Ligeløn og løngennemsigtighed – § 5 d – Når arbejdsgiveren selv skal udarbejde eller supplere

Filer til upload fra https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/ (bygget 28. oktober 2026). L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Filen samler: lov/5d.md, lov/5d-forarbejder.md, lov/5d-hoering.md, lov/5d-aftale.md, lov/5d-praksis.md. Hver original fil begynder med »===== FIL: <sti> =====«. Henvis til adressen efter »Link til siden:« øverst i den originale fil, ikke til denne fil.

===== FIL: lov/5d.md =====

# § 5 d – Når arbejdsgiveren selv skal udarbejde eller supplere

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 d. Ny ved L68 § 1, nr. 13. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov.

Side: lov/5d.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm.

I dag: § 5 d findes ikke i den gældende lov (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019); bestemmelsen er ny ved L68 § 1, nr. 13. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1). Overgang: For indberetning af lønoplysninger for kalenderåret 2026 og for rapporteringsåret 2027 gælder de hidtidige regler om kønsopdelt lønstatistik (L68 § 4, stk. 2).

## Indhold

- Kildekort
- Lovtekst
- Kommentar, afsnit 1–19: Reglen kort (1–2); Direktiv og ændring (3); Betingelser, stk. for stk. (4–9); Fortolkningsspørgsmål (10–12); Praksis (13); Samspil (14–15); Praktisk betydning (16); Kilder (17); Implementeringsaftalen og 1. behandling (18–19)
- Direktiv (EU) 2023/970
- EU-fortolkningskilder
- Praksis

## Kildekort

Alt, hvad siden har om § 5 d, og hvor det står. Denne fil har lovteksten og kommentaren; de ordrette kilder står i filerne nedenfor.

- **Lovtekst**: i denne fil. Kilde: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=3
- **Lovforslaget L68, nummer for nummer** (ændringsinstruktionen, gældende og forventet tekst, de specielle bemærkninger i fuld længde og høringsnotatets afsnit): [L68 § 1, nr. 13](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-13.md).
- **Kommentar**: 19 nummererede afsnit, i denne fil.
- **Lovforslagets bemærkninger, ordret** (de uddrag, kommentaren bygger på): 4 uddrag, heraf 2 fra de specielle bemærkninger og 2 fra de almindelige bemærkninger (pkt. 3.3.2 og 3.3.3): [lov/5d-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-forarbejder.md).
- **Høringen**: 3 uddrag af ministeriets bemærkninger i høringsnotatet, høringsnotatets resumé af høringssvarene, afsnit 2.7 og 2.8, med links til de enkelte høringssvar og 20 høringssvar gengivet som spor: [lov/5d-hoering.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-hoering.md).
- **Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)**: arbejdsmarkedets parters forslag, ordret, for 1 række i aftalen (art. 9, stk. 1) og 4 andre dokumenter i oversendelsen, med kommentarens note om, hvordan L 68 forholder sig til forslaget: [lov/5d-aftale.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-aftale.md).
- **Direktiv (EU) 2023/970**: 9 artikler; listen står nederst i denne fil. Artikelfilerne i direktiv/ har ordlyden, betragtningerne og EU-fortolkningskilderne ordret.
- **EU-fortolkning**: Kommissionens FAQ (8 spørgsmål), begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 (5 artikler), henstilling 2014/124/EU (4 punkter) og Kommissionens rapporter (5 afsnit). De står ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/, og listen nederst i denne fil viser, hvilke det er. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md).
- **Praksis**: 12 afgørelser (12 EU-Domstolen) med kommentarens resumé og koblingen til stykkerne: [lov/5d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md). Afgørelserne ordret: praksis/.

### Pr. stykke

- **Hele paragraffen**: kommentaren, afsnit 17.
- **§ 5 d, stk. 1**: kommentaren, afsnit 1–16, 18 og 19; 5 ordrette uddrag særligt om stykket; direktivet, art. 9 og 11; 1 afgørelse særligt om stykket; implementeringsaftalen om art. 9, stk. 1; L68 § 1, nr. 13.
- **§ 5 d, stk. 2**: kommentaren, afsnit 2, 5, 6, 10, 16 og 18; L68 § 1, nr. 13.

## Lovtekst

**§ 5 d.** En arbejdsgiver skal selv udarbejde en lønredegørelse efter reglerne i § 5 b, stk. 2, 4 og 5, for hele eller dele af arbejdsgiverens virksomhed for det foregående kalenderår, når
- 1) arbejdsgiveren ikke har pligt til at indberette lønoplysninger for det pågældende år til Danmarks Statistik, jf. lov om Danmarks Statistik,
- 2) arbejdsgiveren ikke har overholdt pligten til at indberette lønoplysninger for det pågældende år til Danmarks Statistik, jf. lov om Danmarks Statistik,
- 3) arbejdsgiveren har overholdt pligten til at indberette lønoplysninger for det pågældende år til Danmarks Statistik, jf. lov om Danmarks Statistik, eller til en arbejdsgiverorganisation, men ikke har modtaget en lønredegørelse for det pågældende år, eller
- 4) den lønredegørelse, som arbejdsgiveren modtager fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, ikke afspejler de kategorier af lønmodtagere, som udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, som fastsat af arbejdsgiveren.

*Stk. 2.* Lønredegørelser efter stk. 1, nr. 1 og 2, udarbejdes efter fristerne i § 5 c. Lønredegørelser udarbejdet efter stk. 1, nr. 3, skal være udarbejdet senest den 31. december i det pågældende rapporteringsår.

> Note til teksten: Fristreglen nævner stk. 1, nr. 1 og 2, samt nr. 3, men ikke nr. 4.

Kilde til lovteksten: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=3

## Kommentar

Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 5 d, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering.

### Reglen kort

**[1]** Arbejdsgiveren skal efter forslaget selv udarbejde en lønredegørelse, når den eksterne leveringsvej ikke giver en anvendelig redegørelse: fordi der ikke er indberetningspligt, fordi indberetningspligten er forsømt, fordi redegørelsen udebliver trods korrekt indberetning, eller fordi dens kategorier ikke svarer til samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Arbejdet kan omfatte hele virksomheden eller alene de dele, hvor redegørelsen mangler eller er utilstrækkelig.

*Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 d; § 5 b.*

**[2]** Indhold og modtageradgang følger henvisningen til § 5 b, stk. 2, 4 og 5. § 5 d er dermed en måde at opfylde den relevante rapporteringspligt på, ikke en selvstændig rapporteringspligt for enhver lille virksomhed. Den særlige 50–99-ordning bevarer sine betingelser og sit smallere indhold. Fristerne er forskellige, og nr. 4 har et konkret hul i stk. 2.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 d; § 5 b, stk. 2; § 5 b, stk. 4; § 5 b, stk. 5.*

### Direktiv og ændring

**[3]** Direktivets artikel 9 lader administrative data indgå i rapporteringen, men arbejdsgiverens oplysninger skal fortsat dække det krævede indhold. § 5 d er den danske sikkerhedsregel, når DST eller en organisation ikke leverer tilstrækkeligt. Særligt nr. 4 forbinder den statistiske klassifikation med de juridiske kategorier efter § 1 a, stk. 10, og kriterierne for arbejdets værdi i § 1, stk. 3.

*Om stk. 1. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 d; høringsnotatet, pkt. 2.8; art. 9; § 1 a, stk. 10; § 1, stk. 3.*

### Betingelser, stk. for stk.

**[4]** Nr. 1 omfatter den arbejdsgiver, som ikke har pligt til at indberette årets lønoplysninger til Danmarks Statistik. Fraværet af statistisk indberetningspligt er ikke det samme som fravær af en ligelønsretlig rapporteringspligt. Er arbejdsgiveren omfattet af §§ 5 a–5 b, skal oplysningerne derfor frembringes ad egen vej.

*Om stk. 1, nr. 1. Grundlag: ordlyd. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 d; § 5 a, stk. 1; § 5 b, stk. 5.*

**[5]** Nr. 2 gælder, når arbejdsgiveren har forsømt indberetningspligten. Den manglende indberetning kan ikke bruges til at undgå redegørelsen. Efter stk. 2 følger både nr. 1 og nr. 2 de almindelige frister i § 5 c; bestemmelsen giver ikke en ekstra decemberfrist, fordi arbejdsgiveren selv har forsømt at indberette.

*Om stk. 1, nr. 2; stk. 2. Grundlag: ordlyd. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 d; § 5 c.*

**[6]** Nr. 3 kræver, at den relevante indberetningspligt er overholdt, men at arbejdsgiveren alligevel ikke har modtaget redegørelsen for året. Her giver stk. 2 en frist til 31. december i rapporteringsåret. Gem derfor både dokumentation for indberetning og for den manglende levering; forskellen mellem nr. 2 og nr. 3 har direkte betydning for fristen.

*Om stk. 1, nr. 3; stk. 2. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 d; § 5 c.*

**[7]** Nr. 4 vedrører en modtaget redegørelse, som ikke afspejler arbejdsgiverens kategorier af samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Kategorierne skal selv være lovlige og ikke-vilkårlige; arbejdsgiveren kan ikke vælge en bekvem alternativ gruppe alene for at skjule en forskel. Omvendt kan forskellige DISCO-koder ikke i sig selv begrunde, at ligeværdigt arbejde holdes adskilt.

*Om stk. 1, nr. 4. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 d; høringsnotatet, pkt. 2.8; § 1 a, stk. 10; § 1, stk. 3; § 5 b, stk. 3.*

**[8]** Egenudarbejdelsen kan begrænses til den manglende eller utilstrækkelige del. Hvis de samlede virksomhedstal er anvendelige, men kategoritallene er forkerte, taler ordlyden og bemærkningerne for at supplere på kategoriniveau frem for nødvendigvis at producere alle tal på ny. Den samlede levering skal dog stadig gøre det muligt at identificere datagrundlag, periode og de relevante opdelinger uden modstrid mellem delene.

*Om stk. 1. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 d; høringsnotatet, pkt. 2.8; § 5 a, stk. 1; § 5 b, stk. 2.*

**[9]** § 5 b, stk. 3, kræver desuden egen redegørelse for lønmodtagere, som ikke aflønnes efter arbejdet tid, og henviser til § 5 d. Den henvisning skal med i vurderingen, selv om lønformen ikke står som et særskilt femte nummer i § 5 d, stk. 1. Ellers ville den udtrykkelige pligt for denne gruppe forsvinde mellem bestemmelserne.

*Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til §§ 5 a–5 b; specielle bemærkninger til § 5 d; § 5 b, stk. 3.*

### Fortolkningsspørgsmål

**[10]** Det vigtigste tekstproblem står i stk. 2: lovteksten giver 31. december-fristen til nr. 3, men nævner ikke nr. 4. Specialbemærkningerne på PDF-side 43 siger derimod, at både nr. 3 og 4 omfattes. Bemærkningen viser den tilsigtede model, men kan ikke gengives som en entydig operativ frist. For en kategorisupplering må rådgivningen derfor synliggøre forskellen og forholdet til den almindelige pligt efter § 5 a og dens § 5 c-frister.

*Om stk. 1, nr. 4; stk. 2. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 d; § 5 a, stk. 4; § 5 c.*

**[11]** De samme specialbemærkninger henviser ved omtalen af 50–99-gruppen til § 5 b, stk. 6. Den operative særordning står i stk. 5; stk. 6 er det frivillige valg af egen redegørelse. Fortolkningen må bygge på den rigtige bestemmelsesfunktion og samtidig bevare, at forarbejdet har en forkert nummerhenvisning.

*Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 d; § 5 b, stk. 5; § 5 b, stk. 6.*

**[12]** Metodefriheden ved egenudarbejdelse gør det muligt at anvende virksomhedens egne egnede kategorier og beregninger. Den fritager ikke for at forklare, hvordan løndele, personer, timer og perioder er behandlet. En redegørelse skal fortsat indeholde de oplysninger, som henvisningen til § 5 b kræver, og kunne danne grundlag for et begrundet svar på spørgsmål. Ministeriets udsagn om metodefrihed er derfor en frihed inden for indholdskravene.

*Om stk. 1. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 d; almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.3; høringsnotatet, pkt. 2.2; § 5 b, stk. 2; § 5 b, stk. 4; § 5 e, stk. 2.*

### Praksis

**[13]** Brunnhofer understreger, at placering i samme overenskomstmæssige jobkategori ikke alene beviser samme arbejde eller arbejde af samme værdi; de faktiske opgaver, uddannelseskrav og arbejdsvilkår er relevante. Det støtter kravet om at undersøge kategoriernes indhold. Dommen afgør derimod hverken DISCO-systemets generelle egnethed eller fristen for en § 5 d-supplering.

*Om stk. 1, nr. 4. Grundlag: praksis og egen vurdering. Kilder: Brunnhofer; § 1 a, stk. 10.*

### Samspil

**[14]** En egen redegørelse skal efter § 5 e afleveres til instituttet senest en måned efter færdiggørelsen. De relevante kategoridata skal kvalitetssikres efter høring af repræsentanterne. Adgangs- og databeskyttelsesreglerne følger med; egenudarbejdelse er ikke en vej uden om § 2 a, stk. 3. Ubegrundede forskelle kan efter § 5 f føre til afhjælpning eller fælles lønvurdering under de dér angivne betingelser.

*Om stk. 1. Grundlag: ordlyd. Kilder: § 5 e, stk. 1; § 5 e, stk. 2; § 2 a, stk. 3; § 5 f.*

**[15]** § 5 d er omfattet af det betingede kollektive forbehold i § 1, stk. 5, samt af bøde- og bevisbyrdereglerne i §§ 6 b og 6. Artikel 11’s tekniske bistand og uddannelse til arbejdsgivere med færre end 250 ansatte og deres repræsentanter er en statslig støttepligt. Den giver ikke en ubetinget ret til at udsætte egenudarbejdelsen, til en bestemt privat rådgiver eller til at få alle konsulentudgifter betalt.

*Om stk. 1. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 1, stk. 5; § 6 b; § 6, stk. 3; § 6, stk. 4; art. 11.*

### Praktisk betydning

**[16]** Identificér først, hvilket nummer der udløser egenudarbejdelsen, og hvilken del af rapporten der mangler. Beskriv derefter datagrundlag, kategoriændringer og beregningsmetode i en fælles ledsagende forklaring. Hold særskilt styr på færdiggørelsesdato og aflevering; datoen på en ny version må ikke skjule, at en tidligere rapport allerede har udløst en frist. Ved nr. 4 bør den uløste lovtekst/bemærkningsforskel om fristen fremgå af rådgivningen.

*Om stk. 1 og 2. Grundlag: egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 d; § 5 e, stk. 1.*

### Kilder

**[17]** Det centrale grundlag er § 5 d i den operative L68-tekst på PDF-side 3, specialbemærkningerne på side 42–43 og ministeriets svar om DISCO i høringsnotatets afsnit 2.8. Sammenholdet med §§ 5 a–5 c er nødvendigt, fordi § 5 d både bruger deres indhold og på to forskellige måder henviser til deres tidsplan.

