer. IMR og KVINFO anbefaler, at Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter supplerer lovforslaget med vejledning om, hvordan kategorisering af ansatte og vurdering af arbejde af samme værdi kan foretages på en objektiv og kønsneutral måde.

Mødrehjælpen fremhæver, at fastlæggelsen af objektive og kønsneutrale kriterier i praksis kan være vanskelig, særligt i organisationer med overlappende arbejdsfunktioner og anvendelse af bløde kompetencer. Organisationen peger på behov for vejledende standardmodeller for jobvurdering, herunder fx pointsystemer og skemaer, som kan understøtte en ensartet anvendelse af reglerne.

Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien fremhæver behovet for vejledende retningslinjer for kategorisering af medarbejdere, herunder i forhold til vurderingen af arbejde af samme værdi. Organisationerne anbefaler, at medarbejderrepræsentanter inddrages i arbejdet, og at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn understøtter virksomhederne med værktøjer og rådgivning.

Nordic Reward Partners ApS støtter, at lovforslaget indeholder krav om etablering af lønstrukturer, men anbefaler, at kravene i højere grad præciseres, herunder i forhold til anvendelsen og vægtningen af “bløde færdigheder”. Det fremhæves, at det bør tydeliggøres, hvordan disse færdigheder konkret skal indgå i vurderingen af arbejde af samme værdi, herunder deres relative vægt i forhold til øvrige kriterier. Der peges endvidere på behov for klarhed om, hvorvidt anvendelse af standardiserede kommercielle metoder kan anses for tilstrækkelig dokumentation i forhold til lovens krav.

### Ministeriets bemærkninger

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der ved lønmodtagerrepræsentanter i Danmark forstås demokratisk valgte tillidsrepræsentanter på den konkrete arbejdsplads. Formuleringen følger af arbejdsmarkedets parters implementeringsaftale. Det bemærkes, at løngennemsigtighedsdirektivet ikke stiller krav om, at der skal vælges en lønmodtagerrepræsentant.

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker indledningsvist, for så vidt angår ophævelsen af § 1, stk. 2, 2. pkt., vedrørende faglige klassifikationssystemer, at bestemmelsen, som gennemfører artikel 4 i direktiv 2006/54, indholdsmæssigt falder inden for og opfyldes med lovforslagets § 1, stk. 3. De to direktivbestemmelser tjener samme formål, idet det samtidig bemærkes, at der med § 1, stk. 3, fastsættes mere detaljerede regler for vurderingen af arbejdets værdi end i § 1, stk. 2, 2. pkt. På den baggrund er det Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at § 1, stk. 2, 2. pkt., er overflødig. Bestemmelsen er ligeledes ikke medtaget i arbejdsmarkedets parters implementeringsaftale.

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker endvidere, at det følger af forslaget til § 1, stk. 3, 2. pkt., at det forudsættes, at de objektive, kønsneutrale kriterier i lønstrukturen aftales med lønmodtagerrepræsentanten. Ved uenighed mellem arbejdsgiver og lønmodtagerrepræsentanter fremgår det af definitionen i den foreslåede § 1 a, stk. 10, at opdelingen af lønmodtagere i grupper foretages af lønmodtagernes arbejdsgiver. En eventuel uenighed om kriterierne for opdelingen i lønmodtagergrupper vil skulle håndteres i det fagretlige system eller afgøres ved de almindelige domstole.

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker ift. lønstrukturer, at det følger af forslaget til § 1, stk. 3, 3. pkt., at lønstrukturers kriterier ”skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og, hvis det er relevant, eventuelle andre faktorer, der er relevante for det specifikke job eller den specifikke stilling.” Det fremgår desuden af lovforslagets bemærkninger, at såkaldte bløde færdigheder fx kan omfatte samarbejdsevner, kommunikation, sociale og emotionelle kompetencer, uformelt ansvar og videndeling. Der vil dog altid være tale om en konkret vurdering.

Endelig bemærker Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, for så vidt angår behovet for hjælp til kategorisering af lønmodtagere, at ministeriet vil gøre de nye EU-retningslinjer vedrørende jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) tilgængelige på ministeriets hjemmeside. Desuden forventer ministeriet at udarbejde en vejledning om brugen af retningslinjerne.

Høringssvarene om emnet: [ATP, s. 1–2](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=1); [F&P Arbejdsgiver, s. 20–21](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=20); [Det Faglige Hus, s. 45–46](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=45); [IDA, s. 56–57](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=56); [Danske Advokater, s. 73–74](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=73); [Teknisk Landsforbund, s. 63](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=63); [Mødrehjælpen, s. 86–87](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=86); [Institut for Menneskerettigheder, s. 67–68](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=67); [Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien, s. 81](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=81); [Nordic Reward Partners, s. 112–113](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=112); [Lederne, s. 35](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=35); [KVINFO, s. 121](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=121)

## Almindelige bemærkninger

De afsnit af de almindelige bemærkninger, der hører til bestemmelserne: pkt. 3.1.1 Lønstrukturer: gældende ret (s. 8), ordret i [lov/1-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-forarbejder.md); pkt. 3.1.2 Lønstrukturer: direktivets artikel4 (s. 8–9), ordret i [lov/1-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-forarbejder.md); pkt. 3.1.3 Lønstrukturer: overvejelser og foreslået ordning (s. 9–10), ordret i [lov/1-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-forarbejder.md).

===== FIL: l68/nr-3.md =====

# L68 § 1, nr. 3 – § 1

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-3.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-3.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Lovforslag L 68 (Folketinget 2026-27) som fremsat, s. 1: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=1

Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm.

Bestemmelser efter ændringen: [§ 1 – Ligelønspligt, arbejdets værdi og overenskomster](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.md). Kommentaren og de øvrige kilder står i paragraffens fil.

## Ændringsinstruktionen

3. § 1, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Lønstrukturerne, jf. stk. 1, skal være af en sådan beskaffenhed, at det er muligt at vurdere, om lønmodtagere befinder sig i en sammenlignelig situation med hensyn til arbejdets værdi. Lønstrukturerne skal basere sig på objektive, kønsneutrale kriterier, som er aftalt med lønmodtagerrepræsentanten eller lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden, hvis sådanne findes. Disse kriterier må hverken direkte eller indirekte basere sig på lønmodtagernes køn, og de skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og, hvis det er relevant, eventuelle andre faktorer, der er relevante for det specifikke job eller den specifikke stilling. Kriterierne skal anvendes på en objektiv, kønsneutral måde, der udelukker enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn, og relevante bløde færdigheder må ikke undervurderes.«

## Gældende og forventet tekst

### § 1, stk. 3 (ny affattelse)

Gældende tekst: Stk. 3. Bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer.

Forventet tekst: Stk. 3. Lønstrukturerne, jf. stk. 1, skal være af en sådan beskaffenhed, at det er muligt at vurdere, om lønmodtagere befinder sig i en sammenlignelig situation med hensyn til arbejdets værdi. Lønstrukturerne skal basere sig på objektive, kønsneutrale kriterier, som er aftalt med lønmodtagerrepræsentanten eller lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden, hvis sådanne findes. Disse kriterier må hverken direkte eller indirekte basere sig på lønmodtagernes køn, og de skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og, hvis det er relevant, eventuelle andre faktorer, der er relevante for det specifikke job eller den specifikke stilling. Kriterierne skal anvendes på en objektiv, kønsneutral måde, der udelukker enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn, og relevante bløde færdigheder må ikke undervurderes.

Note: Henvisningen jf. stk. 1 bevares; lønstrukturkravet indsættes i stk. 2.

## Bemærkninger til nummeret (specielle bemærkninger, s. 28–29)

L68 som fremsat: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=28

Det fremgår af § 1, stk. 3, i lov om lige løn til mænd og kvinder, at bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer.

Det følger af lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg F, L 236 som fremsat, s. 5570, at reglen tydeliggør hvilke kriterier, der kan lægges til grund ved vurderingen af arbejdets værdi. Udtrykket »kvalifikationer og andre relevante faktorer« omfatter ud over kriterier, som knytter sig til den enkelte lønmodtager, objektive kriterier, som kan udledes af arbejdets art og de vilkår m.v., som det udføres under. Det følger endvidere af bemærkningerne, at praksis fra EU-Domstolen indebærer, at der som hovedregel ved vurderingen af, hvilke kriterier der kan begrunde, at arbejdet ikke anses for at være af samme værdi, skal lægges vægt på kriteriernes konkrete relevans for det udførte arbejde.

Det foreslås, at stk. 3 nyaffattes.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at lønstrukturerne skal være af en sådan beskaffenhed, at det er muligt at vurdere, om lønmodtagere befinder sig i en sammenlignelig situation med hensyn til arbejdets værdi.

Den foreslåede ændring vil betyde, at en arbejdsgiver vil skulle have en lønstruktur, som gør det muligt for både arbejdsgiveren og lønmodtagerne at vurdere, hvem af lønmodtagerne, der udfører arbejde af samme værdi.

Den foreslåede ændring vil indebære, at arbejdsgivere vil skulle have en struktur, der viser, hvordan lønmodtagerne aflønnes og for hvad. En lønstruktur fastsætter ikke lønnen, men den redegør for de objektive, kønsneutrale kriterier, der ligger til grund for bedømmelsen af arbejdets værdi. En lønstruktur vil f.eks. kunne angive oplysninger om lønkategorier og -niveauer (f.eks. løntrin, lønbånd eller stillingsgrupper), kriterier for lønfastsættelse (f.eks. færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår) og om der fastsat kriterier for lønudvikling (f.eks. stigninger, bonus, tillæg).

Der er metodefrihed i udformningen af lønstrukturen. Det afgørende er, om den gør lønmodtagerne i stand til at vurdere, hvem de kan sammenligne sig med. En arbejdsgiver vil f.eks. kunne opfylde kravet om en lønstruktur ved at have interne retningslinjer for løn eller en egentlig lønpolitik, som er baseret på objektive, kønsneutrale kriterier.

Det foreslås i stk. 3, 2. og 3. pkt., at lønstrukturerne skal basere sig på objektive, kønsneutrale kriterier, som aftales med lønmodtagerrepræsentanten eller lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden, hvis sådanne findes. Disse kriterier må hverken direkte eller indirekte basere sig på lønmodtagernes køn, og de skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og, hvis det er relevant, eventuelle andre faktorer, der er relevante for det specifikke job eller den specifikke stilling.

Den foreslåede ændring vil betyde, at værdien af arbejdet vil skulle vurderes og sammenlignes ud fra objektive, kønsneutrale kriterier, som skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår. Færdigheder vil f.eks. kunne være den viden, de kvalifikationer eller de kompetencer, som er nødvendige for at udføre jobbet. Indsats vil f.eks. kunne være den fysiske, mentale og psykiske energi, som medarbejderen skal yde i rollen. Ansvar vil f.eks. kunne være det ansvar, der er lagt i funktionen. Arbejdsvilkår vil f.eks. kunne være de rammer og omstændigheder, som arbejdet udføres under.

Disse kriterier er i de eksisterende EU-retningslinjer blevet identificeret som værende væsentlige og tilstrækkelige med henblik på at vurdere de opgaver, der udføres i en organisation, uanset hvilken økonomisk sektor organisationen tilhører. Yderligere kriterier kan indgå, f.eks. krav til uddannelse, erhvervsuddannelse og videreuddannelse, uanset forskelle i arbejdsmønstre.

Da ikke alle kriterier er lige relevante for en bestemt stilling, vil forslaget indebære, at arbejdsgiveren bør afveje hvert af de fire kriterier på grundlag af de pågældende kriteriers relevans for det pågældende specifikke job eller den pågældende specifikke stilling.

Den foreslåede ændring vil også indebære, at yderligere faktorer også vil kunne tages i betragtning, hvis de er relevante og begrundede.

Den foreslåede ændring har ikke til hensigt at forhindre arbejdsgivere i at give lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, forskellig løn på grundlag af objektive, kønsneutrale og upartiske kriterier, såsom præstationer og kompetencer.

Det foreslås i stk. 3, 4. pkt., at kriterierne skal anvendes på en objektiv, kønsneutral måde, der udelukker enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn, og relevante bløde færdigheder må ikke undervurderes.

Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiver vil skulle anvende de kriterier, som virksomhedens lønstruktur baserer sig på, på en kønsneutral måde, herunder må relevante såkaldte bløde færdigheder ikke undervurderes i vurderingen af, om lønmodtagere udfører arbejde af samme værdi. Bløde færdigheder vil f.eks. kunne være samarbejdsevner, kommunikation, sociale og emotionelle kompetencer, uformelt ansvar og videndeling. Der vil dog altid være tale om en konkret vurdering.

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der med forslaget til det nye stk. 3 er lagt op til en direktivnær gennemførelse af artikel 4, stk. 4, i dansk ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

## Høringsnotatet, afsnit 2.1: Lønstrukturer, lønmodtagerrepræsentanter og kønsneutrale kriterier (§ 1, stk. 3) (s. 3–5)

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1): https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=3

### Resumé af høringssvarene

ATP, F&P Arbejdsgiver, IDA, Det Faglige Hus og Danske Advokater finder det uklart, hvordan begrebet lønmodtagerrepræsentanter skal forstås, herunder i situationer med flere repræsentanter eller på virksomheder uden overenskomst. Danske Advokater opfordrer til, at man i stedet bruger betegnelsen ”tillidsrepræsentant”. F&P, Danske Advokater og Mødrehjælpen efterlyser desuden præcisering af, hvordan uenighed håndteres, samt sammenhængen mellem bestemmelserne om lønstrukturer og øvrige regler. Danske Advokater anbefaler, at der anvendes en ensartet terminologi i lovteksten, og at det tydeliggøres, at forpligtelserne alene gælder, hvis der er valgt lønmodtagerrepræsentanter.

TL påpeger, at indholdet i den gældende § 1, stk. 2, 2. pkt., om faglige klassifikationssystemer stadig findes i direktiv 2006/54, hvorfor 2. pkt. ikke kan udgå, som foreslået i lovforslaget.

ATP spørger, om loven skal forstås sådan, at der skal opsættes kønsneutrale kriterier både til opdeling i kategorier af lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og til fastsættelse af lønmodtagerens løn, lønniveauer og lønudvikling.

Lederne bakker op om formålet med lønstrukturer, men finder det væsentligt, at det fortsat er muligt for virksomheder og ledere at anvende løn som et differentieret ledelsesværktøj. Lederne finder derfor, at det er afgørende, at bestemmelserne i § 1, stk. 2 og 3, ikke i praksis fører til en standardisering af løndannelsen eller begrænser virksomhedernes mulighed for at belønne særlige indsatser og resultater.

IMR og KVINFO bemærker, at lønstrukturers kategorisering af arbejdstagere er et centralt element i direktivet, men er samtidig også et af de elementer, der må forventes at give anledning til de største praktiske udfordringer. IMR og KVINFO anbefaler, at Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter supplerer lovforslaget med vejledning om, hvordan kategorisering af ansatte og vurdering af arbejde af samme værdi kan foretages på en objektiv og kønsneutral måde.

Mødrehjælpen fremhæver, at fastlæggelsen af objektive og kønsneutrale kriterier i praksis kan være vanskelig, særligt i organisationer med overlappende arbejdsfunktioner og anvendelse af bløde kompetencer. Organisationen peger på behov for vejledende standardmodeller for jobvurdering, herunder fx pointsystemer og skemaer, som kan understøtte en ensartet anvendelse af reglerne.

Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien fremhæver behovet for vejledende retningslinjer for kategorisering af medarbejdere, herunder i forhold til vurderingen af arbejde af samme værdi. Organisationerne anbefaler, at medarbejderrepræsentanter inddrages i arbejdet, og at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn understøtter virksomhederne med værktøjer og rådgivning.

Nordic Reward Partners ApS støtter, at lovforslaget indeholder krav om etablering af lønstrukturer, men anbefaler, at kravene i højere grad præciseres, herunder i forhold til anvendelsen og vægtningen af “bløde færdigheder”. Det fremhæves, at det bør tydeliggøres, hvordan disse færdigheder konkret skal indgå i vurderingen af arbejde af samme værdi, herunder deres relative vægt i forhold til øvrige kriterier. Der peges endvidere på behov for klarhed om, hvorvidt anvendelse af standardiserede kommercielle metoder kan anses for tilstrækkelig dokumentation i forhold til lovens krav.

### Ministeriets bemærkninger

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der ved lønmodtagerrepræsentanter i Danmark forstås demokratisk valgte tillidsrepræsentanter på den konkrete arbejdsplads. Formuleringen følger af arbejdsmarkedets parters implementeringsaftale. Det bemærkes, at løngennemsigtighedsdirektivet ikke stiller krav om, at der skal vælges en lønmodtagerrepræsentant.

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker indledningsvist, for så vidt angår ophævelsen af § 1, stk. 2, 2. pkt., vedrørende faglige klassifikationssystemer, at bestemmelsen, som gennemfører artikel 4 i direktiv 2006/54, indholdsmæssigt falder inden for og opfyldes med lovforslagets § 1, stk. 3. De to direktivbestemmelser tjener samme formål, idet det samtidig bemærkes, at der med § 1, stk. 3, fastsættes mere detaljerede regler for vurderingen af arbejdets værdi end i § 1, stk. 2, 2. pkt. På den baggrund er det Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at § 1, stk. 2, 2. pkt., er overflødig. Bestemmelsen er ligeledes ikke medtaget i arbejdsmarkedets parters implementeringsaftale.

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker endvidere, at det følger af forslaget til § 1, stk. 3, 2. pkt., at det forudsættes, at de objektive, kønsneutrale kriterier i lønstrukturen aftales med lønmodtagerrepræsentanten. Ved uenighed mellem arbejdsgiver og lønmodtagerrepræsentanter fremgår det af definitionen i den foreslåede § 1 a, stk. 10, at opdelingen af lønmodtagere i grupper foretages af lønmodtagernes arbejdsgiver. En eventuel uenighed om kriterierne for opdelingen i lønmodtagergrupper vil skulle håndteres i det fagretlige system eller afgøres ved de almindelige domstole.

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker ift. lønstrukturer, at det følger af forslaget til § 1, stk. 3, 3. pkt., at lønstrukturers kriterier ”skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og, hvis det er relevant, eventuelle andre faktorer, der er relevante for det specifikke job eller den specifikke stilling.” Det fremgår desuden af lovforslagets bemærkninger, at såkaldte bløde færdigheder fx kan omfatte samarbejdsevner, kommunikation, sociale og emotionelle kompetencer, uformelt ansvar og videndeling. Der vil dog altid være tale om en konkret vurdering.

Endelig bemærker Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, for så vidt angår behovet for hjælp til kategorisering af lønmodtagere, at ministeriet vil gøre de nye EU-retningslinjer vedrørende jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) tilgængelige på ministeriets hjemmeside. Desuden forventer ministeriet at udarbejde en vejledning om brugen af retningslinjerne.

Høringssvarene om emnet: [ATP, s. 1–2](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=1); [F&P Arbejdsgiver, s. 20–21](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=20); [Det Faglige Hus, s. 45–46](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=45); [IDA, s. 56–57](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=56); [Danske Advokater, s. 73–74](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=73); [Teknisk Landsforbund, s. 63](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=63); [Mødrehjælpen, s. 86–87](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=86); [Institut for Menneskerettigheder, s. 67–68](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=67); [Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien, s. 81](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=81); [Nordic Reward Partners, s. 112–113](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=112); [Lederne, s. 35](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=35); [KVINFO, s. 121](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=121)

## Høringsnotatet, afsnit 2.1.1: Arbejdets værdi (s. 5–6)

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1): https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=5

### Resumé af høringssvarene

Djøf og Institut for Menneskerettigheder (IMR) fremhæver, at fastlæggelse af arbejdets værdi bør ske på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier som færdigheder, ansvar, indsats og arbejdsvilkår. Organisationerne understreger, at vurderingen ikke må sammenblandes med individuelle præstationer.

Lederne finder det hensigtsmæssigt, at der etableres en systematik for at identificere og analysere lønforskelle, men peger samtidig på, at fastlæggelsen af kategorier for samme arbejde eller arbejde af samme værdi i praksis kan være forbundet med betydelige metodiske og organisatoriske udfordringer i mange virksomheder. Lederne påpeger desuden, at den konkrete afvejning af kriterier ofte kræver betydelige skønsmæssige vurderinger.

TL anfører, at de fire faktorer: færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår, der anvendes i de objektive kriterier, er obligatoriske. TL påpeger, at arbejdets værdi fastlægges udelukkende på baggrund af de krav, som jobbet objektivt stiller til den, der skal udføre det, og at lovforslaget sammenblander job- og meritvurdering. TL bemærker endvidere, at der bør henvises til EU-retningslinjerne vedrørende jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE).

ReFeministerne fremhæver, at lovforslagets tilgang til vurdering af arbejde af samme værdi i praksis er begrænset til sammenligninger inden for den enkelte arbejdsgiver, og at dette indebærer en udfordring i forhold til at identificere og sammenligne løn mellem fag på tværs af sektorer.

### Ministeriets bemærkninger

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker indledningsvist, at de objektive, kønsneutrale kriterier færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår, som er angivet i den foreslåede § 1, stk. 3, skal anvendes i vurderingen af arbejde af samme værdi og dermed i vurderingen af, hvilken kategori af lønmodtagere, der kan sammenligne sig med hinanden.

Det fremgår derudover af lovforslagets bemærkninger, at formålet med princippet om lige løn og løngennemsigtighedsdirektivet ikke forhindrer arbejdsgivere i at give arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, forskellig løn på grundlag af objektive, kønsneutrale og upartiske kriterier, såsom præstationer og kompetencer.

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har tilrettet lovforslagets bemærkninger til den foreslåede nye bestemmelse i § 1, stk. 3, så forskellen på og formålet med de to typer af objektive kriterier er præciseret.

Høringssvarene om emnet: [Djøf, s. 50](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=50); [Teknisk Landsforbund, s. 62–64](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=62); [Institut for Menneskerettigheder, s. 67–68](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=67); [Lederne, s. 35–36](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=35); [ReFeministerne, s. 89–90](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=89)

## Almindelige bemærkninger

De afsnit af de almindelige bemærkninger, der hører til bestemmelserne: pkt. 3.1.1 Lønstrukturer: gældende ret (s. 8), ordret i [lov/1-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-forarbejder.md); pkt. 3.1.2 Lønstrukturer: direktivets artikel4 (s. 8–9), ordret i [lov/1-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-forarbejder.md); pkt. 3.1.3 Lønstrukturer: overvejelser og foreslået ordning (s. 9–10), ordret i [lov/1-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-forarbejder.md).

===== FIL: l68/nr-4.md =====

# L68 § 1, nr. 4 – § 1

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-4.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-4.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Lovforslag L 68 (Folketinget 2026-27) som fremsat, s. 1: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=1

Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm.

Bestemmelser efter ændringen: [§ 1 – Ligelønspligt, arbejdets værdi og overenskomster](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1.md). Kommentaren og de øvrige kilder står i paragraffens fil.

## Ændringsinstruktionen

4. I § 1, stk. 5, ændres »§ 5 a« til: »§§ 1 c-1 e, 5 a, 5 b, 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f«, og »tilsvarende forpligtelse« ændres til: »tilsvarende rettigheder og pligter«.

## Gældende og forventet tekst

### § 1, stk. 5 (ændret tekst)

Gældende tekst: Stk. 5. Bestemmelserne i § 5 a finder ikke anvendelse, i det omfang en tilsvarende forpligtelse følger af en kollektiv overenskomst.

Forventet tekst: Stk. 5. Bestemmelserne i §§ 1 c-1 e, 5 a, 5 b, 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f finder ikke anvendelse, i det omfang en tilsvarende rettigheder og pligter følger af en kollektiv overenskomst.

Note: Restleddet en tilsvarende rettigheder og pligter bevares.

## Bemærkninger til nummeret (specielle bemærkninger, s. 29–30)

L68 som fremsat: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=29

Det fremgår af den gældende § 1, stk. 5, i lov om lige løn til mænd og kvinder, at bestemmelserne i § 5 a ikke finder anvendelse, i det omfang en tilsvarende forpligtelse følger af en kollektiv overenskomst.

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 562 af 09. juni 2006 i forbindelse med indførelsen af reglerne om kønsopdelt lønstatistik. Det fremgår af lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, L 526, som fremsat, s. 2946, at det foreslås, at de nye regler i § 5 a om pligt til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik eller redegørelse ikke finder anvendelse, hvis en tilsvarende forpligtelse følger af en kollektiv overenskomst. Virksomhederne får herved mulighed for at kunne indgå kollektive overenskomster herom, der tilpasses den enkelte virksomhed og branche. Den kollektive overenskomst kan være indgået før lovens ikrafttræden eller på et senere tidspunkt. Det betyder bl.a., at eventuelle sager skal føres i det fagretlige system og ikke ved de almindelige domstole.

Bestemmelsen angiver mulighed for ved kollektiv overenskomst at fravige reglerne om kønsopdelt lønstatistik i lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 a. Det er en betingelse, at den kollektive overenskomst indeholder de samme forpligtelser, som følger af bestemmelsen. Minimumskravene til indholdet af kønsopdelt lønstatistik og behandlingen heraf er dermed ens, uanset om de følger af § 5 a eller af en kollektiv overenskomst.

Hele det offentlige område er omfattet af overenskomstbestemmelser vedrørende kønsopdelt lønstatistik i medfør af § 1, stk. 5. Det betyder, at Danmarks Statistik ikke i dag udarbejder kønsopdelt lønstatistik på det offentlige område. Tilsvarende er store dele af DA/FH-området og finanssektorens område på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse omfattet af overenskomstbestemmelser om kønsopdelt lønstatistik.

Det foreslås i § 1, stk. 5, at »§ 5 a« ændres til »§§ 1 c-1 e, 5 a, 5 b, 5 d, 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f«, og at »tilsvarende forpligtelse« ændres til »tilsvarende rettigheder og pligter«.

Den foreslåede ændring vil betyde, at hvis lønmodtageren har rettigheder og pligter efter §§ 1 c-1 e, 5 a, 5 b, 5 d, 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f, og tilsvarende har rettigheder og pligter efter en kollektiv overenskomst, er det den kollektive overenskomsts bestemmelser, der finder anvendelse.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i lovforslagets nr. 13, fordi nr. 13 indfører nye regler om arbejdsgivers pligter i forbindelse med udarbejdelse af lønredegørelse og fælles lønvurdering. Det foreslåede har ikke til hensigt at ændre bestemmelsens materielle indhold.

## Høringen

Høringsnotatet har ikke et særskilt afsnit om dette nummer. De generelle afsnit: [l68/hoering-generelt.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/hoering-generelt.md).

## Almindelige bemærkninger

De afsnit af de almindelige bemærkninger, der hører til bestemmelserne: pkt. 3.1.1 Lønstrukturer: gældende ret (s. 8), ordret i [lov/1-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-forarbejder.md); pkt. 3.1.2 Lønstrukturer: direktivets artikel4 (s. 8–9), ordret i [lov/1-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-forarbejder.md); pkt. 3.1.3 Lønstrukturer: overvejelser og foreslået ordning (s. 9–10), ordret i [lov/1-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-forarbejder.md).

===== FIL: l68/nr-5.md =====

# L68 § 1, nr. 5 – § 1 a

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-5.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-5.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Lovforslag L 68 (Folketinget 2026-27) som fremsat, s. 1–2: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=1

Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm.

Bestemmelser efter ændringen: [§ 1 a – Løn, statistik og forskelsbehandling](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.md). Kommentaren og de øvrige kilder står i paragraffens fil.

## Ændringsinstruktionen

5. I § 1 a indsættes efter stk. 3 som nye stykker: »Stk. 4. Ved lønniveau forstås i denne lov den årlige bruttoløn og den tilsvarende bruttotimeløn. Stk. 5. Ved lønforskel mellem kønnene forstås i denne lov forskellen mellem det gennemsnitlige lønniveau for en arbejdsgivers kvindelige og mandlige lønmodtagere udtrykt i procent af de mandlige lønmodtageres gennemsnitlige lønniveau. Stk. 6. Ved medianlønniveau forstås i denne lov det lønniveau, hvor halvdelen af en arbejdsgivers lønmodtagere tjener mere, og halvdelen tjener mindre. Stk. 7. Ved medianlønforskel mellem kønnene forstås i denne lov forskellen mellem medianlønniveauet for en arbejdsgivers kvindelige henholdsvis mandlige lønmodtagere udtrykt i procent af medianlønniveauet for mandlige lønmodtagere. Stk. 8. Ved lønkvartil forstås i denne lov hver af fire lige store grupper af lønmodtagere opdelt efter deres lønniveau, fra det laveste til det højeste. Stk. 9. Ved arbejde af samme værdi forstås i denne lov arbejde, der anses for at være af samme værdi i overensstemmelse med de ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier, jf. § 1, stk. 3. Stk. 10. Ved kategori af lønmodtagere forstås i denne lov lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, opdelt i grupper på en ikke-vilkårlig måde på grundlag af de ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier af lønmodtagernes arbejdsgiver og, hvor det er relevant, i samarbejde med lønmodtagerrepræsentanter.« Stk. 4-6 bliver herefter stk. 11-13.

## Gældende og forventet tekst

### § 1 a, stk. 4 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 4. Ved lønniveau forstås i denne lov den årlige bruttoløn og den tilsvarende bruttotimeløn.

### § 1 a, stk. 5 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 5. Ved lønforskel mellem kønnene forstås i denne lov forskellen mellem det gennemsnitlige lønniveau for en arbejdsgivers kvindelige og mandlige lønmodtagere udtrykt i procent af de mandlige lønmodtageres gennemsnitlige lønniveau.

### § 1 a, stk. 6 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 6. Ved medianlønniveau forstås i denne lov det lønniveau, hvor halvdelen af en arbejdsgivers lønmodtagere tjener mere, og halvdelen tjener mindre.

### § 1 a, stk. 7 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 7. Ved medianlønforskel mellem kønnene forstås i denne lov forskellen mellem medianlønniveauet for en arbejdsgivers kvindelige henholdsvis mandlige lønmodtagere udtrykt i procent af medianlønniveauet for mandlige lønmodtagere.

### § 1 a, stk. 8 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 8. Ved lønkvartil forstås i denne lov hver af fire lige store grupper af lønmodtagere opdelt efter deres lønniveau, fra det laveste til det højeste.

### § 1 a, stk. 9 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 9. Ved arbejde af samme værdi forstås i denne lov arbejde, der anses for at være af samme værdi i overensstemmelse med de ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier, jf. § 1, stk. 3.

### § 1 a, stk. 10 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 10. Ved kategori af lønmodtagere forstås i denne lov lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, opdelt i grupper på en ikke-vilkårlig måde på grundlag af de ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier af lønmodtagernes arbejdsgiver og, hvor det er relevant, i samarbejde med lønmodtagerrepræsentanter.

### § 1 a, stk. 11 (omnummereret, uændret tekst)

Gældende tekst: Stk. 4. Der foreligger chikane, når der udvises uønsket adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke denne persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Forventet tekst: Stk. 11. Der foreligger chikane, når der udvises uønsket adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke denne persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

### § 1 a, stk. 12 (omnummereret, uændret tekst)

Gældende tekst: Stk. 5. Der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Forventet tekst: Stk. 12. Der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

### § 1 a, stk. 13 (omnummereret, uændret tekst)

Gældende tekst: Stk. 6. Chikane og sexchikane samt dårligere behandling baseret på en persons afvisning eller accept af en sådan adfærd betragtes som forskelsbehandling på grund af køn.

Forventet tekst: Stk. 13. Chikane og sexchikane samt dårligere behandling baseret på en persons afvisning eller accept af en sådan adfærd betragtes som forskelsbehandling på grund af køn.

## Bemærkninger til nummeret (specielle bemærkninger, s. 30–32)

L68 som fremsat: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=30

Den gældende § 1 a i lov om lige løn til mænd og kvinder indeholder en række definitioner.

Definitionen på løn i stk. 3, jf. præambelbetragtning 21, forstås i denne lov i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis, hvorefter begrebet løn ikke kun bør omfatte løn, men også supplerende eller variable elementer til lønnen. I forbindelse med supplerende eller variable elementer bør der tages hensyn til ydelser ud over den almindelige grund- eller minimumsløn, som arbejdstageren modtager direkte eller indirekte i penge eller naturalier. Sådanne supplerende eller variable elementer kan omfatte, men er ikke begrænset til, bonusser, overtidsgodtgørelse, rejsefaciliteter, bolig- og fødevaretilskud, uddannelsesgodtgørelse, fratrædelsesgodtgørelse, lovbestemte sygedagpenge, lovbestemte godtgørelser og arbejdsmarkedspensioner. Begrebet løn bør omfatte alle lønelementer, der skal betales i henhold til lov, kollektiv overenskomst og/eller praksis i hver medlemsstat. Definitionen på løn som beskrevet i præambelbetragtning 21 kodificerer således EU-Domstolens retspraksis, for så vidt angår begrebet løn, hvorefter begrebet løn omfatter alle lønelementer, der skal betales i henhold til lov, kollektiv overenskomst og/eller praksis i hver medlemsstat. Efter præambelbetragtning 21 bør princippet om lige løn overholdes for så vidt angår løn og alle andre ydelser, som lønmodtagerne modtager direkte eller indirekte i penge eller naturalier fra deres arbejdsgiver.

Definitionerne i stk. 4-7 af forskelsbehandling afspejler de gældende EU-retlige definitioner, som med undtagelse af definitionen på løn også fremgår af ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven.

Løngennemsigtighedsdirektivets artikel 3, stk. 1, indeholder en række yderligere definitioner.

Af direktivets artikel 3, stk. 1, fremgår at, i dette direktiv forstås ved:

a) »løn«: den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser i penge eller naturalier, som en arbejdstager i forbindelse med vedkommendes ansættelse modtager direkte eller indirekte (supplerende eller variable elementer) fra en arbejdsgiver b) »lønniveau«: den årlige bruttoløn og den tilsvarende bruttotimeløn c) »lønforskel mellem kønnene«: forskellen mellem det gennemsnitlige lønniveau for en arbejdsgivers kvindelige og mandlige arbejdstagere udtrykt i procent af de mandlige arbejdstageres gennemsnitlige lønniveau d) »medianlønniveau«: det lønniveau, hvor halvdelen af en arbejdsgivers arbejdstagere tjener mere, og halvdelen tjener mindre e) »medianlønforskel mellem kønnene«: forskellen mellem medianlønniveauet for en arbejdsgivers kvindelige henholdsvis mandlige arbejdstagere udtrykt i procent af medianlønniveauet for mandlige arbejdstagere f) »lønkvartil«: hver af fire lige store grupper af arbejdstagere opdelt efter deres lønniveau, fra det laveste til det højeste g) »arbejde af samme værdi«: arbejde, der anses for at være af samme værdi i overensstemmelse med de ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier, der er omhandlet i artikel 4, stk. 4 h) »kategori af arbejdstagere«: arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, opdelt i grupper på en ikke-vilkårlig måde på grundlag af de ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier, der er omhandlet i artikel 4, stk. 4, af arbejdstagernes arbejdsgiver og, hvor det er relevant, i samarbejde med arbejdstagerrepræsentanter i overensstemmelse med national ret og/eller praksis i) »direkte forskelsbehandling«: situation, hvor en person behandles ringere på grund af køn, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation j) »indirekte forskelsbehandling«: situation, hvor en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis stiller personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet på grundlag af et legitimt mål, og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige k) »arbejdstilsyn«: det eller de organer, der i overensstemmelse med national ret og/eller praksis er ansvarlige for kontrol og inspektionsfunktioner på arbejdsmarkedet, bortset fra tilfælde, hvor arbejdsmarkedets parter, hvis dette er fastsat i national ret, kan udføre disse funktioner l) »ligebehandlingsorgan«: det eller de organer, der er udpeget i henhold til artikel 20 i direktiv 2006/54/EF m) »arbejdstagerrepræsentanter«: arbejdstagernes repræsentanter i overensstemmelse med national ret og/eller praksis.

Det foreslås på den baggrund efter § 1 a, stk. 3, at indsætte stk. 4-10 som nye stykker.

Det foreslås i § 1 a, stk. 4, at der ved lønniveau i denne lov forstås den årlige bruttoløn og den tilsvarende bruttotimeløn.

Den foreslåede ændring vil betyde, at det skal være muligt at basere beregningen af lønniveauet på den faktiske løn, der er fastsat i forhold til lønmodtageren, uanset om den fastsættes årligt, månedligt, pr. time eller på anden vis.

Det foreslås i § 1 a, stk. 5, at der ved lønforskel mellem kønnene i denne lov forstås forskellen mellem det gennemsnitlige lønniveau for en arbejdsgivers kvindelige og mandlige lønmodtagere udtrykt i procent af de mandlige lønmodtageres gennemsnitlige lønniveau.

Den foreslåede ændring vil betyde, at lønforskellen mellem kønnene beregnes som forskellen mellem mændenes og kvindernes gennemsnitlige lønniveau i procent af mændenes gennemsnitlige lønniveau.

Det foreslås i § 1 a, stk. 6, at der ved medianlønniveau i denne lov forstås det lønniveau, hvor halvdelen af en arbejdsgivers lønmodtagere tjener mere, og halvdelen tjener mindre.

Den foreslåede ændring vil betyde, at der ved angivelse af medianlønniveau vil skulle angives det lønniveau, hvor halvdelen af en arbejdsgivers lønmodtagere tjener mere, og halvdelen tjener mindre.

Det foreslås i § 1 a, stk. 7, at der ved medianlønforskel mellem kønnene i denne lov forstås forskellen mellem medianlønniveauet for en arbejdsgivers kvindelige henholdsvis mandlige lønmodtagere udtrykt i procent af medianlønniveauet for mandlige lønmodtagere.

Den foreslåede ændring vil betyde, at angivelse af medianlønforskel mellem kønnene vil skulle beregnes som kvindelige henholdsvis mandlige lønmodtagere udtrykt i procent af medianlønniveauet for mandlige lønmodtagere.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser om udarbejdelse af lønredegørelser, hvoraf medianlønforskel mellem kønnene vil skulle fremgå.

Det foreslås i § 1 a, stk. 8, at der ved lønkvartil i denne lov forstås hver af fire lige store grupper af lønmodtagere opdelt efter deres lønniveau, fra det laveste til det højeste.

Den foreslåede ændring vil betyde, at der ved angivelse af lønkvartil vil skulle ske opdeling i fire lige store grupper af lønmodtagere opdelt efter deres lønniveau, fra det laveste til det højeste

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser om udarbejdelse af lønredegørelser, hvoraf andele af kvindelige og mandlige lønmodtagere i hvert kvartil vil skulle fremgår.

Det foreslås i § 1 a, stk. 9, at der ved arbejde af samme værdi i denne lov forstås arbejde, der anses for at være af samme værdi i overensstemmelse med de ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier, jf. § 1, stk. 3.

Den foreslåede ændring vil betyde, at værdien af arbejdet vil skulle vurderes og sammenlignes ud fra objektive, kønsneutrale kriterier. Efter den foreslåede § 1, stk. 3, er det færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår. Færdigheder vil f.eks. kunne være den viden, de kvalifikationer eller de kompetencer, som er nødvendige for at udføre jobbet. Indsats vil f.eks. kunne være den fysiske, mentale og psykiske energi, som medarbejderen skal yde i rollen. Ansvar vil f.eks. kunne være det ansvar, der er lagt i funktionen. Arbejdsvilkår vil f.eks. kunne være de rammer og omstændigheder, som arbejdet udføres under.

Den foreslåede ændring vil endvidere betyde, at bløde færdigheder ikke må undervurderes. Bløde færdigheder vil f.eks. kunne være samarbejdsevner, kommunikation, sociale og emotionelle kompetencer, uformelt ansvar og videndeling. Der vil dog altid være tale om en konkret vurdering

Det foreslås i § 1 a, stk. 10, at der ved kategori af lønmodtagere i denne lov forstås lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, opdelt i grupper på en ikke-vilkårlig måde på grundlag af de ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier af lønmodtagernes arbejdsgiver og, hvor det er relevant, i samarbejde med lønmodtagerrepræsentanter.

Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiver skal opdele lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, i grupper baseret på objektive, kønsneutrale kriterier.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med definitionen i stk. 9 om, hvad der i denne lov forstås ved arbejde af samme værdi.

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at Den foreslåede ændring vil gennemføre definitionerne i løngennemsigtighedsdirektivets artikel 3, stk. 1, litra b-h, i dansk ret.

## Høringsnotatet, afsnit 2.2: Definitioner og lønbegreb (§ 1 a) (s. 6–9)

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1): https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=6

### Resumé af høringssvarene

ATP, F&P Arbejdsgiver, Danske Advokater, Finans Danmark og Nordic Reward Partners ApS efterlyser en klar definition af ”løn”. F&P og Finans Danmark fremhæver, at lønbegrebet bør afgrænses mere entydigt, herunder i forhold til fratrædelsesgodtgørelser, arbejdsmarkedspensioner og naturalier. ATP peger desuden på behovet for præcisering af håndteringen af elementer som overtid, fritvalg og afspadsering. Nordic Reward Partners ApS peger på, at det kan overvejes at afgrænse visse lønelementer i relation til skattemæssige personalegoder for at sikre større ensartethed. Derudover efterlyses en nærmere regulering af værdiansættelsen af aktieordninger. Danske Advokater fremhæver, at det bør præciseres, hvordan lønbegrebet anvendes i praksis, herunder hvordan bonusordninger, aktieprogrammer og andre incitamentsordninger indgår i opgørelsen.

Nordic Reward Partners ApS peger på, at anvendelsen af bruttotimeløn kan være problematisk, da opgørelsen ikke nødvendigvis er kønsneutral og kan påvirkes af forskelle i fraværsmønstre, herunder barsel.

Finans Danmark bemærker, at det er uklart, hvad der menes med bruttoårsløn, som ikke er et lønbegreb, der anvendes i dag. Hvis årslønnen forstås som den faktisk udbetalte årlige løn – dvs. summen af de løbende lønudbetalinger – vil den være direkte påvirket af både ansættelsesomfang og ansættelsesperiode. Hvis årslønnen i stedet skal opregnes til en fuldtidsårsnorm, vil eventuelle forskelle i timeløn og årsløn være parallelle, og årslønnen tilfører derfor ikke ny information.

Lederne finder, at det er afgørende, at virksomhederne gives en betydelig metodefrihed i fastlæggelsen af lønmodtagerkategorier, så de kan afspejle den konkrete organisationsstruktur og arbejdsdeling i virksomheden. Dette vil understøtte, at reglerne kan anvendes i praksis på en måde, der både fremmer løngennemsigtighed og samtidig respekterer ledelsesretten.

DM, TL, IDA, Djøf og FH fremhæver, at lønbegrebet bør være ensartet og kønsneutralt, at der skal være gennemsigtighed i de anvendte metoder, og at metodefrihed ikke må føre til mulighed for at omgå reglerne. Samtidig peges der på, at offentliggørelsen af lønoplysninger skal gøre det muligt at sammenligne arbejdsgivere på tværs af sektorer. Organisationerne bemærker, at opgørelser baseret på løn pr. præsteret time ikke er et egnet kønsneutralt lønbegreb, da det kan påvirkes af forskelle i fravær, herunder barsel, og dermed give misvisende resultater, og anbefaler i stedet anvendelse af standardiserede og sammenlignelige lønbegreber. Djøf og DM understreger endvidere behovet for klare krav til opgørelsesmetoder for at sikre ensartethed på tværs af virksomheder.

IMR og KVINFO henviser til definitionen af intersektionel forskelsbehandling og bemærker, at direktivet forudsætter, at der i sager om lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn skal kunne tages hensyn til, at forskelsbehandlingen samtidig hænger sammen med andre, beskyttede grunde, fx religion, handicap eller etnicitet. IMR og KVINFO anbefaler, at Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet indfører bestemmelser i den øvrige ligebehandlingslovgivning, som forbyder intersektionel forskelsbehandling.

Ligebehandlingsnævnet bemærker, at lovforslaget indeholder en række nye definitioner (fx lønniveau, medianløn, løn-kvartiler mv.). Det foreslås overvejet, om definitionerne bør samles i en selvstændig bestemmelse frem for at blive indsat som led i § 1 a.

### Ministeriets bemærkninger

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker indledningsvist, at det følger af definitionen i direktivets artikel 3, stk. 1, at der ved lønniveau forstås den årlige bruttoløn og den tilsvarende bruttotimeløn. Denne definition er indsat i lovforslagets § 1 a, stk., 4.

Definitionen betyder, at det skal være muligt at basere beregningen af lønniveauet på den faktiske løn, der er fastsat i forhold til lønmodtageren, uanset om den fastsættes årligt, månedligt, pr. time eller på anden vis, jf. direktivets betragtning 22. Formuleringen er indsat i lovforslagets bemærkninger.

I forhold til princippet om lige løn fremgår det af lovforslagets bemærkninger og af direktivets betragtning 21, at princippet bør overholdes, for så vidt angår løn og alle andre ydelser, som lønmodtagerne modtager direkte eller indirekte i penge eller naturalier fra deres arbejdsgiver.

Jf. betragtning 21 forstås definitionen på løn i den gældende ligelønslovs § 1, stk. 3, i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis, hvorefter begrebet løn ikke kun omfatte bør løn, men også supplerende eller variable elementer til lønnen. I forbindelse med supplerende eller variable elementer bør der tages hensyn til ydelser ud over den almindelige grund- eller minimumsløn, som arbejdstageren modtager direkte eller indirekte i penge eller naturalier. Sådanne supplerende eller variable elementer kan omfatte, men er ikke begrænset til, bonusser, overtidsgodtgørelse, rejsefaciliteter, bolig- og fødevaretilskud, uddannelsesgodtgørelse, fratrædelsesgodtgørelse, lovbestemte sygedagpenge, lovbestemte godtgørelser og arbejdsmarkedspensioner. Begrebet løn bør omfatte alle lønelementer, der skal betales i henhold til lov, kollektiv overenskomst og/eller praksis i hver medlemsstat. Betragtning 21 kodificerer således gældende EU-Domstolens retspraksis, for så vidt angår begrebet løn.

Ift. spørgsmålet om fratrædelsesgodtgørelser mv. bemærker Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at visse elementer, der ellers efter EU-Domstolens praksis indgår i definitionen på lige løn, generelt ikke skal medtages i lønredegørelserne. Det drejer sig fx om engangsbeløb udbetalt i forbindelse med pension, arbejdsmarkedspensioner, fratrædelsesgodtgørelser og erstatning for skader, der ikke er direkte relateret til aflønning. Sådanne udbetalinger falder uden for formålet med lønredegørelserne. Dette har EU-Kommissionen bekræftet på en implementeringsworkshop med medlemslandene.

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker, at direktivet ikke foreskriver brug af et bestemt lønbegreb. Det bemærkes i den forbindelse, at parternes implementeringsaftale ikke tager stilling til brugen af et bestemt lønbegreb. Samtidig fremgår det af aftalen, at DA, FH og AC er enige om, at den metodefrihed om det statistiske grundlag for at udarbejde kønsopdelt lønstatistik, der følger af den nuværende ligelønslovs bestemmelser, fortsat skal være gældende. Efter de gældende regler har en arbejdsgiver, der selv udarbejder kønsopdelt lønstatistik, metodefrihed, men skal over for virksomhedens lønmodtagere redegøre for statistikkens udformning og for det anvendte lønbegreb.

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet kan oplyse, at Danmarks Statistik og DA vil anvende den standardberegnede timefortjeneste i de lønredegørelser, som de udarbejder for virksomhederne. En arbejdsgiver, der selv udarbejder lønredegørelsen, har metodefrihed, men arbejdsgiveren skal forud for udlevering af lønredegørelsen til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn sikre, efter høring af lønmodtagerrepræsentanterne, at oplysningerne er korrekte, og metoderne, der ligger til grund for lønredegøresen, er egnede, jf. lovforslagets § 5 e, stk. 2.

I forhold til muligheden for at sammenligne arbejdsgivere på tværs af sektorer bemærker Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at arbejdsgivere får pligt til at sende hele deres lønredegørelse til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, jf. lovforslagets § 5 e.

Lønredegørelsen indeholder seks elementer, som alene angiver lønmæssige forskelle mellem alle mænd og alle kvinder på arbejdspladsen uanset deres arbejdsfunktion. Det drejer sig om:

a) lønforskellen mellem kønnene b) lønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer c) medianlønforskellen mellem kønnene d) medianlønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer e) andelen af kvindelige og mandlige arbejdstagere, der modtager supplerende eller variable elementer f) andelen af kvindelige og mandlige arbejdstagere i hver lønkvartil

Det er disse oplysninger, som Arbejdsmarkedets Institut skal offentliggøre, jf. lovforslagets § 7, stk. 4. Arbejdsgivere vil for disse elementer uden videre kunne anvende den lønredegørelse, som man modtager enten fra Danmarks Statistik eller fra en arbejdsgiverorganisation, og som vil være udarbejdet på baggrund af den standardberegnede timefortjeneste, jf. ovenfor. Det betyder, at de oplysninger om lønforskelle, som skal offentliggøres, vil kunne sammenlignes, hvis arbejdsgiverne gør brug af den service, som Danmarks Statistik og arbejdsgiverorganisationerne gratis vil tilbyde virksomheder i Danmark.

Denne løsning imødekommer efter Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering i vidt omfang spørgsmålet om sammenlignelighed på tværs af sektorer.

