Ligeløn og løngennemsigtighed – § 5 e – Aflevering, kvalitetssikring og tidligere redegørelser

Filer til upload fra https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/ (bygget 28. oktober 2026). L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Filen samler: lov/5e.md, lov/5e-forarbejder.md, lov/5e-hoering.md, lov/5e-aftale.md, lov/5e-praksis.md. Hver original fil begynder med »===== FIL: <sti> =====«. Henvis til adressen efter »Link til siden:« øverst i den originale fil, ikke til denne fil.

===== FIL: lov/5e.md =====

# § 5 e – Aflevering, kvalitetssikring og tidligere redegørelser

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 e. Ny ved L68 § 1, nr. 13. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov.

Side: lov/5e.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm.

I dag: § 5 e findes ikke i den gældende lov (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019); bestemmelsen er ny ved L68 § 1, nr. 13. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1). Overgang: For indberetning af lønoplysninger for kalenderåret 2026 og for rapporteringsåret 2027 gælder de hidtidige regler om kønsopdelt lønstatistik (L68 § 4, stk. 2).

## Indhold

- Kildekort
- Lovtekst
- Kommentar, afsnit 1–18: Reglen kort (1); Direktiv og ændring (2); Betingelser, stk. for stk. (3–7); Fortolkningsspørgsmål (8–9); Praksis (10); Samspil (11–13); Praktisk betydning (14); Kilder (15); Implementeringsaftalen og 1. behandling (16–18)
- Direktiv (EU) 2023/970
- EU-fortolkningskilder
- Praksis

## Kildekort

Alt, hvad siden har om § 5 e, og hvor det står. Denne fil har lovteksten og kommentaren; de ordrette kilder står i filerne nedenfor.

- **Lovtekst**: i denne fil. Kilde: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=3
- **Lovforslaget L68, nummer for nummer** (ændringsinstruktionen, gældende og forventet tekst, de specielle bemærkninger i fuld længde og høringsnotatets afsnit): [L68 § 1, nr. 13](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-13.md).
- **Kommentar**: 18 nummererede afsnit, i denne fil.
- **Lovforslagets bemærkninger, ordret** (de uddrag, kommentaren bygger på): 4 uddrag, heraf 2 fra de specielle bemærkninger og 2 fra de almindelige bemærkninger (pkt. 3.3.2 og 3.3.3): [lov/5e-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e-forarbejder.md).
- **Høringen**: 2 uddrag af ministeriets bemærkninger i høringsnotatet, høringsnotatets resumé af høringssvarene, afsnit 2.7, med links til de enkelte høringssvar og 11 høringssvar gengivet som spor: [lov/5e-hoering.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e-hoering.md).
- **Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)**: arbejdsmarkedets parters forslag, ordret, for 5 rækker i aftalen (art. 3, stk. 1, litra m, art. 9, stk. 1, art. 9, stk. 2–5, art. 9, stk. 6–10 og art. 23, stk. 1), med kommentarens note om, hvordan L 68 forholder sig til forslaget: [lov/5e-aftale.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e-aftale.md).
- **Direktiv (EU) 2023/970**: 8 artikler; listen står nederst i denne fil. Artikelfilerne i direktiv/ har ordlyden, betragtningerne og EU-fortolkningskilderne ordret.
- **EU-fortolkning**: Kommissionens FAQ (5 spørgsmål), begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 (6 artikler), henstilling 2014/124/EU (6 punkter) og Kommissionens rapporter (4 afsnit). De står ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/, og listen nederst i denne fil viser, hvilke det er. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md).
- **Praksis**: 9 afgørelser (9 EU-Domstolen) med kommentarens resumé og koblingen til stykkerne: [lov/5e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e-praksis.md). Afgørelserne ordret: praksis/.
- **Praksis efter emne**: [Lønmodtagerrepræsentanter](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-repraesentanter.md) (3)

### Pr. stykke

- **Hele paragraffen**: kommentaren, afsnit 2, 10 og 15.
- **§ 5 e, stk. 1**: kommentaren, afsnit 1, 3, 4, 8, 9, 11–14, 16 og 18; 3 ordrette uddrag særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 9, stk. 2–5; L68 § 1, nr. 13.
- **§ 5 e, stk. 2**: kommentaren, afsnit 1, 5, 6, 8, 9, 14 og 17; 2 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 9; implementeringsaftalen om art. 3, stk. 1, litra m, art. 9, stk. 1 og art. 9, stk. 6–10; L68 § 1, nr. 13.
- **§ 5 e, stk. 3**: kommentaren, afsnit 1, 7, 8, 12, 14 og 18; 1 ordret uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 9; implementeringsaftalen om art. 9, stk. 6–10; L68 § 1, nr. 13.

## Lovtekst

**§ 5 e.** Arbejdsgiveren udleverer virksomhedens lønredegørelse til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn senest 1 måned efter, at arbejdsgiveren har modtaget lønredegørelsen fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, jf. § 5 c, eller senest 1 måned efter, at arbejdsgiver har færdiggjort sin egen lønredegørelse efter § 5 a, stk. 1, § 5 b, stk. 5, eller § 5 d, stk. 1.

> Note til teksten: Egen lønredegørelse kobles til § 5 b, stk. 5, mens egenudarbejdelsesvalget står i stk. 6.

*Stk. 2.* Inden arbejdsgiveren udleverer lønredegørelsen efter § 5 a, stk. 1, eller § 5 b, stk. 2, litra g, til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, sikrer arbejdsgiveren, efter høring af lønmodtagerrepræsentanterne, at de oplysninger, der ligger til grund for lønredegørelsen, er korrekte, og at de anvendte metoder er egnede.

*Stk. 3.* Hvis en arbejdsgiver er i besiddelse af lønredegørelser efter § 5 a, stk. 1, eller § 5 b, stk. 2, litra g, fra de fire foregående kalenderår, stilles de til rådighed efter anmodning fra lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn.

Kilde til lovteksten: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=3

## Kommentar

Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 5 e, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering.

### Reglen kort

**[1]** Arbejdsgiveren skal efter forslaget aflevere virksomhedens lønredegørelse til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn senest en måned efter faktisk modtagelse fra Danmarks Statistik eller en organisation, eller efter færdiggørelsen af en egen redegørelse. Kategoridata skal før afleveringen kvalitetssikres efter høring af lønmodtagerrepræsentanterne. Kategoriredegørelser fra de fire foregående kalenderår skal desuden udleveres efter anmodning, hvis arbejdsgiveren er i besiddelse af dem.

*Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: ordlyd. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 e; § 7, stk. 3.*

### Direktiv og ændring

**[2]** § 5 e forbinder virksomhedernes rapportering med instituttets overvågning. Artikel 9, stk. 6, regulerer ledelsens bekræftelse og repræsentanternes adgang til metoden; stk. 7 og 9 regulerer videregivelse og historik. Artikel 29 angår overvågningsorganets videre behandling. Arbejdsgiverens aflevering, instituttets offentliggørelse og medlemsstatens indberetning til Kommissionen er tre forskellige handlinger.

*Om hele § 5 e. Grundlag: ordlyd. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 e; almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.2; art. 9, stk. 6; art. 9, stk. 7; art. 9, stk. 9; art. 29.*

### Betingelser, stk. for stk.

**[3]** Stk. 1 beregner måneden fra den faktiske modtagelse eller færdiggørelse, ikke fra en fælles årlig kalenderdato. Høringsnotatets ministerielle eksempler på 1. oktober og 31. januar forudsætter henholdsvis septemberlevering og en egen rapport ved årets slutning. En tidligere modtagelse eller færdiggørelse udløser en tidligere frist; en egen rapport er heller ikke altid en decemberrapport.

*Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 e; høringsnotatet, pkt. 2.13; § 5 c; § 5 d, stk. 2.*

**[4]** Den eksterne redegørelse henvises til gennem § 5 c. For egenudarbejdelse opregner stk. 1 § 5 a, stk. 1, § 5 b, stk. 5, og § 5 d, stk. 1. Valget af egen redegørelse står imidlertid i § 5 b, stk. 6, mens stk. 5 vedrører 50–99-ordningen. Den brede indledning om virksomhedens lønredegørelse og bestemmelsens formål taler for aflevering også ved et eget valg, men henvisningen er ikke korrekt som præcis identifikation af denne adgang og bør afklares.

*Om stk. 1. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 e; § 5 a, stk. 1; § 5 b, stk. 5; § 5 b, stk. 6; § 5 d, stk. 1.*

**[5]** Stk. 2 gælder udtrykkeligt redegørelser efter § 5 a, stk. 1, og § 5 b, stk. 2, litra g. Arbejdsgiveren skal efter høring af repræsentanterne sikre, at grundoplysningerne er korrekte, og metoderne egnede. Det er arbejdsgiverens ansvar; høring er ikke efter ordlyden et krav om enighed eller en godkendelsesret for repræsentanterne. Høringen må dog ligge før afleveringen, så den kan indgå i kvalitetssikringen.

*Om stk. 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 e; § 5 a, stk. 1; § 5 b, stk. 2, litra g.*

**[6]** Artikel 9, stk. 6, kræver, at arbejdsgiverens ledelse bekræfter oplysningernes nøjagtighed efter høring, og at repræsentanterne har adgang til de anvendte metoder. De danske bemærkninger omtaler metodeindsigt, men lovteksten i stk. 2 har den snævrere kategorihenvisning og siger ikke udtrykkeligt, at metoderne skal udleveres. Hold derfor ledelsesbekræftelse, arbejdsgiverens kvalitetssikring og metodeadgang adskilt, når den konkrete ordning indrettes.

*Om stk. 2. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.3; specielle bemærkninger til § 5 e; art. 9, stk. 6.*

**[7]** Stk. 3 er en anmodningsret for lønmodtagere, deres repræsentanter og instituttet. Den angår kategoriredegørelser efter de to nævnte bestemmelser fra de fire foregående kalenderår, som arbejdsgiveren allerede har. Ordlyden pålægger ikke at fremstille fire års manglende rapporter for en virksomhed, der rapporterer hvert tredje år. Den afgør heller ikke i sig selv, hvor længe relevante data ellers skal opbevares, eller om materialet må slettes.

*Om stk. 3. Grundlag: ordlyd. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 e; art. 9, stk. 9; § 5 c.*

### Fortolkningsspørgsmål

**[8]** Der er forskel på, hvilke § 5 e-led de øvrige bestemmelser henviser til. Det kollektive forbehold i § 1, stk. 5, og bødebestemmelsen i § 6 b omfatter stk. 2 og 3, men ikke stk. 1. Bevisbyrdebestemmelsen i § 6, stk. 3, henviser derimod til hele § 5 e. Man bør derfor ikke bruge én fælles sanktions- eller overenskomstliste for alle tre stykker. Udeladelsen fra bødelisten er heller ikke det samme som, at afleveringspligten er uden retlig betydning.

*Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 1, stk. 5; § 6 b; § 6, stk. 3; § 6, stk. 4.*

**[9]** Hvis en ekstern rapport suppleres med egne kategorier, skal afleveringen vise, hvilke data der kommer fra hvilken del og hvilket år de vedrører. Stk. 1 knytter tidsfrister til både modtagelse og færdiggørelse. Det giver ikke sikkert grundlag for at lade en senere suppleringsproces udsætte afleveringen af alle allerede modtagne oplysninger. Den konkrete løsning må både respektere månedsfristen og sikre en forståelig, korrekt samlet redegørelse.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 e; § 5 d, stk. 1, nr. 4; § 5 b, stk. 2.*

### Praksis

**[10]** Det anvendte praksisgrundlag indeholder ingen afgørelse om netop den nye danske månedsfrist, henvisningen til § 5 b, stk. 5, eller rækkevidden af stk. 2. Disse spørgsmål behandles derfor ud fra ordlyden, direktivet og ministeriets forklaringer. Domme om ligeløn og bevis er ikke en særskilt godkendelse af afleveringsordningen.