*Om hele § 5 d. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 d; høringsnotatet, pkt. 2.8; § 5 a; § 5 b; § 5 c; art. 9.*

### Implementeringsaftalen og 1. behandling

**[18]** Aftaleteksten har hverken § 5 d’s fire situationer eller fristen den 31. december. L 68’s bemærkninger (s. 17) siger om nr. 1–3: »Det foreslåede svarer til den gældende bestemmelse i lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 a, stk. 2«. Om nr. 4 skriver de: »Parterne er desuden enige om, at en arbejdsgiver ligeledes vil være forpligtet til selv at udarbejde en lønredegørelse efter reglerne i § 5 b, stk. 2, litra g« – når den modtagne redegørelse ikke afspejler kategorierne. Det udsagn står ikke i aftalen, som slet ikke nævner DISCO. I aftalen udarbejder arbejdsgiveren altid selv kategoriredegørelsen (se § 5 a). Nr. 4 hviler derfor alene på lovteksten og bemærkningerne, og fristen for nr. 4 alene på bemærkningerne (afsnit 10).

*Om stk. 1, nr. 4; stk. 2. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 9, stk. 1.*

**[19]** For det offentlige område siger forståelsespapirerne, at arbejdsgiveren vil udarbejde redegørelserne »på baggrund af det eksisterende datagrundlag«. Gælder loven for en offentlig arbejdsgiver, fordi ingen overenskomst giver tilsvarende rettigheder og pligter (§ 1, stk. 5), skal arbejdsgiveren selv udarbejde redegørelsen i de situationer, stk. 1, nr. 1–4, nævner, fx når arbejdsgiveren trods indberetning ikke modtager en redegørelse (nr. 3), eller når den modtagne ikke afspejler kategorierne (nr. 4).

*Om stk. 1. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: forståelsespapiret for det statslige område (oversendelsens bilag 5), afsnit 9; forståelsespapiret for det kommunale og regionale område (oversendelsens bilag 6), afsnit 9; de offentlige arbejdsgiveres brev af 11. august 2025 (oversendelsens bilag 4), afsnit 8; § 1, stk. 5.*

## Direktiv (EU) 2023/970

Artiklerne, kommentaren og lovforslaget knytter til paragraffen. Artikelfilen har ordlyden, betragtningerne, den danske gennemførelse og EU-fortolkningskilderne ordret.

- [Artikel 9 – Redegørelse for lønforskelle mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-9.md) (særligt om stk. 1; kommentaren, afsnit 3 og 17)
- [Artikel 4 – Samme arbejde og arbejde af samme værdi](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-4.md)
- [Artikel 11 – Støtte til arbejdsgivere med færre end 250 arbejdstagere](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-11.md) (særligt om stk. 1; kommentaren, afsnit 15)
- [Artikel 3 – Definitioner](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-3.md)
- [Artikel 18 – Overgang af bevisbyrde](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-18.md)
- [Artikel 19 – Bevis for samme arbejde eller arbejde af samme værdi](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-19.md)
- [Artikel 27 – Beskyttelsesniveau](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-27.md)
- [Artikel 34 – Gennemførelse i national ret](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-34.md)
- [Artikel 36 – Ikrafttræden](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-36.md)

## EU-fortolkningskilder

Ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md).

- Kommissionens FAQ ([eu/faq.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/faq.md); foreløbige synspunkter, ikke bindende), spørgsmål 8, 10, 4, 11, 12, 13, 15 og 6
- Begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 ([eu/forslag.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/forslag.md); forarbejde til direktivet), forslagets artikel 3, 4, 8, 16 og 24
- Henstilling 2014/124/EU ([eu/henstilling.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/henstilling.md); ikke bindende), punkt 10, 11, 12 og 4
- COM(2013) 861 ([eu/com-2013-861.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2013-861.md); rapport), afsnit 3.1, 4.1, 4.2 og 4.3
- COM(2017) 671 ([eu/com-2017-671.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2017-671.md); rapport), afsnit 2.2

## Praksis

12 afgørelser (12 EU-Domstolen). Listen med kommentarens resuméer, koblingen til stykkerne og links til den ordrette tekst: [lov/5d-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md).

===== FIL: lov/5d-forarbejder.md =====

# § 5 d – Lovforslagets bemærkninger, ordret

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-forarbejder.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/5d.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/5d.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

De uddrag af lovforslagets bemærkninger, kommentaren til § 5 d bygger på. Ordret; linjedelingen er samlet til løbende tekst. Alle specielle bemærkninger til et ændringsnummer står i fuld længde i filen for nummeret i l68/.

## Almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.2

Ministerielle almindelige bemærkninger. Lønredegørelser: direktivets artikel 9. L68 som fremsat, s. 14: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=14

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d.html#alm-bem-3-3-2

> 3.3.2. Løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9
> Løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9 fastsætter nærmere regler for arbejdsgiveres pligt til at udarbejde redegørelser for lønforskelle mellem kvindelige og mandlige lønmodtagere og bestemmelser for arbejdsgiveres offentliggørelse og om videregivelse af disse redegørelser.
> Det fremgår af direktivets artikel 9, stk. 1, at medlemsstater skal sikre, at arbejdsgiverne giver følgende oplysninger om deres organisation: a) lønforskellen mellem kønnene, b) lønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer, c) medianlønforskellen mellem kønnene, d) medianlønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer, e) andelen af kvindelige og mandlige arbejdstagere, der modtager supplerende eller variable elementer, f) andelen af kvindelige og mandlige arbejdstagere i hver lønkvartil og g) lønforskellen mellem kønnene mellem arbejdstagere i hver kategori af arbejdstagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer. Af direktivets artikel 9, stk. 2-4, fremgår, hvornår arbejdsgivere skal stille oplysningerne i stk. 1 til rådighed første gang og det efterfølgende interval, som arbejdsgiverne skal stille oplysningerne til rådighed i. For arbejdsgivere med 250 eller flere arbejdstagere skal oplysningerne stilles til rådighed senest den 7. juni 2027 og derefter hvert år. For arbejdsgivere med 150-249 arbejdstagere skal oplysningerne stilles til rådighed senest den 7. juni 2027 og derefter hvert tredje år. For arbejdsgivere med 100-149 arbejdstagere skal oplysningerne stilles til rådighed senest 7. juni 2031 og derefter hvert tredje år.
> Ifølge direktivets artikel 9, stk. 6, bekræfter arbejdsgiverens ledelse efter høring af arbejdstagerrepræsentanterne, at oplysningerne er korrekte. Arbejdstagerrepræsentanterne skal have adgang til de metoder, som anvendes af arbejdsgiveren. Efter direktivets artikel 9, stk. 7, meddeles de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a-g, den myndighed, der er ansvarlig for indsamling og offentliggørelse af sådanne oplysninger i henhold til artikel 29, stk. 3, litra c. Arbejdsgiveren kan offentliggøre de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a-f, på sit websted eller gøre dem offentligt tilgængelige på anden vis. Efter direktivets artikel 9, stk. 9, stiller arbejdsgiverne de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra g, til rådighed for alle deres arbejdstagere og for deres arbejdstageres arbejdstagerrepræsentanter. Arbejdsgiverne stiller efter anmodning oplysningerne til rådighed for arbejdstilsynet og ligebehandlingsorganet. Oplysningerne fra de foregående fire år stilles, hvis de foreligger, ligeledes til rådighed efter anmodning. Endelig følger det af direktivets artikel 9, stk. 10, at arbejdstagere, arbejdstagerrepræsentanter, arbejdstilsyn og ligebehandlingsorganer har ret til at anmode arbejdsgivere om yderligere præciseringer af og oplysninger om hvilke som helst af de afgivne data, herunder redegørelser for eventuelle lønforskelle mellem kønnene. Arbejdsgiverne skal besvare sådanne anmodninger inden for en rimelig frist ved at afgive et begrundet svar. Hvis lønforskelle mellem kønnene ikke er begrundet i objektive, kønsneutrale kriterier, skal arbejdsgiveren rette op på situationen inden for en rimelig frist i tæt samarbejde med arbejdstagerrepræsentanter, arbejdstilsynet og/eller ligebehandlingsorganet.

## Almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.3

Ministerielle almindelige bemærkninger. Lønredegørelser: overvejelser og foreslået ordning. L68 som fremsat, s. 14–18: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=14

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d.html#alm-bem-3-3-3

Bruges i kommentaren til § 5 d, afsnit 12. Særligt om stk. 1.

