Ligeløn og løngennemsigtighed – § 5 c – Første rapportering og efterfølgende frister

Filer til upload fra https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/ (bygget 28. oktober 2026). L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Filen samler: lov/5c.md, lov/5c-forarbejder.md, lov/5c-hoering.md, lov/5c-aftale.md, lov/5c-praksis.md. Hver original fil begynder med »===== FIL: <sti> =====«. Henvis til adressen efter »Link til siden:« øverst i den originale fil, ikke til denne fil.

===== FIL: lov/5c.md =====

# § 5 c – Første rapportering og efterfølgende frister

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 c. Ny ved L68 § 1, nr. 13. Forventet affattelse, hvis L68 vedtages uændret; ikke gældende lov.

Side: lov/5c.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Status for L 68 pr. 28. oktober 2026: 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget. Den aktuelle status står på Folketingets side: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/index.htm.

I dag: § 5 c findes ikke i den gældende lov (lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019); bestemmelsen er ny ved L68 § 1, nr. 13. Foreslået ikrafttræden: 1. marts 2027 (L68 § 4, stk. 1). Overgang: For indberetning af lønoplysninger for kalenderåret 2026 og for rapporteringsåret 2027 gælder de hidtidige regler om kønsopdelt lønstatistik (L68 § 4, stk. 2).

## Indhold

- Kildekort
- Lovtekst
- Kommentar, afsnit 1–18: Reglen kort (1); Direktiv og ændring (2–3); Betingelser, stk. for stk. (4–7); Fortolkningsspørgsmål (8–10); Praksis (11); Samspil (12); Praktisk betydning (13); Kilder (14); Implementeringsaftalen og 1. behandling (15–18)
- Direktiv (EU) 2023/970
- EU-fortolkningskilder
- Praksis

## Kildekort

Alt, hvad siden har om § 5 c, og hvor det står. Denne fil har lovteksten og kommentaren; de ordrette kilder står i filerne nedenfor.

- **Lovtekst**: i denne fil. Kilde: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=3
- **Lovforslaget L68, nummer for nummer** (ændringsinstruktionen, gældende og forventet tekst, de specielle bemærkninger i fuld længde og høringsnotatets afsnit): [L68 § 1, nr. 13](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/nr-13.md).
- **Kommentar**: 18 nummererede afsnit, i denne fil.
- **Lovforslagets bemærkninger, ordret** (de uddrag, kommentaren bygger på): 4 uddrag, heraf 2 fra de specielle bemærkninger og 2 fra de almindelige bemærkninger (pkt. 3.3.2 og 3.3.3): [lov/5c-forarbejder.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c-forarbejder.md).
- **Høringen**: 3 uddrag af ministeriets bemærkninger i høringsnotatet, høringsnotatets resumé af høringssvarene, afsnit 2.7 og 2.7.1, med links til de enkelte høringssvar og 25 høringssvar gengivet som spor: [lov/5c-hoering.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c-hoering.md).
- **Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)**: arbejdsmarkedets parters forslag, ordret, for 3 rækker i aftalen (art. 9, stk. 1, art. 9, stk. 2–5 og art. 29, stk. 4), med kommentarens note om, hvordan L 68 forholder sig til forslaget: [lov/5c-aftale.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c-aftale.md).
- **Direktiv (EU) 2023/970**: 7 artikler; listen står nederst i denne fil. Artikelfilerne i direktiv/ har ordlyden, betragtningerne og EU-fortolkningskilderne ordret.
- **EU-fortolkning**: Kommissionens FAQ (4 spørgsmål), begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 (4 artikler), henstilling 2014/124/EU (5 punkter) og Kommissionens rapporter (2 afsnit). De står ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/, og listen nederst i denne fil viser, hvilke det er. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md).
- **Praksis**: 3 afgørelser (3 EU-Domstolen) med kommentarens resumé og koblingen til stykkerne: [lov/5c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c-praksis.md). Afgørelserne ordret: praksis/.

## Lovtekst

**§ 5 c.** Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation sender lønredegørelser efter § 5 b til:
- a) Arbejdsgivere med mindst 250 lønmodtagere første gang senest den 1. september 2028 og derefter senest den 1. september hvert år.
- b) Arbejdsgivere med mellem 150 og 249 lønmodtagere første gang senest den 1. september 2028 og derefter senest den 1. september hvert tredje år.
- c) Arbejdsgivere med mellem 100 og 149 lønmodtagere og arbejdsgivere med mellem 50 og 99 lønmodtagere, hvor der er mindst 8 lønmodtagere af hvert køn i samme medarbejdergruppe opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, jf. § 5 b, stk. 5, første gang senest den 1. september 2031 og derefter senest den 1. september hvert tredje år.

Kilde til lovteksten: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=3

## Kommentar

Afsnittene er nummereret og citeres som »§ 5 c, afsnit N«. »Grundlag« angiver, om afsnittet bygger på ordlyd, forarbejder, praksis, implementeringsaftalen eller egen vurdering.

### Reglen kort

**[1]** Forslaget fastsætter tre rapporteringsforløb. Mindst 250 lønmodtagere: 1. september 2028 og derefter årligt. 150–249: samme første frist, derefter hvert tredje år. 100–149 og den kvalificerede 50–99-gruppe: 1. september 2031 og derefter hvert tredje år. Redegørelsen angår det foregående kalenderår. De nye frister er foreslåede danske frister og må holdes adskilt fra direktivets tidligere datoer.

*Om litra a–c. Grundlag: ordlyd. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 c; art. 9, stk. 2; art. 9, stk. 3; art. 9, stk. 4.*

### Direktiv og ændring

**[2]** § 5 c er direkte formuleret som en pligt for Danmarks Statistik eller arbejdsgiverorganisationen til at sende redegørelser efter § 5 b. Henvisningerne i § 5 a, stk. 4, § 5 b, stk. 6, og § 5 d, stk. 2, gør tidsplanen relevant også for arbejdsgiverens egenudarbejdelse. Den måned, arbejdsgiveren derefter har til at aflevere til instituttet, følger af § 5 e og er en anden frist.

*Om § 5 c. Grundlag: ordlyd. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 c; § 5 a, stk. 4; § 5 b, stk. 6; § 5 d, stk. 2; § 5 e, stk. 1.*

**[3]** Artikel 9 kræver første rapportering senest 7. juni 2027 for arbejdsgivere med mindst 250 og med 150–249 arbejdstagere. For 100–149 er EU-fristen 7. juni 2031. Den danske model forskyder derfor både måned og, for ≥150-grupperne, første år. Det sidste betyder også, at den første danske rapport bygger på 2027-data, hvor direktivets første rapport for disse grupper bygger på 2026-data.

*Om § 5 c. Grundlag: ordlyd. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.2; art. 9, stk. 2; art. 9, stk. 3; art. 9, stk. 4; § 5 a, stk. 1; § 5 b, stk. 2.*

### Betingelser, stk. for stk.

**[4]** Litra a omfatter mindst 250 lønmodtagere: også præcis 250. Efter første rapport i 2028 følger rapporter i 2029, 2030 osv., hver senest 1. september og hver om året før. Formuleringen mere end 250 i en del af de almindelige bemærkninger ændrer ikke lovtekstens inkluderende tærskel.

*Om litra a. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 c; almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.3; § 5 c, litra a.*

**[5]** Litra b omfatter 150 til og med 249 lønmodtagere. Efter 2028 bliver de næste rapporteringsår 2031 og 2034. Hvert tredje år betyder ikke, at én rapport skal sammenlægge tre års løn; pligten angår fortsat det foregående kalenderår. Oplysninger fra andre år kan have selvstændig betydning for individuelle krav og den historik, arbejdsgiveren faktisk har.

*Om litra b. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 c; § 5 a, stk. 1; § 5 b, stk. 2; § 5 e, stk. 3.*

**[6]** Litra c omfatter dels 100–149 lønmodtagere, dels 50–99, når den særlige betingelse om mindst otte af hvert køn i samme DISCO-gruppe eller tilsvarende er opfyldt. For den sidste gruppe gælder også brancheundtagelserne i § 5 b, stk. 5. Første rapport i 2031 vedrører 2030; næste rapporteringsår er 2034. Litra c udvider ikke det smallere rapportindhold i § 5 b, stk. 5.

*Om litra c. Grundlag: ordlyd. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 c; § 5 b, stk. 5.*

**[7]** Ved manglende ekstern redegørelse trods korrekt indberetning giver § 5 d, stk. 2, en særfrist 31. december for egenudarbejdelse. Den gælder efter ordlyden nr. 3. Når den modtagne rapport har forkerte kategorier efter nr. 4, er fristen derimod ikke udtrykkeligt angivet i § 5 d, stk. 2, selv om bemærkningerne nævner den samme decemberfrist. En tidsplan bør vise denne forskel frem for at give alle egenrapporter én frist.

*Om § 5 c. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 d; § 5 d, stk. 1, nr. 3; § 5 d, stk. 1, nr. 4; § 5 d, stk. 2.*

### Fortolkningsspørgsmål

**[8]** Ministeriet begrunder septemberdatoen med den eksisterende produktion af administrative løndata og henviser til artikel 9, stk. 8. Bestemmelsen tillader staten at udarbejde oplysningerne i litra a–f på grundlag af administrative data; den indeholder ikke en udtrykkelig hjemmel til at flytte fristerne, og den omfatter ikke kategorioplysningen g. Begrundelsen må derfor vurderes særskilt for månedsskiftet og udsættelsen af første år.

*Om § 5 c. Grundlag: ordlyd, forarbejder og egen vurdering. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.3; art. 9, stk. 8; § 5 a, stk. 4.*

**[9]** L68 foreslår generel ikrafttræden 1. marts 2027. § 4, stk. 2, lader ændringen af statistikreglerne få virkning for indberetninger om 2027 og redegørelser i 2028 og bevarer de hidtidige regler for indberetninger om 2026 og rapportering i 2027. Samtidig er første nye rapport for 100–149 og 50–99 først fastsat til 2031. Man kan ikke udlede en fortsat årlig gammel statistikpligt i alle mellemliggende år alene af § 5 c; den konkrete overgang skal vurderes med § 4 og eventuelle kollektive pligter.

*Om litra b og c. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: L68 § 4; § 1, stk. 5; art. 27, stk. 2.*

**[10]** Virksomheder, der skifter størrelse mellem rapporteringsårene, skal have fastlagt både tællegrundlag og den relevante tidsgruppe. Ordlyden giver tærsklerne, og ministeriets svar i høringsnotatet angiver antallet af lønmodtagere i det foregående kalenderår som grundlag. Materialet fastlægger dog ikke en fuldstændig regel om den nærmere optællingsmetode eller størrelsesskift i løbet af året, herunder om der bruges et gennemsnit. En automatisk fristberegning på grundlag af dagens medarbejdertal ville derfor gå videre end kilderne.

*Om § 5 c. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.3; høringsnotatet, pkt. 2.7; § 5 a, stk. 1; § 5 b, stk. 1.*

### Praksis

**[11]** De nye danske rapporteringsdatoer og deres forhold til artikel 9 er i det foreliggende grundlag et spørgsmål om lovtekst og forarbejder. Der er ikke identificeret en afgørelse, som godkender netop den foreslåede danske forskydning til september 2028. Ældre ligelønsdomme om statistik eller bevis kan ikke bruges som sådan en godkendelse.

