Ligeløn og løngennemsigtighed – § 7 – Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn

Filer til upload fra https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/ (bygget 28. oktober 2026). L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Filen samler: lov/7.md, lov/7-forarbejder.md, lov/7-hoering.md, lov/7-aftale.md, lov/7-praksis.md. Hver original fil begynder med »===== FIL: <sti> =====«. Henvis til adressen efter »Link til siden:« øverst i den originale fil, ikke til denne fil.

===== FIL: lov/7.md =====

# § 7 – Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Lov om lige løn til mænd og kvinder § 7. Ny ved L68 § 1, nr. 17. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov.

Side: lov/7.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm.

I dag: Den gældende lov (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019) har en § 7 med andet indhold. L68 § 1, nr. 17, ophæver den og indsætter bestemmelsen her. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1).

## Indhold

- Kildekort
- Lovtekst
- Kommentar, afsnit 1–24: Reglen kort (1); Direktiv og ændring (2–3); Betingelser, stk. for stk. (4–9); Fortolkningsspørgsmål (10–14); Praksis (15); Samspil (16–17); Praktisk betydning (18); Kilder (19); Implementeringsaftalen og 1. behandling (20–24)
- Direktiv (EU) 2023/970
- EU-fortolkningskilder
- Praksis

## Kildekort

Alt, hvad siden har om § 7, og hvor det står. Denne fil har lovteksten og kommentaren; de ordrette kilder står i filerne nedenfor.

- **Lovtekst**: i denne fil. Kilde: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=4
- **Lovforslaget L68, nummer for nummer** (ændringsinstruktionen, gældende og forventet tekst, de specielle bemærkninger i fuld længde og høringsnotatets afsnit): [L68 § 1, nr. 17](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-17.md).
- **Kommentar**: 24 nummererede afsnit, i denne fil.
- **Lovforslagets bemærkninger, ordret** (de uddrag, kommentaren bygger på): 3 uddrag, heraf 1 fra de specielle bemærkninger og 2 fra de almindelige bemærkninger (pkt. 3.6.2 og 3.6.3): [lov/7-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-forarbejder.md).
- **Høringen**: 1 uddrag af ministeriets bemærkninger i høringsnotatet, høringsnotatets resumé af høringssvarene, afsnit 2.13, med links til de enkelte høringssvar og 18 høringssvar gengivet som spor: [lov/7-hoering.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-hoering.md).
- **Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)**: arbejdsmarkedets parters forslag, ordret, for 12 rækker i aftalen (art. 3, stk. 1, litra l, art. 4, stk. 2, art. 9, stk. 6–10, art. 10, stk. 1–4, art. 11, art. 15, art. 28, stk. 1, art. 28, stk. 2, art. 28, stk. 3, art. 29, stk. 1, art. 29, stk. 2 og art. 29, stk. 3) og 2 andre dokumenter i oversendelsen, med kommentarens note om, hvordan L 68 forholder sig til forslaget: [lov/7-aftale.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-aftale.md).
- **Direktiv (EU) 2023/970**: 17 artikler; listen står nederst i denne fil. Artikelfilerne i direktiv/ har ordlyden, betragtningerne og EU-fortolkningskilderne ordret.
- **EU-fortolkning**: Kommissionens FAQ (6 spørgsmål), begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 (15 artikler), henstilling 2014/124/EU (11 punkter) og Kommissionens rapporter (6 afsnit). De står ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/, og listen nederst i denne fil viser, hvilke det er. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md).
- **Praksis**: 18 afgørelser (18 EU-Domstolen) med kommentarens resumé og koblingen til stykkerne: [lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md). Afgørelserne ordret: praksis/.

### Pr. stykke

- **§ 7, stk. 1**: kommentaren, afsnit 1–4, 11, 13, 15–21 og 24; 1 ordret uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 3, 13, 15, 17, 27, 28, 29, 32 og 35; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra l, art. 28, stk. 1, art. 28, stk. 2, art. 28, stk. 3, art. 29, stk. 1 og art. 29, stk. 2; L68 § 1, nr. 17.
- **§ 7, stk. 2**: kommentaren, afsnit 1–3, 5, 6, 11, 13, 15–19, 22 og 23; 1 ordret uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 14 og 22; implementeringsaftalen om art. 15 og art. 28, stk. 1; L68 § 1, nr. 17.
- **§ 7, stk. 3**: kommentaren, afsnit 1–3, 7, 8, 11–19, 22 og 23; 1 ordret uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 10, 11, 12, 29 og 31; implementeringsaftalen om art. 4, stk. 2, art. 11, art. 29, stk. 1 og art. 29, stk. 3; L68 § 1, nr. 17.
- **§ 7, stk. 4**: kommentaren, afsnit 1–3, 9–11, 13, 15–19 og 22; 1 ordret uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 9, 19 og 29; implementeringsaftalen om art. 9, stk. 6–10 og art. 29, stk. 3; L68 § 1, nr. 17.

## Lovtekst

**§ 7.** Med det formål at overvåge anvendelsen af princippet om lige løn oprettes Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn som nationalt ligebehandlingsorgan og overvågningsorgan på ligelønsområdet.

*Stk. 2.* Som ligebehandlingsorgan på ligelønsområdet skal Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn fremme lønmæssig ligebehandling, herunder ved at:
- a) Bistå ofre for lønmæssig forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder.
- b) Foretage uafhængige undersøgelser af lønmæssig forskelsbehandling.
- c) Offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende lønmæssig forskelsbehandling og om offentlige og private aktørers indsamling af data om forskelsbehandling.

*Stk. 3.* Som overvågningsorgan skal Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn:
- a) Øge bevidstheden om lige løn i offentligheden og hos offentlige og private aktører for at fremme princippet om lige løn og retten til løngennemsigtighed, herunder i relation til intersektionel forskelsbehandling i forbindelse med lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
- b) Analysere årsagerne til lønforskelle mellem kønnene og udvikle redskaber til støtte for vurdering af lønforskelle.
- c) Modtage lønredegørelser fra arbejdsgivere, jf. §§ 5 a, 5 b og 5 d.
- d) Modtage de fælles lønvurderingsrapporter fra arbejdsgivere, jf. § 5 f.
- e) Samle data om antallet og arten af sager om lønmæssig forskelsbehandling, der er indbragt for Ligebehandlingsnævnet, det fagretlige system eller de civile domstole.

*Stk. 4.* Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn skal i sin egenskab af overvågningsorgan offentliggøre de oplysninger, der følger af § 5 b, stk. 2, litra a-f, senest 1 måned efter de er modtaget fra arbejdsgiverne, jf. stk. 3, litra c. Offentliggørelsen skal gøre det muligt at foretage en sammenligning mellem arbejdsgivere på tværs af sektorer og regioner.

Kilde til lovteksten: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=4

## Kommentar

Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 7, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering.

### Reglen kort

**[1]** Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn skal samle to funktioner: bistand og undersøgelser som nationalt ligebehandlingsorgan samt data, analyse og offentliggørelse som overvågningsorgan. Arbejdsgivere skal bruge de særskilte indsendelsesregler i §§ 5 e og 5 f. § 7 beskriver instituttets opgaver; den gør ikke instituttet til domstol eller til en ny udgave af Ligebehandlingsnævnet.

*Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 17; § 7, stk. 1; § 5 e; § 5 f; § 4 a.*

### Direktiv og ændring

**[2]** L68 § 1, nr. 17, erstatter den hidtidige § 7, der handlede om straksstadfæstelse af det oprindelige lovforslag. Den nye bestemmelse opretter et særligt ligelønsorgan. L68 §§ 2 og 3 flytter samtidig det specifikke ligebehandlingsmandat på ligelønsområdet fra Institut for Menneskerettigheder. Det er en ændring i organfordelingen, mens den individuelle ligelønsret fortsat følger af §§ 1–6.

*Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 17; almindelige bemærkninger, pkt. 3.6.3; L68 § 2; L68 § 3; § 1; § 6.*

**[3]** Artikel 28 angår ligebehandlingsorganernes kompetence, samarbejde og fornødne ressourcer. Artikel 29 angår overvågningen og kræver blandt andet et centralt organ for visse analyse- og datafunktioner. Direktivet kræver ikke efter disse artiklers ordlyd, at de to roller skal varetages af samme organ; samlingen er det danske valg i § 7. Betragtning 61 belyser koordinering, data og offentliggørelse.

*Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: art. 28; art. 29; betragtning 61.*

### Betingelser, stk. for stk.

**[4]** Stk. 1 opretter instituttet og udpeger det til begge roller på ligelønsområdet. Ministeriet beskriver det i bemærkningerne som en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning, uafhængig af hovedorganisationerne og ministeriet. Den nærmere administration, ledelse og udpegning tænkes reguleret i en samarbejdsaftale mellem ministeriet, DA og FH. Disse organisatoriske oplysninger kommer fra forarbejderne; detaljerne står ikke i stk. 1.

*Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.6.3; § 7, stk. 1.*

**[5]** Stk. 2, litra a, giver instituttet en bistandsopgave over for ofre for lønmæssig forskelsbehandling. Bemærkningerne nævner rådgivning, en umiddelbar vurdering af en mulig krænkelse og vejledning om fagretlig behandling, nævnet eller de almindelige domstole. Bistand og kompetence til at afgøre en sag er forskellige ting. Klagevejen og adgangen til at rejse et krav skal derfor afklares efter sagens karakter og de konkrete procesregler.

*Om stk. 2. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 17; § 7, stk. 2, litra a; § 4; § 4 a; § 6.*

**[6]** Stk. 2, litra b og c, pålægger instituttet at foretage uafhængige undersøgelser og at offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger, også om offentlige og private aktørers dataindsamling. En undersøgelse eller henstilling kan være et væsentligt fortolknings- og faktabidrag, men den er ikke efter § 7 en bindende dom om en bestemt virksomheds lønforhold.

*Om stk. 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 17; § 7, stk. 2, litra b; § 7, stk. 2, litra c.*

**[7]** Stk. 3, litra a, omfatter oplysning og bevidsthed om ligeløn og løngennemsigtighed, herunder intersektionel forskelsbehandling. Litra b omfatter analyse af årsagerne til lønforskelle og udvikling af redskaber. Værktøjer kan hjælpe med at undersøge en lønstruktur; arbejdsgiverens ansvar for objektive, kønsneutrale kriterier efter § 1, stk. 3, består.

*Om stk. 3. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 17; § 7, stk. 3, litra a; § 7, stk. 3, litra b; § 1, stk. 3; § 1 a, stk. 14.*

**[8]** Stk. 3, litra c og d, knytter modtagelsesopgaverne til lønredegørelser efter §§ 5 a, 5 b og 5 d og fælles lønvurderinger efter § 5 f. Den konkrete virksomheds udlevering, tidspunkt og eventuelle anmodningsbetingelse findes i §§ 5 e og 5 f. Litra e pålægger instituttet at samle data om antal og art af sager i Ligebehandlingsnævnet, det fagretlige system og de civile domstole. Der står ingen selvstændig daglig virksomhedsindberetning af alle tvister i denne opgaveliste.