> 3.3.3. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Det har været et helt afgørende hensyn i gennemførelsen af direktivets artikel 9 om lønredegørelser i videst muligt omfang at følge de anbefalinger, som arbejdsmarkedets parter er kommet med i deres implementeringsaftale.
> I forhold til de nye lønredegørelser, som vil skulle erstatte regler om kønsopdelt lønstatistik i lov om lige løn til mænd og kvinder, er parterne enige om, at den metodefrihed om det statistiske grundlag for at udarbejde lønstatistik, der følger af den nuværende ligelønslovs bestemmelser, fortsat vil skulle gælde.
> Det har derudover været et afgørende hensyn for Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at de nye regler om lønredegørelser i videst muligt omfang skal bygge på det eksisterende system og set-up for udarbejdelse af kønsopdelt lønstatistik. Det vil betyde, at de arbejdsgivere, der fremover bliver omfattet af reglerne om lønredegørelser, også fremadrettet vil kunne indberette lønoplysninger til enten Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, ligesom de gør i dag efter lov om Danmarks Statistik og reglerne om kønsopdelt lønstatistik i lov om lige løn til mænd og kvinder.
> Dette hensyn vil betyde, at forslaget om lønredegørelser vil indebære, at arbejdsgiverne også fremadrettet vil skulle indberette de samme lønoplysninger, som de gør i dag, og at arbejdsgiverne på baggrund af disse lønoplysninger vil kunne få udarbejdet og tilsendt en lønredegørelse fra enten Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation. Det vil også betyde, at afgrænsningen af arbejdsgivere vil blive foretaget på samme måde som efter de gældende regler om kønsopdelt lønstatistik.
> Det vil indebære, at det Centrale Virksomhedsregister (CVR-registret), som lægges til grund ved afgrænsningen af arbejdsgivere. I CVR-registret tildeles juridiske enheder (f.eks. en juridisk person) et 8-cifret CVR-nummer, der er unikt for den enkelte virksomhed. CVR-nummeret kan anvendes til at afklare, hvilke enheder der er omfattet af lovens arbejdsgiver- og virksomhedsbegreb.
> For store koncerner, som består af flere juridiske enheder, er det det enkelte selskab, dvs. den juridiske enhed, som vil skulle beskæftige lønmodtagere svarende til 10 fuldtidsbeskæftigede, heraf mindst 3 mænd og 3 kvinder, for at blive forpligtet. Der vil f.eks. ikke skulle udarbejdes en samlet statistik for f.eks. A. P. Møller-Mærsk-koncernen eller for Coop-koncernen.
> Samtidig er parterne i deres implementeringsaftale enige om, at arbejdsgivere er ansvarlige for at redegøre for lønforskellen mellem kønnene mellem arbejdstagere i hver kategori af arbejdstagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer, jf. direktivets artikel 9, stk. 1, litra g. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet er enig heri og derfor foreslås det, at arbejdsgiveres pligt til at tilvejebringe lønredegørelser vil skulle fremgå eksplicit af lov om lige løn til mænd og kvinder, uanset muligheden for fortsat at lade Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation udarbejde lønredegørelserne.
> Som noget nyt vil arbejdsgivere i virksomheder inden for brancherne landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri, som i dag er fritaget fra reglerne om kønsopdelt lønstatistik, fremover blive omfattet af reglerne om lønredegørelser.
> Det foreslåede er en konsekvens af, at disse brancher i dag er undtaget fra reglerne om kønsopdelt lønstatistik, fordi virksomhederne ikke er forpligtet til at indberette lønoplysninger efter lov om Danmarks Statistik. Direktivets artikel 9 giver dog ikke mulighed for at undtage særlige brancher fra pligten til at udarbejde lønredegørelser, og derfor vil arbejdsgivere inden for disse brancher – hvis de beskæftiger mindst 100 lønmodtagere – fremover skulle udarbejde lønredegørelser.
> Med henblik på at gennemføre direktivets artikel 9 foreslås det på den baggrund at følge parternes anbefaling om at ophæve den gældende ligelønslovs § 5 a om kønsopdelt lønstatistik og erstatte den med nye regler om, at virksomheder med mindst 100 lønmodtagere vil skulle være omfattet af direktivets pligt til at redegøre for lønforskellen mellem kønnene mellem arbejdstagere i hver kategori af arbejdstagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer, jf. direktivets artikel 9, stk. 1, litra g. Efter direktivets artikel 3, stk. 1, litra h, defineres »kategori af lønmodtagere« som lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, opdelt i grupper på en ikke-vilkårlig måde på grundlag af de ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier, af arbejdsgiveren og, hvor det er relevant, i samarbejde med arbejdstagerrepræsentanter i overensstemmelse med national ret og/eller praksis.
> Med »løn« forstås den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser i penge eller naturalier, som en arbejdstager i forbindelse med vedkommendes ansættelse modtager direkte eller indirekte (supplerende eller variable elementer) fra en arbejdsgiver, som svarer til definitionen af løn som følge af EU-Domstolens praksis.
> Det foreslås på den baggrund at indsætte en ny § 5 a om, at en arbejdsgiver med mindst 100 lønmodtagere vil skulle udarbejde en lønredegørelse for lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere på virksomheden opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer.
> Baggrunden for, at arbejdsgiverne selv skal udarbejde denne lønredegørelse er, at lønredegørelsen skal foretages på baggrund af arbejdsgivers kategorisering af sine lønmodtagere ud fra hvem, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi på virksomheden.
> Det foreslås endvidere, at arbejdsgiveren vil skulle stille lønredegørelsen til rådighed for lønmodtagerne og lønmodtagerrepræsentanterne. I det tilfælde, hvor videregivelsen af lønredegørelsen medfører direkte eller indirekte videregivelse af oplysninger om en identificerbar lønmodtagers løn, vil videregivelse kun kunne ske til en lønmodtagerrepræsentant eller til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, jf. den foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 3.
> I forlængelse af den foreslåede nye bestemmelse i § 5 a foreslås det at indsætte en ny § 5 b om, at Danmarks Statistik for at lette de administrative byrder for virksomheder i Danmark vil kunne hjælpe virksomhederne med at udarbejde de nye lønredegørelser på en måde, som i videst muligt omfang bygger på de eksisterende rammer for virksomhedernes lønindberetninger til kønsopdelt lønstatistik. Det foreslås derfor i den nye § 5 b, at arbejdsgivere med mindst 100 lønmodtagere ligesom i dag vil skulle indberette lønoplysninger til enten Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, som på den baggrund gratis vil udarbejde og fremsende en lønredegørelse til virksomheden for det foregående kalenderår.
> Lønredegørelsen vil fremover indeholde oplysninger, som følger af direktivets artikel 9, stk. 1, litra a-g. Parterne er enige om, at Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation vil kunne udarbejde lønredegørelserne ud fra samme metode og standardberegning, som anvendes i dag.
> Med det foreslåede vil arbejdsgivere få mulighed for at få hjælp fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation til at udarbejde lønredegørelsen for litra g for lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere hos arbejdsgiveren opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer. Tilsvarende gør sig gældende med hensyn til den lønredegørelse, der skal udarbejdes efter litra a-f, som viser lønforskelle mellem kønnene på et mere overordnet niveau.
> For arbejdsgivere, der anvender den 6-cifrede DISCO-kode og jobstatuskode, til indberetning af lønoplysninger til Danmarks Statistik eller egne indsamlede løndata fra for eksempel SLS, vil lønredegørelsen kunne udarbejdes af enten Danmarks Statistik eller via anvendelse af disses data, idet den metodefrihed for det statistiske grundlag for at udarbejde kønsopdelt lønstatistik, der følger af den nugældende ligelønslov, fortsat skal være gældende.
> Uanset om arbejdsgiveren benytter lønredegørelsen fra Danmarks Statistik, arbejdsgiverforeningens løndata, egne indsamlede løndata fra for eksempel SLS eller arbejdsgivers egne løndata, sådan som det er praksis efter den nugældende ligelønslov, hvor der er metodefrihed for udarbejdelse af det statistiske grundlag for kønsopdelt lønstatistik, er det arbejdsgiverens ansvar, at denne lever op til direktivets krav. Arbejdsgivere, der selv udarbejder lønredegørelser, vil have metodefrihed til at udarbejde lønredegørelsen, så længe den indeholder de elementer, som fremgår af den foreslåede § 5 b, stk. 2. Virksomheden vil skulle redegøre for udformningen, metoderne og det anvendte lønbegreb over for lønmodtagerne.
> Efter lovforslagets forslag til § 1 a, stk. 10, defineres »kategori af lønmodtagere« som lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, opdelt i grupper på en ikke-vilkårlig måde på grundlag af de ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier, af arbejdsgiveren og, hvor det er relevant, i samarbejde med arbejdstagerrepræsentanter i overensstemmelse med national ret og/ eller praksis.
> Det foreslås, at de lønredegørelser, som arbejdsgiveren vil få tilsendt fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, kun vil omfatte lønmodtagere, der aflønnes efter arbejdet tid. For lønmodtagere, der ikke aflønnes efter arbejdet tid, skal arbejdsgiveren selv udarbejde en lønredegørelse. Det foreslåede er en konsekvens af, at Danmarks Statistik ikke kan udarbejde lønstatistik for lønmodtagere, der ikke aflønnes efter tid. Samtidig giver direktivet ikke mulighed for at undtage bestemte medarbejdergrupper fra arbejdsgivers lønredegørelse. Det foreslåede svarer til den gældende bestemmelse i lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 a, stk. 3.
> Det foreslås endvidere, at lønredegørelsen stilles til rådighed for virksomhedens lønmodtagere og lønmodtagerrepræsentanter samt at lønmodtagerne, lønmodtagerrepræsentanterne og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil få ret til at bede om yderligere præciseringer af lønredegørelsens data, og arbejdsgiverne skal besvare sådan en anmodning inden for to måneder.
> Brancherne er i dag undtaget fra reglerne om kønsopdelt lønstatistik, fordi virksomhederne ikke er forpligtet til at indberette lønoplysninger efter lov om Danmarks Statistik. Direktivets artikel 9 giver dog ikke mulighed for at undtage særlige brancher fra pligten til at udarbejde lønredegørelser. Som noget nyt foreslås det derfor, at også arbejdsgivere i brancherne landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri fremover vil skulle udarbejde lønredegørelser, hvis de beskæftiger mindst 100 lønmodtagere. Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation vil således fremover anmode disse virksomheder med mindst 100 lønmodtagere om at indberette lønoplysninger til brug for udarbejdelse af lønredegørelser på lige fod med virksomheder i øvrige brancher. Det foreslås desuden at følge parternes anbefaling om også at omfatte arbejdsgivere med mellem 50 og 99 lønmodtagere, hvor der er mindst 8 lønmodtagere af hvert køn med samme medarbejdergruppe opgjort efter den 6-cifrede DIS- CO-kode og jobstatuskode eller et tilsvarende klassifikationssystem, af pligten til at udarbejde lønredegørelse efter den foreslåede § 5 b, stk. 2, litra a-f, stk. 3, samt stk. 4, 2. og 3. pkt.
> Parternes anbefaling er udtryk for et balanceret kompromis mellem de gældende regler om kønsopdelt lønstatistik, der omfatter virksomheder med mindst 35 lønmodtagere og mindst 10 af hvert køn med samme arbejdsfunktion, og som med dette lovforslag foreslås ophævet, og løngennemsigtighedsdirektivets krav. Parterne vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at beholde de eksisterende regler om kønsopdelt lønstatistik og lade direktivets regler om udarbejdelse af lønredegørelser gælde parallelt. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet er enige i parternes vurdering og tilgang. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har i dialog med Danmarks Statistik og DA sikret, at de eksisterende rammer for kønsopdelt lønstatistik, som arbejdsgiverne allerede i dag benytter sig af, i videst muligt omfang genbruges til at udarbejde de nye lønredegørelser.
> I den forbindelse bemærkes, at da arbejdsgivere i brancherne landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri ikke i dag er omfattet af de eksisterende regler om kønsopdelt lønstatistik, vil det kun være virksomheder i disse brancher med mindst 100 lønmodtagere, der omfattes af de nye regler om lønredegørelser.
> Endelig foreslås det, at en arbejdsgiver kan vælge selv at udarbejde en lønredegørelse, uanset om arbejdsgiveren også modtager en lønredegørelse fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation.
> Efter løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 2-4, skal en arbejdsgiver stille virksomhedens lønredegørelse vedrørende det foregående år til rådighed senest den 7. juni i hhv. 2027 og 2031 afhængig af virksomhedens størrelse. Fristen den 7. juni er fastsat som en direkte konsekvens af tidspunktet for direktivets endelige vedtagelse og er således ikke fastsat under hensyntagen til, hvad der er hensigtsmæssigt eller optimalt i forhold til indsamling og behandling af lønoplysninger for det foregående år med henblik på at udarbejde lønstatistik.
> Henset til, at medlemslandene efter løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 8, kan vælge selv at indsamle oplysningerne på grundlag af administrative data, såsom data fra arbejdsgiverne, og til, at arbejdsmarkedets parter er enige om at anvende det eksisterende system for kønsopdelt lønstatistik, jf. ovenfor, foreslås det at fravige den fastsatte frist den 7. juni og i stedet indsætte en frist til den 1. september, som er den frist, der gælder i dag for kønsopdelt lønstatistik. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at en fastholdelse af den gældende frist den 1. september i lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 a, stk. 1, samlet set vil sikre en bedre opfyldelse af direktivets formål med lønredegørelser, som er at give retvisende lønoplysninger til lønmodtagerne. Fristen den 1. september vil sikre, at Danmarks Statistik har mulighed for at kvalitetssikre de løndata, de modtager fra virksomhederne, og dermed vil kunne udarbejde en retvisende lønredegørelse.
> Det foreslås på den baggrund, at der i en ny § 5 c fastsættes nærmere regler om frister for, hvornår Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation vil skulle sende lønredegørelser efter § 5 b til virksomhederne.
> Til virksomheder med mindst 250 lønmodtagere vil lønredegørelserne blive sendt første gang senest den 1. september 2028 og derefter senest den 1. september hvert år. Til virksomheder med mellem 150 og 249 lønmodtagere vil lønredegørelserne blive sendt første gang senest den 1. september 2028 og derefter senest den 1. september hvert tredje år.
> Til virksomheder med mellem 100 og 149 lønmodtagere og til virksomheder med mellem 50 og 99 lønmodtagere, hvor der er mindst 8 lønmodtagere af hvert køn i samme medarbejdergruppe opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, vil lønredegørelserne blive sendt første gang senest den 1. september 2031 og derefter senest den 1. september hvert tredje år. Fristerne er blevet fastsat i tæt dialog med Danmarks Statistik og DA.
> Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 5 d, stk. 1, om, at en arbejdsgiver er forpligtet til selv at udarbejde en lønredegørelse efter § 5 b, når arbejdsgiveren ikke har pligt til at indberette lønoplysninger, når arbejdsgiveren ikke har overholdt pligten til at indberette lønoplysninger for det pågældende år til Danmarks Statistik, eller når arbejdsgiveren har indberettet lønoplysninger, men ikke har modtaget en lønredegørelse fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation. Det foreslåede svarer til den gældende bestemmelse i lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 a, stk. 2, om hvornår en virksomhed selv skal udarbejde kønsopdelt lønstatistik.
> Parterne er desuden enige om, at en arbejdsgiver ligeledes vil være forpligtet til selv at udarbejde en lønredegørelse efter reglerne i § 5 b, stk. 2, litra g, for hele eller dele af virksomheden for det foregående kalenderår, når de oplysninger, som er indeholdt i lønredegørelser fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation om lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer, ikke afspejler de kategorier af lønmodtagere, som udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, som fastsat af arbejdsgiveren, jf. den foreslåede § 1 a, stk. 10. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet deler parternes vurdering.
> Med den foreslåede bestemmelse tydeliggøres det, at det vil være arbejdsgiverens ansvar, at den lønredegørelse, som virksomheden vil få tilsendt fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, er retvisende for virksomheden. Såfremt dette ikke er tilfældet, vil arbejdsgiveren skulle udarbejde sin egen lønredegørelse om lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer. Baggrunden er, at den lønredegørelse, som udarbejdes af Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, vil være udarbejdet på baggrund af DISCO-koder, som er et klassifikationssystem, der gør det muligt at sammenligne personer med samme arbejdsfunktion.
> Kategorisering af lønmodtagere efter løngennemsigtighedsdirektivet vil imidlertid ikke være begrænset til lønmodtagere, der udfører samme arbejdsfunktion, men omfatter også lønmodtagere, der udfører arbejde af samme værdi. Kategoriseringen af lønmodtagere vil således i praksis kunne være specifik for en given virksomhed, og en kategorisering på baggrund af DISCO-koder vil derfor ikke nødvendigvis være tilstrækkelig. Det vil derfor være nødvendigt for arbejdsgiveren at overveje, om den lønredegørelse, som er modtaget fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, er retvisende i forhold til arbejdsgivers egen kategorisering af sine lønmodtagere ud fra hvem, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. I tilfælde, hvor arbejdsgiveren vurderer, at DISCO-koderne ikke giver en retvisende kategorisering af lønmodtagerne, må arbejdsgiveren selv tilvejebringe grundlaget for lønredegørelsen eller et supplement til den modtagne lønredegørelse. Arbejdsgiveren vil have metodefrihed ved udarbejdelsen af kategoriseringen af sine lønmodtagere.
> Det foreslås, at arbejdsgivere, der enten ikke har pligt til at indberette lønoplysninger til Danmarks Statistik eller ikke overholder pligten til at indberette disse lønoplysninger, vil skulle udarbejde deres egen lønredegørelse efter fristerne fastsat i § 5 c, dvs. senest den 1. september i rapporteringsåret.
> Tilsvarende foreslås det, at arbejdsgivere, der har indberettet lønoplysninger til Danmarks Statistik, men ikke modtaget en lønredegørelse eller som har modtaget en lønredegørelse, som arbejdsgiveren vurderer, ikke er retvisende, vil skulle udarbejde deres lønredegørelse senest den 31. december i rapporteringsåret. På denne måde sikres det, at disse arbejdsgivere vil få mulighed for at vurdere, om de selv skal udarbejde en lønredegørelse.
> Det foreslås, med henblik på at gennemføre direktivets artikel 9, stk. 7, og artikel 29, stk. 3, litra c, og på baggrund af parternes implementeringsaftale, at en arbejdsgiver vil skulle udlevere virksomhedens lønredegørelse til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn senest en måned efter, at arbejdsgiveren har modtaget lønredegørelsen fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, jf. den foreslåede bestemmelse i § 5 c, eller senest en måned efter, at arbejdsgiveren har færdiggjort sin egen lønredegørelse efter den foreslåede § 5 a, stk. 1, og § 5 d, stk. 1 og 2.
> Efter direktivets artikel 9, stk. 6, bekræfter arbejdsgiverens ledelse efter høring af arbejdstagerrepræsentanterne, at oplysningerne er korrekte. Arbejdstagerrepræsentanterne skal have adgang til de metoder, som anvendes af arbejdsgiveren. Det foreslås, at arbejdsgiver efter høring af lønmodtagerrepræsentanten vil skulle sikre, at de oplysninger, der ligger til grund for lønredegørelsen, er korrekte, og at de anvendte metoder er egnede. Lønmodtagerrepræsentanter, hvis sådan findes, vil skulle have adgang til de metoder, som arbejdsgiveren har anvendt. Dette svarer til den gældende lov § 5 a, stk. 4, hvorefter arbejdsgivere, der selv udarbejder kønsopdelt lønstatistik, over for virksomhedens lønmodtagere skal redegøre for statistikkens udformning og for det anvendte lønbegreb.
> Det foreslås endelig, at hvis en arbejdsgiver er i besiddelse af lønredegørelser fra de fire foregående kalenderår, der er udarbejdet efter den foreslåede § 5 a, stk. 1, eller § 5 b, stk. 2, litra g, vil arbejdsgiveren efter anmodning fra lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn skulle stille dem til rådighed. Det er alene arbejdsgivere med mere end 250 lønmodtagere, der årligt vil være omfattet af pligten til enten selv at udarbejde lønredegørelser eller anvende lønredegørelser udarbejdet af Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at forslagene til §§ 5 a-5 e vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9 i dansk ret.

## Specielle bemærkninger til § 5 d

Ministerielle specielle bemærkninger. § 5 d: arbejdsgiverens egen lønredegørelse. L68 som fremsat, s. 42–43: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=42

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d.html#spec-bem-1-13-5d

Bruges i kommentaren til § 5 d, afsnit 1–12, 16 og 17. Særligt om stk. 1; også om stk. 2.

