Ligeløn og løngennemsigtighed – § 5 f – Afhjælpning og fælles lønvurdering

Filer til upload fra https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/ (bygget 28. oktober 2026). L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Filen samler: lov/5f.md, lov/5f-forarbejder.md, lov/5f-hoering.md, lov/5f-aftale.md, lov/5f-praksis.md. Hver original fil begynder med »===== FIL: <sti> =====«. Henvis til adressen efter »Link til siden:« øverst i den originale fil, ikke til denne fil.

===== FIL: lov/5f.md =====

# § 5 f – Afhjælpning og fælles lønvurdering

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 f. Ny ved L68 § 1, nr. 13. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov.

Side: lov/5f.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm.

I dag: § 5 f findes ikke i den gældende lov (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019); bestemmelsen er ny ved L68 § 1, nr. 13. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1). Overgang: For indberetning af lønoplysninger for kalenderåret 2026 og for rapporteringsåret 2027 gælder de hidtidige regler om kønsopdelt lønstatistik (L68 § 4, stk. 2).

## Indhold

- Kildekort
- Lovtekst
- Kommentar, afsnit 1–32: Reglen kort (1–2); Direktiv og ændring (3–4); Betingelser, stk. for stk. (5–16); Fortolkningsspørgsmål (17–20); Praksis (21); Samspil (22–23); Praktisk betydning (24–25); Kilder (26); Implementeringsaftalen og 1. behandling (27–32)
- Direktiv (EU) 2023/970
- EU-fortolkningskilder
- Praksis

## Kildekort

Alt, hvad siden har om § 5 f, og hvor det står. Denne fil har lovteksten og kommentaren; de ordrette kilder står i filerne nedenfor.

- **Lovtekst**: i denne fil. Kilde: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=4
- **Lovforslaget L68, nummer for nummer** (ændringsinstruktionen, gældende og forventet tekst, de specielle bemærkninger i fuld længde og høringsnotatets afsnit): [L68 § 1, nr. 13](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-13.md).
- **Kommentar**: 32 nummererede afsnit, i denne fil.
- **Lovforslagets bemærkninger, ordret** (de uddrag, kommentaren bygger på): 4 uddrag, heraf 1 fra de specielle bemærkninger og 3 fra de almindelige bemærkninger (pkt. 3.4.1, 3.4.2 og 3.4.3): [lov/5f-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f-forarbejder.md).
- **Høringen**: 2 uddrag af ministeriets bemærkninger i høringsnotatet, høringsnotatets resumé af høringssvarene, afsnit 2.9, med links til de enkelte høringssvar og 5 høringssvar gengivet som spor: [lov/5f-hoering.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f-hoering.md).
- **Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)**: arbejdsmarkedets parters forslag, ordret, for 2 rækker i aftalen (art. 3, stk. 1, litra m og art. 10, stk. 1–4) og 2 andre dokumenter i oversendelsen, med kommentarens note om, hvordan L 68 forholder sig til forslaget: [lov/5f-aftale.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f-aftale.md).
- **Direktiv (EU) 2023/970**: 13 artikler; listen står nederst i denne fil. Artikelfilerne i direktiv/ har ordlyden, betragtningerne og EU-fortolkningskilderne ordret.
- **EU-fortolkning**: Kommissionens FAQ (6 spørgsmål), begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 (8 artikler), henstilling 2014/124/EU (11 punkter) og Kommissionens rapporter (5 afsnit). De står ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/, og listen nederst i denne fil viser, hvilke det er. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md).
- **Praksis**: 7 afgørelser (7 EU-Domstolen) med kommentarens resumé og koblingen til stykkerne: [lov/5f-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f-praksis.md). Afgørelserne ordret: praksis/.
- **Praksis efter emne**: [Lønstatistik og statistisk sammenligning](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-statistik.md) (6) · [Lønmodtagerrepræsentanter](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-repraesentanter.md) (3)

### Pr. stykke

- **Hele paragraffen**: kommentaren, afsnit 23 og 26.
- **§ 5 f, stk. 1**: kommentaren, afsnit 1–3, 5, 6, 17, 22, 24, 25, 27 og 28; 1 ordret uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 9, 10, 18, 34, 35 og 36; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra m og art. 10, stk. 1–4; L68 § 1, nr. 13.
- **§ 5 f, stk. 2**: kommentaren, afsnit 1–4, 7–9, 17, 18, 20, 22, 24, 25, 27, 28 og 32; 4 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 10, 17, 28, 29, 30 og 33; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra m og art. 10, stk. 1–4; L68 § 1, nr. 13.
- **§ 5 f, stk. 3**: kommentaren, afsnit 10–14, 18, 20, 21, 24 og 29; 1 ordret uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 10, 17, 28, 29, 30 og 33; 1 afgørelse særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 10, stk. 1–4; L68 § 1, nr. 13.
- **§ 5 f, stk. 4**: kommentaren, afsnit 1, 15, 20, 24, 31 og 32; 2 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 10, 17, 28, 29, 30 og 33; implementeringsaftalen om art. 10, stk. 1–4; L68 § 1, nr. 13.
- **§ 5 f, stk. 5**: kommentaren, afsnit 16, 19, 22 og 30; 1 ordret uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 10, 17, 28, 29, 30 og 33; implementeringsaftalen om art. 10, stk. 1–4; L68 § 1, nr. 13.

## Lovtekst

**§ 5 f.** En arbejdsgiver med mindst 100 lønmodtagere, der er blevet anmodet om yderligere præciseringer eller oplysninger til den udarbejdede lønredegørelse efter § 5 a, stk. 1, § 5 b, stk. 2, og § 5 d, stk. 1, skal, såfremt lønforskelle mellem kønnene ikke er begrundet i objektive, kønsneutrale kriterier, rette op på situationen inden for en rimelig frist i tæt samarbejde med lønmodtagerrepræsentanter.

*Stk. 2.* Hvis en arbejdsgiver ikke har rettet op på en ubegrundet forskel i det gennemsnitlige lønniveau, jf. stk. 1, senest 6 måneder efter datoen for udleveringen af lønredegørelsen til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, og hvis lønredegørelsen viser en ubegrundet forskel i det gennemsnitlige lønniveau mellem kvindelige og mandlige lønmodtagere på mindst 5 pct. i en given kategori af lønmodtagere, skal arbejdsgiveren i samarbejde med lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden udarbejde en fælles lønvurdering.

> Note til teksten: Henvisningen »jf. stk. 1« peger på et led med en anmodningsbetingelse.

*Stk. 3.* Den fælles lønvurdering efter stk. 2 skal omfatte følgende:
- a) En analyse af andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere.
- b) Oplysninger om gennemsnitlige lønniveauer for kvindelige og mandlige lønmodtagere og supplerende eller variable elementer for hver kategori af lønmodtagere.
- c) Eventuelle forskelle i det gennemsnitlige lønniveau mellem kvindelige og mandlige lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere.
- d) Årsagerne til sådanne forskelle i det gennemsnitlige lønniveau på grundlag af eventuelle objektive, kønsneutrale kriterier som fastsat af lønmodtagerrepræsentanterne og arbejdsgiveren i fællesskab.
- e) Andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere, som har fået en lønstigning efter deres tilbagevenden til arbejdet efter afholdt orlov efter barselsloven eller har haft omsorgsorlov efter lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager.
- f) Foranstaltninger til afhjælpning af forskelle i lønnen, hvis de ikke er begrundet ud fra objektive, kønsneutrale kriterier.
- g) En analyse af de eksisterende kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer eller indførelse af sådanne systemer.
- h) En evaluering af effektiviteten af foranstaltninger fra tidligere fælles lønvurderinger.

*Stk. 4.* En arbejdsgiver skal gennemføre foranstaltningerne som følge af den fælles lønvurdering i tæt samarbejde med lønmodtagerrepræsentanterne inden for en rimelig frist. Arbejdsgiveren eller lønmodtagerrepræsentanterne kan anmode Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn om at deltage i processen for gennemførelsen af foranstaltningen fra lønvurderingen.

*Stk. 5.* Arbejdsgiveren stiller den fælles lønvurdering til rådighed for lønmodtagerne og lønmodtagerrepræsentanterne. Arbejdsgiveren stiller efter anmodning den fælles lønvurdering til rådighed for Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn.

Kilde til lovteksten: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=4

## Kommentar

Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 5 f, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering.

### Reglen kort

**[1]** § 5 f har to trin. Efter en anmodning om præcisering af en lønredegørelse skal en arbejdsgiver med mindst 100 lønmodtagere rette ubegrundede kønslønforskelle inden rimelig tid og i tæt samarbejde med repræsentanterne. Viser redegørelsen en ubegrundet gennemsnitsforskel på mindst 5 procent i en kategori, som ikke er afhjulpet inden seks måneder fra aflevering til instituttet, skal der udarbejdes en fælles lønvurdering. Derefter skal dens foranstaltninger gennemføres inden rimelig tid. Dette er L68’s foreslåede ordning.

*Om stk. 1, 2 og 4. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 f; § 5 e, stk. 1.*

**[2]** Femprocentgrænsen og seksmånedersbetingelsen udløser den særlige fælles lønvurdering; de er ikke en tilladelse til ulige løn under grænsen eller til at vente seks måneder med enhver afhjælpning. Den materielle ligelønspligt i § 1 gælder allerede uden disse tærskler, og stk. 1 har sit eget krav om at reagere inden for rimelig tid.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 1; art. 10, stk. 1; art. 9, stk. 10.*

### Direktiv og ændring

**[3]** Stk. 1 knytter sig til artikel 9, stk. 10; den fælles vurdering til artikel 10. Artikel 10, stk. 1, opstiller tre kumulative betingelser: mindst 5 procent gennemsnitlig forskel i en kategori, manglende objektiv kønsneutral begrundelse og manglende afhjælpning inden seks måneder fra indgivelsen af redegørelsen. Betragtning 43 beskriver formålet og samarbejdet, men dens anderledes forbindelsesord må ikke bruges til at gøre de tre operative betingelser alternative.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.2; almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.3; art. 9, stk. 10; art. 10, stk. 1; betragtning 43.*

**[4]** Den hidtidige ligelønslov giver mulighed for efter aftale med lønmodtagerne at erstatte kønsopdelt statistik med en redegørelse og en plan, som kan løbe over et til tre år. Den nye fælles lønvurdering er derimod en pligt ved bestemte konstaterede forhold. Den gamle aftaleordning, en almindelig lønforhandling og den nye vurdering er derfor ikke automatisk indbyrdes udskiftelige.

