Ligeløn og løngennemsigtighed – § 6 c – Midlertidig afbrydelse af forældelse

Filer til upload fra https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/ (bygget 28. oktober 2026). L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Filen samler: lov/6c.md, lov/6c-forarbejder.md, lov/6c-hoering.md, lov/6c-aftale.md, lov/6c-praksis.md. Hver original fil begynder med »===== FIL: <sti> =====«. Henvis til adressen efter »Link til siden:« øverst i den originale fil, ikke til denne fil.

===== FIL: lov/6c.md =====

# § 6 c – Midlertidig afbrydelse af forældelse

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Lov om lige løn til mænd og kvinder § 6 c. Ny ved L68 § 1, nr. 16. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov.

Side: lov/6c.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm.

I dag: § 6 c findes ikke i den gældende lov (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019); bestemmelsen er ny ved L68 § 1, nr. 16. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1).

## Indhold

- Kildekort
- Lovtekst
- Kommentar, afsnit 1–28: Reglen kort (1–2); Direktiv og ændring (3–5); Betingelser, stk. for stk. (6–10); Fortolkningsspørgsmål (11–14); Praksis (15–20); Samspil (21–22); Praktisk betydning (23–24); Kilder (25); Implementeringsaftalen og 1. behandling (26–28)
- Direktiv (EU) 2023/970
- EU-fortolkningskilder
- Praksis

## Kildekort

Alt, hvad siden har om § 6 c, og hvor det står. Denne fil har lovteksten og kommentaren; de ordrette kilder står i filerne nedenfor.

- **Lovtekst**: i denne fil. Kilde: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=4
- **Lovforslaget L68, nummer for nummer** (ændringsinstruktionen, gældende og forventet tekst, de specielle bemærkninger i fuld længde og høringsnotatets afsnit): [L68 § 1, nr. 16](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-16.md).
- **Kommentar**: 28 nummererede afsnit, i denne fil.
- **Lovforslagets bemærkninger, ordret** (de uddrag, kommentaren bygger på): 4 uddrag, heraf 1 fra de specielle bemærkninger og 3 fra de almindelige bemærkninger (pkt. 3.5.1, 3.5.2 og 3.5.3.2): [lov/6c-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c-forarbejder.md).
- **Høringen**: 1 uddrag af ministeriets bemærkninger i høringsnotatet, høringsnotatets resumé af høringssvarene, afsnit 2.12, med links til de enkelte høringssvar og 4 høringssvar gengivet som spor: [lov/6c-hoering.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c-hoering.md).
- **Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)**: arbejdsmarkedets parters forslag, ordret, for 2 rækker i aftalen (art. 21, stk. 1 og art. 21, stk. 2), med kommentarens note om, hvordan L 68 forholder sig til forslaget: [lov/6c-aftale.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c-aftale.md).
- **Direktiv (EU) 2023/970**: 4 artikler; listen står nederst i denne fil. Artikelfilerne i direktiv/ har ordlyden, betragtningerne og EU-fortolkningskilderne ordret.
- **EU-fortolkning**: begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 (4 artikler) og Kommissionens rapporter (1 afsnit). De står ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/, og listen nederst i denne fil viser, hvilke det er. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md).
- **Praksis**: 13 afgørelser (2 nævn og voldgift, 11 EU-Domstolen) med kommentarens resumé og koblingen til stykkerne: [lov/6c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c-praksis.md). Afgørelserne ordret: praksis/.
- **Praksis efter emne**: [Forældelse, frister og tidsmæssig rækkevidde](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-frister.md) (16)

### Pr. stykke

- **§ 6 c, stk. 1**: kommentaren, afsnit 1–9, 11–13 og 15–28; 3 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 21; 3 afgørelser særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 21, stk. 1 og art. 21, stk. 2; L68 § 1, nr. 16.
- **§ 6 c, stk. 2**: kommentaren, afsnit 3, 4, 10, 13–17 og 21–26; 1 ordret uddrag særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 21, stk. 1; L68 § 1, nr. 16.

## Lovtekst

**§ 6 c.** Forældelsen for påståede krav for manglende overholdelse af pligten til at yde lige løn, herunder lige lønvilkår, der rejses inden forældelsesfristens udløb, jf. forældelseslovens § 4, stk. 1, afbrydes midlertidigt i 6 måneder regnet fra det tidspunkt, hvor en lønmodtager har gjort arbejdsgiveren bekendt med kravet. Forældelsen indtræder tidligst 1 år efter tidspunktet som nævnt i 1. pkt.

*Stk. 2.* Afbrydelse efter stk. 1, 1. pkt., kan kun ske én gang.

Kilde til lovteksten: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=4

## Kommentar

Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 6 c, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering.

### Reglen kort

**[1]** Et ligelønskrav skal rejses i tide. Den foreslåede § 6 c giver lønmodtageren en særlig mulighed for midlertidigt at afbryde forældelsen ved at gøre arbejdsgiveren bekendt med kravet, før det allerede er forældet. Ordlyden angiver seks måneders midlertidig afbrydelse og tidligst forældelse ét år efter det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren blev gjort bekendt med kravet.

*Om stk. 1. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 6 c, stk. 1.*

**[2]** Lovbemærkningerne forklarer imidlertid også fristen som mindst ét år efter de seks måneders udløb. Det er en reel forskel. Rådgiveren bør derfor ikke bruge en automatisk beregning på seks et halvt år fra lønkravets opståen som sikker regel, men sikre rettidig afbrydelse efter den tidligst forsvarlige frist, indtil modstriden er afklaret.

*Om stk. 1. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 16; høringsnotatet, pkt. 2.12; § 6 c, stk. 1.*

### Direktiv og ændring

**[3]** L68 § 1, nr. 16, tilføjer § 6 c til ligelønsloven. Forslaget supplerer forældelsesloven og skal efter ministeriets vurdering gennemføre artikel 21, stk. 2. Formålet er at give plads til dialog om et lønkrav uden straks at være nødt til at tage retslige skridt alene for at afværge forældelse.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 16; høringsnotatet, pkt. 2.12; art. 21.*

**[4]** Artikel 21 kræver blandt andet, at en frist på direktivets område er mindst tre år og ikke begynder, før den krænkede ved eller med rimelighed kan forventes at vide, at der er sket en overtrædelse. Medlemsstaterne kan beslutte, at fristen ikke begynder, mens ansættelsen består eller overtrædelsen fortsætter. Det sidste er en valgmulighed, ikke en generel regel om, at danske lønkrav først forældes efter fratræden.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd. Kilder: art. 21; betragtning 53.*

**[5]** Artikel 21, stk. 2, kræver suspension eller, afhængigt af national ret, afbrydelse, så snart sagsøgeren gør arbejdsgiveren bekendt med et krav eller anlægger sag ved en domstol. Omtalen af formidling gennem repræsentanter eller organer giver ikke i sig selv fristvirkning til enhver isoleret henvendelse til dem. Direktivets ordvalg og minimumskrav afgør ikke alene, hvordan de to forskellige danske fristforklaringer skal forenes. Artikel 21, stk. 3, undtager regler om ophør af krav. Man bør derfor ikke uden særskilt vurdering sætte enhver national klage- eller procesfrist lig med en forældelsesfrist efter artiklen.

*Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: art. 21.*

### Betingelser, stk. for stk.

**[6]** Stk. 1 gælder påståede krav om manglende overholdelse af pligten til lige løn, herunder lige lønvilkår. Det er ikke en almindelig standsning af frister for enhver konflikt i ansættelsen. Et krav alene om en anden retsfølge, eksempelvis godtgørelse for et isoleret oplysningsbrud, bør derfor ikke uden nærmere hjemmelsvurdering behandles som omfattet.

*Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 2; § 3, stk. 5.*

**[7]** Kravet skal rejses, inden forældelsesfristen er udløbet, med henvisning til forældelseslovens § 4, stk. 1. § 6 c genopliver således ikke allerede forældede krav. Ministeriet beskriver den almindelige femårsfrist for fordringer, som støttes på en aftale om arbejde i et ansættelsesforhold. Fristens begyndelse skal fortsat vurderes for de enkelte lønforfald; en samlet henvendelse flytter ikke i sig selv alle forfald til samme dato.

*Om stk. 1. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 16; § 6 c, stk. 1.*

**[8]** Det udløsende tidspunkt er, at arbejdsgiveren er gjort bekendt med kravet. Ministeriet oplyser i høringsnotatet, at der ikke gælder formkrav. Af bevismæssige grunde bør henvendelsen alligevel beskrive den påståede lønforskel, perioden og de berørte lønelementer skriftligt, og det bør kunne dokumenteres, hvornår den er kommet frem. En ren anmodning om oplysninger er ikke nødvendigvis samtidig et rejst betalingskrav.

*Om stk. 1. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.12; § 1 e.*

**[9]** Ordlyden knytter de seks måneder til samme tidspunkt som det tidligste étårspunkt. Der er tale om en midlertidig ordning, ikke uden videre om en ny fuld femårsfrist. Hvis arbejdsgiveren ikke imødekommer kravet, må lønmodtageren sikre det videre forløb efter forældelseslovens regler om afbrydelse og foreløbig afbrydelse.

*Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 16; § 6 c, stk. 1.*

**[10]** Stk. 2 begrænser den særlige midlertidige afbrydelse til én gang. Gentagne rykkere om samme krav kan derfor ikke bruges til løbende at starte ordningen forfra. Bestemmelsen afskærer ikke, at der efterfølgende sker afbrydelse på et andet grundlag, eksempelvis ved de retslige skridt, som forældelsesloven anerkender.

*Om stk. 2. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 16; § 6 c, stk. 2.*

### Fortolkningsspørgsmål

**[11]** Fristmodstriden står både i de specielle bemærkninger, de almindelige bemærkninger og ministeriets svar i høringsnotatet. De gengiver først ét år fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren gøres bekendt med kravet og beskriver dernæst mindst ét år efter den seksmåneders periode. Sidstnævnte giver et senere tidspunkt. Bemærkningernes beregning til seks et halvt år kan derfor ikke blot sættes ind i lovteksten som dens eneste mulige betydning.

*Om stk. 1. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.5.3.2; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 16; høringsnotatet, pkt. 2.12; § 6 c, stk. 1.*

**[12]** Bemærkningerne anser et krav for imødekommet, når arbejdsgiveren både har anerkendt og betalt det. De siger samtidig, at en anerkendelse uden betaling ikke er en imødekommelse. Det skal holdes adskilt fra forældelseslovens § 15, hvorefter en skyldners erkendelse af forpligtelsen kan afbryde forældelsen. En ubetalt anerkendelse kan altså være utilstrækkelig til at afslutte tvisten, men stadig have en selvstændig forældelsesvirkning.

*Om stk. 1. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 16; § 6 c, stk. 1.*

**[13]** Ministeriets gennemgang af de almindelige regler omfatter også suspension ved manglende kendskab og den absolutte tiårsfrist for de omtalte ansættelsesfordringer. § 6 c kan derfor ikke anvendes isoleret som en fuldstændig fristberegner. Kravets art, forfald, viden, eventuel erkendelse, forhandling og retslige skridt må alle indgå i den konkrete beregning.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.5.1; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 16; art. 21.*

**[14]** Begrænsningen til én gang er klar for gentagelse af samme krav. Der kan derimod opstå spørgsmål om afgrænsningen, når én henvendelse vedrører flere lønperioder, eller nye lønforfald og yderligere lønelementer kommer til senere. Ordlyden og bemærkningerne giver ikke en færdig fordelingsregel for alle sådanne forløb.

*Om stk. 2. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 16; § 6 c, stk. 2.*

### Praksis

**[15]** Levez, C-326/96, vedrørte en arbejdsgivers vildledning om en mandlig sammenligningspersons løn, som forsinkede kravet. EU-Domstolen underkendte under de foreliggende betingelser en ufravigelig begrænsning af efterbetalingsperioden, som gjorde håndhævelsen uforholdsmæssigt vanskelig. Et andet søgsmål kunne kun have betydning, hvis det reelt gav tilsvarende effektiv beskyttelse. Dommen støtter betydningen af viden og effektiv adgang, men ophæver ikke alle nationale frister.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis. Kilder: Levez.*

**[16]** Preston, C-78/98, skelnede mellem en frist for at anlægge sag og en begrænsning af de pensionsgivende perioder, der kunne anerkendes. Den historiske seksmåneders søgsmålsfrist blev ikke behandlet på samme måde som en regel, der udelukkede ældre tjenesteperioder fra pensionsretten. Dommen kan ikke bruges som en nutidig seksmåneders standardfrist i strid med artikel 21s minimum; den viser, at fristens funktion og virkning må undersøges.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis. Kilder: Preston; art. 21.*

**[17]** De to afgørelser vedrører ældre EU-retlige grundlag og fortolker ikke L68s seksmåneders- og étårsformuleringer. De løser derfor ikke den konkrete danske modstrid.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: praksis. Kilder: Levez; Preston.*

**[18]** Nævnet sondrede mellem påstande uden for sin kompetence, forældede krav og realitetsprøvelige diskriminationsklager. Klageren fik ikke medhold i påstandene om køn og alder ved løn, opgaver, arbejdsvilkår og afskedigelse. Nævnet fandt også afskedigelsen bevist uafhængig af ligelønshenvendelsen.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2014-6810-62162.*

**[19]** Forældelse og adgang til at indgive klage er forskellige spørgsmål. Afgørelsen anvendte de daværende forældelsesregler og en konkret klagedato; den kan ikke stå i stedet for en beregning efter den foreslåede § 6 c. Den viser også, hvorfor hver påstand skal knyttes til sit lovgrundlag og sin bevisregel.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2014-6810-62162.*

**[20]** Afgørelsesdatoen fremgår ikke sikkert af den anvendte PDF og er derfor ikke angivet. Den begrænsning skal følge med ved citering. Sagen bruges alene som et konkret historisk eksempel, ikke som en generel frist- eller kompetenceformel. Afgørelsesdatoen fremgår ikke sikkert af den anvendte PDF. Den historiske forældelsesvurdering er ikke en færdig formel for den foreslåede § 6 c eller alle fremtidige krav.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2014-6810-62162.*

### Samspil

**[21]** Forældelseslovens almindelige regler står ved siden af § 6 c. Bemærkningerne fremhæver navnlig erkendelse efter § 15, retslige skridt efter § 16 og reglerne om foreløbig afbrydelse i §§ 20 og 21. Det afgørende er ikke alene, om der har været kontakt mellem parterne, men om betingelserne for den påberåbte afbrydelsesgrund er opfyldt.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: forarbejder. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.5.1; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 16.*

**[22]** § 4 a bevarer adgangen til prøvelse efter ansættelsens ophør, men er ikke en fristregel. § 6 regulerer beviset for diskrimination, og § 2 betalingskravet. En manglende lønredegørelse eller en verserende oplysningsanmodning bør ikke i sig selv behandles som sikker afbrydelse af et økonomisk krav.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 4 a; § 6; § 2; § 1 e.*