Det sidste element i lønredegørelsen angiver lønforskellene mellem kønnene mellem arbejdstagere i hver kategori af arbejdstagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer. Disse lønoplysninger er specifikke for den enkelte arbejdsplads, men de oplysninger skal efter direktivet hverken offentliggøres af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn eller af arbejdsgiveren. Det har således ikke efter direktivet været hensigten, at man skulle kunne sammenligne arbejdsgivere på tværs af sektorer på dette parameter.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Høringssvarene om emnet: [ATP, s. 1–3](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=1); [Finans Danmark, s. 14–15](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=14); [F&P Arbejdsgiver, s. 19–20](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=19); [Djøf, s. 49–50](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=49); [Teknisk Landsforbund, s. 61–62](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=61); [IDA, s. 56](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=56); [FH, s. 53](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=53); [Institut for Menneskerettigheder, s. 68–69](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=68); [Danske Advokater, s. 75](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=75); [Ligebehandlingsnævnet, s. 93–94](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=93); [Nordic Reward Partners, s. 112–113](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=112); [KVINFO, s. 125–126](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=125); [DM, s. 44](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=44); [Lederne, s. 36](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=36)

===== FIL: l68/nr-6.md =====

# L68 § 1, nr. 6 – § 1 a

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-6.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-6.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Lovforslag L 68 (Folketinget 2026-27) som fremsat, s. 2: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=2

Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm.

Bestemmelser efter ændringen: [§ 1 a – Løn, statistik og forskelsbehandling](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a.md). Kommentaren og de øvrige kilder står i paragraffens fil.

## Ændringsinstruktionen

6. I § 1 a indsættes efter stk. 6, der bliver stk. 13, som nye stykker: »Stk. 14. Der foreligger intersektionel forskelsbehandling, når forskelsbehandling på grundlag af køn sker i kombination med de diskriminationsgrunde, der er omfattet af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Stk. 15. Stk. 14 medfører ikke yderligere forpligtelser for arbejdsgiverne til at indsamle data som omhandlet i denne lov med hensyn til andre beskyttede grunde til forskelsbehandling end køn.« Stk. 7 bliver herefter stk. 16.

## Gældende og forventet tekst

### § 1 a, stk. 14 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 14. Der foreligger intersektionel forskelsbehandling, når forskelsbehandling på grundlag af køn sker i kombination med de diskriminationsgrunde, der er omfattet af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

### § 1 a, stk. 15 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 15. Stk. 14 medfører ikke yderligere forpligtelser for arbejdsgiverne til at indsamle data som omhandlet i denne lov med hensyn til andre beskyttede grunde til forskelsbehandling end køn.

### § 1 a, stk. 16 (omnummereret, uændret tekst)

Gældende tekst: Stk. 7. En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af køn betragtes som forskelsbehandling.

Forventet tekst: Stk. 16. En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af køn betragtes som forskelsbehandling.

Note: Nr. 5's nye stk. 7 er ikke omfattet af nr. 6's omnummerering; det er den oprindelige stk. 7.

## Bemærkninger til nummeret (specielle bemærkninger, s. 32–33)

L68 som fremsat: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=32

Det fremgår af den gældende § 1 a, stk. 1, i lov om lige løn til mænd og kvinder, at der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet og under kvinders 14 ugers fravær efter fødslen betragtes som direkte forskelsbehandling.

Det følger af lovbemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, L 150 som fremsat, s. 5322, at den nærmere vurdering af, om der foreligger direkte forskelsbehandling på grund af køn, skal ske ved, at personen, der føler sig krænket, sammenlignes med, hvordan en person af det andet køn bliver eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Herved anerkendes, at en person, der føler sig forskelsbehandlet, kan sammenligne sig med en hypotetisk sammenligningsperson.

Det fremgår endvidere af den gældende § 1 a, stk. 2, i lov om lige løn til mænd og kvinder, at der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Det fremgår desuden af den gældende § 1, stk. 1, i forskelsbehandlingsloven, at der ved forskelsbehandling i denne lov forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Forskelsbehandlingsloven forbyder forskelsbehandling på arbejdsmarkedet i forbindelse med ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår på grund af nævnte beskyttelsesgrunde. Loven regulerer således forholdet mellem arbejdsgiver og lønmodtager, hvor arbejdsgiver er pligtsubjekt.

Det forhold, at en person forskelsbehandles på grund af sin kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika udelukker ikke, at personen også kan blive udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn, forstået som enten mand eller kvinde. Dette vil inden for arbejdsmarkedet i så fald allerede være omfattet af ligebehandlingsloven og lov om lige løn til mænd og kvinder, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L18 som fremsat, s. 12.

Hverken lov om lige løn til mænd og kvinder, forskelsbehandlingsloven eller ligebehandlingsloven indeholder en definition på intersektionel forskelsbehandling.

Løngennemsigtighedsdirektivets artikel 3, stk. 2, litra e, fastsætter, at i dette direktiv omfatter forskelsbehandling intersektionel forskelsbehandling, som er forskelsbehandling på grundlag af en kombination af køn og enhver anden grund til forskelsbehandling, der er omfattet af direktiv 2000/43/EF eller 2000/78/EF.

Med henblik på at gennemføre direktivets artikel 3, stk. 2, litra e, anbefaler arbejdsmarkedets parter på den baggrund, at der indsættes en ny definition i lov om lige løn til mænd og kvinder på intersektionel forskelsbehandling.

Det foreslås derfor i § 1 a at indsætte et nyt stk. 14, hvorefter der foreligger intersektionel forskelsbehandling, når forskelsbehandling på grundlag af køn sker i kombination med de diskriminationsgrunde, der er omfattet af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

Den foreslåede ændring vil betyde, at direktivets definition på intersektionel forskelsbehandling indføres i lov om lige løn til mænd og kvinder. Den foreslåede ændring forventes ikke at ændre på domstolenes eller Ligebehandlingsnævnets eksisterende praksis, da de danske domstole og Ligebehandlingsnævnet allerede i dag i vidt omfang inddrager forskelsbehandling på grund af flere forskellige beskyttelseskriterier, hvis der nedlægges påstand herom.

Det er ministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 3, stk. 2, litra e, i dansk ret.

Det foreslås endvidere i § 1 a at indsætte som nyt stk. 15, hvorefter stk. 14 ikke medfører yderligere forpligtelser for arbejdsgiverne til at indsamle data som omhandlet i denne lov med hensyn til andre beskyttede grunde til forskelsbehandling end køn.

Den foreslåede ændring vil betyde, at der ikke ændres på omfanget af arbejdsgivernes forpligtelser med hensyn til løngennemsigtighedsforanstaltninger. Navnlig er arbejdsgiverne ikke forpligtet til at indsamle data vedrørende andre beskyttede grunde end køn, således som det specifikt fremgår af direktivets artikel 3, stk. 3.

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at Den foreslåede ændring vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 3, stk. 3, i dansk ret.

## Høringsnotatet, afsnit 2.2: Definitioner og lønbegreb (§ 1 a) (s. 6–9)

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1): https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=6

### Resumé af høringssvarene

ATP, F&P Arbejdsgiver, Danske Advokater, Finans Danmark og Nordic Reward Partners ApS efterlyser en klar definition af ”løn”. F&P og Finans Danmark fremhæver, at lønbegrebet bør afgrænses mere entydigt, herunder i forhold til fratrædelsesgodtgørelser, arbejdsmarkedspensioner og naturalier. ATP peger desuden på behovet for præcisering af håndteringen af elementer som overtid, fritvalg og afspadsering. Nordic Reward Partners ApS peger på, at det kan overvejes at afgrænse visse lønelementer i relation til skattemæssige personalegoder for at sikre større ensartethed. Derudover efterlyses en nærmere regulering af værdiansættelsen af aktieordninger. Danske Advokater fremhæver, at det bør præciseres, hvordan lønbegrebet anvendes i praksis, herunder hvordan bonusordninger, aktieprogrammer og andre incitamentsordninger indgår i opgørelsen.

Nordic Reward Partners ApS peger på, at anvendelsen af bruttotimeløn kan være problematisk, da opgørelsen ikke nødvendigvis er kønsneutral og kan påvirkes af forskelle i fraværsmønstre, herunder barsel.

Finans Danmark bemærker, at det er uklart, hvad der menes med bruttoårsløn, som ikke er et lønbegreb, der anvendes i dag. Hvis årslønnen forstås som den faktisk udbetalte årlige løn – dvs. summen af de løbende lønudbetalinger – vil den være direkte påvirket af både ansættelsesomfang og ansættelsesperiode. Hvis årslønnen i stedet skal opregnes til en fuldtidsårsnorm, vil eventuelle forskelle i timeløn og årsløn være parallelle, og årslønnen tilfører derfor ikke ny information.

Lederne finder, at det er afgørende, at virksomhederne gives en betydelig metodefrihed i fastlæggelsen af lønmodtagerkategorier, så de kan afspejle den konkrete organisationsstruktur og arbejdsdeling i virksomheden. Dette vil understøtte, at reglerne kan anvendes i praksis på en måde, der både fremmer løngennemsigtighed og samtidig respekterer ledelsesretten.

DM, TL, IDA, Djøf og FH fremhæver, at lønbegrebet bør være ensartet og kønsneutralt, at der skal være gennemsigtighed i de anvendte metoder, og at metodefrihed ikke må føre til mulighed for at omgå reglerne. Samtidig peges der på, at offentliggørelsen af lønoplysninger skal gøre det muligt at sammenligne arbejdsgivere på tværs af sektorer. Organisationerne bemærker, at opgørelser baseret på løn pr. præsteret time ikke er et egnet kønsneutralt lønbegreb, da det kan påvirkes af forskelle i fravær, herunder barsel, og dermed give misvisende resultater, og anbefaler i stedet anvendelse af standardiserede og sammenlignelige lønbegreber. Djøf og DM understreger endvidere behovet for klare krav til opgørelsesmetoder for at sikre ensartethed på tværs af virksomheder.

IMR og KVINFO henviser til definitionen af intersektionel forskelsbehandling og bemærker, at direktivet forudsætter, at der i sager om lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn skal kunne tages hensyn til, at forskelsbehandlingen samtidig hænger sammen med andre, beskyttede grunde, fx religion, handicap eller etnicitet. IMR og KVINFO anbefaler, at Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet indfører bestemmelser i den øvrige ligebehandlingslovgivning, som forbyder intersektionel forskelsbehandling.

Ligebehandlingsnævnet bemærker, at lovforslaget indeholder en række nye definitioner (fx lønniveau, medianløn, løn-kvartiler mv.). Det foreslås overvejet, om definitionerne bør samles i en selvstændig bestemmelse frem for at blive indsat som led i § 1 a.

### Ministeriets bemærkninger

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker indledningsvist, at det følger af definitionen i direktivets artikel 3, stk. 1, at der ved lønniveau forstås den årlige bruttoløn og den tilsvarende bruttotimeløn. Denne definition er indsat i lovforslagets § 1 a, stk., 4.

Definitionen betyder, at det skal være muligt at basere beregningen af lønniveauet på den faktiske løn, der er fastsat i forhold til lønmodtageren, uanset om den fastsættes årligt, månedligt, pr. time eller på anden vis, jf. direktivets betragtning 22. Formuleringen er indsat i lovforslagets bemærkninger.

I forhold til princippet om lige løn fremgår det af lovforslagets bemærkninger og af direktivets betragtning 21, at princippet bør overholdes, for så vidt angår løn og alle andre ydelser, som lønmodtagerne modtager direkte eller indirekte i penge eller naturalier fra deres arbejdsgiver.

Jf. betragtning 21 forstås definitionen på løn i den gældende ligelønslovs § 1, stk. 3, i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis, hvorefter begrebet løn ikke kun omfatte bør løn, men også supplerende eller variable elementer til lønnen. I forbindelse med supplerende eller variable elementer bør der tages hensyn til ydelser ud over den almindelige grund- eller minimumsløn, som arbejdstageren modtager direkte eller indirekte i penge eller naturalier. Sådanne supplerende eller variable elementer kan omfatte, men er ikke begrænset til, bonusser, overtidsgodtgørelse, rejsefaciliteter, bolig- og fødevaretilskud, uddannelsesgodtgørelse, fratrædelsesgodtgørelse, lovbestemte sygedagpenge, lovbestemte godtgørelser og arbejdsmarkedspensioner. Begrebet løn bør omfatte alle lønelementer, der skal betales i henhold til lov, kollektiv overenskomst og/eller praksis i hver medlemsstat. Betragtning 21 kodificerer således gældende EU-Domstolens retspraksis, for så vidt angår begrebet løn.

Ift. spørgsmålet om fratrædelsesgodtgørelser mv. bemærker Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at visse elementer, der ellers efter EU-Domstolens praksis indgår i definitionen på lige løn, generelt ikke skal medtages i lønredegørelserne. Det drejer sig fx om engangsbeløb udbetalt i forbindelse med pension, arbejdsmarkedspensioner, fratrædelsesgodtgørelser og erstatning for skader, der ikke er direkte relateret til aflønning. Sådanne udbetalinger falder uden for formålet med lønredegørelserne. Dette har EU-Kommissionen bekræftet på en implementeringsworkshop med medlemslandene.

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker, at direktivet ikke foreskriver brug af et bestemt lønbegreb. Det bemærkes i den forbindelse, at parternes implementeringsaftale ikke tager stilling til brugen af et bestemt lønbegreb. Samtidig fremgår det af aftalen, at DA, FH og AC er enige om, at den metodefrihed om det statistiske grundlag for at udarbejde kønsopdelt lønstatistik, der følger af den nuværende ligelønslovs bestemmelser, fortsat skal være gældende. Efter de gældende regler har en arbejdsgiver, der selv udarbejder kønsopdelt lønstatistik, metodefrihed, men skal over for virksomhedens lønmodtagere redegøre for statistikkens udformning og for det anvendte lønbegreb.

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet kan oplyse, at Danmarks Statistik og DA vil anvende den standardberegnede timefortjeneste i de lønredegørelser, som de udarbejder for virksomhederne. En arbejdsgiver, der selv udarbejder lønredegørelsen, har metodefrihed, men arbejdsgiveren skal forud for udlevering af lønredegørelsen til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn sikre, efter høring af lønmodtagerrepræsentanterne, at oplysningerne er korrekte, og metoderne, der ligger til grund for lønredegøresen, er egnede, jf. lovforslagets § 5 e, stk. 2.

I forhold til muligheden for at sammenligne arbejdsgivere på tværs af sektorer bemærker Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at arbejdsgivere får pligt til at sende hele deres lønredegørelse til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, jf. lovforslagets § 5 e.

Lønredegørelsen indeholder seks elementer, som alene angiver lønmæssige forskelle mellem alle mænd og alle kvinder på arbejdspladsen uanset deres arbejdsfunktion. Det drejer sig om:

a) lønforskellen mellem kønnene b) lønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer c) medianlønforskellen mellem kønnene d) medianlønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer e) andelen af kvindelige og mandlige arbejdstagere, der modtager supplerende eller variable elementer f) andelen af kvindelige og mandlige arbejdstagere i hver lønkvartil

Det er disse oplysninger, som Arbejdsmarkedets Institut skal offentliggøre, jf. lovforslagets § 7, stk. 4. Arbejdsgivere vil for disse elementer uden videre kunne anvende den lønredegørelse, som man modtager enten fra Danmarks Statistik eller fra en arbejdsgiverorganisation, og som vil være udarbejdet på baggrund af den standardberegnede timefortjeneste, jf. ovenfor. Det betyder, at de oplysninger om lønforskelle, som skal offentliggøres, vil kunne sammenlignes, hvis arbejdsgiverne gør brug af den service, som Danmarks Statistik og arbejdsgiverorganisationerne gratis vil tilbyde virksomheder i Danmark.

Denne løsning imødekommer efter Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering i vidt omfang spørgsmålet om sammenlignelighed på tværs af sektorer.

Det sidste element i lønredegørelsen angiver lønforskellene mellem kønnene mellem arbejdstagere i hver kategori af arbejdstagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer. Disse lønoplysninger er specifikke for den enkelte arbejdsplads, men de oplysninger skal efter direktivet hverken offentliggøres af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn eller af arbejdsgiveren. Det har således ikke efter direktivet været hensigten, at man skulle kunne sammenligne arbejdsgivere på tværs af sektorer på dette parameter.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Høringssvarene om emnet: [ATP, s. 1–3](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=1); [Finans Danmark, s. 14–15](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=14); [F&P Arbejdsgiver, s. 19–20](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=19); [Djøf, s. 49–50](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=49); [Teknisk Landsforbund, s. 61–62](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=61); [IDA, s. 56](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=56); [FH, s. 53](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=53); [Institut for Menneskerettigheder, s. 68–69](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=68); [Danske Advokater, s. 75](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=75); [Ligebehandlingsnævnet, s. 93–94](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=93); [Nordic Reward Partners, s. 112–113](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=112); [KVINFO, s. 125–126](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=125); [DM, s. 44](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=44); [Lederne, s. 36](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=36)

===== FIL: l68/nr-7.md =====

# L68 § 1, nr. 7 – § 1 c, § 1 d, § 1 e

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-7.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-7.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Lovforslag L 68 (Folketinget 2026-27) som fremsat, s. 2: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=2

Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm.

Bestemmelser efter ændringen: [§ 1 c – Oplysninger før ansættelse og lønhistorik](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c.md), [§ 1 d – Adgang til kriterier for løn og lønudvikling](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1d.md), [§ 1 e – Individuelle og sammenlignende lønoplysninger](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1e.md). Kommentaren og de øvrige kilder står i paragraffens fil.

## Ændringsinstruktionen

7. Efter § 1 b indsættes: »§ 1 c. For at sikre en informeret og gennemsigtig lønforhandling skal ansøgere til en stilling have oplysninger fra den potentielle arbejdsgiver om a) startlønnen eller intervallet herfor, der er baseret på objektive, kønsneutrale kriterier for den pågældende stilling, som skal besættes, og b) de relevante bestemmelser i den kollektive overenskomst, som finder anvendelse på den pågældende stilling, der påtænkes besat. Stk. 2. En arbejdsgiver må ikke spørge ansøgerne om lønhistorikken i deres nuværende eller tidligere ansættelsesforhold. § 1 d. Enhver arbejdsgiver skal sikre, at lønmodtagerne har let adgang til de objektive, kønsneutrale kriterier, der anvendes til at fastsætte lønmodtagernes løn, lønniveauer og lønudvikling. § 1 e. En lønmodtager har ret til at anmode arbejdsgiveren om at modtage oplysninger om sit individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for den kategori af lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren. Lønmodtageren kan også anmode om oplysningerne gennem sin lønmodtagerrepræsentant eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn Stk. 2. En arbejdsgiver oplyser en gang årligt sine lønmodtagere om, at de har ret til at modtage de oplysninger, der fremgår af stk. 1, samt om hvordan de ansatte kan få adgang til oplysningerne Stk. 3. En arbejdsgiver udleverer de ønskede oplysninger i henhold til stk. 1 skriftligt til lønmodtageren senest 2 måneder efter, at lønmodtageren har anmodet om disse oplysninger. Hvis de oplysninger, en lønmodtager modtager i henhold til stk. 1, er upræcise eller ufuldstændige, kan lønmodtageren bede om yderligere og rimelige præciseringer af de modtagne oplysninger, og lønmodtageren skal have et skriftligt og begrundet svar fra arbejdsgiveren inden for rimelig tid.«

## Gældende og forventet tekst

### § 1 c, stk. 1 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: § 1 c. For at sikre en informeret og gennemsigtig lønforhandling skal ansøgere til en stilling have oplysninger fra den potentielle arbejdsgiver om
a) startlønnen eller intervallet herfor, der er baseret på objektive, kønsneutrale kriterier for den pågældende stilling, som skal besættes, og
b) de relevante bestemmelser i den kollektive overenskomst, som finder anvendelse på den pågældende stilling, der påtænkes besat.

### § 1 c, stk. 2 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 2. En arbejdsgiver må ikke spørge ansøgerne om lønhistorikken i deres nuværende eller tidligere ansættelsesforhold.

### § 1 d (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: § 1 d. Enhver arbejdsgiver skal sikre, at lønmodtagerne har let adgang til de objektive, kønsneutrale kriterier, der anvendes til at fastsætte lønmodtagernes løn, lønniveauer og lønudvikling.

### § 1 e, stk. 1 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: § 1 e. En lønmodtager har ret til at anmode arbejdsgiveren om at modtage oplysninger om sit individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for den kategori af lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren. Lønmodtageren kan også anmode om oplysningerne gennem sin lønmodtagerrepræsentant eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn

### § 1 e, stk. 2 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 2. En arbejdsgiver oplyser en gang årligt sine lønmodtagere om, at de har ret til at modtage de oplysninger, der fremgår af stk. 1, samt om hvordan de ansatte kan få adgang til oplysningerne

### § 1 e, stk. 3 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 3. En arbejdsgiver udleverer de ønskede oplysninger i henhold til stk. 1 skriftligt til lønmodtageren senest 2 måneder efter, at lønmodtageren har anmodet om disse oplysninger. Hvis de oplysninger, en lønmodtager modtager i henhold til stk. 1, er upræcise eller ufuldstændige, kan lønmodtageren bede om yderligere og rimelige præciseringer af de modtagne oplysninger, og lønmodtageren skal have et skriftligt og begrundet svar fra arbejdsgiveren inden for rimelig tid.

Note: Det trykte  før Stk.2 i §1c bevares. §1e stk1/2 mangler slutpunktum i originalen; intet tilføjes.

## Bemærkninger til nummeret (specielle bemærkninger, s. 33–35)

L68 som fremsat: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=33

(Til § 1 c)

Der er ikke i dag regler i lov om lige løn til mænd og kvinder, der giver jobansøgere ret til oplysninger om startløn eller interval for startløn i forbindelse med besættelse af ledige stillinger. Lov om lige løn til mænd og kvinder indeholder heller ikke i dag regler om, at arbejdsgivere ikke må spørge til jobansøgeres lønhistorik.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 1 c, stk. 1, om, at for at sikre en informeret og gennemsigtig lønforhandling skal ansøgere til en stilling have oplysninger fra den potentielle arbejdsgiver om: a) startlønnen eller intervallet herfor, der er baseret på objektive, kønsneutrale kriterier for den pågældende stilling, som skal besættes, og b) de relevante bestemmelser om løn i en eventuel kollektiv overenskomst, som finder anvendelse på den pågældende stilling, der påtænkes besat.

Med den foreslåede ændring vil ansøgere til en stilling få mulighed for at træffe en informeret beslutning om den forventede løn uden på nogen måde at begrænse arbejdsgiverens eller arbejdstagerens mulighed for at forhandle løn, selv uden for det angivne interval.

Den foreslåede ændring vil betyde, at ansøgere til en stilling vil skulle have oplysninger om startlønnen eller lønintervallet på en sådan måde, at der sikres gennemsigtige og informerede lønforhandlinger, f.eks. i et offentliggjort stillingsopslag, forud for jobsamtalen eller på anden vis forud for indgåelsen af en eventuel ansættelseskontrakt. Oplysningerne vil skulle gives af arbejdsgiveren eller vil skulle stilles til rådighed på anden vis. En arbejdsgiver vil selv kunne afgøre på hvilken måde, oplysningerne stilles til rådighed.

En arbejdsgiver vil kunne udlevere oplysningerne forud for jobsamtalen eller på anden vis forud for indgåelsen af en eventuel ansættelseskontrakt, så der sikres gennemsigtige og informerede lønforhandlinger, og der er således ikke opstillet formkrav herfor. Arbejdsgiveren vil skulle stille oplysningerne til rådighed i et format, der er tilgængeligt for personer med handicap, som tager hensyn til deres særlige behov, f.eks. ved at benytte en bestemt størrelse skrifttype, ved oplæsning m.v., men der er derudover metodefrihed i forhold til, hvordan oplysninger skal gives.

Den foreslåede ændring vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 5, stk. 1, i dansk ret.

Det foreslås desuden at indsætte en ny bestemmelse i § 1 c, stk. 2, hvorefter en arbejdsgiver ikke må spørge ansøgerne om lønhistorikken i deres nuværende eller tidligere ansættelsesforhold.

Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiverne ikke må spørge ansøgere om deres lønhistorik eller proaktivt forsøge at indhente oplysninger om den nuværende løn eller lønhistorikken for en ansøger til en stilling.

Bestemmelsen vil ikke være til hinder for, at arbejdsgiveren kan spørge, hvad ansøgeren forventer at få i løn i stillingen, forudsat at arbejdsgiveren allerede har oplyst om startlønnen eller lønintervallet, samt hvis det er relevant, de relevante bestemmelser i den kollektive overenskomst, som arbejdsgiveren anvender i forhold til stillingen. Ansøgeren har også mulighed for på eget initiativ at oplyse om sine forventninger til lønnen i stillingen. Dette vil fortsat være tilladt, og det vil ikke have konsekvenser for den potentielle arbejdsgiver. Arbejdsmarkedets parter har i deres implementeringsaftale i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af præambelbetragtning 33, 2. pkt., at det ikke bør være tilladt for arbejdsgiverne at spørge eller proaktivt forsøge at indhente oplysninger om den nuværende løn eller lønhistorikken for en ansøger til en stilling.

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede ændring vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 5, stk. 2, i dansk ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 1 d og § 1 e)

Lov om lige løn til mænd og kvinder indeholder ikke i dag regler om, at lønmodtagere kan få adgang til de kriterier, der bruges til at fastsætte lønmodtagernes løn, lønniveauer og lønudvikling. Loven indeholder heller ikke regler, der giver lønmodtagere ret til at modtage oplysninger om deres individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer for lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

På den baggrund anbefaler arbejdsmarkedets parter, at der, med henblik på at gennemføre direktivets artikel 6 og 7, indsættes nye bestemmelser i loven.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 1 d, om, at enhver arbejdsgiver skal sikre, at lønmodtagerne har let adgang til de objektive, kønsneutrale kriterier, der anvendes til at fastsætte lønmodtagernes løn, lønniveauer og lønudvikling.

Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgivere vil skulle gøre det let for sine lønmodtagere at få adgang til de kriterier, arbejdsgiveren anvender til at fastsætte lønniveauer og lønudvikling. Der er metodefrihed for arbejdsgiveren i forhold til måden, hvorpå oplysningerne vil være tilgængelige, så længe det er let for lønmodtagerne at få adgang til kriterier for lønfastsættelse, lønniveauer og lønudvikling, som skal være objektive og kønsneutrale, jf. den foreslåede bestemmelse til § 1, stk. 3. Dette vil f.eks. kunne være i en personalepolitik eller med henvisning til den kollektive overenskomst og de kriterier, der indgår i denne for lønfastsættelse m.v. Der er tale om en generel adgang.

Ved lønudvikling forstås i denne lov den proces, hvorved en lønmodtager bevæger sig til et højere lønniveau.

I forhold til lønmodtagere med et handicap vil den foreslåede ændring betyde, at en arbejdsgiver vil skulle stille de relevante oplysninger til rådighed på en måde, så de er tilgængelige for personer med handicap, f.eks. ved brug af en bestemt skrifttype, ved mulighed for oplæsning eller lignende.

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede ændring vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 6 i dansk ret.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny bestemmelse i § 1 e, stk. 1, 1. pkt., hvorefter en lønmodtager har ret til at anmode arbejdsgiveren om at modtage oplysninger om sit individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for den kategori af lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren.

Den foreslåede ændring vil betyde, at en lønmodtager vil kunne anmode arbejdsgiveren om at modtage oplysninger om sit eget individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for den lønmodtagerkategori, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren. Oplysningerne skal være opdelt efter køn. Det forslåede betyder, at lønmodtageren vil få et bedre indblik i, hvilket lønniveau lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, har.

Hvis arbejdsgiveren ikke kan give lønmodtageren de ønskede oplysninger i stk. 1, vil arbejdsgiveren skulle begrunde dette. En arbejdsgiver vil f.eks. ikke kunne oplyse om gennemsnitlige lønniveauer opdelt efter køn for en bestemt kategori af lønmodtagere, hvis der kun er kvinder ansat i den pågældende kategori.

Det foreslås i § 1 e, stk. 1, 2. pkt., at lønmodtageren også kan anmode om oplysningerne gennem sin lønmodtagerrepræsentant eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn.

De foreslåede vil betyde, at lønmodtagere i overensstemmelse med det sædvanlige udgangspunkt i dansk ret vil kunne lade sig repræsentere af deres fagforening, og derfor vil kunne bede sin tillidsrepræsentant eller fagforening om på sine vegne at anmode om de i stk. 1 nævnte oplysninger.

Den foreslåede ændring vil desuden som noget nyt tillige give lønmodtagere mulighed for at modtaget oplysningerne gennem det nye Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn.

Det foreslås desuden at indsætte en ny bestemmelse i § 1 e, stk. 2, hvorefter en arbejdsgiver en gang årligt oplyser sine ansatte om, at de har ret til at modtage de oplysninger, der fremgår af stk. 1, samt om hvordan de ansatte kan få adgang til oplysningerne.

Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiveren selv vil kunne vælge, hvordan arbejdsgiveren vil informere sine ansatte om adgangen til at bede om oplysningerne om lønniveau m.v. Der er således metodefrihed for arbejdsgiveren, så længe denne sørger for, at meddelelsen gives en gang årligt. Hvis oplysningen f.eks. fremgår af arbejdsgiverens intranet, vil arbejdsgiver årligt kunne gøre opmærksom på, at de ansatte kan orientere sig dér om adgangen til bede om oplysninger om deres eget lønniveau m.v.

Det foreslås endvidere at indsætte en ny bestemmelse i § 1 e, stk. 3, 1. pkt., at en arbejdsgiver udleverer de ønskede oplysninger i henhold til stk. 1 skriftligt til lønmodtageren senest 2 måneder efter, at lønmodtageren har anmodet om disse oplysninger.

Den foreslåede ændring vil betyde, at en arbejdsgiver vil skulle udlevere de ønskede oplysninger på skrift til lønmodtageren, og at dette skal ske senest to måneder efter, at lønmodtageren har anmodet om at få udleveret oplysningerne.

Der er ikke tale om en ny adgang til at anmode om flere oplysninger, end dem der skal gives efter stk. 1, men om en adgang til at få de allerede modtagne oplysninger om lønmodtagerens lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for den kategori af lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren, præciseret.

Det foreslås i § 1 e, stk. 3, 2. pkt., at hvis de oplysninger, en lønmodtager modtager i henhold til stk. 1, er upræcise eller ufuldstændige, kan lønmodtageren bede om yderligere og rimelige præciseringer af de modtagne oplysninger, og lønmodtageren skal have et skriftligt og begrundet svar fra arbejdsgiveren inden for rimelig tid.

Den foreslåede ændring vil betyde, at hvis en lønmodtager anmoder om yderligere og rimelige præciseringer af de allerede modtagne oplysninger, vil arbejdsgiveren skulle besvare denne anmodning skriftligt og begrunde oplysningerne inden for rimelig tid.

Den foreslåede ændring betyder også, at hvis arbejdsgiveren ikke kan give lønmodtageren de ønskede oplysninger, vil arbejdsgiveren skulle begrunde dette. En arbejdsgiver vil f.eks. ikke kunne oplyse om gennemsnitlige lønniveauer opdelt efter køn i en bestemt kategori af ansatte, hvis der kun er kvinder ansat i den pågældende kategori.

Arbejdsmarkedets parter har i deres implementeringsaftale vurderet, at rimelig tid anses at være 4 uger. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet deler parternes vurdering.

I overensstemmelse med det sædvanlige udgangspunkt i dansk ret om lønmodtageres ret til at lade sig repræsentere af deres fagforening, kan lønmodtageren også bede sin tillidsrepræsentant eller fagforening om på sine vegne at anmode om de i stk. 3 nævnte oplysninger.

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede ændring til § 1 e vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 7, stk. 1-5, i dansk ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

## Høringsnotatet, afsnit 2.3: Oplysninger til jobansøgere (§ 1 c) (s. 9–10)

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1): https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=9

### Resumé af høringssvarene

ATP efterlyser en præcisering af, hvilke overenskomstbestemmelser, der skal oplyses, og om det er tilstrækkeligt at henvise til overenskomstens tekst.

Mødrehjælpen støtter forbuddet mod indhentning af oplysninger om lønhistorik men anbefaler, at det præciseres, at oplysning om startløn eller løninterval kan gives som et vejledende interval. Organisationen fremhæver, at løn for deres medarbejdere i vidt omfang er overenskomstbaseret og afhænger af bl.a. anciennitet, kvalifikationer og tillæg, hvorfor bindende intervaller kan være misvisende.

Mødrehjælpen anbefaler i den forbindelse, at vejledende lønspænd anerkendes som opfyldelse af oplysningspligten, forudsat at disse er sagligt begrundede og kønsneutrale.

Danske Advokater bemærker, at det bør fremgå klarere af lovteksten, hvornår ansøgere senest skal modtage oplysninger om løn. Det anbefales, at tidspunktet fastlægges udtrykkeligt i loven og ikke alene fremgår af bemærkningerne, særligt henset til, at manglende overholdelse kan medføre godtgørelse.

Nordic Reward Partners ApS foreslår, at det tydeliggøres, at oplysninger om løn (fx startløn eller lønbånd) bør fremgå allerede af jobopslag for at sikre gennemsigtighed og forventningsafstemning i rekrutteringsprocessen.

### Ministeriets bemærkninger

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker indledningsvist, direktivet ikke fastsætter regler for, hvornår jobansøgere skal have information om startløn.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der er metodefrihed for arbejdsgivere i forhold til, hvordan oplysningerne gives. Arbejdsgiver skal sikre sig, at oplysningerne reelt giver jobansøgerne de lønoplysninger, de har krav på at få.

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker desuden, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at ansøgere til en stilling skal have oplysninger om startlønnen eller lønintervallet herfor på en sådan måde, at der sikres gennemsigtige og informerede lønforhandlinger, fx i et offentliggjort stillingsopslag, forud for jobsamtalen eller på anden vis forud for indgåelsen af en eventuel ansættelseskontrakt. Det afgørende er derfor, at ansøgere til en stilling har oplysningerne på det tidspunkt, hvor de skal træffe en informeret beslutning. Bestemmelsen finder også anvendelse på situationer, hvor stillingen ikke har været opslået skriftligt.

Endelig er det Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at muligheden for at give et løninterval giver arbejdsgivere fleksibilitet, så lønnen kan afspejle ansøgeres anciennitet og/eller kvalifikationer.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Høringssvarene om emnet: [ATP, s. 2](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=2); [Danske Advokater, s. 75](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=75); [Mødrehjælpen, s. 87](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=87); [Nordic Reward Partners, s. 113](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=113)

## Høringsnotatet, afsnit 2.4: Lønmodtageres indsigtsret (§§ 1 d og 1 e) (s. 10–11)

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1): https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=10

### Resumé af høringssvarene

ATP og F&P Arbejdsgiver efterlyser præcisering af en række forhold vedrørende indsigtsretten, herunder anvendelse af referenceperioder, adgang til oplysninger på forskellige tidspunkter og det konkrete datagrundlag. F&P foreslår, at indsigten baseres på den senest udarbejdede lønredegørelse, og F&P efterlyser en overgangsordning.

Finans Danmark finder, at da lovforslagets § 5 fastlægger, at virksomhedernes lønredegørelser skal udarbejdes på grundlag af det foregående kalenderår, bør oplysningerne efter indsigtsretten baseres på det samme datagrundlag.

Lederne ser positivt på, at løndata kan anvendes som et redskab til at identificere eventuelle lønforskelle mellem kønnene. Adgang til relevante oplysninger kan understøtte en mere kvalificeret dialog om løn internt i virksomhederne. Lederne støtter ligeledes op om muligheden for, at arbejdsgiver har metodefrihed i forhold til, hvordan oplysninger skal stilles til rådighed for lønmodtagerne.

DM og KVINFO finder, at den foreslåede svarfrist på to måneder for udlevering af lønoplysninger er for lang og anbefaler, at fristen forkortes fx til 30 dage for bedre at imødekomme lønmodtagernes behov.

Danske Advokater finder det uklart, hvad der forstås ved “rimelig tid” i forbindelse med besvarelse af anmodninger om lønoplysninger. Danske Advokater anbefaler, at en konkret frist (fx fire uger) fremgår direkte af lovteksten for at sikre forudsigelighed. Derudover bør det præciseres, hvor mange gange en lønmodtager kan anmode om oplysninger, samt hvilket datagrundlag der skal anvendes ved opgørelsen af lønniveau.

Kvinderådet fremhæver, at lovforslaget i høj grad baserer sig på, at den enkelte lønmodtager selv gør brug af retten til indsigt og oplysninger. Organisationen peger på, at det i praksis kan være vanskeligt for den enkelte medarbejder at rejse spørgsmål om løn, og at ansvaret for at identificere og håndtere lønforskelle derfor ikke udelukkende bør placeres hos den enkelte.

### Ministeriets bemærkninger

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker ift. ansattes adgang til de objektive og kønsneutrale kriterier, der anvendes til at fastsætte løn, lønniveauer og lønudvikling, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der er metodefrihed for arbejdsgiveren i forhold til måden, hvorpå oplysningerne skal være tilgængelige, så længe det er let for lønmodtagerne at få adgang til kriterier for lønfastsættelse, lønniveauer og lønudvikling, som skal være objektive og kønsneutral. Dette kan fx være i en personalepolitik eller med henvisning til den kollektive overenskomst og de kriterier, der indgår i denne for lønfastsættelse mv.

Ift. arbejdsgivers frist for at udlevere oplysninger til lønmodtageren, bemærker Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at direktivet angiver en frist på maksimalt to måneder, og at det er denne frist, som er anvendt i lovforslaget og i arbejdsmarkedets parters fælles anbefaling herom.

Ift. arbejdsgivers pligt til inden for rimelig tid at besvare anmodninger om præciseringer, fremgår det af lovforslagets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 1 e, stk. 3, at rimelig tid anses som udgangspunkt for at være 4 uger.

Høringssvarene om emnet: [ATP, s. 1–2](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=1); [Finans Danmark, s. 14](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=14); [F&P Arbejdsgiver, s. 21–22](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=21); [DM, s. 43](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=43); [Danske Advokater, s. 75–76](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=75); [Kvinderådet, s. 84](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=84); [Mødrehjælpen, s. 87](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=87); [KVINFO, s. 124](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=124); [Lederne, s. 36–37](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=36)

## Høringsnotatet, afsnit 3.2: Manglende brug af undtagelsesmulighed for små arbejdsgivere og proportionalitet (s. 28)

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1): https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=28

### Resumé af høringssvarene

KA vurderer, at lovforslaget i utilstrækkelig grad udnytter direktivets fleksibilitet og dermed pålægger virksomheder – særligt SMV’er – unødige administrative byrder.

Finans Danmark, KA og SMVdanmark anfører, at direktivets undtagelsesmulighed for virksomheder med under 50 ansatte bør anvendes, således at disse virksomheder undtages fra krav om lønudviklingspolitik og/eller gennemsigtighedsforpligtelser. SMVdanmark fremhæver i den forbindelse, at implementeringen bør ske som en konsekvent minimumsimplementering af hensyn til at mindske de administrative byrder.

LOPI anfører, at lovforslaget ikke udnytter direktivets mulighed i artikel 6, stk. 2, for at undtage arbejdsgivere med færre end 50 ansatte fra forpligtelsen til at stille kriterier for lønudvikling til rådighed for arbejdstagerne. LOPI opfordrer til, at denne undtagelsesmulighed anvendes i den danske implementering.

LOPI fremhæver endvidere, at implementeringen bør ske proportionalt og uden at pålægge mindre virksomheder administrative byrder, der går videre end direktivets krav.

Institut for Reguleringsstudier (IRES) anfører, at lovforslaget i sin nuværende form går videre end direktivets minimumskrav. IRES finder, at det politiske grundlag for denne tilgang bør fremgå tydeligere, og at implementeringen bør begrænses til direktivets minimumskrav, medmindre der foreligger en eksplicit politisk begrundelse herfor.

IRES fremhæver, at lovforslaget vil indebære betydelige administrative byrder og bemærker, at de administrative byrder ved lovforslaget kan være undervurderet, og at en væsentlig del af virksomhederne kan blive omfattet af forklaringspligt alene som følge af statistiske udsving. IRES fremhæver i den forbindelse, at evidensen for effekten af løngennemsigtighedsregulering er begrænset og varierer, og at proportionaliteten i reguleringen derfor bør overvejes.

### Ministeriets bemærkninger

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har noteret sig synspunkterne og bemærker, at det følger af arbejdsmarkedets parters implementeringsaftale, at undtagelsesmuligheden ikke anbefales udnyttet. Det er således DA’s vurdering, at undtagelsesmuligheden ikke er relevant på det danske arbejdsmarked, fordi den ikke omfatter alle elementer i den pågældende bestemmelse, og da de oplysninger, som ville kunne undtages, i vidt omfang kan leveres ved at henvise til den relevante kollektive overenskomst.

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at bringe den særlige undtagelsesmulighed i direktivets artikel 6, stk. 2, i anvendelse.

Høringssvarene om emnet: [Finans Danmark, s. 15](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=15); [KA, s. 29–31](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=29); [SMVdanmark, s. 32–33](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=32); [Lokale Pengeinstitutter, s. 99](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=99); [Institut for Reguleringsstudier, s. 102–111](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=102)

## Almindelige bemærkninger

De afsnit af de almindelige bemærkninger, der hører til bestemmelserne: pkt. 3.2.1 Oplysninger: gældende ret (s. 10), ordret i [lov/1c-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-forarbejder.md); pkt. 3.2.2 Oplysninger: direktivets artikel5–7 (s. 10–11), ordret i [lov/1c-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-forarbejder.md); pkt. 3.2.3 Oplysninger: overvejelser og foreslået ordning (s. 11–12), ordret i [lov/1c-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1c-forarbejder.md).

===== FIL: l68/nr-8.md =====

# L68 § 1, nr. 8 – § 2

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-8.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-8.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Lovforslag L 68 (Folketinget 2026-27) som fremsat, s. 2: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=2

Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm.

Bestemmelser efter ændringen: [§ 2 – Efterbetaling og godtgørelse](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2.md). Kommentaren og de øvrige kilder står i paragraffens fil.

## Ændringsinstruktionen

8. I § 2, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »sagens omstændigheder i øvrigt«: », herunder arbejdsgivers manglende overholdelse af forpligtelserne i §§ 1 c-1 d, § 1 e, stk. 2 og 3, §§ 5 a, 5 b, 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f«.

## Gældende og forventet tekst

### § 2, stk. 2 (ændret tekst)

Gældende tekst: Stk. 2. En lønmodtager, hvis rettigheder er krænket som følge af lønmæssig forskelsbehandling på grundlag af køn, kan tilkendes en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Forventet tekst: Stk. 2. En lønmodtager, hvis rettigheder er krænket som følge af lønmæssig forskelsbehandling på grundlag af køn, kan tilkendes en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt, herunder arbejdsgivers manglende overholdelse af forpligtelserne i §§ 1 c-1 d, § 1 e, stk. 2 og 3, §§ 5 a, 5 b, 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f.

## Bemærkninger til nummeret (specielle bemærkninger, s. 35)

L68 som fremsat: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=35

Det fremgår af den gældende § 2, stk. 2, i lov om lige løn til mænd og kvinder, at en lønmodtager, hvis rettigheder er krænket som følge af lønmæssig forskelsbehandling på grundlag af køn, kan tilkendes en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Det foreslås i § 2, stk. 2, 2. pkt., at indsætte efter: »sagens omstændigheder i øvrigt« », herunder arbejdsgivers manglende overholdelse af forpligtelserne i §§ 1 c-1 d, § 1 e, stk. 2 og 3, §§ 5 a, 5 b, 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f«.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at godtgørelse efter § 2 vil skulle fastsættes under hensyn til sagens øvrige omstændigheder, herunder arbejdsgivers manglende overholdelse af forpligtelserne i §§ 1 c-1 d, § 1 e, stk. 2 og 3, §§ 5 a, 5 b, 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f. Det vil være en forudsætning for denne godtgørelse, at der er sket en krænkelse af den pågældende lønmodtagers ret til lige løn.

Den foreslåede ændring vil indebære, at i sager, hvor der er sket en overtrædelse af ligelønsprincippet, vil det kunne indgå i fastsættelsen af godtgørelsens størrelse, hvis arbejdsgiveren ikke har oplyst en jobansøger om startlønnen eller interval for startløn eller har spurgt til en jobansøgers lønhistorik, jf. den foreslåede bestemmelse i § 1 c.

Det vil også indebære, at i sager, hvor der er sket en overtrædelse af princippet om ligeløn, vil det kunne indgå i fastsættelsen af godtgørelsen, hvis arbejdsgiveren ikke har gjort det let for sine lønmodtagere at få adgang til kriterier, der anvendes til at fastsætte lønmodtagernes løn, lønniveauer og lønudvikling, jf. den foreslåede § 1 d.

Det vil endvidere indebære, at i sager, hvor der er sket en overtrædelse af princippet om ligeløn, vil det kunne indgå i fastsættelsen af godtgørelsen, hvis arbejdsgiveren ikke har oplyst lønmodtageren om den pågældendes individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for den kategori af lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren, hvis lønmodtageren har anmodet om disse oplysninger eller om præciseringer af oplysningerne, jf. den foreslåede bestemmelse i § 1 e, stk. 2 og 3.

Det vil endelig indebære, at i sager, hvor der er sket en overtrædelse af princippet om ligeløn, vil det kunne indgå i vurderingen af godtgørelsens størrelse, hvis arbejdsgiveren ikke har overholdt sin pligt til at udarbejde og informere om virksomhedens lønredegørelse eller ikke har overholdt sin pligt til at udarbejde en fælles lønvurdering, jf. de forslåede bestemmelser i §§ 5 a, 5 b, 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f.

Det foreslåede er anbefalet af arbejdsmarkedets parter i deres implementeringsaftale for så vidt angår sager om ligeløn, hvor det er konstateret, at ligelønsprincippet ikke er overholdt.

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede ændring vil gennemføre direktivets artikel 23 i dansk ret.

## Høringsnotatet, afsnit 2.11: Godtgørelse og sanktioner (§ 3, stk. 4-5, og § 6 b) (s. 21–23)

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1): https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=21

### Resumé af høringssvarene

TL spørger, med henvisning til sætningen i lovforslagets specielle bemærkninger om, at ”det er en forudsætning for denne godtgørelse, at der er sket en krænkelse af den pågældende lønmodtagers ret til lige løn”, om der er tale om en yderligere betingelse, og hvordan det fastlægges, om betingelsen er opfyldt.

Danske Regioner forudsætter, at godtgørelser, hhv. bøder, vil være proportionale med overtrædelsens betydning, og at der her ses bort fra situationer, hvor den manglende overholdelse af forpligtelserne var åbenbart uforsætlig og af mindre betydning.

Danske Advokater henviser til, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at arbejdsgiver kan afvise at give lønoplysninger, fx om det gennemsnitlige lønniveau, hvis der kun er ét køn ansat i den pågældende stillingskategori. Danske Advokater opfordrer til, at det fremgår direkte af lovteksten, at der kan være undtagelser til pligten til at give lønoplysninger, særligt henset til, at manglende opfyldelse kan medføre betaling af en godtgørelse til lønmodtageren.

IMR anbefaler, at Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet indfører en bestemmelse, som giver hjemmel til at lægge vægt på intersektionel forskelsbehandling ved udmåling af sanktioner.

Ligebehandlingsnævnet bemærker, at forslaget indebærer godtgørelse ved manglende oplysninger fra arbejdsgiver og overtrædelse af oplysningspligter. Nævnet bemærker, at det kun har kompetence til at behandle sager om forskelsbehandling. Spørgsmål om manglende opfyldelse af oplysningspligter er ikke i sig selv et diskriminationsspørgsmål. Nævnet kan derfor som udgangspunkt ikke behandle sådanne klager. Det bør overvejes at tydeliggøre klageadgangen i loven, og det bør præciseres, hvor sådanne tvister skal behandles.

Dansk Kvindesamfund, Kvindeøkonomien og KVINFO anbefaler, at der indføres et bødekatalog med angivelse af minimumsbøder for overtrædelser af de oplistede paragraffer i § 6 b, stk. 1. Dansk Kvindesamfund, Kvindeøkonomien og KVINFO anbefaler desuden, at begrebet “ugunstig behandling” i § 3 bør præciseres nærmere i lovbemærkningerne med konkrete eksempler, og at niveauet for godtgørelser ved brud på ligelønsreglerne tydeliggøres.

### Ministeriets bemærkninger

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at i sager, hvor der er sket en overtrædelse af ligelønsprincippet – dvs. hvor det er fastslået, at en lønmodtager har været udsat for lønmæssig forskelsbehandling pga. køn – vil arbejdsgivers manglende overholdelse af forpligtelserne i § 1 c, § 1 d, § 1 e, stk. 2-3, § 5 a, § 5 b § 5 d, § 5 e, stk. 2-3, og § 5 f, kunne indgå i fastsættelsen af godtgørelsens størrelse. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet henviser i øvrigt til lovforslagets specielle bemærkninger til nr. 8. Det følger endvidere af § 2 i lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan tilkende godtgørelse og underkende afskedigelse, i det omfang det følger af de love og kollektive overenskomster, der er nævnt i § 1, stk. 2-7.

Det er på den baggrund Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at nævnet inden for de gældende regler i lov om Ligebehandlingsnævnet i en konkret ligelønssag indbragt for nævnet vil kunne tage stilling til anbringender om arbejdsgivers manglende overholdelse af oplysningspligter mv. og lade disse indgå i udmålingen af godtgørelsen, hvis klager får medhold.

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet er samtidig enig med Ligebehandlingsnævnet i, at nævnet ikke har kompetence til at tildele godtgørelser i klager, hvor der ikke er sket lønmæssig forskelsbehandling pga. køn, eller i klager, der alene omhandler arbejdsgivers manglende overholdelse af formelle forpligtelser i ligelønsloven. Spørgsmål om godtgørelser i disse sager vil skulle behandles i det fagretlige system eller indbringes for de almindelige domstole.

For så vidt angår størrelsen på godtgørelser og bøder bemærkes, at disse fastlægges ud fra en konkret vurdering af den enkelte sag af det relevante organ (dvs. det fagretlige system, Ligebehandlingsnævnet eller de civile domstole).