*Om § 5 c. Grundlag: egen vurdering. Kilder: art. 9.*

### Samspil

**[12]** Rapporteringsfristen skal holdes fra fire andre tidspunkter: direktivets ikrafttræden, gennemførelsesfristen 7. juni 2026, den foreslåede danske ikrafttræden og instituttets efterfølgende offentliggørelse. Artikel 29, stk. 4, har desuden en frist for medlemsstatens data til Kommissionen 7. juni 2028 og derefter hvert andet år. Den er ikke arbejdsgiverens § 5 c-frist og løses ikke alene ved at følge den danske septemberdato.

*Om § 5 c. Grundlag: ordlyd. Kilder: art. 34; art. 36; art. 29, stk. 4; L68 § 4; § 5 e, stk. 1; § 7, stk. 4.*

### Praktisk betydning

**[13]** En brugbar kalender bør vise fem særskilte felter: rapporteringsgruppe, løndataår, frist for modtagelse eller egenudarbejdelse, faktisk modtagelses- eller færdiggørelsesdato og den deraf følgende § 5 e-afleveringsfrist. Tilføj en særskilt markering, når § 5 d, nr. 3 eller 4, anvendes. Det forebygger, at en organisations leveringsforsinkelse eller en kategorifejl skjules af en generel kalenderdato.

*Om § 5 c. Grundlag: ordlyd og egen vurdering. Kilder: § 5 d, stk. 2; § 5 e, stk. 1.*

### Kilder

**[14]** De danske datoer står i L68 § 1, nr. 13, og specialbemærkningerne på PDF-side 41–42. Begrundelsen for datagrundlag og septemberfrister står i punkt 3.3.3. Direktivets datoer fremgår direkte af artikel 9, stk. 2–4. Ministeriets svar om den generelle ikrafttræden skal læses som en begrundelse for forslaget, ikke som en ændring af EU-fristerne.

*Om § 5 c. Grundlag: ordlyd og forarbejder. Kilder: specielle bemærkninger til § 5 c; almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.3; høringsnotatet, pkt. 2.14; art. 9; L68 § 4.*

### Implementeringsaftalen og 1. behandling

**[15]** Parterne fulgte direktivets datoer: »Stk. 1. §§ 5c-5e træder i kraft den 7. juni 2027 for arbejdsgivere med 150 eller flere lønmodtagere.« og »Stk. 2. §§ 5c-e træder i kraft den 7. juni 2031 for arbejdsgivere med 100-149 lønmodtagere.« De beskrev også en tidsplan: »For at arbejdsgiveren kan nå at udlevere lønredegørelsen til overvågningsorganet, skal arbejdsgiver have lønredegørelsen den 1. april.« og »Datoer skal afstemmes med Danmarks Statistik.« Septemberdatoen og forskydningen af det første år til 2028 (afsnit 1, 3 og 8) er altså ikke parternes forslag. Forslaget nævnte ikke en dato for 50–99-gruppen; L 68 bruger 2031.

*Om § 5 c. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 9, stk. 2–5; implementeringsaftalen om art. 9, stk. 1.*

**[16]** Forslaget skrev »hvert år, hvis arbejdsgiveren har over 250 lønmodtagere« og »hvert 3. år. hvis arbejdsgiveren har 50-249 lønmodtagere«. Efter den ordlyd ville en arbejdsgiver med præcis 250 lønmodtagere falde mellem grupperne. L 68 følger direktivet med »mindst 250« (afsnit 4). Formuleringen »mere end 250« i en del af bemærkningerne svarer til aftalens ordlyd og ændrer ikke lovteksten.

*Om litra a. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 9, stk. 1.*

**[17]** Om ophævelsen af den gamle statistik skrev parterne kun: »Lønredegørelsesforpligtelsen i artikel 9 betyder, at den kønsopdelte lønstatistik i ligelønslovens § 5a ophæves, når § 5c, stk. 2 træder i kraft.« Overgangen i L 68 § 4, stk. 2, og årene frem til 2031 for 100–149 og 50–99 (afsnit 9) behandler aftalen ikke udtrykkeligt; den knytter alene ophævelsen til ikrafttrædelsen af forslagets § 5c, stk. 2. Ved 1. behandling sagde ministeren, at Dansk Arbejdsgiverforening anbefaler modellen, »fordi de så samtidig lægger op til, at de gældende regler for at udarbejde kønsopdelt lønstatistik bliver ophævet.«

*Om litra b og c. Grundlag: implementeringsaftalen og forarbejder. Kilder: implementeringsaftalen om art. 9, stk. 1; L68 § 4; 1. behandling, beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen), kl. 20:23.*

**[18]** Aftalens tidsplan forudsatte offentliggørelse den 7. juni 2027, altså før medlemsstatens indsendelse til Kommissionen, som skal ske »Senest den 7. juni 2028 og derefter hvert andet år« (artikel 29, stk. 4). Efter L 68 sendes de første redegørelser senest den 1. september 2028. Spørgsmålet i afsnit 12 om datagrundlaget i juni 2028 opstår altså af L 68’s datoer, ikke af parternes forslag.

*Om § 5 c. Grundlag: implementeringsaftalen og egen vurdering. Kilder: implementeringsaftalen om art. 9, stk. 1; implementeringsaftalen om art. 29, stk. 4.*

## Direktiv (EU) 2023/970

Artiklerne, kommentaren og lovforslaget knytter til paragraffen. Artikelfilen har ordlyden, betragtningerne, den danske gennemførelse og EU-fortolkningskilderne ordret.

- [Artikel 9 – Redegørelse for lønforskelle mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-9.md) (kommentaren, afsnit 1, 3, 8, 11 og 14)
- [Artikel 29 – Overvågning og oplysning](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-29.md) (kommentaren, afsnit 12)
- [Artikel 34 – Gennemførelse i national ret](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-34.md) (kommentaren, afsnit 12)
- [Artikel 27 – Beskyttelsesniveau](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-27.md) (kommentaren, afsnit 9)
- [Artikel 36 – Ikrafttræden](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-36.md) (kommentaren, afsnit 12)
- [Artikel 31 – Statistik](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-31.md)
- [Artikel 35 – Rapport og revision](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/direktiv/artikel-35.md)

## EU-fortolkningskilder

Ordret i artikelfilerne (afsnittet Fortolkningskilder) og i eu/. Kildernes vægt: [eu/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/index.md).

- Kommissionens FAQ ([eu/faq.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/faq.md); foreløbige synspunkter, ikke bindende), spørgsmål 4, 6, 8 og 10
- Begrundelsen i forslaget COM(2021) 93 ([eu/forslag.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/forslag.md); forarbejde til direktivet), forslagets artikel 8, 24, 26 og 28
- Henstilling 2014/124/EU ([eu/henstilling.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/henstilling.md); ikke bindende), punkt 4, 7, 8, 16 og 17
- COM(2013) 861 ([eu/com-2013-861.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2013-861.md); rapport), afsnit 4.2
- COM(2017) 671 ([eu/com-2017-671.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/eu/com-2017-671.md); rapport), afsnit 2.2

## Praksis

3 afgørelser (3 EU-Domstolen). Listen med kommentarens resuméer, koblingen til stykkerne og links til den ordrette tekst: [lov/5c-praksis.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c-praksis.md).

===== FIL: lov/5c-forarbejder.md =====

# § 5 c – Lovforslagets bemærkninger, ordret

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c-forarbejder.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/5c.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/5c.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

De uddrag af lovforslagets bemærkninger, kommentaren til § 5 c bygger på. Ordret; linjedelingen er samlet til løbende tekst. Alle specielle bemærkninger til et ændringsnummer står i fuld længde i filen for nummeret i l68/.

## Almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.2

Ministerielle almindelige bemærkninger. Lønredegørelser: direktivets artikel 9. L68 som fremsat, s. 14: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=14

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c.html#alm-bem-3-3-2

Bruges i kommentaren til § 5 c, afsnit 3.

> 3.3.2. Løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9
> Løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9 fastsætter nærmere regler for arbejdsgiveres pligt til at udarbejde redegørelser for lønforskelle mellem kvindelige og mandlige lønmodtagere og bestemmelser for arbejdsgiveres offentliggørelse og om videregivelse af disse redegørelser.
> Det fremgår af direktivets artikel 9, stk. 1, at medlemsstater skal sikre, at arbejdsgiverne giver følgende oplysninger om deres organisation: a) lønforskellen mellem kønnene, b) lønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer, c) medianlønforskellen mellem kønnene, d) medianlønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer, e) andelen af kvindelige og mandlige arbejdstagere, der modtager supplerende eller variable elementer, f) andelen af kvindelige og mandlige arbejdstagere i hver lønkvartil og g) lønforskellen mellem kønnene mellem arbejdstagere i hver kategori af arbejdstagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer. Af direktivets artikel 9, stk. 2-4, fremgår, hvornår arbejdsgivere skal stille oplysningerne i stk. 1 til rådighed første gang og det efterfølgende interval, som arbejdsgiverne skal stille oplysningerne til rådighed i. For arbejdsgivere med 250 eller flere arbejdstagere skal oplysningerne stilles til rådighed senest den 7. juni 2027 og derefter hvert år. For arbejdsgivere med 150-249 arbejdstagere skal oplysningerne stilles til rådighed senest den 7. juni 2027 og derefter hvert tredje år. For arbejdsgivere med 100-149 arbejdstagere skal oplysningerne stilles til rådighed senest 7. juni 2031 og derefter hvert tredje år.
> Ifølge direktivets artikel 9, stk. 6, bekræfter arbejdsgiverens ledelse efter høring af arbejdstagerrepræsentanterne, at oplysningerne er korrekte. Arbejdstagerrepræsentanterne skal have adgang til de metoder, som anvendes af arbejdsgiveren. Efter direktivets artikel 9, stk. 7, meddeles de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a-g, den myndighed, der er ansvarlig for indsamling og offentliggørelse af sådanne oplysninger i henhold til artikel 29, stk. 3, litra c. Arbejdsgiveren kan offentliggøre de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a-f, på sit websted eller gøre dem offentligt tilgængelige på anden vis. Efter direktivets artikel 9, stk. 9, stiller arbejdsgiverne de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra g, til rådighed for alle deres arbejdstagere og for deres arbejdstageres arbejdstagerrepræsentanter. Arbejdsgiverne stiller efter anmodning oplysningerne til rådighed for arbejdstilsynet og ligebehandlingsorganet. Oplysningerne fra de foregående fire år stilles, hvis de foreligger, ligeledes til rådighed efter anmodning. Endelig følger det af direktivets artikel 9, stk. 10, at arbejdstagere, arbejdstagerrepræsentanter, arbejdstilsyn og ligebehandlingsorganer har ret til at anmode arbejdsgivere om yderligere præciseringer af og oplysninger om hvilke som helst af de afgivne data, herunder redegørelser for eventuelle lønforskelle mellem kønnene. Arbejdsgiverne skal besvare sådanne anmodninger inden for en rimelig frist ved at afgive et begrundet svar. Hvis lønforskelle mellem kønnene ikke er begrundet i objektive, kønsneutrale kriterier, skal arbejdsgiveren rette op på situationen inden for en rimelig frist i tæt samarbejde med arbejdstagerrepræsentanter, arbejdstilsynet og/eller ligebehandlingsorganet.

## Almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.3

Ministerielle almindelige bemærkninger. Lønredegørelser: overvejelser og foreslået ordning. L68 som fremsat, s. 14–18: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=14

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c.html#alm-bem-3-3-3

Bruges i kommentaren til § 5 c, afsnit 4, 8, 10 og 14.

> 3.3.3. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Det har været et helt afgørende hensyn i gennemførelsen af direktivets artikel 9 om lønredegørelser i videst muligt omfang at følge de anbefalinger, som arbejdsmarkedets parter er kommet med i deres implementeringsaftale.
> I forhold til de nye lønredegørelser, som vil skulle erstatte regler om kønsopdelt lønstatistik i lov om lige løn til mænd og kvinder, er parterne enige om, at den metodefrihed om det statistiske grundlag for at udarbejde lønstatistik, der følger af den nuværende ligelønslovs bestemmelser, fortsat vil skulle gælde.
> Det har derudover været et afgørende hensyn for Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet, at de nye regler om lønredegørelser i videst muligt omfang skal bygge på det eksisterende system og set-up for udarbejdelse af kønsopdelt lønstatistik. Det vil betyde, at de arbejdsgivere, der fremover bliver omfattet af reglerne om lønredegørelser, også fremadrettet vil kunne indberette lønoplysninger til enten Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, ligesom de gør i dag efter lov om Danmarks Statistik og reglerne om kønsopdelt lønstatistik i lov om lige løn til mænd og kvinder.
> Dette hensyn vil betyde, at forslaget om lønredegørelser vil indebære, at arbejdsgiverne også fremadrettet vil skulle indberette de samme lønoplysninger, som de gør i dag, og at arbejdsgiverne på baggrund af disse lønoplysninger vil kunne få udarbejdet og tilsendt en lønredegørelse fra enten Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation. Det vil også betyde, at afgrænsningen af arbejdsgivere vil blive foretaget på samme måde som efter de gældende regler om kønsopdelt lønstatistik.
> Det vil indebære, at det Centrale Virksomhedsregister (CVR-registret), som lægges til grund ved afgrænsningen af arbejdsgivere. I CVR-registret tildeles juridiske enheder (f.eks. en juridisk person) et 8-cifret CVR-nummer, der er unikt for den enkelte virksomhed. CVR-nummeret kan anvendes til at afklare, hvilke enheder der er omfattet af lovens arbejdsgiver- og virksomhedsbegreb.
> For store koncerner, som består af flere juridiske enheder, er det det enkelte selskab, dvs. den juridiske enhed, som vil skulle beskæftige lønmodtagere svarende til 10 fuldtidsbeskæftigede, heraf mindst 3 mænd og 3 kvinder, for at blive forpligtet. Der vil f.eks. ikke skulle udarbejdes en samlet statistik for f.eks. A. P. Møller-Mærsk-koncernen eller for Coop-koncernen.
> Samtidig er parterne i deres implementeringsaftale enige om, at arbejdsgivere er ansvarlige for at redegøre for lønforskellen mellem kønnene mellem arbejdstagere i hver kategori af arbejdstagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer, jf. direktivets artikel 9, stk. 1, litra g. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet er enig heri og derfor foreslås det, at arbejdsgiveres pligt til at tilvejebringe lønredegørelser vil skulle fremgå eksplicit af lov om lige løn til mænd og kvinder, uanset muligheden for fortsat at lade Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation udarbejde lønredegørelserne.
> Som noget nyt vil arbejdsgivere i virksomheder inden for brancherne landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri, som i dag er fritaget fra reglerne om kønsopdelt lønstatistik, fremover blive omfattet af reglerne om lønredegørelser.
> Det foreslåede er en konsekvens af, at disse brancher i dag er undtaget fra reglerne om kønsopdelt lønstatistik, fordi virksomhederne ikke er forpligtet til at indberette lønoplysninger efter lov om Danmarks Statistik. Direktivets artikel 9 giver dog ikke mulighed for at undtage særlige brancher fra pligten til at udarbejde lønredegørelser, og derfor vil arbejdsgivere inden for disse brancher – hvis de beskæftiger mindst 100 lønmodtagere – fremover skulle udarbejde lønredegørelser.
> Med henblik på at gennemføre direktivets artikel 9 foreslås det på den baggrund at følge parternes anbefaling om at ophæve den gældende ligelønslovs § 5 a om kønsopdelt lønstatistik og erstatte den med nye regler om, at virksomheder med mindst 100 lønmodtagere vil skulle være omfattet af direktivets pligt til at redegøre for lønforskellen mellem kønnene mellem arbejdstagere i hver kategori af arbejdstagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer, jf. direktivets artikel 9, stk. 1, litra g. Efter direktivets artikel 3, stk. 1, litra h, defineres »kategori af lønmodtagere« som lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, opdelt i grupper på en ikke-vilkårlig måde på grundlag af de ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier, af arbejdsgiveren og, hvor det er relevant, i samarbejde med arbejdstagerrepræsentanter i overensstemmelse med national ret og/eller praksis.
> Med »løn« forstås den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser i penge eller naturalier, som en arbejdstager i forbindelse med vedkommendes ansættelse modtager direkte eller indirekte (supplerende eller variable elementer) fra en arbejdsgiver, som svarer til definitionen af løn som følge af EU-Domstolens praksis.
> Det foreslås på den baggrund at indsætte en ny § 5 a om, at en arbejdsgiver med mindst 100 lønmodtagere vil skulle udarbejde en lønredegørelse for lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere på virksomheden opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer.
> Baggrunden for, at arbejdsgiverne selv skal udarbejde denne lønredegørelse er, at lønredegørelsen skal foretages på baggrund af arbejdsgivers kategorisering af sine lønmodtagere ud fra hvem, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi på virksomheden.
> Det foreslås endvidere, at arbejdsgiveren vil skulle stille lønredegørelsen til rådighed for lønmodtagerne og lønmodtagerrepræsentanterne. I det tilfælde, hvor videregivelsen af lønredegørelsen medfører direkte eller indirekte videregivelse af oplysninger om en identificerbar lønmodtagers løn, vil videregivelse kun kunne ske til en lønmodtagerrepræsentant eller til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn, jf. den foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 3.
> I forlængelse af den foreslåede nye bestemmelse i § 5 a foreslås det at indsætte en ny § 5 b om, at Danmarks Statistik for at lette de administrative byrder for virksomheder i Danmark vil kunne hjælpe virksomhederne med at udarbejde de nye lønredegørelser på en måde, som i videst muligt omfang bygger på de eksisterende rammer for virksomhedernes lønindberetninger til kønsopdelt lønstatistik. Det foreslås derfor i den nye § 5 b, at arbejdsgivere med mindst 100 lønmodtagere ligesom i dag vil skulle indberette lønoplysninger til enten Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, som på den baggrund gratis vil udarbejde og fremsende en lønredegørelse til virksomheden for det foregående kalenderår.
> Lønredegørelsen vil fremover indeholde oplysninger, som følger af direktivets artikel 9, stk. 1, litra a-g. Parterne er enige om, at Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation vil kunne udarbejde lønredegørelserne ud fra samme metode og standardberegning, som anvendes i dag.
> Med det foreslåede vil arbejdsgivere få mulighed for at få hjælp fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation til at udarbejde lønredegørelsen for litra g for lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere hos arbejdsgiveren opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer. Tilsvarende gør sig gældende med hensyn til den lønredegørelse, der skal udarbejdes efter litra a-f, som viser lønforskelle mellem kønnene på et mere overordnet niveau.
> For arbejdsgivere, der anvender den 6-cifrede DISCO-kode og jobstatuskode, til indberetning af lønoplysninger til Danmarks Statistik eller egne indsamlede løndata fra for eksempel SLS, vil lønredegørelsen kunne udarbejdes af enten Danmarks Statistik eller via anvendelse af disses data, idet den metodefrihed for det statistiske grundlag for at udarbejde kønsopdelt lønstatistik, der følger af den nugældende ligelønslov, fortsat skal være gældende.
> Uanset om arbejdsgiveren benytter lønredegørelsen fra Danmarks Statistik, arbejdsgiverforeningens løndata, egne indsamlede løndata fra for eksempel SLS eller arbejdsgivers egne løndata, sådan som det er praksis efter den nugældende ligelønslov, hvor der er metodefrihed for udarbejdelse af det statistiske grundlag for kønsopdelt lønstatistik, er det arbejdsgiverens ansvar, at denne lever op til direktivets krav. Arbejdsgivere, der selv udarbejder lønredegørelser, vil have metodefrihed til at udarbejde lønredegørelsen, så længe den indeholder de elementer, som fremgår af den foreslåede § 5 b, stk. 2. Virksomheden vil skulle redegøre for udformningen, metoderne og det anvendte lønbegreb over for lønmodtagerne.
> Efter lovforslagets forslag til § 1 a, stk. 10, defineres »kategori af lønmodtagere« som lønmodtagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, opdelt i grupper på en ikke-vilkårlig måde på grundlag af de ikke-diskriminerende og objektive, kønsneutrale kriterier, af arbejdsgiveren og, hvor det er relevant, i samarbejde med arbejdstagerrepræsentanter i overensstemmelse med national ret og/ eller praksis.
> Det foreslås, at de lønredegørelser, som arbejdsgiveren vil få tilsendt fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, kun vil omfatte lønmodtagere, der aflønnes efter arbejdet tid. For lønmodtagere, der ikke aflønnes efter arbejdet tid, skal arbejdsgiveren selv udarbejde en lønredegørelse. Det foreslåede er en konsekvens af, at Danmarks Statistik ikke kan udarbejde lønstatistik for lønmodtagere, der ikke aflønnes efter tid. Samtidig giver direktivet ikke mulighed for at undtage bestemte medarbejdergrupper fra arbejdsgivers lønredegørelse. Det foreslåede svarer til den gældende bestemmelse i lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 a, stk. 3.
> Det foreslås endvidere, at lønredegørelsen stilles til rådighed for virksomhedens lønmodtagere og lønmodtagerrepræsentanter samt at lønmodtagerne, lønmodtagerrepræsentanterne og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn vil få ret til at bede om yderligere præciseringer af lønredegørelsens data, og arbejdsgiverne skal besvare sådan en anmodning inden for to måneder.