*Om stk. 3. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 17; § 7, stk. 3, litra c; § 7, stk. 3, litra d; § 7, stk. 3, litra e; § 5 e; § 5 f.*

**[9]** Stk. 4 kræver, at instituttet offentliggør oplysningerne i § 5 b, stk. 2, litra a–f, senest én måned efter modtagelsen fra arbejdsgiverne. Visningen skal muliggøre sammenligning mellem arbejdsgivere på tværs af sektorer og regioner. Kategorioplysningen i litra g indgår ikke i denne offentliggørelsesopregning. Offentlig virksomhedssammenligning er dermed ikke det samme som adgang til alle individuelle lønninger eller alle kategorioplysninger.

*Om stk. 4. Grundlag: ordlyd. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 17; § 7, stk. 4; § 5 b, stk. 2; § 2 a, stk. 3.*

### Fortolkningsspørgsmål

**[10]** Artikel 29, stk. 3, litra c, kræver straks offentliggørelse samt tilgængelighed af data fra de fire foregående år, hvis de foreligger. Den danske ordlyd siger senest én måned og nævner ikke de fire år. Det er et konkret samordningsspørgsmål, om arbejdsgangene og øvrige regler sikrer EU-kravene. En måned må ikke uden videre beskrives som direktivets egen frist.

*Om stk. 4. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 17; § 7, stk. 4; art. 29, stk. 3.*

**[11]** Artikel 29, stk. 4, kræver medlemsstatens dataindsendelse til Kommissionen 7. juni 2028. De første foreslåede danske lønredegørelser for virksomheder med mindst 150 ansatte skal derimod foreligge 1. september 2028. Fristerne står i forskellige regler og har forskellige adressater, men skaber et konkret spørgsmål om det datagrundlag, der er til rådighed i juni. Forslaget dokumenterer ikke i sig selv, hvordan dette vil blive løst.

*Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: art. 29, stk. 4; § 5 c; L68 § 4.*

**[12]** Instituttets modtagelse af fælles lønvurderinger skal læses med § 5 f, stk. 5, som gør udlevering til instituttet afhængig af anmodning. Artikel 10, stk. 3, omtaler både meddelelse til overvågningsorganet og særskilt tilrådighedsstillelse efter anmodning til ligebehandlingsorganet. At instituttet har begge roller, fjerner ikke behovet for at undersøge de to forskellige EU-led.

*Om stk. 3. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 17; § 5 f, stk. 5; § 7, stk. 3, litra d; art. 10, stk. 3; art. 29, stk. 3.*

**[13]** Ministeriets svar i høringsnotatet anfører, at instituttet vil kunne biintervenere til støtte for ofre, og at samarbejdsaftalen vil give nærmere rammer. Kommentarens kildegrundlag indeholder ikke den kommende aftales tekst. Omfanget af bistand, partsbeføjelser, finansiering og organisatorisk uafhængighed skal derfor vurderes på det konkrete nationale grundlag og de relevante standarder for ligebehandlingsorganer; ministeriets gennemførelsesudsagn afgør ikke alene disse spørgsmål.

*Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.13; almindelige bemærkninger, pkt. 3.6.3; art. 28.*

**[14]** Specialbemærkningernes liste over overvågningsopgaver bruger litra a, b, c, e og f, mens den operative § 7, stk. 3, bruger a–e. Kommentarens henvisninger følger lovtekstens litra. Fejlnummereringen i bemærkningerne ændrer ikke de fem opgavers indhold eller den operative hjemmel.

*Om stk. 3. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 17; § 7, stk. 3.*

### Praksis

**[15]** Der er ikke knyttet nogen dom til de relevante direktivartikler, som fortolker dette nye instituts oprettelse eller kompetencer. Praksis om ligeløn er relevant for instituttets konkrete rådgivning og undersøgelser, men giver ikke alene en ny dansk procesbeføjelse. Fremtidige undersøgelser og henstillinger skal vises med deres egen kildeart og dato.

*Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: egen vurdering. Kilder: art. 28; art. 29; § 4 a.*

### Samspil

**[16]** § 2 a, stk. 3, giver instituttet en særlig rolle, når lønoplysninger ellers ville identificere enkelte ansatte: instituttet eller repræsentanterne kan rådgive uden at udlevere de faktiske individuelle lønniveauer. Adgangen til oplysninger efter §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 f stilles efter bestemmelsens sidste punktum til rådighed for instituttet uden begrænsninger. Det må samordnes med formålet og databeskyttelsesreglerne; det er ikke en almindelig tilladelse til offentliggørelse af persondata.

*Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 2 a, stk. 3; § 7, stk. 4; art. 12.*

**[17]** Oprettelsen berører også §§ 1 e, 5 e og 5 f: instituttet er en kanal til lønoplysninger, modtager af redegørelser og et organ, der kan deltage i nærmere opfølgning. Ministrenes treårsredegørelse efter § 6 a består. Ligebehandlingsnævnet, de fagretlige instanser og domstolene beholder de funktioner, som følger af deres respektive regler.

*Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 1 e; § 5 e; § 5 f; § 6 a; § 4 a.*

### Praktisk betydning

**[18]** Virksomheden bør have en ansvarlig for udlevering til instituttet og kunne dokumentere datoerne for modtagelse, egen færdiggørelse og indsendelse. Skeln mellem de offentlige virksomhedstal, oplysninger til medarbejdere og repræsentanter og materiale til en konkret klage. Ved bistand til en medarbejder bør rådgiveren afklare kravstype, forum og frister, før instituttets vejledning bruges som procesvej.

*Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 5 e; § 5 f; § 7, stk. 4; § 6 c.*

### Kilder

**[19]** De centrale kilder er L68 § 1, nr. 17, almindelige bemærkninger 3.6.2–3.6.3, specialbemærkningerne og ministeriets svar i høringsnotat 2.13. Direktivets artikler 28 og 29 og betragtning 61 giver EU-rammen. L68 §§ 2 og 3 viser flytningen af det specifikke mandat. Kilderne kan læses ordret i fanerne; kommentarens samordninger er mærket som egne vurderinger.

*Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 17; almindelige bemærkninger, pkt. 3.6.3; høringsnotatet, pkt. 2.13; art. 28; art. 29; betragtning 61; L68 § 2; L68 § 3.*

### Implementeringsaftalen og 1. behandling

**[20]** Instituttet er parternes forslag. FH, DA og Akademikerne anbefalede, at der oprettes »et nyt institut, som benævnes ”Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn”«, og under artikel 28 og 29 står: »Forslag til etablering af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn er beskrevet i et særskilt notat.« Notatet er oversendelsens bilag 3. Under artikel 3, stk. 1, litra l, kalder aftalen organet »Arbejdsmarkedets Institut for ligeløn og Ligebehandling«. At ligebehandlingsorganet og overvågningsorganet samles (afsnit 3), svarer til notatets formål: »Formålet er samtidig at sikre, at de opgaver som er tillagt hhv. ligeløns- og overvågningsorganet i Rådets direktiv (EU) 2023/970«.

*Om stk. 1. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: FH, DA og Akademikernes brev af 5. februar 2025 (oversendelsens bilag 1), afsnit 7; implementeringsaftalen om art. 28, stk. 1; implementeringsaftalen om art. 29, stk. 1; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra l; notatet om Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (oversendelsens bilag 3), afsnit 5.*

**[21]** Notatet beskriver en model, som L 68 kun delvis følger. Instituttet skulle ledes af en bestyrelse: »Instituttet ledes af en bestyrelse, som er sammensat af repræsentanter for hovedorganisationerne på det danske arbejdsmarked samt Beskæftigelsesministeriet.« Vedtægterne skulle udformes af bestyrelsen, sekretariatet have 5–6 medarbejdere, og budgettet står som »xx«. L 68’s bemærkninger (s. 22) foreslår at oprette instituttet »som en uafhængig institution af de overenskomstbærende hovedorganisationer på det danske arbejdsmarked og af Beskæftigelsesministeriet«, og ledelsen tænkes fastlagt i en samarbejdsaftale (afsnit 4), som ikke er i oversendelsen. Om økonomien nævner bemærkningerne (s. 23) »1,6 mio. kr. (2026-pl) årligt fra 2027 og frem til medfinansiering af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (AIFL)« og tilføjer: »Statens medfinansiering er et tilskud til drift, og den resterende finansiering afholder arbejdsmarkedets parter.« Notatet siger, at instituttet finansieres af »samme statslige midler, som ville have være brugt på fx Institut for Menneskerettigheder, såfremt opgaverne skulle varetages af IMR«.

*Om stk. 1. Grundlag: implementeringsaftalen og forarbejder. Kilder: notatet om Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (oversendelsens bilag 3), afsnit 13; notatet om Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (oversendelsens bilag 3), afsnit 27; notatet om Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (oversendelsens bilag 3), afsnit 30; notatet om Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (oversendelsens bilag 3), afsnit 32.*

**[22]** Notatet rækker videre end § 7 på fire punkter. Formålsafsnittet nævner blandt direktivets opgaver »Deltage i retlige procedurer om påståede overtrædelser af rettigheder og forpligtelser vedrørende princippet om ligeløn« (sml. afsnit 13 om biintervention), og opgavelisten nævner »Yde teknisk bistand og uddannelse til arbejdsgivere med færre end 250 ansatte, jf. artikel 11« og »straks offentliggøre« oplysningerne med data »fra de fire foregående år«. § 7 nævner ikke de to første, og stk. 4 siger »senest 1 måned« uden de fire år (afsnit 10). Notatet nævner EIGE’s værktøjer; § 7, stk. 3, litra b, gør ikke.

*Om stk. 2, 3 og 4. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: notatet om Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (oversendelsens bilag 3), afsnit 11; notatet om Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (oversendelsens bilag 3), afsnit 19; notatet om Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (oversendelsens bilag 3), afsnit 20; notatet om Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (oversendelsens bilag 3), afsnit 22.*

**[23]** Om støtte til ofre (stk. 2, litra a) forudsætter notatet den danske model: »Det betyder, at medlemmer af en faglig organisation får støtte fra den faglige organisation, mens personer, der ikke er medlemmer af en faglig organisation kan anlægge sag ved Ligebehandlingsnævnet efter reglerne herom.« Notatet anbefalede også, at ligebehandlingslovens § 18 justeres, så instituttet overtager Institut for Menneskerettigheders opgaver på ligelønsområdet (se L68 § 3). Den fælles lønvurdering skulle efter parternes forslag »meddeles til overvågningsorganet«; § 5 f, stk. 5, som § 7, stk. 3, litra d, henviser til, forudsætter udlevering efter anmodning (afsnit 12).

*Om stk. 2 og 3. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: notatet om Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (oversendelsens bilag 3), afsnit 25; notatet om Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (oversendelsens bilag 3), afsnit 24; implementeringsaftalen om art. 10, stk. 1–4; L68 § 3.*

**[24]** Ved 1. behandling nævnte Socialdemokratiets ordfører »klare rammer for det nye institut« blandt de spørgsmål, udvalget kan se på. Instituttets nærmere rammer skal efter bemærkningerne fastlægges i en samarbejdsaftale (afsnit 4), og udvalget kan se på dem under udvalgsbehandlingen.