Høringssvarene om emnet: [Danske Regioner, s. 13](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=13); [Teknisk Landsforbund, s. 64](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=64); [Institut for Menneskerettigheder, s. 69](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=69); [Danske Advokater, s. 76](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=76); [Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien, s. 80–81](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=80); [Ligebehandlingsnævnet, s. 94–95](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=94); [KVINFO, s. 123–126](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=123)

===== FIL: l68/nr-9.md =====

# L68 § 1, nr. 9 – § 2 a

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-9.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-9.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Lovforslag L 68 (Folketinget 2026-27) som fremsat, s. 2: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=2

Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm.

Bestemmelser efter ændringen: [§ 2 a – Egen lønåbenhed, formål og identificerbare lønoplysninger](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2a.md). Kommentaren og de øvrige kilder står i paragraffens fil.

## Ændringsinstruktionen

9. I § 2 a indsættes efter stk. 1 som nye stykker: »Stk. 2. En arbejdsgiver kan pålægge en lønmodtager, der modtager oplysninger efter § 1 e, stk. 1 og 3, at denne alene må anvende oplysningerne til at udøve sin egen ret til lige løn. Dette gælder dog ikke oplysninger om lønmodtagerens egen løn eller eget lønniveau, jf. stk. 1. Stk. 3. Hvis videregivelsen af oplysninger efter § 1 e, stk. 1 og 3, §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f medfører direkte eller indirekte videregivelse af oplysninger om en identificerbar lønmodtagers løn, må dette kun ske til en lønmodtagerrepræsentant eller til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn. Lønmodtagerrepræsentanten eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn rådgiver lønmodtageren om et eventuelt lønkrav uden at oplyse om de faktiske lønniveauer for de enkelte lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Oplysningerne efter §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f stilles til rådighed for Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn uden begrænsninger.« Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

## Gældende og forventet tekst

### § 2 a, stk. 2 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 2. En arbejdsgiver kan pålægge en lønmodtager, der modtager oplysninger efter § 1 e, stk. 1 og 3, at denne alene må anvende oplysningerne til at udøve sin egen ret til lige løn. Dette gælder dog ikke oplysninger om lønmodtagerens egen løn eller eget lønniveau, jf. stk. 1.

### § 2 a, stk. 3 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 3. Hvis videregivelsen af oplysninger efter § 1 e, stk. 1 og 3, §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f medfører direkte eller indirekte videregivelse af oplysninger om en identificerbar lønmodtagers løn, må dette kun ske til en lønmodtagerrepræsentant eller til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn. Lønmodtagerrepræsentanten eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn rådgiver lønmodtageren om et eventuelt lønkrav uden at oplyse om de faktiske lønniveauer for de enkelte lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Oplysningerne efter §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f stilles til rådighed for Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn uden begrænsninger.

### § 2 a, stk. 4 (omnummereret, uændret tekst)

Gældende tekst: Stk. 2. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, i det omfang en kollektiv overenskomst giver en lønmodtager rettigheder, der som minimum svarer til rettighederne i stk. 1.

Forventet tekst: Stk. 4. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, i det omfang en kollektiv overenskomst giver en lønmodtager rettigheder, der som minimum svarer til rettighederne i stk. 1.

## Bemærkninger til nummeret (specielle bemærkninger, s. 35–36)

L68 som fremsat: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=35

Det fremgår af den gældende § 2 a, stk. 1, i lov om lige løn til mænd og kvinder, at en lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold, og at oplysningerne kan videregives til enhver. Det fremgår endvidere af stk. 2, at bestemmelsen ikke finder anvendelse, i det omfang en kollektiv overenskomst giver en lønmodtager rettigheder, der som minimum svarer til rettighederne i stk. 1.

Det følger af lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, L 215 som fremsat, s. 6801 og 6802, at det med bestemmelsen sikres, at en lønmodtager altid kan videregive oplysninger om egne lønforhold. Lønoplysningerne kan videregives til enhver. Hensigten er at fastslå, at såkaldte fortrolighedsklausuler, hvormed arbejdsgiveren pålægger lønmodtageren ikke at videregive eller i øvrigt gøre nogen bekendt med lønoplysninger, ikke er lovlige. Det er således den enkelte lønmodtager selv, der skal afgøre, om vedkommende vil oplyse om egne lønforhold.

Det følger endvidere, at adgangen til at afgive lønoplysninger primært har betydning for mulighederne for at sikre, at der ikke på grund af køn finder en lønmæssig forskelsbehandling sted. Bestemmelsen er dog udformet således, at videregivelse af egne lønoplysninger også kan ske i situationer, hvor der ikke – i hvert fald ikke som udgangspunkt – er mistanke eller viden om lønmæssig forskelsbehandling. Der ligger således ikke noget krav om et bestemt formål med videregivelsen af lønoplysningerne. Der er heller ikke krav om, at de videregivne lønoplysninger kun skal kunne benyttes i forbindelse med undersøgelse af eventuelle ligelønsproblemer. Lønoplysninger kan således benyttes af f.eks. fagforbund til almindelige lønstatistiske formål. En lønmodtager kan udlevere egne lønoplysninger til enhver. Det kan f.eks. være til en tillidsrepræsentant, et fagforbund eller en kollega, men det kan også være til andre.

Lovbemærkningerne angiver derudover, at bestemmelsen om adgang til videregivelse af egne lønoplysninger viger for en kollektiv overenskomst, der sikrer lønmodtageren mindst samme adgang til at videregive lønoplysninger.

Det foreslås, at der i § 2 a indsættes et nyt stk. 2, hvorefter en arbejdsgiver kan pålægge en lønmodtager, der modtager oplysninger efter § 1 e, stk. 1 og 3, at denne alene må anvende oplysningerne til at udøve sin egen ret til lige løn. Dette gælder dog ikke oplysninger om lønmodtagerens egen løn eller eget lønniveau, jf. stk. 1.

Den foreslåede ændring vil betyde, at en arbejdsgiver vil kunne pålægge lønmodtageren, at de modtagne oplysninger alene må anvendes i forhold til den pågældende lønmodtagers udøvelse af egen ret til ligeløn, dvs. til brug for lønmodtagerens vurdering af, om ligelønsprincippet er blevet krænket, som kan føre, at lønmodtageren vil rejse en ligelønssag.

Den foreslåede bestemmelse svarer til princippet i den gældende bestemmelse i lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 a, stk. 5, hvorefter en arbejdsgiver kan pålægge en lønmodtager, at oplysninger alene kan bruges til det formål, de er udleveret til brug for.

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 7, stk. 6, i dansk ret.

Det foreslås desuden, at der i § 2 a indsættes et nyt stk. 3.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at hvis videregivelsen af oplysninger efter § 1 e, stk. 1 og 3, og §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f medfører direkte eller indirekte videregivelse af oplysninger om en identificerbar lønmodtagers løn, må dette kun ske til en lønmodtagerrepræsentant eller til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn.

Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiveren vil kunne pålægge lønmodtageren (og dennes repræsentanter) at de modtagne oplysninger, henset til, at udleveringen af oplysningerne efter § 1 e, stk. 1 og 3, er begrundet i hensynet til gennemsigtighed om ligeløn, alene må anvendes i forhold til den enkelte lønmodtageres udøvelse af egen ret til ligeløn. Hensynet bag bestemmelsen er, at der kan være individuelle lønmodtagere, hvis løn kan identificeres, idet der i modsætning til den gældende lov ikke kan sikres anonymisering.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at lønmodtagerrepræsentanten eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn rådgiver lønmodtageren om et eventuelt lønkrav uden at oplyse om de faktiske lønniveauer for de enkelte lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

Den foreslåede ændring vil betyde, at lønmodtagerrepræsentanten eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil kunne rådgive en lønmodtager om denne eventuelle lønkrav uden at oplyse den pågældende om de faktiske lønniveauer for de lønmodtagere, som den pågældende kan sammenlignes sig med.

Det foreslåede vil indebære, at en lønmodtager vil kunne få vurderet om den pågældende vil have et eventuelt lønkrav mod arbejdsgiveren uden selv at få oplysninger om identificerbare personers konkrete lønforhold.

Det foreslås endelig i stk. 3, 3. pkt., at oplysningerne efter §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f stilles til rådighed for Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn uden begrænsninger.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil få stillet alle oplysningerne til rådighed efter §§ 5 a, 5 b, 5 d (om lønredegørelser) og 5 f (om fælles lønvurdering) uanset, om der er oplysninger identificerbare personers konkrete lønforhold.

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 12, stk. 3, i dansk ret.

## Høringsnotatet, afsnit 2.5: Videregivelse og anvendelse af oplysninger (§ 2 a) (s. 11–13)

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1): https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=11

### Resumé af høringssvarene

F&P Arbejdsgiver og Finans Danmark foreslår, at det præciseres i lovteksten, at lønmodtageren kun må anvende oplysninger om andre medarbejderes løn til sin egen potentielle ligelønssag, og at dette er udgangspunktet, så det ikke afhænger af, at arbejdsgiver gør opmærksom på dette.

F&P efterlyser også klarhed om sanktioner ved overtrædelse, og om oplysninger altid kan sendes til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn.

Finans Danmark finder, at det bør tydeliggøres, at arbejdsgiver har mulighed for at vælge, om videregivelsen sker til lønmodtagerrepræsentanten eller til instituttet. Dette vil bl.a. tilgodese de situationer, hvor en medarbejder ikke er medlem af det overenskomstbærerende forbund.

Finans Danmark bemærker endvidere, at det bør overvejes at tilføje en nedre grænse på 3 medarbejdere i samme lønmodtagerkategori før der kan videregives lønoplysninger til andre end lønmodtagerrepræsentanten eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn for at sikre, at formålet om løngennemsigtighed ikke sker på bekostning af medarbejdernes databeskyttelse.

Danske Advokater bemærker, at det bør fremgå af lovteksten, hvordan en arbejdsgiver skal håndhæve reglerne om videregivelse af lønoplysninger, herunder hvilke sanktioner, der kan anvendes over for lønmodtagere, der overtræder reglerne.

Det Faglige Hus stiller spørgsmål ved den praktiske anvendelse af reglerne om, at oplysninger i visse tilfælde alene videregives til lønmodtagerrepræsentanter eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, og hvordan dette påvirker lønmodtagerens mulighed for at rejse og opgøre et krav. Det Faglige Hus rejser endvidere bekymring for, at manglende minimumsgrænser for antallet af lønmodtagere af hvert køn kan medføre identifikation af enkeltpersoners løn, særligt i små grupper, samt udfordringer i forhold til fortrolighed og databeskyttelse.

TL fremhæver, at hensynet til ligeløn som en grundlæggende rettighed bør vægte højt i forhold til hensynet til fortrolighed om lønoplysninger. TL anfører i den forbindelse, at persondatahensyn ikke bør begrænse muligheden for at få de nødvendige oplysninger til at kunne håndhæve retten til ligeløn.

TL bemærker endvidere, at der i offentlige ansættelsesforhold, hvor lønninger i højere grad er offentligt tilgængelige, kan være mindre behov for begrænsninger i videregivelse af oplysninger.

Mødrehjælpen bemærker, at anvendelsen af indsigtsretten i organisationer med kønsskæve medarbejdersammensætninger kan være udfordret af manglende statistisk grundlag og hensynet til anonymitet. Organisationen foreslår, at der i sådanne tilfælde gives mulighed for at anvende samlede gennemsnit uden kønsopdeling, ledsaget af en forklarende beskrivelse af datagrundlaget, som alternativ til kønsopdelte opgørelser.

Nordic Reward Partners ApS fremhæver endvidere, at der bør være større klarhed over samspillet mellem lovforslagets krav og gældende databeskyttelsesregler, og at virksomheder kan have udfordringer med at opfylde dokumentationskrav, hvis opbevaringsperioder ikke harmonerer med de foreslåede regler.

### Ministeriets bemærkninger

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har noteret sig synspunkterne og bemærker, at bestemmelsen i § 2 a følger af arbejdsmarkedets parters implementeringsaftale.

Direktivet giver ikke mulighed for at fastsætte minimumsgrænser for antallet af lønmodtagere i en given kategori, som andre lønmodtagere har ret til at modtage oplysninger om ift. deres gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for den kategori af lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren.

I lovforslagets forslag til ny § 2 a, stk. 3, er der indsat en bestemmelse om, at hvis videregivelsen af oplysninger efter § 1 e, stk. 1 og 3, § 5 a, § 5 b, § 5 d og § 5 f medfører direkte eller indirekte videregivelse af oplysninger om en identificerbar lønmodtagers løn, må dette kun ske til en lønmodtagerrepræsentant eller til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn.

Som det fremgår af lovforslaget og bemærkningerne, vil det i en situation, hvor lønoplysningerne alene er videregivet til lønmodtagerrepræsentanten eller AIFL, være en opgave for lønmodtagerrepræsentanten eller AIFL at rådgive lønmodtageren om et eventuelt lønkrav uden at oplyse om de faktiske lønniveauer for de enkelte lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Denne mulighed fremgår direkte af løngennemsigtighedsdirektivets artikel 12, stk. 3, og af arbejdsmarkedets parters implementeringsaftale.

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker ift. spørgsmålet om arbejdsgivers håndhævelse af påbud omkring videregivelse, at det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at hvis en lønmodtager ikke overholder arbejdsgivers påbud om ikke at videregive lønoplysninger, vil det efter omstændighederne kunne udgøre misligholdelse af det konkrete ansættelsesforhold. Det er ministeriets vurdering, at en sådan situation vil skulle håndteres på samme måde, som hvis lønmodtageren havde tilsidesat en anden af arbejdsgivers forskrifter eller anvisninger.

Endelig bekræfter Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at der er en meget stor grad af gennemsigtighed på det offentlige område, da offentligt ansattes løn som udgangspunkt er underlagt offentlighed, hvilket betyder, at oplysninger om fx stilling og specifikt lønniveau kan udleveres via aktindsigt efter de almindelige regler herom i offentlighedsloven. Dette vil derfor skulle indgå i en offentlig arbejdsgivers vurdering ift. arbejdsgivers pligt til at dele lønredegørelsen med medarbejderne, eller hvis en lønmodtager anmoder om lønoplysninger.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Høringssvarene om emnet: [Finans Danmark, s. 15–16](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=15); [F&P Arbejdsgiver, s. 22–25](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=22); [Det Faglige Hus, s. 45–46](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=45); [Teknisk Landsforbund, s. 59](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=59); [Danske Advokater, s. 76](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=76); [Mødrehjælpen, s. 87](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=87); [Nordic Reward Partners, s. 113–114](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=113)

===== FIL: l68/nr-10.md =====

# L68 § 1, nr. 10 – § 2 b

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-10.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-10.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Lovforslag L 68 (Folketinget 2026-27) som fremsat, s. 2: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=2

Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm.

Bestemmelser efter ændringen: [§ 2 b – Tilgængelige lønoplysninger for personer med handicap](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2b.md). Kommentaren og de øvrige kilder står i paragraffens fil.

## Ændringsinstruktionen

10. Efter § 2 a indsættes: »§ 2 b. En arbejdsgiver skal stille oplysningerne efter §§ 1 c-1 e til rådighed i et format, der er tilgængeligt for personer med handicap, og som tager hensyn til deres særlige behov.«

## Gældende og forventet tekst

### § 2 b (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: § 2 b. En arbejdsgiver skal stille oplysningerne efter §§ 1 c-1 e til rådighed i et format, der er tilgængeligt for personer med handicap, og som tager hensyn til deres særlige behov.

## Bemærkninger til nummeret (specielle bemærkninger, s. 36)

L68 som fremsat: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=36

Der er ikke i dag efter lov om lige løn til mænd og kvinder krav om, hvorledes en arbejdsgiver stiller oplysninger til rådighed for personer med handicap.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 2 b, hvorefter en arbejdsgiver skal stille oplysningerne efter §§ 1 c-1 e til rådighed i et format, der er tilgængeligt for personer med handicap, og som tager hensyn til deres særlige behov.

Den foreslåede ændring vil betyde, at personer med handicap vil blive sikret adgang til de oplysninger, der gives til ansøgere til en stilling, og til lønmodtagere.

Med den foreslåede bestemmelse vil oplysningerne skulle stilles til rådighed af arbejdsgiver under hensyntagen til de pågældendes særlige handicap. Det vil f.eks. indebære, at oplysningerne vil skulle stilles til rådighed i en skrifttype af passende størrelse, med tilstrækkelig kontrast eller i et andet format, der er passende i forhold til typen af deres handicap. Arbejdsgivere har metodefrihed.

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 2 b vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 8 i dansk ret.

## Høringsnotatet, afsnit 2.6: Tilgængelighed for personer med handicap mv. (§ 2 b) (s. 13–14)

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1): https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=13

### Resumé af høringssvarene

Danske Regioner bemærker, at det vil være yderst administrativt tungt og samtidig kunne modvirke øget gennemsigtighed for flertallet, hvis kriteriet om samtidighed skal efterleves i alle henseender og til hver en tid. Danske Regioner foreslår derfor, at lovforslaget justeres, så arbejdsgiver alene får en forpligtelse til at udlevere data på en tilgængelig måde på anmodning over for den enkelte, som har et behov, alternativt at metodefriheden kan fortolkes på denne måde.

Danske Advokater opfordrer endvidere til, at det præciseres, om det er ethvert tiltag, der skal foretages af arbejdsgiver, eller skal tiltagene tilpasses efter arbejdsgivervirksomhedens størrelse og økonomiske muligheder.

### Ministeriets bemærkninger

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har noteret sig synspunkterne og bemærker, at ift. høringssvaret fra Danske Regioner, at direktivets artikel 8 ikke indeholder et samtidighedskrav ift. arbejdsgivers pligt til at stille de oplysninger, som udveksles med lønmodtagere og jobansøgere, til rådighed i et format, der tilgængeligt for personer med handicap. På den baggrund er lovforslagets bemærkninger justeret, så det påhviler arbejdsgivere at stille oplysningerne til rådighed under hensyntagen til de pågældendes særlige handicap. Det vil fx indebære, at oplysningerne vil skulle stilles til rådighed i en skrifttype af passende størrelse med tilstrækkelig kontrast eller i et andet format, der er passende i forhold til typen af deres handicap. Arbejdsgivere har metodefrihed i forhold til, hvordan oplysningerne stilles til rådighed, men Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet lægger vægt på, at oplysningerne skal stilles til rådighed inden for rimelig tid, så det sikres, at formålet med at få oplysningerne udleveret, ikke forspildes.

Høringssvarene om emnet: [Danske Regioner, s. 13](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=13); [Danske Advokater, s. 76](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=76)

## Almindelige bemærkninger

De afsnit af de almindelige bemærkninger, der hører til bestemmelserne: pkt. 3.2.3 Oplysninger: overvejelser og foreslået ordning (s. 11–12), ordret i [lov/2b-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/2b-forarbejder.md).

===== FIL: l68/nr-11.md =====

# L68 § 1, nr. 11 – § 3

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-11.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-11.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Lovforslag L 68 (Folketinget 2026-27) som fremsat, s. 2: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=2

Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm.

Bestemmelser efter ændringen: [§ 3 – Repressalier og godtgørelse for oplysningsbrud](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3.md). Kommentaren og de øvrige kilder står i paragraffens fil.

## Ændringsinstruktionen

11. I § 3, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 5 a, stk. 1 og 2, og § 5 b« til: »§§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f«.

## Gældende og forventet tekst

### § 3, stk. 1 (ændret tekst)

Gældende tekst: § 3. En arbejdsgiver må ikke afskedige eller udsætte en lønmodtager, herunder en lønmodtagerrepræsentant, for anden ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side som reaktion på en klage, eller fordi lønmodtageren eller lønmodtagerrepræsentanten har fremsat krav om lige løn, herunder lige lønvilkår, eller fordi denne har videregivet oplysninger om løn. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager eller en lønmodtagerrepræsentant, fordi denne har fremsat krav efter § 5 a, stk. 1 og 2 og § 5 b.

Forventet tekst: § 3. En arbejdsgiver må ikke afskedige eller udsætte en lønmodtager, herunder en lønmodtagerrepræsentant, for anden ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side som reaktion på en klage, eller fordi lønmodtageren eller lønmodtagerrepræsentanten har fremsat krav om lige løn, herunder lige lønvilkår, eller fordi denne har videregivet oplysninger om løn. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager eller en lønmodtagerrepræsentant, fordi denne har fremsat krav efter §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f.

Note: Instruksen har ekstra komma efter 2; det entydige faktiske henvisningsled anvendes. Dette er ikke et byteidentisk find/replace-match.

## Bemærkninger til nummeret (specielle bemærkninger, s. 36–37)

L68 som fremsat: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=36

Det fremgår af lov om lige løn til mænd og kvinder § 3, stk. 1, at en arbejdsgiver ikke må afskedige eller udsætte en lønmodtager, herunder en lønmodtagerrepræsentant, for anden ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side som reaktion på en klage, eller fordi lønmodtageren eller lønmodtagerrepræsentanten har fremsat krav om lige løn, herunder lige lønvilkår, eller fordi denne har videregivet oplysninger om løn. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager eller en lønmodtagerrepræsentant, fordi denne har fremsat krav efter § 5 a, stk. 1 og 2, og § 5 b.

Krav efter § 5 a, stk. 1 og 2, og § 5 b vedrører en lønmodtagers eller dennes repræsentants krav på henholdsvis kønsopdelt lønstatistik og oplysning om lønmodtagerens DISCO-kode, under hvilken lønmodtageren er registret i forbindelse med indberetning af lønoplysninger.

Det følger af lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, L 150 som fremsat, s. 5323, at bestemmelsens beskyttelse ikke blot gælder mod afskedigelse, men også mod enhver ugunstig behandling eller følge (repressalie) i de situationer, hvor der er fremsat krav om lige løn. Det følger endvidere, at som udgangspunkt er alle former for ugunstig behandling og følge herefter omfattet, hvilket udover afskedigelse kan være degradering, forflyttelse, chikane m.v. Beskyttelsen mod repressalier gælder både i tilfælde, hvor sagen formelt indbringes for en domstol eller anden myndighed, hvor forholdet mundtligt påtales på arbejdspladsen, eller hvor en lønmodtager eller dennes repræsentant tager kontakt til fagforening eller advokat om forholdet. Også dispositioner, som træffes efter ansættelsesforholdets ophør, kan være omfattet.

Det foreslås i § 3, stk. 1, 2. pkt., at ændre »§ 5 a, stk. 1 og 2, og § 5 b« til »§§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f«.

Den foreslåede ændring vil betyde, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager eller en lønmodtagerrepræsentant, fordi denne har fremsat krav om at modtage oplysninger efter § 5 a, § 5 b, § 5 d (om lønredegørelser) og § 5 f (om fælles lønvurdering).

Den foreslåede ændring vil ikke betyde, at en arbejdsgiver ikke kan pålægge en lønmodtager, at denne ikke må dele oplysninger om andres løn, hvor der er risiko for at identificere andre lønmodtagere.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i lovforslagets nr. 13, fordi nr. 13 indfører nye regler om arbejdsgivers pligter i forbindelse med udarbejdelse af lønredegørelse og fælles lønvurdering. Der er ikke med forslaget tiltænkt nogen ændring af bestemmelsens materielle indhold.

## Høringen

Høringsnotatet har ikke et særskilt afsnit om dette nummer. De generelle afsnit: [l68/hoering-generelt.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/hoering-generelt.md).

===== FIL: l68/nr-12.md =====

# L68 § 1, nr. 12 – § 3

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-12.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-12.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Lovforslag L 68 (Folketinget 2026-27) som fremsat, s. 2: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=2

Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm.

Bestemmelser efter ændringen: [§ 3 – Repressalier og godtgørelse for oplysningsbrud](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/3.md). Kommentaren og de øvrige kilder står i paragraffens fil.

## Ændringsinstruktionen

12. Efter § 3, stk. 3, indsættes som stk. 4 og 5: »Stk. 4. En lønmodtager, som af arbejdsgiveren har været udsat for anden ugunstig behandling, jf. stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse. Stk. 5. En lønmodtager, som ikke af arbejdsgiveren har modtaget oplysninger efter § 1 c, stk. 1, som er blevet spurgt om lønhistorik i strid med § 1 c, stk. 2, eller som ikke har modtaget de oplysninger, der er anmodet om efter § 1 e, stk. 1 og 3, kan tilkendes en godtgørelse.«

## Gældende og forventet tekst

### § 3, stk. 4 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 4. En lønmodtager, som af arbejdsgiveren har været udsat for anden ugunstig behandling, jf. stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse.

### § 3, stk. 5 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 5. En lønmodtager, som ikke af arbejdsgiveren har modtaget oplysninger efter § 1 c, stk. 1, som er blevet spurgt om lønhistorik i strid med § 1 c, stk. 2, eller som ikke har modtaget de oplysninger, der er anmodet om efter § 1 e, stk. 1 og 3, kan tilkendes en godtgørelse.

## Bemærkninger til nummeret (specielle bemærkninger, s. 37–38)

L68 som fremsat: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=37

Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om lige løn til mænd og kvinder, at en arbejdsgiver ikke må afskedige eller udsætte en lønmodtager, herunder en lønmodtagerrepræsentant, for anden ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side som reaktion på en klage, eller fordi lønmodtageren eller lønmodtagerrepræsentanten har fremsat krav om lige løn, herunder lige lønvilkår, eller fordi denne har videregivet oplysninger om løn. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager eller en lønmodtagerrepræsentant, fordi denne har fremsat krav efter § 5 a, stk. 1 og 2, og § 5 b.

Krav efter § 5 a, stk. 1 og 2, og § 5 b vedrører en lønmodtagers eller dennes repræsentants krav på henholdsvis kønsopdelt lønstatistik og oplysning om lønmodtagerens DISCO-kode, under hvilken lønmodtageren er registret i forbindelse med indberetning af lønoplysninger.

Det fremgår af den gældende § 3 stk. 2, i lov om lige løn til mænd og kvinder, at det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en afskedigelse ikke er foretaget i strid med reglerne i stk. 1. Hvis afskedigelsen finder sted mere end et år efter, at lønmodtageren har fremsat krav om lige løn, gælder 1. pkt. dog kun, hvis lønmodtageren påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at afskedigelsen er foretaget i strid med stk. 1. Det er imidlertid op til domstolene at fastlægge den bevismæssige validitet af de af lønmodtageren anførte faktisk omstændigheder samt beviskravene til lønmodtageren og arbejdsgiveren under hensyntagen til, at formålet med bevisbyrdedirektivet har været at forskyde bevisbyrden mellem de to parter, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, L78 som fremsat, s. 1994.

Det fremgår af den gældende § 3, stk. 3, i lov om lige løn til mænd og kvinder, at en afskedigelse, som er foretaget i strid med reglerne i stk. 1, underkendes efter påstand herom, medmindre det i særlige tilfælde efter en afvejning af parternes interesse findes åbenbart urimeligt at kræve ansættelsesforholdet opretholdt eller genoprettet. En afskediget lønmodtager kan dog i stedet nedlægge påstand om en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyntagen til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Det foreslås, at der efter § 3, stk. 3, indsættes to nye stykker.

Det foreslås således at indsætte et nyt stk. 4, hvorefter en lønmodtager, som af arbejdsgiveren har været udsat for anden ugunstig behandling, jf. stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse.

Den foreslåede ændring vil sikre, at både lønmodtagere, der bliver afskediget i strid med § 3, stk. 1, og lønmodtagere, der er blevet udsat for anden ugunstig behandling i strid med § 3, stk. 1, vil kunne tilkendes en godtgørelse.

Det foreslås samtidig at indsætte et nyt stk. 5, hvorefter en lønmodtager, som ikke af arbejdsgiveren har modtaget oplysninger efter § 1 c, stk. 1, som er blevet spurgt om lønhistorik i strid med § 1 c, stk. 2, eller som ikke har modtaget oplysninger, der er anmodet om efter § 1 e, stk. 1 og 3, vil kunne tilkendes en godtgørelse.

Den foreslåede ændring vil indebære, at en lønmodtager vil kunne tilkendes en godtgørelse, hvis arbejdsgiveren ikke har givet lønmodtageren oplysninger om startlønnen eller intervallet for startlønnen for en ledig stilling, ikke har besvaret lønmodtagerens anmodning om at præcisere ufuldstændige oplysninger, ikke har udleveret de ønskede oplysninger inden for to måneder eller hvis arbejdsgiver har spurgt til en jobansøgers lønhistorik.

Den foreslåede ændring vil også indebære, at en lønmodtager vil kunne tilkendes en godtgørelse, hvis arbejdsgiveren ikke har givet lønmodtageren oplysninger om lønmodtagerens individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for den kategori af lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren, som lønmodtageren har anmodet om.

Den foreslåede bestemmelse vil vedrøre sager, hvor der ikke er tale om en overtrædelse af retten til ligeløn, men alene manglende efterlevelse af processuelle regler. For så vidt angår størrelsen på godtgørelser, vil disse skulle fastlægges ud fra en konkret vurdering af den enkelte sag, og der vil skulle tages hensyn til eventuelle relevante skærpende eller formildende omstændigheder ved overtrædelsen.

Den foreslåede ændring har ikke til hensigt at ændre i Ligebehandlingsnævnets kompetencer. Efter lov om Ligebehandlingsnævnet har Ligebehandlingsnævnet ikke kompetence til at tildele godtgørelser i klager, hvor der ikke er sket lønmæssig forskelsbehandling pga. køn, eller i klager, der alene omhandler arbejdsgivers manglende overholdelse af formelle forpligtelser i lov om lige løn til mænd og kvinder. Tilkendelse af godtgørelser i sådanne sager vil skulle behandles i det fagretlige system eller indbringes for de almindelige domstole.

Det bemærkes, at bestemmelsen ikke vil finde anvendelse, hvor en arbejdsgiver ikke har overholdt pligten i § 1 e, stk. 2, om en gang årligt at oplyse sine lønmodtagere om adgangen til at anmode om oplysninger om gennemsnitlige lønniveauer. Denne bestemmelse er i stedet sanktioneret i § 6 b.

Forslagene er anbefalet af arbejdsmarkedets parter i deres implementeringsaftale. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at de foreslåede bestemmelser vil gennemføre artikel 23 i dansk ret.

## Høringsnotatet, afsnit 2.11: Godtgørelse og sanktioner (§ 3, stk. 4-5, og § 6 b) (s. 21–23)

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1): https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=21

### Resumé af høringssvarene

TL spørger, med henvisning til sætningen i lovforslagets specielle bemærkninger om, at ”det er en forudsætning for denne godtgørelse, at der er sket en krænkelse af den pågældende lønmodtagers ret til lige løn”, om der er tale om en yderligere betingelse, og hvordan det fastlægges, om betingelsen er opfyldt.

Danske Regioner forudsætter, at godtgørelser, hhv. bøder, vil være proportionale med overtrædelsens betydning, og at der her ses bort fra situationer, hvor den manglende overholdelse af forpligtelserne var åbenbart uforsætlig og af mindre betydning.

Danske Advokater henviser til, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at arbejdsgiver kan afvise at give lønoplysninger, fx om det gennemsnitlige lønniveau, hvis der kun er ét køn ansat i den pågældende stillingskategori. Danske Advokater opfordrer til, at det fremgår direkte af lovteksten, at der kan være undtagelser til pligten til at give lønoplysninger, særligt henset til, at manglende opfyldelse kan medføre betaling af en godtgørelse til lønmodtageren.

IMR anbefaler, at Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet indfører en bestemmelse, som giver hjemmel til at lægge vægt på intersektionel forskelsbehandling ved udmåling af sanktioner.

Ligebehandlingsnævnet bemærker, at forslaget indebærer godtgørelse ved manglende oplysninger fra arbejdsgiver og overtrædelse af oplysningspligter. Nævnet bemærker, at det kun har kompetence til at behandle sager om forskelsbehandling. Spørgsmål om manglende opfyldelse af oplysningspligter er ikke i sig selv et diskriminationsspørgsmål. Nævnet kan derfor som udgangspunkt ikke behandle sådanne klager. Det bør overvejes at tydeliggøre klageadgangen i loven, og det bør præciseres, hvor sådanne tvister skal behandles.

Dansk Kvindesamfund, Kvindeøkonomien og KVINFO anbefaler, at der indføres et bødekatalog med angivelse af minimumsbøder for overtrædelser af de oplistede paragraffer i § 6 b, stk. 1. Dansk Kvindesamfund, Kvindeøkonomien og KVINFO anbefaler desuden, at begrebet “ugunstig behandling” i § 3 bør præciseres nærmere i lovbemærkningerne med konkrete eksempler, og at niveauet for godtgørelser ved brud på ligelønsreglerne tydeliggøres.

### Ministeriets bemærkninger

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at i sager, hvor der er sket en overtrædelse af ligelønsprincippet – dvs. hvor det er fastslået, at en lønmodtager har været udsat for lønmæssig forskelsbehandling pga. køn – vil arbejdsgivers manglende overholdelse af forpligtelserne i § 1 c, § 1 d, § 1 e, stk. 2-3, § 5 a, § 5 b § 5 d, § 5 e, stk. 2-3, og § 5 f, kunne indgå i fastsættelsen af godtgørelsens størrelse. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet henviser i øvrigt til lovforslagets specielle bemærkninger til nr. 8. Det følger endvidere af § 2 i lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan tilkende godtgørelse og underkende afskedigelse, i det omfang det følger af de love og kollektive overenskomster, der er nævnt i § 1, stk. 2-7.

Det er på den baggrund Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at nævnet inden for de gældende regler i lov om Ligebehandlingsnævnet i en konkret ligelønssag indbragt for nævnet vil kunne tage stilling til anbringender om arbejdsgivers manglende overholdelse af oplysningspligter mv. og lade disse indgå i udmålingen af godtgørelsen, hvis klager får medhold.

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet er samtidig enig med Ligebehandlingsnævnet i, at nævnet ikke har kompetence til at tildele godtgørelser i klager, hvor der ikke er sket lønmæssig forskelsbehandling pga. køn, eller i klager, der alene omhandler arbejdsgivers manglende overholdelse af formelle forpligtelser i ligelønsloven. Spørgsmål om godtgørelser i disse sager vil skulle behandles i det fagretlige system eller indbringes for de almindelige domstole.

For så vidt angår størrelsen på godtgørelser og bøder bemærkes, at disse fastlægges ud fra en konkret vurdering af den enkelte sag af det relevante organ (dvs. det fagretlige system, Ligebehandlingsnævnet eller de civile domstole).

Høringssvarene om emnet: [Danske Regioner, s. 13](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=13); [Teknisk Landsforbund, s. 64](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=64); [Institut for Menneskerettigheder, s. 69](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=69); [Danske Advokater, s. 76](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=76); [Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien, s. 80–81](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=80); [Ligebehandlingsnævnet, s. 94–95](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=94); [KVINFO, s. 123–126](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=123)

## Høringsnotatet, afsnit 3.5: Klageadgang til Ligebehandlingsnævnet (s. 29–30)

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1): https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=29

### Resumé af høringssvarene

Ligebehandlingsnævnet bemærker endvidere, at lovforslagets pkt. 7-10 og 13 indeholder detaljerede bestemmelser om arbejdsgivers forpligtelser. Nævnet forstår lovforslaget således, at der ikke er klageadgang til nævnet i tilfælde af arbejdsgivers manglende overholdelse af forpligtelserne. På baggrund heraf bør det ligeledes overvejes at beskrive klageadgangen i loven.

### Ministeriets bemærkninger

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker hertil, at man er enig i, at Ligebehandlingsnævnet alene har kompetence til at behandle klager vedr. diskrimination og ikke klager, der vedrører manglende overholdelse af formelle/processuelle pligter. Det indebærer, at Ligebehandlingsnævnet i sager, hvor der er sket brud på ligelønsprincippet, kan lade det indgå i fastsættelsen af godtgørelsens størrelse, hvis arbejdsgiveren tillige har tilsidesat andre pligter. Sager, der alene vedrører manglende overholdelse af formelle/processuelle pligter, skal afgøres i det fagretlige system eller ved de almindelige domstole.

Dette er præciseret i lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 12.

Høringssvarene om emnet: [Ligebehandlingsnævnet, s. 94–95](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=94)

===== FIL: l68/nr-13-hoering.md =====

# L68 § 1, nr. 13 – høringsnotatets afsnit

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-13.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-13-hoering.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Hører til [l68/nr-13.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-13.md) (ændringsinstruktion, gældende og forventet tekst og bemærkninger).

## Høringsnotatet, afsnit 2.7: Lønredegørelser (§§ 5 a–5 e) (s. 14–16)

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1): https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=14

### Resumé af høringssvarene

F&P Arbejdsgiver, Danske Rederier og KA finder reglerne komplekse og administrative byrdefulde. F&P anfører, at ordningen i praksis kan medføre behov for flere parallelle lønredegørelser, hvilket vurderes at være uhensigtsmæssigt og ikke i overensstemmelse med intentionen om at begrænse administrative byrder. F&P anser det for problematisk, at der ikke er en nedre grænse for antallet af medarbejdere af hvert køn i en kategori.

Finans Danmark foreslår, at det præciseres, at der er mulighed for at udarbejde lønredegørelser for enkelte juridiske enheder, hele koncerner eller for dele heraf. Finans Danmark opfordrer desuden til, at sammenhængen mellem forpligtelserne i § 5 a og § 5 b tydeliggøres.

Danske Advokater peger på behovet for klarhed om, hvordan antallet af ansatte opgøres i relation til lønredegørelser, herunder om opgørelsen skal ske på baggrund af kalenderår, regnskabsår eller gennemsnit.

Lederne finder det hensigtsmæssigt, at der i lovforslaget lægges op til, at lønredegørelser i vidt omfang kan baseres på eksisterende data. Det er imidlertid vigtigt, at kravene til opgørelser og kategorisering af medarbejdere efter§ 5 a, stk. 1, udformes fleksibelt, så virksomhederne har mulighed for at tilpasse kategorierne til deres konkrete organisationsstruktur med respekt af ledelsesretten.

F&P bemærker, at det ikke i § 5 c om frister for Danmarks Statistiks fremsendelse af lønredegørelser er angivet, hvorledes medarbejderantallet skal opgøres, herunder om optællingen foretages af Danmarks Statistik eller af arbejdsgiveren.

Danske Advokater finder ikke, at lovforslaget opfylder direktivets krav til medlemsstaterne om at yde støtte til mindre arbejdsgivere i form af teknisk bistand og uddannelse.

Danske Rederier bemærker, at DIS-området ikke indberetter til Danmarks Statistik og derfor ikke får automatiske lønredegørelser.

TL fremhæver, at det er afgørende, at lønredegørelser kan sammenlignes på tværs af arbejdsgivere, sektorer og regioner, hvilket forudsætter anvendelse af ensartede lønbegreber og metoder. TL anfører, at metodefrihed ikke må føre til forskellige opgørelsesmetoder, der underminerer sammenligneligheden.

Kvindeøkonomien og Dansk Kvindesamfund bemærker, at anvendelsen af data fra Danmarks Statistik kan bidrage til at reducere administrative byrder og sikre et mere ensartet datagrundlag.

Det Faglige Hus bemærker, at der – i lighed med tidligere regler – bør fastsættes en minimumsgrænse for antal personer af hvert køn i en medarbejdergruppe for at undgå, at enkeltpersoners løn kan identificeres.

ReFeministerne fremhæver, at lovforslagets gennemsigtighedsforpligtelser i vidt omfang er afgrænset til den enkelte virksomhed, og at der ikke etableres et systematisk grundlag for sammenligninger på tværs af virksomheder, brancher eller sektorer.

### Ministeriets bemærkninger

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker generelt for så vidt angår de nye lønredegørelser, at afgrænsningen af virksomheder vil blive foretaget på samme måde som efter de gældende regler om kønsopdelt lønstatistik, som er baseret op CVR-registret. I CVR-registret tildeles juridiske enheder (fx en juridisk person) et 8-cifret CVR-nummer, der er unikt for den enkelte virksomhed. CVR-nummeret kan anvendes til at afklare, hvilke enheder der er omfattet af lovens arbejdsgiver- og virksomhedsbegreb. For store koncerner, som består af flere juridiske enheder/personer, er det det enkelte selskab, dvs. den juridiske enhed, som skal beskæftige lønmodtagere svarende til 10 fuldtidsbeskæftigede, heraf mindst 3 mænd og 3 kvinder, for at blive forpligtet. Dette er blevet præciseret i lovforslagets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 5 a.

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker desuden, at virksomhederne på anmodning fra Danmarks Statistik eller deres arbejdsgiverorganisation skal indberette de samme lønoplysninger, som de gør i dag, i forhold til kønsopdelt lønstatistik. Virksomhedens egne lønoplysninger vil fremover blive anvendt til lønredegørelsen i stedet for kønsopdelt lønstatistik. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets og arbejdsmarkedets parters vurdering, at denne bistand i høj grad understøtter særligt de mindre virksomheder.

Danmarks Statistik (eller en arbejdsgiverorganisation) vil ligesom i dag sende de virksomheder, der er omfattet af reglerne, en anmodning om at indberette oplysninger om lønudgifter. Hvis en virksomhed har mindst 150 lønmodtagere, vil virksomheden senest den 1. september 2028 modtage en lønredegørelse for første gang på baggrund af de lønoplysninger virksomheden selv har indberettet.

Har virksomheden færre end 150 lønmodtagere vil virksomheden senest den 1. september 2031 modtage en lønredegørelse for første gang på baggrund af de lønoplysninger virksomheden selv har indberettet.

Som det fremgår af lovforslaget og af lovforslagets bemærkninger, er det arbejdsgivers ansvar at udarbejde lønredegørelsen (§ 5 a). For at understøtte virksomhedernes arbejde får virksomheden mulighed for at gøre brug af den gratis service, som Danmarks Statistik og nogle arbejdsgiverforeninger tilbyder i form af udarbejdede lønredegørelser (§ 5 b).

Det er dog arbejdsgivers ansvar at påse, at den lønredegørelse, som modtages fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverforening, giver et retvisende billede af virksomhedens kategorier af lønmodtagere. Gør den ikke det, skal arbejdsgiver selv udarbejde lønredegørelsen (§ 5 d, stk. 1, nr. 4).

Det bemærkes i den forbindelse, at virksomheder med færre end 250 ansatte kun har en lønredegørelsesforpligtelse hvert tredje år, og at forpligtelsen for virksomheder med færre end 150 ansatte først indtræder i 2031.

Lovforslaget er præciseret, så det fremgår, at lønredegørelsen udarbejdes på baggrund af antallet af lønmodtagere i det foregående kalenderår.

For så vidt DIS-området henvises til Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger til pkt. 3.4.

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har noteret sig synspunkterne, som ikke har givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Høringssvarene om emnet: [ATP, s. 3–4](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=3); [Finans Danmark, s. 16–17](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=16); [F&P Arbejdsgiver, s. 24–27](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=24); [Danske Rederier, s. 10](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=10); [Det Faglige Hus, s. 46](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=46); [Danske Advokater, s. 74–77](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=74); [Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien, s. 79–80](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=79); [ReFeministerne, s. 89–90](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=89); [KA, s. 30](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=30); [Lederne, s. 37](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=37); [Teknisk Landsforbund, s. 60–62](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=60)

## Høringsnotatet, afsnit 2.7.1: Størrelsen på omfattede virksomheder (s. 16–17)

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1): https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=16

### Resumé af høringssvarene

F&P, KA og SMVdanmark finder, at rapporteringspligten for virksomheder med 50–99 ansatte udgør en overimplementering af direktivet.

Kvinderådet bemærker, at lovforslagets anvendelsesområde primært omfatter virksomheder med mindst 100 ansatte, hvilket begrænser reglernes rækkevidde. Kvinderådet fremhæver i den forbindelse, at en væsentlig del af arbejdsstyrken er ansat i mindre virksomheder, og at dette kan have betydning for lovens samlede effekt i forhold til at reducere lønforskelle.

IDA finder det uhensigtsmæssigt, at virksomheder med 50–99 ansatte ikke omfattes af de samme forpligtelser som større virksomheder. IDA anfører, at det danske arbejdsmarked i høj grad består af små og mellemstore virksomheder, og at en bredere anvendelse af reglerne vil kunne styrke den samlede effekt af direktivet. IDA opfordrer derfor til, at flere virksomheder omfattes af krav om lønredegørelser.

Dansk Kvindesamfund, Kvindeøkonomien og KVINFO anbefaler, at tærsklerne for lønredegørelser sænkes, herunder kravet om et minimum antal lønmodtagere af hvert køn, således at flere virksomheder omfattes. Organisationerne peger endvidere på, at lønredegørelser bør udarbejdes årligt frem for hvert tredje år for at sikre en mere løbende overvågning af lønforskelle.

DM og Djøf anfører, at tærsklen på 100 ansatte for anvendelse af reglerne bør sænkes for at omfatte flere virksomheder og dermed styrke gennemsigtigheden.

IMR og KVINFO bemærker, at reglerne for virksomheder i brancherne landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri fremstår uklare i lovudkastet og anbefaler, at lovforslaget tydeliggøres på dette punkt.

LOPI anfører, at udvidelsen af lønredegørelsespligten til virksomheder med 50–99 ansatte udgør en overimplementering af direktivet, og at en sådan pligt bør afgrænses til virksomheder med mindst 100 ansatte i overensstemmelse med direktivets minimumskrav. LOPI peger i den forbindelse på, at den foreslåede udvidelse ikke står mål med formålet og kan indebære betydelige administrative byrder for mindre virksomheder.

IRES bemærker, at udvidelsen af lønredegørelsespligten til virksomheder med 50-99 ansatte udgør en udnyttelse af en option i direktivet og ikke et krav. IRES anbefaler, at lønredegørelsespligten som udgangspunkt afgrænses til virksomheder med mindst 100 ansatte i overensstemmelse med direktivets minimumskrav.

Nordic Reward Partners ApS opfordrer til, at virksomheder med 50-99 ansatte undtages fra reglerne om lønredegørelser indtil det nye ISCO-klassifikationssystem kendes i 2023 og kun, hvis der er sket markante forbedringer.

### Ministeriets bemærkninger

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har noteret synspunkterne og bemærker, at forslaget om at lade visse virksomheder med mellem 50-99 ansatte omfatte af reglerne om lønredegørelser følger anbefalingen i arbejdsmarkedets parters implementeringsaftale. Parternes anbefaling er udtryk for en samlet løsning, der tager højde for de gældende regler om kønsopdelt lønstatistik, der omfatter virksomheder med mindst 35 lønmodtagere og mindst 10 af hvert køn med samme arbejdsfunktion, og som med dette lovforslag foreslås ophævet, og løngennemsigtighedsdirektivet krav. Parterne vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at beholde de eksisterende regler om kønsopdelt lønstatistik og lade direktivets regler om udarbejdelse af lønredegørelser gælde parallelt.

Særligt ift. virksomheder inden for brancherne landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri, som i dag er fritaget fra reglerne om kønsopdelt lønstatistik, bemærkes, at det fremgår af lovforslaget, at disse fremover bliver omfattet af reglerne om lønredegørelser, hvis virksomheden har mindst 100 ansatte. Begrundelsen er, at direktivets artikel 9 giver dog ikke mulighed for at undtage særlige brancher fra pligten til at udarbejde lønredegørelser, og derfor vil virksomheder inden for disse brancher – hvis de beskæftiger mindst 100 lønmodtagere – fremover skulle udarbejde lønredegørelser. Lovforslagets bemærkninger er præciseret.

Høringssvarene om emnet: [Finans Danmark, s. 16](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=16); [F&P Arbejdsgiver, s. 26](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=26); [KA, s. 30](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=30); [SMVdanmark, s. 32](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=32); [DM, s. 43](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=43); [Djøf, s. 51](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=51); [IDA, s. 57](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=57); [Institut for Menneskerettigheder, s. 69–70](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=69); [Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien, s. 79–80](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=79); [Kvinderådet, s. 84–85](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=84); [Lokale Pengeinstitutter, s. 100](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=100); [Institut for Reguleringsstudier, s. 102–105](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=102); [Nordic Reward Partners, s. 115–116](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=115); [KVINFO, s. 121–122](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=121)

## Høringsnotatet, afsnit 2.8: DISCO-koder (s. 17–19)

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1): https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=17

### Resumé af høringssvarene

IDA og Mødrehjælpen peger på, at DISCO-klassifikationen som udgangspunkt kan være for grovmasket og bør suppleres med mere nuancerede og objektive kriterier for at sikre en retvisende vurdering af arbejde af samme værdi. Mødrehjælpen foreslår derfor mulighed for at anvende virksomhedsdefinerede jobkategorier, når disse er sagligt begrundede.

F&P Arbejdsgiver og ATP bemærker, at DISCO-kodernes kategorier ofte ikke vil afspejle lønmodtagere, der findes på virksomheden, hvorfor hovedparten af virksomheder selv vil skulle udarbejde en lønredegørelse efter § 5a samtidig med, at der indrapporteres til Danmarks Statistik/F&P, hvis ikke denne indrapporteringsmetode ændres.

Finans Danmark bemærker, at det kan være vanskeligt generelt at konkludere, at DISCO-koderne ikke kan anvendes som grundlag – særligt når det samtidigt ikke præciseres, om fagligt begrundede grupperinger af flere DISCO-koder fortsat kan benyttes. Hvis det nuværende klassifikationssystem reelt anses for utilstrækkeligt, vil virksomheder blive pålagt at udvikle og vedligeholde et nyt supplerende klassifikationssystem. Det medfører betydelige administrative byrder.

LOPI bemærker, at det i lovudkastet anføres, at DISCO-koder ofte ikke vil være tilstrækkelige til at identificere arbejde af samme værdi, uden at det præciseres nærmere, hvornår dette er tilfældet. LOPI finder det særligt problematisk for mindre pengeinstitutter og opfordrer til, at det tydeliggøres, om og hvornår DISCO-baserede kategoriseringer eller fagligt begrundede grupperinger kan anvendes.