> Brancherne er i dag undtaget fra reglerne om kønsopdelt lønstatistik, fordi virksomhederne ikke er forpligtet til at indberette lønoplysninger efter lov om Danmarks Statistik. Direktivets artikel 9 giver dog ikke mulighed for at undtage særlige brancher fra pligten til at udarbejde lønredegørelser. Som noget nyt foreslås det derfor, at også arbejdsgivere i brancherne landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri fremover vil skulle udarbejde lønredegørelser, hvis de beskæftiger mindst 100 lønmodtagere. Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation vil således fremover anmode disse virksomheder med mindst 100 lønmodtagere om at indberette lønoplysninger til brug for udarbejdelse af lønredegørelser på lige fod med virksomheder i øvrige brancher. Det foreslås desuden at følge parternes anbefaling om også at omfatte arbejdsgivere med mellem 50 og 99 lønmodtagere, hvor der er mindst 8 lønmodtagere af hvert køn med samme medarbejdergruppe opgjort efter den 6-cifrede DIS- CO-kode og jobstatuskode eller et tilsvarende klassifikationssystem, af pligten til at udarbejde lønredegørelse efter den foreslåede § 5 b, stk. 2, litra a-f, stk. 3, samt stk. 4, 2. og 3. pkt.
> Parternes anbefaling er udtryk for et balanceret kompromis mellem de gældende regler om kønsopdelt lønstatistik, der omfatter virksomheder med mindst 35 lønmodtagere og mindst 10 af hvert køn med samme arbejdsfunktion, og som med dette lovforslag foreslås ophævet, og løngennemsigtighedsdirektivets krav. Parterne vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at beholde de eksisterende regler om kønsopdelt lønstatistik og lade direktivets regler om udarbejdelse af lønredegørelser gælde parallelt. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet er enige i parternes vurdering og tilgang. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har i dialog med Danmarks Statistik og DA sikret, at de eksisterende rammer for kønsopdelt lønstatistik, som arbejdsgiverne allerede i dag benytter sig af, i videst muligt omfang genbruges til at udarbejde de nye lønredegørelser.
> I den forbindelse bemærkes, at da arbejdsgivere i brancherne landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri ikke i dag er omfattet af de eksisterende regler om kønsopdelt lønstatistik, vil det kun være virksomheder i disse brancher med mindst 100 lønmodtagere, der omfattes af de nye regler om lønredegørelser.
> Endelig foreslås det, at en arbejdsgiver kan vælge selv at udarbejde en lønredegørelse, uanset om arbejdsgiveren også modtager en lønredegørelse fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation.
> Efter løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 2-4, skal en arbejdsgiver stille virksomhedens lønredegørelse vedrørende det foregående år til rådighed senest den 7. juni i hhv. 2027 og 2031 afhængig af virksomhedens størrelse. Fristen den 7. juni er fastsat som en direkte konsekvens af tidspunktet for direktivets endelige vedtagelse og er således ikke fastsat under hensyntagen til, hvad der er hensigtsmæssigt eller optimalt i forhold til indsamling og behandling af lønoplysninger for det foregående år med henblik på at udarbejde lønstatistik.
> Henset til, at medlemslandene efter løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 8, kan vælge selv at indsamle oplysningerne på grundlag af administrative data, såsom data fra arbejdsgiverne, og til, at arbejdsmarkedets parter er enige om at anvende det eksisterende system for kønsopdelt lønstatistik, jf. ovenfor, foreslås det at fravige den fastsatte frist den 7. juni og i stedet indsætte en frist til den 1. september, som er den frist, der gælder i dag for kønsopdelt lønstatistik. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at en fastholdelse af den gældende frist den 1. september i lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 a, stk. 1, samlet set vil sikre en bedre opfyldelse af direktivets formål med lønredegørelser, som er at give retvisende lønoplysninger til lønmodtagerne. Fristen den 1. september vil sikre, at Danmarks Statistik har mulighed for at kvalitetssikre de løndata, de modtager fra virksomhederne, og dermed vil kunne udarbejde en retvisende lønredegørelse.
> Det foreslås på den baggrund, at der i en ny § 5 c fastsættes nærmere regler om frister for, hvornår Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation vil skulle sende lønredegørelser efter § 5 b til virksomhederne.
> Til virksomheder med mindst 250 lønmodtagere vil lønredegørelserne blive sendt første gang senest den 1. september 2028 og derefter senest den 1. september hvert år. Til virksomheder med mellem 150 og 249 lønmodtagere vil lønredegørelserne blive sendt første gang senest den 1. september 2028 og derefter senest den 1. september hvert tredje år.
> Til virksomheder med mellem 100 og 149 lønmodtagere og til virksomheder med mellem 50 og 99 lønmodtagere, hvor der er mindst 8 lønmodtagere af hvert køn i samme medarbejdergruppe opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, vil lønredegørelserne blive sendt første gang senest den 1. september 2031 og derefter senest den 1. september hvert tredje år. Fristerne er blevet fastsat i tæt dialog med Danmarks Statistik og DA.
> Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 5 d, stk. 1, om, at en arbejdsgiver er forpligtet til selv at udarbejde en lønredegørelse efter § 5 b, når arbejdsgiveren ikke har pligt til at indberette lønoplysninger, når arbejdsgiveren ikke har overholdt pligten til at indberette lønoplysninger for det pågældende år til Danmarks Statistik, eller når arbejdsgiveren har indberettet lønoplysninger, men ikke har modtaget en lønredegørelse fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation. Det foreslåede svarer til den gældende bestemmelse i lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 a, stk. 2, om hvornår en virksomhed selv skal udarbejde kønsopdelt lønstatistik.
> Parterne er desuden enige om, at en arbejdsgiver ligeledes vil være forpligtet til selv at udarbejde en lønredegørelse efter reglerne i § 5 b, stk. 2, litra g, for hele eller dele af virksomheden for det foregående kalenderår, når de oplysninger, som er indeholdt i lønredegørelser fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation om lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer, ikke afspejler de kategorier af lønmodtagere, som udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, som fastsat af arbejdsgiveren, jf. den foreslåede § 1 a, stk. 10. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet deler parternes vurdering.
> Med den foreslåede bestemmelse tydeliggøres det, at det vil være arbejdsgiverens ansvar, at den lønredegørelse, som virksomheden vil få tilsendt fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, er retvisende for virksomheden. Såfremt dette ikke er tilfældet, vil arbejdsgiveren skulle udarbejde sin egen lønredegørelse om lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer. Baggrunden er, at den lønredegørelse, som udarbejdes af Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, vil være udarbejdet på baggrund af DISCO-koder, som er et klassifikationssystem, der gør det muligt at sammenligne personer med samme arbejdsfunktion.
> Kategorisering af lønmodtagere efter løngennemsigtighedsdirektivet vil imidlertid ikke være begrænset til lønmodtagere, der udfører samme arbejdsfunktion, men omfatter også lønmodtagere, der udfører arbejde af samme værdi. Kategoriseringen af lønmodtagere vil således i praksis kunne være specifik for en given virksomhed, og en kategorisering på baggrund af DISCO-koder vil derfor ikke nødvendigvis være tilstrækkelig. Det vil derfor være nødvendigt for arbejdsgiveren at overveje, om den lønredegørelse, som er modtaget fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, er retvisende i forhold til arbejdsgivers egen kategorisering af sine lønmodtagere ud fra hvem, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. I tilfælde, hvor arbejdsgiveren vurderer, at DISCO-koderne ikke giver en retvisende kategorisering af lønmodtagerne, må arbejdsgiveren selv tilvejebringe grundlaget for lønredegørelsen eller et supplement til den modtagne lønredegørelse. Arbejdsgiveren vil have metodefrihed ved udarbejdelsen af kategoriseringen af sine lønmodtagere.
> Det foreslås, at arbejdsgivere, der enten ikke har pligt til at indberette lønoplysninger til Danmarks Statistik eller ikke overholder pligten til at indberette disse lønoplysninger, vil skulle udarbejde deres egen lønredegørelse efter fristerne fastsat i § 5 c, dvs. senest den 1. september i rapporteringsåret.
> Tilsvarende foreslås det, at arbejdsgivere, der har indberettet lønoplysninger til Danmarks Statistik, men ikke modtaget en lønredegørelse eller som har modtaget en lønredegørelse, som arbejdsgiveren vurderer, ikke er retvisende, vil skulle udarbejde deres lønredegørelse senest den 31. december i rapporteringsåret. På denne måde sikres det, at disse arbejdsgivere vil få mulighed for at vurdere, om de selv skal udarbejde en lønredegørelse.
> Det foreslås, med henblik på at gennemføre direktivets artikel 9, stk. 7, og artikel 29, stk. 3, litra c, og på baggrund af parternes implementeringsaftale, at en arbejdsgiver vil skulle udlevere virksomhedens lønredegørelse til Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn senest en måned efter, at arbejdsgiveren har modtaget lønredegørelsen fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, jf. den foreslåede bestemmelse i § 5 c, eller senest en måned efter, at arbejdsgiveren har færdiggjort sin egen lønredegørelse efter den foreslåede § 5 a, stk. 1, og § 5 d, stk. 1 og 2.
> Efter direktivets artikel 9, stk. 6, bekræfter arbejdsgiverens ledelse efter høring af arbejdstagerrepræsentanterne, at oplysningerne er korrekte. Arbejdstagerrepræsentanterne skal have adgang til de metoder, som anvendes af arbejdsgiveren. Det foreslås, at arbejdsgiver efter høring af lønmodtagerrepræsentanten vil skulle sikre, at de oplysninger, der ligger til grund for lønredegørelsen, er korrekte, og at de anvendte metoder er egnede. Lønmodtagerrepræsentanter, hvis sådan findes, vil skulle have adgang til de metoder, som arbejdsgiveren har anvendt. Dette svarer til den gældende lov § 5 a, stk. 4, hvorefter arbejdsgivere, der selv udarbejder kønsopdelt lønstatistik, over for virksomhedens lønmodtagere skal redegøre for statistikkens udformning og for det anvendte lønbegreb.
> Det foreslås endelig, at hvis en arbejdsgiver er i besiddelse af lønredegørelser fra de fire foregående kalenderår, der er udarbejdet efter den foreslåede § 5 a, stk. 1, eller § 5 b, stk. 2, litra g, vil arbejdsgiveren efter anmodning fra lønmodtagere, lønmodtagerrepræsentanter og Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn skulle stille dem til rådighed. Det er alene arbejdsgivere med mere end 250 lønmodtagere, der årligt vil være omfattet af pligten til enten selv at udarbejde lønredegørelser eller anvende lønredegørelser udarbejdet af Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at forslagene til §§ 5 a-5 e vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9 i dansk ret.