*Om hele § 5 e. Grundlag: egen vurdering. Kilder: art. 9.*

### Samspil

**[11]** Instituttet modtager oplysningerne som overvågningsorgan efter § 7, stk. 3. Efter stk. 4 offentliggøres oplysningerne i § 5 b, stk. 2, litra a–f, senest en måned efter modtagelsen. Kategoridata efter litra g er ikke med i den offentlige opregning. Aflevering til instituttet skal derfor hverken beskrives som offentliggørelse af alle løndata eller som en arbejdsgiverpligt til at lægge hele rapporten på egen hjemmeside.

*Om stk. 1. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 7, stk. 3; § 7, stk. 4; § 5 b, stk. 2.*

**[12]** Personoplysninger skal fortsat behandles efter de relevante databeskyttelsesregler. § 2 a, stk. 3, begrænser videregivelsen, når en anden lønmodtagers løn bliver identificerbar, og sikrer samtidig instituttets adgang til oplysninger efter de opregnede rapportbestemmelser. Instituttets adgang uden disse begrænsninger er ikke en generel undtagelse fra databeskyttelse eller formålsbegrænsning.

*Om stk. 1 og 3. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 2 a, stk. 3; art. 12.*

**[13]** Den faktiske aflevering til instituttet får efter § 5 f, stk. 2, betydning for seksmånedersbetingelsen for en fælles lønvurdering. Derfor er dokumentation for afsendelse og modtagelse ikke blot administration. Bemærkningerne til § 5 f bruger et andet startpunkt, modtagelse eller udarbejdelse af rapporten; den forskel er forklaret ved § 5 f og må ikke skjules i en samlet kalender.

*Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 f; § 5 f, stk. 2.*

### Praktisk betydning

**[14]** Fastlæg, hvem der modtager eksterne rapporter, hvem der foretager kvalitetssikring, og hvem der afleverer til instituttet. Registrér de faktiske datoer og gem den version, som blev afleveret, sammen med høringen og metodeforklaringen. Hold historik fra de foregående år søgbar, så en lovlig anmodning kan besvares uden at blande forskellige versioner eller kategorier. Dette er en praktisk måde at understøtte pligterne på, ikke en foreskrevet formular.

*Om stk. 1, 2 og 3. Grundlag: egen vurdering. Kilder: § 5 e.*

### Kilder

**[15]** Lovteksten står i L68 på PDF-side 3–4 og specialbemærkningerne på PDF-side 43–44. Ministeriets svar om instituttet på høringsnotatets side 26 indeholder kalenderillustrationerne. Det præcise EU-sammenhold er artikel 9, stk. 6–9, og artikel 29; forskellene i henvisninger og modtagere skal læses i disse konkrete led.

*Om hele § 5 e. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 e; høringsnotatet, pkt. 2.13; art. 9; art. 29.*

### Implementeringsaftalen og 1. behandling

**[16]** Parternes forslag til § 5e, stk. 1, havde en dato i kantet parentes, som ikke var endelig: »Arbejdsgiver udleverer lønredegørelsen udarbejdet i henhold til § 5c, stk. 1, og § 5d, stk. 1 til overvågningsorganet jf. art. 29 [den. 1 maj.]« og »Datoen den 1. maj skal afklares med Danmarks Statistik.« Månedsfristen i stk. 1 er L 68’s, selv om bemærkningerne (s. 17) siger, at den foreslås »på baggrund af parternes implementeringsaftale«. Parterne skrev: »§ 5e, stk. 1, implementerer artikel 9, stk. 7.« og »Arbejdsgiveren kan selv offentliggøre oplysningerne.« (afsnit 11).

*Om stk. 1. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 9, stk. 2–5.*

**[17]** Stk. 2 bygger på forslagets § 5d, stk. 3: arbejdsgiveren sikrer »efter høring af arbejdstagerrepræsentanterne, at de oplysninger og metoder, der ligger til grund for lønredegørelsen, er korrekte.« L 68 kræver, at oplysningerne er korrekte og metoderne »egnede«. Hverken forslaget eller lovteksten nævner ledelsens bekræftelse eller repræsentanternes adgang til metoderne (afsnit 6). Parterne forudsatte desuden en høring ved Danmarks Statistik om litra a–f: »Forinden har Danmarks Statistik senest 1. februar hørt arbejdsgiveren og arbejdstagerrepræsentanten, om oplysningerne, der ligger til grund for lønredegørelsen, er korrekte.«

*Om stk. 2. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 9, stk. 1.*

**[18]** Stk. 3 svarer til forslagets § 5d, stk. 5: »Hvis arbejdsgiveren er i besiddelse af oplysninger efter stk. 1 fra de fire foregående år, stilles de ligeledes til rådighed efter anmodning.« Det støtter afsnit 7: pligten angår redegørelser, arbejdsgiveren allerede har. Forslagets § 5e, stk. 2, om oplysningerne i litra a–f fra de fire foregående år til ligebehandlingsorganet er ikke videreført. Parternes bødeforslag omfattede hele artikel 9; at § 6 b ikke nævner stk. 1 (afsnit 8), er L 68’s valg.

*Om stk. 1 og 3. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 9, stk. 1; implementeringsaftalen om art. 9, stk. 2–5; implementeringsaftalen om art. 23, stk. 1.*

## Direktiv (EU) 2023/970

Artiklerne, kommentaren og lovforslaget knytter til paragraffen. Artikelfilen har ordlyden, betragtningerne, den danske gennemførelse og EU-fortolkningskilderne ordret.

- [Artikel 9 – Redegørelse for lønforskelle mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-9.md) (særligt om stk. 2 og 3; kommentaren, afsnit 2, 6, 7, 10 og 15)
- [Artikel 12 – Databeskyttelse](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-12.md) (kommentaren, afsnit 12)
- [Artikel 29 – Overvågning og oplysning](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-29.md) (kommentaren, afsnit 2 og 15)
- [Artikel 3 – Definitioner](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-3.md)
- [Artikel 18 – Overgang af bevisbyrde](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-18.md)
- [Artikel 31 – Statistik](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-31.md)
- [Artikel 34 – Gennemførelse i national ret](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-34.md)
- [Artikel 36 – Ikrafttræden](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-36.md)

## EU-fortolkningskilder

Ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md).

- Kommissionens FAQ ([eu/faq.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/faq.md); foreløbige synspunkter, ikke bindende), spørgsmål 8, 10, 4, 6 og 9
- Begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 ([eu/forslag.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/forslag.md); forarbejde til direktivet), forslagets artikel 3, 8, 10, 16, 26 og 28
- Henstilling 2014/124/EU ([eu/henstilling.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/henstilling.md); ikke bindende), punkt 4, 9, 7, 8, 16 og 17
- COM(2013) 861 ([eu/com-2013-861.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2013-861.md); rapport), afsnit 3.1, 4.2 og 4.3
- COM(2017) 671 ([eu/com-2017-671.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2017-671.md); rapport), afsnit 2.2

## Praksis

9 afgørelser (9 EU-Domstolen). Listen med kommentarens resuméer, koblingen til stykkerne og links til den ordrette tekst: [lov/5e-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e-praksis.md).

===== FIL: lov/5e-forarbejder.md =====

# § 5 e – Lovforslagets bemærkninger, ordret

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e-forarbejder.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/5e.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/5e.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

De uddrag af lovforslagets bemærkninger, kommentaren til § 5 e bygger på. Ordret; linjedelingen er samlet til løbende tekst. Alle specielle bemærkninger til et ændringsnummer står i fuld længde i filen for nummeret i l68/.

## Almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.2

Ministerielle almindelige bemærkninger. Lønredegørelser: direktivets artikel 9. L68 som fremsat, s. 14: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=14

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e.html#alm-bem-3-3-2

Bruges i kommentaren til § 5 e, afsnit 2. Om hele paragraffen.

> 3.3.2. Løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9
> Løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9 fastsætter nærmere regler for arbejdsgiveres pligt til at udarbejde redegørelser for lønforskelle mellem kvindelige og mandlige lønmodtagere og bestemmelser for arbejdsgiveres offentliggørelse og om videregivelse af disse redegørelser.
> Det fremgår af direktivets artikel 9, stk. 1, at medlemsstater skal sikre, at arbejdsgiverne giver følgende oplysninger om deres organisation: a) lønforskellen mellem kønnene, b) lønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer, c) medianlønforskellen mellem kønnene, d) medianlønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer, e) andelen af kvindelige og mandlige arbejdstagere, der modtager supplerende eller variable elementer, f) andelen af kvindelige og mandlige arbejdstagere i hver lønkvartil og g) lønforskellen mellem kønnene mellem arbejdstagere i hver kategori af arbejdstagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer. Af direktivets artikel 9, stk. 2-4, fremgår, hvornår arbejdsgivere skal stille oplysningerne i stk. 1 til rådighed første gang og det efterfølgende interval, som arbejdsgiverne skal stille oplysningerne til rådighed i. For arbejdsgivere med 250 eller flere arbejdstagere skal oplysningerne stilles til rådighed senest den 7. juni 2027 og derefter hvert år. For arbejdsgivere med 150-249 arbejdstagere skal oplysningerne stilles til rådighed senest den 7. juni 2027 og derefter hvert tredje år. For arbejdsgivere med 100-149 arbejdstagere skal oplysningerne stilles til rådighed senest 7. juni 2031 og derefter hvert tredje år.
> Ifølge direktivets artikel 9, stk. 6, bekræfter arbejdsgiverens ledelse efter høring af arbejdstagerrepræsentanterne, at oplysningerne er korrekte. Arbejdstagerrepræsentanterne skal have adgang til de metoder, som anvendes af arbejdsgiveren. Efter direktivets artikel 9, stk. 7, meddeles de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a-g, den myndighed, der er ansvarlig for indsamling og offentliggørelse af sådanne oplysninger i henhold til artikel 29, stk. 3, litra c. Arbejdsgiveren kan offentliggøre de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a-f, på sit websted eller gøre dem offentligt tilgængelige på anden vis. Efter direktivets artikel 9, stk. 9, stiller arbejdsgiverne de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra g, til rådighed for alle deres arbejdstagere og for deres arbejdstageres arbejdstagerrepræsentanter. Arbejdsgiverne stiller efter anmodning oplysningerne til rådighed for arbejdstilsynet og ligebehandlingsorganet. Oplysningerne fra de foregående fire år stilles, hvis de foreligger, ligeledes til rådighed efter anmodning. Endelig følger det af direktivets artikel 9, stk. 10, at arbejdstagere, arbejdstagerrepræsentanter, arbejdstilsyn og ligebehandlingsorganer har ret til at anmode arbejdsgivere om yderligere præciseringer af og oplysninger om hvilke som helst af de afgivne data, herunder redegørelser for eventuelle lønforskelle mellem kønnene. Arbejdsgiverne skal besvare sådanne anmodninger inden for en rimelig frist ved at afgive et begrundet svar. Hvis lønforskelle mellem kønnene ikke er begrundet i objektive, kønsneutrale kriterier, skal arbejdsgiveren rette op på situationen inden for en rimelig frist i tæt samarbejde med arbejdstagerrepræsentanter, arbejdstilsynet og/eller ligebehandlingsorganet.

## Almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.3

Ministerielle almindelige bemærkninger. Lønredegørelser: overvejelser og foreslået ordning. L68 som fremsat, s. 14–18: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=14

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e.html#alm-bem-3-3-3

Bruges i kommentaren til § 5 e, afsnit 6. Særligt om stk. 2.

> 3.3.3. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Det har været et helt afgørende hensyn i gennemførelsen af direktivets artikel 9 om lønredegørelser i videst muligt omfang at følge de anbefalinger, som arbejdsmarkedets parter er kommet med i deres implementeringsaftale.
> I forhold til de nye lønredegørelser, som vil skulle erstatte regler om kønsopdelt lønstatistik i lov om lige løn til mænd og kvinder, er parterne enige om, at den metodefrihed om det statistiske grundlag for at udarbejde lønstatistik, der følger af den nuværende ligelønslovs bestemmelser, fortsat vil skulle gælde.
> Det har derudover været et afgørende hensyn for Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at de nye regler om lønredegørelser i videst muligt omfang skal bygge på det eksisterende system og set-up for udarbejdelse af kønsopdelt lønstatistik. Det vil betyde, at de arbejdsgivere, der fremover bliver omfattet af reglerne om lønredegørelser, også fremadrettet vil kunne indberette lønoplysninger til enten Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, ligesom de gør i dag efter lov om Danmarks Statistik og reglerne om kønsopdelt lønstatistik i lov om lige løn til mænd og kvinder.
> Dette hensyn vil betyde, at forslaget om lønredegørelser vil indebære, at arbejdsgiverne også fremadrettet vil skulle indberette de samme lønoplysninger, som de gør i dag, og at arbejdsgiverne på baggrund af disse lønoplysninger vil kunne få udarbejdet og tilsendt en lønredegørelse fra enten Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation. Det vil også betyde, at afgrænsningen af arbejdsgivere vil blive foretaget på samme måde som efter de gældende regler om kønsopdelt lønstatistik.
> Det vil indebære, at det Centrale Virksomhedsregister (CVR-registret), som lægges til grund ved afgrænsningen af arbejdsgivere. I CVR-registret tildeles juridiske enheder (f.eks. en juridisk person) et 8-cifret CVR-nummer, der er unikt for den enkelte virksomhed. CVR-nummeret kan anvendes til at afklare, hvilke enheder der er omfattet af lovens arbejdsgiver- og virksomhedsbegreb.
> For store koncerner, som består af flere juridiske enheder, er det det enkelte selskab, dvs. den juridiske enhed, som vil skulle beskæftige lønmodtagere svarende til 10 fuldtidsbeskæftigede, heraf mindst 3 mænd og 3 kvinder, for at blive forpligtet. Der vil f.eks. ikke skulle udarbejdes en samlet statistik for f.eks. A. P. Møller-Mærsk-koncernen eller for Coop-koncernen.
> Samtidig er parterne i deres implementeringsaftale enige om, at arbejdsgivere er ansvarlige for at redegøre for lønforskellen mellem kønnene mellem arbejdstagere i hver kategori af arbejdstagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer, jf. direktivets artikel 9, stk. 1, litra g. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet er enig heri og derfor foreslås det, at arbejdsgiveres pligt til at tilvejebringe lønredegørelser vil skulle fremgå eksplicit af lov om lige løn til mænd og kvinder, uanset muligheden for fortsat at lade Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation udarbejde lønredegørelserne.
> Som noget nyt vil arbejdsgivere i virksomheder inden for brancherne landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri, som i dag er fritaget fra reglerne om kønsopdelt lønstatistik, fremover blive omfattet af reglerne om lønredegørelser.
> Det foreslåede er en konsekvens af, at disse brancher i dag er undtaget fra reglerne om kønsopdelt lønstatistik, fordi virksomhederne ikke er forpligtet til at indberette lønoplysninger efter lov om Danmarks Statistik. Direktivets artikel 9 giver dog ikke mulighed for at undtage særlige brancher fra pligten til at udarbejde lønredegørelser, og derfor vil arbejdsgivere inden for disse brancher – hvis de beskæftiger mindst 100 lønmodtagere – fremover skulle udarbejde lønredegørelser.
> Med henblik på at gennemføre direktivets artikel 9 foreslås det på den baggrund at følge parternes anbefaling om at ophæve den gældende ligelønslovs § 5 a om kønsopdelt lønstatistik og erstatte den med nye regler om, at virksomheder med mindst 100 lønmodtagere vil skulle være omfattet af direktivets pligt til at redegøre for lønforskellen mellem kønnene mellem arbejdstagere i hver kategori af arbejdstagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer, jf. direktivets artikel 9, stk. 1, litra g. Efter direktivets artikel 3, stk. 1, litra h, defineres »kategori af lønmodtagere« som lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, opdelt i grupper på en ikke-vilkårlig måde på grundlag af de ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier, af arbejdsgiveren og, hvor det er relevant, i samarbejde med arbejdstagerrepræsentanter i overensstemmelse med national ret og/eller praksis.
> Med »løn« forstås den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser i penge eller naturalier, som en arbejdstager i forbindelse med vedkommendes ansættelse modtager direkte eller indirekte (supplerende eller variable elementer) fra en arbejdsgiver, som svarer til definitionen af løn som følge af EU-Domstolens praksis.
> Det foreslås på den baggrund at indsætte en ny § 5 a om, at en arbejdsgiver med mindst 100 lønmodtagere vil skulle udarbejde en lønredegørelse for lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere på virksomheden opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer.
> Baggrunden for, at arbejdsgiverne selv skal udarbejde denne lønredegørelse er, at lønredegørelsen skal foretages på baggrund af arbejdsgivers kategorisering af sine lønmodtagere ud fra hvem, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi på virksomheden.
> Det foreslås endvidere, at arbejdsgiveren vil skulle stille lønredegørelsen til rådighed for lønmodtagerne og lønmodtagerrepræsentanterne. I det tilfælde, hvor videregivelsen af lønredegørelsen medfører direkte eller indirekte videregivelse af oplysninger om en identificerbar lønmodtagers løn, vil videregivelse kun kunne ske til en lønmodtagerrepræsentant eller til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, jf. den foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 3.
> I forlængelse af den foreslåede nye bestemmelse i § 5 a foreslås det at indsætte en ny § 5 b om, at Danmarks Statistik for at lette de administrative byrder for virksomheder i Danmark vil kunne hjælpe virksomhederne med at udarbejde de nye lønredegørelser på en måde, som i videst muligt omfang bygger på de eksisterende rammer for virksomhedernes lønindberetninger til kønsopdelt lønstatistik. Det foreslås derfor i den nye § 5 b, at arbejdsgivere med mindst 100 lønmodtagere ligesom i dag vil skulle indberette lønoplysninger til enten Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, som på den baggrund gratis vil udarbejde og fremsende en lønredegørelse til virksomheden for det foregående kalenderår.
> Lønredegørelsen vil fremover indeholde oplysninger, som følger af direktivets artikel 9, stk. 1, litra a-g. Parterne er enige om, at Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation vil kunne udarbejde lønredegørelserne ud fra samme metode og standardberegning, som anvendes i dag.
> Med det foreslåede vil arbejdsgivere få mulighed for at få hjælp fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation til at udarbejde lønredegørelsen for litra g for lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere hos arbejdsgiveren opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer. Tilsvarende gør sig gældende med hensyn til den lønredegørelse, der skal udarbejdes efter litra a-f, som viser lønforskelle mellem kønnene på et mere overordnet niveau.
> For arbejdsgivere, der anvender den 6-cifrede DISCO-kode og jobstatuskode, til indberetning af lønoplysninger til Danmarks Statistik eller egne indsamlede løndata fra for eksempel SLS, vil lønredegørelsen kunne udarbejdes af enten Danmarks Statistik eller via anvendelse af disses data, idet den metodefrihed for det statistiske grundlag for at udarbejde kønsopdelt lønstatistik, der følger af den nugældende ligelønslov, fortsat skal være gældende.
> Uanset om arbejdsgiveren benytter lønredegørelsen fra Danmarks Statistik, arbejdsgiverforeningens løndata, egne indsamlede løndata fra for eksempel SLS eller arbejdsgivers egne løndata, sådan som det er praksis efter den nugældende ligelønslov, hvor der er metodefrihed for udarbejdelse af det statistiske grundlag for kønsopdelt lønstatistik, er det arbejdsgiverens ansvar, at denne lever op til direktivets krav. Arbejdsgivere, der selv udarbejder lønredegørelser, vil have metodefrihed til at udarbejde lønredegørelsen, så længe den indeholder de elementer, som fremgår af den foreslåede § 5 b, stk. 2. Virksomheden vil skulle redegøre for udformningen, metoderne og det anvendte lønbegreb over for lønmodtagerne.
> Efter lovforslagets forslag til § 1 a, stk. 10, defineres »kategori af lønmodtagere« som lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, opdelt i grupper på en ikke-vilkårlig måde på grundlag af de ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier, af arbejdsgiveren og, hvor det er relevant, i samarbejde med arbejdstagerrepræsentanter i overensstemmelse med national ret og/ eller praksis.
> Det foreslås, at de lønredegørelser, som arbejdsgiveren vil få tilsendt fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, kun vil omfatte lønmodtagere, der aflønnes efter arbejdet tid. For lønmodtagere, der ikke aflønnes efter arbejdet tid, skal arbejdsgiveren selv udarbejde en lønredegørelse. Det foreslåede er en konsekvens af, at Danmarks Statistik ikke kan udarbejde lønstatistik for lønmodtagere, der ikke aflønnes efter tid. Samtidig giver direktivet ikke mulighed for at undtage bestemte medarbejdergrupper fra arbejdsgivers lønredegørelse. Det foreslåede svarer til den gældende bestemmelse i lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 a, stk. 3.
> Det foreslås endvidere, at lønredegørelsen stilles til rådighed for virksomhedens lønmodtagere og lønmodtagerrepræsentanter samt at lønmodtagerne, lønmodtagerrepræsentanterne og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil få ret til at bede om yderligere præciseringer af lønredegørelsens data, og arbejdsgiverne skal besvare sådan en anmodning inden for to måneder.
> Brancherne er i dag undtaget fra reglerne om kønsopdelt lønstatistik, fordi virksomhederne ikke er forpligtet til at indberette lønoplysninger efter lov om Danmarks Statistik. Direktivets artikel 9 giver dog ikke mulighed for at undtage særlige brancher fra pligten til at udarbejde lønredegørelser. Som noget nyt foreslås det derfor, at også arbejdsgivere i brancherne landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri fremover vil skulle udarbejde lønredegørelser, hvis de beskæftiger mindst 100 lønmodtagere. Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation vil således fremover anmode disse virksomheder med mindst 100 lønmodtagere om at indberette lønoplysninger til brug for udarbejdelse af lønredegørelser på lige fod med virksomheder i øvrige brancher. Det foreslås desuden at følge parternes anbefaling om også at omfatte arbejdsgivere med mellem 50 og 99 lønmodtagere, hvor der er mindst 8 lønmodtagere af hvert køn med samme medarbejdergruppe opgjort efter den 6-cifrede DIS- CO-kode og jobstatuskode eller et tilsvarende klassifikationssystem, af pligten til at udarbejde lønredegørelse efter den foreslåede § 5 b, stk. 2, litra a-f, stk. 3, samt stk. 4, 2. og 3. pkt.
> Parternes anbefaling er udtryk for et balanceret kompromis mellem de gældende regler om kønsopdelt lønstatistik, der omfatter virksomheder med mindst 35 lønmodtagere og mindst 10 af hvert køn med samme arbejdsfunktion, og som med dette lovforslag foreslås ophævet, og løngennemsigtighedsdirektivets krav. Parterne vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at beholde de eksisterende regler om kønsopdelt lønstatistik og lade direktivets regler om udarbejdelse af lønredegørelser gælde parallelt. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet er enige i parternes vurdering og tilgang. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har i dialog med Danmarks Statistik og DA sikret, at de eksisterende rammer for kønsopdelt lønstatistik, som arbejdsgiverne allerede i dag benytter sig af, i videst muligt omfang genbruges til at udarbejde de nye lønredegørelser.
> I den forbindelse bemærkes, at da arbejdsgivere i brancherne landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri ikke i dag er omfattet af de eksisterende regler om kønsopdelt lønstatistik, vil det kun være virksomheder i disse brancher med mindst 100 lønmodtagere, der omfattes af de nye regler om lønredegørelser.
> Endelig foreslås det, at en arbejdsgiver kan vælge selv at udarbejde en lønredegørelse, uanset om arbejdsgiveren også modtager en lønredegørelse fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation.
> Efter løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 2-4, skal en arbejdsgiver stille virksomhedens lønredegørelse vedrørende det foregående år til rådighed senest den 7. juni i hhv. 2027 og 2031 afhængig af virksomhedens størrelse. Fristen den 7. juni er fastsat som en direkte konsekvens af tidspunktet for direktivets endelige vedtagelse og er således ikke fastsat under hensyntagen til, hvad der er hensigtsmæssigt eller optimalt i forhold til indsamling og behandling af lønoplysninger for det foregående år med henblik på at udarbejde lønstatistik.
> Henset til, at medlemslandene efter løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 8, kan vælge selv at indsamle oplysningerne på grundlag af administrative data, såsom data fra arbejdsgiverne, og til, at arbejdsmarkedets parter er enige om at anvende det eksisterende system for kønsopdelt lønstatistik, jf. ovenfor, foreslås det at fravige den fastsatte frist den 7. juni og i stedet indsætte en frist til den 1. september, som er den frist, der gælder i dag for kønsopdelt lønstatistik. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at en fastholdelse af den gældende frist den 1. september i lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 a, stk. 1, samlet set vil sikre en bedre opfyldelse af direktivets formål med lønredegørelser, som er at give retvisende lønoplysninger til lønmodtagerne. Fristen den 1. september vil sikre, at Danmarks Statistik har mulighed for at kvalitetssikre de løndata, de modtager fra virksomhederne, og dermed vil kunne udarbejde en retvisende lønredegørelse.
> Det foreslås på den baggrund, at der i en ny § 5 c fastsættes nærmere regler om frister for, hvornår Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation vil skulle sende lønredegørelser efter § 5 b til virksomhederne.
> Til virksomheder med mindst 250 lønmodtagere vil lønredegørelserne blive sendt første gang senest den 1. september 2028 og derefter senest den 1. september hvert år. Til virksomheder med mellem 150 og 249 lønmodtagere vil lønredegørelserne blive sendt første gang senest den 1. september 2028 og derefter senest den 1. september hvert tredje år.
> Til virksomheder med mellem 100 og 149 lønmodtagere og til virksomheder med mellem 50 og 99 lønmodtagere, hvor der er mindst 8 lønmodtagere af hvert køn i samme medarbejdergruppe opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, vil lønredegørelserne blive sendt første gang senest den 1. september 2031 og derefter senest den 1. september hvert tredje år. Fristerne er blevet fastsat i tæt dialog med Danmarks Statistik og DA.
> Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 5 d, stk. 1, om, at en arbejdsgiver er forpligtet til selv at udarbejde en lønredegørelse efter § 5 b, når arbejdsgiveren ikke har pligt til at indberette lønoplysninger, når arbejdsgiveren ikke har overholdt pligten til at indberette lønoplysninger for det pågældende år til Danmarks Statistik, eller når arbejdsgiveren har indberettet lønoplysninger, men ikke har modtaget en lønredegørelse fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation. Det foreslåede svarer til den gældende bestemmelse i lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 a, stk. 2, om hvornår en virksomhed selv skal udarbejde kønsopdelt lønstatistik.
> Parterne er desuden enige om, at en arbejdsgiver ligeledes vil være forpligtet til selv at udarbejde en lønredegørelse efter reglerne i § 5 b, stk. 2, litra g, for hele eller dele af virksomheden for det foregående kalenderår, når de oplysninger, som er indeholdt i lønredegørelser fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation om lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer, ikke afspejler de kategorier af lønmodtagere, som udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, som fastsat af arbejdsgiveren, jf. den foreslåede § 1 a, stk. 10. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet deler parternes vurdering.
> Med den foreslåede bestemmelse tydeliggøres det, at det vil være arbejdsgiverens ansvar, at den lønredegørelse, som virksomheden vil få tilsendt fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, er retvisende for virksomheden. Såfremt dette ikke er tilfældet, vil arbejdsgiveren skulle udarbejde sin egen lønredegørelse om lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer. Baggrunden er, at den lønredegørelse, som udarbejdes af Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, vil være udarbejdet på baggrund af DISCO-koder, som er et klassifikationssystem, der gør det muligt at sammenligne personer med samme arbejdsfunktion.
> Kategorisering af lønmodtagere efter løngennemsigtighedsdirektivet vil imidlertid ikke være begrænset til lønmodtagere, der udfører samme arbejdsfunktion, men omfatter også lønmodtagere, der udfører arbejde af samme værdi. Kategoriseringen af lønmodtagere vil således i praksis kunne være specifik for en given virksomhed, og en kategorisering på baggrund af DISCO-koder vil derfor ikke nødvendigvis være tilstrækkelig. Det vil derfor være nødvendigt for arbejdsgiveren at overveje, om den lønredegørelse, som er modtaget fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, er retvisende i forhold til arbejdsgivers egen kategorisering af sine lønmodtagere ud fra hvem, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. I tilfælde, hvor arbejdsgiveren vurderer, at DISCO-koderne ikke giver en retvisende kategorisering af lønmodtagerne, må arbejdsgiveren selv tilvejebringe grundlaget for lønredegørelsen eller et supplement til den modtagne lønredegørelse. Arbejdsgiveren vil have metodefrihed ved udarbejdelsen af kategoriseringen af sine lønmodtagere.
> Det foreslås, at arbejdsgivere, der enten ikke har pligt til at indberette lønoplysninger til Danmarks Statistik eller ikke overholder pligten til at indberette disse lønoplysninger, vil skulle udarbejde deres egen lønredegørelse efter fristerne fastsat i § 5 c, dvs. senest den 1. september i rapporteringsåret.
> Tilsvarende foreslås det, at arbejdsgivere, der har indberettet lønoplysninger til Danmarks Statistik, men ikke modtaget en lønredegørelse eller som har modtaget en lønredegørelse, som arbejdsgiveren vurderer, ikke er retvisende, vil skulle udarbejde deres lønredegørelse senest den 31. december i rapporteringsåret. På denne måde sikres det, at disse arbejdsgivere vil få mulighed for at vurdere, om de selv skal udarbejde en lønredegørelse.
> Det foreslås, med henblik på at gennemføre direktivets artikel 9, stk. 7, og artikel 29, stk. 3, litra c, og på baggrund af parternes implementeringsaftale, at en arbejdsgiver vil skulle udlevere virksomhedens lønredegørelse til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn senest en måned efter, at arbejdsgiveren har modtaget lønredegørelsen fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, jf. den foreslåede bestemmelse i § 5 c, eller senest en måned efter, at arbejdsgiveren har færdiggjort sin egen lønredegørelse efter den foreslåede § 5 a, stk. 1, og § 5 d, stk. 1 og 2.
> Efter direktivets artikel 9, stk. 6, bekræfter arbejdsgiverens ledelse efter høring af arbejdstagerrepræsentanterne, at oplysningerne er korrekte. Arbejdstagerrepræsentanterne skal have adgang til de metoder, som anvendes af arbejdsgiveren. Det foreslås, at arbejdsgiver efter høring af lønmodtagerrepræsentanten vil skulle sikre, at de oplysninger, der ligger til grund for lønredegørelsen, er korrekte, og at de anvendte metoder er egnede. Lønmodtagerrepræsentanter, hvis sådan findes, vil skulle have adgang til de metoder, som arbejdsgiveren har anvendt. Dette svarer til den gældende lov § 5 a, stk. 4, hvorefter arbejdsgivere, der selv udarbejder kønsopdelt lønstatistik, over for virksomhedens lønmodtagere skal redegøre for statistikkens udformning og for det anvendte lønbegreb.
> Det foreslås endelig, at hvis en arbejdsgiver er i besiddelse af lønredegørelser fra de fire foregående kalenderår, der er udarbejdet efter den foreslåede § 5 a, stk. 1, eller § 5 b, stk. 2, litra g, vil arbejdsgiveren efter anmodning fra lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn skulle stille dem til rådighed. Det er alene arbejdsgivere med mere end 250 lønmodtagere, der årligt vil være omfattet af pligten til enten selv at udarbejde lønredegørelser eller anvende lønredegørelser udarbejdet af Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at forslagene til §§ 5 a-5 e vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9 i dansk ret.