*Om stk. 2. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.1; almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.3; art. 10.*

### Betingelser, stk. for stk.

**[5]** Stk. 1 kræver mindst 100 lønmodtagere og en anmodning om yderligere præciseringer eller oplysninger til redegørelsen. Det afgørende næste spørgsmål er, om forskellen kan begrundes i objektive, kønsneutrale kriterier. Hvis den kan, skal begrundelsen kunne forklares og underbygges; hvis den ikke kan, skal situationen rettes i tæt samarbejde med repræsentanterne. Der er ingen 5-procentgrænse i dette stykke.

*Om stk. 1. Grundlag: ordlyd. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 f; § 5 a, stk. 3; § 5 b, stk. 4.*

**[6]** Den rimelige frist i stk. 1 er konkret. Specialbemærkningerne omtaler to måneder som udgangspunkt og forudsætter hensyn til situationen. Det er hverken en fast lovbestemt tomånedersfrist for enhver ændring eller en ubetinget ret til at vente så længe. Svarfristen på en dataanmodning og fristen for faktisk afhjælpning bør behandles som to forskellige opgaver.

*Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 f; § 5 a, stk. 3; § 5 b, stk. 4; art. 9, stk. 10.*

**[7]** Stk. 2 bruger forskellen i det gennemsnitlige lønniveau i en given kategori. Præcis 5 procent er nok; der kræves ikke mere end 5 procent. Et gab for virksomheden som helhed er ikke dette kategorigab. En korrekt definition af kategorierne efter § 1 a, stk. 10, er derfor afgørende allerede før tærsklen beregnes.

*Om stk. 2. Grundlag: ordlyd. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 f; høringsnotatet, pkt. 2.9; § 1 a, stk. 5; § 1 a, stk. 10; § 5 a, stk. 1; § 5 b, stk. 2, litra g.*

**[8]** Både manglende objektiv begrundelse og manglende rettidig afhjælpning skal være til stede. En dokumenteret, saglig og kønsneutral forklaring kan derfor have betydning for, om den særlige vurderingspligt udløses; en blot påstået forklaring er ikke det samme som en begrundelse. Om kriterierne også materielt overholder ligelønsprincippet, må vurderes efter § 1 og de relevante diskriminationsregler.

*Om stk. 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 f; art. 10, stk. 1; § 1, stk. 3; § 1 a, stk. 2.*

**[9]** Den operative seksmånedersperiode regnes fra datoen for udleveringen af lønredegørelsen til instituttet. De almindelige og specielle bemærkninger bruger derimod modtagelse eller udarbejdelse som startpunkt. Det kan flytte tidspunktet, fordi § 5 e giver indtil en måned til afleveringen. Ved anvendelse af forslaget skal lovtekstens startpunkt stå tydeligt, og bemærkningernes afvigelse må ikke skjules ved at kalde alle hændelser for rapportdatoen.

*Om stk. 2. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.3; specielle bemærkninger til § 5 f; § 5 e, stk. 1; art. 10, stk. 1.*

**[10]** Stk. 3, litra a–c, kræver kønsfordelingen i hver kategori, de gennemsnitlige lønniveauer og supplerende eller variable elementer for hvert køn samt eventuelle kønsforskelle i kategorien. Opgaven går dermed videre end at gentage ét procenttal. Oplysningerne skal gøre det muligt at forstå både kategoriens sammensætning og, hvor lønforskellen opstår.

*Om stk. 3, litra a–c. Grundlag: ordlyd. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 f; art. 10, stk. 2.*

**[11]** Litra d kræver en forklaring af forskellene på grundlag af eventuelle objektive, kønsneutrale kriterier, som arbejdsgiveren og repræsentanterne fastsætter i fællesskab. Det er et udtrykkeligt fælles led i vurderingen og ikke blot det samme som den forudgående høring efter § 5 e, stk. 2. En redegørelse for arbejdsgiverens ensidige eksisterende lønpolitik opfylder derfor ikke uden videre hele dette led.

*Om stk. 3, litra d. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 f; § 5 e, stk. 2; art. 10, stk. 2.*

**[12]** Litra e kræver oplysninger om andelen af kvinder og mænd, som har fået en lønstigning efter tilbagevenden fra orlov efter barselsloven eller omsorgsorlov efter loven om særlige familiemæssige årsager. Direktivet knytter den tilsvarende oplysning til, at en lønforbedring fandt sted i den relevante kategori under orloven. Den betingelse står ikke udtrykkeligt i den danske litra e. Den danske tekst må derfor ikke gengives med en indsat betingelse, som kun findes i direktivet.

*Om stk. 3, litra e. Grundlag: ordlyd. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 f; art. 10, stk. 2.*

**[13]** Litra f kræver foranstaltninger, der afhjælper lønforskelle uden objektiv, kønsneutral begrundelse. Litra g kræver en analyse af eksisterende kønsneutrale jobevaluerings- og klassifikationssystemer eller indførelse af sådanne systemer. Et systemeftersyn er dermed en udtrykkelig del af den danske indholdsliste; en beregning af efterbetaling alene besvarer ikke nødvendigvis dette led.

*Om stk. 3, litra f og g. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 f; art. 10, stk. 4; § 1, stk. 3.*

**[14]** Litra h kræver evaluering af effektiviteten af foranstaltninger fra tidligere fælles lønvurderinger. Hvis der ikke har været en tidligere vurdering, kan dette oplyses; bestemmelsen kræver ikke en opdigtet historik. Har der været foranstaltninger, må evalueringen forholde sig til deres virkning, ikke blot til om de formelt blev besluttet. Den danske litra g svarer til et led i artikel 10, stk. 4, mens litra h svarer til direktivets stk. 2, litra g; bogstaverne er altså ikke parallelle.

*Om stk. 3, litra g og h. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 f; art. 10, stk. 2; art. 10, stk. 4.*

**[15]** Stk. 4 kræver gennemførelse af vurderingens foranstaltninger inden for rimelig tid og i tæt samarbejde med repræsentanterne. Specialbemærkningerne forudsætter en konkret tidsplan ud fra foranstaltningernes karakter. Arbejdsgiveren eller repræsentanterne kan hver især anmode instituttet om deltagelse i gennemførelsesprocessen. Adgangen til bistand gør ikke instituttet til en automatisk erstatning for repræsentanterne eller til godkendelsesmyndighed for hele lønmodellen.

*Om stk. 4. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 f; høringsnotatet, pkt. 2.9; art. 10, stk. 4; § 7.*

**[16]** Stk. 5 kræver, at den fælles vurdering stilles til rådighed for lønmodtagerne og repræsentanterne. Til instituttet skal den efter den danske ordlyd gives efter anmodning. Det er en anden afleveringsregel end § 5 e’s automatiske levering af den almindelige lønredegørelse. Vurderingen skal ikke efter § 7, stk. 4, offentliggøres i sin helhed sammen med de seks virksomhedstal.

*Om stk. 5. Grundlag: ordlyd. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 f; § 5 e, stk. 1; § 7, stk. 4; § 2 a, stk. 3.*

### Fortolkningsspørgsmål

**[17]** Henvisningen jf. stk. 1 i stk. 2 skaber et reelt spørgsmål om anmodningsbetingelsen. Stk. 1 kræver en forudgående anmodning, mens artikel 10, stk. 1, udløser fælles vurdering ved sine tre betingelser uden en sådan anmodning. Den danske henvisning kan ikke uden videre læses som en ny fjerde EU-betingelse. Afklaringen skal ske med ordlyd, formål og direktiv; den kan ikke løses ved at slette henvisningen i den viste lovtekst.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 f; art. 10, stk. 1.*

**[18]** Vurderingens omfang er et andet spørgsmål end dens udløsning. Specialbemærkningerne og ministeriets svar siger, at vurderingen kun vedrører den eller de kategorier, der opfylder betingelserne. Stk. 3, litra a–c, og artikel 10, stk. 2, anvender derimod hver kategori. Ministeriets indsnævring bør derfor ikke gives som en sikker generel regel om at udelade alle øvrige kategorier fra vurderingen.

*Om stk. 2; stk. 3, litra a–c. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 f; høringsnotatet, pkt. 2.9; art. 10, stk. 2.*

**[19]** Artikel 10, stk. 3, kræver meddelelse til overvågningsorganet og særskilt aflevering efter anmodning til ligebehandlingsorganet. Instituttet får begge roller i § 7, men § 5 f, stk. 5, nævner alene aflevering efter anmodning. Dobbeltrollen gør ikke i sig selv de to EU-adgangsveje identiske. Hvordan den obligatoriske meddelelse til overvågningen sikres, er derfor et konkret gennemførelsesspørgsmål.

*Om stk. 5. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 f; art. 10, stk. 3; art. 29, stk. 3; § 7, stk. 2; § 7, stk. 3.*

**[20]** Hvis virksomheden mangler repræsentanter, beskriver betragtning 43, at arbejdstagerne bør udpege sådanne med henblik på den fælles vurdering. Ministeriets generelle svar i høringsnotatets afsnit 2.1 siger samtidig, at direktivet ikke kræver valg af en repræsentant; svaret om § 5 f forklarer især instituttets bistand ved gennemførelsen. Der er derfor ikke her en fuldstændig dansk procedure for den særlige situation. Arbejdsgiveren bør ikke behandle fraværet af en repræsentant som en stiltiende fritagelse fra vurderingen.