> (Til § 5 d)
> Det foreslås i § 5 d, stk. 1, at en arbejdsgiver selv skal udarbejde en lønredegørelse efter reglerne i § 5 b, stk. 2, 4 og 5, for hele eller dele af virksomheden for det foregående kalenderår, når 1) arbejdsgiveren ikke har pligt til at indberette lønoplysninger for det pågældende år til Danmarks Statistik, jf. lov om Danmarks Statistik, 2) arbejdsgiveren ikke har overholdt pligten til at indberette lønoplysninger for det pågældende år til Danmarks Statistik, jf. lov om Danmarks Statistik, 3) arbejdsgiveren har overholdt pligten til at indberette lønoplysninger for det pågældende år til Danmarks Statistik, jf. lov om Danmarks Statistik, eller til en arbejdsgiverorganisation, men ikke har modtaget en lønredegørelse for det pågældende år eller 4) den lønredegørelse, som arbejdsgiveren modtager fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation ikke afspejler de kategorier af lønmodtagere, som udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, som fastsat af arbejdsgiveren.
> Forslagene i stk. 1, nr. 1 og 2, vil betyde, at en arbejdsgiver fremover vil være forpligtet til selv at udarbejde lønredegørelser, hvis virksomheden ikke har pligt til at indberette lønoplysninger eller ikke har overholdt pligten til at indberette lønoplysninger for det pågældende år til Danmarks Statistik, eller hvis virksomheden har overholdt pligten til at indberette lønoplysninger for det pågældende år til Danmarks Statistik, men ikke har modtaget en lønredegørelse for det pågældende år.
> Den foreslåede ændring vil indebære, at en arbejdsgiver fortsat vil være omfattet af pligten til at udarbejde en lønredegørelse, uanset at arbejdsgiveren ikke har modtaget en lønredegørelse fra Danmarks Statistik eller Dansk Arbejdsgiverforening.
> Den foreslåede ændring svarer til det eksisterende krav i lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 a, stk. 2, om hvornår en virksomhed selv skal udarbejde kønsopdelt lønstatistik. Den foreslåede ændring i stk. 1, nr. 3, vil betyde, at en arbejdsgiver selv vil skulle udarbejde en lønredegørelse, hvis arbejdsgiveren ikke har modtaget en lønredegørelse fra enten Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, selvom arbejdsgiver har overholdt sin pligt til at indberette lønoplysninger.
> Den foreslåede ændring i stk. 1, nr. 4, vil betyde, at arbejdsgiveren får pligt til selv at udarbejde en lønredegørelse, når den lønredegørelse, som arbejdsgiveren har modtaget fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, ikke afspejler de kategorier af lønmodtagere, som arbejdsgiver har fastsat, udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
> Med det foreslåede i stk. 1, nr. 3 og 4, vil det blive tydeliggjort, at det vil være arbejdsgiverens ansvar selv at udarbejde en lønredegørelse, hvis arbejdsgiveren ikke har modtaget en lønredegørelse fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation.
> Det vil ligeledes være arbejdsgivers ansvar, at den lønredegørelse, som virksomheden vil få tilsendt fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, er retvisende for virksomheden. Hvis dette ikke er tilfældet, skal virksomheden udarbejde sin egen lønredegørelse om lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer. Baggrunden for dette er, at den lønredegørelse, som vil blive udarbejdet af Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, vil være udarbejdet på baggrund af DISCO-koder, som er et klassifikationssystem, der gør det muligt at sammenligne personer med samme arbejdsfunktion.
> Kategorisering af lønmodtagere efter løngennemsigtighedsdirektivet vil imidlertid ikke være begrænset til lønmodtagere, der udfører samme arbejdsfunktion, men vil også omfatte lønmodtagere, der udfører arbejde af samme værdi. Kategoriseringen af lønmodtagere vil være specifik for den enkelte virksomhed, og en kategorisering på baggrund af DISCOkoder vil derfor ofte ikke være tilstrækkelig.
> Det vil derfor i mange tilfælde være nødvendigt for arbejdsgiveren at supplere den lønredegørelse, som er modtaget fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, med en lønredegørelse foretaget på baggrund af arbejdsgivers egen kategorisering af sine lønmodtagere ud fra hvem, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Arbejdsgiveren vil have metodefrihed ved udarbejdelsen af kategoriseringen af sine lønmodtagere.
> Benytter arbejdsgiveren lønredegørelsen fra Danmarks Statistik, arbejdsgiverforeningens løndata, egne indsamlede løndata fra for eksempel SLS eller arbejdsgivers egne løndata, sådan som det er praksis efter den nugældende ligelønslov, hvor der er metodefrihed for udarbejdelse af det statistiske grundlag for kønsopdelt lønstatistik, vil det være arbejdsgiverens ansvar, at denne lever op til direktivets krav. Virksomheder, der selv udarbejder lønredegørelser, vil have metodefrihed til at udarbejde lønredegørelsen, så længe den indeholder de elementer, som fremgår af den foreslåede § 5 a og § 5 b, stk. 2.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 5 d, stk. 1, vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9 i dansk ret.
> Det forslås i § 5 d, stk. 2, 1. pkt., at lønredegørelser efter stk. 1, nr. 1 og 2, udarbejdes efter fristerne i § 5 c. Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgivere med mindst 250 lønmodtagere vil skulle udarbejde en lønredegørelse efter § 5 d, stk. 1, første gang senest den 1. september 2028 for indberetningsåret 2027 og derefter seneste den 1. september hvert år.
> Arbejdsgivere med mellem 150 og 249 lønmodtagere vil skulle udarbejde en lønredegørelse efter § 5 d, stk. 1, første gang senest den 1. september 2028 for indberetningsåret 2027 og derefter senest den 1. september hvert tredje år. Arbejdsgivere med mellem 100 og 149 lønmodtagere og arbejdsgivere med mellem 50 og 99 lønmodtagere, hvor der er mindst 8 lønmodtagere af hvert køn i samme medarbejdergruppe opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, jf. § 5 b, stk. 6, vil skulle udarbejde en lønredegørelse efter § 5 d, stk. 1, første gang senest den 1. september 2031 for indberetningsåret 2030 og derefter senest den 1. september hvert tredje år. Det foreslås i § 5 d, stk. 2, 2. pkt., at lønredegørelser udarbejdet efter stk. 1, nr. 3 og 4, skal være udarbejdet senest den 31. december det pågældende rapporteringsår. Den foreslåede ændring vil betyde, at en virksomhed er forpligtet til selv at udarbejde en lønredegørelse, jf. stk. 2, enten fordi virksomheden ikke har modtaget en lønredegørelse fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, eller fordi den lønredegørelse virksomheden har modtaget, ikke er retvisende, skal lønredegørelsen udarbejdes senest den 31. december i det pågældende år.
> Fristen den 31. december er fastsat, fordi virksomhederne skal have mulighed for at konstatere, at man enten ikke har fået en lønredegørelse fra Danmarks Statistik, eller at den modtagne lønredegørelse ikke er retvisende.
> Fristen den 31. december svarer til den gældende frist i lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 a, stk. 2, for virksomheder, der selv udarbejder kønsopdelt lønstatistik. Virksomheder, der selv udarbejder lønredegørelser, vil have metodefrihed til at udarbejde lønredegørelsen, så længe den indeholder de elementer, som fremgår af den foreslåede § 5 b, stk. 2. Virksomheden vil skulle redegøre for udformningen, metoderne og det anvendte lønbegreb over for lønmodtagerne.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det foreslåede vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 2-4, i dansk ret.
> Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

## Specielle bemærkninger til §§ 5 a–5 b

Ministerielle specielle bemærkninger. §§ 5 a–5 b: arbejdsgiverpligt og statistikservice. L68 som fremsat, s. 38–41: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=38

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d.html#spec-bem-1-13-5ab

Bruges i kommentaren til § 5 d, afsnit 9. Særligt om stk. 1.

> (Til § 5 a og § 5 b)
> Det foreslås, at §§ 5 a og 5 b ophæves, og at der i stedet indsættes nye bestemmelser i §§ 5 a-5 g.
> Det foreslås i § 5 a, stk. 1, at en arbejdsgiver med mindst 100 lønmodtagere skal udarbejde en lønredegørelse for det foregående år for lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere på virksomheden opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at en arbejdsgiver på baggrund af arbejdsgivers egen kategorisering af sine lønmodtagere ud fra hvem, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, vil skulle redegøre for eventuelle lønforskelle mellem kønnene. Arbejdsgiveren har metodefrihed ved udarbejdelsen af redegørelsen for lønforskellen så længe den er baseret på arbejdsgivers kategorisering af sine lønmodtagere, som opfylder betingelserne i definitionen i den foreslåede § 1 a, stk. 10.
> Efter den foreslåede definition i § 1 a, stk. 10, forstås en kategori af lønmodtagere, som lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, opdelt i grupper på en ikkevilkårlig måde på grundlag af ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier, af lønmodtagernes arbejdsgiver. Hvis det er relevant, kan dette ske i samarbejde med lønmodtagerrepræsentanter.
> Den foreslåede ændring vil indebære, at en arbejdsgiver med mindst 100 lønmodtagere på baggrund af ikkediskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier vil skulle vurdere, hvilke medarbejdere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, jf. også den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 3. Pligten vil også kunne opfyldes af arbejdsgivere efter forslaget til ny § 5 b, stk. 2, eller § 5 d. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det foreslåede vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 1, litra g, i dansk ret. Det foreslås i § 5 a, stk. 2, at arbejdsgiveren stiller oplysningerne i stk. 1 til rådighed for lønmodtagerne og lønmodtagerrepræsentanterne.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiveren vil skulle stille oplysninger om lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagerne i hver kategori af lønmodtagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer til rådighed for lønmodtagerne og lønmodtagerrepræsentanterne.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det foreslåede vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 9, 1. og 2. pkt., i dansk ret. Det foreslås i § 5 a, stk. 3, 1. pkt., at lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn har ret til at anmode en virksomhed om yderligere præciseringer af og oplysninger om hvilke som helst af de afgivne data efter stk. 1.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil få ret til at anmode en virksomhed om yderligere præciseringer af de oplysninger, der fremgår af virksomhedens lønredegørelse.
> Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil få mulighed for at få en uddybende forklaring på lønredegørelsens indhold, herunder hvis der er oplysninger, som lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vurderer, at der er behov for at få præciseret. Forslaget vil sikre, at lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil få bedre mulighed for at vurdere virksomhedens lønstrukturer.
> Det foreslås i § 5 a, stk. 3, 2. pkt., at arbejdsgiveren skal inden for 2 måneder besvare sådanne anmodninger og afgive et begrundet svar.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiveren vil have en frist på 2 måneder til at svare på anmodninger fra lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn om præciseringer af de oplysninger, som fremgår af arbejdsgiverens lønredegørelse, og at arbejdsgiveren skal begrunde sit svar.
> Det foreslås endelig i § 5 a, stk. 4, at arbejdsgiveren udarbejder lønredegørelsen efter stk. 1 efter fristerne fastsat i § 5 c. Den foreslåede ændring vil indebære, at virksomheder med mindst 250 lønmodtagere vil skulle udarbejde lønredegørelsen første gang senest den 1. september 2028 og derefter senest den 1. september hvert år.
> Virksomheder med mellem 150 og 249 lønmodtagere vil skulle udarbejde lønredegørelsen første gang senest den 1. september 2028 og derefter senest den 1. september hvert tredje år.
> Virksomheder med mellem 100 og 149 lønmodtagere vil skulle udarbejde lønredegørelsen første gang senest den 1. september 2031 og derefter senest den 1. september hvert tredje år.
> Det foreslås at indsætte en ny § 5 b om lønredegørelser, som i videst muligt omfang bygger på de eksisterende rammer for virksomhedernes lønindberetninger til kønsopdelt lønstatistik efter § 5 a.
> Den foreslåede ændring vil kunne understøtte arbejdsgivernes opfyldelse af pligten til at udarbejde lønredegørelser. Det foreslås således i § 5 b, stk. 1, 1. pkt., at Danmarks Statistik uden beregning for arbejdsgiveren sender en lønredegørelse for det foregående år, når arbejdsgiverens indberetning af lønoplysninger gør det muligt og viser, at arbejdsgiveren beskæftiger mindst 100 lønmodtagere.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at Danmarks Statistik lige som i dag vil skulle rette henvendelse til arbejdsgiverne om indsamling og indberetning af lønoplysninger. På baggrund af de indberettede lønoplysninger, vil Danmarks Statistik udarbejde en lønredegørelse, som vil omfatte en periode på 12 måneder. Det vil sige, at lønredegørelsen vil indeholde lønoplysninger fra alle lønmodtagere, der har været ansat på virksomheden i løbet af en given 12 måneders periode. Det foreslås i § 5 b, stk. 1, 2. pkt., at indberetter en arbejdsgiver lønoplysninger til en arbejdsgiverorganisation, sender arbejdsgiverorganisationen en lønredegørelse til arbejdsgiveren, når indberetningen gør det muligt.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgivere, der ifølge vedtægterne for deres arbejdsgiverorganisation, vil være forpligtet til at indberette lønoplysninger, ligesom i dag vil skulle gøre dette.
> Den foreslåede bestemmelse i § 5 b, stk. 1, svarer til den gældende § 5 a, stk. 1, 1. og 2. pkt.
> Den foreslåede ændring vil indebære, at arbejdsgivere ligesom i dag vil skulle indberette lønoplysninger til Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation til brug for udarbejdelsen af lønredegørelsen. Dataindberetningerne vil være knyttet til CPR-nummer, og lønmodtagerne vil blive klassificeret bl.a. efter arbejdsfunktion og jobstatus ved brug af henholdsvis den 6-cifrede DISCO-kode og den 1-cifrede jobstatuskode, eller det klassificeringssystem, der er baseret på aflønningsgrundlaget fra overenskomsterne. Arbejdsgiverne vil således skulle indberette de samme lønoplysninger, som de gør i dag, efter reglerne om kønsopdelt lønstatistik. På det offentlige arbejdsmarked vil Danmarks Statistik modtage oplysninger fra primært KMD, Silkeborg Data og Statens Lønsystemer (SLS). I det omfang overenskomsterne på det offentlige område fastsætter regler om lønredegørelser vil Danmarks Statistik ikke udarbejde lønredegørelser på det offentlige område, jf. lov om lige løn til mænd og kvinder § 1, stk. 5.
> På det private arbejdsmarked vil Dansk Arbejdsgiverforening indsamle og videregive lønoplysninger for deres medlemsvirksomheder til Danmarks Statistik. Virksomheder, der er organiseret i Dansk Arbejdsgiverforenings medlemsorganisationer, vil indberette lønoplysninger direkte til Dansk Arbejdsgiverforening og vil modtage lønredegørelser herfra, når indberetningen gør det muligt.
> Det foreslås samtidig i § 5 b, stk. 2, at lønredegørelsen skal indeholde følgende oplysninger for det foregående kalenderår: a) Lønforskellen mellem kønnene. b) Lønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer. c) Medianlønforskellen mellem kønnene. d) Medianlønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer. e) Andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere, der modtager supplerende eller variable elementer. f) Andelen af kvindelige og mandlige i hver lønkvartil. g) Lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer. Den foreslåede ændring vil betyde, at Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation på baggrund af de indberettede lønoplysninger vil udarbejde en lønredegørelse for virksomheden, der indeholder de listede elementer i stk. 2, litra a-g.
> Det vil samtidig betyde, at selvom en arbejdsgiver med vil få en lønredegørelse efter litra g tilsendt fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, vil det altid være arbejdsgiverens ansvar, at lønredegørelsens litra g lever op til direktivets krav og dermed reelt afspejler virksomhedens lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
> Det fremgår desuden af direktivets præambelbetragtning 40, at medlemsstaterne for at mindske byrden for arbejdsgiverne kan indsamle og sammenkoble de nødvendige data gennem deres nationale forvaltninger, så der kan foretages en beregning af lønforskellen mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere pr. arbejdsgiver.
> Som følge heraf har parterne i deres implementeringsaftale vurderet, at Danmarks Statistik vil kunne udarbejde lønredegørelsen ud fra samme metode og standardberegning, som anvendes i dag.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det foreslåede vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 1, i dansk ret.
> Det foreslås i § 5 b, stk. 3, 1. pkt., at lønredegørelser efter stk. 2 vil omfatte lønmodtagere, der aflønnes efter arbejdet tid.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at de lønredegørelser, som arbejdsgiveren vil få tilsendt fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation kun vil omfatte lønmodtagere, der aflønnes efter arbejdet tid.
> Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at hverken Danmarks Statistik eller Dansk Arbejdsgiverforening vil have mulighed for at udarbejde lønredegørelser for lønmodtagere, der ikke aflønnes efter arbejdet tid, men f.eks. efter leveret enhed eller kørt kilometer (f.eks. bude, taxachauffører m.v.).
> Det foreslås samtidig i § 5 b, stk. 3, 2. pkt., at for lønmodtagere, der ikke aflønnes efter arbejdet tid, skal arbejdsgiveren selv udarbejde en lønredegørelse, jf. § 5 d.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at en arbejdsgiver, der beskæftiger lønmodtagere, der ikke aflønnes efter tid, ligesom efter de gældende regler om kønsopdelt lønstatistik, selv vil skulle udarbejde lønredegørelse for disse lønmodtagere.
> Den foreslåede ændring vil indebære, at en arbejdsgiver, som har lønmodtagere, som f.eks. aflønnes efter leveret enhed eller kørt kilometer, selv vil skulle udarbejde en lønredegørelse for disse grupper af lønmodtagere, jf. den foreslåede § 5 d. Beskæftiger en arbejdsgiver både lønmodtagere, der aflønnes efter arbejdet tid, og lønmodtagere, der aflønnes f.eks. for leveret enhed, vil arbejdsgiveren skulle udarbejde en lønredegørelse for de lønmodtagere, der ikke aflønnes efter arbejdet tid.
> Den foreslåede ændring svarer til den gældende bestemmelse i § 5 a, stk. 3.
> Det foreslås i § 5 b, stk. 3, 3. pkt., at kategorierne i stk. 2, litra g, opdeles efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, og kategorierne underopdeles yderligere i medarbejdergrupper omfattende almindelige lønmodtagere, ledere og elever eller unge under 18 år. Den foreslåede ændring vil betyde, at kategorierne i stk. 2, litra g, vil være baseret på DISCO-08 systemet og vil være hierarkisk opbygget således, at den viser lønforskellen mellem mænd og kvinder på virksomheden i DISCO-08 systemet. Den 6-cifrede DISCO-kode giver den mest præcise beskrivelse af arbejdsfunktionen. I det omfang det er muligt, er hver enkel DISCO-gruppe yderligere opdelt på jobstatus, dvs. at lønmodtagerne er opdelt efter ledere, almindelige lønmodtagere og elever eller unge under 18 år. Bestemmelsen svarer til den gældende § 5 a, stk. 2, 2. pkt. Det foreslås i § 5 b, stk. 4, 1. og 2. pkt., at arbejdsgiver stiller lønredegørelsen til rådighed for lønmodtagerne og lønmodtagerrepræsentanterne. Lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn har ret til at anmode arbejdsgiveren om yderligere præciseringer af og oplysninger om hvilke som helst af de afgivne data efter stk. 2, herunder redegørelser for eventuelle lønforskelle mellem kønnene.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiveren vil skulle dele lønredegørelsen med virksomhedens lønmodtagere og lønmodtagerrepræsentanter.
> Den foreslåede ændring vil indebære, at lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil få mulighed for at få en uddybende forklaring på lønredegørelsens indhold, herunder hvis der er oplysninger, som lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter eller Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vurderer, at der er behov for at få præciseret.
> Den foreslåede ændring er en forudsætning for, at lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil kunne anmode om yderligere præciseringer af eller oplysninger om indholdet i lønredegørelsen. Videregivelse af lønredegørelsen til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn følger af den foreslåede bestemmelse i § 5 e, stk. 1.
> Det foreslås i § 5 b, stk. 4, 3. pkt., at arbejdsgiveren inden for to måneder skal besvare sådanne anmodninger og afgive et begrundet svar.
> Den foreslåede ændring vil desuden betyde, at arbejdsgiver vil have en frist på to måneder til at svare på anmodninger fra lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn om præciseringer af de oplysninger, som fremgår af arbejdsgiverens lønredegørelse, og at arbejdsgiveren skal begrunde sit svar.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det foreslåede til § 5 b, stk. 4, vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 10, i dansk ret.
> Det foreslås endvidere i § 5 b, stk. 5, at stk. 1, stk. 2, litra a-f, stk. 3 og stk. 4, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse på arbejdsgivere, der beskæftiger mellem 50 og 99 lønmodtagere, hvor der er mindst 8 lønmodtagere af hvert køn i samme medarbejdergruppe opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, med undtagelse af arbejdsgivere i brancherne landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgivere, der beskæftiger mellem 50 og 99 lønmodtagere, hvor der er mindst 8 lønmodtagere af hvert køn med samme medarbejdergruppe opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, vil skulle udarbejde lønredegørelser for litra a-f) på samme måde, som arbejdsgivere, der beskæftiger mindst 100 lønmodtagere.
> Den foreslåede ændring vil samtidig indebære, at kun arbejdsgivere i brancherne landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri, der beskæftiger mindst 100 lønmodtagere, vil blive omfattet af de foreslåede regler om lønredegørelser.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det foreslåede § 5 b, stk. 5, vil gennemføre direktivets artikel 9 i dansk ret.
> Det foreslås i § 5 b, stk. 6, 1. pkt., at en arbejdsgiver selv kan vælge at udarbejde en lønredegørelse efter reglerne i § 5 b, uanset om arbejdsgiveren også har modtaget en lønredegørelse fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgiveren selv vil kunne vælge at udarbejde en lønredegørelse efter reglerne i § 5 b, uanset om arbejdsgiveren også modtager en lønredegørelse fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation. Den foreslåede ændring svarer til den eksisterende mulighed i lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 a, stk. 4, om, at virksomheder selv kan vælge at udarbejde kønsopdelt lønstatistik.
> Det foreslås i § 5 b, stk. 6, 2. pkt., at lønredegørelsen skal udarbejdes efter fristerne fastsat i § 5 c.
> Den foreslåede ændring vil betyde, at hvis en arbejdsgiver selv vælger at udarbejde en lønredegørelse efter reglerne i § 5 b, vil lønredegørelsen skulle udarbejdes senest den 1. september i det pågældende rapporteringsår.
> En arbejdsgiver med mindst 250 lønmodtagere vil skulle udarbejde en lønredegørelse første gang senest den 1. september 2028, og herefter senest den 1. september hvert år. En arbejdsgiver med mellem 150 og 249 lønmodtagere vil skulle udarbejde en lønredegørelse første gang senest den 1. september 2028 og herefter senest den 1. september hvert tredje år.
> En arbejdsgiver med mellem 100 og 149 lønmodtagere eller en arbejdsgiver med mellem 50 og 99 lønmodtagere, hvor der er mindst 8 lønmodtagere af hvert køn i samme medarbejdergruppe opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, vil skulle udarbejde en lønredegørelse første gang senest den 1. september 2031 og herefter senest den 1. september hvert tredje år. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det foreslåede vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 1, i dansk ret.
> Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3 og 11 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