## Specielle bemærkninger til § 5 e

Ministerielle specielle bemærkninger. § 5 e: aflevering, kontrol og tidligere rapporter. L68 som fremsat, s. 43–44: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=43

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e.html#spec-bem-1-13-5e

Bruges i kommentaren til § 5 e, afsnit 1–7, 9 og 15. Særligt om stk. 1, 2 og 3.

> (Til § 5 e)
> Det foreslås i § 5 e, stk. 1, at en arbejdsgiver udleverer virksomhedens lønredegørelse til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn senest 1 måned efter, at arbejdsgiveren har modtaget lønredegørelsen fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, jf. § 5 c, eller senest 1 måned efter, arbejdsgiveren har færdiggjort sin egen lønredegørelse efter § 5 a, stk. 1, § 5 b, stk. 5, eller § 5 d.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at en arbejdsgiver vil skulle udlevere virksomhedens lønredegørelser til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn så snart den foreligger og senest en måned efter, at arbejdsgiveren har modtaget eller udarbejdet lønredegørelsen.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det foreslåede vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 7, og artikel 29, stk. 3, litra c, i dansk ret.
> Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
> Det foreslås i § 5 e, stk. 2, at arbejdsgiveren inden lønredegørelsen efter § 5 a, stk. 1, eller § 5 b, stk. 2, litra g, udleveres til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, efter høring af lønmodtagerrepræsentanten, sikrer arbejdsgiveren, at de oplysninger, der ligger til grund for lønredegørelsen, er korrekte, og at de anvendte metoder er egnede.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiveren vil få pligt til at foretage høring af lønmodtagerrepræsentanter for at sikre, at de oplysninger, der ligger til grund for lønredegørelsen for lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere på virksomheden, er korrekte.
> Den foreslåede ændring vil desuden betyde, at arbejdsgiveren vil skulle høre lønmodtagerrepræsentanterne om, at de metoder, som virksomheden har anvendt, er egnede til formålet.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det foreslåede vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 6, i dansk ret.
> Det foreslås endelig i § 5 e, stk. 3, at hvis en arbejdsgiver er i besiddelse af lønredegørelser efter den foreslåede § 5 a, stk. 1, eller § 5 b, stk. 2, litra g, fra de fire foregående kalenderår, stilles disse til rådighed efter anmodning fra lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at hvis en arbejdsgiver er i besiddelse af lønredegørelser fra de fire foregående år, der er udarbejdet efter reglerne efter den foreslåede § 5 a, stk. 1, eller § 5 b, stk. 2, litra g, vil arbejdsgiver efter anmodning fra lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn skulle stille disse til rådighed.
> Den foreslåede ændring vil indebære, at arbejdsgiveren på anmodning vil skulle stille lønredegørelser for lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende og variable elementer fra de fire foregående år til rådighed, hvis de foreligger.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det foreslåede vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 9, 3. pkt., i dansk ret. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

## Specielle bemærkninger til § 5 f

Ministerielle specielle bemærkninger. § 5 f: fælles lønvurdering. L68 som fremsat, s. 44–46: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=44

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e.html#spec-bem-1-13-5f

Bruges i kommentaren til § 5 e, afsnit 13. Særligt om stk. 1.