*Om stk. 2; stk. 3, litra d; stk. 4. Grundlag: forarbejder og egen vurdering. Kilder: høringsnotatet, pkt. 2.1; høringsnotatet, pkt. 2.9; betragtning 43; art. 10.*

### Praksis

**[21]** Rummler viser, at et jobklassifikationssystem må vurderes samlet for kønsbias og i forhold til arbejdets faktiske krav. Dommen tillader ikke, at et kriterium fastlægges ud fra kun det ene køns gennemsnitlige forudsætninger, og den kræver en vurdering af systemets samlede virkning. Det er relevant for systemanalysen i litra g. Dommen fortolker derimod ikke den nye femprocentgrænse, seksmånedersperioden eller den danske anmodningshenvisning.

*Om stk. 3, litra g. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Rummler; § 1, stk. 3.*

### Samspil

**[22]** Fælles lønvurdering bygger på redegørelsen efter §§ 5 a–5 d og afleveringen efter § 5 e, men ophæver ikke individuelle lønkrav, informationsretten efter § 1 e eller ligelønspligten. En igangværende vurdering er heller ikke i sig selv en afgørelse om skyld eller en begrundelse for at afslå alle individuelle spørgsmål. Fortrolige personoplysninger håndteres efter § 2 a, stk. 3, og artikel 12.

*Om stk. 1, 2 og 5. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 5 a; § 5 b; § 5 d; § 5 e; § 1 e; § 2 a, stk. 3; art. 12.*

**[23]** § 5 f er omfattet af § 1, stk. 5’s betingede overenskomstforbehold. En kollektiv ordning skal give tilsvarende rettigheder og pligter; det er ikke nok, at der almindeligvis forhandles løn. Bødesporet står i § 6 b og bevisbyrdesporet i § 6, stk. 3–4. Godtgørelse efter § 2, stk. 2, bygger på krænkelse ved lønmæssig forskelsbehandling, hvor manglende overholdelse af § 5 f kan indgå i udmålingen.

*Om hele § 5 f. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 1, stk. 5; § 6 b; § 6, stk. 3; § 6, stk. 4; § 2, stk. 2.*

### Praktisk betydning

**[24]** Arbejdsgiverens arbejdsgang bør skelne mellem at beregne et gab, undersøge dets begrundelse, afhjælpe det og gennemføre en fælles vurdering. Gem dato for anmodning, rapportaflevering, begrundelse og faktisk afhjælpning. Hvis vurdering udløses, skal planen dække alle lovens indholdsled, deltagere, ansvar og opfølgning. Et bestemt skema er ikke foreskrevet; dokumentationen skal gøre det muligt at se, hvad der faktisk er gjort.

*Om stk. 1, 2, 3 og 4. Grundlag: egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 f; § 5 e, stk. 1.*

**[25]** Som illustration: En forskel på 4 procent kan kræve afhjælpning efter stk. 1 og være i strid med § 1, selv om den ikke udløser stk. 2’s femprocentbetingelse. En forskel på præcis 5 procent udløser heller ikke vurderingen alene, hvis den er objektivt og kønsneutralt begrundet eller rettet rettidigt. Eksemplerne viser bestemmelsens tærskler; de afgør ikke, om en konkret lønbegrundelse er lovlig.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 1; art. 10, stk. 1.*

### Kilder

**[26]** Læs den operative § 5 f i L68 (PDF-side 4) sammen med specialbemærkningerne på side 44–46 og ministeriets svar i høringsnotatets afsnit 2.9. Artikel 10 og betragtning 43 er de centrale EU-kilder. De konkrete forskelle om anmodning, friststart, kategorier, orlovsled og aflevering fremgår af disse tekster og skal vurderes hver for sig.

*Om hele § 5 f. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 f; almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.3; høringsnotatet, pkt. 2.9; art. 10; betragtning 43.*

### Implementeringsaftalen og 1. behandling

**[27]** § 5 f bygger på parternes forslag til en ny § 5g. Kravet i stk. 1 om en forudgående anmodning stammer fra forslaget: »En arbejdsgiver med over 99 ansatte, der er blevet anmodet om yderligere præciseringer eller oplysninger til den udarbejdede lønredegørelse«. Parterne knyttede stk. 1 til artikel 9, stk. 10, og artikel 10, stk. 1, litra b, og stk. 2 til litra a og c, og skrev: »Alle tre betingelser skal være opfyldt før pligten til at udarbejde en fælles lønvurdering indtræder.« Anmodningen nævnes ikke særskilt blandt de tre betingelser. Det taler for læsningen i afsnit 17, at henvisningen »jf. stk. 1« ikke uden videre er en fjerde betingelse. Da parterne knyttede stk. 1, som indeholder anmodningen, til artikel 10, stk. 1, litra b, afgør aftalen dog ikke spørgsmålet.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 10, stk. 1–4.*

**[28]** Om fristen i stk. 1 skrev parterne både, at hvis forskellen ikke kan begrundes, »har arbejdsgiver en frist på 2 måneder til at rette op på en sådan ubegrundet lønforskel«, og at »Rimelig frist fortolkes som udgangspunkt som to måneder.« Afsnit 6 – to måneder som udgangspunkt – svarer til den sidste formulering. Seksmånedersfristen i stk. 2 regner forslaget fra »datoen for indgivelsen af lønredegørelsen« (direktivets ord), lovteksten fra udleveringen og bemærkningerne fra modtagelsen eller udarbejdelsen (afsnit 9). Der er altså tre forskellige startpunkter.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 10, stk. 1–4.*

**[29]** Litra e følger forslagets formulering: »som har fået en lønstigning efter deres tilbagevenden på arbejdet efter afholdt orlov efter barselsloven eller har haft omsorgsorlov efter lov om fravær af familiemæssige årsager.« Direktivets betingelse om, at forbedringen fandt sted i kategorien under orloven, stod kun i aftalens kolonne med direktivteksten (afsnit 12). Om metoden skrev parterne: »Der er metodefrihed i forhold til udarbejdelsen af lønvurderingen, så længe oplysningerne i litra a) - g) indgår. Litra h) er alene relevant hvis der tidligere har været udarbejdet en fælles lønvurdering.«

*Om stk. 3. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 10, stk. 1–4.*

**[30]** Forslagets stk. 6 lød: »Den fælles lønvurdering stilles efter anmodning til rådighed for ligebehandlingsorganet og meddeles til overvågningsorganet.« Parterne understregede: »Det er et krav at den fælles lønvurdering meddeles til det organ, der oprettes i medfør af artikel 29, jf. artikel 10, stk. 3, som gennemføres med § 5g, stk. 6.« L 68 har udeladt meddelelsen; stk. 5 nævner kun udlevering efter anmodning. L 68’s bemærkninger gengiver direktivets krav om at sende vurderingen til overvågningsorganet (pkt. 3.4.2, s. 18), men den foreslåede ordning (pkt. 3.4.3, s. 18–19), der indledes med »Arbejdsmarkedets parter har i deres implementeringsaftale lagt til grund«, nævner kun udlevering efter anmodning. Det, afsnit 19 kalder et gennemførelsesspørgsmål, er altså også en afvigelse fra parternes forslag.

*Om stk. 5. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 10, stk. 1–4; § 7, stk. 3.*

**[31]** Om de offentlige parters ansvar for afhjælpning siger forståelsespapirerne: »Hvis der i de kollektive overenskomster konstateres kønsbaserede lønuligheder, er det parternes fælles ansvar at tage initiativ til at rette op på disse forskelle inden for rammerne af de kollektive overenskomstforhandlinger.« L 68’s bemærkninger til stk. 4 (s. 45) kalder papirerne et »fælles tillæg til implementeringsaftalen« og gengiver dem med betingelsen »hvis foranstaltningerne f.eks. forudsætter ændringer i relevante kollektive overenskomster«. Den betingelse står ikke i papirerne, og de nævner ikke den fælles lønvurdering. Papirerne ændrer ikke kravet i stk. 4 om at gennemføre foranstaltningerne inden for en rimelig frist; de beskriver parternes fælles ansvar for at tage initiativ, når der i overenskomsterne konstateres kønsbaserede lønuligheder.

*Om stk. 4. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: forståelsespapiret for det statslige område (oversendelsens bilag 5), afsnit 10; forståelsespapiret for det kommunale og regionale område (oversendelsens bilag 6), afsnit 10.*

**[32]** Om repræsentanterne skrev parterne: »Direktivet stiller ikke krav om, at der skal vælges en arbejdstagerrepræsentant.« og »Det er ikke i strid med direktivet, hvis arbejdstagerrepræsentantens beføjelser/opgaver efter direktivet overdrages til overenskomstparten på lønmodtagersiden.« Det sidste står ikke i L 68. For det offentlige område vil parterne drøfte direktivets bestemmelser om arbejdstagerrepræsentanters (tillidsrepræsentanters) rettigheder og opgaver »med henblik på aftaleimplementering«. Indtil da gælder stk. 2–4 med lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden (afsnit 20). En senere aftale kan kun træde i stedet, hvis den er en kollektiv overenskomst med tilsvarende rettigheder og pligter (§ 1, stk. 5).

*Om stk. 2 og 4. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra m; forståelsespapiret for det statslige område (oversendelsens bilag 5), afsnit 12; forståelsespapiret for det kommunale og regionale område (oversendelsens bilag 6), afsnit 11.*

## Direktiv (EU) 2023/970

Artiklerne, kommentaren og lovforslaget knytter til paragraffen. Artikelfilen har ordlyden, betragtningerne, den danske gennemførelse og EU-fortolkningskilderne ordret.