===== FIL: lov/5d-hoering.md =====

# § 5 d – Høringen: høringsnotatet og høringssvarene

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-hoering.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/5d.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/5d.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Ministeriets bemærkninger i høringsnotatet (L 68 – bilag 1) og høringsnotatets resumé af høringssvarene, ordret. Høringsparternes synspunkter er partsindlæg; ministeriets bemærkninger er ministeriets.

## Høringsnotatet, pkt. 2.7

Ministeriets svar i høringsnotatet. Lønredegørelser. Høringsnotat til L68, s. 15–16: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=15

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d.html#hoeringsnotat-2-7

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker generelt for så vidt angår de nye lønredegørelser, at afgrænsningen af virksomheder vil blive foretaget på samme måde som efter de gældende regler om kønsopdelt lønstatistik, som er baseret op CVR-registret. I CVR-registret tildeles juridiske enheder (fx en juridisk person) et 8-cifret CVR-nummer, der er unikt for den enkelte virksomhed. CVR-nummeret kan anvendes til at afklare, hvilke enheder der er omfattet af lovens arbejdsgiver- og virksomhedsbegreb. For store koncerner, som består af flere juridiske enheder/personer, er det det enkelte selskab, dvs. den juridiske enhed, som skal beskæftige lønmodtagere svarende til 10 fuldtidsbeskæftigede, heraf mindst 3 mænd og 3 kvinder, for at blive forpligtet. Dette er blevet præciseret i lovforslagets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 5 a. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker desuden, at virksomhederne på anmodning fra Danmarks Statistik eller deres arbejdsgiverorganisation skal indberette de samme lønoplysninger, som de gør i dag, i forhold til kønsopdelt lønstatistik. Virksomhedens egne lønoplysninger vil fremover blive anvendt til lønredegørelsen i stedet for kønsopdelt lønstatistik. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets og arbejdsmarkedets parters vurdering, at denne bistand i høj grad understøtter særligt de mindre virksomheder. Danmarks Statistik (eller en arbejdsgiverorganisation) vil ligesom i dag sende de virksomheder, der er omfattet af reglerne, en anmodning om at indberette oplysninger om lønudgifter. Hvis en virksomhed har mindst 150 lønmodtagere, vil virksomheden senest den 1. september 2028 modtage en lønredegørelse for første gang på baggrund af de lønoplysninger virksomheden selv har indberettet. Har virksomheden færre end 150 lønmodtagere vil virksomheden senest den 1. september 2031 modtage en lønredegørelse for første gang på baggrund af de lønoplysninger virksomheden selv har indberettet.
> Som det fremgår af lovforslaget og af lovforslagets bemærkninger, er det arbejdsgivers ansvar at udarbejde lønredegørelsen (§ 5 a). For at understøtte virksomhedernes arbejde får virksomheden mulighed for at gøre brug af den gratis service, som Danmarks Statistik og nogle arbejdsgiverforeninger tilbyder i form af udarbejdede lønredegørelser (§ 5 b).
> Det er dog arbejdsgivers ansvar at påse, at den lønredegørelse, som modtages fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverforening, giver et retvisende billede af virksomhedens kategorier af lønmodtagere. Gør den ikke det, skal arbejdsgiver selv udarbejde lønredegørelsen (§ 5 d, stk. 1, nr. 4). Det bemærkes i den forbindelse, at virksomheder med færre end 250 ansatte kun har en lønredegørelsesforpligtelse hvert tredje år, og at forpligtelsen for virksomheder med færre end 150 ansatte først indtræder i 2031. Lovforslaget er præciseret, så det fremgår, at lønredegørelsen udarbejdes på baggrund af antallet af lønmodtagere i det foregående kalenderår. For så vidt DIS-området henvises til Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger til pkt. 3.4.
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har noteret sig synspunkterne, som ikke har givet anledning til ændringer i lovforslaget.

## Høringsnotatet, pkt. 2.8

Ministeriets svar i høringsnotatet. DISCO-koder. Høringsnotat til L68, s. 18–19: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=18

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d.html#hoeringsnotat-2-8

Bruges i kommentaren til § 5 d, afsnit 3, 7, 8 og 17. Særligt om stk. 1; også om stk. 2.

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har noteret sig synspunkterne og bemærker, at det fremgår af lovforslaget bemærkninger, at Danmarks Statistik udarbejder lønredegørelser på baggrund af DISCO-koder, som er et klassifikationssystem, der gør det muligt at sammenligne personer med samme arbejdsfunktion. Kategorisering af lønmodtagere efter løngennemsigtighedsdirektivet er imidlertid ikke begrænset til lønmodtagere, der udfører samme arbejdsfunktion, men omfatter også lønmodtagere, der udfører arbejde af samme værdi. Af samme grund fremgår det af lovforslagets bemærkninger, at det er arbejdsgivers ansvar at påse, at den lønredegørelse, som modtages fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverforening, giver et retvisende billede af virksomhedens kategorier af lønmodtagere. Gør den ikke det, skal arbejdsgiver selv udarbejde lønredegørelsen.
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet henviser således til, at det af lovbemærkningerne fremgår, at kategorisering af lønmodtagere efter løngennemsigtighedsdirektivet ikke er begrænset til lønmodtagere, der udfører samme arbejdsfunktion, men omfatter også lønmodtagere, der udfører arbejde af samme værdi. Kategoriseringen af lønmodtagere kan således i praksis være specifik for en given virksomhed, og en kategorisering på baggrund af DISCO-koder vil derfor ikke nødvendigvis være tilstrækkelig. Det vil derfor være nødvendigt for arbejdsgiveren at overveje, om den lønredegørelse, som er modtaget fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, er retvisende i forhold til arbejdsgivers egen kategorisering af sine lønmodtagere ud fra hvem, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
> I tilfælde, hvor arbejdsgiveren vurderer, at DISCO-koderne ikke giver en retvisende kategorisering af lønmodtagerne, må arbejdsgiveren selv tilvejebringe grundlaget for lønredegørelsen eller et supplement til den modtagne lønredegørelse. Arbejdsgiveren har metodefrihed ved udarbejdelsen af kategoriseringen af sine lønmodtagere.
> Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

## Høringsnotatet, pkt. 2.2

Ministeriets svar i høringsnotatet. Definitioner og lønbegreb. Høringsnotat til L68, s. 7–9: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=7

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d.html#hoeringsnotat-2-2

Bruges i kommentaren til § 5 d, afsnit 12. Særligt om stk. 1.

