Ligeløn og løngennemsigtighed – § 6 – Domstolsprøvelse og bevisbyrde

Filer til upload fra https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/ (bygget 28. oktober 2026). L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Filen samler: lov/6.md, lov/6-forarbejder.md, lov/6-hoering.md, lov/6-aftale.md, lov/6-praksis.md. Hver original fil begynder med »===== FIL: <sti> =====«. Henvis til adressen efter »Link til siden:« øverst i den originale fil, ikke til denne fil.

===== FIL: lov/6.md =====

# § 6 – Domstolsprøvelse og bevisbyrde

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Lov om lige løn til mænd og kvinder § 6. Ændret ved L68 § 1, nr. 14. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov.

Side: lov/6.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm.

I dag: § 6 gælder i den hidtidige affattelse (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019). L68 § 1, nr. 14, ændrer den. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1).

## Indhold

- Kildekort
- Lovtekst
- Ændringer ved L68
- Kommentar, afsnit 1–71: Reglen kort (1–2); Direktiv og ændring (3–4); Betingelser, stk. for stk. (5–11); Fortolkningsspørgsmål (12–15); Praksis (16–64); Samspil (65–66); Praktisk betydning (67–68); Kilder (69); Implementeringsaftalen og 1. behandling (70–71)
- Direktiv (EU) 2023/970
- EU-fortolkningskilder
- Praksis

## Kildekort

Alt, hvad siden har om § 6, og hvor det står. Denne fil har lovteksten og kommentaren; de ordrette kilder står i filerne nedenfor.

- **Lovtekst** og **ændringerne ved L68**: i denne fil. Kilde: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/206381#page=4
- **Lovforslaget L68, nummer for nummer** (ændringsinstruktionen, gældende og forventet tekst, de specielle bemærkninger i fuld længde og høringsnotatets afsnit): [L68 § 1, nr. 14](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-14.md).
- **Kommentar**: 71 nummererede afsnit, i denne fil.
- **Lovforslagets bemærkninger, ordret** (de uddrag, kommentaren bygger på): 4 uddrag, heraf 1 fra de specielle bemærkninger og 3 fra de almindelige bemærkninger (pkt. 3.5.1, 3.5.2 og 3.5.3.1): [lov/6-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-forarbejder.md).
- **Høringen**: 1 uddrag af ministeriets bemærkninger i høringsnotatet, høringsnotatets resumé af høringssvarene, afsnit 2.10, med links til de enkelte høringssvar og 5 høringssvar gengivet som spor: [lov/6-hoering.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-hoering.md).
- **Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)**: arbejdsmarkedets parters forslag, ordret, for 6 rækker i aftalen (art. 17, stk. 1–2, art. 18, stk. 1, art. 18, stk. 2, art. 18, stk. 3–5, art. 19, stk. 1 og art. 20, stk. 1), med kommentarens note om, hvordan L 68 forholder sig til forslaget: [lov/6-aftale.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-aftale.md).
- **Direktiv (EU) 2023/970**: 18 artikler; listen står nederst i denne fil. Artikelfilerne i direktiv/ har ordlyden, betragtningerne og EU-fortolkningskilderne ordret.
- **EU-fortolkning**: Kommissionens FAQ (7 spørgsmål), begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 (16 artikler), henstilling 2014/124/EU (8 punkter) og Kommissionens rapporter (4 afsnit). De står ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/, og listen nederst i denne fil viser, hvilke det er. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md).
- **Praksis**: 65 afgørelser (24 danske domstole, 8 nævn og voldgift, 33 EU-Domstolen) med kommentarens resumé og koblingen til stykkerne: [lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md). Afgørelserne ordret: praksis/.
- **Praksis efter emne**: [Bevisbyrde, statistik og uigennemsigtige lønsystemer](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-bevis.md) (12) · [Domstolsprøvelse, kompetence og procesregler](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-retsbeskyttelse.md) (14)

### Pr. stykke

- **§ 6, stk. 1**: kommentaren, afsnit 1, 3–5, 53–58, 65–69 og 71; direktivet, art. 14, 19, 20, 25, 28 og 30; 9 afgørelser særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 17, stk. 1–2 og art. 20, stk. 1.
- **§ 6, stk. 2**: kommentaren, afsnit 1, 3, 4, 6, 7, 14, 16–52, 59–69 og 71; direktivet, art. 14, 18, 19, 20, 25, 28 og 30; 29 afgørelser særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 18, stk. 1.
- **§ 6, stk. 3**: kommentaren, afsnit 2–4, 8, 9, 13, 15, 16 og 65–70; 1 ordret uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 1, 2, 6, 9, 12, 16, 17, 18, 22, 23, 26 og 33; implementeringsaftalen om art. 18, stk. 2; L68 § 1, nr. 14.
- **§ 6, stk. 4**: kommentaren, afsnit 2–4, 10–13, 15 og 65–70; 3 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 1, 2, 6, 9, 12, 16, 17, 18, 22, 23, 26 og 33; implementeringsaftalen om art. 18, stk. 2; L68 § 1, nr. 14.

## Lovtekst

**§ 6.** En lønmodtager, som ikke mener, at arbejdsgiveren overholder pligten til at yde lige løn, herunder lige lønvilkår, efter loven, kan søge kravet fastslået ved domstolene.

*Stk. 2.* Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. § 1, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

*Stk. 3.* Der er påvist faktiske omstændigheder efter stk. 2, hvis en arbejdsgiver ikke har gennemført sine forpligtelser efter §§ 1 c-1 e, 5 a, 5 b og 5 d-5 f, hvorefter det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en sådan forskelsbehandling ikke har fundet sted.

*Stk. 4.* Stk. 3 finder ikke anvendelse, hvis arbejdsgiveren beviser, at den manglende overholdelse af forpligtelserne var åbenbart uforsætlig og var af mindre betydning.

Kilde til lovteksten: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/206381#page=4

## Ændringer ved L68

### § 6, stk. 3 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 3. Der er påvist faktiske omstændigheder efter stk. 2, hvis en arbejdsgiver ikke har gennemført sine forpligtelser efter §§ 1 c-1 e, 5 a, 5 b og 5 d-5 f, hvorefter det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en sådan forskelsbehandling ikke har fundet sted.

### § 6, stk. 4 (ny tekst)

Gældende tekst: (ingen – ny tekst)

Forventet tekst: Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse, hvis arbejdsgiveren beviser, at den manglende overholdelse af forpligtelserne var åbenbart uforsætlig og var af mindre betydning.

## Kommentar

Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 6, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering.

### Reglen kort

**[1]** Lønmodtageren kan få et ligelønskrav prøvet ved domstolene. Efter den almindelige bevisregel skal den krænkede først påvise omstændigheder, som giver grund til at formode direkte eller indirekte forskelsbehandling. Arbejdsgiveren skal derefter bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 6, stk. 1; § 6, stk. 2.*

**[2]** L68 tilføjer en særlig bevisvirkning af manglende løngennemsigtighed: Brud på de opregnede pligter skal i sig selv opfylde den første bevismæssige tærskel. Arbejdsgiveren kan undgå netop denne virkning, hvis bruddet bevises at være både åbenbart uforsætligt og af mindre betydning. Brud på en oplysningspligt er ikke dermed automatisk bevis for selve løndiskriminationen.

*Om stk. 3 og 4. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 14; § 6, stk. 3; § 6, stk. 4.*

### Direktiv og ændring

**[3]** L68 § 1, nr. 14, indsætter stk. 3 og 4, mens stk. 1 og 2 videreføres. Artikel 18, stk. 1, indeholder den almindelige delte bevisbyrde, og stk. 2 knytter en særlig bevisbyrde til manglende overholdelse af direktivets gennemsigtighedsforpligtelser. Forslagets nye regler retter sig mod den ulige adgang til oplysninger, som kan gøre løndiskrimination vanskelig at bevise.

*Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.5.3.1; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 14; art. 18; betragtning 52.*

**[4]** Direktivet tillader gunstigere bevisregler. Det kræver samtidig, at reglerne holdes adskilt fra straffesager, hvor artikel 18, stk. 5, som udgangspunkt undtager dem. Den civile bevisbyrde i § 6 kan derfor ikke anvendes som en formodning for strafskyld efter § 6 b.

*Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: ordlyd. Kilder: art. 18; § 6 b.*

### Betingelser, stk. for stk.

**[5]** Stk. 1 giver lønmodtageren adgang til at søge ligelønskravet fastslået. Sagen må identificere den pligt, som hævdes overtrådt, og den ønskede retsfølge, eksempelvis lønforskellen efter § 2. Bestemmelsen skal læses sammen med den særlige fagretlige regel i § 4 og den almindelige adgangsregel i § 4 a.

*Om stk. 1. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 2; § 4; § 4 a.*

**[6]** Stk. 2 begynder med et krav til den person, der anser sig krænket efter § 1: Der skal påvises faktiske omstændigheder, ikke blot fremsættes en mistanke. Løndata, arbejdets indhold og værdi, konkrete beslutninger og den måde lønkriterier bruges på, kan indgå i den samlede vurdering. Omstændighederne skal give anledning til at formode direkte eller indirekte forskelsbehandling.

*Om stk. 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 1; § 1 a, stk. 1; § 1 a, stk. 2; art. 19.*

**[7]** Når tærsklen er nået, skal modparten bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket. Det kræver en forklaring og dokumentation, der angår den påviste forskel og det konkrete sammenligningsgrundlag. En generel henvisning til marked, forhandling eller en samlet lønpolitik besvarer ikke nødvendigvis, hvorfor netop denne forskel er kønsneutral.

*Om stk. 2. Grundlag: ordlyd, praksis og egen vurdering. Kilder: Enderby; § 1.*

**[8]** Stk. 3 omfatter manglende gennemførelse af pligterne i §§ 1 c–1 e, §§ 5 a og 5 b samt §§ 5 d–5 f. Før bevisvirkningen bruges, skal det fastlægges, at en konkret pligt gjaldt for arbejdsgiveren, at den var aktuel, og at den ikke blev opfyldt. Virksomhedsstørrelse, frist, anmodning og andre betingelser i den underliggende bestemmelse kan derfor være afgørende.

*Om stk. 3. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 14; § 1 c; § 1 d; § 1 e; § 5 a; § 5 b; § 5 d; § 5 e; § 5 f.*

**[9]** Når stk. 3 anvendes, anses faktiske omstændigheder efter stk. 2 for påvist. Medarbejderen behøver således ikke først løfte den almindelige formodningsbyrde ved eksempelvis statistisk dokumentation. Arbejdsgiveren kan stadig føre bevis for, at forskelsbehandling ikke fandt sted; bestemmelsen springer ikke den materielle vurdering over.

*Om stk. 3. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 6, stk. 2; § 6, stk. 3.*

**[10]** Stk. 4 kræver, at arbejdsgiveren beviser to forhold: Den manglende overholdelse skal være åbenbart uforsætlig og af mindre betydning. Almindelig god tro er derfor ikke i sig selv nok. Den konkrete fejl, dens omfang, årsag og virkning må belyses. Ordlyden fastsætter ikke en generel bagatelgrænse i dage, kroner eller antal medarbejdere.

*Om stk. 4. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 14; høringsnotatet, pkt. 2.10; § 6, stk. 4.*

**[11]** Undtagelsen ophæver alene anvendelsen af stk. 3. Selv når arbejdsgiveren opfylder stk. 4, kan lønmodtageren stadig påvise en formodning efter stk. 2 med andre oplysninger. Det er en vigtig forskel fra at undtage sagen fra reglerne om delt bevisbyrde overhovedet.

*Om stk. 4. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 6, stk. 2; § 6, stk. 3; § 6, stk. 4.*

### Fortolkningsspørgsmål

**[12]** De almindelige bemærkninger beskriver undtagelsen bredere som et tilfælde, hvor den delte bevisbyrde ikke finder anvendelse. Den operative ordlyd og de specielle bemærkninger knytter den derimod til stk. 3. Ved en tvist bør den præcise sondring fastholdes: En mindre, åbenbart uforsætlig oplysningsfejl fjerner ikke andre beviser for diskrimination.

*Om stk. 4. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.5.3.1; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 14; § 6, stk. 2; § 6, stk. 4.*

**[13]** Data fra Danmarks Statistik eller en ekstern leverandør fritager ikke automatisk arbejdsgiveren for egne pligter. Ministeriets svar fremhæver, at lønredegørelsen skal bygge på de relevante kategorier af samme arbejde eller arbejde af samme værdi. En kode eller et branchegennemsnit er derfor ikke uden videre tilstrækkeligt til at afkræfte en konkret formodning. Fejl hos en leverandør må vurderes både i forhold til selve pligten og de to betingelser i stk. 4.

*Om stk. 3 og 4. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.10; § 1 a, stk. 10; § 5 a; § 5 e.*

**[14]** Der gælder ikke en generel femprocentsgrænse for, hvornår der kan opstå en formodning om forskelsbehandling. Fem procent er et særskilt led i betingelserne for fælles lønvurdering. Også mindre lønforskelle eller en konkret forskelsbehandlende lønbeslutning kan indgå i en sag efter § 6.

*Om stk. 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 1; § 5 f; art. 18.*

**[15]** En senere rettelse af manglende oplysninger kan forbedre bevisgrundlaget og få betydning for sagen. Ordlyden opstiller dog ikke en generel regel om, at rettelsen med tilbagevirkende kraft ophæver bevisvirkningen af et allerede indtrådt pligtbrud. Tidspunktet, den relevante frist og fejlen skal derfor beskrives konkret.

*Om stk. 3 og 4. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 6, stk. 3; § 6, stk. 4.*

### Praksis

**[16]** Danfoss, sag 109/88, behandlede et uigennemskueligt lønsystem, hvor et relativt stort antal ansatte viste lavere gennemsnitsløn for kvinder. Under disse forudsætninger skulle arbejdsgiveren forklare den kønsneutrale anvendelse af lønkriterierne. Dommen giver ikke en bestemt statistisk procentgrænse. Den nye stk. 3 har et selvstændigt udgangspunkt i pligtbrud og forudsætter ikke, at medarbejderen først reproducerer Danfoss-sagens statistik.

*Om stk. 2 og 3. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Danfoss.*

**[17]** Enderby, C-127/92, vedrørte en markant lønforskel mellem overvejende kvindelige og overvejende mandlige faggrupper under de angivne forudsætninger om arbejdets værdi og statistikkens betydning. Særskilte kollektive forhandlinger var ikke i sig selv en objektiv forklaring. I en dansk sag skal sammenligningsgrundlaget og de relevante omstændigheder tilsvarende undersøges, før dommens bevismæssige betydning kan bruges.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis. Kilder: Enderby.*

**[18]** Meister, C-415/10, fastslog på det daværende direktivgrundlag, at en afvist ansøger ikke alene efter de omhandlede bevisregler havde en ret til at få oplyst, om en anden var blevet ansat. Et totalt afslag på oplysninger kunne dog indgå sammen med andre forhold i formodningsvurderingen. Dommen ophæver ikke senere, udtrykkelige oplysningsrettigheder som dem, L68 foreslår.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis. Kilder: Meister; § 1 c; § 1 e.*

**[19]** En medarbejder gik glip af lønforhøjelse efter manglende lønsamtale under barsels- og forældreorlov. Højesteret fandt en ikke-afkræftet formodning om forskelsbehandling og tilkendte efterregulering. Hendes senere mails var krav om lige løn; da hun blev afskediget samme måned, skulle arbejdsgiveren bevise, at afskedigelsen var uafhængig af kravet. Det lykkedes ikke. Dommen indeholder således både en materiel lønkrænkelse og en selvstændig krænkelse af beskyttelsen mod afskedigelse.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.*

**[20]** For § 1 og § 1 a viser dommen, at en konkret lønforringelse på grund af barsels- eller forældreorlov ikke afværges alene ved at pege på, at medarbejderens samlede løn eventuelt ikke er lavere end mændenes. Det afgørende var årsagen til den manglende forhøjelse. Retten kalder det direkte eller indirekte forskelsbehandling; afgørelsen bør derfor ikke bruges som belæg for en mere entydig kategorisering, end retten selv foretog.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.*

**[21]** Retsfølgerne skal holdes adskilt: 4.200 kr. i efterbetaling og 525 kr. i feriepenge, 10.000 kr. efter ligebehandlingsloven for den manglende samtale og 136.358,40 kr. efter ligelønsloven for afskedigelsen. Efter fradrag af det betalte var restbeløbet 106.993,80 kr. med renter. Arbejdstageren blev også frifundet for arbejdsgiverens tilbagebetalingskrav. Efterbetaling er dermed ikke nødvendigvis den eneste reaktion, men dommen fastsætter ikke en universel sats for de forskellige godtgørelser.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.*