## Specielle bemærkninger til § 5 c

Ministerielle specielle bemærkninger. § 5 c: rapporteringsår og frister. L68 som fremsat, s. 42: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=42

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c.html#spec-bem-1-13-5c

Bruges i kommentaren til § 5 c, afsnit 1, 2, 4–6 og 14.

> (Til § 5 c)
> Det foreslås i § 5 c, at Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation sender lønredegørelser efter § 5 b til: a) Arbejdsgivere med mindst 250 lønmodtagere første gang senest den 1. september 2028 og derefter seneste den 1. september hvert år. b) Arbejdsgivere virksomheder med mellem 150 og 249 lønmodtagere første gang senest den 1. september 2028 og derefter senest den 1. september hvert tredje år. c) Arbejdsgivere med mellem 100 og 149 lønmodtagere og arbejdsgivere med mellem 50 og 99 lønmodtagere, hvor der er mindst 8 lønmodtagere af hvert køn i samme medarbejdergruppe opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, jf. § 5 b, stk. 5, første gang senest den 1. september 2031 og derefter senest den 1. september hvert tredje år.
> Den foreslåede ændring i § 5 c, litra a, vil betyde, at arbejdsgivere med mindst 250 lønmodtagere omfattes af reglerne om lønredegørelser i § 5 b i indberetningsåret 2027. Disse arbejdsgivere vil med forslaget modtage en
> lønredegørelse fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation første gang senest den 1. september 2028. Herefter vil virksomhederne årligt modtage en lønredegørelse senest den 1. september.
> Den foreslåede ændring i § 5 c, litra b, vil betyde, at arbejdsgivere med mellem 150 og 249 lønmodtagere omfattes af reglerne om lønredegørelser i § 5 b i indberetningsåret 2027. Disse arbejdsgivere vil med forslaget modtage en
> lønredegørelse fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation første gang senest den 1. september 2028. Herefter vil virksomhederne hvert tredje år modtage en lønredegørelse senest den 1. september.
> Den foreslåede ændring i § 5 c, litra c, vil betyde, at arbejdsgivere med mellem 100 og 149 lønmodtagere og til arbejdsgivere med mellem 50 og 99 lønmodtagere, hvor der er mindst 8 lønmodtagere af hvert køn i samme medarbejdergruppe opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, jf. § 5 b, stk. 5, omfattes af reglerne om lønredegørelser i § 5 b i indberetningsåret 2030. Disse arbejdsgivere vil med forslaget modtage en
> lønredegørelse fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation første gang senest den 1. september 2031. Herefter vil virksomhederne hvert tredje år modtage en lønredegørelse senest den 1. september.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 2-4, i dansk ret. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

## Specielle bemærkninger til § 5 d

Ministerielle specielle bemærkninger. § 5 d: arbejdsgiverens egen lønredegørelse. L68 som fremsat, s. 42–43: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20261/lovforslag/l68/20261_l68_som_fremsat.pdf#page=42

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c.html#spec-bem-1-13-5d

Bruges i kommentaren til § 5 c, afsnit 7.

> (Til § 5 d)
> Det foreslås i § 5 d, stk. 1, at en arbejdsgiver selv skal udarbejde en lønredegørelse efter reglerne i § 5 b, stk. 2, 4 og 5, for hele eller dele af virksomheden for det foregående kalenderår, når 1) arbejdsgiveren ikke har pligt til at indberette lønoplysninger for det pågældende år til Danmarks Statistik, jf. lov om Danmarks Statistik, 2) arbejdsgiveren ikke har overholdt pligten til at indberette lønoplysninger for det pågældende år til Danmarks Statistik, jf. lov om Danmarks Statistik, 3) arbejdsgiveren har overholdt pligten til at indberette lønoplysninger for det pågældende år til Danmarks Statistik, jf. lov om Danmarks Statistik, eller til en arbejdsgiverorganisation, men ikke har modtaget en lønredegørelse for det pågældende år eller 4) den lønredegørelse, som arbejdsgiveren modtager fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation ikke afspejler de kategorier af lønmodtagere, som udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, som fastsat af arbejdsgiveren.
> Forslagene i stk. 1, nr. 1 og 2, vil betyde, at en arbejdsgiver fremover vil være forpligtet til selv at udarbejde lønredegørelser, hvis virksomheden ikke har pligt til at indberette lønoplysninger eller ikke har overholdt pligten til at indberette lønoplysninger for det pågældende år til Danmarks Statistik, eller hvis virksomheden har overholdt pligten til at indberette lønoplysninger for det pågældende år til Danmarks Statistik, men ikke har modtaget en lønredegørelse for det pågældende år.
> Den foreslåede ændring vil indebære, at en arbejdsgiver fortsat vil være omfattet af pligten til at udarbejde en lønredegørelse, uanset at arbejdsgiveren ikke har modtaget en lønredegørelse fra Danmarks Statistik eller Dansk Arbejdsgiverforening.
> Den foreslåede ændring svarer til det eksisterende krav i lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 a, stk. 2, om hvornår en virksomhed selv skal udarbejde kønsopdelt lønstatistik. Den foreslåede ændring i stk. 1, nr. 3, vil betyde, at en arbejdsgiver selv vil skulle udarbejde en lønredegørelse, hvis arbejdsgiveren ikke har modtaget en lønredegørelse fra enten Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, selvom arbejdsgiver har overholdt sin pligt til at indberette lønoplysninger.
> Den foreslåede ændring i stk. 1, nr. 4, vil betyde, at arbejdsgiveren får pligt til selv at udarbejde en lønredegørelse, når den lønredegørelse, som arbejdsgiveren har modtaget fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, ikke afspejler de kategorier af lønmodtagere, som arbejdsgiver har fastsat, udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
> Med det foreslåede i stk. 1, nr. 3 og 4, vil det blive tydeliggjort, at det vil være arbejdsgiverens ansvar selv at udarbejde en lønredegørelse, hvis arbejdsgiveren ikke har modtaget en lønredegørelse fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation.
> Det vil ligeledes være arbejdsgivers ansvar, at den lønredegørelse, som virksomheden vil få tilsendt fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, er retvisende for virksomheden. Hvis dette ikke er tilfældet, skal virksomheden udarbejde sin egen lønredegørelse om lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer. Baggrunden for dette er, at den lønredegørelse, som vil blive udarbejdet af Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, vil være udarbejdet på baggrund af DISCO-koder, som er et klassifikationssystem, der gør det muligt at sammenligne personer med samme arbejdsfunktion.
> Kategorisering af lønmodtagere efter løngennemsigtighedsdirektivet vil imidlertid ikke være begrænset til lønmodtagere, der udfører samme arbejdsfunktion, men vil også omfatte lønmodtagere, der udfører arbejde af samme værdi. Kategoriseringen af lønmodtagere vil være specifik for den enkelte virksomhed, og en kategorisering på baggrund af DISCOkoder vil derfor ofte ikke være tilstrækkelig.
> Det vil derfor i mange tilfælde være nødvendigt for arbejdsgiveren at supplere den lønredegørelse, som er modtaget fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, med en lønredegørelse foretaget på baggrund af arbejdsgivers egen kategorisering af sine lønmodtagere ud fra hvem, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Arbejdsgiveren vil have metodefrihed ved udarbejdelsen af kategoriseringen af sine lønmodtagere.
> Benytter arbejdsgiveren lønredegørelsen fra Danmarks Statistik, arbejdsgiverforeningens løndata, egne indsamlede løndata fra for eksempel SLS eller arbejdsgivers egne løndata, sådan som det er praksis efter den nugældende ligelønslov, hvor der er metodefrihed for udarbejdelse af det statistiske grundlag for kønsopdelt lønstatistik, vil det være arbejdsgiverens ansvar, at denne lever op til direktivets krav. Virksomheder, der selv udarbejder lønredegørelser, vil have metodefrihed til at udarbejde lønredegørelsen, så længe den indeholder de elementer, som fremgår af den foreslåede § 5 a og § 5 b, stk. 2.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 5 d, stk. 1, vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9 i dansk ret.
> Det forslås i § 5 d, stk. 2, 1. pkt., at lønredegørelser efter stk. 1, nr. 1 og 2, udarbejdes efter fristerne i § 5 c. Den foreslåede ændring vil betyde, at arbejdsgivere med mindst 250 lønmodtagere vil skulle udarbejde en lønredegørelse efter § 5 d, stk. 1, første gang senest den 1. september 2028 for indberetningsåret 2027 og derefter seneste den 1. september hvert år.
> Arbejdsgivere med mellem 150 og 249 lønmodtagere vil skulle udarbejde en lønredegørelse efter § 5 d, stk. 1, første gang senest den 1. september 2028 for indberetningsåret 2027 og derefter senest den 1. september hvert tredje år. Arbejdsgivere med mellem 100 og 149 lønmodtagere og arbejdsgivere med mellem 50 og 99 lønmodtagere, hvor der er mindst 8 lønmodtagere af hvert køn i samme medarbejdergruppe opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem, jf. § 5 b, stk. 6, vil skulle udarbejde en lønredegørelse efter § 5 d, stk. 1, første gang senest den 1. september 2031 for indberetningsåret 2030 og derefter senest den 1. september hvert tredje år. Det foreslås i § 5 d, stk. 2, 2. pkt., at lønredegørelser udarbejdet efter stk. 1, nr. 3 og 4, skal være udarbejdet senest den 31. december det pågældende rapporteringsår. Den foreslåede ændring vil betyde, at en virksomhed er forpligtet til selv at udarbejde en lønredegørelse, jf. stk. 2, enten fordi virksomheden ikke har modtaget en lønredegørelse fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, eller fordi den lønredegørelse virksomheden har modtaget, ikke er retvisende, skal lønredegørelsen udarbejdes senest den 31. december i det pågældende år.
> Fristen den 31. december er fastsat, fordi virksomhederne skal have mulighed for at konstatere, at man enten ikke har fået en lønredegørelse fra Danmarks Statistik, eller at den modtagne lønredegørelse ikke er retvisende.
> Fristen den 31. december svarer til den gældende frist i lov om lige løn til mænd og kvinder § 5 a, stk. 2, for virksomheder, der selv udarbejder kønsopdelt lønstatistik. Virksomheder, der selv udarbejder lønredegørelser, vil have metodefrihed til at udarbejde lønredegørelsen, så længe den indeholder de elementer, som fremgår af den foreslåede § 5 b, stk. 2. Virksomheden vil skulle redegøre for udformningen, metoderne og det anvendte lønbegreb over for lønmodtagerne.
> Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det foreslåede vil gennemføre løngennemsigtighedsdirektivets artikel 9, stk. 2-4, i dansk ret.
> Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

===== FIL: lov/5c-hoering.md =====

# § 5 c – Høringen: høringsnotatet og høringssvarene

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c-hoering.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/5c.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/5c.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Ministeriets bemærkninger i høringsnotatet (L 68 – bilag 1) og høringsnotatets resumé af høringssvarene, ordret. Høringsparternes synspunkter er partsindlæg; ministeriets bemærkninger er ministeriets.

## Høringsnotatet, pkt. 2.7

Ministeriets svar i høringsnotatet. Lønredegørelser. Høringsnotat til L68, s. 15–16: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=15

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c.html#hoeringsnotat-2-7

Bruges i kommentaren til § 5 c, afsnit 10.