### Praktisk betydning

**[23]** Opret en fristoversigt for hver lønperiode med forfald, tidspunktet for relevant viden, henvendelser, eventuelle erkendelser og retslige skridt. Gem meddelelsen til arbejdsgiveren og dokumentation for modtagelsen. Markér særskilt, hvis den særlige mulighed efter stk. 2 allerede er brugt.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 6 c, stk. 1; § 6 c, stk. 2.*

**[24]** Forligsdrøftelser bør ledsages af en konkret vurdering af fristsikringen. Ved usikkerhed om ordlydens og bemærkningernes forskellige étårspunkter bør rådgiveren vælge et rettidigt skridt, der faktisk afbryder forældelsen, frem for at regne med den længere forklaring. Der kan ikke udledes en sikker sidste søgsmålsdag af § 6 c alene.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 16; § 6 c, stk. 1.*

### Kilder

**[25]** Læs den operative § 6 c sammen med L68s almindelige bemærkninger pkt. 3.5.1 og 3.5.3.2, de specielle bemærkninger til nr. 16 og ministeriets svar i høringsnotatets pkt. 2.12. Disse kilder viser både ordningens formål og den konkrete fristmodstrid. Artikel 21, betragtning 53, Levez og Preston belyser EU-kravene til effektive fristregler.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: forarbejder og praksis. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.5.1; almindelige bemærkninger, pkt. 3.5.3.2; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 16; høringsnotatet, pkt. 2.12; art. 21; betragtning 53.*

### Implementeringsaftalen og 1. behandling

**[26]** Parterne foreslog en anden regel: »Krav efter ligelønsloven afbrydes, når fordringshaveren gør skyldneren bekendt med kravet. Derudover afbrydes forældelse af krav efter ligelønsloven efter forældelsesloven §§ 15 - 16, stk. 1-3.« Forslaget gav en almindelig afbrydelse ved meddelelse for alle krav efter loven. Det havde ingen seks måneder, intet tidspunkt ét år efter og ingen begrænsning til én afbrydelse. § 6 c’s konstruktion (afsnit 1–2 og 11) stammer ikke fra aftalen, og forslaget løser ikke modstriden i bemærkningerne.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 21, stk. 1.*

**[27]** Parterne begrundede forslaget sådan: »Der er imidlertid behov for at tydeliggøre at forældelsen af et lønkrav efter ligelønsloven afbrydes når fordringshaver gør skyldneren bekendt med kravet.« Under artikel 21, stk. 2, skrev de dog også, at »implementeringen af artikel 21 ikke kræver ændringer i dansk lovgivning«. De to udsagn trækker i hver sin retning. Parterne henviste til femårsfristen (»idet der er en 5-årig forældelse for lønkrav i dansk ret«) og til erkendelse efter forældelseslovens § 15, hvilket støtter afsnit 7 og 12.

*Om stk. 1. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 21, stk. 1; implementeringsaftalen om art. 21, stk. 2.*

**[28]** Forslaget talte om »Krav efter ligelønsloven« og i bemærkningen om »forældelsen af et lønkrav efter ligelønsloven«. § 6 c er snævrere: den angår krav om manglende overholdelse af pligten til lige løn, herunder lige lønvilkår (afsnit 6). Et krav på godtgørelse for et isoleret oplysningsbrud efter § 3, stk. 5, ville have været omfattet af forslagets ordlyd, men er det ikke uden videre af § 6 c. L 68’s almindelige bemærkninger (s. 21) henviser til »ministeriets og arbejdsmarkedets parters vurdering, at dansk ret i et vist omfang lever op til direktivets forældelsesregler«; det svarer til aftalens »i nogen grad kan konstateres normharmoni«.

*Om stk. 1. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 21, stk. 1; § 3, stk. 5.*

## Direktiv (EU) 2023/970

Artiklerne, kommentaren og lovforslaget knytter til paragraffen. Artikelfilen har ordlyden, betragtningerne, den danske gennemførelse og EU-fortolkningskilderne ordret.

- [Artikel 21 – Forældelsesfrister](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-21.md) (særligt om stk. 1; kommentaren, afsnit 3–5, 13, 16 og 25)
- [Artikel 14 – Klageadgang](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-14.md)
- [Artikel 16 – Ret til erstatning](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-16.md)
- [Artikel 26 – Forhold til direktiv 2006/54/EF](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-26.md)

## EU-fortolkningskilder

Ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md).

- Begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 ([eu/forslag.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/forslag.md); forarbejde til direktivet), forslagets artikel 12, 14, 18 og 23
- COM(2013) 861 ([eu/com-2013-861.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2013-861.md); rapport), afsnit 4.3

## Praksis

13 afgørelser (2 nævn og voldgift, 11 EU-Domstolen). Listen med kommentarens resuméer, koblingen til stykkerne og links til den ordrette tekst: [lov/6c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c-praksis.md).

===== FIL: lov/6c-forarbejder.md =====

# § 6 c – Lovforslagets bemærkninger, ordret

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c-forarbejder.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/6c.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/6c.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

De uddrag af lovforslagets bemærkninger, kommentaren til § 6 c bygger på. Ordret; linjedelingen er samlet til løbende tekst. Alle specielle bemærkninger til et ændringsnummer står i fuld længde i filen for nummeret i l68/.

## Almindelige bemærkninger, pkt. 3.5.2

Ministerielle almindelige bemærkninger. Bevisbyrde og forældelse: direktivets artikel 18 og 21. L68 som fremsat, s. 20: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=20

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c.html#alm-bem-3-5-2

> 3.5.2. Løngennemsigtighedsdirektivets artikel 18 og 21
> Ifølge direktivets artikel 18, stk. 1, skal medlemsstaterne i overensstemmelse med deres nationale retssystemer træffe passende foranstaltninger til at sikre, at når arbejdstagere, der mener sig krænket, fordi princippet om lige løn ikke er anvendt over for dem, over for en kompetent myndighed eller national domstol påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der har været tale om direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det sagsøgte at bevise, at der ikke har fundet nogen direkte eller indirekte lønmæssig forskelsbehandling sted.
> I forbindelse med administrative eller retslige procedurer vedrørende en påstået direkte eller indirekte lønmæssig forskelsbehandling, hvor en arbejdsgiver ikke har gennemført løngennemsigtighedsforpligtelserne i artikel 5, 6, 7, 9 og 10, skal medlemsstaterne sikre, at det i det tilfælde påhviler arbejdsgiveren at bevise, at der ikke har fundet en sådan forskelsbehandling sted, jf. artikel 18, stk. 2, 1. pkt. Stk. 2, 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis arbejdsgiveren beviser, at overtrædelsen af forpligtelserne i artikel 5, 6, 7, 9 og 10 var åbenbart uforsætlig og af mindre betydning, jf. artikel 18, stk. 2, 2. pkt.
> Direktivets artikel 21 fastsætter regler for forældelsesfrister i henhold til direktivet. Artikel 21, stk. 1, foreskriver, at der skal gælde visse forældelsesfrister for krav om lige løn. Ifølge artikel 21, stk. 2, skal medlemsstater sikre, at en forældelsesfrist suspenderes eller, afhængig af national ret, afbrydes, så snart en sagsøger tager skridt ved at gøre arbejdsgiveren bekendt med et krav eller ved at anlægge sag ved en domstol direkte eller gennem arbejdstagerrepræsentanterne, arbejdstilsynet eller ligebehandlingsorganet.

## Almindelige bemærkninger, pkt. 3.5.3.2

Ministerielle almindelige bemærkninger. Forældelse. L68 som fremsat, s. 21: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=21

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c.html#alm-bem-3-5-3-2

Bruges i kommentaren til § 6 c, afsnit 11 og 25. Særligt om stk. 1; også om stk. 2.