> (Til § 5 f)
> Der er ikke i dansk ret en pligt for virksomheder til at foretage fælles lønvurderinger som opfølgning på virksomhedens kønsopdelte lønstatistik. Lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 a, stk. 6, indeholder en bestemmelse om en udarbejdelse af redegørelser for ligeløn som alternativ til de kønsopdelte lønstatistikker, der udarbejdes efter § 5 a, stk. 1. Det følger af den gældende § 5 a, stk. 6, i lov om lige løn til mænd og kvinder, at indgår virksomheden en aftale med lønmodtagerne i virksomheden om at udarbejde en redegørelse om ligeløn, finder stk. 1, 3. pkt., og stk. 2-4, ikke anvendelse. En redegørelse om ligeløn skal indeholde en beskrivelse af vilkår, der har betydning for aflønning af mænd og kvinder på virksomheden, og en handlingsplan med henblik på at forebygge eller mindske lønforskelle mellem mænd og kvinder og den nærmere opfølgning herpå. Redegørelsen skal omfatte alle virksomhedens lønmodtagere og udarbejdes i overensstemmelse med principperne i lov om information og høring af lønmodtagere eller i en kollektiv overenskomst, jf. § 3 i lov om information og høring af lønmodtagere. Redegørelsen skal omfatte en periode på 1-3 år og skal senest være udarbejdet inden udgangen af kalenderåret, hvor pligten til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik bestod.
> Løngennemsigtighedsdirektivets artikel 10 fastsætter nærmere regler for udarbejdelse af fælles lønvurdering. Det foreslås i § 5 f, stk. 1, at en arbejdsgiver med mindst 100 lønmodtagere, der er blevet anmodet om yderligere præciseringer eller oplysninger til den udarbejdede lønredegørelse efter § 5 a, stk. 1, § 5 b, stk. 2, og § 5 d, stk. 1 og 2, skal, såfremt lønforskelle mellem kønnene ikke er begrundet i objektive, kønsneutrale kriterier, rette op på situationen inden for en rimelig frist i tæt samarbejde med lønmodtagerrepræsentanter.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at hvis lønredegørelsen viser lønforskelle mellem kønnene, der ikke kan begrundes i objektive, kønsneutrale kriterier, vil arbejdsgiveren inden for en rimelig frist skulle rette op på en sådan ubegrundet lønforskel. Dette vil skulle foregå i tæt samarbejde med lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden.
> Arbejdsmarkedets parter i deres implementeringsaftale vurderet, at den rimelige frist er 2 måneder. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet deler parternes vurdering, og foreslår på den baggrund, at en rimelig frist i denne bestemmelse som udgangspunkt vil være inden for 2 måneder. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det foreslåede vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 10, sidste punktum, samt artikel 10, stk. 1, litra b, i dansk ret.
> Det foreslås i § 5 f, stk. 2, at hvis arbejdsgiveren ikke har rettet op på en ubegrundet forskel i det gennemsnitlige lønniveau senest 6 måneder efter datoen for modtagelsen eller udarbejdelsen af lønredegørelsen, og hvis lønredegørelsen viser en ubegrundet forskel i den gennemsnitlige lønniveau mellem kvindelige og mandlige lønmodtagere på mindst 5 pct. i en given kategori af lønmodtagere, skal arbejdsgiveren i samarbejde med lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden udarbejde en fælles lønvurdering.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at en arbejdsgiver vil få pligt til i samarbejde med lønmodtagerrepræsentanterne på virksomheden at udarbejde en fælles lønvurdering, hvis arbejdsgiveren ikke senest 6 måneder efter datoen for modtagelsen eller udarbejdelsen af lønredegørelsen har rettet op på en ubegrundet lønforskel i det gennemsnitlige lønniveau, og hvis lønredegørelsen viser en forskel i den gennemsnitlige løn mellem kvindelige og mandlige lønmodtagere på mindst 5 pct. i en given kategori af lønmodtagere.
> Den foreslåede ændring vil indebære, at en arbejdsgiver vil skulle udarbejde fælles lønvurdering for den eller de kategorier af lønmodtagere, som opfylder betingelserne ovenfor. Alle tre betingelser vil skulle være opfyldt, før pligten til at udarbejde en fælles lønvurdering indtræder.
> Det fremgår af direktivets præambelbetragtning 43, at en fælles lønvurdering bør foretages, hvis arbejdsgivere og de pågældende arbejdstagerrepræsentanter ikke er enige om, at forskellen i det gennemsnitlige lønniveau mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere på mindst 5 pct. i en given kategori af arbejdstagere kan begrundes ud fra objektive, kønsneutrale kriterier, hvis arbejdsgiveren ikke giver en sådan begrundelse, eller hvis arbejdsgiveren ikke har afhjulpet en sådan forskel i lønniveauet senest seks måneder efter datoen for indgivelsen af lønredegørelsen.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det foreslåede vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 10, stk. 1, i dansk ret.
> Det foreslås i § 5 f, stk. 3, at den fælles lønvurdering efter stk. 2 skal omfatte følgende: a) En analyse af andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere. b) Oplysninger om gennemsnitlige lønniveauer for kvindelige og mandlige lønmodtagere og supplerende eller variable elementer for hver kategori af lønmodtagere. c) Eventuelle forskelle i det gennemsnitlige lønniveau mellem kvindelige og mandlige lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere. d) Årsagerne til sådanne forskelle i det gennemsnitlige lønniveau på grundlag af eventuelle objektive, kønsneutrale kriterier som fastsat af lønmodtagerrepræsentanterne og virksomheden i fællesskab. e) Andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere, som har fået en lønstigning efter deres tilbagevenden på arbejdet efter afholdt orlov efter barselsloven eller har haft omsorgsorlov efter lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejdet af særlige familiemæssige årsager. f) Foranstaltninger til afhjælpning af forskelle i lønnen, hvis de ikke er begrundet ud fra objektive, kønsneutrale kriterier. g) En analyse af de eksisterende kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer eller indførelse af sådanne systemer. h) En evaluering af effektiviteten af foranstaltninger fra tidligere fælles lønvurderinger.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at en fælles lønvurdering vil skulle indeholde elementerne i litra a-g.
> Den foreslåede ændring vil desuden betyde, at litra h alene vil være relevant, hvis der tidligere har været udarbejdet en fælles lønvurdering.
> Det foreslås, at der vil være metodefrihed i forhold til den konkrete udarbejdelse af lønvurderingen, så længe oplysningerne i litra a-g indgår.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 5 f, stk. 3, vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 10, stk. 2, og artikel 10, stk. 4, 3. pkt., i dansk ret.
> Det foreslås i § 5 f, stk. 4, 1. pkt., at en arbejdsgiver skal gennemføre foranstaltningerne som følge af den fælles lønvurdering i tæt samarbejde med lønmodtagerrepræsentanterne inden for en rimelig frist.
> Det er foreslåede vil betyde, at en arbejdsgiver vil skulle gennemføre foranstaltningerne som følge af den fælles lønvurdering i tæt samarbejde med lønmodtagerrepræsentanterne inden for en rimelig frist. Arbejdsgiver vil skulle aftale konkret med lønmodtagerrepræsentanterne, hvad der er en rimelige frist, og det vil bl.a. afhænge af, hvilke og hvor mange foranstaltninger, der skal gennemføres, som følge af den fælles lønvurdering.
> De offentlige overenskomstparter har i deres fælles tillæg til implementeringsaftalen anført, at det vil være deres fælles ansvar at tage initiativ til at rette op på disse forskelle inden for rammene af de kollektive overenskomstforhandlinger, hvis foranstaltningerne f.eks. forudsætter ændringer i relevante kollektive overenskomster.
> Det foreslås i § 5 f, stk. 4, 2. pkt., at arbejdsgiveren eller lønmodtagerrepræsentanterne kan anmode Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn om at deltage i processen for gennemførelsen af foranstaltningen fra lønvurderingen.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at såvel arbejdsgiver som lønmodtagerrepræsentanterne vil have mulighed for at anmode Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn om at medvirke i de opfølgende tiltag, som lønvurderingen måtte afstedkomme.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 5 f, stk. 4, vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 10, stk. 4, i dansk ret.
> Det foreslås i § 5 f, stk. 5, 1. pkt., at arbejdsgiveren stiller den fælles lønvurdering til rådighed for lønmodtagerne og lønmodtagerrepræsentanterne.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiveren vil skulle stille den fælles lønvurdering til rådighed for lønmodtagerne og lønmodtagerrepræsentanterne.
> Det foreslås i § 5 f, stk. 5, 2. pkt., at arbejdsgiveren efter anmodning stiller den fælles lønvurdering til rådighed for Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiveren vil desuden efter anmodning skulle stille den fælles lønvurdering til rådighed for Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 5 f, stk. 5, vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 10, stk. 3, og artikel 29, stk. 3, litra d, i dansk ret.

===== FIL: lov/5e-hoering.md =====

# § 5 e – Høringen: høringsnotatet og høringssvarene

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e-hoering.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/5e.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/5e.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Ministeriets bemærkninger i høringsnotatet (L 68 – bilag 1) og høringsnotatets resumé af høringssvarene, ordret. Høringsparternes synspunkter er partsindlæg; ministeriets bemærkninger er ministeriets.