IRES peger på, at det i lovforslaget ikke er tilstrækkeligt præciseret, hvornår DISCO-koder kan anvendes til at identificere arbejde af samme værdi, og hvornår de må anses for utilstrækkelige. IRES finder det væsentligt, at det tydeliggøres, om og hvordan fagligt begrundede grupperinger af medarbejdere kan anvendes i opgørelserne.

Nordic Reward Partners ApS vurderer, at rapporteringskravene, herunder anvendelsen af DISCO-koder, kan være uhensigtsmæssige og ikke tilstrækkeligt retvisende til at understøtte sammenligninger af arbejde af samme værdi. Det anføres, at DISCO-klassifikationen i praksis kan være for grovmasket og derfor ikke egnet som grundlag for opgørelse af lønstrukturer og lønforskelle. Det foreslås derfor, at anvendelsen af klassifikationssystemer genovervejes, og at der i højere grad gives mulighed for virksomhedsspecifikke kategorier.

ReFeministerne anfører desuden, at der ikke foreligger en national metode eller model for tværgående jobvurdering, og at fravalget af eksisterende klassifikationssystemer som DISCO ikke er ledsaget af et alternativ, der muliggør sammenlignelighed på tværs af fag.

### Ministeriets bemærkninger

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har noteret sig synspunkterne og bemærker, at det fremgår af lovforslaget bemærkninger, at Danmarks Statistik udarbejder lønredegørelser på baggrund af DISCO-koder, som er et klassifikationssystem, der gør det muligt at sammenligne personer med samme arbejdsfunktion. Kategorisering af lønmodtagere efter løngennemsigtighedsdirektivet er imidlertid ikke begrænset til lønmodtagere, der udfører samme arbejdsfunktion, men omfatter også lønmodtagere, der udfører arbejde af samme værdi.

Af samme grund fremgår det af lovforslagets bemærkninger, at det er arbejdsgivers ansvar at påse, at den lønredegørelse, som modtages fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverforening, giver et retvisende billede af virksomhedens kategorier af lønmodtagere. Gør den ikke det, skal arbejdsgiver selv udarbejde lønredegørelsen.

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet henviser således til, at det af lovbemærkningerne fremgår, at kategorisering af lønmodtagere efter løngennemsigtighedsdirektivet ikke er begrænset til lønmodtagere, der udfører samme arbejdsfunktion, men omfatter også lønmodtagere, der udfører arbejde af samme værdi. Kategoriseringen af lønmodtagere kan således i praksis være specifik for en given virksomhed, og en kategorisering på baggrund af DISCO-koder vil derfor ikke nødvendigvis være tilstrækkelig. Det vil derfor være nødvendigt for arbejdsgiveren at overveje, om den lønredegørelse, som er modtaget fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, er retvisende i forhold til arbejdsgivers egen kategorisering af sine lønmodtagere ud fra hvem, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

I tilfælde, hvor arbejdsgiveren vurderer, at DISCO-koderne ikke giver en retvisende kategorisering af lønmodtagerne, må arbejdsgiveren selv tilvejebringe grundlaget for lønredegørelsen eller et supplement til den modtagne lønredegørelse. Arbejdsgiveren har metodefrihed ved udarbejdelsen af kategoriseringen af sine lønmodtagere.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Høringssvarene om emnet: [ATP, s. 2–3](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=2); [Finans Danmark, s. 17](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=17); [F&P Arbejdsgiver, s. 24–26](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=24); [IDA, s. 55–56](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=55); [Mødrehjælpen, s. 88](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=88); [ReFeministerne, s. 89–90](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=89); [Lokale Pengeinstitutter, s. 100](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=100); [Institut for Reguleringsstudier, s. 110–111](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=110); [Nordic Reward Partners, s. 114–116](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=114)

## Høringsnotatet, afsnit 2.8.1: Opdeling i medarbejdergrupper (s. 19)

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1): https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=19

### Resumé af høringssvarene

LOPI finder det uhensigtsmæssigt, at lønredegørelser skal opdeles i medarbejdergrupper bestående af henholdsvis almindelige lønmodtagere, ledere og elever eller unge under 18 år. LOPI anfører, at en sådan tredeling ikke i sig selv bidrager med væsentlig information om lønforskelle mellem kønnene, og LOPI opfordrer til, at kravet udgår.

Finans Danmark, TL og FH bemærker, at direktivet ikke hjemler en opdeling på lønmodtagere, ledere og unge under 18 år.

ATP spørger, hvordan man skal udarbejde en lønredegørelse for hhv. ledere, almindelige lønmodtagere og elever/unge under 18 år.

### Ministeriets bemærkninger

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har noteret sig synspunkterne og bemærker, at inddelingen i medarbejdergrupper alene vedrører lønredegørelser, som udarbejdes af Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation., jf. lovforslagets § 5 b. Det bemærkes, at virksomheder allerede i dag anvender inddelingen i medarbejdergrupper, når de indberetter lønoplysninger til Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation.

Det er således ikke et krav, at en arbejdsgiver, der selv udarbejder sin lønredegørelse, anvender medarbejdergrupper.

Høringssvarene om emnet: [ATP, s. 3](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=3); [Finans Danmark, s. 16](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=16); [FH, s. 52](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=52); [Teknisk Landsforbund, s. 59](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=59); [Lokale Pengeinstitutter, s. 100](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=100)

## Høringsnotatet, afsnit 2.9: Fælles lønvurdering (§ 5 f) (s. 20)

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1): https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=20

### Resumé af høringssvarene

Dansk Kvindesamfund, Kvindeøkonomien og KVINFO anbefaler, at tærsklen for iværksættelse af fælles lønvurdering sænkes fra en lønforskel på 5 pct. til fx 3 pct., eller at der indføres en pligt til at redegøre for alle systematiske lønforskelle mellem kønnene.

Danske Regioner forudsætter, at der kun skal udarbejdes lønvurdering for de kategorier af lønmodtagere, der opfylder de tre betingelser, der er nævnt i § 5 f, stk. 2.

Mødrehjælpen fremhæver, at tærsklen for udløsning af fælles lønvurdering kan være uforholdsmæssig i kønsskæve organisationer, og foreslår justeringer af kriterierne, herunder krav om gentagne konstateringer af uforklarlige lønforskelle samt en længere afhjælpningsfrist for mindre organisationer.

Nordic Reward Partners ApS bemærker, at det er uklart, om Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn skal indtræde i udarbejdelsen af den fælles lønvurdering, hvis der ikke er en lønmodtagerrepræsentant på virksomheden.

KVINFO anbefaler, at inddragelsen af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn gøres obligatorisk ved gennemførelsen af fælles lønvurderinger.

### Ministeriets bemærkninger

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker, at kriterierne for, hvad der udløser krav om en fælles lønvurdering, er minimumskrav, der fremgår direkte af løngennemsigtighedsdirektivet. Disse minimumskrav er fastholdt i parternes implementeringsaftale og følger den faste praksis om at minimumsimplementere arbejdsmarkedsrettede direktiver i Danmark.

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker, at det fremgår af løngennemsigtighedsdirektivets artikel 10, stk. 2, at formålet med at udarbejde en fælles lønvurdering er at ”kortlægge, forebygge og rette op på forskelle i lønnen mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere, som ikke er begrundet i objektive, kønsneutrale faktorer”. Det er på den baggrund Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der skal udarbejdes fælles lønvurdering for den eller de kategorier af lønmodtagere, som opfylder betingelserne herfor, jf. den forslåede § 5 f, stk. 2. Lovforslagets bemærkninger er præciseret på dette punkt.

Ift. spørgsmålet om inddragelse af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn i gennemførelsen af foranstaltningen fra lønvurderingen bemærker Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at lovforslaget følger arbejdsmarkedets parters fælles anbefaling om, at dette sker på foranledning af arbejdsgiveren eller lønmodtagerrepræsentanterne.

Høringssvarene om emnet: [Danske Regioner, s. 12](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=12); [Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien, s. 80](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=80); [Mødrehjælpen, s. 88](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=88); [Nordic Reward Partners, s. 116](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=116); [KVINFO, s. 122–123](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=122)

## Høringsnotatet, afsnit 3.4: Forholdet til DIS-området (s. 29)

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1): https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=29

### Resumé af høringssvarene

Danske Rederier bemærker, at det efter § 10 i DIS-loven er muligt at fastsætte løn- og ansættelsesvilkår under hensyntagen til lønmodtagerens bopæl. Danske Rederier bemærker i den forbindelse, at det kan være forbundet med særlige udfordringer at gennemføre lønanalyser og rapportering på en måde, der giver et retvisende billede, og sammenstilling af løndata på tværs af forskellige ansættelsesgrundlag kan give anledning til fortolkningsmæssige udfordringer, fx i situationer, hvor søfarende med samme funktion er ansat under forskellige kollektive overenskomster eller kontraktforhold.

Derudover henviser Danske Rederier til, at en væsentlig del af bemandingen i den internationale skibsfart helt eller delvist er outsourcet til såkaldte shipmanagers, som ofte er etableret uden for Danmark og EU, og som varetager en række centrale funktioner, herunder rekruttering af søfarende, lønfastsættelse og administration af ansættelsesforhold.

### Ministeriets bemærkninger

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker ift. DIS-området, at løngennemsigtighedsdirektivet ikke giver mulighed for at undtage brancher eller områder. Det afgørende er, om ligelønsloven finder anvendelse på de pågældende lønmodtagere.

Det er således Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at danske redere ligesom andre arbejdsgivere vil være forpligtet til at udarbejde lønredegørelser for lønmodtagere, der er omfattet af ligelønsloven. For søfarende ansat på kollektive overenskomster indgået af danske rederier med udenlandske fagforeninger efter DIS-lovens § 10, stk. 2, vil det afhænge af reglerne om internationalt lovvalg, om ligelønsloven finder anvendelse.

Høringssvarene om emnet: [Danske Rederier, s. 7–10](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=7)

===== FIL: l68/nr-13.md =====

# L68 § 1, nr. 13 – § 5 a, § 5 b, § 5 c, § 5 d, § 5 e, § 5 f, § 5 g

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-13.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-13.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Lovforslag L 68 (Folketinget 2026-27) som fremsat, s. 2–4: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=2

Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm.

Bestemmelser efter ændringen: [§ 5 a – Redegørelsen for lønforskelle i sammenlignelige kategorier](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a.md), [§ 5 b – Lønredegørelsens tal og den eksterne leveringsordning](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5b.md), [§ 5 c – Første rapportering og efterfølgende frister](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c.md), [§ 5 d – Når arbejdsgiveren selv skal udarbejde eller supplere](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d.md), [§ 5 e – Aflevering, kvalitetssikring og tidligere redegørelser](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e.md), [§ 5 f – Afhjælpning og fælles lønvurdering](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f.md), [§ 5 g – Ret til den registrerede DISCO-kode](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5g.md). Kommentaren og de øvrige kilder står i paragraffens fil.

## Ændringsinstruktionen

13. §§ 5 a og 5 b ophæves, og i stedet indsættes: »§ 5 a. En arbejdsgiver med mindst 100 lønmodtagere skal udarbejde en lønredegørelse for det foregående kalenderår for lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere på virksomheden opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer. Stk. 2. Arbejdsgiveren stiller oplysningerne til rådighed for lønmodtagerne og lønmodtagerrepræsentanterne. Stk. 3. Lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn har ret til at anmode en virksomhed om yderligere præciseringer af og oplysninger om hvilke som helst af de afgivne data efter stk. 1. Arbejdsgiveren skal inden for 2 måneder besvare sådanne anmodninger og afgive et begrundet svar. Stk. 4. Arbejdsgiveren udarbejder lønredegørelsen efter fristerne fastsat i § 5 c. § 5 b. Danmarks Statistik sender uden beregning for arbejdsgiveren en lønredegørelse for det foregående kalenderår, når arbejdsgiverens indberetning af lønoplysninger gør det muligt og viser, at arbejdsgiveren beskæftiger mindst 100 lønmodtagere. Indberetter en arbejdsgiver lønoplysninger til en arbejdsgiverorganisation, sender arbejdsgiverorganisationen en lønredegørelse til arbejdsgiveren, når indberetningen gør det muligt. Stk. 2. Lønredegørelsen skal indeholde følgende oplysninger for det foregående kalenderår: a) Lønforskellen mellem kønnene. b) Lønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer. c) Medianlønforskellen mellem kønnene. d) Medianlønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer. e) Andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere, der modtager supplerende eller variable elementer. f) Andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere i hver lønkvartil. g) Lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer. Stk. 3. Lønredegørelsen efter stk. 2 omfatter lønmodtagere, der aflønnes efter arbejdet tid. For lønmodtagere, der ikke aflønnes efter arbejdet tid, skal arbejdsgiveren selv udarbejde en lønredegørelse, jf. § 5 d. Kategorierne i stk. 2, litra g, opdeles efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, og kategorierne underopdeles yderligere i medarbejdergrupper omfattende almindelige lønmodtagere, ledere og elever eller unge under 18 år. Stk. 4. Arbejdsgiver stiller lønredegørelsen til rådighed for lønmodtagerne og lønmodtagerrepræsentanter. Lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn har ret til at anmode arbejdsgiveren om yderligere præciseringer af og oplysninger om hvilke som helst af de afgivne data efter stk. 2, herunder redegørelser for eventuelle lønforskelle mellem kønnene. Arbejdsgiveren skal inden for 2 måneder besvare sådanne anmodninger og afgive et begrundet svar. Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1, stk. 2, litra a-f, stk. 3 og stk. 4, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse på arbejdsgivere, der beskæftiger mellem 50 og 99 lønmodtagere, hvor der er mindst 8 lønmodtagere af hvert køn i samme medarbejdergruppe opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, med undtagelse af arbejdsgivere i brancherne landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri. Stk. 6. En arbejdsgiver kan vælge selv at udarbejde en lønredegørelse, uanset om arbejdsgiveren også modtager en lønredegørelse fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation. Lønredegørelsen skal udarbejdes efter fristerne fastsat i § 5 c. § 5 c. Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation sender lønredegørelser efter § 5 b til: a) Arbejdsgivere med mindst 250 lønmodtagere første gang senest den 1. september 2028 og derefter senest den 1. september hvert år. b) Arbejdsgivere med mellem 150 og 249 lønmodtagere første gang senest den 1. september 2028 og derefter senest den 1. september hvert tredje år. c) Arbejdsgivere med mellem 100 og 149 lønmodtagere og arbejdsgivere med mellem 50 og 99 lønmodtagere, hvor der er mindst 8 lønmodtagere af hvert køn i samme medarbejdergruppe opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, jf. § 5 b, stk. 5, første gang senest den 1. september 2031 og derefter senest den 1. september hvert tredje år. § 5 d. En arbejdsgiver skal selv udarbejde en lønredegørelse efter reglerne i § 5 b, stk. 2, 4 og 5, for hele eller dele af arbejdsgiverens virksomhed for det foregående kalenderår, når 1) arbejdsgiveren ikke har pligt til at indberette lønoplysninger for det pågældende år til Danmarks Statistik, jf. lov om Danmarks Statistik, 2) arbejdsgiveren ikke har overholdt pligten til at indberette lønoplysninger for det pågældende år til Danmarks Statistik, jf. lov om Danmarks Statistik, 3) arbejdsgiveren har overholdt pligten til at indberette lønoplysninger for det pågældende år til Danmarks Statistik, jf. lov om Danmarks Statistik, eller til en arbejdsgiverorganisation, men ikke har modtaget en lønredegørelse for det pågældende år, eller 4) den lønredegørelse, som arbejdsgiveren modtager fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, ikke afspejler de kategorier af lønmodtagere, som udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, som fastsat af arbejdsgiveren. Stk. 2. Lønredegørelser efter stk. 1, nr. 1 og 2, udarbejdes efter fristerne i § 5 c. Lønredegørelser udarbejdet efter stk. 1, nr. 3, skal være udarbejdet senest den 31. december i det pågældende rapporteringsår. § 5 e. Arbejdsgiveren udleverer virksomhedens lønredegørelse til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn senest 1 måned efter, at arbejdsgiveren har modtaget lønredegørelsen fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, jf. § 5 c, eller senest 1 måned efter, at arbejdsgiver har færdiggjort sin egen lønredegørelse efter § 5 a, stk. 1, § 5 b, stk. 5, eller § 5 d, stk. 1. Stk. 2. Inden arbejdsgiveren udleverer lønredegørelsen efter § 5 a, stk. 1, eller § 5 b, stk. 2, litra g, til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, sikrer arbejdsgiveren, efter høring af lønmodtagerrepræsentanterne, at de oplysninger, der ligger til grund for lønredegørelsen, er korrekte, og at de anvendte metoder er egnede. Stk. 3. Hvis en arbejdsgiver er i besiddelse af lønredegørelser efter § 5 a, stk. 1, eller § 5 b, stk. 2, litra g, fra de fire foregående kalenderår, stilles de til rådighed efter anmodning fra lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn. § 5 f. En arbejdsgiver med mindst 100 lønmodtagere, der er blevet anmodet om yderligere præciseringer eller oplysninger til den udarbejdede lønredegørelse efter § 5 a, stk. 1, § 5 b, stk. 2, og § 5 d, stk. 1, skal, såfremt lønforskelle mellem kønnene ikke er begrundet i objektive, kønsneutrale kriterier, rette op på situationen inden for en rimelig frist i tæt samarbejde med lønmodtagerrepræsentanter. Stk. 2. Hvis en arbejdsgiver ikke har rettet op på en ubegrundet forskel i det gennemsnitlige lønniveau, jf. stk. 1, senest 6 måneder efter datoen for udleveringen af lønredegørelsen til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, og hvis lønredegørelsen viser en ubegrundet forskel i det gennemsnitlige lønniveau mellem kvindelige og mandlige lønmodtagere på mindst 5 pct. i en given kategori af lønmodtagere, skal arbejdsgiveren i samarbejde med lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden udarbejde en fælles lønvurdering. Stk. 3. Den fælles lønvurdering efter stk. 2 skal omfatte følgende: a) En analyse af andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere. b) Oplysninger om gennemsnitlige lønniveauer for kvindelige og mandlige lønmodtagere og supplerende eller variable elementer for hver kategori af lønmodtagere. c) Eventuelle forskelle i det gennemsnitlige lønniveau mellem kvindelige og mandlige lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere. d) Årsagerne til sådanne forskelle i det gennemsnitlige lønniveau på grundlag af eventuelle objektive, kønsneutrale kriterier som fastsat af lønmodtagerrepræsentanterne og arbejdsgiveren i fællesskab. e) Andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere, som har fået en lønstigning efter deres tilbagevenden til arbejdet efter afholdt orlov efter barselsloven eller har haft omsorgsorlov efter lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager. f) Foranstaltninger til afhjælpning af forskelle i lønnen, hvis de ikke er begrundet ud fra objektive, kønsneutrale kriterier. g) En analyse af de eksisterende kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer eller indførelse af sådanne systemer. h) En evaluering af effektiviteten af foranstaltninger fra tidligere fælles lønvurderinger. Stk. 4. En arbejdsgiver skal gennemføre foranstaltningerne som følge af den fælles lønvurdering i tæt samarbejde med lønmodtagerrepræsentanterne inden for en rimelig frist. Arbejdsgiveren eller lønmodtagerrepræsentanterne kan anmode Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn om at deltage i processen for gennemførelsen af foranstaltningen fra lønvurderingen. Stk. 5. Arbejdsgiveren stiller den fælles lønvurdering til rådighed for lønmodtagerne og lønmodtagerrepræsentanterne. Arbejdsgiveren stiller efter anmodning den fælles lønvurdering til rådighed for Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn. § 5 g. En lønmodtager, der af sin arbejdsgiver er registreret under en DISCO-kode eller en tilsvarende kode i forbindelse med indberetning af lønoplysninger, har ret til at få oplyst denne kode af arbejdsgiveren.«

## Gældende og forventet tekst

### § 5 a, stk. 1 (gældende) (ophæves)

Gældende tekst: § 5 a. Danmarks Statistik sender hvert år inden den 1. september uden beregning for virksomheden kønsopdelt lønstatistik for det foregående år for hele eller dele af virksomheden til brug for information og høring af lønmodtagerne om lønforskelle mellem mænd og kvinder på virksomheden, når virksomhedens indberetning af lønoplysninger gør det muligt og viser, at virksomheden beskæftiger mindst 35 lønmodtagere, heraf mindst 10 af hvert køn med samme arbejdsfunktion, jf. stk. 3. Indberetter en virksomhed lønoplysninger til en arbejdsgiverorganisation, sender arbejdsgiverorganisationen ligeledes inden den 1. september kønsopdelt lønstatistik til virksomheden, når indberetningen gør det muligt. Virksomheden er ikke forpligtet til at anvende den modtagne kønsopdelte lønstatistik, men skal i så fald selv udarbejde kønsopdelt lønstatistik, jf. stk. 3.

Forventet tekst: (ophæves)

### § 5 a, stk. 2 (gældende) (ophæves)

Gældende tekst: Stk. 2. En virksomhed skal inden den 31. december hvert år selv udarbejde kønsopdelt lønstatistik for hele eller dele af virksomheden for det foregående år til brug for information og høring af lønmodtagerne om lønforskelle mellem mænd og kvinder, når virksomheden i det foregående år beskæftigede mindst 35 lønmodtagere, heraf mindst 10 af hvert køn med samme arbejdsfunktion, jf. stk. 3, og
1) virksomheden ikke har pligt til at indberette lønoplysninger eller ikke har overholdt pligten til at indberette lønoplysninger for det pågældende år til Danmarks Statistik, jf. lov om Danmarks Statistik, dog ikke virksomheder i brancherne landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri, eller til en arbejdsgiverorganisation eller
2) virksomheden har overholdt pligten til at indberette lønoplysninger for det pågældende år til Danmarks Statistik, jf. lov om Danmarks Statistik dog ikke virksomheder i brancherne landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri, eller til en arbejdsgiverorganisation, men ikke har modtaget kønsopdelt lønstatistik for det pågældende år inden den 1. september det efterfølgende år.

Forventet tekst: (ophæves)

### § 5 a, stk. 3 (gældende) (ophæves)

Gældende tekst: Stk. 3. Kønsopdelt lønstatistik efter stk. 1 og 2 skal omfatte alle lønmodtagere i virksomheden, der aflønnes efter arbejdet tid, og skal vise lønforskellen mellem mænd og kvinder i medarbejdergrupper opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, når der er mindst 10 personer af hvert køn i gruppen. Grupperne skal opgøres på almindelige lønmodtagere, ledere og elever eller unge under 18 år. Kønsopdelt lønstatistik udarbejdes for en periode på 12 måneder.

Forventet tekst: (ophæves)

### § 5 a, stk. 4 (gældende) (ophæves)

Gældende tekst: Stk. 4. Udarbejder virksomheden selv kønsopdelt lønstatistik, jf. stk. 3, har virksomheden pligt til over for virksomhedens lønmodtagere at redegøre for statistikkens udformning og for det anvendte lønbegreb.

Forventet tekst: (ophæves)

### § 5 a, stk. 5 (gældende) (ophæves)

Gældende tekst: Stk. 5. Hvis den kønsopdelte lønstatistik af hensyn til virksomhedens legitime interesser er modtaget som fortrolig, må oplysningerne ikke videregives til uvedkommende.

Forventet tekst: (ophæves)

### § 5 a, stk. 6 (gældende) (ophæves)

Gældende tekst: Stk. 6. Indgår virksomheden en aftale med lønmodtagerne i virksomheden om at udarbejde en redegørelse om ligeløn, finder stk. 1, 3. pkt., og stk. 2-4 ikke anvendelse. En redegørelse om ligeløn skal indeholde en beskrivelse af vilkår, der har betydning for aflønning af mænd og kvinder på virksomheden, og en handlingsplan med henblik på at forebygge eller mindske lønforskelle mellem mænd og kvinder og den nærmere opfølgning herpå. Redegørelsen skal omfatte alle virksomhedens lønmodtagere og udarbejdes i overensstemmelse med principperne i lov om information og høring af lønmodtagere eller i en kollektiv overenskomst, jf. § 3 i lov om information og høring af lønmodtagere. Redegørelsen skal omfatte en periode på 1-3 år og skal senest være udarbejdet inden udgangen af kalenderåret, hvor pligten til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik bestod.

Forventet tekst: (ophæves)

### § 5 b (gældende) (ophæves)

Gældende tekst: § 5 b. En lønmodtager, der af sin arbejdsgiver er registreret under en DISCO-kode eller en tilsvarende kode i forbindelse med indberetning af lønoplysninger, har ret til at få oplyst denne kode af arbejdsgiveren.

Forventet tekst: (ophæves)

### § 5 a, stk. 1 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: § 5 a. En arbejdsgiver med mindst 100 lønmodtagere skal udarbejde en lønredegørelse for det foregående kalenderår for lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere på virksomheden opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer.

### § 5 a, stk. 2 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 2. Arbejdsgiveren stiller oplysningerne til rådighed for lønmodtagerne og lønmodtagerrepræsentanterne.

### § 5 a, stk. 3 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 3. Lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn har ret til at anmode en virksomhed om yderligere præciseringer af og oplysninger om hvilke som helst af de afgivne data efter stk. 1. Arbejdsgiveren skal inden for 2 måneder besvare sådanne anmodninger og afgive et begrundet svar.

### § 5 a, stk. 4 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 4. Arbejdsgiveren udarbejder lønredegørelsen efter fristerne fastsat i § 5 c.

### § 5 b, stk. 1 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: § 5 b. Danmarks Statistik sender uden beregning for arbejdsgiveren en lønredegørelse for det foregående kalenderår, når arbejdsgiverens indberetning af lønoplysninger gør det muligt og viser, at arbejdsgiveren beskæftiger mindst 100 lønmodtagere. Indberetter en arbejdsgiver lønoplysninger til en arbejdsgiverorganisation, sender arbejdsgiverorganisationen en lønredegørelse til arbejdsgiveren, når indberetningen gør det muligt.

### § 5 b, stk. 2 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 2. Lønredegørelsen skal indeholde følgende oplysninger for det foregående kalenderår:
a) Lønforskellen mellem kønnene.
b) Lønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer.
c) Medianlønforskellen mellem kønnene.
d) Medianlønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer.
e) Andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere, der modtager supplerende eller variable elementer.
f) Andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere i hver lønkvartil.
g) Lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer.

### § 5 b, stk. 3 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 3. Lønredegørelsen efter stk. 2 omfatter lønmodtagere, der aflønnes efter arbejdet tid. For lønmodtagere, der ikke aflønnes efter arbejdet tid, skal arbejdsgiveren selv udarbejde en lønredegørelse, jf. § 5 d. Kategorierne i stk. 2, litra g, opdeles efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, og kategorierne underopdeles yderligere i medarbejdergrupper omfattende almindelige lønmodtagere, ledere og elever eller unge under 18 år.

### § 5 b, stk. 4 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 4. Arbejdsgiver stiller lønredegørelsen til rådighed for lønmodtagerne og lønmodtagerrepræsentanter. Lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn har ret til at anmode arbejdsgiveren om yderligere præciseringer af og oplysninger om hvilke som helst af de afgivne data efter stk. 2, herunder redegørelser for eventuelle lønforskelle mellem kønnene. Arbejdsgiveren skal inden for 2 måneder besvare sådanne anmodninger og afgive et begrundet svar.

### § 5 b, stk. 5 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1, stk. 2, litra a-f, stk. 3 og stk. 4, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse på arbejdsgivere, der beskæftiger mellem 50 og 99 lønmodtagere, hvor der er mindst 8 lønmodtagere af hvert køn i samme medarbejdergruppe opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, med undtagelse af arbejdsgivere i brancherne landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri.

### § 5 b, stk. 6 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 6. En arbejdsgiver kan vælge selv at udarbejde en lønredegørelse, uanset om arbejdsgiveren også modtager en lønredegørelse fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation. Lønredegørelsen skal udarbejdes efter fristerne fastsat i § 5 c.

### § 5 c (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: § 5 c. Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation sender lønredegørelser efter § 5 b til:
a) Arbejdsgivere med mindst 250 lønmodtagere første gang senest den 1. september 2028 og derefter senest den 1. september hvert år.
b) Arbejdsgivere med mellem 150 og 249 lønmodtagere første gang senest den 1. september 2028 og derefter senest den 1. september hvert tredje år.
c) Arbejdsgivere med mellem 100 og 149 lønmodtagere og arbejdsgivere med mellem 50 og 99 lønmodtagere, hvor der er mindst 8 lønmodtagere af hvert køn i samme medarbejdergruppe opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, jf. § 5 b, stk. 5, første gang senest den 1. september 2031 og derefter senest den 1. september hvert tredje år.

### § 5 d, stk. 1 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: § 5 d. En arbejdsgiver skal selv udarbejde en lønredegørelse efter reglerne i § 5 b, stk. 2, 4 og 5, for hele eller dele af arbejdsgiverens virksomhed for det foregående kalenderår, når
1) arbejdsgiveren ikke har pligt til at indberette lønoplysninger for det pågældende år til Danmarks Statistik, jf. lov om Danmarks Statistik,
2) arbejdsgiveren ikke har overholdt pligten til at indberette lønoplysninger for det pågældende år til Danmarks Statistik, jf. lov om Danmarks Statistik,
3) arbejdsgiveren har overholdt pligten til at indberette lønoplysninger for det pågældende år til Danmarks Statistik, jf. lov om Danmarks Statistik, eller til en arbejdsgiverorganisation, men ikke har modtaget en lønredegørelse for det pågældende år, eller
4) den lønredegørelse, som arbejdsgiveren modtager fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, ikke afspejler de kategorier af lønmodtagere, som udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, som fastsat af arbejdsgiveren.

### § 5 d, stk. 2 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 2. Lønredegørelser efter stk. 1, nr. 1 og 2, udarbejdes efter fristerne i § 5 c. Lønredegørelser udarbejdet efter stk. 1, nr. 3, skal være udarbejdet senest den 31. december i det pågældende rapporteringsår.

### § 5 e, stk. 1 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: § 5 e. Arbejdsgiveren udleverer virksomhedens lønredegørelse til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn senest 1 måned efter, at arbejdsgiveren har modtaget lønredegørelsen fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, jf. § 5 c, eller senest 1 måned efter, at arbejdsgiver har færdiggjort sin egen lønredegørelse efter § 5 a, stk. 1, § 5 b, stk. 5, eller § 5 d, stk. 1.

### § 5 e, stk. 2 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 2. Inden arbejdsgiveren udleverer lønredegørelsen efter § 5 a, stk. 1, eller § 5 b, stk. 2, litra g, til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, sikrer arbejdsgiveren, efter høring af lønmodtagerrepræsentanterne, at de oplysninger, der ligger til grund for lønredegørelsen, er korrekte, og at de anvendte metoder er egnede.

### § 5 e, stk. 3 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 3. Hvis en arbejdsgiver er i besiddelse af lønredegørelser efter § 5 a, stk. 1, eller § 5 b, stk. 2, litra g, fra de fire foregående kalenderår, stilles de til rådighed efter anmodning fra lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn.

### § 5 f, stk. 1 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: § 5 f. En arbejdsgiver med mindst 100 lønmodtagere, der er blevet anmodet om yderligere præciseringer eller oplysninger til den udarbejdede lønredegørelse efter § 5 a, stk. 1, § 5 b, stk. 2, og § 5 d, stk. 1, skal, såfremt lønforskelle mellem kønnene ikke er begrundet i objektive, kønsneutrale kriterier, rette op på situationen inden for en rimelig frist i tæt samarbejde med lønmodtagerrepræsentanter.

### § 5 f, stk. 2 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 2. Hvis en arbejdsgiver ikke har rettet op på en ubegrundet forskel i det gennemsnitlige lønniveau, jf. stk. 1, senest 6 måneder efter datoen for udleveringen af lønredegørelsen til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, og hvis lønredegørelsen viser en ubegrundet forskel i det gennemsnitlige lønniveau mellem kvindelige og mandlige lønmodtagere på mindst 5 pct. i en given kategori af lønmodtagere, skal arbejdsgiveren i samarbejde med lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden udarbejde en fælles lønvurdering.

### § 5 f, stk. 3 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 3. Den fælles lønvurdering efter stk. 2 skal omfatte følgende:
a) En analyse af andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere.
b) Oplysninger om gennemsnitlige lønniveauer for kvindelige og mandlige lønmodtagere og supplerende eller variable elementer for hver kategori af lønmodtagere.
c) Eventuelle forskelle i det gennemsnitlige lønniveau mellem kvindelige og mandlige lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere.
d) Årsagerne til sådanne forskelle i det gennemsnitlige lønniveau på grundlag af eventuelle objektive, kønsneutrale kriterier som fastsat af lønmodtagerrepræsentanterne og arbejdsgiveren i fællesskab.
e) Andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere, som har fået en lønstigning efter deres tilbagevenden til arbejdet efter afholdt orlov efter barselsloven eller har haft omsorgsorlov efter lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager.
f) Foranstaltninger til afhjælpning af forskelle i lønnen, hvis de ikke er begrundet ud fra objektive, kønsneutrale kriterier.
g) En analyse af de eksisterende kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer eller indførelse af sådanne systemer.
h) En evaluering af effektiviteten af foranstaltninger fra tidligere fælles lønvurderinger.

### § 5 f, stk. 4 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 4. En arbejdsgiver skal gennemføre foranstaltningerne som følge af den fælles lønvurdering i tæt samarbejde med lønmodtagerrepræsentanterne inden for en rimelig frist. Arbejdsgiveren eller lønmodtagerrepræsentanterne kan anmode Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn om at deltage i processen for gennemførelsen af foranstaltningen fra lønvurderingen.

### § 5 f, stk. 5 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 5. Arbejdsgiveren stiller den fælles lønvurdering til rådighed for lønmodtagerne og lønmodtagerrepræsentanterne. Arbejdsgiveren stiller efter anmodning den fælles lønvurdering til rådighed for Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn.

### § 5 g (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: § 5 g. En lønmodtager, der af sin arbejdsgiver er registreret under en DISCO-kode eller en tilsvarende kode i forbindelse med indberetning af lønoplysninger, har ret til at få oplyst denne kode af arbejdsgiveren.

Note: § 5 g har samme materielle tekst som den tidligere § 5 b, men nr. 13 er formelt ophævelse og indsættelse, ikke udtrykkelig omnummerering.

## Bemærkninger til nummeret (specielle bemærkninger, s. 38–46)

L68 som fremsat: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=38

Der findes ikke i lov om lige løn til mænd og kvinder regler om lønredegørelser for virksomheder med mindst 100 lønmodtagere, som foreskrevet i direktivets artikel 9.

Den gældende § 5 a i lov om lige løn til mænd og kvinder fastlægger, hvornår virksomheder er omfattet af reglerne om kønsopdelt lønstatistik.

§ 5 a, stk. 1, fastsætter nærmere regler for, hvornår Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation sender kønsopdelt lønstatistik til danske virksomheder.

Lovens § 5 a, stk. 2, fastsætter nærmere regler for, hvornår en virksomhed selv skal udarbejde kønsopdelt lønstatistik.

Lovens § 5 a, stk. 3, angiver, hvad den kønsopdelte lønstatistik skal vise.

Efter lovens § 5 a, stk. 4, har virksomheden pligt til over for virksomhedens lønmodtagere at redegøre for statistikkens udformning og for det anvendte lønbegreb, hvis virksomheden selv udarbejder kønsopdelt lønstatistik.

Af lovens § 5 a, stk. 5, fremgår det, at hvis den kønsopdelte lønstatistik af hensyn til virksomhedens legitime interesser er modtaget som fortrolig, må oplysningerne ikke videregives til uvedkommende.

Lovens § 5 a, stk. 6, fastsætter nærmere regler om, at en virksomhed kan aftale med lønmodtagerne at der i stedet for kønsopdelt lønstatistik, udarbejdes en redegørelse om ligeløn. En sådan redegørelse skal indeholde en beskrivelse af vilkår, der har betydning for aflønning af mænd og kvinder på virksomheden, og en handlingsplan med henblik på at forebygge eller mindske lønforskelle mellem mænd og kvinder og den nærmere opfølgning herpå, og skal omfatte alle virksomhedens lønmodtagere. Redegørelsen skal omfatte en periode på 1-3 år og skal senest være udarbejdet inden udgangen af kalenderåret, hvor pligten til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik bestod.

Efter § 5 b i lov om lige løn til mænd og kvinder, har en lønmodtager, der af sin arbejdsgiver er registreret under en DISCO-kode eller en tilsvarende kode i forbindelse med indberetning af lønoplysninger, ret til at få oplyst denne kode af arbejdsgiveren.

(Til § 5 a og § 5 b)

Det foreslås, at §§ 5 a og 5 b ophæves, og at der i stedet indsættes nye bestemmelser i §§ 5 a-5 g.

Det foreslås i § 5 a, stk. 1, at en arbejdsgiver med mindst 100 lønmodtagere skal udarbejde en lønredegørelse for det foregående år for lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere på virksomheden opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer.

Den foreslåede ændring vil betyde, at en arbejdsgiver på baggrund af arbejdsgivers egen kategorisering af sine lønmodtagere ud fra hvem, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, vil skulle redegøre for eventuelle lønforskelle mellem kønnene. Arbejdsgiveren har metodefrihed ved udarbejdelsen af redegørelsen for lønforskellen så længe den er baseret på arbejdsgivers kategorisering af sine lønmodtagere, som opfylder betingelserne i definitionen i den foreslåede § 1 a, stk. 10.

Efter den foreslåede definition i § 1 a, stk. 10, forstås en kategori af lønmodtagere, som lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, opdelt i grupper på en ikkevilkårlig måde på grundlag af ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier, af lønmodtagernes arbejdsgiver. Hvis det er relevant, kan dette ske i samarbejde med lønmodtagerrepræsentanter.

Den foreslåede ændring vil indebære, at en arbejdsgiver med mindst 100 lønmodtagere på baggrund af ikkediskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier vil skulle vurdere, hvilke medarbejdere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, jf. også den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 3. Pligten vil også kunne opfyldes af arbejdsgivere efter forslaget til ny § 5 b, stk. 2, eller § 5 d.

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det foreslåede vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 1, litra g, i dansk ret.

Det foreslås i § 5 a, stk. 2, at arbejdsgiveren stiller oplysningerne i stk. 1 til rådighed for lønmodtagerne og lønmodtagerrepræsentanterne.

Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiveren vil skulle stille oplysninger om lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagerne i hver kategori af lønmodtagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer til rådighed for lønmodtagerne og lønmodtagerrepræsentanterne.

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det foreslåede vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 9, 1. og 2. pkt., i dansk ret.

Det foreslås i § 5 a, stk. 3, 1. pkt., at lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn har ret til at anmode en virksomhed om yderligere præciseringer af og oplysninger om hvilke som helst af de afgivne data efter stk. 1.

Den foreslåede ændring vil betyde, at lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil få ret til at anmode en virksomhed om yderligere præciseringer af de oplysninger, der fremgår af virksomhedens lønredegørelse.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil få mulighed for at få en uddybende forklaring på lønredegørelsens indhold, herunder hvis der er oplysninger, som lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vurderer, at der er behov for at få præciseret. Forslaget vil sikre, at lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil få bedre mulighed for at vurdere virksomhedens lønstrukturer.

Det foreslås i § 5 a, stk. 3, 2. pkt., at arbejdsgiveren skal inden for 2 måneder besvare sådanne anmodninger og afgive et begrundet svar.

Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiveren vil have en frist på 2 måneder til at svare på anmodninger fra lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn om præciseringer af de oplysninger, som fremgår af arbejdsgiverens lønredegørelse, og at arbejdsgiveren skal begrunde sit svar.

Det foreslås endelig i § 5 a, stk. 4, at arbejdsgiveren udarbejder lønredegørelsen efter stk. 1 efter fristerne fastsat i § 5 c.

Den foreslåede ændring vil indebære, at virksomheder med mindst 250 lønmodtagere vil skulle udarbejde lønredegørelsen første gang senest den 1. september 2028 og derefter senest den 1. september hvert år.

Virksomheder med mellem 150 og 249 lønmodtagere vil skulle udarbejde lønredegørelsen første gang senest den 1. september 2028 og derefter senest den 1. september hvert tredje år.

Virksomheder med mellem 100 og 149 lønmodtagere vil skulle udarbejde lønredegørelsen første gang senest den 1. september 2031 og derefter senest den 1. september hvert tredje år.

Det foreslås at indsætte en ny § 5 b om lønredegørelser, som i videst muligt omfang bygger på de eksisterende rammer for virksomhedernes lønindberetninger til kønsopdelt lønstatistik efter § 5 a.

Den foreslåede ændring vil kunne understøtte arbejdsgivernes opfyldelse af pligten til at udarbejde lønredegørelser.

Det foreslås således i § 5 b, stk. 1, 1. pkt., at Danmarks Statistik uden beregning for arbejdsgiveren sender en lønredegørelse for det foregående år, når arbejdsgiverens indberetning af lønoplysninger gør det muligt og viser, at arbejdsgiveren beskæftiger mindst 100 lønmodtagere.

Den foreslåede ændring vil betyde, at Danmarks Statistik lige som i dag vil skulle rette henvendelse til arbejdsgiverne om indsamling og indberetning af lønoplysninger. På baggrund af de indberettede lønoplysninger, vil Danmarks Statistik udarbejde en lønredegørelse, som vil omfatte en periode på 12 måneder. Det vil sige, at lønredegørelsen vil indeholde lønoplysninger fra alle lønmodtagere, der har været ansat på virksomheden i løbet af en given 12 måneders periode.

Det foreslås i § 5 b, stk. 1, 2. pkt., at indberetter en arbejdsgiver lønoplysninger til en arbejdsgiverorganisation, sender arbejdsgiverorganisationen en lønredegørelse til arbejdsgiveren, når indberetningen gør det muligt.

Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgivere, der ifølge vedtægterne for deres arbejdsgiverorganisation, vil være forpligtet til at indberette lønoplysninger, ligesom i dag vil skulle gøre dette.

Den foreslåede bestemmelse i § 5 b, stk. 1, svarer til den gældende § 5 a, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Den foreslåede ændring vil indebære, at arbejdsgivere lige- som i dag vil skulle indberette lønoplysninger til Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation til brug for udarbejdelsen af lønredegørelsen. Dataindberetningerne vil være knyttet til CPR-nummer, og lønmodtagerne vil blive klassificeret bl.a. efter arbejdsfunktion og jobstatus ved brug af henholdsvis den 6-cifrede DISCO-kode og den 1-cifrede jobstatuskode, eller det klassificeringssystem, der er baseret på aflønningsgrundlaget fra overenskomsterne. Arbejdsgiverne vil således skulle indberette de samme lønoplysninger, som de gør i dag, efter reglerne om kønsopdelt lønstatistik.

På det offentlige arbejdsmarked vil Danmarks Statistik modtage oplysninger fra primært KMD, Silkeborg Data og Statens Lønsystemer (SLS). I det omfang overenskomsterne på det offentlige område fastsætter regler om lønredegørelser vil Danmarks Statistik ikke udarbejde lønredegørelser på det offentlige område, jf. lov om lige løn til mænd og kvinder § 1, stk. 5.

På det private arbejdsmarked vil Dansk Arbejdsgiverforening indsamle og videregive lønoplysninger for deres medlemsvirksomheder til Danmarks Statistik. Virksomheder, der er organiseret i Dansk Arbejdsgiverforenings medlemsorganisationer, vil indberette lønoplysninger direkte til Dansk Arbejdsgiverforening og vil modtage lønredegørelser herfra, når indberetningen gør det muligt.

Det foreslås samtidig i § 5 b, stk. 2, at lønredegørelsen skal indeholde følgende oplysninger for det foregående kalenderår:

a) Lønforskellen mellem kønnene.

b) Lønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer.

c) Medianlønforskellen mellem kønnene.

d) Medianlønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer.

e) Andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere, der modtager supplerende eller variable elementer.

f) Andelen af kvindelige og mandlige i hver lønkvartil.

g) Lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer.

Den foreslåede ændring vil betyde, at Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation på baggrund af de indberettede lønoplysninger vil udarbejde en lønredegørelse for virksomheden, der indeholder de listede elementer i stk. 2, litra a-g.

Det vil samtidig betyde, at selvom en arbejdsgiver med vil få en lønredegørelse efter litra g tilsendt fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, vil det altid være arbejdsgiverens ansvar, at lønredegørelsens litra g lever op til direktivets krav og dermed reelt afspejler virksomhedens lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

Det fremgår desuden af direktivets præambelbetragtning 40, at medlemsstaterne for at mindske byrden for arbejdsgiverne kan indsamle og sammenkoble de nødvendige data gennem deres nationale forvaltninger, så der kan foretages en beregning af lønforskellen mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere pr. arbejdsgiver.

Som følge heraf har parterne i deres implementeringsaftale vurderet, at Danmarks Statistik vil kunne udarbejde lønredegørelsen ud fra samme metode og standardberegning, som anvendes i dag.

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det foreslåede vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 1, i dansk ret.

Det foreslås i § 5 b, stk. 3, 1. pkt., at lønredegørelser efter stk. 2 vil omfatte lønmodtagere, der aflønnes efter arbejdet tid.

Den foreslåede ændring vil betyde, at de lønredegørelser, som arbejdsgiveren vil få tilsendt fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation kun vil omfatte lønmodtagere, der aflønnes efter arbejdet tid.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at hverken Danmarks Statistik eller Dansk Arbejdsgiverforening vil have mulighed for at udarbejde lønredegørelser for lønmodtagere, der ikke aflønnes efter arbejdet tid, men f.eks. efter leveret enhed eller kørt kilometer (f.eks. bude, taxachauffører m.v.).

Det foreslås samtidig i § 5 b, stk. 3, 2. pkt., at for lønmodtagere, der ikke aflønnes efter arbejdet tid, skal arbejdsgiveren selv udarbejde en lønredegørelse, jf. § 5 d.

Den foreslåede ændring vil betyde, at en arbejdsgiver, der beskæftiger lønmodtagere, der ikke aflønnes efter tid, lige- som efter de gældende regler om kønsopdelt lønstatistik, selv vil skulle udarbejde lønredegørelse for disse lønmodtagere.

Den foreslåede ændring vil indebære, at en arbejdsgiver, som har lønmodtagere, som f.eks. aflønnes efter leveret enhed eller kørt kilometer, selv vil skulle udarbejde en lønredegørelse for disse grupper af lønmodtagere, jf. den foreslåede § 5 d. Beskæftiger en arbejdsgiver både lønmodtagere, der aflønnes efter arbejdet tid, og lønmodtagere, der aflønnes f.eks. for leveret enhed, vil arbejdsgiveren skulle udarbejde en lønredegørelse for de lønmodtagere, der ikke aflønnes efter arbejdet tid.

Den foreslåede ændring svarer til den gældende bestemmelse i § 5 a, stk. 3.

Det foreslås i § 5 b, stk. 3, 3. pkt., at kategorierne i stk. 2, litra g, opdeles efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, og kategorierne underopdeles yderligere i medarbejdergrupper omfattende almindelige lønmodtagere, ledere og elever eller unge under 18 år.

Den foreslåede ændring vil betyde, at kategorierne i stk. 2, litra g, vil være baseret på DISCO-08 systemet og vil være hierarkisk opbygget således, at den viser lønforskellen mellem mænd og kvinder på virksomheden i DISCO-08 systemet. Den 6-cifrede DISCO-kode giver den mest præcise beskrivelse af arbejdsfunktionen. I det omfang det er muligt, er hver enkel DISCO-gruppe yderligere opdelt på jobstatus, dvs. at lønmodtagerne er opdelt efter ledere, almindelige lønmodtagere og elever eller unge under 18 år. Bestemmelsen svarer til den gældende § 5 a, stk. 2, 2. pkt.

Det foreslås i § 5 b, stk. 4, 1. og 2. pkt., at arbejdsgiver stiller lønredegørelsen til rådighed for lønmodtagerne og lønmodtagerrepræsentanterne. Lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn har ret til at anmode arbejdsgiveren om yderligere præciseringer af og oplysninger om hvilke som helst af de afgivne data efter stk. 2, herunder redegørelser for eventuelle lønforskelle mellem kønnene.

Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiveren vil skulle dele lønredegørelsen med virksomhedens lønmodtagere og lønmodtagerrepræsentanter.

Den foreslåede ændring vil indebære, at lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil få mulighed for at få en uddybende forklaring på lønredegørelsens indhold, herunder hvis der er oplysninger, som lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vurderer, at der er behov for at få præciseret.

Den foreslåede ændring er en forudsætning for, at lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil kunne anmode om yderligere præciseringer af eller oplysninger om indholdet i lønredegørelsen. Videregivelse af lønredegørelsen til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn følger af den foreslåede bestemmelse i § 5 e, stk. 1.

Det foreslås i § 5 b, stk. 4, 3. pkt., at arbejdsgiveren inden for to måneder skal besvare sådanne anmodninger og afgive et begrundet svar.

Den foreslåede ændring vil desuden betyde, at arbejdsgiver vil have en frist på to måneder til at svare på anmodninger fra lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn om præciseringer af de oplysninger, som fremgår af arbejdsgiverens lønredegørelse, og at arbejdsgiveren skal begrunde sit svar.

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det foreslåede til § 5 b, stk. 4, vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 10, i dansk ret.

Det foreslås endvidere i § 5 b, stk. 5, at stk. 1, stk. 2, litra a-f, stk. 3 og stk. 4, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse på arbejdsgivere, der beskæftiger mellem 50 og 99 lønmodtagere, hvor der er mindst 8 lønmodtagere af hvert køn i samme medarbejdergruppe opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, med undtagelse af arbejdsgivere i brancherne landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri.

Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgivere, der beskæftiger mellem 50 og 99 lønmodtagere, hvor der er mindst 8 lønmodtagere af hvert køn med samme medarbejdergruppe opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, vil skulle udarbejde lønredegørelser for litra a-f) på samme måde, som arbejdsgivere, der beskæftiger mindst 100 lønmodtagere.

Den foreslåede ændring vil samtidig indebære, at kun arbejdsgivere i brancherne landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri, der beskæftiger mindst 100 lønmodtagere, vil blive omfattet af de foreslåede regler om lønredegørelser.