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker indledningsvist, at det følger af definitionen i direktivets artikel 3, stk. 1, at der ved lønniveau forstås den årlige bruttoløn og den tilsvarende bruttotimeløn. Denne definition er indsat i lovforslagets § 1 a, stk., 4.
> Definitionen betyder, at det skal være muligt at basere beregningen af lønniveauet på den faktiske løn, der er fastsat i forhold til lønmodtageren, uanset om den fastsættes årligt, månedligt, pr. time eller på anden vis, jf. direktivets betragtning 22. Formuleringen er indsat i lovforslagets bemærkninger.
> I forhold til princippet om lige løn fremgår det af lovforslagets bemærkninger og af direktivets betragtning 21, at princippet bør overholdes, for så vidt angår løn og alle andre ydelser, som lønmodtagerne modtager direkte eller indirekte i penge eller naturalier fra deres arbejdsgiver.
> Jf. betragtning 21 forstås definitionen på løn i den gældende ligelønslovs § 1, stk. 3, i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis, hvorefter begrebet løn ikke kun omfatte bør løn, men også supplerende eller variable elementer til lønnen. I forbindelse med supplerende eller variable elementer bør der tages hensyn til ydelser ud over den almindelige grund- eller minimumsløn, som arbejdstageren modtager direkte eller indirekte i penge eller naturalier. Sådanne supplerende eller variable elementer kan omfatte, men er ikke begrænset til, bonusser, overtidsgodtgørelse, rejsefaciliteter, bolig- og fødevaretilskud, uddannelsesgodtgørelse, fratrædelsesgodtgørelse, lovbestemte sygedagpenge, lovbestemte godtgørelser og arbejdsmarkedspensioner. Begrebet løn bør omfatte alle lønelementer, der skal betales i henhold til lov, kollektiv overenskomst og/eller praksis i hver medlemsstat. Betragtning 21 kodificerer således gældende EU-Domstolens retspraksis, for så vidt angår begrebet løn.
> Ift. spørgsmålet om fratrædelsesgodtgørelser mv. bemærker Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at visse elementer, der ellers efter EU-Domstolens praksis indgår i definitionen på lige løn, generelt ikke skal medtages i lønredegørelserne. Det drejer sig fx om engangsbeløb udbetalt i forbindelse med pension, arbejdsmarkedspensioner, fratrædelsesgodtgørelser og erstatning for skader, der ikke er direkte relateret til aflønning. Sådanne udbetalinger falder uden for formålet med lønredegørelserne. Dette har EU-Kommissionen bekræftet på en implementeringsworkshop med medlemslandene.
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker, at direktivet ikke foreskriver brug af et bestemt lønbegreb. Det bemærkes i den forbindelse, at parternes implementeringsaftale ikke tager stilling til brugen af et bestemt lønbegreb. Samtidig fremgår det af aftalen, at DA, FH og AC er enige om, at den metodefrihed om det statistiske grundlag for at udarbejde kønsopdelt lønstatistik, der følger af den nuværende ligelønslovs bestemmelser, fortsat skal være gældende. Efter de gældende regler har en arbejdsgiver, der selv udarbejder kønsopdelt lønstatistik, metodefrihed, men skal over for virksomhedens lønmodtagere redegøre for statistikkens udformning og for det anvendte lønbegreb.
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet kan oplyse, at Danmarks Statistik og DA vil anvende den standardberegnede timefortjeneste i de lønredegørelser, som de udarbejder for virksomhederne. En arbejdsgiver, der selv udarbejder lønredegørelsen, har metodefrihed, men arbejdsgiveren skal forud for udlevering af lønredegørelsen til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn sikre, efter høring af lønmodtagerrepræsentanterne, at oplysningerne er korrekte, og metoderne, der ligger til grund for lønredegøresen, er egnede, jf. lovforslagets § 5 e, stk. 2. I forhold til muligheden for at sammenligne arbejdsgivere på tværs af sektorer bemærker Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at arbejdsgivere får pligt til at sende hele deres lønredegørelse til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, jf. lovforslagets § 5 e.
> Lønredegørelsen indeholder seks elementer, som alene angiver lønmæssige forskelle mellem alle mænd og alle kvinder på arbejdspladsen uanset deres arbejdsfunktion. Det drejer sig om: a) lønforskellen mellem kønnene b) lønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer c) medianlønforskellen mellem kønnene d) medianlønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer e) andelen af kvindelige og mandlige arbejdstagere, der modtager supplerende eller variable elementer f) andelen af kvindelige og mandlige arbejdstagere i hver lønkvartil Det er disse oplysninger, som Arbejdsmarkedets Institut skal offentliggøre, jf. lovforslagets § 7, stk. 4. Arbejdsgivere vil for disse elementer uden videre kunne anvende den lønredegørelse, som man modtager enten fra Danmarks Statistik eller fra en arbejdsgiverorganisation, og som vil være udarbejdet på baggrund af den standardberegnede timefortjeneste, jf. ovenfor. Det betyder, at de oplysninger om lønforskelle, som skal offentliggøres, vil kunne sammenlignes, hvis arbejdsgiverne gør brug af den service, som Danmarks Statistik og arbejdsgiverorganisationerne gratis vil tilbyde virksomheder i Danmark.
> Denne løsning imødekommer efter Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering i vidt omfang spørgsmålet om sammenlignelighed på tværs af sektorer. Det sidste element i lønredegørelsen angiver lønforskellene mellem kønnene mellem arbejdstagere i hver kategori af arbejdstagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer. Disse lønoplysninger er specifikke for den enkelte arbejdsplads, men de oplysninger skal efter direktivet hverken offentliggøres af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn eller af arbejdsgiveren. Det har således ikke efter direktivet været hensigten, at man skulle kunne sammenligne arbejdsgivere på tværs af sektorer på dette parameter.
> Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Resuméet af høringssvarene til høringsnotatets afsnit 2.2 (Definitioner og lønbegreb (§ 1 a)) står i [lov/1a-hoering.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/1a-hoering.md) og [lov/5a-hoering.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5a-hoering.md).

## Høringsnotatet, afsnit 2.7: Lønredegørelser (§§ 5 a–5 e) – resumé af høringssvarene

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 14–16: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=14

> F&P Arbejdsgiver, Danske Rederier og KA finder reglerne komplekse og administrative byrdefulde. F&P anfører, at ordningen i praksis kan medføre behov for flere parallelle lønredegørelser, hvilket vurderes at være uhensigtsmæssigt og ikke i overensstemmelse med intentionen om at begrænse administrative byrder. F&P anser det for problematisk, at der ikke er en nedre grænse for antallet af medarbejdere af hvert køn i en kategori.
>
> Finans Danmark foreslår, at det præciseres, at der er mulighed for at udarbejde lønredegørelser for enkelte juridiske enheder, hele koncerner eller for dele heraf. Finans Danmark opfordrer desuden til, at sammenhængen mellem forpligtelserne i § 5 a og § 5 b tydeliggøres.
>
> Danske Advokater peger på behovet for klarhed om, hvordan antallet af ansatte opgøres i relation til lønredegørelser, herunder om opgørelsen skal ske på baggrund af kalenderår, regnskabsår eller gennemsnit.
>
> Lederne finder det hensigtsmæssigt, at der i lovforslaget lægges op til, at lønredegørelser i vidt omfang kan baseres på eksisterende data. Det er imidlertid vigtigt, at kravene til opgørelser og kategorisering af medarbejdere efter§ 5 a, stk. 1, udformes fleksibelt, så virksomhederne har mulighed for at tilpasse kategorierne til deres konkrete organisationsstruktur med respekt af ledelsesretten.
>
> F&P bemærker, at det ikke i § 5 c om frister for Danmarks Statistiks fremsendelse af lønredegørelser er angivet, hvorledes medarbejderantallet skal opgøres, herunder om optællingen foretages af Danmarks Statistik eller af arbejdsgiveren.
>
> Danske Advokater finder ikke, at lovforslaget opfylder direktivets krav til medlemsstaterne om at yde støtte til mindre arbejdsgivere i form af teknisk bistand og uddannelse.
>
> Danske Rederier bemærker, at DIS-området ikke indberetter til Danmarks Statistik og derfor ikke får automatiske lønredegørelser.
>
> TL fremhæver, at det er afgørende, at lønredegørelser kan sammenlignes på tværs af arbejdsgivere, sektorer og regioner, hvilket forudsætter anvendelse af ensartede lønbegreber og metoder. TL anfører, at metodefrihed ikke må føre til forskellige opgørelsesmetoder, der underminerer sammenligneligheden.
>
> Kvindeøkonomien og Dansk Kvindesamfund bemærker, at anvendelsen af data fra Danmarks Statistik kan bidrage til at reducere administrative byrder og sikre et mere ensartet datagrundlag.
>
> Det Faglige Hus bemærker, at der – i lighed med tidligere regler – bør fastsættes en minimumsgrænse for antal personer af hvert køn i en medarbejdergruppe for at undgå, at enkeltpersoners løn kan identificeres.
>
> ReFeministerne fremhæver, at lovforslagets gennemsigtighedsforpligtelser i vidt omfang er afgrænset til den enkelte virksomhed, og at der ikke etableres et systematisk grundlag for sammenligninger på tværs af virksomheder, brancher eller sektorer.
>

Høringssvarene om emnet: [ATP, s. 3–4](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=3); [Finans Danmark, s. 16–17](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=16); [F&P Arbejdsgiver, s. 24–27](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=24); [Danske Rederier, s. 10](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=10); [Det Faglige Hus, s. 46](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=46); [Danske Advokater, s. 74–77](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=74); [Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien, s. 79–80](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=79); [ReFeministerne, s. 89–90](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=89); [KA, s. 30](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=30); [Lederne, s. 37](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=37); [Teknisk Landsforbund, s. 60–62](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=60)

## Høringsnotatet, afsnit 2.8: DISCO-koder – resumé af høringssvarene

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 17–19: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=17

> IDA og Mødrehjælpen peger på, at DISCO-klassifikationen som udgangspunkt kan være for grovmasket og bør suppleres med mere nuancerede og objektive kriterier for at sikre en retvisende vurdering af arbejde af samme værdi. Mødrehjælpen foreslår derfor mulighed for at anvende virksomhedsdefinerede jobkategorier, når disse er sagligt begrundede.
>
> F&P Arbejdsgiver og ATP bemærker, at DISCO-kodernes kategorier ofte ikke vil afspejle lønmodtagere, der findes på virksomheden, hvorfor hovedparten af virksomheder selv vil skulle udarbejde en lønredegørelse efter § 5a samtidig med, at der indrapporteres til Danmarks Statistik/F&P, hvis ikke denne indrapporteringsmetode ændres.
>
> Finans Danmark bemærker, at det kan være vanskeligt generelt at konkludere, at DISCO-koderne ikke kan anvendes som grundlag – særligt når det samtidigt ikke præciseres, om fagligt begrundede grupperinger af flere DISCO-koder fortsat kan benyttes. Hvis det nuværende klassifikationssystem reelt anses for utilstrækkeligt, vil virksomheder blive pålagt at udvikle og vedligeholde et nyt supplerende klassifikationssystem. Det medfører betydelige administrative byrder.
>
> LOPI bemærker, at det i lovudkastet anføres, at DISCO-koder ofte ikke vil være tilstrækkelige til at identificere arbejde af samme værdi, uden at det præciseres nærmere, hvornår dette er tilfældet. LOPI finder det særligt problematisk for mindre pengeinstitutter og opfordrer til, at det tydeliggøres, om og hvornår DISCO-baserede kategoriseringer eller fagligt begrundede grupperinger kan anvendes.
>
> IRES peger på, at det i lovforslaget ikke er tilstrækkeligt præciseret, hvornår DISCO-koder kan anvendes til at identificere arbejde af samme værdi, og hvornår de må anses for utilstrækkelige. IRES finder det væsentligt, at det tydeliggøres, om og hvordan fagligt begrundede grupperinger af medarbejdere kan anvendes i opgørelserne.
>
> Nordic Reward Partners ApS vurderer, at rapporteringskravene, herunder anvendelsen af DISCO-koder, kan være uhensigtsmæssige og ikke tilstrækkeligt retvisende til at understøtte sammenligninger af arbejde af samme værdi. Det anføres, at DISCO-klassifikationen i praksis kan være for grovmasket og derfor ikke egnet som grundlag for opgørelse af lønstrukturer og lønforskelle. Det foreslås derfor, at anvendelsen af klassifikationssystemer genovervejes, og at der i højere grad gives mulighed for virksomhedsspecifikke kategorier.
>
> ReFeministerne anfører desuden, at der ikke foreligger en national metode eller model for tværgående jobvurdering, og at fravalget af eksisterende klassifikationssystemer som DISCO ikke er ledsaget af et alternativ, der muliggør sammenlignelighed på tværs af fag.
>

Høringssvarene om emnet: [ATP, s. 2–3](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=2); [Finans Danmark, s. 17](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=17); [F&P Arbejdsgiver, s. 24–26](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=24); [IDA, s. 55–56](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=55); [Mødrehjælpen, s. 88](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=88); [ReFeministerne, s. 89–90](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=89); [Lokale Pengeinstitutter, s. 100](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=100); [Institut for Reguleringsstudier, s. 110–111](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=110); [Nordic Reward Partners, s. 114–116](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=114)

## Høringssvar, gengivet som spor til originalen

Kort angivelse af, hvad høringssvaret handler om; ikke citater. Læs originalen via linket.

- ATP: Side 3 om parallel redegørelse, CVR, medarbejderoptælling og frist; side 4 fortsætter fristspørgsmålet. – Høringssvar, s. 3–4: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=3
- Finans Danmark: Side 16–17 om koncern/CVR, parallel rapport, frist og høring. – Høringssvar, s. 16–17: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=16
- F&P Arbejdsgiver: Side 24–27 om små grupper, tre rapportversioner, optælling, aflevering og kvalitet. – Høringssvar, s. 24–27: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=24
- Danske Rederier: Side 10 angiver DIS-undtagelse fra statistikindberetning og manglende let adgang til data. – Høringssvar, s. 10: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=10
- Det Faglige Hus: Side 46 foreslår minimum pr. køn ved rapportering. – Høringssvar, s. 46: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=46
- Danske Advokater: Side 74 om artikel 11-støtte; side 76–77 om medarbejderoptælling. – Høringssvar, s. 74–77: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=74
- Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien: Side 79–80 støtter DST-service og ønsker lavere persontærskel/årlig redegørelse. – Høringssvar, s. 79–80: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=79
- ReFeministerne: Side 89–90 kritiserer virksomhedsafgrænset datagrundlag og ønsker tværgående offentliggørelse. – Høringssvar, s. 89–90: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=89
- KA: Rapporteringskrav og byrder – Høringssvar, s. 30: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=30
- Lederne: Eksisterende løndata og fleksibel kategorisering – Høringssvar, s. 37: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=37
- Teknisk Landsforbund: Sammenlignelige rapporter, lønbegreber og metoder – Høringssvar, s. 60–62: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=60
- ATP: Side 2 begynder og side 3 udfolder problemet med DISCO og virksomhedens kategorier. – Høringssvar, s. 2–3: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=2
- Finans Danmark: Side 17 spørger direkte til DISCO og fagligt begrundede grupperinger. – Høringssvar, s. 17: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=17
- F&P Arbejdsgiver: Side 24–25 om uegnet DISCO-rapport og flere versioner; side 26 især videreførelse/andre rapportkrav. – Høringssvar, s. 24–26: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=24
- IDA: Side 55–56 om for grov DISCO-kategorisering, erfaring, ansvar og nuancering. Personlige meritter må ikke uden særskilt vurdering omdannes til jobværdi. – Høringssvar, s. 55–56: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=55
- Mødrehjælpen: Side 88 kritiserer DISCO og ønsker virksomhedskategorier. – Høringssvar, s. 88: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=88
- ReFeministerne: Side 89–90 kritiserer fravalg af DISCO uden alternativ og foreslår model. Udsagnet om at DISCO er fjernet er partens karakteristik. – Høringssvar, s. 89–90: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=89
- Lokale Pengeinstitutter: Side 100 efterlyser hvornår DISCO eller faglige grupperinger er tilstrækkelige. – Høringssvar, s. 100: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=100
- Institut for Reguleringsstudier: Side 110–111 bruger DISCO-6-data og argumenterer om variation og præcis kategorisering. Et direkte ønske om afklaring af fagligt begrundede grupperinger, som høringsnotatet s. 18 tilskriver instituttet, er ikke fundet på side 102–111. Svaret er kun medtaget som sammenhæng. – Høringssvar, s. 110–111: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=110
- Nordic Reward Partners: Side 114–116 kritiserer DISCO/ISCO og påstår praktiske fejl. Partens eksempler på klassifikation og deres virkning er ikke efterprøvet her. – Høringssvar, s. 114–116: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=114

===== FIL: lov/5d-aftale.md =====

# § 5 d – Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-aftale.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/5d.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/5d.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Arbejdsmarkedets parters forslag til gennemførelsen af direktivet, ordret, for de rækker i aftalen, der angår § 5 d. Beskæftigelsesministeren sendte aftalen til Folketingets Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalg den 26. oktober 2026 (L 68 – bilag 2). Aftalen er ordnet efter direktivets artikler, og hver række har kolonnerne Direktivtekst, Implementering og Bemærkninger. Her står Implementering og Bemærkninger; hele rækken med direktivteksten står i aftalens fil. Kommentarens note er projektets analyse af, hvordan L 68 forholder sig til parternes forslag. Den er ikke en del af aftalen. Oversigt over aftalen og bilagene: [aftaler/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/index.md).