## Høringsnotatet, pkt. 2.7

Ministeriets svar i høringsnotatet. Lønredegørelser. Høringsnotat til L68, s. 15–16: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=15

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e.html#hoeringsnotat-2-7

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker generelt for så vidt angår de nye lønredegørelser, at afgrænsningen af virksomheder vil blive foretaget på samme måde som efter de gældende regler om kønsopdelt lønstatistik, som er baseret op CVR-registret. I CVR-registret tildeles juridiske enheder (fx en juridisk person) et 8-cifret CVR-nummer, der er unikt for den enkelte virksomhed. CVR-nummeret kan anvendes til at afklare, hvilke enheder der er omfattet af lovens arbejdsgiver- og virksomhedsbegreb. For store koncerner, som består af flere juridiske enheder/personer, er det det enkelte selskab, dvs. den juridiske enhed, som skal beskæftige lønmodtagere svarende til 10 fuldtidsbeskæftigede, heraf mindst 3 mænd og 3 kvinder, for at blive forpligtet. Dette er blevet præciseret i lovforslagets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 5 a. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker desuden, at virksomhederne på anmodning fra Danmarks Statistik eller deres arbejdsgiverorganisation skal indberette de samme lønoplysninger, som de gør i dag, i forhold til kønsopdelt lønstatistik. Virksomhedens egne lønoplysninger vil fremover blive anvendt til lønredegørelsen i stedet for kønsopdelt lønstatistik. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets og arbejdsmarkedets parters vurdering, at denne bistand i høj grad understøtter særligt de mindre virksomheder. Danmarks Statistik (eller en arbejdsgiverorganisation) vil ligesom i dag sende de virksomheder, der er omfattet af reglerne, en anmodning om at indberette oplysninger om lønudgifter. Hvis en virksomhed har mindst 150 lønmodtagere, vil virksomheden senest den 1. september 2028 modtage en lønredegørelse for første gang på baggrund af de lønoplysninger virksomheden selv har indberettet. Har virksomheden færre end 150 lønmodtagere vil virksomheden senest den 1. september 2031 modtage en lønredegørelse for første gang på baggrund af de lønoplysninger virksomheden selv har indberettet.
> Som det fremgår af lovforslaget og af lovforslagets bemærkninger, er det arbejdsgivers ansvar at udarbejde lønredegørelsen (§ 5 a). For at understøtte virksomhedernes arbejde får virksomheden mulighed for at gøre brug af den gratis service, som Danmarks Statistik og nogle arbejdsgiverforeninger tilbyder i form af udarbejdede lønredegørelser (§ 5 b).
> Det er dog arbejdsgivers ansvar at påse, at den lønredegørelse, som modtages fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverforening, giver et retvisende billede af virksomhedens kategorier af lønmodtagere. Gør den ikke det, skal arbejdsgiver selv udarbejde lønredegørelsen (§ 5 d, stk. 1, nr. 4). Det bemærkes i den forbindelse, at virksomheder med færre end 250 ansatte kun har en lønredegørelsesforpligtelse hvert tredje år, og at forpligtelsen for virksomheder med færre end 150 ansatte først indtræder i 2031. Lovforslaget er præciseret, så det fremgår, at lønredegørelsen udarbejdes på baggrund af antallet af lønmodtagere i det foregående kalenderår. For så vidt DIS-området henvises til Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger til pkt. 3.4.
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har noteret sig synspunkterne, som ikke har givet anledning til ændringer i lovforslaget.

## Høringsnotatet, pkt. 2.13

Ministeriets svar i høringsnotatet. Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn. Høringsnotat til L68, s. 25–26: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=25

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e.html#hoeringsnotat-2-13

Bruges i kommentaren til § 5 e, afsnit 3 og 15. Særligt om stk. 1; også om stk. 2 og 3.

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker, at forslaget om at oprette Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (AIFL) bygger på en fælles anbefaling fra DA og FH. Forslaget skal understøtte den danske model, hvorefter forhandling og fastsættelse af løn i Danmark varetages af arbejdsmarkedets parter. For så vidt angår forslaget til § 7, stk. 2, nr. 1, bemærker Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at bestemmelsen svarer til § 2, stk. 2, nr. 1, i lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution, som implementerer artikel 20 i direktiv 2006/54. Med forslaget er det hensigten, at den rolle som nationalt ligebehandlingsorgan på ligelønsområdet, som i dag varetages af Institut for Menneskerettigheder, fremover skal varetages af AIFL. For så vidt angår behovet for mere tydelige rammer for AIFL’s arbejde henvises der til, at der vil blive indgået en samarbejdsaftale med DA og FH om AIFL, som vil fastsætte og regulere de nærmere rammer for og opgaver, som AIFL skal varetage både i sin egenskab af overvågningsorgan og ligebehandlingsorgan. Heri vil også indgå en ramme for, hvordan de øvrige arbejdsmarkedsparter vil blive inddraget i AIFL’s opgavevaretagelse.
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker ift. spørgsmålet om AIFL’s mulighed for at føre ligelønssager, at AIFL som følge af direktiv 20024/1500 om standarder for ligebehandlingsorganer vil kunne biintervenere i ligelønssager til støtte for ofre for forskelsbehandling under hensyntagen til rammerne for den danske model og det fagretlige system. Ift. finansieringen af AIFL henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 6.
> For så vidt angår fristen for indsendelse til AIFL bemærkes, at fristen på en måned for udlevering af lønredegørelsen til AIFL løber fra hhv. modtagelsen af lønredegørelsen fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverforening (dvs. 1. oktober), eller virksomhedens egen udarbejdelse af lønredegørelse (dvs. 31. januar). Fristen er fastsat ud fra en samlet vurdering af hensynet til virksomhederne samt Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløns mulighed for at bearbejde og offentliggøre lønredegørelser i overensstemmelse med direktivets formål. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Resuméet af høringssvarene til høringsnotatets afsnit 2.13 (Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn (AIFL) (§ 7)) står i [lov/7-hoering.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/7-hoering.md) og [l68/par-2-hoering.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-2-hoering.md).

## Høringsnotatet, afsnit 2.7: Lønredegørelser (§§ 5 a–5 e) – resumé af høringssvarene

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 14–16: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=14

> F&P Arbejdsgiver, Danske Rederier og KA finder reglerne komplekse og administrative byrdefulde. F&P anfører, at ordningen i praksis kan medføre behov for flere parallelle lønredegørelser, hvilket vurderes at være uhensigtsmæssigt og ikke i overensstemmelse med intentionen om at begrænse administrative byrder. F&P anser det for problematisk, at der ikke er en nedre grænse for antallet af medarbejdere af hvert køn i en kategori.
>
> Finans Danmark foreslår, at det præciseres, at der er mulighed for at udarbejde lønredegørelser for enkelte juridiske enheder, hele koncerner eller for dele heraf. Finans Danmark opfordrer desuden til, at sammenhængen mellem forpligtelserne i § 5 a og § 5 b tydeliggøres.
>
> Danske Advokater peger på behovet for klarhed om, hvordan antallet af ansatte opgøres i relation til lønredegørelser, herunder om opgørelsen skal ske på baggrund af kalenderår, regnskabsår eller gennemsnit.
>
> Lederne finder det hensigtsmæssigt, at der i lovforslaget lægges op til, at lønredegørelser i vidt omfang kan baseres på eksisterende data. Det er imidlertid vigtigt, at kravene til opgørelser og kategorisering af medarbejdere efter§ 5 a, stk. 1, udformes fleksibelt, så virksomhederne har mulighed for at tilpasse kategorierne til deres konkrete organisationsstruktur med respekt af ledelsesretten.
>
> F&P bemærker, at det ikke i § 5 c om frister for Danmarks Statistiks fremsendelse af lønredegørelser er angivet, hvorledes medarbejderantallet skal opgøres, herunder om optællingen foretages af Danmarks Statistik eller af arbejdsgiveren.
>
> Danske Advokater finder ikke, at lovforslaget opfylder direktivets krav til medlemsstaterne om at yde støtte til mindre arbejdsgivere i form af teknisk bistand og uddannelse.
>
> Danske Rederier bemærker, at DIS-området ikke indberetter til Danmarks Statistik og derfor ikke får automatiske lønredegørelser.
>
> TL fremhæver, at det er afgørende, at lønredegørelser kan sammenlignes på tværs af arbejdsgivere, sektorer og regioner, hvilket forudsætter anvendelse af ensartede lønbegreber og metoder. TL anfører, at metodefrihed ikke må føre til forskellige opgørelsesmetoder, der underminerer sammenligneligheden.
>
> Kvindeøkonomien og Dansk Kvindesamfund bemærker, at anvendelsen af data fra Danmarks Statistik kan bidrage til at reducere administrative byrder og sikre et mere ensartet datagrundlag.
>
> Det Faglige Hus bemærker, at der – i lighed med tidligere regler – bør fastsættes en minimumsgrænse for antal personer af hvert køn i en medarbejdergruppe for at undgå, at enkeltpersoners løn kan identificeres.
>
> ReFeministerne fremhæver, at lovforslagets gennemsigtighedsforpligtelser i vidt omfang er afgrænset til den enkelte virksomhed, og at der ikke etableres et systematisk grundlag for sammenligninger på tværs af virksomheder, brancher eller sektorer.
>

Høringssvarene om emnet: [ATP, s. 3–4](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=3); [Finans Danmark, s. 16–17](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=16); [F&P Arbejdsgiver, s. 24–27](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=24); [Danske Rederier, s. 10](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=10); [Det Faglige Hus, s. 46](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=46); [Danske Advokater, s. 74–77](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=74); [Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien, s. 79–80](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=79); [ReFeministerne, s. 89–90](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=89); [KA, s. 30](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=30); [Lederne, s. 37](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=37); [Teknisk Landsforbund, s. 60–62](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=60)

## Høringssvar, gengivet som spor til originalen

Kort angivelse af, hvad høringssvaret handler om; ikke citater. Læs originalen via linket.

- ATP: Side 3 om parallel redegørelse, CVR, medarbejderoptælling og frist; side 4 fortsætter fristspørgsmålet. – Høringssvar, s. 3–4: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=3
- Finans Danmark: Side 16–17 om koncern/CVR, parallel rapport, frist og høring. – Høringssvar, s. 16–17: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=16
- F&P Arbejdsgiver: Side 24–27 om små grupper, tre rapportversioner, optælling, aflevering og kvalitet. – Høringssvar, s. 24–27: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=24
- Danske Rederier: Side 10 angiver DIS-undtagelse fra statistikindberetning og manglende let adgang til data. – Høringssvar, s. 10: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=10
- Det Faglige Hus: Side 46 foreslår minimum pr. køn ved rapportering. – Høringssvar, s. 46: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=46
- Danske Advokater: Side 74 om artikel 11-støtte; side 76–77 om medarbejderoptælling. – Høringssvar, s. 74–77: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=74
- Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien: Side 79–80 støtter DST-service og ønsker lavere persontærskel/årlig redegørelse. – Høringssvar, s. 79–80: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=79
- ReFeministerne: Side 89–90 kritiserer virksomhedsafgrænset datagrundlag og ønsker tværgående offentliggørelse. – Høringssvar, s. 89–90: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=89
- KA: Rapporteringskrav og byrder – Høringssvar, s. 30: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=30
- Lederne: Eksisterende løndata og fleksibel kategorisering – Høringssvar, s. 37: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=37
- Teknisk Landsforbund: Sammenlignelige rapporter, lønbegreber og metoder – Høringssvar, s. 60–62: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=60

===== FIL: lov/5e-aftale.md =====

# § 5 e – Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e-aftale.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/5e.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/5e.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Arbejdsmarkedets parters forslag til gennemførelsen af direktivet, ordret, for de rækker i aftalen, der angår § 5 e. Beskæftigelsesministeren sendte aftalen til Folketingets Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalg den 26. oktober 2026 (L 68 – bilag 2). Aftalen er ordnet efter direktivets artikler, og hver række har kolonnerne Direktivtekst, Implementering og Bemærkninger. Her står Implementering og Bemærkninger; hele rækken med direktivteksten står i aftalens fil. Kommentarens note er projektets analyse af, hvordan L 68 forholder sig til parternes forslag. Den er ikke en del af aftalen. Oversigt over aftalen og bilagene: [aftaler/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/index.md).