> 3.5.3.2. Forældelse
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets og arbejdsmarkedets parters vurdering, at dansk ret i et vist omfang lever op til direktivets forældelsesregler, idet forældelseslovens § 3, stk. 2, fastslår, at forældelsesfristen først begynder at løbe, når fordringshaveren (i dette tilfælde lønmodtageren) fik eller burde have fået kendskab til kravet, og idet der er en 5-årig forældelse for lønkrav i dansk ret, jf. forældelseslovens § 4, stk. 1.
> Det er imidlertid vurderingen, at der er behov for at lette adgangen til at afbryde forældelsen af et lønkrav efter lov om lige løn til mænd og kvinder.
> Arbejdsmarkedets parter har vurderet, at der er behov for at tydeliggøre, at forældelsen af lønkrav efter ligelønsloven afbrydes, når fordringshaver gør skyldner bekendt med kravet, dvs. når lønmodtageren gør arbejdsgiveren bekendt med sit krav. Der er ingen formkrav til, hvordan lønmodtageren skal gøre arbejdsgiveren bekendt med sit krav.
> På den baggrund foreslås en ny bestemmelse i § 6 c, hvorefter forældelse for påståede krav for manglende overholdelse af pligten til at yde lige løn, herunder lige lønvilkår, afbrydes midlertidigt i 6 måneder regnet fra det tidspunkt, hvor en lønmodtager har gjort arbejdsgiveren bekendt med kravet. Forældelsen indtræder tidligst 1 år efter, at arbejdsgiveren er gjort bekendt med kravet. Den midlertidige afbrydelse kan kun ske én gang.
> Det foreslåede vil betyde, at forældelsesfristen afbrydes midlertidigt i 6 måneder fra det tidspunkt, hvor lønmodtageren gør arbejdsgiveren bekendt med kravet. Arbejdsgiveren skal være gjort bekendt med kravet, inden den 5-årige forældelsesfrist udløber. Såfremt arbejdsgiveren ikke inden for de 6 måneder imødekommer kravet, vil forældelsen løbe videre.
> Det foreslåede vil endvidere betyde, at forældelsen tidligst indtræder et år efter, at forældelsen er afbrudt midlertidigt, ved at lønmodtager gør arbejdsgiver bekendt med kravet. Det vil sige, at når den midlertidige afbrydelse på 6 måneder er udløbet, vil der mindst være en frist på 1 år inden for hvilken arbejdstageren vil kunne tage skridt til at få sin fordring på løn fastslået, f.eks. ved sagsanlæg, hvorved forældelsen vil blive afbrudt efter de almindelige regler i forældelsesloven. Fristen på 1 år vil blive aktuel i tilfælde, hvor den midlertidige afbrydelse finder sted i nær tidsmæssig sammenhæng med den 5-årige forældelsesfrists udløb. Forældelse vil i sådanne tilfælde senest indtræde 6 ½ år efter, at det potentielle lønkrav opstod.
> Forældelse vil indtræde senest 10 år efter begyndelsestidspunktet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 4. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse vil gennemføre direktivets artikel 21 i dansk ret.

## Specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 16

Ministerielle specielle bemærkninger. § 1, nr. 16: forældelse. L68 som fremsat, s. 47–48: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=47

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c.html#spec-bem-1-16

Bruges i kommentaren til § 6 c, afsnit 2, 3, 7, 9–14, 21, 24 og 25. Særligt om stk. 1 og 2.

> Til nr. 16
> Der er ikke i lov om lige løn til mænd og kvinder fastsat særlige regler om forældelse. Spørgsmålet om forældelse af krav efter ligelønsloven reguleres derfor som udgangspunkt af forældelseslovens almindelige regler, der finder anvendelse på fordringer på penge eller andre ydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov.
> Det følger af forældelseslovens § 2, stk. 1, at forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Det afgørende er således ikke det tidspunkt, hvor fordringshaveren faktisk kræver opfyldelse, men det tidligste tidspunkt, til hvilket opfyldelse kunne være krævet.
> Det følger af forældelseslovens § 3, stk. 1, at forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Det følger videre af § 3, stk. 2, at var fordringshaveren ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil. Det er i § 3, stk. 3, fastsat, hvornår forældelse senest indtræder, uanset om forældelsen har været suspenderet. Fristerne i stk. 3, sætter således rammerne for, hvor længe forældelsen kan være suspenderet. Det følger af forældelseslovens § 4, stk. 1, at forældelsesfristen er 5 år ved fordringer, som støttes på aftale om udførelse af arbejde som led i et ansættelsesforhold. Den 5-årige forældelsesfrist er en særlig forældelsesfrist og er således en undtagelse fra hovedreglen om, at der i udgangspunktet gælder en 3-årige forældelsesfrist i medfør af forældelseslovens § 3, stk. 1. Ifølge pkt. 3.2.2.3 i de almindelige bemærkninger til forældelsesloven er undtagelsen blandt andet begrundet i, at lønmodtageren typisk ikke vil rejse krav mod arbejdsgiver, mens ansættelsesforholdet endnu består. Det følger endvidere af forældelseslovens § 4, stk. 2, at § 3, stk. 2, om suspension af forældelsesfristen og § 3, stk. 3, nr. 4, om den absolutte 10-årige forældelsesfrist finder anvendelse på fordringer omfattet af § 4, stk. 1. Både 5-årsfristen og den absolutte 10-årsfrist regnes fra begyndelsestidspunktet efter forældelseslovens § 2, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, L165 som fremsat, s. 5591.
> Det følger af forældelseslovens § 15, at forældelsen afbrydes, når skyldneren over for fordringshaveren udtrykkeligt eller ved sin handlemåde erkender sin forpligtelse. Det følger videre af forældelseslovens § 16, stk. 1, at forældelsen afbrydes, når fordringshaveren foretager retslige skridt mod skyldneren med henblik på at erhverve dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten, voldgiftskendelse eller anden bindende afgørelse, der fastslår fordringens eksistens og størrelse, og forfølger disse skridt inden for rimelig tid. Det følger af bestemmelsens stk. 2 og 3, hvordan afbrydelsen sker, når fordringen gøres gældende ved henholdsvis en domstol, ved voldgift eller hvis en anden særlig afgørelsesmåde er hjemlet.
> Forældelseslovens § 19 indeholder supplerende regler om afbrydelse af forældelse, mens forældelseslovens §§ 20 og 21 indeholder regler om foreløbig afbrydelse af forældelse. Der henvises til pkt. 3.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
> Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 6 c, stk. 1, hvorefter forældelsen for påståede krav for manglende overholdelse af pligten til at yde lige løn, herunder lige lønvilkår, afbrydes midlertidig i 6 måneder regnet fra det tidspunkt, hvor en lønmodtager har gjort arbejdsgiveren bekendt med kravet. Forældelsen indtræder tidligst 1 år efter det i 1. pkt. nævnte tidspunkt.
> Den foreslåede bestemmelse i § 6 c, stk. 1, 1. pkt., vil betyde, at forældelsesfristen for et lønkrav efter lov om lige løn til mænd og kvinder vil blive afbrudt midlertidigt i 6 måneder, når fordringshaveren (dvs. lønmodtageren) gør skyldneren (dvs. arbejdsgiveren) bekendt med kravet. Arbejdsgiveren skal være gjort bekendt med kravet, inden udløbet af den 5-årige forældelsesfrist, der gælder for fordringer, som støttes på aftale om udførelse af arbejde som led i et ansættelsesforhold.
> Den midlertidige afbrydelse af forældelsen vil medføre, at lønmodtageren har en periode på 6 måneder til at opnå arbejdsgiverens imødekommelse af kravet. Lønmodtagerens krav vil anses som imødekommet, når arbejdsgiveren har anerkendt og udbetalt kravet. Lønmodtagerens krav vil derimod ikke anses for imødekommet i tilfælde af, at arbejdsgiveren anerkender kravet, men undlader at foretage udbetaling. Arbejdsgiveren vil kunne afvise lønmodtagerens påståede krav enten udtrykkeligt eller ved passivitet. Såfremt arbejdsgiveren ikke inden for de 6 måneder imødekommer lønmodtagerens påståede krav, vil lønmodtageren have mulighed for at afbryde forældelsen efter de gældende regler i forældelsesloven.
> Den foreslåede bestemmelse i § 6 c, stk. 1, 2. pkt., vil betyde, at forældelsen tidligst indtræder 1 år efter, at forældelsen er afbrudt midlertidigt, ved at lønmodtager gør arbejdsgiver bekendt med kravet. Det vil sige, at når den midlertidige afbrydelse på 6 måneder er udløbet, vil der mindst være en frist på 1 år inden for hvilken lønmodtageren vil kunne tage skridt til at få sin fordring på løn fastslået, f.eks. ved sagsanlæg, hvorved forældelsen vil blive afbrudt efter de almindelige regler om forældelse. Fristen på 1 år vil blive aktuel i tilfælde, hvor den midlertidige afbrydelse finder sted i nær tidsmæssig sammenhæng med den 5-årige forældelsesfrists udløb. Forældelse vil i sådanne tilfælde senest indtræde 6 ½ år efter, at det potentielle lønkrav opstod. Gøres kravet derimod gældende inden for de første fire år fra tidspunkt, til hvilket lønmodtageren kunne kræve at få kravet opfyldt, vil der mindst være 1 år eller mere tilbage af den gældende 5-årige forældelsesfrist.
> Forældelse vil indtræde senest 10 år efter begyndelsestidspunktet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 4. Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 6 c, stk. 2, hvorefter afbrydelse efter stk. 1, 1. pkt., kun kan ske én gang.
> Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at lønmodtageren kun én gang vil kunne afbryde forældelsen midlertidigt ved at gøre arbejdsgiveren bekendt med sit påståede krav. Begrænsningen har til hensigt at forhindre, at en lønmodtager gentagne gange vil kunne anvende muligheden for at gøre midlertidig afbrydelse gældende for derved at opnå en længere forældelsesfrist.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det foreslåede vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 21, stk. 2, i dansk ret.
> Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