## Art. 9, stk. 1 – Redegørelse for lønforskelle mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere

Implementeringsaftalen, PDF s. 15–18: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=15 · Hele rækken: [aftaler/aftale-2.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-2.md) (afsnittet Artikel 9, stk. 1) · Side: aftaler/aftale-2.html#art-9-1

Koblet til § 5 a, stk. 1, 2 og 3; § 5 b, stk. 1, 2, 3, 4 og 5; § 5 d, stk. 1. Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 103; § 5 a, afsnit 18–20; § 5 b, afsnit 24, 25 og 27; § 5 c, afsnit 15–18; § 5 d, afsnit 18; § 5 e, afsnit 17 og 18; § 5 g, afsnit 17; L68 § 4, afsnit 12.

Implementering (ordret):

> I ligelønsloven indsættes som ny § 5c:
> § 5 c, stk. 1. Danmarks Statistik laver uden beregning for arbejdsgiveren en lønredegørelse. Lønredegørelsen skal indeholde følgende oplysninger vedrørende det foregående kalenderår:
> a) lønforskellen mellem kønnene
> b) lønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer
> c) medianlønforskellen mellem kønnene
> d) medianlønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer
> e) andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere, der modtager supplerende eller variable elementer
> f) andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere i hver lønkvartil
> Stk. 2. Danmarks Statistik udarbejder lønredegørelsen efter stk. 1, hvert år, hvis arbejdsgiveren har over 250 lønmodtagere, og hvert 3. år. hvis arbejdsgiveren har 50-249 lønmodtagere.
> Stk. 3. § 5 c, stk. 1 og 2, gælder kun for virksomheder mellem 50-99 ansatte, hvoraf der er mindst 8 ansatte af hvert køn i samme kategori af arbejdstagere
> Stk. 4. Indberetter en virksomhed lønoplysninger til en arbejdsgiverorganisation, udarbejder arbejdsgiverorganisationen lønredegørelsen efter stk. 1.
> I ligelønsloven indsættes som ny § 5d:
> § 5d. stk. 1. Arbejdsgiveren skal udarbejde en lønredegørelse for lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer.
> Stk. 2 Arbejdsgiveren udarbejder lønredegørelsen efter stk. 1, hvert år, hvis arbejdsgiveren har over 250 lønmodtagere, og hvert 3. år. hvis arbejdsgiveren har 100-249 lønmodtagere.
> Stk. 3. Inden lønredegørelsen efter stk. 1 udleveres, sikrer arbejdsgiveren, efter høring af arbejdstagerrepræsentanterne, at de oplysninger og metoder, der ligger til grund for lønredegørelsen, er korrekte.
> Stk. 4. Lønredegørelsen stilles til rådighed for lønmodtagerne og arbejdstagerrepræsentanterne.
> Stk. 5. Hvis arbejdsgiveren er i besiddelse af oplysninger efter stk. 1 fra de fire foregående år, stilles de ligeledes til rådighed efter anmodning.
> Stk. 6. Arbejdstagere, arbejdstagerrepræsentanter og overvågningsorganet har ret til at anmode arbejdsgivere om yderligere præciseringer af og oplysninger om hvilke som helst af de afgivne data efter §§ 5c og 5d, stk. 1-4, herunder redegørelser for eventuelle lønforskelle mellem kønnene. Arbejdsgiverne skal inden for 2 måneder besvare sådanne anmodninger og i afgive et begrundet svar.

Bemærkninger (ordret):

> En ny § 5c, stk. 1, litra a-f, implementerer artikel 9, stk. 1, litra, a) -f).
> For at lempe byrderne for arbejdsgiverne, kan det overlades til medlemsstaten at lave lønredegørelsen efter artikel 9, stk. 1, litra a) -f), jf. også betragtning 40 og artikel 9, stk. 8 om anvendelse af allerede indberettede oplysninger fra virksomheden. Som følge heraf vurderer parterne, at Danmarks Statistik kan udarbejde lønredegørelsen ud fra samme metode og standardberegning som anvendes i dag.
> For forståelse af begreberne efter artikel 9, stk. 1, litra a) - g), henvises der til bemærkningerne til artikel 3, stk. 1, a) -f).
> Ved ”arbejdsgiveren” efter artikel 9, stk. 1, menes den ”selvstændig juridisk enhed”, der i dag indberetter lønoplysninger til brug for den årlige kønsopdelte lønstatistik efter ligelønslovens § 5a, stk. 1.
> Lønredegørelsesforpligtelsen i artikel 9 betyder, at den kønsopdelte lønstatistik i ligelønslovens § 5a ophæves, når § 5c, stk. 2 træder i kraft.
> Kravet om mindst 8 ansatte af hvert køn gælder kun for virksomheder mellem 50-99 ansatte.
> Artikel 9, stk. 2-4, kræver, at lønredegørelsen for det foregående kalenderår offentliggøres den 7. juni 2027. For at arbejdsgiveren kan nå at udlevere lønredegørelsen til overvågningsorganet, skal arbejdsgiver have lønredegørelsen den 1. april. Forinden har Danmarks Statistik senest 1. februar hørt arbejdsgiveren og arbejdstagerrepræsentanten, om oplysningerne, der ligger til grund for lønredegørelsen, er korrekte. Datoer skal afstemmes med Danmarks Statistik.
> § 5 d vedrører forholdet mellem arbejdsgiver og lønmodtagersiden.
> § 5d, stk. 1, implementerer arbejdsgivers forpligtelse til at udarbejde en lønredegørelse efter artikel 9, stk. 1, litra g, som omhandler lønforskelle for mandlige og kvindelige ansatte i samme kategori.
> Stk. 2 gennemfører pligten til at høre arbejdstagerrepræsentanterne, jf. Artikel 9, stk. 6.
> Stk. 3 og 4 gennemfører pligten til at udlevere lønredegørelsen til lønmodtagerne og deres arbejdstagerrepræsentanter, jf. Artikel. 9, stk. 9.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 afviger fra forslaget: I forslaget udarbejder Danmarks Statistik litra a–f, eller arbejdsgiverorganisationen, hvis virksomheden indberetter lønoplysninger dertil (forslagets § 5c, stk. 4), og arbejdsgiveren selv litra g (forslagets § 5d). Efter L 68 sender Danmarks Statistik eller arbejdsgiverorganisationen en redegørelse med litra a–g (§ 5 b; ved 50–99 lønmodtagere kun litra a–f, stk. 5), litra g er også arbejdsgiverens pligt (§ 5 a), og § 5 d har fire situationer, hvor arbejdsgiveren selv skal udarbejde redegørelsen. Kravet om mindst 8 af hvert køn ved 50–99 lønmodtagere er i L 68 knyttet til medarbejdergrupper efter DISCO-kode og har en brancheundtagelse; forslaget talte om »samme kategori af arbejdstagere«.

## Øvrige dokumenter i oversendelsen

Dokumenterne, der er sendt sammen med aftalen og angår paragraffen, ordret. Noter fra siden er markeret og er ikke en del af dokumenterne.

### Bilag 1: DA’s, FH’s og AC’s aftale om implementering af løngennemsigtighedsdirektivet (5. februar 2025)

Afsender: Fagbevægelsens Hovedorganisation, Akademikerne og Dansk Arbejdsgiverforening. Fil: [aftaler/oversendelsesbrev-da-fh-ac.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/oversendelsesbrev-da-fh-ac.md) · PDF: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209255.pdf

*Note fra siden (ikke en del af dokumentet): Brevhovedet har logoer for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Akademikerne og Dansk Arbejdsgiverforening.*

> Beskæftigelsesministeriets implementeringsudvalg / Att. Kontorchef Christian Andersen-Mølgaard

> **DA’s, FH’s og AC’s aftale om implementering af løngennemsigtighedsdirektivet**

> Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Akademikerne (AC) har indgået en aftale om implementering af EU-direktiv 2023/970 af 10. maj 2023 om styrkelse af anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer.

> DA, FH og AC er enige om at anbefale aftalen som grundlag for implementeringen af direktivet i dets helhed i dansk lovgivning.

> DA, FH og AC har i aftalen forholdt sig til, hvilke lovændringer direktivet giver anledning til for at sikre korrekt implementering. Aftalen tager udgangspunkt i, at løn er et overenskomstanliggende i Danmark. DA, FH og AC er enige om, at den metodefrihed om det statistiske grundlag for at udarbejde lønstatistik, der følger af den nuværende ligelønslovs bestemmelser, fortsat skal være gældende. Det betyder, at virksomheder, staten, kommuner, regioner mv. fremadrettet vil kunne lade lønredegørelsen udarbejde via Danmarks Statistik, arbejdsgiverforeningens løndata, egne indsamlede løndata fra fx SLS eller arbejdsgivers egne løndata.

> DA, FH og AC anbefaler, at der med henblik på at styrke arbejdsmarkedets parters involvering i overvågningen og håndhævelsen af ligelønsprincippet på det danske arbejdsmarked og for at fastholde lønspørgsmål som et anliggende mellem arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med principperne i dan danske model oprettes et nyt institut, som benævnes ”Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn”. Efter DA, FH og AC’s opfattelse vil det nye institut sikre den vidensindsamling og oplysning om ligeløn, som direktivet kræver, uden man kommer i konflikt med den danske aftalemodel.

> Aftale om implementering af løngennemsigtighedsdirektivet samt forslag om etablering af Arbejdsmarkedets institut for ligeløn vedlægges.

> København, den 5. februar 2025

> Flemming Grønsund / Fagbevægelsens Hovedorganisation

> Lisbeth Lintz / Akademikerne

> Pernille Knudsen / Dansk Arbejdsgiverforening

### Bilag 4: Forståelsespapir vedr. løngennemsigtighedsdirektivet (11. august 2025)

Afsender: Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, KL og Danske Regioner. Fil: [aftaler/offentlige-parter-brev.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/offentlige-parter-brev.md) · PDF: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209258.pdf

*Note fra siden (ikke en del af dokumentet): Brevhovedet har Medarbejder- og Kompetencestyrelsens logo.*

> Medarbejder- og Kompetencestyrelsen · Landgreven 4 · 1013 København K

> Beskæftigelsesministeriet / Holmens Kanal 20 / 1060 København K / Att: Kontorchef Christian Andersen-Mølgaard

> 11. august 2025 / CO/ELINIE / J.nr. 2024 - 3318

> **Forståelsespapir vedr. løngennemsigtighedsdirektivet**

> Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, KL og Danske Regioner har sammen med Offentlige Ansattes Organisationer, CO10 - Centralorganisationerne af 2010, Lærernes Centralorganisation, Akademikerne og Forhandlingsfællesskabet udarbejdet forståelsespapirer om løngennemsigtighedsdirektivet (EU- direktiv 2023/970 af 10. maj 2023) på henholdsvis det statslige, regionale og kommunale område.

> Parterne på det offentlige område er enige om at anbefale, at forståelsespapirerne indgår i lovarbejdet ved implementeringen af løngennemsigtighedsdirektivet. I forlængelse heraf er arbejdsgiverne på det offentlige område enige om at tilslutte sig Dansk Arbejdsgiverforenings (DA), Fagbevægelsens Hovedorganisations (FH) og Akademikernes (AC) implementeringsaftale af den 5. februar 2025.

> Arbejdsgiverne på det offentlige område tilslutter sig i øvrigt DA, FH og ACs anbefaling i oversendelsesbrev af den 25. februar 2025 til Beskæftigelsesministeriet, hvoraf det fremgår, at metodefriheden ved udarbejdelsen af det statistiske grundlag for lønstatistik, der følger af den nuværende ligelønslovs bestemmelser, fortsat er gældende. Det betyder, at staten, regionerne og kommunerne m.fl. fortsat kan udarbejde lønredegørelser via Danmarks Statistik samt egne indsamlede data fra Statens lønsystem (SLS) og Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL).

> Forståelsespapirerne vedlægges som bilag.

> Finansministeriet / Medarbejder- og Kompetencestyrelsen / Direktør / Christian Liebing

> KL / Arbejdsgiverpolitisk Center / Direktør / Kristian Heunicke

> Danske Regioner / Forhandlingsdirektør / Rikke Margrethe Friis

> Medarbejder- og Kompetencestyrelsen · Landgreven 4 · 1013 København K · T 35 27 13 13 · www.medst.dk

### Bilag 5: Fælles forståelsespapir om løngennemsigtighedsdirektivet (det statslige arbejdsmarked) (28. maj 2025)

Afsender: Parterne på det statslige arbejdsmarked. Fil: [aftaler/forstaaelsespapir-staten.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/forstaaelsespapir-staten.md) · PDF: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209259.pdf

*Note fra siden (ikke en del af dokumentet): Brevhovedet har Medarbejder- og Kompetencestyrelsens logo.*

> **Fælles forståelsespapir om løngennemsigtighedsdirektivet**

> 28. maj 2025 / CO/ELINIE / J.nr. 2024 - 3318

> EU-direktivet om løngennemsigtighed skal implementeres i dansk ret senest den 7. juni 2026. Som led heri indgår dette papir som en forståelse mellem parterne på det statslige arbejdsmarked.

> Arbejdsmarkedets parter har en central rolle i den offentlige løndannelse og forpligtelse til at sikre lige løn mellem mænd og kvinder gennem eksisterende og fremtidige kollektive aftaler.

> Den offentlige løndannelse er parternes ansvar, og de offentlige lønstrukturer afspejler de valg, prioriteringer og kompromisser, som parterne har kunnet opnå enighed om gennem mange års forhandlinger. Parterne er enige om, at det er et fælles ansvar at sikre, at implementeringen af løngennemsigtighedsdirektivet sker på en måde, der respekterer og bevarer den danske models grundprincipper, hvor løn- og ansættelsesvilkår fastsættes gennem kollektive forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter. Løndannelsen afspejler både individuelle karakteristika for lønmodtagere og efterspørgsel efter arbejdskraft ligesom prioriteringer og kompromiser gennem tiden mellem arbejdsmarkedets parter også har betydning.

> Parterne noterer, at de eksisterende overenskomster allerede skaber en høj grad af gennemsigtighed ved at dække kategorier af arbejdstagere, hvor lønstrukturer via løngrupper, løntrin og centralt aftalte tillæg er klart definerede for de enkelte stillingskategorier. Overenskomstgrupper og stillingskategorierne, og de hertil knyttede lønsatser, er baseret på en lang række kriterier, f.eks. færdigheder, indsats, ansvar, arbejdsvilkår, erfaring, uddannelse og kvalifikationer. Gennemsigtighedsforpligtelser, som måtte følge af implementeringen af direktivet, tilpasses de eksisterende lønsystemer og praksisser for løndannelse i parternes overenskomstsystem.