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker generelt for så vidt angår de nye lønredegørelser, at afgrænsningen af virksomheder vil blive foretaget på samme måde som efter de gældende regler om kønsopdelt lønstatistik, som er baseret op CVR-registret. I CVR-registret tildeles juridiske enheder (fx en juridisk person) et 8-cifret CVR-nummer, der er unikt for den enkelte virksomhed. CVR-nummeret kan anvendes til at afklare, hvilke enheder der er omfattet af lovens arbejdsgiver- og virksomhedsbegreb. For store koncerner, som består af flere juridiske enheder/personer, er det det enkelte selskab, dvs. den juridiske enhed, som skal beskæftige lønmodtagere svarende til 10 fuldtidsbeskæftigede, heraf mindst 3 mænd og 3 kvinder, for at blive forpligtet. Dette er blevet præciseret i lovforslagets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 5 a. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet bemærker desuden, at virksomhederne på anmodning fra Danmarks Statistik eller deres arbejdsgiverorganisation skal indberette de samme lønoplysninger, som de gør i dag, i forhold til kønsopdelt lønstatistik. Virksomhedens egne lønoplysninger vil fremover blive anvendt til lønredegørelsen i stedet for kønsopdelt lønstatistik. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets og arbejdsmarkedets parters vurdering, at denne bistand i høj grad understøtter særligt de mindre virksomheder. Danmarks Statistik (eller en arbejdsgiverorganisation) vil ligesom i dag sende de virksomheder, der er omfattet af reglerne, en anmodning om at indberette oplysninger om lønudgifter. Hvis en virksomhed har mindst 150 lønmodtagere, vil virksomheden senest den 1. september 2028 modtage en lønredegørelse for første gang på baggrund af de lønoplysninger virksomheden selv har indberettet. Har virksomheden færre end 150 lønmodtagere vil virksomheden senest den 1. september 2031 modtage en lønredegørelse for første gang på baggrund af de lønoplysninger virksomheden selv har indberettet.
> Som det fremgår af lovforslaget og af lovforslagets bemærkninger, er det arbejdsgivers ansvar at udarbejde lønredegørelsen (§ 5 a). For at understøtte virksomhedernes arbejde får virksomheden mulighed for at gøre brug af den gratis service, som Danmarks Statistik og nogle arbejdsgiverforeninger tilbyder i form af udarbejdede lønredegørelser (§ 5 b).
> Det er dog arbejdsgivers ansvar at påse, at den lønredegørelse, som modtages fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverforening, giver et retvisende billede af virksomhedens kategorier af lønmodtagere. Gør den ikke det, skal arbejdsgiver selv udarbejde lønredegørelsen (§ 5 d, stk. 1, nr. 4). Det bemærkes i den forbindelse, at virksomheder med færre end 250 ansatte kun har en lønredegørelsesforpligtelse hvert tredje år, og at forpligtelsen for virksomheder med færre end 150 ansatte først indtræder i 2031. Lovforslaget er præciseret, så det fremgår, at lønredegørelsen udarbejdes på baggrund af antallet af lønmodtagere i det foregående kalenderår. For så vidt DIS-området henvises til Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger til pkt. 3.4.
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har noteret sig synspunkterne, som ikke har givet anledning til ændringer i lovforslaget.

## Høringsnotatet, pkt. 2.7.1

Ministeriets svar i høringsnotatet. Størrelsen på omfattede virksomheder. Høringsnotat til L68, s. 17: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=17

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c.html#hoeringsnotat-2-7-1

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har noteret synspunkterne og bemærker, at forslaget om at lade visse virksomheder med mellem 50-99 ansatte omfatte af reglerne om lønredegørelser følger anbefalingen i arbejdsmarkedets parters implementeringsaftale. Parternes anbefaling er udtryk for en samlet løsning, der tager højde for de gældende regler om kønsopdelt lønstatistik, der omfatter virksomheder med mindst 35 lønmodtagere og mindst 10 af hvert køn med samme arbejdsfunktion, og som med dette lovforslag foreslås ophævet, og løngennemsigtighedsdirektivet krav. Parterne vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at beholde de eksisterende regler om kønsopdelt lønstatistik og lade direktivets regler om udarbejdelse af lønredegørelser gælde parallelt.
> Særligt ift. virksomheder inden for brancherne landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri, som i dag er fritaget fra reglerne om kønsopdelt lønstatistik, bemærkes, at det fremgår af lovforslaget, at disse fremover bliver omfattet af reglerne om lønredegørelser, hvis virksomheden har mindst 100 ansatte. Begrundelsen er, at direktivets artikel 9 giver dog ikke mulighed for at undtage særlige brancher fra pligten til at udarbejde lønredegørelser, og derfor vil virksomheder inden for disse brancher – hvis de beskæftiger mindst 100 lønmodtagere – fremover skulle udarbejde lønredegørelser. Lovforslagets bemærkninger er præciseret.

## Høringsnotatet, pkt. 2.14

Ministeriets svar i høringsnotatet. Ikrafttrædelse. Høringsnotat til L68, s. 27: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=27

Link til uddraget: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c.html#hoeringsnotat-2-14

Bruges i kommentaren til § 5 c, afsnit 14.

> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets bemærkninger
> Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet har noteret sig synspunkterne, og bemærker, at ikrafttrædelsestidspunktet den 1. marts 2027 er fastsat ud fra en samlet vurdering, herunder hensynet til, at virksomheder i Danmark skal have den fornødne tid til at kunne indstille sig på de nye regler. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Resuméet af høringssvarene til høringsnotatets afsnit 2.14 (Ikrafttrædelsestidspunkt) står i [lov/4-hoering.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/4-hoering.md) og [l68/par-4-hoering.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/l68/par-4-hoering.md).

## Høringsnotatet, afsnit 2.7: Lønredegørelser (§§ 5 a–5 e) – resumé af høringssvarene

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 14–16: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=14

> F&P Arbejdsgiver, Danske Rederier og KA finder reglerne komplekse og administrative byrdefulde. F&P anfører, at ordningen i praksis kan medføre behov for flere parallelle lønredegørelser, hvilket vurderes at være uhensigtsmæssigt og ikke i overensstemmelse med intentionen om at begrænse administrative byrder. F&P anser det for problematisk, at der ikke er en nedre grænse for antallet af medarbejdere af hvert køn i en kategori.
>
> Finans Danmark foreslår, at det præciseres, at der er mulighed for at udarbejde lønredegørelser for enkelte juridiske enheder, hele koncerner eller for dele heraf. Finans Danmark opfordrer desuden til, at sammenhængen mellem forpligtelserne i § 5 a og § 5 b tydeliggøres.
>
> Danske Advokater peger på behovet for klarhed om, hvordan antallet af ansatte opgøres i relation til lønredegørelser, herunder om opgørelsen skal ske på baggrund af kalenderår, regnskabsår eller gennemsnit.
>
> Lederne finder det hensigtsmæssigt, at der i lovforslaget lægges op til, at lønredegørelser i vidt omfang kan baseres på eksisterende data. Det er imidlertid vigtigt, at kravene til opgørelser og kategorisering af medarbejdere efter§ 5 a, stk. 1, udformes fleksibelt, så virksomhederne har mulighed for at tilpasse kategorierne til deres konkrete organisationsstruktur med respekt af ledelsesretten.
>
> F&P bemærker, at det ikke i § 5 c om frister for Danmarks Statistiks fremsendelse af lønredegørelser er angivet, hvorledes medarbejderantallet skal opgøres, herunder om optællingen foretages af Danmarks Statistik eller af arbejdsgiveren.
>
> Danske Advokater finder ikke, at lovforslaget opfylder direktivets krav til medlemsstaterne om at yde støtte til mindre arbejdsgivere i form af teknisk bistand og uddannelse.
>
> Danske Rederier bemærker, at DIS-området ikke indberetter til Danmarks Statistik og derfor ikke får automatiske lønredegørelser.
>
> TL fremhæver, at det er afgørende, at lønredegørelser kan sammenlignes på tværs af arbejdsgivere, sektorer og regioner, hvilket forudsætter anvendelse af ensartede lønbegreber og metoder. TL anfører, at metodefrihed ikke må føre til forskellige opgørelsesmetoder, der underminerer sammenligneligheden.
>
> Kvindeøkonomien og Dansk Kvindesamfund bemærker, at anvendelsen af data fra Danmarks Statistik kan bidrage til at reducere administrative byrder og sikre et mere ensartet datagrundlag.
>
> Det Faglige Hus bemærker, at der – i lighed med tidligere regler – bør fastsættes en minimumsgrænse for antal personer af hvert køn i en medarbejdergruppe for at undgå, at enkeltpersoners løn kan identificeres.
>
> ReFeministerne fremhæver, at lovforslagets gennemsigtighedsforpligtelser i vidt omfang er afgrænset til den enkelte virksomhed, og at der ikke etableres et systematisk grundlag for sammenligninger på tværs af virksomheder, brancher eller sektorer.
>

Høringssvarene om emnet: [ATP, s. 3–4](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=3); [Finans Danmark, s. 16–17](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=16); [F&P Arbejdsgiver, s. 24–27](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=24); [Danske Rederier, s. 10](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=10); [Det Faglige Hus, s. 46](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=46); [Danske Advokater, s. 74–77](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=74); [Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien, s. 79–80](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=79); [ReFeministerne, s. 89–90](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=89); [KA, s. 30](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=30); [Lederne, s. 37](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=37); [Teknisk Landsforbund, s. 60–62](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=60)

## Høringsnotatet, afsnit 2.7.1: Størrelsen på omfattede virksomheder – resumé af høringssvarene

Høringsnotatet (L 68 – bilag 1), s. 16–17: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198674.pdf#page=16

> F&P, KA og SMVdanmark finder, at rapporteringspligten for virksomheder med 50–99 ansatte udgør en overimplementering af direktivet.
>
> Kvinderådet bemærker, at lovforslagets anvendelsesområde primært omfatter virksomheder med mindst 100 ansatte, hvilket begrænser reglernes rækkevidde. Kvinderådet fremhæver i den forbindelse, at en væsentlig del af arbejdsstyrken er ansat i mindre virksomheder, og at dette kan have betydning for lovens samlede effekt i forhold til at reducere lønforskelle.
>
> IDA finder det uhensigtsmæssigt, at virksomheder med 50–99 ansatte ikke omfattes af de samme forpligtelser som større virksomheder. IDA anfører, at det danske arbejdsmarked i høj grad består af små og mellemstore virksomheder, og at en bredere anvendelse af reglerne vil kunne styrke den samlede effekt af direktivet. IDA opfordrer derfor til, at flere virksomheder omfattes af krav om lønredegørelser.
>
> Dansk Kvindesamfund, Kvindeøkonomien og KVINFO anbefaler, at tærsklerne for lønredegørelser sænkes, herunder kravet om et minimum antal lønmodtagere af hvert køn, således at flere virksomheder omfattes. Organisationerne peger endvidere på, at lønredegørelser bør udarbejdes årligt frem for hvert tredje år for at sikre en mere løbende overvågning af lønforskelle.
>
> DM og Djøf anfører, at tærsklen på 100 ansatte for anvendelse af reglerne bør sænkes for at omfatte flere virksomheder og dermed styrke gennemsigtigheden.
>
> IMR og KVINFO bemærker, at reglerne for virksomheder i brancherne landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri fremstår uklare i lovudkastet og anbefaler, at lovforslaget tydeliggøres på dette punkt.
>
> LOPI anfører, at udvidelsen af lønredegørelsespligten til virksomheder med 50–99 ansatte udgør en overimplementering af direktivet, og at en sådan pligt bør afgrænses til virksomheder med mindst 100 ansatte i overensstemmelse med direktivets minimumskrav. LOPI peger i den forbindelse på, at den foreslåede udvidelse ikke står mål med formålet og kan indebære betydelige administrative byrder for mindre virksomheder.
>
> IRES bemærker, at udvidelsen af lønredegørelsespligten til virksomheder med 50-99 ansatte udgør en udnyttelse af en option i direktivet og ikke et krav. IRES anbefaler, at lønredegørelsespligten som udgangspunkt afgrænses til virksomheder med mindst 100 ansatte i overensstemmelse med direktivets minimumskrav.
>
> Nordic Reward Partners ApS opfordrer til, at virksomheder med 50-99 ansatte undtages fra reglerne om lønredegørelser indtil det nye ISCO-klassifikationssystem kendes i 2023 og kun, hvis der er sket markante forbedringer.
>

Høringssvarene om emnet: [Finans Danmark, s. 16](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=16); [F&P Arbejdsgiver, s. 26](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=26); [KA, s. 30](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=30); [SMVdanmark, s. 32](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=32); [DM, s. 43](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=43); [Djøf, s. 51](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=51); [IDA, s. 57](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=57); [Institut for Menneskerettigheder, s. 69–70](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=69); [Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien, s. 79–80](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=79); [Kvinderådet, s. 84–85](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=84); [Lokale Pengeinstitutter, s. 100](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=100); [Institut for Reguleringsstudier, s. 102–105](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=102); [Nordic Reward Partners, s. 115–116](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=115); [KVINFO, s. 121–122](https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=121)

## Høringssvar, gengivet som spor til originalen

Kort angivelse af, hvad høringssvaret handler om; ikke citater. Læs originalen via linket.