*Om stk. 1. Grundlag: implementeringsaftalen og forarbejder. Kilder: 1. behandling, Thomas Monberg (S), kl. 18:58.*

## Direktiv (EU) 2023/970

Artiklerne, kommentaren og lovforslaget knytter til paragraffen. Artikelfilen har ordlyden, betragtningerne, den danske gennemførelse og EU-fortolkningskilderne ordret.

- [Artikel 28 – Ligebehandlingsorganer](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-28.md) (særligt om stk. 1; kommentaren, afsnit 3, 13, 15 og 19)
- [Artikel 29 – Overvågning og oplysning](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-29.md) (særligt om stk. 1, 3 og 4; kommentaren, afsnit 3, 10–12, 15 og 19)
- [Artikel 10 – Fælles lønvurdering](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-10.md) (særligt om stk. 3; kommentaren, afsnit 12)
- [Artikel 12 – Databeskyttelse](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-12.md) (særligt om stk. 3; kommentaren, afsnit 16)
- [Artikel 3 – Definitioner](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-3.md) (særligt om stk. 1)
- [Artikel 9 – Redegørelse for lønforskelle mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-9.md) (særligt om stk. 4)
- [Artikel 11 – Støtte til arbejdsgivere med færre end 250 arbejdstagere](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-11.md) (særligt om stk. 3)
- [Artikel 13 – Social dialog](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-13.md) (særligt om stk. 1)
- [Artikel 14 – Klageadgang](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-14.md) (særligt om stk. 2)
- [Artikel 15 – Procedurer på vegne af eller til støtte for arbejdstagere](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-15.md) (særligt om stk. 1)
- [Artikel 17 – Andre retsmidler](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-17.md) (særligt om stk. 1)
- [Artikel 19 – Bevis for samme arbejde eller arbejde af samme værdi](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-19.md) (særligt om stk. 4)
- [Artikel 22 – Sagsomkostninger](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-22.md) (særligt om stk. 2)
- [Artikel 27 – Beskyttelsesniveau](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-27.md) (særligt om stk. 1)
- [Artikel 31 – Statistik](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-31.md) (særligt om stk. 3)
- [Artikel 32 – Udbredelse af information](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-32.md) (særligt om stk. 1)
- [Artikel 35 – Rapport og revision](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-35.md) (særligt om stk. 1)

## EU-fortolkningskilder

Ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md).

- Kommissionens FAQ ([eu/faq.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/faq.md); foreløbige synspunkter, ikke bindende), spørgsmål 8, 10, 4, 6, 9 og 14
- Begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 ([eu/forslag.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/forslag.md); forarbejde til direktivet), forslagets artikel 3, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 15, 4, 19, 24, 25, 26, 28 og 29
- Henstilling 2014/124/EU ([eu/henstilling.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/henstilling.md); ikke bindende), punkt 4, 5, 9, 6, 13, 14, 15, 7, 8, 16 og 17
- COM(2013) 861 ([eu/com-2013-861.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2013-861.md); rapport), afsnit 3.1, 4.2 og 4.3
- COM(2017) 671 ([eu/com-2017-671.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2017-671.md); rapport), afsnit 2.2, 2.3 og 2.4

## Praksis

18 afgørelser (18 EU-Domstolen). Listen med kommentarens resuméer, koblingen til stykkerne og links til den ordrette tekst: [lov/7-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md).

===== FIL: lov/7-forarbejder.md =====

# § 7 – Lovforslagets bemærkninger, ordret

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-forarbejder.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/7.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/7.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

De uddrag af lovforslagets bemærkninger, kommentaren til § 7 bygger på. Ordret; linjedelingen er samlet til løbende tekst. Alle specielle bemærkninger til et ændringsnummer står i fuld længde i filen for nummeret i l68/.

## Almindelige bemærkninger, pkt. 3.6.2

Ministerielle almindelige bemærkninger. Instituttet: direktivets artikel 29. L68 som fremsat, s. 22: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=22

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7.html#alm-bem-3-6-2

> 3.6.2. Løngennemsigtighedsdirektivets artikel 29
> Efter direktivets artikel 29, stk. 1, sikrer medlemsstaterne en konsekvent og koordineret overvågning af og støtte til anvendelsen af princippet om ligeløn og håndhævelsen af alle tilgængelige retsmidler.
> Efter direktivets artikel 29, stk. 2, udpeger hver medlemsstat et organ til at overvåge og støtte gennemførelsen af de nationale foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv og træffer de nødvendige foranstaltninger til sikring af, at organet fungerer korrekt. Overvågningsorganet kan være en del af et eksisterende organ eller en eksisterende struktur på nationalt plan. Medlemsstaterne kan udpege flere end ét organ med henblik på oplysning og dataindsamling, forudsat at overvågnings- og analysefunktionerne omhandlet i stk. 3, litra b, c og e, sikres via et centralt organ.
> Efter direktivets artikel 29, stk. 3, sikrer medlemsstaterne, at overvågningsorganets opgaver omfatter følgende: a) at øge bevidstheden blandt offentlige og private virksomheder og organisationer, arbejdsmarkedets parter og offentligheden med henblik på at fremme princippet om lige løn og retten til løngennemsigtighed, herunder ved at imødegå intersektionel forskelsbehandling i forbindelse med lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, b) at analysere årsagerne til lønforskelle mellem kønnene og udvikle værktøjer til støtte for vurdering af lønforskelle, navnlig ved at gøre brug af EIGE᾽s analytiske arbejde og værktøjer, c) at indsamle data, der modtages fra arbejdsgivere i henhold til artikel 9, stk. 7, og straks offentliggøre de data, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a-f, på en let tilgængelig og brugervenlig måde, der muliggør en sammenligning mellem arbejdsgivere, sektorer og regioner i den pågældende medlemsstat, og sikre at dataene fra de fire foregående år er tilgængelige, hvis de foreligger, d) at indsamle de fælles lønvurderingsrapporter i henhold til artikel 10, stk. 3, e) at samle data om antallet og arten af klager om lønmæssig forskelsbehandling, der er indbragt for de kompetente myndigheder, herunder ligebehandlingsorganer, og krav, der er indbragt for de nationale domstole.
> Efter direktivets artikel 29, stk. 4, sender medlemsstaterne senest den 7. juni 2028 og derefter hvert andet år i en enkelt indsendelse Kommissionen de data, der er omhandlet i stk. 3, litra c, d og e.

## Almindelige bemærkninger, pkt. 3.6.3

Ministerielle almindelige bemærkninger. Instituttet: overvejelser og foreslået ordning. L68 som fremsat, s. 22–23: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=22

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7.html#alm-bem-3-6-3

Bruges i kommentaren til § 7, afsnit 2, 4, 13 og 19. Særligt om stk. 1; også om stk. 2, 3 og 4.

> 3.6.3. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning For at styrke overvågningen og håndhævelse af ligeløn på det danske arbejdsmarked har arbejdsmarkedets parter anbefalet at oprette et særligt organ med fokus på ligeløn kaldet Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn i tæt samarbejde med hovedorganisationerne på det danske arbejdsmarked. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet er enige i parternes anbefaling, og foreslår på den baggrund at oprette Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn som en uafhængig institution af de overenskomstbærende hovedorganisationer på det danske arbejdsmarked og af Beskæftigelsesministeriet. Instituttet vil være en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning og vil dermed være omfattet af den lovgivning, der gælder for den offentlige forvaltning, herunder f.eks. forvaltningsloven, offentlighedsloven, lov om Folketingets Ombudsmand, lov om statens regnskabsvæsen m.v.
> Formålet med at oprette Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn er at sikre, at de opgaver, som i direktivet er henlagt til hhv. det nationale ligebehandlingsorgan og det nye overvågningsorgan, fremover vil blive samlet i ét organ med fokus på at styrke ligelønsprincippet på det danske arbejdsmarked. Desuden er det et selvstændigt formål med oprettelsen af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn dels at understrege de danske arbejdsmarkedsparters helt afgørende rolle i at overvåge og håndhæve ligelønsprincippet på det danske arbejdsmarked, dels at fastholde lønspørgsmål som et anliggende mellem arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med den danske arbejdsmarkedsmodel.
> Den foreslåede oprettelse af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil betyde, at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn som overvågningsorgan vil skulle varetage de overvågnings- og oplysningsopgaver, som fremgår af direktivets artikel 29. Oprettelsen af instituttet vil samtidig betyde, at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil blive udpeget som nationalt ligebehandlingsorgan specifikt for ligelønsområdet. Det foreslåede vil således indebære, at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil overtage ligelønsområdet fra Institut for Menneskerettigheder og fremover bl.a. vil have til opgave at bistå ofre for forskelsbehandling i relation til retten til lige løn, at foretage undersøgelser af forskelsbehandling, og at offentliggøre rapporter om forskelsbehandling på ligelønsområdet.
> Det foreslåede vil også indebære, at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn i sin egenskab af nationalt udpeget ligebehandlingsorgan skal leve op til de samme forpligtelser og minimumsstandarder, som Institut for Menneskerettigheder lever op til i dag, og som bl.a. følger af artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning).
> Med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1500 af 14. maj 2024 om standarder for ligebehandlingsorganer på området ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd i forbindelse med beskæftigelse og erhverv og om ændring af direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU (herefter direktiv 2024/1500), bliver der fastsat mere detaljerede regler for ligebehandlingsorganernes virke. Når direktiv 2024/1500 er implementeret i dansk ret, vil Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn – ligesom Institut for Menneskerettigheder – således være forpligtet til at leve op til direktivets forpligtelser og minimumsstandarder. Det bemærkes i den forbindelse, at efter artikel 23 i direktiv 2024/1500, udgår artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning) (herefter direktiv 2006/54). Direktiv 2024/1500 skal være gennemført senest den 19. juni 2026. Det betyder, at henvisninger til organer til fremme af ligebehandling efter artikel 20 direktiv 2006/54/EF efter den 19. juni 2026 vil gælde som henvisninger til de ligebehandlingsorganer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2024/1500.
> Den nærmere administration af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, herunder instituttets forpligtelser og opgaver, påtænkes at skulle fastsættes og reguleres i en samarbejdsaftale indgået mellem Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, DA og FH.
> Samarbejdsaftalen vil desuden regulere instituttets ledelse, udpegning og sammensætning af ledelsen, ledelsens ansvar m.v.
> Som en konsekvens af oprettelsen af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn foreslås det endelig, at lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale menneskerettighedsinstitution og ligebehandlingsloven ændres, så det fremgår, at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn fremover vil varetage de opgaver og kompetencer på ligelønsområdet, som hidtil har ligget hos Institut for Menneskerettigheder.

## Specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 17

Ministerielle specielle bemærkninger. § 1, nr. 17: institut og overvågning. L68 som fremsat, s. 48–50: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=48

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7.html#spec-bem-1-17

Bruges i kommentaren til § 7, afsnit 1, 2, 5–10, 12, 14 og 19. Særligt om stk. 2, 3 og 4; også om stk. 1.