> Den centrale løndannelse suppleres af den lokale løndannelse. Det er de lokale parters ansvar, at der er gennemsigtighed i den lokale løndannelse, og at de lokale parter udmønter lønmidler på et kønsneutralt grundlag, der ikke medfører lønforskelle som direkte eller indirekte er begrundet i køn.

> Arbejdsgiver vil på baggrund af det eksisterende datagrundlag udarbejde redegørelser om lønforskellene, der bygger videre på allerede etablerede databaser og statistikker, f.eks. den nuværende ligestillingsstatistik.

> Parterne er enige om fortsat at samarbejde om initiativer, der fremmer ligeløn og ligebehandling. Hvis der i de kollektive overenskomster konstateres kønsbaserede lønuligheder, er det parternes fælles ansvar at tage initiativ til at rette op på disse forskelle inden for rammerne af de kollektive overenskomstforhandlinger.

> Side 2 af 2

> Parterne er enige om, sideløbende med løngennemsigtighedsdirektivets implementering i dansk lovgivning, at drøfte direktivets bestemmelser om arbejdstagerrepræsentanters (TR) rettigheder og opgaver med henblik på aftaleimplementering.

> Offentlige Ansatte Organisationer / Det Statslige Område / Lydia Callesen

> Finansministeriet / Medarbejder- og Kompetencestyrelsen / Christian Liebing

> CO10 – Centralorganisationerne af 2010 / Jesper Korsgaard Hansen

> Lærernes Centralorganisation / Gordon Ørskov Madsen

> Akademikerne / Thomas Kepler

*Note fra siden (ikke en del af dokumentet): I underskriftsblokken for CO10 dækker en underskrift delvis organisationens forkortelse i scanningen; den er gengivet som i bilag 4.*

### Bilag 6: Fælles forståelsespapir om løngennemsigtighedsdirektivet (det kommunale og regionale arbejdsmarked) (udateret)

Afsender: Parterne på det kommunale og regionale arbejdsmarked. Fil: [aftaler/forstaaelsespapir-kommuner-regioner.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/forstaaelsespapir-kommuner-regioner.md) · PDF: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209260.pdf

*Note fra siden (ikke en del af dokumentet): Begge sider har logoer for Danske Regioner, KL, Forhandlingsfællesskabet og Akademikerne.*

> **Fælles forståelsespapir om løngennemsigtighedsdirektivet**

> EU-direktivet om løngennemsigtighed skal implementeres i dansk ret senest den 7. juni 2026. Som led heri indgår dette papir som en forståelse mellem parterne på det kommunale og regionale arbejdsmarked.

> Arbejdsmarkedets parter har en central rolle i den offentlige løndannelse og forpligtelse til at sikre lige løn mellem mænd og kvinder gennem eksisterende og fremtidige kollektive aftaler.

> Den offentlige løndannelse er parternes ansvar, og de offentlige lønstrukturer afspejler de valg, prioriteringer og kompromisser, som parterne har kunnet opnå enighed om gennem mange års forhandlinger. Parterne er enige om, at det er et fælles ansvar at sikre, at implementeringen af løngennemsigtighedsdirektivet sker på en måde, der respekterer og bevarer den danske models grundprincipper, hvor løn- og ansættelsesvilkår fastsættes gennem kollektive forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter. Løndannelsen afspejler både individuelle karakteristika for lønmodtagere og efterspørgsel efter arbejdskraft ligesom prioriteringer og kompromiser gennem tiden mellem arbejdsmarkedets parter også har betydning.

> Parterne noterer, at de eksisterende overenskomster allerede skaber en høj grad af gennemsigtighed ved at dække kategorier af arbejdstagere, hvor lønstrukturer via løngrupper, løntrin og centralt aftalte tillæg er klart definerede for de enkelte stillingskategorier. Overenskomstgrupper og stillingskategorierne, og de hertil knyttede lønsatser, er baseret på en lang række kriterier, f.eks. færdigheder, indsats, ansvar, arbejdsvilkår, erfaring, uddannelse og kvalifikationer. Gennemsigtighedsforpligtelser, som måtte følge af implementeringen af direktivet, tilpasses de eksisterende lønsystemer og praksisser for løndannelse i parternes overenskomstsystem.

> Den centrale løndannelse suppleres af den lokale løndannelse. Det er de lokale parters ansvar, at der er gennemsigtighed i den lokale løndannelse, og at de lokale parter udmønter lønmidler på et kønsneutralt grundlag, der ikke medfører lønforskelle som direkte eller indirekte er begrundet i køn.

> 1

> Arbejdsgiver vil på baggrund af det eksisterende datagrundlag udarbejde redegørelser om lønforskellene, der bygger videre på allerede etablerede databaser og statistikker, f.eks. den nuværende ligestillingsstatistik.

> Parterne er enige om fortsat at samarbejde om initiativer, der fremmer ligeløn og ligebehandling. Hvis der i de kollektive overenskomster konstateres kønsbaserede lønuligheder, er det parternes fælles ansvar at tage initiativ til at rette op på disse forskelle inden for rammerne af de kollektive overenskomstforhandlinger.

> Parterne er enige om, sideløbende med løngennemsigtighedsdirektivets implementering i dansk lovgivning, at drøfte direktivets bestemmelser om arbejdstagerrepræsentanters (TR) rettigheder og opgaver med henblik på aftaleimplementering.

> København, den

> For KL / Michael Ziegler

> For Danske Regioner / Lars Gaardhøj

> For Forhandlingsfællesskabet / Mona Striib

> For Akademikerne / Tomas Kepler

> 2

===== FIL: lov/5d-praksis.md =====

# § 5 d – Praksis

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d-praksis.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/5d.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5d.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/5d.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

12 afgørelser: 12 fra EU-Domstolen. Rækkefølge: danske domstole, nævn og voldgift, EU-Domstolen, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/.

## EU-Domstolen, 3. jun. 2021, sag C-624/19, Tesco Stores: Direkte virkning af lige løn for arbejde af samme værdi

Fuld tekst: [praksis/celex-62019cj0624.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62019cj0624.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62019CJ0624

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 157 har direkte virkning i tvister mellem private om manglende lige løn for arbejde af samme værdi. Den konkrete samme-værdi-vurdering og den ansvarlige fælles kilde skal fortsat fastlægges efter dommens begrundelse; dommen fastsætter ikke selv værdien af de sammenlignede job.

## EU-Domstolen, Anden Afdeling, 19. apr. 2012, sag C-415/10, Meister: Afvist ansøgers oplysninger og bevisbetydningen af tavshed

Fuld tekst: [praksis/celex-62010cj0415.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62010cj0415.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62010CJ0415

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Bevisreglerne i direktiv 2000/43, 2000/78 og 2006/54 gav ikke en kvalificeret, afvist ansøger et selvstændigt krav på oplysning om, hvorvidt en anden var blevet ansat. Arbejdsgiverens totale afslag på oplysninger kunne dog indgå blandt forhold, som skabte en formodning om direkte eller indirekte diskrimination. Den nationale ret skulle vurdere alle omstændigheder; svaret ophæver ikke senere særlige informationspligter.

## EU-Domstolen, 13. jan. 2004, sag C-256/01, Allonby: Formidlerarbejde, fælles lønkilde og lovbestemt pensionsadgang

Fuld tekst: [praksis/celex-62001cj0256.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62001cj0256.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62001CJ0256

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Kvinden kunne i den forelagte situation ikke kræve ligeløn hos formidleren med henvisning til lønnen hos den tidligere arbejdsgiver; samme konkrete sammenligning gav heller ikke pensionsadgang over for formidleren eller den tidligere arbejdsgiver. Et lovkrav om ansættelseskontrakt for pensionsoptagelse skulle derimod tilsidesættes uden objektiv begrundelse, hvis en betydeligt mindre procentdel af de kvindelige end mandlige EU-retlige arbejdstagere, som opfyldte de øvrige krav, kunne opfylde det. Fiktiv selvstændighed udelukkede ikke arbejdstagerstatus. Ved den lovbestemte betingelse krævedes ikke en konkret modsatkønnet sammenligningsperson hos samme arbejdsgiver.

## EU-Domstolen, 17. sep. 2002, sag C-320/00, Lawrence: Lønsammenligning kræver én ansvarlig kilde

Fuld tekst: [praksis/celex-62000cj0320.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-62000cj0320.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:62000CJ0320

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 141, stk. 1, omfattede ikke den forelagte situation, hvor lønforskellene mellem ansatte af forskelligt køn med samme arbejde eller arbejde af samme værdi ikke kunne tilskrives én og samme kilde. Svaret vedrører den konkrete manglende fælles kilde, ikke et ubetinget krav om samme formelle arbejdsgiver.

## EU-Domstolen, 26. jun. 2001, sag C-381/99, Brunnhofer: Løntillæg, jobværdi, bevis og begrundelse for startløn

Fuld tekst: [praksis/celex-61999cj0381.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61999cj0381.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61999CJ0381

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Et individuelt månedligt løntillæg var løn og skulle prøves særskilt. Samme overenskomstmæssige faggruppe var kun ét moment ved vurderingen af samme arbejde eller værdi. Arbejdstageren skulle som hovedregel bevise lavere løn og samme arbejde eller værdi; arbejdsgiveren kunne bestride disse betingelser eller påvise objektive grunde. Også forhold uden for overenskomsten kunne begrunde forskellen, hvis kønsuafhængige og proportionale. Ved tidsløn kunne en forskellig startløn for samme arbejde eller værdi ikke begrundes med præstationsforskelle, der først kunne konstateres efter tiltrædelsen. Domstolen afgjorde ikke selv den konkrete jobværdi eller et beløbskrav.

Bruges i kommentaren, afsnit 13. Særligt om stk. 1.

## EU-Domstolen, 13. feb. 1996, sag C-342/93: Barselsydelsers niveau og senere lønforhøjelser

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0342.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0342.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0342

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 og direktiv 75/117 krævede ikke fuld løn under barselsorlov og fastsatte ikke bestemte beregningskriterier, men ydelsen måtte ikke være så lav, at orlovens formål blev bragt i fare. Når ydelsen byggede på tidligere løn, skulle den omfatte lønforhøjelser mellem referenceperiodens begyndelse og orlovens slutning fra forhøjelsernes ikrafttræden. Svaret blev givet efter det historiske retsgrundlag i sagen.

## EU-Domstolen, 31. maj 1995, sag C-400/93, Royal Copenhagen: Akkordløn, gruppesammenligning og kollektive forhandlinger

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0400.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0400.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0400

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ligelønsprincippet gjaldt også akkordløn. En forskel mellem kønsopdelte gruppers gennemsnit beviste ikke alene diskrimination ved arbejde af samme værdi; ved uigennemsigtige faste og variable dele kunne arbejdsgiveren dog pålægges modbeviset. Grupperne skulle omfatte alle sammenlignelige ansatte efter arbejdets art, uddannelse og forhold og være store nok til at undgå tilfældige udsving eller forskelle i arbejdsresultat. Den nationale instans skulle bedømme jobværdi og mulige objektive begrundelser, herunder styrke, fingerfærdighed, pauser, frihed og gener. Kollektiv eller lokal forhandling fritog ikke fra ligeløn, men kunne indgå i vurderingen af objektive faktorer.

## EU-Domstolen, 27. okt. 1993, sag C-127/92, Enderby: Statistiske lønforskelle, separate forhandlinger og markedsbegrundelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61992cj0127.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61992cj0127.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:86b1c782-a2d5-43a4-b3d4-8ebc4964e06e.0004.03/DOC_1&format=PDF

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Tydelig statistik om en væsentlig lønforskel mellem to funktioner af samme værdi, hvor den ene næsten udelukkende var besat af kvinder og den anden hovedsagelig af mænd, pålagde arbejdsgiveren at godtgøre kønsuafhængige objektive årsager. Separate overenskomstforhandlinger mellem samme parter var ikke i sig selv tilstrækkelig begrundelse. Den nationale ret skulle vurdere, om og i hvilket omfang mangel på ansøgere nødvendiggav højere løn, om fornødent efter proportionalitetsprincippet. Arbejdets samme værdi var en forudsætning for svarene.

## EU-Domstolen, 17. okt. 1989, sag 109/88, Danfoss: Uigennemsigtige lønsystemer og tillægskriterier

Fuld tekst: [praksis/celex-61988cj0109.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61988cj0109.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:cadc6e03-f086-4be3-82f1-5633543164ca.0004.03/DOC_2&format=PDF

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ved et helt uigennemsigtigt lønsystem og et forholdsvis omfattende materiale, som viste lavere gennemsnitsløn for kvinder, skulle arbejdsgiveren bevise, at lønpolitikken ikke diskriminerede. Hvis tillægskriterier systematisk stillede kvinder ringere, skulle fleksibilitet forstået som skiftende tid og sted samt uddannelse have betydning for de konkrete opgaver. Fleksibilitet forstået som arbejdets kvalitet gav ikke den angivne begrundelse. Anciennitet krævede efter dommens svar ikke en særskilt begrundelse; senere praksis præciserer rækkevidden. Det fjerde spørgsmål blev ikke besvaret, fordi det ikke længere var nødvendigt.

## EU-Domstolen, 13. maj 1986, sag 170/84: Deltidsansattes pension og objektiv begrundelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61984cj0170.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61984cj0170.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61984CJ0170

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): En virksomheds udelukkelse af deltidsansatte fra pension stred mod artikel 119, hvis den ramte langt flere kvinder end mænd, medmindre objektive, kønsuafhængige forhold begrundede den. Et ønske om færre deltidsansatte kunne kun begrunde ordningen, hvis midlerne svarede til virksomhedens virkelige behov og var egnede og nødvendige. Artikel 119 pålagde efter det historiske svar ikke i sig selv arbejdsgiveren at indrette pensionsbetingelserne efter ansattes særlige familiemæssige vanskeligheder.

## EU-Domstolen, 9. feb. 1982, sag 12/81: Befordringsgoder efter pensionering som løn

Fuld tekst: [praksis/celex-61981cj0012.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61981cj0012.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61981CJ0012

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Frivilligt ydede befordringsgoder til tidligere mandlige ansatte, som tidligere kvindelige ansatte ikke fik, udgjorde forskelsbehandling efter artikel 119. Bestemmelsen var umiddelbart anvendelig, når den nationale ret ved kriterierne samme arbejde og lige løn kunne fastslå forskelsbehandlingen uden supplerende regler. At goderne blev ydet efter pensionering og uden kontraktpligt udelukkede ikke lønbegrebet.

## EU-Domstolen, 27. mar. 1980, sag 129/79, Macarthys: Sammenligning med en tidligere ansat

Fuld tekst: [praksis/celex-61979cj0129.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61979cj0129.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61979CJ0129

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Artikel 119 krævede ikke samtidig ansættelse. Ligelønsprincippet omfattede en kvinde, der efter arbejdets art fik mindre i løn end en mand, som tidligere havde udført samme arbejde hos arbejdsgiveren. Dommen fastlagde ikke en bestemt tidsgrænse for sådanne sammenligninger.