- [Artikel 9 – Redegørelse for lønforskelle mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-9.md) (særligt om stk. 1; kommentaren, afsnit 2, 3 og 6)
- [Artikel 10 – Fælles lønvurdering](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-10.md) (særligt om stk. 1, 2, 3, 4 og 5; kommentaren, afsnit 2–4, 8–15, 17–20, 25 og 26)
- [Artikel 11 – Støtte til arbejdsgivere med færre end 250 arbejdstagere](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-11.md)
- [Artikel 12 – Databeskyttelse](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-12.md) (kommentaren, afsnit 22)
- [Artikel 29 – Overvågning og oplysning](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-29.md) (særligt om stk. 2, 3, 4 og 5; kommentaren, afsnit 19)
- [Artikel 17 – Andre retsmidler](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-17.md) (særligt om stk. 2, 3, 4 og 5)
- [Artikel 18 – Overgang af bevisbyrde](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-18.md) (særligt om stk. 1)
- [Artikel 28 – Ligebehandlingsorganer](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-28.md) (særligt om stk. 2, 3, 4 og 5)
- [Artikel 30 – Kollektive forhandlinger og kollektive skridt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-30.md) (særligt om stk. 2, 3, 4 og 5)
- [Artikel 33 – Gennemførelse](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-33.md) (særligt om stk. 2, 3, 4 og 5)
- [Artikel 34 – Gennemførelse i national ret](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-34.md) (særligt om stk. 1)
- [Artikel 35 – Rapport og revision](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-35.md) (særligt om stk. 1)
- [Artikel 36 – Ikrafttræden](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-36.md) (særligt om stk. 1)

## EU-fortolkningskilder

Ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md).

- Kommissionens FAQ ([eu/faq.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/faq.md); foreløbige synspunkter, ikke bindende), spørgsmål 4, 6, 8, 10, 9 og 7
- Begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 ([eu/forslag.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/forslag.md); forarbejde til direktivet), forslagets artikel 8, 9, 10, 15, 16, 25, 26 og 27
- Henstilling 2014/124/EU ([eu/henstilling.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/henstilling.md); ikke bindende), punkt 4, 5, 9, 13, 14, 15, 7, 8, 16, 17 og 6
- COM(2013) 861 ([eu/com-2013-861.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2013-861.md); rapport), afsnit 4.2 og 4.3
- COM(2017) 671 ([eu/com-2017-671.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2017-671.md); rapport), afsnit 2.2, 2.3 og 2.4

## Praksis

7 afgørelser (7 EU-Domstolen). Listen med kommentarens resuméer, koblingen til stykkerne og links til den ordrette tekst: [lov/5f-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f-praksis.md).

===== FIL: lov/5f-forarbejder.md =====

# § 5 f – Lovforslagets bemærkninger, ordret

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f-forarbejder.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/5f.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/5f.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

De uddrag af lovforslagets bemærkninger, kommentaren til § 5 f bygger på. Ordret; linjedelingen er samlet til løbende tekst. Alle specielle bemærkninger til et ændringsnummer står i fuld længde i filen for nummeret i l68/.

## Almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.2

Ministerielle almindelige bemærkninger. Fælles lønvurdering: direktivets artikel 10. L68 som fremsat, s. 18: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=18

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f.html#alm-bem-3-4-2

Bruges i kommentaren til § 5 f, afsnit 3. Om stk. 1 og 2.

> 3.4.2. Løngennemsigtighedsdirektivets artikel 10
> Løngennemsigtighedsdirektivets artikel 10 fastsætter nærmere regler for, hvornår en arbejdsgiver sammen med lønmodtagerrepræsentanterne skal udarbejde en fælles lønvurdering, samt hvordan arbejdsgiver skal følge op på den fælles lønvurdering. Det er tilfældet, hvis lønredegørelsen viser en forskel i den gennemsnitlige løn mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere på mindst 5 pct. i en given kategori af arbejdstagere, hvis arbejdsgiveren ikke har begrundet en sådan forskel i det gennemsnitlige lønniveau i objektive, kønsneutrale kriterier, og hvis arbejdsgiveren ikke har rettet op på en sådan ubegrundet forskel i det gennemsnitlige lønniveau senest seks måneder efter datoen for indgivelsen af lønredegørelsen. Alle tre betingelser skal være opfyldt. Den fælles lønvurdering skal bl.a. omfatte en analyse af andelen af kvindelige og mandlige arbejdstagere i hver kategori af arbejdstagere, oplysninger om gennemsnitlige lønniveauer og variable elementer for kvindelige og mandlige arbejdstagere for hver kategori af arbejdstagere, årsagerne til sådanne forskelle på grundlag af eventuelle objektiv, kønsneutrale kriterier og foranstaltninger til afhjælpning af forskelle i lønnen, hvis de ikke er begrundet ud fra objektive, kønsneutrale kriterier.
> Gennemførelsen af foranstaltningerne skal omfatte en analyse af de eksisterende kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer eller indførelse af sådanne systemer for at sikre, at enhver direkte eller indirekte lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn udelukkes.
> Arbejdsgiverne skal stille den fælles lønvurdering til rådighed for lønmodtagerne og lønmodtagerrepræsentanterne og skal sende den til overvågningsorganet. Arbejdsgiverne skal stille lønvurderingen efter anmodning til rådighed for det nationale ligebehandlingsorgan.

## Almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.3

Ministerielle almindelige bemærkninger. Fælles lønvurdering: overvejelser og foreslået ordning. L68 som fremsat, s. 18–19: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=18

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f.html#alm-bem-3-4-3

Bruges i kommentaren til § 5 f, afsnit 3, 4, 9 og 26. Særligt om stk. 2; også om stk. 1, 3, 4 og 5.

> 3.4.3. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Arbejdsmarkedets parter har i deres implementeringsaftale lagt til grund, at en arbejdsgivers pligt til at følge op på en lønredegørelse, der viser lønforskelle mellem kønnene, der ikke kan begrundes i objektive, kønsneutrale kriterier, skal ske i tæt samarbejde med lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden, såfremt sådanne findes. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet er enige i parternes tilgang. Med henblik på at gennemføre direktivets artikel 10 foreslås det at indsætte en ny bestemmelse i § 5 f, som fastlægger hvilke betingelser, der skal være opfyldt for, at der er krav om at udarbejde en fælles lønvurdering.
> Det foreslås således i § 5 f, at en arbejdsgiver med mindst 100 lønmodtagere, der er blevet anmodet om yderligere præciseringer eller oplysninger til den udarbejdede lønredegørelse efter § 5 a, stk. 1, § 5 b, stk. 2 og 4, og § 5 d, stk. 1 og 2, såfremt lønforskelle mellem kønnene ikke er begrundet i objektive, kønsneutrale kriterier, skal rette op på situationen inden for en rimelig frist i tæt samarbejde med lønmodtagerrepræsentanter på virksomheden, hvis sådanne findes.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det foreslåede vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 10, 3. pkt., sammenholdt med artikel 10, stk. 1, i dansk ret.
> Det foreslås endvidere, at hvis arbejdsgiveren ikke har rettet op på en ubegrundet forskel i det gennemsnitlige lønniveau senest seks måneder efter datoen for modtagelsen eller udarbejdelsen af lønredegørelsen, og hvis lønredegørelsen viser en ubegrundet forskel i det gennemsnitlige lønniveau mellem kvindelige og mandlige lønmodtagere på mindst 5 pct. i en given kategori af arbejdstagere, skal arbejdsgiveren i samarbejde med lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden udarbejde en fælles lønvurdering. Alle tre betingelser vil skulle være opfyldt før, at pligten til at udarbejde en fælles lønvurdering indtræder.
> Det foreslås i den forbindelse at indsætte en direktivnær oplistning af de elementer, der skal indgå i den fælles lønvurdering.
> Det foreslås i overensstemmelse med direktivets artikel 10, at en arbejdsgiver vil skulle gennemføre foranstaltningerne som følge af den fælles lønvurdering i tæt samarbejde med lønmodtagerrepræsentanterne inden for en rimelig frist, og at arbejdsgiveren vil skulle stille den fælles lønvurdering til rådighed for lønmodtagerne og lønmodtagerrepræsentanterne. Endelig vil arbejdsgiveren efter anmodning skulle stille lønvurderingen til rådighed for Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn.
> Med den foreslåede bestemmelse i § 5 f vil der blive fastsat detaljerede regler for, hvornår og hvordan en arbejdsgiver vil være forpligtet til at udarbejde en fælles lønvurdering sammen med virksomhedens lønmodtagerrepræsentanter. Forslagene er efter Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering udtryk for en direktivnær implementering af løngennemsigtighedsdirektivets artikel 10 i dansk ret.

## Specielle bemærkninger til § 5 f

Ministerielle specielle bemærkninger. § 5 f: fælles lønvurdering. L68 som fremsat, s. 44–46: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=44

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f.html#spec-bem-1-13-5f

Bruges i kommentaren til § 5 f, afsnit 1, 5–19, 24 og 26. Særligt om stk. 1, 2, 3, 4 og 5.