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det foreslåede § 5 b, stk. 5, vil gennemføre direktivets artikel 9 i dansk ret.

Det foreslås i § 5 b, stk. 6, 1. pkt., at en arbejdsgiver selv kan vælge at udarbejde en lønredegørelse efter reglerne i § 5 b, uanset om arbejdsgiveren også har modtaget en lønredegørelse fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation.

Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiveren selv vil kunne vælge at udarbejde en lønredegørelse efter reglerne i § 5 b, uanset om arbejdsgiveren også modtager en lønredegørelse fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation. Den foreslåede ændring svarer til den eksisterende mulighed i lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 a, stk. 4, om, at virksomheder selv kan vælge at udarbejde kønsopdelt lønstatistik.

Det foreslås i § 5 b, stk. 6, 2. pkt., at lønredegørelsen skal udarbejdes efter fristerne fastsat i § 5 c.

Den foreslåede ændring vil betyde, at hvis en arbejdsgiver selv vælger at udarbejde en lønredegørelse efter reglerne i § 5 b, vil lønredegørelsen skulle udarbejdes senest den 1. september i det pågældende rapporteringsår.

En arbejdsgiver med mindst 250 lønmodtagere vil skulle udarbejde en lønredegørelse første gang senest den 1. september 2028, og herefter senest den 1. september hvert år.

En arbejdsgiver med mellem 150 og 249 lønmodtagere vil skulle udarbejde en lønredegørelse første gang senest den 1. september 2028 og herefter senest den 1. september hvert tredje år.

En arbejdsgiver med mellem 100 og 149 lønmodtagere eller en arbejdsgiver med mellem 50 og 99 lønmodtagere, hvor der er mindst 8 lønmodtagere af hvert køn i samme medarbejdergruppe opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, vil skulle udarbejde en lønredegørelse første gang senest den 1. september 2031 og herefter senest den 1. september hvert tredje år.

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det foreslåede vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 1, i dansk ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3 og 11 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 5 c)

Det foreslås i § 5 c, at Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation sender lønredegørelser efter § 5 b til:

a) Arbejdsgivere med mindst 250 lønmodtagere første gang senest den 1. september 2028 og derefter seneste den 1. september hvert år.

b) Arbejdsgivere virksomheder med mellem 150 og 249 lønmodtagere første gang senest den 1. september 2028 og derefter senest den 1. september hvert tredje år.

c) Arbejdsgivere med mellem 100 og 149 lønmodtagere og arbejdsgivere med mellem 50 og 99 lønmodtagere, hvor der er mindst 8 lønmodtagere af hvert køn i samme medarbejdergruppe opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, jf. § 5 b, stk. 5, første gang senest den 1. september 2031 og derefter senest den 1. september hvert tredje år.

Den foreslåede ændring i § 5 c, litra a, vil betyde, at arbejdsgivere med mindst 250 lønmodtagere omfattes af reglerne om lønredegørelser i § 5 b i indberetningsåret 2027. Disse arbejdsgivere vil med forslaget modtage en lønredegørelse fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation første gang senest den 1. september 2028. Herefter vil virksomhederne årligt modtage en lønredegørelse senest den 1. september.

Den foreslåede ændring i § 5 c, litra b, vil betyde, at arbejdsgivere med mellem 150 og 249 lønmodtagere omfattes af reglerne om lønredegørelser i § 5 b i indberetningsåret 2027. Disse arbejdsgivere vil med forslaget modtage en lønredegørelse fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation første gang senest den 1. september 2028. Herefter vil virksomhederne hvert tredje år modtage en lønredegørelse senest den 1. september.

Den foreslåede ændring i § 5 c, litra c, vil betyde, at arbejdsgivere med mellem 100 og 149 lønmodtagere og til arbejdsgivere med mellem 50 og 99 lønmodtagere, hvor der er mindst 8 lønmodtagere af hvert køn i samme medarbejdergruppe opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, jf. § 5 b, stk. 5, omfattes af reglerne om lønredegørelser i § 5 b i indberetningsåret 2030. Disse arbejdsgivere vil med forslaget modtage en lønredegørelse fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation første gang senest den 1. september 2031. Herefter vil virksomhederne hvert tredje år modtage en lønredegørelse senest den 1. september.

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 2-4, i dansk ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 5 d)

Det foreslås i § 5 d, stk. 1, at en arbejdsgiver selv skal udarbejde en lønredegørelse efter reglerne i § 5 b, stk. 2, 4 og 5, for hele eller dele af virksomheden for det foregående kalenderår, når

1) arbejdsgiveren ikke har pligt til at indberette lønoplysninger for det pågældende år til Danmarks Statistik, jf. lov om Danmarks Statistik,

2) arbejdsgiveren ikke har overholdt pligten til at indberette lønoplysninger for det pågældende år til Danmarks Statistik, jf. lov om Danmarks Statistik,

3) arbejdsgiveren har overholdt pligten til at indberette lønoplysninger for det pågældende år til Danmarks Statistik, jf. lov om Danmarks Statistik, eller til en arbejdsgiverorganisation, men ikke har modtaget en lønredegørelse for det pågældende år eller

4) den lønredegørelse, som arbejdsgiveren modtager fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation ikke afspejler de kategorier af lønmodtagere, som udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, som fastsat af arbejdsgiveren.

Forslagene i stk. 1, nr. 1 og 2, vil betyde, at en arbejdsgiver fremover vil være forpligtet til selv at udarbejde lønredegørelser, hvis virksomheden ikke har pligt til at indberette lønoplysninger eller ikke har overholdt pligten til at indberette lønoplysninger for det pågældende år til Danmarks Statistik, eller hvis virksomheden har overholdt pligten til at indberette lønoplysninger for det pågældende år til Danmarks Statistik, men ikke har modtaget en lønredegørelse for det pågældende år.

Den foreslåede ændring vil indebære, at en arbejdsgiver fortsat vil være omfattet af pligten til at udarbejde en lønredegørelse, uanset at arbejdsgiveren ikke har modtaget en lønredegørelse fra Danmarks Statistik eller Dansk Arbejdsgiverforening.

Den foreslåede ændring svarer til det eksisterende krav i lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 a, stk. 2, om hvornår en virksomhed selv skal udarbejde kønsopdelt lønstatistik.

Den foreslåede ændring i stk. 1, nr. 3, vil betyde, at en arbejdsgiver selv vil skulle udarbejde en lønredegørelse, hvis arbejdsgiveren ikke har modtaget en lønredegørelse fra enten Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, selvom arbejdsgiver har overholdt sin pligt til at indberette lønoplysninger.

Den foreslåede ændring i stk. 1, nr. 4, vil betyde, at arbejdsgiveren får pligt til selv at udarbejde en lønredegørelse, når den lønredegørelse, som arbejdsgiveren har modtaget fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, ikke afspejler de kategorier af lønmodtagere, som arbejdsgiver har fastsat, udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

Med det foreslåede i stk. 1, nr. 3 og 4, vil det blive tydeliggjort, at det vil være arbejdsgiverens ansvar selv at udarbejde en lønredegørelse, hvis arbejdsgiveren ikke har modtaget en lønredegørelse fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation.

Det vil ligeledes være arbejdsgivers ansvar, at den lønredegørelse, som virksomheden vil få tilsendt fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, er retvisende for virksomheden. Hvis dette ikke er tilfældet, skal virksomheden udarbejde sin egen lønredegørelse om lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer. Baggrunden for dette er, at den lønredegørelse, som vil blive udarbejdet af Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, vil være udarbejdet på baggrund af DISCO-koder, som er et klassifikationssystem, der gør det muligt at sammenligne personer med samme arbejdsfunktion.

Kategorisering af lønmodtagere efter løngennemsigtighedsdirektivet vil imidlertid ikke være begrænset til lønmodtagere, der udfører samme arbejdsfunktion, men vil også omfatte lønmodtagere, der udfører arbejde af samme værdi. Kategoriseringen af lønmodtagere vil være specifik for den enkelte virksomhed, og en kategorisering på baggrund af DISCO-koder vil derfor ofte ikke være tilstrækkelig.

Det vil derfor i mange tilfælde være nødvendigt for arbejdsgiveren at supplere den lønredegørelse, som er modtaget fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, med en lønredegørelse foretaget på baggrund af arbejdsgivers egen kategorisering af sine lønmodtagere ud fra hvem, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Arbejdsgiveren vil have metodefrihed ved udarbejdelsen af kategoriseringen af sine lønmodtagere.

Benytter arbejdsgiveren lønredegørelsen fra Danmarks Statistik, arbejdsgiverforeningens løndata, egne indsamlede løndata fra for eksempel SLS eller arbejdsgivers egne løndata, sådan som det er praksis efter den nugældende ligelønslov, hvor der er metodefrihed for udarbejdelse af det statistiske grundlag for kønsopdelt lønstatistik, vil det være arbejdsgiverens ansvar, at denne lever op til direktivets krav.

Virksomheder, der selv udarbejder lønredegørelser, vil have metodefrihed til at udarbejde lønredegørelsen, så længe den indeholder de elementer, som fremgår af den foreslåede § 5 a og § 5 b, stk. 2.

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 5 d, stk. 1, vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9 i dansk ret.

Det forslås i § 5 d, stk. 2, 1. pkt., at lønredegørelser efter stk. 1, nr. 1 og 2, udarbejdes efter fristerne i § 5 c.

Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgivere med mindst 250 lønmodtagere vil skulle udarbejde en lønredegørelse efter § 5 d, stk. 1, første gang senest den 1. september 2028 for indberetningsåret 2027 og derefter seneste den 1. september hvert år.

Arbejdsgivere med mellem 150 og 249 lønmodtagere vil skulle udarbejde en lønredegørelse efter § 5 d, stk. 1, første gang senest den 1. september 2028 for indberetningsåret 2027 og derefter senest den 1. september hvert tredje år.

Arbejdsgivere med mellem 100 og 149 lønmodtagere og arbejdsgivere med mellem 50 og 99 lønmodtagere, hvor der er mindst 8 lønmodtagere af hvert køn i samme medarbejdergruppe opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, jf. § 5 b, stk. 6, vil skulle udarbejde en lønredegørelse efter § 5 d, stk. 1, første gang senest den 1. september 2031 for indberetningsåret 2030 og derefter senest den 1. september hvert tredje år.

Det foreslås i § 5 d, stk. 2, 2. pkt., at lønredegørelser udarbejdet efter stk. 1, nr. 3 og 4, skal være udarbejdet senest den 31. december det pågældende rapporteringsår.

Den foreslåede ændring vil betyde, at en virksomhed er forpligtet til selv at udarbejde en lønredegørelse, jf. stk. 2, enten fordi virksomheden ikke har modtaget en lønredegørelse fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, eller fordi den lønredegørelse virksomheden har modtaget, ikke er retvisende, skal lønredegørelsen udarbejdes senest den 31. december i det pågældende år.

Fristen den 31. december er fastsat, fordi virksomhederne skal have mulighed for at konstatere, at man enten ikke har fået en lønredegørelse fra Danmarks Statistik, eller at den modtagne lønredegørelse ikke er retvisende.

Fristen den 31. december svarer til den gældende frist i lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 a, stk. 2, for virksomheder, der selv udarbejder kønsopdelt lønstatistik.

Virksomheder, der selv udarbejder lønredegørelser, vil have metodefrihed til at udarbejde lønredegørelsen, så længe den indeholder de elementer, som fremgår af den foreslåede § 5 b, stk. 2. Virksomheden vil skulle redegøre for udformningen, metoderne og det anvendte lønbegreb over for lønmodtagerne.

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det foreslåede vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 2-4, i dansk ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 5 e)

Det foreslås i § 5 e, stk. 1, at en arbejdsgiver udleverer virksomhedens lønredegørelse til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn senest 1 måned efter, at arbejdsgiveren har modtaget lønredegørelsen fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, jf. § 5 c, eller senest 1 måned efter, arbejdsgiveren har færdiggjort sin egen lønredegørelse efter § 5 a, stk. 1, § 5 b, stk. 5, eller § 5 d.

Den foreslåede ændring vil betyde, at en arbejdsgiver vil skulle udlevere virksomhedens lønredegørelser til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn så snart den foreligger og senest en måned efter, at arbejdsgiveren har modtaget eller udarbejdet lønredegørelsen.

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det foreslåede vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 7, og artikel 29, stk. 3, litra c, i dansk ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 5 e, stk. 2, at arbejdsgiveren inden lønredegørelsen efter § 5 a, stk. 1, eller § 5 b, stk. 2, litra g, udleveres til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, efter høring af lønmodtagerrepræsentanten, sikrer arbejdsgiveren, at de oplysninger, der ligger til grund for lønredegørelsen, er korrekte, og at de anvendte metoder er egnede.

Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiveren vil få pligt til at foretage høring af lønmodtagerrepræsentanter for at sikre, at de oplysninger, der ligger til grund for lønredegørelsen for lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere på virksomheden, er korrekte.

Den foreslåede ændring vil desuden betyde, at arbejdsgiveren vil skulle høre lønmodtagerrepræsentanterne om, at de metoder, som virksomheden har anvendt, er egnede til formålet.

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det foreslåede vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 6, i dansk ret.

Det foreslås endelig i § 5 e, stk. 3, at hvis en arbejdsgiver er i besiddelse af lønredegørelser efter den foreslåede § 5 a, stk. 1, eller § 5 b, stk. 2, litra g, fra de fire foregående kalenderår, stilles disse til rådighed efter anmodning fra lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn.

Den foreslåede ændring vil betyde, at hvis en arbejdsgiver er i besiddelse af lønredegørelser fra de fire foregående år, der er udarbejdet efter reglerne efter den foreslåede § 5 a, stk. 1, eller § 5 b, stk. 2, litra g, vil arbejdsgiver efter anmodning fra lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn skulle stille disse til rådighed.

Den foreslåede ændring vil indebære, at arbejdsgiveren på anmodning vil skulle stille lønredegørelser for lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende og variable elementer fra de fire foregående år til rådighed, hvis de foreligger.

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det foreslåede vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 9, 3. pkt., i dansk ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 5 f)

Der er ikke i dansk ret en pligt for virksomheder til at foretage fælles lønvurderinger som opfølgning på virksomhedens kønsopdelte lønstatistik. Lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 a, stk. 6, indeholder en bestemmelse om en udarbejdelse af redegørelser for ligeløn som alternativ til de kønsopdelte lønstatistikker, der udarbejdes efter § 5 a, stk. 1.

Det følger af den gældende § 5 a, stk. 6, i lov om lige løn til mænd og kvinder, at indgår virksomheden en aftale med lønmodtagerne i virksomheden om at udarbejde en redegørelse om ligeløn, finder stk. 1, 3. pkt., og stk. 2-4, ikke anvendelse. En redegørelse om ligeløn skal indeholde en beskrivelse af vilkår, der har betydning for aflønning af mænd og kvinder på virksomheden, og en handlingsplan med henblik på at forebygge eller mindske lønforskelle mellem mænd og kvinder og den nærmere opfølgning herpå. Redegørelsen skal omfatte alle virksomhedens lønmodtagere og udarbejdes i overensstemmelse med principperne i lov om information og høring af lønmodtagere eller i en kollektiv overenskomst, jf. § 3 i lov om information og høring af lønmodtagere. Redegørelsen skal omfatte en periode på 1-3 år og skal senest være udarbejdet inden udgangen af kalenderåret, hvor pligten til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik bestod.

Løngennemsigtighedsdirektivets artikel 10 fastsætter nærmere regler for udarbejdelse af fælles lønvurdering.

Det foreslås i § 5 f, stk. 1, at en arbejdsgiver med mindst 100 lønmodtagere, der er blevet anmodet om yderligere præciseringer eller oplysninger til den udarbejdede lønredegørelse efter § 5 a, stk. 1, § 5 b, stk. 2, og § 5 d, stk. 1 og 2, skal, såfremt lønforskelle mellem kønnene ikke er begrundet i objektive, kønsneutrale kriterier, rette op på situationen inden for en rimelig frist i tæt samarbejde med lønmodtagerrepræsentanter.

Den foreslåede ændring vil betyde, at hvis lønredegørelsen viser lønforskelle mellem kønnene, der ikke kan begrundes i objektive, kønsneutrale kriterier, vil arbejdsgiveren inden for en rimelig frist skulle rette op på en sådan ubegrundet lønforskel. Dette vil skulle foregå i tæt samarbejde med lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden.

Arbejdsmarkedets parter i deres implementeringsaftale vurderet, at den rimelige frist er 2 måneder. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet deler parternes vurdering, og foreslår på den baggrund, at en rimelig frist i denne bestemmelse som udgangspunkt vil være inden for 2 måneder.

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det foreslåede vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 10, sidste punktum, samt artikel 10, stk. 1, litra b, i dansk ret.

Det foreslås i § 5 f, stk. 2, at hvis arbejdsgiveren ikke har rettet op på en ubegrundet forskel i det gennemsnitlige lønniveau senest 6 måneder efter datoen for modtagelsen eller udarbejdelsen af lønredegørelsen, og hvis lønredegørelsen viser en ubegrundet forskel i den gennemsnitlige lønniveau mellem kvindelige og mandlige lønmodtagere på mindst 5 pct. i en given kategori af lønmodtagere, skal arbejdsgiveren i samarbejde med lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden udarbejde en fælles lønvurdering.

Den foreslåede ændring vil betyde, at en arbejdsgiver vil få pligt til i samarbejde med lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden at udarbejde en fælles lønvurdering, hvis arbejdsgiveren ikke senest 6 måneder efter datoen for modtagelsen eller udarbejdelsen af lønredegørelsen har rettet op på en ubegrundet lønforskel i det gennemsnitlige lønniveau, og hvis lønredegørelsen viser en forskel i den gennemsnitlige løn mellem kvindelige og mandlige lønmodtagere på mindst 5 pct. i en given kategori af lønmodtagere.

Den foreslåede ændring vil indebære, at en arbejdsgiver vil skulle udarbejde fælles lønvurdering for den eller de kategorier af lønmodtagere, som opfylder betingelserne ovenfor.

Alle tre betingelser vil skulle være opfyldt, før pligten til at udarbejde en fælles lønvurdering indtræder.

Det fremgår af direktivets præambelbetragtning 43, at en fælles lønvurdering bør foretages, hvis arbejdsgivere og de pågældende arbejdstagerrepræsentanter ikke er enige om, at forskellen i det gennemsnitlige lønniveau mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere på mindst 5 pct. i en given kategori af arbejdstagere kan begrundes ud fra objektive, kønsneutrale kriterier, hvis arbejdsgiveren ikke giver en sådan begrundelse, eller hvis arbejdsgiveren ikke har afhjulpet en sådan forskel i lønniveauet senest seks måneder efter datoen for indgivelsen af lønredegørelsen.

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det foreslåede vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 10, stk. 1, i dansk ret.

Det foreslås i § 5 f, stk. 3, at den fælles lønvurdering efter stk. 2 skal omfatte følgende:

a) En analyse af andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere.

b) Oplysninger om gennemsnitlige lønniveauer for kvindelige og mandlige lønmodtagere og supplerende eller variable elementer for hver kategori af lønmodtagere.

c) Eventuelle forskelle i det gennemsnitlige lønniveau mellem kvindelige og mandlige lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere.

d) Årsagerne til sådanne forskelle i det gennemsnitlige lønniveau på grundlag af eventuelle objektive, kønsneutrale kriterier som fastsat af lønmodtagerrepræsentanterne og virksomheden i fællesskab.

e) Andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere, som har fået en lønstigning efter deres tilbagevenden på arbejdet efter afholdt orlov efter barselsloven eller har haft omsorgsorlov efter lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejdet af særlige familiemæssige årsager.

f) Foranstaltninger til afhjælpning af forskelle i lønnen, hvis de ikke er begrundet ud fra objektive, kønsneutrale kriterier.

g) En analyse af de eksisterende kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer eller indførelse af sådanne systemer.

h) En evaluering af effektiviteten af foranstaltninger fra tidligere fælles lønvurderinger.

Den foreslåede ændring vil betyde, at en fælles lønvurdering vil skulle indeholde elementerne i litra a-g.

Den foreslåede ændring vil desuden betyde, at litra h alene vil være relevant, hvis der tidligere har været udarbejdet en fælles lønvurdering.

Det foreslås, at der vil være metodefrihed i forhold til den konkrete udarbejdelse af lønvurderingen, så længe oplysningerne i litra a-g indgår.

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 5 f, stk. 3, vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 10, stk. 2, og artikel 10, stk. 4, 3. pkt., i dansk ret.

Det foreslås i § 5 f, stk. 4, 1. pkt., at en arbejdsgiver skal gennemføre foranstaltningerne som følge af den fælles lønvurdering i tæt samarbejde med lønmodtagerrepræsentanterne inden for en rimelig frist.

Det er foreslåede vil betyde, at en arbejdsgiver vil skulle gennemføre foranstaltningerne som følge af den fælles lønvurdering i tæt samarbejde med lønmodtagerrepræsentanterne inden for en rimelig frist. Arbejdsgiver vil skulle aftale konkret med lønmodtagerrepræsentanterne, hvad der er en rimelige frist, og det vil bl.a. afhænge af, hvilke og hvor mange foranstaltninger, der skal gennemføres, som følge af den fælles lønvurdering.

De offentlige overenskomstparter har i deres fælles tillæg til implementeringsaftalen anført, at det vil være deres fælles ansvar at tage initiativ til at rette op på disse forskelle inden for rammene af de kollektive overenskomstforhandlinger, hvis foranstaltningerne f.eks. forudsætter ændringer i relevante kollektive overenskomster.

Det foreslås i § 5 f, stk. 4, 2. pkt., at arbejdsgiveren eller lønmodtagerrepræsentanterne kan anmode Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn om at deltage i processen for gennemførelsen af foranstaltningen fra lønvurderingen.

Den foreslåede ændring vil betyde, at såvel arbejdsgiver som lønmodtagerrepræsentanterne vil have mulighed for at anmode Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn om at medvirke i de opfølgende tiltag, som lønvurderingen måtte afstedkomme.

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 5 f, stk. 4, vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 10, stk. 4, i dansk ret.

Det foreslås i § 5 f, stk. 5, 1. pkt., at arbejdsgiveren stiller den fælles lønvurdering til rådighed for lønmodtagerne og lønmodtagerrepræsentanterne.

Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiveren vil skulle stille den fælles lønvurdering til rådighed for lønmodtagerne og lønmodtagerrepræsentanterne.

Det foreslås i § 5 f, stk. 5, 2. pkt., at arbejdsgiveren efter anmodning stiller den fælles lønvurdering til rådighed for Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn.

Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiveren vil desuden efter anmodning skulle stille den fælles lønvurdering til rådighed for Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn.

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 5 f, stk. 5, vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 10, stk. 3, og artikel 29, stk. 3, litra d, i dansk ret.

(Til § 5 g)

Efter § 5 b i lov om lige løn til mænd og kvinder, har en lønmodtager, der af sin arbejdsgiver er registreret under en DISCO-kode eller en tilsvarende kode i forbindelse med indberetning af lønoplysninger, ret til at få oplyst denne kode af arbejdsgiveren.

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 513 af 14. maj 2014. Af lovbemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1013-14, tillæg A, L 155, fremgår det, at det er en helt grundlæggende forudsætning for, at en lønmodtager skal kunne vurdere, om den pågældendes løn bryder med princippet om ligeløn, er at vide, hvilken medarbejdergruppe, som den pågældende er registreret under af sin arbejdsgiver i forbindelse med indberetning af lønoplysninger. Dette har ikke mindst betydning for vurderingen af, hvilken medarbejdergruppe i en kønsopdelt lønstatistik, som den på gældende lønmodtagers løn skal ses i forhold til. En ret for den enkelte lønmodtager til at blive gjort bekendt med sin DISCO-kode vil desuden kunne medvirke til, at eventuelle fejl.

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet foreslår at indsætte bestemmelsen i den ophævede § 5 b i en ny bestemmelse § 5 g.

Det foreslås i § 5 g, at en lønmodtager, der af sin arbejdsgiver er registreret under en DISCO-kode eller en tilsvarende kode i forbindelse med indberetning af lønoplysninger, har ret til at få oplyst denne kode af arbejdsgiveren.

Den foreslåede ændring vil betyde, at en lønmodtager vil få ret til at få oplyst den DISCO-kode, som den pågældende er registreret med, af sin arbejdsgiver.

Den foreslåede ændring svarer til den gældende § 5 b. Der er ikke med det foreslåede tiltænkt nogen ændring af bestemmelsens materielle indhold.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

## Høringen

Høringsnotatets afsnit 2.7, 2.7.1, 2.8, 2.8.1, 2.9 og 3.4 om nummeret står i [l68/nr-13-hoering.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-13-hoering.md).

## Almindelige bemærkninger

De afsnit af de almindelige bemærkninger, der hører til bestemmelserne: pkt. 3.3.1 Lønredegørelser: gældende ret (s. 12–14), ordret i [lov/5a-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-forarbejder.md); pkt. 3.3.2 Lønredegørelser: direktivets artikel9 (s. 14), ordret i [lov/5a-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-forarbejder.md); pkt. 3.3.3 Lønredegørelser: overvejelser og foreslået ordning (s. 14–18), ordret i [lov/5a-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-forarbejder.md); pkt. 3.4.1 Fælles lønvurdering: gældende ret (s. 18), ordret i [lov/5a-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-forarbejder.md); pkt. 3.4.2 Fælles lønvurdering: direktivets artikel10 (s. 18), ordret i [lov/5f-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f-forarbejder.md); pkt. 3.4.3 Fælles lønvurdering: overvejelser og foreslået ordning (s. 18–19), ordret i [lov/5f-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f-forarbejder.md).

===== FIL: l68/nr-14.md =====

# L68 § 1, nr. 14 – § 6

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-14.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-14.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Lovforslag L 68 (Folketinget 2026-27) som fremsat, s. 4: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=4

Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm.

Bestemmelser efter ændringen: [§ 6 – Domstolsprøvelse og bevisbyrde](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6.md). Kommentaren og de øvrige kilder står i paragraffens fil.

## Ændringsinstruktionen

14. I § 6 indsættes efter stk. 2 som stk. 3 og 4: »Stk. 3. Der er påvist faktiske omstændigheder efter stk. 2, hvis en arbejdsgiver ikke har gennemført sine forpligtelser efter §§ 1 c-1 e, 5 a, 5 b og 5 d-5 f, hvorefter det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en sådan forskelsbehandling ikke har fundet sted. Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse, hvis arbejdsgiveren beviser, at den manglende overholdelse af forpligtelserne var åbenbart uforsætlig og var af mindre betydning.«

## Gældende og forventet tekst

### § 6, stk. 3 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 3. Der er påvist faktiske omstændigheder efter stk. 2, hvis en arbejdsgiver ikke har gennemført sine forpligtelser efter §§ 1 c-1 e, 5 a, 5 b og 5 d-5 f, hvorefter det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en sådan forskelsbehandling ikke har fundet sted.

### § 6, stk. 4 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse, hvis arbejdsgiveren beviser, at den manglende overholdelse af forpligtelserne var åbenbart uforsætlig og var af mindre betydning.

## Bemærkninger til nummeret (specielle bemærkninger, s. 46–47)

L68 som fremsat: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=46

Det fremgår af den gældende § 6, stk. 1, i lov om lige løn til mænd og kvinder, at en lønmodtager, som ikke mener, at arbejdsgiveren overholder pligten til at yde lige løn, herunder lige lønvilkår, efter loven, kan søge kravet fastslået ved domstolene.

Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 2, at hvis en person, der anser sig for krænket, jf. § 1, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Det følger af lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, L78 som fremsat, s. 1997, at bevisbyrdereglen i lov om lige løn til mænd og kvinder § 6, stk. 2, lever op til de EU-retlige bevisbyrderegler, som er udtrykt i præmisserne til Danfoss-sagen, hvor EU-Domstolen fastslog, at manglende gennemskuelighed i en virksomheds lønfastsættelsessystem bevirker, at arbejdsgiveren har bevisbyrden for, at den førte lønpolitik ikke er udtryk for forskelsbehandling, når en kvindelig lønmodtager på grundlag af forholdsvis omfattende personalemateriale godtgør, at kvindelige medarbejdere aflønnes lavere end mandlige kollegaer.

Det følger endvidere, at når lønmæssig forskelsbehandling af mænd og kvinder kan konstateres, vil der være tale om en faktisk omstændighed, jf. bevisbyrdedirektivets artikel 4. Formuleringen af bestemmelsen svarer til ligebehandlingslovens bevisbyrderegel.

En lønmodtager, som ikke mener, at arbejdsgiveren overholder pligten til at yde lige løn, herunder lønvilkår, efter loven, kan også klage til Ligebehandlingsnævnet. Er der tale om en overenskomstmæssig pligt til at yde ligeløn efter lovens § 1, stk. 4, skal kravet behandles fagretligt.

Det foreslås, at der efter § 6, stk. 2, indsættes to nye stykker.

Det foreslås i et nyt stk. 3, at der er påvist faktiske omstændigheder efter stk. 2, hvis en arbejdsgiver ikke har gennemført sine forpligtelser efter §§ 1 c-1 e, 5 a, 5 b og 5 d- 5 f, hvorefter det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en sådan forskelsbehandling ikke har fundet sted.

Den foreslåede ændring vil betyde, at hvis en arbejdsgiver ikke har gennemført sine forpligtelser, der følger af de foreslåede § 1 c (om information om startløn til jobansøgere og forbud mod at spørge til jobansøgeres lønhistorik), § 1 d (om lønmodtageres adgang til kriterier for lønfastsættelse, lønniveauer og lønudvikling), § 1 e (om lønmodtageres ret til at modtage oplysninger om eget lønniveau og det gennemsnitlige lønniveau for sammenlignelige lønmodtagere), § 5 a, § 5 b, § 5 d og § 5 e (om arbejdsgivers pligt til at udarbejde lønredegørelser) og § 5 f (om fælles lønvurdering), vil den person, der anser sig for krænket efter princippet i § 1, blive anset for at have påvist faktiske omstændigheder. Derefter påhviler det arbejdsgiveren at bevise, at forskelsbehandling ikke har fundet sted.

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 18, stk. 2, i dansk ret.

Det foreslås i et nyt stk. 4, at stk. 3 ikke finder anvendelse, hvis arbejdsgiveren beviser, at den manglende efterlevelse af §§ 1 c-1 e, §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 e og § 5 f, var åbenbart uforsætlig og af mindre betydning.

Den foreslåede ændring vil betyde, at hvis arbejdsgiveren vil kunne godtgøre, at den manglende efterlevelse af § 1 c (om information om startløn til jobansøgere og forbud mod at spørge til jobansøgeres lønhistorik), § 1 d (om lønmodtageres adgang til kriterier for lønfastsættelse, lønniveauer og lønudvikling), § 1 e (om lønmodtageres ret til at modtage oplysninger om eget lønniveau og det gennemsnitlige lønniveau for sammenlignelige lønmodtagere), § 5 a, § 5 b, § 5 d og § 5 e (om arbejdsgivers pligt til at udarbejde lønredegørelser) og § 5 f (om fælles lønvurdering), var åbenbart uforsætlig og af mindre betydning, vil stk. 3 ikke finde anvendelse.

Det vil være op til domstolene at afgøre, om arbejdsgivers manglende efterlevelse var åbenbart uforsætlig og var af mindre betydning ud fra en konkret vurdering af sagens omstændigheder.

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 18, stk. 2, i dansk ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

## Høringsnotatet, afsnit 2.10: Bevisbyrde (§ 6) (s. 20–21)

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1): https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=20

### Resumé af høringssvarene

F&P Arbejdsgiver mener, at § 6, stk. 3, går videre end direktivets artikel 18 og skaber en unødig vidtgående formodning for forskelsbehandling, som ikke følger af direktivet.

Danske Advokater bemærker, at det bør præciseres, hvordan bevisbyrdereglerne skal anvendes i situationer, hvor der er tvivl om korrekt overenskomstdækning. Det anbefales, at det fremgår af bemærkningerne, hvilken betydning det har for bevisvurderingen, hvis arbejdsgiver har henvist til en forkert overenskomst i god tro.

Ankestyrelsen og Ligebehandlingsnævnet bemærker, at den foreslåede ændring af bevisbyrdereglerne kan medføre et øget antal klagesager som følge af en lempeligere bevisvurdering. Det anføres, at dette vil indebære øget tidsforbrug til sagsbehandling, herunder indhentelse af oplysninger, udarbejdelse af afgørelser samt vejledning af borgere og virksomheder.

### Ministeriets bemærkninger

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har noteret sig synspunkterne og bemærker, at det følger af forslaget til § 5 d, stk. 1, nr. 4, at en arbejdsgiver er forpligtet til selv at udarbejde en lønredegørelse, hvis lønredegørelsen fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, ikke afspejler de kategorier af lønmodtagere, der findes på virksomheden.

Det følger ligeledes af forslaget til § 5 e, stk. 2, at inden arbejdsgiveren udleverer lønredegørelsen efter § 5 a, stk. 1, eller § 5 b, stk. 2, litra g, til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, sikrer arbejdsgiveren, efter høring af lønmodtagerrepræsentanterne, at de oplysninger, der ligger til grund for lønredegørelsen, er korrekte, og at de anvendte metoder er egnede.

Det følger endelig af forslaget til § 6, stk. 3, at der er påvist faktiske omstændigheder, hvis en arbejdsgiver ikke har gennemført sine forpligtelser efter §§ 1 c-e, § 5 a, § 5 b, § 5 d, § 5 e og § 5 f, hvorefter det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en sådan forskelsbehandling ikke har fundet sted.

Det er på den baggrund Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at en arbejdsgivers manglende kontrol af, om opdelingen lever op til direktivets krav om, at personer i samme kategori skal udføre arbejde af samme værdi, indgår i bevisbyrdevurderingen i § 6, stk. 3.

Det følger af forslaget til § 6, stk. 4, at stk. 3 ikke finder anvendelse, hvis arbejdsgiveren beviser, at den manglende overholdelse af forpligtelserne var åbenbart uforsætlig og af mindre betydning.

Det er på den baggrund Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at arbejdsgiveres manglende overholdelse af forpligtelserne i god tro, indgår i bevisbyrdevurderingen § 6, stk. 3 og 4.

Høringssvarene om emnet: [F&P Arbejdsgiver, s. 27](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=27); [Teknisk Landsforbund, s. 63](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=63); [Danske Advokater, s. 77](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=77); [Ankestyrelsen, s. 91](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=91); [Ligebehandlingsnævnet, s. 95](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=95)

## Almindelige bemærkninger

De afsnit af de almindelige bemærkninger, der hører til bestemmelserne: pkt. 3.5.1 Bevisbyrde og forældelse: gældende ret (s. 19–20), ordret i [lov/6-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-forarbejder.md); pkt. 3.5.2 Bevisbyrde og forældelse: direktivets artikel18 og21 (s. 20), ordret i [lov/6-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-forarbejder.md); pkt. 3.5.3.1 Bevisbyrde (s. 20–21), ordret i [lov/6-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-forarbejder.md).

===== FIL: l68/nr-15.md =====

# L68 § 1, nr. 15 – § 6 b

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-15.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-15.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Lovforslag L 68 (Folketinget 2026-27) som fremsat, s. 4: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=4

Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm.

Bestemmelser efter ændringen: [§ 6 b – Bøde for opregnede pligtbrud](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6b.md). Kommentaren og de øvrige kilder står i paragraffens fil.

## Ændringsinstruktionen

15. I § 6 b, stk. 1, ændres »§ 5 a, stk. 1, 2 eller 5« til: »§ 1 d, § 1 e, stk. 2, §§ 5 a, 5 b og 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f«.

## Gældende og forventet tekst

### § 6 b, stk. 1 (ændret tekst)

Gældende tekst: § 6 b. Medmindre højere straf følger af den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 5 a, stk. 1, 2 eller 5.

Forventet tekst: § 6 b. Medmindre højere straf følger af den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 1 d, § 1 e, stk. 2, §§ 5 a, 5 b og 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f.

## Bemærkninger til nummeret (specielle bemærkninger, s. 47)

L68 som fremsat: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=47

Det fremgår af den gældende § 6 b i lov om lige løn til mænd og kvinder, at medmindre højere straf følger af den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 5 a, stk. 1, 2 eller 5.

Bestemmelsen henviser dels til pligten til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik, jf. § 5 a, stk. 1 og 2, og dels til, at hvis den kønsopdelte lønstatistik af hensyn til virksomhedens legitime interesser er modtaget som fortrolig, må oplysningerne ikke videregives til uvedkommende, jf. § 5 a, stk. 5.

Det foreslås i § 6 b, stk. 1, at ændre »§ 5 a, stk. 1, 2 eller 5« til »§ 1 d, § 1 e, stk. 2, §§ 5 a, 5 b og 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f.«

Den foreslåede ændring vil betyde, at medmindre højere straf følger af den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 1 d, § 1 e, stk. 2, §§ 5 a, 5 b og 5 d, § 5 e, stk. 2 og 3, og § 5 f.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets nr. 7 og 13, som indfører regler om lønmodtageres ret til at blive oplyst om deres ret til at modtage oplysninger om eget lønniveau og det gennemsnitlige lønniveau for sammenlignelige lønmodtagere (§ 1 e, stk. 2), om arbejdsgivers pligt til at udarbejde lønredegørelser (§§ 5 a_5d) , om arbejdsgivers pligt til at stille disse til rådighed for Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (§ 5 e, stk., 2 og 3) og om fælles lønvurdering (§ 5 f) . Det foreslåede har ikke til hensigt at ændre bestemmelsens materielle indhold.

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 23 i dansk ret.

## Høringsnotatet, afsnit 2.11: Godtgørelse og sanktioner (§ 3, stk. 4-5, og § 6 b) (s. 21–23)

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1): https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=21

### Resumé af høringssvarene

TL spørger, med henvisning til sætningen i lovforslagets specielle bemærkninger om, at ”det er en forudsætning for denne godtgørelse, at der er sket en krænkelse af den pågældende lønmodtagers ret til lige løn”, om der er tale om en yderligere betingelse, og hvordan det fastlægges, om betingelsen er opfyldt.

Danske Regioner forudsætter, at godtgørelser, hhv. bøder, vil være proportionale med overtrædelsens betydning, og at der her ses bort fra situationer, hvor den manglende overholdelse af forpligtelserne var åbenbart uforsætlig og af mindre betydning.

Danske Advokater henviser til, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at arbejdsgiver kan afvise at give lønoplysninger, fx om det gennemsnitlige lønniveau, hvis der kun er ét køn ansat i den pågældende stillingskategori. Danske Advokater opfordrer til, at det fremgår direkte af lovteksten, at der kan være undtagelser til pligten til at give lønoplysninger, særligt henset til, at manglende opfyldelse kan medføre betaling af en godtgørelse til lønmodtageren.

IMR anbefaler, at Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet indfører en bestemmelse, som giver hjemmel til at lægge vægt på intersektionel forskelsbehandling ved udmåling af sanktioner.

Ligebehandlingsnævnet bemærker, at forslaget indebærer godtgørelse ved manglende oplysninger fra arbejdsgiver og overtrædelse af oplysningspligter. Nævnet bemærker, at det kun har kompetence til at behandle sager om forskelsbehandling. Spørgsmål om manglende opfyldelse af oplysningspligter er ikke i sig selv et diskriminationsspørgsmål. Nævnet kan derfor som udgangspunkt ikke behandle sådanne klager. Det bør overvejes at tydeliggøre klageadgangen i loven, og det bør præciseres, hvor sådanne tvister skal behandles.

Dansk Kvindesamfund, Kvindeøkonomien og KVINFO anbefaler, at der indføres et bødekatalog med angivelse af minimumsbøder for overtrædelser af de oplistede paragraffer i § 6 b, stk. 1. Dansk Kvindesamfund, Kvindeøkonomien og KVINFO anbefaler desuden, at begrebet “ugunstig behandling” i § 3 bør præciseres nærmere i lovbemærkningerne med konkrete eksempler, og at niveauet for godtgørelser ved brud på ligelønsreglerne tydeliggøres.

### Ministeriets bemærkninger

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at i sager, hvor der er sket en overtrædelse af ligelønsprincippet – dvs. hvor det er fastslået, at en lønmodtager har været udsat for lønmæssig forskelsbehandling pga. køn – vil arbejdsgivers manglende overholdelse af forpligtelserne i § 1 c, § 1 d, § 1 e, stk. 2-3, § 5 a, § 5 b § 5 d, § 5 e, stk. 2-3, og § 5 f, kunne indgå i fastsættelsen af godtgørelsens størrelse. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet henviser i øvrigt til lovforslagets specielle bemærkninger til nr. 8. Det følger endvidere af § 2 i lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan tilkende godtgørelse og underkende afskedigelse, i det omfang det følger af de love og kollektive overenskomster, der er nævnt i § 1, stk. 2-7.

Det er på den baggrund Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at nævnet inden for de gældende regler i lov om Ligebehandlingsnævnet i en konkret ligelønssag indbragt for nævnet vil kunne tage stilling til anbringender om arbejdsgivers manglende overholdelse af oplysningspligter mv. og lade disse indgå i udmålingen af godtgørelsen, hvis klager får medhold.

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet er samtidig enig med Ligebehandlingsnævnet i, at nævnet ikke har kompetence til at tildele godtgørelser i klager, hvor der ikke er sket lønmæssig forskelsbehandling pga. køn, eller i klager, der alene omhandler arbejdsgivers manglende overholdelse af formelle forpligtelser i ligelønsloven. Spørgsmål om godtgørelser i disse sager vil skulle behandles i det fagretlige system eller indbringes for de almindelige domstole.

For så vidt angår størrelsen på godtgørelser og bøder bemærkes, at disse fastlægges ud fra en konkret vurdering af den enkelte sag af det relevante organ (dvs. det fagretlige system, Ligebehandlingsnævnet eller de civile domstole).

Høringssvarene om emnet: [Danske Regioner, s. 13](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=13); [Teknisk Landsforbund, s. 64](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=64); [Institut for Menneskerettigheder, s. 69](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=69); [Danske Advokater, s. 76](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=76); [Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien, s. 80–81](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=80); [Ligebehandlingsnævnet, s. 94–95](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=94); [KVINFO, s. 123–126](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=123)

===== FIL: l68/nr-16.md =====

# L68 § 1, nr. 16 – § 6 c

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-16.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-16.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Lovforslag L 68 (Folketinget 2026-27) som fremsat, s. 4: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=4

Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm.

Bestemmelser efter ændringen: [§ 6 c – Midlertidig afbrydelse af forældelse](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c.md). Kommentaren og de øvrige kilder står i paragraffens fil.

## Ændringsinstruktionen

16. Efter § 6 b indsættes: »§ 6 c. Forældelsen for påståede krav for manglende overholdelse af pligten til at yde lige løn, herunder lige lønvilkår, der rejses inden forældelsesfristens udløb, jf. forældelseslovens § 4, stk. 1, afbrydes midlertidigt i 6 måneder regnet fra det tidspunkt, hvor en lønmodtager har gjort arbejdsgiveren bekendt med kravet. Forældelsen indtræder tidligst 1 år efter tidspunktet som nævnt i 1. pkt. Stk. 2. Afbrydelse efter stk. 1, 1. pkt., kan kun ske én gang.«

## Gældende og forventet tekst

### § 6 c, stk. 1 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: § 6 c. Forældelsen for påståede krav for manglende overholdelse af pligten til at yde lige løn, herunder lige lønvilkår, der rejses inden forældelsesfristens udløb, jf. forældelseslovens § 4, stk. 1, afbrydes midlertidigt i 6 måneder regnet fra det tidspunkt, hvor en lønmodtager har gjort arbejdsgiveren bekendt med kravet. Forældelsen indtræder tidligst 1 år efter tidspunktet som nævnt i 1. pkt.

### § 6 c, stk. 2 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 2. Afbrydelse efter stk. 1, 1. pkt., kan kun ske én gang.

## Bemærkninger til nummeret (specielle bemærkninger, s. 47–48)

L68 som fremsat: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=47

Der er ikke i lov om lige løn til mænd og kvinder fastsat særlige regler om forældelse. Spørgsmålet om forældelse af krav efter ligelønsloven reguleres derfor som udgangspunkt af forældelseslovens almindelige regler, der finder anvendelse på fordringer på penge eller andre ydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov.

Det følger af forældelseslovens § 2, stk. 1, at forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Det afgørende er således ikke det tidspunkt, hvor fordringshaveren faktisk kræver opfyldelse, men det tidligste tidspunkt, til hvilket opfyldelse kunne være krævet.

Det følger af forældelseslovens § 3, stk. 1, at forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Det følger videre af § 3, stk. 2, at var fordringshaveren ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil. Det er i § 3, stk. 3, fastsat, hvornår forældelse senest indtræder, uanset om forældelsen har været suspenderet. Fristerne i stk. 3, sætter således rammerne for, hvor længe forældelsen kan være suspenderet.

Det følger af forældelseslovens § 4, stk. 1, at forældelsesfristen er 5 år ved fordringer, som støttes på aftale om udførelse af arbejde som led i et ansættelsesforhold. Den 5-årige forældelsesfrist er en særlig forældelsesfrist og er således en undtagelse fra hovedreglen om, at der i udgangspunktet gælder en 3-årige forældelsesfrist i medfør af forældelseslovens § 3, stk. 1. Ifølge pkt. 3.2.2.3 i de almindelige bemærkninger til forældelsesloven er undtagelsen blandt andet begrundet i, at lønmodtageren typisk ikke vil rejse krav mod arbejdsgiver, mens ansættelsesforholdet endnu består. Det følger endvidere af forældelseslovens § 4, stk. 2, at § 3, stk. 2, om suspension af forældelsesfristen og § 3, stk. 3, nr. 4, om den absolutte 10-årige forældelsesfrist finder anvendelse på fordringer omfattet af § 4, stk. 1. Både 5-årsfristen og den absolutte 10-årsfrist regnes fra begyndelsestidspunktet efter forældelseslovens § 2, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, L165 som fremsat, s. 5591.

Det følger af forældelseslovens § 15, at forældelsen afbrydes, når skyldneren over for fordringshaveren udtrykkeligt eller ved sin handlemåde erkender sin forpligtelse.

Det følger videre af forældelseslovens § 16, stk. 1, at forældelsen afbrydes, når fordringshaveren foretager retslige skridt mod skyldneren med henblik på at erhverve dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten, voldgiftskendelse eller anden bindende afgørelse, der fastslår fordringens eksistens og størrelse, og forfølger disse skridt inden for rimelig tid. Det følger af bestemmelsens stk. 2 og 3, hvordan afbrydelsen sker, når fordringen gøres gældende ved henholdsvis en domstol, ved voldgift eller hvis en anden særlig afgørelsesmåde er hjemlet.

Forældelseslovens § 19 indeholder supplerende regler om afbrydelse af forældelse, mens forældelseslovens §§ 20 og 21 indeholder regler om foreløbig afbrydelse af forældelse. Der henvises til pkt. 3.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 6 c, stk. 1, hvorefter forældelsen for påståede krav for manglende overholdelse af pligten til at yde lige løn, herunder lige lønvilkår, afbrydes midlertidig i 6 måneder regnet fra det tidspunkt, hvor en lønmodtager har gjort arbejdsgiveren bekendt med kravet. Forældelsen indtræder tidligst 1 år efter det i 1. pkt. nævnte tidspunkt.

Den foreslåede bestemmelse i § 6 c, stk. 1, 1. pkt., vil betyde, at forældelsesfristen for et lønkrav efter lov om lige løn til mænd og kvinder vil blive afbrudt midlertidigt i 6 måneder, når fordringshaveren (dvs. lønmodtageren) gør skyldneren (dvs. arbejdsgiveren) bekendt med kravet.

Arbejdsgiveren skal være gjort bekendt med kravet, inden udløbet af den 5-årige forældelsesfrist, der gælder for fordringer, som støttes på aftale om udførelse af arbejde som led i et ansættelsesforhold.

Den midlertidige afbrydelse af forældelsen vil medføre, at lønmodtageren har en periode på 6 måneder til at opnå arbejdsgiverens imødekommelse af kravet. Lønmodtagerens krav vil anses som imødekommet, når arbejdsgiveren har anerkendt og udbetalt kravet. Lønmodtagerens krav vil derimod ikke anses for imødekommet i tilfælde af, at arbejdsgiveren anerkender kravet, men undlader at foretage udbetaling. Arbejdsgiveren vil kunne afvise lønmodtagerens påståede krav enten udtrykkeligt eller ved passivitet.

Såfremt arbejdsgiveren ikke inden for de 6 måneder imødekommer lønmodtagerens påståede krav, vil lønmodtageren have mulighed for at afbryde forældelsen efter de gældende regler i forældelsesloven.

Den foreslåede bestemmelse i § 6 c, stk. 1, 2. pkt., vil betyde, at forældelsen tidligst indtræder 1 år efter, at forældelsen er afbrudt midlertidigt, ved at lønmodtager gør arbejdsgiver bekendt med kravet. Det vil sige, at når den midlertidige afbrydelse på 6 måneder er udløbet, vil der mindst være en frist på 1 år inden for hvilken lønmodtageren vil kunne tage skridt til at få sin fordring på løn fastslået, f.eks. ved sagsanlæg, hvorved forældelsen vil blive afbrudt efter de almindelige regler om forældelse. Fristen på 1 år vil blive aktuel i tilfælde, hvor den midlertidige afbrydelse finder sted i nær tidsmæssig sammenhæng med den 5-årige forældelsesfrists udløb. Forældelse vil i sådanne tilfælde senest indtræde 6 ½ år efter, at det potentielle lønkrav opstod. Gøres kravet derimod gældende inden for de første fire år fra tidspunkt, til hvilket lønmodtageren kunne kræve at få kravet opfyldt, vil der mindst være 1 år eller mere tilbage af den gældende 5-årige forældelsesfrist.