**[22]** Ved anvendelse af § 3 skal selve henvendelsen og afskedigelsens tidsforløb dokumenteres. Dommen viser, at en medarbejders egen beskrivelse af et orlovsbetinget lønproblem kan være et ligelønskrav uden en teknisk lovhenvisning. Den almindelige bevisregel om lønkrænkelsen og den særlige regel om efterfølgende afskedigelse har forskellige udgangspunkter. Dommen anvender den daværende lov og nummerering. Den giver ikke alle ansatte krav på en årlig lønforhøjelse og fastsætter ikke en generel godtgørelsestakst. Ligebehandlingslovens samtalegodtgørelse, lønefterbetalingen og ligelønslovens afskedigelsesgodtgørelse har særskilte grundlag. Højesteret bruger selv formuleringen direkte eller indirekte; resuméet vælger ikke kunstigt én kategori.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 223/2010.*

**[23]** Højesterets flertal fandt, at en kvindelig kundekonsulent havde krav på 674.637 kr. i lønforskel. Arbejdsgiveren havde accepteret bevisbyrden, men dokumenterede ikke tilstrækkeligt, at de mandlige kollegers højere løn var sagligt begrundet. Tre dommere gav medhold; to ville frifinde på grund af den oprindelige rekruttering af særlige kompetencer.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 471/2006.*

**[24]** Erfaring, kvalifikationer og tidligere løn kan ikke behandles som selvforklarende etiketter. Flertallet krævede sammenhæng mellem den påberåbte baggrund og arbejdet på det relevante tidspunkt. Fraværet af en skriftlig lønpolitik og dokumentation for konkrete kriterier skærpede kravene til arbejdsgiverens bevis. Det er et praktisk argument for at kunne forklare den enkelte lønforskel med dokumenterede, relevante forhold; dommen opstiller ikke i sig selv alle de nye krav til lønstrukturer.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 471/2006.*

**[25]** Kravet ophørte ikke automatisk, fordi sammenligningspersonerne senere fratrådte. Efterbetalingen blev knyttet til den fortsatte krænkelse og lønkravenes forfald. Mindretallet viser samtidig, at rækkevidden af en oprindeligt saglig lønforskel var omtvistet: dommen er ikke et ubetinget forbud mod lønbevaring. Konkret bevisbedømmelse, ikke et generelt forbud mod lønbevaring eller forskelle begrundet i relevant erfaring. Manglende skriftlighed var ikke alene afgørende. Det offentlige eksemplar er en universitetskopi af rettens dom, ikke en frisk fil fra domstolen.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 471/2006.*

**[26]** Voldgiften realitetsbehandlede en gruppesammenligning mellem laboranter og teknikere og anerkendte overenskomstpartens adgang til at føre kravet for den omfattede gruppe. Efter en samlet vurdering fandt opmændene imidlertid ikke arbejde af samme værdi. Arbejdsgiveren blev frifundet for anerkendelse, fremtidig lønregulering og efterbetaling.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Faglig voldgift FV2022-829.*

**[27]** De konkrete arbejdsopgaver, kvalifikationskrav, ansvar og arbejdsvilkår bar resultatet. Teknikernes selvstændige ansvar for produktion og udstyr var centralt. En registreret lønforskel og gruppernes kønssammensætning gjorde ikke i sig selv de to jobkategorier sammenlignelige. Kendelsen kan derfor bruges til at forklare forskellen mellem at danne en kategori til statistik og at bevise, at to gruppers arbejde har samme værdi.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Faglig voldgift FV2022-829.*

**[28]** Sagen var så oplyst, at dette værdispørgsmål kunne afgøres uden bevisbyrderegler. Det afskaffer ikke § 6 i sager med bevistvivl. Da anerkendelsespåstanden ikke førte til medhold, behøvede voldgiften heller ikke afgøre præcisionen af betalingspåstandene. Kendelsen godkender således hverken en generel lønmodel eller alle fremtidige gruppesøgsmål. Kendelsen fortolker det konkrete overenskomstprotokollat og faktiske job. Den godkender ikke generelt virksomhedens lønsystem og gør ikke markedsløn til en selvstændig universel begrundelse. Kilden er den offentlige PDF; tekst i tabeller og billeder er maskinelt aflæst og kan indeholde fejl.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Faglig voldgift FV2022-829.*

**[29]** To kvindelige juniorindkøbere fik ikke medhold i krav om efterbetaling og godtgørelse. Nævnsformanden fandt lønforskellen til den mandlige kollega forklaret ved betydeligt mere relevant erfaring, tekniske og IT-mæssige kompetencer samt mere komplekse opgaver og større ansvar. Klageren skulle betale formandens honorar.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligelønsnævnet DI/CO-industri 1/2021.*

**[30]** Afgørelsen knytter personlige kvalifikationer til deres konkrete brug i arbejdet. Den er ikke belæg for, at en arbejdsgiver kan nøjes med en generel henvisning til erfaring eller et lønbånd. Vurderingen omfattede både indplacering og det efterfølgende faktiske arbejdsforløb.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligelønsnævnet DI/CO-industri 1/2021.*

**[31]** Nævnsformanden fandt det efter bevisførelsen godtgjort, at køn ikke indgik i forskellen, og behøvede derfor ikke først afgøre, om der var skabt en formodning. Dette er en afgrænsning mellem bevisbyrdens funktion ved tvivl og rettens mulighed for at afgøre en fuldt oplyst sag. Det er ikke en undtagelse fra den almindelige bevisregel. Konkret afgørelse efter Industriens Funktionæroverenskomst og ligelønsprotokollatet; ingen generel godkendelse af target mid-point-systemer. Teksten fra den sidste side i den anvendte kopi er maskinelt aflæst og kan indeholde fejl; ved tvivl er den skannede side afgørende. Der er ikke fundet en offentlig udgave.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligelønsnævnet DI/CO-industri 1/2021.*

**[32]** Landsretten forhøjede efterbetalingen til 18.364,69 kr. med renter og fastholdt en særskilt godtgørelse på 20.000 kr. Arbejdsgiveren havde erkendt krænkelsen og efterbetaling for de første år. Den fortsatte forskel blev vurderet ud fra medarbejderens tidligere lønudvikling og den relative nedgang efter barselsperioderne.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1041-10.*

**[33]** En senere normal lønregulering fjerner ikke nødvendigvis virkningen af en tidligere diskriminerende udelukkelse. Arbejdsgiveren kunne ikke i denne sag afkræfte formodningen om et fortsat tab med tilstrækkeligt konkrete oplysninger. Efterbetalingsperioden kræver derfor en selvstændig undersøgelse; den slutter ikke automatisk ved tilbagevenden fra orlov.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1041-10.*

**[34]** Resultatet indebærer ikke en generel ret til bestemte årlige stigninger eller til enhver mindstelønsregulering for ansatte over mindstelønnen. Den dokumenterede lønhistorik og arbejdsgiverens delvise anerkendelse var væsentlige. Dommen bygger på en konkret historisk lønudvikling og en delvis anerkendelse. Den giver ikke en almindelig ret til mindstelønsstigninger for medarbejdere over mindstelønnen.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1041-10.*

**[35]** En lønforhøjelse, der blev udskudt til efter barslen, førte til 25.000 kr. i efterbetaling og 15.000 kr. i godtgørelse efter ligelønsloven, fordi arbejdsgiveren ikke havde godtgjort, at udskydelsen ikke skyldtes barslen. Landsretten tilkendte en lavere godtgørelse end byretten, men fandt samtidig afskedigelsen under barslen i strid med ligebehandlingsloven og tilkendte 9 måneders løn. Der blev ikke tilkendt yderligere godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3829-10.*

**[36]** For § 2 viser dommen, at lønforskellen og godtgørelsen ikke skal blandes sammen. Efterbetalingen udligner det økonomiske løntab, mens godtgørelsesvurderingen har et særskilt grundlag. Landsretten inddrog hensynet til afskrækkelse og den fulde efterbetaling, men dette giver ikke en automatisk fradragsformel eller fast takst.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3829-10.*

**[37]** Afskedigelsesgodtgørelsen byggede på ligebehandlingsloven og må ikke mærkes som en afgørelse efter ligelønslovens § 3. Det samlede nettobeløb på 284.400 kr. kan derfor ikke citeres som én samlet ligelønsgodtgørelse. Godtgørelserne har forskellige lovgrundlag. Beløbene er konkrete og ikke en takst. Ligelønsgodtgørelsen blev vurderet med hensyn til både afskrækkelse og den særskilte fulde efterbetaling.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3829-10.*

**[38]** En medarbejder på barsel blev udeladt fra første runde af et incitamentsprogram, selv om hun var i målgruppen. Den leder, som havde overtaget hendes stillingsbetegnelse, blev inviteret. Landsretten fandt en formodning, som arbejdsgiveren ikke afkræftede, og tilkendte 9 mio. kr. efter § 2, stk. 1, samt 10.000 kr. efter stk. 2. Den samlede omkostningsafgørelse var 847.326,75 kr.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret BS-44879/2019-OLR.*

**[39]** Lønbegrebets rækkevidde bør derfor ikke vurderes alene ud fra den faste månedsløn. Adgang til et økonomisk incitamentsprogram kan være et relevant lønvilkår. Det konkrete program og tabsopgørelsen var dog afgørende; der følger ikke en generel ret til at deltage i enhver investeringsordning.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret BS-44879/2019-OLR.*

**[40]** Fraværet af skriftlige udvælgelseskriterier og en faktisk vurdering af medarbejderen skærpede beviskravet. Et forretningsmæssigt skøn er ikke i sig selv et modbevis mod en konkret formodning om orlovsdiskrimination. Landsretten traf efter det opnåede resultat ikke en yderligere selvstændig afgørelse efter ligebehandlingsloven. Konkret incitamentsprogram og tabsopgørelse; ikke automatisk ret for enhver orlovsfraværende til at deltage i enhver investering. Den anvendte kopi indeholder markerede udeladelser.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret BS-44879/2019-OLR.*

**[41]** En kvindelig medarbejder i en spilleklub fik 60 kr. i timen, mens mandlige kolleger fik mere. Landsretten stadfæstede byrettens dom om betaling af den opgjorte lønforskel på 88.891,25 kr. Tidspres ved ansættelsen af én af kollegerne kan have påvirket hans løn, men landsretten tiltrådte uanset dette resultatet af byrettens øvrige grunde, herunder vedrørende en anden mandlig kollega.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1328-05.*

**[42]** Arbejdsgiverens begrundelse skal passe til den faktisk valgte sammenligning og den relevante periode. En mulig objektiv forklaring på én lønrelation neutraliserer ikke automatisk andre dokumenterede forskelle. Landsretten afviste også nedslag for mulighed for lektielæsning, når de sammenlignede ansættelsesvilkår var fælles.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1328-05.*

**[43]** Den særskilt katalogiserede nævnsafgørelse og byretsdom har egne bevisvurderinger. Landsrettens præcisering om rekrutteringssituationen skal ikke tilbageskrives til nævnet eller omdannes til et generelt forbud mod rekrutteringstillæg. Konkret bevisvurdering med flere sammenligningspersoner. Højere løn på grund af en akut situation var ikke generelt udelukket, men kunne ikke forklare hele den påviste lønforskel.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-1328-05.*

**[44]** Nævnet tilkendte en barselsfraværende pædagog 41.524,92 kr. i efterbetaling og 10.000 kr. i godtgørelse. Arbejdsgiveren havde erkendt en fejl ved lønforhandlingerne, men først givet de tre løntrin fra januar 2013. Nævnet fandt, at de skulle have været givet fra april 2010.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2013-6810-17150.*

**[45]** Den relevante lønforskel skal opgøres for hele krænkelsesperioden. At arbejdsgiveren senere bringer den fremtidige løn i orden er ikke det samme som at betale det historiske krav. Den konkrete anerkendelse af en fejl og opgørelsen af løntrinnene gjorde ikke efterbetalingen til en skønsmæssig godtgørelse.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2013-6810-17150.*

**[46]** Procesrenten blev knyttet til klagens indgivelse den 9. juli 2013. Dette er afgørelsens konkrete renteudfald, ikke en universel startdato for alle lønkrav. De samlede 51.524,92 kr. må heller ikke anvendes som en godtgørelsestakst. Det samlede beløb er ikke en godtgørelsestakst: hovedparten var et beregnet lønforskelsbeløb. Sen rettelse af løntrinnet fjernede ikke kravet for den tidligere periode.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2013-6810-17150.*

**[47]** En gravid medarbejder mistede et funktionstillæg og fik under de første 14 uger efter fødslen ikke et nyt tillæg. Nævnet fandt arbejdsgiverens performanceforklaring udokumenteret og gav 70.000 kr. i efterbetaling og 10.000 kr. i ligelønsgodtgørelse. En påtale kort efter hendes ligelønshenvendelse gav særskilt 10.000 kr. efter ligebehandlingsloven.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.*

**[48]** Det materielle lønspørgsmål og den efterfølgende negative reaktion har forskellige betingelser. En lønklage kan give anledning til at undersøge begge, også når reaktionen ikke er en afskedigelse. I denne afgørelse blev påtalen imidlertid bedømt efter ligebehandlingsloven; den er derfor alene baggrund for det foreslåede § 3, stk. 4, og ikke en direkte anvendelse af det.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.*

**[49]** Det samlede beløb på 90.000 kr. består af tre forskellige krav. Hverken performanceetiketten, graviditeten alene eller tidsnærheden alene erstattede nævnets konkrete bevisvurdering. Påtaledelen blev afgjort efter ligebehandlingsloven. Den må ikke gengives som en udtrykkelig anvendelse af ligelønslovens § 3, selv om den belyser repressalieproblemet.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 7100320-12.*

**[50]** Nævnet realitetsbehandlede sagen skriftligt. Butikschefen fik ikke medhold i lønkravet, fordi de konkrete oplysninger ikke skabte en formodning om kønsdiskrimination. Afskedigelsen kom dagen efter hendes ligelønskrav og udløste derimod den særlige bevisbyrde. Arbejdsgiveren løftede den ved dokumenterede ledelses- og medarbejderproblemer.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 21-883.*

**[51]** Der skal derfor ikke vælges én fælles bevisregel for hele sagsforløbet. Det er muligt, at den materielle lønpåstand ikke passerer formodningstærsklen, mens afskedigelsespåstanden alligevel skal prøves under den særlige omvendte bevisbyrde. Omvendt er den tidsmæssige nærhed ikke et uafkræfteligt bevis for repressalie.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 21-883.*

**[52]** Afgørelsen er ikke belæg for, at en generel henvisning til samarbejdsvanskeligheder altid er tilstrækkelig. Nævnet byggede på konkrete oplysninger om problemer og intern behandling. Også spørgsmålet om, hvorvidt sagen kan afgøres skriftligt, blev vurderet særskilt. Tidsmæssig nærhed udelukker ikke modbevis. Omvendt viser afgørelsen ikke, at generelle påstande om samarbejdsproblemer altid er tilstrækkelige; nævnet henviste til konkrete dokumenter.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 21-883.*

**[53]** Højesteret stadfæstede afvisningen af generelle påstande om pligt til kønsopdelt lønstatistik. Direktivet fra 1975 omtalte ikke sådanne statistikker, og en eventuel pligt kunne ikke påhvile alle virksomheder uanset størrelse, overenskomstforhold mv. Der kunne derfor ikke under en retssag skabes et fyldestgørende grundlag for at tage stilling til de generelt udformede påstande.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 63/2004.*

**[54]** Det anvendelige procespunkt er behovet for at formulere en konkret retstvist og et prøveligt krav. Dommen fastslår ikke, at ligelønsrettigheder generelt mangler domstolsbeskyttelse. Den samtidige sag mod Beskæftigelsesministeriet har sin egen katalogpost med tilsvarende afvisningsresultat.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 63/2004.*

**[55]** Direktiv 2023/970 og det foreslåede danske regelsæt indeholder nu udtrykkelige informations- og statistikpligter. Den ældre dom kan derfor ikke bruges som en materiel undtagelse fra disse regler eller som automatisk afvisningsgrund for nye konkrete krav. Dommen er fra før direktiv 2023/970 og dets udtrykkelige pligter. Den kan ikke bruges som hjemmel til at afvise de senere lovbestemte informations- og statistikrettigheder.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Højesteret 63/2004.*

**[56]** Landsretten tog ikke arbejdsgiverens påstand om afvisning til følge i en sag om fuld løn under graviditetsbetinget fravær. Parterne var ikke uenige om forståelsen af overenskomsten, kravet byggede på præceptive love om ligeløn og ligebehandling, og arbejdsgiveren havde ikke godtgjort, at lovene var implementeret i overenskomsten. Sagen kunne derfor behandles ved de almindelige domstole.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-2601-02.*

**[57]** En forumindsigelse skal forbindes med det præcise krav, overenskomstens indhold og den lovregel, som påberåbes. Medlemskab og overenskomstdækning er ikke alene tilstrækkeligt til at besvare, om et bestemt lovbaseret krav er afskåret fra domstolene.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-2601-02.*

**[58]** Afgørelsen tog alene stilling til afvisning. Den gav ikke medarbejderen medhold i selve lønkravet og etablerede ikke en generel ret til frit at vælge forum. De parallelle sager B-0482-03 og B-2500-02 samt den senere realitetsafgørelse i sidstnævnte sag findes som selvstændige poster. Konkret forumafgørelse efter datidens lov og overenskomst. Den giver ikke en ubetinget valgfrihed mellem domstole og fagretlig behandling i alle sager.