> (Til § 5 f)
> Der er ikke i dansk ret en pligt for virksomheder til at foretage fælles lønvurderinger som opfølgning på virksomhedens kønsopdelte lønstatistik. Lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 a, stk. 6, indeholder en bestemmelse om en udarbejdelse af redegørelser for ligeløn som alternativ til de kønsopdelte lønstatistikker, der udarbejdes efter § 5 a, stk. 1. Det følger af den gældende § 5 a, stk. 6, i lov om lige løn til mænd og kvinder, at indgår virksomheden en aftale med lønmodtagerne i virksomheden om at udarbejde en redegørelse om ligeløn, finder stk. 1, 3. pkt., og stk. 2-4, ikke anvendelse. En redegørelse om ligeløn skal indeholde en beskrivelse af vilkår, der har betydning for aflønning af mænd og kvinder på virksomheden, og en handlingsplan med henblik på at forebygge eller mindske lønforskelle mellem mænd og kvinder og den nærmere opfølgning herpå. Redegørelsen skal omfatte alle virksomhedens lønmodtagere og udarbejdes i overensstemmelse med principperne i lov om information og høring af lønmodtagere eller i en kollektiv overenskomst, jf. § 3 i lov om information og høring af lønmodtagere. Redegørelsen skal omfatte en periode på 1-3 år og skal senest være udarbejdet inden udgangen af kalenderåret, hvor pligten til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik bestod.
> Løngennemsigtighedsdirektivets artikel 10 fastsætter nærmere regler for udarbejdelse af fælles lønvurdering. Det foreslås i § 5 f, stk. 1, at en arbejdsgiver med mindst 100 lønmodtagere, der er blevet anmodet om yderligere præciseringer eller oplysninger til den udarbejdede lønredegørelse efter § 5 a, stk. 1, § 5 b, stk. 2, og § 5 d, stk. 1 og 2, skal, såfremt lønforskelle mellem kønnene ikke er begrundet i objektive, kønsneutrale kriterier, rette op på situationen inden for en rimelig frist i tæt samarbejde med lønmodtagerrepræsentanter.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at hvis lønredegørelsen viser lønforskelle mellem kønnene, der ikke kan begrundes i objektive, kønsneutrale kriterier, vil arbejdsgiveren inden for en rimelig frist skulle rette op på en sådan ubegrundet lønforskel. Dette vil skulle foregå i tæt samarbejde med lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden.
> Arbejdsmarkedets parter i deres implementeringsaftale vurderet, at den rimelige frist er 2 måneder. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet deler parternes vurdering, og foreslår på den baggrund, at en rimelig frist i denne bestemmelse som udgangspunkt vil være inden for 2 måneder. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det foreslåede vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 10, sidste punktum, samt artikel 10, stk. 1, litra b, i dansk ret.
> Det foreslås i § 5 f, stk. 2, at hvis arbejdsgiveren ikke har rettet op på en ubegrundet forskel i det gennemsnitlige lønniveau senest 6 måneder efter datoen for modtagelsen eller udarbejdelsen af lønredegørelsen, og hvis lønredegørelsen viser en ubegrundet forskel i den gennemsnitlige lønniveau mellem kvindelige og mandlige lønmodtagere på mindst 5 pct. i en given kategori af lønmodtagere, skal arbejdsgiveren i samarbejde med lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden udarbejde en fælles lønvurdering.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at en arbejdsgiver vil få pligt til i samarbejde med lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden at udarbejde en fælles lønvurdering, hvis arbejdsgiveren ikke senest 6 måneder efter datoen for modtagelsen eller udarbejdelsen af lønredegørelsen har rettet op på en ubegrundet lønforskel i det gennemsnitlige lønniveau, og hvis lønredegørelsen viser en forskel i den gennemsnitlige løn mellem kvindelige og mandlige lønmodtagere på mindst 5 pct. i en given kategori af lønmodtagere.
> Den foreslåede ændring vil indebære, at en arbejdsgiver vil skulle udarbejde fælles lønvurdering for den eller de kategorier af lønmodtagere, som opfylder betingelserne ovenfor. Alle tre betingelser vil skulle være opfyldt, før pligten til at udarbejde en fælles lønvurdering indtræder.
> Det fremgår af direktivets præambelbetragtning 43, at en fælles lønvurdering bør foretages, hvis arbejdsgivere og de pågældende arbejdstagerrepræsentanter ikke er enige om, at forskellen i det gennemsnitlige lønniveau mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere på mindst 5 pct. i en given kategori af arbejdstagere kan begrundes ud fra objektive, kønsneutrale kriterier, hvis arbejdsgiveren ikke giver en sådan begrundelse, eller hvis arbejdsgiveren ikke har afhjulpet en sådan forskel i lønniveauet senest seks måneder efter datoen for indgivelsen af lønredegørelsen.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det foreslåede vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 10, stk. 1, i dansk ret.
> Det foreslås i § 5 f, stk. 3, at den fælles lønvurdering efter stk. 2 skal omfatte følgende: a) En analyse af andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere. b) Oplysninger om gennemsnitlige lønniveauer for kvindelige og mandlige lønmodtagere og supplerende eller variable elementer for hver kategori af lønmodtagere. c) Eventuelle forskelle i det gennemsnitlige lønniveau mellem kvindelige og mandlige lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere. d) Årsagerne til sådanne forskelle i det gennemsnitlige lønniveau på grundlag af eventuelle objektive, kønsneutrale kriterier som fastsat af lønmodtagerrepræsentanterne og virksomheden i fællesskab. e) Andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere, som har fået en lønstigning efter deres tilbagevenden på arbejdet efter afholdt orlov efter barselsloven eller har haft omsorgsorlov efter lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejdet af særlige familiemæssige årsager. f) Foranstaltninger til afhjælpning af forskelle i lønnen, hvis de ikke er begrundet ud fra objektive, kønsneutrale kriterier. g) En analyse af de eksisterende kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer eller indførelse af sådanne systemer. h) En evaluering af effektiviteten af foranstaltninger fra tidligere fælles lønvurderinger.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at en fælles lønvurdering vil skulle indeholde elementerne i litra a-g.
> Den foreslåede ændring vil desuden betyde, at litra h alene vil være relevant, hvis der tidligere har været udarbejdet en fælles lønvurdering.
> Det foreslås, at der vil være metodefrihed i forhold til den konkrete udarbejdelse af lønvurderingen, så længe oplysningerne i litra a-g indgår.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 5 f, stk. 3, vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 10, stk. 2, og artikel 10, stk. 4, 3. pkt., i dansk ret.
> Det foreslås i § 5 f, stk. 4, 1. pkt., at en arbejdsgiver skal gennemføre foranstaltningerne som følge af den fælles lønvurdering i tæt samarbejde med lønmodtagerrepræsentanterne inden for en rimelig frist.
> Det er foreslåede vil betyde, at en arbejdsgiver vil skulle gennemføre foranstaltningerne som følge af den fælles lønvurdering i tæt samarbejde med lønmodtagerrepræsentanterne inden for en rimelig frist. Arbejdsgiver vil skulle aftale konkret med lønmodtagerrepræsentanterne, hvad der er en rimelige frist, og det vil bl.a. afhænge af, hvilke og hvor mange foranstaltninger, der skal gennemføres, som følge af den fælles lønvurdering.
> De offentlige overenskomstparter har i deres fælles tillæg til implementeringsaftalen anført, at det vil være deres fælles ansvar at tage initiativ til at rette op på disse forskelle inden for rammene af de kollektive overenskomstforhandlinger, hvis foranstaltningerne f.eks. forudsætter ændringer i relevante kollektive overenskomster.
> Det foreslås i § 5 f, stk. 4, 2. pkt., at arbejdsgiveren eller lønmodtagerrepræsentanterne kan anmode Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn om at deltage i processen for gennemførelsen af foranstaltningen fra lønvurderingen.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at såvel arbejdsgiver som lønmodtagerrepræsentanterne vil have mulighed for at anmode Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn om at medvirke i de opfølgende tiltag, som lønvurderingen måtte afstedkomme.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 5 f, stk. 4, vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 10, stk. 4, i dansk ret.
> Det foreslås i § 5 f, stk. 5, 1. pkt., at arbejdsgiveren stiller den fælles lønvurdering til rådighed for lønmodtagerne og lønmodtagerrepræsentanterne.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiveren vil skulle stille den fælles lønvurdering til rådighed for lønmodtagerne og lønmodtagerrepræsentanterne.
> Det foreslås i § 5 f, stk. 5, 2. pkt., at arbejdsgiveren efter anmodning stiller den fælles lønvurdering til rådighed for Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiveren vil desuden efter anmodning skulle stille den fælles lønvurdering til rådighed for Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 5 f, stk. 5, vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 10, stk. 3, og artikel 29, stk. 3, litra d, i dansk ret.

## Almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.1

Ministerielle almindelige bemærkninger. Fælles lønvurdering: gældende ret. L68 som fremsat, s. 18: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=18

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f.html#alm-bem-3-4-1

Bruges i kommentaren til § 5 f, afsnit 4. Særligt om stk. 2.

> 3.4.1. Gældende ret
> Der er ikke i dansk ret en pligt for virksomheder til at foretage fælles lønvurderinger som opfølgning på virksomhedens kønsopdelte lønstatistik. § 5 a, stk. 6, i lov om lige løn til mænd og kvinder indeholder en bestemmelse om en udarbejdelse af redegørelser for ligeløn som alternativ til de kønsopdelte lønstatistikker, der udarbejdes efter § 5 a, stk. 1.

===== FIL: lov/5f-hoering.md =====

# § 5 f – Høringen: høringsnotatet og høringssvarene

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f-hoering.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/5f.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/5f.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Ministeriets bemærkninger i høringsnotatet (L 68 – bilag 1) og høringsnotatets resumé af høringssvarene, ordret. Høringsparternes synspunkter er partsindlæg; ministeriets bemærkninger er ministeriets.

## Høringsnotatet, pkt. 2.9

Ministeriets svar i høringsnotatet. Fælles lønvurdering. Høringsnotat til L68, s. 20: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=20

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f.html#hoeringsnotat-2-9

Bruges i kommentaren til § 5 f, afsnit 7, 15, 18, 20 og 26. Særligt om stk. 2 og 4; også om stk. 1, 3 og 5.