- ATP: Side 3 om parallel redegørelse, CVR, medarbejderoptælling og frist; side 4 fortsætter fristspørgsmålet. – Høringssvar, s. 3–4: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=3
- Finans Danmark: Side 16–17 om koncern/CVR, parallel rapport, frist og høring. – Høringssvar, s. 16–17: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=16
- F&P Arbejdsgiver: Side 24–27 om små grupper, tre rapportversioner, optælling, aflevering og kvalitet. – Høringssvar, s. 24–27: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=24
- Danske Rederier: Side 10 angiver DIS-undtagelse fra statistikindberetning og manglende let adgang til data. – Høringssvar, s. 10: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=10
- Det Faglige Hus: Side 46 foreslår minimum pr. køn ved rapportering. – Høringssvar, s. 46: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=46
- Danske Advokater: Side 74 om artikel 11-støtte; side 76–77 om medarbejderoptælling. – Høringssvar, s. 74–77: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=74
- Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien: Side 79–80 støtter DST-service og ønsker lavere persontærskel/årlig redegørelse. – Høringssvar, s. 79–80: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=79
- ReFeministerne: Side 89–90 kritiserer virksomhedsafgrænset datagrundlag og ønsker tværgående offentliggørelse. – Høringssvar, s. 89–90: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=89
- KA: Rapporteringskrav og byrder – Høringssvar, s. 30: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=30
- Lederne: Eksisterende løndata og fleksibel kategorisering – Høringssvar, s. 37: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=37
- Teknisk Landsforbund: Sammenlignelige rapporter, lønbegreber og metoder – Høringssvar, s. 60–62: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=60
- Finans Danmark: Side 16 nævner 100-grænsen i beskrivelsen af § 5 a, men ønsker ikke en anden virksomhedstærskel eller at pligten for 50–99 afskaffes. Svaret er kun medtaget som sammenhæng; høringsnotatets afsnit 2.7.1 refererer ikke Finans Danmark. – Høringssvar, s. 16: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=16
- F&P Arbejdsgiver: Side 26 ønsker 50–99-pligten fjernet. Betegnelsen overimplementering er partens vurdering. – Høringssvar, s. 26: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=26
- KA: Side 30 ønsker § 5 b, stk. 6, helt fjernet; direkte støtte. – Høringssvar, s. 30: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=30
- SMVdanmark: Side 32 foreslår 50–99-reglen fjernet. – Høringssvar, s. 32: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=32
- DM: Side 43 ønsker tærsklen sænket under 100. – Høringssvar, s. 43: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=43
- Djøf: Side 51 ønsker lavere tærskel end 100 ansatte. – Høringssvar, s. 51: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=51
- IDA: Side 57 ønsker 50–99 fuldt omfattet. – Høringssvar, s. 57: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=57
- Institut for Menneskerettigheder: Side 69–70 om landbrug mv., både 100+ og undtagelsen under 100. Høringsnotatet svarer især på 100+. – Høringssvar, s. 69–70: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=69
- Dansk Kvindesamfund og Kvindeøkonomien: Side 79–80 ønsker lavere minimum pr. køn og årlig rapportering. Ikke et udtrykkeligt ønske om en bestemt lavere samlet virksomhedstærskel. – Høringssvar, s. 79–80: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=79
- Kvinderådet: Side 84–85 kritiserer begrænset rækkevidde og ønsker tiltag for mindre virksomheder. Ingen specifik alternativ tærskel. – Høringssvar, s. 84–85: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=84
- Lokale Pengeinstitutter: Side 100 ønsker 100-grænse og drøfter ophævelse af gammel 35-grænse. Artikel 27 ikke afklaret. – Høringssvar, s. 100: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=100
- Institut for Reguleringsstudier: Side 102–103 ønsker minimum og begrundelse for optioner; side 105 ønsker fritagelser for 50–99 og fastholdt ti-personersgrænse. Nuancerne på side 105 bør ikke reduceres til et enkelt ensartet alternativ. – Høringssvar, s. 102–105: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=102
- Nordic Reward Partners: Side 115–116 ønsker 50–99 fritaget indtil en eventuel brugbar ISCO-revision, som forventes i 2030. Høringsnotatet s. 17 angiver 2023, som ikke stemmer med svaret. – Høringssvar, s. 115–116: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=115
- KVINFO: Side 121–122 ønsker lavere antal pr. køn, årlig rapportering og en begrundelse for landbrugsundtagelsen under 100. Høringsnotatet s. 17 grupperer KVINFO med Institut for Menneskerettigheder om uklarhed for brancherne uden denne sondring; uklarheden for 100+ er udfoldet hos instituttet, side 69–70, ikke i KVINFOs svar. – Høringssvar, s. 121–122: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/L68/bilag/1/3198675.pdf#page=121

===== FIL: lov/5c-aftale.md =====

# § 5 c – Implementeringsaftalen (L 68 – bilag 2)

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c-aftale.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/5c.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/5c.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

Arbejdsmarkedets parters forslag til gennemførelsen af direktivet, ordret, for de rækker i aftalen, der angår § 5 c. Beskæftigelsesministeren sendte aftalen til Folketingets Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalg den 26. oktober 2026 (L 68 – bilag 2). Aftalen er ordnet efter direktivets artikler, og hver række har kolonnerne Direktivtekst, Implementering og Bemærkninger. Her står Implementering og Bemærkninger; hele rækken med direktivteksten står i aftalens fil. Kommentarens note er projektets analyse af, hvordan L 68 forholder sig til parternes forslag. Den er ikke en del af aftalen. Oversigt over aftalen og bilagene: [aftaler/index.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/index.md).

## Art. 9, stk. 1 – Redegørelse for lønforskelle mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere

Implementeringsaftalen, PDF s. 15–18: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=15 · Hele rækken: [aftaler/aftale-2.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-2.md) (afsnittet Artikel 9, stk. 1) · Side: aftaler/aftale-2.html#art-9-1

Koblet til § 5 a, stk. 1, 2 og 3; § 5 b, stk. 1, 2, 3, 4 og 5; § 5 d, stk. 1. Bruges i kommentaren til § 1 a, afsnit 103; § 5 a, afsnit 18–20; § 5 b, afsnit 24, 25 og 27; § 5 c, afsnit 15–18; § 5 d, afsnit 18; § 5 e, afsnit 17 og 18; § 5 g, afsnit 17; L68 § 4, afsnit 12.

Implementering (ordret):

> I ligelønsloven indsættes som ny § 5c:
> § 5 c, stk. 1. Danmarks Statistik laver uden beregning for arbejdsgiveren en lønredegørelse. Lønredegørelsen skal indeholde følgende oplysninger vedrørende det foregående kalenderår:
> a) lønforskellen mellem kønnene
> b) lønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer
> c) medianlønforskellen mellem kønnene
> d) medianlønforskellen mellem kønnene i supplerende eller variable elementer
> e) andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere, der modtager supplerende eller variable elementer
> f) andelen af kvindelige og mandlige lønmodtagere i hver lønkvartil
> Stk. 2. Danmarks Statistik udarbejder lønredegørelsen efter stk. 1, hvert år, hvis arbejdsgiveren har over 250 lønmodtagere, og hvert 3. år. hvis arbejdsgiveren har 50-249 lønmodtagere.
> Stk. 3. § 5 c, stk. 1 og 2, gælder kun for virksomheder mellem 50-99 ansatte, hvoraf der er mindst 8 ansatte af hvert køn i samme kategori af arbejdstagere
> Stk. 4. Indberetter en virksomhed lønoplysninger til en arbejdsgiverorganisation, udarbejder arbejdsgiverorganisationen lønredegørelsen efter stk. 1.
> I ligelønsloven indsættes som ny § 5d:
> § 5d. stk. 1. Arbejdsgiveren skal udarbejde en lønredegørelse for lønforskellen mellem kønnene mellem lønmodtagere i hver kategori af lønmodtagere opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable elementer.
> Stk. 2 Arbejdsgiveren udarbejder lønredegørelsen efter stk. 1, hvert år, hvis arbejdsgiveren har over 250 lønmodtagere, og hvert 3. år. hvis arbejdsgiveren har 100-249 lønmodtagere.
> Stk. 3. Inden lønredegørelsen efter stk. 1 udleveres, sikrer arbejdsgiveren, efter høring af arbejdstagerrepræsentanterne, at de oplysninger og metoder, der ligger til grund for lønredegørelsen, er korrekte.
> Stk. 4. Lønredegørelsen stilles til rådighed for lønmodtagerne og arbejdstagerrepræsentanterne.
> Stk. 5. Hvis arbejdsgiveren er i besiddelse af oplysninger efter stk. 1 fra de fire foregående år, stilles de ligeledes til rådighed efter anmodning.
> Stk. 6. Arbejdstagere, arbejdstagerrepræsentanter og overvågningsorganet har ret til at anmode arbejdsgivere om yderligere præciseringer af og oplysninger om hvilke som helst af de afgivne data efter §§ 5c og 5d, stk. 1-4, herunder redegørelser for eventuelle lønforskelle mellem kønnene. Arbejdsgiverne skal inden for 2 måneder besvare sådanne anmodninger og i afgive et begrundet svar.