## Almindelige bemærkninger, pkt. 3.5.1

Ministerielle almindelige bemærkninger. Bevisbyrde og forældelse: gældende ret. L68 som fremsat, s. 19–20: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=19

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c.html#alm-bem-3-5-1

Bruges i kommentaren til § 6 c, afsnit 13, 21 og 25. Om hele paragraffen.

> 3.5.1. Gældende ret
> Ifølge den gældende § 6, stk. 1, i lov om lige løn til mænd og kvinder, kan en lønmodtager, som ikke mener, at arbejdsgiveren overholder pligten til at yde lige løn, herunder lige lønvilkår, efter loven, søge kravet fastslået ved domstolene. Efter bestemmelsens stk. 2 skal en person, der anser sig for krænket, jf. ligelønsprincippet i lovens § 1, påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling. Hvis dette opfyldes, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Bevisbyrdereglen i den gældende § 6, stk. 2, blev nyaffattet i forbindelse med Danmarks implementering af Rådets direktiv 97/80/EF om bevisbyrden i forbindelse med forskelsbehandling på grundlag af køn (bevisbyrdedirektivet). Direktivet havde til formål at sikre større effektivitet i de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer i henhold til ligebehandlingsprincippet. Direktivets implementering medførte desuden ændringer i blandt andet lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov m.v. (ligebehandlingsloven).
> Det følger af lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, L 78 som fremsat, s. 1997, at bevisbyrdereglen i lov om lige løn til mænd og kvinder § 6, stk. 2, lever op til de EU-retlige bevisbyrderegler, som er udtrykt i præmisserne til Danfoss-sagen. Her fastslog EU- Domstolen, at manglende gennemskuelighed i en virksomheds lønfastsættelsessystem bevirker, at arbejdsgiveren har bevisbyrden for, at den førte lønpolitik ikke er udtryk for forskelsbehandling, når en kvindelig lønmodtager på grundlag af forholdsvis omfattende personalemateriale godtgør, at kvindelige medarbejdere aflønnes lavere end mandlige kollegaer. Det følger endvidere, at når lønmæssig forskelsbehandling af mænd og kvinder kan konstateres, vil der være tale om en faktisk omstændighed, jf. bevisbyrdedirektivets artikel 4. Formuleringen af bestemmelsen svarer til ligebehandlingslovens bevisbyrderegel.
> Der er ikke i lov om lige løn til mænd og kvinder fastsat særlige regler om forældelse i sager om ligeløn. De almindelige regler om forældelse af fordringer på penge eller andre ydelser, som følger af forældelsesloven, finder således anvendelse, jf. forældelseslovens § 1.
> Forældelsesfrister regnes som udgangspunkt fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1.
> Det afgørende er således ikke det tidspunkt, hvor fordringshaveren faktisk kræver opfyldelse, men det tidligste tidspunkt, til hvilket opfyldelse kunne være krævet. Den almindelige forældelsesfrist er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Hvis fordringshaveren var ubekendt med fordringen eller
> skyldneren, regnes forældelsesfristen først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2. I sådanne tilfælde har forældelsen været suspenderet. Det er i forældelseslovens § 3, 3, fastsat, hvornår forældelse senest indtræder, uanset om forældelsen har været suspenderet. Fristerne i § 3, stk. 3, sætter således rammerne for, hvor længe forældelsen kan være suspenderet.
> Ved fordringer, som støttes på aftale om udførelse af arbejde som led i et ansættelsesforhold, er forældelsesfristen 5 år, jf. forældelseslovens § 4, stk. 1. Den 5-årige forældelsesfrist er således en særlig forældelsesfrist, som ifølge pkt. 3.2.2.3 i de almindelige bemærkninger til forældelsesloven navnlig er begrundet i, at lønmodtageren typisk ikke vil rejse krav mod arbejdsgiver, mens ansættelsesforholdet består. Det følger af forældelseslovens § 4, stk. 2, at forældelseslovens § 3, stk. 2, og stk. 3, nr. 4, finder anvendelse ved fordringer omfattet af § 4, stk. 1. Forældelse indtræder således senest 10 år efter begyndelsestidspunktet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 4.
> Reglerne om afbrydelse af forældelse følger af forældelseslovens kapitel 5 (§§ 15-19), mens reglerne om foreløbig afbrydelse af forældelse følger af kapitel 6 (§§ 20-22). Efter forældelseslovens § 15, afbrydes forældelsen, når skyldneren over for fordringshaveren udtrykkeligt eller ved sin handlemåde erkender sin forpligtelse.
> Efter forældelseslovens § 16, stk. 1, afbrydes forældelsen, når fordringshaveren foretager retslige skridt mod skyldneren med henblik på at erhverve dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten, voldgiftskendelse eller anden bindende afgørelse, der fastslår fordringens eksistens og størrelse, og forfølger disse skridt inden for rimelig tid. Af bestemmelsens stk. 2, følger, at såfremt fordringen gøres gældende ved domstol, sker afbrydelsen 1) ved indlevering af stævning eller betalingspåkrav til retten, 2) når påstand om fordringen nedlægges under retssagen, herunder som modkrav, 3) når fordringen under retssagen bliver gjort gældende til modregning, dog kun i det omfang fordringen dækkes af hovedfordringen, eller 4) ved skyldnerens indlevering af stævning til retten med påstand om, at fordringen ikke består. Af bestemmelsens stk. 3, følger videre, at såfremt det er aftalt, at tvist om en fordring skal afgøres ved voldgift, eller en anden særlig afgørelsesmåde hjemlet, sker afbrydelsen, når fordringshaveren iværksætter, hvad der fra dennes side skal gøres for at sætte sagen i gang. Stk. 2, nr. 2-4, gælder tilsvarende.
> Når forældelsen afbrydes, løber en ny forældelsesfrist, hvis længde bestemmes efter reglerne i forældelsesloven, jf. forældelseslovens § 19, stk. 1. Den nye frist løber fra det fastsatte tidspunkt, der følger af bestemmelsens stk. 2-6. Det følger eksempelvis, at sker afbrydelse ved skyldners erkendelse af forpligtelsen, jf. § 15, regnes den nye forældelsesfrist fra dagen for erkendelsen, jf. § 19, stk. 2, og sker afbrydelsen ved foretagelse af retslige skridt som nævnt i § 16, regnes den nye frist fra den dag, da retsforlig indgås, dom afsiges, betalingspåkrav påtegnes af fogedretten, eller anden afgørelse træffes, jf. § 19, stk. 3.
> Det følger af forældelseslovens § 20, stk. 1, at såfremt fordringshaveren inden forældelsesfristens udløb har foretaget et retsligt skridt, f.eks. anlægger sag, men fører dette ikke til forlig eller realitetsafgørelse, indtræder forældelse tidligst 1 år efter, at fordringshaveren har fået meddelelse om, at sagen er afsluttet. Har fordringshaveren ikke fået sådan meddelelse inden rimelig tid, regnes fristen fra det tidspunkt, da fordringshaveren fik kendskab til forholdet eller burde have søgt oplysning herom. Det følger af forældelseslovens § 20, stk. 2, at fordringshaveren ikke kan opnå den 1-årige forlængelse, hvis 1) det retslige skridt åbenbart ikke kunne føre til en realitetsafgørelse, 2) fordringshaveren hæver sagen, selv om en realitetsafgørelse kunne være opnået, eller 3) det beror på fordringshaverens valg ved indleveringen af et betalingspåkrav til fogedretten, at en realitetsafgørelse ikke træffes.
> Efter forældelseslovens § 21, indtræder forældelse i visse tilfælde tidligst 1 år efter afslutningen af et skridt, der er iværksat inden forældelsesfristens udløb. Det gælder bl.a. ved rets- eller voldgiftssag om grundlaget for fordringen, hvor fristen regnes fra sagens endelige afgørelse, jf. stk. 1, ved indbringelse af en sag for en administrativ myndighed, hvor fristen regnes fra myndighedens meddelelse om sin afgørelse, jf. stk. 2, ved syn og skøn, hvor fristen regnes fra skønsforretningens afslutning, jf. stk. 4, og ved forhandlinger om fordringen, hvor fristen regnes fra det tidspunkt, hvor forhandlingerne må anses for at være afsluttet, jf. stk. 5.