> Til nr. 17
> Der findes ikke i dag regler om, at Danmark skal have udpeget et overvågningsorgan for ligeløn, der skal indsamle virksomheders lønredegørelser og indsende disse til EU- Kommissionen, sådan som direktivets artikel 29 foreskriver. Efter § 7 i lov om lige løn til mænd og kvinder kan lovforslaget stadfæstes straks efter vedtagelsen. Bestemmelsen har ikke nogen retlig relevans.
> Det foreslås på den baggrund at ophæve § 7 og stedet indsætte en ny bestemmelse.
> Det foreslås i § 7, stk. 1, at med det formål at overvåge anvendelsen af princippet om lige løn oprettes Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn som nationalt ligebehandlingsorgan og overvågningsorgan på ligelønsområdet.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at overvågningen, analyser og håndhævelse af ligelønsprincippet på det danske arbejdsmarked vil blive styrket som følge af, at der oprettes et særligt ligelønsorgan.
> Det foreslås i § 7, stk. 2, at som ligebehandlingsorgan på ligelønsområdet skal Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn fremme lønmæssig ligebehandling, herunder ved at: a) bistå ofre for lønmæssig forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder. b) foretage uafhængige undersøgelser af lønmæssig forskelsbehandling. c) offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende lønmæssig forskelsbehandling og om offentlige og private aktørers indsamling af data om forskelsbehandling.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil blive udpeget som nationalt ligebehandlingsorgan specifikt for ligelønsområdet.
> Den foreslåede ændring vil indebære, at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil overtage ligelønsområdet fra Institut for Menneskerettigheder. Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil få til opgave at bistå ofre for forskelsbehandling i relation til retten til lige løn, at foretage uafhængige undersøgelser af lønmæssig forskelsbehandling og offentliggøre rapporter om forskelsbehandling på ligelønsområdet. Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil blandt andet skulle yde rådgivning af lønmodtagere vedrørende spørgsmål om mulig overtrædelse af ligelønsprincippet, herunder foretage en umiddelbar vurdering af, om lønmodtagerens ret til ligeløn er blevet krænket, og rådgive lønmodtagere om, hvordan de få deres sag behandlet enten i det fagretlige system, ved Ligebehandlingsnævnet eller ved de almindelige domstole. Den foreslåede ændring vil betyde, at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil skulle leve op til de forpligtelser, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1500 af 14. maj 2024 om standarder for ligebehandlingsorganer på området ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd i forbindelse med beskæftigelse og erhverv og om ændring af direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU. Direktivet fastsætter detaljerede regler for ligebehandlingsorganernes virke.
> Den nærmere administration af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, herunder instituttets forpligtelser og opgaver, påtænkes at skulle fastsættes og reguleres i en samarbejdsaftale indgået mellem Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det foreslåede gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1500 af 14. maj 2024 om standarder for ligebehandlingsorganer på området ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd i forbindelse med beskæftigelse og erhverv og om ændring af direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU for så vidt angår ligelønsområdet i dansk ret.
> Det foreslås i § 7, stk. 3, at som overvågningsorgan skal Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn: a) øge bevidstheden om lige løn i offentligheden og hos offentlige og private aktører for at fremme princippet om lige løn og retten til løngennemsigtighed, herunder i relation til intersektionel forskelsbehandling i forbindelse med lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi b) analysere årsagerne til lønforskelle mellem kønnene og udvikle redskaber til støtte for vurdering af lønforskelle c) modtage lønredegørelser fra arbejdsgivere, jf. § 5 a, § 5 b og § 5 d e) modtage de fælles lønvurderingsrapporter fra arbejdsgivere, jf. § 5 f f) samle data om antallet og arten af sager om lønmæssig forskelsbehandling, der er indbragt for Ligebehandlingsnævnet, det fagretlige system eller de civile domstole. Med det foreslåede vil Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn få til opgave at øge bevidstheden om lige løn i offentligheden, analysere årsagerne til lønforskelle mellem kønnene, modtage lønredegørelser og fælles lønvurderinger fra arbejdsgivere og samle data om antallet og arten af sager om lønmæssig forskelsbehandling.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at viden om og arbejde med at styrke håndhævelsen af princippet om lige løn for mænd og kvinder samles ét sted og i et organ, der afspejler, at lønfastsættelse og løndannelse i Danmark er et anliggende for arbejdsmarkedets parter og en hjørnesten i den danske arbejdsmarkedsmodel.
> Med det foreslåede vil Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn i sin egenskab af udpeget overvågningsorgan således skulle varetage de overvågnings- og oplysningsopgaver, som fremgår af direktivets artikel 29.
> Det foreslås i § 7, stk. 4, 1. pkt., at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn i sin egenskab af overvågningsorgan skal offentliggøre de oplysninger, der følger af § 5 b, stk. 2, litra a-f, senest en måned efter de er modtaget fra arbejdsgiverne, jf. stk. 3, litra c.
> Den foreslåede ændring vil indebære, at oplysningerne vil blive offentligt tilgængelige, hvilket vil bidrage til at øge gennemsigtighed omkring løn på virksomhedsniveau og generelt øge viden om løn, lønfastsættelse og lønniveauer i Danmark, hvilket vil kunne bidrage til at styrke håndhævelsen af ligelønsprincippet.
> Det foreslås endelig i § 7, stk. 4, 2. pkt., at offentliggørelsen skal gøre det muligt at foretage en sammenligning mellem arbejdsgivere på tværs af sektorer og regioner.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at de oplysninger, der følger af § 5 b, stk. 2, litra a-f, som Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn modtager fra arbejdsgivere, vil skulle offentliggøres på Instituttets hjemmeside på en måde, som vil gøre det muligt at foretage en sammenligning mellem arbejdsgivere på tværs af sektorer og regioner.
> Det er ministeriets vurdering, at det foreslåede vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 29 i dansk ret. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

===== FIL: lov/7-hoering.md =====

# § 7 – Høringen: høringsnotatet og høringssvarene

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-hoering.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/7.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/7.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Ministeriets bemærkninger i høringsnotatet (L 68 – bilag 1) og høringsnotatets resumé af høringssvarene, ordret. Høringsparternes synspunkter er partsindlæg; ministeriets bemærkninger er ministeriets.

## Høringsnotatet, pkt. 2.13

Ministeriets svar i høringsnotatet. Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn. Høringsnotat til L68, s. 25–26: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=25

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7.html#hoeringsnotat-2-13

Bruges i kommentaren til § 7, afsnit 13 og 19. Om hele paragraffen.

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker, at forslaget om at oprette Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (AIFL) bygger på en fælles anbefaling fra DA og FH. Forslaget skal understøtte den danske model, hvorefter forhandling og fastsættelse af løn i Danmark varetages af arbejdsmarkedets parter. For så vidt angår forslaget til § 7, stk. 2, nr. 1, bemærker Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at bestemmelsen svarer til § 2, stk. 2, nr. 1, i lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution, som implementerer artikel 20 i direktiv 2006/54. Med forslaget er det hensigten, at den rolle som nationalt ligebehandlingsorgan på ligelønsområdet, som i dag varetages af Institut for Menneskerettigheder, fremover skal varetages af AIFL. For så vidt angår behovet for mere tydelige rammer for AIFL’s arbejde henvises der til, at der vil blive indgået en samarbejdsaftale med DA og FH om AIFL, som vil fastsætte og regulere de nærmere rammer for og opgaver, som AIFL skal varetage både i sin egenskab af overvågningsorgan og ligebehandlingsorgan. Heri vil også indgå en ramme for, hvordan de øvrige arbejdsmarkedsparter vil blive inddraget i AIFL’s opgavevaretagelse.
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker ift. spørgsmålet om AIFL’s mulighed for at føre ligelønssager, at AIFL som følge af direktiv 20024/1500 om standarder for ligebehandlingsorganer vil kunne biintervenere i ligelønssager til støtte for ofre for forskelsbehandling under hensyntagen til rammerne for den danske model og det fagretlige system. Ift. finansieringen af AIFL henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 6.
> For så vidt angår fristen for indsendelse til AIFL bemærkes, at fristen på en måned for udlevering af lønredegørelsen til AIFL løber fra hhv. modtagelsen af lønredegørelsen fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverforening (dvs. 1. oktober), eller virksomhedens egen udarbejdelse af lønredegørelse (dvs. 31. januar). Fristen er fastsat ud fra en samlet vurdering af hensynet til virksomhederne samt Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløns mulighed for at bearbejde og offentliggøre lønredegørelser i overensstemmelse med direktivets formål. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

## Høringsnotatet, afsnit 2.13: Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (AIFL) (§ 7) – resumé af høringssvarene

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 24–26: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=24

> DA kvitterer for, at det i lovudkastet foreslås at oprette et nyt institut for ligeløn på arbejdsmarkedet med henblik på de opgaver, der følger af direktivet om overvågning af ligeløn og rådgivning af lønmodtagere og arbejdsgivere.
>
> Akademikerne bemærker, at det i lovforslaget alene fremgår, at Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (AIFL) skal reguleres gennem en samarbejdsaftale mellem Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation. Akademikerne anbefaler, at de også indskrives som part i samarbejdsaftalen, således at alle hovedorganisationer på det private arbejdsmarked er repræsenteret. Akademikerne fremhæver i den forbindelse, at ca. 20 pct. af de privatansatte er akademikere. Akademikerne bemærker, at dette i givet fald også bør afspejles i lovforslagets økonomiske konsekvenser, herunder i forhold til finansiering af AIFL.
>
> DM og IDA støtter, at Akademikerne indgår i partsamarbejdet om instituttet.
>
> Danske Regioner går ud fra, at der også bliver sikret indflydelse og repræsentativitet for arbejdsgiverne på det offentlige arbejdsmarked.
>
> Danske Advokater bemærker, at indholdet i samarbejdsaftalen bør offentliggøres og finder, at det bør fremgå, hvordan samarbejde skal foregå, og hvordan det sikres, at interesserne for ikke-organiserede arbejdsgivere og arbejdstagere varetages.
>
> DM, IDA, Djøf, TL, IMR og Danske Advokater efterlyser en klarere afgrænsning af AIFLs mandat, herunder bl.a. om AIFL kan føre sager, gennemføre undersøgelser samt dets ressourcemæssige grundlag. DM og IDA fremhæver, at AIFL bør have reel handlekraft for at sikre effektiv håndhævelse af reglerne.
>
> ATP, Finans Danmark og F&P finder, at fristen for at indsende lønredegørelsen til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, som er fastsat til en måned efter modtagelsen fra Danmarks Statistik, er for kort, når lønredegørelsen først skal sendes i høring hos lønmodtagerrepræsentanterne, og det indebærer en risiko for, at der videregives oplysninger, som ikke er fuldt kvalitetssikrede.
>
> IMR og KVINFO fremhæver, at den foreslåede konstruktion rejser spørgsmål om uafhængighed og om opretholdelsen af det eksisterende beskyttelsesniveau mod forskelsbehandling. IMR og KVINFO anbefaler, at Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet sender samarbejdsaftalen om oprettelse af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn i høring.
>
> Dansk Kvindesamfund, Kvindeøkonomien og KVINFO finder, at reguleringen af AIFL ikke bør baseres alene på en samarbejdsaftale, men at rammerne i stedet bør fastsættes i en bekendtgørelse. Organisationerne og videnscenteret fremhæver, at dette er vigtigt for at sikre AIFLs uafhængighed og anbefaler, at der fastsættes klare regler om AIFLs opgaver og beføjelser i overensstemmelse med direktivets krav og direktiv 2024/1500 om standarder for ligebehandlingsorganer.
>
> Djøf, TL og IMR fremhæver, at det er afgørende, at AIFL får tilstrækkelige ressourcer og kompetencer til at kunne bistå personer i sager om forskelsbehandling, foretage undersøgelser og offentliggøre rapporter.
>
> Djøf efterspørger desuden klarhed over, om AIFL skal have mulighed for at føre sager på vegne af ofre, eller om det alene skal have en rådgivende funktion.
>
> Kvinderådet bemærker, at lovforslaget ikke indeholder krav om systematisk indsamling af data om andre diskriminationsfaktorer end køn, hvilket kan vanskeliggøre identifikation af intersektionelle lønforskelle. Organisationen fremhæver, at et bedre datagrundlag kan styrke mulighederne for at analysere og adressere lønforskelle, herunder for særlige grupper af kvinder.
>
> ReFeministerne bemærker, at en uafhængig instans, fx AIFL, bør få til opgave at udvikle en fælles metodik for jobvurdering på tværs af fag og sektorer. Der kunne ligeledes tages udgangspunkt i allerede eksisterende modeller, fx EQUALIS diversitets barometer.
>
> Nordic Reward Partners ApS finder det problematisk, at lønredegørelsernes offentliggøres uden med virksomhedernes kategorisering af medarbejdere, fordi det kan give et forkert billede af det faktiske løngab.
>
> Ligebehandlingsnævnet henviser til IMRs kompetence til at indbringe principielle sager eller sager af almindelig offentlig interesse for nævnet og bemærker, at det bør overvejes, om AIFL skal have en tilsvarende hjemmel til at indbringe sager om lige løn af principiel karakter eller sager af almindelig offentlig interesse for Ligebehandlingsnævnet.
>