*Om stk. 1. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Vestre Landsret B-2601-02.*

**[59]** Landsretten lod arbejdsgiveren bære bevisbyrden på grund af lønsystemets skøn og de kønsopdelte lønoplysninger. Arbejdsgiveren løftede den: den oprindelige indplacering byggede på en kvalifikationsvurdering, og den senere forhøjelse var begrundet i dokumenteret omsætningsfremgang. Samme kriterium var tidligere anvendt til fordel for den kvindelige medarbejder.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3605-95.*

**[60]** Bevisbyrdens overgang er dermed ikke det samme som, at diskrimination allerede er endeligt fastslået. Arbejdsgiverens forklaring må prøves konkret og kan efter omstændighederne støttes af, at kriteriet faktisk har været anvendt på tværs af køn.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3605-95.*

**[61]** Afgørelsen skal ikke læses som en generel adgang til at definere jobbets værdi ved individuelle resultater eller til at begrunde enhver startløn med kandidatens lønkrav. Det historiske lønforløb og den konkrete dokumentation var afgørende; de nye gennemsigtighedspligter var ikke til prøvelse. Historisk konkret vurdering af de faktiske arbejdsresultater og lønforløb. Dommen er ikke en generel tilladelse til at begrunde enhver lønforskel med et lønkrav eller omsætning; nye struktur- og kriteriepligter er ikke prøvet.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Østre Landsret B-3605-95.*

**[62]** Nævnet sondrede mellem påstande uden for sin kompetence, forældede krav og realitetsprøvelige diskriminationsklager. Klageren fik ikke medhold i påstandene om køn og alder ved løn, opgaver, arbejdsvilkår og afskedigelse. Nævnet fandt også afskedigelsen bevist uafhængig af ligelønshenvendelsen.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2014-6810-62162.*

**[63]** Forældelse og adgang til at indgive klage er forskellige spørgsmål. Afgørelsen anvendte de daværende forældelsesregler og en konkret klagedato; den kan ikke stå i stedet for en beregning efter den foreslåede § 6 c. Den viser også, hvorfor hver påstand skal knyttes til sit lovgrundlag og sin bevisregel.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2014-6810-62162.*

**[64]** Afgørelsesdatoen fremgår ikke sikkert af den anvendte PDF og er derfor ikke angivet. Den begrænsning skal følge med ved citering. Sagen bruges alene som et konkret historisk eksempel, ikke som en generel frist- eller kompetenceformel. Afgørelsesdatoen fremgår ikke sikkert af den anvendte PDF. Den historiske forældelsesvurdering er ikke en færdig formel for den foreslåede § 6 c eller alle fremtidige krav.

*Om stk. 2. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Ligebehandlingsnævnet 2014-6810-62162.*

### Samspil

**[65]** Artikel 19 præciserer, at en relevant sammenligning ikke nødvendigvis kræver samme arbejdsgiver, når lønvilkårene kan henføres til en fælles kilde, som fastsætter de relevante lønelementer. Sammenligningen er heller ikke begrænset til samtidig ansættelse, og anden dokumentation kan bruges, når en faktisk sammenligningsperson mangler. Artikel 20 vedrører rettens adgang til at kræve relevant dokumentation, også med beskyttelse af fortrolige oplysninger. Disse led understøtter bevisførelsen, men giver ikke en ubegrænset adgang til alle personaledata.

*Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: ordlyd. Kilder: art. 19; art. 20; betragtning 28; betragtning 29.*

**[66]** § 3, stk. 2, har sin egen bevisregel om repressiv afskedigelse. § 2 vedrører retsfølgerne, når løndiskrimination er fastslået, og § 6 b vedrører straf for opregnede pligtbrud. De tre spørgsmål må ikke sammenblandes med den bevismæssige virkning efter § 6.

*Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 3, stk. 2; § 2; § 6 b.*

### Praktisk betydning

**[67]** Arbejdsgiveren bør kunne fremlægge de faktiske lønkriterier, deres anvendelse, relevante sammenligningsgrupper og dokumentation for oplysnings- og redegørelsespligternes opfyldelse. Ved en fejl bør tidspunkt, årsag, omfang og rettelse dokumenteres. Det er nødvendigt både for at belyse lønforskellen og for en eventuel påberåbelse af stk. 4.

*Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 6, stk. 2; § 6, stk. 3; § 6, stk. 4.*

**[68]** Lønmodtagerens rådgiver bør formulere, om formodningen bygger på konkrete lønforskelle, beslutninger og statistik efter stk. 2 eller på et bestemt pligtbrud efter stk. 3. Angiv den relevante pligt, anmodning og frist. Det gør det klart, hvad arbejdsgiveren skal bevise, og hvilke dokumenter der er nødvendige.

*Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 6, stk. 2; § 6, stk. 3.*

### Kilder

**[69]** De centrale danske kilder er § 6, L68s almindelige bemærkninger pkt. 3.5.3.1 og specielle bemærkninger til nr. 14 samt ministeriets svar i høringsnotatets pkt. 2.10. Artikel 18–20 og de konkrete afgørelser belyser bevisbyrde, sammenligningsgrundlag og adgang til dokumentation.

*Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: forarbejder og praksis. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.5.3.1; specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 14; høringsnotatet, pkt. 2.10; art. 18; art. 19; art. 20.*

### Implementeringsaftalen og 1. behandling

**[70]** Stk. 3 og 4 bygger på parternes forslag under artikel 18, stk. 2: »Der er påvist faktiske omstændigheder efter stk. 2, hvis en arbejdsgiver ikke har gennemført løngennemsigtighedsforpligtelserne i artikel 5, 6, 7, 9 og 10« og »Stk. 4. Stk. 3. gælder ikke, hvis arbejdsgiveren beviser, at overtrædelsen af løngennemsigtighedsforpligtelserne oplistet i stk. 3 var åbenbart uforsætlig og af mindre betydning.« L 68 henviser til §§ 1 c–1 e, 5 a, 5 b og 5 d–5 f i stedet for artiklerne. Forslaget undtager kun fra stk. 3. L 68’s almindelige bemærkninger (s. 21) omtaler undtagelsen som en undtagelse fra »reglen om delt bevisbyrde«; i sammenhængen angår den manglende efterlevelse af gennemsigtighedspligterne. Lovteksten i stk. 4 følger forslaget og undtager kun fra stk. 3.

*Om stk. 3 og 4. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 18, stk. 2.*

**[71]** Om artikel 18, stk. 1, vurderede parterne: »Delt bevisbyrde er gennemført i ligelønslovens § 6, stk. 2.« og om artikel 18, stk. 3–5: »Bestemmelserne har en karakter, der ikke kræver implementering«. Om bevismateriale (artikel 20) skrev de, at edition gælder ved domstolene, i Arbejdsretten og ved faglig voldgift, men at det for Ligebehandlingsnævnet »kræver en ændring i lov om ligebehandlingsnævnet«. L 68 indeholder ikke den ændring (se § 4 a). Om sammenligning skrev parterne, at artikel 19 er »en kodificering af retspraksis fra EU-Domstolen«.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 18, stk. 1; implementeringsaftalen om art. 18, stk. 3–5; implementeringsaftalen om art. 20, stk. 1; implementeringsaftalen om art. 19, stk. 1.*

## Direktiv (EU) 2023/970

Artiklerne, kommentaren og lovforslaget knytter til paragraffen. Artikelfilen har ordlyden, betragtningerne, den danske gennemførelse og EU-fortolkningskilderne ordret.

- [Artikel 18 – Overgang af bevisbyrde](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-18.md) (særligt om stk. 2, 3 og 4; kommentaren, afsnit 3, 4, 14 og 69)
- [Artikel 19 – Bevis for samme arbejde eller arbejde af samme værdi](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-19.md) (særligt om stk. 1 og 2; kommentaren, afsnit 6, 65 og 69)
- [Artikel 20 – Adgang til bevismateriale](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-20.md) (særligt om stk. 1 og 2; kommentaren, afsnit 65 og 69)
- [Artikel 1 – Genstand](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-1.md) (særligt om stk. 3 og 4)
- [Artikel 2 – Anvendelsesområde](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-2.md) (særligt om stk. 3 og 4)
- [Artikel 6 – Gennemsigtighed i lønfastsættelsen og lønudviklingspolitik](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-6.md) (særligt om stk. 3 og 4)
- [Artikel 9 – Redegørelse for lønforskelle mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-9.md) (særligt om stk. 3 og 4)
- [Artikel 12 – Databeskyttelse](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-12.md) (særligt om stk. 3 og 4)
- [Artikel 14 – Klageadgang](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-14.md) (særligt om stk. 1 og 2)
- [Artikel 16 – Ret til erstatning](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-16.md) (særligt om stk. 3 og 4)
- [Artikel 17 – Andre retsmidler](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-17.md) (særligt om stk. 3 og 4)
- [Artikel 22 – Sagsomkostninger](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-22.md) (særligt om stk. 3 og 4)
- [Artikel 23 – Sanktioner](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-23.md) (særligt om stk. 3 og 4)
- [Artikel 25 – Viktimisering og beskyttelse mod mindre gunstig behandling](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-25.md) (særligt om stk. 1 og 2)
- [Artikel 26 – Forhold til direktiv 2006/54/EF](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-26.md) (særligt om stk. 3 og 4)
- [Artikel 28 – Ligebehandlingsorganer](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-28.md) (særligt om stk. 1 og 2)
- [Artikel 30 – Kollektive forhandlinger og kollektive skridt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-30.md) (særligt om stk. 1 og 2)
- [Artikel 33 – Gennemførelse](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-33.md) (særligt om stk. 3 og 4)

## EU-fortolkningskilder

Ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md).

- Kommissionens FAQ ([eu/faq.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/faq.md); foreløbige synspunkter, ikke bindende), spørgsmål 5, 7, 4, 6, 8, 10 og 9
- Begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 ([eu/forslag.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/forslag.md); forarbejde til direktivet), forslagets artikel 2, 6, 8, 10, 12, 14, 15, 16, 4, 17, 19, 20, 22, 23, 25 og 27
- Henstilling 2014/124/EU ([eu/henstilling.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/henstilling.md); ikke bindende), punkt 4, 9, 16, 17, 13, 14, 15 og 6
- COM(2013) 861 ([eu/com-2013-861.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2013-861.md); rapport), afsnit 4.2 og 4.3
- COM(2017) 671 ([eu/com-2017-671.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2017-671.md); rapport), afsnit 2.2 og 2.4

## Praksis

65 afgørelser (24 danske domstole, 8 nævn og voldgift, 33 EU-Domstolen). Listen med kommentarens resuméer, koblingen til stykkerne og links til den ordrette tekst: [lov/6-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md).

===== FIL: lov/6-forarbejder.md =====

# § 6 – Lovforslagets bemærkninger, ordret

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-forarbejder.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/6.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/6.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

De uddrag af lovforslagets bemærkninger, kommentaren til § 6 bygger på. Ordret; linjedelingen er samlet til løbende tekst. Alle specielle bemærkninger til et ændringsnummer står i fuld længde i filen for nummeret i l68/.

## Almindelige bemærkninger, pkt. 3.5.1

Ministerielle almindelige bemærkninger. Bevisbyrde og forældelse: gældende ret. L68 som fremsat, s. 19–20: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=19

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6.html#alm-bem-3-5-1

> 3.5.1. Gældende ret
> Ifølge den gældende § 6, stk. 1, i lov om lige løn til mænd og kvinder, kan en lønmodtager, som ikke mener, at arbejdsgiveren overholder pligten til at yde lige løn, herunder lige lønvilkår, efter loven, søge kravet fastslået ved domstolene. Efter bestemmelsens stk. 2 skal en person, der anser sig for krænket, jf. ligelønsprincippet i lovens § 1, påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling. Hvis dette opfyldes, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Bevisbyrdereglen i den gældende § 6, stk. 2, blev nyaffattet i forbindelse med Danmarks implementering af Rådets direktiv 97/80/EF om bevisbyrden i forbindelse med forskelsbehandling på grundlag af køn (bevisbyrdedirektivet). Direktivet havde til formål at sikre større effektivitet i de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer i henhold til ligebehandlingsprincippet. Direktivets implementering medførte desuden ændringer i blandt andet lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov m.v. (ligebehandlingsloven).
> Det følger af lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, L 78 som fremsat, s. 1997, at bevisbyrdereglen i lov om lige løn til mænd og kvinder § 6, stk. 2, lever op til de EU-retlige bevisbyrderegler, som er udtrykt i præmisserne til Danfoss-sagen. Her fastslog EU- Domstolen, at manglende gennemskuelighed i en virksomheds lønfastsættelsessystem bevirker, at arbejdsgiveren har bevisbyrden for, at den førte lønpolitik ikke er udtryk for forskelsbehandling, når en kvindelig lønmodtager på grundlag af forholdsvis omfattende personalemateriale godtgør, at kvindelige medarbejdere aflønnes lavere end mandlige kollegaer. Det følger endvidere, at når lønmæssig forskelsbehandling af mænd og kvinder kan konstateres, vil der være tale om en faktisk omstændighed, jf. bevisbyrdedirektivets artikel 4. Formuleringen af bestemmelsen svarer til ligebehandlingslovens bevisbyrderegel.
> Der er ikke i lov om lige løn til mænd og kvinder fastsat særlige regler om forældelse i sager om ligeløn. De almindelige regler om forældelse af fordringer på penge eller andre ydelser, som følger af forældelsesloven, finder således anvendelse, jf. forældelseslovens § 1.
> Forældelsesfrister regnes som udgangspunkt fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1.
> Det afgørende er således ikke det tidspunkt, hvor fordringshaveren faktisk kræver opfyldelse, men det tidligste tidspunkt, til hvilket opfyldelse kunne være krævet. Den almindelige forældelsesfrist er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Hvis fordringshaveren var ubekendt med fordringen eller
> skyldneren, regnes forældelsesfristen først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2. I sådanne tilfælde har forældelsen været suspenderet. Det er i forældelseslovens § 3, 3, fastsat, hvornår forældelse senest indtræder, uanset om forældelsen har været suspenderet. Fristerne i § 3, stk. 3, sætter således rammerne for, hvor længe forældelsen kan være suspenderet.
> Ved fordringer, som støttes på aftale om udførelse af arbejde som led i et ansættelsesforhold, er forældelsesfristen 5 år, jf. forældelseslovens § 4, stk. 1. Den 5-årige forældelsesfrist er således en særlig forældelsesfrist, som ifølge pkt. 3.2.2.3 i de almindelige bemærkninger til forældelsesloven navnlig er begrundet i, at lønmodtageren typisk ikke vil rejse krav mod arbejdsgiver, mens ansættelsesforholdet består. Det følger af forældelseslovens § 4, stk. 2, at forældelseslovens § 3, stk. 2, og stk. 3, nr. 4, finder anvendelse ved fordringer omfattet af § 4, stk. 1. Forældelse indtræder således senest 10 år efter begyndelsestidspunktet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 4.
> Reglerne om afbrydelse af forældelse følger af forældelseslovens kapitel 5 (§§ 15-19), mens reglerne om foreløbig afbrydelse af forældelse følger af kapitel 6 (§§ 20-22). Efter forældelseslovens § 15, afbrydes forældelsen, når skyldneren over for fordringshaveren udtrykkeligt eller ved sin handlemåde erkender sin forpligtelse.
> Efter forældelseslovens § 16, stk. 1, afbrydes forældelsen, når fordringshaveren foretager retslige skridt mod skyldneren med henblik på at erhverve dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten, voldgiftskendelse eller anden bindende afgørelse, der fastslår fordringens eksistens og størrelse, og forfølger disse skridt inden for rimelig tid. Af bestemmelsens stk. 2, følger, at såfremt fordringen gøres gældende ved domstol, sker afbrydelsen 1) ved indlevering af stævning eller betalingspåkrav til retten, 2) når påstand om fordringen nedlægges under retssagen, herunder som modkrav, 3) når fordringen under retssagen bliver gjort gældende til modregning, dog kun i det omfang fordringen dækkes af hovedfordringen, eller 4) ved skyldnerens indlevering af stævning til retten med påstand om, at fordringen ikke består. Af bestemmelsens stk. 3, følger videre, at såfremt det er aftalt, at tvist om en fordring skal afgøres ved voldgift, eller en anden særlig afgørelsesmåde hjemlet, sker afbrydelsen, når fordringshaveren iværksætter, hvad der fra dennes side skal gøres for at sætte sagen i gang. Stk. 2, nr. 2-4, gælder tilsvarende.
> Når forældelsen afbrydes, løber en ny forældelsesfrist, hvis længde bestemmes efter reglerne i forældelsesloven, jf. forældelseslovens § 19, stk. 1. Den nye frist løber fra det fastsatte tidspunkt, der følger af bestemmelsens stk. 2-6. Det følger eksempelvis, at sker afbrydelse ved skyldners erkendelse af forpligtelsen, jf. § 15, regnes den nye forældelsesfrist fra dagen for erkendelsen, jf. § 19, stk. 2, og sker afbrydelsen ved foretagelse af retslige skridt som nævnt i § 16, regnes den nye frist fra den dag, da retsforlig indgås, dom afsiges, betalingspåkrav påtegnes af fogedretten, eller anden afgørelse træffes, jf. § 19, stk. 3.
> Det følger af forældelseslovens § 20, stk. 1, at såfremt fordringshaveren inden forældelsesfristens udløb har foretaget et retsligt skridt, f.eks. anlægger sag, men fører dette ikke til forlig eller realitetsafgørelse, indtræder forældelse tidligst 1 år efter, at fordringshaveren har fået meddelelse om, at sagen er afsluttet. Har fordringshaveren ikke fået sådan meddelelse inden rimelig tid, regnes fristen fra det tidspunkt, da fordringshaveren fik kendskab til forholdet eller burde have søgt oplysning herom. Det følger af forældelseslovens § 20, stk. 2, at fordringshaveren ikke kan opnå den 1-årige forlængelse, hvis 1) det retslige skridt åbenbart ikke kunne føre til en realitetsafgørelse, 2) fordringshaveren hæver sagen, selv om en realitetsafgørelse kunne være opnået, eller 3) det beror på fordringshaverens valg ved indleveringen af et betalingspåkrav til fogedretten, at en realitetsafgørelse ikke træffes.
> Efter forældelseslovens § 21, indtræder forældelse i visse tilfælde tidligst 1 år efter afslutningen af et skridt, der er iværksat inden forældelsesfristens udløb. Det gælder bl.a. ved rets- eller voldgiftssag om grundlaget for fordringen, hvor fristen regnes fra sagens endelige afgørelse, jf. stk. 1, ved indbringelse af en sag for en administrativ myndighed, hvor fristen regnes fra myndighedens meddelelse om sin afgørelse, jf. stk. 2, ved syn og skøn, hvor fristen regnes fra skønsforretningens afslutning, jf. stk. 4, og ved forhandlinger om fordringen, hvor fristen regnes fra det tidspunkt, hvor forhandlingerne må anses for at være afsluttet, jf. stk. 5.