Forældelse vil indtræde senest 10 år efter begyndelsestidspunktet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 4.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 6 c, stk. 2, hvorefter afbrydelse efter stk. 1, 1. pkt., kun kan ske én gang.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at lønmodtageren kun én gang vil kunne afbryde forældelsen midlertidigt ved at gøre arbejdsgiveren bekendt med sit påståede krav. Begrænsningen har til hensigt at forhindre, at en lønmodtager gentagne gange vil kunne anvende muligheden for at gøre midlertidig afbrydelse gældende for derved at opnå en længere forældelsesfrist.

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det foreslåede vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 21, stk. 2, i dansk ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

## Høringsnotatet, afsnit 2.12: Forældelse (§ 6 c) (s. 23–24)

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1): https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=23

### Resumé af høringssvarene

F&P finder bestemmelsen unødvendig, da dansk ret allerede har en 5-årig forældelsesfrist, og Finans Danmark bemærker, at de forslåede 6 måneders afbrydelse i 1. punktum vurderes at være rigeligt til at finde ud af, om arbejdsgiveren erkender eller ej. Ellers kan stævning nå at udtages inden for de 6 måneder, hvor forældelsen er afbrudt. Afbrydelse ved indgivelse af stævning/retslige skridt følger allerede af Forældelsesloven.

Danske Advokater anbefaler, at det præciseres, hvornår en arbejdsgiver anses for at være “gjort bekendt” med et krav, herunder om det kræver en konkret opgørelse eller alene en generel meddelelse.

FH finder, at de foreslåede 6 måneders afbrydelse er unødigt kort og foreslår, at afbrydelsen bliver sat op til 1 år. FH bemærker også, at lovforslagets § 6 c, stk. 2, om, at afbrydelse kun kan ske én gang, bør udgå.

### Ministeriets bemærkninger

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har noteret sig synspunkterne og bemærker, at lovforslaget følger den fælles anbefaling fra arbejdsmarkedets parter om, at der er behov for at supplere forældelseslovens almindelige forældelsesregler ved at tydeliggøre i ligelønsloven, at forældelsen af et lønkrav afbrydes, når fordringshaver gør skyldneren bekendt med kravet. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet henviser til lovforslagets bemærkninger, hvor det fremgår, at forældelsesfristen afbrydes midlertidigt i 6 måneder fra det tidspunkt, hvor lønmodtageren gør arbejdsgiveren bekendt med kravet. Arbejdsgiveren skal være gjort bekendt med kravet inden den 5-årige forældelsesfrist udløber. Såfremt arbejdsgiveren ikke inden for de 6 måneder imødekommer kravet, vil lønmodtagerens krav fortsat bestå, og forældelsen vil fortsat løbe.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at forslaget vil betyde, at forældelsen tidligst indtræder et år efter, at forældelsen er afbrudt midlertidigt, ved at lønmodtager gør arbejdsgiver bekendt med kravet. Det vil sige, at når den midlertidige afbrydelse på 6 måneder er udløbet, vil der mindst være en frist på 1 år inden for hvilken arbejdstageren vil kunne tage skridt til at få sin fordring på løn fastslået, fx. ved sagsanlæg, hvorved forældelsen vil blive afbrudt efter de a-mindelige regler i forældelsesloven. Fristen på 1 år vil blive aktuel i tilfælde, hvor den midlertidige afbrydelse finder sted i nær tidsmæssig sammenhæng med den 5-årige forældelsesfrists udløb. Forældelse vil i sådanne tilfælde senest indtræde 6 ½ år efter, at det potentielle lønkrav opstod.

Der er ikke nogen formkrav knyttet til, hvordan arbejdsgiver gøres bekendt med kravet.

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker yderligere, at formålet med den midlertidige afbrydelse i lovforslagets § 6 c, stk. 2, er at undgå, at fordringshaveren skal iværksætte retslige skridt for at forhindre forældelse af kravet, når der er mulighed for, at dialog med arbejdsgiveren kan føre til en løsning i stedet for. Begrænsningen har samtidig til hensigt at forhindre, at en lønmodtager gentagne gange vil kunne anvende muligheden for at gøre midlertidig afbrydelse gældende for derved at opnå en længere forældelsesfrist uden at tage retslige skridt til at forfølge kravet.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Høringssvarene om emnet: [Finans Danmark, s. 17–18](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=17); [F&P Arbejdsgiver, s. 27](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=27); [FH, s. 53](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=53); [Danske Advokater, s. 78](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=78)

## Almindelige bemærkninger

De afsnit af de almindelige bemærkninger, der hører til bestemmelserne: pkt. 3.5.2 Bevisbyrde og forældelse: direktivets artikel18 og21 (s. 20), ordret i [lov/6c-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c-forarbejder.md); pkt. 3.5.3.2 Forældelse (s. 21), ordret i [lov/6c-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c-forarbejder.md).

===== FIL: l68/nr-17.md =====

# L68 § 1, nr. 17 – § 7

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-17.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-17.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Lovforslag L 68 (Folketinget 2026-27) som fremsat, s. 4–5: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=4

Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm.

Bestemmelser efter ændringen: [§ 7 – Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7.md). Kommentaren og de øvrige kilder står i paragraffens fil.

## Ændringsinstruktionen

17. § 7 ophæves, og i stedet indsættes: »§ 7. Med det formål at overvåge anvendelsen af princippet om lige løn oprettes Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn som nationalt ligebehandlingsorgan og overvågningsorgan på ligelønsområdet. Stk. 2. Som ligebehandlingsorgan på ligelønsområdet skal Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn fremme lønmæssig ligebehandling, herunder ved at: a) Bistå ofre for lønmæssig forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder. b) Foretage uafhængige undersøgelser af lønmæssig forskelsbehandling. c) Offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende lønmæssig forskelsbehandling og om offentlige og private aktørers indsamling af data om forskelsbehandling. Stk. 3. Som overvågningsorgan skal Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn: a) Øge bevidstheden om lige løn i offentligheden og hos offentlige og private aktører for at fremme princippet om lige løn og retten til løngennemsigtighed, herunder i relation til intersektionel forskelsbehandling i forbindelse med lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. b) Analysere årsagerne til lønforskelle mellem kønnene og udvikle redskaber til støtte for vurdering af lønforskelle. c) Modtage lønredegørelser fra arbejdsgivere, jf. §§ 5 a, 5 b og 5 d. d) Modtage de fælles lønvurderingsrapporter fra arbejdsgivere, jf. § 5 f. e) Samle data om antallet og arten af sager om lønmæssig forskelsbehandling, der er indbragt for Ligebehandlingsnævnet, det fagretlige system eller de civile domstole. Stk. 4. Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn skal i sin egenskab af overvågningsorgan offentliggøre de oplysninger, der følger af § 5 b, stk. 2, litra a-f, senest 1 måned efter de er modtaget fra arbejdsgiverne, jf. stk. 3, litra c. Offentliggørelsen skal gøre det muligt at foretage en sammenligning mellem arbejdsgivere på tværs af sektorer og regioner.«

## Gældende og forventet tekst

### § 7 (gældende) (ophæves)

Gældende tekst: § 7. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.

Forventet tekst: (ophæves)

### § 7, stk. 1 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: § 7. Med det formål at overvåge anvendelsen af princippet om lige løn oprettes Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn som nationalt ligebehandlingsorgan og overvågningsorgan på ligelønsområdet.

### § 7, stk. 2 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 2. Som ligebehandlingsorgan på ligelønsområdet skal Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn fremme lønmæssig ligebehandling, herunder ved at:
a) Bistå ofre for lønmæssig forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder.
b) Foretage uafhængige undersøgelser af lønmæssig forskelsbehandling.
c) Offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende lønmæssig forskelsbehandling og om offentlige og private aktørers indsamling af data om forskelsbehandling.

### § 7, stk. 3 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 3. Som overvågningsorgan skal Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn:
a) Øge bevidstheden om lige løn i offentligheden og hos offentlige og private aktører for at fremme princippet om lige løn og retten til løngennemsigtighed, herunder i relation til intersektionel forskelsbehandling i forbindelse med lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
b) Analysere årsagerne til lønforskelle mellem kønnene og udvikle redskaber til støtte for vurdering af lønforskelle.
c) Modtage lønredegørelser fra arbejdsgivere, jf. §§ 5 a, 5 b og 5 d.
d) Modtage de fælles lønvurderingsrapporter fra arbejdsgivere, jf. § 5 f.
e) Samle data om antallet og arten af sager om lønmæssig forskelsbehandling, der er indbragt for Ligebehandlingsnævnet, det fagretlige system eller de civile domstole.

### § 7, stk. 4 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 4. Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn skal i sin egenskab af overvågningsorgan offentliggøre de oplysninger, der følger af § 5 b, stk. 2, litra a-f, senest 1 måned efter de er modtaget fra arbejdsgiverne, jf. stk. 3, litra c. Offentliggørelsen skal gøre det muligt at foretage en sammenligning mellem arbejdsgivere på tværs af sektorer og regioner.

## Bemærkninger til nummeret (specielle bemærkninger, s. 48–50)

L68 som fremsat: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=48

Der findes ikke i dag regler om, at Danmark skal have udpeget et overvågningsorgan for ligeløn, der skal indsamle virksomheders lønredegørelser og indsende disse til EU-Kommissionen, sådan som direktivets artikel 29 foreskriver.

Efter § 7 i lov om lige løn til mænd og kvinder kan lovforslaget stadfæstes straks efter vedtagelsen. Bestemmelsen har ikke nogen retlig relevans.

Det foreslås på den baggrund at ophæve § 7 og stedet indsætte en ny bestemmelse.

Det foreslås i § 7, stk. 1, at med det formål at overvåge anvendelsen af princippet om lige løn oprettes Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn som nationalt ligebehandlingsorgan og overvågningsorgan på ligelønsområdet.

Den foreslåede ændring vil betyde, at overvågningen, analyser og håndhævelse af ligelønsprincippet på det danske arbejdsmarked vil blive styrket som følge af, at der oprettes et særligt ligelønsorgan.

Det foreslås i § 7, stk. 2, at som ligebehandlingsorgan på ligelønsområdet skal Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn fremme lønmæssig ligebehandling, herunder ved at:

a) bistå ofre for lønmæssig forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder.

b) foretage uafhængige undersøgelser af lønmæssig forskelsbehandling.

c) offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende lønmæssig forskelsbehandling og om offentlige og private aktørers indsamling af data om forskelsbehandling.

Den foreslåede ændring vil betyde, at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil blive udpeget som nationalt ligebehandlingsorgan specifikt for ligelønsområdet.

Den foreslåede ændring vil indebære, at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil overtage ligelønsområdet fra Institut for Menneskerettigheder. Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil få til opgave at bistå ofre for forskelsbehandling i relation til retten til lige løn, at foretage uafhængige undersøgelser af lønmæssig forskelsbehandling og offentliggøre rapporter om forskelsbehandling på ligelønsområdet.

Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil blandt andet skulle yde rådgivning af lønmodtagere vedrørende spørgsmål om mulig overtrædelse af ligelønsprincippet, herunder foretage en umiddelbar vurdering af, om lønmodtagerens ret til ligeløn er blevet krænket, og rådgive lønmodtagere om, hvordan de få deres sag behandlet enten i det fagretlige system, ved Ligebehandlingsnævnet eller ved de almindelige domstole.

Den foreslåede ændring vil betyde, at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil skulle leve op til de forpligtelser, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1500 af 14. maj 2024 om standarder for ligebehandlingsorganer på området ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd i forbindelse med beskæftigelse og erhverv og om ændring af direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU. Direktivet fastsætter detaljerede regler for ligebehandlingsorganernes virke.

Den nærmere administration af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, herunder instituttets forpligtelser og opgaver, påtænkes at skulle fastsættes og reguleres i en samarbejdsaftale indgået mellem Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det foreslåede gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1500 af 14. maj 2024 om standarder for ligebehandlingsorganer på området ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd i forbindelse med beskæftigelse og erhverv og om ændring af direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU for så vidt angår ligelønsområdet i dansk ret.

Det foreslås i § 7, stk. 3, at som overvågningsorgan skal Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn:

a) øge bevidstheden om lige løn i offentligheden og hos offentlige og private aktører for at fremme princippet om lige løn og retten til løngennemsigtighed, herunder i relation til intersektionel forskelsbehandling i forbindelse med lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi b) analysere årsagerne til lønforskelle mellem kønnene og udvikle redskaber til støtte for vurdering af lønforskelle c) modtage lønredegørelser fra arbejdsgivere, jf. § 5 a, § 5 b og § 5 d e) modtage de fælles lønvurderingsrapporter fra arbejdsgivere, jf. § 5 f f) samle data om antallet og arten af sager om lønmæssig forskelsbehandling, der er indbragt for Ligebehandlingsnævnet, det fagretlige system eller de civile domstole.

Med det foreslåede vil Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn få til opgave at øge bevidstheden om lige løn i offentligheden, analysere årsagerne til lønforskelle mellem kønnene, modtage lønredegørelser og fælles lønvurderinger fra arbejdsgivere og samle data om antallet og arten af sager om lønmæssig forskelsbehandling.

Den foreslåede ændring vil betyde, at viden om og arbejde med at styrke håndhævelsen af princippet om lige løn for mænd og kvinder samles ét sted og i et organ, der afspejler, at lønfastsættelse og løndannelse i Danmark er et anliggende for arbejdsmarkedets parter og en hjørnesten i den danske arbejdsmarkedsmodel.

Med det foreslåede vil Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn i sin egenskab af udpeget overvågningsorgan således skulle varetage de overvågnings- og oplysningsopgaver, som fremgår af direktivets artikel 29.

Det foreslås i § 7, stk. 4, 1. pkt., at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn i sin egenskab af overvågningsorgan skal offentliggøre de oplysninger, der følger af § 5 b, stk. 2, litra a-f, senest en måned efter de er modtaget fra arbejdsgiverne, jf. stk. 3, litra c.

Den foreslåede ændring vil indebære, at oplysningerne vil blive offentligt tilgængelige, hvilket vil bidrage til at øge gennemsigtighed omkring løn på virksomhedsniveau og generelt øge viden om løn, lønfastsættelse og lønniveauer i Danmark, hvilket vil kunne bidrage til at styrke håndhævelsen af ligelønsprincippet.

Det foreslås endelig i § 7, stk. 4, 2. pkt., at offentliggørelsen skal gøre det muligt at foretage en sammenligning mellem arbejdsgivere på tværs af sektorer og regioner.

Den foreslåede ændring vil betyde, at de oplysninger, der følger af § 5 b, stk. 2, litra a-f, som Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn modtager fra arbejdsgivere, vil skulle offentliggøres på Instituttets hjemmeside på en måde, som vil gøre det muligt at foretage en sammenligning mellem arbejdsgivere på tværs af sektorer og regioner.

Det er ministeriets vurdering, at det foreslåede vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 29 i dansk ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

## Høringsnotatet, afsnit 2.13: Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (AIFL) (§ 7) (s. 24–26)

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1): https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=24

### Resumé af høringssvarene

DA kvitterer for, at det i lovudkastet foreslås at oprette et nyt institut for ligeløn på arbejdsmarkedet med henblik på de opgaver, der følger af direktivet om overvågning af ligeløn og rådgivning af lønmodtagere og arbejdsgivere.

Akademikerne bemærker, at det i lovforslaget alene fremgår, at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (AIFL) skal reguleres gennem en samarbejdsaftale mellem Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation. Akademikerne anbefaler, at de også indskrives som part i samarbejdsaftalen, således at alle hovedorganisationer på det private arbejdsmarked er repræsenteret. Akademikerne fremhæver i den forbindelse, at ca. 20 pct. af de privatansatte er akademikere. Akademikerne bemærker, at dette i givet fald også bør afspejles i lovforslagets økonomiske konsekvenser, herunder i forhold til finansiering af AIFL.

DM og IDA støtter, at Akademikerne indgår i partsamarbejdet om instituttet.

Danske Regioner går ud fra, at der også bliver sikret indflydelse og repræsentativitet for arbejdsgiverne på det offentlige arbejdsmarked.

Danske Advokater bemærker, at indholdet i samarbejdsaftalen bør offentliggøres og finder, at det bør fremgå, hvordan samarbejde skal foregå, og hvordan det sikres, at interesserne for ikke-organiserede arbejdsgivere og arbejdstagere varetages.

DM, IDA, Djøf, TL, IMR og Danske Advokater efterlyser en klarere afgrænsning af AIFLs mandat, herunder bl.a. om AIFL kan føre sager, gennemføre undersøgelser samt dets ressourcemæssige grundlag. DM og IDA fremhæver, at AIFL bør have reel handlekraft for at sikre effektiv håndhævelse af reglerne.

ATP, Finans Danmark og F&P finder, at fristen for at indsende lønredegørelsen til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, som er fastsat til en måned efter modtagelsen fra Danmarks Statistik, er for kort, når lønredegørelsen først skal sendes i høring hos lønmodtagerrepræsentanterne, og det indebærer en risiko for, at der videregives oplysninger, som ikke er fuldt kvalitetssikrede.

IMR og KVINFO fremhæver, at den foreslåede konstruktion rejser spørgsmål om uafhængighed og om opretholdelsen af det eksisterende beskyttelsesniveau mod forskelsbehandling. IMR og KVINFO anbefaler, at Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet sender samarbejdsaftalen om oprettelse af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn i høring.

Dansk Kvindesamfund, Kvindeøkonomien og KVINFO finder, at reguleringen af AIFL ikke bør baseres alene på en samarbejdsaftale, men at rammerne i stedet bør fastsættes i en bekendtgørelse. Organisationerne og videnscenteret fremhæver, at dette er vigtigt for at sikre AIFLs uafhængighed og anbefaler, at der fastsættes klare regler om AIFLs opgaver og beføjelser i overensstemmelse med direktivets krav og direktiv 2024/1500 om standarder for ligebehandlingsorganer.

Djøf, TL og IMR fremhæver, at det er afgørende, at AIFL får tilstrækkelige ressourcer og kompetencer til at kunne bistå personer i sager om forskelsbehandling, foretage undersøgelser og offentliggøre rapporter.

Djøf efterspørger desuden klarhed over, om AIFL skal have mulighed for at føre sager på vegne af ofre, eller om det alene skal have en rådgivende funktion.

Kvinderådet bemærker, at lovforslaget ikke indeholder krav om systematisk indsamling af data om andre diskriminationsfaktorer end køn, hvilket kan vanskeliggøre identifikation af intersektionelle lønforskelle. Organisationen fremhæver, at et bedre datagrundlag kan styrke mulighederne for at analysere og adressere lønforskelle, herunder for særlige grupper af kvinder.

ReFeministerne bemærker, at en uafhængig instans, fx AIFL, bør få til opgave at udvikle en fælles metodik for jobvurdering på tværs af fag og sektorer. Der kunne ligeledes tages udgangspunkt i allerede eksisterende modeller, fx EQUALIS diversitets barometer.

Nordic Reward Partners ApS finder det problematisk, at lønredegørelsernes offentliggøres uden med virksomhedernes kategorisering af medarbejdere, fordi det kan give et forkert billede af det faktiske løngab.

Ligebehandlingsnævnet henviser til IMRs kompetence til at indbringe principielle sager eller sager af almindelig offentlig interesse for nævnet og bemærker, at det bør overvejes, om AIFL skal have en tilsvarende hjemmel til at indbringe sager om lige løn af principiel karakter eller sager af almindelig offentlig interesse for Ligebehandlingsnævnet.

### Ministeriets bemærkninger

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker, at forslaget om at oprette Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (AIFL) bygger på en fælles anbefaling fra DA og FH. Forslaget skal understøtte den danske model, hvorefter forhandling og fastsættelse af løn i Danmark varetages af arbejdsmarkedets parter.

For så vidt angår forslaget til § 7, stk. 2, nr. 1, bemærker Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at bestemmelsen svarer til § 2, stk. 2, nr. 1, i lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution, som implementerer artikel 20 i direktiv 2006/54. Med forslaget er det hensigten, at den rolle som nationalt ligebehandlingsorgan på ligelønsområdet, som i dag varetages af Institut for Menneskerettigheder, fremover skal varetages af AIFL.

For så vidt angår behovet for mere tydelige rammer for AIFL’s arbejde henvises der til, at der vil blive indgået en samarbejdsaftale med DA og FH om AIFL, som vil fastsætte og regulere de nærmere rammer for og opgaver, som AIFL skal varetage både i sin egenskab af overvågningsorgan og ligebehandlingsorgan. Heri vil også indgå en ramme for, hvordan de øvrige arbejdsmarkedsparter vil blive inddraget i AIFL’s opgavevaretagelse.

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker ift. spørgsmålet om AIFL’s mulighed for at føre ligelønssager, at AIFL som følge af direktiv 20024/1500 om standarder for ligebehandlingsorganer vil kunne biintervenere i ligelønssager til støtte for ofre for forskelsbehandling under hensyntagen til rammerne for den danske model og det fagretlige system. Ift. finansieringen af AIFL henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 6.

For så vidt angår fristen for indsendelse til AIFL bemærkes, at fristen på en måned for udlevering af lønredegørelsen til AIFL løber fra hhv. modtagelsen af lønredegørelsen fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverforening (dvs. 1. oktober), eller virksomhedens egen udarbejdelse af lønredegørelse (dvs. 31. januar). Fristen er fastsat ud fra en samlet vurdering af hensynet til virksomhederne samt Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløns mulighed for at bearbejde og offentliggøre lønredegørelser i overensstemmelse med direktivets formål.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Høringssvarene om emnet: [ATP, s. 3–4](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=3); [DA, s. 6](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=6); [Danske Regioner, s. 12](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=12); [Finans Danmark, s. 17](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=17); [F&P Arbejdsgiver, s. 26–27](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=26); [Akademikerne, s. 38](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=38); [DM, s. 44](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=44); [Djøf, s. 50–51](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=50); [IDA, s. 57–58](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=57); [Teknisk Landsforbund, s. 60–65](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=60); [Institut for Menneskerettigheder, s. 70–71](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=70); [Danske Advokater, s. 78](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=78); [Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien, s. 81–82](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=81); [Kvinderådet, s. 84–85](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=84); [ReFeministerne, s. 90](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=90); [Ligebehandlingsnævnet, s. 96–97](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=96); [Nordic Reward Partners, s. 114–116](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=114); [KVINFO, s. 123–125](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=123)

## Almindelige bemærkninger

De afsnit af de almindelige bemærkninger, der hører til bestemmelserne: pkt. 3.6.2 Instituttet: direktivets artikel29 (s. 22), ordret i [lov/7-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-forarbejder.md); pkt. 3.6.3 Instituttet: overvejelser og foreslået ordning (s. 22–23), ordret i [lov/7-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-forarbejder.md).

===== FIL: l68/par-2-aftale.md =====

# L68 § 2 – Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-2.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-2-aftale.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [l68/par-2.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-2.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: l68/par-2.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Arbejdsmarkedets parters forslag til gennemførelsen af direktivet, ordret, for de rækker i aftalen, der angår L68 § 2. Beskæftigelsesministeren sendte aftalen til Folketingets Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalg den 26. oktober 2026 (L 68 – bilag 2). Aftalen er ordnet efter direktivets artikler, og hver række har kolonnerne Direktivtekst, Implementering og Bemærkninger. Her står Implementering og Bemærkninger; hele rækken med direktivteksten står i aftalens fil. Kommentarens note er projektets analyse af, hvordan L 68 forholder sig til parternes forslag. Den er ikke en del af aftalen. Oversigt over aftalen og bilagene: [aftaler/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/index.md).

## Art. 7, stk. 1–6 – Ret til oplysninger

Implementeringsaftalen, PDF s. 13–15: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=13 · Hele rækken: [aftaler/aftale-2.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-2.md) (afsnittet Artikel 7, stk. 1–6) · Side: aftaler/aftale-2.html#art-7-1

Koblet til § 1 e, stk. 1, 2 og 3; § 2 a, stk. 1 og 2. Bruges i kommentaren til § 1 e, afsnit 25–29; § 2 a, afsnit 24, 26 og 27; § 2 b, afsnit 19; § 5, afsnit 14; L68 § 2, afsnit 10.

Implementering (ordret):

> I ligelønsloven indsættes som ny § 1e:
> § 1e. Stk. 1. En lønmodtager har ret til at anmode arbejdsgiveren om at modtage oplysninger om sit individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer, opdelt efter køn, for den lønmodtagerkategori, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi som lønmodtageren jf. art. 7, stk. 2 og 4.
> Stk. 2. En arbejdsgiver oplyser sine ansatte om, at de har ret til at modtage de oplysninger, der fremgår af stk. 1. en gang årligt. I den forbindelse skal det fremgå, hvordan de ansatte skal forholde sig for at modtage oplysningerne.
> Stk. 3. Hvis de oplysninger, en lønmodtager modtager i henhold til stk. 1, er upræcise eller ufuldstændige, kan lønmodtageren bede om yderligere og rimelige præciseringer af de modtagne oplysninger og skal have et begrundet svar fra arbejdsgiveren.
> Stk. 4. Arbejdsgiven kan pålægge en lønmodtager, der modtager oplysninger efter stk. 1 og 3, at lønmodtageren alene må anvende oplysningerne i forbindelse med, at denne ønsker at udøve sin egen ret til lige løn.
> Stk. 5. Arbejdsgiveren giver lønmodtageren de ønskede oplysninger i henhold til stk. 1 på skrift senest to måneder efter, at lønmodtageren har anmodet om disse. Anmoder lønmodtageren om yderligere og rimelige præciseringer, skal arbejdsgiveren besvare anmodningen på skrift inden for rimelig tid
> Stk. 6. En lønmodtager skal have mulighed for at anmode om og modtage de oplysninger, som er omhandlet i stk. 1, gennem sin arbejdstagerrepræsentant.

Bemærkninger (ordret):

> Arbejdsgiveren har metodefrihed i forhold til hvordan arbejdsgiveren vælger at informere sine ansatte om adgangen til at bede om oplysningerne om lønniveau mv. efter stk. 1, 2. pkt. Der er således metodefrihed for arbejdsgiveren, så længe denne sørger for, at meddelelsen gives en gang årligt. Hvis oplysningen for eksempel fremgår af arbejdsgiverens intranet, kan der årligt gøres opmærksom på, at de ansatte kan orientere sig om adgangen til bede om oplysninger, og hvordan de skal forholde sig, hvis de ønsker at bede om oplysninger om deres eget lønniveau mv.
> I overensstemmelse med det sædvanlige udgangspunkt i dansk ret om lønmodtageres ret til at lade sig repræsentere af deres fagforening, kan lønmodtageren bede sin tillidsrepræsentant eller fagforening om på sine vegne at anmode oplysningerne i henhold til stk. 1. Det samme gælder, hvis der anmodes om præcisering af de oplysninger, som lønmodtageren allerede har modtaget fra arbejdsgiveren, jf. stk. 3.
> Hvis der efter stk. 3 anmodes om yderligere og rimelige præcisering af de allerede modtagne oplysninger, besvarer arbejdsgiver denne anmodning og begrunder oplysningerne indenfor rimelig tid. Rimelig tid er som udgangspunkt 4 uger.
> Der er ikke tale om en ny adgang til at anmode om flere oplysninger, end dem der skal gives efter stk. 1., men om en adgang til at få disse oplysninger præciseret.
> En arbejdsgiver vil kunne begrunde, hvorfor de ønskede oplysninger ikke vil kunne gives. Fx vil der ikke kunne oplyses om gennemsnitlige lønforskelle mellem kønnene i en bestemt kategori af ansatte, hvis der kun er kvinder ansat i den pågældende kategori.
> Lønmodtagerens adgang til oplysningerne efter stk. 1, er begrundet i hensynet til gennemsigtighed om ligeløn. Det foreslås derfor, at arbejdsgiveren skal have mulighed for at pålægge lønmodtageren (og dennes repræsentanter) at de modtagne oplysninger alene må anvendes i forhold til den enkelte lønmodtageres udøvelse af egen ret til ligeløn, jf. også løngennemsigtighedsdirektivets artikel 7, stk. 6. Det er ikke ukendt i dansk ret, at en arbejdsgiver kan pålægge en lønmodtager, at oplysninger alene kan bruges til det formål, de er udleveret til brug for, jf. princippet i ligelønslovens § 5a, stk. 5.
> Ligelønsloven § 2a, stk. 1, giver lønmodtagere ret til at dele oplysninger om deres egen løn, og såkaldte ”fortrolighedsklausuler”, hvor arbejdsgiver pålægger eller forhindrer lønmodtageren i at videregive lønoplysninger, er ikke lovlige.
> Denne bestemmelse, dvs. den gældende § 2a, stk. 1, sikrer implementeringen af løngennemsigtighedsdirektivet artikel 7, stk. 5.
> Artikel 7, stk. 2, 2. punktum er allerede implementeret i lov om Institut for Menneskerettigheder § 2, stk. 2, litra 1.
> Arbejdsgiveren skal stille oplysningerne til rådighed i et format, der er tilgængeligt for personer med handicap, og som tager hensyn til deres særlige behov, jf. Tilgængelighedsdirektivet.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 følger forslaget med ændringer: § 1 e samler forslagets stk. 1–3, 5 og 6 i tre stykker, og formålspålægget (forslagets stk. 4) står i § 2 a, stk. 2. L 68 nævner også instituttet som vej til oplysningerne; parterne anså artikel 7, stk. 2, 2. pkt., for gennemført i lov om Institut for Menneskerettigheder. Parternes »4 uger« som udgangspunkt for rimelig tid er gengivet i L 68’s bemærkninger. Retten til at oplyse egen løn (stk. 5) følger efter parterne af den gældende § 2 a, stk. 1.

## Art. 15 – Procedurer på vegne af eller til støtte for arbejdstagere

Implementeringsaftalen, PDF s. 27–28: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=27 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 15) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-15

Koblet til § 7, stk. 2; L68 § 2; L68 § 3. Bruges i kommentaren til § 4 a, afsnit 21; L68 § 2, afsnit 10.

Implementering til hele artikel 15 (ordret):

> Ingen

Bemærkninger til hele artikel 15 (ordret):

> Det er parternes vurdering, at artikel 15 er implementeret i dansk ret, jf. retsplejelovens § 124, stk. 3 m.fl. og lov om Institut for Menneskerettigheder § 2, stk. 2, litra 1, og samme ordlyd i ligebehandlingslovens § 18.

Aftalen har ingen tekst under Implementering eller Bemærkninger til rækken.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Parterne: ingen lovændring: Parterne henviste til retsplejelovens § 124, stk. 3 m.fl., lov om Institut for Menneskerettigheder § 2, stk. 2, og ligebehandlingslovens § 18. Efter L 68 § 2 finder § 2, stk. 2, i loven om Institut for Menneskerettigheder ikke anvendelse på sager om lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn, og efter L 68 § 3 finder ligebehandlingslovens § 18, stk. 1, ikke anvendelse på ligelønsområdet. I stedet skal Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn efter § 7, stk. 2, litra a, bistå ofre for lønmæssig forskelsbehandling med at få behandlet deres klager. L 68 § 3 svarer til notatet om instituttet (bilag 3 i oversendelsen), hvor parterne skrev, at »ligebehandlingslovens § 18 justeres med henblik på at skabe klarhed over, at Instituttet overtager de opgaver Institut for Menneskerettigheder har haft på dette område«. Retsplejeloven ændres ikke.

## Øvrige dokumenter i oversendelsen

Dokumenterne, der er sendt sammen med aftalen og angår paragraffen, ordret. Noter fra siden er markeret og er ikke en del af dokumenterne.

### Bilag 3: Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (AIFL) (5. februar 2025)

Afsender: Vedlagt FH, DA og Akademikernes brev af 5. februar 2025 (bilag 1). Fil: [aftaler/aifl-anbefaling.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aifl-anbefaling.md) · PDF: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209257.pdf

> 5. februar 2025

> **Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (AIFL)**

> **Formål**

> For at styrke overvågningen, analyser og håndhævelse af ligeløn og ligebehandling med hensyn til køn på det danske arbejdsmarked opretter regeringen sammen med hovedorganisationerne på det danske arbejdsmarked et institut med fokus på arbejdsmarkedet.

> Formålet er samtidig at sikre, at de opgaver som er tillagt hhv. ligeløns- og overvågningsorganet i Rådets direktiv (EU) 2023/970 af 10. maj 2023 om styrkelse af anvendelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer. Direktivet tillægger ligelønsorganet og overvågningsorganet følgende opgaver:

> - Analysere årsagerne til lønforskellene mellem kvinder og mænd

> - Udvikle værktøjer til støtte for vurdering af lønforskelle

> - Indsamle og offentliggøre data fra arbejdsgivere med henblik på at muliggøre en sammenligning mellem arbejdsgivere, sektorer og regioner i Danmark

> - Indsamle de fælles lønvurderingsrapporter, som skal udarbejdes i henhold til direktivets bestemmelser

> - Samle data om antallet og arten af klager om lønmæssig forskelsbehandling, der er indbragt for de respektive myndigheder og ligebehandlingsorganer

> - Deltage i retlige procedurer om påståede overtrædelser af rettigheder og forpligtelser vedrørende princippet om ligeløn

> **Sammensætning**

> Instituttet ledes af en bestyrelse, som er sammensat af repræsentanter for hovedorganisationerne på det danske arbejdsmarked samt Beskæftigelsesministeriet. Beskæftigelsesministeren udpeger efter indstilling fra de repræsenterede hovedorganisationer en forperson for Instituttet.

> **Opgaver**

> Instituttet skal sikre en konsekvent og koordineret overvågning af og støtte til anvendelse af princippet om lige løn.

> Instituttet skal desuden i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og Ligebehandlingsnævnet støtte håndhævelsen af princippet om ligeløn med alle tilgængelige retsmidler.

> Instituttet skal desuden:

> - Øge bevidstheden blandt offentlige og private virksomheder og organisationer, arbejdsmarkedets parter og offentligheden med henblik på at fremme princippet om lige løn og retten til løngennemsigtighed, herunder ved at imødegå intersektionel forskelsbehandling i forbindelse med lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

> - Analysere årsagerne til lønforskelle mellem kønnene og udvikle værktøjer til støtte for vurdering af lønforskelle, navnlig ved at gøre brug af EIGE's analytiske arbejde og værktøjer.

> - Indsamle data, der modtages fra arbejdsgivere i henhold til løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 7, og straks offentliggøre de data, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a)-f), på en let tilgængelig og brugervenlig måde, der muliggør en sammenligning mellem arbejdsgivere, sektorer og regioner i den pågældende medlemsstat, og sikre at dataene fra de fire foregående år er tilgængelige, hvis de foreligger.

> - Indsamle de fælles lønvurderingsrapporter i henhold til løngennemsigtighedsdirektivets artikel 10, stk. 3.

> - Yde teknisk bistand og uddannelse til arbejdsgivere med færre end 250 ansatte, jf. artikel 11

> - Samle data om antallet og arten af klager om lønmæssig forskelsbehandling, der er indbragt for de kompetente myndigheder, herunder ligebehandlingsorganer, og krav, der er indbragt for de nationale domstole.

> Instituttets kompetence svarer bl.a. til de opgaver, der er tillagt Institut for Menneskerettigheder i forhold til at foretage undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre rapporter om forskelsbehandling på ligelønsområdet. Derfor bør ligebehandlingslovens § 18 justeres med henblik på at skabe klarhed over, at Instituttet overtager de opgaver Institut for Menneskerettigheder har haft på dette område.

> Støtte til ofre for lønmæssig forskelsbehandling sker inden for rammerne af den danske arbejdsmarkedsmodel. Det betyder, at medlemmer af en faglig organisation får støtte fra den faglige organisation, mens personer, der ikke er medlemmer af en faglig organisation kan anlægge sag ved Ligebehandlingsnævnet efter reglerne herom. Sager ved Ligebehandlingsnævnet indrettes efter samme principper, som ved småsager, hvor det ikke er nødvendig med partsrepræsentation ved fx en advokat eller en anden specialist.

> **Funktionsmåde**

> Instituttets funktionsmåde fastlægges i vedtægterne for Instituttet. Vedtægterne udformes af Instituttets bestyrelse.

> Udover den daglige drift skal Instituttet udgive en årsberetning, hvor Instituttets aktiviteter beskrives.

> **Sekretariat**

> Instituttet ledes af en direktør. Derudover ansættes et sekretariat på 5-6 medarbejdere i henhold til relevant kollektiv overenskomst. Sekretariatet får bistand fra Beskæftigelsesministeriet med hensyn til etablering og opsætning af hjemmeside mv.

> **Økonomi**

> Instituttet har et årligt budget på xx. Instituttet finansierings af samme statslige midler, som ville have være brugt på fx Institut for Menneskerettigheder, såfremt opgaverne skulle varetages af IMR.

===== FIL: l68/par-2-forarbejder.md =====

# L68 § 2 – Lovforslagets bemærkninger, ordret

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-2.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-2-forarbejder.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [l68/par-2.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-2.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: l68/par-2.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

De uddrag af lovforslagets bemærkninger, kommentaren til L68 § 2 bygger på. Ordret; linjedelingen er samlet til løbende tekst. Alle specielle bemærkninger til et ændringsnummer står i fuld længde i filen for nummeret i l68/.

## Almindelige bemærkninger, pkt. 3.6.3

Ministerielle almindelige bemærkninger. Instituttet: overvejelser og foreslået ordning. L68 som fremsat, s. 22–23: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=22

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-2.html#alm-bem-3-6-3

Bruges i kommentaren til L68 § 2, afsnit 2 og 9.

> 3.6.3. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning For at styrke overvågningen og håndhævelse af ligeløn på det danske arbejdsmarked har arbejdsmarkedets parter anbefalet at oprette et særligt organ med fokus på ligeløn kaldet Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn i tæt samarbejde med hovedorganisationerne på det danske arbejdsmarked. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet er enige i parternes anbefaling, og foreslår på den baggrund at oprette Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn som en uafhængig institution af de overenskomstbærende hovedorganisationer på det danske arbejdsmarked og af Beskæftigelsesministeriet. Instituttet vil være en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning og vil dermed være omfattet af den lovgivning, der gælder for den offentlige forvaltning, herunder f.eks. forvaltningsloven, offentlighedsloven, lov om Folketingets Ombudsmand, lov om statens regnskabsvæsen m.v.
> Formålet med at oprette Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn er at sikre, at de opgaver, som i direktivet er henlagt til hhv. det nationale ligebehandlingsorgan og det nye overvågningsorgan, fremover vil blive samlet i ét organ med fokus på at styrke ligelønsprincippet på det danske arbejdsmarked. Desuden er det et selvstændigt formål med oprettelsen af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn dels at understrege de danske arbejdsmarkedsparters helt afgørende rolle i at overvåge og håndhæve ligelønsprincippet på det danske arbejdsmarked, dels at fastholde lønspørgsmål som et anliggende mellem arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med den danske arbejdsmarkedsmodel.
> Den foreslåede oprettelse af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil betyde, at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn som overvågningsorgan vil skulle varetage de overvågnings- og oplysningsopgaver, som fremgår af direktivets artikel 29. Oprettelsen af instituttet vil samtidig betyde, at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil blive udpeget som nationalt ligebehandlingsorgan specifikt for ligelønsområdet. Det foreslåede vil således indebære, at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil overtage ligelønsområdet fra Institut for Menneskerettigheder og fremover bl.a. vil have til opgave at bistå ofre for forskelsbehandling i relation til retten til lige løn, at foretage undersøgelser af forskelsbehandling, og at offentliggøre rapporter om forskelsbehandling på ligelønsområdet.
> Det foreslåede vil også indebære, at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn i sin egenskab af nationalt udpeget ligebehandlingsorgan skal leve op til de samme forpligtelser og minimumsstandarder, som Institut for Menneskerettigheder lever op til i dag, og som bl.a. følger af artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning).
> Med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1500 af 14. maj 2024 om standarder for ligebehandlingsorganer på området ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd i forbindelse med beskæftigelse og erhverv og om ændring af direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU (herefter direktiv 2024/1500), bliver der fastsat mere detaljerede regler for ligebehandlingsorganernes virke. Når direktiv 2024/1500 er implementeret i dansk ret, vil Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn – ligesom Institut for Menneskerettigheder – således være forpligtet til at leve op til direktivets forpligtelser og minimumsstandarder. Det bemærkes i den forbindelse, at efter artikel 23 i direktiv 2024/1500, udgår artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning) (herefter direktiv 2006/54). Direktiv 2024/1500 skal være gennemført senest den 19. juni 2026. Det betyder, at henvisninger til organer til fremme af ligebehandling efter artikel 20 direktiv 2006/54/EF efter den 19. juni 2026 vil gælde som henvisninger til de ligebehandlingsorganer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2024/1500.
> Den nærmere administration af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, herunder instituttets forpligtelser og opgaver, påtænkes at skulle fastsættes og reguleres i en samarbejdsaftale indgået mellem Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, DA og FH.
> Samarbejdsaftalen vil desuden regulere instituttets ledelse, udpegning og sammensætning af ledelsen, ledelsens ansvar m.v.
> Som en konsekvens af oprettelsen af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn foreslås det endelig, at lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale menneskerettighedsinstitution og ligebehandlingsloven ændres, så det fremgår, at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn fremover vil varetage de opgaver og kompetencer på ligelønsområdet, som hidtil har ligget hos Institut for Menneskerettigheder.

===== FIL: l68/par-2-hoering.md =====

# L68 § 2 – Høringen: høringsnotatet og høringssvarene

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-2.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-2-hoering.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [l68/par-2.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-2.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: l68/par-2.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Ministeriets bemærkninger i høringsnotatet (L 68 – bilag 1) og høringsnotatets resumé af høringssvarene, ordret. Høringsparternes synspunkter er partsindlæg; ministeriets bemærkninger er ministeriets.

## Høringsnotatet, pkt. 2.13

Ministeriets svar i høringsnotatet. Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn. Høringsnotat til L68, s. 25–26: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=25

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-2.html#hoeringsnotat-2-13

Bruges i kommentaren til L68 § 2, afsnit 5 og 9.

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker, at forslaget om at oprette Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (AIFL) bygger på en fælles anbefaling fra DA og FH. Forslaget skal understøtte den danske model, hvorefter forhandling og fastsættelse af løn i Danmark varetages af arbejdsmarkedets parter. For så vidt angår forslaget til § 7, stk. 2, nr. 1, bemærker Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at bestemmelsen svarer til § 2, stk. 2, nr. 1, i lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution, som implementerer artikel 20 i direktiv 2006/54. Med forslaget er det hensigten, at den rolle som nationalt ligebehandlingsorgan på ligelønsområdet, som i dag varetages af Institut for Menneskerettigheder, fremover skal varetages af AIFL. For så vidt angår behovet for mere tydelige rammer for AIFL’s arbejde henvises der til, at der vil blive indgået en samarbejdsaftale med DA og FH om AIFL, som vil fastsætte og regulere de nærmere rammer for og opgaver, som AIFL skal varetage både i sin egenskab af overvågningsorgan og ligebehandlingsorgan. Heri vil også indgå en ramme for, hvordan de øvrige arbejdsmarkedsparter vil blive inddraget i AIFL’s opgavevaretagelse.
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker ift. spørgsmålet om AIFL’s mulighed for at føre ligelønssager, at AIFL som følge af direktiv 20024/1500 om standarder for ligebehandlingsorganer vil kunne biintervenere i ligelønssager til støtte for ofre for forskelsbehandling under hensyntagen til rammerne for den danske model og det fagretlige system. Ift. finansieringen af AIFL henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 6.
> For så vidt angår fristen for indsendelse til AIFL bemærkes, at fristen på en måned for udlevering af lønredegørelsen til AIFL løber fra hhv. modtagelsen af lønredegørelsen fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverforening (dvs. 1. oktober), eller virksomhedens egen udarbejdelse af lønredegørelse (dvs. 31. januar). Fristen er fastsat ud fra en samlet vurdering af hensynet til virksomhederne samt Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløns mulighed for at bearbejde og offentliggøre lønredegørelser i overensstemmelse med direktivets formål. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

## Høringsnotatet, afsnit 2.13: Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (AIFL) (§ 7) – resumé af høringssvarene

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 24–26: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=24

> DA kvitterer for, at det i lovudkastet foreslås at oprette et nyt institut for ligeløn på arbejdsmarkedet med henblik på de opgaver, der følger af direktivet om overvågning af ligeløn og rådgivning af lønmodtagere og arbejdsgivere.
>
> Akademikerne bemærker, at det i lovforslaget alene fremgår, at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (AIFL) skal reguleres gennem en samarbejdsaftale mellem Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation. Akademikerne anbefaler, at de også indskrives som part i samarbejdsaftalen, således at alle hovedorganisationer på det private arbejdsmarked er repræsenteret. Akademikerne fremhæver i den forbindelse, at ca. 20 pct. af de privatansatte er akademikere. Akademikerne bemærker, at dette i givet fald også bør afspejles i lovforslagets økonomiske konsekvenser, herunder i forhold til finansiering af AIFL.
>
> DM og IDA støtter, at Akademikerne indgår i partsamarbejdet om instituttet.
>
> Danske Regioner går ud fra, at der også bliver sikret indflydelse og repræsentativitet for arbejdsgiverne på det offentlige arbejdsmarked.
>
> Danske Advokater bemærker, at indholdet i samarbejdsaftalen bør offentliggøres og finder, at det bør fremgå, hvordan samarbejde skal foregå, og hvordan det sikres, at interesserne for ikke-organiserede arbejdsgivere og arbejdstagere varetages.
>
> DM, IDA, Djøf, TL, IMR og Danske Advokater efterlyser en klarere afgrænsning af AIFLs mandat, herunder bl.a. om AIFL kan føre sager, gennemføre undersøgelser samt dets ressourcemæssige grundlag. DM og IDA fremhæver, at AIFL bør have reel handlekraft for at sikre effektiv håndhævelse af reglerne.
>
> ATP, Finans Danmark og F&P finder, at fristen for at indsende lønredegørelsen til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, som er fastsat til en måned efter modtagelsen fra Danmarks Statistik, er for kort, når lønredegørelsen først skal sendes i høring hos lønmodtagerrepræsentanterne, og det indebærer en risiko for, at der videregives oplysninger, som ikke er fuldt kvalitetssikrede.
>
> IMR og KVINFO fremhæver, at den foreslåede konstruktion rejser spørgsmål om uafhængighed og om opretholdelsen af det eksisterende beskyttelsesniveau mod forskelsbehandling. IMR og KVINFO anbefaler, at Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet sender samarbejdsaftalen om oprettelse af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn i høring.
>
> Dansk Kvindesamfund, Kvindeøkonomien og KVINFO finder, at reguleringen af AIFL ikke bør baseres alene på en samarbejdsaftale, men at rammerne i stedet bør fastsættes i en bekendtgørelse. Organisationerne og videnscenteret fremhæver, at dette er vigtigt for at sikre AIFLs uafhængighed og anbefaler, at der fastsættes klare regler om AIFLs opgaver og beføjelser i overensstemmelse med direktivets krav og direktiv 2024/1500 om standarder for ligebehandlingsorganer.
>
> Djøf, TL og IMR fremhæver, at det er afgørende, at AIFL får tilstrækkelige ressourcer og kompetencer til at kunne bistå personer i sager om forskelsbehandling, foretage undersøgelser og offentliggøre rapporter.
>
> Djøf efterspørger desuden klarhed over, om AIFL skal have mulighed for at føre sager på vegne af ofre, eller om det alene skal have en rådgivende funktion.
>
> Kvinderådet bemærker, at lovforslaget ikke indeholder krav om systematisk indsamling af data om andre diskriminationsfaktorer end køn, hvilket kan vanskeliggøre identifikation af intersektionelle lønforskelle. Organisationen fremhæver, at et bedre datagrundlag kan styrke mulighederne for at analysere og adressere lønforskelle, herunder for særlige grupper af kvinder.
>
> ReFeministerne bemærker, at en uafhængig instans, fx AIFL, bør få til opgave at udvikle en fælles metodik for jobvurdering på tværs af fag og sektorer. Der kunne ligeledes tages udgangspunkt i allerede eksisterende modeller, fx EQUALIS diversitets barometer.
>
> Nordic Reward Partners ApS finder det problematisk, at lønredegørelsernes offentliggøres uden med virksomhedernes kategorisering af medarbejdere, fordi det kan give et forkert billede af det faktiske løngab.
>
> Ligebehandlingsnævnet henviser til IMRs kompetence til at indbringe principielle sager eller sager af almindelig offentlig interesse for nævnet og bemærker, at det bør overvejes, om AIFL skal have en tilsvarende hjemmel til at indbringe sager om lige løn af principiel karakter eller sager af almindelig offentlig interesse for Ligebehandlingsnævnet.
>

Høringssvarene om emnet: [ATP, s. 3–4](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=3); [DA, s. 6](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=6); [Danske Regioner, s. 12](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=12); [Finans Danmark, s. 17](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=17); [F&P Arbejdsgiver, s. 26–27](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=26); [Akademikerne, s. 38](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=38); [DM, s. 44](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=44); [Djøf, s. 50–51](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=50); [IDA, s. 57–58](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=57); [Teknisk Landsforbund, s. 60–65](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=60); [Institut for Menneskerettigheder, s. 70–71](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=70); [Danske Advokater, s. 78](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=78); [Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien, s. 81–82](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=81); [Kvinderådet, s. 84–85](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=84); [ReFeministerne, s. 90](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=90); [Ligebehandlingsnævnet, s. 96–97](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=96); [Nordic Reward Partners, s. 114–116](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=114); [KVINFO, s. 123–125](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=123)

===== FIL: l68/par-2-kilder.md =====

# L68 § 2 – Øvrige ordrette kilder, kommentaren bruger

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-2.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-2-kilder.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [l68/par-2.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-2.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: l68/par-2.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Ordrette uddrag af andre kilder, som kommentaren til L68 § 2 bruger: 1 fra L68 som fremsat. Hvert uddrag angiver sin rolle, kilde og side.

## L68 · specielle bemærkninger til § 2

Ministerielle specielle bemærkninger. L68 · specielle bemærkninger til § 2. L68 som fremsat, s. 50: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=50

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-2.html#uddrag-l68-specielle-bemaerkninger-til-2

Bruges i kommentaren til L68 § 2, afsnit 1–4 og 9.