Høringssvarene om emnet: [ATP, s. 3–4](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=3); [DA, s. 6](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=6); [Danske Regioner, s. 12](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=12); [Finans Danmark, s. 17](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=17); [F&P Arbejdsgiver, s. 26–27](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=26); [Akademikerne, s. 38](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=38); [DM, s. 44](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=44); [Djøf, s. 50–51](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=50); [IDA, s. 57–58](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=57); [Teknisk Landsforbund, s. 60–65](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=60); [Institut for Menneskerettigheder, s. 70–71](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=70); [Danske Advokater, s. 78](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=78); [Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien, s. 81–82](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=81); [Kvinderådet, s. 84–85](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=84); [ReFeministerne, s. 90](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=90); [Ligebehandlingsnævnet, s. 96–97](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=96); [Nordic Reward Partners, s. 114–116](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=114); [KVINFO, s. 123–125](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=123)

## Høringssvar, gengivet som spor til originalen

Kort angivelse af, hvad høringssvaret handler om; ikke citater. Læs originalen via linket.

- ATP: Side 3–4 vedrører fristen for aflevering til instituttet, ikke dets uafhængighed. – Høringssvar, s. 3–4: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=3
- DA: Side 6 kvitterer for instituttet og parternes engagement. – Høringssvar, s. 6: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=6
- Danske Regioner: Side 12 forudsætter offentlig arbejdsgiverindflydelse/repræsentation. Høringsnotatet henviser til samarbejdsaftalen. – Høringssvar, s. 12: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=12
- Finans Danmark: Side 17 efterlyser længere/fleksibel afleveringsfrist og afklaring af én eller to rapporter. – Høringssvar, s. 17: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=17
- F&P Arbejdsgiver: Side 26 overskrift og side 27 substans om én måneds aflevering/høring. – Høringssvar, s. 26–27: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=26
- Akademikerne: Side 38 foreslår AC-deltagelse/finansiering i institut. Dokumentet er mærket UDKAST. – Høringssvar, s. 38: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=38
- DM: Side 44 ønsker AC-repræsentation, klare sags-/undersøgelsesbeføjelser og ressourcer. – Høringssvar, s. 44: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=44
- Djøf: Side 50–51 efterlyser mandat, ressourcer og sagsførelse. – Høringssvar, s. 50–51: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=50
- IDA: Side 57–58 ønsker AC-deltagelse, mandat, sagsførelse, udredning og ressourcer. – Høringssvar, s. 57–58: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=57
- Teknisk Landsforbund: Side 60 om bistand/udveksling og sammenlignelighed; side 64–65 om sagsførelse og ressourcer. – Høringssvar, s. 60–65: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=60
- Institut for Menneskerettigheder: Side 70–71 om uafhængighed, beskyttelsesniveau, finansiering og høring af aftalen. Henvisningen til »2006/1500« i svaret er en fejl. – Høringssvar, s. 70–71: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=70
- Danske Advokater: Side 78 om roller, neutralitet, offentlig samarbejdsaftale, lige adgang og uorganiserede. Høringsnotatet s. 24 grupperer Danske Advokater med parter, der efterlyser sagsførelse, undersøgelser og ressourcer; netop den detaljerede påstand om mandat står ikke udtrykkeligt på side 78. Svaret er relevant for rammerne for instituttet. – Høringssvar, s. 78: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=78
- Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien: Side 81–82 ønsker institutværktøjer og bekendtgørelse med klare tilsyns-/uafhængighedskrav. – Høringssvar, s. 81–82: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=81
- Kvinderådet: Side 84–85 ønsker intersektionelle data, men nævner ikke udtrykkeligt instituttet. Høringsnotatet placerer selv synspunktet i afsnittet om instituttet; det er et synspunkt om datagrundlaget, ikke Kvinderådets forslag til, hvordan instituttet skal indrettes. – Høringssvar, s. 84–85: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=84
- ReFeministerne: Side 90 foreslår uafhængig instans, fx AIFL, til tværgående metodik. – Høringssvar, s. 90: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=90
- Ligebehandlingsnævnet: Side 96–97 om manuel sagsdataindsamling og principiel klageadgang uden navngiven person. Biintervention besvarer ikke alene spørgsmålet. – Høringssvar, s. 96–97: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=96
- Nordic Reward Partners: Side 114 om repræsentationsrolle; side 116 om institutdeltagelse og offentliggørelse uden kategorier. – Høringssvar, s. 114–116: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=114
- KVINFO: Side 123 om obligatorisk deltagelse; side 124–125 om uafhængighed og aftale/bekendtgørelse. – Høringssvar, s. 123–125: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=123

===== FIL: lov/7-aftale.md =====

# § 7 – Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-aftale.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/7.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/7.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Arbejdsmarkedets parters forslag til gennemførelsen af direktivet, ordret, for de rækker i aftalen, der angår § 7. Beskæftigelsesministeren sendte aftalen til Folketingets Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalg den 26. oktober 2026 (L 68 – bilag 2). Aftalen er ordnet efter direktivets artikler, og hver række har kolonnerne Direktivtekst, Implementering og Bemærkninger. Her står Implementering og Bemærkninger; hele rækken med direktivteksten står i aftalens fil. Kommentarens note er projektets analyse af, hvordan L 68 forholder sig til parternes forslag. Den er ikke en del af aftalen. Oversigt over aftalen og bilagene: [aftaler/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/index.md).

## Art. 3, stk. 1, litra l – Definitioner

Implementeringsaftalen, PDF s. 5: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=5 · Hele rækken: [aftaler/aftale-1.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-1.md) (afsnittet Artikel 3, stk. 1, litra l) · Side: aftaler/aftale-1.html#art-3-1-l

Koblet til § 7, stk. 1. Bruges i kommentaren til § 7, afsnit 20.

Implementering til hele artikel 3 (ordret):

> Direktivets artikel 3 indeholder en række definitioner.

Bemærkninger (ordret):

> Parterne foreslår etablering af et nyt organ – Arbejdsmarkedets Institut for ligeløn og Ligebehandling.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 følger forslaget: Parterne foreslog et nyt organ. § 7 opretter Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn som ligebehandlingsorgan og overvågningsorgan på ligelønsområdet. Aftalen kalder her organet »Arbejdsmarkedets Institut for ligeløn og Ligebehandling«.

## Art. 4, stk. 2 – Samme arbejde og arbejde af samme værdi

Implementeringsaftalen, PDF s. 8: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=8 · Hele rækken: [aftaler/aftale-1.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-1.md) (afsnittet Artikel 4, stk. 2) · Side: aftaler/aftale-1.html#art-4-2

Koblet til § 7, stk. 3.

Implementering (ordret):

> Ingen

Bemærkninger (ordret):

> Bestemmelsen kræver ikke særskilt implementering. Artikel 4 i sin helhed håndteres som det fremgår under artikel 4, stk. 4 nedenfor.
> Der henvises i øvrigt til model for implementering af artikel 29 og de opgaver, der skal tillægges dette organ.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Parterne: ingen lovændring: Parterne: kræver ikke særskilt implementering. De henviser til opgaverne for det organ, der oprettes efter artikel 29.

## Art. 9, stk. 6–10 – Redegørelse for lønforskelle mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere

Implementeringsaftalen, PDF s. 19–20: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=19 · Hele rækken: [aftaler/aftale-2.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-2.md) (afsnittet Artikel 9, stk. 6–10) · Side: aftaler/aftale-2.html#art-9-6

Koblet til § 5 a, stk. 2 og 3; § 5 b, stk. 4; § 5 e, stk. 2 og 3; § 7, stk. 4.

Aftalen har ingen tekst under Implementering eller Bemærkninger til rækken.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 følger forslaget med ændringer: Forslaget gennemførte stk. 6, 9 og 10 i sin § 5d, stk. 3–6, og § 5e, stk. 2–3, og stk. 7 i sin § 5e, stk. 1. § 5 e, stk. 2, kræver efter høring af repræsentanterne, at oplysningerne er korrekte, og at metoderne er »egnede«; forslaget krævede, at »oplysninger og metoder« er »korrekte«. Tomånedersfristen for svar (§ 5 a, stk. 3, og § 5 b, stk. 4) svarer til forslagets § 5d, stk. 6.

## Art. 10, stk. 1–4 – Fælles lønvurdering

Implementeringsaftalen, PDF s. 20–23: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=20 · Hele rækken: [aftaler/aftale-2.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-2.md) (afsnittet Artikel 10, stk. 1–4) · Side: aftaler/aftale-2.html#art-10-1

Koblet til § 5 f, stk. 1, 2, 3, 4 og 5. Bruges i kommentaren til § 5 f, afsnit 27–30; § 7, afsnit 23.