Bemærkninger (ordret):

> En ny § 5c, stk. 1, litra a-f, implementerer artikel 9, stk. 1, litra, a) -f).
> For at lempe byrderne for arbejdsgiverne, kan det overlades til medlemsstaten at lave lønredegørelsen efter artikel 9, stk. 1, litra a) -f), jf. også betragtning 40 og artikel 9, stk. 8 om anvendelse af allerede indberettede oplysninger fra virksomheden. Som følge heraf vurderer parterne, at Danmarks Statistik kan udarbejde lønredegørelsen ud fra samme metode og standardberegning som anvendes i dag.
> For forståelse af begreberne efter artikel 9, stk. 1, litra a) - g), henvises der til bemærkningerne til artikel 3, stk. 1, a) -f).
> Ved ”arbejdsgiveren” efter artikel 9, stk. 1, menes den ”selvstændig juridisk enhed”, der i dag indberetter lønoplysninger til brug for den årlige kønsopdelte lønstatistik efter ligelønslovens § 5a, stk. 1.
> Lønredegørelsesforpligtelsen i artikel 9 betyder, at den kønsopdelte lønstatistik i ligelønslovens § 5a ophæves, når § 5c, stk. 2 træder i kraft.
> Kravet om mindst 8 ansatte af hvert køn gælder kun for virksomheder mellem 50-99 ansatte.
> Artikel 9, stk. 2-4, kræver, at lønredegørelsen for det foregående kalenderår offentliggøres den 7. juni 2027. For at arbejdsgiveren kan nå at udlevere lønredegørelsen til overvågningsorganet, skal arbejdsgiver have lønredegørelsen den 1. april. Forinden har Danmarks Statistik senest 1. februar hørt arbejdsgiveren og arbejdstagerrepræsentanten, om oplysningerne, der ligger til grund for lønredegørelsen, er korrekte. Datoer skal afstemmes med Danmarks Statistik.
> § 5 d vedrører forholdet mellem arbejdsgiver og lønmodtagersiden.
> § 5d, stk. 1, implementerer arbejdsgivers forpligtelse til at udarbejde en lønredegørelse efter artikel 9, stk. 1, litra g, som omhandler lønforskelle for mandlige og kvindelige ansatte i samme kategori.
> Stk. 2 gennemfører pligten til at høre arbejdstagerrepræsentanterne, jf. Artikel 9, stk. 6.
> Stk. 3 og 4 gennemfører pligten til at udlevere lønredegørelsen til lønmodtagerne og deres arbejdstagerrepræsentanter, jf. Artikel. 9, stk. 9.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 afviger fra forslaget: I forslaget udarbejder Danmarks Statistik litra a–f, eller arbejdsgiverorganisationen, hvis virksomheden indberetter lønoplysninger dertil (forslagets § 5c, stk. 4), og arbejdsgiveren selv litra g (forslagets § 5d). Efter L 68 sender Danmarks Statistik eller arbejdsgiverorganisationen en redegørelse med litra a–g (§ 5 b; ved 50–99 lønmodtagere kun litra a–f, stk. 5), litra g er også arbejdsgiverens pligt (§ 5 a), og § 5 d har fire situationer, hvor arbejdsgiveren selv skal udarbejde redegørelsen. Kravet om mindst 8 af hvert køn ved 50–99 lønmodtagere er i L 68 knyttet til medarbejdergrupper efter DISCO-kode og har en brancheundtagelse; forslaget talte om »samme kategori af arbejdstagere«.

## Art. 9, stk. 2–5 – Redegørelse for lønforskelle mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere

Implementeringsaftalen, PDF s. 18: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=18 · Hele rækken: [aftaler/aftale-2.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-2.md) (afsnittet Artikel 9, stk. 2–5) · Side: aftaler/aftale-2.html#art-9-2

Koblet til § 5 c; § 5 e, stk. 1; L68 § 4. Bruges i kommentaren til § 2, afsnit 53; § 5 a, afsnit 19 og 20; § 5 c, afsnit 15; § 5 e, afsnit 16 og 18; § 6 b, afsnit 19.

Implementering (ordret):

> I ligelønsloven indsættes som ny § 5e
> Stk. 1. Arbejdsgiver udleverer lønredegørelsen udarbejdet i henhold til § 5c, stk. 1, og § 5d, stk. 1 til overvågningsorganet jf. art. 29 [den. 1 maj.]
> Stk. 2. Arbejdsgiverne stiller efter anmodning oplysningerne i 5c til rådighed for ligebehandlingsorganet jf. art 29. Oplysningerne fra de foregående fire år stilles, hvis de foreligger, ligeledes til rådighed efter anmodning.
> Stk. 3. Ligebehandlingsorganet har ret til at anmode arbejdsgivere om yderligere præciseringer af og oplysninger om hvilke som helst af de afgivne data, herunder redegørelser for eventuelle lønforskelle mellem kønnene. Arbejdsgiverne skal besvare sådanne anmodninger inden for rimelig frist ved at afgive et begrundet svar
> § 5 f.
> Stk. 1. §§ 5c-5e træder i kraft den 7. juni 2027 for arbejdsgivere med 150 eller flere lønmodtagere.
> Stk. 2. §§ 5c-e træder i kraft den 7. juni 2031 for arbejdsgivere med 100-149 lønmodtagere.

Bemærkninger (ordret):

> § 5 e vedrører forholdet mellem arbejdsgiver og overvågningsorganet.
> § 5e, stk. 1, implementerer artikel 9, stk. 7.
> Datoen den 1. maj skal afklares med Danmarks Statistik.
> Ved ”arbejdstagere” medregnes alle lønmodtagere, uanset beskæftigelsesgraden, som modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold i overensstemmelse med lønmodtagerbegrebet i EU-retten.
> Offentliggørelse af lønredegørelsens oplysninger i artikel 9, stk. 1, litra a) -f) jf. forslaget til § 5c, stk. 1, sker efter art. 29, stk. 3, litra c. Arbejdsgiveren kan selv offentliggøre oplysningerne.
> Rimelig frist i § 5e, stk. 3, fortolkes som udgangspunkt som to måneder.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – L 68 afviger fra forslaget: Forslaget lod §§ 5c–5e træde i kraft 7. juni 2027 for arbejdsgivere med 150 eller flere lønmodtagere og 7. juni 2031 for 100–149, svarende til direktivets datoer. Afleveringen til overvågningsorganet havde datoen »[den. 1 maj.]«, som skulle afklares med Danmarks Statistik. L 68’s bemærkninger (s. 16–17) fraviger direktivets frist 7. juni og fastholder den gældende frist 1. september: § 5 c bruger 1. september 2028 og 2031, § 5 e en frist på 1 måned efter modtagelsen, og § 4, stk. 2, en overgang for 2026 og 2027. Forslaget skrev »over 250«; L 68 skriver »mindst 250« som direktivet.

## Art. 29, stk. 4 – Overvågning og oplysning

Implementeringsaftalen, PDF s. 46: https://www.ft.dk/samling/20261/lovforslag/l68/bilag/2/3209256.pdf#page=46 · Hele rækken: [aftaler/aftale-3.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/aftaler/aftale-3.md) (afsnittet Artikel 29, stk. 4) · Side: aftaler/aftale-3.html#art-29-4

Bruges i kommentaren til § 5 c, afsnit 18.

Implementering til hele artikel 29 (ordret):

> Forslag til etablering af Arbejdsmarkedets Institut for Ligeløn er beskrevet i et særskilt notat.

Aftalen har ingen tekst under Implementering eller Bemærkninger til rækken.

Kommentarens note (ikke en del af aftalen) – Retter sig til staten eller et organ: Retter sig til staten.

===== FIL: lov/5c-praksis.md =====

# § 5 c – Praksis

Oversigt over alle sider: [llms.txt](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/llms.txt) · Stikord og konkordans: [stikord.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/stikord.md)

Link til siden: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c.html · Denne fil: https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c-praksis.md
L 68 er 1. behandlet og henvist til udvalg 22. oktober 2026, ikke vedtaget (status pr. 28. oktober 2026). Lovteksten på siden er den forventede affattelse, hvis L 68 vedtages uændret, ikke gældende lov. Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling). Bygget 28. oktober 2026.
Alle links i filen er fulde adresser. Ankre på siden: #stk-N (stykke), #stk-N-x (litra), #aN (kommentarafsnit).

Hører til [lov/5c.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/lov/5c.md) (kildekort, lovtekst og kommentar) · Side: lov/5c.html · Datagrundlag: 12.–13. oktober 2026, suppleret 28. oktober 2026 (implementeringsaftalen, udvalgets tidsplan og 1. behandling)

3 afgørelser: 3 fra EU-Domstolen. Rækkefølge: danske domstole, nævn og voldgift, EU-Domstolen, nyeste først. Titler og resuméer er skrevet til kommentaren og er ikke en del af afgørelserne. Afgørelserne står ordret i praksis/.

## EU-Domstolen, 31. maj 1995, sag C-400/93, Royal Copenhagen: Akkordløn, gruppesammenligning og kollektive forhandlinger

Fuld tekst: [praksis/celex-61993cj0400.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61993cj0400.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:61993CJ0400

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ligelønsprincippet gjaldt også akkordløn. En forskel mellem kønsopdelte gruppers gennemsnit beviste ikke alene diskrimination ved arbejde af samme værdi; ved uigennemsigtige faste og variable dele kunne arbejdsgiveren dog pålægges modbeviset. Grupperne skulle omfatte alle sammenlignelige ansatte efter arbejdets art, uddannelse og forhold og være store nok til at undgå tilfældige udsving eller forskelle i arbejdsresultat. Den nationale instans skulle bedømme jobværdi og mulige objektive begrundelser, herunder styrke, fingerfærdighed, pauser, frihed og gener. Kollektiv eller lokal forhandling fritog ikke fra ligeløn, men kunne indgå i vurderingen af objektive faktorer.

## EU-Domstolen, 27. okt. 1993, sag C-127/92, Enderby: Statistiske lønforskelle, separate forhandlinger og markedsbegrundelse

Fuld tekst: [praksis/celex-61992cj0127.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61992cj0127.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:86b1c782-a2d5-43a4-b3d4-8ebc4964e06e.0004.03/DOC_1&format=PDF

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Tydelig statistik om en væsentlig lønforskel mellem to funktioner af samme værdi, hvor den ene næsten udelukkende var besat af kvinder og den anden hovedsagelig af mænd, pålagde arbejdsgiveren at godtgøre kønsuafhængige objektive årsager. Separate overenskomstforhandlinger mellem samme parter var ikke i sig selv tilstrækkelig begrundelse. Den nationale ret skulle vurdere, om og i hvilket omfang mangel på ansøgere nødvendiggav højere løn, om fornødent efter proportionalitetsprincippet. Arbejdets samme værdi var en forudsætning for svarene.

## EU-Domstolen, 17. okt. 1989, sag 109/88, Danfoss: Uigennemsigtige lønsystemer og tillægskriterier

Fuld tekst: [praksis/celex-61988cj0109.md](https://probablyright.dk/loengennemsigtighed/praksis/celex-61988cj0109.md) · Original: https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:cadc6e03-f086-4be3-82f1-5633543164ca.0004.03/DOC_2&format=PDF

Kommentarens resumé (ikke en del af afgørelsen): Ved et helt uigennemsigtigt lønsystem og et forholdsvis omfattende materiale, som viste lavere gennemsnitsløn for kvinder, skulle arbejdsgiveren bevise, at lønpolitikken ikke diskriminerede. Hvis tillægskriterier systematisk stillede kvinder ringere, skulle fleksibilitet forstået som skiftende tid og sted samt uddannelse have betydning for de konkrete opgaver. Fleksibilitet forstået som arbejdets kvalitet gav ikke den angivne begrundelse. Anciennitet krævede efter dommens svar ikke en særskilt begrundelse; senere praksis præciserer rækkevidden. Det fjerde spørgsmål blev ikke besvaret, fordi det ikke længere var nødvendigt.