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker, at kriterierne for, hvad der udløser krav om en fælles lønvurdering, er minimumskrav, der fremgår direkte af løngennemsigtighedsdirektivet. Disse minimumskrav er fastholdt i parternes implementeringsaftale og følger den faste praksis om at minimumsimplementere arbejdsmarkedsrettede direktiver i Danmark.
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker, at det fremgår af løngennemsigtighedsdirektivets artikel 10, stk. 2, at formålet med at udarbejde en fælles lønvurdering er at ”kortlægge, forebygge og rette op på forskelle i lønnen mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere, som ikke er begrundet i objektive, kønsneutrale faktorer”. Det er på den baggrund Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der skal udarbejdes fælles lønvurdering for den eller de kategorier af lønmodtagere, som opfylder betingelserne herfor, jf. den forslåede § 5 f, stk. 2. Lovforslagets bemærkninger er præciseret på dette punkt.
> Ift. spørgsmålet om inddragelse af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn i gennemførelsen af foranstaltningen fra lønvurderingen bemærker Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at lovforslaget følger arbejdsmarkedets parters fælles anbefaling om, at dette sker på foranledning af arbejdsgiveren eller lønmodtagerrepræsentanterne.

## Høringsnotatet, pkt. 2.1

Ministeriets svar i høringsnotatet. Lønstrukturer, repræsentanter og kriterier. Høringsnotat til L68, s. 5: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=5

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f.html#hoeringsnotat-2-1

Bruges i kommentaren til § 5 f, afsnit 20. Om stk. 2, 3 og 4.

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der ved lønmodtagerrepræsentanter i Danmark forstås demokratisk valgte tillidsrepræsentanter på den konkrete arbejdsplads. Formuleringen følger af arbejdsmarkedets parters implementeringsaftale. Det bemærkes, at løngennemsigtighedsdirektivet ikke stiller krav om, at der skal vælges en lønmodtagerrepræsentant.
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker indledningsvist, for så vidt angår ophævelsen af § 1, stk. 2, 2. pkt., vedrørende faglige klassifikationssystemer, at bestemmelsen, som gennemfører artikel 4 i direktiv 2006/54, indholdsmæssigt falder inden for og opfyldes med lovforslagets § 1, stk. 3. De to direktivbestemmelser tjener samme formål, idet det samtidig bemærkes, at der med § 1, stk. 3, fastsættes mere detaljerede regler for vurderingen af arbejdets værdi end i § 1, stk. 2, 2. pkt. På den baggrund er det Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at § 1, stk. 2, 2. pkt., er overflødig. Bestemmelsen er ligeledes ikke medtaget i arbejdsmarkedets parters implementeringsaftale.
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker endvidere, at det følger af forslaget til § 1, stk. 3, 2. pkt., at det forudsættes, at de objektive, kønsneutrale kriterier i lønstrukturen aftales med lønmodtagerrepræsentanten. Ved uenighed mellem arbejdsgiver og lønmodtagerrepræsentanter fremgår det af definitionen i den foreslåede § 1 a, stk. 10, at opdelingen af lønmodtagere i grupper foretages af lønmodtagernes arbejdsgiver. En eventuel uenighed om kriterierne for opdelingen i lønmodtagergrupper vil skulle håndteres i det fagretlige system eller afgøres ved de almindelige domstole.
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker ift. lønstrukturer, at det følger af forslaget til § 1, stk. 3, 3. pkt., at lønstrukturers kriterier ”skal omfatte færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår og, hvis det er relevant, eventuelle andre faktorer, der er relevante for det specifikke job eller den specifikke stilling.” Det fremgår desuden af lovforslagets bemærkninger, at såkaldte bløde færdigheder fx kan omfatte samarbejdsevner, kommunikation, sociale og emotionelle kompetencer, uformelt ansvar og videndeling. Der vil dog altid være tale om en konkret vurdering.
> Endelig bemærker Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, for så vidt angår behovet for hjælp til kategorisering af lønmodtagere, at ministeriet vil gøre de nye EU-retningslinjer vedrørende jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) tilgængelige på ministeriets hjemmeside. Desuden forventer ministeriet at udarbejde en vejledning om brugen af retningslinjerne.

Resuméet af høringssvarene til høringsnotatets afsnit 2.1 (Lønstrukturer, lønmodtagerrepræsentanter og kønsneutrale kriterier (§ 1, stk. 3)) står i [lov/1-hoering.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1-hoering.md).

## Høringsnotatet, afsnit 2.9: Fælles lønvurdering (§ 5 f) – resumé af høringssvarene

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 20: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=20

> Dansk Kvindesamfund, Kvindeøkonomien og KVINFO anbefaler, at tærsklen for iværksættelse af fælles lønvurdering sænkes fra en lønforskel på 5 pct. til fx 3 pct., eller at der indføres en pligt til at redegøre for alle systematiske lønforskelle mellem kønnene.
>
> Danske Regioner forudsætter, at der kun skal udarbejdes lønvurdering for de kategorier af lønmodtagere, der opfylder de tre betingelser, der er nævnt i § 5 f, stk. 2.
>
> Mødrehjælpen fremhæver, at tærsklen for udløsning af fælles lønvurdering kan være uforholdsmæssig i kønsskæve organisationer, og foreslår justeringer af kriterierne, herunder krav om gentagne konstateringer af uforklarlige lønforskelle samt en længere afhjælpningsfrist for mindre organisationer.
>
> Nordic Reward Partners ApS bemærker, at det er uklart, om Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn skal indtræde i udarbejdelsen af den fælles lønvurdering, hvis der ikke er en lønmodtagerrepræsentant på virksomheden.
>
> KVINFO anbefaler, at inddragelsen af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn gøres obligatorisk ved gennemførelsen af fælles lønvurderinger.
>

Høringssvarene om emnet: [Danske Regioner, s. 12](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=12); [Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien, s. 80](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=80); [Mødrehjælpen, s. 88](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=88); [Nordic Reward Partners, s. 116](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=116); [KVINFO, s. 122–123](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=122)

## Høringssvar, gengivet som spor til originalen

Kort angivelse af, hvad høringssvaret handler om; ikke citater. Læs originalen via linket.

- Danske Regioner: Side 12 forudsætter vurdering kun af de kategorier, der udløser den. Høringsnotatet tilslutter sig og siger bemærkninger præciseres. – Høringssvar, s. 12: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=12
- Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien: Side 80 foreslår 3 % eller forklaring af alle systematiske forskelle. Ikke en nuværende regel. – Høringssvar, s. 80: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=80
- Mødrehjælpen: Side 88 ønsker to rapporter, otte af hvert køn og længere afhjælpning. Ministeriet fastholder sine betingelser. – Høringssvar, s. 88: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=88
- Nordic Reward Partners: Side 116 spørger om institutdeltagelse og kapacitet uden repræsentant. Ikke et generelt forslag om lavere procentgrænse. – Høringssvar, s. 116: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=116
- KVINFO: Side 122–123 om alle tre betingelser, risiko for kategoritilpasning, 3 % og obligatorisk institutdeltagelse. – Høringssvar, s. 122–123: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=122

===== FIL: lov/5f-aftale.md =====

# § 5 f – Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f-aftale.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/5f.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/5f.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Arbejdsmarkedets parters forslag til gennemførelsen af direktivet, ordret, for de rækker i aftalen, der angår § 5 f. Beskæftigelsesministeren sendte aftalen til Folketingets Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalg den 26. oktober 2026 (L 68 – bilag 2). Aftalen er ordnet efter direktivets artikler, og hver række har kolonnerne Direktivtekst, Implementering og Bemærkninger. Her står Implementering og Bemærkninger; hele rækken med direktivteksten står i aftalens fil. Kommentarens note er projektets analyse af, hvordan L 68 forholder sig til parternes forslag. Den er ikke en del af aftalen. Oversigt over aftalen og bilagene: [aftaler/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/index.md).

## Art. 3, stk. 1, litra m – Definitioner

Implementeringsaftalen, PDF s. 6: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=6 · Hele rækken: [aftaler/aftale-1.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-1.md) (afsnittet Artikel 3, stk. 1, litra m) · Side: aftaler/aftale-1.html#art-3-1-m

Koblet til § 1, stk. 3; § 1 a, stk. 10; § 1 e, stk. 1; § 5 e, stk. 2; § 5 f, stk. 1 og 2. Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 104; § 5 f, afsnit 32.

Implementering til hele artikel 3 (ordret):

> Direktivets artikel 3 indeholder en række definitioner.

Implementering (ordret):

> Ingen

Bemærkninger (ordret):

> Denne bestemmelse kræver ikke implementering,
> Arbejdstagerrepræsentanter er demokratisk valgte tillidsrepræsentanter på den konkrete arbejdsplads. Direktivet stiller ikke krav om, at der skal vælges en arbejdstagerrepræsentant.
> Det er ikke i strid med direktivet, hvis arbejdstagerrepræsentantens beføjelser/opgaver efter direktivet overdrages til overenskomstparten på lønmodtagersiden.
> I forbindelse med implementeringen af de enkelte bestemmelser er taget stilling til, hvilke kompetencer arbejdstagerrepræsentanter mv. har.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Parterne: ingen lovændring: Parterne foreslog ingen lovtekst. Bemærkningen beskriver repræsentanterne som demokratisk valgte tillidsrepræsentanter på den konkrete arbejdsplads; det gengiver L 68’s almindelige bemærkninger. Parterne skrev også, at det ikke er i strid med direktivet, hvis repræsentantens beføjelser og opgaver overdrages til overenskomstparten på lønmodtagersiden; det er ikke gengivet i L 68. L 68 bruger ordet lønmodtagerrepræsentant.

## Art. 10, stk. 1–4 – Fælles lønvurdering

Implementeringsaftalen, PDF s. 20–23: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=20 · Hele rækken: [aftaler/aftale-2.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-2.md) (afsnittet Artikel 10, stk. 1–4) · Side: aftaler/aftale-2.html#art-10-1

Koblet til § 5 f, stk. 1, 2, 3, 4 og 5. Bruges i kommentaren til § 5 f, afsnit 27–30; § 7, afsnit 23.