## Almindelige bemærkninger, pkt. 3.5.2

Ministerielle almindelige bemærkninger. Bevisbyrde og forældelse: direktivets artikel 18 og 21. L68 som fremsat, s. 20: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=20

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6.html#alm-bem-3-5-2

> 3.5.2. Løngennemsigtighedsdirektivets artikel 18 og 21
> Ifølge direktivets artikel 18, stk. 1, skal medlemsstaterne i overensstemmelse med deres nationale retssystemer træffe passende foranstaltninger til at sikre, at når arbejdstagere, der mener sig krænket, fordi princippet om lige løn ikke er anvendt over for dem, over for en kompetent myndighed eller national domstol påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der har været tale om direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det sagsøgte at bevise, at der ikke har fundet nogen direkte eller indirekte lønmæssig forskelsbehandling sted.
> I forbindelse med administrative eller retslige procedurer vedrørende en påstået direkte eller indirekte lønmæssig forskelsbehandling, hvor en arbejdsgiver ikke har gennemført løngennemsigtighedsforpligtelserne i artikel 5, 6, 7, 9 og 10, skal medlemsstaterne sikre, at det i det tilfælde påhviler arbejdsgiveren at bevise, at der ikke har fundet en sådan forskelsbehandling sted, jf. artikel 18, stk. 2, 1. pkt. Stk. 2, 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis arbejdsgiveren beviser, at overtrædelsen af forpligtelserne i artikel 5, 6, 7, 9 og 10 var åbenbart uforsætlig og af mindre betydning, jf. artikel 18, stk. 2, 2. pkt.
> Direktivets artikel 21 fastsætter regler for forældelsesfrister i henhold til direktivet. Artikel 21, stk. 1, foreskriver, at der skal gælde visse forældelsesfrister for krav om lige løn. Ifølge artikel 21, stk. 2, skal medlemsstater sikre, at en forældelsesfrist suspenderes eller, afhængig af national ret, afbrydes, så snart en sagsøger tager skridt ved at gøre arbejdsgiveren bekendt med et krav eller ved at anlægge sag ved en domstol direkte eller gennem arbejdstagerrepræsentanterne, arbejdstilsynet eller ligebehandlingsorganet.

## Almindelige bemærkninger, pkt. 3.5.3.1

Ministerielle almindelige bemærkninger. Bevisbyrde. L68 som fremsat, s. 20–21: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=20

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6.html#alm-bem-3-5-3-1

Bruges i kommentaren til § 6, afsnit 3, 12 og 69. Særligt om stk. 4; også om stk. 1, 2 og 3.

> 3.5.3.1. Bevisbyrde
> Lov om lige løn til mænd og kvinder § 6, stk. 2, gennemfører artikel 19, stk. 1-3, i det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv 2006/54, som har samme ordlyd som løngennemsigtighedsdirektivets artikel 18, stk. 1. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets og arbejdsmarkedets parters vurdering, at den gældende bestemmelse om delt bevisbyrde i lov om lige løn til mænd og kvinder § 6, stk. 2, som skal anvendes i ligelønssager, opfylder direktivets artikel 18, stk. 1.
> Med henblik på at gennemføre direktivets artikel 18, stk. 2, og på baggrund af arbejdsmarkedets parters anbefaling, foreslås det at indsætte et nyt stk. 3 i § 6 i lov om lige løn til mænd og kvinder om, at der er påvist faktiske omstændigheder, hvis en arbejdsgiver ikke har gennemført sine forpligtelser efter §§ 1 c-1e, 5 a, 5 b, 5 d, 5 e og § 5 f. Konsekvensen af manglende opfyldelse af disse pligter er, at det herefter påhviler arbejdsgiveren at bevise, at der ikke er sket forskelsbehandling på grund af køn.
> De nævnte bestemmelser omhandler jobansøgeres ret til oplysninger om startløn, arbejdsgivers pligt til at give adgang til oplysninger om de objektive, kønsneutrale kriterier, som anvendes til lønfastsættelse samt oplysninger om løn, lønniveauer og lønudvikling til lønmodtagere samt reglerne om lønredegørelser og fælles lønvurdering.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 18, stk. 2, 1. afsnit, i dansk ret.
> Arbejdsmarkedets parter har i deres implementeringsaftale anbefalet, at reglen om delt bevisbyrde ikke finder anvendelse, hvis arbejdsgiveren kan godtgøre, at den manglende efterlevelse var åbenbart uforsætligt og var af mindre betydning. Denne mulighed følger af direktivets artikel 18, stk. 2. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet er enige i parternes tilgang og foreslå på den baggrund at indsætte et nyt stk. 4 i § 6 i lov om lige løn til mænd og kvinder. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 18, stk. 2, 2. pkt., i dansk ret.

## Specielle bemærkninger til L68 § 1, nr. 14

Ministerielle specielle bemærkninger. § 1, nr. 14: bevisbyrde. L68 som fremsat, s. 46–47: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=46

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6.html#spec-bem-1-14

Bruges i kommentaren til § 6, afsnit 2, 3, 8, 10, 12 og 69. Særligt om stk. 3 og 4; også om stk. 1 og 2.

> Til nr. 14
> Det fremgår af den gældende § 6, stk. 1, i lov om lige løn til mænd og kvinder, at en lønmodtager, som ikke mener, at arbejdsgiveren overholder pligten til at yde lige løn, herunder lige lønvilkår, efter loven, kan søge kravet fastslået ved domstolene.
> Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 2, at hvis en person, der anser sig for krænket, jf. § 1, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
> Det følger af lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, L78 som fremsat, s. 1997, at bevisbyrdereglen i lov om lige løn til mænd og kvinder § 6, stk. 2, lever op til de EU-retlige bevisbyrderegler, som er udtrykt i præmisserne til Danfoss-sagen, hvor EU-Domstolen fastslog, at manglende gennemskuelighed i en virksomheds lønfastsættelsessystem bevirker, at arbejdsgiveren har bevisbyrden for, at den førte lønpolitik ikke er udtryk for forskelsbehandling, når en kvindelig lønmodtager på grundlag af forholdsvis omfattende personalemateriale godtgør, at kvindelige medarbejdere aflønnes lavere end mandlige kollegaer. Det følger endvidere, at når lønmæssig forskelsbehandling af mænd og kvinder kan konstateres, vil der være tale om en faktisk omstændighed, jf. bevisbyrdedirektivets artikel 4. Formuleringen af bestemmelsen svarer til ligebehandlingslovens bevisbyrderegel.
> En lønmodtager, som ikke mener, at arbejdsgiveren overholder pligten til at yde lige løn, herunder lønvilkår, efter loven, kan også klage til Ligebehandlingsnævnet. Er der tale om en overenskomstmæssig pligt til at yde ligeløn efter lovens § 1, stk. 4, skal kravet behandles fagretligt.
> Det foreslås, at der efter § 6, stk. 2, indsættes to nye stykker. Det foreslås i et nyt stk. 3, at der er påvist faktiske omstændigheder efter stk. 2, hvis en arbejdsgiver ikke har gennemført sine forpligtelser efter §§ 1 c-1 e, 5 a, 5 b og 5 d- 5 f, hvorefter det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en sådan forskelsbehandling ikke har fundet sted.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at hvis en arbejdsgiver ikke har gennemført sine forpligtelser, der følger af de foreslåede § 1 c (om information om startløn til jobansøgere og forbud mod at spørge til jobansøgeres lønhistorik), § 1 d (om lønmodtageres adgang til kriterier for lønfastsættelse, lønniveauer og lønudvikling), § 1 e (om lønmodtageres ret til at modtage oplysninger om eget lønniveau og det gennemsnitlige lønniveau for sammenlignelige lønmodtagere), § 5 a, § 5 b, § 5 d og § 5 e (om arbejdsgivers pligt til at udarbejde lønredegørelser) og § 5 f (om fælles lønvurdering), vil den person, der anser sig for krænket efter princippet i § 1, blive anset for at have påvist faktiske omstændigheder. Derefter påhviler det arbejdsgiveren at bevise, at forskelsbehandling ikke har fundet sted.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 18, stk. 2, i dansk ret. Det foreslås i et nyt stk. 4, at stk. 3 ikke finder anvendelse, hvis arbejdsgiveren beviser, at den manglende efterlevelse af §§ 1 c-1 e, §§ 5 a, 5 b, 5 d og 5 e og § 5 f, var åbenbart uforsætlig og af mindre betydning.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at hvis arbejdsgiveren vil kunne godtgøre, at den manglende efterlevelse af § 1 c (om information om startløn til jobansøgere og forbud mod at spørge til jobansøgeres lønhistorik), § 1 d (om lønmodtageres adgang til kriterier for lønfastsættelse, lønniveauer og lønudvikling), § 1 e (om lønmodtageres ret til at modtage oplysninger om eget lønniveau og det gennemsnitlige lønniveau for sammenlignelige lønmodtagere), § 5 a, § 5 b, § 5 d og § 5 e (om arbejdsgivers pligt til at udarbejde lønredegørelser) og § 5 f (om fælles lønvurdering), var åbenbart uforsætlig og af mindre betydning, vil stk. 3 ikke finde anvendelse.
> Det vil være op til domstolene at afgøre, om arbejdsgivers manglende efterlevelse var åbenbart uforsætlig og var af mindre betydning ud fra en konkret vurdering af sagens omstændigheder.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 18, stk. 2, i dansk ret. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

===== FIL: lov/6-hoering.md =====

# § 6 – Høringen: høringsnotatet og høringssvarene

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-hoering.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/6.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/6.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Ministeriets bemærkninger i høringsnotatet (L 68 – bilag 1) og høringsnotatets resumé af høringssvarene, ordret. Høringsparternes synspunkter er partsindlæg; ministeriets bemærkninger er ministeriets.

## Høringsnotatet, pkt. 2.10

Ministeriets svar i høringsnotatet. Bevisbyrde. Høringsnotat til L68, s. 21: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=21

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6.html#hoeringsnotat-2-10

Bruges i kommentaren til § 6, afsnit 10, 13 og 69. Særligt om stk. 4; også om stk. 1, 2 og 3.

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har noteret sig synspunkterne og bemærker, at det følger af forslaget til § 5 d, stk. 1, nr. 4, at en arbejdsgiver er forpligtet til selv at udarbejde en lønredegørelse, hvis lønredegørelsen fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, ikke afspejler de kategorier af lønmodtagere, der findes på virksomheden.
> Det følger ligeledes af forslaget til § 5 e, stk. 2, at inden arbejdsgiveren udleverer lønredegørelsen efter § 5 a, stk. 1, eller § 5 b, stk. 2, litra g, til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, sikrer arbejdsgiveren, efter høring af lønmodtagerrepræsentanterne, at de oplysninger, der ligger til grund for lønredegørelsen, er korrekte, og at de anvendte metoder er egnede.
> Det følger endelig af forslaget til § 6, stk. 3, at der er påvist faktiske omstændigheder, hvis en arbejdsgiver ikke har gennemført sine forpligtelser efter §§ 1 c-e, § 5 a, § 5 b, § 5 d, § 5 e og § 5 f, hvorefter det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en sådan forskelsbehandling ikke har fundet sted.
> Det er på den baggrund Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at en arbejdsgivers manglende kontrol af, om opdelingen lever op til direktivets krav om, at personer i samme kategori skal udføre arbejde af samme værdi, indgår i bevisbyrdevurderingen i § 6, stk. 3.
> Det følger af forslaget til § 6, stk. 4, at stk. 3 ikke finder anvendelse, hvis arbejdsgiveren beviser, at den manglende overholdelse af forpligtelserne var åbenbart uforsætlig og af mindre betydning.
> Det er på den baggrund Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at arbejdsgiveres manglende overholdelse af forpligtelserne i god tro, indgår i bevisbyrdevurderingen § 6, stk. 3 og 4.

## Høringsnotatet, afsnit 2.10: Bevisbyrde (§ 6) – resumé af høringssvarene

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 20–21: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=20

> F&P Arbejdsgiver mener, at § 6, stk. 3, går videre end direktivets artikel 18 og skaber en unødig vidtgående formodning for forskelsbehandling, som ikke følger af direktivet.
>
> Danske Advokater bemærker, at det bør præciseres, hvordan bevisbyrdereglerne skal anvendes i situationer, hvor der er tvivl om korrekt overenskomstdækning. Det anbefales, at det fremgår af bemærkningerne, hvilken betydning det har for bevisvurderingen, hvis arbejdsgiver har henvist til en forkert overenskomst i god tro.
>
> Ankestyrelsen og Ligebehandlingsnævnet bemærker, at den foreslåede ændring af bevisbyrdereglerne kan medføre et øget antal klagesager som følge af en lempeligere bevisvurdering. Det anføres, at dette vil indebære øget tidsforbrug til sagsbehandling, herunder indhentelse af oplysninger, udarbejdelse af afgørelser samt vejledning af borgere og virksomheder.
>

Høringssvarene om emnet: [F&P Arbejdsgiver, s. 27](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=27); [Teknisk Landsforbund, s. 63](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=63); [Danske Advokater, s. 77](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=77); [Ankestyrelsen, s. 91](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=91); [Ligebehandlingsnævnet, s. 95](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=95)

## Høringssvar, gengivet som spor til originalen

Kort angivelse af, hvad høringssvaret handler om; ikke citater. Læs originalen via linket.

- F&P Arbejdsgiver: Side 27 anfægter den nye bevisbyrderegel med henvisning til artikel 18, stk. 2. Der tages ikke stilling til argumentets rigtighed her. – Høringssvar, s. 27: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=27
- Teknisk Landsforbund: Side 63 spørger direkte, om manglende kontrol af en tilsendt kategorisering skal påvirke bevisbyrden. Høringsnotatet nævner ikke Teknisk Landsforbund i referatet under afsnit 2.10, men ministeriets svar behandler netop spørgsmålet. – Høringssvar, s. 63: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=63
- Danske Advokater: Side 77 om forkert overenskomst ved tvivl og undtagelsen for små uforsætlige forhold. Ordet god tro i høringsnotatet er en sammenfatning. – Høringssvar, s. 77: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=77
- Ankestyrelsen: Side 91 anslår flere sager ved lempeligere bevisvurdering. Økonomisk prognose, ikke bevisregelens faktiske effekt. – Høringssvar, s. 91: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=91
- Ligebehandlingsnævnet: Side 95 om nødvendige oplysninger, skriftlig behandling og øget tids-/sagsforbrug. – Høringssvar, s. 95: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=95

===== FIL: lov/6-aftale.md =====

# § 6 – Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-aftale.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/6.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/6.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Arbejdsmarkedets parters forslag til gennemførelsen af direktivet, ordret, for de rækker i aftalen, der angår § 6. Beskæftigelsesministeren sendte aftalen til Folketingets Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalg den 26. oktober 2026 (L 68 – bilag 2). Aftalen er ordnet efter direktivets artikler, og hver række har kolonnerne Direktivtekst, Implementering og Bemærkninger. Her står Implementering og Bemærkninger; hele rækken med direktivteksten står i aftalens fil. Kommentarens note er projektets analyse af, hvordan L 68 forholder sig til parternes forslag. Den er ikke en del af aftalen. Oversigt over aftalen og bilagene: [aftaler/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/index.md).