Implementering (ordret):

> I ligelønsloven indsættes som ny § 5g:
> § 5g, Stk. 1. En arbejdsgiver med over 99 ansatte, der er blevet anmodet om yderligere præciseringer eller oplysninger til den udarbejdede lønredegørelse efter [art. 9] skal, såfremt lønforskelle mellem kønnene ikke er begrundet i objektive, kønsneutrale kriterier, rette op på situationen inden for en rimelig frist i tæt samarbejde med arbejdstagerrepræsentanter.
> Stk. 2. Hvis arbejdsgiveren ikke har rettet op på en sådan ubegrundet forskel i det gennemsnitlige lønniveau senest seks måneder efter datoen for indgivelsen af lønredegørelsen, og hvis lønredegørelsen viser en forskel i den gennemsnitlige løn mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere på mindst 5 % i en given kategori af arbejdstagere, skal virksomheden i samarbejde med lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden udarbejde en fælles lønvurdering.
> Stk. 3. Den fælles lønvurdering efter stk. 2 skal omfatte følgende:
> a) en analyse af andelen af kvindelige og mandlige arbejdstagere i hver kategori af arbejdstagere
> b) oplysninger om gennemsnitlige lønniveauer for kvindelige og mandlige arbejdstagere og supplerende eller variable elementer for hver kategori af arbejdstagere
> c) eventuelle forskelle i det gennemsnitlige lønniveau mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere i hver kategori af arbejdstagere
> d) årsagerne til sådanne forskelle i det gennemsnitlige lønniveau på grundlag af eventuelle objektiv, kønsneutrale kriterier som fastsat af arbejdstagerrepræsentanterne og arbejdsgiveren i fællesskab
> e) andelen af kvindelige og mandlige arbejdstagere, som har fået en lønstigning efter deres tilbagevenden på arbejdet efter afholdt orlov efter barselsloven eller har haft omsorgsorlov efter lov om fravær af familiemæssige årsager.
> f) foranstaltninger til afhjælpning af forskelle i lønnen, hvis de ikke er begrundet ud fra objektive, kønsneutrale kriterier.
> g) en analyse af de eksisterende kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer eller indførelse af sådanne systemer
> h) en evaluering af effektiviteten af foranstaltninger fra tidligere fælles lønvurderinger.
> Stk. 4. Arbejdsgiver skal gennemføre foranstaltningerne som følge af den fælles lønvurdering i tæt samarbejde med arbejdstagerrepræsentanterne indenfor en rimelig frist. Arbejdsgiveren eller arbejdstagerrepræsentanterne kan anmode ligebehandlingsorganet/art. 29 om at deltage i processen for gennemførelsen af foranstaltningen fra lønvurderingen.
> Stk. 5. Den fælles lønvurdering stilles til rådighed for arbejdstagerne og arbejdstagerrepræsentanterne.
> Stk. 6. Den fælles lønvurdering stilles efter anmodning til rådighed for ligebehandlingsorganet og meddeles til overvågningsorganet.

Bemærkninger (ordret):

> § 5g stk. 1, implementerer artikel 9, stk. 10, sidste punkt og artikel 10, stk. 1, litra b.
> Hvis lønredegørelsen viser lønforskelle mellem kønnene, der ikke kan begrundes i objektive kønsneutrale kriterier, har arbejdsgiver en frist på 2 måneder til at rette op på en sådan ubegrundet lønforskel.
> Dette skal foregå i tæt samarbejde med arbejdstagerrepræsentanterne på virksomheden. Rimelig frist fortolkes som udgangspunkt som to måneder.
> § 5g stk. 2, implementerer artikel 10, stk. 1, litra a og c.
> Der er i stk. 2 tale om den situation, hvor der er en gennemsnitlig lønforskel på 5 pct. mellem mænd og kvinder, der er i samme kategori, og lønforskellen ikke er begrundet i objektive kønsneutrale kriterier.
> Arbejdsgiveren har 6 måneder til at rette op på en sådan ubegrundet lønforskel.
> Alle tre betingelser skal være opfyldt før pligten til at udarbejde en fælles lønvurdering indtræder.
> De elementer, der skal indgå i den fælles lønvurdering, fremgår af § 5 g stk. 3, som implementerer artikel 10, stk. 2, litra a) -g).
> Der er metodefrihed i forhold til udarbejdelsen af lønvurderingen, så længe oplysningerne i litra a) - g) indgår. Litra h) er alene relevant hvis der tidligere har været udarbejdet en fælles lønvurdering.
> De begreber, der henvises til, fremgår af direktivets artikel 3. Tilgangen til begreberne fremgår ovenfor under denne artikel.
> Med § 5g, stk. 3 gennemføres artikel 10, stk. 2.
> Med stk. 4 gennemføres dele af kravet i artikel 10, stk. 3 og dele af artikel 10, stk. 4.
> Med stk. 5 gennemføres dele af artikel 10, stk. 3.
> Det er et krav at den fælles lønvurdering meddeles til det organ, der oprettes i medfør af artikel 29, jf. artikel 10, stk. 3, som gennemføres med § 5g, stk. 6.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 afviger fra forslaget: § 5 f følger forslagets § 5g, også kravet om en forudgående anmodning i stk. 1 og ordlyden af litra e, men afviger på ét punkt: forslaget krævede, at den fælles lønvurdering »meddeles til overvågningsorganet«; efter § 5 f, stk. 5, stilles den til rådighed for instituttet efter anmodning, og § 7, stk. 3, litra d, giver instituttet til opgave at modtage rapporterne. Parterne fortolkede »rimelig frist« i stk. 1 som udgangspunkt som to måneder; L 68’s bemærkninger til § 5 f, stk. 1, tilslutter sig det.

## Art. 11 – Støtte til arbejdsgivere med færre end 250 arbejdstagere

Implementeringsaftalen, PDF s. 23: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=23 · Hele rækken: [aftaler/aftale-2.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-2.md) (afsnittet Artikel 11) · Side: aftaler/aftale-2.html#art-11

Koblet til § 7, stk. 3. Bruges i kommentaren til § 5 b, afsnit 29.

Implementering (ordret):

> Ingen

Bemærkninger (ordret):

> Denne pligt retter sig til medlemsstaterne. Kræver ikke lovgivning, men der skal stilles bistand – evt. en vejledning til både arbejdsgivere og arbejdstager repræsentanter til rådighed.
> Danmarks Statistik yder bistand fsva. datagrundlag, jf. art. 9 til arbejdsgivere og arbejdstagerrepræsentanter (virksomheder med færre en 250 ansatte). Det nye overvågningsorgan for ligeløn (AIFL) yder uddannelse til arbejdsgivere og arbejdstagerrepræsentanter (virksomheder med færre end 250 ansatte).

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Retter sig til staten eller et organ: Retter sig til staten. Parterne: Danmarks Statistik yder bistand med datagrundlaget, og instituttet uddannelse. § 7 nævner ikke opgaven.

## Art. 15 – Procedurer på vegne af eller til støtte for arbejdstagere

Implementeringsaftalen, PDF s. 27–28: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=27 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 15) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-15

Koblet til § 7, stk. 2; L68 § 2; L68 § 3. Bruges i kommentaren til § 4 a, afsnit 21; L68 § 2, afsnit 10.

Implementering til hele artikel 15 (ordret):

> Ingen

Bemærkninger til hele artikel 15 (ordret):

> Det er parternes vurdering, at artikel 15 er implementeret i dansk ret, jf. retsplejelovens § 124, stk. 3 m.fl. og lov om Institut for Menneskerettigheder § 2, stk. 2, litra 1, og samme ordlyd i ligebehandlingslovens § 18.

Aftalen har ingen tekst under Implementering eller Bemærkninger til rækken.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Parterne: ingen lovændring: Parterne henviste til retsplejelovens § 124, stk. 3 m.fl., lov om Institut for Menneskerettigheder § 2, stk. 2, og ligebehandlingslovens § 18. Efter L 68 § 2 finder § 2, stk. 2, i loven om Institut for Menneskerettigheder ikke anvendelse på sager om lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn, og efter L 68 § 3 finder ligebehandlingslovens § 18, stk. 1, ikke anvendelse på ligelønsområdet. I stedet skal Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn efter § 7, stk. 2, litra a, bistå ofre for lønmæssig forskelsbehandling med at få behandlet deres klager. L 68 § 3 svarer til notatet om instituttet (bilag 3 i oversendelsen), hvor parterne skrev, at »ligebehandlingslovens § 18 justeres med henblik på at skabe klarhed over, at Instituttet overtager de opgaver Institut for Menneskerettigheder har haft på dette område«. Retsplejeloven ændres ikke.

## Art. 28, stk. 1 – Ligebehandlingsorganer

Implementeringsaftalen, PDF s. 43: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=43 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 28, stk. 1) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-28-1

Koblet til § 7, stk. 1 og 2. Bruges i kommentaren til § 7, afsnit 20.

Implementering til hele artikel 28 (ordret):

> Forslag til etablering af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn er beskrevet i et særskilt notat.

Aftalen har ingen tekst under Implementering eller Bemærkninger til rækken.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 følger forslaget: Parterne henviser til et særskilt notat om instituttet (bilag 3 i oversendelsen). § 7 opretter instituttet som ligebehandlingsorgan på ligelønsområdet.

## Art. 28, stk. 2 – Ligebehandlingsorganer

Implementeringsaftalen, PDF s. 43–44: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=43 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 28, stk. 2) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-28-2

Koblet til § 7, stk. 1.

Implementering til hele artikel 28 (ordret):

> Forslag til etablering af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn er beskrevet i et særskilt notat.

Aftalen har ingen tekst under Implementering eller Bemærkninger til rækken.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Retter sig til staten eller et organ: Retter sig til staten. Aftalen har ingen tekst under Implementering eller Bemærkninger.

## Art. 28, stk. 3 – Ligebehandlingsorganer

Implementeringsaftalen, PDF s. 44: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=44 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 28, stk. 3) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-28-3

Koblet til § 7, stk. 1.

Implementering til hele artikel 28 (ordret):

> Forslag til etablering af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn er beskrevet i et særskilt notat.

Aftalen har ingen tekst under Implementering eller Bemærkninger til rækken.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Retter sig til staten eller et organ: Retter sig til staten. Aftalen har ingen tekst under Implementering eller Bemærkninger.

## Art. 29, stk. 1 – Overvågning og oplysning

Implementeringsaftalen, PDF s. 44: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=44 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 29, stk. 1) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-29-1

Koblet til § 7, stk. 1 og 3. Bruges i kommentaren til § 7, afsnit 20.

Implementering til hele artikel 29 (ordret):

> Forslag til etablering af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn er beskrevet i et særskilt notat.

Aftalen har ingen tekst under Implementering eller Bemærkninger til rækken.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 følger forslaget: Parterne henviser til det særskilte notat om instituttet (bilag 3 i oversendelsen). § 7 gør instituttet til overvågningsorgan.

## Art. 29, stk. 2 – Overvågning og oplysning

Implementeringsaftalen, PDF s. 44–45: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=44 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 29, stk. 2) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-29-2

Koblet til § 7, stk. 1.

Implementering til hele artikel 29 (ordret):

> Forslag til etablering af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn er beskrevet i et særskilt notat.

Aftalen har ingen tekst under Implementering eller Bemærkninger til rækken.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 følger forslaget: § 7, stk. 1, udpeger instituttet som overvågningsorgan.

## Art. 29, stk. 3 – Overvågning og oplysning

Implementeringsaftalen, PDF s. 45–46: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=45 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 29, stk. 3) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-29-3

Koblet til § 7, stk. 3 og 4.

Implementering til hele artikel 29 (ordret):

> Forslag til etablering af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn er beskrevet i et særskilt notat.

Aftalen har ingen tekst under Implementering eller Bemærkninger til rækken.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 følger forslaget med ændringer: § 7, stk. 3 og 4. Notatet om instituttet (bilag 3 i oversendelsen) gengiver direktivets »straks offentliggøre« og kravet om data fra de fire foregående år; § 7, stk. 4, siger »senest 1 måned efter« og har ikke kravet om data fra de fire foregående år.