Implementering (ordret):

> I ligelønsloven indsættes som ny § 5g:
> § 5g, Stk. 1. En arbejdsgiver med over 99 ansatte, der er blevet anmodet om yderligere præciseringer eller oplysninger til den udarbejdede lønredegørelse efter [art. 9] skal, såfremt lønforskelle mellem kønnene ikke er begrundet i objektive, kønsneutrale kriterier, rette op på situationen inden for en rimelig frist i tæt samarbejde med arbejdstagerrepræsentanter.
> Stk. 2. Hvis arbejdsgiveren ikke har rettet op på en sådan ubegrundet forskel i det gennemsnitlige lønniveau senest seks måneder efter datoen for indgivelsen af lønredegørelsen, og hvis lønredegørelsen viser en forskel i den gennemsnitlige løn mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere på mindst 5 % i en given kategori af arbejdstagere, skal virksomheden i samarbejde med lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden udarbejde en fælles lønvurdering.
> Stk. 3. Den fælles lønvurdering efter stk. 2 skal omfatte følgende:
> a) en analyse af andelen af kvindelige og mandlige arbejdstagere i hver kategori af arbejdstagere
> b) oplysninger om gennemsnitlige lønniveauer for kvindelige og mandlige arbejdstagere og supplerende eller variable elementer for hver kategori af arbejdstagere
> c) eventuelle forskelle i det gennemsnitlige lønniveau mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere i hver kategori af arbejdstagere
> d) årsagerne til sådanne forskelle i det gennemsnitlige lønniveau på grundlag af eventuelle objektiv, kønsneutrale kriterier som fastsat af arbejdstagerrepræsentanterne og arbejdsgiveren i fællesskab
> e) andelen af kvindelige og mandlige arbejdstagere, som har fået en lønstigning efter deres tilbagevenden på arbejdet efter afholdt orlov efter barselsloven eller har haft omsorgsorlov efter lov om fravær af familiemæssige årsager.
> f) foranstaltninger til afhjælpning af forskelle i lønnen, hvis de ikke er begrundet ud fra objektive, kønsneutrale kriterier.
> g) en analyse af de eksisterende kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer eller indførelse af sådanne systemer
> h) en evaluering af effektiviteten af foranstaltninger fra tidligere fælles lønvurderinger.
> Stk. 4. Arbejdsgiver skal gennemføre foranstaltningerne som følge af den fælles lønvurdering i tæt samarbejde med arbejdstagerrepræsentanterne indenfor en rimelig frist. Arbejdsgiveren eller arbejdstagerrepræsentanterne kan anmode ligebehandlingsorganet/art. 29 om at deltage i processen for gennemførelsen af foranstaltningen fra lønvurderingen.
> Stk. 5. Den fælles lønvurdering stilles til rådighed for arbejdstagerne og arbejdstagerrepræsentanterne.
> Stk. 6. Den fælles lønvurdering stilles efter anmodning til rådighed for ligebehandlingsorganet og meddeles til overvågningsorganet.

Bemærkninger (ordret):

> § 5g stk. 1, implementerer artikel 9, stk. 10, sidste punkt og artikel 10, stk. 1, litra b.
> Hvis lønredegørelsen viser lønforskelle mellem kønnene, der ikke kan begrundes i objektive kønsneutrale kriterier, har arbejdsgiver en frist på 2 måneder til at rette op på en sådan ubegrundet lønforskel.
> Dette skal foregå i tæt samarbejde med arbejdstagerrepræsentanterne på virksomheden. Rimelig frist fortolkes som udgangspunkt som to måneder.
> § 5g stk. 2, implementerer artikel 10, stk. 1, litra a og c.
> Der er i stk. 2 tale om den situation, hvor der er en gennemsnitlig lønforskel på 5 pct. mellem mænd og kvinder, der er i samme kategori, og lønforskellen ikke er begrundet i objektive kønsneutrale kriterier.
> Arbejdsgiveren har 6 måneder til at rette op på en sådan ubegrundet lønforskel.
> Alle tre betingelser skal være opfyldt før pligten til at udarbejde en fælles lønvurdering indtræder.
> De elementer, der skal indgå i den fælles lønvurdering, fremgår af § 5 g stk. 3, som implementerer artikel 10, stk. 2, litra a) -g).
> Der er metodefrihed i forhold til udarbejdelsen af lønvurderingen, så længe oplysningerne i litra a) - g) indgår. Litra h) er alene relevant hvis der tidligere har været udarbejdet en fælles lønvurdering.
> De begreber, der henvises til, fremgår af direktivets artikel 3. Tilgangen til begreberne fremgår ovenfor under denne artikel.
> Med § 5g, stk. 3 gennemføres artikel 10, stk. 2.
> Med stk. 4 gennemføres dele af kravet i artikel 10, stk. 3 og dele af artikel 10, stk. 4.
> Med stk. 5 gennemføres dele af artikel 10, stk. 3.
> Det er et krav at den fælles lønvurdering meddeles til det organ, der oprettes i medfør af artikel 29, jf. artikel 10, stk. 3, som gennemføres med § 5g, stk. 6.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 afviger fra forslaget: § 5 f følger forslagets § 5g, også kravet om en forudgående anmodning i stk. 1 og ordlyden af litra e, men afviger på ét punkt: forslaget krævede, at den fælles lønvurdering »meddeles til overvågningsorganet«; efter § 5 f, stk. 5, stilles den til rådighed for instituttet efter anmodning, og § 7, stk. 3, litra d, giver instituttet til opgave at modtage rapporterne. Parterne fortolkede »rimelig frist« i stk. 1 som udgangspunkt som to måneder; L 68’s bemærkninger til § 5 f, stk. 1, tilslutter sig det.

## Øvrige dokumenter i oversendelsen

Dokumenterne, der er sendt sammen med aftalen og angår paragraffen, ordret. Noter fra siden er markeret og er ikke en del af dokumenterne.

### Bilag 5: Fælles forståelsespapir om løngennemsigtighedsdirektivet (det statslige arbejdsmarked) (28. maj 2025)

Afsender: Parterne på det statslige arbejdsmarked. Fil: [aftaler/forstaaelsespapir-staten.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/forstaaelsespapir-staten.md) · PDF: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209259.pdf

*Note fra siden (ikke en del af dokumentet): Brevhovedet har Medarbejder- og Kompetencestyrelsens logo.*

> **Fælles forståelsespapir om løngennemsigtighedsdirektivet**

> 28. maj 2025 / CO/ELINIE / J.nr. 2024 - 3318

> EU-direktivet om løngennemsigtighed skal implementeres i dansk ret senest den 7. juni 2026. Som led heri indgår dette papir som en forståelse mellem parterne på det statslige arbejdsmarked.

> Arbejdsmarkedets parter har en central rolle i den offentlige løndannelse og forpligtelse til at sikre lige løn mellem mænd og kvinder gennem eksisterende og fremtidige kollektive aftaler.

> Den offentlige løndannelse er parternes ansvar, og de offentlige lønstrukturer afspejler de valg, prioriteringer og kompromisser, som parterne har kunnet opnå enighed om gennem mange års forhandlinger. Parterne er enige om, at det er et fælles ansvar at sikre, at implementeringen af løngennemsigtighedsdirektivet sker på en måde, der respekterer og bevarer den danske models grundprincipper, hvor løn- og ansættelsesvilkår fastsættes gennem kollektive forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter. Løndannelsen afspejler både individuelle karakteristika for lønmodtagere og efterspørgsel efter arbejdskraft ligesom prioriteringer og kompromiser gennem tiden mellem arbejdsmarkedets parter også har betydning.

> Parterne noterer, at de eksisterende overenskomster allerede skaber en høj grad af gennemsigtighed ved at dække kategorier af arbejdstagere, hvor lønstrukturer via løngrupper, løntrin og centralt aftalte tillæg er klart definerede for de enkelte stillingskategorier. Overenskomstgrupper og stillingskategorierne, og de hertil knyttede lønsatser, er baseret på en lang række kriterier, f.eks. færdigheder, indsats, ansvar, arbejdsvilkår, erfaring, uddannelse og kvalifikationer. Gennemsigtighedsforpligtelser, som måtte følge af implementeringen af direktivet, tilpasses de eksisterende lønsystemer og praksisser for løndannelse i parternes overenskomstsystem.

> Den centrale løndannelse suppleres af den lokale løndannelse. Det er de lokale parters ansvar, at der er gennemsigtighed i den lokale løndannelse, og at de lokale parter udmønter lønmidler på et kønsneutralt grundlag, der ikke medfører lønforskelle som direkte eller indirekte er begrundet i køn.

> Arbejdsgiver vil på baggrund af det eksisterende datagrundlag udarbejde redegørelser om lønforskellene, der bygger videre på allerede etablerede databaser og statistikker, f.eks. den nuværende ligestillingsstatistik.

> Parterne er enige om fortsat at samarbejde om initiativer, der fremmer ligeløn og ligebehandling. Hvis der i de kollektive overenskomster konstateres kønsbaserede lønuligheder, er det parternes fælles ansvar at tage initiativ til at rette op på disse forskelle inden for rammerne af de kollektive overenskomstforhandlinger.

> Side 2 af 2

> Parterne er enige om, sideløbende med løngennemsigtighedsdirektivets implementering i dansk lovgivning, at drøfte direktivets bestemmelser om arbejdstagerrepræsentanters (TR) rettigheder og opgaver med henblik på aftaleimplementering.