## Art. 17, stk. 1–2 – Andre retsmidler

Implementeringsaftalen, PDF s. 30–31: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=30 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 17, stk. 1–2) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-17-1

Koblet til § 6, stk. 1. Bruges i kommentaren til § 4 a, afsnit 22.

Implementering (ordret):

> Ingen

Bemærkninger (ordret):

> Parterne fortolker bestemmelsen således at der ikke skabes nye forpligtelser i dansk ret, idet bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med eksisterede national ret.
> Der findes i allerede i dag tilstrækkelige retsmidler i både det fagretlige og civilretlige system. Fx findes der i det fagretlige system mulighed for at pålægge en arbejdsgiver til at bringe en overtrædelse til ophør.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Parterne: ingen lovændring: Parterne: skaber ikke nye forpligtelser; der er tilstrækkelige retsmidler i det fagretlige og det civilretlige system.

## Art. 18, stk. 1 – Overgang af bevisbyrde

Implementeringsaftalen, PDF s. 31: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=31 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 18, stk. 1) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-18-1

Koblet til § 6, stk. 2. Bruges i kommentaren til § 6, afsnit 71.

Implementering (ordret):

> Ingen

Bemærkninger (ordret):

> Den gældende bestemmelse om delt bevisbyrde, som skal anvendes i ligelønssager, fremgår af artikel 19, stk. 1-3 i det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv 2006/54. Der er anvendt samme ordlyd i løngennemsigtighedsdirektivet. Delt bevisbyrde er gennemført i ligelønslovens § 6, stk. 2.
> Det er parternes vurdering, at ligelønslovens § 6, stk. 2 opfylder direktivets artikel 18, stk. 1 og kræver ikke ændringer i dansk lovgivning.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Parterne: ingen lovændring: Parterne: delt bevisbyrde følger af § 6, stk. 2.

## Art. 18, stk. 2 – Overgang af bevisbyrde

Implementeringsaftalen, PDF s. 31–32: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=31 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 18, stk. 2) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-18-2

Koblet til § 6, stk. 3 og 4. Bruges i kommentaren til § 6, afsnit 70.

Implementering (ordret):

> I ligelønslovens § 6 indsættes som nyt stk. 3:
> § 6. stk. 3. Der er påvist faktiske omstændigheder efter stk. 2, hvis en arbejdsgiver ikke har gennemført løngennemsigtighedsforpligtelserne i artikel 5, 6, 7, 9 og 10, hvorefter det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en sådan forskelsbehandling ikke har fundet sted.
> Stk. 4. Stk. 3. gælder ikke, hvis arbejdsgiveren beviser, at overtrædelsen af løngennemsigtighedsforpligtelserne oplistet i stk. 3 var åbenbart uforsætlig og af mindre betydning.

Bemærkninger (ordret):

> Det er parternes vurdering, at der er behov for at implementere artikel 18, stk. 2, i ligelønslovens bevisbyrdebestemmelse.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 følger forslaget: § 6, stk. 3 og 4, følger forslaget. L 68 henviser til §§ 1 c–1 e, 5 a, 5 b og 5 d–5 f i stedet for artikel 5, 6, 7, 9 og 10.

## Art. 18, stk. 3–5 – Overgang af bevisbyrde

Implementeringsaftalen, PDF s. 32: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=32 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 18, stk. 3–5) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-18-3

Bruges i kommentaren til § 6, afsnit 71.

Implementering (ordret):

> Ingen

Bemærkninger (ordret):

> Artikel 18, stk. 3-5 svarer ligeledes ordlydsmæssigt til de gældende formuleringer i det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv. Bestemmelserne har en karakter, der ikke kræver implementering, og da de allerede er gældende ret, er det parternes opfattelse, at der ikke er behov for tiltag i forbindelse med implementering af løngennemsigtighedsdirektivet.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Parterne: ingen lovændring: Parterne: svarer til ligebehandlingsdirektivet og er gældende ret.

## Art. 19, stk. 1 – Bevis for samme arbejde eller arbejde af samme værdi

Implementeringsaftalen, PDF s. 33: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=33 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 19, stk. 1) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-19-1

Koblet til § 1, stk. 2. Bruges i kommentaren til § 6, afsnit 71.

Implementering (ordret):

> Ingen

Bemærkninger (ordret):

> Artikel 19, stk. 1 siger, at vurderingen af om kvindelige og mandlige arbejdstagere udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi ikke må begrænses til situationer, hvor kvindelige og mandlige arbejdstagere arbejder for samme arbejdsgiver. Det er parternes opfattelse, at det allerede er gældende retspraksis, jf. sag C- 320/00, A.G. Lawrence, præmis 17-18, jf. også direktivets betragtning 29, som henviser til C- 320/00, A.G. Lawrence.
> En og samme kilde defineres i øvrigt ud fra direktivets betragtning 29, som indsættes i bemærkningerne, “et er parternes vurdering, at artikel 19, stk. 1-3 er en kodificering af retspraksis fra EU-Domstolen, og at der ikke er noget, der indikerer, at dansk ret og praksis på ligelønsområdet ikke lever op til hertil.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Parterne: ingen lovændring: Parterne: artikel 19 kodificerer EU-Domstolens praksis (»én og samme kilde«).

## Art. 20, stk. 1 – Adgang til bevismateriale

Implementeringsaftalen, PDF s. 34–35: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=34 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 20, stk. 1) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-20-1

Koblet til § 6, stk. 1. Bruges i kommentaren til § 4 a, afsnit 22; § 6, afsnit 71.

Implementering (ordret):

> Ingen

Bemærkninger (ordret):

> Med artikel 20 er der lagt op til, at domstolene skal kunne pålægge en virksomhed at fremlægge en lang række oplysninger som bevismateriale.
> I en dansk sammenhæng er det sædvanligvis i civile sager op til sagsøger at anmode om fremlæggelse af beviser eller dokumentation.
> Retsplejelovens § 298 giver i dag allerede retten mulighed for edition. Arbejdsretslovens § 17, stk. 1 og § 29, stk. 1 fastslår at retsplejeloven gælder med de fornødne tilpasninger for sager der behandles i Arbejdsretten og ved faglig voldgift. Parterne er enige om at der også gælder editionspligt i sager ved Arbejdsretten og faglig voldgift.
> Det er derfor parternes vurdering, at artikel 20 allerede er gældende ret i det fagretlige system Princippet om edition gælder ikke i Ligebehandlingsnævnet, hvorfor implementering kræver en ændring i lov om ligebehandlingsnævnet.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Ikke gennemført ved L 68: Parterne: edition gælder ved domstolene, i Arbejdsretten og ved faglig voldgift, men ikke i Ligebehandlingsnævnet, »hvorfor implementering kræver en ændring i lov om ligebehandlingsnævnet«. L 68 ændrer ikke lov om Ligebehandlingsnævnet.

===== FIL: lov/6-praksis.md =====

# § 6 – Praksis

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6-praksis.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/6.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/6.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/6.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

65 afgørelser: 24 fra danske domstole, 8 fra nævn og voldgift, 33 fra EU-Domstolen. Rækkefølge: danske domstole, nævn og voldgift, EU-Domstolen, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/. Står der »Kommentarens begrundelse for koblingen« i stedet for et resumé, står resuméet i afgørelsens fil.

Praksis efter emne (på tværs af paragrafferne): [Bevisbyrde, statistik og uigennemsigtige lønsystemer](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-bevis.md) (12) · [Domstolsprøvelse, kompetence og procesregler](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-retsbeskyttelse.md) (14)

## Østre Landsret, 16. sep. 2021, sag BS-44879/2019-OLR: Incitamentsprogram som løn og forskelsbehandling under barselsorlov

Fuld tekst: [praksis/dk-o-2021-bs44879-2019.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2021-bs44879-2019.md)

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): A, der var ansat i B som Executive Advisor og indplaceret på L3-niveau, ankede Retten i Glostrups dom af 25. september 2019 og gentog sin påstand om, at B Holding A/S skulle betale 9.500.000 kr. med procesrente; B Holding A/S påstod stadfæstelse, subsidiært betaling af et mindre beløb. Hovedspørgsmålet var, om A, fordi hun ikke blev inviteret til at deltage i et incitamentsprogram (MIP-programmet) i første runde i februar 2015, hvor hun var på barselsorlov, var udsat for usaglig forskelsbehandling, der gav ret til lønregulering og godtgørelse efter ligelønslovens § 2, stk. 1 og 2, eller godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14, stk. 1, jf. § 4, og erstatning efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Landsretten tiltrådte, at programmet udgjorde et sådant led i de inviteredes ansættelsesforhold, at A kunne rette kravet mod B Holding A/S, og fandt, at programmet var en ydelse fra arbejdsgiveren omfattet af lønbegrebet i ligelønslovens § 1 a, stk. 3, da deltagerne investerede til den kurs, som ATP og kapitalfondene Bain og Advent havde betalt ved købet af B Holding A/S i 2014, med et tillæg på 9 % og dermed ikke til markedskursen på tidspunktet for investeringen. A havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode direkte eller indirekte forskelsbehandling, bl.a. fordi hun var i programmets målgruppe, og fordi den medarbejder, der under hendes barselsorlov havde overtaget hendes stillingsbetegnelse, blev inviteret; bevisbyrden påhvilede herefter B Holding A/S, jf. ligelønslovens § 6, stk. 2. Da der ikke var udarbejdet skriftlige retningslinjer for udvælgelsen, skærpedes kravene til B Holding A/S' bevis, og selskabet havde ikke godtgjort, at ligebehandlingsprincippet i ligelønslovens § 1 ikke var krænket; et betydeligt forretningsmæssigt skøn ved udvælgelsen kunne ikke føre til en anden vurdering. Landsretten tog A's påstand om betaling af 9 mio. kr. efter ligelønslovens § 2, stk. 1, til følge, tilkendte hende godtgørelse på 10.000 kr. efter § 2, stk. 2, og fandt herefter ikke grundlag for at træffe afgørelse om, hvorvidt ligebehandlingsloven tillige var krænket.

Bruges i kommentaren, afsnit 38–40. Særligt om stk. 2.

## Retten i Glostrup, 25. sep. 2019, sag BS-6605/2018-GLO: Manglende invitation til incitamentsprogram under barselsorlov

Fuld tekst: [praksis/dk-glostrup-2019-bs6605-2018.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-glostrup-2019-bs6605-2018.md)

Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Byretten fandt ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode direkte eller indirekte forskelsbehandling ved invitationen til incitamentsprogrammet under barselsorloven eller ved bonusvurderingen, så bevisbyrdereglen i § 6, stk. 2, kom ikke i anvendelse (jf. § 1 a, stk. 1 og 2). Østre Landsret ændrede resultatet (BS-44879/2019-OLR).

## Vestre Landsret, 6. aug. 2012, sag B-1041-10: Vedvarende lønefterslæb efter manglende barselsforhandling

Fuld tekst: [praksis/dk-v-2012-b1041-10.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2012-b1041-10.md)

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Arbejdsgiveren erkendte ved anken en ligelønskrænkelse og et efterbetalingskrav for de første år. Tvisten angik navnlig, om lønefterslæbet fortsatte i 2010–2011. Medarbejderens løn var før barslen steget over mindstelønsstigningen, men hendes relative lønniveau faldt efter barselsperioderne. Landsretten fandt en formodning om et fortsat barselsbetinget tab, som arbejdsgiveren ikke afkræftede med konkrete oplysninger. Landsretten tillod den forhøjede påstand, tilkendte 18.364,69 kr. i efterbetaling med de angivne renter og fastholdt godtgørelsen på 20.000 kr. Ingen part skulle betale den andens omkostninger for landsretten.

Bruges i kommentaren, afsnit 32–34. Særligt om stk. 2.

## Højesteret, 14. maj 2012, sag 223/2010: Manglende lønforhøjelse under orlov og afskedigelse efter ligelønskrav

Fuld tekst: [praksis/dk-h-2012-223-2010.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2012-223-2010.md) · Original: https://domstol.fe1.tangora.com/ref.aspx?s=-300016&id=15155&pageid=31488

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En indkøbsassistent havde under barsels- og forældreorlov ikke fået den sædvanlige medarbejder- og lønsamtale. Højesteret lagde til grund, at en udelukkelse fra lønforhøjelse på grund af denne orlov var direkte eller indirekte lønmæssig forskelsbehandling; det var ikke afgørende, om hendes samlede løn var lavere end mændenes. De konkrete forhold skabte en formodning om, at orloven havde ført til den manglende forhøjelse, og arbejdsgiveren afkræftede den ikke. Retten fastsatte efterreguleringen til 700 kr. om måneden fra september 2007: 4.200 kr. samt 525 kr. i feriepenge. Den allerede tilkendte godtgørelse på 10.000 kr. efter ligebehandlingslovens § 14 for den manglende samtale bestod ved siden af efterbetalingen; hverken en forhøjelse eller arbejdsgiverens krav om tilbagebetaling blev taget til følge. Hendes mails i maj 2008 var samtidig krav om lige løn. Afskedigelsen senere samme måned var derfor omfattet af den særlige bevisbyrde i den daværende ligelønslovs § 3. Arbejdsgiveren godtgjorde ikke, at afskedigelsen var uafhængig af kravet, og hun fik 136.358,40 kr., svarende til seks måneders løn, i godtgørelse. Samlet var kravene 151.083,40 kr.; efter fradrag af det allerede betalte skulle arbejdsgiveren betale yderligere 106.993,80 kr. med de fastsatte renter. Arbejdstageren blev frifundet for tilbagebetalingskravet. Der blev tilkendt 83.260 kr. i sagsomkostninger for begge retter.

Bruges i kommentaren, afsnit 19–22. Særligt om stk. 2.

## Østre Landsret, 16. jan. 2012, sag B-3829-10: Afskedigelse under barsel og udskudt lønforhøjelse

Fuld tekst: [praksis/dk-o-2012-b3829-10.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2012-b3829-10.md)

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): HK Danmark ankede som mandatar for lønmodtageren A Lyngby Rets dom af 6. december 2010 i en sag mod arbejdsgiveren, Sirena A/S, og påstod betaling af 794.200 kr., subsidiært et mindre beløb, med procesrente fra den 16. januar 2009, mens Sirena A/S principalt påstod frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end tilkendt af byretten og mere subsidiært stadfæstelse. Landsretten fandt, at Sirena A/S ikke havde løftet bevisbyrden for, at der ved valget af, hvilke medarbejdere der skulle afskediges som følge af den økonomiske krise i virksomheden, ikke – hverken helt eller delvist – blev lagt vægt på, at A var på barsel. Landsretten lagde navnlig vægt på forklaringerne fra Steen Riber og Boe Spurré om, at også den nye medarbejder, der varetog A's opgaver under barslen, ville kræve omfattende oplæring for at blive overflyttet til rederafdelingen, på, at A ikke fik tilbud om overflyttelse til og oplæring i nye arbejdsopgaver, inden det blev besluttet at afskedige hende, på, at det ikke var godtgjort, at den nye medarbejder var bedre kvalificeret, og på, at Steen Riber havde forklaret, at han tvivlede på, om A faktisk ville ønske at vende tilbage til virksomheden efter sin barselsperiode. Afskedigelsen var herefter i strid med ligebehandlingsloven, og godtgørelsen blev efter omstændighederne, herunder A's ansættelsestid, fastsat til 9 måneders løn, svarende til 257.400 kr. Med byrettens begrundelse var landsretten enig i, at A havde ret til efterbetaling og godtgørelse efter ligelønslovens § 2, og i efterbetalingsbeløbet på 25.000 kr., men fandt alene grundlag for at tilkende en godtgørelse på 15.000 kr., hvorfra skulle fradrages 13.000 kr., som allerede var udbetalt; ved udmålingen efter § 2, stk. 2, lagde landsretten på den ene side vægt på, at der efter forarbejderne er behov for effektive sanktioner, der skal virke afskrækkende, og på den anden side på, at godtgørelsen tildeles ved siden af en fuld kompensation i form af efterbetaling, samt på ansættelsestiden og omstændighederne ved udskydelsen af lønforhøjelsen. Der var ikke grundlag for yderligere godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis end de 5.000 kr., som Sirena A/S allerede havde betalt.

Bruges i kommentaren, afsnit 35–37. Særligt om stk. 2.

## Retten i Lyngby, 6. dec. 2010, sag BS 150-2407/2009: Udskudt lønforhøjelse og afskedigelse under barselsorlov

Fuld tekst: [praksis/dk-lyngby-2010-bs150-2407-2009.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lyngby-2010-bs150-2407-2009.md)

Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: En lønforhøjelse, der blev udskudt til tidspunktet for tilbagevenden fra barselsorlov, gav anledning til at formode forskelsbehandling på grund af køn, og arbejdsgiveren løftede ikke bevisbyrden (jf. § 1 a, stk. 1, og § 6, stk. 2). Byretten tilkendte efterbetaling efter § 2, stk. 1, og godtgørelse efter § 2, stk. 2. Afskedigelsen blev afgjort efter ligebehandlingsloven; Østre Landsret ændrede dommen på det punkt (B-3829-10).