## Øvrige dokumenter i oversendelsen

Dokumenterne, der er sendt sammen med aftalen og angår paragraffen, ordret. Noter fra siden er markeret og er ikke en del af dokumenterne.

### Bilag 1: DA’s, FH’s og AC’s aftale om implementering af løngennemsigtighedsdirektivet (5. februar 2025)

Afsender: Fagbevægelsens Hovedorganisation, Akademikerne og Dansk Arbejdsgiverforening. Fil: [aftaler/oversendelsesbrev-da-fh-ac.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/oversendelsesbrev-da-fh-ac.md) · PDF: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209255.pdf

*Note fra siden (ikke en del af dokumentet): Brevhovedet har logoer for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Akademikerne og Dansk Arbejdsgiverforening.*

> Beskæftigelsesministeriets implementeringsudvalg / Att. Kontorchef Christian Andersen-Mølgaard

> **DA’s, FH’s og AC’s aftale om implementering af løngennemsigtighedsdirektivet**

> Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Akademikerne (AC) har indgået en aftale om implementering af EU-direktiv 2023/970 af 10. maj 2023 om styrkelse af anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer.

> DA, FH og AC er enige om at anbefale aftalen som grundlag for implementeringen af direktivet i dets helhed i dansk lovgivning.

> DA, FH og AC har i aftalen forholdt sig til, hvilke lovændringer direktivet giver anledning til for at sikre korrekt implementering. Aftalen tager udgangspunkt i, at løn er et overenskomstanliggende i Danmark. DA, FH og AC er enige om, at den metodefrihed om det statistiske grundlag for at udarbejde lønstatistik, der følger af den nuværende ligelønslovs bestemmelser, fortsat skal være gældende. Det betyder, at virksomheder, staten, kommuner, regioner mv. fremadrettet vil kunne lade lønredegørelsen udarbejde via Danmarks Statistik, arbejdsgiverforeningens løndata, egne indsamlede løndata fra fx SLS eller arbejdsgivers egne løndata.

> DA, FH og AC anbefaler, at der med henblik på at styrke arbejdsmarkedets parters involvering i overvågningen og håndhævelsen af ligelønsprincippet på det danske arbejdsmarked og for at fastholde lønspørgsmål som et anliggende mellem arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med principperne i dan danske model oprettes et nyt institut, som benævnes ”Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn”. Efter DA, FH og AC’s opfattelse vil det nye institut sikre den vidensindsamling og oplysning om ligeløn, som direktivet kræver, uden man kommer i konflikt med den danske aftalemodel.

> Aftale om implementering af løngennemsigtighedsdirektivet samt forslag om etablering af Arbejdsmarkedets institut for ligeløn vedlægges.

> København, den 5. februar 2025

> Flemming Grønsund / Fagbevægelsens Hovedorganisation

> Lisbeth Lintz / Akademikerne

> Pernille Knudsen / Dansk Arbejdsgiverforening

### Bilag 3: Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (AIFL) (5. februar 2025)

Afsender: Vedlagt FH, DA og Akademikernes brev af 5. februar 2025 (bilag 1). Fil: [aftaler/aifl-anbefaling.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aifl-anbefaling.md) · PDF: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209257.pdf

> 5. februar 2025

> **Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (AIFL)**

> **Formål**

> For at styrke overvågningen, analyser og håndhævelse af ligeløn og ligebehandling med hensyn til køn på det danske arbejdsmarked opretter regeringen sammen med hovedorganisationerne på det danske arbejdsmarked et institut med fokus på arbejdsmarkedet.

> Formålet er samtidig at sikre, at de opgaver som er tillagt hhv. ligeløns- og overvågningsorganet i Rådets direktiv (EU) 2023/970 af 10. maj 2023 om styrkelse af anvendelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer. Direktivet tillægger ligelønsorganet og overvågningsorganet følgende opgaver:

> - Analysere årsagerne til lønforskellene mellem kvinder og mænd

> - Udvikle værktøjer til støtte for vurdering af lønforskelle

> - Indsamle og offentliggøre data fra arbejdsgivere med henblik på at muliggøre en sammenligning mellem arbejdsgivere, sektorer og regioner i Danmark

> - Indsamle de fælles lønvurderingsrapporter, som skal udarbejdes i henhold til direktivets bestemmelser

> - Samle data om antallet og arten af klager om lønmæssig forskelsbehandling, der er indbragt for de respektive myndigheder og ligebehandlingsorganer

> - Deltage i retlige procedurer om påståede overtrædelser af rettigheder og forpligtelser vedrørende princippet om ligeløn

> **Sammensætning**

> Instituttet ledes af en bestyrelse, som er sammensat af repræsentanter for hovedorganisationerne på det danske arbejdsmarked samt Beskæftigelsesministeriet. Beskæftigelsesministeren udpeger efter indstilling fra de repræsenterede hovedorganisationer en forperson for Instituttet.

> **Opgaver**

> Instituttet skal sikre en konsekvent og koordineret overvågning af og støtte til anvendelse af princippet om lige løn.

> Instituttet skal desuden i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og Ligebehandlingsnævnet støtte håndhævelsen af princippet om ligeløn med alle tilgængelige retsmidler.

> Instituttet skal desuden:

> - Øge bevidstheden blandt offentlige og private virksomheder og organisationer, arbejdsmarkedets parter og offentligheden med henblik på at fremme princippet om lige løn og retten til løngennemsigtighed, herunder ved at imødegå intersektionel forskelsbehandling i forbindelse med lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

> - Analysere årsagerne til lønforskelle mellem kønnene og udvikle værktøjer til støtte for vurdering af lønforskelle, navnlig ved at gøre brug af EIGE's analytiske arbejde og værktøjer.

> - Indsamle data, der modtages fra arbejdsgivere i henhold til løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 7, og straks offentliggøre de data, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a)-f), på en let tilgængelig og brugervenlig måde, der muliggør en sammenligning mellem arbejdsgivere, sektorer og regioner i den pågældende medlemsstat, og sikre at dataene fra de fire foregående år er tilgængelige, hvis de foreligger.

> - Indsamle de fælles lønvurderingsrapporter i henhold til løngennemsigtighedsdirektivets artikel 10, stk. 3.

> - Yde teknisk bistand og uddannelse til arbejdsgivere med færre end 250 ansatte, jf. artikel 11

> - Samle data om antallet og arten af klager om lønmæssig forskelsbehandling, der er indbragt for de kompetente myndigheder, herunder ligebehandlingsorganer, og krav, der er indbragt for de nationale domstole.

> Instituttets kompetence svarer bl.a. til de opgaver, der er tillagt Institut for Menneskerettigheder i forhold til at foretage undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre rapporter om forskelsbehandling på ligelønsområdet. Derfor bør ligebehandlingslovens § 18 justeres med henblik på at skabe klarhed over, at Instituttet overtager de opgaver Institut for Menneskerettigheder har haft på dette område.

> Støtte til ofre for lønmæssig forskelsbehandling sker inden for rammerne af den danske arbejdsmarkedsmodel. Det betyder, at medlemmer af en faglig organisation får støtte fra den faglige organisation, mens personer, der ikke er medlemmer af en faglig organisation kan anlægge sag ved Ligebehandlingsnævnet efter reglerne herom. Sager ved Ligebehandlingsnævnet indrettes efter samme principper, som ved småsager, hvor det ikke er nødvendig med partsrepræsentation ved fx en advokat eller en anden specialist.

> **Funktionsmåde**

> Instituttets funktionsmåde fastlægges i vedtægterne for Instituttet. Vedtægterne udformes af Instituttets bestyrelse.

> Udover den daglige drift skal Instituttet udgive en årsberetning, hvor Instituttets aktiviteter beskrives.

> **Sekretariat**

> Instituttet ledes af en direktør. Derudover ansættes et sekretariat på 5-6 medarbejdere i henhold til relevant kollektiv overenskomst. Sekretariatet får bistand fra Beskæftigelsesministeriet med hensyn til etablering og opsætning af hjemmeside mv.

> **Økonomi**

> Instituttet har et årligt budget på xx. Instituttet finansierings af samme statslige midler, som ville have være brugt på fx Institut for Menneskerettigheder, såfremt opgaverne skulle varetages af IMR.

===== FIL: lov/7-praksis.md =====

# § 7 – Praksis

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-praksis.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/7.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/7.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

18 afgørelser: 18 fra EU-Domstolen. Rækkefølge: danske domstole, nævn og voldgift, EU-Domstolen, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/.

## EU-Domstolen, 2. mar. 2023, sag C-268/21: Personoplysninger som bevis: anvendelse af GDPR og konkret afvejning

Fuld tekst: [praksis/celex-62021cj0268.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62021cj0268.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:62021CJ0268

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): GDPR artikel 6, stk. 3 og 4, gælder ved fremlæggelse under en civil retssag af et personaleregister, hvis personoplysninger oprindeligt blev indsamlet til skattekontrol. Ved vurderingen af et editionspålæg skal retten efter artikel 5 og 6 inddrage de registreredes interesser og foretage en konkret afvejning efter sagens art, navnlig med respekt for proportionalitet og dataminimering.

## EU-Domstolen, 3. jun. 2021, sag C-624/19, Tesco Stores: Direkte virkning af lige løn for arbejde af samme værdi

Fuld tekst: [praksis/celex-62019cj0624.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62019cj0624.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62019CJ0624

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 157 har direkte virkning i tvister mellem private om manglende lige løn for arbejde af samme værdi. Den konkrete samme-værdi-vurdering og den ansvarlige fælles kilde skal fortsat fastlægges efter dommens begrundelse; dommen fastsætter ikke selv værdien af de sammenlignede job.

## EU-Domstolen, 28. feb. 2013, sag C-427/11, Kenny m.fl.: Jobværdi, referencegrupper og objektiv lønbegrundelse

Fuld tekst: [praksis/celex-62011cj0427.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62011cj0427.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62011CJ0427

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Samme arbejde eller værdi skulle vurderes samlet efter blandt andet opgaver, uddannelse og arbejdsvilkår af den nationale ret. Arbejdsgiveren skulle objektivt begrunde en påvist indirekte lønforskel over for netop den referencegruppe, som den nationale ret havde udvalgt på grundlag af pålidelig, tilstrækkelig og ikke tilfældig statistik. Hensynet til gode arbejdsmarkedsrelationer kunne indgå sammen med andre forhold ved prøvelsen af kønsuafhængige og proportionale forklaringer; det var ikke en selvstændig fritagelse.

## EU-Domstolen, 22. dec. 2010, sag C-279/09, DEB: Juridiske personers adgang til retshjælp og prøvelse af økonomiske hindringer

Fuld tekst: [praksis/celex-62009cj0279.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62009cj0279.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62009CJ0279

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Juridiske personer er ikke udelukket fra at påberåbe sig effektiv domstolsbeskyttelse efter chartrets artikel 47. Hjælpen kan omfatte fritagelse for afgiftsforskud og advokatbistand. Den nationale ret skal undersøge, om betingelserne gør adgangen indholdsløs, har et lovligt formål og er forholdsmæssige. Sagens genstand, udsigt til medhold, betydning, kompleksitet, ansøgerens mulighed for at føre sagen og forskuddets størrelse kan indgå. For juridiske personer kan også selskabsform, erhvervsmæssigt formål og ejernes økonomi og mulighed for at skaffe midler indgå. Dommen bevilgede ikke selv selskabet fri proces.