## Art. 3, stk. 1, litra m – Definitioner

Implementeringsaftalen, PDF s. 6: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=6 · Hele rækken: [aftaler/aftale-1.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-1.md) (afsnittet Artikel 3, stk. 1, litra m) · Side: aftaler/aftale-1.html#art-3-1-m

Koblet til § 1, stk. 3; § 1 a, stk. 10; § 1 e, stk. 1; § 5 e, stk. 2; § 5 f, stk. 1 og 2. Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 104; § 5 f, afsnit 32.

Implementering til hele artikel 3 (ordret):

> Direktivets artikel 3 indeholder en række definitioner.

Implementering (ordret):

> Ingen

Bemærkninger (ordret):

> Denne bestemmelse kræver ikke implementering,
> Arbejdstagerrepræsentanter er demokratisk valgte tillidsrepræsentanter på den konkrete arbejdsplads. Direktivet stiller ikke krav om, at der skal vælges en arbejdstagerrepræsentant.
> Det er ikke i strid med direktivet, hvis arbejdstagerrepræsentantens beføjelser/opgaver efter direktivet overdrages til overenskomstparten på lønmodtagersiden.
> I forbindelse med implementeringen af de enkelte bestemmelser er taget stilling til, hvilke kompetencer arbejdstagerrepræsentanter mv. har.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Parterne: ingen lovændring: Parterne foreslog ingen lovtekst. Bemærkningen beskriver repræsentanterne som demokratisk valgte tillidsrepræsentanter på den konkrete arbejdsplads; det gengiver L 68’s almindelige bemærkninger. Parterne skrev også, at det ikke er i strid med direktivet, hvis repræsentantens beføjelser og opgaver overdrages til overenskomstparten på lønmodtagersiden; det er ikke gengivet i L 68. L 68 bruger ordet lønmodtagerrepræsentant.

## Art. 9, stk. 1 – Redegørelse for lønforskelle mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere

Implementeringsaftalen, PDF s. 15–18: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=15 · Hele rækken: [aftaler/aftale-2.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-2.md) (afsnittet Artikel 9, stk. 1) · Side: aftaler/aftale-2.html#art-9-1

Koblet til § 5 a, stk. 1, 2 og 3; § 5 b, stk. 1, 2, 3, 4 og 5; § 5 d, stk. 1. Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 103; § 5 a, afsnit 18–20; § 5 b, afsnit 24, 25 og 27; § 5 c, afsnit 15–18; § 5 d, afsnit 18; § 5 e, afsnit 17 og 18; § 5 g, afsnit 17; L68 § 4, afsnit 12.

Implementering (ordret):

> I ligelønsloven indsættes som ny § 5c:
> § 5 c, stk. 1. Danmarks Statistik laver uden beregning for arbejdsgiveren en lønredegørelse. Lønredegørelsen skal indeholde følgende oplysninger vedrørende det foregående kalenderår:
> a) lønforskellen mellem kønnene
> b) lønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer
> c) medianlønforskellen mellem kønnene
> d) medianlønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer
> e) andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere, der modtager supplerende eller variable elementer
> f) andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere i hver lønkvartil
> Stk. 2. Danmarks Statistik udarbejder lønredegørelsen efter stk. 1, hvert år, hvis arbejdsgiveren har over 250 lønmodtagere, og hvert 3. år. hvis arbejdsgiveren har 50-249 lønmodtagere.
> Stk. 3. § 5 c, stk. 1 og 2, gælder kun for virksomheder mellem 50-99 ansatte, hvoraf der er mindst 8 ansatte af hvert køn i samme kategori af arbejdstagere
> Stk. 4. Indberetter en virksomhed lønoplysninger til en arbejdsgiverorganisation, udarbejder arbejdsgiverorganisationen lønredegørelsen efter stk. 1.
> I ligelønsloven indsættes som ny § 5d:
> § 5d. stk. 1. Arbejdsgiveren skal udarbejde en lønredegørelse for lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer.
> Stk. 2 Arbejdsgiveren udarbejder lønredegørelsen efter stk. 1, hvert år, hvis arbejdsgiveren har over 250 lønmodtagere, og hvert 3. år. hvis arbejdsgiveren har 100-249 lønmodtagere.
> Stk. 3. Inden lønredegørelsen efter stk. 1 udleveres, sikrer arbejdsgiveren, efter høring af arbejdstagerrepræsentanterne, at de oplysninger og metoder, der ligger til grund for lønredegørelsen, er korrekte.
> Stk. 4. Lønredegørelsen stilles til rådighed for lønmodtagerne og arbejdstagerrepræsentanterne.
> Stk. 5. Hvis arbejdsgiveren er i besiddelse af oplysninger efter stk. 1 fra de fire foregående år, stilles de ligeledes til rådighed efter anmodning.
> Stk. 6. Arbejdstagere, arbejdstagerrepræsentanter og overvågningsorganet har ret til at anmode arbejdsgivere om yderligere præciseringer af og oplysninger om hvilke som helst af de afgivne data efter §§ 5c og 5d, stk. 1-4, herunder redegørelser for eventuelle lønforskelle mellem kønnene. Arbejdsgiverne skal inden for 2 måneder besvare sådanne anmodninger og i afgive et begrundet svar.

Bemærkninger (ordret):

> En ny § 5c, stk. 1, litra a-f, implementerer artikel 9, stk. 1, litra, a) -f).
> For at lempe byrderne for arbejdsgiverne, kan det overlades til medlemsstaten at lave lønredegørelsen efter artikel 9, stk. 1, litra a) -f), jf. også betragtning 40 og artikel 9, stk. 8 om anvendelse af allerede indberettede oplysninger fra virksomheden. Som følge heraf vurderer parterne, at Danmarks Statistik kan udarbejde lønredegørelsen ud fra samme metode og standardberegning som anvendes i dag.
> For forståelse af begreberne efter artikel 9, stk. 1, litra a) - g), henvises der til bemærkningerne til artikel 3, stk. 1, a) -f).
> Ved ”arbejdsgiveren” efter artikel 9, stk. 1, menes den ”selvstændig juridisk enhed”, der i dag indberetter lønoplysninger til brug for den årlige kønsopdelte lønstatistik efter ligelønslovens § 5a, stk. 1.
> Lønredegørelsesforpligtelsen i artikel 9 betyder, at den kønsopdelte lønstatistik i ligelønslovens § 5a ophæves, når § 5c, stk. 2 træder i kraft.
> Kravet om mindst 8 ansatte af hvert køn gælder kun for virksomheder mellem 50-99 ansatte.
> Artikel 9, stk. 2-4, kræver, at lønredegørelsen for det foregående kalenderår offentliggøres den 7. juni 2027. For at arbejdsgiveren kan nå at udlevere lønredegørelsen til overvågningsorganet, skal arbejdsgiver have lønredegørelsen den 1. april. Forinden har Danmarks Statistik senest 1. februar hørt arbejdsgiveren og arbejdstagerrepræsentanten, om oplysningerne, der ligger til grund for lønredegørelsen, er korrekte. Datoer skal afstemmes med Danmarks Statistik.
> § 5 d vedrører forholdet mellem arbejdsgiver og lønmodtagersiden.
> § 5d, stk. 1, implementerer arbejdsgivers forpligtelse til at udarbejde en lønredegørelse efter artikel 9, stk. 1, litra g, som omhandler lønforskelle for mandlige og kvindelige ansatte i samme kategori.
> Stk. 2 gennemfører pligten til at høre arbejdstagerrepræsentanterne, jf. Artikel 9, stk. 6.
> Stk. 3 og 4 gennemfører pligten til at udlevere lønredegørelsen til lønmodtagerne og deres arbejdstagerrepræsentanter, jf. Artikel. 9, stk. 9.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 afviger fra forslaget: I forslaget udarbejder Danmarks Statistik litra a–f, eller arbejdsgiverorganisationen, hvis virksomheden indberetter lønoplysninger dertil (forslagets § 5c, stk. 4), og arbejdsgiveren selv litra g (forslagets § 5d). Efter L 68 sender Danmarks Statistik eller arbejdsgiverorganisationen en redegørelse med litra a–g (§ 5 b; ved 50–99 lønmodtagere kun litra a–f, stk. 5), litra g er også arbejdsgiverens pligt (§ 5 a), og § 5 d har fire situationer, hvor arbejdsgiveren selv skal udarbejde redegørelsen. Kravet om mindst 8 af hvert køn ved 50–99 lønmodtagere er i L 68 knyttet til medarbejdergrupper efter DISCO-kode og har en brancheundtagelse; forslaget talte om »samme kategori af arbejdstagere«.

## Art. 9, stk. 2–5 – Redegørelse for lønforskelle mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere

Implementeringsaftalen, PDF s. 18: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=18 · Hele rækken: [aftaler/aftale-2.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-2.md) (afsnittet Artikel 9, stk. 2–5) · Side: aftaler/aftale-2.html#art-9-2

Koblet til § 5 c; § 5 e, stk. 1; L68 § 4. Bruges i kommentaren til § 2, afsnit 53; § 5 a, afsnit 19 og 20; § 5 c, afsnit 15; § 5 e, afsnit 16 og 18; § 6 b, afsnit 19.

Implementering (ordret):

> I ligelønsloven indsættes som ny § 5e
> Stk. 1. Arbejdsgiver udleverer lønredegørelsen udarbejdet i henhold til § 5c, stk. 1, og § 5d, stk. 1 til overvågningsorganet jf. art. 29 [den. 1 maj.]
> Stk. 2. Arbejdsgiverne stiller efter anmodning oplysningerne i 5c til rådighed for ligebehandlingsorganet jf. art 29. Oplysningerne fra de foregående fire år stilles, hvis de foreligger, ligeledes til rådighed efter anmodning.
> Stk. 3. Ligebehandlingsorganet har ret til at anmode arbejdsgivere om yderligere præciseringer af og oplysninger om hvilke som helst af de afgivne data, herunder redegørelser for eventuelle lønforskelle mellem kønnene. Arbejdsgiverne skal besvare sådanne anmodninger inden for rimelig frist ved at afgive et begrundet svar
> § 5 f.
> Stk. 1. §§ 5c-5e træder i kraft den 7. juni 2027 for arbejdsgivere med 150 eller flere lønmodtagere.
> Stk. 2. §§ 5c-e træder i kraft den 7. juni 2031 for arbejdsgivere med 100-149 lønmodtagere.

Bemærkninger (ordret):

> § 5 e vedrører forholdet mellem arbejdsgiver og overvågningsorganet.
> § 5e, stk. 1, implementerer artikel 9, stk. 7.
> Datoen den 1. maj skal afklares med Danmarks Statistik.
> Ved ”arbejdstagere” medregnes alle lønmodtagere, uanset beskæftigelsesgraden, som modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold i overensstemmelse med lønmodtagerbegrebet i EU-retten.
> Offentliggørelse af lønredegørelsens oplysninger i artikel 9, stk. 1, litra a) -f) jf. forslaget til § 5c, stk. 1, sker efter art. 29, stk. 3, litra c. Arbejdsgiveren kan selv offentliggøre oplysningerne.
> Rimelig frist i § 5e, stk. 3, fortolkes som udgangspunkt som to måneder.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 afviger fra forslaget: Forslaget lod §§ 5c–5e træde i kraft 7. juni 2027 for arbejdsgivere med 150 eller flere lønmodtagere og 7. juni 2031 for 100–149, svarende til direktivets datoer. Afleveringen til overvågningsorganet havde datoen »[den. 1 maj.]«, som skulle afklares med Danmarks Statistik. L 68’s bemærkninger (s. 16–17) fraviger direktivets frist 7. juni og fastholder den gældende frist 1. september: § 5 c bruger 1. september 2028 og 2031, § 5 e en frist på 1 måned efter modtagelsen, og § 4, stk. 2, en overgang for 2026 og 2027. Forslaget skrev »over 250«; L 68 skriver »mindst 250« som direktivet.