## Sø- og Handelsretten, 22. jun. 2010, sag F-6-09: Manglende lønsamtale under barselsorlov og opsigelse efter lønkrav

Fuld tekst: [praksis/dk-sh-2010-f6-09.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-sh-2010-f6-09.md)

Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Retten fandt ikke sandsynliggjort, at opsigelsen skyldtes forhold omfattet af ligelønsloven, fordi hun havde krævet højere løn på grund af sine præstationer og ikke, fordi mandlige kolleger var bedre lønnet (jf. § 3, stk. 1). At nogle i et individuelt lønsystem fik lønforhøjelse og andre ikke, flyttede ikke i sig selv bevisbyrden (jf. § 6, stk. 2). Den manglende lønsamtale under barselsorlov blev afgjort efter ligebehandlingsloven. Højesteret ændrede resultatet (223/2010).

## Højesteret, 24. sep. 2009, sag 471/2006: Dokumentation for lønforskelle mellem kundekonsulenter

Fuld tekst: [praksis/dk-h-2009-471-2006.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2009-471-2006.md) · Original: https://arbetsratt.juridicum.su.se/euarb/09-3-4/HD_24-9-09.pdf

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En kvindelig kundekonsulent blev aflønnet lavere end mandlige kolleger i samme afdeling. Arbejdsgiveren havde accepteret at bære bevisbyrden. Højesterets flertal på tre dommere fandt, at fraværet af en skriftlig lønpolitik og dokumentation for de individuelle kriterier skærpede kravene til beviset. Kollegers særlige baggrund kunne begrunde en forskel, hvis den havde betydning for det aktuelle arbejde, men dette var ikke godtgjort. Heller ikke en generel lønbevaringspolitik eller betydningen af en konkurrenceklausul var dokumenteret. Flertallet fandt, at hun fra 1999 udførte samme arbejde som sammenligningspersonerne, og at krænkelsen ikke ophørte alene, fordi disse senere fratrådte. Der blev tilkendt 674.637 kr. med renter fra lønkravenes forfald og 229.010 kr. i sagsomkostninger. To dommere ville frifinde: efter deres vurdering var den oprindelige højere løn sagligt begrundet i rekruttering af særlig ekspertise, og den kunne fortsætte, selv om opgaverne ændrede sig.

Bruges i kommentaren, afsnit 23–25. Særligt om stk. 2.

## Højesteret, 13. okt. 2006, sag 63/2004: Krav mod arbejdsgiverforening om kønsopdelte lønstatistikker

Fuld tekst: [praksis/dk-h-2006-63-2004.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2006-63-2004.md)

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): HK Danmark ankede Østre Landsrets dom af 4. februar 2004 og påstod sagen hjemvist til landsretten til realitetsbehandling af principalt HK's påstande 1-3 for landsretten, subsidiært påstande 1-2 og mere subsidiært påstand 1, mens Dansk Arbejdsgiverforening påstod stadfæstelse; sagen blev behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387. Sagens realitet angik i det væsentlige, om artikel 6 i Rådets direktiv nr. 75/117 af 10. februar 1975 indebærer, at Dansk Arbejdsgiverforening er forpligtet til at pålægge medlemsvirksomhederne eller nærmere angivne medlemsvirksomheder løbende at udarbejde kønsopdelte lønstatistikker. Højesteret udtalte, at direktivet ikke omtaler kønsopdelte lønstatistikker, og at en eventuel pligt for virksomheder til at føre sådanne statistikker ikke kan påhvile alle virksomheder uanset størrelse, overenskomstforhold mv. Det var derfor ikke muligt under en retssag at tilvejebringe et fyldestgørende grundlag for en stillingtagen til HK's generelt udformede påstande, og Højesteret stadfæstede landsrettens dom, hvorved landsrettens afvisning af HK's påstande blev opretholdt. I sagsfremstillingen gengav Højesteret den nye § 5 a i lov om lige løn til mænd og kvinder, vedtaget ved lov nr. 562 af 9. juni 2006 med ikrafttræden den 1. januar 2007, hvorefter en arbejdsgiver med mindst 35 ansatte hvert år skal udarbejde en kønsopdelt lønstatistik, med undtagelse for visse brancher og med mulighed for i stedet at aftale en redegørelse med de ansatte.

Bruges i kommentaren, afsnit 53–55. Særligt om stk. 1.

## Højesteret, 13. okt. 2006, sag 64/2004: Intet grundlag for at tage stilling til krav om lønstatistik

Fuld tekst: [praksis/dk-h-2006-64-2004.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-h-2006-64-2004.md)

Koblet til stk. 1. Kommentarens begrundelse for koblingen: Det var ikke muligt under en retssag at skaffe grundlag for at tage stilling til HK’s generelt udformede påstande om statens pligt til at sikre kønsopdelte lønstatistikker (jf. § 4 a og § 6, stk. 1). Sagsfremstillingen gengiver den da vedtagne, men endnu ikke ikrafttrådte § 5 a om kønsopdelt lønstatistik (lov nr. 562 af 9. juni 2006). Dommen kan ikke bruges mod de senere lovbestemte statistik- og oplysningsrettigheder (jf. lønredegørelsen i § 5 a, stk. 1).

## Vestre Landsret, 23. maj 2006, sag B-1328-05: Krav på lønforskel trods tidspres ved ansættelse af afløser

Fuld tekst: [praksis/dk-v-2006-b1328-05.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2006-b1328-05.md)

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Vagn Godthaab ApS gentog for landsretten sin påstand for byretten om frifindelse, mens Ligestillingsnævnet som mandatar for Gabrielle Sørensen påstod dommen stadfæstet. Efter Gabrielle Sørensens egen forklaring var hun og Michael Ankersen de gennemgående medarbejdere i spilleklubben, og hun fik 60 kr./t. indtil sin fratræden i april 2006, mens Ronnie Christensen efter forklaringerne blev aflønnet med 105 kr./t., og Poul Jensen, der blev ansat i forbindelse med hendes ferie, accepterede 95 kr./t. Landsretten lagde til grund, at Poul Jensen blev ansat umiddelbart før Gabrielle Sørensens ferie, og at forhandlingerne om hans ansættelsesvilkår foregik under et betydeligt tidspres, der kan have påvirket størrelsen af den aftalte timeløn. Uanset dette tiltrådte landsretten af de grunde, byretten i øvrigt havde anført, herunder vedrørende Ronnie Christensens ansættelse, at Gabrielle Sørensen havde krav på den opgjorte lønforskel, og stadfæstede dommen.

Bruges i kommentaren, afsnit 41–43. Særligt om stk. 2.

## Østre Landsret, 28. apr. 2006, sag B-650-05 og B-651-05: Formodning for forskelsbehandling, men bevisbyrden løftet

Fuld tekst: [praksis/dk-o-2006-h471.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2006-h471.md)

Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Tilsvarende ansvarsområder og bemyndigelser i stillingsbeskrivelserne skabte en formodning efter § 6, stk. 2, men arbejdsgiverne løftede bevisbyrden med forklaringer om lønparametrene og oplysninger om lønninger og lønudvikling. Lønningerne i en anden afdeling indgik i sammenligningen (jf. § 1, stk. 2). Højesteret gav senere lønmodtageren medhold i sagen mod erhververen (471/2006).

## Vestre Landsret, 17. jan. 2006, sag B-0742-04: Opsagte ansættelsesvilkår efter barsel: godtgørelse efter ligebehandlingsloven

Fuld tekst: [praksis/dk-v-2006-b0742-04.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2006-b0742-04.md)

Koblet til stk. 2 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter ligebehandlingslovens §§ 1, 9, 16 og 16 a, ikke ligelønsloven. Forringede vilkår, herunder bortfald af retten til fuld løn under barsel, efter fravær på grund af graviditet og barsel gav en formodning, som arbejdsgiveren ikke afkræftede (jf. § 1 a, stk. 1, og § 6, stk. 2).

## Retten i Horsens, 27. maj 2005: Lavere timeløn end kolleger med identiske ansættelseskontrakter

Fuld tekst: [praksis/dk-horsens-2005.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-horsens-2005.md)

Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Identiske ansættelseskontrakter og lavere timeløn end tre mandlige kolleger. Forskellen til en kollega med ansvar for arbejdets udførsel og tilrettelæggelse var begrundet, fordi hans arbejde ikke havde samme værdi (jf. § 1, stk. 2, og § 1 a, stk. 9). For de to andre godtgjorde arbejdsgiveren ikke en objektiv begrundelse (jf. § 6, stk. 2), og kassemedarbejderen fik forskellen (jf. § 2, stk. 1). Stadfæstet af Vestre Landsret (B-1328-05).

## Retten i Roskilde, 18. feb. 2005: Lønforskel til mandlige kolleger fundet sagligt begrundet

Fuld tekst: [praksis/dk-roskilde-2005-h471.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-roskilde-2005-h471.md)

Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Lønforskellen til de mandlige konsulenter var sagligt begrundet i bl.a. alder, erfaring, kundenetværk og uddannelse, og sammenligningen omfattede også en anden afdeling med stort set identiske krav (jf. § 1, stk. 2, og § 6, stk. 2). I sagen mod erhververen gav Højesteret senere lønmodtageren medhold (471/2006).

## Vestre Landsret, 5. feb. 2004, sag B-2601-02: Domstolskompetence i sag om fuld løn under graviditetsfravær

Fuld tekst: [praksis/dk-v-2004-b2601-02.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2004-b2601-02.md)

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): HK/Danmark påstod som mandatar for F, der arbejdede som ufaglært bogbinderassistent, arbejdsgiveren dømt til at betale 58.223,23 kr. i løn, feriepenge og pensionsbidrag for perioden 18. august 1997 til 2. marts 1998, hvor F, der da var gravid, var fraværende fra arbejdspladsen; HK/Danmark gjorde gældende, at fraværet skyldtes arbejdsmiljømæssige forhold. Arbejdsgiveren påstod sagen afvist, da ansættelsesforholdet var reguleret i Den Grafiske Overenskomst med tilhørende protokollat, og overenskomsten indeholder i § 63 en bestemmelse om, at uenighed om forståelsen af overenskomsten skal behandles ved faglig voldgift. Landsretten udskilte spørgsmålet om afvisning til særskilt forhandling og afgørelse efter retsplejelovens § 253, stk. 1, jf. stk. 2. Landsretten fandt, at voldgiftsbestemmelsen ikke kunne føre til afvisning, da der ikke var uenighed mellem parterne om forståelsen af overenskomsten. Da F havde støttet kravet på præceptive love om ligeløn og ligebehandling og de bagved liggende EU-direktiver, beroede det, om hun kunne få medhold, ikke alene på, om de arbejdsmiljømæssige forhold havde givet fornødent grundlag for fraværet, men også på en fortolkning af disse love, og sådanne lovfortolkningsspørgsmål henhørte i en sag som den foreliggende under de almindelige domstoles kompetence; arbejdsgiveren havde ikke godtgjort, at ligelønsloven og ligebehandlingsloven var implementeret i overenskomsten.

Bruges i kommentaren, afsnit 56–58. Særligt om stk. 1.

## Vestre Landsret, 5. feb. 2004, sag B-0482-03: Domstolskompetence ved krav om fuld løn under graviditetsfravær

Fuld tekst: [praksis/dk-v-2004-b0482-03.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2004-b0482-03.md)

Koblet til stk. 1. Kommentarens begrundelse for koblingen: Kravet beroede på fortolkning af præceptive love om ligeløn og ligebehandling og hørte derfor under de almindelige domstole, ikke faglig voldgift (jf. § 6, stk. 1, og § 4 a). Arbejdsgiveren havde ikke godtgjort, at ligelønsloven var gennemført i overenskomsten (jf. § 1, stk. 4).

## Vestre Landsret, 5. feb. 2004, sag B-2500-02: Domstolskompetence ved lønkrav under graviditetsbetinget fravær

Fuld tekst: [praksis/dk-v-2004-b2500-02.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2004-b2500-02.md)

Koblet til stk. 1. Kommentarens begrundelse for koblingen: Kravet var støttet på præceptive love om ligeløn og ligebehandling og de bagvedliggende EU-direktiver; lovfortolkningen hørte under de almindelige domstole, ikke faglig voldgift (jf. § 6, stk. 1, og § 4 a). Arbejdsgiveren havde ikke godtgjort, at ligelønsloven var gennemført i overenskomsten (jf. § 1, stk. 4).

## Østre Landsret, 4. feb. 2004, sag B-1802-02: Afvisning af fagforbunds generelle anerkendelsespåstande om ligeløn

Fuld tekst: [praksis/dk-o-2004-h63.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2004-h63.md)

Koblet til stk. 1. Kommentarens begrundelse for koblingen: Et fagforbunds generelle anerkendelsespåstande om en arbejdsgiverforenings pligter efter ligelønsprincippet blev afvist, fordi de ikke angik en konkret og aktuel retstvist (jf. § 4 a og § 6, stk. 1). Procesafgørelse uden stillingtagen til realiteten.

## Østre Landsret, 4. feb. 2004, sag B-1493-02: Afvisning af fagforbunds søgsmål om kønsopdelt lønstatistik

Fuld tekst: [praksis/dk-o-2004-h64.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2004-h64.md)

Koblet til stk. 1. Kommentarens begrundelse for koblingen: Et fagforbunds generelle anerkendelsespåstande om statens pligter efter direktiv 75/117 og om udskydelsen af den daværende § 5a blev afvist, fordi de ikke angik en konkret og aktuel retstvist (jf. § 4 a og § 6, stk. 1). Procesafgørelse uden stillingtagen til realiteten.

## Vestre Landsret, 2. jul. 2003, sag B-1882-02: Manglende lønforhandling efter meddelelse om graviditet

Fuld tekst: [praksis/dk-v-2003-b1882-02.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-v-2003-b1882-02.md)

Koblet til stk. 2 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter ligebehandlingslovens § 4 og § 14, ikke ligelønsloven. Efter meddelelsen om graviditeten blev der forhandlet løn med to kolleger, men ikke med hende; arbejdsgiveren skulle derfor godtgøre, at forskelsbehandlingen ikke var begrundet i graviditeten, og det lykkedes ikke (jf. § 1 a, stk. 1, og § 6, stk. 2).

## Retten i Horsens, 25. jul. 2002: Ikke tildelte feriefridage under graviditet og tilsagn om barselsløn

Fuld tekst: [praksis/dk-horsens-2002.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-horsens-2002.md)

Koblet til stk. 2 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter ligebehandlingsloven, ikke ligelønsloven: arbejdsgiveren havde ikke bevist, at undladelsen af at tildele feriefridage var uden sammenhæng med graviditeten og fraværet i forbindelse med den (jf. § 1 a, stk. 1, og § 6, stk. 2). Vestre Landsret tilkendte godtgørelse (B-1882-02).

## Østre Landsret, 29. nov. 2000, sag B-1799-98: Lønforskelle begrundet i forskellige funktioner, ikke køn

Fuld tekst: [praksis/dk-o-2000-b1799-98.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-2000-b1799-98.md)

Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Lønforskellene skyldtes, at medarbejderne havde varetaget forskellige funktioner og opgaver (jf. samme arbejde i § 1, stk. 2). Landsretten krævede, at kønsbestemt forskelsbehandling var »tilstrækkelig sandsynliggjort«, uden at henvise til den delte bevisbyrde i § 6, stk. 2.

## Østre Landsret, 1. maj 1998, sag B-3605-95: Lønforskel mellem ekspedienter begrundet i arbejde af forskellig værdi

Fuld tekst: [praksis/dk-o-1998-b3605-95.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-o-1998-b3605-95.md)

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Føtex A/S ankede byrettens dom af 15. december 1995 med påstand om frifindelse, mens Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark som mandatar for en kvindelig ekspedient påstod stadfæstelse. Ekspedienten og en mandlig kollega var begge ansat som ekspedienter og aflønnet under samme løngruppe, men havde i en del af den sammenfaldende ansættelsesperiode ikke samme løn. Landsretten fandt, at oversigterne over gennemsnitlig timesats for mænd og kvinder i forhold til anciennitet gav grundlag for en antagelse om lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn, og at lønfastsættelsen, der skete efter landsoverenskomstens kriterier og et samlet skøn, uden at kriterierne forud var tillagt bestemte vægte, var så uigennemskuelig, at Føtex havde bevisbyrden for, at lønforskellen ikke skyldtes køn, men var begrundet i arbejde af forskellig værdi. Kollegaen havde ved ansættelsen krævet 12.000 kr. pr. måned, og Føtex imødekom kravet efter en vurdering af hans og de øvrige ansøgeres kvalifikationer inden for det konkrete arbejdsområde; da ekspedienten i løbet af få måneder fik samme løn, idet den årlige bedømmelse af hendes arbejde blev fremrykket, var der ikke grundlag for at antage, at den lønforskel, der opstod ved hans ansættelse, var kønsbestemt. Lønforhøjelsen pr. 1. januar 1993 på 800 kr. til kollegaen skyldtes hans eget ønske, som Føtex imødekom navnlig på grund af en markant omsætningsfremgang i 1992, og der var ikke grundlag for at fastslå, at kriteriet om væsentlig omsætningsfremgang var anvendt på en kønsdiskriminerende måde. Landsretten fandt herefter bevist, at de to ekspedienters arbejde i perioderne med lønforskel ikke havde samme værdi for Føtex, og tog Føtex' påstand om frifindelse til følge.