===== FIL: lov/6c-hoering.md =====

# § 6 c – Høringen: høringsnotatet og høringssvarene

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c-hoering.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/6c.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/6c.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Ministeriets bemærkninger i høringsnotatet (L 68 – bilag 1) og høringsnotatets resumé af høringssvarene, ordret. Høringsparternes synspunkter er partsindlæg; ministeriets bemærkninger er ministeriets.

## Høringsnotatet, pkt. 2.12

Ministeriets svar i høringsnotatet. Forældelse. Høringsnotat til L68, s. 23–24: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=23

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c.html#hoeringsnotat-2-12

Bruges i kommentaren til § 6 c, afsnit 2, 3, 8, 11 og 25. Særligt om stk. 1; også om stk. 2.

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har noteret sig synspunkterne og bemærker, at lovforslaget følger den fælles anbefaling fra arbejdsmarkedets parter om, at der er behov for at supplere forældelseslovens almindelige forældelsesregler ved at tydeliggøre i ligelønsloven, at forældelsen af et lønkrav afbrydes, når fordringshaver gør skyldneren bekendt med kravet. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet henviser til lovforslagets bemærkninger, hvor det fremgår, at forældelsesfristen afbrydes midlertidigt i 6 måneder fra det tidspunkt, hvor lønmodtageren gør arbejdsgiveren bekendt med kravet. Arbejdsgiveren skal være gjort bekendt med kravet inden den 5-årige forældelsesfrist udløber. Såfremt arbejdsgiveren ikke inden for de 6 måneder imødekommer kravet, vil lønmodtagerens krav fortsat bestå, og forældelsen vil fortsat løbe.
> Det fremgår af lovbemærkningerne, at forslaget vil betyde, at forældelsen tidligst indtræder et år efter, at forældelsen er afbrudt midlertidigt, ved at lønmodtager gør arbejdsgiver bekendt med kravet. Det vil sige, at når den midlertidige afbrydelse på 6 måneder er udløbet, vil der mindst være en frist på 1 år inden for hvilken arbejdstageren vil kunne tage skridt til at få sin fordring på løn fastslået, fx. ved sagsanlæg, hvorved forældelsen vil blive afbrudt efter de a-mindelige regler i forældelsesloven. Fristen på 1 år vil blive aktuel i tilfælde, hvor den midlertidige afbrydelse finder sted i nær tidsmæssig sammenhæng med den 5-årige forældelsesfrists udløb. Forældelse vil i sådanne tilfælde senest indtræde 6 ½ år efter, at det potentielle lønkrav opstod.
> Der er ikke nogen formkrav knyttet til, hvordan arbejdsgiver gøres bekendt med kravet.
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker yderligere, at formålet med den midlertidige afbrydelse i lovforslagets § 6 c, stk. 2, er at undgå, at fordringshaveren skal iværksætte retslige skridt for at forhindre forældelse af kravet, når der er mulighed for, at dialog med arbejdsgiveren kan føre til en løsning i stedet for. Begrænsningen har samtidig til hensigt at forhindre, at en lønmodtager gentagne gange vil kunne anvende muligheden for at gøre midlertidig afbrydelse gældende for derved at opnå en længere forældelsesfrist uden at tage retslige skridt til at forfølge kravet.
> Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

## Høringsnotatet, afsnit 2.12: Forældelse (§ 6 c) – resumé af høringssvarene

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 23–24: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=23

> F&P finder bestemmelsen unødvendig, da dansk ret allerede har en 5-årig forældelsesfrist, og Finans Danmark bemærker, at de forslåede 6 måneders afbrydelse i 1. punktum vurderes at være rigeligt til at finde ud af, om arbejdsgiveren erkender eller ej. Ellers kan stævning nå at udtages inden for de 6 måneder, hvor forældelsen er afbrudt. Afbrydelse ved indgivelse af stævning/retslige skridt følger allerede af Forældelsesloven.
>
> Danske Advokater anbefaler, at det præciseres, hvornår en arbejdsgiver anses for at være “gjort bekendt” med et krav, herunder om det kræver en konkret opgørelse eller alene en generel meddelelse.
>
> FH finder, at de foreslåede 6 måneders afbrydelse er unødigt kort og foreslår, at afbrydelsen bliver sat op til 1 år. FH bemærker også, at lovforslagets § 6 c, stk. 2, om, at afbrydelse kun kan ske én gang, bør udgå.
>

Høringssvarene om emnet: [Finans Danmark, s. 17–18](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=17); [F&P Arbejdsgiver, s. 27](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=27); [FH, s. 53](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=53); [Danske Advokater, s. 78](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=78)

## Høringssvar, gengivet som spor til originalen

Kort angivelse af, hvad høringssvaret handler om; ikke citater. Læs originalen via linket.