> Offentlige Ansatte Organisationer / Det Statslige Område / Lydia Callesen

> Finansministeriet / Medarbejder- og Kompetencestyrelsen / Christian Liebing

> CO10 – Centralorganisationerne af 2010 / Jesper Korsgaard Hansen

> Lærernes Centralorganisation / Gordon Ørskov Madsen

> Akademikerne / Thomas Kepler

*Note fra siden (ikke en del af dokumentet): I underskriftsblokken for CO10 dækker en underskrift delvis organisationens forkortelse i scanningen; den er gengivet som i bilag 4.*

### Bilag 6: Fælles forståelsespapir om løngennemsigtighedsdirektivet (det kommunale og regionale arbejdsmarked) (udateret)

Afsender: Parterne på det kommunale og regionale arbejdsmarked. Fil: [aftaler/forstaaelsespapir-kommuner-regioner.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/forstaaelsespapir-kommuner-regioner.md) · PDF: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209260.pdf

*Note fra siden (ikke en del af dokumentet): Begge sider har logoer for Danske Regioner, KL, Forhandlingsfællesskabet og Akademikerne.*

> **Fælles forståelsespapir om løngennemsigtighedsdirektivet**

> EU-direktivet om løngennemsigtighed skal implementeres i dansk ret senest den 7. juni 2026. Som led heri indgår dette papir som en forståelse mellem parterne på det kommunale og regionale arbejdsmarked.

> Arbejdsmarkedets parter har en central rolle i den offentlige løndannelse og forpligtelse til at sikre lige løn mellem mænd og kvinder gennem eksisterende og fremtidige kollektive aftaler.

> Den offentlige løndannelse er parternes ansvar, og de offentlige lønstrukturer afspejler de valg, prioriteringer og kompromisser, som parterne har kunnet opnå enighed om gennem mange års forhandlinger. Parterne er enige om, at det er et fælles ansvar at sikre, at implementeringen af løngennemsigtighedsdirektivet sker på en måde, der respekterer og bevarer den danske models grundprincipper, hvor løn- og ansættelsesvilkår fastsættes gennem kollektive forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter. Løndannelsen afspejler både individuelle karakteristika for lønmodtagere og efterspørgsel efter arbejdskraft ligesom prioriteringer og kompromiser gennem tiden mellem arbejdsmarkedets parter også har betydning.

> Parterne noterer, at de eksisterende overenskomster allerede skaber en høj grad af gennemsigtighed ved at dække kategorier af arbejdstagere, hvor lønstrukturer via løngrupper, løntrin og centralt aftalte tillæg er klart definerede for de enkelte stillingskategorier. Overenskomstgrupper og stillingskategorierne, og de hertil knyttede lønsatser, er baseret på en lang række kriterier, f.eks. færdigheder, indsats, ansvar, arbejdsvilkår, erfaring, uddannelse og kvalifikationer. Gennemsigtighedsforpligtelser, som måtte følge af implementeringen af direktivet, tilpasses de eksisterende lønsystemer og praksisser for løndannelse i parternes overenskomstsystem.

> Den centrale løndannelse suppleres af den lokale løndannelse. Det er de lokale parters ansvar, at der er gennemsigtighed i den lokale løndannelse, og at de lokale parter udmønter lønmidler på et kønsneutralt grundlag, der ikke medfører lønforskelle som direkte eller indirekte er begrundet i køn.

> 1

> Arbejdsgiver vil på baggrund af det eksisterende datagrundlag udarbejde redegørelser om lønforskellene, der bygger videre på allerede etablerede databaser og statistikker, f.eks. den nuværende ligestillingsstatistik.

> Parterne er enige om fortsat at samarbejde om initiativer, der fremmer ligeløn og ligebehandling. Hvis der i de kollektive overenskomster konstateres kønsbaserede lønuligheder, er det parternes fælles ansvar at tage initiativ til at rette op på disse forskelle inden for rammerne af de kollektive overenskomstforhandlinger.

> Parterne er enige om, sideløbende med løngennemsigtighedsdirektivets implementering i dansk lovgivning, at drøfte direktivets bestemmelser om arbejdstagerrepræsentanters (TR) rettigheder og opgaver med henblik på aftaleimplementering.

> København, den

> For KL / Michael Ziegler

> For Danske Regioner / Lars Gaardhøj

> For Forhandlingsfællesskabet / Mona Striib

> For Akademikerne / Tomas Kepler

> 2

===== FIL: lov/5f-praksis.md =====

# § 5 f – Praksis

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f-praksis.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/5f.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5f.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/5f.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

7 afgørelser: 7 fra EU-Domstolen. Rækkefølge: danske domstole, nævn og voldgift, EU-Domstolen, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/.

Praksis efter emne (på tværs af paragrafferne): [Lønstatistik og statistisk sammenligning](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-statistik.md) (6) · [Lønmodtagerrepræsentanter](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-repraesentanter.md) (3)

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 19. apr. 2012, sag C-415/10, Meister: Afvist ansøgers oplysninger og bevisbetydningen af tavshed

Fuld tekst: [praksis/celex-62010cj0415.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62010cj0415.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62010CJ0415

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Bevisreglerne i direktiv 2000/43, 2000/78 og 2006/54 gav ikke en kvalificeret, afvist ansøger et selvstændigt krav på oplysning om, hvorvidt en anden var blevet ansat. Arbejdsgiverens totale afslag på oplysninger kunne dog indgå blandt forhold, som skabte en formodning om direkte eller indirekte diskrimination. Den nationale ret skulle vurdere alle omstændigheder; svaret ophæver ikke senere særlige informationspligter.

## EU-Domstolen, 31. maj 1995, sag C-400/93, Royal Copenhagen: Akkordløn, gruppesammenligning og kollektive forhandlinger

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0400.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0400.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0400

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ligelønsprincippet gjaldt også akkordløn. En forskel mellem kønsopdelte gruppers gennemsnit beviste ikke alene diskrimination ved arbejde af samme værdi; ved uigennemsigtige faste og variable dele kunne arbejdsgiveren dog pålægges modbeviset. Grupperne skulle omfatte alle sammenlignelige ansatte efter arbejdets art, uddannelse og forhold og være store nok til at undgå tilfældige udsving eller forskelle i arbejdsresultat. Den nationale instans skulle bedømme jobværdi og mulige objektive begrundelser, herunder styrke, fingerfærdighed, pauser, frihed og gener. Kollektiv eller lokal forhandling fritog ikke fra ligeløn, men kunne indgå i vurderingen af objektive faktorer.

## EU-Domstolen, 27. okt. 1993, sag C-127/92, Enderby: Statistiske lønforskelle, separate forhandlinger og markedsbegrundelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61992cj0127.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61992cj0127.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:86b1c782-a2d5-43a4-b3d4-8ebc4964e06e.0004.03/DOC_1&format=PDF

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Tydelig statistik om en væsentlig lønforskel mellem to funktioner af samme værdi, hvor den ene næsten udelukkende var besat af kvinder og den anden hovedsagelig af mænd, pålagde arbejdsgiveren at godtgøre kønsuafhængige objektive årsager. Separate overenskomstforhandlinger mellem samme parter var ikke i sig selv tilstrækkelig begrundelse. Den nationale ret skulle vurdere, om og i hvilket omfang mangel på ansøgere nødvendiggav højere løn, om fornødent efter proportionalitetsprincippet. Arbejdets samme værdi var en forudsætning for svarene.

## EU-Domstolen, 17. okt. 1989, sag 109/88, Danfoss: Uigennemsigtige lønsystemer og tillægskriterier

Fuld tekst: [praksis/celex-61988cj0109.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61988cj0109.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:cadc6e03-f086-4be3-82f1-5633543164ca.0004.03/DOC_2&format=PDF

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ved et helt uigennemsigtigt lønsystem og et forholdsvis omfattende materiale, som viste lavere gennemsnitsløn for kvinder, skulle arbejdsgiveren bevise, at lønpolitikken ikke diskriminerede. Hvis tillægskriterier systematisk stillede kvinder ringere, skulle fleksibilitet forstået som skiftende tid og sted samt uddannelse have betydning for de konkrete opgaver. Fleksibilitet forstået som arbejdets kvalitet gav ikke den angivne begrundelse. Anciennitet krævede efter dommens svar ikke en særskilt begrundelse; senere praksis præciserer rækkevidden. Det fjerde spørgsmål blev ikke besvaret, fordi det ikke længere var nødvendigt.

## EU-Domstolen, 1. jul. 1986, sag 237/85, Rummler: Fysisk belastning og kønsneutral jobklassifikation

Fuld tekst: [praksis/celex-61985cj0237.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61985cj0237.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61985CJ0237

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 75/117 tillod kriterier om muskelbelastning og fysisk hårdhed, når opgaverne faktisk krævede styrke, og systemet som helhed udelukkede kønsdiskrimination. Kriterierne skulle sikre lige løn for objektivt samme arbejde. Et køns gennemsnitlige ydeevne måtte ikke være normen for vurderingen. Systemet skulle, så vidt arbejdsopgaverne tillod det, også indeholde kriterier, som arbejdstagere af begge køn var særligt egnede til at opfylde.

Bruges i kommentaren, afsnit 21. Særligt om stk. 3.

## EU-Domstolen, 30. jan. 1985, sag 143/83: Statens ansvar for fuldstændig gennemførelse af ligelønsregler

Fuld tekst: [praksis/celex-61983cj0143.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61983cj0143.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61983CJ0143

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Danmark havde tilsidesat sine traktatforpligtelser ved ikke inden fristen at vedtage alle nødvendige foranstaltninger til at gennemføre direktiv 75/117. Danmark blev pålagt sagens omkostninger. Dommens begrundelse om overenskomster og den resterende lovbeskyttelse skal læses med den daværende danske ordning.

## EU-Domstolen, 10. apr. 1984, sag 14/83, Von Colson og Kamann: Reaktion på diskriminerende ansættelsesafslag og national fortolkning

Fuld tekst: [praksis/celex-61983cj0014.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61983cj0014.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61983CJ0014

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Direktiv 76/207 krævede ikke, at arbejdsgiveren ansatte den diskriminerede ansøger, og gav ikke uden national hjemmel et ubetinget, præcist krav på en bestemt erstatning. Hvis staten valgte erstatning, skulle den være effektiv og afskrækkende, modsvare tabet og overstige en rent symbolsk dækning af ansøgningsudgifter. Den nationale ret skulle udnytte sit nationale fortolkningsskøn i overensstemmelse med direktivet.