> Til § 2
> Til nr. 1 Efter den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, i lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution, skal Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling på grund af køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika, race eller etnisk oprindelse, herunder ved at 1) bistå ofre for forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, 2) foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling og 3) offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling.
> Det foreslås, at der efter § 2, stk. 2, indsættes et nyt stk. 3, hvorefter stk. 2 ikke finder anvendelse på sager vedrørende lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution ikke vil have kompetence som ligebehandlingsorgan i spørgsmål vedrørende lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn.
> Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 18, hvorefter Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn udpeges som ligebehandlingsorgan på ligelønsområdet og dermed får til opgave at fremme, evaluere og overvåge håndhævelsen af princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
> Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

===== FIL: l68/par-2.md =====

# L68 § 2 – Flytning af det specifikke ligelønsmandat

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-2.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-2.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Bestemmelse i lovforslag L 68 som fremsat (Folketinget 2026-27). Kilde: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=5

Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm.

## Indhold

- Kildekort
- Lovtekst
- Kommentar, afsnit 1–10: Reglen kort (1); Direktiv og ændring (2); Betingelser, stk. for stk. (3); Fortolkningsspørgsmål (4–5); Praksis (6); Samspil (7); Praktisk betydning (8); Kilder (9); Implementeringsaftalen og 1. behandling (10)
- Direktiv (EU) 2023/970
- EU-fortolkningskilder

## Kildekort

Alt, hvad siden har om L68 § 2, og hvor det står. Denne fil har lovteksten og kommentaren; de ordrette kilder står i filerne nedenfor.

- **Lovtekst**: i denne fil. Kilde: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=5
- **Lovforslaget L68**: bestemmelsen med bemærkninger og høring i [l68/paragraf-2-4.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/paragraf-2-4.md).
- **Kommentar**: 10 nummererede afsnit, i denne fil.
- **Lovforslagets bemærkninger, ordret** (de uddrag, kommentaren bygger på): 1 uddrag, heraf 0 fra de specielle bemærkninger og 1 fra de almindelige bemærkninger (pkt. 3.6.3): [l68/par-2-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-2-forarbejder.md).
- **Høringen**: 1 uddrag af ministeriets bemærkninger i høringsnotatet og høringsnotatets resumé af høringssvarene, afsnit 2.13, med links til de enkelte høringssvar: [l68/par-2-hoering.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-2-hoering.md).
- **Øvrige ordrette kilder, kommentaren bruger** (1: 1 fra L68 som fremsat): [l68/par-2-kilder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-2-kilder.md).
- **Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)**: arbejdsmarkedets parters forslag, ordret, for 2 rækker i aftalen (art. 7, stk. 1–6 og art. 15) og 1 andet dokument i oversendelsen, med kommentarens note om, hvordan L 68 forholder sig til forslaget: [l68/par-2-aftale.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-2-aftale.md).
- **Direktiv (EU) 2023/970**: 2 artikler; listen står nederst i denne fil. Artikelfilerne i direktiv/ har ordlyden, betragtningerne og EU-fortolkningskilderne ordret.
- **EU-fortolkning**: begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 (2 artikler), henstilling 2014/124/EU (7 punkter) og Kommissionens rapporter (1 afsnit). De står ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/, og listen nederst i denne fil viser, hvilke det er. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md).

## Lovtekst

§ 2 I lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution, jf. lov nr. 553 af 18. juni 2012, som ændret ved lov nr. 656 af 12. juni 2013, lov nr. 2591 af 28. december 2021 og lov nr. 1602 af 17. december 2024, foretages følgende ændring: 1. Efter § 2, stk. 2, indsættes som nyt stykke: »Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på sager om lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn.« Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

Kilde til lovteksten: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=5

## Kommentar

Afsnittene er nummereret og citeres som »L68 § 2, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering.

### Reglen kort

**[1]** L68 § 2 indsætter en undtagelse i IMR-lovens § 2: stk. 2 skal ikke anvendes på sager om lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. Institut for Menneskerettigheders specifikke ligebehandlingsmandat på dette område flyttes efter forslaget til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn. Undtagelsen er knyttet til det nævnte stk. 2; den ophæver ikke hele instituttets lovgrundlag.

*Om hele L68 § 2. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: L68 · specielle bemærkninger til § 2; L68 § 2; § 7.*

### Direktiv og ændring

**[2]** Ændringen er en konsekvens af den nye § 7. Artikel 28 kræver kompetente ligebehandlingsorganer, samarbejde og fornødne ressourcer; artikel 29 kræver et overvågningsorgan. Danmark vælger at samle rollerne hos det nye institut. Flytningen skal derfor læses sammen med det nye organs reelle opgaver og rammer, ikke alene med undtagelsen i IMR-lovens § 2.

*Om hele L68 § 2. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: L68 · specielle bemærkninger til § 2; almindelige bemærkninger, pkt. 3.6.3; § 7; art. 28; art. 29.*

### Betingelser, stk. for stk.

**[3]** Ændringen indsætter et nyt stk. 3 efter § 2, stk. 2. De hidtidige stk. 3–6 bliver stk. 4–7. Det berørte stk. 2 omfatter blandt andet bistand, uafhængige undersøgelser og rapporter om forskelsbehandling. Den nye undtagelse er afgrænset til lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn; lovtekst og bemærkninger giver ikke grundlag for at beskrive hele IMR’s brede menneskerettighedsmandat som bortfaldet.

*Om hele L68 § 2. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: L68 · specielle bemærkninger til § 2; L68 § 2; § 7.*

### Fortolkningsspørgsmål

**[4]** Specialbemærkningerne henviser til lovforslagets § 1, nr. 18, som grundlag for det nye institut. I den fremsatte operative tekst står oprettelsen i nr. 17. Kommentarens links følger den operative nr. 17. Nummerfejlen gør ikke ændringen til en anden opgaveflytning.

*Om hele L68 § 2. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: L68 · specielle bemærkninger til § 2; L68 § 2; § 7.*

**[5]** Ministeriets svar i høringsnotatet forudsætter en kommende samarbejdsaftale om instituttets rammer og omtaler mulighed for biintervention. Den aftale er ikke indeholdt i den foreslåede undtagelse. Den konkrete rådgivnings- og procesadgang må derfor undersøges efter § 7, den øvrige hjemmel og de faktisk fastsatte rammer.

*Om hele L68 § 2. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.13; § 7; art. 28.*

### Praksis

**[6]** Kommentaren har ingen afgørelse, der fortolker denne foreslåede opgaveflytning. Ældre ligelønspraksis anvendes ved vurderingen af de rettigheder, som instituttet skal bistå med at håndhæve; den afgør ikke alene, hvilket organ der efter en ny lov har bistands- eller proceskompetence.

*Om hele L68 § 2. Grundlag: egen vurdering. Kilder: art. 28; § 7.*

### Samspil

**[7]** L68 §§ 2 og 3 skal læses samlet med § 1, nr. 17, og ikrafttrædelsen i § 4. Ligelønslovens §§ 4, 4 a og 6 vedrører adgangen til at få krav behandlet. Organflytningen gør ikke i sig selv alle oplysningsbrud til nævnssager eller alle medarbejderkrav til fagretlige sager.

*Om hele L68 § 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: L68 § 2; L68 § 3; L68 § 4; § 4; § 4 a; § 6.*

### Praktisk betydning

**[8]** Rådgivning og henvisning bør fra den relevante ikrafttræden afspejle den nye organfordeling. Identificér først, om spørgsmålet angår ligeløn, andre former for forskelsbehandling eller flere samtidige krav. Ved konkrete sager skal bistandsorgan, afgørelsesorgan og eventuelle repræsentanter angives hver for sig.

*Om hele L68 § 2. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 7; L68 § 4.*

### Kilder

**[9]** Kilderne er den fremsatte ændringsinstruktion, specialbemærkningerne til L68 § 2, almindelige bemærkninger 3.6.3 og ministeriets høringsnotat 2.13. Artiklerne 28 og 29 giver EU-rammen, mens den nye § 7 indeholder det danske instituts opgaver.

*Om hele L68 § 2. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: L68 · specielle bemærkninger til § 2; almindelige bemærkninger, pkt. 3.6.3; høringsnotatet, pkt. 2.13; L68 § 2; § 7; art. 28; art. 29.*

### Implementeringsaftalen og 1. behandling

**[10]** Parterne byggede to vurderinger på Institut for Menneskerettigheder: »Artikel 7, stk. 2, 2. punktum er allerede implementeret i lov om Institut for Menneskerettigheder § 2, stk. 2, litra 1.« og artikel 15 er gennemført ved bl.a. »lov om Institut for Menneskerettigheder § 2, stk. 2, litra 1«. § 2 gør den bestemmelse uanvendelig i sager om lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. Grundlaget for de to vurderinger er derfor flyttet til ligelønsloven: § 1 e, stk. 1, lader lønmodtageren anmode gennem instituttet, og § 7, stk. 2, litra a, giver instituttet opgaven at bistå ofre. Notatet om instituttet nævner kun ligebehandlingslovens § 18, ikke loven om Institut for Menneskerettigheder.

*Om hele L68 § 2. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 7, stk. 1–6; implementeringsaftalen om art. 15; notatet om Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (oversendelsens bilag 3), afsnit 24; § 1 e, stk. 1; § 7, stk. 2.*

## Direktiv (EU) 2023/970

Artiklerne, kommentaren og lovforslaget knytter til paragraffen. Artikelfilen har ordlyden, betragtningerne, den danske gennemførelse og EU-fortolkningskilderne ordret.

- [Artikel 28 – Ligebehandlingsorganer](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-28.md) (kommentaren, afsnit 2, 5, 6 og 9)
- [Artikel 29 – Overvågning og oplysning](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-29.md) (kommentaren, afsnit 2 og 9)

## EU-fortolkningskilder

Ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md).

- Begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 ([eu/forslag.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/forslag.md); forarbejde til direktivet), forslagets artikel 25 og 26
- Henstilling 2014/124/EU ([eu/henstilling.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/henstilling.md); ikke bindende), punkt 13, 14, 15, 7, 8, 16 og 17
- COM(2013) 861 ([eu/com-2013-861.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2013-861.md); rapport), afsnit 4.3

===== FIL: l68/par-3-aftale.md =====

# L68 § 3 – Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-3.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-3-aftale.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [l68/par-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-3.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: l68/par-3.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Arbejdsmarkedets parters forslag til gennemførelsen af direktivet, ordret, for de rækker i aftalen, der angår L68 § 3. Beskæftigelsesministeren sendte aftalen til Folketingets Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalg den 26. oktober 2026 (L 68 – bilag 2). Aftalen er ordnet efter direktivets artikler, og hver række har kolonnerne Direktivtekst, Implementering og Bemærkninger. Her står Implementering og Bemærkninger; hele rækken med direktivteksten står i aftalens fil. Kommentarens note er projektets analyse af, hvordan L 68 forholder sig til parternes forslag. Den er ikke en del af aftalen. Oversigt over aftalen og bilagene: [aftaler/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/index.md).

## Art. 15 – Procedurer på vegne af eller til støtte for arbejdstagere

Implementeringsaftalen, PDF s. 27–28: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=27 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 15) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-15

Koblet til § 7, stk. 2; L68 § 2; L68 § 3. Bruges i kommentaren til § 4 a, afsnit 21; L68 § 2, afsnit 10.

Implementering til hele artikel 15 (ordret):

> Ingen

Bemærkninger til hele artikel 15 (ordret):

> Det er parternes vurdering, at artikel 15 er implementeret i dansk ret, jf. retsplejelovens § 124, stk. 3 m.fl. og lov om Institut for Menneskerettigheder § 2, stk. 2, litra 1, og samme ordlyd i ligebehandlingslovens § 18.

Aftalen har ingen tekst under Implementering eller Bemærkninger til rækken.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Parterne: ingen lovændring: Parterne henviste til retsplejelovens § 124, stk. 3 m.fl., lov om Institut for Menneskerettigheder § 2, stk. 2, og ligebehandlingslovens § 18. Efter L 68 § 2 finder § 2, stk. 2, i loven om Institut for Menneskerettigheder ikke anvendelse på sager om lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn, og efter L 68 § 3 finder ligebehandlingslovens § 18, stk. 1, ikke anvendelse på ligelønsområdet. I stedet skal Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn efter § 7, stk. 2, litra a, bistå ofre for lønmæssig forskelsbehandling med at få behandlet deres klager. L 68 § 3 svarer til notatet om instituttet (bilag 3 i oversendelsen), hvor parterne skrev, at »ligebehandlingslovens § 18 justeres med henblik på at skabe klarhed over, at Instituttet overtager de opgaver Institut for Menneskerettigheder har haft på dette område«. Retsplejeloven ændres ikke.

## Øvrige dokumenter i oversendelsen

Dokumenterne, der er sendt sammen med aftalen og angår paragraffen, ordret. Noter fra siden er markeret og er ikke en del af dokumenterne.

### Bilag 3: Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (AIFL) (5. februar 2025)

Afsender: Vedlagt FH, DA og Akademikernes brev af 5. februar 2025 (bilag 1). Fil: [aftaler/aifl-anbefaling.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aifl-anbefaling.md) · PDF: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209257.pdf

> 5. februar 2025

> **Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (AIFL)**

> **Formål**

> For at styrke overvågningen, analyser og håndhævelse af ligeløn og ligebehandling med hensyn til køn på det danske arbejdsmarked opretter regeringen sammen med hovedorganisationerne på det danske arbejdsmarked et institut med fokus på arbejdsmarkedet.

> Formålet er samtidig at sikre, at de opgaver som er tillagt hhv. ligeløns- og overvågningsorganet i Rådets direktiv (EU) 2023/970 af 10. maj 2023 om styrkelse af anvendelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer. Direktivet tillægger ligelønsorganet og overvågningsorganet følgende opgaver:

> - Analysere årsagerne til lønforskellene mellem kvinder og mænd

> - Udvikle værktøjer til støtte for vurdering af lønforskelle

> - Indsamle og offentliggøre data fra arbejdsgivere med henblik på at muliggøre en sammenligning mellem arbejdsgivere, sektorer og regioner i Danmark

> - Indsamle de fælles lønvurderingsrapporter, som skal udarbejdes i henhold til direktivets bestemmelser

> - Samle data om antallet og arten af klager om lønmæssig forskelsbehandling, der er indbragt for de respektive myndigheder og ligebehandlingsorganer

> - Deltage i retlige procedurer om påståede overtrædelser af rettigheder og forpligtelser vedrørende princippet om ligeløn

> **Sammensætning**

> Instituttet ledes af en bestyrelse, som er sammensat af repræsentanter for hovedorganisationerne på det danske arbejdsmarked samt Beskæftigelsesministeriet. Beskæftigelsesministeren udpeger efter indstilling fra de repræsenterede hovedorganisationer en forperson for Instituttet.

> **Opgaver**

> Instituttet skal sikre en konsekvent og koordineret overvågning af og støtte til anvendelse af princippet om lige løn.

> Instituttet skal desuden i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og Ligebehandlingsnævnet støtte håndhævelsen af princippet om ligeløn med alle tilgængelige retsmidler.

> Instituttet skal desuden:

> - Øge bevidstheden blandt offentlige og private virksomheder og organisationer, arbejdsmarkedets parter og offentligheden med henblik på at fremme princippet om lige løn og retten til løngennemsigtighed, herunder ved at imødegå intersektionel forskelsbehandling i forbindelse med lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

> - Analysere årsagerne til lønforskelle mellem kønnene og udvikle værktøjer til støtte for vurdering af lønforskelle, navnlig ved at gøre brug af EIGE's analytiske arbejde og værktøjer.

> - Indsamle data, der modtages fra arbejdsgivere i henhold til løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 7, og straks offentliggøre de data, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a)-f), på en let tilgængelig og brugervenlig måde, der muliggør en sammenligning mellem arbejdsgivere, sektorer og regioner i den pågældende medlemsstat, og sikre at dataene fra de fire foregående år er tilgængelige, hvis de foreligger.

> - Indsamle de fælles lønvurderingsrapporter i henhold til løngennemsigtighedsdirektivets artikel 10, stk. 3.

> - Yde teknisk bistand og uddannelse til arbejdsgivere med færre end 250 ansatte, jf. artikel 11

> - Samle data om antallet og arten af klager om lønmæssig forskelsbehandling, der er indbragt for de kompetente myndigheder, herunder ligebehandlingsorganer, og krav, der er indbragt for de nationale domstole.

> Instituttets kompetence svarer bl.a. til de opgaver, der er tillagt Institut for Menneskerettigheder i forhold til at foretage undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre rapporter om forskelsbehandling på ligelønsområdet. Derfor bør ligebehandlingslovens § 18 justeres med henblik på at skabe klarhed over, at Instituttet overtager de opgaver Institut for Menneskerettigheder har haft på dette område.

> Støtte til ofre for lønmæssig forskelsbehandling sker inden for rammerne af den danske arbejdsmarkedsmodel. Det betyder, at medlemmer af en faglig organisation får støtte fra den faglige organisation, mens personer, der ikke er medlemmer af en faglig organisation kan anlægge sag ved Ligebehandlingsnævnet efter reglerne herom. Sager ved Ligebehandlingsnævnet indrettes efter samme principper, som ved småsager, hvor det ikke er nødvendig med partsrepræsentation ved fx en advokat eller en anden specialist.

> **Funktionsmåde**

> Instituttets funktionsmåde fastlægges i vedtægterne for Instituttet. Vedtægterne udformes af Instituttets bestyrelse.

> Udover den daglige drift skal Instituttet udgive en årsberetning, hvor Instituttets aktiviteter beskrives.

> **Sekretariat**

> Instituttet ledes af en direktør. Derudover ansættes et sekretariat på 5-6 medarbejdere i henhold til relevant kollektiv overenskomst. Sekretariatet får bistand fra Beskæftigelsesministeriet med hensyn til etablering og opsætning af hjemmeside mv.

> **Økonomi**

> Instituttet har et årligt budget på xx. Instituttet finansierings af samme statslige midler, som ville have være brugt på fx Institut for Menneskerettigheder, såfremt opgaverne skulle varetages af IMR.

===== FIL: l68/par-3-forarbejder.md =====

# L68 § 3 – Lovforslagets bemærkninger, ordret

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-3.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-3-forarbejder.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [l68/par-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-3.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: l68/par-3.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

De uddrag af lovforslagets bemærkninger, kommentaren til L68 § 3 bygger på. Ordret; linjedelingen er samlet til løbende tekst. Alle specielle bemærkninger til et ændringsnummer står i fuld længde i filen for nummeret i l68/.

## Almindelige bemærkninger, pkt. 3.6.3

Ministerielle almindelige bemærkninger. Instituttet: overvejelser og foreslået ordning. L68 som fremsat, s. 22–23: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=22

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-3.html#alm-bem-3-6-3

Bruges i kommentaren til L68 § 3, afsnit 2 og 9.

> 3.6.3. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning For at styrke overvågningen og håndhævelse af ligeløn på det danske arbejdsmarked har arbejdsmarkedets parter anbefalet at oprette et særligt organ med fokus på ligeløn kaldet Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn i tæt samarbejde med hovedorganisationerne på det danske arbejdsmarked. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet er enige i parternes anbefaling, og foreslår på den baggrund at oprette Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn som en uafhængig institution af de overenskomstbærende hovedorganisationer på det danske arbejdsmarked og af Beskæftigelsesministeriet. Instituttet vil være en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning og vil dermed være omfattet af den lovgivning, der gælder for den offentlige forvaltning, herunder f.eks. forvaltningsloven, offentlighedsloven, lov om Folketingets Ombudsmand, lov om statens regnskabsvæsen m.v.
> Formålet med at oprette Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn er at sikre, at de opgaver, som i direktivet er henlagt til hhv. det nationale ligebehandlingsorgan og det nye overvågningsorgan, fremover vil blive samlet i ét organ med fokus på at styrke ligelønsprincippet på det danske arbejdsmarked. Desuden er det et selvstændigt formål med oprettelsen af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn dels at understrege de danske arbejdsmarkedsparters helt afgørende rolle i at overvåge og håndhæve ligelønsprincippet på det danske arbejdsmarked, dels at fastholde lønspørgsmål som et anliggende mellem arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med den danske arbejdsmarkedsmodel.
> Den foreslåede oprettelse af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil betyde, at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn som overvågningsorgan vil skulle varetage de overvågnings- og oplysningsopgaver, som fremgår af direktivets artikel 29. Oprettelsen af instituttet vil samtidig betyde, at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil blive udpeget som nationalt ligebehandlingsorgan specifikt for ligelønsområdet. Det foreslåede vil således indebære, at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil overtage ligelønsområdet fra Institut for Menneskerettigheder og fremover bl.a. vil have til opgave at bistå ofre for forskelsbehandling i relation til retten til lige løn, at foretage undersøgelser af forskelsbehandling, og at offentliggøre rapporter om forskelsbehandling på ligelønsområdet.
> Det foreslåede vil også indebære, at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn i sin egenskab af nationalt udpeget ligebehandlingsorgan skal leve op til de samme forpligtelser og minimumsstandarder, som Institut for Menneskerettigheder lever op til i dag, og som bl.a. følger af artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning).
> Med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1500 af 14. maj 2024 om standarder for ligebehandlingsorganer på området ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd i forbindelse med beskæftigelse og erhverv og om ændring af direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU (herefter direktiv 2024/1500), bliver der fastsat mere detaljerede regler for ligebehandlingsorganernes virke. Når direktiv 2024/1500 er implementeret i dansk ret, vil Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn – ligesom Institut for Menneskerettigheder – således være forpligtet til at leve op til direktivets forpligtelser og minimumsstandarder. Det bemærkes i den forbindelse, at efter artikel 23 i direktiv 2024/1500, udgår artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning) (herefter direktiv 2006/54). Direktiv 2024/1500 skal være gennemført senest den 19. juni 2026. Det betyder, at henvisninger til organer til fremme af ligebehandling efter artikel 20 direktiv 2006/54/EF efter den 19. juni 2026 vil gælde som henvisninger til de ligebehandlingsorganer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2024/1500.
> Den nærmere administration af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, herunder instituttets forpligtelser og opgaver, påtænkes at skulle fastsættes og reguleres i en samarbejdsaftale indgået mellem Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, DA og FH.
> Samarbejdsaftalen vil desuden regulere instituttets ledelse, udpegning og sammensætning af ledelsen, ledelsens ansvar m.v.
> Som en konsekvens af oprettelsen af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn foreslås det endelig, at lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale menneskerettighedsinstitution og ligebehandlingsloven ændres, så det fremgår, at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn fremover vil varetage de opgaver og kompetencer på ligelønsområdet, som hidtil har ligget hos Institut for Menneskerettigheder.

===== FIL: l68/par-3-hoering.md =====

# L68 § 3 – Høringen: høringsnotatet og høringssvarene

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-3.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-3-hoering.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [l68/par-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-3.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: l68/par-3.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Ministeriets bemærkninger i høringsnotatet (L 68 – bilag 1) og høringsnotatets resumé af høringssvarene, ordret. Høringsparternes synspunkter er partsindlæg; ministeriets bemærkninger er ministeriets.

## Høringsnotatet, pkt. 2.13

Ministeriets svar i høringsnotatet. Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn. Høringsnotat til L68, s. 25–26: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=25

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-3.html#hoeringsnotat-2-13

Bruges i kommentaren til L68 § 3, afsnit 5 og 9.

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker, at forslaget om at oprette Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (AIFL) bygger på en fælles anbefaling fra DA og FH. Forslaget skal understøtte den danske model, hvorefter forhandling og fastsættelse af løn i Danmark varetages af arbejdsmarkedets parter. For så vidt angår forslaget til § 7, stk. 2, nr. 1, bemærker Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at bestemmelsen svarer til § 2, stk. 2, nr. 1, i lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution, som implementerer artikel 20 i direktiv 2006/54. Med forslaget er det hensigten, at den rolle som nationalt ligebehandlingsorgan på ligelønsområdet, som i dag varetages af Institut for Menneskerettigheder, fremover skal varetages af AIFL. For så vidt angår behovet for mere tydelige rammer for AIFL’s arbejde henvises der til, at der vil blive indgået en samarbejdsaftale med DA og FH om AIFL, som vil fastsætte og regulere de nærmere rammer for og opgaver, som AIFL skal varetage både i sin egenskab af overvågningsorgan og ligebehandlingsorgan. Heri vil også indgå en ramme for, hvordan de øvrige arbejdsmarkedsparter vil blive inddraget i AIFL’s opgavevaretagelse.
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker ift. spørgsmålet om AIFL’s mulighed for at føre ligelønssager, at AIFL som følge af direktiv 20024/1500 om standarder for ligebehandlingsorganer vil kunne biintervenere i ligelønssager til støtte for ofre for forskelsbehandling under hensyntagen til rammerne for den danske model og det fagretlige system. Ift. finansieringen af AIFL henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 6.
> For så vidt angår fristen for indsendelse til AIFL bemærkes, at fristen på en måned for udlevering af lønredegørelsen til AIFL løber fra hhv. modtagelsen af lønredegørelsen fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverforening (dvs. 1. oktober), eller virksomhedens egen udarbejdelse af lønredegørelse (dvs. 31. januar). Fristen er fastsat ud fra en samlet vurdering af hensynet til virksomhederne samt Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløns mulighed for at bearbejde og offentliggøre lønredegørelser i overensstemmelse med direktivets formål. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

## Høringsnotatet, afsnit 2.13: Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (AIFL) (§ 7) – resumé af høringssvarene

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 24–26: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=24

> DA kvitterer for, at det i lovudkastet foreslås at oprette et nyt institut for ligeløn på arbejdsmarkedet med henblik på de opgaver, der følger af direktivet om overvågning af ligeløn og rådgivning af lønmodtagere og arbejdsgivere.
>
> Akademikerne bemærker, at det i lovforslaget alene fremgår, at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (AIFL) skal reguleres gennem en samarbejdsaftale mellem Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation. Akademikerne anbefaler, at de også indskrives som part i samarbejdsaftalen, således at alle hovedorganisationer på det private arbejdsmarked er repræsenteret. Akademikerne fremhæver i den forbindelse, at ca. 20 pct. af de privatansatte er akademikere. Akademikerne bemærker, at dette i givet fald også bør afspejles i lovforslagets økonomiske konsekvenser, herunder i forhold til finansiering af AIFL.
>
> DM og IDA støtter, at Akademikerne indgår i partsamarbejdet om instituttet.
>
> Danske Regioner går ud fra, at der også bliver sikret indflydelse og repræsentativitet for arbejdsgiverne på det offentlige arbejdsmarked.
>
> Danske Advokater bemærker, at indholdet i samarbejdsaftalen bør offentliggøres og finder, at det bør fremgå, hvordan samarbejde skal foregå, og hvordan det sikres, at interesserne for ikke-organiserede arbejdsgivere og arbejdstagere varetages.
>
> DM, IDA, Djøf, TL, IMR og Danske Advokater efterlyser en klarere afgrænsning af AIFLs mandat, herunder bl.a. om AIFL kan føre sager, gennemføre undersøgelser samt dets ressourcemæssige grundlag. DM og IDA fremhæver, at AIFL bør have reel handlekraft for at sikre effektiv håndhævelse af reglerne.
>
> ATP, Finans Danmark og F&P finder, at fristen for at indsende lønredegørelsen til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, som er fastsat til en måned efter modtagelsen fra Danmarks Statistik, er for kort, når lønredegørelsen først skal sendes i høring hos lønmodtagerrepræsentanterne, og det indebærer en risiko for, at der videregives oplysninger, som ikke er fuldt kvalitetssikrede.
>
> IMR og KVINFO fremhæver, at den foreslåede konstruktion rejser spørgsmål om uafhængighed og om opretholdelsen af det eksisterende beskyttelsesniveau mod forskelsbehandling. IMR og KVINFO anbefaler, at Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet sender samarbejdsaftalen om oprettelse af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn i høring.
>
> Dansk Kvindesamfund, Kvindeøkonomien og KVINFO finder, at reguleringen af AIFL ikke bør baseres alene på en samarbejdsaftale, men at rammerne i stedet bør fastsættes i en bekendtgørelse. Organisationerne og videnscenteret fremhæver, at dette er vigtigt for at sikre AIFLs uafhængighed og anbefaler, at der fastsættes klare regler om AIFLs opgaver og beføjelser i overensstemmelse med direktivets krav og direktiv 2024/1500 om standarder for ligebehandlingsorganer.
>
> Djøf, TL og IMR fremhæver, at det er afgørende, at AIFL får tilstrækkelige ressourcer og kompetencer til at kunne bistå personer i sager om forskelsbehandling, foretage undersøgelser og offentliggøre rapporter.
>
> Djøf efterspørger desuden klarhed over, om AIFL skal have mulighed for at føre sager på vegne af ofre, eller om det alene skal have en rådgivende funktion.
>
> Kvinderådet bemærker, at lovforslaget ikke indeholder krav om systematisk indsamling af data om andre diskriminationsfaktorer end køn, hvilket kan vanskeliggøre identifikation af intersektionelle lønforskelle. Organisationen fremhæver, at et bedre datagrundlag kan styrke mulighederne for at analysere og adressere lønforskelle, herunder for særlige grupper af kvinder.
>
> ReFeministerne bemærker, at en uafhængig instans, fx AIFL, bør få til opgave at udvikle en fælles metodik for jobvurdering på tværs af fag og sektorer. Der kunne ligeledes tages udgangspunkt i allerede eksisterende modeller, fx EQUALIS diversitets barometer.
>
> Nordic Reward Partners ApS finder det problematisk, at lønredegørelsernes offentliggøres uden med virksomhedernes kategorisering af medarbejdere, fordi det kan give et forkert billede af det faktiske løngab.
>
> Ligebehandlingsnævnet henviser til IMRs kompetence til at indbringe principielle sager eller sager af almindelig offentlig interesse for nævnet og bemærker, at det bør overvejes, om AIFL skal have en tilsvarende hjemmel til at indbringe sager om lige løn af principiel karakter eller sager af almindelig offentlig interesse for Ligebehandlingsnævnet.
>

Høringssvarene om emnet: [ATP, s. 3–4](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=3); [DA, s. 6](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=6); [Danske Regioner, s. 12](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=12); [Finans Danmark, s. 17](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=17); [F&P Arbejdsgiver, s. 26–27](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=26); [Akademikerne, s. 38](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=38); [DM, s. 44](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=44); [Djøf, s. 50–51](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=50); [IDA, s. 57–58](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=57); [Teknisk Landsforbund, s. 60–65](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=60); [Institut for Menneskerettigheder, s. 70–71](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=70); [Danske Advokater, s. 78](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=78); [Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien, s. 81–82](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=81); [Kvinderådet, s. 84–85](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=84); [ReFeministerne, s. 90](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=90); [Ligebehandlingsnævnet, s. 96–97](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=96); [Nordic Reward Partners, s. 114–116](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=114); [KVINFO, s. 123–125](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=123)

===== FIL: l68/par-3-kilder.md =====

# L68 § 3 – Øvrige ordrette kilder, kommentaren bruger

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-3.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-3-kilder.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [l68/par-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-3.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: l68/par-3.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Ordrette uddrag af andre kilder, som kommentaren til L68 § 3 bruger: 1 fra L68 som fremsat. Hvert uddrag angiver sin rolle, kilde og side.

## L68 · specielle bemærkninger til § 3

Ministerielle specielle bemærkninger. L68 · specielle bemærkninger til § 3. L68 som fremsat, s. 50: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=50

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-3.html#uddrag-l68-specielle-bemaerkninger-til-3

Bruges i kommentaren til L68 § 3, afsnit 1–4 og 9.

> Til § 3
> Til nr. 1 Efter den gældende bestemmelse i § 18 i ligebehandlingsloven har Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution til opgave at fremme, evaluere og overvåge samt støtte ligebehandling af kvinder og mænd uden forskelsbehandling på grund af køn, herunder ved at bistå ofre for forskelsbehandling med deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling. Det foreslås, at der i § 18 indsættes et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 ikke finder anvendelse på ligelønsområdet. Den foreslåede ændring vil betyde, at Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution ikke vil have kompetence som ligebehandlingsorgan på ligelønsområdet.
> Den foreslåede ændring vil indebære, at Institut for Menneskerettigheder ikke vil skulle fremme, evaluere eller overvåge ligelønsområdet og at Instituttet ikke vil skulle yde støtte ligebehandling af kvinder og mænd i relation til løn, herunder ved at bistå ofre for lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn med deres klager om ligeløn. Ligeledes vil det foreslåede betyde, at Institut for Menneskerettigheder ikke vil skulle foretage uafhængige undersøgelser eller offentliggøre rapporter eller fremsætte henstillinger om ligeløn. Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 17, om at oprette Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn.
> Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

===== FIL: l68/par-3.md =====

# L68 § 3 – Flytning af det specifikke ligelønsmandat

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-3.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-3.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Bestemmelse i lovforslag L 68 som fremsat (Folketinget 2026-27). Kilde: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=5

Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm.

## Indhold

- Kildekort
- Lovtekst
- Kommentar, afsnit 1–10: Reglen kort (1); Direktiv og ændring (2); Betingelser, stk. for stk. (3); Fortolkningsspørgsmål (4–5); Praksis (6); Samspil (7); Praktisk betydning (8); Kilder (9); Implementeringsaftalen og 1. behandling (10)
- Direktiv (EU) 2023/970
- EU-fortolkningskilder

## Kildekort

Alt, hvad siden har om L68 § 3, og hvor det står. Denne fil har lovteksten og kommentaren; de ordrette kilder står i filerne nedenfor.

- **Lovtekst**: i denne fil. Kilde: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=5
- **Lovforslaget L68**: bestemmelsen med bemærkninger og høring i [l68/paragraf-2-4.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/paragraf-2-4.md).
- **Kommentar**: 10 nummererede afsnit, i denne fil.
- **Lovforslagets bemærkninger, ordret** (de uddrag, kommentaren bygger på): 1 uddrag, heraf 0 fra de specielle bemærkninger og 1 fra de almindelige bemærkninger (pkt. 3.6.3): [l68/par-3-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-3-forarbejder.md).
- **Høringen**: 1 uddrag af ministeriets bemærkninger i høringsnotatet og høringsnotatets resumé af høringssvarene, afsnit 2.13, med links til de enkelte høringssvar: [l68/par-3-hoering.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-3-hoering.md).
- **Øvrige ordrette kilder, kommentaren bruger** (1: 1 fra L68 som fremsat): [l68/par-3-kilder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-3-kilder.md).
- **Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)**: arbejdsmarkedets parters forslag, ordret, for 1 række i aftalen (art. 15) og 1 andet dokument i oversendelsen, med kommentarens note om, hvordan L 68 forholder sig til forslaget: [l68/par-3-aftale.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-3-aftale.md).
- **Direktiv (EU) 2023/970**: 2 artikler; listen står nederst i denne fil. Artikelfilerne i direktiv/ har ordlyden, betragtningerne og EU-fortolkningskilderne ordret.
- **EU-fortolkning**: begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 (2 artikler), henstilling 2014/124/EU (7 punkter) og Kommissionens rapporter (1 afsnit). De står ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/, og listen nederst i denne fil viser, hvilke det er. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md).

## Lovtekst

§ 3 I lov om ligebehandling af mænd og kvinder, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 19. juli 2024, som ændret ved lov nr. 1470 af 10. december 2024, foretages følgende ændring: 1. I § 18 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på ligelønsområdet.«

Kilde til lovteksten: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=5

## Kommentar

Afsnittene er nummereret og citeres som »L68 § 3, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering.

### Reglen kort

**[1]** L68 § 3 indsætter et nyt stk. 2 i ligebehandlingslovens § 18, så stk. 1 ikke finder anvendelse på ligelønsområdet. Det specifikke organmandat flyttes dermed til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn. Arbejdsgiverens materielle pligt til ligebehandling ved eksempelvis ansættelse og afskedigelse ophæves ikke ved denne ændring.

*Om hele L68 § 3. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: L68 · specielle bemærkninger til § 3; L68 § 3; § 7.*

### Direktiv og ændring

**[2]** Ændringen er en konsekvens af den nye § 7. Artikel 28 kræver kompetente ligebehandlingsorganer, samarbejde og fornødne ressourcer; artikel 29 kræver et overvågningsorgan. Danmark vælger at samle rollerne hos det nye institut. Flytningen skal derfor læses sammen med det nye organs reelle opgaver og rammer, ikke alene med undtagelsen i ligebehandlingslovens § 18.

*Om hele L68 § 3. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: L68 · specielle bemærkninger til § 3; almindelige bemærkninger, pkt. 3.6.3; § 7; art. 28; art. 29.*

### Betingelser, stk. for stk.

**[3]** Den nye § 18, stk. 2, undtager ligelønsområdet fra § 18, stk. 1. Ministeriet forklarer, at IMR derfor ikke skal varetage dette ligebehandlingsorgans funktioner på ligelønsområdet: bistand, undersøgelser, rapporter og henstillinger. Ændringen retter sig mod organopgaverne i § 18, ikke mod ligebehandlingslovens øvrige materielle rettigheder eller Ligebehandlingsnævnets særskilte kompetencegrundlag.

*Om hele L68 § 3. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: L68 · specielle bemærkninger til § 3; L68 § 3; § 7.*

### Fortolkningsspørgsmål

**[4]** Februarudkastet havde også en sætning om det nye instituts kompetence i § 18, stk. 2. Den sætning står ikke i L68 som fremsat. Oprettelsen og opgaverne skal i stedet læses i ligelønslovens nye § 7. Udkastets ekstra sætning må ikke gengives som den forventede § 18-ordlyd.

*Om hele L68 § 3. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: L68 · specielle bemærkninger til § 3; L68 § 3; § 7; Februarudkastets ekstra sætning om instituttets kompetence.*

**[5]** Ministeriets svar i høringsnotatet forudsætter en kommende samarbejdsaftale om instituttets rammer og omtaler mulighed for biintervention. Den aftale er ikke indeholdt i den foreslåede undtagelse. Den konkrete rådgivnings- og procesadgang må derfor undersøges efter § 7, den øvrige hjemmel og de faktisk fastsatte rammer.

*Om hele L68 § 3. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.13; § 7; art. 28.*

### Praksis

**[6]** Kommentaren har ingen afgørelse, der fortolker denne foreslåede opgaveflytning. Ældre ligelønspraksis anvendes ved vurderingen af de rettigheder, som instituttet skal bistå med at håndhæve; den afgør ikke alene, hvilket organ der efter en ny lov har bistands- eller proceskompetence.

*Om hele L68 § 3. Grundlag: egen vurdering. Kilder: art. 28; § 7.*

### Samspil

**[7]** L68 §§ 2 og 3 skal læses samlet med § 1, nr. 17, og ikrafttrædelsen i § 4. Ligelønslovens §§ 4, 4 a og 6 vedrører adgangen til at få krav behandlet. Organflytningen gør ikke i sig selv alle oplysningsbrud til nævnssager eller alle medarbejderkrav til fagretlige sager.

*Om hele L68 § 3. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: L68 § 2; L68 § 3; L68 § 4; § 4; § 4 a; § 6.*

### Praktisk betydning

**[8]** Rådgivning og henvisning bør fra den relevante ikrafttræden afspejle den nye organfordeling. Identificér først, om spørgsmålet angår ligeløn, andre former for forskelsbehandling eller flere samtidige krav. Ved konkrete sager skal bistandsorgan, afgørelsesorgan og eventuelle repræsentanter angives hver for sig.

*Om hele L68 § 3. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 7; L68 § 4.*

### Kilder

**[9]** Kilderne er den fremsatte ændringsinstruktion, specialbemærkningerne til L68 § 3, almindelige bemærkninger 3.6.3 og ministeriets høringsnotat 2.13. Artiklerne 28 og 29 giver EU-rammen, mens den nye § 7 indeholder det danske instituts opgaver.

*Om hele L68 § 3. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: L68 · specielle bemærkninger til § 3; almindelige bemærkninger, pkt. 3.6.3; høringsnotatet, pkt. 2.13; L68 § 3; § 7; art. 28; art. 29.*

### Implementeringsaftalen og 1. behandling

**[10]** Notatet om instituttet anbefalede ændringen: »Derfor bør ligebehandlingslovens § 18 justeres med henblik på at skabe klarhed over, at Instituttet overtager de opgaver Institut for Menneskerettigheder har haft på dette område.« De overtagne opgaver beskrives som at »foretage undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre rapporter om forskelsbehandling på ligelønsområdet«. § 3 nøjes med at undtage ligelønsområdet fra § 18, stk. 1; at instituttet overtager opgaverne, følger af § 7 (afsnit 3–4).

*Om hele L68 § 3. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: notatet om Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (oversendelsens bilag 3), afsnit 24; § 7.*

## Direktiv (EU) 2023/970

Artiklerne, kommentaren og lovforslaget knytter til paragraffen. Artikelfilen har ordlyden, betragtningerne, den danske gennemførelse og EU-fortolkningskilderne ordret.

- [Artikel 28 – Ligebehandlingsorganer](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-28.md) (kommentaren, afsnit 2, 5, 6 og 9)
- [Artikel 29 – Overvågning og oplysning](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-29.md) (kommentaren, afsnit 2 og 9)

## EU-fortolkningskilder

Ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md).

- Begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 ([eu/forslag.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/forslag.md); forarbejde til direktivet), forslagets artikel 25 og 26
- Henstilling 2014/124/EU ([eu/henstilling.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/henstilling.md); ikke bindende), punkt 13, 14, 15, 7, 8, 16 og 17
- COM(2013) 861 ([eu/com-2013-861.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2013-861.md); rapport), afsnit 4.3

===== FIL: l68/par-4-aftale.md =====

# L68 § 4 – Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-4.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-4-aftale.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [l68/par-4.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-4.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: l68/par-4.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Arbejdsmarkedets parters forslag til gennemførelsen af direktivet, ordret, for de rækker i aftalen, der angår L68 § 4. Beskæftigelsesministeren sendte aftalen til Folketingets Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalg den 26. oktober 2026 (L 68 – bilag 2). Aftalen er ordnet efter direktivets artikler, og hver række har kolonnerne Direktivtekst, Implementering og Bemærkninger. Her står Implementering og Bemærkninger; hele rækken med direktivteksten står i aftalens fil. Kommentarens note er projektets analyse af, hvordan L 68 forholder sig til parternes forslag. Den er ikke en del af aftalen. Oversigt over aftalen og bilagene: [aftaler/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/index.md).

## Art. 9, stk. 1 – Redegørelse for lønforskelle mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere

Implementeringsaftalen, PDF s. 15–18: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=15 · Hele rækken: [aftaler/aftale-2.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-2.md) (afsnittet Artikel 9, stk. 1) · Side: aftaler/aftale-2.html#art-9-1

Koblet til § 5 a, stk. 1, 2 og 3; § 5 b, stk. 1, 2, 3, 4 og 5; § 5 d, stk. 1. Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 103; § 5 a, afsnit 18–20; § 5 b, afsnit 24, 25 og 27; § 5 c, afsnit 15–18; § 5 d, afsnit 18; § 5 e, afsnit 17 og 18; § 5 g, afsnit 17; L68 § 4, afsnit 12.

Implementering (ordret):

> I ligelønsloven indsættes som ny § 5c:
> § 5 c, stk. 1. Danmarks Statistik laver uden beregning for arbejdsgiveren en lønredegørelse. Lønredegørelsen skal indeholde følgende oplysninger vedrørende det foregående kalenderår:
> a) lønforskellen mellem kønnene
> b) lønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer
> c) medianlønforskellen mellem kønnene
> d) medianlønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer
> e) andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere, der modtager supplerende eller variable elementer
> f) andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere i hver lønkvartil
> Stk. 2. Danmarks Statistik udarbejder lønredegørelsen efter stk. 1, hvert år, hvis arbejdsgiveren har over 250 lønmodtagere, og hvert 3. år. hvis arbejdsgiveren har 50-249 lønmodtagere.
> Stk. 3. § 5 c, stk. 1 og 2, gælder kun for virksomheder mellem 50-99 ansatte, hvoraf der er mindst 8 ansatte af hvert køn i samme kategori af arbejdstagere
> Stk. 4. Indberetter en virksomhed lønoplysninger til en arbejdsgiverorganisation, udarbejder arbejdsgiverorganisationen lønredegørelsen efter stk. 1.
> I ligelønsloven indsættes som ny § 5d:
> § 5d. stk. 1. Arbejdsgiveren skal udarbejde en lønredegørelse for lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer.
> Stk. 2 Arbejdsgiveren udarbejder lønredegørelsen efter stk. 1, hvert år, hvis arbejdsgiveren har over 250 lønmodtagere, og hvert 3. år. hvis arbejdsgiveren har 100-249 lønmodtagere.
> Stk. 3. Inden lønredegørelsen efter stk. 1 udleveres, sikrer arbejdsgiveren, efter høring af arbejdstagerrepræsentanterne, at de oplysninger og metoder, der ligger til grund for lønredegørelsen, er korrekte.
> Stk. 4. Lønredegørelsen stilles til rådighed for lønmodtagerne og arbejdstagerrepræsentanterne.
> Stk. 5. Hvis arbejdsgiveren er i besiddelse af oplysninger efter stk. 1 fra de fire foregående år, stilles de ligeledes til rådighed efter anmodning.
> Stk. 6. Arbejdstagere, arbejdstagerrepræsentanter og overvågningsorganet har ret til at anmode arbejdsgivere om yderligere præciseringer af og oplysninger om hvilke som helst af de afgivne data efter §§ 5c og 5d, stk. 1-4, herunder redegørelser for eventuelle lønforskelle mellem kønnene. Arbejdsgiverne skal inden for 2 måneder besvare sådanne anmodninger og i afgive et begrundet svar.

Bemærkninger (ordret):

> En ny § 5c, stk. 1, litra a-f, implementerer artikel 9, stk. 1, litra, a) -f).
> For at lempe byrderne for arbejdsgiverne, kan det overlades til medlemsstaten at lave lønredegørelsen efter artikel 9, stk. 1, litra a) -f), jf. også betragtning 40 og artikel 9, stk. 8 om anvendelse af allerede indberettede oplysninger fra virksomheden. Som følge heraf vurderer parterne, at Danmarks Statistik kan udarbejde lønredegørelsen ud fra samme metode og standardberegning som anvendes i dag.
> For forståelse af begreberne efter artikel 9, stk. 1, litra a) - g), henvises der til bemærkningerne til artikel 3, stk. 1, a) -f).
> Ved ”arbejdsgiveren” efter artikel 9, stk. 1, menes den ”selvstændig juridisk enhed”, der i dag indberetter lønoplysninger til brug for den årlige kønsopdelte lønstatistik efter ligelønslovens § 5a, stk. 1.
> Lønredegørelsesforpligtelsen i artikel 9 betyder, at den kønsopdelte lønstatistik i ligelønslovens § 5a ophæves, når § 5c, stk. 2 træder i kraft.
> Kravet om mindst 8 ansatte af hvert køn gælder kun for virksomheder mellem 50-99 ansatte.
> Artikel 9, stk. 2-4, kræver, at lønredegørelsen for det foregående kalenderår offentliggøres den 7. juni 2027. For at arbejdsgiveren kan nå at udlevere lønredegørelsen til overvågningsorganet, skal arbejdsgiver have lønredegørelsen den 1. april. Forinden har Danmarks Statistik senest 1. februar hørt arbejdsgiveren og arbejdstagerrepræsentanten, om oplysningerne, der ligger til grund for lønredegørelsen, er korrekte. Datoer skal afstemmes med Danmarks Statistik.
> § 5 d vedrører forholdet mellem arbejdsgiver og lønmodtagersiden.
> § 5d, stk. 1, implementerer arbejdsgivers forpligtelse til at udarbejde en lønredegørelse efter artikel 9, stk. 1, litra g, som omhandler lønforskelle for mandlige og kvindelige ansatte i samme kategori.
> Stk. 2 gennemfører pligten til at høre arbejdstagerrepræsentanterne, jf. Artikel 9, stk. 6.
> Stk. 3 og 4 gennemfører pligten til at udlevere lønredegørelsen til lønmodtagerne og deres arbejdstagerrepræsentanter, jf. Artikel. 9, stk. 9.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 afviger fra forslaget: I forslaget udarbejder Danmarks Statistik litra a–f, eller arbejdsgiverorganisationen, hvis virksomheden indberetter lønoplysninger dertil (forslagets § 5c, stk. 4), og arbejdsgiveren selv litra g (forslagets § 5d). Efter L 68 sender Danmarks Statistik eller arbejdsgiverorganisationen en redegørelse med litra a–g (§ 5 b; ved 50–99 lønmodtagere kun litra a–f, stk. 5), litra g er også arbejdsgiverens pligt (§ 5 a), og § 5 d har fire situationer, hvor arbejdsgiveren selv skal udarbejde redegørelsen. Kravet om mindst 8 af hvert køn ved 50–99 lønmodtagere er i L 68 knyttet til medarbejdergrupper efter DISCO-kode og har en brancheundtagelse; forslaget talte om »samme kategori af arbejdstagere«.

## Art. 9, stk. 2–5 – Redegørelse for lønforskelle mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere

Implementeringsaftalen, PDF s. 18: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=18 · Hele rækken: [aftaler/aftale-2.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-2.md) (afsnittet Artikel 9, stk. 2–5) · Side: aftaler/aftale-2.html#art-9-2

Koblet til § 5 c; § 5 e, stk. 1; L68 § 4. Bruges i kommentaren til § 2, afsnit 53; § 5 a, afsnit 19 og 20; § 5 c, afsnit 15; § 5 e, afsnit 16 og 18; § 6 b, afsnit 19.