Bruges i kommentaren, afsnit 59–61. Særligt om stk. 2.

## Ligebehandlingsnævnet, udateret, sag 2014-6810-62162: Flere diskriminationsklager, forældelse og afskedigelse

Fuld tekst: [praksis/dk-lbn-2014-6810-62162.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-2014-6810-62162.md) · Original: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/183927

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Nævnet havde ikke kompetence til at afgøre spørgsmål efter tidsbegrænset ansættelseslov, funktionærlov og ansættelsesbevislov. For de omfattede krav sondrede det mellem manglende klagefrist og forældelse; klagen var indgivet i november 2014, og mulige krav fra november 2009 og frem var ikke forældede. Klageren påviste ikke faktiske omstændigheder, som gav en formodning om køns- eller aldersdiskrimination ved løn, opgavefordeling, arbejdsvilkår eller afskedigelse. De særskilte repressalieklager gav heller ikke medhold. Nævnet fandt det godtgjort, at afskedigelsen ikke havde sammenhæng med hans henvendelse om ligeløn; arbejdsgiveren havde henvist til performance og samarbejdsvanskeligheder.

Bruges i kommentaren, afsnit 62–64. Særligt om stk. 2.

## Faglig voldgift, 9. feb. 2024, sag FV2022-829: Gruppesammenligning af laboranters og teknikeres arbejde

Fuld tekst: [praksis/dk-fv2022-829.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-fv2022-829.md) · Original: https://arbejdsretten.dk/media/24qbnjwr/fv2022-829.pdf

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Voldgiften behandlede HK Privats krav om anerkendelse af, at ikke-udnævnte laboranter udførte arbejde af samme værdi som ikke-udnævnte teknikere, samt krav om fremtidig lønregulering og efterbetaling. Anerkendelsespåstanden blev ikke afvist: grupperne var tilstrækkeligt homogene, og overenskomstparten kunne kræve protokollatet prøvet, selv om alle laboranter ikke var medlemmer. Efter en samlet vurdering af arbejdsart, kvalifikationer, ansvar og arbejdsvilkår fandt opmændene imidlertid ikke grupperne sammenlignelige i arbejdsmæssig henseende. Teknikernes selvstændige ansvar for udstyr og produktion samt arbejdsvilkår adskilte sig fra laboranternes. Novozymes blev derfor frifundet for alle tre påstande. Det var ikke nødvendigt at afgøre, om påstandene om lønregulering og efterbetaling var tilstrækkeligt præcise, eller hvordan udnævnte medarbejdere skulle indgå i en beløbsopgørelse. Sagen var så oplyst, at værdispørgsmålet kunne afgøres uden brug af bevisbyrderegler. Hver part bar egne omkostninger og halvdelen af opmændenes honorar.

Bruges i kommentaren, afsnit 26–28. Særligt om stk. 2.

## Ligelønsnævnet DI/CO-industri, 5. dec. 2022, sag 1/2021: Erfaring og konkret ansvar ved lønforskelle mellem indkøbere

Fuld tekst: [praksis/dk-ln-1-2021.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-ln-1-2021.md)

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): To tidligere juniorindkøbere krævede efterbetaling og godtgørelse, fordi en mandlig kollega havde højere løn. Opmanden vurderede både indplacering, efterfølgende regulering og det faktisk udførte arbejde. Den mandlige kollega havde betydeligt mere relevant erhvervserfaring og tekniske og IT-mæssige kompetencer, som viste sig i mere komplicerede opgaver, større selvstændigt ansvar og strategisk sparring. Efter en samlet vurdering var lønforskellen bevist ikke helt eller delvist begrundet i køn. Opmanden behøvede derfor ikke afgøre, om der forud var skabt en formodning, som flyttede bevisbyrden. Virksomheden blev frifundet for efterbetaling og godtgørelse; klageren skulle betale nævnsformandens honorar.

Bruges i kommentaren, afsnit 29–31. Særligt om stk. 2.

## Ligebehandlingsnævnet, 12. okt. 2022, sag 21-883: Butikschefs lønkrav og afskedigelse dagen efter

Fuld tekst: [praksis/dk-lbn-21-883.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-21-883.md) · Original: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2022/10208/pdf

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Nævnet fandt sagen tilstrækkeligt oplyst til skriftlig behandling og afviste arbejdsgiverens afvisningspåstand. En butikschef med lavere løn end to mandlige kolleger havde ikke på de oplyste forhold skabt en formodning om løndiskrimination. Arbejdsgiveren havde forklaret indplaceringen med erfaring, butikkens størrelse samt personale- og budgetansvar. Afskedigelsen kom dagen efter et ligelønskrav og var derfor under den særlige omvendte bevisbyrde. Arbejdsgiveren løftede dog bevisbyrden med dokumenterede ledelses- og medarbejderproblemer, som også var behandlet internt. Klageren fik således hverken medhold i lønkravet eller repressalieklagen.

Bruges i kommentaren, afsnit 50–52. Særligt om stk. 2.

## Ligebehandlingsnævnet, 30. apr. 2014, sag 2013-6810-17150: Manglende løntrin efter udelukkelse fra forhandling under barsel

Fuld tekst: [praksis/dk-lbn-2013-6810-17150.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-2013-6810-17150.md) · Original: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2015/9446/dan/pdf

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En pædagog blev sammen med en anden barselsfraværende medarbejder udeladt fra lønforhandlingerne. Arbejdsgiveren erkendte fejlen, men gav først de manglende tre løntrin fra januar 2013. Nævnet fandt, at formodningen om kønsdiskrimination ikke var afkræftet, og at hun skulle have haft løntrinnene fra april 2010. Efterbetaling for perioden frem til udgangen af 2012 blev 41.524,92 kr. Hertil kom 10.000 kr. i godtgørelse efter ligelønsloven. Det samlede beløb på 51.524,92 kr. skulle betales med procesrente fra klagens indgivelse den 9. juli 2013.

Bruges i kommentaren, afsnit 44–46. Særligt om stk. 2.

## Ligebehandlingsnævnet, 27. feb. 2013, sag 7100320-12: Bortfald af løntillæg og påtale efter ligelønsdrøftelse

Fuld tekst: [praksis/dk-lbn-7100320-12.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-lbn-7100320-12.md) · Original: https://www.retsinformation.dk/api/pdf/166131

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En gravid apoteksansat mistede sit funktionstillæg og fik under de første 14 uger efter fødslen som den eneste ikke et nyt tillæg. Arbejdsgiverens henvisning til utilstrækkelig performance var ikke dokumenteret og forklarede ikke forskellene. Hun fik medhold i ligelønskravet. Hun var desuden den eneste, der fik en påtale efter en fælles mail fra en medarbejdergruppe, få uger efter et møde om hendes manglende tillæg. Arbejdsgiveren beviste ikke, hvorfor netop hun skulle påtales. Nævnet tilkendte 70.000 kr. i efterbetaling, 10.000 kr. i godtgørelse efter ligelønsloven og særskilt 10.000 kr. efter ligebehandlingsloven for påtalen, i alt 90.000 kr. med rente fra 16. februar 2012.

Bruges i kommentaren, afsnit 47–49. Særligt om stk. 2.

## Arbejdsretten, 19. maj 2009, sag A2008.809: Forumvalg ved lovbaserede afskedigelseskrav

Fuld tekst: [praksis/dk-ar-2009-a2008-809.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-ar-2009-a2008-809.md) · Original: https://www.co-sea.dk/files/uploads/a2008.809.pdf

Koblet til stk. 1 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Fortolkning af Hovedaftalen: forbundet var først bundet til Afskedigelsesnævnet, når det havde indgivet klage dertil om det lovbaserede afskedigelseskrav, og nævnsfristerne afskar ikke i sig selv en senere domstolssag. Koblet til valget mellem fagretlig behandling og domstolene (§ 6, stk. 1, og § 4 a). Begrænset til den beskrevne organisations- og overenskomstkreds.

## Ligestillingsnævnet, 21. sep. 2004, sag 20-2004: Lavere timeløn end mandlig ferieafløser uden saglig begrundelse

Fuld tekst: [praksis/dk-ln-2004-20.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/dk-ln-2004-20.md)

Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: En ansættelsesaftale identisk med to mandlige medarbejderes, men med lavere timeløn, gav anledning til at formode forskelsbehandling (jf. § 6, stk. 2). Arbejdsgiveren godtgjorde ingen saglig begrundelse for, at en mandlig ferieafløser fik 35 kr. mere i timen. Nævnet fandt den daværende § 1, stk. 3, om lige løn for samme arbejde overtrådt (reglen står i lovteksten på siden i § 1, stk. 2) og pålagde betaling af forskellen (jf. § 2, stk. 1).

## EU-Domstolen, 2. mar. 2023, sag C-268/21: Personoplysninger som bevis: anvendelse af GDPR og konkret afvejning

Fuld tekst: [praksis/celex-62021cj0268.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62021cj0268.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:62021CJ0268

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): GDPR artikel 6, stk. 3 og 4, gælder ved fremlæggelse under en civil retssag af et personaleregister, hvis personoplysninger oprindeligt blev indsamlet til skattekontrol. Ved vurderingen af et editionspålæg skal retten efter artikel 5 og 6 inddrage de registreredes interesser og foretage en konkret afvejning efter sagens art, navnlig med respekt for proportionalitet og dataminimering.

## EU-Domstolen, 3. jun. 2021, sag C-624/19, Tesco Stores: Direkte virkning af lige løn for arbejde af samme værdi

Fuld tekst: [praksis/celex-62019cj0624.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62019cj0624.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62019CJ0624

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 157 har direkte virkning i tvister mellem private om manglende lige løn for arbejde af samme værdi. Den konkrete samme-værdi-vurdering og den ansvarlige fælles kilde skal fortsat fastlægges efter dommens begrundelse; dommen fastsætter ikke selv værdien af de sammenlignede job.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 16. jul. 2020, sag C-658/18, UX: Fredsdommers status, tidsbegrænset ansættelse og ferie

Fuld tekst: [praksis/celex-62018cj0658.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62018cj0658.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62018CJ0658

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Den italienske fredsdommer var en ret efter artikel 267. En fredsdommer med reelle, ikke marginale ydelser mod løn kunne være arbejdstager efter direktiv 2003/88 og chartrets artikel 31 samt tidsbegrænset ansat efter rammeaftalen, under national efterprøvelse. Var vedkommende omfattet og sammenlignelig med en ordinær dommer, hindrede rammeaftalens § 4 udelukkelse fra de 30 dages betalte ferie, medmindre forskelle i kvalifikationer og opgaver objektivt begrundede forskellen. Dommen tilkendte ikke selv et feriebeløb. Det tredje forelagte spørgsmål blev afvist som uantageligt.

## EU-Domstolen, Tredje Afdeling, 3. okt. 2019, sag C-274/18: Længere tidsbegrænset ansættelse ved deltid og adgang til statistik

Fuld tekst: [praksis/celex-62018cj0274.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62018cj0274.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62018CJ0274

Koblet til stk. 2 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Afgjort efter deltidsrammeaftalen og direktiv 2006/54 om varigheden af tidsbegrænset ansættelse, ikke en lønsag. En længere maksimal periode for deltidsansatte kunne også være indirekte kønsdiskrimination efter direktiv 2006/54 (jf. § 1 a, stk. 2), og den krænkede kunne ikke pålægges at fremlægge statistikker eller oplysninger, som vedkommende ikke eller kun vanskeligt havde adgang til (jf. § 6, stk. 2).

## EU-Domstolen, 20. jun. 2019, sag C-404/18, Hakelbracht: Beskyttelse af uformelle støtter mod repressalier

Fuld tekst: [praksis/celex-62018cj0404.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62018cj0404.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62018CJ0404

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 2006/54 artikel 24 hindrede, at en arbejdstager, som støttede en person med en klage over kønsdiskrimination, kun var beskyttet mod arbejdsgiverrepressalier, hvis vedkommende var formelt vidne og opfyldte særlige formkrav til forklaringen. Originalen indeholder en efterfølgende sproglig rettelse af præmis 9.

## EU-Domstolen, Femte Afdeling, 17. nov. 2016, sag C-216/15, Ruhrlandklinik: Foreningsmedlem udsendt til brugervirksomhed

Fuld tekst: [praksis/celex-62015cj0216.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62015cj0216.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62015CJ0216

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 2008/104 omfattede den beskrevne udsendelse fra en almennyttig forening mod økonomisk godtgørelse, når medlemmet primært arbejdede under brugervirksomhedens instruktion mod løn og var beskyttet i medlemsstaten. Den nationale ret skulle efterprøve beskyttelsesleddet. Manglende national arbejdstagerbetegnelse eller ansættelseskontrakt med foreningen var ikke alene afgørende.

## EU-Domstolen, 17. dec. 2015, sag C-407/14, Arjona Camacho: Fuld erstatning som effektiv og præventiv reaktion

Fuld tekst: [praksis/celex-62014cj0407.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62014cj0407.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62014CJ0407

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 2006/54 artikel 18 krævede, at en medlemsstat, som valgte økonomisk erstatning, sikrede fuld dækning af tab og skade efter sine nærmere regler. Det skulle gøre reaktionen reel, effektiv, præventiv og proportional. Efter begrundelsen krævede denne kompensationsregel ikke i sig selv en ekstra pønal erstatning uden national hjemmel; strengere nationale sanktioner bedømmes særskilt.

## EU-Domstolen, Første Afdeling, 9. jul. 2015, sag C-229/14, Balkaya: Ledelsesmedlem og offentligt finansieret praktikant som arbejdstagere

Fuld tekst: [praksis/celex-62014cj0229.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62014cj0229.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62014CJ0229

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ved optælling efter direktiv 98/59 måtte et lønnet ledelsesmedlem uden ejerandele, som arbejdede under et andet selskabsorgans instruktion og tilsyn, ikke udelades. En praktikant, som udførte anerkendt praktisk arbejde for at opnå eller udbygge kundskaber og fik økonomisk støtte fra den ansvarlige offentlige myndighed frem for arbejdsgiveren, skulle også regnes som arbejdstager efter bestemmelsen.

## EU-Domstolen, Første Afdeling, 4. dec. 2014, sag C-413/13, FNV Kunsten: Minimumshonorarer og falske selvstændige i kollektiv overenskomst

Fuld tekst: [praksis/celex-62013cj0413.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62013cj0413.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62013CJ0413

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En overenskomstregel om minimumshonorar for selvstændige tjenesteydere, som udførte samme aktivitet som arbejdsgiverens ansatte, var kun undtaget fra artikel 101, hvis de var falske selvstændige i en sammenlignelig arbejdstagersituation. Den nationale ret skulle undersøge dette. Dommen giver ikke en generel konkurrenceretlig undtagelse til alle selvstændiges aftaler.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 19. apr. 2012, sag C-415/10, Meister: Afvist ansøgers oplysninger og bevisbetydningen af tavshed

Fuld tekst: [praksis/celex-62010cj0415.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62010cj0415.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62010CJ0415

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Bevisreglerne i direktiv 2000/43, 2000/78 og 2006/54 gav ikke en kvalificeret, afvist ansøger et selvstændigt krav på oplysning om, hvorvidt en anden var blevet ansat. Arbejdsgiverens totale afslag på oplysninger kunne dog indgå blandt forhold, som skabte en formodning om direkte eller indirekte diskrimination. Den nationale ret skulle vurdere alle omstændigheder; svaret ophæver ikke senere særlige informationspligter.

Bruges i kommentaren, afsnit 18. Særligt om stk. 2.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 21. jul. 2011, sag C-104/10, Kelly: Oplysninger om andre ansøgere, fortrolighed og forelæggelsespligt

Fuld tekst: [praksis/celex-62010cj0104.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62010cj0104.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62010CJ0104

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): De prøvede bestemmelser i direktiv 97/80, 76/207 og 2002/73 gav ikke i sig selv en afvist uddannelsesansøger ret til andre ansøgeres kvalifikationer. Et afslag på relevante oplysninger kunne dog undergrave bevisreglens effektive virkning, hvilket den nationale ret skulle undersøge. EU-regler om fortrolighed kunne påvirke en påberåbt oplysningsadgang. Forelæggelsespligten efter artikel 267, stk. 3, var ikke forskellig alt efter, om den nationale proces byggede på forhandlings- eller officialmaksimen. Senere særlige informationsrettigheder prøvedes ikke.