- Finans Danmark: Side 17–18 anfægter ekstra ét år og anser seks måneder for nok. Ikke dokumentation for ministeriets fristfortolkning. – Høringssvar, s. 17–18: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=17
- F&P Arbejdsgiver: Side 27 ønsker suspensionsreglen fjernet med henvisning til femårsfrist. – Høringssvar, s. 27: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=27
- FH: Side 53 ønsker ét års midlertidig afbrydelse og fjernelse af kun-én-gang-reglen. – Høringssvar, s. 53: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=53
- Danske Advokater: Side 78 spørger om konkretisering/opgørelse af meddelelsen. – Høringssvar, s. 78: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=78

===== FIL: lov/6c-aftale.md =====

# § 6 c – Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c-aftale.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/6c.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/6c.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Arbejdsmarkedets parters forslag til gennemførelsen af direktivet, ordret, for de rækker i aftalen, der angår § 6 c. Beskæftigelsesministeren sendte aftalen til Folketingets Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalg den 26. oktober 2026 (L 68 – bilag 2). Aftalen er ordnet efter direktivets artikler, og hver række har kolonnerne Direktivtekst, Implementering og Bemærkninger. Her står Implementering og Bemærkninger; hele rækken med direktivteksten står i aftalens fil. Kommentarens note er projektets analyse af, hvordan L 68 forholder sig til parternes forslag. Den er ikke en del af aftalen. Oversigt over aftalen og bilagene: [aftaler/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/index.md).

## Art. 21, stk. 1 – Forældelsesfrister

Implementeringsaftalen, PDF s. 36: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=36 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 21, stk. 1) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-21-1

Koblet til § 6 c, stk. 1 og 2. Bruges i kommentaren til § 6 c, afsnit 26–28.

Implementering (ordret):

> Følgende bestemmelse foreslås indsat i ligelønsloven:
> Krav efter ligelønsloven afbrydes, når fordringshaveren gør skyldneren bekendt med kravet. Derudover afbrydes forældelse af krav efter ligelønsloven efter forældelsesloven §§ 15 - 16, stk. 1-3.

Bemærkninger (ordret):

> Det er parternes vurdering, at der i nogen grad kan konstateres normharmoni, idet forældelseslovens § 3, stk. 2, fastslår, at forældelsesfristen først begynder at løbe, når fordringshaveren (dvs. lønmodtageren) fik eller burde have fået kendskab til kravet, og idet der er en 5-årig forældelse for lønkrav i dansk ret. Der er imidlertid behov for at tydeliggøre at forældelsen af et lønkrav efter ligelønsloven afbrydes når fordringshaver gør skyldneren bekendt med kravet.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 afviger fra forslaget: Forslaget: krav efter ligelønsloven afbrydes, når fordringshaveren gør skyldneren bekendt med kravet, og derudover efter forældelseslovens §§ 15–16, stk. 1–3. § 6 c afbryder forældelsen midlertidigt i 6 måneder fra meddelelsen, lader forældelse indtræde tidligst 1 år efter og tillader afbrydelsen én gang.

## Art. 21, stk. 2 – Forældelsesfrister

Implementeringsaftalen, PDF s. 36–37: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=36 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 21, stk. 2) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-21-2

Koblet til § 6 c, stk. 1. Bruges i kommentaren til § 6 c, afsnit 27.

Implementering (ordret):

> Ingen

Bemærkninger (ordret):

> I forhold artikel 21, stk. 2, om afbrydelse af forældelsesfristen er udgangspunktet i forældelsesloven, at denne afbrydes, når skyldneren har erkendt kravet, jf. forældelseslovens § 15. I den sammenhæng er § 16, stk. 1 relevant at fremhæve.
> Parterne er enige om, at gældende ret allerede opfylder direktivets krav om forældelsesfrister, og at forældelsesloven opfylder direktivets artikel 21, hvorfor implementeringen af artikel 21 ikke kræver ændringer i dansk lovgivning.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Parterne: ingen lovændring: Parternes bemærkning til stk. 2 siger, at forældelsesloven opfylder artikel 21, mens forslaget under stk. 1 er en lovændring. L 68’s bemærkninger til § 6 c anfører, at forslaget gennemfører artikel 21, stk. 2 (s. 48).

===== FIL: lov/6c-praksis.md =====

# § 6 c – Praksis

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c-praksis.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/6c.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6c.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/6c.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

13 afgørelser: 2 fra nævn og voldgift, 11 fra EU-Domstolen. Rækkefølge: danske domstole, nævn og voldgift, EU-Domstolen, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/. Står der »Kommentarens begrundelse for koblingen« i stedet for et resumé, står resuméet i afgørelsens fil.

Praksis efter emne (på tværs af paragrafferne): [Forældelse, frister og tidsmæssig rækkevidde](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-frister.md) (16)

## Ligebehandlingsnævnet, udateret, sag 2014-6810-62162: Flere diskriminationsklager, forældelse og afskedigelse

Fuld tekst: [praksis/dk-lbn-2014-6810-62162.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-2014-6810-62162.md) · Original: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/183927

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Nævnet havde ikke kompetence til at afgøre spørgsmål efter tidsbegrænset ansættelseslov, funktionærlov og ansættelsesbevislov. For de omfattede krav sondrede det mellem manglende klagefrist og forældelse; klagen var indgivet i november 2014, og mulige krav fra november 2009 og frem var ikke forældede. Klageren påviste ikke faktiske omstændigheder, som gav en formodning om køns- eller aldersdiskrimination ved løn, opgavefordeling, arbejdsvilkår eller afskedigelse. De særskilte repressalieklager gav heller ikke medhold. Nævnet fandt det godtgjort, at afskedigelsen ikke havde sammenhæng med hans henvendelse om ligeløn; arbejdsgiveren havde henvist til performance og samarbejdsvanskeligheder.

Bruges i kommentaren, afsnit 18–20. Særligt om stk. 1.

## Ligebehandlingsnævnet, 30. apr. 2014, sag 2013-6810-17150: Manglende løntrin efter udelukkelse fra forhandling under barsel

Fuld tekst: [praksis/dk-lbn-2013-6810-17150.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-2013-6810-17150.md) · Original: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2015/9446/dan/pdf

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En pædagog blev sammen med en anden barselsfraværende medarbejder udeladt fra lønforhandlingerne. Arbejdsgiveren erkendte fejlen, men gav først de manglende tre løntrin fra januar 2013. Nævnet fandt, at formodningen om kønsdiskrimination ikke var afkræftet, og at hun skulle have haft løntrinnene fra april 2010. Efterbetaling for perioden frem til udgangen af 2012 blev 41.524,92 kr. Hertil kom 10.000 kr. i godtgørelse efter ligelønsloven. Det samlede beløb på 51.524,92 kr. skulle betales med procesrente fra klagens indgivelse den 9. juli 2013.

## EU-Domstolen, 17. dec. 2015, sag C-407/14, Arjona Camacho: Fuld erstatning som effektiv og præventiv reaktion

Fuld tekst: [praksis/celex-62014cj0407.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62014cj0407.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62014CJ0407

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 2006/54 artikel 18 krævede, at en medlemsstat, som valgte økonomisk erstatning, sikrede fuld dækning af tab og skade efter sine nærmere regler. Det skulle gøre reaktionen reel, effektiv, præventiv og proportional. Efter begrundelsen krævede denne kompensationsregel ikke i sig selv en ekstra pønal erstatning uden national hjemmel; strengere nationale sanktioner bedømmes særskilt.