Implementering (ordret):

> I ligelønsloven indsættes som ny § 5e
> Stk. 1. Arbejdsgiver udleverer lønredegørelsen udarbejdet i henhold til § 5c, stk. 1, og § 5d, stk. 1 til overvågningsorganet jf. art. 29 [den. 1 maj.]
> Stk. 2. Arbejdsgiverne stiller efter anmodning oplysningerne i 5c til rådighed for ligebehandlingsorganet jf. art 29. Oplysningerne fra de foregående fire år stilles, hvis de foreligger, ligeledes til rådighed efter anmodning.
> Stk. 3. Ligebehandlingsorganet har ret til at anmode arbejdsgivere om yderligere præciseringer af og oplysninger om hvilke som helst af de afgivne data, herunder redegørelser for eventuelle lønforskelle mellem kønnene. Arbejdsgiverne skal besvare sådanne anmodninger inden for rimelig frist ved at afgive et begrundet svar
> § 5 f.
> Stk. 1. §§ 5c-5e træder i kraft den 7. juni 2027 for arbejdsgivere med 150 eller flere lønmodtagere.
> Stk. 2. §§ 5c-e træder i kraft den 7. juni 2031 for arbejdsgivere med 100-149 lønmodtagere.

Bemærkninger (ordret):

> § 5 e vedrører forholdet mellem arbejdsgiver og overvågningsorganet.
> § 5e, stk. 1, implementerer artikel 9, stk. 7.
> Datoen den 1. maj skal afklares med Danmarks Statistik.
> Ved ”arbejdstagere” medregnes alle lønmodtagere, uanset beskæftigelsesgraden, som modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold i overensstemmelse med lønmodtagerbegrebet i EU-retten.
> Offentliggørelse af lønredegørelsens oplysninger i artikel 9, stk. 1, litra a) -f) jf. forslaget til § 5c, stk. 1, sker efter art. 29, stk. 3, litra c. Arbejdsgiveren kan selv offentliggøre oplysningerne.
> Rimelig frist i § 5e, stk. 3, fortolkes som udgangspunkt som to måneder.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 afviger fra forslaget: Forslaget lod §§ 5c–5e træde i kraft 7. juni 2027 for arbejdsgivere med 150 eller flere lønmodtagere og 7. juni 2031 for 100–149, svarende til direktivets datoer. Afleveringen til overvågningsorganet havde datoen »[den. 1 maj.]«, som skulle afklares med Danmarks Statistik. L 68’s bemærkninger (s. 16–17) fraviger direktivets frist 7. juni og fastholder den gældende frist 1. september: § 5 c bruger 1. september 2028 og 2031, § 5 e en frist på 1 måned efter modtagelsen, og § 4, stk. 2, en overgang for 2026 og 2027. Forslaget skrev »over 250«; L 68 skriver »mindst 250« som direktivet.

## Art. 34, stk. 1 – Gennemførelse i national ret

Implementeringsaftalen, PDF s. 48: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=48 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 34, stk. 1) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-34-1

Koblet til L68 § 4. Bruges i kommentaren til L68 § 4, afsnit 12.

Implementering (ordret):

> Ingen

Bemærkninger (ordret):

> Bestemmelsen kræver efter sin karakter ikke implementering – men fastsætter implementeringsfristen.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Retter sig til staten eller et organ: Fastsætter gennemførelsesfristen 7. juni 2026. L 68 § 4, stk. 1, foreslår ikrafttræden 1. marts 2027.

===== FIL: l68/par-4-hoering.md =====

# L68 § 4 – Høringen: høringsnotatet og høringssvarene

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-4.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-4-hoering.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [l68/par-4.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-4.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: l68/par-4.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Ministeriets bemærkninger i høringsnotatet (L 68 – bilag 1) og høringsnotatets resumé af høringssvarene, ordret. Høringsparternes synspunkter er partsindlæg; ministeriets bemærkninger er ministeriets.

## Høringsnotatet, afsnit 2.14: Ikrafttrædelsestidspunkt – resumé af høringssvarene

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 26–27: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=26

> DA kvitterer for, at der i lovudkastet er lagt op til, at det træder i kraft den 1. januar 2027.
>
> F&P Arbejdsgiver opfordrer til ikrafttrædelse 7. juni 2027 eller senere pga. forsinket lovforslag og store administrative byrder. DA ønsker også senere ikrafttrædelse.
>
> KA fremhæver, at SMV’er rammes hårdt og bør have længere indfasning.
>
> SMVdanmark efterlyser desuden klar og praktisk anvendelig vejledning forud for ikrafttrædelsen, herunder om fastlæggelse af objektive og kønsneutrale kriterier, håndtering af oplysningsforpligtelse, datagrundlag og indberetning samt anvendelse af administrative og digitale værktøjer.
>
> Akademikerne bemærker, at det er beklageligt, at lovforslaget først foreslås at træde i kraft den 1. januar 2027, således at direktivets implementeringsfrist den 19. juni 2026 ikke overholdes. Akademikerne har dog forståelse for baggrunden herfor.
>
> Djøf og TL bemærker, at udsættelsen af direktivets fulde implementering til 2027 ikke fuldt ud er begrundet. Djøf og TL anfører, at visse centrale elementer af direktivet burde kunne implementeres tidligere, herunder regler om lønoplysninger til ansøgere og centrale definitioner.
>
> Mødrehjælpen anbefaler, at ikrafttrædelsen udskydes eller indfases gradvist, således at mindre organisationer gives bedre tid og mulighed for at implementere de nye krav. Organisationen foreslår en implementeringsfrist frem til 1. januar 2028 for organisationer under 500 ansatte eller en trinvis implementeringsmodel.
>
> Akademikerne bemærker desuden, at fristen for lønredegørelser i § 5 c foreslås udskudt til 2028 og opfordrer til, at fristen i stedet fastsættes til 2027 for at undgå unødig forsinkelse af implementeringen.
>
> Nordic Reward Partners ApS understreger vigtigheden af klarhed om ikrafttrædelsestidspunktet og fremhæver, at yderligere ændringer af denne kan skabe usikkerhed for virksomheder, der allerede har tilpasset sig den udmeldte tidsplan.
>

Høringssvarene om emnet: [DA, s. 6](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=6); [F&P Arbejdsgiver, s. 28](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=28); [KA, s. 30–31](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=30); [SMVdanmark, s. 33](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=33); [Akademikerne, s. 38–39](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=38); [Djøf, s. 51](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=51); [Teknisk Landsforbund, s. 60–61](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=60); [Mødrehjælpen, s. 88](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=88); [Nordic Reward Partners, s. 116–117](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=116)

===== FIL: l68/par-4-kilder.md =====

# L68 § 4 – Øvrige ordrette kilder, kommentaren bruger

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-4.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-4-kilder.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [l68/par-4.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-4.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: l68/par-4.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Ordrette uddrag af andre kilder, som kommentaren til L68 § 4 bruger: 1 fra Høringsnotat til L68, 1 fra L68 som fremsat. Hvert uddrag angiver sin rolle, kilde og side.

## Høringsnotatet · 2.14 · ministeriets svar

Ministeriets svar i høringsnotatet. Høringsnotatet · 2.14 · ministeriets svar. Høringsnotat til L68, s. 27: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=27

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-4.html#uddrag-hoeringsnotatet-2-14-ministeriets-svar

Bruges i kommentaren til L68 § 4, afsnit 2, 7 og 11.

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har noteret sig synspunkterne, og bemærker, at ikrafttrædelsestidspunktet den 1. marts 2027 er fastsat ud fra en samlet vurdering, herunder hensynet til, at virksomheder i Danmark skal have den fornødne tid til at kunne indstille sig på de nye regler. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

## L68 · specielle bemærkninger til § 4

Ministerielle specielle bemærkninger. L68 · specielle bemærkninger til § 4. L68 som fremsat, s. 51: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=51

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-4.html#uddrag-l68-specielle-bemaerkninger-til-4

Bruges i kommentaren til L68 § 4, afsnit 2, 4 og 11.

> Det foreslås i stk. 1,  at loven træder i kraft den 1. marts 2027.
> Det foreslåede vil indebære, at de foreslåede ændringer vil træde i kraft den 1. marts 2027.
> Det foreslåede vil betyde, at ikrafttrædelsestidspunktet til den 1. marts 2027 ligger efter løngennemsigtighedsdirektivets implementeringsfrist den 7. juni 2026, hvorfor løngennemsigtighedsdirektivet således ikke implementeres rettidigt. Det udskudte ikrafttrædelsestidspunkt er fastsat ud fra et hensyn til, at virksomheder i Danmark har den fornødne tid til at indrette sig på de nye regler.
> Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 13, finder anvendelse på arbejdsgiveres indberetning af lønoplysninger til Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation for kalenderåret 2027 og frem for rapporteringsårene 2028 og frem. For arbejdsgiveres indberetning af lønoplysninger til Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation for kalenderåret 2026 og for rapporteringsåret 2027, finder de hidtil gældende regler om kønsopdelt lønstatistik anvendelse. Det foreslåede vil indebære, at i forhold til arbejdsgiveres indberetning af lønoplysninger til Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation for kalenderåret 2027 og frem og for rapporteringsårene 2028 og frem vil arbejdsgiverne blive omfattet af de foreslåede bestemmelser i §§ 5 a-f om udarbejdelse af lønredegørelser og fælles lønvurdering. Det foreslåede vil betyde, at for arbejdsgiveres indberetning af lønoplysninger til Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation for kalenderåret 2026 og for rapporteringsåret 2027 vil de hidtil gældende regler om kønsopdelt lønstatistik i § 5 a i lov om lige løn til mænd og kvinder, jf. lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019, finde anvendelse. Det foreslåede vil indebære, at arbejdsgivere i forhold til kalenderåret 2026 fortsat vil være omfattet af de gældende regler om kønsopdelt lønstatistik.
> Loven skal ikke gælde for Færøerne og Grønland, og loven vil heller ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, idet lov om lige løn til mænd og kvinder ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke indeholder hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne og Grønland.

===== FIL: l68/par-4.md =====

# L68 § 4 – Ikrafttræden og statistikovergang

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-4.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-4.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Bestemmelse i lovforslag L 68 som fremsat (Folketinget 2026-27). Kilde: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=5

Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm.

## Indhold

- Kildekort
- Lovtekst
- Kommentar, afsnit 1–13: Reglen kort (1); Direktiv og ændring (2); Betingelser, stk. for stk. (3–4); Fortolkningsspørgsmål (5–7); Praksis (8); Samspil (9); Praktisk betydning (10); Kilder (11); Implementeringsaftalen og 1. behandling (12–13)
- Direktiv (EU) 2023/970
- EU-fortolkningskilder

## Kildekort

Alt, hvad siden har om L68 § 4, og hvor det står. Denne fil har lovteksten og kommentaren; de ordrette kilder står i filerne nedenfor.

- **Lovtekst**: i denne fil. Kilde: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=5
- **Lovforslaget L68**: bestemmelsen med bemærkninger og høring i [l68/paragraf-2-4.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/paragraf-2-4.md).
- **Kommentar**: 13 nummererede afsnit, i denne fil.
- **Høringen**: høringsnotatets resumé af høringssvarene, afsnit 2.14, med links til de enkelte høringssvar: [l68/par-4-hoering.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-4-hoering.md).
- **Øvrige ordrette kilder, kommentaren bruger** (2: 1 fra Høringsnotat til L68, 1 fra L68 som fremsat): [l68/par-4-kilder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-4-kilder.md).
- **Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)**: arbejdsmarkedets parters forslag, ordret, for 3 rækker i aftalen (art. 9, stk. 1, art. 9, stk. 2–5 og art. 34, stk. 1), med kommentarens note om, hvordan L 68 forholder sig til forslaget: [l68/par-4-aftale.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-4-aftale.md).
- **Direktiv (EU) 2023/970**: 7 artikler; listen står nederst i denne fil. Artikelfilerne i direktiv/ har ordlyden, betragtningerne og EU-fortolkningskilderne ordret.
- **EU-fortolkning**: Kommissionens FAQ (4 spørgsmål), begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 (3 artikler), henstilling 2014/124/EU (5 punkter) og Kommissionens rapporter (2 afsnit). De står ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/, og listen nederst i denne fil viser, hvilke det er. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md).

## Lovtekst

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2027.

Stk. 2. § 1, nr. 13, finder anvendelse på arbejdsgiveres indberetning af lønoplysninger til Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation for kalenderåret 2027 og frem og for rapporteringsåret 2028 og frem. For arbejdsgivers indberetning af lønoplysninger til Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation for kalenderåret 2026 og for rapporteringsåret 2027, finder de hidtil gældende regler om kønsopdelt lønstatistik anvendelse.

Kilde til lovteksten: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=5

## Kommentar

Afsnittene er nummereret og citeres som »L68 § 4, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering.

### Reglen kort

**[1]** L68 foreslår almindelig ikrafttræden 1. marts 2027. Samtidig gælder en særlig overgang for ændringsnummer 13: indberetning af 2027-data og rapporteringsåret 2028 følger den nye ordning, mens 2026-data og rapporteringsåret 2027 følger de hidtidige statistikregler. Øvrige nye oplysningsrettigheder udsættes ikke til 2028 ved denne overgangsregel.

*Om hele L68 § 4. Grundlag: ordlyd. Kilder: L68 § 4; § 1 c; § 1 e; § 5 c.*

### Direktiv og ændring

**[2]** Artikel 34 kræver, at nødvendige nationale regler sættes i kraft senest 7. juni 2026. Ministeriet erkender i bemærkningerne, at den foreslåede dato ligger efter denne frist, og begrunder udsættelsen med virksomhedernes indretningstid. Ministeriets svar i høringsnotat 2.14 fastholder 1. marts 2027. Den foreslåede danske dato er dermed ikke en udsættelse af EU-fristen.

*Om hele L68 § 4. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: L68 · specielle bemærkninger til § 4; Høringsnotatet · 2.14 · ministeriets svar; art. 34; L68 § 4.*

### Betingelser, stk. for stk.

**[3]** Stk. 1 knytter den almindelige ikrafttræden til ændringsloven som helhed. Stk. 2 angiver derefter særskilt anvendelsen af § 1, nr. 13. Man skal derfor først identificere ændringsnummeret: §§ 1 c–1 e indsættes ved nr. 7, mens §§ 5 a–5 g er omfattet af nr. 13. Et generelt udsagn om, at alle gennemsigtighedskrav først gælder fra første lønredegørelse, har ikke grundlag i denne opdeling.

*Om hele L68 § 4. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: L68 § 4; § 1 c; § 1 d; § 1 e; § 5 a.*

**[4]** Overgangen skelner mellem kalenderåret for de indsamlede lønoplysninger og rapporteringsåret. For 2026-data og rapporteringsåret 2027 bevares den hidtidige kønsopdelte lønstatistik. For 2027-data og rapporteringsåret 2028 begynder den nye ordnings anvendelse, men de konkrete rapporteringsgrupper og leveringsfrister følger stadig § 5 c. Det betyder eksempelvis, at gruppen med 100–149 ansatte efter forslaget først får sin første rapporteringsfrist i 2031.

*Om hele L68 § 4. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: L68 · specielle bemærkninger til § 4; L68 § 4; § 5 c.*

### Fortolkningsspørgsmål

**[5]** De danske rapporteringsfrister står ikke på samme datoer som artikel 9: direktivet kræver første rapportering senest 7. juni 2027 for mindst 150 arbejdstagere og 7. juni 2031 for 100–149. L68 § 5 c bruger 1. september 2028 henholdsvis 1. september 2031. Den danske tidsplan skal vises som forslag sammen med EU-planen. Henvisning til administrative data er ikke i sig selv dokumentation for adgang til at forskyde alle direktivfrister.

*Om hele L68 § 4. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: art. 9, stk. 2; art. 9, stk. 3; art. 9, stk. 4; § 5 c.*

**[6]** Den hidtidige ordning omfatter blandt andet virksomheder med mindst 35 ansatte og mindst 10 af hvert køn i samme arbejdsfunktion. Den nye særlige ordning for 50–99 ansatte har andre betingelser og en første frist i 2031. Overgangens betydning for virksomheder med 35–49 ansatte og perioden før 2031 skal derfor læses med § 5 b, § 5 c, de relevante kollektive ordninger og artikel 27’s forbud mod at bruge gennemførelsen som grund til ringere beskyttelse. Der er et konkret beskyttelsesniveauspørgsmål, som ikke løses ved at sammenligne én tærskel isoleret.

*Om hele L68 § 4. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 5 b; § 5 c; art. 27; L68 § 4.*

**[7]** Høringsnotatet refererer februarudkastets 1. januar 2027 og gengiver i et partsreferat en forkert EU-dato, 19. juni 2026. Ministeriets svar bruger derimod 1. marts 2027, og direktivets egen artikel 34 siger 7. juni 2026. Kommentarens tidslinje bruger den fremsatte danske tekst og direktivets ordlyd; det historiske referat er ikke en alternativ gældende frist.

*Om hele L68 § 4. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: Høringsnotatet · 2.14 · ministeriets svar; art. 34; L68 § 4; Høringsparternes historiske datoangivelser.*

### Praksis

**[8]** Ingen af de afgørelser, der er knyttet til de relevante direktivartikler, angår virkningen af denne endnu foreslåede overgang. Konkrete spørgsmål om direktivkonform fortolkning, påberåbelse af EU-retten eller ansvar ved forsinket gennemførelse skal vurderes efter den berørte rettighed, parterne og den relevante praksis. Kommentaren udleder ikke automatisk direkte anvendelse over for alle private arbejdsgivere af fristoverskridelsen alene.

*Om hele L68 § 4. Grundlag: egen vurdering. Kilder: art. 34; art. 37.*

### Samspil

**[9]** Ligelønslovens § 8 beholder 1976-datoen for den oprindelige lov. Artikel 36 regulerer direktivets egen ikrafttræden, mens artikel 34 regulerer gennemførelsen. Artikel 29, stk. 4, fastlægger desuden statens første dataindsendelse i juni 2028, og artikel 35 har en senere evaluering. Disse datoer er forskellige pligters tidspunkter, ikke udskiftelige betegnelser for samme ikrafttræden.

*Om hele L68 § 4. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 8; art. 36; art. 34; art. 29, stk. 4; art. 35.*

### Praktisk betydning

**[10]** Virksomhedens forberedelse bør have to spor: de nye kriterie-, ansøger- og oplysningsregler samt den særskilte rapporteringsplan. Registrér medarbejderantal, referenceår, rapporteringsgruppe og de forskellige udleveringsdatoer. Bevar 2026-data til den hidtidige 2027-statistik. Kontrollér den endeligt vedtagne ændringslov, før forslagsdatoerne bruges som endelig kalenderplan.

*Om hele L68 § 4. Grundlag: egen vurdering. Kilder: L68 § 4; § 1 c; § 1 d; § 1 e; § 5 c; § 5 e.*

### Kilder

**[11]** Hovedkilderne er L68 § 4, specialbemærkningerne på PDF-side 51 og ministeriets svar i høringsnotat 2.14. Artikel 9 og 34 fastlægger de centrale EU-frister. Artiklerne 29, 35 og 36 viser de særskilte data-, evaluerings- og ikrafttrædelsesled.

*Om hele L68 § 4. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: L68 · specielle bemærkninger til § 4; Høringsnotatet · 2.14 · ministeriets svar; art. 9; art. 34; art. 29; art. 35; art. 36.*

### Implementeringsaftalen og 1. behandling

**[12]** Aftalens indledning angav selv gennemførelsesfristen: »EU-direktivet om løngennemsigtighed skal implementeres i dansk ret senest den 7. juni 2026.« og fulgte direktivets datoer for lønredegørelserne (se § 5 c). Overgangen i stk. 2 for 2026-data har intet modstykke i aftalen, som kun siger, at den kønsopdelte lønstatistik ophæves, »når § 5c, stk. 2 træder i kraft«. Ved 1. behandling sagde ministeren: »Derfor har vi også besluttet at udskyde ikrafttrædelsesdatoen for loven til den 1. marts frem for den 1. januar, som den tidligere regering havde lagt op til.« Moderaternes ordfører tilføjede, at datoen er »ud over den fastsatte frist fra EU«.

*Om hele L68 § 4. Grundlag: implementeringsaftalen og forarbejder. Kilder: implementeringsaftalen om art. 34, stk. 1; implementeringsaftalen om art. 9, stk. 1; 1. behandling, beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen), kl. 20:12; 1. behandling, Pernille Christensen (M), kl. 19:25.*

**[13]** Lovforslaget er henvist til Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalget. Udvalgets udkast til tidsplan (L 68 – bilag 3) har frist for spørgsmål den 17. november 2026, frist for ændringsforslag den 11. januar 2027 og afgivelse af betænkning den 20. januar 2027. Det Konservative Folkeparti varslede et ændringsforslag uden at angive indholdet: »Derfor kommer vi også til at stille et ændringsforslag«. Datoerne i stk. 1 og 2 er forslagets og kan ændres ved 2. eller 3. behandling (afsnit 10).

*Om hele L68 § 4. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: 1. behandling, Sofie Therese Svendsen (KF), kl. 19:36.*

## Direktiv (EU) 2023/970

Artiklerne, kommentaren og lovforslaget knytter til paragraffen. Artikelfilen har ordlyden, betragtningerne, den danske gennemførelse og EU-fortolkningskilderne ordret.

- [Artikel 9 – Redegørelse for lønforskelle mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-9.md) (kommentaren, afsnit 5 og 11)
- [Artikel 29 – Overvågning og oplysning](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-29.md) (kommentaren, afsnit 9 og 11)
- [Artikel 34 – Gennemførelse i national ret](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-34.md) (kommentaren, afsnit 2, 7–9 og 11)
- [Artikel 35 – Rapport og revision](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-35.md) (kommentaren, afsnit 9 og 11)
- [Artikel 36 – Ikrafttræden](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-36.md) (kommentaren, afsnit 9 og 11)
- [Artikel 27 – Beskyttelsesniveau](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-27.md) (kommentaren, afsnit 6)
- [Artikel 37 – Adressater](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-37.md) (kommentaren, afsnit 8)

## EU-fortolkningskilder

Ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md).

- Kommissionens FAQ ([eu/faq.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/faq.md); foreløbige synspunkter, ikke bindende), spørgsmål 4, 6, 8 og 10
- Begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 ([eu/forslag.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/forslag.md); forarbejde til direktivet), forslagets artikel 8, 24 og 26
- Henstilling 2014/124/EU ([eu/henstilling.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/henstilling.md); ikke bindende), punkt 4, 7, 8, 16 og 17
- COM(2013) 861 ([eu/com-2013-861.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2013-861.md); rapport), afsnit 4.2
- COM(2017) 671 ([eu/com-2017-671.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2017-671.md); rapport), afsnit 2.2

===== FIL: l68/paragraf-2-4.md =====

# L68 §§ 2–4 og historiske bestemmelser i lovbekendtgørelsen

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/index.html#paragraf-2-4 · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/paragraf-2-4.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser.

Lovforslag L 68 som fremsat: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf.

Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm.

## L68 § 2

Kommentar, kildekort og ordrette kilder: [l68/par-2.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-2.md)

§ 2 I lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution, jf. lov nr. 553 af 18. juni 2012, som ændret ved lov nr. 656 af 12. juni 2013, lov nr. 2591 af 28. december 2021 og lov nr. 1602 af 17. december 2024, foretages følgende ændring: 1. Efter § 2, stk. 2, indsættes som nyt stykke: »Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på sager om lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn.« Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

### Bemærkninger til nummeret (specielle bemærkninger, s. 50)

L68 som fremsat: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=50

Efter den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, i lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution, skal Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling på grund af køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika, race eller etnisk oprindelse, herunder ved at

1) bistå ofre for forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder,

2) foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling og

3) offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling.

Det foreslås, at der efter § 2, stk. 2, indsættes et nyt stk. 3, hvorefter stk. 2 ikke finder anvendelse på sager vedrørende lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn.

Den foreslåede ændring vil betyde, at Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution ikke vil have kompetence som ligebehandlingsorgan i spørgsmål vedrørende lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 18, hvorefter Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn udpeges som ligebehandlingsorgan på ligelønsområdet og dermed får til opgave at fremme, evaluere og overvåge håndhævelsen af princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

### Høringsnotatet, afsnit 2.13: Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (AIFL) (§ 7) (s. 24–26)

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1): https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=24

#### Resumé af høringssvarene

DA kvitterer for, at det i lovudkastet foreslås at oprette et nyt institut for ligeløn på arbejdsmarkedet med henblik på de opgaver, der følger af direktivet om overvågning af ligeløn og rådgivning af lønmodtagere og arbejdsgivere.

Akademikerne bemærker, at det i lovforslaget alene fremgår, at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (AIFL) skal reguleres gennem en samarbejdsaftale mellem Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation. Akademikerne anbefaler, at de også indskrives som part i samarbejdsaftalen, således at alle hovedorganisationer på det private arbejdsmarked er repræsenteret. Akademikerne fremhæver i den forbindelse, at ca. 20 pct. af de privatansatte er akademikere. Akademikerne bemærker, at dette i givet fald også bør afspejles i lovforslagets økonomiske konsekvenser, herunder i forhold til finansiering af AIFL.

DM og IDA støtter, at Akademikerne indgår i partsamarbejdet om instituttet.

Danske Regioner går ud fra, at der også bliver sikret indflydelse og repræsentativitet for arbejdsgiverne på det offentlige arbejdsmarked.

Danske Advokater bemærker, at indholdet i samarbejdsaftalen bør offentliggøres og finder, at det bør fremgå, hvordan samarbejde skal foregå, og hvordan det sikres, at interesserne for ikke-organiserede arbejdsgivere og arbejdstagere varetages.

DM, IDA, Djøf, TL, IMR og Danske Advokater efterlyser en klarere afgrænsning af AIFLs mandat, herunder bl.a. om AIFL kan føre sager, gennemføre undersøgelser samt dets ressourcemæssige grundlag. DM og IDA fremhæver, at AIFL bør have reel handlekraft for at sikre effektiv håndhævelse af reglerne.

ATP, Finans Danmark og F&P finder, at fristen for at indsende lønredegørelsen til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, som er fastsat til en måned efter modtagelsen fra Danmarks Statistik, er for kort, når lønredegørelsen først skal sendes i høring hos lønmodtagerrepræsentanterne, og det indebærer en risiko for, at der videregives oplysninger, som ikke er fuldt kvalitetssikrede.

IMR og KVINFO fremhæver, at den foreslåede konstruktion rejser spørgsmål om uafhængighed og om opretholdelsen af det eksisterende beskyttelsesniveau mod forskelsbehandling. IMR og KVINFO anbefaler, at Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet sender samarbejdsaftalen om oprettelse af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn i høring.

Dansk Kvindesamfund, Kvindeøkonomien og KVINFO finder, at reguleringen af AIFL ikke bør baseres alene på en samarbejdsaftale, men at rammerne i stedet bør fastsættes i en bekendtgørelse. Organisationerne og videnscenteret fremhæver, at dette er vigtigt for at sikre AIFLs uafhængighed og anbefaler, at der fastsættes klare regler om AIFLs opgaver og beføjelser i overensstemmelse med direktivets krav og direktiv 2024/1500 om standarder for ligebehandlingsorganer.

Djøf, TL og IMR fremhæver, at det er afgørende, at AIFL får tilstrækkelige ressourcer og kompetencer til at kunne bistå personer i sager om forskelsbehandling, foretage undersøgelser og offentliggøre rapporter.

Djøf efterspørger desuden klarhed over, om AIFL skal have mulighed for at føre sager på vegne af ofre, eller om det alene skal have en rådgivende funktion.

Kvinderådet bemærker, at lovforslaget ikke indeholder krav om systematisk indsamling af data om andre diskriminationsfaktorer end køn, hvilket kan vanskeliggøre identifikation af intersektionelle lønforskelle. Organisationen fremhæver, at et bedre datagrundlag kan styrke mulighederne for at analysere og adressere lønforskelle, herunder for særlige grupper af kvinder.

ReFeministerne bemærker, at en uafhængig instans, fx AIFL, bør få til opgave at udvikle en fælles metodik for jobvurdering på tværs af fag og sektorer. Der kunne ligeledes tages udgangspunkt i allerede eksisterende modeller, fx EQUALIS diversitets barometer.

Nordic Reward Partners ApS finder det problematisk, at lønredegørelsernes offentliggøres uden med virksomhedernes kategorisering af medarbejdere, fordi det kan give et forkert billede af det faktiske løngab.

Ligebehandlingsnævnet henviser til IMRs kompetence til at indbringe principielle sager eller sager af almindelig offentlig interesse for nævnet og bemærker, at det bør overvejes, om AIFL skal have en tilsvarende hjemmel til at indbringe sager om lige løn af principiel karakter eller sager af almindelig offentlig interesse for Ligebehandlingsnævnet.

#### Ministeriets bemærkninger

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker, at forslaget om at oprette Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (AIFL) bygger på en fælles anbefaling fra DA og FH. Forslaget skal understøtte den danske model, hvorefter forhandling og fastsættelse af løn i Danmark varetages af arbejdsmarkedets parter.

For så vidt angår forslaget til § 7, stk. 2, nr. 1, bemærker Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at bestemmelsen svarer til § 2, stk. 2, nr. 1, i lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution, som implementerer artikel 20 i direktiv 2006/54. Med forslaget er det hensigten, at den rolle som nationalt ligebehandlingsorgan på ligelønsområdet, som i dag varetages af Institut for Menneskerettigheder, fremover skal varetages af AIFL.

For så vidt angår behovet for mere tydelige rammer for AIFL’s arbejde henvises der til, at der vil blive indgået en samarbejdsaftale med DA og FH om AIFL, som vil fastsætte og regulere de nærmere rammer for og opgaver, som AIFL skal varetage både i sin egenskab af overvågningsorgan og ligebehandlingsorgan. Heri vil også indgå en ramme for, hvordan de øvrige arbejdsmarkedsparter vil blive inddraget i AIFL’s opgavevaretagelse.

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker ift. spørgsmålet om AIFL’s mulighed for at føre ligelønssager, at AIFL som følge af direktiv 20024/1500 om standarder for ligebehandlingsorganer vil kunne biintervenere i ligelønssager til støtte for ofre for forskelsbehandling under hensyntagen til rammerne for den danske model og det fagretlige system. Ift. finansieringen af AIFL henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 6.

For så vidt angår fristen for indsendelse til AIFL bemærkes, at fristen på en måned for udlevering af lønredegørelsen til AIFL løber fra hhv. modtagelsen af lønredegørelsen fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverforening (dvs. 1. oktober), eller virksomhedens egen udarbejdelse af lønredegørelse (dvs. 31. januar). Fristen er fastsat ud fra en samlet vurdering af hensynet til virksomhederne samt Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløns mulighed for at bearbejde og offentliggøre lønredegørelser i overensstemmelse med direktivets formål.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Høringssvarene om emnet: [ATP, s. 3–4](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=3); [DA, s. 6](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=6); [Danske Regioner, s. 12](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=12); [Finans Danmark, s. 17](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=17); [F&P Arbejdsgiver, s. 26–27](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=26); [Akademikerne, s. 38](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=38); [DM, s. 44](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=44); [Djøf, s. 50–51](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=50); [IDA, s. 57–58](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=57); [Teknisk Landsforbund, s. 60–65](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=60); [Institut for Menneskerettigheder, s. 70–71](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=70); [Danske Advokater, s. 78](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=78); [Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien, s. 81–82](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=81); [Kvinderådet, s. 84–85](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=84); [ReFeministerne, s. 90](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=90); [Ligebehandlingsnævnet, s. 96–97](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=96); [Nordic Reward Partners, s. 114–116](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=114); [KVINFO, s. 123–125](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=123)

## L68 § 3

Kommentar, kildekort og ordrette kilder: [l68/par-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-3.md)

§ 3 I lov om ligebehandling af mænd og kvinder, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 19. juli 2024, som ændret ved lov nr. 1470 af 10. december 2024, foretages følgende ændring: 1. I § 18 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på ligelønsområdet.«

### Bemærkninger til nummeret (specielle bemærkninger, s. 50)

L68 som fremsat: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=50

Efter den gældende bestemmelse i § 18 i ligebehandlingsloven har Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution til opgave at fremme, evaluere og overvåge samt støtte ligebehandling af kvinder og mænd uden forskelsbehandling på grund af køn, herunder ved at bistå ofre for forskelsbehandling med deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling.

Det foreslås, at der i § 18 indsættes et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 ikke finder anvendelse på ligelønsområdet.

Den foreslåede ændring vil betyde, at Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution ikke vil have kompetence som ligebehandlingsorgan på ligelønsområdet.

Den foreslåede ændring vil indebære, at Institut for Menneskerettigheder ikke vil skulle fremme, evaluere eller overvåge ligelønsområdet og at Instituttet ikke vil skulle yde støtte ligebehandling af kvinder og mænd i relation til løn, herunder ved at bistå ofre for lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn med deres klager om ligeløn. Ligeledes vil det foreslåede betyde, at Institut for Menneskerettigheder ikke vil skulle foretage uafhængige undersøgelser eller offentliggøre rapporter eller fremsætte henstillinger om ligeløn.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 17, om at oprette Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

### Høringsnotatet, afsnit 2.13: Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (AIFL) (§ 7) (s. 24–26)

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1): https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=24

#### Resumé af høringssvarene

DA kvitterer for, at det i lovudkastet foreslås at oprette et nyt institut for ligeløn på arbejdsmarkedet med henblik på de opgaver, der følger af direktivet om overvågning af ligeløn og rådgivning af lønmodtagere og arbejdsgivere.

Akademikerne bemærker, at det i lovforslaget alene fremgår, at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (AIFL) skal reguleres gennem en samarbejdsaftale mellem Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation. Akademikerne anbefaler, at de også indskrives som part i samarbejdsaftalen, således at alle hovedorganisationer på det private arbejdsmarked er repræsenteret. Akademikerne fremhæver i den forbindelse, at ca. 20 pct. af de privatansatte er akademikere. Akademikerne bemærker, at dette i givet fald også bør afspejles i lovforslagets økonomiske konsekvenser, herunder i forhold til finansiering af AIFL.

DM og IDA støtter, at Akademikerne indgår i partsamarbejdet om instituttet.

Danske Regioner går ud fra, at der også bliver sikret indflydelse og repræsentativitet for arbejdsgiverne på det offentlige arbejdsmarked.

Danske Advokater bemærker, at indholdet i samarbejdsaftalen bør offentliggøres og finder, at det bør fremgå, hvordan samarbejde skal foregå, og hvordan det sikres, at interesserne for ikke-organiserede arbejdsgivere og arbejdstagere varetages.

DM, IDA, Djøf, TL, IMR og Danske Advokater efterlyser en klarere afgrænsning af AIFLs mandat, herunder bl.a. om AIFL kan føre sager, gennemføre undersøgelser samt dets ressourcemæssige grundlag. DM og IDA fremhæver, at AIFL bør have reel handlekraft for at sikre effektiv håndhævelse af reglerne.

ATP, Finans Danmark og F&P finder, at fristen for at indsende lønredegørelsen til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, som er fastsat til en måned efter modtagelsen fra Danmarks Statistik, er for kort, når lønredegørelsen først skal sendes i høring hos lønmodtagerrepræsentanterne, og det indebærer en risiko for, at der videregives oplysninger, som ikke er fuldt kvalitetssikrede.

IMR og KVINFO fremhæver, at den foreslåede konstruktion rejser spørgsmål om uafhængighed og om opretholdelsen af det eksisterende beskyttelsesniveau mod forskelsbehandling. IMR og KVINFO anbefaler, at Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet sender samarbejdsaftalen om oprettelse af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn i høring.

Dansk Kvindesamfund, Kvindeøkonomien og KVINFO finder, at reguleringen af AIFL ikke bør baseres alene på en samarbejdsaftale, men at rammerne i stedet bør fastsættes i en bekendtgørelse. Organisationerne og videnscenteret fremhæver, at dette er vigtigt for at sikre AIFLs uafhængighed og anbefaler, at der fastsættes klare regler om AIFLs opgaver og beføjelser i overensstemmelse med direktivets krav og direktiv 2024/1500 om standarder for ligebehandlingsorganer.

Djøf, TL og IMR fremhæver, at det er afgørende, at AIFL får tilstrækkelige ressourcer og kompetencer til at kunne bistå personer i sager om forskelsbehandling, foretage undersøgelser og offentliggøre rapporter.

Djøf efterspørger desuden klarhed over, om AIFL skal have mulighed for at føre sager på vegne af ofre, eller om det alene skal have en rådgivende funktion.

Kvinderådet bemærker, at lovforslaget ikke indeholder krav om systematisk indsamling af data om andre diskriminationsfaktorer end køn, hvilket kan vanskeliggøre identifikation af intersektionelle lønforskelle. Organisationen fremhæver, at et bedre datagrundlag kan styrke mulighederne for at analysere og adressere lønforskelle, herunder for særlige grupper af kvinder.

ReFeministerne bemærker, at en uafhængig instans, fx AIFL, bør få til opgave at udvikle en fælles metodik for jobvurdering på tværs af fag og sektorer. Der kunne ligeledes tages udgangspunkt i allerede eksisterende modeller, fx EQUALIS diversitets barometer.

Nordic Reward Partners ApS finder det problematisk, at lønredegørelsernes offentliggøres uden med virksomhedernes kategorisering af medarbejdere, fordi det kan give et forkert billede af det faktiske løngab.

Ligebehandlingsnævnet henviser til IMRs kompetence til at indbringe principielle sager eller sager af almindelig offentlig interesse for nævnet og bemærker, at det bør overvejes, om AIFL skal have en tilsvarende hjemmel til at indbringe sager om lige løn af principiel karakter eller sager af almindelig offentlig interesse for Ligebehandlingsnævnet.

#### Ministeriets bemærkninger

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker, at forslaget om at oprette Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (AIFL) bygger på en fælles anbefaling fra DA og FH. Forslaget skal understøtte den danske model, hvorefter forhandling og fastsættelse af løn i Danmark varetages af arbejdsmarkedets parter.

For så vidt angår forslaget til § 7, stk. 2, nr. 1, bemærker Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at bestemmelsen svarer til § 2, stk. 2, nr. 1, i lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution, som implementerer artikel 20 i direktiv 2006/54. Med forslaget er det hensigten, at den rolle som nationalt ligebehandlingsorgan på ligelønsområdet, som i dag varetages af Institut for Menneskerettigheder, fremover skal varetages af AIFL.

For så vidt angår behovet for mere tydelige rammer for AIFL’s arbejde henvises der til, at der vil blive indgået en samarbejdsaftale med DA og FH om AIFL, som vil fastsætte og regulere de nærmere rammer for og opgaver, som AIFL skal varetage både i sin egenskab af overvågningsorgan og ligebehandlingsorgan. Heri vil også indgå en ramme for, hvordan de øvrige arbejdsmarkedsparter vil blive inddraget i AIFL’s opgavevaretagelse.

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker ift. spørgsmålet om AIFL’s mulighed for at føre ligelønssager, at AIFL som følge af direktiv 20024/1500 om standarder for ligebehandlingsorganer vil kunne biintervenere i ligelønssager til støtte for ofre for forskelsbehandling under hensyntagen til rammerne for den danske model og det fagretlige system. Ift. finansieringen af AIFL henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 6.

For så vidt angår fristen for indsendelse til AIFL bemærkes, at fristen på en måned for udlevering af lønredegørelsen til AIFL løber fra hhv. modtagelsen af lønredegørelsen fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverforening (dvs. 1. oktober), eller virksomhedens egen udarbejdelse af lønredegørelse (dvs. 31. januar). Fristen er fastsat ud fra en samlet vurdering af hensynet til virksomhederne samt Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløns mulighed for at bearbejde og offentliggøre lønredegørelser i overensstemmelse med direktivets formål.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Høringssvarene om emnet: [ATP, s. 3–4](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=3); [DA, s. 6](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=6); [Danske Regioner, s. 12](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=12); [Finans Danmark, s. 17](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=17); [F&P Arbejdsgiver, s. 26–27](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=26); [Akademikerne, s. 38](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=38); [DM, s. 44](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=44); [Djøf, s. 50–51](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=50); [IDA, s. 57–58](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=57); [Teknisk Landsforbund, s. 60–65](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=60); [Institut for Menneskerettigheder, s. 70–71](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=70); [Danske Advokater, s. 78](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=78); [Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien, s. 81–82](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=81); [Kvinderådet, s. 84–85](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=84); [ReFeministerne, s. 90](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=90); [Ligebehandlingsnævnet, s. 96–97](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=96); [Nordic Reward Partners, s. 114–116](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=114); [KVINFO, s. 123–125](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=123)

## L68 § 4

Kommentar, kildekort og ordrette kilder: [l68/par-4.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-4.md)

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2027.

Stk. 2. § 1, nr. 13, finder anvendelse på arbejdsgiveres indberetning af lønoplysninger til Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation for kalenderåret 2027 og frem og for rapporteringsåret 2028 og frem. For arbejdsgivers indberetning af lønoplysninger til Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation for kalenderåret 2026 og for rapporteringsåret 2027, finder de hidtil gældende regler om kønsopdelt lønstatistik anvendelse.

### Bemærkninger til nummeret (specielle bemærkninger, s. 51)

L68 som fremsat: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=51

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. marts 2027.

Det foreslåede vil indebære, at de foreslåede ændringer vil træde i kraft den 1. marts 2027.

Det foreslåede vil betyde, at ikrafttrædelsestidspunktet til den 1. marts 2027 ligger efter løngennemsigtighedsdirektivets implementeringsfrist den 7. juni 2026, hvorfor løngennemsigtighedsdirektivet således ikke implementeres rettidigt. Det udskudte ikrafttrædelsestidspunkt er fastsat ud fra et hensyn til, at virksomheder i Danmark har den fornødne tid til at indrette sig på de nye regler.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 13, finder anvendelse på arbejdsgiveres indberetning af lønoplysninger til Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation for kalenderåret 2027 og frem for rapporteringsårene 2028 og frem. For arbejdsgiveres indberetning af lønoplysninger til Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation for kalenderåret 2026 og for rapporteringsåret 2027, finder de hidtil gældende regler om kønsopdelt lønstatistik anvendelse.

Det foreslåede vil indebære, at i forhold til arbejdsgiveres indberetning af lønoplysninger til Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation for kalenderåret 2027 og frem og for rapporteringsårene 2028 og frem vil arbejdsgiverne blive omfattet af de foreslåede bestemmelser i §§ 5 a-f om udarbejdelse af lønredegørelser og fælles lønvurdering.

Det foreslåede vil betyde, at for arbejdsgiveres indberetning af lønoplysninger til Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation for kalenderåret 2026 og for rapporteringsåret 2027 vil de hidtil gældende regler om kønsopdelt lønstatistik i § 5 a i lov om lige løn til mænd og kvinder, jf. lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019, finde anvendelse. Det foreslåede vil indebære, at arbejdsgivere i forhold til kalenderåret 2026 fortsat vil være omfattet af de gældende regler om kønsopdelt lønstatistik.

Loven skal ikke gælde for Færøerne og Grønland, og loven vil heller ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, idet lov om lige løn til mænd og kvinder ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke indeholder hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne og Grønland.

### Høringsnotatet, afsnit 2.14: Ikrafttrædelsestidspunkt (s. 26–27)

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1): https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=26

#### Resumé af høringssvarene

DA kvitterer for, at der i lovudkastet er lagt op til, at det træder i kraft den 1. januar 2027.

F&P Arbejdsgiver opfordrer til ikrafttrædelse 7. juni 2027 eller senere pga. forsinket lovforslag og store administrative byrder. DA ønsker også senere ikrafttrædelse.

KA fremhæver, at SMV’er rammes hårdt og bør have længere indfasning.

SMVdanmark efterlyser desuden klar og praktisk anvendelig vejledning forud for ikrafttrædelsen, herunder om fastlæggelse af objektive og kønsneutrale kriterier, håndtering af oplysningsforpligtelse, datagrundlag og indberetning samt anvendelse af administrative og digitale værktøjer.

Akademikerne bemærker, at det er beklageligt, at lovforslaget først foreslås at træde i kraft den 1. januar 2027, således at direktivets implementeringsfrist den 19. juni 2026 ikke overholdes. Akademikerne har dog forståelse for baggrunden herfor.

Djøf og TL bemærker, at udsættelsen af direktivets fulde implementering til 2027 ikke fuldt ud er begrundet. Djøf og TL anfører, at visse centrale elementer af direktivet burde kunne implementeres tidligere, herunder regler om lønoplysninger til ansøgere og centrale definitioner.

Mødrehjælpen anbefaler, at ikrafttrædelsen udskydes eller indfases gradvist, således at mindre organisationer gives bedre tid og mulighed for at implementere de nye krav. Organisationen foreslår en implementeringsfrist frem til 1. januar 2028 for organisationer under 500 ansatte eller en trinvis implementeringsmodel.

Akademikerne bemærker desuden, at fristen for lønredegørelser i § 5 c foreslås udskudt til 2028 og opfordrer til, at fristen i stedet fastsættes til 2027 for at undgå unødig forsinkelse af implementeringen.

Nordic Reward Partners ApS understreger vigtigheden af klarhed om ikrafttrædelsestidspunktet og fremhæver, at yderligere ændringer af denne kan skabe usikkerhed for virksomheder, der allerede har tilpasset sig den udmeldte tidsplan.

#### Ministeriets bemærkninger

Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har noteret sig synspunkterne, og bemærker, at ikrafttrædelsestidspunktet den 1. marts 2027 er fastsat ud fra en samlet vurdering, herunder hensynet til, at virksomheder i Danmark skal have den fornødne tid til at kunne indstille sig på de nye regler.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Høringssvarene om emnet: [DA, s. 6](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=6); [F&P Arbejdsgiver, s. 28](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=28); [KA, s. 30–31](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=30); [SMVdanmark, s. 33](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=33); [Akademikerne, s. 38–39](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=38); [Djøf, s. 51](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=51); [Teknisk Landsforbund, s. 60–61](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=60); [Mødrehjælpen, s. 88](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=88); [Nordic Reward Partners, s. 116–117](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=116)

## Historiske ændringsloves overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser i LBK156

Lov nr. 374 af 20. maj 1992 om ændring af lov om ligestilling mellem mænd og kvinder og lov om lige løn til mænd og kvinder indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.2)

Lov nr. 388 af 30. juni 2000 om ligestilling af kvinder og mænd indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 24 Loven træder i kraft den 1. juni 2000.

Lov nr. 440 af 7. juni 2001 om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., lov om lige løn til mænd og kvinder, lov om børnepasningsorlov, lov om ligestilling af kvinder og mænd og lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6 Loven træder i kraft den 1. juli 2001.

Lov nr. 445 af 7. juni 2001 (Lønoplysninger) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2001. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 3-5, fastsættes af beskæftigelsesministeren.3)

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, har virkning for ansættelsesforhold, der er påbegyndt før den 1. juli 2001.

Stk. 3. Tidspunktet for, hvornår redegørelsen efter § 6 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, udarbejdes første gang, fastsættes af beskæftigelsesministeren.4)

§ 3 (Ophævet).5)

Lov nr. 562 af 9. juni 2006 (Kønsopdelt lønstatistik og redegørelse om lige løn)6) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2 Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

§ 3 § 6 a i lov om lige løn til mænd og kvinder som indsat ved lov nr. 445 af 7. juni 2001 og ændret ved lov nr. 358 af 6. juni 2002, træder i kraft den 1. januar 2007, dog således at redegørelsen udarbejdes første gang i 2009.

Lov nr. 558 af 17. juni 2008 (Præcisering af princippet om lige løn, definitioner, ophævelse af godtgørelsesloft m.v.)7) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2 Loven træder i kraft den 15. august 2008.

§ 3 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 513 af 26. maj 2014 (Kønsopdelt lønstatistik)8) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015.

Stk. 2. Kønsopdelt lønstatistik udarbejdes første gang efter denne lov af Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation senest den 1. september 2016 på baggrund af lønoplysninger indsamlet i 2015.

Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på kønsopdelt lønstatistik udarbejdet i 2015 på baggrund af lønoplysninger indsamlet i 2014. For sådanne statistikker finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse på kønsopdelt lønstatistik udarbejdet i medfør af regler om kønsopdelt lønstatistik i kollektive aftaler eller overenskomster indgået inden den 1. januar 2015. For sådanne statistikker har loven først virkning fra det tidspunkt, på hvilket den pågældende aftale eller overenskomst kan opsiges til ophør.

Lov nr. 116 af 9. februar 2016 (Kønsopdelt lønstatistik)9) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. februar 2016.

Stk. 2. Kønsopdelt lønstatistik udarbejdes efter lovens ikrafttræden første gang af Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation senest den 1. september 2016 på baggrund af lønoplysninger indsamlet i 2015.

Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på gældende kollektive aftaler og overenskomster, når disse kollektive aftaler og overenskomster indeholder en forpligtelse til som minimum at udarbejde kønsopdelt lønstatistik i henhold til forpligtelsen i § 5 a i lovbekendtgørelse nr. 899 af 5. september 2008. For sådanne kollektive aftaler og overenskomster får loven først virkning fra den 1. januar i kalenderåret efter den dato, hvor disse kan opsiges til ophør.

§ 3 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

## Noter 2–9 til historiske tillæg

2)

Lov nr. 374 af 20. maj 1992 blev bekendtgjort i Lovtidende 21. maj 1992.

3) Ændret ved lov nr. 358 af 6. juni 2002.

4) Ændret ved lov nr. 358 af 6. juni 2002.

5) Ændret ved lov nr. 358 af 6. juni 2002.

6) Lovændringen vedrører lovens § 1, § 5 a og § 6 b.

7) Lovændringen vedrører lovens § 1, § 2 og § 3, indsætter § 1 a, § 1 b og § 4 a samt fodnote til lovens titel.

8) Lovændringen vedrører lovens § 1, stk. 5, § 3, stk. 1, 2. pkt., § 5 a, § 5 b og § 6 b, stk. 1.

9) Lovændringen vedrører lovens § 1, stk. 5, § 3, stk. 1, 2. pkt., § 5 a, stk. 1, 1. pkt., § 5 a, stk. 1, 3. pkt., § 5 a, stk. 2-8 og § 6 b, stk. 1.