## EU-Domstolen, 22. dec. 2010, sag C-279/09, DEB: Juridiske personers adgang til retshjælp og prøvelse af økonomiske hindringer

Fuld tekst: [praksis/celex-62009cj0279.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62009cj0279.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62009CJ0279

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Juridiske personer er ikke udelukket fra at påberåbe sig effektiv domstolsbeskyttelse efter chartrets artikel 47. Hjælpen kan omfatte fritagelse for afgiftsforskud og advokatbistand. Den nationale ret skal undersøge, om betingelserne gør adgangen indholdsløs, har et lovligt formål og er forholdsmæssige. Sagens genstand, udsigt til medhold, betydning, kompleksitet, ansøgerens mulighed for at føre sagen og forskuddets størrelse kan indgå. For juridiske personer kan også selskabsform, erhvervsmæssigt formål og ejernes økonomi og mulighed for at skaffe midler indgå. Dommen bevilgede ikke selv selskabet fri proces.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 14. okt. 2010, sag C-428/09, Solidaires Isère: Sæsonansatte pædagogers arbejdstid og kompenserende hvile

Fuld tekst: [praksis/celex-62009cj0428.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62009cj0428.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62009CJ0428

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): De beskrevne pædagogiske løs- og sæsonansatte på ferie- og fritidscentre var omfattet af direktiv 2003/88, selv om arbejdet højst omfattede 80 dage årligt. Aktiviteterne kunne henhøre under artikel 17, stk. 3, litra b eller c, men en årlig 80-dagesgrænse opfyldte ikke i sig selv kravet om tilsvarende kompenserende hvile eller passende beskyttelse i objektivt begrundede undtagelsestilfælde.

## EU-Domstolen, 3. okt. 2006, sag C-17/05, Cadman: Anciennitet som lønkriterium og alvorlig tvivl om erfaring

Fuld tekst: [praksis/celex-62005cj0017.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62005cj0017.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62005CJ0017

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Anciennitet er normalt egnet til at honorere erfaring, som forbedrer opgaveudførelsen. Arbejdsgiveren skulle derfor efter artikel 141 ikke særskilt bevise egnetheden i hvert ansættelsesforhold, medmindre arbejdstageren fremførte forhold, der gav alvorlig tvivl. Ved en jobbaseret faglig klassifikation krævedes ikke bevis for, at netop den enkelte havde opnået bedre arbejdsevne i perioden.

## Domstolen, Første Afdeling, 10. mar. 2005, sag C-196/02: Kvindekategori, fastansættelse, anciennitet og bevisbyrde

Fuld tekst: [praksis/celex-62002cj0196.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62002cj0196.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62002CJ0196

Koblet til stk. 2 (afgjort efter en anden regel). Kommentarens begrundelse for koblingen: Udelukkelse af en lovdefineret kvindekategori fra fastansættelse var direkte forskelsbehandling, medmindre situationerne objektivt adskilte sig (jf. § 1 a, stk. 1); helt udeladt deltid ved anciennitet krævede objektiv begrundelse (jf. § 1 a, stk. 2). Når arbejdstageren påviste formodningsskabende forhold, skulle sagsøgte bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket (jf. § 6, stk. 2). Fastansættelse og anciennitet blev afgjort efter direktiv 76/207.

## EU-Domstolen, 13. jan. 2004, sag C-256/01, Allonby: Formidlerarbejde, fælles lønkilde og lovbestemt pensionsadgang

Fuld tekst: [praksis/celex-62001cj0256.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62001cj0256.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62001CJ0256

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Kvinden kunne i den forelagte situation ikke kræve ligeløn hos formidleren med henvisning til lønnen hos den tidligere arbejdsgiver; samme konkrete sammenligning gav heller ikke pensionsadgang over for formidleren eller den tidligere arbejdsgiver. Et lovkrav om ansættelseskontrakt for pensionsoptagelse skulle derimod tilsidesættes uden objektiv begrundelse, hvis en betydeligt mindre procentdel af de kvindelige end mandlige EU-retlige arbejdstagere, som opfyldte de øvrige krav, kunne opfylde det. Fiktiv selvstændighed udelukkede ikke arbejdstagerstatus. Ved den lovbestemte betingelse krævedes ikke en konkret modsatkønnet sammenligningsperson hos samme arbejdsgiver.

## EU-Domstolen, 20. maj 2003, sag C-465/00, C-138/01, C-139/01: Navngivne lønoplysninger, nødvendighed og direkte anvendelighed

Fuld tekst: [praksis/celex-62000cj0465.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62000cj0465.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=ecli:ECLI:EU:C:2003:294

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 6, stk. 1, litra c, og artikel 7, litra c og e, i direktiv 95/46 var ikke til hinder for den beskrevne brede videregivelse af indkomstbeløb og navne, hvis videregivelsen var nødvendig og egnet til forsvarlig forvaltning af offentlige midler. Det skulle den nationale ret efterprøve. Disse bestemmelser kunne påberåbes ved nationale domstole med henblik på at undlade at anvende modstridende national ret.

## EU-Domstolen, 17. sep. 2002, sag C-320/00, Lawrence: Lønsammenligning kræver én ansvarlig kilde

Fuld tekst: [praksis/celex-62000cj0320.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62000cj0320.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62000CJ0320

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 141, stk. 1, omfattede ikke den forelagte situation, hvor lønforskellene mellem ansatte af forskelligt køn med samme arbejde eller arbejde af samme værdi ikke kunne tilskrives én og samme kilde. Svaret vedrører den konkrete manglende fælles kilde, ikke et ubetinget krav om samme formelle arbejdsgiver.

## EU-Domstolen, 26. jun. 2001, sag C-381/99, Brunnhofer: Løntillæg, jobværdi, bevis og begrundelse for startløn

Fuld tekst: [praksis/celex-61999cj0381.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61999cj0381.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61999CJ0381

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Et individuelt månedligt løntillæg var løn og skulle prøves særskilt. Samme overenskomstmæssige faggruppe var kun ét moment ved vurderingen af samme arbejde eller værdi. Arbejdstageren skulle som hovedregel bevise lavere løn og samme arbejde eller værdi; arbejdsgiveren kunne bestride disse betingelser eller påvise objektive grunde. Også forhold uden for overenskomsten kunne begrunde forskellen, hvis kønsuafhængige og proportionale. Ved tidsløn kunne en forskellig startløn for samme arbejde eller værdi ikke begrundes med præstationsforskelle, der først kunne konstateres efter tiltrædelsen. Domstolen afgjorde ikke selv den konkrete jobværdi eller et beløbskrav.

## EU-Domstolen, 30. mar. 2000, sag C-236/98: Særskilt lønsammenligning ved ubekvemme tider og kortere arbejdstid

Fuld tekst: [praksis/celex-61998cj0236.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61998cj0236.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61998CJ0236

Koblet til stk. 2. Kommentarens begrundelse for koblingen: Tillæg for ubekvemme arbejdstider og værdien af en arbejdstidsnedsættelse skulle ikke medregnes i den løn, der dannede grundlag for sammenligningen (jf. § 1, stk. 2); nedsættelsen kunne dog være en objektiv begrundelse, hvis arbejdsgiveren beviste det. Ved en lønforskel med klart flere kvinder i den ringere stillede gruppe skulle arbejdsgiveren godtgøre en objektiv, kønsuafhængig begrundelse (jf. § 6, stk. 2).

## EU-Domstolen, 22. sep. 1998, sag C-185/97, Coote: Domstolsbeskyttelse mod repressalier efter ansættelsens ophør

Fuld tekst: [praksis/celex-61997cj0185.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61997cj0185.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61997CJ0185

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 76/207 artikel 6 forpligtede medlemsstaterne til at sikre domstolsprøvelse, når en tidligere arbejdsgiver nægtede en anbefaling som reaktion på et ligebehandlingssøgsmål. Beskyttelsen kunne således ikke ophøre alene på grund af ansættelsens afslutning.

## EU-Domstolen, 22. apr. 1997, sag C-180/95, Draehmpaehl: Civil godtgørelse ved ansættelsesafslag: skyld og lofter

Fuld tekst: [praksis/celex-61995cj0180.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61995cj0180.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61995CJ0180

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Når staten valgte civilretligt ansvar som reaktion på kønsdiskrimination ved ansættelse, måtte godtgørelse efter direktiv 76/207 ikke være betinget af culpa. Et loft på tre måneders løn kunne anvendes, hvis arbejdsgiveren beviste, at en bedre kvalificeret ansøger under alle omstændigheder ville være blevet ansat. Et tilsvarende loft for den, der ellers ville have fået stillingen, og et samlet loft på seks måneder for flere diskriminerede ansøgere var derimod forbudt under de beskrevne nationale regler. Dommen fastsætter ikke konkrete danske godtgørelsesbeløb.

## EU-Domstolen, 31. maj 1995, sag C-400/93, Royal Copenhagen: Akkordløn, gruppesammenligning og kollektive forhandlinger

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0400.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0400.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0400

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ligelønsprincippet gjaldt også akkordløn. En forskel mellem kønsopdelte gruppers gennemsnit beviste ikke alene diskrimination ved arbejde af samme værdi; ved uigennemsigtige faste og variable dele kunne arbejdsgiveren dog pålægges modbeviset. Grupperne skulle omfatte alle sammenlignelige ansatte efter arbejdets art, uddannelse og forhold og være store nok til at undgå tilfældige udsving eller forskelle i arbejdsresultat. Den nationale instans skulle bedømme jobværdi og mulige objektive begrundelser, herunder styrke, fingerfærdighed, pauser, frihed og gener. Kollektiv eller lokal forhandling fritog ikke fra ligeløn, men kunne indgå i vurderingen af objektive faktorer.

## EU-Domstolen, 27. okt. 1993, sag C-127/92, Enderby: Statistiske lønforskelle, separate forhandlinger og markedsbegrundelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61992cj0127.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61992cj0127.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:86b1c782-a2d5-43a4-b3d4-8ebc4964e06e.0004.03/DOC_1&format=PDF

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Tydelig statistik om en væsentlig lønforskel mellem to funktioner af samme værdi, hvor den ene næsten udelukkende var besat af kvinder og den anden hovedsagelig af mænd, pålagde arbejdsgiveren at godtgøre kønsuafhængige objektive årsager. Separate overenskomstforhandlinger mellem samme parter var ikke i sig selv tilstrækkelig begrundelse. Den nationale ret skulle vurdere, om og i hvilket omfang mangel på ansøgere nødvendiggav højere løn, om fornødent efter proportionalitetsprincippet. Arbejdets samme værdi var en forudsætning for svarene.

Bruges i kommentaren, afsnit 7 og 17. Særligt om stk. 2.

## EU-Domstolen, 2. aug. 1993, sag C-271/91, Marshall II: Erstatningsloft, rentetab og påberåbelse mod offentlig arbejdsgiver

Fuld tekst: [praksis/celex-61991cj0271.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61991cj0271.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:a690f835-b42b-4308-8620-4fec96eff686.0004.06/DOC_2&format=PDF

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 6 i direktiv 76/207 hindrede et på forhånd fastsat loft over erstatning for diskriminerende afskedigelse og udeladelse af renter, som skulle dække tidsmæssigt tab frem til betaling. Den krænkede kunne påberåbe sig bestemmelsen over for en statslig arbejdsgiver for at hindre anvendelsen af nationale beløbsbegrænsninger.

## EU-Domstolen, 17. okt. 1989, sag 109/88, Danfoss: Uigennemsigtige lønsystemer og tillægskriterier

Fuld tekst: [praksis/celex-61988cj0109.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61988cj0109.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:cadc6e03-f086-4be3-82f1-5633543164ca.0004.03/DOC_2&format=PDF

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ved et helt uigennemsigtigt lønsystem og et forholdsvis omfattende materiale, som viste lavere gennemsnitsløn for kvinder, skulle arbejdsgiveren bevise, at lønpolitikken ikke diskriminerede. Hvis tillægskriterier systematisk stillede kvinder ringere, skulle fleksibilitet forstået som skiftende tid og sted samt uddannelse have betydning for de konkrete opgaver. Fleksibilitet forstået som arbejdets kvalitet gav ikke den angivne begrundelse. Anciennitet krævede efter dommens svar ikke en særskilt begrundelse; senere praksis præciserer rækkevidden. Det fjerde spørgsmål blev ikke besvaret, fordi det ikke længere var nødvendigt.

Bruges i kommentaren, afsnit 16. Om stk. 2 og 3.

## EU-Domstolen, 3. jul. 1986, sag 66/85, Lawrie-Blum: Lærerkandidat som arbejdstager og offentlig administrationsundtagelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61985cj0066.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61985cj0066.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61985CJ0066

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En lærerkandidat, der under offentlige skolemyndigheders vejledning og opsyn underviste mod vederlag i et praktisk uddannelsesforløb, var arbejdstager efter artikel 48, stk. 1, uanset ansættelsens retlige form. Forløbet faldt ikke under undtagelsen for offentlig administration, som kunne begrunde udelukkelse af andre medlemsstaters statsborgere.

## EU-Domstolen, 15. maj 1986, sag 222/84, Johnston: Effektiv domstolsprøvelse og kønsbetingede undtagelser i polititjenesten

Fuld tekst: [praksis/celex-61984cj0222.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61984cj0222.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:61984CJ0222

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En myndighedserklæring måtte ikke afskære domstolsprøvelse af betingelserne for en undtagelse fra ligebehandling. Artikel 6 i direktiv 76/207 gav en ret til reel domstolsadgang, som kunne påberåbes mod staten. Hensyn til offentlig sikkerhed skulle vurderes inden for direktivets undtagelser. Ved alvorlige, hyppige angreb kunne det efter artikel 2, stk. 2, være et afgørende erhvervskrav, at bevæbnede politifunktioner blev udført af mænd; den nationale ret skulle prøve forudsætningerne og proportionaliteten. Kvinders særlige beskyttelse efter artikel 2, stk. 3, omfattede derimod ikke almindelige politirisici, som ikke var særlige for kvinder. Artikel 2, stk. 1, sammenholdt med artikel 3, stk. 1, og artikel 4 kunne påberåbes mod en offentlig arbejdsgiver; en national undtagelse ud over artikel 2, stk. 2, kunne ikke opretholdes. Det sidste traktatspørgsmål krævede herefter ikke et svar.

## EU-Domstolen, 30. jan. 1985, sag 143/83: Statens ansvar for fuldstændig gennemførelse af ligelønsregler

Fuld tekst: [praksis/celex-61983cj0143.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61983cj0143.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61983CJ0143

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Danmark havde tilsidesat sine traktatforpligtelser ved ikke inden fristen at vedtage alle nødvendige foranstaltninger til at gennemføre direktiv 75/117. Danmark blev pålagt sagens omkostninger. Dommens begrundelse om overenskomster og den resterende lovbeskyttelse skal læses med den daværende danske ordning.

## EU-Domstolen, 10. apr. 1984, sag 14/83, Von Colson og Kamann: Reaktion på diskriminerende ansættelsesafslag og national fortolkning

Fuld tekst: [praksis/celex-61983cj0014.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61983cj0014.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61983CJ0014

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 76/207 krævede ikke, at arbejdsgiveren ansatte den diskriminerede ansøger, og gav ikke uden national hjemmel et ubetinget, præcist krav på en bestemt erstatning. Hvis staten valgte erstatning, skulle den være effektiv og afskrækkende, modsvare tabet og overstige en rent symbolsk dækning af ansøgningsudgifter. Den nationale ret skulle udnytte sit nationale fortolkningsskøn i overensstemmelse med direktivet.

## EU-Domstolen, 6. jul. 1982, sag 61/81: Ret til at få prøvet arbejde af samme værdi uden klassifikationssystem

Fuld tekst: [praksis/celex-61981cj0061.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61981cj0061.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61981CJ0061

Koblet til stk. 1. Kommentarens begrundelse for koblingen: Traktatbrud: en arbejdstager skulle kunne få fastslået, om arbejde har samme værdi, også når der ikke fandtes et fagligt klassifikationssystem (jf. § 1, stk. 2 og 3). Retten til en bindende vurdering må ikke erstattes af arbejdsgiverens frivillige samtykke (jf. § 6, stk. 1).

## EU-Domstolen, 27. mar. 1980, sag 129/79, Macarthys: Sammenligning med en tidligere ansat

Fuld tekst: [praksis/celex-61979cj0129.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61979cj0129.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61979CJ0129

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 krævede ikke samtidig ansættelse. Ligelønsprincippet omfattede en kvinde, der efter arbejdets art fik mindre i løn end en mand, som tidligere havde udført samme arbejde hos arbejdsgiveren. Dommen fastlagde ikke en bestemt tidsgrænse for sådanne sammenligninger.

## EU-Domstolen, 8. apr. 1976, sag 43/75, Defrenne II: Ligelønsprincippets direkte virkning og tidsmæssige rækkevidde

Fuld tekst: [praksis/celex-61975cj0043.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61975cj0043.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61975CJ0043

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 kunne påberåbes ved nationale domstole, navnlig ved forskelle, der direkte fulgte af lov eller kollektiv overenskomst, og ved forskellig løn for samme arbejde i samme virksomhed. Domstolen fastlagde gennemførelsesfristerne for de daværende og nye medlemsstater og fastslog, at hverken resolutionen fra 1961 eller direktiv 75/117 flyttede dem. Direktivet hindrede ikke direkte virkning, og den nationale lovgiver havde ikke enekompetence på de øvrige områder. Dommens direkte virkning kunne som udgangspunkt ikke begrunde krav for tidligere lønperioder; allerede anlagte sager og tilsvarende administrative klager blev undtaget.