## EU-Domstolen, 29. okt. 2009, sag C-63/08: Gravides søgsmålsadgang, korte frister og erstatningskrav

Fuld tekst: [praksis/celex-62008cj0063.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62008cj0063.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62008CJ0063

Koblet til stk. 1 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter direktiv 92/85 og 76/207 om afskedigelse af gravide, ikke ligelønsreglerne. Et særligt søgsmål var tilladt, hvis procesreglerne overholdt kravene om ækvivalens og effektivitet; en frist på 15 dage syntes ikke at opfylde dem. Koblet til adgangen til retslige instanser i § 4 a og forældelsesreglen i § 6 c, stk. 1.

## EU-Domstolen, 16. maj 2000, sag C-78/98, Preston: Pensionskrav, seksmånedersfrist og sammenhængende ansættelser

Fuld tekst: [praksis/celex-61998cj0078.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61998cj0078.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61998CJ0078

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En seksmånedersfrist efter ansættelsesforholdets ophør kunne gælde for krav om pensionsmedlemskab, hvis den ikke var mindre gunstig end for tilsvarende nationale krav. Derimod måtte pensionsgivende perioder ikke begrænses til de seneste to år før kravet. En national ligelønslov, der gennemførte EU-princippet, var ikke i sig selv et sammenligneligt rent nationalt søgsmål; ækvivalens skulle vurderes efter genstand, grundlag, væsentlige momenter og procesreglernes samlede funktion. Ved et varigt arbejdsforhold bestående af regelmæssige tidsbegrænsede kontrakter om samme beskæftigelse og pensionsordning måtte fristen ikke løbe særskilt fra hver kontrakts udløb.

Bruges i kommentaren, afsnit 16 og 17. Om hele paragraffen.

## EU-Domstolen, 1. dec. 1998, sag C-326/96, Levez: Urigtige lønoplysninger og begrænsning af efterbetalingskrav

Fuld tekst: [praksis/celex-61996cj0326.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61996cj0326.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61996CJ0326

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): EU-retten hindrede en ufravigelig toårsgrænse for efterbetaling eller erstatning, når arbejdsgiverens forsætligt urigtige oplysninger om sammenlignelige kollegers løn havde forsinket kravet. En alternativ retsvej fjernede ikke problemet, hvis den havde mindre gunstige betingelser end tilsvarende nationale krav; dette skulle den nationale ret efterprøve.

Bruges i kommentaren, afsnit 15 og 17. Om hele paragraffen.

## EU-Domstolen, 22. sep. 1998, sag C-185/97, Coote: Domstolsbeskyttelse mod repressalier efter ansættelsens ophør

Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0185.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0185.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61997CJ0185

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 76/207 artikel 6 forpligtede medlemsstaterne til at sikre domstolsprøvelse, når en tidligere arbejdsgiver nægtede en anbefaling som reaktion på et ligebehandlingssøgsmål. Beskyttelsen kunne således ikke ophøre alene på grund af ansættelsens afslutning.

## EU-Domstolen, 11. dec. 1997, sag C-246/96, Magorrian: Tilbagevirkende pensionsadgang og toårsbegrænsning

Fuld tekst: [praksis/celex-61996cj0246.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61996cj0246.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61996CJ0246

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ved beregning af de omhandlede tillægsydelser til deltidsansatte udsat for indirekte kønsdiskrimination skulle beskæftigelse fra 8. april 1976 medregnes. EU-retten hindrede en regel, som begrænsede anerkendt adgang til en erhvervspensionsordning til to år før sagsanlægget. Svaret angår adgangsrettens tilbagevirkende rækkevidde og må ikke forveksles med enhver almindelig søgsmålsfrist.

## EU-Domstolen, 22. apr. 1997, sag C-180/95, Draehmpaehl: Civil godtgørelse ved ansættelsesafslag: skyld og lofter

Fuld tekst: [praksis/celex-61995cj0180.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61995cj0180.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61995CJ0180

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Når staten valgte civilretligt ansvar som reaktion på kønsdiskrimination ved ansættelse, måtte godtgørelse efter direktiv 76/207 ikke være betinget af culpa. Et loft på tre måneders løn kunne anvendes, hvis arbejdsgiveren beviste, at en bedre kvalificeret ansøger under alle omstændigheder ville være blevet ansat. Et tilsvarende loft for den, der ellers ville have fået stillingen, og et samlet loft på seks måneder for flere diskriminerede ansøgere var derimod forbudt under de beskrevne nationale regler. Dommen fastsætter ikke konkrete danske godtgørelsesbeløb.

## EU-Domstolen, 24. okt. 1996, sag C-435/93: Pensionsadgang, efterfølgende pension, bidrag og søgsmålsfrister

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0435.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0435.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0435

Koblet til stk. 1. Kommentarens begrundelse for koblingen: Adgang til den erhvervstilknyttede pensionsordning var omfattet af artikel 119, og Barber-begrænsningen gjaldt hverken adgangen eller alderspension efter ulovlig udelukkelse (jf. § 1 a, stk. 3). Tilbagevirkende medlemskab fritog ikke for egne bidrag. Nationale søgsmålsfrister kunne anvendes under kravene om ækvivalens og effektivitet (jf. § 4 a og forældelsesreglen i § 6 c, stk. 1).

## EU-Domstolen, 28. sep. 1994, sag C-128/93, Fisscher: Pensionsadgang, bidrag og nationale søgsmålsfrister

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0128.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0128.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0128

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Adgang til en erhvervspensionsordning var omfattet af artikel 119 og ikke af Barber-dommens tidsbegrænsning; protokol nr. 2 ændrede ikke dette. Retten kunne gøres gældende direkte over for ordningens administratorer såvel som arbejdsgiveren. Tilbagevirkende medlemskab fritog ikke arbejdstageren for at betale de tilhørende bidrag. Nationale søgsmålsfrister kunne anvendes, hvis de ikke var mindre gunstige end ved tilsvarende nationale krav og ikke i praksis gjorde EU-retten umulig at udøve.

## EU-Domstolen, 2. aug. 1993, sag C-271/91, Marshall II: Erstatningsloft, rentetab og påberåbelse mod offentlig arbejdsgiver

Fuld tekst: [praksis/celex-61991cj0271.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61991cj0271.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:a690f835-b42b-4308-8620-4fec96eff686.0004.06/DOC_2&format=PDF

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 6 i direktiv 76/207 hindrede et på forhånd fastsat loft over erstatning for diskriminerende afskedigelse og udeladelse af renter, som skulle dække tidsmæssigt tab frem til betaling. Den krænkede kunne påberåbe sig bestemmelsen over for en statslig arbejdsgiver for at hindre anvendelsen af nationale beløbsbegrænsninger.

## EU-Domstolen, 15. maj 1986, sag 222/84, Johnston: Effektiv domstolsprøvelse og kønsbetingede undtagelser i polititjenesten

Fuld tekst: [praksis/celex-61984cj0222.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61984cj0222.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61984CJ0222

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En myndighedserklæring måtte ikke afskære domstolsprøvelse af betingelserne for en undtagelse fra ligebehandling. Artikel 6 i direktiv 76/207 gav en ret til reel domstolsadgang, som kunne påberåbes mod staten. Hensyn til offentlig sikkerhed skulle vurderes inden for direktivets undtagelser. Ved alvorlige, hyppige angreb kunne det efter artikel 2, stk. 2, være et afgørende erhvervskrav, at bevæbnede politifunktioner blev udført af mænd; den nationale ret skulle prøve forudsætningerne og proportionaliteten. Kvinders særlige beskyttelse efter artikel 2, stk. 3, omfattede derimod ikke almindelige politirisici, som ikke var særlige for kvinder. Artikel 2, stk. 1, sammenholdt med artikel 3, stk. 1, og artikel 4 kunne påberåbes mod en offentlig arbejdsgiver; en national undtagelse ud over artikel 2, stk. 2, kunne ikke opretholdes. Det sidste traktatspørgsmål krævede herefter ikke et svar.