## EU-Domstolen, 13. jan. 2004, sag C-256/01, Allonby: Formidlerarbejde, fælles lønkilde og lovbestemt pensionsadgang

Fuld tekst: [praksis/celex-62001cj0256.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62001cj0256.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62001CJ0256

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Kvinden kunne i den forelagte situation ikke kræve ligeløn hos formidleren med henvisning til lønnen hos den tidligere arbejdsgiver; samme konkrete sammenligning gav heller ikke pensionsadgang over for formidleren eller den tidligere arbejdsgiver. Et lovkrav om ansættelseskontrakt for pensionsoptagelse skulle derimod tilsidesættes uden objektiv begrundelse, hvis en betydeligt mindre procentdel af de kvindelige end mandlige EU-retlige arbejdstagere, som opfyldte de øvrige krav, kunne opfylde det. Fiktiv selvstændighed udelukkede ikke arbejdstagerstatus. Ved den lovbestemte betingelse krævedes ikke en konkret modsatkønnet sammenligningsperson hos samme arbejdsgiver.

## EU-Domstolen, 20. maj 2003, sag C-465/00, C-138/01, C-139/01: Navngivne lønoplysninger, nødvendighed og direkte anvendelighed

Fuld tekst: [praksis/celex-62000cj0465.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62000cj0465.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=ecli:ECLI:EU:C:2003:294

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 6, stk. 1, litra c, og artikel 7, litra c og e, i direktiv 95/46 var ikke til hinder for den beskrevne brede videregivelse af indkomstbeløb og navne, hvis videregivelsen var nødvendig og egnet til forsvarlig forvaltning af offentlige midler. Det skulle den nationale ret efterprøve. Disse bestemmelser kunne påberåbes ved nationale domstole med henblik på at undlade at anvende modstridende national ret.

## EU-Domstolen, 17. sep. 2002, sag C-320/00, Lawrence: Lønsammenligning kræver én ansvarlig kilde

Fuld tekst: [praksis/celex-62000cj0320.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62000cj0320.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62000CJ0320

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 141, stk. 1, omfattede ikke den forelagte situation, hvor lønforskellene mellem ansatte af forskelligt køn med samme arbejde eller arbejde af samme værdi ikke kunne tilskrives én og samme kilde. Svaret vedrører den konkrete manglende fælles kilde, ikke et ubetinget krav om samme formelle arbejdsgiver.

## EU-Domstolen, 22. sep. 1998, sag C-185/97, Coote: Domstolsbeskyttelse mod repressalier efter ansættelsens ophør

Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0185.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0185.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61997CJ0185

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 76/207 artikel 6 forpligtede medlemsstaterne til at sikre domstolsprøvelse, når en tidligere arbejdsgiver nægtede en anbefaling som reaktion på et ligebehandlingssøgsmål. Beskyttelsen kunne således ikke ophøre alene på grund af ansættelsens afslutning.

## EU-Domstolen, 13. feb. 1996, sag C-342/93: Barselsydelsers niveau og senere lønforhøjelser

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0342.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0342.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0342

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 og direktiv 75/117 krævede ikke fuld løn under barselsorlov og fastsatte ikke bestemte beregningskriterier, men ydelsen måtte ikke være så lav, at orlovens formål blev bragt i fare. Når ydelsen byggede på tidligere løn, skulle den omfatte lønforhøjelser mellem referenceperiodens begyndelse og orlovens slutning fra forhøjelsernes ikrafttræden. Svaret blev givet efter det historiske retsgrundlag i sagen.

## EU-Domstolen, 31. maj 1995, sag C-400/93, Royal Copenhagen: Akkordløn, gruppesammenligning og kollektive forhandlinger

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0400.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0400.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0400

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ligelønsprincippet gjaldt også akkordløn. En forskel mellem kønsopdelte gruppers gennemsnit beviste ikke alene diskrimination ved arbejde af samme værdi; ved uigennemsigtige faste og variable dele kunne arbejdsgiveren dog pålægges modbeviset. Grupperne skulle omfatte alle sammenlignelige ansatte efter arbejdets art, uddannelse og forhold og være store nok til at undgå tilfældige udsving eller forskelle i arbejdsresultat. Den nationale instans skulle bedømme jobværdi og mulige objektive begrundelser, herunder styrke, fingerfærdighed, pauser, frihed og gener. Kollektiv eller lokal forhandling fritog ikke fra ligeløn, men kunne indgå i vurderingen af objektive faktorer.

## EU-Domstolen, 27. okt. 1993, sag C-127/92, Enderby: Statistiske lønforskelle, separate forhandlinger og markedsbegrundelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61992cj0127.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61992cj0127.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:86b1c782-a2d5-43a4-b3d4-8ebc4964e06e.0004.03/DOC_1&format=PDF

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Tydelig statistik om en væsentlig lønforskel mellem to funktioner af samme værdi, hvor den ene næsten udelukkende var besat af kvinder og den anden hovedsagelig af mænd, pålagde arbejdsgiveren at godtgøre kønsuafhængige objektive årsager. Separate overenskomstforhandlinger mellem samme parter var ikke i sig selv tilstrækkelig begrundelse. Den nationale ret skulle vurdere, om og i hvilket omfang mangel på ansøgere nødvendiggav højere løn, om fornødent efter proportionalitetsprincippet. Arbejdets samme værdi var en forudsætning for svarene.

## EU-Domstolen, 17. okt. 1989, sag 109/88, Danfoss: Uigennemsigtige lønsystemer og tillægskriterier

Fuld tekst: [praksis/celex-61988cj0109.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61988cj0109.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:cadc6e03-f086-4be3-82f1-5633543164ca.0004.03/DOC_2&format=PDF

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ved et helt uigennemsigtigt lønsystem og et forholdsvis omfattende materiale, som viste lavere gennemsnitsløn for kvinder, skulle arbejdsgiveren bevise, at lønpolitikken ikke diskriminerede. Hvis tillægskriterier systematisk stillede kvinder ringere, skulle fleksibilitet forstået som skiftende tid og sted samt uddannelse have betydning for de konkrete opgaver. Fleksibilitet forstået som arbejdets kvalitet gav ikke den angivne begrundelse. Anciennitet krævede efter dommens svar ikke en særskilt begrundelse; senere praksis præciserer rækkevidden. Det fjerde spørgsmål blev ikke besvaret, fordi det ikke længere var nødvendigt.

## EU-Domstolen, 1. jul. 1986, sag 237/85, Rummler: Fysisk belastning og kønsneutral jobklassifikation

Fuld tekst: [praksis/celex-61985cj0237.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61985cj0237.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61985CJ0237

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 75/117 tillod kriterier om muskelbelastning og fysisk hårdhed, når opgaverne faktisk krævede styrke, og systemet som helhed udelukkede kønsdiskrimination. Kriterierne skulle sikre lige løn for objektivt samme arbejde. Et køns gennemsnitlige ydeevne måtte ikke være normen for vurderingen. Systemet skulle, så vidt arbejdsopgaverne tillod det, også indeholde kriterier, som arbejdstagere af begge køn var særligt egnede til at opfylde.

## EU-Domstolen, 15. maj 1986, sag 222/84, Johnston: Effektiv domstolsprøvelse og kønsbetingede undtagelser i polititjenesten

Fuld tekst: [praksis/celex-61984cj0222.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61984cj0222.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61984CJ0222

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En myndighedserklæring måtte ikke afskære domstolsprøvelse af betingelserne for en undtagelse fra ligebehandling. Artikel 6 i direktiv 76/207 gav en ret til reel domstolsadgang, som kunne påberåbes mod staten. Hensyn til offentlig sikkerhed skulle vurderes inden for direktivets undtagelser. Ved alvorlige, hyppige angreb kunne det efter artikel 2, stk. 2, være et afgørende erhvervskrav, at bevæbnede politifunktioner blev udført af mænd; den nationale ret skulle prøve forudsætningerne og proportionaliteten. Kvinders særlige beskyttelse efter artikel 2, stk. 3, omfattede derimod ikke almindelige politirisici, som ikke var særlige for kvinder. Artikel 2, stk. 1, sammenholdt med artikel 3, stk. 1, og artikel 4 kunne påberåbes mod en offentlig arbejdsgiver; en national undtagelse ud over artikel 2, stk. 2, kunne ikke opretholdes. Det sidste traktatspørgsmål krævede herefter ikke et svar.

## EU-Domstolen, 13. maj 1986, sag 170/84: Deltidsansattes pension og objektiv begrundelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61984cj0170.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61984cj0170.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61984CJ0170

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En virksomheds udelukkelse af deltidsansatte fra pension stred mod artikel 119, hvis den ramte langt flere kvinder end mænd, medmindre objektive, kønsuafhængige forhold begrundede den. Et ønske om færre deltidsansatte kunne kun begrunde ordningen, hvis midlerne svarede til virksomhedens virkelige behov og var egnede og nødvendige. Artikel 119 pålagde efter det historiske svar ikke i sig selv arbejdsgiveren at indrette pensionsbetingelserne efter ansattes særlige familiemæssige vanskeligheder.

## EU-Domstolen, 10. apr. 1984, sag 14/83, Von Colson og Kamann: Reaktion på diskriminerende ansættelsesafslag og national fortolkning

Fuld tekst: [praksis/celex-61983cj0014.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61983cj0014.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61983CJ0014

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 76/207 krævede ikke, at arbejdsgiveren ansatte den diskriminerede ansøger, og gav ikke uden national hjemmel et ubetinget, præcist krav på en bestemt erstatning. Hvis staten valgte erstatning, skulle den være effektiv og afskrækkende, modsvare tabet og overstige en rent symbolsk dækning af ansøgningsudgifter. Den nationale ret skulle udnytte sit nationale fortolkningsskøn i overensstemmelse med direktivet.

## EU-Domstolen, 9. feb. 1982, sag 12/81: Befordringsgoder efter pensionering som løn

Fuld tekst: [praksis/celex-61981cj0012.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61981cj0012.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61981CJ0012

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Frivilligt ydede befordringsgoder til tidligere mandlige ansatte, som tidligere kvindelige ansatte ikke fik, udgjorde forskelsbehandling efter artikel 119. Bestemmelsen var umiddelbart anvendelig, når den nationale ret ved kriterierne samme arbejde og lige løn kunne fastslå forskelsbehandlingen uden supplerende regler. At goderne blev ydet efter pensionering og uden kontraktpligt udelukkede ikke lønbegrebet.

## EU-Domstolen, 27. mar. 1980, sag 129/79, Macarthys: Sammenligning med en tidligere ansat

Fuld tekst: [praksis/celex-61979cj0129.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61979cj0129.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61979CJ0129

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 krævede ikke samtidig ansættelse. Ligelønsprincippet omfattede en kvinde, der efter arbejdets art fik mindre i løn end en mand, som tidligere havde udført samme arbejde hos arbejdsgiveren. Dommen fastlagde ikke en bestemt tidsgrænse for sådanne sammenligninger.