## Art. 9, stk. 6–10 – Redegørelse for lønforskelle mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere

Implementeringsaftalen, PDF s. 19–20: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=19 · Hele rækken: [aftaler/aftale-2.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-2.md) (afsnittet Artikel 9, stk. 6–10) · Side: aftaler/aftale-2.html#art-9-6

Koblet til § 5 a, stk. 2 og 3; § 5 b, stk. 4; § 5 e, stk. 2 og 3; § 7, stk. 4.

Aftalen har ingen tekst under Implementering eller Bemærkninger til rækken.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 følger forslaget med ændringer: Forslaget gennemførte stk. 6, 9 og 10 i sin § 5d, stk. 3–6, og § 5e, stk. 2–3, og stk. 7 i sin § 5e, stk. 1. § 5 e, stk. 2, kræver efter høring af repræsentanterne, at oplysningerne er korrekte, og at metoderne er »egnede«; forslaget krævede, at »oplysninger og metoder« er »korrekte«. Tomånedersfristen for svar (§ 5 a, stk. 3, og § 5 b, stk. 4) svarer til forslagets § 5d, stk. 6.

## Art. 23, stk. 1 – Sanktioner

Implementeringsaftalen, PDF s. 38–39: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=38 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 23, stk. 1) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-23-1

Koblet til § 6 b, stk. 1; § 2, stk. 2; § 3, stk. 5. Bruges i kommentaren til § 1, afsnit 108; § 1 c, afsnit 39; § 1 d, afsnit 24; § 2, afsnit 53; § 3, afsnit 37 og 38; § 5 e, afsnit 18; § 6 b, afsnit 19.

Implementering (ordret):

> Ligelønslovens § 6b, stk. 1, affattes således:
> § 6 b, stk. 1. Medmindre højere straf følger af den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder art. 7, stk. 3, art. 9 og art. 10.
> Stk. 2 fastholdes uændret.

Bemærkninger (ordret):

> Overtrædelse af art. 4, stk. 1 er sanktioneret i ligelønsloven § 2 (erstatning og godtgørelse).
> § 5a (som foreslås ophævet) er sanktioneret i ligelønslovens § 6b med bøde).
> Parterne er enige om, at det i en sag, hvor det er konstateret at bestemmelserne om lige løn ikke er overholdt, og hvor arbejdsgiveren ikke har overholdt en eller flere af pligterne i de bestemmelser, der gennemfører artikel 5, 6, 7, 9 og 10 vil dette element indgå i vurderingen af den samlede godtgørelse, der tilkendes efter ligelønslovens § 2.
> Parterne er enige om, at det i en sag, hvor der ikke er sket en overtrædelse af retten til ligeløn, og hvor arbejdsgiveren ikke har overholdt en eller flere af pligterne i de bestemmelser, der gennemfører artikel 5 og 7, dog med undtagelse af artikel 7 stk. 3, skal en overtrædelse af disse bestemmelser sanktioneres med godtgørelse.
> I samme situation, hvor der ikke er sket en overtrædelse af retten til ligeløn, og hvor arbejdsgiveren ikke har overholdt en eller flere af pligterne i de bestemmelser, der gennemfører artikel 6, 9, 7 stk. 3, og 10, skal en overtrædelse af disse bestemmelser sanktioneres med bøde.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 følger forslaget med ændringer: § 6 b følger parternes bemærkning (bøde for artikel 6, 7, stk. 3, 9 og 10), ikke forslagets lovtekst, der ikke nævnte artikel 6. § 6 b omfatter ikke § 5 e, stk. 1 (aflevering til instituttet), som parterne henførte til artikel 9, stk. 7. Godtgørelsen i § 3, stk. 5, og momentet i § 2, stk. 2, bygger på bemærkningen.

===== FIL: lov/5e-praksis.md =====

# § 5 e – Praksis

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e-praksis.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/5e.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5e.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/5e.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

9 afgørelser: 9 fra EU-Domstolen. Rækkefølge: danske domstole, nævn og voldgift, EU-Domstolen, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/.

Praksis efter emne (på tværs af paragrafferne): [Lønmodtagerrepræsentanter](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/emne-repraesentanter.md) (3)

## EU-Domstolen, 2. mar. 2023, sag C-268/21: Personoplysninger som bevis: anvendelse af GDPR og konkret afvejning

Fuld tekst: [praksis/celex-62021cj0268.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62021cj0268.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:62021CJ0268

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): GDPR artikel 6, stk. 3 og 4, gælder ved fremlæggelse under en civil retssag af et personaleregister, hvis personoplysninger oprindeligt blev indsamlet til skattekontrol. Ved vurderingen af et editionspålæg skal retten efter artikel 5 og 6 inddrage de registreredes interesser og foretage en konkret afvejning efter sagens art, navnlig med respekt for proportionalitet og dataminimering.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 19. apr. 2012, sag C-415/10, Meister: Afvist ansøgers oplysninger og bevisbetydningen af tavshed

Fuld tekst: [praksis/celex-62010cj0415.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62010cj0415.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62010CJ0415

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Bevisreglerne i direktiv 2000/43, 2000/78 og 2006/54 gav ikke en kvalificeret, afvist ansøger et selvstændigt krav på oplysning om, hvorvidt en anden var blevet ansat. Arbejdsgiverens totale afslag på oplysninger kunne dog indgå blandt forhold, som skabte en formodning om direkte eller indirekte diskrimination. Den nationale ret skulle vurdere alle omstændigheder; svaret ophæver ikke senere særlige informationspligter.

## EU-Domstolen, 20. maj 2003, sag C-465/00, C-138/01, C-139/01: Navngivne lønoplysninger, nødvendighed og direkte anvendelighed

Fuld tekst: [praksis/celex-62000cj0465.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62000cj0465.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=ecli:ECLI:EU:C:2003:294

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 6, stk. 1, litra c, og artikel 7, litra c og e, i direktiv 95/46 var ikke til hinder for den beskrevne brede videregivelse af indkomstbeløb og navne, hvis videregivelsen var nødvendig og egnet til forsvarlig forvaltning af offentlige midler. Det skulle den nationale ret efterprøve. Disse bestemmelser kunne påberåbes ved nationale domstole med henblik på at undlade at anvende modstridende national ret.

## EU-Domstolen, 13. feb. 1996, sag C-342/93: Barselsydelsers niveau og senere lønforhøjelser

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0342.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0342.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0342

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 og direktiv 75/117 krævede ikke fuld løn under barselsorlov og fastsatte ikke bestemte beregningskriterier, men ydelsen måtte ikke være så lav, at orlovens formål blev bragt i fare. Når ydelsen byggede på tidligere løn, skulle den omfatte lønforhøjelser mellem referenceperiodens begyndelse og orlovens slutning fra forhøjelsernes ikrafttræden. Svaret blev givet efter det historiske retsgrundlag i sagen.

## EU-Domstolen, 31. maj 1995, sag C-400/93, Royal Copenhagen: Akkordløn, gruppesammenligning og kollektive forhandlinger

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0400.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0400.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0400

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ligelønsprincippet gjaldt også akkordløn. En forskel mellem kønsopdelte gruppers gennemsnit beviste ikke alene diskrimination ved arbejde af samme værdi; ved uigennemsigtige faste og variable dele kunne arbejdsgiveren dog pålægges modbeviset. Grupperne skulle omfatte alle sammenlignelige ansatte efter arbejdets art, uddannelse og forhold og være store nok til at undgå tilfældige udsving eller forskelle i arbejdsresultat. Den nationale instans skulle bedømme jobværdi og mulige objektive begrundelser, herunder styrke, fingerfærdighed, pauser, frihed og gener. Kollektiv eller lokal forhandling fritog ikke fra ligeløn, men kunne indgå i vurderingen af objektive faktorer.

## EU-Domstolen, 27. okt. 1993, sag C-127/92, Enderby: Statistiske lønforskelle, separate forhandlinger og markedsbegrundelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61992cj0127.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61992cj0127.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:86b1c782-a2d5-43a4-b3d4-8ebc4964e06e.0004.03/DOC_1&format=PDF

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Tydelig statistik om en væsentlig lønforskel mellem to funktioner af samme værdi, hvor den ene næsten udelukkende var besat af kvinder og den anden hovedsagelig af mænd, pålagde arbejdsgiveren at godtgøre kønsuafhængige objektive årsager. Separate overenskomstforhandlinger mellem samme parter var ikke i sig selv tilstrækkelig begrundelse. Den nationale ret skulle vurdere, om og i hvilket omfang mangel på ansøgere nødvendiggav højere løn, om fornødent efter proportionalitetsprincippet. Arbejdets samme værdi var en forudsætning for svarene.

## EU-Domstolen, 17. okt. 1989, sag 109/88, Danfoss: Uigennemsigtige lønsystemer og tillægskriterier

Fuld tekst: [praksis/celex-61988cj0109.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61988cj0109.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:cadc6e03-f086-4be3-82f1-5633543164ca.0004.03/DOC_2&format=PDF

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ved et helt uigennemsigtigt lønsystem og et forholdsvis omfattende materiale, som viste lavere gennemsnitsløn for kvinder, skulle arbejdsgiveren bevise, at lønpolitikken ikke diskriminerede. Hvis tillægskriterier systematisk stillede kvinder ringere, skulle fleksibilitet forstået som skiftende tid og sted samt uddannelse have betydning for de konkrete opgaver. Fleksibilitet forstået som arbejdets kvalitet gav ikke den angivne begrundelse. Anciennitet krævede efter dommens svar ikke en særskilt begrundelse; senere praksis præciserer rækkevidden. Det fjerde spørgsmål blev ikke besvaret, fordi det ikke længere var nødvendigt.

## EU-Domstolen, 13. maj 1986, sag 170/84: Deltidsansattes pension og objektiv begrundelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61984cj0170.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61984cj0170.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61984CJ0170

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En virksomheds udelukkelse af deltidsansatte fra pension stred mod artikel 119, hvis den ramte langt flere kvinder end mænd, medmindre objektive, kønsuafhængige forhold begrundede den. Et ønske om færre deltidsansatte kunne kun begrunde ordningen, hvis midlerne svarede til virksomhedens virkelige behov og var egnede og nødvendige. Artikel 119 pålagde efter det historiske svar ikke i sig selv arbejdsgiveren at indrette pensionsbetingelserne efter ansattes særlige familiemæssige vanskeligheder.

## EU-Domstolen, 9. feb. 1982, sag 12/81: Befordringsgoder efter pensionering som løn

Fuld tekst: [praksis/celex-61981cj0012.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61981cj0012.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61981CJ0012

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Frivilligt ydede befordringsgoder til tidligere mandlige ansatte, som tidligere kvindelige ansatte ikke fik, udgjorde forskelsbehandling efter artikel 119. Bestemmelsen var umiddelbart anvendelig, når den nationale ret ved kriterierne samme arbejde og lige løn kunne fastslå forskelsbehandlingen uden supplerende regler. At goderne blev ydet efter pensionering og uden kontraktpligt udelukkede ikke lønbegrebet.
